Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0200
Offentligt
1444023_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 23.5.2003
KOM(2003) 200 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, OG
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
OM ANVENDELSEN AF DIREKTIV 98/34/EF FRA 1999 TIL 2001
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUMÉ
Denne rapport om resultaterne af anvendelsen af direktiv 98/34/EF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter og regler vedrørende
informationssamfundstjenester dækker perioden fra 1999 til 2001. Den er inddelt i tre dele:
informationsproceduren vedrørende standarder, meddelelsesproceduren vedrørende tekniske
forskrifter og endelig bilagene vedrørende tekniske standarder og forskrifter.
Rapporten gør det muligt at vurdere, hvilken rolle direktiv 98/34/EF har spillet i den
pågældende periode. Den har til formål at oplyse om dette emne i Den Europæiske Union og
at opfordre virksomhederne til i højere grad at anvende og drage nytte af den procedure, der er
fastlagt i direktivet.
1.
S
TANDARDER
Proceduren vedrørende standarder har til formål at overvåge de nye
standardiseringsaktiviteter, som iværksættes af de nationale standardiseringsorganisationer,
der anerkendes i direktiv 98/34/EF. Rapporten indeholder en kortfattet beskrivelse af
proceduren vedrørende standarder, og den evalueres.
Det konkluderes således i rapporten, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge behovet for
og den direkte og indirekte nytteværdi af denne procedure for de forskellige markedsaktører. I
første række er det op til alle de berørte parter at overveje disse aspekter og gøre status. Det
skal imidlertid bemærkes, at der er en stor risiko for, at man ved at fjerne denne mekanisme
for overvågning af de nationale aktiviteter kan forstyrre det indre marked. På dette grundlag
bør man bestemt bevare denne procedure, men det er nødvendigt at tilføre den flere midler og
styrke den på europæisk og nationalt plan med henblik på at øge dens effektivitet.
Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved de juridiske rammer. Den europæiske
standardisering dækker nu en lang række forskellige områder, som tidligere var omfattet af
nationale standarder. Man kan ligeledes forvente, at standardiseringsorganisationerne nu af
sig selv kontrollerer, hvorvidt deres nationale standardiseringsplaner ikke burde forelægges
direkte på europæisk eller endda på internationalt plan. Det vil således være hensigtsmæssigt
at overveje en lempelse af de juridiske rammer for informationsproceduren på
standardiseringsområdet i forbindelse med revisionen af direktiv 98/34/EF.
2.
T
EKNISKE FORSKRIFTER
Ved at indføre en meddelelsesprocedure for nationale tekniske forskrifter skabte man gennem
direktiv 98/34/EF et veritabelt observationscenter for det indre marked, idet Kommissionen,
medlemsstaterne og de erhvervsdrivende fik mulighed for at få kendskab til medlemsstaternes
lovgivningsinitiativer.
Denne rapport indeholder en kortfattet beskrivelse af proceduren vedrørende tekniske
forskrifter, informationsudveksling, Kommissionens og medlemsstaternes reaktioner, opnåede
resultater, konstaterede overtrædelser af direktiv 98/34/EF samt retspraksis på området,
foranstaltninger med henblik på at forbedre proceduren og endelig dens anvendelse på
internationalt plan.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis man kigger ud i fremtiden, kan man konstatere, at meddelelsesproceduren vil skulle
udvides, både rent fysisk og geografisk. Da tjenester spiller en stadig større rolle i vores
økonomier, vil Kommissionen overveje, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at udvide
direktiv 98/34/EF til andre tjenester end informationssamfundets tjenester. Dette forekommer
så meget mere nødvendigt, som Kommissionen i forbindelse med analysen af udkast
vedrørende flere højteknologiske sektorer såsom genetisk behandling og anvendelse af
stamceller allerede har kunnet konstatere, at medlemsstaterne i stadig højere grad knytter
behandling og håndtering af produkter sammen med kravene til tjenesteleverandørerne.
Den anden udfordring, som man skal tage stilling til i forbindelse med direktiv 98/34/EF, er
udvidelsen. Man har allerede taget et første skridt med Tyrkiet, som siden den 1. januar 2001
har haft mulighed for at deltage i meddelelsesproceduren i henhold til forenklede
bestemmelser. I lyset af direktivets betydning for den korrekte anvendelse af et udvidet indre
marked er Kommissionen i øjeblikket i færd med at undersøge mulighederne for at lade
kandidatlandene deltage i meddelelsesproceduren forud for deres tiltrædelse på samme måde
som EFTA-landene deltager i øjeblikket.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ...................................................................................................................................
2
1.
2.
Standarder .................................................................................................................... 2
Tekniske forskrifter...................................................................................................... 2
Indledning
................................................................................................................................. 8
1.
2.
3.
Resumé......................................................................................................................... 8
Standarder .................................................................................................................... 8
Tekniske forskrifter...................................................................................................... 8
Del I: Informationsproceduren vedrørende standarder.....................................................
10
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1
3.2
3.3
4.
4.1
4.2
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
6.
6.1
6.2
6.3
7.
Indledning .................................................................................................................. 10
Kortfattet beskrivelse af proceduren .......................................................................... 10
CEN's og CENELEC's rolle....................................................................................... 10
ETSI's rolle................................................................................................................. 11
Informationsprocedurens anvendelse fra 1999 til 2001............................................. 11
Behandling af meddelelser......................................................................................... 11
Statistikker ................................................................................................................. 12
Tendenser inden for de nye standardiseringsaktiviteter............................................. 12
Kvaliteten af de nationale standardiseringsorganers meddelelser ............................. 13
Inden for CEN ............................................................................................................ 13
Inden for CENELEC .................................................................................................. 14
Udnyttelse af de informationer, der indhentes i forbindelse med proceduren ........... 14
Informationsformidling .............................................................................................. 14
Anvendelsen af artikel 4 i direktiv 98/34/EF ............................................................. 14
Anvendelsen af artikel 7 i direktiv 98/34/EF ............................................................. 15
Konklusion vedrørende udnyttelsen af informationerne............................................ 15
Generelle informationer om standardiseringsaktiviteterne ........................................ 16
Informationsbehovet hos alle interesserede parter..................................................... 16
Websteder, som støttes af Kommissionen ................................................................. 16
Informationsprodukter fra de europæiske standardiseringsorganisationer ................ 16
Programmerings- og standardiseringsmandater......................................................... 17
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
8.1
8.2
8.3
9.
Foranstaltninger til forbedring af proceduren ............................................................ 17
Forbedringer på europæisk plan................................................................................. 17
Forbedringer på nationalt plan vedrørende meddelelser............................................ 18
Forbedringer på nationalt plan vedrørende informationsformidling.......................... 18
Konklusioner og perspektiver .................................................................................... 18
Del II: Meddelelsesproceduren vedrørende tekniske forskrifter
...................................... 20
1.
2.
2.1.
2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3
3.4.
3.5.
4.
4.1
4.2.
4.3.
4.4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
6.
6.1.
6.2.
Indledning .................................................................................................................. 20
Kortfattet beskrivelse af proceduren .......................................................................... 20
Generel beskrivelse af proceduren i 98/34/EF på produktområdet............................ 20
Kendetegn ved proceduren for informationssamfundets tjenester............................. 22
Statistisk oversigt ....................................................................................................... 24
Antallet af meddelelser .............................................................................................. 24
Opdeling efter land..................................................................................................... 24
Opdeling efter sektor.................................................................................................. 25
Opdeling efter reaktion .............................................................................................. 27
Anvendelse af hasteproceduren.................................................................................. 28
Risiko for hindringer af det indre markeds funktion, som er konstateret takket være
meddelelsesproceduren .............................................................................................. 29
Samlet overblik .......................................................................................................... 29
De meddelte udkasts uforenelighed med EF-traktatens artikel 28 og 30 samt 43 og 4931
De meddelte udkasts uforenelighed med afledt ret .................................................... 33
Analyse af medlemsstaternes reaktioner.................................................................... 34
Resultater ................................................................................................................... 36
Opfølgning på udførlige udtalelser ............................................................................ 36
Opfølgning af bemærkninger ..................................................................................... 37
Udkast, der er trukket tilbage ..................................................................................... 37
"Blokering" af nationale initiativer ............................................................................ 38
Identifikation af harmoniseringsbehov ...................................................................... 39
Behandling af overtrædelserne................................................................................... 39
Overtrædelser på produktområdet.............................................................................. 40
Overtrædelser inden for informationssamfundets tjenester ....................................... 40
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
7.1.
7.2.
8.
8.1.
8.2.
8.3.
9.
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
10.
Domstolens retspraksis .............................................................................................. 40
Domme med proceduremæssige følger...................................................................... 41
Domme vedrørende direktivets anvendelsesområde og definition af begreberne i
direktivet .................................................................................................................... 42
Foranstaltninger til forbedring af proceduren ............................................................ 44
Åbenhed ..................................................................................................................... 44
Møder i 98/34-udvalget.............................................................................................. 44
"Pakkemøder" ............................................................................................................ 46
Internationale aspekter af meddelelsesproceduren..................................................... 46
Udveksling af oplysninger om tekniske forskrifter mellem Fællesskabet og EFTA-
landene ....................................................................................................................... 47
Tyrkiet ........................................................................................................................ 50
Udvidelsen ................................................................................................................. 50
Europarådet ................................................................................................................ 50
Konklusioner og perspektiver .................................................................................... 50
Del III: Bilag
........................................................................................................................... 53
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
1.7.
1.8.
1.9.
1.10.
1.11
1.12.
1.13.
Bilag om standardisering............................................................................................ 54
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast hvert år fra 1991 til 1998.......... 54
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 1999........................................ 55
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 2000........................................ 56
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 2001........................................ 57
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt
på nationalt plan i 1999 .............................................................................................. 58
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt
på nationalt plan i 2000.............................................................................................. 59
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt
på nationalt plan i 2001 .............................................................................................. 60
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 1999 61
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 2000 62
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 2001 63
Anvendelse af artikel 4 (Anmodning om deltagelse i nationale
standardiseringsarbejder og anmodning om udarbejdelse af en europæisk standard) 64
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i 199965
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i 200067
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.14.
2.
2.1.
2.2.
2.3
2.3.
2.3.
2.4.
2.5.
2.5.
2.5.
2.6.
2.7.
2.8.
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i 200169
Bilag om tekniske forskrifter ..................................................................................... 70
Antal meddelelser om tekniske forskrifter fra medlemsstaterne fra 1999 til 2001.... 70
Procentdel af meddelelser om tekniske forskrifter fra medlemsstaterne fra 1999 til
2001............................................................................................................................ 71
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske
Union (1999) .............................................................................................................. 72
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske
Union (2000) .............................................................................................................. 73
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske
Union (2001) .............................................................................................................. 74
Sammenligning mellem meddelelser og anmodninger om hasteprocedure fordelt på
sektorer mellem 1999 og 2001................................................................................... 75
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige
udtalelser og bemærkninger) - 1999 .......................................................................... 76
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige
udtalelser og bemærkninger) - 2000 .......................................................................... 77
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige
udtalelser og bemærkninger) - 2001 .......................................................................... 78
Opfølgning på udførlige udtalelser fra Kommissionen (kun afsluttede procedurer)
vedrørende meddelelser fra årene 1999 og 2000 ....................................................... 79
Fordeling på sektorer af udkast, der er meddelt af Island, Norge og Schweiz mellem
1999 og 2001.............................................................................................................. 80
Bemærkninger om udkast, der er meddelt af Island, Norge og Schweiz i perioden
1999-2001 .................................................................................................................. 81
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0008.png
Indledning
1.
R
ESUMÉ
Formålet med denne rapport om resultaterne af anvendelsen af direktiv 98/34/EF
1
fra 1999-
2001 er at informere Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, som angivet i direktivets artikel 11.
Rapporten er inddelt i tre dele: informationsproceduren vedrørende standarder,
meddelelsesproceduren vedrørende tekniske forskrifter og endelig bilag vedrørende
standarder og tekniske forskrifter.
Rapporten gør det muligt at vurdere, hvilken rolle direktiv 98/34/EF har spillet i den
pågældende periode. Den har til formål at formidle oplysninger om dette emne i Den
Europæiske Union og at opfordre virksomhederne til i højere grad at anvende og drage nytte
af den procedure, der er fastlagt i direktivet.
2.
S
TANDARDER
Proceduren vedrørende standarder har til formål at overvåge de nye
standardiseringsaktiviteter, som er iværksat af de nationale standardiseringsorganisationer, der
anerkendes i direktiv 98/34/EF. Der er indført mekanismer, som hovedsagelig skal give andre
organisationer mulighed for at fremsætte kommentarer, deltage i arbejdet eller anmode om, at
der tages et initiativ på europæisk plan.
Selv om alle disse mekanismer kun anvendes i begrænset omfang, skal det understreges, at
selve procedurens eksistens har gjort det muligt at begrænse initiativerne på nationalt plan og
til en vis grad ændre de nationale standardiseringsorganisationers adfærd. Der afsættes rent
faktisk flere og flere menneskelige ressourcer til det europæiske arbejde i stedet for til de
nationale aktiviteter.
Denne rapport indeholder en kortfattet beskrivelse af proceduren vedrørende standarder, den
evalueres, og der foreslås forbedringer.
3.
T
EKNISKE FORSKRIFTER
Ved at indføre en meddelelsesprocedure for nationale tekniske forskrifter skabte man gennem
direktiv 98/34/EF et veritabelt observationscenter for det indre marked, idet Kommissionen,
medlemsstaterne og de erhvervsdrivende får mulighed for at få kendskab til medlemsstaternes
lovgivningsinitiativer. Direktivet er et led i Rådets, medlemsstaternes og Kommissionens
bestræbelser på at forbedre lovgivningens kvalitet både på fællesskabsplan og på nationalt
plan. Direktivet har således helt konkret bidraget til at få medlemsstaterne til at lovgive bedre,
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, ændret ved direktiv 98/48/EF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter og forskrifter vedrørende
informationssamfundets tjenester, EFT L 204 af 21.7.1998. I nærværende rapport gælder
henvisningerne til bestemmelserne i direktiv 98/34/EF den udgave af direktivet, der er ændret ved
direktiv 98/48/EF.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
idet de gennem en forudgående analyse af de nationale lovgivningsudkast kan undgå talrige
forhindringer, før disse får negative virkninger. På samme måde giver det Kommissionen
mulighed for at identificere de reelle harmoniseringsbehov.
Hvis man retter blikket mod fremtiden, kan man konstatere, at meddelelsesproceduren vil
skulle udvides, både rent fysisk og geografisk. Rent fysisk gennem medtagelse af andre
tjenester end informationssamfundets tjenester, eftersom tjenester spiller en stadig større rolle
i vores økonomier; geografisk på grund af den forestående udvidelse af Den Europæiske
Union.
Denne rapport indeholder en kortfattet beskrivelse af proceduren vedrørende tekniske
forskrifter, informationsudveksling, Kommissionens og medlemsstaternes reaktioner, opnåede
resultater, konstaterede overtrædelser af direktiv 98/34/EF samt retspraksis på området,
foranstaltninger med henblik på at forbedre procedurens funktion og endelig dens anvendelse
på internationalt plan.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0010.png
Del I: Informationsproceduren vedrørende standarder
1.
I
NDLEDNING
Denne del vedrører informationsproceduren for standardisering som fastsat i artikel 2 til 7 i
direktiv 98/34/EF. Det er bestemt, at de nationale standardiseringsorganer skal give
Kommissionen, de europæiske standardiseringsorganer og de øvrige nationale
standardiseringsorganer meddelelse om, for hvilke nye emner de har besluttet at fastsætte
eller ændre en standard. Efter en kortfattet beskrivelse af proceduren redegøres der for dens
anvendelse i årene 1999 til 2001 sammen med en analyse af statistikkerne. Rapporten
omhandler ligeledes meddelelsernes kvalitet, udnyttelsen af informationerne på de forskellige
niveauer og udstedelsen af mandater til de europæiske standardiseringsorganer som Den
Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for
Elektrostandardisering
(CENELEC)
og
Det
Europæiske
Institut
for
Telekommunikationsstandarder (ETSI). Kapitlet slutter med en analyse af allerede
gennemførte og mulige forbedringer.
2.
2.1.
K
ORTFATTET BESKRIVELSE AF PROCEDUREN
CEN's og CENELEC's rolle
Informationsproceduren for standarder blev i praksis indført den 1. januar 1985. Siden
vedtagelsen af direktiv 94/10/EF
2
, som ændrer direktiv 83/189/EØF
3
, vedrører
meddelelsespligten udelukkende de nye standardiseringsarbejder, der iværksættes. Den
omfatter ikke længere de øvrige ajourføringer af de nationale standardiseringsprogrammer,
dvs. udkast, der er til offentlig høring og vedtagelse af nationale standarder.
De nationale standardiseringsorganer, der er medlemmer af CEN og CENELEC (herunder
standardiseringsorganerne i EFTA-landene), har siden denne dato videregivet de nødvendige
informationer til CEN's forvaltningscenter (CEN/CMC, som tidligere kaldtes CEN's
centralsekretariat) og CENELEC's centralsekretariat. De indsamlede oplysninger videregives
regelmæssigt til Kommissionen og til samtlige medlemmer af CEN og CENELEC, der sørger
for at formidle oplysningerne videre til de berørte parter med henblik på eventuelle reaktioner.
Disse oplysninger undersøges både af de kompetente organer under CEN og CENELEC
(CEN/CMC og CENELEC's centralsekretariat, tekniske kontorer osv.) og af Kommissionens
forskellige tjenestegrene.
Der er indgået årlige kontrakter mellem Europa-Kommissionen og CEN og CENELEC for at
sikre den tekniske gennemførelse af informationsproceduren for standarder.
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF af 23. marts 1994 om anden væsentlige ændring af
direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter,
EFT L 100 af 19.4.1994.
Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, EFT L 109 af 26.4.1983.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.
ETSI's rolle
Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder (ETSI) deltager automatisk i
informationsproceduren for standarder. I praksis begrænser denne deltagelse sig til
modtagelse og gennemgang af oplysninger fra medlemmerne af CEN og CENELEC, som
videresendes af disse to organers sekretariater. ETSI består nemlig ikke af nationale
standardiseringsorganer som defineret i artikel 1 i direktiv 98/34/EF. Informationer om
udarbejdelsen af tekniske specifikationer på nationalt plan inden for telekommunikation
videregives i princippet via informationsproceduren for tekniske forskrifter, når det drejer sig
om lovgivning, eller via medlemmerne af CEN og CENELEC, når det gælder frivillige
foranstaltninger. Som anført i den foregående rapport må det antages, at de nationale
standardiseringsaktiviteter på telekommunikationsområdet vil være begrænsede, fordi
programmerne under ETSI dækker mange forskellige emner, og fordi den interne regel om
status quo gælder for hvert enkelt emne.
Denne del af rapporten vedrører således udelukkende de aktiviteter, der meddeles af CEN's og
CENELEC's medlemmer, som er anført i bilag II til direktiv 98/34/EF.
3.
3.1
I
NFORMATIONSPROCEDURENS ANVENDELSE FRA
1999
TIL
2001
Behandling af meddelelser
Som anført i den foregående rapport indførte CEN allerede i 1993 en forenklet procedure. Der
er tale om den procedure, der er anført i Kommissionens forslag fra 1992, og som direktiv
94/10/EF er baseret på. Denne forenkling har givet CEN's forvaltningscenter mulighed for
bedre at kontrollere strømmen af informationer og for at undersøge visse meddelelser mere
indgående, både hvad angår præsentation og indhold. Denne forenkling har også gjort det
muligt at lave fuldstændige og realistiske statistikker over de nye nationale aktiviteter, der er
iværksat.
Udvekslingen af standardudkast til offentlig høring har siden starten af 1993 været
gennemført for de enkelte sager i fuld enighed mellem de pågældende organer og med den
form for deltagelse, der er angivet i artikel 3 i direktiv 98/34/EF.
CENELEC har for sit vedkommende styrket sin interne procedure, kaldet "Vilamoura"-
proceduren, ved i givet fald at lade den efterfølge af informationsproceduren i henhold til
direktiv 98/34/EF. "Vilamoura"-proceduren kræver nemlig, at hvert CENELEC-medlem
hurtigst muligt og selv på et eventuelt forstadium giver meddelelse om alle ønskede og/eller
påtænkte standardiseringsaktiviteter. En reaktion fra bare ét andet medlem inden for en frist
på tre måneder er nok til at udløse en status quo-frist. Denne frist kan kun ophæves af det
højeste tekniske organ under CENELEC, Den Tekniske Bestyrelse. Kun hvor dette organ
vurderer, at et europæisk initiativ ikke er hensigtsmæssigt, tillades gennemførelsen af den
meddelte aktivitet på nationalt plan, og aktiviteten bliver et nationalt initiativ i henhold til
direktiv 98/34/EF. Meddelelserne om sidstnævnte initiativer videregives derefter hver tredje
måned til den bredere kreds af deltagere, der er angivet i direktiv 98/34/EF.
Det må imidlertid beklages, at oplysningerne fra "Vilamoura"-proceduren ikke offentliggøres
uden for organisationen i modsætning til direktivets procedure, men hovedsagelig cirkulerer
blandt CENELEC's medlemmer. Gennemsigtigheden ville blive forbedret, hvis alle
meddelelser blev samlet i et enkelt register, og dette punkt bør undersøges nærmere.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2
Statistikker
De statistikker, som CEN og CENELEC udarbejder i deres årlige rapport, giver et overblik
over de standardiseringsaktiviteter, der er meddelt i perioden 1999 til 2001.
Som følge af den særlige "Vilamoura"-procedure inden
CENELEC udelukkende dækker den elektrotekniske sektor,
denne organisations medlemmer inden for rammerne af
begrænset. Derfor dækker statistikkerne i nærværende
medlemmernes aktiviteter.
for CENELEC, og eftersom
har antallet af meddelelser fra
direktiv 98/34/EF været ret
rapport hovedsagelig CEN-
Blandt disse statistikker afspejler de, der vedrører nye projekter, de seneste tendenser inden
for standardiseringsarbejdet. Disse statistikker kan undersøges ud fra tre forskellige
synsvinkler, der supplerer hinanden:
– inddeling efter arbejdsniveau (nationale, europæiske og internationale projekter) samt
udviklingen af aktiviteterne på de enkelte niveauer;
– fordeling efter land,
– fordeling efter aktivitetsområde og -delområde.
Som angivet i de tidligere rapporter skal statistikkerne af følgende årsager fortolkes med en
vis forsigtighed:
– en ny aktivitet iværksat på europæisk plan kan dække et større område end en national
aktivitet;
– på grund af forskellige arbejdsmetoder er den fase, hvor et nyt standardiseringsarbejde
meddeles, ikke den samme hos alle CEN's og CENELEC's medlemmer.
3.3
Tendenser inden for de nye standardiseringsaktiviteter
I lyset af ovenstående forbehold kan man på grundlag af tabellerne i bilag 1.1 til 1.10
konstatere en række ting vedrørende udviklingen i de internationale, europæiske og nationale
standardiseringsaktiviteter.
– Det samlede antal nye arbejder, der er iværksat på alle tre niveauer, har siden 1999 ligget
stabilt på omkring 3 815 enheder i forhold til gennemsnittet på 4 664 enheder i perioden
1995-1998, som blev beskrevet i den foregående rapport.
– På nationalt plan ligger antallet af nye initiativer fra 1999 til 2001 i gennemsnit på 1 400
enheder pr. år, hvilket er et fald i forhold til 1 620 i perioden 1995-1998. Specifikke
projekters andel af dette tal ligger fortsat på ca. 98 %. Gennemsnitlig 30 % af
meddelelserne blev angivet som revisioner eller ændringer af eksisterende nationale
standarder.
– Antallet af nye initiativer på europæisk plan er faldet kraftigt siden 1998 sammenholdt med
de to foregående år. Tallet var gennemsnitlig 1 587 i perioden 1999-2001, mens
gennemsnittet var på 1 922 for perioden 1995-1998.
– På internationalt plan har man ligeledes kunnet konstatere en fortsat faldende tendens:
gennemsnitlig 828 enheder for perioden 1999-2001 imod 1 122 for perioden 1995-1998.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– For så vidt angår fordelingen af nye nationale projekter efter medlemsland viser skemaerne
i bilag 1.5 til 1.7, at gennemsnitlig 30 % kommer fra Tyskland. Det er ligeledes
bemærkelsesværdigt, at et forholdsvist højt antal nye arbejder kommer fra Østrig.
– De ti vigtigste underområder af nationale aktiviteter er angivet i skemaerne i bilag 1.8 til
1.10. Man kan konstatere, at levnedsmiddelsektoren fortsat er den vigtigste sektor for nye
nationale standardiseringsaktiviteter i de enkelte år. Kommissionen har den holdning, at
det er nødvendigt at styrke standardiseringen på europæisk plan inden for dette område. De
nationale aktiviteter er fortsat lige så vigtige inden for byggesektoren. Eftersom der findes
flere standardiseringsmandater på dette område inden for de europæiske arbejder, kan der
her stilles spørgsmålstegn ved overholdelsen af status quo.
4.
4.1
K
VALITETEN AF DE NATIONALE STANDARDISERINGSORGANERS MEDDELELSER
Inden for CEN
Kommissionen påpegede i de tidligere rapporter, at der var visse problemer med
overholdelsen af meddelelsesfrister og med selve meddelelsernes kvalitet. Kommissionen
understregede flere gange, at der måtte ydes en større indsats på nationalt og europæisk plan
for at rette op på situationen. Siden 1995 har man arbejdet systematisk med dette, hvilket har
gjort det muligt at forbedre meddelelsernes kvalitet. Disse fremskridt, som ikke er kommet af
sig selv, er frugten af den permanente indsats, som CEN's centrale enhed og
korrespondenterne på nationalt niveau har ydet.
For det første har CEN's centrale enhed klart defineret de nødvendige interne regler med
henblik på at sikre både nøjagtige, tydelige og pålidelige meddelelser, ved at udgive en
brugerhåndbog for medlemmerne i 1995. I denne håndbog præciseres det desuden, hvorledes
et medlem kan deltage i et andet medlems arbejder. Der er gennemført andre foranstaltninger,
især i perioden 1995-1998, såsom oprettelsen af en hjælpetjeneste (help desk) for CEN's
centrale enhed vedrørende alle spørgsmål fra CEN-medlemmernes enheder, der har ansvaret
for at meddele nye emner.
Trods disse foranstaltninger blev omkring 22 % af meddelelserne i 1999 stadig indsendt for
sent. Denne tendens blev forbedret i 2000 og 2001 (henholdsvis 16 % og 15 %). Men for
disse for sent indsendte meddelelser kan man konstatere, at de interesserede parter har færre
muligheder for at gribe ind. I 2001 blev f.eks. omkring en tredjedel af de for sent indsendte
meddelelser først indsendt ved udgangen af den offentlige høringsfase. Der bør gøres en
ekstra indsats, så principperne i direktivets informationsprocedure ikke overtrædes. Den sene
meddelelse kan hindre den direkte deltagelse i andre standardiseringsorganisationers arbejde
og fremsendelsen af bemærkninger på et tidligt stadium.
Den præcise projektbeskrivelse lader ligeledes noget tilbage at ønske. I 1998 indeholdt 31 %
af meddelelserne ikke andre præciseringer end titlen. I perioden 1999-2001 steg denne
procentdel imidlertid til 36 % i gennemsnit. Der er hovedsagelig tale om de østrigske, franske
og britiske meddelelser. Antallet af andre kvalitetsproblemer var i øvrigt faldende i 1999 og
2000 (henholdsvis 88 og 66), men steg så kraftigt i 2001 (136 indberettede tilfælde).
Oplysningernes manglende præcision drejer sig navnlig om en forkert klassificering af
aktivitetsområde og -underområde.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2
Inden for CENELEC
For CENELEC's vedkommende råder man ikke over en detaljeret analyse som den, der er
foretaget af CEN's Centrale Enhed. Når der tages højde for den interne "Vilamoura"-
procedure, hvori der udstikkes forholdsvis strenge meddelelsesregler, må man dog anse
kvaliteten af CENELEC-medlemmernes meddelelser for tilfredsstillende.
5.
5.1
U
DNYTTELSE
PROCEDUREN
AF DE INFORMATIONER
,
DER INDHENTES I FORBINDELSE MED
Informationsformidling
Kommissionen råder ikke over præcise og ajourførte oplysninger om den nationale formidling
af oplysninger om meddelelserne trods påmindelsen til CEN's medlemmer på møderne i det
udvidede 98/34-udvalg den 17. januar og den 13. juni 2002. Derfor kan man ikke gøre andet
end at gentage konklusionerne i undersøgelsen, som CEN's forvaltningscenter iværksatte i
1995. Undersøgelsen viste, at adgangen til månedsregistret kræver et betalingsabonnement i
Danmark, og at gennemgangen af meddelelserne især sker hos selve standardiseringsorganet.
I Tyskland bekræftede DIN i januar 2002, at oplysningerne cirkulerer mellem omkring 60
berørte økonomiske partnere, som står for formidlingen til deres medlemmer i den
pågældende sektor. Systematisk rundsending og omfattende høring af branchen er også
fremherskende i Frankrig. Den italienske standardiseringsorganisation rundsender oplysninger
til industrien og de tilknyttede organisationer. Desuden informeres det tekniske personale
også om de meddelte aktiviteter i henhold til sektor. I Portugal rundsendes oplysningerne til
medlemmerne af standardiseringsorganisationen, mens der i Sverige og Det Forenede
Kongerige kun synes at være marginal interesse for oplysningerne.
5.2
Anvendelsen af artikel 4 i direktiv 98/34/EF
Som anført i de tidligere rapporter er gennemførelsen af artikel 4 i direktivet, dvs. deltagelsen
i de nationale aktiviteter og anmodningen om udarbejdelse af europæiske standarder, stadig
marginal. Disse konstateringer bekræftes i skemaet i bilag 1.11:
– antallet af bemærkninger fra standardiseringsorganerne er stadig meget beskedent i forhold
til antallet af indkomne meddelelser;
– antallet af anmodninger om deltagelse i andre medlemmers arbejde synes at være faldende;
– anmodninger om udarbejdelse af europæiske standarder er i princippet ikke-eksisterende
med undtagelse af tre tilfælde i 1999 og to anmodninger i 2000. Det står i øvrigt ikke klart,
hvordan det er gået med disse anmodninger.
Man kan derfor igen ud fra disse statistikker konkludere, at mulighederne i direktivets
artikel 4 reelt ikke udnyttes.
På det elektrotekniske område skal man dog tage højde for anvendelsen af "Vilamoura"-
proceduren som anført ovenfor. Denne procedure omfatter nemlig de samme typer deltagelse
som anført i artikel 4 i direktiv 98/34/EF for alle nye initiativer, der kommer fra mindst ét
medlem. I 1999 og 2000 var henholdsvis 40 og 35 meddelelser omfattet af denne procedure.
Heraf blev henholdsvis 17 og 6 initiativer overført til europæisk niveau, mens henholdsvis 20
og 27 blev gennemført på nationalt niveau med deltagelse af et eller flere andre lande. I 2001
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
var antallet af meddelelser i henhold til denne procedure kun 18, hvoraf 7 blev videreført på
europæisk plan.
5.3
Anvendelsen af artikel 7 i direktiv 98/34/EF
Kontrollen med anvendelsen af status quo som fastsat i artikel 7 i direktiv 98/34/EF er blevet
udført på to niveauer, nemlig hos CEN/CENELEC og hos Kommissionen.
På CEN's forvaltningscenter har de teknisk ansvarlige regelmæssigt kontrolleret
meddelelserne. Der foreligger ingen statistikker over antallet af behandlede sager, men det
ville være hensigtsmæssigt, hvis de blev fremsendt til Kommissionen.
Kommissionens tjenestegrene har også fortsat kontrollen af de modtagne meddelelser, både
for at kontrollere status quo i forhold til de mandater, der er givet til de europæiske
standardiseringsorganer, og for at undersøge det hensigtsmæssige i at overføre den meddelte
aktivitet til europæisk plan. Kommissionen rejste spørgsmål om 29 meddelelser inden for
byggeri, maskiner og personlige værnemidler.
5.4
Konklusion vedrørende udnyttelsen af informationerne
Følgende synspunkter kan fremføres som afslutning på dette afsnit om udnyttelsen af de
informationer, der indhentes:
– Forenklingen af proceduren, der blev indført fra og med 1998 ved direktiv 94/10/EF, har
skabt de fornødne forudsætninger for, at oplysningerne kan udnyttes bedre, idet det store
antal oplysninger er blevet reduceret, og man i højere grad kan koncentrere sig om de
væsentlige oplysninger. Denne forenkling har imidlertid ikke forbedret formidlingen af
oplysninger på nationalt plan eller anvendelsen af artikel 4. Udnyttelsen synes især at være
afhængig af CEN-medlemmernes generelle holdning over for informationsproceduren.
Som eksempel kan nævnes Frankrig, hvor man har en aktiv politik med hensyn til
formidling af oplysninger.
– Kommissionen erindrer om, at der efter dens opfattelse fortsat er behov for supplerende
foranstaltninger for at sikre en mere effektiv udnyttelse på nationalt plan. Trods CEN's
forvaltningscenters store indsats er der især behov for en systematisk og vedvarende
indsats for at forbedre de meddelte oplysninger. Formidlingen af oplysninger vil kunne
forbedres ved at anvende avancerede formidlingsteknikker og ved at tydeliggøre
procedurens fordele for erhvervslivet. Man kan f.eks. forestille sig, at meddelelserne
lægges ud på et websted, om muligt med åben og gratis adgang. Et sådant
formidlingsværktøj kan suppleres med et modul på webstedet, der giver mulighed for at
indsamle bemærkninger eller anmodninger om information fra interesserede parter. Denne
indsamling, og om muligt evalueringen af disse bemærkninger, kan foretages af den
nationale organisation i det land, der har udarbejdet bemærkningerne. I dette tilfælde kan
CEN-medlemmernes koordinerende rolle på nationalt plan opretholdes.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0016.png
6.
6.1
G
ENERELLE INFORMATIONER OM STANDARDISERINGSAKTIVITETERNE
Informationsbehovet hos alle interesserede parter
Informationen om de nye standardiseringsaktiviteter udgør kun en begrænset del af de
samlede oplysninger om standardiseringsaktiviteterne. Der er et generelt problem med
informationen om de vedtagne nationale standarder og samtlige både igangværende og
vedtagne standardiseringsaktiviteter på europæisk og internationalt plan.
Især bør der i forbindelse med udarbejdelsen af standarder gøres en indsats for at forbedre
informationen om og hensynet til forbrugernes interesser samt miljøbeskyttelsen.
Som Kommissionen flere gange har anført, er det nødvendigt at stille egnede informationer
om alle standardiseringsaktiviteter til rådighed for alle interesserede parter, og dette på
rimelige vilkår. Et af standardiseringssystemets grundlæggende kendetegn bør være
standardiseringsaktiviteternes tilgængelighed og gennemsigtighed. Der skal gøres en
permanent indsats på både nationalt og europæisk plan for at opfylde alle de interesserede
parters behov for information.
6.2
Websteder, som støttes af Kommissionen
På opfordring af Kommissionen iværksatte de tre standardiseringsorganisationer i 1998 de
nødvendige edbmæssige arbejder for at lave en fælles hjemmeside på nettet. Denne enkelte
portal på nettet skal give alle eksterne brugere mulighed for at få oplysninger om
igangværende eller afsluttede standardiseringsarbejder på europæisk niveau inden for
rammerne af direktiverne efter den såkaldte nye metode.
Den fælles hjemmeside gør det også muligt at få let adgang til de tre europæiske
standardiseringsorganisationers egne hjemmesider samt til Kommissionens websteder. På
disse kan man i øvrigt allerede bl.a. finde den fulde tekst til de pågældende direktiver samt
referencerne til de harmoniserede standarder i henhold til disse direktiver. Det fælles websted
findes på følgende adresse:
http://www.NewApproach.org.
Dette websteds store succes kan
aflæses af besøgsstatistikkerne: omkring 9 000 forskellige personer besøger hver måned
webstedet, og antallet af besøgte sider ligger på omkring 40 000 pr. måned. Der gøres
ligeledes opmærksom på succesen for det websted, hvor der findes henvisninger til de
harmoniserede standarder i henhold til direktiverne under den nye metode, som offentliggøres
i EUT. Der er tale om webstedet
http://europa.eu.int/comm/enterprise/newapproach/standardization/harmstds/index.html.
6.3
Informationsprodukter fra de europæiske standardiseringsorganisationer
I mellemtiden har de tre europæiske standardiseringsorganisationer offentliggjort flere
publikationer (på traditionelle og elektroniske medier) med en beskrivelse af deres
igangværende aktiviteter, vedtagne standarder samt en liste over gennemførelser på nationalt
plan. De har desuden oprettet hvert deres websted på internettet med links til medlemmernes
websteder.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
P
ROGRAMMERINGS
-
OG STANDARDISERINGSMANDATER
Det stående udvalg har i perioden 1999 til 2001 i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv
98/34/EF afgivet positiv udtalelse om henholdsvis 24, 16, og 7 mandater. En stor del (27) af
disse 47 mandater vedrører gennemførelsen af direktiver i henhold til den nye metode og
navnlig direktiv 89/106/EF om byggevarer. Der er ligeledes afgivet forskellige andre
standardiseringsmandater med henblik på at støtte andre fællesskabspolitikker (se bilag 1.12
til 14):
– Syv anmodninger om standardisering vedrører forbrugerbeskyttelse.
– Seks mandater vedrørende energipolitikken med hensyn til nedsættelse af forbruget og
alternative energiformer.
– Der blev også givet fire mandater hovedsagelig til CEN til støtte for direktiver på
miljøområdet.
– Det bemærkes ligeledes, at der i 2001 blev afgivet et særligt mandat vedrørende humanitær
minerydning.
Denne oversigt viser, at Kommissionen i stadig højere grad anvender standardisering til at
gennemføre de forskellige fællesskabspolitikker. Denne fremgangsmåde med større
anvendelse af standardisering inden for Fællesskabets forskellige politikområder blev igen
bekræftet i Rådets konklusioner af 1. marts 2002 (EUT af 15.03.2002 - tredje afsnit i
konklusionerne).
8.
8.1
F
ORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF PROCEDUREN
Forbedringer på europæisk plan
På standardiseringsområdet medførte direktiv 94/10/EF en kraftig forenkling af proceduren i
direktiv 83/189/EØF (disse tekster blev kodificeret i direktiv 98/34/EF). Dette har gjort det
muligt at kontrollere omfanget og dermed den fysiske behandling af meddelelserne samt
undersøgelsen af deres kvalitet og indhold.
CEN's forvaltningscenter har gennemført flere foranstaltninger hovedsagelig i 1995 for at
forbedre kvaliteten af de meddelte oplysninger, som f.eks. fastsættelse af præcise regler, et
bevidstgørelsesseminar og udarbejdelse af et kvalitetsstyringssystem på centralt niveau.
CEN's årsberetninger indeholder systematisk en detaljeret undersøgelse af kvaliteten af de
modtagne meddelelser og gør det således muligt at foretage en meget nyttig evaluering af
kvaliteten. Det vides ikke, om der på nationalt plan har været gennemført specifikke
foranstaltninger for at forbedre kvaliteten. Det skal dog understreges, at de aktioner, som
CEN's forvaltningscenter har iværksat, ikke ville have bragt positive resultater, hvis CEN's
medlemmer ikke havde samarbejdet aktivt. CENELEC's "Vilamoura-procedure" er ret streng
med hensyn til kvaliteten af oplysningerne, som i øvrigt ikke er særlig omfattende.
CEN's analyse af kvaliteten af de meddelelser, der er fremsendt i perioden 1999-2001, samt
evalueringen af udnyttelsen af de indsamlede oplysninger i denne periode, viser imidlertid, at
der sker en forholdsvis langsom forbedring på det kvalitative plan. Navnlig meddelelsernes
faldende kvalitet i 2001 viser, at man skal være yderst opmærksom. Der bør derfor
opretholdes et strengt kvalitetsstyringssystem, og alle nye foranstaltninger på dette område
hilses velkommen. Blandt de mulige foranstaltninger, som allerede blev foreslået i den
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foregående rapport, kan nævnes en hyppigere rapportering om kvaliteten af de indkomne
oplysninger. Man kan desuden forestille sig en detaljeret gennemgang af de hyppigst
forekommende og væsentligste problemer. Dette bør give mulighed for målrettede
foranstaltninger, enten i henhold til land eller problemets art, som f.eks. projektbeskrivelsen.
8.2
Forbedringer på nationalt plan vedrørende meddelelser
På nationalt plan er det først og fremmest op til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger, så
deres nationale standardiseringsorganisation kan opfylde de forpligtelser, der er indeholdt i de
nye regler i direktivet og de regler, der er fastsat inden for de europæiske
standardiseringsorganisationer.
De nationale organisationer bør på deres side undersøge behovet for at revidere og tilpasse
deres meddelelsessystem, især med hensyn til kvalitet og fremsendelse inden for de fastsatte
frister. Den foretagne analyse bekræfter endnu en gang, at der er vedvarende problemer på
dette niveau.
8.3
Forbedringer på nationalt plan vedrørende informationsformidling
Hvad angår udnyttelsen af oplysningerne er det nødvendigt at undersøge det nuværende
formidlingssystem endnu en gang. For at lette kommunikationen og gøre oplysningerne mere
attraktive bør der indføres ny, webbaseret teknologi for meddelelserne og formidlingen af de
konsoliderede oplysninger. Kommissionen anbefaler ligeledes, at oplysningerne om
CENELEC-medlemmernes nye initiativer bør integreres i CEN's oplysninger. Denne
anbefaling kræver ikke nogen integration mellem de to systemer eller en tilpasning af
CENELEC's procedurer, men vil kunne sikre et fuldstændigt overblik for de potentielle
brugere og derved gøre proceduren mere gennemsigtig for omverdenen.
Revisionen af CEN's nuværende formidlingssystem skal også gøre det muligt på ny at vække
alle berørte miljøers interesse for de oplysninger, der fremkommer ved proceduren for
standarder. Der kunne også iværksættes en bevidstgørelsesaktion på europæisk og nationalt
plan.
9.
K
ONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
Man kan konstatere en fortsat faldende tendens for antallet af nye nationale
standardiseringsaktiviteter. Dette skyldtes først og fremmest indførelsen af den forenklede
procedure for nogle år siden, hvori det kun kræves, at nye, udelukkende nationale aktiviteter
anmeldes. Den anden årsag til dette fald er den faktiske nedgang i antallet af nye nationale
initiativer. Antallet af disse initiativer er imidlertid stadig højt (navnlig i Tyskland). I den
pågældende periode er der i gennemsnit blevet iværksat 1 400 nationale initiativer pr. år i
forhold til 1 587 på europæisk plan. For alle CEN's medlemmer er de væsentligste områder
for den nationale standardisering fortsat levnedsmidler, byggevarer og luftfart.
Takket være de forskellige foranstaltninger, som CEN's forvaltningscenter har iværksat i nært
samarbejde med de nationale standardiseringsorganisationer, er meddelelsernes kvalitet blevet
forbedret, men ikke så meget som forventet. Det er nødvendigt med en permanent indsats
samt tilstrækkelige ressourcer, hvis det skal sikres, at oplysningernes kvalitet er
tilfredsstillende. Kvaliteten, som er en absolut betingelse for en bedre anvendelse og
udnyttelse af de foreliggende oplysninger, kan desuden fremmes ved at forbedre
kommunikationsmetoderne og præsentationen af de indsamlede oplysninger ved hjælp af ny
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
teknologi. Målrettede foranstaltninger vedrørende kvalitetssikring vil ligeledes være
hensigtsmæssige.
Udnyttelsen af de oplysninger, der er indhøstet på grundlag af artikel 4 i direktiv 98/34/EF, er
fortsat marginal, især hvad angår deltagelsen i nationale projekter og anmodningerne om
overførsel af disse aktiviteter til europæisk plan. Desuden synes der ikke at være
tilstrækkelige midler til rådighed for anvendelse af denne procedure til at kontrollere den
status quo-frist, som fastsættes ved udstedelsen af et (europæisk) standardiseringsmandat.
Informationsproceduren på standardiseringsområdet er således ikke præget af større
effektivitet. Det seneste spørgeskema i denne forbindelse viser desuden, at der kun foregår en
aktiv formidling i nogle enkelte lande. Det er absolut nødvendigt, at der finder en generel og
brugervenlig formidling sted. En sådan formidling, kombineret med et system for indsamling
af bemærkninger og anmodninger, bør kunne øge procedurens effektivitet på
standardiseringsområdet.
Det vil ligeledes være ønskeligt at undersøge interessen for og den direkte og indirekte
nytteværdi af denne procedure for de forskellige markedsaktører. I første række er det op til
alle de berørte parter at overveje disse aspekter og gøre status. Det skal imidlertid bemærkes,
at der er en stor mulighed for, at en sådan manglende overvågningsmekanisme for de
nationale aktiviteter igen kan medføre risiko for at forstyrre det indre markeds funktion. På
dette grundlag bør man bestemt bevare denne procedure, men det er nødvendigt at tilføre den
flere midler for at styrke den på europæisk og nationalt plan med henblik på at øge dens
effektivitet.
Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved den juridiske ramme. Det må erkendes, at den
europæiske standardisering har udviklet sig kraftigt, siden proceduren blev indført i 1983.
Siden da er der sket en kraftig mobilisering af ekspertressourcer fra det nationale niveau til det
europæiske niveau. Den europæiske standardisering dækker nu en lang række forskellige
områder, som tidligere var omfattet af nationale standarder. Man kan ligeledes gå ud fra, at
standardiseringsorganisationerne nu af sig selv kontrollerer, hvorvidt deres nationale
standardiseringsplaner skal forelægges direkte på europæisk eller endda på internationalt plan.
Det vil således være hensigtsmæssigt at overveje en lempelse af den juridiske ramme for
informationsproceduren på standardiseringsområdet i forbindelse med revisionen af direktiv
98/34/EF.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0020.png
Del II: Meddelelsesproceduren vedrørende tekniske forskrifter
1.
I
NDLEDNING
På de følgende sider beskrives udviklingen inden for meddelelsesproceduren i henhold til
direktiv 98/34/EF for tekniske forskrifter. Systemet blev indført i 1983 ved direktiv
83/189/EØF og har bevaret hele sin originalitet. Den har gjort det muligt at forhindre, at der
opstår nye handelshindringer på det indre marked, idet der lægges vægt på gennemsigtighed,
dialog, forebyggelse og gensidig kontrol.
Den 5. august 1999 blev proceduren i henhold til direktiv 98/34/EF udvidet til at omfatte
informationssamfundets tjenester
4
. Direktivet vil fremover komme til at spille en større rolle
som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union. I det perspektiv kan direktivet vise sig at
blive et afgørende instrument med henblik på at sikre, at det udvidede indre marked kommer
til at fungere korrekt.
2.
K
ORTFATTET BESKRIVELSE AF PROCEDUREN
Nedenstående beskrivelse af proceduren i 98/34/EF er delt op i to. Den første del indeholder
en generel fremstilling af denne procedure på produktområdet, mens den anden del indeholder
en beskrivelse af de særlige bestemmelser for informationssamfundets tjenester; proceduren
inden for denne sektor adskiller sig i øvrigt en smule fra proceduren for produkter.
2.1.
Generel beskrivelse af proceduren i 98/34/EF på produktområdet
I henhold til artikel 8, stk. 1 i direktiv 98/34/EF, skal medlemsstaterne fremsende ethvert
udkast til teknisk forskrift til Kommissionen.
Fra det tidspunkt, hvor udkastet er blevet meddelt Kommissionen, påbegyndes en status quo-
periode på 3 måneder, hvor den medlemsstat, som har fremsendt meddelelsen, ikke kan
vedtage den pågældende tekniske forskrift. Formålet med status quo-perioden er at give de
øvrige medlemsstater og Kommissionen mulighed for at undersøge det pågældende projekt og
reagere hensigtsmæssigt på det. Resultatet af denne konsultationsprocedure mellem den
medlemsstat, der har fremsendt en meddelelse, de øvrige medlemsstater og Kommissionen,
afgør, hvordan den notificerende stat kan behandle udkastet til teknisk forskrift.
Der kan være tale om følgende muligheder:
– Medlemsstaterne og/eller Kommissionen ønsker ikke at fremsende reaktioner. I så fald kan
den notificerende medlemsstat vedtage udkastet til lovgivning, så snart status quo-perioden
på tre måneder er udløbet.
4
Denne udvidelse blev gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli
1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder
og forskrifter, EFT L 217 af 5.8.1998.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Medlemsstaterne og/eller Kommissionen fremsætter bemærkninger i henhold til direktivets
artikel 8, stk. 2. Den notificerende medlemsstat skal så, i det omfang det er muligt, tage
hensyn til disse bemærkninger ved det videre arbejde med udarbejdelsen af den tekniske
forskrift.
– Når medlemsstaterne og/eller Kommissionen finder, at udkastet til den planlagte
foranstaltning indeholder aspekter, som eventuelt kan skabe hindringer for varernes frie
bevægelighed, kan de i henhold til direktivets artikel 9, stk. 2, fremsætte en udførlig
udtalelse. I så fald udsætter den pågældende medlemsstat i princippet vedtagelsen af
udkastet i 6 måneder at regne fra meddelelsestidspunktet og underretter Kommissionen
om, hvordan den agter at reagere på den pågældende udførlige udtalelse.
– Når Kommissionen meddeler, at den har til hensigt at fremsætte et forslag til eller at
vedtage en bindende fællesskabsretsakt inden for det område, som det meddelte udkast
vedrører, eller når den konstaterer, at det meddelte udkast vedrører et emne, som er
omfattet af et forslag til bindende fællesskabsretsakt, som Rådet har fremsat, skal den
notificerende medlemsstat i henhold til direktivets artikel 9, stk. 3 og 4, udsætte
vedtagelsen af den pågældende tekniske forskrift i 12 måneder regnet fra datoen fra
Kommissionens modtagelse af meddelelsen. Denne status quo-periode kan i henhold til
direktivets artikel 9, stk. 5, forlænges til 18 måneder, hvis Rådet fastlægger en fælles
holdning inden for fristen på 12 måneder. Den forlængede status quo-periode ophører
automatisk, hvis Kommissionen giver afkald på sit forslag eller trækker det tilbage, eller
når den pågældende fællesskabsretsakt vedtages.
Artikel 9, stk. 7, omhandler en procedure, der kan anvendes af presserende grunde, som gør
det muligt på visse betingelser at vedtage nationale udkast øjeblikkeligt. Hvis en medlemsstat
ønsker at vedtage en teknisk forskrift af presserende grunde, som skyldes en alvorlig og
uforudsigelig situation, som vedrører menneskers og dyrs sundhed, beskyttelse af plantelivet
eller befolkningens sikkerhed, kan den anmode om at kunne anvende denne procedure uden at
skulle overholde status quo-perioden. Af meddelelsen skal det fremgå, hvad der har berettiget
medlemsstaten til at træffe de pågældende foranstaltninger så hurtigt, og Kommissionen
udtaler sig derpå om, hvorvidt den finder, at det er berettiget at anvende hasteproceduren.
I artikel 8, stk. 3, er det fastsat, at den endelige tekst til den meddelte lovgivning straks skal
fremsendes til Kommissionen.
Kommissionen spiller en afgørende rolle i procedurens forløb. Den er ansvarlig for at
videresende de meddelte projekter til medlemsstaterne samt andre meddelelser mellem
Kommissionen og medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne indbyrdes. Den forestår
ligeledes oversættelse af disse tekster, så proceduren kan fungere tilfredsstillende.
Det stående udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne (i henhold til direktivets
artikel 5), er et rådgivende organ, som mødes ca. to gange i kvartalet og spiller en væsentlig
rolle i forbindelse med overvågningen af, hvorledes proceduren forløber og behandlingen af
de forskellige spørgsmål, som meddelelserne giver anledning til.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0022.png
2.2.
Kendetegn ved proceduren for informationssamfundets tjenester
Direktiv 98/48/EF, som trådte i kraft den 5. august 1999, medførte en betydelig udvidelse af
anvendelsesområdet for direktiv 98/34/EF. Som følge af den hastige udvikling inden for
informationssamfundets tjenester og de nationale lovgivningsaktiviteter, der ledsager denne
udvikling, har man fundet det hensigtsmæssigt ligeledes at indføre et meddelelsessystem for
denne type af tjenester
5
.
Anvendelsesområde
I henhold til artikel 1, stk. 2, i direktiv 98/34/EF (som ændret ved direktiv 98/48/EF), er
direktivet rettet mod "enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der
normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning
fra en tjenestemodtager". Dette betyder, at tv-radiospredning i henhold til artikel 1, punkt a), i
direktiv 89/552/EØF om udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed falder uden for
anvendelsesområdet, idet den ikke formidles på individuel anmodning fra en
tjenestemodtager.
Der findes visse undtagelser fra anvendelsesområdet (artikel 1, stk. 2 og 5, i direktiv
98/34/EF). Direktivet finder således ikke anvendelse for regler vedrørende spørgsmål, der er
omfattet af fællesskabslovgivning på telekommunikationsområdet som defineret i direktiv
90/387/EØF om oprettelse af et indre marked for teletjenester ved gennemførelse af
tilrådighedsstillelse af åbne net og heller ikke bestemmelser vedrørende spørgsmål, der er
omfattet af fællesskabslovgivning for finansielle tjenesteydelser. Endelig er bestemmelserne
om regulerede markeder i henhold til definitionen i direktiv 93/22/EØF om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer fritaget for meddelelsespligten (eneste
forpligtelse inden for denne sektor vedrører meddelelsen af vedtagne tekster).
Der er således grund til at erindre om, at telekommunikationstjenester og finansielle
tjenesteydelser som sådan ikke er udelukket fra direktiv 98/34/EF's anvendelsesområde. Der
er blot medtaget visse undtagelser i de anførte bestemmelser, idet der netop på disse to
områder findes et stort antal spørgsmål, der er harmoniseret, og som falder inden for en
lovgivningsmæssig ramme, der allerede er tilstrækkeligt veldefineret på fællesskabsplan.
Udelukkelsen af de regulerede markeder skyldes behovet for hurtigst muligt at få vedtaget
fællesskabsakter vedrørende onlinetjenester for finansielle markeder med stor mobilitet og
kraftigt flow, og som er kendetegnet af situationer, der kan udvikle sig pludseligt og
uforudsigeligt.
Forskrifterne vedrørende tjenester defineres i artikel 1, stk. 5, i direktiv 98/34/EF som "et krav
af generel karakter vedrørende adgang til at optage og udøve virksomhed i forbindelse med
tjenester, der er omhandlet i denne artikels nr. 2 [informationssamfundets tjenester], navnlig
bestemmelser vedrørende tjenesteyderen, tjenesterne og tjenestemodtageren, dog undtaget
forskrifter, der ikke specifikt tager sigte på de i samme nr. definerede tjenester".
5
For nærmere oplysninger om anvendelsen af meddelelsesproceduren for informationssamfundets
tjenester henvises til Kommissionens seneste rapport "Evaluering af anvendelsen af direktiv 98/34/EF
for informationssamfundets tjenester", KOM(2003) 69 endelig af 13.02.2003, samt Vademecum
vedrørende direktiv 98/48/EF (http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris/vade9848/index_fr.pdf).
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Betegnelsen "krav af generel karakter" indebærer, at foranstaltninger, der ikke sigter mod
fastsættelse af abstrakte og generelle krav, men i stedet er rettet direkte og individuelt mod
bestemte enkelte modtagere, som f.eks. administrative eller juridiske beslutninger i
enkelttilfælde (jf. tildeling af licenser til en eller flere enkeltoperatører), ikke er omfattet.
En forskrift tager ikke "specifikt" sigte på de pågældende tjenester, "når den kun indirekte
eller tilfældigt vedrører disse tjenester" (artikel 1, stk. 5, femte afsnit, andet led). Direktivet
indeholder således krav om meddelelse af udkast til lovgivning, som gennem deres
begrundelse, deres indhold og deres formål har til hensigt eksplicit og målrettet i deres helhed
eller gennem visse enkelte bestemmelser at give forskrifter for informationssamfundets
tjenester. Dette omfatter således ikke kun lovgivningstekster, der i deres helhed er rettet mod
informationssamfundets tjenester, men ligeledes retsakter, hvoraf kun en del (måske kun én
artikel eller ét stykke) konkret vedrører informationssamfundets tjenester (jf. artikel 1, stk. 5,
femte afsnit, første led). Som ved tekniske forskrifter skal forskrifter vedrørende tjenester, der
reelt er obligatoriske, meddeles.
Man kan f.eks. nævne følgende eksempler på foranstaltninger, der vil kunne betragtes som
forskrifter for informationssamfundets tjenester:
– foranstaltninger vedrørende adgangsbetingelser for en onlineaktivitet;
– foranstaltninger vedrørende betingelser for udøvelsen af en onlineaktivitet;
– foranstaltninger vedrørende leverandøren af onlinetjenester;
– foranstaltninger vedrørende levering af onlinetjenester;
– foranstaltninger vedrørende modtageren af onlinetjenester;
– foranstaltninger vedrørende tjenester, der reelt er obligatoriske (f.eks. en forordning med
henvisning til ikke-lovgivningsmæssige tekster eller til en adfærdskodeks for branchen i
forbindelse med levering af onlinetjenester, hvor operatørerne anses for at overholde
lovgivningen, hvis de overholder adfærdskodeksen; en frivillig aftale, hvor en offentlig
myndighed er part, og som har til formål at sikre overholdelsen af forskrifter for tjenester;
osv.).
Procedureforskrifter
Procedureforskrifterne for udkast til forskrifter for informationssamfundets tjenester følger i
store træk udkastene til forskrifter vedrørende produkter. Der findes imidlertid visse forskelle:
– For det første vedrørende afgivelse af en udførlig udtalelse (artikel 9, stk. 2). En sådan
udtalelse kan afgives, hvis Kommissionen eller en medlemsstat finder, at "den påtænkte
foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for den fri
udveksling af tjenester eller for etableringsfriheden for tjenesteydere inden for det indre
marked". Vedrørende forskrifter for produkter kan den berørte medlemsstat udsætte
vedtagelsen af udkastet med seks måneder regnet fra datoen for meddelelsen. For
forskrifter vedrørende tjenester er denne frist forkortet til fire måneder.
– For det andet har medlemsstaterne inden for produktsektoren pligt til at udsætte
vedtagelsen af et udkast til forskrifter med 12 måneder, hvis Kommissionen meddeler, at
den har til hensigt at foreslå eller vedtage en bindende fællesskabsakt, eller når den
konstaterer, at udkastet vedrører samme emne som et forslag til fællesskabsakt, der er
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0024.png
forelagt for Rådet (artikel 9, stk. 3 og 4), mens der for forskrifter vedrørende tjenester kun
er mulighed for udsættelse i 12 måneder i sidstnævnte tilfælde (artikel 9, stk. 4). Desuden
er en sådan udsættelse kun mulig, hvis det meddelte udkast indeholder bestemmelser, der
ikke er i overensstemmelse med indholdet i Kommissionens forslag (betragtning 23 i
direktiv 98/48/EF).
– For det tredje kan man ikke blot påberåbe sig hasteproceduren (artikel 9, stk. 7) for
forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester "af presserende grunde, der
skyldes en alvorlig, uforudsigelig situation, og som vedrører beskyttelse af menneskers og
dyrs sundhed, beskyttelse af plantelivet eller befolkningens sikkerhed" (der er tale om de
samme omstændigheder som for produkter), men ligeledes af "presserende grunde, der
skyldes en alvorlig, uforudsigelig situation, og som vedrører […] den offentlige orden, især
beskyttelse af mindreårige". Endelig kan man påberåbe sig hasteproceduren for
informationssamfundets tjenester i forbindelse med forskrifter om finansielle
tjenesteydelser "af presserende grunde, der skyldes en alvorlig situation, som vedrører
beskyttelsen af det finansielle systems sikkerhed og integritet, navnlig beskyttelsen af
indskydere, investorer og forsikringstagere".
3.
S
TATISTISK OVERSIGT
I dette kapitel gives en statistisk oversigt over udviklingen i antallet af indkomne meddelelser,
deres fordeling på medlemsstater og på sektor. Der fremlægges ligeledes oplysninger om de
forskellige typer af reaktioner (bemærkninger, udførlige udtalelser og "blokeringer"). Et sidste
afsnit drejer sig om anvendelsen af hasteproceduren i henhold til direktiv 98/34/EF.
3.1.
Antallet af meddelelser
Statistikkerne i tabellen i bilag 2.1. viser, at Kommissionen modtog 591 udkast til tekniske
forskrifter i 1999, 751 i 2000 og 530 i 2001. Det kan konstateres, at den generelle tendens i
antallet af modtagne meddelelser pr. år er voksende fra 1999 til 2000 (+24,3 %). Derimod kan
der konstateres et fald i 2001, som især skyldtes et betydeligt fald i antallet af meddelte udkast
på telekommunikationsområdet (fra 186 i 2000 til 47 i 2001). Dette fald skyldes igen, at
medlemsstaterne allerede i 2000 efter ikrafttrædelsen af direktiv 99/5/EF om radio- og
teleterminaludstyr havde meddelt et betydeligt antal luftgrænseflader
6
.
Generelt kan man imidlertid konstatere en bølge af "gen-regulering" i medlemsstaterne, som
især skyldes teknologiske fremskridt og et ønske om at styrke kontrollen på sundhedsområdet,
især levnedsmiddelområdet ("in dubio pro dubio").
3.2.
Opdeling efter land
Som det fremgår af diagram 1 (og af skemaet i bilag 2.2.), er flertallet af de udkast til
forskrifter, der er blevet meddelt fra 1999-2001, blevet fremsendt af Nederlandene og Østrig.
I 2000 skete der en bemærkelsesværdig stigning i antallet af meddelelser fra Danmark og Det
Forenede Kongerige (Danmark: 43 i 1999 og 114 i 2000; Det Forenede Kongerige 49 i 1999
og 95 i 2000). Stigningen i antallet af meddelelser fra Danmark og Det Forenede Kongerige i
det år skyldes især en stigning i antallet af meddelelser inden for telekommunikations- og
6
Disse grænseflader skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse
af udstyrets overensstemmelse, EFT L 91 af 7.4.1999.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0025.png
transportsektoren. I 2001 nærmer statistikken sig imidlertid igen tallene fra 1999:
Nederlandene indtager igen førstepladsen (med 98 meddelelser), Frankrig og Tyskland ligger
fortsat blandt de fire lande, der meddeler flest projekter (henholdsvis 55 og 50 meddelelser).
En tendens er blevet tydeligere siden 1999, nemlig et betydeligt antal meddelelser fra Østrig
(69 i 1999, 138 i 2000 og 75 i 2001).
Diagram 1
Meddelelser fordelt efter medlemsstat
140
120
100
80
60
1999
2000
2001
40
20
0
Luxembourg
Danmark
Frankrig
Belgien
Grækenland
Italien
Irland
Finland
Tyskland
Portugal
Spanien
Sverige
Østrig
Nederlandene
Det Forenede
Kongerige
3.3
Opdeling efter sektor
En opdeling efter sektor (se diagram 2 og de tre tabeller i bilag 2.3.
7
) viser, at som i perioden
mellem 1995 og 1998 ligger de fleste meddelelser mellem 1999 og 2001 i følgende fem
sektorer: landbrug og levnedsmidler (18,9 %), telekommunikation (15,9 %), transport
(15,2 %), bygge og anlæg (14,7 %) og den mekaniske industri (6,7 %). Derimod udgør disse
fem sektorer for første gang siden 1992 mindre end 75 % af det samlede antal meddelelser,
hvilket især skyldes miljøområdets voksende betydning (5,9 % af det samlede antal
meddelelser mellem 1999 og 2001).
7
I disse diagrammer og tabeller vedrører sundhedssektoren/medicinsk udstyr hovedsagelig medicinske
anordninger.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0026.png
Diagram 2
Medlemsstaternes meddelelser, fordelt efter sektor, 1999-2001
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1999
2000
2001
Selv om sektoren for landbrug og levnedsmidler viste procentvise udsving i perioden fra 1999
til 2001 (fra 21,1 % i 1999 til 16,9 % i 2000 og igen 19,1 % i 2001), har den ligget på et højt
niveau med hensyn til antallet af meddelelser (henholdsvis 125, 127 og 108 meddelelser i
1999, 2000 og 2001) og lå endda forrest i 2001. Efter et fald mellem 1996 og 1998 lagde
telekommunikationssektoren sig i spidsen i 2000 og fik dermed voksende betydning, som dog
mindskedes igen i 2001. Transportsektoren ligger stabilt på et højt niveau. Bygge- og
anlægssektoren har været kendetegnet af en kraftig procentvis stigning (henholdsvis 12,3 %,
14,5 % og 18,7 % i 1999, 2000 og 2001). Den mekaniske industri her derimod udvist en
kraftigt faldende tendens (fra 10,3 % i 1999 til 4,4 % i 2001) efter et kortvarigt opsving i 1998
(17 %).
Dette bekræfter, at medlemsstaterne i perioden mellem 1999 og 2001 især lovgav for at tage
højde for de teknologiske fremskridt og for at styrke kontrollen på levnedsmiddelområdet.
Behovet for sikkerhed var ligeledes tydeligt i transportsektoren.
De teknologiske fremskridt ledsages ligeledes af, at proceduren vedrørende
informationssamfundets tjenester er ved at komme i gang: 23 meddelte udkast på dette
område i 2000 og 25 i 2001
8
inden for komplekse temaer som elektronisk signatur,
bekæmpelse af IT-kriminalitet, elektronisk handel, beskyttelse af mindreårige i forbindelse
med kommunikation samt domænenavne. Sektorer, hvor teknologiske og juridiske fremskridt
fuldt ud retfærdiggør indførelsen af en effektiv mekanisme til forudgående information, et
partnerskab for administration og kontrol, navnlig med henblik på at sikre udøvelsen af
grundlæggende rettigheder og friheder.
8
Det er vanskeligt at sammenligne med 1999, idet direktiv 98/48/EF, hvormed direktiv 98/34/EF blev
udvidet til informationssamfundets tjenester, først trådte i kraft den 5. august 1999.
Le
va
re
ro
du
sk
kte
old
ep
r
nin
ræ
gs
pa
-o
rat
De
er
n m g fri
tid
ek
su
an
ds
En
isk
t
erg
ei
nd
i, m
ine ustri
Su
ral
M
nd
er,
ilj
he
ø,
do
em træ
gm
ba
lla
ed
ge
ici
ns
ku
ds
t
Tr
Te
an y
lek
sp
om
or
t
In
mu
fo
nik
rm
ati
ati
on
on
ssa
Di
ve
mf
rse
un
de
ts
tje
ne
st
Hu
sh
ac
eu
ti
ep
an
læ
og
ge
ri
By
g
idl
vn
e
ds
m
er
o
gl
Fa
rm
Ke
m
isk
an
db
ru
gs
g
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0027.png
3.4.
Opdeling efter reaktion
Generelt kan man konstatere en faldende andel af meddelelser, der fremkalder en reaktion fra
Kommissionens side. Disse reaktioner har haft form af bemærkninger, begrundede udtalelser
eller meddelelse om planer om at foreslå, vedtage eller fremlægge en fællesskabsretsakt (jf.
diagram 3). Det sker også ofte, at en meddelelse giver anledning til en kombination af flere
reaktioner fra Kommissionens side.
Diagram 3
Antal reaktioner, fordelt efter type, 1999-2001
300
250
200
150
1999
2000
2001
100
50
0
8.2 MS
8.2 EF
9.2 MS
9.2 EF
9.3
9.4
Signaturforklaring
8.2 :
bemærkninger
9.2 :
udførlige udtalelser
9.3 og 9.4: blokering
I perioden 1995, 1996, 1997 og 1998 lå Kommissionens reaktionsprocent på henholdsvis
49,7 %, 63,1 %, 46,5 % og 38,5 %. Denne tendens blev bekræftet i 1999, hvor procentsatsen
var 34,2 %. Selv om det samlede antal steg en smule i 2000 til 39,8 %, bør man dvæle lidt ved
typen af reaktioner.
I 2000 fremsatte Kommissionen bemærkninger til 32,2 % af de indkomne meddelelser mod
26,2 % i 1999 og 27 % i 1998; den fremsatte kun udførlige udtalelser vedrørende 6,5 % mod
7,2 % i 1999, hvilket giver et gennemsnit på 6,8 % (denne sats lå på 14,6 % i perioden fra
1995 til 1998 og på 31 % for perioden mellem 1992 og 1994). Dette fald i antallet af udførlige
udtalelser kan forklares som resultatet af Kommissionens pædagogiske indsats gennem flere
år over for medlemsstaterne.
Kvalitetsforbedringen for de meddelte tekniske forskrifter kan ligeledes aflæses af det
samlede antal udførlige udtalelser fra medlemsstaterne; tallet er faldet fra 15,7 % af de
meddelte udkast i 1999 til 12,6 % i 2000.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2001 kan man derimod ikke længere konstatere denne tendens i retning af en fortsat
forbedring af lovgivningens kvalitet. Antallet af reaktioner fra Kommissionen steg betydeligt.
Den fremsatte udførlige udtalelser til 11,7 % af de indkomne meddelelser (gennemsnittet
mellem 1999 og 2000 var 6,8 %). Den fremsatte ligeledes bemærkninger til 27,7 % af
meddelelserne. Medlemsstaterne fremsatte udførlige udtalelser til 16,9 % af meddelelserne
(mod 12,6 % i 2000).
Denne tendens skyldes tilsyneladende bl.a., at medlemsstaterne forsøger at tage højde for den
teknologiske udvikling ved at foreslå ny lovgivning, der er mere og mere kompleks og
dermed også en kilde til hindringer for varers fri bevægelighed og for fri levering af
informationssamfundets tjenester.
I løbet af perioden fra 1999-2001 har Kommissionen i 31 tilfælde anvendt stk. 3-5 i artikel 9 i
direktiv 98/34/EF. I henhold til disse bestemmelser er en medlemsstat forpligtet til at
overholde en status quo-frist på et år regnet fra tidspunktet for meddelelse af udkastet, når
Kommissionen meddeler, at den har til hensigt at foreslå eller vedtage en bindende
fællesskabsretsakt i henhold til artikel 249 (tidl. artikel 189) i traktaten, eller hvis den
konstaterer, at udkastet vedrører et spørgsmål, der er omfattet af et sådant forslag. Der var tale
om fire sådanne "blokeringer" i 1999, otte i 2000 og 19 i 2001. Det skal bemærkes, at ud af de
31 tilfælde, hvor artikel 9, stk. 3-5, i direktiv 98/34/EF, blev anvendt, vedrørte de 14 området
landbrug og levnedsmidler.
3.5.
Anvendelse af hasteproceduren
Mellem 1999 og 2001 anvendte medlemsstaterne hasteproceduren i 103 tilfælde. De således
meddelte foranstaltninger udgjorde 5,4 % af alle meddelelserne, hvilket omtrent svarer til det
antal meddelelser, som proceduren blev anvendt på mellem 1995 og 1998.
Hasteproceduren blev især anvendt inden for landbrug og levnedsmidler (52 gange) og
transportsektoren (14 gange) efterfulgt af den kemiske sektor (7 gange). Hvis man derimod
for de enkelte sektorer sammenholder antallet af meddelelser med det antal gange, hvor
hasteproceduren er blevet anvendt (jf. tabellen i bilag 2.4.), kan man konstatere, at de
sektorer, hvor man forholdsvis ofte gør brug af denne procedure, er proceduren for sundhed
og medicinsk udstyr (21,4 %) efterfulgt af landbrugs- og levnedsmiddelsektoren (14,5 %) og
derefter farmaceutiske produkter (9,4 %) og informationssamfundets tjenester (8,5 %).
Det må således konstateres, at hasteproceduren især anvendes inden for områder, som har
direkte sammenhæng med sundhedsbeskyttelse, eller som er kendetegnet af hastige
teknologiske ændringer, og som dermed udgør et problem i forhold til offentlig sikkerhed
(informationssamfundets tjenester), navnlig i perioden efter den 11. september 2001.
Kommissionen fandt, at anvendelsen af hasteproceduren var begrundet i 15 tilfælde i 1999, 13
tilfælde i 2000 og 24 tilfælde i 2001, hvilket svarer til en gennemsnitlig acceptprocent på
50,5 %. Acceptprocenten er således faldet konstant siden 1996 (fra 80 % i 1996 til 68 % i
1997 og 52,7 % i 1998). Årsagerne til dette fald er mange og komplekse. Ikke desto mindre
kan man, især for landbrugs- og fødevaresektoren (mere end 50 % af det samlede antal
hasteprocedurer), konstatere, at medlemsstaterne har påberåbt sig hasteproceduren på
områder, som allerede var genstand for omfattende regulering på fællesskabsplan.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
R
ISIKO
FOR HINDRINGER AF DET INDRE MARKEDS
KONSTATERET TAKKET VÆRE MEDDELELSESPROCEDUREN
FUNKTION
,
SOM
ER
Man kan give et samlet overblik over disse hindringer gennem en samlet statistisk oversigt
efterfulgt af en mere specifik oversigt over problemerne i forhold til artikel 28, 30, 43 og 49 i
EF-traktaten samt i forhold til afledt ret.
4.1
Samlet overblik
En sammenligning af antallet af meddelelser pr. sektor med Kommissionens eller
medlemsstaternes reaktioner for 1999 giver anledning til følgende konklusioner (se også den
første tabel i punkt 2.5 i bilaget):
– Kommissionen og medlemsstaterne udsendte flest udførlige udtalelser inden for sektoren
for sundhed og medicinsk udstyr efterfulgt af kemiske produkter, udstyr til hjem og fritid
samt levnedsmidler og landbrugsprodukter.
– Hvis man ser på alle bemærkninger og udførlige udtalelser for 1999 under ét, indtager
sundhed og medicinsk udstyr førstepladsen efterfulgt af kemiske produkter, miljø samt
levnedsmidler og landbrugsprodukter.
For 2000 (se ligeledes anden tabel i punkt 2.5 i bilaget) er situationen tilsvarende; alligevel
optræder informationssamfundets tjenester for første gang:
– Hvis man kigger på de områder, hvor Kommissionen og medlemsstaterne har fremsat flest
udførlige udtalelser, finder man først udstyr til hjem og fritid efterfulgt af
informationssamfundets tjenester, levnedsmidler og landbrugsprodukter og endelig
sundhed og medicinsk udstyr.
– Hvis man igen ser på udførlige udtalelser og bemærkninger som helhed, optræder sektoren
for sundhed og medicinsk udstyr på førstepladsen efterfulgt at kemiske produkter,
levnedsmidler og landbrugsprodukter og endelig udstyr til hjem og fritid.
I 2001 er situationen tilsvarende; alligevel indtager kategorien diverse for første gang en
fremtrædende plads (se også tredje tabel i punkt 2.5 i bilaget):
– De sektorer, hvor Kommissionen og medlemsstaterne har udsendt flest udførlige udtalelser
er sundhed og medicinsk udstyr efterfulgt af kemiske produkter, diverse samt bygge- og
anlægssektoren.
– Hvis man igen analyserer bemærkninger og udførlige udtalelser under ét, ligger sundhed
og medicinsk udstyr på førstepladsen efterfulgt af kemiske produkter, miljø og endelig
diverse.
Denne sammenligning giver mulighed for at udlede, at der oftest optræder hindringer inden
for følgende sektorer: sundhed og medicinsk udstyr, kemiske produkter, levnedsmidler og
landbrugsprodukter. Omvendt synes der at være færrest problemer inden for farmaceutiske
produkter og transport.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0030.png
Man kan ligeledes få et overblik på et andet sammenligningsgrundlag, nemlig det
retsgrundlag, som Kommissionen har anvendt i sine udførlige udtalelser. For 1999 viser det
sig, at
9
:
– 17 udførlige udtalelser er fremsat på grundlag af afledt ret (heraf i seks tilfælde på
grundlag af direktiv 89/336/EØF
10
om elektromagnetisk kompatibilitet) ;
– 30 udførlige udtalelser er sendt til medlemsstaterne på grundlag af EF-traktatens artikel 28
og 30 (heraf 21 på grund af en manglende eller utilstrækkelig bestemmelse om gensidig
anerkendelse og ni, fordi den pågældende foranstaltning blev anset for uforholdsmæssig i
forhold til det forfulgte mål).
I 2000:
– 17 udførlige udtalelser blev fremsat på grundlag af afledt ret;
– 29 udførlige udtalelser var baseret på EF-traktatens artikel 28 og 30 (heraf 18 på grund af
en manglende eller utilstrækkelig bestemmelse om gensidig anerkendelse og 11, fordi den
pågældende foranstaltning blev anset for uforholdsmæssig) ;
– 10 udførlige udtalelser blev rettet til medlemsstaterne på grundlag af EF-traktatens
artikel 43 og 49 (disse udførlige udtalelser vedrørte informationssamfundets tjenester).
I 2001:
– 33 udførlige udtalelser blev sendt til medlemsstaterne på grundlag af afledt ret (heraf seks
på grundlag af direktiv 73/23/EØF
11
om "svagstrøm" og fem på grundlag af direktiv
97/23/EF
12
om trykbærende udstyr) ;
– 30 udførlige udtalelser var baseret på EF-traktatens artikel 28 og 30 (heraf 20 på grund af
en manglende eller utilstrækkelig bestemmelse om gensidig anerkendelse og 10, fordi den
pågældende foranstaltning blev anset for uforholdsmæssig).
I alt var 67 udførlige udtalelser (40,4 %) baseret på afledt ret, mens 99 udførlige udtalelser
(59,6 %) var baseret på EF-traktatens artikel 28 og 30 samt artikel 43 og 49. Dette viser, at
selv om meddelelsesproceduren ikke anvendes for foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne
bringer deres lovgivning i overensstemmelse med bindende fællesskabsretsakter, der har til
formål at indføre tekniske specifikationer eller bestemmelser vedrørende tjenester (jf.
Artikel 10, stk. 1, første led i direktiv 98/34/EF), vedrører de meddelte tekster ofte, direkte
eller indirekte, afledt fællesskabsret.
9
10
11
12
En udførlig udtalelse kan baseres på flere retsgrundlag, og derfor overstiger tallene nedenfor det
samlede antal udførlige udtalelser pr. år.
EFT L 139 af 23.5.1989.
EFT L 77 af 26.3.1973.
EFT L 181 af 9.7.1997.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.
De meddelte udkasts uforenelighed med EF-traktatens artikel 28 og 30 samt 43
og 49
En gennemgang af de udførlige udtalelser fra Kommissionen til medlemsstaterne på grundlag
af EF-traktatens artikel 28 og 30 viser, at på nogle få undtagelser nær skyldes de fleste
hindringer for fri bevægelighed princippet om gensidig anerkendelse og udarbejdelsen af
bestemmelser, som skal være indeholdt i de meddelte udkast for at sikre en korrekt
anvendelse af dette princip.
Inden for
farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr
har Kommissionen kun fremsat få
udførlige udtalelser vedrørende bestemmelserne om gensidig anerkendelse, enten fordi
spørgsmålet var omfattet af et direktiv (navnlig direktiv 93/42/EF vedrørende medicinske
anordninger), eller fordi klagepunktet vedrørte bestemte diskriminerende procedurer i
forbindelse med parallelimport af farmaceutiske produkter.
Man kan konstatere, at inden for
sektoren for miljø og kemiske produkter
finder
bestemmelserne om gensidig anerkendelse ikke anvendelse i alle tilfælde. For de udkast, hvor
disse bestemmelser er nødvendige, har Kommissionen ved flere lejligheder konstateret, at de
anvendte bestemmelser var utilstrækkelige, idet de begrænsede sig til bestemte standarder
eller gjorde europæiske standarder obligatoriske eller var underlagt særlige forudgående
bestemmelser (f.eks. at henvisningen til en standard fra en anden medlemsstat medtages i en
officiel publikation fra den pågældende medlemsstat). Desuden blev et antal udkast anset for
at være i strid med EF-traktatens artikel 28, idet de medførte uforholdsmæssige hindringer i
forhold til det tilstræbte mål. I den forbindelse har den manglende indsendelse af
videnskabelige oplysninger (i strid med artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF) til underbygning
af visse forbud inden for den kemiske sektor i flere tilfælde vanskeliggjort Kommissionens
analyse af de foreslåede foranstaltningers proportionalitet.
De meddelte udkast på
landbrugsområdet
er sjældent i strid med artikel 28 i traktaten og
vedrører sjældent problemet om gensidig anerkendelse, kun i forbindelse med underordnede
aspekter (anvendelse af et bestemt apparat osv.). Inden for sektoren for
levnedsmidler
har der
navnlig været problemer i forbindelse med tilsætning af vitaminer og mineraler til
levnedsmidler. Nogle medlemsstater har nægtet at indsætte bestemmelser om gensidig
anerkendelse ud fra en argumentation om, at tilsætning af en vis mængde vitaminer og
mineraler kan give problemer for menneskers sundhed. Disse problemer vil imidlertid
formentlig blive løst gennem forslaget til forordning om levnedsmidler med tilsætninger, som
Kommissionen er i færd med at udarbejde, og som ventes offentliggjort i løbet af året.
Inden for informationssamfundets tjenester
har meddelelserne vist, at medlemsstaterne ofte
kræver overholdelse af krav, som leverandøren af den pågældende ydelse allerede har opfyldt
i sin oprindelsesmedlemsstat. Kommissionen har anset dette for at være i strid med princippet
om fri bevægelighed for tjenesteydelser og etableringsfriheden (EF-traktatens artikel 43 og
49). Det bør understreges, at der er fremkommet nationale initiativer inden for et nyt område,
nemlig vedrørende domænenavne (internet). På dette område har det vist sig, at
medlemsstaterne begyndte at tilpasse deres lovgivning til den teknologiske udvikling.
Kommissionen har grebet ind for at sikre en ensartet udvikling i alle medlemsstaterne og for
at undgå, at der skabes hindringer for levering af ydelser på tværs af landegrænserne.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0032.png
De udførlige udtalelser fra Kommissionen inden for
byggesektoren
vedrører ofte en
anmodning om indsættelse af bestemmelser om gensidig anerkendelse på områder, som
medlemsstaterne betragter som vedrørende personers sikkerhed eller beskyttelse af
personoplysninger (brandbeskyttelse, forlystelsesparker, legepladser, hvilehjem osv.). I denne
sektor konstaterer man, at problemerne med gensidig anerkendelse ofte skyldes, at
medlemsstaterne ønsker at gøre de europæiske eller de nationale standarder bindende.
Inden for den
mekaniske industri
har der navnlig været problemer med gensidig anerkendelse
af elektroniske taxametre. Idet Kommissionen fremlagde et udkast til direktiv om disse
taxametre den 15. september 2000 (KOM(2000) 566 endelig udg.), vil problemerne, som
kommer til udtryk i disse meddelelser, blive løst på et tidspunkt.
De fleste udførlige udtalelser til medlemsstaterne på
transportområdet
vedrører en manglende
eller forkert formuleret bestemmelse om gensidig anerkendelse. På dette område har
Kommissionen haft lejlighed til at erindre om, at princippet om gensidig anerkendelse ikke
kun finder anvendelse på tekniske produktionsspecifikationer, men ligeledes på
kontrolprocedurer for produkter.
Samtidig skal det understreges, at medlemsstaterne ofte mener, at de ikke behøver at indsætte
en bestemmelse om gensidig anerkendelse i de meddelte tekster, når disse henviser til
standarder. Kommissionen har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at når en europæisk
standard gøres obligatorisk, skal der indsættes en bestemmelse om gensidig anerkendelse for
produkter fra andre af Den Europæiske Unions medlemsstater og EFTA-landene i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i teksten.
Et særligt tilfælde for gensidig anerkendelse vedrører omsætningen af visse bestemmelser fra
De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (ECE/FN) på området
motorkøretøjer. I henhold til artikel 6 i Rådets afgørelse 97/836/EF
13
hvorved Fællesskabet
tilsluttede sig aftalen om udarbejdelse af ECE/FN-forskrifter, kan medlemsstaterne acceptere
ECE/FN-forskrifter, som Fællesskabet endnu ikke har tilsluttet sig. I så tilfælde er de
forpligtet til at indsætte en bestemmelse om gensidig anerkendelse, idet køretøjer fra andre
medlemsstater, som endnu ikke har tilsluttet sig denne ECE/FN-forskrift ellers ikke ville
kunne få adgang til markedet i den medlemsstat, der allerede har tilsluttet sig denne forskrift.
Kommissionen har erindret om denne forpligtelse i flere meddelelser.
På
energiområdet
har Kommissionen kun reageret på nogle få udkast på grundlag af EF-
traktatens artikel 28 og 30 (som følge af gennemførelsen af direktiv 96/92/EF
14
om det indre
marked for elektricitet). Disse reaktioner vedrørte især betingelserne for adgang til det
nationale elnet for elektricitet fra andre medlemsstater.
Eftersom de fleste meddelelser på
telekommunikationsområdet
skyldes, at kravene er mere
vidtgående end bestemmelserne i direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet
eller i direktiv 99/5/EF
15
om radio- og teleterminaludstyr, bliver spørgsmålet om
bestemmelser om gensidig anerkendelse ikke relevant, idet Kommissionen i de fleste tilfælde
betragter disse supplerende krav som uforenelige med ovennævnte direktiver.
13
14
15
EFT L 346 af 17.12.1997.
EFT L 27 af 30.1.1997.
EFT L 91 af 7.4.1999.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0033.png
4.3.
De meddelte udkasts uforenelighed med afledt ret
På
området for farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr
er det udkast om sidstnævnte,
der har givet anledning til de fleste reaktioner. De konstaterede problemer skyldtes ofte en
forkert tolkning af direktiv 93/42/EF
16
om medicinske anordninger, som ændret ved direktiv
98/79/EF
17
. Det er også grunden til, at Kommissionen erindrede om, at i visse tilfælde skal
udkast ikke meddeles i henhold til direktiv 98/34/EF, men at de skulle have være meddelt i
henhold til bestemte artikler i direktiv 93/42/EF.
Inden for
sektoren for miljø og kemiske produkter
henledte Kommissionen medlemsstaternes
opmærksomhed på, at de meddelte udkast ikke var i overensstemmelse med visse direktiver
og forordninger. De fleste tilfælde vedrørte manglende overensstemmelse med "affalds"-
direktiver som direktiv 91/689/EØF
18
om farligt affald og direktiv 75/442/EF
19
om affald.
Samtidig fandt man, at en meddelelse vedrørende genvinding, genanvendelse, genbrug og
destruktion af haloner, chlorfluorcarboner og hydrochlorfluorcarboner blev anset for værende
i strid med forordning (EF) nr. 2037/2000
20
om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Området
levnedsmidler og landbrugsprodukter
omfatter udkast af vidt forskellig art, lige fra
bekæmpelse af bovin spongiform encefalopati til den lovbestemte størrelse på riskorn.
Kommissionens reaktioner på meddelelser på landbrugsområdet vedrører generelt en forkert
anvendelse af et direktiv om menneskers eller dyrs sundhed, fytosanitære produkter,
dyrevelfærd, frø, knolde og stiklinger, prydplanter eller en forordning om den fælles
markedsordning. Man kan konstatere, at medlemsstaterne ofte påberåber sig
forsigtighedsprincippet for at begrunde foranstaltninger, der er mere vidtgående end
bestemmelserne i fællesskabslovgivningen. I disse tilfælde har Kommissionen systematisk
anmodet om at få udleveret de oplysninger, medlemsstaterne har benyttet sig af til at
begrunde anvendelsen af dette princip.
Byggesektoren
har et betydeligt antal meddelelser, men har i referenceperioden ikke givet
anledning til mange reaktioner fra Kommissionen vedrørende direktiv 89/106/EØF
21
om
byggevarer. Derimod vedrører de fleste reaktioner inden for denne sektor bestemmelserne om
gensidig anerkendelse (se punkt 4.2. ovenfor).
På
området informationssamfundets tjenester
vedrører et første problem meddelelser, hvor
medlemsstaterne ikke begrænser sig til - i henhold artikel 10 i direktiv 98/34/EF
22
- blot at
omsætte direktiv 1999/93/EF
23
om elektroniske signaturer og direktiv 2000/31/EF
24
om
elektronisk handel. Meddelelsesproceduren har gjort det muligt at kontrollere, at
medlemsstaterne ikke indfører yderligere byrder end dem, der hjemles i direktiverne. I de
fleste tilfælde har Kommissionen i sine udførlige udtalelser og bemærkninger til disse to
direktiver lagt vægt på at forsvare den fri bevægelighed for tjenester og etableringsfriheden.
Dette har givet den anledning til at sørge for, at informationssamfundets tjenester ikke må
forhindres ud over det, der tillades i direktiverne.
16
17
18
19
20
21
22
23
24
EFT L 169 af 12.7.1993.
EFT L 331 af 7.12.1998.
EFT L 377 af 31.12.1991.
EFT L 194 af 25.7.1975.
EFT L 244 af 29.9.2000.
EFT L 40 af 11.2.1989.
Se ligeledes dom i Canal Satellite Digital-sagen af 22. januar 2002, C-390/99, punkt 48, endnu ikke
publiceret i Samlingen.
EFT L 13 af 19.1.2000.
EFT L 178 af 17.7.2000.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0034.png
Den anden kategori af udførlige udtalelser fra Kommissionen vedrører beskyttelsen af
personoplysninger i forbindelse med forvaltningen af informationssamfundets tjenester.
Gennem udsendelse af udførlige udtalelser har Kommissionen skabt mulighed for, at man har
kunnet gennemføre en hensigtsmæssig beskyttelse af personoplysninger i alle
medlemsstaterne med henvisning til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og fællesskabsdirektiver om beskyttelse af personoplysninger.
Endelig har direktivet givet mulighed for, f.eks. inden for sektoren for domænenavne, at
undgå, at medlemsstaterne udvider anvendelsesområdet for deres nationale udkast til det
ekstraterritoriale niveau.
De udkast, som medlemsstaterne har meddelt på
området for mekanisk industri og udstyr til
hjemmet
giver generelt anledning til problemer med bestemmelsen om gensidig anerkendelse.
Man har imidlertid ligeledes kunnet konstatere problemer med en korrekt anvendelse af
direktiv 73/23/EØF om elektrisk materiel inden for visse spændingsgrænser samt direktiv
97/23/EF om trykbærende udstyr. Problemerne på dette område skyldes ofte, at
medlemsstaterne gør nationale eller europæiske standarder obligatoriske, selv om de
erhvervsdrivende i henhold til disse to direktiver har mulighed for at benytte andre tekniske
løsninger, hvis disse giver mulighed for at opfylde de væsentlige krav i direktiverne.
På
transportområdet
har Kommissionen modtaget et betydeligt antal meddelelser om
motorkøretøjer. Kun få tilfælde har imidlertid givet anledning til reelle problemer. Med
hensyn til sø- og flodtransport har Kommissionen udsendt udførlige udtalelser om manglende
overholdelse af direktiv 97/70/EF
25
om sikkerhed på fiskerfartøjer og direktiv 82/714/EØF
26
om fartøjer på indre vandveje.
På energiområdet har Kommissionen kunnet konstatere, at visse tekniske bestemmelser i
reglerne vedrørende forvaltning af medlemsstaternes net var diskriminerende og dermed i
strid med direktiv 96/92/EF om det indre marked for elektricitet, hvori der fastsættes tekniske
minimumsbestemmelser vedrørende udformning og funktion i forbindelse med tilslutning til
produktionsnet, distributionsnet, samkøringskredsløb og direkte linjer for at sikre, at nettene
er interoperable, og disse bestemmelser skal være objektive og ikke diskriminerende.
De fleste meddelelser på
telekommunikationsområdet
vedrører kravene til grænseflader for
radiokommunikation og terminaludstyr. Kommissionens reaktioner var generelt koncentreret
om, hvorvidt bestemmelserne i de meddelte projekter medførte yderligere krav i forhold til
direktiv 89/336/EØF om elektromagnetisk kompatibilitet og direktiv 99/5/EF om radio- og
teleterminaludstyr samt den gensidige anerkendelse af deres overensstemmelse.
Kommissionen har ligeledes måttet konstatere, at visse udkast gjorde europæiske eller
internationale standarder obligatoriske, hvilket var i strid med disse to direktiver under den
nye metode.
4.4.
Analyse af medlemsstaternes reaktioner
En gennemgang af de udførlige udtalelser, som medlemsstaterne udveksler, viser generelt, at
de reagerer på de samme punkter, som Kommissionen tager op (f.eks. henvises der ofte til
EF-traktatens artikel 28 og 30 på miljøområdet samt til direktiverne 73/23/EØF og 97/23/EF
inden for den mekaniske industri).
25
26
EFT L 34 af 9.2.1998.
EFT L 301 af 28.10.1982.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0035.png
Man kan imidlertid konstatere en væsentlig forskel mellem Kommissionens reaktion og
medlemsstaternes reaktioner: Medlemsstaterne kræver ofte visse tekniske ændringer af de
meddelte udkast (og dette gælder alle de områder, der analyseres nedenfor), hvor
Kommissionen anmoder om, at der indsættes en bestemmelse om gensidig anerkendelse. Det
lader til, at medlemsstaterne ønsker disse tekniske ændringer for at sikre sig, at de meddelte
projekter ligger så tæt som muligt på de tekniske krav i deres egen lovgivning.
På området
farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr
har medlemsstaterne især fremsat
udførlige udtalelser vedrørende manglende overholdelse for udkast meddelt i forbindelse med
direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger.
Hvad angår
sektoren for miljø og kemiske produkter
har medlemsstaterne især reageret i
forbindelse med forbud mod salg og/eller fremstilling af visse kemiske stoffer. I deres
reaktioner har medlemsstaterne med udgangspunkt i traktatens artikel 28 og 30 anset
forbudene for uforholdsmæssige, idet det efter deres mening var muligt at indføre mindre
bindende foranstaltninger; i visse tilfælde betragtede medlemsstaterne de videnskabelige
oplysninger fra den notificerende medlemsstat som utilstrækkelige. Nogle udkast blev
ligeledes betragtet som værende i strid med direktiv 94/62/EF
27
om emballage og
emballageaffald.
Inden for
landbrugs- og levnedsmiddelområdet
vedrørte en lang række udførlige udtalelser
den manglende overensstemmelse af meddelte udkast i forbindelse med visse direktiver på
landbrugs- og levnedsmiddelområdet. På de ikke-harmoniserede områder anmodede man i
visse tilfælde (f.eks. tilsætning af vitaminer og mineraler til levnedsmidler) om indføjelse af
en bestemmelse om gensidig anerkendelse i de udførlige udtalelser.
Inden for
bygge- og anlægssektoren
er den notificerende medlemsstat ofte blevet anmodet om
at indsætte en bestemmelse om gensidig anerkendelse med henblik på at sikre varernes fri
bevægelighed. I visse tilfælde anmodes den notificerende medlemsstat ligeledes om at
indsætte en henvisning til harmoniserede standarder i henhold til direktiv 89/106/EØF om
byggevarer.
På
området informationssamfundets tjenester
har medlemsstaterne ikke fremsat udførlige
udtalelser i perioden fra 1999 til 2001, hvilket tilsyneladende skyldes, at de administrative
tjenester med ansvar for de tekniske spørgsmål i medlemsstaterne ikke er vant til at udnytte
mulighederne i informationsproceduren for tjenester og sandsynligvis endnu ikke har afklaret
deres holdning til spørgsmål på et nyt område, der er i rivende udvikling, således som det er
tilfældet for informationssamfundets tjenester.
Hvad angår
den mekaniske industri
er en stor del af de udførlige udtalelser baseret på direktiv
97/23/EF om trykbærende udstyr samt direktiv 73/23/EØF om elektrisk materiel inden for
visse spændingsgrænser.
På transportområdet
har et begrænset antal meddelelser fået medlemsstaterne til at fremsætte
en udførlig udtalelse. De har ligeledes anmodet om tekniske tilpasninger i deres udførlige
udtalelser.
Energisektoren
har stort set ikke givet anledning til reaktioner fra medlemsstaternes side. De
få reaktioner havde til formål at sikre sammenkoblingen af elnettene.
27
EFT L 365 af 31.12.1994.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0036.png
På samme måde har medlemsstaterne stort set ikke reageret inden for
telekommunikationsområdet.
I de udførlige udtalelser fra medlemsstaterne på dette område
understreger man især de meddelte udkasts manglende overensstemmelse med direktiv
99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr.
5.
R
ESULTATER
De opnåede resultater og dermed effektiviteten af proceduren i henhold til direktiv 98/34/EF
kan især analyseres gennem medlemsstaternes opfølgning på de udførlige udtalelser og
bemærkningerne, herunder tilfælde, hvor medlemsstaterne har trukket deres udkast tilbage.
Direktivets effektivitet skyldes ligeledes muligheden for "blokering" af nationale udkast i
henhold til direktivets artikel 9, stk. 3, 4 og 5. Den kan ligeledes analyseres gennem de reelle
harmoniseringsbehov, som man har kunnet identificere på fællesskabsplan.
5.1.
Opfølgning på udførlige udtalelser
Analysen af medlemsstaternes opfølgning af udførlige udtalelser fra Kommissionen i
forbindelse med informationsproceduren beviser dennes effektivitet. Nedenfor findes nogle
vejledende tal. Tallene vedrører kun sager, hvor proceduren er afsluttet, det vil sige, hvor
medlemsstaten har tilkendegivet, at man vil følge de udførlige udtalelser fra Kommissionen
op, og hvor Kommissionen igen har kommenteret medlemsstatens svar
28
.
1999 og 2000:
År
1999
2000
Afsluttede procedurer i alt
29
26
Positiv holdning fra
Kommissionens side
24
18
Negativ holdning fra
Kommissionens side
5
8
Tallene viser i første omgang, at man i 84,2 % af tilfældene har kunnet finde en løsning, der
er i overensstemmelse med reglerne for det indre marked. Ud af de 15,8 % (13 meddelelser),
hvor Kommissionen ikke har kunnet give et positivt svar, kan man endvidere konstatere, at i
henhold til de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt til Kommissionen, har kun fem af
de 13 udkast kunnet vedtages.
Og ud af de fem meddelelser kunne Kommissionen, efter at medlemsstaten havde foretaget
ændringer, konstatere, at tre af teksterne ikke længere var i strid med
fællesskabslovgivningen. I de to resterende tilfælde fandt Kommissionen, at teksten fortsat
var i strid med fællesskabsretten og meddelte derfor, at man overvejede at indlede en
traktatbrudsprocedure i henhold til traktatens artikel 226. Ud af de 55 udkast, som blev
betragtet som værende i strid med bestemmelserne for det indre marked ved procedurens start,
blev kun to tekster (3,6 %) vedtaget med et indhold, der ifølge Kommissionen fortsat var i
strid med bestemmelserne.
28
Tallene omfatter heller ikke meddelelser, der er afsluttet, fordi den notificerende medlemsstat har
trukket udkastet tilbage. En analyse af tilbagetrukne udkast findes i punkt 5.3 i nærværende rapport.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En analyse i henhold til sektor (jf. tabel 2.6 i bilaget) viser, at de områder, der tilsyneladende
giver de største problemer med hensyn til opfølgningen af de udførlige udtalelser fra
Kommissionen, er landbrugs- og fødevaresektoren, farmaceutiske produkter og miljø.
I lyset af det begrænsede antal procedurer, der blev afsluttet for meddelelser i år 2001, er det
på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en analyse for dette år.
5.2.
Opfølgning af bemærkninger
Når Kommissionen eller medlemsstaterne fremsender bemærkninger til meddelte udkast, er
den modtagende medlemsstat i henhold til direktiv 98/34/EF ikke forpligtet til at meddele,
hvordan den agter at følge disse bemærkninger op. Alligevel meddeler medlemsstaterne ofte,
hvordan de vil følge bemærkningerne op. De positive resultater, som er opnået gennem
informationsproceduren, kan således ligeledes måles på antallet af medlemsstaterne svar på
bemærkningerne, som vidner om intensiteten af dialogen og åbenheden.
For 1999 og 2000 kan man konstatere, at ud af de 852 bemærkninger fra Kommissionen og
medlemsstaterne, har den modtagende medlemsstat fremsendt et svar i 510 tilfælde, hvilket
svarer til en svarprocent på 60. For 1999 var svarprocenten 63 og for 2000 var den 57.
Forskellen kan tilsyneladende især forklares ved, at medlemsstaterne i visse tilfælde går i
gang med en grundig overvejelse af, hvordan de vil følge bemærkningerne op; det er således
ikke udekukket, at svarene på meddelelser fra 2001 stadig kan komme ind i løbet af 2002.
Derfor vil en analyse af opfølgningen på bemærkningerne til meddelelserne fra 2001 på
nuværende tidspunkt give et falsk billede.
Hvad angår indholdet af reaktionerne på bemærkningerne, kan man konstatere, at
medlemsstaterne generelt tager hensyn til bemærkningerne fra Kommissionen og de øvrige
medlemsstater.
5.3.
Udkast, der er trukket tilbage
Resultaterne af direktiv 98/34/EF kan ligeledes analyseres gennem de udkast, som
medlemsstaterne har trukket tilbage. Statistisk set kan man konstatere, at ud af i alt 591
meddelelser i 1999 trak medlemsstaterne 29 tilbage (4,9 %), i 2000 54 (7,2 %) ud af i alt 751
meddelelser og i 2001 24 (4,5 %) ud af i alt 530 meddelelser.
Fordelingen på sektorer af de tilbagetrukne meddelelser for 1999 til 2001 viser, at de
hovedsagelig vedrører telekommunikation, transport samt bygge- og anlæg. De tilbagetrukne
udkast fordeler sig som følger:
57 telekommunikation; 10 transport; 10 bygge og anlæg; 9 levnedsmidler og
landbrugsprodukter; 6 energi og mineraler; 5 kemiske produkter; 2 miljø; 2 diverse;
1 mekanisk industri, 1 farmaceutiske produkter; 1 informationssamfundets tjenester.
En analyse af de tilbagetrukne udkast viser først og fremmest, at de skyldes fremsendelsen af
bemærkninger og/eller udførlige udtalelser eller drøftelser med Kommissionen.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0038.png
Hvad angår indholdet kan man iagttage, at medlemsstaterne har trukket deres meddelelser
tilbage, oftest fordi der var tale om forkert anvendelse af EF-direktiverne (såsom direktiv
99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr, direktiv 95/16/EF
29
om elevatorer, direktiv 97/70/EF
om sikkerhed på fiskerfartøjer, direktiv 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for
elektricitet osv.). I andre tilfælde blev udkastene trukket tilbage, efter at Kommissionen havde
meddelt, at den var på vej med et udkast om samme område (f.eks. forslaget til direktiv om
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr eller
forslaget til direktiv om måleinstrumenter). I visse særlige tilfælde fandt medlemsstaten det -
efter en dialog inden for rammerne af direktiv 98/34/EF - mere hensigtsmæssigt at fremlægge
et nyt udkast.
5.4.
"Blokering" af nationale initiativer
Resultaterne kan ligeledes måles gennem anvendelsen af artikel 9 stk. 3-5 i direktiv 98/34/EF,
hvori medlemsstaterne forpligtes til at respektere en status quo-frist på et år (eller endda 18
måneder), der indledes på det tidspunkt, hvor udkastene meddeles til Kommissionen. Direktiv
98/34/EF har således lettet harmoniseringsarbejdet på fællesskabsplan ved at hindre
vedtagelsen af nationale foranstaltninger, der kunne fastlåse visse medlemsstaters holdninger,
mens man søger efter fælles løsninger:
– Otte udkast er blevet blokeret, fordi Kommissionen fremlagde et forslag til forordning om
dyresundhedsmæssige
betingelser
for
ikke-kommerciel
selskabsdyretransport
(KOM(2000) 529 endelig udg.).
– To projekter blev blokeret, fordi de var rettet mod et område, der var dækket af et forslag
til ændring af direktiv 91/516/EØF, hvori der fastsættes en liste over ingredienser, der ikke
må anvendes i foderblandinger til dyr. Denne ændring blev vedtaget den 5. april 2000
(beslutning 2000/285/EF).
– To udkast blev blokeret, fordi et fællesskabsudkast om kosttilskud allerede var under
udarbejdelse (KOM(2000) 222 endelig udg.). Dette direktiv blev vedtaget den 10. juni
2002 (direktiv 2002/46/EF).
– Et udkast blev blokeret, fordi man havde indledt arbejdet med forslaget til forordning om
fødevarer med vitamin- og mineraltilsætning.
– Et udkast blev blokeret med henvisning til et udkast til forordning om mærkning af
produkter fra fiskeri og akvakultur
30
.
– Seks udkast blev blokeret på grund af arbejdet med et forslag til direktiv om måleenheder
(KOM(2000) 566 endelig udg.).
– Tre udkast blev blokeret med henvisning til forslaget til direktiv om ændring af direktiv
2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler
(KOM(2001) 404 endelig udg.).
– To udkast blev blokeret, fordi de var omfattet af et forslag til direktiv om begrænsning af
anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
(KOM(2000) 347 endelig udg.).
29
30
EFT L 213 af 7.9.1995.
Vedtaget ved komitologiprocedure, derfor ikke noget KOM-nummer.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Et udkast blev blokeret, fordi et fællesskabsudkast til ændring af direktiv 92/61/EØF om
standardtypegodkendelse
af
to-
og
trehjulede
motordrevne
køretøjer
(KOM(1999) 276 endelig udg.), var under udarbejdelse.
– Et nationalt udkast blev blokeret, fordi det var omfattet af et udkast til fællesskabsretsakt,
der førte til direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.
Denne liste viser, at visse udkast til fællesskabsretsakter har givet anledning til blokering af
flere nationale udkast (jf. f.eks. forslaget til direktiv om måleinstrumenter); nogle
medlemsstater regner således med at lovgive på samme område (hvilket viser nytten af en
europæisk harmonisering), og det var således særligt formålstjenligt at hindre vedtagelsen af
ofte forskelligrettet national lovgivning, som kunne have hindret en gnidningsløs afvikling af
drøftelserne i Rådet.
5.5.
Identifikation af harmoniseringsbehov
Direktivet giver ligeledes mulighed for at identificere reelle harmoniseringsbehov på
fællesskabsplan. På grundlag af informationsproceduren har man således indledt
harmoniseringsarbejdet, navnlig vedrørende restriktionen på brugen af phtalater, tungmetaller,
angivelse af koffeinindhold i alkoholfri drikkevarer, området for levnedsmidler med vitamin-
og mineraltilsætning, kosttilskud og foderblandinger til dyr.
På området for informationssamfundets tjenester har man kunnet konstatere en mangedobling
af de nationale lovgivningsinitiativer inden for domænenavne (internet), hvilket kan give
anledning til overvejelser af behovet for en eventuel harmonisering.
6.
B
EHANDLING AF OVERTRÆDELSERNE
Mellem 1999 og udgangen af 2001 indledte Kommissionen 20 overtrædelsesprocedurer for
manglende overholdelse af direktiv 98/34/EF, dvs. udeladelse af at give meddelelse eller
vedtagelse uden at afvente udløbet af status quo-perioden. Kommissionen fik underretning om
disse nationale lovgivninger gennem berørte økonomiske operatører, eller fordi
Kommissionens tjenestegrene selv konstaterede dem.
De fleste medlemsstater følger Kommissionens holdning på dette område, som flere gange er
kommet til udtryk ved udvalgets møder (se punkt 8.2. nedenfor), ved bilaterale møder og ved
"pakkemøder" (se punkt 8.3. nedenfor) og foreslår, at den pågældende retsakt ophæves
og/eller giver i givet fald meddelelse om et nyt udkast, som vedtages efter
informationsprocedurens udløb, idet den anfægtede retsakt samtidig ophæves. I
referenceperioden har denne løsning i næsten alle tilfælde givet mulighed for at afslutte
overtrædelsesprocedurerne. Der findes imidlertid stadig problemer inden for
informationssamfundets tjenester (jf. punkt 6.2. nedenfor). Ved udgangen af 2001 var i alt 16
procedurer om overtrædelse af direktiv 98/34/EF fortsat undervejs.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0040.png
6.1.
Overtrædelser på produktområdet
Efter dommen af 30. april 1996 CIA Security International
31
, som bekræftede den holdning,
som Kommissionen forsvarede i sin meddelelse 86/C 245/05
32
om, at tekniske forskrifter
vedtaget uden anvendelse af meddelelsespligten ikke kan betragtes som gyldige, har
medlemsstaterne vænnet sig til at meddele deres udkast til tekniske forskrifter, og
Kommissionen har kunnet undlade systematisk at indlede overtrædelsesprocedurer.
Der er således kun tale om et begrænset antal overtrædelsesprocedurer på produktområdet.
6.2.
Overtrædelser inden for informationssamfundets tjenester
Siden den 5. august 1999 skal lovgivning om informationssamfundets tjenester meddeles
inden for rammerne af direktiv 98/34/EF. Inden for denne sektor vedtager medlemsstaterne
fortsat et stort antal tekster uden at meddele dem. I 2000 og 2001 har Kommissionen allerede
indledt 7 overtrædelsesprocedurer for manglende overholdelse af meddelelsesproceduren.
Teksterne, som medlemsstaterne har vedtaget, kan opdeles i to kategorier: på den ene side
tekster, som regulerer områder, der er dækket af fællesskabsdirektiver, og på den anden side
tekster, der regulerer ikke-harmoniserede områder.
Førstnævnte kategori vedrører især tekster om elektroniske signaturer og elektronisk handel.
Den anden kategori drejer sig især om tekster vedrørende elektronisk kommunikation,
overførsel af elektroniske dokumenter og andre telekommunikationstjenester end de i direktiv
89/552/EØF omhandlede. Det drejer sig ligeledes om tekster vedrørende domænenavne på
internettet samt nationale foranstaltninger, der tager sigte på at skabe en juridisk ramme for
anvendelsen af elektroniske fakturaer.
Med henblik på at afklare problemer med anvendelse og fortolkning af direktiv 98/48/EF
finder Kommissionen det vigtigt at etablere en dialog med medlemsstaterne, især baseret på
bilaterale møder. Efter sådanne møder har Kommissionen kunnet afslutte
overtrædelsesprocedurerne, idet de nationale myndigheder har ophævet de anfægtede akter.
7.
D
OMSTOLENS RETSPRAKSIS
Mellem 1999 og 2001 afsagde Domstolen otte domme vedrørende direktiv 98/34/EF, heraf
fire som følge af en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en national domstol og to som
følge af en traktatbrudssag anlagt af Kommissionen. Bortset fra denne sondring i henhold til
sagens art kan man skelne mellem to typer af domme: domme med proceduremæssige følger
og domme vedrørende direktivets anvendelsesområde og definition af begreberne i direktivet.
31
32
C-194/94, Sml. s. I-2201. Nærmere oplysninger om denne dom findes i Kommissionens beretning om
anvendelsen af direktiv 98/34/EF fra 1995 til 1998, KOM(2000) 429 endelig udg., af 7.7.2000, punkt 91
og 92.
EFT C 245/4 af 1.10.1986.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0041.png
7.1.
Domme med proceduremæssige følger
Tekniske forskrifters uanvendelighed
I den forbindelse må man først og fremmest nævne EF-Domstolens dom af
26. september 2000, Unilever
33
, hvor Domstolen udvidede konklusionerne i sin dom, CIA
Security International, til manglende overholdelse af status quo-fristen i direktiv 98/34/EF. I
sagen CIA Security International havde Domstolen allerede fastslået, at manglende
overholdelse af meddelelsespligten medfører, at den tekniske forskrift ikke kan gøres
gældende. I Unilever-dommen præciserede den, at vedtagelsen af en foranstaltning, der er
meddelt, men hvor fristerne i direktiv 98/34/EF ikke er overholdt, ligeledes medfører, at de
tekniske forskrifter ikke kan gøres gældende.
Den pågældende sag vedrørte et italiensk lovforslag om regulering af oprindelsesmærkning af
forskellige typer olivenolie. Lovforslaget var blevet meddelt i henhold til bestemmelserne.
Kommissionen indførte dernæst en "blokering" på et år på grundlag af artikel 9, stk. 3, i dette
direktiv, idet projektet vedrørte et område, hvor den havde til hensigt at påbegynde
harmonisering. Italien vedtog lovforslaget uden at afvente afslutningen på status quo-perioden
på et år.
Domstolens dom har så meget desto større betydning, fordi den vedrørte en tvist mellem to
virksomheder. Virksomheden Central Food, som havde bestilt olivenolie hos Unilever,
nægtede at tage imod leverancen, fordi produkterne efter deres mening ikke var mærket i
overensstemmelse med italiensk lovgivning. Unilever fremførte derimod, at Italien ikke havde
overholdt fristerne i meddelelsesproceduren. Domstolen understregede, at "selv om et direktiv
[…] i sig selv kan skabe forpligtelser for private og derfor ikke som sådan kan påberåbes over
for sådanne personer […] gælder dette ikke i en situation, hvor manglende overholdelse af
artikel 8 eller artikel 9 i direktiv 83/189, hvilket udgør en væsentlig proceduremangel,
medfører, at en teknisk forskrift, der er vedtaget under tilsidesættelse af en af de nævnte
artikler, ikke må bringes i anvendelse".
Sammenhæng mellem udførlig udtalelse og åbningsskrivelse
På det proceduremæssige område skal Domstolens kendelse af 13. september 2000,
Kommissionen/Nederlandene
34
ligeledes nævnes. Heri præciserede man sammenhængen
mellem udførlige udtalelser i henhold til direktiv 98/34/EF og åbningsskrivelser fremsendt i
henhold til EF-traktatens artikel 226 i forbindelse med traktatbrudsprocedurer.
Kendelsen vedrørte en bekendtgørelse om behandling af toskallede bløddyr fra udenlandske
vandområder, som de nederlandske myndigheder havde vedtaget uden ændringer i forhold til
det meddelte udkast trods en udførlig udtalelse fra Kommissionen. Efter vedtagelsen af denne
tekst sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til de nederlandske myndigheder på
grundlag af EF-traktatens artikel 169 (nu 226) med påstand om, at den pågældende
bekendtgørelse var i strid med EF-traktatens artikel 30 og 36 (nu artikel 28 og 30).
33
34
C-443/98, Sml. 2000, s. I-7535.
C-341/97, Sml. 2000, s. I-6611.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0042.png
Kommissionen fandt, at en udførlig udtalelse i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv
83/189/EØF (nu 98/34/EF) udgør en gyldig åbningsskrivelse i henhold til EF-traktatens
artikel 169 (nu 226), og at det derfor var muligt at gå direkte fra en udførlig udtalelse til en
begrundet udtalelse. I kendelsen præciserede Domstolen, at en udførlig udtalelse ikke kan
betragtes som sidestillet med en åbningsskrivelse, idet modtagermedlemsstaten på tidspunktet
for fremsendelse af den udførlige udtalelse ikke kan have gjort sig skyldig i brud på
fællesskabsretten, idet den pågældende akt kun eksisterer som et udkast.
Domstolen bekræftede denne afgørelse i sin kendelse af 15 februar 2001,
Kommissionen/Frankrig
35
om nationale bestemmelser om materialer og genstande af gummi,
der kommer i kontakt med fødevarer, spiselige produkter og drikkevarer.
Siden da har Kommissionen styrket kontrollen med tekster, der vedtages efter at være blevet
meddelt, for øjeblikkeligt at kunne indlede en overtrædelsesprocedure ved overtrædelser af
fællesskabsretten (overtrædelser forekommer meget sjældent, som det fremgår af punkt 5.1).
7.2.
Domme vedrørende direktivets anvendelsesområde og definition af begreberne i
direktivet
Undtagelser i henhold til artikel 10 i direktiv 98/34/EF
I flere domme har man præciseret undtagelsen i artikel 10, stk. 1, første led, i direktiv
98/34/EF, hvori det hedder, at medlemsstaterne ikke skal meddele tekster, der opfylder
bindende fællesskabsretsakter, der tager sigte på vedtagelse af tekniske specifikationer eller
forskrifter vedrørende tjenester.
I de forenede sager Albers, Van den Berkmortel og Nuchelmans
36
fandt Domstolen, at
Nederlandene ved at vedtage et forbud mod indgivelse af clenbuterol i fedekvæg opfyldte de
forpligtelser, der følger af direktiv 86/469/EØF om undersøgelse af dyr og fersk kød for
restkoncentrationer og dermed i medfør af artikel 10 i direktivet var fritaget for
meddelelsespligten.
Derimod præciserede Domstolen i Unilever-dommen (omtalt ovenfor under punkt 7.1.), at det
ikke er muligt at påberåbe sig direktivets artikel 10, når en bestemmelse i et direktiv giver
medlemsstaten en tilstrækkeligt stor manøvremargen. Der var tale om følgende sag. Italien
gjorde gældende, at direktiv 79/112/EØF om mærkning af levnedsmidler indeholder er krav
om, at produktets oprindelsessted skal fremgå af etiketten, hvis udeladelse af dette kan lede
forbrugeren til fejlslutninger vedrørende levnedsmidlets faktiske oprindelsessted. Ifølge
Domstolen er denne bestemmelse formuleret i generelle vendinger, der giver tilstrækkelig
manøvremargen til, at det er udelukket, at nationale bestemmelser om oprindelsesmærkning
af olivenolie kan betragtes som nationale bestemmelser med henblik på overholdelse af
bindende retsakter i medfør af artikel 10, stk. 1, første led, i direktivet.
Domstolen bekræftede denne restriktive tolkning af artikel 10, stk. 1, første led, i direktivet i
dommen Canal Satélite Digital
37
.
35
36
37
C-230/99, Sml. 2001, s. I-1169.
C-425/97 til C-427/97, Sml. 1999, s. I-2947.
C-390/99, endnu ikke offentliggjort i Samlingen.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0043.png
Begreberne teknisk forskrift og teknisk specifikation
I sin dom Colim
38
af 3. juni 1999 understregede Domstolen, der må sondres mellem
forpligtelsen til at videregive visse oplysninger om et produkt til forbrugeren, som opfyldes
ved angivelse heraf på selve varen eller ved dokumenter, som vedlægges denne, såsom
brugsanvisning og garantibevis, som udgør en teknisk forskrift i henhold til direktivet, hvilket
ikke er tilfældet for forpligtelsen til at affatte disse oplysninger på et bestemt sprog. "Modsat
den første forpligtelse, som direkte vedrører varen, vedrører den anden forpligtelse alene
fastlæggelsen af det sprog, på hvilket den førstnævnte forpligtelse skal opfyldes." Den
pågældende sag vedrører den belgiske lovgivning om handelspraksis samt oplysninger til og
beskyttelse af forbrugerne.
Domstolens dom af 16 november 2000 i sagen Donkersteeg
39
drejede sig om, hvorvidt en
national bestemmelse om, at enhver svineproducent er forpligtet til at lade svin, der opdrættes
på hans bedrift, vaccinere mod Aujeszky's sygdom, udgjorde en teknisk forskrift. Domstolen
fandt, at bestemmelsen udgør en teknisk specifikation i henhold til direktivet, idet
vaccinationen er knyttet til selve produktionen af det pågældende landbrugsprodukt og
dermed er en definition af en produktionsproces for det pågældende produkt. Der er dog
ifølge Domstolen ikke tale om en teknisk forskrift i direktivets betydning, idet overholdelsen
af de tekniske specifikationer i henhold til direktivet skal være obligatorisk retligt eller faktisk
for at kunne betragtes som en teknisk forskrift. Men den nederlandske bekendtgørelse indebar
ingen begrænsninger på markedsføringen eller anvendelsen af de pågældende produkter, hvis
svinene i strid med denne regel ikke var blevet vaccineret.
Domstolens dom af 12. oktober 2000 i sagen Snellers
40
om ibrugtagning af et køretøj. Der var
tale om en nederlandsk bekendtgørelse om datoen for første godkendelse af køretøjer til
færdsel. Ifølge Domstolen kunne der ikke være tale om en teknisk specifikation i henhold til
direktivet, idet disse specifikationer skal vedrøre selve produktet. Men den nederlandske
bekendtgørelse indeholdt blot kriterier til fastlæggelse af datoen, hvor et køretøj for første
gang godkendes til trafik på offentlig vej, men der blev ikke defineret krav til kendetegn ved
selve produktet, det vil sige køretøjet.
I sin dom af 8. marts 2001 i sagen van der Burg
41
fastslog Domstolen sammenhængen mellem
reklamer og tekniske forskrifter. Der var tale om en nederlandsk forskrift, hvori man forbød at
reklamere eller lade reklamere for sendeudstyr, der ikke er godkendt. Spørgsmålet var, om et
sådant forbud var en teknisk forskrift i henhold til direktivet. Domstolen anfører, at
sammenhængen mellem et forbud mod at reklamere som det foreliggende og de tekniske
standarder, som sendeudstyr skal opfylde, ikke var tilstrækkeligt til, at forbudet kunne
betragtes som en teknisk specifikation og dermed en teknisk forskrift. Domstolen
understregede, at bekendtgørelsen kun indeholdt forbud mod en markedsføringsmetode, men
ikke fastlagde de krævede specifikationer for et produkt, i dette tilfælde sendeudstyr.
38
39
40
41
C-33/97, Sml. 1999, s. I-3175.
C-37/99, Sml. 2000, s. I-10223.
C-314/98, Sml. 2000, s. I-8633.
C-278/99, Sml. 2001, s. I-2015.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0044.png
8.
F
ORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF PROCEDUREN
Kommissionen har truffet forskellige foranstaltninger med henblik på at forbedre
meddelelsesprocedurens funktion. Disse foranstaltninger sigtede på den ene side mod at
forbedre virksomhedernes adgang til de oplysninger, der kommer frem gennem proceduren.
På den anden side sigtede den mod at forbedre informationsudvekslingen mellem
Kommissionen og medlemsstaterne.
8.1.
Åbenhed
Med henblik på at lette de erhvervsdrivendes adgang til udkast til tekniske forskrifter
oprettede Kommissionen i 2000 et websted om meddelelsesproceduren
42
. Webstedet giver
ligeledes adgang til oplysninger om udkast, som medlemsstaterne har meddelt Fællesskabet
siden 1984, og om foranstaltninger, som EFTA-landene i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde har meddelt. Der findes ligeledes forklaringer af, hvordan proceduren
fungerer, og der er adgang til Domstolens retspraksis på området. Webstedet skal gøre det
muligt at få direktiv 98/34/EF til fuldt ud at opfylde sin rolle som et instrument for
gennemsigtighed og til at fjernelse baggrunden for hindringer for, at det indre marked kan
fungere tilfredsstillende.
Med henblik på at udbrede kendskabet til dette nye websted og til meddelelsesproceduren har
Kommissionen offentliggjort en brochure med en kortfattet forklaring af procedurens formål
og funktion. Brochuren indeholder ligeledes kontaktoplysninger for de forskellige nationale
ansvarlige for proceduren.
Kommissionen har kunnet konstatere en betydelig stigning i antallet af bemærkninger fra de
erhvervsdrivende efter etableringen af dette nye websted. Den har til hensigt at forbedre
informationsformidlingen til de erhvervsdrivende yderligere med henblik på at sikre størst
mulig åbenhed for de meddelte udkast. Det er af største betydning, at virksomhederne kan få
kendskab til disse udkast, både for på et tidligt tidspunkt at kunne foretage en tilpasning af
deres produkter til de nye nationale bestemmelser og for at kunne gøre deres regeringer og
Kommissionen opmærksom på eventuelle ubegrundede hindringer, som måtte følge af
vedtagelsen af disse tekster.
8.2.
Møder i 98/34-udvalget
Der blev afholdt 11 møder i udvalget, der er nedsat i henhold til artikel 5 i direktiv 98/34/EF
(som består af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne, og som ledes af en repræsentant
for Kommissionen) mellem 1999 og 2001. Diskussionerne drejede sig især om de forskellige
aspekter, der nævnes nedenfor.
Forbedring af informationsudvekslingen
Med hensyn til de praktiske aspekter ved anvendelsen af proceduren kan man nævne
drøftelserne om gennemførelsen af direktiv 98/48/EF og om udarbejdelsen af Vade-mecum
om samarbejdet mellem de centrale enheder og Kommissionens tjenestegrene, elektronisk
overførsel af de meddelte udkast og meddelelserne samt pligten til at reagere på udførlige
udtalelser og systematisk at fremsende de endelige tekster. Man kan ligeledes fremhæve
diskussionerne om indførelsen af et edb-system (extranet), hvorved medlemsstaterne får
42
Webstedet kaldes TRIS (Technical Regulations Information System) og findes på denne adresse:
http://europa.eu.int/commm/enterprise/tris.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direkte adgang til Kommissionens database om anvendelsen af direktiv 98/34/EF. På
tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport er systemet blevet til virkelighed, og det bør i
høj grad lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne inden for
rammerne af proceduren.
Konsekvensundersøgelser
Udvalget har ligeledes undersøgt muligheden for at medtage konsekvensundersøgelser i de
meddelte udkast. Denne diskussion blev også ført på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i
marts 2000, hvor man bad Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne "senest i 2001 at
udarbejde en strategi for en yderligere koordineret indsats til forenkling af de
lovgivningsmæssige rammer både nationalt og på fællesskabsplan".
Medlemsstaterne har reageret på denne appel ved at nedsætte en høringsgruppe på højt niveau
(normalt betegnet Mandelkern-gruppen), som ved Det Europæiske Råds møde i Laeken i
december 2001 fremlagde en rapport om forenkling af de lovgivningsmæssige rammer. I
gruppens rapport hedder det vedrørende konsekvensundersøgelser: "Agreement by all
Member States that from June 2002 they will submit the relevant national RIA [Regulatory
Impact Assessment], where it exists, alongside regulation notified to the Commission and
other Member States".
Kommissionen reagerede på denne opfordring med sin meddelelse "Bedre og enklere
lovgivningsmæssige rammer" af 5. december 2001 (KOM(2001) 726 endelig udg.), som blev
forelagt Det Europæiske Råd i Laeken. I meddelelsen siger Kommissionen følgende:
"Kommissionen forventer i overensstemmelse med henstillingerne fra Mandelkern-gruppen,
at medlemsstaterne, hver gang de anmelder lovgivning til Kommissionen og de andre
medlemsstater, systematisk vil vedlægge den tilhørende konsekvensanalyse af denne
nationale lovgivning, såfremt en sådan analyse foreligger".
I sine konklusioner fra Laeken understregede Det Europæiske Råd, at det "stiller sig også
positivt til den endelige rapport fra Den Rådgivende Gruppe på Højt Plan (Mandelkern-
Gruppen) om kvaliteten af lovgivningen samt til Kommissionens meddelelse om en
forenkling af lovgivningen […]".
Derefter er udvalgets medlemmer blevet enige om, at sådanne konsekvensundersøgelser vil
blive fremsendt sammen med de meddelte udkast, hver gang sådanne er udarbejdet.
Undersøgelserne kan enten fremlægges i deres helhed eller i form af et resumé. Tilføjelsen af
sådanne undersøgelser til de meddelte udkast skal gøre det muligt at:
– tilskynde medlemsstaterne til så tidligt som muligt at overveje den mest hensigtsmæssige
lovgivningsproces for det pågældende instrument;
– lette forståelsen af medlemsstaternes lovgivninger og dermed
– lette medlemsstaternes og Kommissionens evaluering af de meddelte udkast.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0046.png
Beslutning 3052/95/EF
Udvalget har ligeledes fungeret som diskussionsforum for spørgsmål vedrørende Europa-
Parlamentet og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF om indførelse af en ordning for gensidig
information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser
inden for Fællesskabet
43
. Gennemførelsen af beslutningen er ligeledes blevet drøftet ved flere
lejligheder.
Aktindsigt
Endelig har udvalget også beskæftiget sig med spørgsmålet om adgang til både
medlemsstaternes og Kommissionens bemærkninger og udførlige udtalelser, efter at
forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens
dokumenter trådte i kraft den 3. december 2001. Diskussionerne om dette emne er endnu ikke
afsluttet.
Perspektiver for videreudvikling af proceduren
Perspektiverne for den videre udvikling af meddelelsesproceduren blev behandlet under
drøftelserne om Tyrkiets og kandidatlandenes deltagelse i informationsudvekslingssystemet
(jf. punkt 9). Kandidatlandene har i øvrigt deltaget som observatører i udvalget siden oktober
2001 (Tyrkiet har siden 1999 været tilknyttet udvalgets arbejde
44
). Udvalget har ligeledes
drøftet Fællesskabets tiltrædelse af Moskva-konventionen om oplysninger og juridisk
samarbejde vedrørende "informationssamfundets tjenester" (jf. punkt 9) samt mulighederne
for at udvide proceduren til andre tjenester end informationssamfundets tjenester.
8.3.
"Pakkemøder"
Fremgangsmåden med "pakkemøder" (møder i hovedstæderne, hvor man drøfter et stort antal
sager med de pågældende ministerier) har givet Kommissionens tjenestegrene mulighed for at
fastholde kontakten til de nationale myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af
tekniske forskrifter. I forbindelse med disse møder drøftes det pågældende lands meddelelser,
hvilke ændringer der skal foretages for at bringe dem i overensstemmelse med
bestemmelserne for det indre marked, overtrædelser af direktiv 98/34/EF og udviklingen
vedrørende procedurens funktion På sådanne møder har Kommissionens tjenestegrene
ligeledes haft lejlighed til at drøfte udviklingen i Domstolens retspraksis med
medlemsstaternes myndigheder, navnlig konsekvenserne af Unilever-dommen (jf. punkt 7.1.
ovenfor).
9.
I
NTERNATIONALE ASPEKTER AF MEDDELELSESPROCEDUREN
Meddelelsesproceduren er ikke begrænset til Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater,
men gælder ligeledes for EFTA-landene og fra for nylig også for Tyrkiet. Desuden er
Kommissionen i øjeblikket i færd med at undersøge mulighederne for, at kandidatlandene kan
deltage i proceduren allerede forud for deres tiltrædelse.
43
44
Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en
ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie
varebevægelser inden for Fællesskabet EFT L 321 af 30.12.1995.
jf. afgørelse nr. 2/1999 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 8. marts 1999 om udvidelse af listen
over de udvalg, der er omhandlet i bilag 9 i afgørelse nr. 1/95 om iværksættelse af slutfasen af
toldunionen, EFT L 72, af 18.3.1999.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0047.png
9.1.
Udveksling af oplysninger om tekniske forskrifter mellem Fællesskabet og
EFTA-landene
Siden Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Fællesskabet gælder den forenklede
procedure for udveksling af oplysninger om tekniske forskrifter mellem medlemsstaterne i
EØF og EFTA (som oprindeligt blev indført i 1990 gennem en aftale mellem Fællesskabet og
EFTA's medlemsstater
45
) mellem Fællesskabets medlemsstater på den ene side og Island,
Liechtenstein, Norge og efter eget valg Schweiz på den anden. Aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) har som bilag II direktiv 98/34/EF med de
nødvendige ændringer.
Siden den 1. marts 2001 gælder direktiv 98/48/EF, hvorved meddelelsesproceduren udvides
til informationssamfundets tjenester, ligeledes for de EFTA-medlemmer, der er medlemmer af
EØS
46
.
Beskrivelse af proceduren
Siden 1994 har udvekslingen af oplysninger mellem Fællesskabets medlemsstater og EFTA-
medlemsstaterne fundet sted mellem Kommissionen og EFTA-tilsynsmyndigheden, som blev
oprettet ved EØS-aftalen.
Fra det tidspunkt, hvor EFTA-tilsynsmyndigheden (hvis der er tale om meddelelser fra
EFTA-medlemsstaterne) eller Kommissionen (for meddelelser fra Fællesskabets
medlemsstater) modtager et udkast til forskrift, påbegyndes en status quo-periode, hvor den
stat, der har fremsendt meddelelsen, ikke kan vedtage teksten. EFTA-tilsynsmyndigheden og
Fællesskabet har ret til at fremsætte bemærkninger til udkast til tekniske forskrifter, som er
blevet meddelt i henhold til denne procedure. Kommissionen fremsætter bemærkninger fra
Fællesskabets side efter rådslagning med medlemsstaterne og fremsender dem til EFTA-
tilsynsmyndigheden, som fremsender dem til denne sammenslutnings medlemsstater.
Aftalen indeholder ikke bestemmelser om forlængelse af status quo-perioden. Den eneste
mulighed for at fortsætte proceduren, efter at der er fremsat bemærkninger, består i
regelmæssige rådslagninger vedrørende de bemærkninger, der er blevet fremsat af de
kontraherende parter, eller på supplerende ad hoc-møder for at behandle særlige tilfælde.
Antallet af meddelelser og fordeling efter sektor
Mellem 1999 og 2001 har Kommissionen modtaget 97 meddelelser fra EFTA's
medlemsstater, mens tallet var på 149 i perioden fra 1995 til 1998. 45 udkast fra Norge, 38 fra
Schweiz og 14 fra Island (jf. diagram 4). Hvis man sammenligner antallet af EFTA-
meddelelser med antallet af meddelelser fra EF's medlemsstater for perioden fra 1995 til 1998
og fra 1999 til 2001, kan man konstatere, at forholdet er stort set uændret (EFTA-
meddelelserne udgjorde 6 % af det samlede antal meddelelser for perioden 1995 til 1998 mod
5,1 % for perioden 1999 til 2001).
45
46
Rådets afgørelse 90/518/EF af 24. september 1990 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, på den ene side, og republikken Finland, republikken Island, kongerige Norge,
Schweiz, kongerige Sverige og republikken Østrig, på den anden side, om fastsættelse af en procedure
for udveksling af oplysninger med hensyn til tekniske forskrifter, EFT L 291 af 23.10.1990.
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 16/2001 af 28. februar 2001 om ændring af bilag II
(tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag XI (tjenesteydelser på
telekommunikationsområdet) til EØS-aftalen, EFT L 117 af 26.4.2001.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0048.png
Diagram 4
Antal meddelelser fra EFTA-landene, 1999-2001
18
16
14
12
10
1999
2000
2001
8
6
4
2
0
Island
Norge
Schweiz
En opdeling efter sektor viser, at den tendens, der kunne konstateres i 1997, konsoliderer sig
(jf. tabel 2.7 i bilaget). I 1997 lå landbrugsprodukter og levnedsmidler for første gang i
spidsen med hensyn til antal meddelelser. For perioden 1999 til 2001 udgjorde meddelelserne
på dette område 35 % af totalen. Derimod falder antallet af meddelelser fortsat inden for
telekommunikationssektoren, som udgør det andetstørste område. For perioden 1999 til 2001
udgør denne sektor ikke mere end 16,5 % af meddelelserne.
Landbrugs- og levnedsmiddelsektorens betydning er udtryk for den samme udvikling, som
kan iagttages på fællesskabsplan, nemlig en bølge af "gen-regulering" hos medlemsstaterne,
der skyldes de forskellige kriser inden for dette område. Derimod giver EFTA-landene
meddelelse om langt færre luftgrænseflader
47
end medlemsstaterne.
I 2001 så man ligeledes de tre første meddelelser fra EFTA-landene på området
informationssamfundets tjenester.
Kommissionens bemærkninger til meddelelserne fra EFTA
I løbet af perioden fra 1999 til 2001 fremsatte Fællesskabet bemærkninger vedrørende 56
(57,7 %) af EFTA-meddelelserne (jf. tabel 2.8. i bilaget), hvilket er en lille stigning i forhold
til perioden fra 1995 til 1998 (50,3 %).
Fællesskabets bemærkninger til de EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, vedrørte især problemer med overholdelsen af den afledte
fællesskabsret, navnlig direktiv 98/95 (genetisk modificerede frø og såsæd), 88/388/EØF
(bevægelighed for aromaer), 99/71/EF (fremmede stoffer og ingredienser i fødevarer),
47
Disse grænseflader skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse
af udstyrets overensstemmelse, EFT L 91 af 7.4.1999.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0049.png
77/99/EØF (sundhedsmærkning af kødprodukter), 99/5/EF (radio- og teleterminaludstyr) og
96/98/EF (udstyr på skibe) eller direktiv 2000/31/EF (elektronisk handel og andre af
informationssamfundets tjenester).
Ved andre bemærkninger henledte man landenes opmærksomhed på aspekter vedrørende
proportionalitet og deres pligt til at indsætte og anvende de krævede bestemmelser om
gensidig anerkendelse i deres lovgivning med henblik på at undgå at skabe tekniske
handelshindringer og for at sikre overholdelsen af artikel 11 til 13 i aftalen. I den henseende
henviste man til Domstolens retspraksis af den 22. oktober 1998 i sagen
Kommission/Frankrig
48
, hvor Domstolen understregede medlemsstaternes pligt til at medtage
en bestemmelse om gensidig anerkendelse i lovgivningstekster, der hører under et ikke-
harmoniseret område.
I sine bemærkninger henviser Fællesskabet ligeledes til igangværende arbejder på
fællesskabsplan: ændring af direktiv 98/18/EF “passagerskibe”, 91/516/EØF om dyrefoder
(ændring vedtaget den 5. april 2000, beslutning 2000/285/EF), 94/52/EF om miljøbeskyttelse
eller udkastet til fællesskabsretsakt om kosttilskud (KOM(2000) 222 endelig udg.), som blev
vedtaget den 10. juni 2002. De igangværende arbejder inden for de europæiske
standardiseringsorganisationer og visse internationale aftaler (SOLAS-konventionen og IMO-
cirkulæret) er ligeledes blevet nævnt.
Hvad angår meddelelserne fra Schweiz har Fællesskabet henledt de schweiziske
myndigheders opmærksomhed på forskellige metodeforskelle mellem den schweiziske
lovgivning
og
fællesskabslovgivningen,
navnlig
vedrørende
levnedsmidler
(oprindelsesmærkning for levnedsmidler, aromaer osv.) og telekommunikation (direktiv
99/5/EF om radio- og teleterminaludstyr).
EFTA's bemærkninger til Fællesskabets meddelelser
Tre meddelelser fra Fællesskabet har givet anledning til bemærkninger fra EFTA-
tilsynsmyndigheden (2 i 1999, 0 i 2000 og 1 i 2001).
Disse bemærkninger vedrører navnlig eventuelle hindringer, som de pågældende udkast kan
skabe for produkter, der lovligt fremstilles i EFTA-landene (man kan f.eks. nævne en
nederlandsk meddelelse om toskallede bløddyr).
Konklusioner og perspektiver
Status for perioden 1999 til 2001 er kendetegnet af et konstant antal meddelelser i
sammenligning med perioden 1995 til 1998. Den vigtigste sektor har været
landbrugsprodukter og levnedsmidler. Baggrunden for Fællesskabets reaktioner over for de
udkast, der er blevet meddelt af EFTA-landene, har hele tiden været viljen til at få
fællesskabslovgivningens bestemmelser overholdt i disse lande. Samarbejdet inden for
rammerne af proceduren har hele tiden været meget tilfredsstillende.
I nærmeste fremtid må der findes en metode, så Schweiz også får mulighed for at deltage i
informationsudvekslingen inden for informationssamfundets tjenester. Landet har hidtil
deltaget i meddelelsesproceduren på et uformelt grundlag.
48
C-184/96, Sml. 1998, s. I-6197.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0050.png
9.2.
Tyrkiet
Siden den 1. januar 2001 har Tyrkiet deltaget i meddelelsesproceduren på lige fod med de
øvrige EFTA-lande. Beslutningen om at lade Tyrkiet deltage i meddelelsessystemet blev
truffet i 1997 i forbindelse med iværksættelsen af slutfasen af toldunionen mellem
Fællesskabet og Tyrkiet
49
. Dermed finder status quo-perioden på tre måneder anvendelse
uden mulighed for forlængelse. Tyrkiet kan fremsætte bemærkninger til medlemsstaternes
udkast og omvendt. Til gengæld er der ingen planer om et meddelelsessystem mellem Tyrkiet
og EFTA-landene.
9.3.
Udvidelsen
I lyset af direktivets betydning for den korrekte anvendelse af et udvidet indre marked er
Kommissionen i øjeblikket i færd med at undersøge mulighederne for at lade kandidatlandene
deltage i meddelelsesproceduren allerede forud for deres tiltrædelse, på samme måde som
EFTA-landene og Tyrkiet deltager i øjeblikket.
9.4.
Europarådet
Fællesskabet skal efter planen snart tiltræde Europarådets konvention om information og
juridisk samarbejde vedrørende "informationssamfundets tjenester
50
. Denne konvention blev
åbnet for underskrivelse i Moskva den 4.-5. oktober 2001. Den er til dels en gengivelse af
direktiv 98/34/EF inden for området informationssamfundets tjenester. Formålet er at sikre
større åbenhed og anerkendelse hos alle Europarådets medlemsstater og observatørstater af de
nationale lovgivninger om informationssamfundets tjenester med mulighed for gensidigt at
fremsende bemærkninger til de meddelte udkast.
10.
K
ONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
I referenceperioden for denne rapport er arbejdet med styreformer foregået. I den forbindelse
er åbenhed, deltagelse og effektivitet blevet fremhævet som principper, der kan garantere
lovgivningens kvalitet, proportionalitet og subsidiaritet
51
.
Direktiv 98/34/EF er et instrument for åbenhed og partnerskab til gavn for det indre marked
og omsætter disse forskellige principper, som det fremgår af denne rapport.
Åbenhed,
først og fremmest. Virksomheder, medlemsstater og Kommissionens tjenestegrene
har modtaget oplysninger om de mere end 1800 nationale udkast til tekniske forskrifter, der er
meddelt i denne periode. Disse oplysninger er blevet præsenteret på en måde, der er tilpasset
behovene, og på alle de officielle sprog.
Etableringen af et websted (http://europa.eu.int/comm/enterprise/tris) har bidraget til dette, og
det samme gælder et nyt edb-baseret kommunikationssystem mellem medlemsstaterne og
Kommissionens tjenestegrene.
49
50
51
Rådets afgørelse nr. 2/97 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 4. juni 1997 om listen over
fællesskabsretsakterne vedrørende afskaffelse af tekniske handelshindringer og betingelserne og
retningslinjerne for Tyrkiets anvendelse heraf, EFT L 191 af 21.7.1997.
Konvention om information og juridisk samarbejde vedrørende "informationssamfundets tjenester",
Séries
de
traités
européens
(STE)
n°:
180.
Flere
oplysninger
findes
på
http://conventions.coe.int/Treaty/FR/cadreprincipal.htm.
Nye styreformer i EU - En hvidbog, KOM(2001) 428 endelig udg., 25.7.2001, s. 12.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Man har således kunnet konstatere en "gen-regulering", som især skyldes de teknologiske
fremskridt og ønsket om at styrke kontrollen på sundhedsområdet og navnlig på
levnedmiddelområdet. Medlemsstaternes ønske om at tage højde for den hastige teknologiske
udvikling bekræfter det formålstjenlige i at udvide meddelelsesproceduren til
informationssamfundets tjenester.
Deltagelse
som det næste. Analysen af de meddelte udkast har fået Kommissionen til at
reagere i mere end en tredjedel af tilfældene mellem 1999 og 2001. Medlemsstaterne har
reageret i næsten halvdelen af tilfældene, hvilket bevidner den intense dialog, der er blevet
etableret mellem parterne.
I 2001 viste der sig en forskel sammenlignet med de foregående år med hensyn til antallet af
udførlige udtalelser, som Kommissionen har udsendt. Selv om antallet af udførlige udtalelser
fra Kommissionen fortsat er faldet i 1999 og 2000 i lighed med de foregående år, kunne man
konstatere en stigning i 2001. Dette skyldes tilsyneladende, at medlemsstaterne for at tage
hensyn til den teknologiske udvikling foreslår ny lovgivning, der bliver mere og mere
kompleks og dermed en kilde til hindringer for varernes fri bevægelighed og fri levering af
informationssamfundets tjenester.
Kommissionens og medlemsstaternes reaktioner skyldes i høj grad virksomhedernes
indgriben. Virksomhederne har reageret i stort tal, idet de er blevet bevidste om de
muligheder for at gribe ind i de nationale lovgivningsprocedurer, som de får gennem direktiv
98/34/EF. De har understreget de samhandelsproblemer, der kan opstå som følge af visse
nationale retsakter, navnlig inden for mærkning af drikkevarer, miljø, kemi og levnedsmidler,
hvilket har fået Kommissionen og regeringerne til at reagere for at bevare deres
konkurrenceevne.
Det skal bemærkes, at selv om meddelelsesproceduren ikke finder anvendelse på
foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne bringer sig i overensstemmelse med bindende
fællesskabsretsakter, der fører til vedtagelse af tekniske specifikationer eller forskrifter
vedrørende disse tjenester, får de meddelte tekster alligevel meget ofte Kommissionen til at
reagere på grundlag af den afledte fællesskabsret.
Effektivitet,
ligeledes. Direktiv 98/34/EF har gjort det muligt at sørge for, at beslutningerne
træffes på det mest hensigtsmæssige niveau. Som anført i denne rapport har direktivet i
omkring 30 tilfælde lettet harmoniseringsarbejdet på fællesskabsplan ved at hindre
vedtagelsen af nationale foranstaltninger, der kunne fastlåse visse medlemsstaters holdninger,
mens man søger efter fælles løsninger.
Blandt de positive resultater af anvendelsen af meddelelsesproceduren finder man ligeledes
en
forbedring af den nationale lovgivnings kvalitet:
Direktivet giver mulighed for en
forudgående analyse af teksterne og for at undgå talrige hindringer, før de får negative
virkninger, og har dermed ydet et konkret bidrag til at få medlemsstaterne til at lovgive bedre.
Resultaterne mellem 1999 og 2001 viser, at direktivet har gjort det muligt at løfte
udfordringen med den nye bølge af lovgivning. Meddelelsesproceduren giver
medlemsstaterne eksempler på bedre retningslinjer, som deres partnere har indført, og den
henleder deres opmærksomhed på retningslinjer, der bør undgås, og den har bidraget til at
forbedre kvaliteten af de nationale lovgivninger. Analysen af medlemsstaternes svar på
Kommissionens udførlige udtalelser og den efterfølgende fortsættelse af dialogen viser, at de
problemer, som en vedtagelse af teksterne i den oprindelige udgave ville have betydet, i
næsten alle tilfælde (96 %) er blevet løst.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0052.png
Endelig kan
proportionalitet og subsidiaritet
nævnes blandt de opnåede resultater. Ved at
forbedre kvaliteten af den nationale lovgivning har meddelelsesproceduren medført, at der
ikke så ofte er behov for et lovgivningsmæssige indgreb fra Fællesskabets side. Den har
ligeledes gjort det muligt at identificere de sektorer, hvor et indgreb på europæisk plan
forekommer mest hensigtsmæssigt.
I lyset af den teknologiske udvikling, især på det videnskabelige område, virker
meddelelsesproceduren i stadig højere grad som et instrument, der giver mulighed for at
identificere de sektorer, der på vej frem, således at man kan tilstræbe de bedste løsninger for
disse sektorer, lige fra en kombination af formelle bestemmelser til andre mere fleksible
bestemmelser.
Hvis man kigger ud i
fremtiden,
kan man konstatere, at meddelelsesproceduren vil skulle
udvides, både rent fysisk og geografisk.
Idet tjenester spiller en stadig større rolle i vores økonomier, har Kommissionen indledt
overvejelser af det hensigtsmæssige i at udvide direktiv 98/34/EF til andre tjenester end
informationssamfundets tjenester
52
. Dette forekommer nødvendigt, idet Kommissionen i
forbindelse med analysen af udkast vedrørende flere højteknologiske sektorer såsom genetisk
behandling og anvendelse af stamceller allerede har kunnet konstatere, at medlemsstaterne i
stadig højere grad knytter behandling og håndtering af produkter sammen med kravene til
tjenesteleverandørerne.
Den anden udfordring, som man skal tage stilling til i forbindelse med direktiv 98/34/EF, er
udvidelsen. Man har allerede taget et første skridt med Tyrkiet, som siden den 1. januar 2001
har haft mulighed for at deltage i meddelelsesproceduren i henhold til forenklede
bestemmelser. I lyset af direktivets betydning for den korrekte anvendelse af et udvidet indre
marked er Kommissionen i øjeblikket i færd med at undersøge mulighederne for at lade
kandidatlandene deltage i meddelelsesproceduren forud for deres tiltrædelse på samme måde
som EFTA-landene deltager i øjeblikket.
Europarådets konvention om information og juridisk samarbejde vedrørende
"informationssamfundets tjenester" er præget af både udvidelsen og betydningen af
informationssamfundets tjenester og omfatter også dele af direktiv 98/34/EF på dette område.
Formålet er at sikre større åbenhed, og at alle Europarådets medlemsstater og observatørstater
har kendskab til de planlagte nationale lovgivninger vedrørende informationssamfundets
tjenester. Fællesskabet vil snart tilslutte sig denne konvention.
Endelig bør Kommissionen fortsat styrke meddelelsesprocedurens åbenhed i henhold til de
forpligtelser den har indgået i sin hvidbog om nye styreformer.
52
En strategi for tjenester i det indre marked, KOM(2000) 888 endelig udg., af 29.12.2000, s. 16, og GD
for Erhvervspolitiks arbejdsprogram for 2001, anden del, side 82. I øvrigt vil GD for Erhvervspolitik og
GD for Det Indre Marked snart indgå en aftale om levering af tjenester netop vedrørende strategien for
det indre marked for tjenester.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0053.png
Del III: Bilag
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0054.png
1.
1.1.
B
ILAG OM STANDARDISERING
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast hvert år fra 1991 til 1998
CEN/CENELEC-medlemmer i EU
År
Niveau
a. Nationale udkast
a.1 i forbindelse
med europæiske
eller internationale
udkast
a.2 specifikke *
a.3 I alt (a.1 + a.2)
b. Europæiske
udkast
c. Internationale
udkast
d. I alt (a + b + c)
119
Antal
1994
%
Antal
1995
%
Antal
1996
%
Antal
1997
%
Antal
1998
%
Antal
1999
%
Antal
2000
%
Antal
2001
%
2,3
74
1,4
62
1,4
71
1.5
49
1.1
43
1,2
35
0,9
28
0,7
1511
1630
1985
1454
5069
29,8
32,2
39,2
28,7
100
1839
1913
2091
1190
5194
35,4
36,8
40,3
22,9
100
1531
1593
1643
1223
4459
34,4
35.7
36.8
27.4
100
1356
1427
2270
1116
4813
28.1
29.6
47.2
23.2
100
1497
1546
1684
958
4188
35.8
36.9
40.2
22.9
100
1262
1305
1505
739
3549
35,6
36,8
42,4
20,8
100
1348
1383
1707
935
4025
33,5
34,4
42,4
23,2
100
1483
1512
1548
811
3870
38,3
39,0
40,0
21,0
100
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
(*)
*Det skal bemærkes, at disse tal kan være overvurderet, fordi visse CEN/CENELEC-medlemmer ikke systematisk meddeler, om der er en
sammenhæng med europæiske eller internationale udkast.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0055.png
1.2.
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 1999
CEN/CENELEC-medlemmer i EU
Område
Niveau
Ikke-elektrisk
(1)
Antal
%
Antal
Elektrisk
(2)
%
I alt
(3) = (1) + (2)
Antal
%
Ikke-elektrisk
del
(1) x 100
(3)
%
a. Nationale udkast
a.1 i forbindelse med
europæiske eller
internationale udkast
a.2 specifikke *
a.3 I alt
1269
(a.1 + a.2)
b. Europæiske udkast
c. Internationale
udkast
d. I alt
2769
(a + b + c)
100
780
100
3549
100
78,0
911
589
32,9
21,2
594
150
76,2
19,2
1505
739
42,4
20,8
60,5
79,7
45,9
36
4,6
1305
36,8
97,2
43
1,6
0
0
43
1,2
100
1226
44,3
36
4,6
1262
35,6
97,1
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
*Det skal bemærkes, at disse tal kan være overvurderet, fordi visse CEN/CENELEC-medlemmer ikke systematisk meddeler, om der er en
sammenhæng med europæiske eller internationale udkast.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0056.png
1.3.
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 2000
CEN/CENELEC-medlemmer i EU
Område
Niveau
Ikke-elektrisk
(1)
Antal
%
Antal
Elektrisk
(2)
%
I alt
(3) = (1) + (2)
Antal
%
Ikke-elektrisk
del
(1) x 100
(3)
%
a. Nationale udkast
a.1 i forbindelse med
europæiske eller
internationale udkast
a.2 specifikke *
a.3 I alt
1353
(a.1 + a.2)
b. Europæiske udkast
c. Internationale
udkast
d. I alt
3173
(a + b + c)
100
852
100
4025
100
78,8
1091
729
34,4
23,0
616
206
72,3
24,2
1707
935
42,4
23,2
63,9
78,0
42,6
30
3,5
1383
34,4
97,8
35
1,1
0
0
35
0,9
100
1318
41,5
30
3,5
1348
33,5
97,8
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
*Det skal bemærkes, at disse tal kan være overvurderet, fordi visse CEN/CENELEC-medlemmer ikke systematisk meddeler, om der er en
sammenhæng med europæiske eller internationale udkast.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0057.png
1.4.
Fordeling af antallet af nye standardiseringsudkast i 2001
CEN/CENELEC-medlemmer i EU
Område
Niveau
Ikke-elektrisk
(1)
Antal
%
Antal
Elektrisk
(2)
%
I alt
(3) = (1) + (2)
Antal
%
Ikke-elektrisk
del
(1) x 100
(3)
%
a. Nationale udkast
a.1 i forbindelse med
europæiske eller
internationale udkast
a.2 specifikke *
a.3 I alt
1495
(a.1 + a.2)
b. Europæiske udkast
c. Internationale
udkast
d. I alt
3006
(a + b + c)
100
864
100
3870
100
77,7
875
636
29,1
21,1
673
175
77,9
20,2
1548
811
40,0
21,0
56,5
78,4
49,8
16
1,9
1511
39,0
98,9
28
1,0
0
0
28
0,7
100
1467
48,8
16
1,9
1483
38,3
98,9
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
*Det skal bemærkes, at disse tal kan være overvurderet, fordi visse CEN/CENELEC-medlemmer ikke systematisk meddeler, om der er en
sammenhæng med europæiske eller internationale udkast.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0058.png
1.5.
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt på nationalt plan i 1999
Område
Land
Ikke-elektrisk
Antal
385
150
229
98
182
84
141
1269
105
1374
%
28,0
10,9
16,7
7,2
13,2
6,1
10,3
92,4
7,6
100
Antal
12
4
2
1
2
12
3
36
1
37
Elektrisk
%
32,4
10,8
5,4
2,7
5,4
32,5
8,1
97,3
2,7
100
Antal
397
154
231
99
184
96
144
1305
106
1411
I alt
%
28,2
10,9
16,4
7,0
13,0
6,8
10,2
92,5
7,5
100
a. DE
b. ESP
c. FR
d. IT
e. AUS
f. UK
g. Andre EU-lande
h. I alt EU
i. EFTA-lande +
CZ
j. I alt (h+i)
Bemærkninger:
1.
2.
3.
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Sammenligningen mellem de forskellige lande skal foretages med en vis forsigtighed, fordi det nøjagtige forberedelsesstadium, hvor et nyt
projekt meddeles inden for INFOPRO-systemet, ikke er harmoniseret.
Disse tal afspejler antallet af meddelelser, der administreres af den centrale enhed. Ethvert spørgsmål om det eksakte antal nye arbejder på
nationalt plan skal stiles til det kompetente nationale standardiseringsorgan.
CZ: Den Tjekkiske Republik
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0059.png
1.6.
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt på nationalt plan i 2000
Område
Land
Ikke-elektrisk
Antal
406
158
207
120
171
144
151
1353
53
1406
%
28,9
11,2
14,7
8,5
12,1
10,2
10,7
96,3
3,7
100
Antal
6
3
8
0
8
3
2
30
3
33
Elektrisk
%
18,2
9,1
24,2
0
24,2
9,1
6,1
90,9
9,1
100
Antal
408
161
215
120
179
147
153
1383
56
1439
I alt
%
28,4
11,2
14,9
8,3
12,5
10,2
10,6
96,1
3,9
100
a. DE
b. ESP
c. FR
d. IT
e. AUS
f. UK
g. Andre EU-lande
h. I alt EU
i. EFTA-lande +
CZ
j. I alt (h+i)
Bemærkninger:
1.
2.
3.
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Sammenligningen mellem de forskellige lande skal foretages med en vis forsigtighed, fordi det nøjagtige forberedelsesstadium, hvor et nyt
projekt meddeles inden for INFOPRO-systemet, ikke er harmoniseret.
Disse tal afspejler antallet af meddelelser, der administreres af den centrale enhed. Ethvert spørgsmål om det eksakte antal nye arbejder på
nationalt plan skal stiles til det kompetente nationale standardiseringsorgan.
CZ: Den Tjekkiske Republik
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0060.png
1.7.
Fordeling efter land af antallet af nye standardiseringsarbejder, der er blevet meddelt på nationalt plan i 2001
Område
Land
Ikke-elektrisk
Antal
514
233
127
121
226
117
157
1495
76
1571
%
32,7
14,8
8,1
7,7
14,4
7,5
10,0
95,2
4,8
100
Antal
3
2
7
1
0
2
1
16
1
17
Elektrisk
%
17,6
11,8
41,2
5,9
0
11,8
5,9
94,1
5,9
100
Antal
517
235
134
123
226
119
158
1511
76
1587
I alt
%
32,6
14,8
8,4
7,8
14,2
7,5
10,0
95,3
4,7
100
a. DE
b. ESP
c. FR
d. IT
e. AUS
f. UK
g. Andre EU-lande
h. I alt EU
i. EFTA-lande +
CZ
j. I alt (h+i)
Bemærkninger:
1.
2.
3.
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Sammenligningen mellem de forskellige lande skal foretages med en vis forsigtighed, fordi det nøjagtige forberedelsesstadium, hvor et nyt
projekt meddeles inden for INFOPRO-systemet, ikke er harmoniseret.
Disse tal afspejler antallet af meddelelser, der administreres af den centrale enhed. Ethvert spørgsmål om det eksakte antal nye arbejder på
nationalt plan skal stiles til det kompetente nationale standardiseringsorgan.
CZ: Den Tjekkiske Republik
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0061.png
1.8.
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 1999
DELSEKTORER
Antal nye projekter
(EU + EFTA + CZ)
80
63
46
43
40
40
36
34
34
31
447
Kode
C01
T02
B03
B01
N14
S09
N03
B02
B99
C02
I alt
Betegnelse
Levnedsmidler
Luftfart
Beton
Brandbeskyttelsesprodukter
Plastikrør
Vandkvalitet og vandtilførsel
Olieprodukter
Byggeri
Byggeri - diverse aspekter
Maling og lignende produkter
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Bemærkninger:
I 1999 var de to vigtigste delsektorer inden for elektroteknik:
- elkabler (kode W08): 11 nye projekter;
- nukleare instrumenter (kode V07): 3 nye projekter.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0062.png
1.9.
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 2000
DELSEKTORER
Antal nye projekter
(EU + EFTA + CZ)
73
47
44
41
41
38
36
36
30
29
415
Kode
C01
T02
N03
B02
S09
B99
H09
N05
B01
S99
I alt
Betegnelse
Levnedsmidler
Luftfart
Olieprodukter
Byggeri
Vandkvalitet og vandtilførsel
Byggeri - diverse aspekter
Møbler
Tekstiler
Brandbeskyttelsesprodukter
Sundhed - diverse
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Bemærkninger:
I 2000 var de to vigtigste delsektorer inden for elektroteknik:
- elektriske installationer i bygninger (kode W27): 9 nye projekter;
- elkabler (kode W08): 7 nye projekter.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0063.png
1.10.
De 10 vigtigste delsektorer inden for nye nationale standardiseringsarbejder i 2001
DELSEKTORER
Antal nye projekter
(EU + EFTA + CZ)
80
74
70
65
55
45
44
41
35
34
543
Kode
C01
B99
B03
S09
B02
F99
I09
T02
H99
B01
I alt
Betegnelse
Levnedsmidler
Byggeri - diverse aspekter
Beton
Vandkvalitet og vandtilførsel
Byggeri
Grundlæggende standarder
Småværktøj
Luftfart
Produkter til hjemmet
Brandbeskyttelsesprodukter
Kilde: meddelelser til CEN/CENELEC
Bemærkninger:
I 2001 var de to vigtigste delsektorer inden for elektroteknik:
- elektromedicinsk udstyr (kode V15): 3 nye projekter;
- alarmsystemer (kode V21): 3 nye projekter.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0064.png
1.11
Anvendelse af artikel 4 (Anmodning om deltagelse i nationale
standardiseringsarbejder og anmodning om udarbejdelse af en europæisk
standard)
År
Anmodning om
information
5
8
5
0
0
20
0
0
0
5
0
0
0
0
50
24
14
Kommentarer
Anmodning om
deltagelse
5
10
5
15
16
7
16
5
7
7
4
8
5
3
4
6
1
Anmodning om
europæisk
standard
0
1
0
0
1
0
0
0
0
1
2
1
0
2
3
2
0
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Kilde: CEN
14
16
74
67
52
78
83
52
34
74
46
63
58
29
Bemærkninger:
1.
I mangel af detaljerede tal vedrører de angivne samlede antal EU plus EFTA-landene
samt Den Tjekkiske Republik.
2.
Visse anmodninger om information eller om deltagelse og kommentarer er ikke
blevet meddelt CEN's forvaltningscenter.
3.
Som følge af en påmindelse fra CEN/CENELEC er visse bemærkninger fra
1985/1986 blevet medregnet under 1987.
4.
Disse tal vedrører fra og med 1989 især CEN på grund af indførelsen af
"Vilamoura"-proceduren hos CENELEC.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.12.
1.
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i
1999
Mandater i forbindelse med direktiver efter den nye metode
– Ændringer af mandater til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af
standardiseringsarbejde med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for
produkter til varmeisolering; døre, vinduer, skodder, porte og tilhørende beslag;
membraner; færdigstøbte byggevarer af normal-, let- eller porebeton.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for lime til byggeri.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for rør, tanke og rørfittings, som ikke
kommer i kontakt med drikkevand.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer til beton, mørtel og
injektionsmørtel.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for varmeapparater.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for varmeisolering, døre, vinduer,
porte og dertil hørende beslag; membraner, færdigstøbte byggevarer af normal-, let- eller
porebeton. skorstene, røgrør og særlige byggevarer; byggevarer af gips; branddetektion- og
brandalarmsystemer, faste installationer til brandbekæmpelse, anordninger til røg- og
brandkontrol og eksplosionshæmmende produkter.
– Tilføjelse til mandater til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af
standardiseringsarbejde med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for fast
vejudstyr, bærelejer og gulv- og terrænbelægninger,
– Mandat til CEN vedrørende revision af den harmoniserede standard EN 1384
"Beskyttelseshjelme til hestesport" i henhold til et andragende, som i øjeblikket behandles i
Europa-Parlamentet med henblik på at forbedre rytternes sikkerhed.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende udarbejdelse af en EN-standard i lighed
med den kommende standard ISO 9001:2000 til anvendelse på området regeludstedelser
(anvendelse af moduler osv.).
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende anvendelse af direktivet om
"elektromagnetisk kompatibilitet" i luftfartøjer.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI inden for området omfattet af direktiv 1999/5/EF om
radio- og teleterminaludstyr.
– Mandat på byggevarerområdet: horisontalt supplement til de mandater, der er givet til CEN
og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med henblik på
vurdering af byggevarers reaktion ved brand.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Mandat på byggevarerområdet: horisontal supplement til de mandater, der er givet til CEN
og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med henblik på
vurdering af byggevarers brandmodstandsevne
–
2.
Mandat til CEN og CENELEC vedrørende for medicinsk udstyr.
Mandater i forbindelse med de offentlige indkøbsdirektiver
Ingen.
3.
Mandater i forbindelse med fællesskabspolitikken inden for informationsteknologi
og telekommunikation
Ingen.
4.
Mandater i forbindelse med andre fællesskabspolitikker
4.1 Forbrugerpolitik
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende forbrugersikkerhed for stiger.
– Undersøgelsesmandat til CEN, CENELEC og ETSI inden for området sikkerhed og
brugervenlighed for produkter til personer med særlige behov (ældre eller handicappede).
– Supplement til eksisterende CEN-mandat vedrørende analyse af materialer og genstande,
der kommer i kontakt med levnedsmidler.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende forbrugersikkerhed: produktoplysninger.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende forbrugersikkerhed: børns sikkerhed.
4.2 Miljøpolitik
– Mandat til CEN til udarbejdelse af en standard for et system for overvågning af
brændstoffers kvalitet.
– Mandat til CEN vedrørende metoder til måling af partikelkoncentrationer med PM 2,5 i
luften.
4.3 Energipolitik
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende udarbejdelse og vedtagelse af målestandarder
for gasdrevne husholdningsovne (dokument fra den irske delegation).
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende revidering og udvidelse af standarden EN
50294 om metoder til måling af den samlede effekt i kredsløb med forkobling/lampe.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende metoder til måling af effektiviteten i
forkobling/lampe-kredsløb i udladningslamper og udvendige lampers ydelse for så vidt
angår udladningslamper.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.13.
1.
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i
2000
Mandater i forbindelse med direktiver efter den nye metode
– Mandat til CEN i henhold til direktiv 98/37/EF om maskiner med henblik på en revision af
standarderne EN 1726-1 og EN 1459 om sikkerhed i forbindelse med truck.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende tovbaneanlæg til persontransport.
– Mandat til CEN vedrørende udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer:
planglas, profilglas og produkter støbt i glas.
– Mandat til CEN vedrørende revision af standarden EN ISO 11681-2 om kædesave til
træbeskæring.
– Mandat til CEN vedrørende revision af standarden EN 703:1995 om landbrugsmaskiner -
ensilageskærere - sikkerhed.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende sikkerhedsaspekter i forbindelse med
elektromagnetiske felter i forbindelse med udstyr under direktiv 73/23/EØF, direktiv
1999/5/EF og Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999.
– Mandat til CEN vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med henblik på
udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer, som er i kontakt med
drikkevand.
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af standardiseringsarbejde med
henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for byggevarer og reaktion ved brand.
– Tillæg mandat til CEN og CENELEC vedrørende gennemførelse af
standardiseringsarbejde med henblik på udarbejdelse af harmoniserede standarder for
varmeisolerende byggevarer.
– Mandat til CEN vedrørende revision af standarden EN 795/1996 "Faldsikring -
Forankringsudstyr - Krav og prøvning".
2.
Mandater i forbindelse med de offentlige indkøbsdirektiver
Ingen.
3.
Mandater i forbindelse med fællesskabspolitikken inden for informationsteknologi
og telekommunikation
Ingen.
4.
Mandater i forbindelse med andre fællesskabspolitikker
4.1 Forbrugerpolitik
– Mandat til CEN vedrørende nattøjs brandresistens.
– Mandat til CEN vedrørende forbrugersikkerhed: snore eller lukkebånd til børnetøj.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2 Miljøpolitik
– Mandat til CEN vedrørende faste biobrændstoffer.
4.3 Energipolitik
– Mandat til CEN og CENELEC vedrørende definition af og metode til måling af omfanget
af elektricitetstab som følge af apparater i standbyfunktion.
– Mandat til CENELEC vedrørende revision af standarderne for definition af og metode til
måling af effektiviteten af oliekølede transformatorer og tørtransformatorer.
4.3 Forskningspolitik
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende teknikker til humanitær minerydning.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.14.
1.
Standardiseringsprojekter overdraget til europæiske standardiseringsorganer i
2001
Mandater i forbindelse med direktiver efter den nye metode
– Mandat til CEN vedrørende revision af standarden EN ISO 848-3:1999 om
"Træbearbejdningsmaskiner - Sikkerhed".
– Mandat til CEN vedrørende revision af standarder på området emballage og
emballageaffald inden for rammerne af direktiv 94/62/EF.
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende elektromagnetisk kompatibilitet i
forbindelse med telekommunikationsnet inden for rammerne af direktiv 89/336/EØF.
2.
Mandater i forbindelse med de offentlige indkøbsdirektiver
Ingen.
3.
Mandater i forbindelse med fællesskabspolitikken inden for informationsteknologi
og telekommunikation
Ingen.
4.
Mandater i forbindelse med andre fællesskabspolitikker
4.1 Landbrugspolitik
– Mandat til CEN vedrørende udarbejdelse og vedtagelse af standarder for foderstoffer inden
for rammerne af direktiv 70/373/EØF.
4.2 Miljøpolitik
– Mandat til CEN vedrørende metoder til standardiseret måling af benzo(a)pyren, inden for
rammerne af Rådets direktiv 96/62/EF.
4.3 Energipolitik
– Mandat til CEN vedrørende udarbejdelse og vedtagelse af målestandarder for gasdrevne
husholdningsapparater til fremstilling af varmt vand.
4.4 Det indre marked, andre aspekter end "den nye metode"
– Mandat til CEN, CENELEC og ETSI vedrørende udarbejdelse og vedtagelse af standarder
på postområdet.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0070.png
2.
2.1.
B
ILAG OM TEKNISKE FORSKRIFTER
Antal meddelelser om tekniske forskrifter fra medlemsstaterne fra 1999 til 2001
Medlemsstater
Belgien
Danmark
Tyskland
Spanien
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Sverige
Det
Kongerige
I alt EF
Forenede
1999
20
43
85
31
24
54
17
4
25
1
128
69
6
35
49
591
2000
39
114
83
20
23
30
13
7
26
7
122
138
5
29
95
751
2001
30
36
50
27
22
55
8
2
30
0
98
75
7
40
50
530
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0071.png
2.2.
Procentdel af meddelelser om tekniske forskrifter fra medlemsstaterne fra 1999
til 2001
Medlemsstater
Belgien
Danmark
Tyskland
Spanien
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Luxembourg
Nederlandene
Østrig
Portugal
Sverige
Det
Kongerige
Forenede
%
1999
3,4
7,3
14,4
5,2
4,1
9,1
2,9
0,7
4,2
0,2
21,6
11,7
1,0
5,9
8,3
%
2000
5,2
15,2
11,0
2,7
3,1
4,0
1,7
0,9
3,5
0,9
16,2
18,4
0,7
3,9
12,6
%
2001
5,7
6,8
9,4
5,1
4,1
10,4
1,5
0,4
5,7
0
18,5
14,2
1,3
7,5
9,4
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0072.png
2.3
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske Union (1999)
S
EKTORER
B
2
2
1
3
0
5
0
2
1
1
3
0
0
20
DK
10
7
3
1
0
2
1
6
0
11
2
0
0
43
D
10
6
1
5
0
26
0
3
0
10
22
1
1
85
E
3
6
3
2
3
1
1
1
0
5
3
0
3
31
FIN
2
0
3
1
0
2
3
0
0
7
2
4
0
24
F
1
8
8
3
0
5
5
3
1
9
8
3
0
54
GR
2
7
1
0
0
2
1
0
0
3
0
0
1
17
IRL
3
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
I
0
12
2
1
1
5
0
1
0
1
1
0
1
25
L
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
NL
5
43
9
1
2
1
8
16
0
19
14
7
3
128
A
30
4
3
1
2
7
4
5
1
6
5
0
1
69
P
1
2
0
0
0
1
0
1
0
0
1
0
0
6
S
1
18
2
3
1
2
1
2
0
4
1
0
0
35
UK
3
9
1
6
0
2
0
4
0
14
7
2
1
49
T
OTAL
CE
73
125
37
27
9
61
24
44
3
90
70
17
11
591
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informationssamfundets tjenester
I
ALT PR
.
MEDLEMSSTAT
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0073.png
2.3.
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske Union (2000)
S
EKTORER
B
0
7
2
0
5
4
1
1
0
5
6
5
3
39
DK
26
4
2
1
1
4
2
3
1
22
47
0
1
114
D
17
9
0
2
0
2
2
0
0
6
42
0
3
83
E
1
7
0
0
2
4
1
1
0
4
0
0
0
20
FIN
5
4
3
0
0
3
0
1
0
5
1
0
1
23
F
4
12
3
2
0
1
1
1
2
3
0
0
1
30
GR
2
4
1
1
0
0
3
0
0
2
0
0
0
13
IRL
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
1
1
7
I
1
10
2
0
0
1
1
2
0
4
2
0
3
26
L
0
0
0
0
0
0
2
0
0
2
0
0
3
7
NL
6
54
12
0
0
5
8
13
0
13
2
5
4
122
A
39
1
3
0
0
7
3
5
2
31
43
3
1
138
P
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
S
3
6
3
1
0
4
1
1
0
8
1
0
1
29
UK
5
4
2
6
0
7
1
5
0
26
37
1
1
95
T
OTAL
CE
109
127
33
13
8
42
26
33
5
131
186
15
23
751
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informationssamfundets tjenester
I
ALT PR
.
MEDLEMSSTAT
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0074.png
2.3.
Fordeling på sektorer af udkast, som medlemsstaterne har meddelt Den Europæiske Union (2001)
S
EKTORER
B
3
5
0
1
3
1
3
3
0
6
0
3
2
30
DK
3
8
0
1
3
1
2
3
0
8
4
2
1
36
D
12
9
2
6
0
2
1
8
0
2
1
2
5
50
E
5
6
2
0
1
5
0
1
1
1
0
3
2
27
FIN
5
0
0
1
0
1
1
0
0
4
2
2
6
22
F
11
6
0
9
1
3
6
1
0
3
11
2
2
55
GR
1
1
0
0
0
0
2
1
0
3
0
0
0
8
IRL
1
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
2
I
5
5
0
0
0
4
5
0
1
5
2
1
2
30
L
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
NL
4
37
7
3
1
4
5
10
2
15
3
6
1
98
A
41
9
4
0
0
0
3
4
0
3
9
1
1
75
P
1
1
1
0
0
0
1
0
0
1
0
1
1
7
S
1
13
2
1
4
2
1
1
0
9
2
3
1
50
UK
6
8
1
2
0
2
2
4
2
9
13
1
1
40
T
OTAL
CE
99
108
19
24
13
25
32
37
6
69
47
26
25
530
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informationssamfundets tjenester
I
ALT PR
.
MEDLEMSSTAT
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0075.png
2.4.
Sammenligning mellem meddelelser og anmodninger om hasteprocedure fordelt
på sektorer mellem 1999 og 2001
Sektorer
Antal i alt
281
og
360
89
64
30
128
82
114
14
290
303
58
59
% af samlet
antal
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Antal
hasteproc.
4
52
7
6
1
6
1
3
3
14
0
1
5
%
hasteproc.
1,4 %
14,5 %
7,9 %
9,4 %
3,3 %
4,7 %
1,2 %
2,6 %
21,4 %
4,8 %
0%
1,7 %
8,5 %
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler
landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk
udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informationssamfundets
tjenester
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0076.png
2.5.
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige udtalelser og bemærkninger) - 1999
Sektorer
Antal
meddelelser
Udførlige
udtalelser
fra
Kommis-
sionen
2
12
3
2
3
2
3
1
0
8
6
1
0
43
Udførlige
udtalelser fra
medlems-
staterne
1
31
22
2
3
4
4
7
8
6
0
0
5
93
Bemærkninger
(Kommission +
medlems-
stater)
35
84
55
8
3
39
16
37
3
46
60
10
12
408
% udførlige
udtalelser ud af
antallet af
meddelelser*
4,1 %
34,4 %
67,6 %
14,8 %
66,7 %
9,8 %
29,2 %
18,2 %
266,7 %
15,6 %
8,6 %
9,1 %
29,4 %
X
%
bemærkninger
ud af antallet
af
meddelelser*
47,9 %
67,2 %
148,6 %
29,6 %
33,3 %
63,9 %
66.7 %
84,1 %
100 %
51,1 %
85.7 %
91 %
70,6 %
X
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Informationssamfundets tjenester
Diverse
I alt for alle sektorer
*
73
125
37
27
9
61
24
44
3
90
70
11
17
591
Disse procenttal skyldes, at en meddelelse kan være genstand for flere udførlige udtalelser og/eller bemærkninger
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0077.png
2.5.
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige udtalelser og bemærkninger) - 2000
Sektorer
Antal
meddelelser
Udførlige
udtalelser
fra
Kommis-
sionen
4
13
2
1
2
5
0
4
0
5
1
11
1
49
Udførlige
udtalelser fra
medlems-
staterne
6
42
11
0
3
9
5
4
2
8
1
0
4
95
Bemærkninger
(Kommission +
medlems-
stater)
38
92
29
1
2
22
16
13
5
66
144
9
7
444
% udførlige
udtalelser ud af
antallet af
meddelelser*
9,2 %
43,3 %
39,4 %
7,7 %
62,5 %
33,4 %
19,2 %
24,2 %
40 %
9,9 %
1,1 %
47,8 %
33,3 %
X
%
bemærkninger
ud af antallet
af
meddelelser*
34,8 %
72,4 %
87,9 %
7,7 %
25 %
52,4 %
61,5 %
39,4 %
100 %
50,4 %
77,4 %
39,1 %
46,7 %
X
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Informationssamfundets tjenester
Diverse
I alt for alle sektorer
*
109
127
33
13
8
42
26
33
5
131
186
23
15
751
Disse procenttal skyldes, at en meddelelse kan være genstand for flere udførlige udtalelser og/eller bemærkninger
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0078.png
2.5.
Sammenligning mellem meddelelser og reaktioner fordelt på sektorer (kun udførlige udtalelser og bemærkninger) - 2001
Sektorer
Antal
meddelelser
Udførlige
udtalelser
fra
Kommis-
sionen
24
6
2
1
4
3
3
3
1
2
7
4
2
62
Udførlige
udtalelser fra
medlems-
staterne
20
15
9
0
1
5
3
13
3
5
2
0
11
87
Bemærkninger
(Kommission +
medlems-
stater)
45
53
16
12
8
14
13
35
8
16
45
15
19
299
% udførlige
udtalelser ud af
antallet af
meddelelser*
44,4 %
19,4 %
57,9 %
4,2 %
38,5 %
32 %
18,7 %
43,2 %
66,7 %
10,1 %
19,1 %
16 %
50 %
X
%
bemærkninger
ud af antallet
af
meddelelser*
45,5 %
49,1 %
84,2 %
50 %
61,5 %
56 %
40,6 %
94,6 %
133,3 %
23,2 %
95,7 %
31,9 %
73,1 %
X
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler og landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Informationssamfundets tjenester
Diverse
I alt for alle sektorer
*
99
108
19
24
13
25
32
37
6
69
47
25
26
530
Disse procenttal skyldes, at en meddelelse kan være genstand for flere udførlige udtalelser og/eller bemærkninger
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0079.png
2.6.
Opfølgning på udførlige udtalelser fra Kommissionen (kun afsluttede
procedurer) vedrørende meddelelser fra årene 1999 og 2000
Sektorer
Positiv
holdning fra
Kommission
ens side
3
og
9
3
1
4
2
3
2
-*
9
1
1
4
42
% positive
holdninger
fra Kommis-
sionens side
100 %
60 %
100 %
33,3 %
80 %
100 %
100 %
66,7 %
-*
90,9 %
100 %
100 %
80 %
84,2 %
Negativ
holdning fra
Kommis-
sionens side
0
6
0
2
1
0
0
1
-*
2
0
0
1
13
% negative
holdninger
fra Kommis-
sionens side
0%
40 %
0%
66,7 %
20 %
0%
0%
33,3 %
-*
9,1 %
0%
0%
20 %
15,8 %
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler
landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske produkter
Udstyr til hjem og fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og medicinsk
udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informationssamfundets
tjenester
I alt for alle sektorer
* Kommissionen har ikke fremsat udførlige udtalelser på dette område i 1999 og 2000
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0080.png
2.7.
Fordeling på sektorer af udkast, der er meddelt af Island, Norge og Schweiz
mellem 1999 og 2001
Sektorer
Island
Norge
Schweiz
I alt pr. sektor
1999
2000
2001
1999
2000
2001
1999
2000
2001
1999
2000
2001
Byggeri og anlæg
Levnedsmidler
landbrugsvarer
Kemiske produkter
Farmaceutiske
produkter
Udstyr til hjem og
fritid
Mekanisk industri
Energi, mineraler, træ
Miljø, emballage
Sundhed og
medicinsk udstyr
Transport
Telekommunikation
Diverse
Informations-
samfundets tjenester
I alt for alle sektorer
og
0
2
1
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
4
0
4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
6
1
5
1
0
1
2
0
0
0
3
1
0
0
14
0
1
1
1
0
0
0
1
0
2
8
1
0
15
0
3
2
0
0
5
1
0
0
0
3
0
2
16
0
8
3
1
0
2
0
1
0
1
0
1
0
17
0
1
1
1
0
1
0
1
0
1
3
0
0
9
0
5
1
3
0
0
1
0
0
1
1
0
0
12
1
15
5
1
1
4
0
1
0
5
1
1
0
35
0
6
2
2
0
1
0
2
0
3
11
1
0
28
0
13
3
3
0
5
2
0
0
1
4
0
3
34
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444023_0081.png
2.8.
Bemærkninger om udkast, der er meddelt af Island, Norge og Schweiz i
perioden 1999-2001
1999:
Land
Island
Norge
Schweiz
I alt
2000:
Land
Island
Norge
Schweiz
I alt
2001:
Land
Island
Norge
Schweiz
I alt
Meddelelser
6
16
12
34
Bemærkninger fra EF
4
15
4
23
Meddelelser
4
15
9
28
Bemærkninger fra EF
2
7
6
15
Meddelelser
4
14
17
35
Bemærkninger fra EF
1
8
9
18
81