Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0113
Offentligt
1443941_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.3.2003
KOM(2003) 113 endelig
UDKAST TIL MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL MINISTERRÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPÆISK FORSVAR - INDUSTRI- OG MARKEDSSPØRGSMÅL
På vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ.................................................................................................................................... 3
Indledning................................................................................................................................... 5
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.1.5.
3.1.6.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
De seneste udviklingstendenser styrker argumenterne for en europæisk
rustningspolitik............................................................................................................. 6
De seneste udviklingstendenser i og uden for EU ....................................................... 6
Europæisk rustnings- og industripolitik....................................................................... 7
Europæisk rustningspolitik og traktatens bestemmelser .............................................. 8
Målsætningerne for en europæisk rustningspolitik...................................................... 9
Efterspørgslen efter forsvarsmateriel ......................................................................... 10
Udbud af forsvarsmateriel.......................................................................................... 10
Regulering af markedet for forsvarsmateriel i EU..................................................... 12
Forskning ................................................................................................................... 12
Aktionsforslag............................................................................................................ 13
Mod en europæisk marked for forsvarsmateriel ........................................................ 13
Standardisering........................................................................................................... 13
Overvågning af forsvarsrelaterede industrier............................................................. 14
Overførsler inden for EU ........................................................................................... 14
Konkurrencepolitik .................................................................................................... 14
Mere valuta for pengene i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel .................... 15
Eksportkontrol med varer med dobbelt anvendelse ................................................... 16
I retning af en mere sammenhængende europæisk indsats med hensyn til avanceret
forskning i sikkerhedsspørgsmål................................................................................ 17
Emner, der kan tages op til yderligere overvejelse i EU og medlemsstaterne........... 18
Forslag om et agentur for forsvarsmateriel i EU........................................................ 18
Forsyningssikkerhed .................................................................................................. 19
Spørgsmål omkring handel med forsvarsmateriel...................................................... 19
Konklusion ................................................................................................................. 20
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0003.png
RESUMÉ
I 1996 og 1997 udarbejdede Kommissionen to meddelelser for at opmuntre til industriel
omstrukturering og større effektivitet på det europæiske marked for forsvarsmateriel. Nogle af
disse idéer blev ført ud i livet. Men medlemsstaterne foretog sig ikke noget på en række
væsentlige områder, idet de måske følte, at forslagene var forud for deres tid. Efter en periode
med ændringer i denne sektor og i EU's institutionelle rammer, herunder de første skridt i
retning af en reel europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP), opfordrede Europa-
Parlamentet i en resolution af 10. april 2002 Kommissionen til at forelægge en ny meddelelse.
Det Europæiske Konvent har sat skarpere fokus på de behandlede spørgsmål. En
arbejdsgruppe vedrørende forsvar har fremsat vigtige anbefalinger, som vil være genstand for
yderligere arbejde i de kommende måneder.
En styrkelse af de europæiske virksomheders industrielle og markedsmæssige situation vil i
stor udstrækning forbedre EU's evne til at gennemføre Petersberg-opgaverne i forbindelse
med gennemførelsen af ESDP. En sådan styrkelse vil også have en positiv virkning på det
kollektive forsvar ved at styrke Europas bidrag til NATO.
Uanset de langsigtede perspektiver for en fuldt udbygget europæiske politik med hensyn til
forsvarsmateriel er Kommissionen besluttet på at gøre fremskridt, lige så snart dette er muligt.
Denne meddelelse foreslår derfor en indsats på følgende områder:
- Standardisering: Interessenterne erkender behovet for en harmoniseret europæisk
tilgang til standardisering af forsvarsmateriel. Kommissionen arbejder på dette
spørgsmål med CEN for at bidrage til samarbejdet mellem forsvarsministerierne og
industrien, så der ved udgangen af 2004 kan udarbejdes en håndbog med standarder,
der generelt anvendes til indkøb af forsvarsmateriel.
- Overvågning af forsvarsrelaterede industrier: Interessenterne har brug for et klarere
billede af det industrielle og økonomiske landskab i Europa på forsvarsområdet. Til
dette formål foreslås det i meddelelsen at iværksætte en overvågningsaktivitet hvad
angår forsvarsrelaterede industrier.
- Overførsler inden for EF: Det har længe været fremført, at et forenklet licenssystem
kunne hjælpe med at mindske de tunge administrative procedurer, som hindrer fri
bevægelighed for komponenter til forsvarsmateriel mellem EU-landene.
Kommissionen foreslår at iværksætte en konsekvensundersøgelse i 2003 og
afhængigt af dens resultater begynde udarbejdelsen af det rette
lovgivningsinstrument ved udgangen af 2004.
- Konkurrence: Konkurrence forbedrer markedets effektivitet og beskytter
innovation. Følgelig, og uden at udelukke muligheden for undtagelser, der er i
overensstemmelse med traktaten, agter Kommissionen at fortsætte sine overvejelser
om anvendelse af konkurrencereglerne inden for forsvarssektoren.
- Indkøbsregler: Harmoniserede indkøbsregler for forsvarsmateriel ville også øge
markedets effektivitet. På dette grundlag bør der anstilles overvejelser om, hvordan
man optimerer indkøb af forsvarsmateriel på nationalt plan og på EU-plan. Slutmålet
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0004.png
vil være at have et fælles sæt af regler for indkøb af forsvarsmateriel i Europa. Der er
afsagt flere betydningsfulde domme af Domstolen i de seneste år, som er relevante
for dette arbejde - især med hensyn til at definere rækkevidden af artikel 296.
Kommissionen vil udsende en fortolkningsmeddelelse ved udgangen af 2003 om de
konklusioner, der kan drages af disse domme. Parallelt hermed vil den arbejde på en
grønbog, som forventes at kunne udsendes i 2004 som grundlag for drøftelser med
interessenterne.
- Kontrol med eksporten af varer med dobbelt anvendelse: Der findes internationale
eksportkontrolordninger - men i de fleste tilfælde er EF ikke medlem heraf.
Konsekvensen heraf er, at medlemsstaterne ofte indtager deres holdninger uden
koordinering, hvilket unødvendigt kan begrænse eksportmulighederne for civile
industrier i EU og påvirke det indre markeds funktion efter udvidelsen. Meddelelsen
foreslår at rejse disse spørgsmål i de relevante rådsinstanser.
- Forskning: Meddelelsen foreslår, at medlemsstaterne og industrien konsulteres i
2003 for at få fastlagt fælles behov og få opstillet en sikkerhedsrelateret
forskningsdagsorden. I den forbindelse agter Kommissionen at iværksætte et
pilotprojekt.
Kommissionen har fulgt debatten om en mulig ramme for forsvarsmateriel i EU, som
overvåges af et eller flere agenturer. En sådan ramme kunne hjælpe med at koordinere de
nationale samarbejdsprogrammer og skabe grundlag for at inddrage medlemsstater, som for
tiden ikke deltager. Indtil nu har medlemsstaterne valgt at foretage det meste af dette arbejde
uden for EF-traktaten, men der kan også være plads til anvendelse af visse EF-instrumenter
og mekanismer.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0005.png
I
NDLEDNING
I 1996 og 1997 udarbejdede Kommissionen to meddelelser
1
om forsvarsrelaterede
industrigrene med henblik på at opmuntre til omstrukturering og oprettelse af et effektivt
europæisk marked for forsvarsmateriel. For nogle af disse spørgsmåls vedkommende blev der
fulgt op med konkrete forslag og aktioner. Med hensyn til de væsentligste reformer fandt
medlemsstaterne imidlertid, at det var for tidligt med aktioner på europæisk niveau.
Efter en periode med betydelige ændringer inden for rustningsindustrien og i EU's
institutionelle rammer, herunder udviklingen inden for den europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESDP), opfordrede Europa-Parlamentet i en resolution af 10. april 2002
Kommissionen til at tage rustningsspørgsmålet op i en ny meddelelse.
I efteråret 2002 oprettede Det Europæiske Konvent en arbejdsgruppe vedrørende
forsvarsspørgsmål under kommissær Michel Barniers formandskab. I den rapport, der blev
udarbejdet af gruppen
2
, understreges det bl.a., at troværdigheden i den europæiske
forsvarspolitik må bygge på eksistensen og udviklingen af en europæisk forsvarskapacitet og
en styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske grundlag.
Samlet set bruger EU-landene mindre en det halve af, hvad USA bruger på forsvar
3
. Det
samlede amerikanske forsvarsbudget løber op i 390 mia. USD om året, sammenlignet med et
samlet budget på 160 mia. EUR for EU-landene under ét. Forsvarsinvesteringerne i Europa
har i mange år været betydeligt mindre end i USA, når det drejer sig om indkøb (40 mia. EUR
i Europa mod 100 mia. USD i USA) og forskning (10 mia. EUR i Europa mod 50 mia. USD i
USA). Men bortset fra det absolutte omkostningsniveau, som nødvendigvis er en funktion af
deres respektive målsætninger, præsterer Europa betydeligt mindre med hensyn til operationel
kapacitet. Den reelle militære kapacitet i EU-landene skønnes at ligge på 10 % af USA's
4
.
Dette forhold har indvirkninger på det transatlantiske forhold. En styrkelse af det europæiske
forsvarsmæssige og teknologiske industrielle grundlag kan yde et betydeligt bidrag til den
kollektive sikkerhed i en NATO-sammenhæng og i forbindelse med andre partnerskaber.
Skatteborgerne bør have mest muligt ud af de investeringer, de foretager i sikkerhed. Der er
meget, der peger i retning af, at dette ikke er tilfældet i dag, og at et europæisk marked for
forsvarsmateriel ville medføre betydelige omkostningsbesparelser. Det er af afgørende
betydning både for den civile sektor og for forsvarssektoren, at vi skaber et miljø, hvor de
europæiske virksomheder kan give bedre valuta for pengene. Det er derfor at Kommissionen
ønsker at sætte spørgsmålene om våbenhandel og -produktion ind i deres industrielle
kontekst. Der tænkes her på al industriel aktivitet i Europa, der har relation til komponenter,
som kan ende med at indgå i civile og/eller militære produkter.
Omkostningseffektivitet i forbindelse med forsvarsudgifter, opretholdelse af et
konkurrencedygtigt forsvarsmæssigt og teknologisk industrielt grundlag, bedre adgang for
EU-fremstillede varer til tredjelandes markeder, moralske og retfærdige principper i
1
2
3
4
KOM(96) 10 og KOM(97) 583.
Endelig rapport fra arbejdsgruppe 8 om forsvar: CONV461/02 af 16. december 2002.
Uanset stigningen i det amerikanske forsvarsbudget fra 2003 på i alt 100 mia. USD over en
treårsperiode.
Se Europa-Parlamentets resolution af 10. april 2002.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0006.png
våbenhandelen, leveringssikkerhed og også behovet for at respektere medlemsstaternes
beføjelser inden for dette følsomme område er alle vigtige overvejelser ved fastlæggelsen af
en rustningspolitik
5
EU.
Hvad den militære side angår kræver en effektiv indsats fra de multinationale styrkers side,
såsom Eurocorps, Eurofor og Euromarfor, den højeste grad af interoperabilitet i deres
udrustning. For at opnå dette på en omkostningseffektiv måde ville løsningen være i stadig
højere grad at udstyre de nationale enheder, der udgør disse styrker, med det samme udstyr.
Hvad den industrielle side angår vil overlevelsen af et europæisk forsvarsindustrielt grundlag,
der er i stand til at støtte ESDP, afhænge af en heldigt gennemført national og transeuropæisk
konsolidering af industrien samt transatlantiske partnerskaber mellem virksomhederne. Det
forhold, at de retlige og regulatoriske rammer i dag er fragmenterede, lægger begrænsninger
på virksomhedernes tilpasningsevne eller presser dem til strategier og alliancer, som placerer
EU i en ugunstig situation. Hvis det ikke lykkes at sikre et konkurrencedygtigt
forsvarsindustrielt grundlag, og hvis den autonome design- og innovationskapacitet går tabt,
sker der en begrænsning af valgmulighederne, hvilket på lang sigt vil føre til højere
indkøbsomkostninger.
Af alle disse grunde er der stærke argumenter for en mere koordineret forsvarsmaterielpolitik
i EU. Ligesom ESDP kompletterer de enkelte medlemslandes forsvarspolitik og NATO, ville
en forsvarsmaterielpolitik i EU komplettere tilsvarende nationale politikker.
Et helt afgørende bidrag, som Kommissionen kan yde på dette område, er at søge at forbedre
kvaliteten af de regulatoriske rammer, der styrer behandlingen af våbenindustrien i EU. Dette
er formålet med denne meddelelse.
De europæiske forsvarsindustrier konkurrerer på et globalt marked. Kommissionen er klar
over, at der er behov for på et senere tidspunkt at tage en række spørgsmål op, såsom
muligheden for at få den eksisterende adfærdskodeks for våbeneksport til at fungere bedre og
for at få gennemført en yderligere åbning af tredjelandenes markeder for europæiske
forsvarsprodukter.
1.
1.1.
SENESTE UDVIKLINGSTENDENSER
EUROPÆISK RUSTNINGSPOLITIK
D
E
STYRKER
ARGUMENTERNE
FOR
EN
De seneste udviklingstendenser i og uden for EU
På Det Europæiske Råds møder i Köln og Helsinki blev der givet et nyt incitament til den
europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, idet der blev fastlagt et overordnet mål, der skulle
nås i 2003; og hertil kommer, at der blev skabt nye EU-strukturer, såsom Den Udenrigs- og
Sikkerhedspolitiske Komité, EU's Militærkomité og EU's Militærstab. Den europæiske
kapacitetshandlingsplan (ECAP), som søger at lukke hullerne i EU's kapacitet, forventes at
indeholde indkøb af lagerførte produkter (standardprodukter) og samarbejdsprogrammer samt
foranstaltninger med hensyn til forsvarsrelateret forskning og teknologi.
Der er ved at blive etableret et snævert samarbejde med NATO for at sikre EU adgang til
NATO's planlægningsfaciliteter hvad angår ESDP-operationer. Der finder ekstensive
5
Udtrykket bruges i denne meddelelse synonymt med forsvarsmaterielpolitik.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0007.png
konsultationer sted i denne sammenhæng for at sikre, at der er den størst mulige forenelighed
mellem EU's og NATO's begreber til dette formål.
Uden for EU's institutionelle rammer er der i mellemtiden sket en omstrukturering af
forsvarsrelaterede industrier. Virksomheder - som står over for stadig større konkurrence, især
fra USA - ønsker et mere åbent og effektivt marked for at forbedre konkurrenceevnen på det
forsvarsteknologiske og forsvarsindustrielle område. Grupper af medlemslande har taget de
nye udfordringer op ved at indgå i ad hoc-aftaler, såsom hensigtserklæringen (LoI)
6
og dens
rammeaftale, som sigter mod at gøre det lettere at foretage en industriel omstrukturering; og
Fællesorganet for Samarbejde på Forsvarsmaterielområdet (Organisme Conjoint de
Coopération en matière d'Armement (OCCAr))
7
, som tager sigte på at forbedre forvaltningen
af samarbejdsprogrammerne på rustningsområdet.
Disse forskellige initiativer med hensyn til europæisk våbenhandel og -produktion skal
understøttes af mere sammenhængende overordnede rammer for at skabe bedre retlig
sikkerhed og gøre det mere tiltrækkende for et større antal medlemslande at deltage.
Vedtagelsen for nylig af Rådets forordning (EF) nr. 150/2003
8
om suspension af told på visse
våben og former for forsvarsmateriel er et skridt i retning af at få etableret et europæisk
marked for forsvarsprodukter.
Det Europæiske Konvent har sat skarpere fokus på disse målsætninger. En af dens
arbejdsgrupper har haft en principiel forsvarsdebat og har fremsat en række vigtige
anbefalinger
9
, som vil blive genstand for yderligere granskning og debat i konventets
drøftelser i de kommende måneder.
1.2.
Europæisk rustnings- og industripolitik
Der er en iboende målbevidsthed i EU's interne politik, herunder Lissabon-målene, og de
eksterne mål, som alle politikker og instrumenter skal bidrage til. Det er Kommissionens
opfattelse, at en dynamisk industri er af væsentlig betydning for Europa, hvis man skal kunne
opretholde og øge velstanden, samtidig med at man opfylder dets bredere sociale,
miljømæssige og internationale ambitioner
10
. Et af målene i Kommissionens meddelelse af
11. december 2002 om industripolitik i et udvidet Europa er at få industrisektoren tilbage på
den politiske dagsorden. Et af de centrale budskaber er, at industripolitik, selv om den af natur
er horisontal, skal tage hensyn til de specifikke karakteristika og behov i hver individuel
sektor. I den forbindelse har STAR 21-rapporten, som blev offentliggjort i juli 2002, foretaget
en dybtgående analyse af situationen og de udfordringer, som Europas rum- og luftfartssektor
står over for, med særlig vægt på behovet for at tage hul på forsvarsdimensionen. Der blev
iværksat en lignende undersøgelse af de maritime industrier (LeaderSHIP 2015) i januar
2003.
I den ånd og med henblik på Det Europæiske Råds møde i foråret den 21. marts 2003 blev der
af Kommissionen og af nogle medlemsstater fremsat forslag om strukturreformer og
6
7
8
9
10
Hensigtserklæringen og dens rammeaftale omfatter seks lande, nemlig: Frankrig, Tyskland, Italien,
Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Sigtet er at lette den industrielle omstruktureringsproces.
OCCAr omfatter fire lande, nemlig: Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forende Kongerige. Denne
internationale organisation sigter mod at forbedre forvaltningen af samarbejdsprogrammerne.
I januar 2003 blev der udstedt en rådsforordning på grundlag af TEF's artikel 26 om suspension af told
på visse våben og former for forsvarsmateriel, EFT L 25 af 30.1.2003, s. 1.
Endelig rapport fra arbejdsgruppe VIII -forsvar, 16. december 2002; CONV461/02
KOM(2002) 714 af 11. december 2002 om industripolitik i et udvidet Europa.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0008.png
modernisering i Europa, så man styrker den økonomiske konkurrenceevne og skaber garanti
for beskæftigelsesmuligheder for alle. Bl.a. blev der foreslået foranstaltninger til at fjerne alle
skranker, der hæmmer markeds- og konkurrencevilkår, for hurtigt at få fuldendt lovgivningen
om det indre marked, som for tiden er genstand for en fornyet gennemgang, med henblik på at
opnå resultater, der reelt åbner op for markederne, at styrke forskningen og skabe klarere
forbindelser mellem forskningsinstitutter og etablering af virksomheder.
Hvis det ikke lykkes at øge bidraget fra EU's politikker, især med hensyn til handel,
udvikling, det indre marked, forskning og konkurrence, vil det føre til mindre end optimale
løsninger hvad angår ESDP's effektivitet. Hvis det på samme måde ikke lykkes at skabe en
europæisk dimension på markedet for forsvarsmateriel og med hensyn til investeringer i
forskning, vil det med sikkerhed få en negativ indflydelse på højteknologiske virksomheders
konkurrenceevne. Vidne og innovation er væsentlige elementer til at sætte disse virksomheder
i stand til at konkurrere og samarbejde på lige fod med internationale konkurrenter såsom
amerikanske virksomheder, som selv nyder en høj grad af opbakning fra deres regeringer.
Selv om EU-virksomheder er innovative virksomheder i verdensklasse, viser den ringe andel
af europæisk patent- og FoU-virksomhed i forhold til EU's vigtigste konkurrenter, at de
europæiske præstationer med hensyn til nyskabelser stadig ikke er gode nok. Det er disse
kendsgerninger, der er forklaringen på de mindre opmuntrende resultater i konkurrence-
mæssig henseende i EU inden for nogle af de segmenter inden for økonomien, der skaber den
højeste merværdi. Forskellige mål for komparative fordele afslører, at der i EU er en tendens
til at specialisere sig inden for teknologi på mellemhøjt niveau og modne kapitalintensive
industrier. Hvis det er af væsentlig betydning at opretholde styrken inden for disse sektorer,
som udgør en høj andel af den samlede produktion og beskæftigelse, bør EU forsøge at styrke
sin stilling ved at give teknologier såsom IT/telesektoren, elektronik, bioteknologi eller
nanoteknologi den fornødne styrke inden for områder, hvor de halter bagefter deres vigtigste
konkurrenter. Teknologibaserede industrier er ikke blot en kilde til viden og teknologiske
afsmitninger på tværs af økonomien, men det er også dem, der udviser den største
produktivitetsvækst. Den europæiske industris relative svaghed på disse områder samt deres
lave andel i økonomien har stor indflydelse på den samlede vækst og produktivitet i EU.
Det reelle er, at der nu kommer et betydeligt bidrag til sikkerheds- og forsvarssystemer fra
industrier og små og mellemstore virksomheder, der udvikler deres produkter og ydelser
hovedsagelig til civile formål.
De forsvarsrelaterede industrier kunne drage nytte af den tilgang, der foreslås i EU's
meddelelse om industripolitik.
1.3.
Europæisk rustningspolitik og traktatens bestemmelser
Spørgsmål om våbenhandel og våbenproduktion ligger på grænsefladen mellem
forsvarspolitik og industripolitik. Tidligere var det svært at forlige industrielle og
forsvarsmæssige målsætninger. Den europæiske rustningsindustri har lidt under dette. Der er
behov for at definere mere passende rammer.
I løbet af årene har den brede anvendelse af artikel 296
11
ført til en fragmentering af markeder
og industrier på nationalt plan. Det skulle imidlertid være muligt at forbedre situationen ved
11
TEF artikel 296 :
1. Denne traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler:
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0009.png
hjælp af bestemmelserne i de nuværende traktater. Med tilstrækkelig vilje skulle det være
muligt at opstille et fælles sæt af regler om forsvarsmateriel, som tager hensyn til de helt
specifikke forhold inden for rustningsindustrien, og som gradvist ville kunne gøre
anvendelsen af artikel 296 til en undtagelse. Nogle af de krævede regler kunne enten falde ind
under søjle et (EF-traktaten) eller søjle to (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) i EU-
traktaten
12
.
2.
M
ÅLSÆTNINGERNE FOR EN EUROPÆISK RUSTNINGSPOLITIK
Rustningspolitiske spørgsmål
13
kan grupperes under fire overskrifter:
(1)
Efterspørgsel efter forsvarsmateriel: harmonisering af militært og andet
sikkerhedsrelateret materiel samt planlægning og indkøb af forsvarsrelateret
materiel.
Udbud af forsvarsmateriel: afslutning af den industrielle konsolideringsproces
(hovedsagelig industriernes eget ansvar), støttepolitikker og -aktioner fra
Kommissionens og medlemsstaternes side med henblik på at skabe og
opretholde en konkurrencedygtig struktur i Europa.
(2)
12
13
a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville
stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser
b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine
væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og
krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet
for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.
2. Rådet fastlægger med enstemmighed på forslag af Kommissionen ændringer til den liste, det har
fastlagt den 15. april 1958, over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.
TEU's artikel 17
1. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed,
herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, i overensstemmelse med andet afsnit, som vil
kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så
fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige bestemmelser.
Unionens politik i denne artikels betydning berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters
sikkerheds- og forsvarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse medlemsstater, hvis fælles
forsvar foregår i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlantiske
traktat, og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for
denne ramme.
Den gradvise udformning af en fælles forsvarspolitik understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte
finde det hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på forsvarsmaterielområdet.
2. De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver,
fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder
fredsskabelse.
Afgørelser i henhold til dette stykke, der har indvirkning på forsvarsområdet, berører ikke de politikker
og forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, tredje afsnit.
4. Denne artikels bestemmelser er ikke til hinder for, at der på bilateralt plan inden for rammerne af
WEU og Den Atlantiske Alliance udvikles et tættere samarbejde mellem to eller flere medlemsstater,
for så vidt dette samarbejde ikke er i strid med eller hæmmer det samarbejde, der er omhandlet i dette
traktatafsnit.
5. Med henblik på at fremme målene i denne artikel vil bestemmelserne heri blive gennemgået på ny i
overensstemmelse med artikel 48.
Disse spørgsmål blev allerede taget op i Kommissionens meddelelse fra 1997 om rustningspolitik, og
resultater og anbefalinger heri har stadig gyldighed.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0010.png
(3)
Markedet for forsvarsmateriel: passende lovgivningsmæssige rammer til
regulering af de interne og eksterne aspekter; passende regler for
omkostningseffektive indkøb af varer og ydelser, både fra medlemsstaternes
materielkommandoer
og
fra
eventuelle
fremtidige
europæiske
materielkommandoer
(indkøbsagenturer);
og
økonomisk
effektiv
eksportkontrol. Alt dette skal gøres samtidig med, at man bevarer de etiske
standarder og fremmer gensidig markedsadgang.
Forskning: samarbejde og sammenhæng i den forsvarsrelaterede forskning på
europæisk plan; udnyttelse af civile-militære synergier.
(4)
En indsats fra EU's side vil højst sandsynligt kunne skabe en øget værdi inden for område tre
og fire ovf.
2.1.
Efterspørgslen efter forsvarsmateriel
Nye fælles sikkerhedsrisici vil i stadig højere grad blive en opgave for multinationale
koalitioner, hvilket vil kræve, at nationale styrker kan operere sammen (interoperabilitet).
I en ESDP-sammenhæng og i overensstemmelse med NATO er der også et påtrængende
behov for at øge harmoniseringen af kravene i forbindelse med forsvarsmateriel. For at være
økonomisk attraktivt bør dette give sig udslag i fælles programmer for forsvarsmateriel med
fælles tekniske karakteristika og problemfri indkøbsprocedurer. Man bør øge det antal af
programmer for forsvarsmateriel og efterfølgende indkøb, som iværksættes i fællesskab af det
størst mulige antal medlemsstater.
Denne proces skulle kunne hjælpe med at skabe stordriftsfordele og besparelser som følge af
en styrket forhandlingsposition i forbindelse med indkøb, hvilket kunne føre til mindskede
omkostninger, hvortil kommer de fordele, der skabes i forbindelse med øget interoperabilitet.
Med en højere grad af forudsigelighed og konsekvens på europæisk plan med hensyn til
planlægning og indkøb ville industrien være i stand til at planlægge på forhånd og bedre
tilpasse sin produktionskapacitet.
Når man tager forsvarsmateriels lange levetid i betragtning, vil harmoniseringen af
planlægning og indkøb af materiel også afhænge af en forbedring af den nuværende
europæiske kapacitetshandlingsplan, hvilket skulle hjælpe med at give et mere langsigtet
perspektiv.
Den overordnede vejledning, overvågning af udviklingen og opstilling af
finansieringsmetoder, der matcher ECAP-forslagene, vil kræve aktiv deltagelse af Det
Europæiske Råd og forsvarsministrene for at opretholde udviklingsrytmen og skabe grundlag
for den nødvendige politiske autoritet til at sikre hurtige beslutninger.
2.2.
Udbud af forsvarsmateriel
Som bemærket ovf. har der været en støt konsolidering inden for forsvarsrelaterede industrier
i de seneste år. Det gælder især inden for rum- og luftfartsindustrien, som, mens
rationaliseringen har fundet sted, har styrket sin europæiske dimension. Der har endnu ikke
kunnet konstateres en tilsvarende rationalisering af landbaserede systemer og orlogsværfter.
En gennemgribende rationalisering inden for disse sektorer er i dag nødvendig for at
opretholde den europæiske kapacitet på områder, hvor Europa traditionelt har været stærk og
teknologisk avanceret.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udvidelsen vil stille særlige udfordringer, idet forsvarsindustrierne i de nye medlemsstater for
størstedelen kører med tab. Omstrukturering og rationalisering er nødvendig for at gøre dem
levedygtige. Denne proces kunne hjælpes på vej på basis af social- og regionalpolitikken, ved
at man anvender EU's strukturfonde i overensstemmelse med de gældende regler.
Behovet for at dele de enorme udviklingsomkostninger ved nye systemer og for at få
kendskab til væsentlige teknologier har fået europæiske og amerikanske virksomheder til at
indgå partnerskaber såsom Joint Strike Fighter, nu omdøbt til F-35, som Lockheed Martin har
stået i spidsen for. Dette er det største forsvarsprogram i historien med en værdi på 200 mia.
USD over de næste 30 år. Det er et program, der forventes at dominere de forsvarsindustrielle
relationer tværs over Atlanten i de næste mange år. Projektet tilbyder de deltagende lande
muligheden for at skaffe kontrakter til deres lokale industri inden for avanceret rum- og
luftfartsteknologi. Fire EU-lande har skrevet under på at deltage i programmet og bevilget
omkring 4 mia. EUR hertil. Pentagon har bestilt 2 900 fly. For at illustrere den store forskel i
den transatlantiske købekraft kan det nævnes, at den største europæiske ordre kun beløber sig
til 150 fly.
I mellemtiden fremstilles der imidlertid for tiden tre jagerfly i Europa: Eurofighter, som er et
joint venture mellem Tyskland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige; det franske
Rafale; og det svensk-britiske Gripen.
Sådanne europæiske projekter har visse fordele. De kan også komme hurtigere i tjeneste end
F-35, da Rafale og Gripen allerede er i tjeneste, og Eurofighter er planlagt at være klar i 2003.
Sådanne valg med hensyn til centrale programmer for forsvarsmateriel kan have negative
industripolitiske konsekvenser med hensyn til Europas evne til at opretholde en
konkurrencedygtig og hjemmebaseret jagerflysindustri. Dette må forventes at få indvirkning
på den civile luftfartsindustri.
De europæiske virksomheders resultater er meget forskellige. Virksomheder uden for USA
behandles generelt mindre favorabelt, når de søger at levere til eller indgå partnerskaber med
amerikanske virksomheder om at levere til amerikanske indkøbsagenturer. Virksomheder i
Europa skal også vedtage særlige lokale arrangementer for at være i overensstemmelse med
reglerne om ejerskab af forsvarsvirksomheder i USA. Og selv i de tilfælde, hvor europæiske
virksomheder, eller i nogle tilfælde deres regeringer, har investeret store summer i nye
våbensystemer, som skal udvikles i USA, er deres mulighed for at få adgang til centrale
design- og udviklingsfaser sjældent tilfredsstillende. Ud over det potentielle tab af evnen til i
EU at bevare virksomheder med førsteklasses kontraheringsstatus vil fremtiden for tusindvis
af små og mellemstore virksomheder i Europa, som direkte eller indirekte er forbundet med
disse kontrahenter, se usikker ud.
Der er fare for, at den europæiske industri reduceres til at få status som underleverandør til
førsteklasses kontrahenter i USA, mens den centrale knowhow er forbeholdt amerikanske
virksomheder.
Beslutninger om at omstrukturere i Europa vil i første række blive truffet af virksomhederne
selv som en funktion af markedsforholdene, herunder aktionærernes interesser. Men der er
grænser for, hvad virksomhederne kan præstere alene med hensyn til yderligere effektivitet,
så længe de rammer, inden for hvilke de opererer, forbliver uændrede. Hensynet til
forsyningssikkerhed betyder, at medlemslandene individuelt eller kollektivt har en klar
interesse i en konkurrencepræget industristruktur af hensyn til de nationale væbnede styrkers
og ESDP's behov. Den offentlige interesse kræver også, at vi tager hensyn til de betydelige
afsmittende virkninger i form af civil anvendelse af disse højteknologiske industrier.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0012.png
2.3.
Regulering af markedet for forsvarsmateriel i EU
De europæiske forsvarsrelaterede industrier befinder sig for tiden på et kritisk trin i deres
udvikling, og de beslutninger, der træffes nu, kan forventes at være afgørende for deres
fremtidige muligheder og styrke i de kommende årtier. Det er en yderligere komplikation, at
mange af de samme virksomheder er involveret i produktion til både det civile marked og til
markedet for forsvarsmateriel, som er underlagt helt forskellige lovgivningsmæssige rammer.
Det er af største betydning at få mindsket de europæiske virksomheders handicap i forhold til
deres konkurrenter, især i USA, et handicap som skyldes det forhold, at de forskrifter, der
gælder for forsvarsrelaterede aktiviteter, ikke er homogene i EU, men fragmenterede på
nationalt plan. Med hensyn til markedsadgangen uden for EU betyder det forhold, at
problemer normalt tages op i de enkelte medlemslande, et betydeligt tab i forhandlingsstyrke.
Europæiske virksomheders og deres regeringers manglende evne til i fuldt omfang at udnytte
den vægt, som i EU kan skabes ved at handle i fællesskab, kan kun være til skade for den
europæiske industri.
For at løse disse problemer bør medlemslandene sigte mod at skabe et ægte europæisk marked
for forsvarsmateriel. Dette ville være i overensstemmelse med den målsætning, der allerede er
fastlagt af de medlemslande, der er medlemmer af Den Vesteuropæiske Rustningsgruppe
(WEAG)
14
. I praksis har manglen på bindende tilsagn svækket de resultater, der er opnået i
forbindelse med denne målsætning. Der kunne rådes bod på denne mangel, hvis der blev
indført regelsæt i EU, der kan skabe retssikkerhed og ensartet gennemførelse af lovgivningen,
ligesom man vil kunne bane vejen for inddragelse af et større antal medlemslande.
2.4.
Forskning
Det europæiske samarbejde om forsvarsrelateret forskning er begrænset og svagt funderet.
Kun WEAG
15
(Den Vesteuropæiske Rustningsgruppe) har i dag den særlige opgave at
forvalte programmerne om forskningssamarbejde på forsvarsområdet, men forvalter kun
2,5 % af de europæiske forsvarsinvesteringer. Hverken Fællesorganet for Samarbejde på
Forsvarsmaterielområdet (OCCAr) eller LoI er for tiden involveret på forskningsområdet.
De europæiske landes investeringer er fire til fem gange lavere end USA's, en forskel der
yderligere forværres af fragmenteringen af den europæiske forskning, som således gør det
muligt for USA at påtvinge kvalitetsstandarder på et niveau, som ofte er svære at nå op på for
europæerne, da der ikke er tilstrækkeligt med investeringer på visse teknologiske
nøgleområder.
I Europa er der en streng adskillelse mellem civil og militær forskning.
Teknologioverførslerne fra den civile sektor til forsvarssektoren udgør et meget begrænset
antal, mens resultaterne af den europæiske forsvarsforskning betragtes som egnede til
overførsel til civile aktiviteter. Man bør forstærke denne synergi ved at skabe en gensidig
afsmitningseffekt med henblik på at styrke den europæiske industrielle konkurrenceevne og
14
15
Deres forsvarsministre har allerede godkendt et sæt principper, der er nedfældet i Coherent Policy
Document (CDP) i 1990 og i en opdateret CDP i 1999, som tager sigte på at udbrede deres aktiviteter til
alle WEAG-medlemmer.
19 medlemmer (europæiske NATO-lande): Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien,
Det Forende Kongerige, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige,
Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Nederlandene har haft formandskabet siden den 1.
januar 2003 for to år.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0013.png
bidrage til at nå den målsætning, der blev fastsat på mødet i Det Europæiske Råd i Barcelona i
marts 2002 om at nå op på 3 % af BNP til finansiering af forskning i 2010
16
.
Forskning på forsvarsområdet spiller en afgørende i USA's innovationspolitik; alle
industrivirksomheder, herunder den civile sektor, nyder godt af dette forhold. Denne
gensidige påvirkning fra den forsvarsmæssige og den civile forskning har både haft positive
virkninger for de amerikanske våbenproducenter og for de civile brugere med hensyn til
udvikling af markeder, afsætningsmuligheder og omkostninger. De amerikanske militære
anskaffelser inden for avancerede teknologier har ved at påtage sig en risiko og
omkostningerne ved demonstrationer og afskrivninger favoriseret de amerikanske
leverandører og lettet deres integrering i civile applikationer: Internettet, grænsefladen
"windos-icons-pointer", mikroprocessoren "RIC" (som man finder i dag i mobiltelefoner)
eller GPS (Global Positioning System) er alle systemer, som oprindelig blev finansieret ved
hjælp af amerikansk militær forskning, især som følge af DARPA's virksomhed (Defence
Advance Research Project Agency, et agentur for projekter inden for avanceret
forsvarsrelateret forskning).
3.
Aktionsforslag
Formulering af en europæisk politik for forsvarsmateriel vil være en langsigtet proces, der
involverer mange forskellige aktører. Denne meddelelse fokuserer på en række specifikke
foranstaltninger, som Kommissionen mener kan yde et bidrag til at nå de bredere
målsætninger i EU. Det er tanken med de foreslåede foranstaltninger, at de skal opmuntre til
industriel omstrukturering og konsolidering, fremme etableringen af et europæisk marked for
forsvarsmateriel og styrke den europæiske industris konkurrenceevne samt nå bredere
socioøkonomiske målsætninger.
3.1.
3.1.1.
Mod et europæisk marked for forsvarsmateriel
Standardisering
Mens arbejdet med standardisering af forsvarsmateriel i overvejende grad er et teknisk
spørgsmål, er det en vigtig forudsætning for at få åbnet op for de nationale markeder og
gradvist at få etableret et samlet europæisk marked. Både producenter og offentlige
myndigheder (forsvarsministerierne) vil drage fordel af en fælles reference for standarder, der
er udarbejdet i overensstemmelse med arbejde, der gøres i NATO. Det vil hjælpe til at øge
omkostningseffektiviteten og interoperabiliteten. Dette er en nødvendighed, der er anerkendt
af alle interessenter, som deltager på frivillig basis i udviklingen af en "håndbog for
standardisering af forsvarsmateriel". Den vil indeholde referencer til standarder og
standardlignende specifikationer, der i almindelighed anvendes til at støtte kontrakter om
indkøb af forsvarsmateriel samt retningslinjer om den optimale udvælgelse af sådanne
standarder.
Den aktion, der er ved at komme i gang med deltagelse af forsvarsministerierne og industrien
og med assistance fra CEN, finansieres som led i rammekontrakten for standardisering fra
1998. Kommissionen vil sikre, at den europæiske håndbog er klar i sin indledende fase ved
udgangen af 2003 og i en første operationel version omkring udgangen af 2004.
16
KOM(2002) 499 endelig.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den næste fase skulle så være at give håndbogen formel status, så dens anvendelse, når dens
indhold først er godkendt, sker systematisk i forbindelse med kontrakter om indkøb af
forsvarsmateriel. Kommissionen vil så foreslå passende kompletterende foranstaltninger for at
sikre, at håndbogen føres ajour og fortsat anvendes.
3.1.2.
Overvågning af forsvarsrelaterede industrier
I overensstemmelse med EU's opgave, der går ud på at opretholde industriens
konkurrenceevne (artikel 130 TEF), bør Kommissionen holde øje med situationen i alle
industrisektorer. For på EU-plan (herunder nye medlemslande) at overvåge den økonomiske
situation for det forsvarsrelaterede industrigrundlag, herunder dets evne til at understøtte
ESDP's forsyningsbehov, behøver EU generel adgang til alle relevante data.
Konkurrenceniveau og designekspertise, geografisk fordeling af ekspertise, FoU-investeringer
osv. skal være kendt og målt for at muliggøre benchmarking og bidrage til formulering af
relevante politiker. Desuden behøver fabrikanterne en større viden om de markedsforhold,
hvorunder omstruktureringen kan finde sted.
Til dette formål foreslås det at iværksætte en overvågningsaktivitet for forsvarsrelaterede
industrier under anvendelse af de data, der findes inden for EUROSTAT og i det europæiske
statistiske system (ESS), samt af alle relevante informationskilder, herunder
industrisammenslutninger, uden at man bryder gældende regler om fortrolighed.
3.1.3.
Overførsler inden for EU
Kommissionen må konstatere, at overførsler inden for EU af forsvarsmateriel indebærer tunge
og langsommelige procedurer, idet der forudsættes en multiplicering af de nationale
procedurer. Disse procedurer tager form af individuelle licenser, der udstedes til
virksomhederne, import-/eksportlicenser, leveringskontrol eller certifikater til endelige
brugere. Desuden finder de samme procedurer anvendelse på forsvarsmateriel, når det
overføres til andre medlemsstater, eller når det eksporteres til tredjelande. En forklaring på
disse komplicerede procedurer er, at medlemsstaterne ønsker at kontrollere den endelige
anvendelse af forsvarsmateriellet, især når det eksporteres til tredjelande.
Kommissionen har derfor sammen med nationale eksperter gjort sig overvejelser om, hvordan
man kan forenkle overførslerne inden for EU af forsvarsrelaterede produkter. En af disse
overvejelser går ud på, at man f.eks. kunne foretage en indbyrdes tilnærmelse af de nationale
licenssystemer ved at indføre princippet om en global autorisation, der kan anvendes på
mellemstatslige programmer og industrielle samarbejdsprogrammer.
Det forekommer nødvendigt at iværksætte en konsekvensanalyse af den forøgede værdi, som
et lovgivningsinitiativ på EU-plan kunne skabe. Der bør i den forbindelse tages hensyn til de
erfaringer, man har gjort i forbindelse med overførselsarrangementer for militært udstyr til de
væbnede styrker i henhold til relevante NATO-aftaler. På baggrund af resultaterne af denne
analyse vil Kommissionen foreslå et passende lovgivningsinstrument (forordning eller
direktiv). Arbejdet med udarbejdelse heraf begynder ved udgangen af 2004.
3.1.4.
Konkurrencepolitik
Konkurrencepolitikken er et væsentligt element i det fælles marked, som ikke udgør en
hindring for teknologiske ændringer eller hæmmer det private initiativ. Desuden skal den
sikre, at ændringer som følge af markedskræfterne, som f.eks. i kraft af fusioner og
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erhvervelser, ikke fører til, at der skabes dominerende stillinger, eller at disse styrkes, men at
det i stedet fører til fordele med hensyn til innovation og valuta for pengene.
Hidtil har Kommissionen, i det omfang rent militære fusioner er anmeldt til den i henhold til
EU's forordning om fusionskontrol, ikke rejst indvendinger mod sådanne operationer. I den
seneste tid har man imidlertid kunnet konstatere komplekse grænseoverskridende fusioner,
som kræver en gennemgribende vurdering af deres samlede indvirkning på konkurrencen,
især med hensyn til produkter med dobbelt anvendelse eller civile produkter. Både industrien
og regeringerne ville sætte pris på større klarhed. Fabrikanterne behøver stabile og
gennemsigtige rammer, inden for hvilke omstruktureringen kan finde sted. Ud over de øvrige
markedsdeltageres interesser, især kunderne, bør der tages hensyn til konkurrenter og
underleverandører fra andre medlemslande.
På grund af de særlige specifikke forhold og særlig den snævre forbindelse med de offentlige
myndigheder kan forsvarssektoren direkte eller indirekte nyde godt af offentlig støtte i form
af statsstøtte. I betragtning af bestemmelserne i TEF's artikel 296 - i det omfang de
pågældende virksomheder udelukkende fremstiller militært udstyr - har TEF's artikel 87 om
kontrol med statsstøtte hidtil ikke været anvendt. Der har heller ikke været anmeldt sådan
støtte baseret på det argument, at den bidrog til "virkeliggørelsen af vigtige projekter af
fælleseuropæisk interesse", som det er fastlagt i TEF's artikel 87, stk. 3, litra b). Offentlig
økonomisk støtte til produktion af forsvarsmateriel bør under ingen omstændigheder ændre
konkurrencevilkårene på det fælles marked for varer, som ikke har et specifikt militært
anvendelsesformål. Dette aspekt er af særlig relevans, når de pågældende virksomheder
fremstiller både rent militære og ikke-militære produkter. Det er især nødvendigt at sikre, at
der ikke forekommer nogen krydssubsidiering mellem disse to aktiviteter. Støtte til ikke
specifikt militære produkter falder inden for anvendelsesområdet for standardbestemmelserne
om statsstøtte.
Kommissionen agter at fortsætte sine overvejelser om anvendelse af konkurrencereglerne
inden for forsvarssektoren under skyldig hensyntagen til de helt specifikke forhold på dette
område og bestemmelserne i TEF's artikel 296.
3.1.5.
Mere valuta for pengene i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel
Ved at fjerne ineffektivitetsfaktorerne på de europæiske markeder for forsvarsmateriel ville
man opnå fordele som følge af øget konkurrence og international handel, samt en
begrænsning af overlappende FoU-arbejde og både stordriftsfordele og læringseffekter med
hensyn til produktion.
En yderligere åbning af indkøb af forsvarsmateriel på EU-plan vil sikre, at alle virksomheder
ville have at gøre med de samme grænseflader og processer for udvikling, levering osv. af
udstyr samt for at byde på kontrakter. De lande i EU, som også er medlemmer af WEAG har
allerede tilsluttet sig denne tilgang og forsøgt at åbne deres respektive markeder ved at oprette
nationale indkøbsagenturer og ved at offentliggøre deres behov for indkøb af forsvarsmateriel
i de nationale "statstidender". Imidlertid har mangelen på bindende tilsagn svækket den
indsats.
Et første skridt i retning af at harmonisere reglerne for offentlige indkøb bør være at se på de
forskellige former for praksis og nå frem til en fælles tilgang.
På dette grundlag bør man i EU foretage nogle overvejelser over, hvordan man kan optimere
indkøb af forsvarsmateriel på nationalt plan og på EU-plan. Der tænkes her på produkter, som
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0016.png
indkøbes af forsvarsministerierne i medlemsstaterne eller af et eventuelt europæisk agentur,
der måtte blive oprettet i fremtiden. Slutmålet vil være at have et fælles sæt af regler for
indkøb af forsvarsmateriel i Europa.
Der er afsagt flere betydningsfulde domme af Domstolen i de seneste år, som er relevante for
dette arbejde - især med hensyn til at definere rækkevidden af artikel 296. Kommissionen vil
udsende en fortolkningsmeddelelse ved udgangen af 2003 om de konklusioner, der kan drages
af disse domme.
Parallelt hermed vil den arbejde på en grønbog, som forventes at kunne udsendes i 2004 som
grundlag for drøftelser med interessenterne. Målet vil være at opnå en aftale om
indkøbsregler, der skal finde anvendelse på forsvarsmateriel, afhængigt af dette materiels
følsomhed.
Med oprettelsen af det europæiske marked for forsvarsmateriel, der fungerer på grundlag af
rimelig konkurrence mellem europæiske virksomheder, vil det ikke længere være nødvendigt
med kompensationer (dvs. den praksis, at der kræves industriel kompensation som en
betingelse for køb af forsvarsmateriel og/eller tjenesteydelser). På grund af eksisterende
kontraktsforpligtelser vil det imidlertid blive nødvendigt at indføre overgangsordninger.
Ovennævnte grønbog vil også tage dette spørgsmål om kompensationer op både i en EU-
intern sammenhæng og udadtil.
3.1.6.
Eksportkontrol med varer med dobbelt anvendelse
Varer med dobbelt anvendelse er varer, software og teknologier, der formodes at kunne have
både civil og militær anvendelse
17
. Medlemsstaterne kontrollerer eksport af disse varer og
deltager individuelt i en række uformelle (politisk, men ikke retligt bindende) internationale
eksportkontrolordninger
18
.
EF-forordning (nr. 1334/2000), som er baseret på TEF's artikel 133, og som støtter princippet
om fri bevægelighed for varer i EU, fastsætter retligt bindende fælles principper og regler om
national gennemførelse og håndhævelse af ordninger til kontrol med eksport af varer med
dobbelt anvendelse i EU. Der er en klar forbindelse til eksportkontrolordningerne, da
forordningen omfatter en fælles liste over kontrolomfattede varer, som er direkte udledt af
konsensusbeslutningerne i ordningerne.
På grund af forskellene i gennemførelsen af eksportkontrolforpligtelserne fra de landes side,
der deltager i eksportkontrolordningerne (for ikke at tale om dem, der ikke deltager i
ordningerne), må man være meget omhyggelig med at undgå, at civile industrisektorer, såsom
den nukleare, kemiske, biologiske og farmaceutiske industri, rum- og luftfartsindustrien og
17
18
Definitionen er taget fra EF-forordning nr. 1334/2000 fra 22. juni, 2000.
Australia Group kontrollerer eksport og omladninger, der kunne føre til spredning af kemiske og
biologiske våben.
Ordningen for kontrol med missilteknologi tager sigte på at forhindre spredning af ubemandede
fremføringssystemer til masseødelæggelsesvåben ved at kontrollere eksporten af missiler og hermed
beslægtede teknologier.
Gruppen af leverandører af nukleart materiale kontrollerer overførsler af nukleart relateret udstyr,
materiale og teknologi til dobbelt anvendelse for at forhindre civil nuklear handel i at bidrage til
erhvervelse af nukleare våben.
Wassenaar-arrangementet kontrollerer overførsler af konventionelle våben og følsomme varer og
teknologier til dobbelt anvendelse, hovedsagelig elektroniske produkter, bredt defineret.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
informationsteknologier, som potentielt påvirkes af kontrolordningerne, bliver pålagt unødige
eller ulige begrænsninger.
Ved at give retsform til de beslutninger, der træffes af medlemsstaterne i forbindelse med
eksportkontrolordninger, pålægger EU de europæiske industrier eksportkontrolrestriktioner.
Kommissionen er ikke medlem af ordningerne (undtagen Australia Group). Der er behov for
at øge Kommissionens engagement for mere effektivt at bidrage til en koordinering af
medlemslandenes positioner i de forskellige ordninger og for at repræsentere EU's interesser.
Især vil Kommissionen, samtidig med at den støtter den centrale målsætning om sikkerhed for
alle EU-borgere, også se på det indre markeds funktion og en lang række civile
industrisektorers økonomiske interesser.
EU håndhæver eksportkontrol med varer med dobbelt anvendelse af sikkerhedshensyn og i
overensstemmelse med beslutninger truffet i de instanser, der beskæftiger sig med
eksportkontrol, men der bør også tages hensyn til deres indvirkning på konkurrenceevnen hos
EU's industrier inden for forsvarsmateriel og varer med dobbelt anvendelse. Der er behov for
at sikre, at alle aspekter behandles på passende vis i et udvidelsesperspektiv for at sikre, at
både markedet for varer med dobbelt anvendelse og EU's eksportkontrolordning ikke påvirkes
negativt.
Kommissionen vil tage spørgsmålet om, hvordan man når disse mål, op med medlemslandene
i de relevante arbejdsgrupper i Rådet, herunder også de særlige udfordringer, som udvidelsen
stiller.
3.2.
I retning af en mere sammenhængende europæisk indsats med hensyn til
avanceret forskning i sikkerhedsspørgsmål
På grund af sine lange erfaringer med forvaltning af forskningsprogrammer i EU og med
koordinering af aktiviteter og nationale forskningsprogrammer er Kommissionen rede til at
stille sin ekspertise til rådighed for et initiativ til at fremme det avancerede samarbejde inden
for forskning med relation til global sikkerhed.
De erfaringer, man har haft med skabelsen af det europæiske forskningsområde, viser, at EU
og dets medlemsstater ville få større fordel af nationale forskningsprogrammer, hvis de var
bedre koordineret. Dette gælder i endnu højere grad for avanceret forskning med relation til
sikkerhed. Ved at samle bestræbelserne på europæisk niveau med henblik på de langfristede
krav, kunne de avancerede teknologier, der er af afgørende betydning for Europa, udvikles
bedre, og der kunne opnås en reel europæiske merværdi.
På denne baggrund, og som det foreslås af Europa-Parlamentet i sin resolution af 10. april
2002, vil Kommissionen opfordre repræsentanterne for de nationale administrationer,
industrien og forskningen med betydelige aktiviteter på dette område til i løbet af 2003 at
fastlægge en europæisk dagsorden for avanceret forskning i sikkerhedsspørgsmål og de
retningslinjer, som bedst gør det muligt at opfylde disse behov ved en fælles indsats.
Som forberedelse til gennemførelsen af denne dagsorden for avanceret forskning med relation
til global sikkerhed agter Kommissionen at iværksætte et forberedende projekt sammen med
medlemsstaterne og industrien med det formål at gennemføre visse specifikke og konkrete
elementer, som især kan bidrage til gennemførelsen af Petersberg-opgaverne. Denne
foreløbige operation, som maksimalt må vare tre år, vil udgøre en pilotfase, hvormed det skal
gøres muligt at erhverve de nødvendige erfaringer til at evaluere de betingelser og
retningslinjer, som virker fremmende for et effektivt samarbejde mellem de nationale
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1443941_0018.png
forskningsprogrammer, der har relation til den globale sikkerhed. Ordningen vil i givet fald
være koncentreret om et begrænset antal emner, der er omhyggeligt udvalgt på forskellige
områder, der kombinerer avancerede teknologier, og om specifikke ledsageforanstaltninger.
4.
4.1.
E
MNER
,
DER KAN
MEDLEMSSTATERNE
TAGES
OP
TIL
YDERLIGERE
OVERVEJELSE
I
EU
OG
Forslag om et agentur for forsvarsmateriel i EU
I artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union siges det: "Den gradvise udformning af en
fælles forsvarspolitik understøttes, i det omfang medlemsstaterne måtte finde det
hensigtsmæssigt, af samarbejde mellem dem på forsvarsmaterielområdet". I den erklæring om
WEU, som er et bilag til Maastricht- og Amsterdam-traktaterne, har man forudset muligheden
af at skabe et europæisk agentur for forsvarsmateriel. Konventets arbejdsgruppe for
forsvarsspørgsmål havde i sine anbefalinger et forslag om oprettelse af et agentur for
forsvarsmateriel og strategisk forskning på mellemstatsligt plan, som også ville kunne bidrage
til at sikre, at kapaciteten forbedres. Dette forslag fandt støtte i den erklæring, der blev fremsat
på det fransk-britiske topmøde i
Le Touquet
den 4. februar 2003.
Nogle medlemsstater har allerede igangsat forskellige fælles indkøbs- og forskningsinitiativer
såsom OCCAr, LoI og WEAO. Et eventuelt EU-initiativ bør bygge på dette grundlag. Vi bør
søge at skabe en ramme for forsvarsmateriel i EU, som omfatter:
– samarbejdsprogrammer på grundlag af OCCAr, hvor man gradvis inddrager lande, der
ønsker at deltage i denne form for samarbejde, i overensstemmelse med OCCAr-reglerne
(nemlig opgivelse af kravet om "juste retour" (kompensation));
– forskning og teknologi: Det europæiske aftalememorandum (MoU), som blev indgået
inden for rammerne af Den Vesteuropæiske Våbenorganisation (Western European
Armaments Organisation) indeholder en række værdifulde ideer, som kunne undersøges
nærmere; på længere sigt kunne man overveje af skabe et europæisk DARPA (Defence
Advance Research Project Agency);
– indkøb af standardprodukter. Da dette spørgsmål for tiden ikke behandles på europæisk
plan, bør EU give dette aspekt særlig prioritet.
Hvis der etableres et eller flere agenturer til at overvåge en sådan EU-ramme, bør de(t)
afspejle medlemsstaternes politiske valg, at meget af dette arbejde fortsat skal gøres uden for
den nuværende EF-traktats rammer. Det ville ikke desto mindre være en god idé at benytte
EF's mekanismer og instrumenter i de tilfælde, hvor medlemsstaterne er enige om, at EF kan
yde et bidrag (f.eks. hvor arbejdet har berøring med markedsmekanismer, eller hvor det kan
være muligt på forskningsområdet at bygge på erfaringerne med civile rammeprogrammer).
Også på længere sigt kan medlemsstaterne beslutte at etablere en form for
finansieringsmekanisme, der skal sikre, at medlemsstater med uforholdsmæssigt små
nationale forsvarsbudgetter ikke desto mindre bidrager med deres rimelige andel til EU's
kapacitet.
En yderligere fordel ved en sådan ramme for forsvarsmateriel i EU er, at det i nogle tilfælde
ville styrke EU's position ved forhandlinger om kommercielle aftaler om forsvarsmateriel.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.
Forsyningssikkerhed
Indtil for nylig har de enkelte medlemsstater hver især primært taget sig af spørgsmålet om
forsyningssikkerhed. Konsolideringen på forsvarsområdet, som er nødvendig for Europa, hvis
der skal opretholdes et konkurrencedygtigt grundlag, må forventes at føre til en øget sektoral
koncentration. Regeringerne vil være nødt til at acceptere tabet af nogen indenlandsk
kapacitet, at købe ind direkte fra udenlandske eller transnationale virksomheder og at åbne for
muligheden for ændringer i ejerskabet af forsvarsvirksomheder. Der er allerede en vis
indbyrdes afhængighed mellem nationer med hensyn til forsyning med visse former for
våbenmateriel. Nogle lande køber hele systemer fra udenlandske virksomheder, og selv i de
tilfælde, hvor et land foretager sine indkøb hos nationale leverandører, indeholder det mest
komplekse udstyr nogle komponenter fra ikke-indenlandske kilder.
Ved at gå over til en mere EU-orienteret tilgang med hensyn til forsyningssikkerhed ville
regeringerne kunne:
- undgå at beholde ikke-konkurrencedygtig overskudskapacitet ved at placere ordrer hos
nationale virksomheder,
- være i stand til at muliggøre transnationale fusioner, der indebærer en ændring i
ejerforholdene,
- gøre det lettere at foretage transnationale flytninger og overførsler af personel, der arbejder
med klassificerede spørgsmål,
- muliggøre transnationale overførsler af varer og teknologi.
En sådan tilgang ville
de facto
hjælpe med at diversificere forsyningskilderne og derved
mindske afhængigheden af en enkelt leverandør, såsom USA.
Fremskridt i EU på dette punkt bør bygge på det arbejde, der allerede er gjort i andre
sammenhænge, såsom LoI, NATO og WEAG.
4.3.
Spørgsmål omkring handel med forsvarsmateriel
En mere omfattende åbning af udenlandske markeder, især markedet i USA, for europæiske
forsvarsrelaterede produkter er en væsentlig målsætning, da det er af essentiel betydning for
forsvarsindustrierne i EU at opretholde og yderligere udvikle deres designekspertise og
kompetence inden for de mest avancerede teknologier. Hvis dette ikke sker, vil de fleste af de
europæiske markeder fortsat være åbne for amerikanske producenter, mens det amerikanske
marked vil forblive lukket, undtagen hvad angår nogle få europæisk ejede, men amerikansk
baserede virksomheder.
Der kunne opnås større troværdighed på dette område ved at konsolidere de nationale
markeder for forsvarsmateriel og udnytte det potentiale, der er forbundet med et kombineret
budget for indkøb af forsvarsmateriel i EU (nationalt og EU). Denne proces ville skabe større
forhandlingskapital med henblik på arbejde i retning af øget gensidighed og skabe mere
ensartede betingelser for europæiske virksomheder, der søger adgang til de amerikanske
markeder.
Det er nødvendigt med yderligere arbejde omkring nogle af disse aspekter. Kommissionen vil
komme tilbage hertil på et senere tidspunkt.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til de etiske overvejelser i forbindelse med våbenhandel vedtog Rådet i 1998 en
EU-kodeks vedrørende våbeneksport. Denne kodeks er et politisk bindende instrument, der
søger at skabe "høje fælles standarder" for medlemsstaterne, som skal følges, når der træffes
beslutninger om våbeneksport, og som skal øge gennemsigtigheden, når det drejer sig om
eksport af konventionelle våben. Den indeholder også en specifik operativ mekanisme, der
skal få medlemsstaterne til at afholde sig fra at indgå i transaktioner, som ikke er tilladt i
andre EU-lande. Der er aftalt en fælles liste over militære produkter, som kodeksen gælder
for, og denne tjener som en retningslinje; medlemsstaterne kan frit anvende deres egne lister.
De seks lande, der har underskrevet hensigtserklæringen (LoI), har taget et første skridt mod
en praktisk løsning for at strømline eksportbeslutninger vedrørende produkter fra
multinationale virksomheder. De tanker, der kommer til udtryk heri, bør tjene som grundlag
for udarbejdelsen af fremtidige EU-regler. Især bør der i forbindelse med en beslutning om at
eksportere til lande uden for EU tages hensyn til behovet for forudgående konsultation med de
medlemsstater, der skal give de nødvendige tilladelser, samtidig med at man anerkender den i
sidste instans eksporterende stats politisk ansvar.
5.
K
ONKLUSION
Formålet med denne meddelelse er at yde et yderligere bidrag til opnåelse af større effektivitet
inden for forsvarsmaterielindustrien, hvilket både er en målsætning i sig selv og en vigtig
udfordring, hvis EU skal skabe en succesrig ESDP. Kommissionen foreslår:
·
at der bevilges de nødvendige økonomiske ressourcer for at sikre, at den europæiske
standardiseringshåndbog er klar i 2004, hvorefter den vil foreslå tidssvarende supplerende
foranstaltninger for at sikre, at håndbogen benyttes og ajourføres,
·
at der etableres en overvågningsaktivitet for forsvarsrelaterede industrier under anvendelse
af de data, der findes inden for EUROSTAT og i det europæiske statistiske system (ESS),
samt af alle relevante informationskilder, herunder industrisammenslutninger, uden at man
bryder gældende regler om fortrolighed,
·
at der i 2003 iværksættes en konsekvensanalyse, og at man ved udgangen af 2004
begynder at udarbejde et passende retligt instrument, der skal gøre det lettere at overføre
forsvarsmateriel inden for EU,
·
at fortsætte sine overvejelser om anvendelse af konkurrencereglerne inden for
forsvarssektoren under skyldig hensyntagen til de helt specifikke forhold på dette område
og bestemmelserne i TEF's artikel 296,
·
at der anstilles overvejelser over, hvordan man kan optimere indkøb af forsvarsmateriel på
nationalt plan og på EU-plan. I betragtning af en række betydningsfulde domme afsagt af
Domstolen inden for de seneste år, især med henblik på at definere rækkevidden af artikel
296, vil Kommissionen udsende en fortolkningsmeddelelse ved udgangen af 2003 om de
konsekvenser, der kan drages af disse domme. Parallelt hermed vil den arbejde på en
grønbog, som formodes at blive udsendt i 2004 som grundlag for drøftelser med
interessenterne,
·
at man i de relevante arbejdsgrupper i Rådet behandler spørgsmålet om Kommissionens
rolle i eksportkontrolordninger,
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
·
at der lanceres en forberedende aktion inden for avanceret forskning med relation til den
globale sikkerhed for sammen med medlemsstaterne og industrien at iværksætte visse
specifikke og konkrete elementer, som især kan bidrage til gennemførelsen af Petersberg-
opgaverne,
·
at man fortsætter arbejdet med at skabe en eventuel ramme for forsvarsmateriel i EU.
Inden for denne ramme vil man kunne samle de nationale initiativer, især i
samarbejdsprogrammer, inden for FoU, og hvad angår standardprodukter. Den vil
opmuntre medlemsstaterne til at slutte sig til sådanne programmer, og den vil sætte EU i
stand til efter omstændighederne at gøre brug af EF's mekanismer og instrumenter.
21