PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0148
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 27.3.2003

KOM(2003) 148 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Tilpasning af e-business-politikker i et miljø i udvikling:

Status over digitaliseringsinitiativet og fremtidige udfordringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Indledning................................................................................................................................... 3

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

EUROPÆISKE SMV'ERS ANVENDELSE AF IKT OG E-BUSINESS................... 4

Ikt-infrastruktur og indførelse af e-handel ................................................................... 4

Fra e-handel til e-business: en ny udfordring for SMV'er ........................................... 6

Behovet for omfattende e-business-indikatorer ........................................................... 7

EN NY TILGANG TIL E-BUSINESS-POLITIKKER – BEHOVET FOR AT

FASTSÆTTE KVANTITATIVE MÅL ...................................................................... 7

Mod bedre tilpassede og mere innovative e-business-politikker for SMV'er .............. 7

Behovet for bedre mål for e-business-politikkerne...................................................... 9

De nye udfordringer for e-business-politikker til fordel for SMV'er......................... 13

KONKLUSIONER .................................................................................................... 25

BILAG: Det statistiske billede ................................................................................................. 26

1. Eurostats "Fællesskabsundersøgelser af erhvervslivets anvendelse af ikt".......................... 26

e-Business W@tch-undersøgelse

og resultattavle ................................................................ 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Europa-Kommissionen iværksatte i 2001 digitaliseringsinitiativet med det formål at hjælpe

SMV'er med at gøre bedre brug af internettet som et forretningsværktøj. Denne meddelelse

gør status over den nuværende situation med hensyn til udbredelsen af informations- og

kommunikationsteknologier (ikt) og e-business blandt europæiske virksomheder, især

SMV'er, og de politikudfordringer, som følger af dette billede. Hvad har ændret sig i de

seneste år, og hvad bør der gøres i fremtiden for at hjælpe SMV'er med at "gå den digitale

vej"?

Selv om der er enighed om, at der bør gøres mere for at stimulere SMV'ers anvendelse af ikt,

er hovedpolitikudfordringen ikke længere at tilslutte SMV'er til internettet, men snarere en

effektiv og produktiv integrering af ikt i forretningsprocesserne. I den forbindelse sakker

SMV'er stadig bagud i forhold til større virksomheder med risiko for, at de mister terræn i

konkurrencemæssig henseende, og at den generelle produktivitetsvækst i økonomien

svækkes.

Med andre ord er tyngdepunktet i politikken flyttet fra e-handel til en mere holistisk tilgang til

e-business, som ikke kun omfatter det at købe og sælge over internettet, men også produktiv

anvendelse af ikt. Dette afspejles klart i

eEurope

2005-handlingsplanen, der indeholder

målsætningen om at skabe et gunstigt klima for e-business, idet e-business defineres som

omfattende både e-handel (køb og salg online) og omstrukturering af forretningsprocesser

med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de digitale teknologier. Det nye mål er at

fremme indførelsen af e-business med det sigte at styrke europæisk erhvervslivs

konkurrenceevne og øge produktiviteten og væksten gennem investeringer i ikt. Dette ville

være et supplement til bestræbelserne for at integrere de europæiske markeder gennem

digitalisering af økonomien, som fortsat vil være et højt prioriteret anliggende.

Denne forskydning i politikorienteringen på EU-plan i retning af integrering af e-business i de

normale forretningsaktiviteter bør understøttes af de mange regionale og nationale e-business-

initiativer med henblik på at nå Lissabon-målsætningen om inden 2010 at blive verdens mest

konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi. For at være effektive bør de foranstaltninger,

som hjælper SMV med at omstrukturere forretningsprocesserne, da også træffes på det

nationale og regionale for ikke at sige det lokale plan. Som led i digitaliseringsinitiativet er

mange af disse e-business-initiativer til fordel for SMV'er blevet analyseret og vurderet ud fra

forskellige effektivitetskriterier, hvilket har resulteret i kortlægningen af 19 eksempler på god

praksis for bevidsthedsskabende aktioner og fremme og lettelse af anvendelsen af internettet

blandt SMV'er. Skiftet til e-business rejser imidlertid nye udfordringer for SMV-politikkerne,

som skal tages op gennem fremtidige initiativer på dette område.

Denne meddelelse indeholder det senest tilgængelige statistiske materiale, hvad angår

SMV'ers anvendelse af ikt og e-business, og afdækker de vigtigste politikudfordringer på

nationalt og europæisk plan på e-business-området, idet den bygger på resultaterne fra

benchmarkingrapporten vedrørende regionale og nationale e-business-politikker og de mest

avancerede e-business-initiativer, der kunne findes. Målet er at fremme politikændringer på

nationalt og europæisk plan, idet der udstikkes politikrammer for fremtidige aktioner og

opstilles bedre egnede politikmål til opfyldelse af europæisk erhvervslivs behov for at

omorganisere forretningsprocesserne. Ved at tage disse spørgsmål op imødekommer

meddelelsen opfordringen fra Rådet (industri) til "at

intensivere dialogen, regelmæssigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udveksle erfaringer, at fastlægge specifikke mål for e-business-politikker og at udveksle

bedste praksis"

EUROPÆISKE SMV'ERS ANVENDELSE AF IKT OG E-BUSINESS

eEurope

2002-handlingsplanen blev vedtaget, forelå der kun få statistiske oplysninger om

europæisk erhvervslivs e-handel og anvendelse af ikt, navnlig hvad angår SMV'er.

Digitaliseringshandlingsplanen

indeholdt derfor en specifik aktion vedrørende måling af

indførelsen af ikt og e-business. Denne aktion resulterede i udviklingen af

e-Business

W@tch

, der supplerer Eurostat-undersøgelserne om virksomhedernes e-handel og anvendelse

af ikt. Dette kapitel indeholder et sammendrag af de vigtigste resultater fra disse to statistiske

kilder, og resultaterne præsenteres mere detaljeret i bilaget.

1.1.

Ikt-infrastruktur og indførelse af e-handel

Den grundlæggende ikt-infrastruktur og adgangen til internettet udgør ikke længere nogen

hindring for udbredelsen af e-business i EU. Ifølge Eurostat anvender mere end 90 % af de

virksomheder, der beskæftiger over 10 ansatte, computere, og næsten 80 % af dem er

opkoblet til internettet, mens det samme er tilfældet for praktisk taget alle store virksomheder

(dvs. virksomheder med mere end 250 ansatte). Hertil kommer, at der ifølge

e-Business

W@tch

tegner sig det samme billede for små virksomheder (0-49 ansatte). I midten af 2002

anvendte mere end 90 % af disse virksomheder computere og mere end 80 % havde adgang til

internettet. I og med at virksomhederne nu for størstedelens vedkommende er opkoblet til

internettet, er brugen af e-mail og netsteder blevet næsten almindeligt udbredt i

forretningsverdenen. I den henseende findes der ikke længere nogen større kløft mellem store

virksomheder og SMV'er.

Grundlæggende konnektivitetsindikatorer viser, at der ikke længere er særlig store forskelle

mellem sektorer eller regioner. Der er dog fortsat visse regionale forskelle. Især sakker små

virksomheder i Italien, Spanien og Grækenland bagud med hensyn til internetadgang, selv om

de er ved at hale ind. Men hvad der er endnu vigtigere:

e-Business W@tch-data

viser, at der

stadig er store forskelle med hensyn til internettilslutningens kvalitet. Over en fjerdedel af de

små virksomheder er stadig opkoblet til internettet via et analogt opkaldsmodem. Store

virksomheder er på den anden side veludstyrede med faste netværksopkoblinger med større

båndbredde, og kun ca. halvdelen er opkoblet til internettet med mindre end 2 Mbps.

Procentdelen af virksomheder med en opkoblingshastighed på over 2 Mbps kunne således

udgøre et benchmark, der er nemt at overvåge med henblik på at sikre infrastrukturrelaterede

politikkers succes i fremtiden.

Tabel 1: Udbredelsesprocenter i SMV'er (10-249 ansatte) og i store virksomheder

(250+ ansatte) (2001-2002)

Konklusioner fra samlingen i Rådet (industri) den 6. juni 2002 (9938/02).

KOM(2001) 136 endelig af 13.3.2001: Meddelelse om "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore

virksomheder", aktion 2: måling af indførelsen af IKT og e-business.

http://www.ebusiness-watch.org/marketwatch

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvender computere

% af

virksomhederne

2001

SMV'er

Store

2002

Anvender internettet

2001

2002

Foretager e-handelskøb

2001

2002

Foretager e-

handelssalg

2001

2002

Mens brugen af grundlæggende ikt og internetadgangen er ved at nå et modenhedsniveau,

eksisterer skellet mellem nordlige og sydlige medlemsstater med hensyn til e-

handelsaktiviteter stadig og uddybes endda. Ifølge Eurostat-undersøgelser fra 2001 og 2002

har virksomhederne i de nordlige medlemsstater opretholdt et vækstmomentum. Især er

procentdelen af virksomheder, som foretager e-indkøb, i visse tilfælde næsten fordoblet. Mens

mere end 45 % af virksomhederne i disse lande køber online, anvender kun ca. 10 % af

virksomhederne i de sydlige medlemsstater internettet til denne simpleste, men meget

omkostningseffektive form for e-handel. Virksomheder fra de øvrige medlemsstater kommer

tættere på det nordiske mønster, om end med en langsommere vækst. Den mest

bemærkelsesværdige udvikling kan observeres i Østrig, for hvilket tallene vedrørende e-

handelsaktivitet er næsten fordoblet. Dette viser med al tydelighed, at der stadig er

vækstpotentiale for e-handel, som skal yderligere udnyttes af virksomhederne i størsteparten

af medlemsstaterne.

Udviklingen i e-handelen i EU følger ikke samme mønster. Generelt fordeler antallet af

virksomheder, der foretager e-indkøb, og antallet af virksomheder, der er involveret i e-

salgsaktiviteter, sig i forholdet godt 2 til 1. SMV'er anvender begge kanaler mindre end større

virksomheder, især i salgsøjemed. Det er dog vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning

internettet kan anvendes som en ekstra distributionskanal. I 2002 deltog færre virksomheder i

onlinesalg end i 2001, hvilket viser vanskelighederne ved at implementere kommercielt

levedygtige forretningsmodeller. Det må erkendes, at mange produkter ikke egner sig for e-

handel, og at spirende konflikter mellem forskellige salgskanaler til tider er vanskelige at løse.

De politiske beslutningstagere bør følgelig være meget forsigtige med at opstille mål for

onlinesalg. Men for onlineindkøb må det forventes, at praktisk taget alle virksomheder vil

kunne drage fordel af at involvere sig i e-handelsaktiviteter, især for så vidt angår MRO-

produkter og -tjenesteydelser (MRO - Maintenance, Repair & Operating).

Hvad angår business-to-business-transaktioner (B2B), ser det ud til, at fremvæksten af e-

markedspladser har en voksende betydning, specielt for SMV'er. Ulig individuelle

virksomheders klassiske e-handelsnetsteder skaber e-markedspladser kontakt mellem en lang

række købere og sælgere/leverandører. Ifølge

e-Business W@tch

anvendte ca. 5 % af de

europæiske virksomheder i de fire største EU-medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Det

Forenede Kongerige og Italien) e-markedspladser i 2002, og mere end 3 % overvejer at gøre

det i 2003. Der er større sandsynlighed for, at store virksomheder anvender e-markedspladser,

men i mange tilfælde må SMV'erne nødvendigvis følge trop. Mens e-markedspladsernes

betydning generelt set stadig er forholdsvis ringe, er der visse sektorer, f.eks. kemiske

produkter, fremstilling af transportudstyr og ikt-tjenester, hvor B2B-e-markedspladser klart

har vundet frem. Det viser vigtigheden af en velfunderet sektoranalyse til udarbejdelse af e-

business-relaterede politikker til fordel for SMV'er.

Det økonomiske pres, der er på virksomhederne for at de skal tilpasse sig, varierer fra sektor

til sektor. I nogle sektorer, f.eks. Ikt-tjenester, forretningsservice, elektronik samt medier og

trykning er andelen af virksomheder, der køber online, allerede meget stor, og denne type

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transaktion vil snart blive normen. Disse sektormæssige forskelle forklarer i vid udstrækning

de forskellige mønstre medlemsstaterne imellem med hensyn til indførelsen af e-handel. Det

generelle statistiske billede fortæller derfor ikke tilstrækkeligt om arten og betydningen af

eksisterende politikudfordringer. Virksomhederne konkurrerer på forskellige markeder og

med forskellig intensitet. For at være effektive bør e-business-politikkerne tackle disse sektor-

og regionsspecifikke problemer på målrettet vis.

1.2.

Fra e-handel til e-business: en ny udfordring for SMV'er

E-handelstransaktioner som f.eks. onlinesalg og –indkøb er vigtige led i e-business. Indtil for

nylig fokuserede statistikkerne på måling og beskrivelse af disse nye former for transaktioner.

For at identificere relevante politikforanstaltninger til forbedring af europæiske

virksomheders konkurrenceevne, bør analysen tage mere hensyn til, hvordan anvendelsen af

ikt bidrager til produktivitets- og effektivitetsforbedringer. I den henseende er det helt klart

ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på e-handelsaktivitet.

Mens det generelt ser ud til, at SMV'er vinder ind, hvad angår ikt-gennemtrængning og

internetkonnektivitet, lader det stadig væk til, at de har vanskeligere ved at implementere nye

teknologier på rentabel vis end større virksomheder, som det fremgår af de relativt større

investering i human kapital og til vedligehold af IT-infrastrukturen og virksomhedens

websted. Statistikker fra

e-Business W@tch

viser, at kløften mellem små og store

virksomheder nu har flyttet sig til området med mere avancerede e-business-applikationer.

Ifølge disse statistikker har f.eks. under 10 % af de små virksomheder, der foretager

onlinesalg, gennemført en fuld integrering af ordreprocessen i den interne

forretningsorganisation, mens en tredjedel af de store virksomheder har gjort dette.

Statistikkerne viser også, at store virksomheder i dag er hovedbrugere af de mere avancerede

e-business-løsninger, der understøtter de elektroniske forretningsprocesser. Knap en tredjedel

af de store virksomheder har indført et elektronisk "Customer Relationship Management"-

system (CRM), mens mindre end 10 % af de små og ikke ret mange flere af de mellemstore

virksomheder har investeret i disse nye måder at drive forretning på elektronisk. Dertil

kommer, at 13 % af de store virksomheder anvender et elektronisk leverandørkædesystem

(SCM) sammenlignet med kun 3 % af SMV'erne.

Et vigtigt spørgsmål, der bør rejses i den forbindelse, er, om SMV'er i realiteten har behov for

at anvende sådanne sofistikerede elektroniske systemer, og om der findes alternative, mindre

omkostningsintensive løsninger, der kan sætte dem i stand til at integrere

forretningsprocesserne elektronisk.

Det ser således ud til, at truslen om et digitalt skel mellem større og mindre virksomheder,

hvad angår simpel internetadgang og –anvendelse, ikke længere er det vigtigste

politikspørgsmål. Spørgsmålet er snarere, i hvilket omfang SMV'er bør involvere sig i e-

business, i betragtning af at den kritiske faktor, der skal undersøges, er, hvorledes deres

konkurrenceevne kan forbedres gennem indførelse af e-business. Den fremtidige politikdebat

bør derfor fokusere på, hvorledes man bedst kan hjælpe SMV'er med at omdanne

virksomheden til en "e-virksomhed", snarere end på, hvorledes man kan fremme e-handel. I

arbejdet på at fremme e-business bør der tages behørigt hensyn til de økonomiske realiteter,

f.eks. de problemer SMV'er ofte støder på, når de skal kortlægge og omorganisere deres

interne processer, de større relative omkostninger, de må afholde i forbindelse med

investeringer i ikt, problemer i forbindelse med dels rekruttering af medarbejdere med

tilstrækkelig e-business-kompetence, dels forbedring af e-business-kompetencen hos deres

nuværende arbejdsstyrke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3.

Behovet for omfattende e-business-indikatorer

Politikaktioner bør bygge på en velfunderet økonomisk analyse og en tydelig kortlægning af

de udfordringer, der skal løses. Derfor bør alle relevante statistiske data anvendes på en

sammenhængende måde for at tegne et fuldt billede. "E-business-indekset", der er inkluderet i

listen over

eEurope

2005-benchmarkingindikatorer

, har til formål at vurdere

virksomhedernes parathed til at indføre elektroniske virksomhedssystemer. Indekset

repræsenterer et koncept, der rækker langt ud over e-handel. Her refererer e-business til både

eksterne og interne forretningsprocesser og omfatter ikke kun eksterne kommunikations- og

transaktionsfunktioner, men også informationsstrømmene inden for virksomheden.

E-business-indekset bør betragtes som et første forsøg på at levere en bedre metode til at måle

udbredelsen af e-business på grundlag af tilgængeligheden, pålideligheden og

sammenligneligheden af relevante data. Målet skal være at afdække især de e-business-

elementer, der har en målelig indvirkning på produktivitet og vækst, og som dermed relaterer

sig direkte til Lissabon-målsætningen om inden 2010 at blive den mest konkurrencedygtige

vidensbaserede økonomi i verden. De første resultater af e-business-indekset vil foreligge i

andet halvår af 2003.

Hertil kommer, at nogle medlemsstater har iværksat deres egne initiativer til udvikling af

innovative indikatorer for "e-parathed", der kan anvendes til at udforme og benchmarke

politikker. Det britiske handels- og industriministerium har udviklet en sofistikeret

klassificering af e-business-relaterede aktiviteter inden for rammerne af "UK online for

business"-initiativet. Klassificeringen omfatter en række indikatorer for anvendelsen af ikt, og

der tildeles point afhængig af, med hvilken sofistikeringsgrad ikt anvendes inden for

virksomheden. Medlemsstaterne opfordres til at følge dette eksempel og at bidrage til

debatten om fastsættelse af egnede indikatorer og – følgelig – mål for e-business-politikker.

EN NY TILGANG TIL E-BUSINESS-POLITIKKER – BEHOVET FOR AT

FASTSÆTTE KVANTITATIVE MÅL

I de seneste år er der iværksat en lang række e-business-politikinitiativer for at fremme

SMV'ers brug af internettet. I dag dukker der nye udfordringer op, som kræver, at de

eksisterende politikinitiativer tages op til revision, og at de nyorienteres mod hjælp til

strukturændringer. I dette øjemed bør der opstilles klare politikmål og om muligt kvantitative

mål for at sikre en øget effektivitet og en løbende overvågning af de opnåede resultater

2.1.

Mod bedre tilpassede og mere innovative e-business-politikker for SMV'er

De offentlige myndigheders rolle med hensyn til fremme af e-business består primært i at

sikre et gunstigt erhvervsklima for virksomhederne. Virksomhederne har størst gavn af et

troværdigt, stabilt og åbent erhvervsklima, der hjælper virksomhederne med at indføre e-

business-metoder. Et e-business-venligt klima bidrager til at sænke barrierne for

markedsadgang og omkostningerne og risiciene ved ikt-investeringer. SMV'er har navnlig

behov for:

–

stabile retlige og administrative rammer, især hvad angår grænseoverskridende

handel

Rådets resolution

(OR.en), 28.1.2003.

implementeringen

eEurope

2005-handlingsplanen,

5197/03

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

fuld liberalisering af telekommunikationsmarkedet, som resulterer i lavere priser for

internetadgang og forbedrer internetopkoblingens kvalitet og hastighed

digitale

offentlige

tjenester,

der

reducerer

virksomhedernes

faste

administrationsomkostninger og dermed skaber et incitament til, at virksomhederne

involverer sig i e-business.

På såvel europæisk som nationalt plan er der taget mange af de nødvendige skridt til løsning

af disse grundlæggende politikudfordringer. De retlige rammer for e-handel er blevet bredt

etableret, og telekommunikationsmarkederne er hastigt ved at blive liberaliseret over hele

Europa.

eEuropa-initiativet

tjener som ramme for fremme af e-forvaltningstjenester og

bredbåndsinfrastruktur og -applikationer.

Ud over disse "horisontale" politikinitiativer er der behov for specifikke SMV-politikker, som

sigter mod at fremme anvendelsen af ikt og e-business blandt SMV'er med henblik på at

fremskynde den fulde integrering af ikt i forretningsprocesser i alle medlemsstater. Som det

understreges i meddelelsen om "Industripolitik i et udvidet Europa"

, er det afgørende for EU,

at ikt udbredes og anvendes effektivt inden for alle sektorer og tjenester inklusive SMV'er, der

er rygraden i europæisk økonomi. Indførelsen og udbredelsen af ikt blandt SMV'er er kritisk

for hele EU-økonomiens konkurrenceevne.

Det statistiske materiale viser, at de fleste europæiske virksomheder generelt er

opmærksomme på de udfordringer og muligheder, som de nye former for elektroniske

forretningsdrift frembyder. I mange tilfælde var det at være bevidst om og opkoblet til

internettet de første skridt, virksomhederne tog, efterfulgt af etableringen af elektroniske

kommunikationsforbindelser til kunder og forretningspartnere. Det næste skridt består nu i at

muliggøre interaktive forretningsprocesser, herunder e-handelstransaktioner. I sidste instans

vil det blive nødvendigt at omorganisere forretningsprocesserne som helhed for at

automatisere informationsstrømmen og oprette virtuelle netværk mellem virksomhederne.

Men de fleste virksomheder, såvel store som små, er stadig langt fra at fuldføre dette endelige

scenario.

E-business-politikkerne vil også nødvendigvis skulle bevæge sig op ad skalaen sammen med

virksomheder, der udgør målgruppen. Indtil for nylig var hovedsigtet for mange e-business-

politikker for SMV'er f.eks. at bevidstgøre om vigtigheden af at blive tilsluttet internettet. Nu

da dette mål i vid udstrækning er nået i mange regioner, er det også nødvendigt, at SMV-

politikkerne tilpasses. Bevidstgørelse kan stadig have sin berettigelse i særlige tilfælde, f.eks.

med henblik på fremme af SMV'ers effektive udnyttelse af e-markedspladser og offentlige e-

indkøb, men det er langt fra tilstrækkeligt, hvis man skal kunne fjerne de barrierer og

hindringer, der ligger i vejen for en mere produktiv anvendelse af ikt. Budskabet vil ikke

længere være "at blive opkoblet til internettet", men snarere bestå i at understrege

betydningen af e-business-integration.

KOM(2002) 714 af 11.12.2002: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet,

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Industripolitik i et udvidet Europa".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Fra bevidstgørelse til omorganisering – e-modenhedsskalaen

business-modenhed og tilpasning af politikker

e-Business Maturity and Adaptation of

Policies

Opkobling

Connect

Bevidstgørelse

Awareness

Publicering

Publish

Samspil

Interact

Omorgani-

Transform

seri

Transform

Størstedelen af de nuværende e-business-

Majority of e -Business activity

aktiviteter i

in most Member States

today

hovedparten af

medlemsstaterne

Mest

successful

Most

succesrige

nuværende e-

current e-business

business-politikker

Muliggør et

Allow advanced

samarbejde

businesses

mellem

collaborate

avancerede

virksomheder

policies

Hovedparten af e-

Majority of

business-politikkerne

near future

i den nærmeste

fremtid

-business policies

Det er vigtigt at understrege, at der er afvigelser SMV'erne imellem med hensyn til "e-

modenhed" i de forskellige medlemsstater, regioner og erhvervssektorer, hvilket det statistiske

billede klart viser. Politikkerne bør være tilstrækkeligt specifikke til at afspejle situationen for

de virksomheder, der danner målgruppe. Politikaktioner, der egner sig for regioner, som er

kendetegnet ved en mindre grad af "e-modenhed", vil højst sandsynligt ikke være

formålstjenlige i mere udviklede regioner. Mens de forskellige udviklingstrin gør det

vanskeligt at udforme politikker, der kan anvendes i hele EU, giver det et enormt potentiale

for at lære af eksempler på god praksis, f.eks. ved at kopiere politikforanstaltninger, der har

vist sig at være succesrige i en anden medlemsstat eller region.

De politiske beslutningstagere i medlemsstaterne og regionerne opfordres derfor til at knytte

kontakt til kolleger i andre regioner og aktivt undersøge, hvilke yderligere modeller der kan

overtages. E-business-politikker, der er udviklet af de nordiske lande, kunne f.eks. snart blive

interessante for de sydlige lande, hvis man tager hensyn til den tidsmæssige forskydning i

indførelsen af e-business i EU. For at stimulere dialogen mellem medlemsstaterne er

Kommissionen i færd med at oprette et europæisk e-business-støttenetværk for SMV'er

Målet er at skabe et forum for politiske beslutningstagere inden for e-business-politik på

europæisk, nationalt og regionalt plan med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer

og oplysninger og styrke politikkoordineringen på basis af fælles vedtagne prioriteringer for

e-business-politikker. Medlemsstaterne opfordres til at støtte dette initiativ ved at fremme den

aktive deltagelse af alle relevante politikinitiativer på nationalt og regionalt plan i dette

netværk.

2.2.

Behovet for bedre mål for e-business-politikkerne

Det har vist sig, at opstillingen af specifikke, målelige, opnåelige og aktuelle mål formentlig

er en af de vanskeligste udfordringer, således som det fremgår af benchmarkingundersøgelsen

af nationale og regionale e-business-politikker. Den første bølge af SMV-politikker til

fremme af anvendelsen af ikt og e-business var først og fremmest baseret på generelle mål,

f.eks. "antallet af SMV'er, der skal opkobles til internettet", "antallet af ansatte, der skal

videreuddannes" eller "antallet af rådgivningsdage, der skal tildeles SMV'er". I takt med at

politikkerne forskydes i retning af at fremme en mere sofistikeret anvendelse af e-business og

i sidste instans en fuld integrering af e-business i de daglige forretningsaktiviteter, bliver det

Det europæiske e-business-støttenetværk for SMV'er udgør et led i

eEurope

2005-handlingsplanen.

Nærmere oplysninger findes på adressen:

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/e-bus-

snfsme.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vanskeligere, men samtidig også mere relevant, at opstille e-business-politikmål og

hensigtsmæssige kvantitative og kvalitative mål.

De mest avancerede e-business-politikker, som f.eks. dem, der er blevet iværksat i en række

medlemsstater, bekræfter skiftet fra generel fremme af anvendelsen af ikt og e-business-

værktøjer til det at hjælpe SMV'er med at udnytte ikt fuldt ud, med det formål at omlægge,

automatisere og strømline forretningsprocesser. Dette kræver ofte, at der anvendes mere

sofistikerede politikinstrumenter, f.eks. hjælp til SMV'er med udarbejdelse af e-business

implementeringsplaner eller fremme adgangen til ikt-løsninger, der imødekommer specifikke

SMV-behov. Ideelt set bør sådanne "andengenerationspolitikker" til fordel for SMV'er baseres

på præcise mål, for at man kan evaluere resultaterne og sikre, at de opfylder SMV'ernes

behov. Men at opstille mål for politikkerne er ingen nem opgave, i betragtning af

kompleksiteten af det, der står på spil, og manglen på erfaring, hvad angår fremme af

e-business, så at det når ud over blot at være tale om internetkonnektivitet. Målene må

nødvendigvis bestå i en blanding af kvantitative og kvalitative mål, som snarere er rettet mod

sofistikeringsgraden af de e-business-løsninger, der indføres, end mod simpel konnektivitet

eller elektronisk handel.

I det dynamiske miljø, som e-business repræsenterer, skal politikkerne være fleksible, og der

er således behov for, at målene løbene tilpasses. Det lader f.eks. til, at manglen på generel

bevidstgørelse ikke længere giver anledning til større bekymring. De fleste SMV'er er til fulde

opmærksomme på, at e-business allerede nu er eller snart bliver et vigtigt element i

virksomheden, især i forbindelserne til store virksomheder. Følgelig vil det nok være

nødvendigt at omdefinere målene for bevidstgørelseskampagner og uddannelse, så de

modsvarer mere sofistikerede behov, såsom opmærksomhed over for mulighederne og

risiciene ved at deltage i e-markedspladser, og fokuserer på uddannelse af ledelsen.

Det generelle e-business-miljø ændrer sig konstant. På baggrund af denne udvikling og under

hensyntagen til de mest avancerede medlemsstaters praktiske erfaringer er det bl.a. følgende

e-business-politikudfordringer for SMV'er, der skal tages op i fremtiden:

–

øge SMV-ledelsens forståelse for e-business og dens kompetence på området

gøre SMV-venlige e-business-løsninger bedre tilgængelige

fremme SMV'ers effektive

forretningsnetværk.

deltagelse

elektroniske

markedspladser

Det vil formentlig være således, at ikke alle medlemsstater, tiltrædelseslande og

kandidatlande vil kunne løse disse politikudfordringer samtidig og på samme måde. Målet

med en fælles politikramme (som beskrevet nedenfor) er at lette omlægningen af e-business-

politikkerne, således at disse modsvarer ændringerne i virksomhedernes behov. Kun ved at

øge effektiviteten af SMV-politikkerne til fordel for e-business på EU-plan kan man i

tilstrækkelig grad bidrage til opfyldelsen af Lissabon-målsætningen. Ifølge meddelelsen om

de europæiske økonomiers produktivitet og konkurrenceevne

er den utilstrækkelige

anvendelse af ikt i forretningsprocesser en af hovedårsagerne til, at EU fremviser dårligere

resultater med hensyn til vækst i arbejdskraftproduktiviteten i sammenligning med USA.

Dette skulle stimulere koordinerede aktioner til støtte for en produktiv anvendelse af ikt.

KOM(2002) 262 endelig af 21.5.2002: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om "Produktivitet: nøglen til konkurrenceevne for EU's økonomier og virksomheder".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: En ramme for SMV-specifikke e-business-politikker – Udfordringer og mål

Generel udfordring

Stimulere og støtte SMV'er med

indførelse af e-business

Udfordring 1

Forbedre ledelsens forståelse

for e-business og dens

kompetence på området

Udfordring 2

Gøre e-business-løsninger bedre

tilgængelige for SMV'er

Udfordring 3

Fremme SMV'ers effektive

deltagelse i e-business-netværk

Mål 1.1.

Forbedre vidensoverførslen til

SMV'er

Mål 2.1.

Omsætte

forskningsresultaterne til e-

business-teknologier

Mål 3.1.

Fremme SMV'ers deltagelse

i B2B-e-markedspladser

Mål 1.2.

Fremme og udbrede "god-e-

business-praksis

Mål 2.2.

Fremme regionale klynger

mellem IKT-tjenesteydbydere

og SMV'er

Mål 3.2.

Fremme SMV'ers deltagelse i

offentlige e-indkøb

Mål 1.3.

Forbedre SMV'ers e-business

kompetence

Mål 2.3.

Fremme e-business-

interoperabilitet via nationale

testbeds

Mål 3.3.

Fremme virtuelle SMV-

samarbejdsnetværk

Den åbne koordinationsmetode, der blev indført af Det Europæiske Råd i Lissabon, tilsigter,

at Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder, lærer af den bedste praksis og udvikler en

bedre politik i lyset af alle relevante omstændigheder. Resultaterne af de første kollektive

bestræbelser på at fastsætte en række kvantitative mål på det bedst egnede geografiske niveau

i virksomhedspolitikken afspejles i meddelelsen om bedre erhvervsklima

. Nogle

medlemsstater har også vedtaget sådanne mål (i tabel 2 nedenfor) for politikker til forbedring

af adgangen til ikt, og dette skal hilses velkommen. Imidlertid befinder mange af disse mål sig

stadig på det generelle plan og modsvarer derfor ikke til fulde ændringerne i e-business-

miljøet.

KOM(2002) 610 endelig af 7.11.2002: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om "Bedre erhvervsklima".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Kvantitative mål for politikker, der tjener til at fremme adgangen til ikt

EDLEMS

STAT

NDIKATOR

TATUS

(

ÅR

)

ÅL

(

ÅR

)

Tyskland

Spanien

Frankrig

Irland

Neder-

landene

Portugal

SMV'er med en e-strategi, % af samlede

antal

Internetbrugere, % af befolkningen

Virksomheder (med over 10 ansatte) med

92 % (2001)

internetadgang

Adgang til bredbånd

SMV'er med internetadgang, % af samlede

antal

Husstande med adgang til bredbånd, i %

Virksomheder med internetadgang, % af

samlede antal

Erhvervstelefontakster, vedrørende OECD-

landene

Husstande med adgang til bredbånd

SMV'er med onlinetransaktioner, % af

samlede antal

Portugisisk information på internettet

Antal personer med grundlæggende ikt-

færdigheder

Husstande med adgang til en pc

2,07 % (2002)

65 %

90 % (2000)

20 % (2005)

70 % (2005)

97 % (2006), 99 %

(2010)

13,75 %

(2006),

22 % (2010)

90 % (2006)

25 % (2006)

95 % (2006)

Øverste kvartil

Øverste decil (2006)

(2002)

0 % (2000)

5 % (2006)

66 % (2005)

Gange 10 (2006)

2 mio. (2006)

50 % (2003)

På e-business-området står SMV'erne over for andre problemer end for nogle år siden. Denne

meddelelse indbyder medlemsstaterne til at tage deres e-business-politikker op til revision og

på frivillig basis vedtage nye mål på politikplanet samt finjustere specifikke politikinitiativer

til støtte for e-business. Mens politikmålene bør indføjes i

resultattavlen for

erhvervspolitikken

og overvåges med jævne mellemrum i henhold til vedtagne procedurer, er

det primært meningen, at mere detaljerede resultatkriterier, jf. nedenfor, skal tjene til at

forbedre effektiviteten af specifikke aktioner. De er imidlertid vigtige med henblik på at lette

afdækningen af god offentlig praksis på dette område og gøre det muligt bedre at vurdere den

praktiske effekt af e-business-politikker gennem en efterfølgende evaluering.

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at fastsætte mål for e-business-politikker, hvor dette er

meningsfuldt og muligt. Dette afspejles i konklusionerne fra samlingen i Rådet (industri)

hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til "at

intensivere dialogen, regelmæssigt

at udveksle erfaringer, at fastlægge specifikke mål for e-business-politikker og at udveksle

bedste praksis"

og "at

sikre, at der findes effektive koordinationsordninger både på nationalt

og på europæisk plan og at sætte specifikke mål for politikker og aktioner til støtte for e-

business i overensstemmelse med eEurope 2005".

Opstillingen af disse mål skal ske på

forskellige niveauer:

Konklusioner fra samlingen i Rådet (industri) den 6. juni 2002 (9938/02).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

På politikplanet i form af generelle mål - for at lette og fremme

omstruktureringsprocessen i retning af vidensøkonomien. Det førnævnte mål for

Tyskland, nemlig

"at 20 % af SMV'erne skal have en e-strategi inden 2005",

er et

godt eksempel på et sådant politisk mål. Det er klart, at opnåelsen af dette mål ikke

kan relateres direkte til et eller flere public policy-initiativer, men at det snarere er

afhængig af en række forskellige faktorer og markedstrends. Disse mål bør tage

behørigt hensyn til de politiske pejlemærker, som er vedtaget af Rådet, Europa-

Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i

relation til digitaliseringsinitiativet og Kommissionens meddelelse om e-økonomiens

indvirkning på europæisk erhvervsliv

På det operationelle plan - for så vidt muligt at anvende SMART-princippet på

specifikke SMV-politikker til støtte for e-business. Målene bør være specifikke,

målelige, opnåelige, realistiske og tidsrelaterede (Specific, Measurable, Attainable,

Realistic and Time-related). Desuden bør de knyttes direkte til specifikke

politikaktiviteter. Dette adskiller dem klart fra politikmål på det generelle plan, der

påvirkes af mange forskellige faktorer. Et godt eksempel på SMART-mål opstillet på

regionalt plan er det finske case "South Karelia eBusiness for SMEs" (se nedenfor):

Tabel 3: Det finske case "South Karelia eBusiness for SMEs"

Kvantitative mål

Antal deltagende personer

heraf kvinder

Nye e-business-applikationer iværksat

SMV'ers e-business-planer i database

Dec. 2003

950

300

600

1 000

Allerede nået (januar 2003)

549

372

380

680

–

Kilde: Indlæg på workshopen "Setting targets for e-business policies", 16.-17. januar 2003

2.3.

De nye udfordringer for e-business-politikker til fordel for SMV'er

Den generelle e-business-politikramme, der er beskrevet i figur 2, skulle lette opstillingen af

nye og mere ambitiøse mål for specifikke foranstaltninger til støtte for SMV'er uden at det på

forhånd bestemmes, hvilke foranstaltninger der bør træffes, og hvilke mål medlemsstaterne og

regionerne bør opstille. Denne ramme bør tilpasses forskellige omstændigheder og finjusteres

med hensyn til de konkrete mål, der skal forfølges. Den tjener således primært som

referencepunkt for yderligere drøftelser om mulige fremtidige mål for e-business-politikker til

fordel for SMV'er. Hertil kommer, at der skal tages fuldt ud hensyn til det generelle princip

om at fremme grænseoverskridende transaktioner.

Meddelelse om "E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk analyse og politiske

konsekvenser" [KOM(2001) 711]; meddelelse om "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore

virksomheder" [KOM(2001) 136]; konklusioner fra samlingen i Rådet (industri) den 6. juni 2002

(9938/02); Europa-Parlamentets betænkning om meddelelse om "E-økonomiens indvirkning på

europæisk erhvervsliv" [Endelig A5-0434/2002]; udtalelse fra Regionsudvalget om meddelelsen om

"Hjælp til digitalisering af små og mellemstore virksomheder" [KOM-6/032]; udtalelse fra Det

Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelsen "Hjælp til digitalisering af små og mellemstore

virksomheder" [INT/106].

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordring 1: Forbedre ledelsens forståelse for e-business og dens kompetence på

området

Nøglen til en succesrig implementering af e-business i en virksomhed ligger i en korrekt

integrering af alle e-business-elementer, som leder i retning af et automatiseret

informationsbehandlingssystem. For mange virksomheder og specielt SMV'er kræver dette, at

de eksisterende forretningsprocesser tages op til revision, tilpasses og optimeres, hvilket klart

er en ledelsesopgave. E-business-aktiviteternes indvirkning på forskellige erhvervssektorer er

primært afhængig af erhvervsledernes visionære evner og de efterfølgende strategiske

beslutninger om, hvorledes teknologien skal anvendes. Ikt- og e-business-aktiviteternes

økonomiske indvirkning på virksomhederne bestemmes ikke kun af den forhåndenværende

teknologi, men – hvad der er endnu vigtigere – af, hvorledes virksomhederne omorganiseres

med henblik på at udnytte de muligheder, e-business frembyder.

Mens mindre virksomheder normalt mangler større virksomheders ikt-ekspertise, har de den

fordel, at de er langt mere fleksible med hensyn til at træffe beslutninger og gennemføre dem.

Men for at udnytte denne fordel og fremme informerede beslutninger vedrørende integrering

af ikt og e-business i de daglige forretningsprocesser kræver det den rette forståelse fra

ledelsens side for, hvad der står på spil. Eftersom det er godtgjort, at dette udgør en væsentlig

succesfaktor for en effektiv implementering af e-business i europæiske SMV'er, bør de

offentlige politikker anvende instrumenter, der bidrager til at udvikle, fremme og forbedre

ledelsens forståelse for e-business-anliggender. Dette indbefatter viden både om de

teknologier, der anvendes til e-business-formål, og om den nødvendige omlægning af

forretningsprocesserne, men også en korrekt og realistisk forståelse for den økonomiske effekt

af integreringen af disse teknologier i hele værdikæden.

Hertil kommer, at SMV løbende bør ajourføre de ansattes faglige færdigheder for at tackle de

nye ikt- og e-business-relaterede spørgsmål og de organisatoriske ændringer, disse medfører.

SMV'er har imidlertid normalt vanskeligere ved at etablere efteruddannelsesordninger for de

ansatte, da uddannelsesudgifter og tilhørende skyggeomkostninger ofte anses for ubetalelige

for dem. Små virksomheder tyr derfor for det meste til læring på jobbet og

selvlæringsaktiviteter for de ansatte. Således bliver tilgængeligheden af egnede e-

læringsteknikker og –applikationer, som kan supplere traditionelle læringsmetoder, særlig

betydningsfuld for SMV'er, når det gælder om at opfylde de ansattes kompetencebehov.

E-business-politikaktioner kan tage hånd om disse spørgsmål ved at lette adgangen til

vidensressourcer, der kan være til praktisk hjælp for virksomhederne. Dette inkluderer f.eks.

tiltag, hvor man forbedrer vidensoverførslen fra erfarne erhvervsfremmeorganisationer til

SMV'er, ansporer SMV'er til at gøre brug af professionelle IT- og e-business-tjenester,

udstiller eksempler på god praksis og hjælper SMV'er med at forbedre de ansattes e-business-

færdigheder.

Mål 1.1:

Forbedre vidensoverførslen til SMV'er gennem SMV-støttenetværk

E-business-politikker for SMV'er bør således helst kanaliseres via betroede mellemled og

formidlere,

f.eks.

handelskamre,

erhvervssammenslutninger,

SMV-støttenetværk,

euroinfocentre, ekspertcentre eller andre særinstitutioner. Disse organisationer har nemt ved at

nå målgruppen, da de nyder SMV'ernes tillid og er effektive med hensyn til at formidle

oplysninger om markedsudviklingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse SMV-støttenetværk tjener normalt som kvikskranker for SMV'er, hvor disse kan

indhente oplysninger om praktisk taget alle de områder, der er relevante for deres

forretningsaktiviteter, herunder information eller rådgivning om retlige, tekniske og

markedsmæssige emner. Selv om ikt- og e-business-spørgsmål indtager en stadig mere

fremtrædende rolle i deres rådgivningsaktiviteter, kan de ikke forventes at erstatte

professionelle it- og e-business-tjenester, når det gælder om at hjælpe SMV'er med at opstille

og gennemføre deres individuelle e-business-strategi. På det tidspunkt, SMV'er når dette

modenhedsniveau, bør de indse, at e-business kan indebære en betydelig omorganisering af

deres forretningsprocesser, for at de kan drage fordel af ny teknologi og blive mere

produktive og konkurrencedygtige.

Ansvaret for at gennemføre en omlægning af forretningsprocesserne beror i sidste ende hos

SMV'erne selv. E-business-centre kan imidlertid bidrage til at fremme udbredelsen af

avancerede e-business-løsninger. I den forbindelse kan støttenetværk også fungere som

mellemled mellem SMV'er og ikt-tjenesteudbydere. De kan hjælpe SMV'er med at opstille en

optimal forretningsstrategi ved om nødvendigt at henvise dem til mere specialiserede

konsulenter.

For at kunne yde denne form for vejledning skal SMV-støttenetværkene selv have et godt

kendskab til IKTog e-business-området samt gode organisatoriske færdigheder i at anvende

supplerende ressourcer eller i at henvise SMV'erne til dem, der har denne viden.

Støttenetværkene har en meget vigtig funktion med hensyn til klart og tydeligt at orientere

SMV'er om, hvad der står på spil, og om, hvilke muligheder der foreligger, og endelig med

hensyn til at rådgive SMV'er om, hvor de i givet fald kan søge yderligere hjælp, hvad angår

mere detaljeret information eller rådgivning. Denne form for rådgivende arbejde skal

varetages af e-business-vejledere eller –rådgivere, der er særligt uddannede til at forstå mindre

virksomheders behov, og dermed kan yde praktisk bistand. Løbende "train-the-trainer"-

ordninger er vigtige med henblik på at sikre, at denne kompetence er til rådighed

kontinuerligt.

Desuden udfolder visse medlemsstater og regioner bestræbelser på at bistå SMV'er med at

integrere e-business-processer ved at motivere SMV'er til at søge professionel rådgivning fra

it- og e-business-konsulenter efter eget valg, som hjælper virksomhederne med at gennemføre

en e-business-strategi. Disse incitamenter til at bruge professionel ekspertise spænder fra at

tilbyde SMV'er en refusion på 50

af udgifterne til en et begrænset antal rådgivningsdage

hos en erhvervskonsulent til at yde særlige skatteincitamenter til e-business-relaterede

rådgivningstjenester. I denne forbindelse bør det offentlige dog være yderst varsom med ikke

at interferere med markedet ved f.eks. at tilbyde gratis forretningsservice, som allerede

tilbydes på det kommercielle marked, eller ved at favorisere bestemte e-business-konsulenter i

forhold til konkurrenterne på markedet. Hertil kommer, at der skal tages behørigt hensyn til

konkurrencereglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiviteter

Potentielle

mål

Oprette og opretholde et veldefineret SMV-støttenetværk under hensyntagen til

SMV'ernes sektorspecifikke og regionale behov.

Fremme oprettelsen af netværk og udvekslingen af erfaringer mellem e-business-

ekspertcentre på regionalt, nationalt og europæisk plan.

Iværksætte et e-business-relateret "train-the-trainer"-program inden for rammerne af

SMV-støttenetværkene med det formål at uddanne e-business-vejledere.

Etablere en finansiel incitamentsmekanisme med henblik på at fremme SMV'ers

overgang til e-business, idet disse sættes i stand til at anvende professionelle it-e-

business-virksomheders tjenester.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at anvende tilskudsberettiget

professionel forretningsservice.

Antal eller procentdel af e-business-rådgivere i SMV-støttenetværk, der forventes at

deltage i et "train-the-trainer"-program.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at kontakte støttenetværket og

rådgives og vejledes om e-business-spørgsmål.

Antal eller procentdel af SMV, der forventes at deltage i e-business-arrangementer,

som afholdes af støttenetværket.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at begynde at anvende e-

handelsapplikationer som følge af samråd med SMV-støttenetværk.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at udarbejde en e-business-

omorganiseringsplan som følge af samråd med SMV-støttenetværk.

Antal e-business-ekspertcentre, der forventes at deltage i det europæiske e-business-

støttenetværk for SMV'er med regional eller national støtte.

Mål 1.2:

Fremme og udbrede god e-business-praksis blandt SMV'er

For at SMV'er kan træffe informerede beslutninger om deres e-business-strategier, er det

vigtigt, at de har tilstrækkelige og korrekte oplysninger om e-business-aktiviteternes

indvirkning, herunder en realistisk costbenefitanalyse af en eventuel omlægning til e-business.

De oplysninger, der i dag foreligger om bedste praksis, vedrører hovedsagelig store

virksomheder. Mange af de foreliggende e-business-eksempler og –casestudier stammer fra

store virksomheder – ofte også globale aktører – der formentlig vil blive fravalgt af små

virksomheder som irrelevante. Casestudier har normalt en langt større anerkendelse, hvis de

vælges fra samme sektor, region eller land samt virksomhedsstørrelse.

Hertil kommer, at store virksomheder sædvanligvis er pionerer på e-business-området, lige

som det er tilfældet med indførelsen af anden ny teknologi; det vil sige, at de tager flere risici,

men at de sandsynligvis også vil drage størst fordel af en eventuel gevinst. Risikohensyn og

utilstrækkelige oplysninger hindrer ofte mindre virksomheder i at forfølge e-business-

strategier, som de ellers ville vælge. Ud fra disse betragtninger kan det fremføres, at

casestudier med eksempler på god praksis, der er hentet fra mindre virksomheder, og som

forklarer hvorledes den succesrige praksis er opnået, kan bevidstgøre og ideelt set udløse en

beslutning om at følge eksemplet. Eksemplerne bør afspejle de seneste konstateringer af, hvad

der udgør en succesrig integration af e-business-applikationer, og de bør være så specifikke

som muligt med hensyn til beskrivelsen af, hvorledes en virksomhed har realiseret sine mål.

Benchmarkingundersøgelsen af nationale og regionale e-business-politikker for SMV'er har

vist, at fremme af god praksis, f.eks. gennem udstilling af eksempler i forbindelse med

arrangementer, gennem prisoverrækkelser eller blot ved at distribuere informationsmateriale,

fortsat er en vigtig bestanddel af politikkerne til fremme af e-business. Dette gælder uanset

det enkelte lands eller den enkelte regions udviklingsniveau i e-økonomien. Det foreslås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imidlertid, at de relevante politikinitiativer iværksætter et tættere samarbejde, bl.a. via

netværk, hvor der udveksles gode e-business-praksisser og erfaringer på tværs af grænserne.

Aktiviteter

Potentielle

mål

Indsamle eksempler på god praksis, som er taget fra SMV'er, og formidle dem bredt

(via internettet og i trykt form).

Styrke netværkssamarbejdet og udvekslingen af eksempler på god praksis på tværs

af grænserne mellem forskellige e-business-politikker.

Arrangere e-business-workshopper for SMV'er, hvor der præsenteres udvalgte

eksempler på god praksis, og hvor der er e-business-rådgivere til stede.

Antal SMV'er, der forventes at deltage i arrangementer for formidling af eksempler

på god praksis blandt SMV'er.

Antal SMV'er, der forventes at besøge netsteder med eksempler på gode e-business-

praksisser for SMV'er.

Mål 1.3:

Forbedre SMV'ers e-business-kompetence

Sammenlignet med store virksomheder har SMV'er generelt vanskeligere ved dels at

rekruttere ikt- og e-business-specialister til at tage sig af de tilhørende organisatoriske

ændringer, dels at få deres ansatte ordentligt oplært i de færdigheder, der kræves for at

gennemføre disse ændringer. En kritisk faktor for en succesrig gennemførelse af e-strategier i

virksomhederne består i forbedringen af den almindelige arbejdsstyrkes e-færdigheder. Der

findes forskellige metoder til opnåelse af dette mål, men i de fleste tilfælde vil en kombination

af forskellige læringsmetoder (eller "blandet læring"), både formelle og uformelle, være det

mest effektive; det består typisk i traditionel uddannelse, selvlæring og læring på jobbet.

Store virksomheder har ofte indført særlige it-undervisningsordninger med henblik på

videreuddannelse enten ved at tilrettelægge egne programmer eller ved at sende

medarbejderne på it-kurser, som afholdes af uddannelsesinstitutioner. Mindre virksomheder

kan ofte ikke tilbyde sådanne muligheder og må ty til læring på jobbet og

selvlæringsaktiviteter for de ansatte. E-læringsteknikker og –applikationer som supplement til

traditionelle læringsmetoder kan således antage en særlig betydning for SMV'er, når det

gælder om at opfylde medarbejdernes behov for e-business-færdigheder.

Der er iværksat et stort antal initiativer og programmer i alle medlemsstater for at tackle

kompetenceudfordringen og forbedre arbejdsstyrkens kompetencebasis

. Supplerende

politikaktioner vil kunne bidrage med yderligere støtte til livslang læring for SMV'er, f.eks.

ved at lette SMV-medarbejderes deltagelse i særlige it- og e-business-ledelseskurser i kraft af

klippekort eller ved at støtte udviklingen af og bevidstgørelsen omkring e-læringsteknologier

og –applikationer. Hertil kommer, at en dialog mellem alle relevante interessenter om

certificering af de færdigheder, der er erhvervet gennem uformel uddannelse og læring på

jobbet, bør fremmes. Der skal tages behørigt hensyn til konkurrencereglerne.

Kommissionen oprettede i 2001 "ICT Skills Monitoring Group", som var sammensat af eksperter i e-

kompetence fra medlemsstaterne; gruppen analyserede spørgsmålet om en e-kompetence-kløft og

kortlagde og beskrev politikresponser på nationalt plan. Dette arbejde udmundede i en endelig rapport

om "E-business and ICT skills in Europe"

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/ict-skills/es-

br.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiviteter

Potentielle

mål

Tilskynde SMV'er til at deltage i ikt-relaterede videreuddannelsesprogrammer.

Bevidstgøre om de fordele, e-læringsteknologier frembyder for SMV'ernes ansatte.

Tilvejebringe incitamenter, der ansporer SMV'er til at iværksætte e-læringsmetoder

til uddannelse af deres ansatte.

Fremme et tættere samarbejde mellem universiteter, uddannelsesinstitutioner, e-

læringstjenesteudbydere og SMV'er med henblik på at øge forståelsen for SMV'ers

e-læringsbehov, et samarbejde, der resulterer i udviklingen af egnede e-

læringsapplikationer.

Fremme en kontinuerlig udvikling af e-business-færdigheder inden for SMV'er

gennem uformel læring, bedste praksis og udveksling af viden.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at deltage i e-færdighedsrelaterede

uddannelsesaktiviteter.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at anvende e-læringsmetoder.

Udfordring 2: Gøre e-business-løsninger bedre tilgængelige for SMV'er

Hovedudfordringen for mange virksomheder i de kommende år og især for SMV'er vil bestå i

at integrere e-business yderligere i deres forretningsprocesser. Målsætningen er, at e-business

ikke længere betragtes som adskilt fra den overordnede virksomhedsstrategi. E-business bør

snarere udgøre en integrerende del af de normale forretningsprocesser, som i stigende grad vil

blive understøttet af digitale informations- og kommunikationsteknologier og udført på

elektroniske netværk.

Specielt for SMV'er er dette en vanskelig opgave at løse, da udgifterne til gennemførelse og

vedligeholdelse af de nødvendige applikationer er betragtelige. Selv om startinvesteringen i

ikt-udstyr er faldet i de senere år, er vedligeholdelses- og serviceomkostningerne kritiske for

mange SMV'er. Usikkerhed omkring afkastet af startinvesteringen og de stigende

omkostninger ved vedligeholdelsesservice kan mindske SMV'ernes lyst til at gennemføre de

nødvendige investeringer. Hertil kommer, at SMV'er må være indstillet på at outsource ikt-

tjenester og være forberedt på de organisatoriske ændringer, e-business kræver. Imidlertid vil

sådanne specialiserede ikt-tjenester muligvis ikke være tilgængelige i alle regioner til en

rimelig pris.

Små og mellemstore virksomheder har andre behov, hvad angår ikt-applikationer til e-

business, end store virksomheder. De behøver omkostningseffektive løsninger, der kan sættes

i drift hurtigt, og som er skalerbare, interoperable og overkommelige i pris. Selv om

leverandørerne af ikt-applikationer normalt tilbyder enklere moduler af deres løsninger

beregnet for mindre virksomheder, som kræver mindre kompleks og branchespecifik

funktionalitet af deres it-løsninger, er omkostningsbarrieren og de organisatoriske

udfordringer i forbindelse med implementeringen af disse løsninger stadig betragtelige.

Mål 2.1: Sikre en bedre omsætning af forskningsresultaterne til e-business-teknologier

Mange SMV'er står over for et dilemma. Implementeringen af softwaren til e-business-styring

bør være hurtig og læringskurven brat, men omkostningerne må ikke være større, end at der er

tale om en tilstrækkeligt begrundet investering i nuet. Spørgsmålet er, om der for SMV'er vil

være tilstrækkeligt mange økonomisk overkommelige løsninger, der opfylder almindelige

virksomhedsbehov som f.eks. styring af forbindelserne til kunder/leverandører, regnskab,

rapportering og logistik, og som er interoperable med leverandørernes og kundernes e-

business-løsninger. Disse it-løsninger skal være sikre, pålidelige og interoperable og skal også

overholde de retlige rammer, der gælder for området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv om politiktiltag kun har en begrænset indflydelse på, hvilken type it-løsninger der

tilbydes på markedet, kan forskning hjælpe med til at fremme udviklingen af SMV-specifikke

moduler, gennem udvikling af brugervenlige, økonomisk overkommelige og interoperable

tekniske løsninger for SMV'er. SMV'er kan især høste fordele ved at deltage som

teknologibrugere i e-business-forskningsprogrammer, idet de har mulighed for at samarbejde

med store ikt-virksomheder omkring fastsættelsen af brugerkrav og testning af de udviklede

teknologier og for til fulde at udnytte disse i det virkelige forretningsmiljø.

I Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram (FP6) for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration lægges der stor vægt på små og mellemstore virksomheders

deltagelse. Mindst 15

af budgettet for de syv prioriterede tematiske programområder i

særprogrammet "Integration og styrkelse" (1 700 mio. EUR) vil blive allokeret til SMV'er.

Yderligere 430 mio. EUR vil blive allokeret til horisontale forskningsaktiviteter, der

involverer SMV'er. Det betyder et samlet beløb på knap 2 200 mio. EUR over de næste fire

år, hvilket repræsenterer det største finansielle instrument til støtte for SMV-forskning og

-innovation i verden.

En anden del af FP6-budgettet vil blive allokeret som støtte til udvikling af "open source

software" (OSS) og interoperable e-business-løsninger. Denne aktivitet skulle forbedre

økonomien i forbindelse med gennemførelse af e-business-løsninger og sænke

adgangsbarriererne. SMV'er bør være dem, der i første række får gavn af sådanne åbne og

interoperable løsninger, som også vil fremme integrationen af SMV'er inden for e-business-

netværk og elektronisk udveksling.

Det positive eksempel, der er sat af Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram, med

hensyn til at tillægge udviklingen af SMV-venlige ikt-løsninger en høj prioritet, bør følges op

af medlemsstaternes forskningsprogrammer. Der bør dog sikres en bedre formidling af

resultaterne af forskningen til SMV'er. I den forbindelse bør man søge at fremme et bedre

samarbejde mellem forskningsprogrammer på nationalt og europæisk plan og SMV-

støttenetværk for bedre at slå bro mellem videnskab og erhvervsliv.

Aktiviteter

Iværksætte FTU-projekter vedrørende anvendelsen af e-business-løsninger i SMV'er

og SMV-formidlerorganisationer.

Fremme overførslen af resultater fra FTU-projekter ved bl.a. at udvikle specifikke

mekanismer og ordninger for vidensoverførsel og uddannelse med henblik på at

sætte en SMV-arbejdsstyrke i stand til at anvende/udnytte ikt-teknologier på en

hurtig og omkostningseffektiv måde.

Mobilisere eksisterende SMV-støttenetværk og –formidlere med det formål at støtte

overførslen af resultater (teknologi og viden) stammende fra FTU-projekter gennem

en bred formidling, som bygger på bedste praksis og målrettede uddannelsestiltag.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at deltage i FTU-projekter i

egenskab af brugere.

Antal eller procentdel af SMV'er (af dem, der har deltaget i FTU-projekter), som

forventes at udnytte resultaterne af FTU-projekter i det egentlige virksomhedsmiljø

efter demonstrationsfasens afslutning.

Potentielle

mål

Mål 2.2:

Fremme regionale klynger mellem ikt-tjenesteudbydere og SMV'er

Ikt-leverandørsektoren har en vigtig rolle at spille med hensyn til at hjælpe SMV'er med at gå

den digitale vej. De fleste europæiske SMV'er anvender lokale ikt-leverandører. Der er dog

noget, der tyder på, at det ofte ikke lykkes for ikt-leverandørerne at opfylde mindre

virksomheders specifikke behov. Dette skyldes mange SMV'ers manglende forståelse for,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvad e-business indebærer, og hvorledes fordelene udnyttes, samt ikt-leverandørernes

manglende indsigt i SMV'ernes e-business-behov og forventninger, navnlig hvis der er tale

om specialiserede sektorer.

I visse europæiske regioner er der skabt effektive mekanismer til fremme af kontakten mellem

SMV'er og ikt-tjenesteudbydere gennem oprettelse af netværk og etablering af en konstruktiv

dialog mellem dem. Med udgangspunkt i denne positive erfaring bør der iværksættes

yderligere bestræbelser på at fremhjælpe regionale klynger mellem SMV'er og ikt-

tjenesteudbydere. Der skal tages behørigt hensyn til konkurrencereglerne.

Aktiviteter

Fremme et tættere samarbejde mellem ikt-tjenesteudbydere, SMV'er og SMV-

formidlerorganisationer med henblik på at anspore til netværkssamarbejde og

udveksling af viden og erfaringer, hvad angår udviklingen af e-business-løsninger,

der er tilpasset SMV'er.

Antal SMV'er og ikt-tjenesteudbydere, der forventes at deltage i regionale eller

lokale netværksarrangementer.

Antal SMV'er, der forventes at have en bedre forståelse for ikt's muligheder som

følge af netværksarrangementerne.

Antal ikt-leverandører, der forventes at tilbyde specialudviklede løsninger som følge

af netværksarrangementerne.

Potentielle

mål

Mål 2.3: Fremme e-business-interoperabilitet via nationale test-beds

Visionen om fuldt automatiserede udbuds- og efterspørgselskæder kan kun virkeliggøres,

såfremt SMV'erne deltager. Men det er nok de færreste SMV'er, der har midlerne til at holde

trit med den tekniske udvikling, og da slet ikke til at beslutte at foretage en test af dyre og ofte

eksperimentelle tekniske løsninger, uden at der foreligger et bevis for konceptets effektivitet

og klare indikationer om afkastet af investeringerne. Virksomheder, især SMV'er, har brug for

en forretningskøreplan og brugsklare eksempler på praktiske e-business-løsninger.

En national test-bed eller - endnu bedre - et netværk af nationale national test-beds for

e-business, primært baseret på OSS-løsninger (open source software solutions), ville være et

praktisk mødested for SMV'er til at udvikle deres e-business-processer. Formålet skulle være

at skabe fællesskaber med fuldt operationelle e-business-net af offentlige og private

erhvervsvirksomheder, som kunne være en model for andre fællesskaber. Hvis det blev udført

med succes og blev dokumenteret i læringsøjemed, ville et sådant initiativ forøge tilliden til e-

business og levere en køreplan, som også kunne bruges af andre.

Kun en holistisk tilgang, som involverer alle de væsentlige byggeklodser i e-business, kan

vise de virkelige fordele ved e-business. Der er primært den private sektors ansvar at

gennemføre en så ambitiøs opgave, og det skal ske med støtte fra erhvervsorganisationer og

standardiseringsorganer. De regionale og nationale regeringer kan imidlertid spille en vigtig

rolle ved at samle de forskellige økonomiske aktører og stimulere konsensusopbygningen. I

den forbindelse bør der tages tilstrækkeligt hensyn til den grænseoverskridende dimension af

elektroniske transaktioner med henblik på undgå en fragmentering af markederne som følge

af forskellige interoperabilitetssystemer på nationalt niveau. Derfor bør de forskellige

interoperabilitets-test-beds arbejde tæt sammen på europæisk plan med henblik på at udveksle

erfaringer og opbygge fælles forretningspraksisser, som skal følges så bredt som muligt af

både den private sektor og de offentlige myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktiviteter

Potentielle

mål

Udvælge regionale eller nationale test-beds, baseret på open source software, med

henblik på at oprette større e-business-fællesskaber, som kan tjene som bevis for

konceptets effektivitet over for virksomheder og offentlige myndigheder med

henblik på anvendelse.

Udvikle en fællesskabssmodel for e-business sammensat af de respektive

byggeklodser, som er nødvendige.

Udvikle en vurderingsmetodologi, som sætter virksomhedsfællesskaber i stand til at

evaluere deres e-business-modenhed og træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger

der er behov for at træffe for at blive et e-business-fællesskab.

Antal eller procentdel af virksomheder, som forventes at deltage i regionale eller

nationale interoperabilitets-test-beds.

Antal eller procentdel af virksomheder, som forventes at anvende elektronisk

underskrift, aflevere selvangivelse elektronisk eller foretage e-indkøb.

Udfordring 3: Fremme SMV'ers effektive deltagelse i e-business-netværk

Gennemførelse af elektroniske transaktioner via specialiserede e-markedspladser for

erhvervslivet – de såkaldte B2B-e-markedspladser – kan udgøre en effektiv og rentabel form

for handel med varer og tjenester både på nationalt og internationalt plan. Ved at skabe

onlinefællesskaber af købere og sælgere kan e-markedspladser fremme transaktioner inden for

store geografiske områder og med hidtil ukendte forretningspartnere og derved medføre

omkostningsbesparelser gennem en øget markedsgennemsigtighed og en mere effektiv

transaktionsproces. Mange SMV'er er stadig skeptiske med hensyn til at anvende

e-markedspladser og deltage i virtuelle samarbejdsnetværk.

I nogle tilfælde har SMV'er ikke valget mellem deltagelse og ikke-deltagelse, da større

virksomheder gennemføre stadig flere transaktioner udelukkende ad elektronisk vej. Desuden

anvender offentlige myndigheder i stigende grad elektroniske midler til køb af varer og

tjenesteydelser. SMV'er bør derfor være såvel mentalt som teknologisk beredte på at deltage i

e-markedspladser, herunder e-auktioner, og at drage fordel af et bedre netværkssamarbejde

via elektroniske midler. SMV-politikker kan bidrage til at bevidstgøre og sikre en bedre

information om, hvorledes man mest effektivt kan anvende internetværktøjerne under behørig

hensyntagen til SMV'ers økonomiske, tekniske og retlige barrierer.

Mål 3.1: Fremme SMV'ers deltagelse i B2B-e-markedspladser

B2B-e-markedspladser kan ofte give SMV'er gode muligheder for adgang til nye markeder og

for at finde nye forretningspartnere. Navnlig kan anvendelsen af e-markedspladser for

onlineindkøb gå hen at blive normen for mange produkter. Inden for visse erhvervssektorer,

hvor store virksomheder opretter e-markedspladser til indkøb af varer og tjenester, kan

SMV'er og deres leverandører blive tvunget til at deltage i disse markedspladser for fortsat at

kunne gøre forretninger.

SMV'er benytter generelt internetplatforme, som drives af store virksomheder eller

uafhængige operatører. De har følgelig behov for neutrale og objektive informationer om

eksisterende B2B-e-markedspladser med pålidelige data om deres økonomiske betydning og

relevante handelsregler for at kunne afgøre, hvilken løsning der er den mest fordelagtige for

dem. Desuden er tilliden til elektroniske transaktioner af største betydning, når det gælder om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fremme SMV'ers deltagelse i B2B-e-markedspladser. I den forbindelse ser det ud til, at

omvendte auktioner vækker stor bekymring hos mange SMV'er

Selvregulering skal spille en større rolle med hensyn til at fremme fair og pålidelige

forretningspraksisser i det nye elektroniske miljø. Udviklingen af adfærdskodekser er pr.

definition markedsaktørernes ansvar. Kodekserne bør være rummelige og afspejle konsensus

mellem alle relevante berørte parter og bør fortrinsvis udarbejdes på europæisk plan og

således bidrage til gennemførelsen af det indre marked. For at fremme grænseoverskridende

elektroniske transaktioner bør nationale erhvervsorganisationer og e-business-støttenetværk

bevidstgøre om de gældende retsregler under behørig hensyntagen til de eksisterende EU-

initiativer på området.

Aktiviteter

Potentielle

mål

Fremme bevidsthedsskabende kampagner og uddannelse, der specifikt fokuserer på

risici og fordele ved SMV'ers deltagelse i B2B-e-markedspladser.

Bevidstgøre om B2B-e-markedspladser gennem tilvejebringelse af neutral

information om B2B-e-markedspladser, forretningspartnere, "business cases",

retsregler og adfærdskodekser for fair forretningspraksis på B2B-e-markedspladser.

Anspore til udvikling af feedbackmekanismer, som f.eks. hotlines for at gøre det

muligt for SMV'er at klage over illoyal adfærd på B2B-e-markedspladser, og til

ydelse af passende bistand til behandling af sådanne klager.

Lette grænseoverskridende elektroniske transaktioner ved at informere SMV'er om

retsregler vedrørende e-business i alle medlemsstater.

Antal SMV'er der forventes at deltage i målrettede bevidstgørelseskampagner og

uddannelse vedrørende B2B-e-markedspladser.

Antal SMV'er, der forventes at anvende de informationstjenester om

B2B-e-markedspladser, som er etableret i kraft af offentligt finansierede e-business-

initiativer.

Antal nationale/regionale e-business-initiativer, der forventes at indeholde links til

europæiske initiativer vedrørende informationstjenester for e-business såsom e-

business-lovportalen – ELEAS-projektet

Mål 3.2: Fremme SMV'ers deltagelse i offentlige e-indkøb

Mange medlemsstater er allerede begyndt at anvende offentlige e-indkøbsteknikker på

nationalt plan. Med lovgivningspakken med direktiver om offentlige indkøb, som skal

vedtages senere i år, vil der blive opstillet klare regler på europæisk plan for elektronisk

udførelse af indkøbsprocedurer. Dette vil sætte nyt skub i de elektroniske offentlige

indkøbsaktiviteter over hele Europa.

Indførelse af systemer for offentlige e-indkøb vil få en enorm effekt på både efterspørgslen og

den måde, hvorpå den offentlige sektor foretager indkøb. Elektroniske udbud, elektroniske

markedspladser og auktioner er nogle af de nye elementer, som i stigende grad vil blive

anvendt også af de offentlige myndigheder, efterhånden som de bliver involveret i e-business-

aktiviteter. Potentielt tilbyder elektroniske offentlige indkøb øgede muligheder for SMV'er på

regionalt, nationalt og europæisk plan. SMV'er, der traditionelt leverer til den offentlige

sektor, eller som er interesseret i at komme ind på dette marked, skal tilpasse sig dette nye

miljø og lære, hvordan man bruger de nye værktøjer. Hvis de ikke bliver fortrolige med de

Kommissionens interne arbejdsdokument om "B2B Internet trading platforms: Opportunities and

barriers for SMEs – A first assessment [SEC(2002) 1217]".

http://europa.eu.int/comm/enterprise/ict/policy/legal-portal/eleas-proposal.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye procedurer og den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for at sætte dem i stand til

afgive deres tilbud, risikerer de at gå glip af de muligheder, der ligger i at deltage i offentlige

indkøb.

Offentlige politikker har en meget vigtig rolle at spille. For det første ved at oprette ordninger,

som er gennemsigtige, pålidelige og effektive, og som ikke forskelsbehandler SMV'er. For det

andet ved at iværksætte særlige bevidstgørelses- og uddannelseskampagner med det formål

specielt at informere og vejlede SMV'er, således at disse reelt kan deltage i sådanne

e-indkøbsaktiviteter. Særlig opmærksomhed bør være henvendt på industrier, som traditionelt

er sakket agterud med hensyn til e-færdigheder og derfor måske synes, at det er vanskeligere

at tilpasse sig det nye miljø. Desuden er det vigtigt, at e-indkøbssystemerne er udformet på en

sådan måde, at de giver virksomhederne mulighed for at tilpasse sig det nye miljø gradvist.

Aktiviteter

At iværksætte specifikke bevidsthedsskabende kampagner og etablere en dialog med

SMV'erne, med henblik på at få gennemført de kommende retlige rammer

vedrørende e-indkøb, for bedre at kunne fastlægge den tekniske infrastruktur, som er

nødvendig for, at SMV'er kan deltage i offentlige e-indkøb, og optimere

mulighederne for og fordelene ved digitalisering af indkøbsprocessen.

Iværksætte

særlige

uddannelsesprogrammer

samarbejde

med

erhvervsorganisationer, sammenslutninger af SMV'er, SMV-støttenetværk osv. for at

støtte SMV'ers bestræbelser for at blive fortrolige med offentlige e-indkøb og

deltage aktivt i de nye elektroniske forretningsaktiviteter.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at blive oplært i teknologien og

systemerne bag offentlige e-indkøb.

Antal eller procentdel af SMV'er, der forventes at være fortrolige med reglerne for

offentlige e-indkøb.

Procentdel af SMV'ers andel i offentlige e-indkøb.

Potentielle

mål

Mål 3.3:

Fremme virtuelle SMV-samarbejdsnetværk

E-business-applikationer giver SMV'er nye muligheder for at oprette samarbejdsnetværk.

Inden for visse sektorer er SMV'er, der er specialiseret i forskellige dele af produktionskæden,

begyndt at oprette samarbejdsnetværk, hvorved de opnår generelle omkostningsbesparelser i

kraft af stordriftsfordele og en øget effektivitet.

Ikt-støttede samarbejdsnetværk vil spille en vigtig rolle i fremtidige SMV-forretningmodeller

og for deres muligheder for at forblive konkurrencedygtige. SMV-samarbejdsnetværk kan

optræde som virtuelle forretningsenheder på e-markedspladser både i indkøbs- og

salgsøjemed. De kan også være meget effektive, når en virksomhed skal finde frem til

offentlige e-indkøbsmarkeder. Eksempler på samarbejdsnetværk findes f.eks. i

træforarbejdningsindustrien i Norditalien og Østrig, hvor en række virksomheder er gået

sammen i netværk for i fællesskab at markedsføre deres tjenester.

Mange af disse samarbejdsnetværk har en regional karakter og bygger på et tæt samarbejde

mellem tidligere konkurrenter, og de opererer som en ny enhed på markedet. Det kræver, at

SMV'erne overvinder deres indgroede modstand mod at dele deres viden med andre. Det har

desuden altid været en del af forretningsstrategien, specielt inden for traditionel handel og

håndværk, at gennemføre hele produktionen internt, herunder også produktionen af

komponenter, frem for at outsource dele af den. Dette kan udgøre en hindring for

samarbejdsnetværk, der normalt oprettes for at sætte små virksomheder i stand til at

specialisere sig. Mindre virksomheder kan således opleve et sammenstød mellem den mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

traditionelle iværksætterorienterede selvforståelse og den rolle, de indtager i et e-business-

netværk.

Politikaktioner kan yde støtte til etablering af e-business-netværk for SMV'er, f.eks. ved

finansielt at støtte pilotprojekter, på basis af hvilke mindre virksomheder kan teste, hvordan

de kan drage nytte af samarbejdsnetværk uden at løbe for stor en risiko. Dette bør imidlertid

ikke resultere i, at der interfereres med markedet ved, at et virksomhedfællesskab favoriseres i

forhold til et andet, eller ved at der ydes indirekte støtte til visse markedspladser. Der skal

tages behørigt hensyn til konkurrencereglerne.

Aktiviteter

Potentielle

mål

Fremme samarbejdsplatforme for SMV'er med henblik på onlineindkøb og –salg.

Iværksætte pilotprojekter for SMV-samarbejdsnetværk.

Antal af SMV'er, der forventes at anvende SMV-samarbejdsplatforme til

onlineindkøb og -salg som følge af offentlig støtte.

Antal af SMV'er, der forventes at deltage i pilotaktioner vedrørende SMV-

samarbejdsnetværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KONKLUSIONER

Denne meddelelse vedrører behovet for at nyorientere e-business-politikkerne mod nye

udfordringer. Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at tage deres e-business-strategier

for støtte til SMV'er op til revision, idet de opstiller nye og mere innovative mål på området.

–

For det første – på det politiske plan – bør de kvantitative mål for ikt og e-business,

som er et resultat af den åbne koordinationsproces, og som er offentliggjort i

resultattavlen for erhvervspolitikken,

udbygges og om nødvendigt revideres af

medlemsstaterne. Generelle henvisninger til SMV'ers adgang til internettet bør om

muligt specificeres, så de afspejler behovet for at fremme europæiske virksomheders

anvendelse af en mere avanceret infrastruktur og en mere produktiv brug af ikt. I den

forbindelse er de vigtigste udfordringer, der skal tackles, forbedringen af ledelsens

kompetence inden for e-business, tilgængeligheden af SMV-venlige e-business-

løsninger og en bedre udnyttelse af avancerede e-business-applikationer blandt

SMV'er. Medlemsstaterne opfordres derfor til at tage deres politiske mål i relation til

ikt og e-business op til revision, idet de baserer sig på oplysningerne i "e-business-

indekset", der er inkluderet i listen over

eEurope

2005-benchmarkingindikatorer.

For det andet – på det operationelle plan - bør specifikke e-business-initiativer i

videst muligt omfang baseres på klare, kvantitative eller kvalitative mål, som skal

gøre det muligt at måle deres effekt i praksis. For at de kan være effektive skal

medlemsstaterne overvåge sådanne aktioner nøje og regelmæssigt vurdere dem ud

fra forud fastsatte resultatindikatorer. Da e-business-miljøet er i konstant forandring,

er det ligeledes nødvendigt at e-business-politikkerne for SMV'er tilpasser sig for på

fyldestgørende vis at kunne tackle de nye udfordringer.

For det tredje vil en bedre udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne og

regionerne gøre e-business-politikkerne mere effektive. Det europæiske e-business-

støttenetværk for SMV'er, som Kommissionen har etableret som et led i

eEurope

2005-handlingsplanen, vil tjene som platform for et forum af regionale, nationale og

europæiske e-business-initiativer med henblik på fremme af udvekslingen af

erfaringer og frivillige aftaler om fremtidige politikprioriteter og –mål.

Medlemsstaterne opfordres til at give deres fulde opbakning til dette initiativ gennem

udveksling af informationer og ekspertise på e-business-politikområdet.

–

Denne meddelelse bør betragtes som endnu et skridt i retning af at fremme udviklingen hen

imod det ambitiøse mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2003 om

inden 2010 at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi. For at

dette mål skal kunne nås, kræves der en yderligere indsats i alle medlemsstater for at øge

effektiviteten af e-business-politikker til fordel for SMV'er. Opstillingen af klare og ambitiøse

mål er afgørende for, om det skal lykkes at forbedre de europæiske virksomheders

konkurrenceevne.

Som opfølgning på denne meddelelse vil Kommissionen inden udgangen af 2004 udarbejde

en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort til fremme af e-business i SMV'er. Der vil

navnlig blive gjort rede for, hvilke mål medlemsstaterne har opstillet med hensyn til

yderligere at fremme indførelsen af e-business, og hvilke fremskridt der gjort i den

henseende. Det er desuden planen at analysere, i hvilken udstrækning der er sket en stigning i

udbredelsen af succesfulde e-business-strategier som følge af samarbejdet i det europæiske e-

business-støttenetværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG: Det statistiske billede

1. E

UROSTATS

ÆLLESSKABSUNDERSØGELSER

IKT

AF ERHVERVSLIVETS ANVENDELSE AF

Tabel 1: Udbredelsesprocenter i SMV'er (10-249 ansatte) og i store virksomheder

(250+ ansatte) (2001-2002)

Anvender computere

% af

virksomhederne

2001

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

IRL

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

Anvender internettet

(har internetadgang)

2001

2002

i.o.

a,b

Foretager e-handelskøb

(se bemærkning 2)

2001

2002

i.o.

a,b

Foretager e-handelssalg

(se bemærkning 2)

2001

2002

i.o.

a,b

2002

i.o.

a,b

100

16 a

100

i.o.

100

i.o.

100

Med aktiv støtte fra Kommissionen iværksatte Eurostat i 2001 en pilotundersøgelse med det formål at

måle europæiske virksomheders anvendelse af e-handel og IKT. Undersøgelsen blev gennemført i

samarbejde med de enkelte EU-medlemsstaters nationale statistiske tjenester og blev koordineret med

det relevante arbejde i OECD-regi. I forbindelse med undersøgelsen blev der taget kontakt til mere end

100 000 europæiske virksomheder i 13 medlemsstater (og Norge), og responsraten var tæt på 50%.

Undersøgelsen blev gentaget i 2002 i alle 15 medlemsstater (med en stikprøvestørrelse på over 135 000

virksomheder) og vil blive gennemført med jævne mellemrum i de kommende år.

= ekskl. NACE J (pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed)

= inkl. NACE F (bygge- og anlægsvirksomhed) og 93 (anden servicevirksomhed)

= alene NACE G (engroshandel og detailhandel) og H (hotel- og restaurationsvirksomhed)

= inkl. NACE F (bygge- og anlægsvirksomhed)

= alene små virksomheder (10-49)

= mellemstore og store virksomheder (50+)

= gennemsnit af alle lande, for hvilke der foreligger oplysninger, vægtet i forhold til antallet af SMV'er

= gennemsnit af alle lande, for hvilke der foreligger oplysninger, vægtet i forhold til antallet af

virksomheder med over 250 ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvender computere

% af

virksomhederne

2001

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

FIN

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

SMV'er

Store

100

a,d

Anvender internettet

(har internetadgang)

2001

a,d

Foretager e-handelskøb

(se bemærkning 2)

2001

a,d

Foretager e-handelssalg

(se bemærkning 2)

2001

a,d

2002

i.o.

100

i.o.

2002

i.o.

100

i.o.

2002

i.o.

2002

i.o.

100

Kilde:

Det Europæiske Fællesskabs pilotundersøgelser af virksomhedernes anvendelse af e-handel og ikt i 2001.

Fællesskabets undersøgelse af anvendelsen af ikt i 2002 (data fra

Eurostat

pr.

4.3.2003).

Bemærkninger:

1. NACE-sektorerne DGHIJK,

medmindre andet er anført (D - Fremstillingsvirksomhed, G - Engroshandel og detailhandel,

H - Hotel- og restaurationsvirksomhed, I - Transport, oplagringsvirksomhed og kommunikation, J - Pengeinstitutter,

finansierings- og forsikringsvirksomhed, K - Fast ejendom, udlejning og forretningsservice).

I 2001:

Sektor

(hotel- og restaurationsvirksomhed) = NACE 55.1 … 55.5. (55.1 = hoteller; 55.2 = campingpladser og

andre faciliteter til korttidsophold, 55.3 = restaurationsvirksomhed, 55.4 = beværtninger, 55.5 = kantiner og

cateringvirksomhed).

I 2002:

Sektor

(hotel- og restaurationsvirksomhed) = NACE 55.1 … 55.2 (55.1 = hoteller og moteller med restauration;

55.2 = campingpladser og andre faciliteter til korttidsophold).

I 2001:

Sektor

(pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed) = NACE 65 …67 (65 = bank- og

finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og pensionsforsikring, 66 = forsikring og pensionsforsikring bortset fra

lovpligtig socialforsikring, 67 = servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og

forsikringsvirksomhed).

I 2002:

Sektor

(pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed) = NACE 67 (servicevirksomhed i forbindelse

med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed).

2001:

Salg/indkøb via internettet

eller

andre netværk. I

2002: alene

salg/indkøb via internettet, som følge af ændringer i

undersøgelsesspørgeskemaet fra 2001 til 2002.

Procenterne er virksomhedsvægtet – dvs. "...% af virksomhederne …"

Foreligger der ingen data for en bestemt periode eller et bestemt land, efterlades cellen tom. Forkortelsen "i.o." angiver, at

der endnu ikke foreligger oplysning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-B

USINESS

TCH

UNDERSØGELSE OG RESULTATTAVLE

Diagram 1: Ikt-infrastruktur

Anvender computere

(% af virksomhederne)

0-49

50-249

250+

1.a

Har internetadgang

(% af virksomhederne)

100

0-49

100

50-249

100

250+

1.b

Kommissionen iværksatte i slutningen af 2001 "European e-Business Market Watch (e-Business

W@tch)"

med det formål at overvåge og analysere indførelsen af e-business inden for forskellige

sektorer i europæisk økonomi og foretage en velfunderet økonomisk analyse for at forbedre kendskabet

til, hvilken effekt e-business har på sektorplanet. Resultaterne af

e-Business W@tch

fremlægges

regelmæssigt i kvartalsrapporter og sammenfattes i to synteserapporter i en resultattavle over e-

business-indikatorer på det relevante netsted:

www.ebusiness-watch.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opkoblet med <2Mbps

(% af virksomheder med adgang)

0-49

Har et lokalnet

(% af virksomhederne)

100

0-49

100

50-249

250+

1.c

250+

1.d

Har et fjernnet

(% af virksomhederne)

0-49

Har et intranet

(% af virksomhederne)

100

0-49

100

50-249

250+

1.e

250+

1.f

Kilde:

e-Business

W@tch

(dataene er baseret på en undersøgelse af 9 264 virksomheder, rapporteringsperiode

juni/juli 2002)

Jf.

http://www.ebusiness-watch.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram 2: E-handelsindikatorer

Har et netsted

(% af virksomhederne)

0-49

100

0-49

Sælger online

(% af virksomhederne)

100

50-249

250+

2.a

Onlinesalget >10% af det samlede salg

(% af de virksomheder, som sælger online)

0-49

100

2.b

Anvender sikker server (SSL)

til onlinesalg

(% af de virksomheder, som sælger online)

100

0-49

50-249

250+

2.c

2.d

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Onlineindkøb >10% af det samlede indkøb

(% af de virksomheder, der indkøber online)

0-49

100

50-249

250+

Indkøber online

(% af virksomhederne)

0-49

100

Onlineindkøb >10% af det samlede indkøb

(% af de virksomheder, der indkøber online)

0-49

100

50-249

250+

2.e

2.f

Kilde:

e-Business

W@tch

(dataene er baseret på en undersøgelse af 9 264 virksomheder, rapporteringsperiode juni/juli

2002) Jf.

http://www.ebusiness-watch.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram 3: Indikatorer for e-business-integration

Onlinesalg integreret i

backendsystemet

(% af de virksomheder, som sælger online)

0-49

50-249

250+

3.a

Anvender en CRM-løsning

(% af virksomhederne)

0-49

100

50-249

250+

3.b

Onlineteknologier for

dokumentdeling/samarbejde

(% af virksomhederne)

0-49

50-249

250+

3.c

Onlinesamarbejde med forretnings-

partnerne omkring produktdesign

(% af virksomhederne)

0-49

50-249

250+

3.e

Onlineteknologier til beregning

af arbejdstid/produktionstid

(% af virksomhederne)

100

0-49

100

50-249

250+

3.d

Anvender e-læringsværktøjer

(% af virksomhederne)

0-49

100

50-249

250+

3.f

Kilde:

e-Business

W@tch

(dataene er baseret på en undersøgelse af 9 264 virksomheder, rapporteringsperiode

juni/juli 2002)

Jf.

http://www.ebusiness-watch.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram 4: Deltagelse i B2B-e-markedspladser

1) Levnedsmidler, drikkevarer og tobak

2) Udgivervirksomhed, trykning og av-tjenester

3) Kemisk industri

4) Metalprodukter

5) Maskiner og udstyr

6) Elektriske maskiner og elektronik

7) Fremstilling af transportudstyr

8) Detailhandel

9) Turisme

10) Finansielle sektor

11) Forsikrings- og pensionsydelser

12) Handel med fast ejendom

13) Forretningsservice

14) Telekommunikation og computertjenester

15) Sundhed og sociale ydelser

I alt (EU4)

100

handler på e-markedspladser

planlægger at handle på e-markedspladser

Kilde:

e-Business W@tch

(dataene er baseret på resultaterne af undersøgelsen fra juni-juli 2002) - Beregningsgrundlag: alle

virksomheder (EU4, vægtet i forhold til antallet af ansatte)

Cf.

http://www.ebusiness-watch.org

Diagram 5: IT- og web-afdelingens størrelse (personale pr. 1 000 ansatte)

Antal ansatte hovedsagelig beskæftiget med

vedligeholdelse af IT og netværk

(pr. 1 000 ansatte)

0 – 49 ansatte

50 – 249 ansatte

250+ ansatte

I alt (EU-4)

124,4

40,7

20,3

123,4

Antal ansatte hovedsagelig beskæftiget med

vedligeholdelse af virksomhedens websted

(pr. 1 000 ansatte)

69,7

10,8

2,6

68,7

Dataene er EU-4 totaler, omfattende Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige. Det samlede antal interview (= N for "alle

virksomheder ") udført i EU-4 var 5 917. I denne tabel er tallene angivet som virksomheds-vægtede data.

Kilde: e-Business W@tch (e-Business Survey 2002)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diagram 6: Det er primært SMV'er, der er berørt af mangelen på it-kvalifikationer

Procentdel af

virksomheder, som ...

0 – 49 ansatte

50 – 249 ansatte

250+ ansatte

I alt (EU-4)

... har rekrutteret eller

prøvet at rekruttere

specialiseret IT-personale i

de seneste 12 måneder

11,6

27,5

50,2

29,3

... (af disse) har haft store

vanskeligheder

21,8

13,5

12,4

14,4

... (af disse) har haft visse

vanskeligheder

23,4

32,1

37,0

34,3

Dataene er EU-4 totaler, omfattende Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige. Det samlede antal interview (= N for "alle

virksomheder ") udført i EU-4 var 5 917.

Dataene er beskæftigelses-vægtede - dvs. skal læses som "virksomheder omfattende ... % af de ansatte").

Kilde:

e-Business W@tch

(e-Business Survey 2002)