Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0053
Offentligt
1443883_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 6.2.2003
KOM(2003) 53 endelig
2003/0018 (ACC)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om anden ændring af forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberley-
processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443883_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
Rådet vedtog den 20. december forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af
Kimberley-processens certificeringsordning for international handel med uslebne
diamanter. I artikel 29, stk. 3, i denne forordning hedder det: "Anvendelsen af artikel
3, 4, 5, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 18 suspenderes, indtil Rådet beslutter at anvende
disse artikler på grundlag af et forslag fra Kommissionen."
Suspenderingen af disse artikler skyldtes bl.a. usikkerheden i forbindelse med en
række deltageres - heriblandt Det Europæiske Fællesskab selv - opfyldelse af alle
Kimberley-processens certificeringsordnings krav. Navnlig var der ikke garanti for,
at de krævede sikre Kimberley-proces-certifikater var disponible på tidspunktet for
vedtagelsen af forordningen. (Forordningen fastsætter, at interesserede
medlemsstater er ansvarlige for trykning og udstedelse af EF-certifikaterne).
Siden da har Kommissionen fået fyldestgørende dokumentation for, at disse krav vil
være opfyldt inden den 1. februar 2003. Suspenderingen af anvendelsen af de nævnte
artikler kan derfor ophæves fra denne dato.
3.
Der er også behov for at ændre forordningen med hensyn til definitionen af
deltagende parter i Kimberley-processens certificeringsordning. Den nuværende
definition tillader ikke alle stater, regionale organisationer for økonomisk integration,
WTO-medlemmer eller særskilte toldområder, der opfylder ordningens krav, at
deltage i denne. Mens der foregår konsultationer under ledelse af formandskabet for
Kimberley-processens certificeringsordning, har deltagerne accepteret, at forbuddet
mod handel i afsnit III, punkt C, i dokumentet i bilag I til forordning (EF) nr.
2368/2002 ikke skal finde anvendelse på forsendelser til og fra enheder, der handler
med uslebne diamanter, som de deltagende parter finder opfylder alle kravene i
Kimberley-processens certificeringsordning, og som gennem formandskabet for
Kimberley-processen har underrettet de deltagende parter herom. Denne accept er
blevet nedfældet i en meddelelse fra formandskabet, som udgør en del af det
officielle referat af Kimberley-proces-forhandlingerne. Det er et skridt i den rigtige
retning mod en endelig aftale om at sikre, at alle WTO-medlemmer, der opfylder
kravene i Kimberley-processens certificeringsordning, får mulighed for at deltage i
ordningen. Denne mulighed bør afspejles på en passende måde i forordningens
definition af "deltagende part".
2.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443883_0003.png
2003/0018 (ACC)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om anden ændring af forordning (EF) nr. 2368/2002 om gennemførelse af Kimberley-
processens certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Det er nødvendigt at sikre, at bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002
af 20. december 2002 om gennemførelse af Kimberley-processens
certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter
2
gør det muligt
for alle WTO-medlemmer, der opfylder kravene i Kimberley-processens
certificeringsordning, at deltage i ordningen. Definitionen af deltagende part i nævnte
forordnings artikel 2 og betingelserne for opførelse på listen over deltagende parter i
bilag II til samme forordning bør derfor ændres.
Fællesskabet og alle de øvrige deltagende parter, der er anført i bilag II til forordning
(EF) nr. 2368/2002, har opfyldt Kimberley-processens certificeringsordnings krav på
en sådan måde, at en fuld anvendelse af alle bestemmelserne i nævnte forordning ikke
vil føre til alvorlig forstyrrelse af den internationale handel med uslebne diamanter.
Der er afgivet fyldestgørende dokumentation for at disse krav vil være opfyldt inden
den 1. februar 2003. Suspenderingen af anvendelsen af disse bestemmelser bør derfor
ophæves fra denne dato -
(2)
(3)
1
2
EFT C [...] af [...], s. [...].
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 28, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. .../2003.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 2368/2002 ændres således:
1.
Artikel 2, litra c), affattes således:
"Ved DELTAGENDE PART forstås en stat, en regional organisation for økonomisk
integration, et WTO-medlem eller et særskilt toldområde, som opfylder KP-
certificeringsordningens krav, har underrettet KP-certificeringens formandskab
herom og er anført i bilag II."
2.
Artikel 20 affattes således:
"Artikel 20. Kommissionen kan på grundlag af relevante oplysninger, der er afgivet
til formanden for Kimberley-processens certificeringsordning og/eller af de
deltagende parter, ændre listen over deltagende parter og deres kompetente
myndigheder."
3.
Artikel 29, stk. 3, affattes således:
"3. Artikel 3, 4, 5, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 18 finder anvendelse fra den 1. februar
2003."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Rådets vegne
Formand
4