PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0184
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 11.4.2003

KOM(2003) 184 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Opfølgning af hvidbogen «Et nyt afsæt for europæisk ungdom» - Forslag til fælles

målsætninger for inddragelse og orientering af de unge i henhold til Rådets resolution af

27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Opfølgning af hvidbogen «Et nyt afsæt for europæisk ungdom» - Forslag til fælles

målsætninger for inddragelse og orientering af de unge i henhold til Rådets resolution af

27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1.

1.2.

1.3.

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

3.2.

3.3.

Indledning .................................................................................................................... 3

Forslag som led i opfølgningen af hvidbogen om ungdomsanliggender ..................... 3

Forslag, der afspejler en vilje til at handle i fællesskab ............................................... 3

Forslag, der supplerer andre politiske initiativer ......................................................... 4

Fælles målsætninger for øget inddragelse af de unge .................................................. 5

Bedre inddragelse af de unge i det lokale samfundsliv................................................ 6

Bedre inddragelse af de unge i det repræsentative demokratis mekanismer ............... 6

Lære at deltage ............................................................................................................. 7

Fælles målsætninger for bedre information til de unge ............................................... 7

Forbedre unge menneskers adgang til informationstjenester....................................... 8

Levere kvalitetsinformation ......................................................................................... 9

Øge unge menneskers deltagelse i udformning og formidling af information ............ 9

Gennemførelses- og opfølgningsmekanismer............................................................ 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.

NDLEDNING

Forslag som led i opfølgningen af hvidbogen om ungdomsanliggender

Disse forslag til fælles målsætninger er en opfølgning af hvidbogen «Et nyt afsæt for

europæisk ungdom»

, der blev vedtaget af Kommissionen den 21. november 2001,

og af Rådets resolution af 27. juni 2002

om rammerne for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet.

Ved den resolution indfører Rådet en åben koordinationsmetode og sørger for, at den

først og fremmest anvendes på de to prioritetsområder: inddragelse og orientering af

de unge. Rådet giver Kommissionen mandat til at udarbejde et udkast til fælles

målsætninger på grundlag af en situationsrapport i alle medlemsstaterne. Formålet

med denne meddelelse er at foreslå Rådet en række fælles målsætninger i henhold til

mandatet.

Medlemsstaterne har ved at beslutte at anvende den åbne koordinationsmetode på

ungdomsområdet på disse to prioritetsområder givet udtryk for deres vilje til at

styrke samarbejdet om gennemførelsen og opfølgningen af politikkerne på disse to

områder. Efter deres mening skal dette ske «på en fleksibel måde, der er tilpasset

[…] med behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og

subsidiaritetsprincippet»

Kommissionen har i henhold til det mandat, den har fået, i samarbejde med

medlemsstaterne udarbejdet et detaljeret spørgeskema for hvert enkelt af disse to

prioritetsområder. Spørgeskemaerne er blevet sendt til medlemsstaterne og

kandidatlandene, da det fremgår af Rådets resolution, at sidstnævnte bør «inddrages i

rammerne for samarbejdet på ungdomsområdet på europæisk plan».

Spørgeskemaerne er blevet udarbejdet ud fra en fælles tilgang og en fælles

hovedstruktur. Man blev i første omgang bedt om at afgive basisoplysninger om

situationen og den gældende lovgivning i det enkelte land, dernæst at fremlægge

retningslinjerne for de gældende nationale politikker vedlagt eksempler på god

praksis og endelig at redegøre for forventningerne til EU-indsatsen.

I forbindelse med beslutningen om at høre de unge skulle man ligeledes anføre,

hvorledes man havde besluttet at gøre det nationalt.

Kommissionen har for sin del hørt Det Europæiske Ungdomsforum, før den stillede

forslag.

1.2.

Forslag, der afspejler en vilje til at handle i fællesskab

Den måde, spørgsmålene er blevet behandlet og svarene afgivet på, har varieret fra

land til land alt efter den nationale ungdomspolitiske situation og de unges

engagement. De modtagne svar i form af indberettede data, argumenter, forslag og

KOM (2001) 681 endelig udg.

EFT C 168 af 13.07.2002.

Rådets resolution af 27.06.2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempler på god praksis har udgjort et righoldigt og interessant grundlag for

udarbejdelsen af en analyse i Kommissionens tjenestegrene.

Forslagene til fælles målsætninger fremgår af analysen af svarene fra de hørte lande.

Rådet opfordrede nemlig i resolutionen af 27.06.2002 Kommissionen til «[…] at

udarbejde et spørgeskema for hver prioritet, herunder de centrale emner, […] på

grundlag af svarene fra medlemsstaterne at udarbejde en sammenfattende

rapport […] og at forelægge udkast til fælles målsætninger». Det er med

udgangspunkt i svarene fra medlemsstaterne om deres nationale situation og deres

forventninger på EU-plan, at målsætningerne foreslås. De er resultatet af den fælles

tilgang udviklet af samtlige hørte lande og omfatter de konsensuselementer, der

fremgår af analysen af svarene. For hvert enkelt af de tematiske prioritetsområder

foreslås en global målsætning med tre delmålsætninger.

Således som det også er tilfældet med den åbne koordinationsmetode for uddannelse,

anføres der ligeledes tiltag med henblik på at opfylde de fastsatte målsætninger.

1.3.

Forslag, der supplerer andre politiske initiativer

Kundskabernes Europa

Etableringen af et politisk samarbejde på ungdomsområdet, hvori fastsættelsen af

fælles målsætninger indgår som et nøgleelement, bidrager til gennemførelsen af de

strategiske mål, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og Barcelona, om

at gøre Europa til «den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede

økonomi i verden».

Livslang uddannelse udgør en vigtig søjle i denne strategi, der har til formål at

forbedre den faglige viden og de faglige kvalifikationer, men ligeledes at øge

borgernes bevidsthed og samfundsmæssige engagement.

I den forbindelse er ikke-formel og uformel uddannelse af afgørende betydning, ikke

kun for at nå konkurrencemålsætningerne, men også for at sikre en højere grad af

social integration, personlig udvikling og udøvelse af et aktivt medborgerskab

Ungdomspolitikkerne bidrager i høj grad til ikke-formel uddannelse af de unge.

Inden for disse politikker udgør inddragelse og orientering af de unge de to

anerkendte hovedprioritetsområder, også for de unge selv.

De foreslåede fælles målsætninger trækker også på erfaringerne fra programmet

Ungdom for Europa og bør indgå i forberedelsen af den nye generation af

programmer om uddannelse og ungdom.

Medborgerskab og nye styreformer

De unges stærke krav om deltagelse hænger uløseligt sammen med information, som

er en nødvendig betingelse herfor.

Analysis of Member States' replies to the Commission questionnaires on youth participation and

information – Working document from the Commission services (Analyse af medlemsstaternes svar på

Kommissionens spørgeskemaer om inddragelse og orientering af de unge - Arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene (SEK(2003) 465)).

Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring, EFT C 163 af 09.07.2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At øge de unges deltagelse og holde dem bedre orienteret bidrager til den bredere

målsætning om aktivt medborgerskab og til at besvare spørgsmålet «Hvordan kan

borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det europæiske projekt og de

europæiske institutioner?»

Inddragelse og orientering af de unge indgår ligeledes i målsætningerne for

hvidbogen om nye styreformer, navnlig dem om åbning og deltagelse. Som anført i

hvidbogen om ungdomsanliggender er ungdomsområdet et område, hvor disse

principper finder anvendelse:

–

Åbning: at sikre information og aktiv kommunikation i forhold til de

unge på deres sprog, så de forstår, hvordan EU fungerer og de politikker,

der vedrører dem

Deltagelse: at sikre, at de unge høres, og at fremme deres deltagelse i

beslutninger, der vedrører dem, og generelt i livet i deres lokalsamfund.

–

ÆLLES MÅLSÆTNINGER FOR ØGET INDDRAGELSE AF DE UNGE

I et samfund i hastig udvikling, der er karakteriseret ved en tendens til aldring af den

europæiske befolkning på lang sigt og en voksende afstand mellem de unge og det

traditionelle politiske liv, er de unges aktive medborgerskab en større satsning, som

anerkendes af alle.

Begrebet aktivt medborgerskab for unge henviser direkte til en fuld og hel

inddragelse af de unge i samfundslivet, til de unges engagement, men også til de

unges evne til at udøve dette medborgerskab.

Betingelserne for de unges deltagelse i samfundslivet udvikler sig, samtidig med at

måden og betingelserne for udøvelse af repræsentativt og deltagerbaseret demokrati

ændrer sig.

At anerkende og støtte de forskellige former for deltagelse, som de unge udvikler i

deres miljø, at forbedre deres forhold til det repræsentative demokratis mekanismer

og at hjælpe dem med at gribe mulighederne for at deltage er nødvendige betingelser

for, at de er på højde med resten af samfundet, når de udøver et aktivt og ansvarligt

medborgerskab.

For så vidt angår inddragelse, foreslår Kommissionen en

overordnet målsætning:

indføre og støtte tiltag, der fremmer de unges udøvelse af et aktivt medborgerskab,

og at øge deres faktiske deltagelse i det demokratisk liv.

Med henblik på at nå denne

overordnede målsætning foreslås følgende tre delmålsætninger:

–

Bedre inddragelse af de unge i det lokale samfundsliv

Bedre inddragelse af de unge i det repræsentative demokratis mekanismer

Lære at deltage.

Laeken-erklæringen, 14.-15.12.2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

Bedre inddragelse af de unge i det lokale samfundsliv

Medborgerskabet opbygges først og fremmest gennem en række forskellige

erfaringer i de unges nærmiljø, som f.eks. i familielivet, skolen, fritiden og

arbejdslivet. Det lokale foreningsliv og ngo'erne spiller ligeledes en afgørende rolle.

Det er vigtigt at sørge for, at de unge - uanset social, økonomisk og kulturel

baggrund, livsform og bopæl - bedre kan deltage i det lokale samfundsliv.

Derfor foreslås følgende tiltag:

at fremme de unges engagement i forskellige sammenhænge (ngo'er, foreninger,

volontørtjeneste osv.) og at støtte ungdoms-ngo'er ved at respektere deres

uafhængighed og deres autonomi

at anerkende de unge som aktive, selvstændige medborgere ved at støtte tiltag,

initiativer og projekter, der har til formål at inddrage de unge direkte i løsningen

af problemer på lokalt plan

bedre at anerkende, orientere om og støtte forældres, socialarbejderes og andre

kontaktpersoners arbejde i marken til fordel for de unge

bedre at indkredse hindringerne for særlige gruppers deltagelse og tilskynde til

tiltag og mekanismer med henblik på at fremme alle unges deltagelse i

samfundslivet, bl.a. ved at sikre inddragelse af kønsaspektet.

2.2.

Bedre inddragelse af de unge i det repræsentative demokratis mekanismer

Det repræsentative demokrati er en af grundpillerne i vore samfund. Det er derfor en

udfordring at sørge for, at de unge deltager aktivt heri. I den forbindelse skal

samfundet i højere grad afspejle de unges ønsker og behov, hvis det vil bringe dem i

samklang med de traditionelle demokratiske mekanismer. Dette kan ikke ske uden en

mentalitets- og holdningsændring. Det er først og fremmest ved at indlede en dialog

med de unge, at de får mulighed for at spille en rolle dér, hvor de politiske

beslutninger træffes, og hvor man har politisk indflydelse. De politiske instanser skal

sørge for i højere grad at inddrage de unge i det repræsentative demokratis

mekanismer.

Derfor foreslås følgende tiltag:

at uddybe og udvikle en regelmæssig og struktureret dialog mellem de politiske

instanser og de unge og deres repræsentative strukturer (landsdækkende og

regionale ungdomsråd, Det Europæiske Ungdomsforum)

at sørge for, at denne dialog ligeledes kan finde sted med de unge, som ikke er

medlemmer af etablerede organisationer, og at disse organisationer også tager

hensyn til deres behov

at støtte mekanismer, der muliggør enhver form for dialog med henblik på at

bringe de unge tættere på den politiske beslutningstagning

bedre at sikre forbindelsen imellem de forskellige repræsentative niveauer og

niveauer for dialog, fra det lokale plan til EU-planet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at støtte de unges betydning og tilstedeværelse i valgprocesserne: at gøre en

indsats for, at de unge kommer på valglisterne, at opfordre de unge til at deltage

aktivt i valg, i højere grad at lukke de politiske partier op for unges deltagelse og

at styrke de unges tilstedeværelse i de valgte instanser

at fastslå og undersøge hindringerne for de unges deltagelse i det repræsentative

demokratis mekanismer og tilskynde til tiltag og mekanismer med henblik på at

fremme alle unges deltagelse, herunder at sikre inddragelse af kønsaspektet.

2.3.

Lære at deltage

Det enkelte unge menneske skal kunne udvikle sit potentiale, sin identitet og sin evne

til at indtage en aktiv plads i samfundet. I den forbindelse er uddannelse et afgørende

element, for evnen til at deltage erhverves bl.a. i skolen, der udgør et af de første

socialiseringsmiljøer for de unge efter familien. Erfaringer fra det ikke-formelle

uddannelsesområde bidrager også i høj grad til den personlige udvikling og et aktivt

medborgerskab. Der bør skabes betingelser for at lære at deltage.

Derfor foreslås følgende tiltag:

at udvikle og uddybe uddannelse i deltagelse inden for de formelle

uddannelsessystemer (i forbindelse med de målsætninger, der er blevet vedtaget

som led i den åbne koordinationsmetode for uddannelse)

at støtte udviklingen af tiltag inden for ikke-formel og uformel uddannelse til

fordel for unges aktive deltagelse

at udbygge samspillet mellem formel, ikke-formel og uformel uddannelse

at udnytte de erfaringer, som de unge gør i familien, i skolen, på universitetet, på

andre uddannelsessteder og på arbejdspladsen

at være bedre til at orientere om og fremme de for alle gavnlige resultater af de

unges engagement og bekæmpe fordomme mod unge, der udgør en hindring for

deres faktiske deltagelse

at foretage en bedre analyse af de fænomener, der fører til, at visse grupper af

medborgere udstødes, og at fremme forebyggende tiltag.

ÆLLES MÅLSÆTNINGER FOR BEDRE INFORMATION TIL DE UNGE

Oplysninger skræddersyet til unge menneskers behov giver dem mulighed for at

deltage i samfundslivet og udvikle en aktiv sans for medborgerskab. Det er en

nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for deltagelse. Den slags oplysninger er

også beregnet for dem, der kommer i kontakt med unge mennesker, som f.eks.

forældre, lærere, ungdomsmedarbejdere, ungdomsledere, ungdomsinformations-

ansvarlige, bibliotekarer osv.

Det er medlemsstaterne, der primært er ansvarlige for at holde unge mennesker

orienteret – også i EU-spørgsmål. De giver imidlertid udtryk for et behov for i højere

grad at lære af hinanden gennem en struktureret udveksling af erfaringer og god

praksis og dermed styrke den europæiske dimension af ungdomsoplysning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår information, foreslår Kommissionen

en overordnet målsætning:

at forbedre unge menneskers adgang til kvalitetsinformation for at øge deres

deltagelse i samfundslivet og udvikle dem til at blive aktive og ansvarlige

medborgere i et udvidet EU.

Denne overordnede målsætning skulle kunne nås ved at

gennemføre følgende tre delmålsætninger:

–

3.1.

forbedre unge menneskers adgang til informationstjenester

levere kvalitetsinformation

øge unge menneskers deltagelse i udformning og formidling af information.

Forbedre unge menneskers adgang til informationstjenester

Mange medlemsstater har udviklet særlige ungdomsinformationstjenester, der er

ansvarlige for at udforme og formidle information og rådgivning. Meget ofte er disse

tjenester imidlertid ikke formålstjenligt udviklet, og koordineringen af de forskellige

implicerede aktører og niveauer lader en del tilbage at ønske. Adgangen til

informationstjenester skal forbedres for unge mennesker, navnlig for de dårligst

stillede.

Derfor foreslås følgende tiltag:

at intensivere udviklingen af strukturerede, holistiske, sammenhængende og

koordinerede informationstjenester i medlemsstaterne, der tager hensyn til unge

menneskers særlige behov, navnlig ved

–

at foretage en effektiv koordinering af de forskellige tjenester og sætte

dem i kontakt med hinanden på de forskellige nationale, regionale og

lokale niveauer

at tage kontakt til eksisterende informationstjenester på EU-plan for at

forbedre formidlingen af EU-information på nationalt, regionalt og lokalt

plan

–

at oprette informationstjenester på stedet, der er gratis, let tilgængelige og afpasset

unge menneskers adfærd, miljø og behov

at give navnlig dårligt stillede unge mennesker lige adgang til information og

undgå enhver form for forskelsbehandling og udelukkelse af økonomiske, sociale,

kulturelle og geografiske årsager

at oprette nationale og regionale ungdomsportaler i forbindelse med European

Youth Portal og således bidrage til

–

udvikling af et netværk af sammenkoblede ungdomsinformationsportaler

videreformidling af information i EU-spørgsmål til de nationale,

regionale og lokale niveauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

Levere kvalitetsinformation

Information til unge mennesker er ofte af ringe kvalitet, når ikke altid målgruppen,

gør ikke hensigtsmæssig brug af ny teknologi og bidrager kun i begrænset omfang til

at øge unge menneskers deltagelse i samfundslivet. Dertil kommer, at personale, der

arbejder med ungdomsinformation og -rådgivning, har behov for uddannelse. En høj

kvalitet er en forudsætning for at holde unge mennesker ordentligt orienteret.

Derfor foreslås følgende tiltag:

at udarbejde en adfærdskodeks for informations- og rådgivningstjenester for unge

mennesker, bl.a. ved at opstille fælles kvalitetskriterier og kvalitetskontrol-

mekanismer og ved at gøre uddannelsen af dem, der arbejder med

ungdomsinformation, bedre, navnlig hvad angår

–

anvendelse af ny teknologi

erhvervelse af sproglige færdigheder og

styrkelse af den europæiske dimension af ungdomsinformation

at gøre forbindelsen mellem information og rådgivning bedre med det formål at

tilskynde til en indlærings- og kapacitetsopbyggelsesproces blandt unge

mennesker om, hvordan man opnår, udvælger og vurderer information for at blive

oplyste informationsbrugere

at tilskynde til at gøre mere brug af “nye medier”, såsom internet, mobiltelefon,

video, biograf osv. i forbindelse med ungdomsinformation for at nå ud til så

mange unge mennesker som muligt.

3.3.

Øge unge menneskers deltagelse i udformning og formidling af information

Med henblik på at sikre, at ungdomsinformation er umiddelbart tilgængelig, ikke-

diskriminerende og afpasset unge menneskers miljø og behov, navnlig de dårligt

stillede, bør ungdomsorganisationer og unge mennesker selv involveres på alle

niveauer i fastlæggelsen og gennemførelsen af ungdomsinformationsstrategier og

deltage i udformningen og formidlingen af information.

Derfor foreslås følgende tiltag:

inddragelse af ungdomsorganisationer på europæisk plan, nationalt, regionalt og

lokalt i fastlæggelsen og gennemførelsen af ungdomsinformationsstrategier

behørigt at inddrage unge mennesker i tilvejebringelsen af ungdomsinformation

med henblik på

–

at producere forståelig og brugervenlig ungdomsinformation afpasset

unge menneskers behov og

at skræddersy ungdomsinformation til bestemte grupper af unge

mennesker, herunder navnlig de dårligt stillede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at tilskynde til i højere grad at inddrage unge mennesker i formidlingen af

ungdomsinformation (navnlig i ungdomsinformationscentre, skoler, klubber og

medier) og i rådgivning af ligestillede, navnlig unge mennesker, der har

vanskeligt ved at få adgang til information og rådgivning.

ENNEMFØRELSES

OG OPFØLGNINGSMEKANISMER

Gennemførelsen og opfølgningen af de fælles målsætninger hænger uløseligt

sammen med den åbne koordinationsmetode, og især med den, der blev indført ved

Rådets resolution på ungdomsområdet.

Således som det er tilfældet med fastsættelse af målsætninger og under overholdelse

af Rådets retningslinjer, skal gennemførelse og opfølgning ske på en fleksibel måde,

der er afpasset ungdomsområdet, og respektere medlemsstaternes beføjelser og

overholde nærhedsprincippet. Derfor foreslås følgende principper og mekanismer:

Medlemsstaterne enes om at nå alle de foreslåede fælles målsætninger for

inddragelse og orientering, der udgør et sammenhængende og uløseligt hele.

Det påhviler den enkelte medlemsstat at fastsætte gennemførelses- og

opfølgningsbestemmelser nationalt ud fra sin specifikke situation i forhold til disse

fælles målsætninger.

Princippet om, at medlemsstaterne skal holde hinanden orienteret og jævnligt

udveksle erfaringer om, hvilken tilgang de har anvendt, hvilke fremskridt der er sket

og om god praksis, kan overholdes ved at afholde jævnlige møder på

ungdomsgeneraldirektørniveau ifølge en forud fastsat arbejdsplan om nødvendigt

forberedt af arbejdsgrupper ud fra de fastlagte tiltag.

De implicerede myndigheder skal på en passende måde sørge for, at princippet om at

tilknytte de unge og deres repræsentative strukturer til dette arbejde nationalt og på

EU-plan overholdes.

Det foreslås, at medlemsstaterne udarbejder nationale rapporter om gennemførelsen

af de to prioritetsområder inddragelse og orientering i 2005, som Kommissionen skal

bruge til at udarbejde en situationsrapport til Rådet. På grundlag af forslag fra

Kommissionen skal Rådet bekræfte, tilpasse eller ændre de fælles målsætninger

vedrørende disse to prioriterede områder.

Disse forslag til fælles målsætninger sendes til Europa-Parlamentet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.