Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0067
Offentligt
1444361_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.9.2003
KOM(2003) 553 endelig
2003/0033 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter ved kollision med
et motorkøretøj og om ændring af direktiv 70/156/EØF
.
(forelagt af Kommissionen)
kom (2003) 0067 - Ingen titel
2003/0033 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter ved kollision med
et motorkøretøj og om ændring af direktiv 70/156/EØF
(EØS-relevant tekst)
1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
den 19. februar 2003
Kommissionens vedtagelse af forslaget:
Fremsendelse af forslaget til Rådet og Europa-
Parlamentet – KOM(2003) 67-C5-0054/2003-2003/0033(COD) -
i overensstemmelse med traktatens artikel 95:
Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen:
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse:
den 20. februar 2003
den 3. juli 2003
den 16. juli 2003
På sit møde 30. juni-3. juli 2003 godkendte Europa-Parlamentet en rapport indeholdende
11 ændringer ved førstebehandlingen.
2.
F
ORMÅLET MED
K
OMMISSIONENS FORSLAG
Hvert år dræbes mere end 8 000 fodgængere og cyklister ved trafikulykker i Fællesskabet, og
300 000 kvæstes. Statistikken over trafikulykker viser, at en betydelig del af ulykkerne
involverer fodgængere og cyklister, som pådrager sig kvæstelser ved at blive ramt af et
køretøj i bevægelse, specielt personbilers forparti.
Kommissionens forslag tilsigter at gøre fodgængernes skader ved kollision med et
motorkøretøj mindre alvorlige. I henhold til forslaget skal motorkøretøjer klare en række
prøver. I den første fase, der begynder i 2005, skal nye køretøjstyper gennemgå to prøver
vedrørende beskyttelsen mod kvæstelser på hoved og ben. I den anden fase, der påbegyndes i
2010, stilles der for nye køretøjstyper krav om beståelse af fire prøver vedrørende alvorligere
kvæstelser, to for kvæstelser på hoved og to for kvæstelser på ben, baseret på anbefalingerne
fra Det Europæiske Udvalg for Eksperimentalkøretøjer (EEVC). I forslaget anerkendes
muligheden for i fremtiden at indføre andre foranstaltninger, herunder aktive
sikkerhedsforanstaltninger, som alternativer til EEVC-prøverne. Sådanne alternative
foranstaltninger vil efter en gennemførlighedsvurdering, som skal udføres i juli 2004, kunne
indføres, hvis de har samme beskyttende virkning som EEVC-prøverne.
Det ændrede forslag indeholder 11 ændringer; 6 af disse er nye betragtninger eller artikler, der
generelt præciserer teksten eller forbedrer den.
2
kom (2003) 0067 - Ingen titel
3.
3.1.
K
OMMISSIONENS UDTALELSE OM
P
ARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG
Generelt
De ændringer, Europa-Parlamentet har foreslået, er i overensstemmelse med Kommissionens
forslag. Generelt gør de den tekst, Kommissionen har foreslået, klarere og mere præcis.
Kommissionen accepterer alle ændringsforslag, men har fundet en mindre redaktionel
ændring af ordlyden i ændringsforslag 2 påkrævet.
3.2.
Gennemgang af ændringsforslagene
Ændringsforslag 1 (Titel)
Ændringsforslag 1 går ud på at ændre direktivets titel ved at indføje ordene
"forud for og".
Dette præciserer, at der i direktivet ikke blot fastsættes passive sikkerhedsforanstaltninger
(dvs. foranstaltninger rettet mod beskyttelse af fodgængere i tilfælde af kollision), men også
åbnes mulighed for fremtidig inddragelse af aktive sikkerhedsforanstaltninger (dvs.
foranstaltninger, der tilstræber helt at undgå kollision). Dette kan accepteres, da
Kommissionen allerede havde godkendt en kombination af aktive og passive foranstaltninger
til beskyttelse af fodgængere, da den forelagde industriens forpligtelse vedrørende beskyttelse
af fodgængere for Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændringsforslag 2 - Betragtning 1a (ny)
Med indførelsen af denne nye betragtning ønsker Parlamentet at understrege, at forslaget er en
del af en større pakke af såvel aktive som passive foranstaltninger, som det er bydende
nødvendigt at træffe med henblik på at forbedre beskyttelsen af fodgængere og andre
bløde trafikanter inden for rammerne af handlingsprogrammet for trafiksikkerhed.
Kommissionen kan acceptere denne ændring, da den er i overensstemmelse
med Kommissionens forslag. Imidlertid henviser ændringsforslaget til det "kommende"
handlingsprogram for trafiksikkerhed. Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at
slette ordet "kommende" fra ændringsforslag 2, idet det europæiske handlingsprogram
for trafiksikkerhed i mellemtiden er blevet præsenteret i Kommissionens meddelelse af
2. juni 2003 (KOM(2003) 311 endelig udg.) .
Ændringsforslag 3 - Betragtning 3
Ændringsforslaget til betragtning 3 understreger, at en effektiv indfaldsvinkel til beskyttelse
af fodgængere bør være baseret på en kombination af aktive og passive
sikkerhedsforanstaltninger. Ændringsforslaget understreger også den brede støtte til
EEVC-prøverne. Som nævnt ovenfor kan Kommissionen acceptere dette ændringsforslag, da
den støtter ideen om en kombination af aktive og passive foranstaltninger. Desuden er
ændringsforslaget i overensstemmelse med Kommissionens anerkendelse af, at
EEVC-anbefalingerne nyder bred anerkendelse på området.
Ændringsforslag 4 - Betragtning 3a (ny)
Med indførelsen af denne nye betragtning ønsker Parlamentet at undersøge muligheden for at
udvide anvendelsesområdet for direktivet til at omfatte køretøjer med en samlet tilladt masse
på op til 3,5 tons; det oprindelige forslag omfatter kun køretøjer på indtil 2,5 tons.
Kommissionen kan acceptere denne ændring, da det forekommer rimeligt at undersøge, om en
udvidelse af direktivets anvendelsesområde er berettiget.
3
kom (2003) 0067 - Ingen titel
1444361_0004.png
Ændringsforslag 5 - Betragtning 3b (ny)
Med denne nye betragtning ønsker Parlamentet at understrege, at Fællesskabet, industrien og
medlemsstaterne bør iværksætte en større pakke initiativer til beskyttelse af fodgængere og
andre trafikanter, ud af hvilke direktivet kun er et enkelt element. Disse foranstaltninger skal
vedrøre såvel aktiv som passiv sikkerhed. Kommissionen kan acceptere denne ændring, da
den er i overensstemmelse med Kommissionens forslag.
Ændringsforslag 6 og ændringsforslag 8 - Betragtning 4 og artikel 5, stk. 1
Med ændringsforslagene til betragtning 4 og artikel 5, stk. 1, ønsker Parlamentet at præcisere,
at den gennemførlighedsvurdering, Kommissionen skal udføre, skal omfatte alternative
foranstaltninger i forhold til EEVC-prøver med mindst samme reelle virkning. Disse
ændringsforslag præciserer, at alternative foranstaltninger kan bestå enten af passive
foranstaltninger eller en kombination af aktive og passive foranstaltninger. Disse
ændringsforslag kan accepteres af Kommissionen. En kombination af aktive og passive
foranstaltninger er i overensstemmelse med industriens forpligtelse, som er grundlaget for
Kommissionens forslag. Kommissionen finder, at ændringsforslagets formulering, nemlig at
alternative foranstaltninger skal have
mindst samme reelle virkning
i stedet for
"foranstaltninger med mindst samme virkning" som EEVC-prøverne, er passende, da det
kræver, at effektiviteten af alternative foranstaltninger skal være fuldt dokumenteret. Desuden
understreges det i ændringsforslaget til artikel 5, stk. 1, at gennemførlighedsvurderingen skal
udføres af uafhængige eksperter og baseres på praktiske tests og uafhængige videnskabelige
undersøgelser. Kommissionen finder, at dette ændringsforslag præciserer teksten med hensyn
til gennemførlighedsvurderingen.
Ændringsforslag 7 - Betragtning 5a (ny)
Med indførelsen af denne nye betragtning ønsker Parlamentet at understrege, at der bør
tilskyndes til udviklingen af aktiv sikkerhedsteknologi. Kommissionen accepterer dette
ændringsforslag, da det er i overensstemmelse med det synspunkt, Kommissionen har givet
udtryk for i forslaget, dvs. at det kan forventes, at de nye teknologier udvikles.
Ændringsforslag 9 og 10 - artikel 5, stk. 1a, (ny) og artikel 5, stk. 1b (ny)
Ændringsforslag 9 og 10 vedrører den procedure, der skal følges, når det bliver nødvendigt at
tilpasse direktivet i en ny fase. I ændringsforslag 10 henviser Parlamentet til
udvalgsproceduren i tilfælde, hvor tilpasningen af direktivet er begrænset til indførelsen af
alternative
passive
beskyttelsesforanstaltninger.
Hvis
det
derimod
af
gennemførlighedsvurderingen fremgår, at det skønnes nødvendigt at indføre en kombination
af passive og aktive foranstaltninger, kræves det i ændringsforslag 9, at proceduren med
fælles beslutningstagning følges. Kommissionen accepterer disse ændringsforslag, da de
præciserer proceduren for ændring af direktivet.
Ændringsforslag 11 - artikel 5, stk. 2
Parlamentet ønsker at indføre en forpligtelse for Kommissionen til inden den 1. april 2006 og
herefter hvert andet år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af
overvågningen af beskyttelsen af fodgængere. Kommissionen accepterer dette
ændringsforslag, da det afklarer forpligtelsen til at rapportere til de lovgivende myndigheder.
4
kom (2003) 0067 - Ingen titel
4.3
Ændret forslag
I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som angivet
ovenfor.
5