Skatteudvalget 2003
KOM (2003) 0234
Offentligt
1009430_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 5.5.2003
KOM(2003) 234 endelig
2003/0091 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 77/388/EØF
hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i postsektoren
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND
Da det sjette momsdirektiv
1
blev vedtaget i 1970erne, var postsektoren karakteriseret ved en
monopolagtig situation samt ved, at den kun udbød et begrænset antal ydelser, som der ikke
var nogen konkurrence til. De afgiftsordninger, der blev vedtaget på daværende tidspunkt,
f.eks. afgiftsfritagelsen for offentlige postydelser, afspejlede denne situation.
I nogle medlemsstater anses offentlige postydelser stadig ikke for merværdiafgifts- eller
momspligtige, eftersom de skal udbydes af en offentlig myndighed, som defineret i artikel 4,
stk. 5, i det sjette momsdirektiv.
I andre medlemsstater finder artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), anvendelse. Ifølge denne er
undtaget:
tjenesteydelser og hertil knyttede leveringer af goder , præsteret af det offentlige postvæsen,
bortset fra personbefordring og telekommunikation.
Endvidere er ifølge artikel 13, punkt B, litra e), undtaget:
levering til pålydende værdi af postfrimærker , som kan anvendes til frankering i indlandet,
stempelmærker og andre lignende værdimærker.
Fritagelsesbestemmelser for postydelser dækker ikke lignende ydelser, der præsteres af
virksomheder inden for andre sektorer, såsom jernbaner, luftfartsselskaber eller andre
transportører. I denne forbindelse er levering af frimærker imidlertid undtaget, uanset hvem
der udbyder dem til salg.
Der hersker imidlertid en vis usikkerhed inden for Fællesskabet omkring, hvorledes denne
fritagelsesbestemmelse skal fortolkes. For eksempel mener mindst to medlemsstater, at den
ikke finder anvendelse, når offentlige postydelser præsteres af et aktieselskab.
2.
F
RITAGELSESBESTEMMELSERNES KONKURRENCEFORVRIDENDE EFFEKT
Fritagelse betyder ikke afgiftsfrihed, men betyder blot, at der ikke opkræves afgift på
merværdien af en bestemt leverance. Dette betyder imidlertid også, at momsen på de dermed
forbundne omkostninger ikke kan fradrages. Denne situation er i sagens natur
konkurrenceforvridende. Det skyldes, at afgiftsfritagelse for en leverance, der indgår som led i
en kæde af leverancer, indvirker negativt på momspålæggelsens sædvanlige gennemsigtighed,
hvorved man får den såkaldte "skjulte" moms (dette fænomen betegnes ofte
kaskadevirkningen).
Under normale omstændigheder vil den enkelte afgiftspligtige person i en transaktionskæde
opkræve moms og fradrage den moms, han selv er blevet opkrævet. På denne måde bevæger
afgiften sig fremad i kæden, indtil den når den endelige forbruger, der ikke har afgiftsfradrag.
Hvis der i kæden befinder sig en virksomhed, der foretager leverancer, der er fritaget for
1
Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, EFT L 145 af
13.6.1977, s. 1, senest ændret ved direktiv 2002/92/EF, EFT L 331 af 7.12.2002, s. 27.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
moms, kan denne virksomhed ikke fradrage den moms, den er blevet opkrævet. Denne moms
bliver således en omkostning, der overføres ved videresalget, og som afspejles i
virksomhedens egen salgspris som den såkaldte "skjulte" moms. Som resultat heraf vil
virksomhedens priser blive en anelse lavere, end de ville have været, hvis den havde opkrævet
moms på sit salg, fordi den skjulte moms ikke omfatter den merværdi, som virksomheden har
tilført den pågældende leverance. Den moms, virksomheden "sender videre i kæden", er altså
en moms på sine omkostninger og ikke en moms på sin salgspris.
I de tilfælde hvor en virksomhed foretager en afgiftsfri leverance til en endelig forbruger, vil
den kunne sælge til en lavere pris, fordi den merværdiafgift, der er tilført produktet af
virksomheden, ikke er belagt med afgift. Alligevel betaler kunden den skjulte afgift på
leverandørens omkostninger, fordi leverandøren af den afgiftsfrie leverance ikke kan fradrage
den på hans omkostninger opkrævede afgift. Hvis en afgiftspligtig virksomhed er forbruger af
en afgiftsfri leverance, vil den pådrage sig omkostningerne fra den virksomhed, hvis
leverance er afgiftsfri, herunder den skjulte moms, som den afgiftspligtige virksomhed ikke
vil kunne fradrage. Resultatet er højere omkostninger for den afgiftspligtige virksomhed. Når
denne virksomhed opkræver moms på sin egen salgspris, vil merværdibeløbet indeholde den
skjulte moms i beskatningsgrundlaget. Resultatet bliver, at den endelige forbruger kommer til
at betale højere afgift, fordi han betaler moms af den skjulte moms.
3.
K
ONKURRENCEFORVRIDNING INDEN FOR POSTSEKTOREN
Hvad postydelser angår, skaber den nuværende fritagelsesordning konkurrenceforvridning
mellem sammenlignelige ydelser, der præsteres af offentlige og private virksomheder, fordi
kun førstnævnte kategoris ydelser er fritaget for afgift. Den offentlige virksomheds priser vil
være lavere i de tilfælde, hvor postydelser præsteres til personer, der ikke har fradragsret
(f.eks. private personer, banker, forsikringsselskaber, velgørende organisationer). Disse
forbrugere kan ikke få refunderet det samlede momsbeløb, de pålægges, så det er mere
fordelagtigt for dem at købe ydelser hos en leverandør, der præsterer afgiftsfritagne ydelser,
fordi forbrugerne vil skulle betale en lavere pris på trods af den skjulte afgift. Til gengæld vil
en virksomhed, der kan fradrage moms, foretrække en leverandør af ydelser, der er belagt
med afgift (altså en privat virksomhed), der vil opkræve moms som den momsbelagte
virksomhed vil kunne fradrage. Denne type virksomheder, der i øjeblikket står for lige godt
60 % af de offentlige postvirksomheders omsætning, hvad angår postydelser i Det
Europæiske Fællesskab, vil foretrække en leverandør, der opkræver moms. Dette skyldes, at
der ikke er nogen skjult afgift, og selv om prisen plus moms vil være højere, kan momsen
fradrages, så den pris, der rent faktisk betales, vil være lavere. Konsekvensen af den
nuværende fritagelsesregel er, at offentlige og private virksomheder ikke kan konkurrere
effektivt på alle markeder. Da en stor del af sektoren desuden stadig er reserveret offentlige
virksomheder, er den skjulte moms meget udbredt.
Eftersom offentlige postvirksomheder nu opererer på markeder, hvor de er udsat for
konkurrence, kan det ikke undgås, at den omstændighed, at momsfritagelsen kun gælder den
offentlige sektor, fører til konkurrenceforvridning. Denne situation, som det bliver stadig
sværere at forsvare, giver jævnligt anledning til klager både fra private og offentlige
virksomheder. Den stigende liberalisering inden for sektoren fører også til øget
konkurrenceforvridning.
Den eksisterende ordning komplicerer også de interne handelsmæssige forbindelser inden for
offentlige virksomhedskoncerner, hvis uafhængige datterselskaber (f.eks. et transportselskab)
sædvanligvis er underlagt de normale momsregler og som følge heraf opkræver og fradrager
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0004.png
moms. Når et datterselskab præsterer en ydelse til den offentlige virksomhed, kan denne ikke
få godtgjort det fakturerede momsbeløb, og det kommer derfor til at udgøre en omkostning.
Når den offentlige virksomhed modsat præsterer en ydelse til et datterselskab, vil leverancen
være fritaget for moms, men vil indeholde skjult moms. Således sidder momsen, der under
normale forhold skulle bevæge sig igennem leverancekæden af virksomheder, til den når den
endelige forbruger, fast i systemet og forårsager dermed øgede omkostninger for både
erhvervslivet og forbrugerne.
Visse lande pålægger allerede nu i forbindelse med den delvise eller totale privatisering af
deres postvirksomheder postsektoren afgifter, hvilket giver anledning til problemer, hvad
angår relationerne til postvirksomheder i andre lande, hvor de offentlige postvirksomheder
stadig er fritaget for afgift.
Alle disse problemer viser, at neutralitetsprincippet, der er grundpillen i det fælles
momssystem, ikke længere respekteres inden for denne sektor. Formålet med dette forslag er
derfor at foretage ændringer i det sjette direktiv med henblik på at gøre alle ydelser, der
præsteres inden for denne sektor, momspligtige. Dette vil modernisere og forenkle afgiften
ved at fjerne de konkurrenceforvridende elementer og gøre afgiftssystemet inden for denne
sektor mere retfærdigt. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Rådet
og Europa-Parlamentet om en strategi til forbedring af momssystemet, der blev offentliggjort
i juni 2000
2
.
4.
F
ORESLÅEDE LØSNINGER PÅ DE EKSISTERENDE PROBLEMER
Ud fra et rent teknisk synspunkt ville den mest enkle løsning bestå i at beskatte alle
postydelser med en normalsats. Beskatningen ville give de offentlige postvirksomheder ret til
at fradrage den på indkøb opkrævede moms, således at den skjulte moms ville blive
elimineret fuldstændig fra systemet, hvorved de fleste af leverandørernes
konkurrenceforvridningsrelaterede problemer også ville forsvinde.
Indførelsen af fuld beskatning med en normalsats ville imidlertid kunne føre til prisstigninger,
navnlig hvad angår postydelser, der præsteres over for private forbrugere. Det skal dog i den
forbindelse understreges, at hvis man giver postvirksomhederne mulighed for at fradrage den
indgående afgift, vil det ikke medføre prisstigninger i en størrelsesorden, der svarer til
normalsatsen for moms, men at dømme ud fra de avancer, postvirksomhederne beregner sig,
og normalsatserne for moms i Fællesskabet, vil der sandsynligvis blive tale om visse
prisstigninger for den endelige forbruger, medmindre de supplerende indtægter fra
beskatningen af medlemsstaterne anvendes til at øge tilskuddene til postsektoren (enten til
virksomhederne eller forbrugerne). Fuld beskatning kunne også få betydelige konsekvenser
inden for visse følsomme sektorer, såsom velgørenhed og sundhed, hvor ikke-
fradragsberettigede omkostninger ville stige.
Kommissionen har derfor bestræbt sig på at nå frem til en løsning, der vil fjerne den
konkurrenceforvridning, der skyldes fritagelsesreglerne, men samtidig give medlemsstaterne
mulighed for mest muligt at reducere omfanget af prisstigningerne for den endelige forbruger
gennem den foreslåede beskatningsordning. Dette kan ske ved at give mulighed for
anvendelsen af en nedsat sats for postydelser, der anvendes af private forbrugere. Det skyldes,
at den samlede afgift til nedsat sats på en postvirksomheds produkter ikke vil adskille sig
2
Strategi til forbedring af momssystemet i det indre marked. KOM(2000) 348 endelig.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0005.png
afgørende fra den samlede indgående afgift til normalsats på dens produktionsfaktorer (Det
endelige resultat vil afhænge af niveauet for de anvendte reducerede satser og normalsatserne,
samt omfanget af den "merværdi" postydelsesleverandøren har tilført).
Ved anvendelsen af en reduceret sats må man imidlertid have i mente, at postoperationer har
en helt speciel karakter, her tænkes navnlig på, at forbrugerne i forvejen kan købe frimærker
af varierende værdi og poste deres breve i postkasser uden nogen kontakt med den
involverede virksomhed. Spørgsmålet om skillelinjerne mellem de forskellige produkter, der
belægges forskellige momssatser, er afgørende, hvis hovedmålsætningen om forenkling skal
opfyldes.
Det har imidlertid ikke vist sig teknisk muligt at anvende en reduceret sats for private
forbrugere alene, netop på grund af karakteren af de involverede operationer. I stedet foreslås
det, at man giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en reduceret momssats for
standardpostydelser. Denne sats vil komme til at gælde for hovedparten af privat post, men vil
også finde anvendelse i forbindelse med en del erhvervspost. Det har imidlertid ingen
betydning, at den reducerede sats også kommer til at gælde for en del erhvervspost, da
afgiftspligtige virksomheder kan fradrage moms, uanset hvilken sats der anvendes, og
momsfritagne virksomheder vil ligesom den endelige forbruger stort set være i samme
situation som under de nuværende regler.
Formålet med det vedføjede direktivforslag er derfor at ændre de momsregler, der anvendes i
forbindelse med offentlige postydelser, således at disse generelt belægges med en afgift. For i
videst muligt omfang at mindske indvirkningen på priserne for den endelige forbruger
indeholder den foreslåede løsning en mulighed for at anvende en reduceret sats for breve og
mindre pakker. Disse ordninger, som der gives en detaljeret beskrivelse af i dette dokuments
efterfølgende afsnit, har til formål at give virksomheder, der opererer inden for denne sektor,
en mere ensartet behandling, samtidig med at man søger at begrænse virkningerne for den
endelige forbruger mest muligt.
Det skal imidlertid understreges, at beskatningen af samtlige postydelser ikke får nogen
indflydelse på liberaliseringsprocessen inden for postsektoren, som stadig er underlagt
bestemmelserne i direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 (som ændret)
3
. Momspligtighed er
ikke nogen hindring for øget liberalisering inden for denne sektor, men er udelukkende en
løsning på de eksisterende vanskeligheder, man kan observere på dette delvist liberaliserede
marked.
5.
K
ORTFATTET GENNEMGANG AF DE FORSLÅEDE ÆNDRINGER
Forslaget indeholder tre nøgleelementer, nemlig:
·
Fjernelse af fritagelsesbestemmelsen for offentlige postydelser og frimærker.
·
Ændrede regler for leveringssted med henblik på at sikre, at der kun anvendes en momssats
for hovedparten af al privat post.
·
Mulighed for anvendelse af en reduceret sats.
3
EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at fritagelsen for postydelser og for postfrimærker ophæves. I praksis vil dette
komme til at betyde, at alle postydelser vil være omfattet af de grundlæggende momsregler
for transport, som indeholdt i artikel 9, stk. 2, litra b), og 28b, punkt C, stk. 2, i det sjette
momsdirektiv. Transport er afgiftspligtig i det omfang, den finder sted inden for Fællesskabet,
men transport af varer til lande uden for Fællesskabet er fritaget med fradragsret.
Uden yderligere ændringer ville den umiddelbare virkning af en fjernelse af
fritagelsesbestemmelsen derfor være, at der i forbindelse med postydelser ville foreligge to
forskellige situationer, alt efter om posten skulle leveres
inden for
Fællesskabet, hvor der ville
blive anvendt en normalsats, medens der for post, der skulle leveres
uden for
Fællesskabet,
ville være tale om fritagelse med fradragsret. Dette ville medføre visse vanskeligheder, bl.a. at
man skulle operere med to sæt frimærker, hvilket yderligere ville blive kompliceret af, at
frimærker sædvanligvis findes i en række forskellige værdier. For at mindske virkningerne af
disse ændringer for den endelige forbruger og for at forenkle kontrolsystemerne foreslås det
derfor, at der skal gælde særlige regler for leveringssted for alle adresserede forsendelser på
op til 2 kg. Det foreslås, at alle sådanne ydelser til udbringning
uden for
Fællesskabet skal
behandles, som om de skulle leveres
inden for
Fællesskabet. Samtidig foreslås der ændringer
vedrørende udførselsreglerne, således at fritagelsesreglen (med fradragsret) for denne
ydelseskategori fjernes. Således vil der kun blive tale om en sats, hvilket er i
overensstemmelse med lignende momssystemer inden for denne sektor uden for Fællesskabet.
Således ville alle grundlæggende postydelser i forbindelse med forsendelser på højst 2 kg
blive belagt med normalsatsen. Det foreslås imidlertid også, at medlemsstaterne skal have
mulighed for at anvende en nedsat momssats i forbindelse med alle sådanne ydelser.
Ikke-standardydelser og ydelser i forbindelse med uadresseret post og forsendelser på over 2
kg vil være omfattet af de normale momsregler for leveringssted vedrørende transportydelser
og vil ikke kunne komme i betragtning til den nedsatte sats. Inden for disse kategorier vil
post, der skal udbringes
inden for
Fællesskabet, blive belagt med normalsatsen, medens post
udbringning
uden for
Fællesskabet vil blive fritaget med fradragsret.
6.
6.1.
N
ÆRMERE BESKRIVELSE AF DEN FORESLÅEDE AFGIFTSORDNING
Generelle bestemmelser
Selv om postydelser består af forskellige etaper, såsom indsamling, sortering, transport og
udbringning af postforsendelser, består ydelsen for kunden i, at en forsendelse flyttes fra et
sted til et andet. Det foreslås derfor, at præstation af postydelser behandles som en enkelt
levering af transportydelser. Forskellige ydelser, der foretages af underleverandører, såsom
jernbanetransport, vil ikke blive berørt af disse foranstaltninger.
Det foreslås endvidere, at frimærker betragtes som bevis for forudbetaling, undtagen hvis der
anvendes en særordning, hvor det så foreslås, at de kan betragtes som vareleverancer og opnå
fritagelse med fradragsret. (Denne særordning, der har til formål at undgå, at man bliver nødt
til at anvende flere sæt frimærker, beskrives nærmere nedenfor).
Endelig foreslås det, at frimærkeleverancer til filatelistiske formål skal betragtes som
vareleverancer, der belægges med normalsatsen, eftersom de ikke har nogen relation til
præstation af postydelser. De er derfor ikke omfattet af ordningen for postvirksomheder, og
de normale leveringsregler vil derfor finde anvendelse.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.2.
Særlige regler for leveringssted for forsendelser til tredjelande
Det foreslås, at man betragter leveringsstedet for almindelig transport af breve og mindre
pakker på op til 2 kg som beliggende i afgangslandet. Hermed undgår man vanskelighederne
med de sædvanlige transportregler for leveringssted og de dermed forbundne problemer med
kontrol af frimærker i forbindelse med grænseoverskridende postydelser, som ville være
fritaget for afgift med fradragsret. Endvidere vil virksomheder i tredjelande ikke skulle
momsregistreres på grund af den del af posttransporten fra et tredjeland, der foregår inden for
Fællesskabet.
De foreslåede regler for leveringssted vil dække alle postydelsesetaper (dvs. indsamling,
sortering, transport og udbringning) i forbindelse med forsendelserne, men ikke de dele, der
udføres af en underleverandør. De vil dække alle almindelige forsendelser op til den angivne
vægt med modtagerens navn og adresse. De kan transporteres af alle transportører, og der kan
være tale om adresserede reklameforsendelser, bøger, kataloger, aviser og alle former for
mindre pakker. Ikke-grundlæggende ydelser, såsom ekspresforsendelser, vil derimod ikke
være omfattet af reglerne. De er ikke omfattet af reglerne, fordi det hovedsageligt er
erhvervslivet, der benytter sig af dem.
I forlængelse af den særlige regel for leveringssted foreslås det, at fritagelsesbestemmelsen
med fradragsret for grundlæggende transport til et tredjeland af postforsendelser på højst 2 kg
gennem en ændring til artikel 15, nr. 13, fjernes.
Disse særlige regler for leveringssted vil betyde en forenkling for både virksomheder og
kunder, idet der kun bliver tale om en momssats (enten normalsatsen eller den reducerede
sats) for al post på op til 2 kg. Samtidig reduceres risikoen for fejl og misbrug betydeligt,
fordi man opererer men en så høj vægtgrænse.
6.3.
Den fakultative nedsatte sats
Som alternativ til fuld beskatning til normalsats foreslås det, at medlemsstaterne får mulighed
for at anvende en nedsat sats for standardpostydelser i forbindelse med adresserede breve og
pakker på op til 2 kg. Denne ordning vil omfatte bl.a. reklameforsendelser, bøger, kataloger
og aviser under forudsætning af, at de adresseres til en navngiven person.
Reklameforsendelser, der blot er adresseret til en husstand, vil derfor ikke kunne komme i
betragtning under denne ordning. Da den nedsatte sats er gældende for forsendelser på op til 2
kg, vil der være et stærkt reduceret behov for et alternativt sæt frimærker, da langt de fleste
forsendelser vejer langt mindre. Den nedsatte sats vil kun finde anvendelse, hvis
postydelserne leveres til kunden. Den vil således ikke finde anvendelse i forbindelse med
ydelser, der leveres til postydelsesleverandøren af underleverandører.
Hovedformålet med den nedsatte sats er at sikre, at fjernelsen af fritagelsesreglen inden for
dette område ikke medfører prisstigninger for den private kunde. Den nedsatte sats vil
naturligvis komme til at variere medlemsstaterne imellem, eftersom normalsatserne heller
ikke er identiske. Hvis en medlemsstat vælger ikke at anvende en nedsat sats, finder
normalsatsen anvendelse.
Den nedsatte sats vil være en af de to, der allerede eksisterer i medfør af artikel 12, stk. 3, og
der vil i øvrigt i den forbindelse blive oprettet en ny kategori i bilag H.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mange erhvervsvirksomheder vil også kunne benytte sig af den nedsatte sats, eftersom det er
umuligt at skelne mellem privat post og erhvervspost. For langt de fleste virksomheder, som
selv foretager afgiftspligtige leverancer, får dette absolut ingen betydning, idet de kan
fradrage den moms, de pålægges, uanset satsen. For virksomheder, der er fritaget for afgift
(banker, forsikringsselskaber, skoler, velgørende organisationer) bliver resultatet det samme
som for en endelig forbruger. En uadresseret reklameforsendelse kan imidlertid ikke
forveksles med privat post og er derfor ikke omfattet af ordningen med nedsats sats.
I visse medlemsstater beskattes alle postydelser til normalsats inden for rammerne af et fuldt
liberaliseret marked, medens beskatning i andre medlemsstater anvendes i forbindelse med
ikke-reserverede ydelser, uanset hvem der præsterer disse. Således vil ikke alle medlemsstater
anvende en nedsat sats for at mindske beskatningseffekten, eftersom denne effekt vil variere
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
6.4.
Postydelser i forbindelse med pakker på over 2 kg
Hvad angår ydelser i forbindelse med pakker på over 2 kg, foreslås det, at der ikke opereres
med nogen nedsat sats, og at de normale transportregler for leveringssted (artikel 9, stk. 2,
litra b) og 28b, punkt C, stk. 2,) finder anvendelse. Dette kommer til at betyde, at:
·
forsendelser, der indsamles og udbringes i en medlemsstat, vil være afgiftspligtige i den
pågældende medlemsstat
·
forsendelser, der indsamles i en medlemsstat og udbringes i en anden medlemsstat, vil
være afgiftspligtige i afgangsmedlemsstaten
·
forsendelser, der indsamles i en medlemsstat, og udbringes uden for Fællesskabet, vil være
afgiftspligtige i den pågældende medlemsstat, hvad angår den del af transporten, der finder
sted i Fællesskabet Det foreslås, at sådanne leverancer fritages for afgift med fradragsret i
medfør af en ændret artikel 15, nr. 13.
·
forsendelser, der indsamles uden for Fællesskabet, og udbringes i en medlemsstat, vil være
momspligtige i alle de af Fællesskabets medlemsstater, som sådanne forsendelser passerer
under transporten. Sådanne leverancer vil være afgiftsfritaget med fradragsret i henhold til
den eksisterende artikel 14, stk. 1, nr. i).
6.5.
Behandling af terminalafgifter
Udover at udbringe varer indsamlet i en given medlemsstat består virksomhedernes aktiviteter
også i at forsendelser, der er indsamlet i andre medlemsstater og tredjelande. Den virksomhed,
der indsamler posten, opkræver betaling af kunden for den samlede transport og udbringning.
Virksomheden overdrager udbringningen til en virksomhed i modtagerlandet. Den betaling,
virksomheden i modtagerlandet modtager, kaldes
terminalafgift,
som altså er vederlaget for
en levering udført af denne virksomhed. Det foreslås, at den skattemæssige behandling af
denne ordning bliver som følger:
Grænseoverskridende terminalafgifter, der involverer et tredjeland, vil blive afgiftsfritaget
med tilbagebetaling af indgående afgifter i medfør af artikel 14, stk. 1, nr. i). Alternativet ville
være, at virksomheder i Fællesskabet skulle opkræve moms, som i princippet skulle være
fradragsberettiget for virksomheden i tredjelandet. Mange postvirksomheder i tredjelande
ville imidlertid ikke kunne gøre brug af denne mulighed i det trettende direktiv, fordi de er
statsvirksomheder, som ikke er afgiftspligtige. Endvidere giver det trettende direktiv
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medlemsstaterne mulighed for at afvise krav fra virksomheder i tredjelande, hvis der ikke er
gensidighed landene imellem. Da postoperationer involverer virksomheder fra så at sige alle
verdens lande, ville der blive tale om betydelige uligheder, i forbindelse med hvilke
virksomheder der kunne komme i betragtning til refusion.
Hvad angår terminalafgifter inden for Fællesskabet, er det nødvendigt at fastslå, hvor de
pågældende postforsendelser befinder sig på det tidspunkt, hvor underleverandøren overtager
transporten. Slutsresultatet er det samme, men af forskellige grunde.
Hvis hovedvirksomheden X, der er etableret i medlemsstat A, leverer artiklerne til
underleverandør Y, der er etableret i medlemsstat B, og overdragelsen finder sted i
medlemsstat A, vil leveringsstedet for ydelserne være medlemsstat A i henhold til artikel 28b,
punkt C, stk. 1, og 28b, punkt C, stk. 2. Det skyldes, at underleverandørens ydelser er en
leverance, der finder sted inden for Fællesskabet, og leveringsstedet er afgangsstedet for
transporten. Momsen skal betales i medlemsstat A og betales af virksomhed X i henhold til
reverse charge-reglerne i artikel 21, stk. 1, litra b).
Hvis hovedvirksomheden X, der er etableret i medlemsstat A, leverer artiklerne til
underleverandør Y, der er etableret i medlemsstat B, og overdragelsen finder sted i
medlemsstat B, vil leveringsstedet for ydelserne stadig være medlemsstat A i henhold til
artikel 28b, punkt C, stk. 1, og 28b, punkt C, stk. 3. Det skyldes, at underleverandørens
ydelser er en leverance, der finder sted inden for Fællesskabet, og kunden befinder sig i en
anden medlemsstat end den, hvori transporten påbegyndes. Momsen skal betales i
medlemsstat A og betales af virksomhed X i henhold til reverse charge-reglerne i artikel 21,
stk. 1, litra b).
Hvis underleverandøren Y imidlertid er momsregistreret i medlemsstat A, vil han i begge
ovenstående tilfælde være ansvarlig for betalingen af afgiften.
6.6.
Behandling af post, som modtageren betaler
Postvirksomheder giver erhvervslivet mulighed for at benytte sig af en særlig svarordning,
som giver modtageren af erhvervspost mulighed for at svare gratis herpå. I
momssammenhæng skelner man mellem to typer post, som modtageren betaler. Den første i
forbindelse med kunder, der befinder sig i samme land som den pågældende virksomhed. Den
anden hvor virksomhed og kunde befinder sig i to forskellige lande.
I førstnævnte tilfælde er situationen ligetil. Postvirksomheden opkræver den pågældende
virksomhed et registreringsgebyr og opkræver derefter igen et beløb pr. forsendelse, der
leveres til den pågældende virksomhed. Begge former for gebyr er momspligtige i henhold til
de almindelige regler og kan omfattes af bestemmelser om nedsat sats, hvor denne anvendes.
I det andet tilfælde er situationen mere kompleks. Virksomheden registreres hos sin lokale
postvirksomhed og betaler registreringsgebyr og et gebyr for hver forsendelse, den modtager.
Begge former for gebyr er momspligtige i henhold til de almindelige regler og kan omfattes af
bestemmelser om nedsat sats, hvor denne anvendes. Der er imidlertid også et supplerende
gebyr, som den udenlandske virksomhed opkræver den lokale virksomhed for indsamlingen
af forsendelsen. Sådanne gebyrer indgår i terminalafgifterne. De er fritaget for afgift i medfør
af artikel 15, nr. 13, når der er tale om indsamling af en forsendelse, der forsendes til et
tredjeland.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når en forsendelse indsamles i en medlemsstat og fremsendes til en anden medlemsstat, vil
den være afgiftspligtig i afsendelsesmedlemsstaten i medfør af artikel 28b, punkt C, stk. 1, og
28b, punkt C, stk. 2. Det skyldes, at underleverandørens ydelser er knyttet til en leverance, der
finder sted inden for Fællesskabet, og leveringsstedet er afgangsstedet for transporten.
Forsendelsen vil være underlagt reverse charge-reglen i artikel 21, stk. 1, litra b), i tilfælde,
hvor underleverandøren ikke er momsregistreret i den anden medlemsstat.
6.7.
Mulighed for specielle afgiftsopgørelsesordninger for postvirksomheder
Virksomheder i medlemsstater, der vælger at operere med en nedsat sats, kan komme i den
situation, at de skal anvende tre forskellige momssatser, nemlig normalsats, nedsat sats og
nulsats. Hvis der ikke opereres med en nedsat sats, skal virksomhederne anvende to
forskellige momssatser. Det betyder, at man får brug for to forskellige sæt frimærker, selv om
behovet herfor med de foreslåede ændringer i reglerne for leveringssted og med
fritagelsesreglen og den nedsatte sats for forsendelser på op til 2 kg vil blive meget betydeligt
reduceret.
Som et forenklingstiltag med henblik på at undgå at skulle operere med forskellige
frimærkekategorier foreslås det, at postvirksomheder får tilladelse til at anvende en speciel
ordning, så de kan beregne det momsbeløb, de skylder på deres posttransaktioner, gennem
anvendelse af en alternativ metode. På den måde behøver kunderne kun benytte et sæt
frimærker. Fra drøftelser med forskellige virksomheder fremgår det klart, at visse af disse
ikke er interesserede i en særlig ordning, medens andre erkender, at flere forskellige sæt
frimærker ville komplicere problematikken unødigt for deres kunder, og disse virksomheder
byder en sådan forenkling velkommen. Det er endvidere også klart, at systemerne og
teknologiniveauet varierer betydeligt medlemsstaterne imellem. En ordning, der passer en
virksomhed, er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig for en anden. Det foreslås derfor, at
medlemsstaterne selv får mulighed for at udarbejde deres egen specifikke ordning, der passer
til forholdene i det enkelte land.
Uanset hvilken form for ordning, der bliver tale om, skal den indeholde bestemmelse om:
·
i hvilket omfang forsendelser skal belægges med en nedsat momssats
·
i hvilket omfang forsendelser skal belægges med normalsatsen
·
i hvilket omfang der ikke skal betales moms på forsendelser på over 2 kg til lande uden for
Fællesskabet
·
virksomheder skal betale reverse charges som følge af terminalafgifter modtaget fra andre
lande (normalsats)
En sådan system
fradragsrettigheder.
skal
også
indeholde
garantier,
der
sikrer
virksomhedernes
Denne fremgangsmåde giver mulighed for at undgå dobbeltbeskatning af
postfrimærker/postydelser ved for eksempel at behandle frimærker som varer og belægge dem
med nulsats.
Fordelen ved en sådan ordning er, forbrugeren ikke vil komme til at opleve nogen ændringer
i, hvordan postbehandlingen fungerer som følge af afgiftspålæggelsen.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0011.png
7.
K
ONKLUSION
Da det sjette momsdirektiv blev vedtaget, blev postydelser næsten udelukkende præsteret af
nationale monopoler, hvilket forklarer, hvorfor man dengang besluttede sig for et system,
hvor postydelser generelt er fritaget for afgift. Nu om dage præsteres disse ydelser i stadig
større omfang i et konkurrencepræget miljø. Manglende afgift på aktiviteter, der udføres af
offentlige virksomheder, skaber derfor konkurrenceforvridning i forholdet til private
virksomheder, der er afgiftspligtige.
For at rette op på denne situation, der skyldes fritagelsesreglen, er der kun den mulighed at
belægge alle aktiviteter af denne type med afgift. Indvirkningen af et sådant tiltag på den
endelige forbruger kan imidlertid afbødes ved at indføre en nedsats sats, og dette kan ske,
uden
det
får
de
store
konsekvenser
for
hverken
indtægterne
eller
konkurrenceforvridningsproblematikken.
De foreslåede ændringer i momsbehandlingen af postydelser kommer til at betyde, at der for
alle adresserede postforsendelser på op til 2 kg vil være en momssats i forbindelse med
standardydelser. Det kan være enten normalsatsen eller den nedsatte sats alt afhængig af, om
den enkelte medlemsstat har valgt at operere med en nedsat sats. For postforsendelser på over
2 kg eksisterer der to forskellige satser. Ydelserne vil blive belagt med normalsatsen, hvis de
udbringes inden for Fællesskabet, medens de vil blive afgiftsfritaget med fradragsret, hvis de
udbringes i et tredjeland.
8.
B
EMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Artikel 1
Punkt 1
Leveringssted for ydelser omfattende breve
Ifølge denne bestemmelse skal postydelser i forbindelse med visse former for post på op til
2 kg belægges med afgift i afsendelsesmedlemsstaten, og den pågældende ydelse anses for at
være blevet præsteret inden for dette lands grænser. Som konsekvens heraf er ydelsen altid
afgiftspligtig, også selv om forsendelsen udbringes i et tredjeland. Man fraviger således
princippet i artikel 9, stk. 2, litra b), i henhold til hvilken, leveringsstedet for transportydelser
er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.
Dette skal også ses i sammenhæng med reglerne for afgangssted i forbindelse med
varetransport inden for Fællesskabet i artikel 28b, punkt C, stk. 2.
Hvis modtageren af forsendelsen også er aftager af ydelsen, som det f.eks. er tilfældet under
ordningerne for erhvervslivet, hvor modtageren betaler forsendelsen, bliver leveringsstedet lig
med udbringningsstedet for den pågældende forsendelse selv i tilfælde, hvor den pågældende
forsendelse transporteres gennem flere lande.
Disse regler gælder kun for standardpostydelser, som alle virksomheder kan tilbyde, og kun
for forsendelser forsynet med navn og adresse på modtageren, såsom korrespondance,
reklameforsendelser, bøger, kataloger, aviser og mindre pakker. De gælder derfor ikke for
reklameforsendelser, der blot fremsendes til en husstand. Reglerne dækker de grundlæggende
standardydelser, som af og til omtales som "andenklasses"-ydelser, samt den hurtigere
udbringning inden for standardkategorien, der nogle gange betegnes som "førsteklasses"- eller
"prioriterede" forsendelser. I denne sammenhæng indbefatter standardpostydelser imidlertid
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0012.png
ikke ekspresforsendelser. Det sker, fordi man ønsker, at reglerne i så vid udstrækning som
muligt skal finde anvendelse på ydelser, der navnlig benyttes af de endelige forbrugere. Den
høje vægtgrænse medfører, at der vil gælde en enkelt regel for langt størstedelen af al
standardpost, og den medfører endvidere, at der hvor grænsen for anvendelsen af den nedsatte
sats går, der ændres også reglerne for leveringssted, hvilket giver en meget enklere
helhedsløsning.
Punkt 2
Beskatning af postydelser
Med henblik på at muliggøre beskatning af postydelser foreslås det, at betingelserne i
artikel 13 vedrørende afgiftsfritagelse udgår.
Punkt 3
Afskaffelse af nulsatsen
Udover ændringerne til reglen om leveringssted foreslås det, at der indføres en
undtagelsesbestemmelse til princippet om afgiftsfritagelse i artikel 15, nr. 13, (levering af
ydelser knyttet til udførsel). Denne bestemmelse begrænser fritagelsen for postydelser i
forbindelse med adresserede forsendelser til tredjelande til ikke-standardpostydelser og varer
på over 2 kg.
Punkt 4
Særordning for postvirksomheder
Med henblik på yderligere forenkling af postsektoren hvad momsspørgsmålet angår,
indeholder denne bestemmelse endvidere en mulighed for de medlemsstater, der vælger at
anvende en reduceret sats, og som går ud på at give virksomhederne mulighed for at anvende
særlige opgørelsesordninger. Fordi postsektorerne og deres teknologiske niveau varierer
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, kan ordningen antage forskellige former i de
forskellige medlemsstater. Det grundlæggende princip er imidlertid altid, at frimærkeprisen
fastsættes for det enkelte produkt i henhold til momsbeløbet, men der er ikke angivet nogen
moms på selve frimærket. Dette giver mulighed for, at et sæt frimærker kan anvendes for alle
produkter. Det korrekte momsbeløb beregnes af virksomheden i løbet af transaktionen ved at
opgøre, hvor mange enheder af det enkelte produkt der er solgt til en given pris.
For at give afgiftspligtige virksomheder mulighed for at fradrage moms på postydelser må der
udarbejdes et standarddokument, der kan anvendes som bevis for betalingen.
Punkt 5
Ændringer i bilag F
Det foreslås, at fritagelsesbestemmelsen for telekommunikationsydelser i bilag F ophæves.
Denne bestemmelse har sin oprindelse i overgangsbestemmelserne i artikel 28, stk. 3, litra b),
i det sjette momsdirektiv, der giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at fritage visse
transaktioner, der er opregnet i bilag F. Kategori 5 i dette bilag dækkede offentlige
postvirksomheders præstationer af telekommunikationsydelser. Ingen medlemsstater gør
imidlertid for øjeblikket brug af denne bestemmelse, og med udgangspunkt i
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0013.png
overgangsordningerne i artikel 28 vil medlemsstaterne ikke kunne anvende denne
bestemmelse i fremtiden.
Punkt 6
Den fakultative nedsatte sats
Denne bestemmelse giver mulighed for indførelse af en ny fakultativ begrænset nedsat sats
for standardpostydelser i forbindelse med korrespondance, reklameforsendelser, bøger,
kataloger, aviser og mindre pakker, der er adresseret til en navngiven person.
Standardpostydelser betyder i den sammenhæng grundlæggende standardydelser, som af og
til omtales som "andenklasses"-ydelser, samt den hurtigere udbringning inden for
standardkategorien, der nogle gange betegnes som "førsteklasses"- eller "prioriterede"
forsendelser. I denne sammenhæng indbefatter standardpostydelser imidlertid ikke
ekspresforsendelser. De ovennævnte ydelser kan præsteres af en hvilken som helst
virksomhed. Den nedsatte sats har til formål i videst mulig udstrækning at mindske
konsekvenserne af overgangen fra afgiftsfritagelse til afgiftspligtighed for hovedparten af de
ydelser, den private forbruger benytter sig af. I princippet skal den nedsatte sats,
medlemsstaterne vælger for disse postydelser, afspejle den nuværende fritagelse, således at
prisstigninger undgås. Da normalsatserne varierer medlemsstaterne imellem, kommer den
nedsatte sats også til at variere. Denne sats vil således være en af de to nedsatte satser, der vil
være tilladt i henhold til artikel 12, stk. 3, litra a).
Den øvre grænse for, hvornår den nedsatte sats kan anvendes, er 2 kg. Denne grænse er valgt
for i praksis at mindske behovet for forskellige sæt frimærker og mindske muligheden for fejl
og misbrug gennem anvendelse af forkerte frimærker. Denne høje vægtgrænse betyder, at det
bliver næsten umuligt at afsende forsendelser, der kræver et frimærke til normalsats, via en
postkasse.
Yderligere forenkling opnås ved at den øvre grænse for anvendelsen af den nedsatte sats også
bruges som skillelinje mellem ordningerne vedrørende reglerne for leveringssted, hvilket gør
ordningen nemmere at overskue for både virksomheder og kunder. Der er en grænse på 2 kg i
forbindelse med momsspørgsmål, under hvilken der gælder særlige regler. For forsendelser på
over 2 kg er de sædvanlige momsregler i forbindelse med transport gældende.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0014.png
2003/0091 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 77/388/EØF
hvad angår merværdiafgift på ydelser præsteret i postsektoren
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
4
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
5
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
6
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den eksisterende ordning, hvor momsfritagelsen for postydelser i henhold til Rådets
sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet
beregningsgrundlag
7
, er begrænset til offentlige postvirksomheder, og den deraf
følgende situation, hvor disse ydelser er fritaget for afgift, hvis de præsteres af
offentlige virksomheder, men belægges med afgift, hvis de præsteres af private
virksomheder, medfører konkurrenceforvridning.
For at det indre marked skal kunne fungere, må sådanne former for
konkurrenceforvridning i så vid udstrækning som muligt fjernes.
Kommissionen ønsker at gennemføre en strategi om modernisering og forenkling af
momssystemet inden for rammerne af det indre marked
8
.
Hvad angår moms på postydelser bør alle sådanne ydelser gøres afgiftspligtige, ved at
kategorisere dem som varetransportydelser, hvorved postvirksomheder kan fradrage
indgående afgift på vareindkøb. De totale nettopriser skulle dermed falde, og det er
usandsynligt, at en eventuel prisstigning som følge af momspålæggelsen vil svare til
normalsatsen i den enkelte medlemsstat.
(2)
(3)
(4)
4
5
6
7
8
EFT C …, …, s. …
EFT C …, …, s. …
EFT C …, …, s. …
EFT 145 af 13.6.1977, s. 1. Direktivet senest ændret ved direktiv 2002/92/EF (EFT L 331 af 7.12.2002,
s. 27).
KOM(2000) 348 endelig.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0015.png
(5)
Med henblik på at modvirke stigninger i bruttopriserne for private forbrugere inden for
visse begrænsede områder, vil det i disse tilfælde være formålstjenligt at anvende en
reduceret sats med samme virkning på indtægterne som de gældende
fritagelsesordninger. Der bør derimod ikke anvendes en reduceret sats inden for hele
sektoren, da dette blot vil medføre endnu mere udtalt konkurrenceforvridning.
Reglerne om leveringsstedet for brevpost bør ændres med henblik på at mindske
mulighederne for fejl og svig, opnå forenklinger samt sikre, at Fællesskabets system
svarer til andre tilsvarende systemer.
Med henblik på at øge effektiviteten af en forenklet opgørelsesordning for
postvirksomheder, bør frimærker kunne behandles som varer, men lades ude af
betragtning i afgiftsspørgsmål, når de leveres med henblik på at modtage postydelser.
På grund af forskellene i de teknologier, der anvendes af nationale postvirksomheder,
bør det overlades til medlemsstaterne at udarbejde den for dem mest hensigtsmæssige
specifikke opgørelsesordning.
I princippet er der i henhold til Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november
1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der
ikke er etableret på Fællesskabets område
9
, mulighed for momsrefusion for
postvirksomheder etableret i tredjelande. Da visse statsejede postvirksomheders
aktiviteter imidlertid ikke kan siges at være af økonomisk art, og der derfor ikke i disse
tilfælde kan blive tale om refusion, bør der indføres en undtagelsesordning med
fradragsret for terminalafgifter, som defineret i artikel 2, nr. 15, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af
Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters
kvalitet
10
, i forbindelse med omdeling af indgående grænseoverskridende post fra
tredjelande.
Da målene for dette direktiv af ovennævnte grunde ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre opfyldes på fællesskabsplan, kan
Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, er direktivet ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse
mål.
Direktiv 77/388/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
9
10
EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40.
EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0016.png
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 77/388/EØF foretages følgende ændringer:
(1)
I artikel 9 indsættes som stk. 2a:
Uanset stk. 2, litra b), anses standardpostydelser i forbindelse med adresserede breve
og pakker, til almindelig korrespondance, reklameforsendelser, bøger, kataloger og
aviser på op til 2 kg, for at blive leveret i det land, hvor transporten påbegyndes,
undtagen i de tilfælde hvor indsamling og udbringning betales af modtageren. I
sådanne tilfælde anses ovennævnte artikler for at blive leveret på leveringsstedet.
I dette direktiv forstås ved "standardpostydelser" de traditionelle grundlæggende
ydelser, der præsteres over for afsenderen, herunder levering i den hurtigste
standardkategori, hvis der findes mere end en kategori, og levering af registrerede
artikler, men ikke nogen form for ekspresforsendelsesydelser eller ydelser, der
præsteres af underleverandører, eller ydelser i forbindelse med terminalafgifter, som
defineret i artikel 2, nr. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF
11
. En
adresseret konvolut eller pakke er en konvolut eller pakke hvorpå er anført navnet på
en person samt denne persons adresse.
(2)
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) I punkt A udgår stk. 1, litra a);
b) I punkt B affattes litra e) således:
“e) levering til pålydende værdi af stempelmærker og andre lignende værdimærker
undtagen postfrimærker”
(3)
I artikel 15 affattes nr. 13 således:
“13. levering af ydelser, herunder transport og hertil knyttede transaktioner bortset
fra ydelser, der er fritaget i henhold til artikel 13, og standard postydelser i
forbindelse med adresserede breve og pakker til almindelig korrespondance,
reklameforsendelser, bøger, kataloger og aviser på op til 2 kg, når de er direkte
knyttet til udførsel eller indførsel af varer, der er omfattet af artikel 7, stk. 3, eller
artikel 16, stk. 1, litra A.”
(4)
I afsnit XIV indsættes følgende som artikel 26d:
“Artikel 26d
Særordning for postvirksomheder
I de tilfælde, hvor medlemsstater i medfør af artikel 12, stk. 3, litra a), og bilag H,
kategori 18, anvender en reduceret sats for postydelser, kan de, medmindre andet
gælder ifølge andre fællesskabsbestemmelser, og på betingelser, som de kan
fastsætte med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og
11
EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
misbrug, tillade, at det skyldige afgiftsbeløb fastsættes på basis af antallet af
transporterede artikler.
Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning kan medlemsstater, der vedtager en
sådan ordning, behandle postfrimærker forskelligt i det omfang, de anser det for
nødvendigt til at kunne sikre, at kun postydelser belægges med afgift.
Når der anvendes en sådan ordning, skal medlemsstaterne sørge for hensigtsmæssige
bestemmelser for alle afgiftspligtige personer, der som kunde hos
postydelsesudbydere, har fradragsret i henhold til artikel 17.”
(5)
(6)
I bilag F, udgår kategori 5
I bilag H tilføjes følgende kategori:
“18. Standardpostydelser i forbindelse med adresserede breve og pakker til
almindelig korrespondance, reklameforsendelser, bøger, kataloger og aviser på op til
2 kg, som er den faste øvre grænse for, at denne mulighed kan anvendes.”
Artikel 2
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv inden den ............ De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den ...
På Rådets vegne
Formand
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1009430_0018.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Når dette direktiv er vedtaget vil det få en mindre positiv indvirkning på Fællesskabets egne
momsindtægter.
Dette skyldes, at beskatning af offentlige postydelser, der hidtil har været fritaget for afgifter,
vil medføre en stigning i de samlede momsindtægter, der opkræves af medlemsstaterne.
Det er ikke desto mindre meget vanskeligt at foretage en vurdering af, hvor stor denne
stigning i de egne indtægter vil blive, da det er yderst vanskeligt at danne sig et overblik over
alle de elementer, der indvirker på nettoresultatet, og der ikke findes nogen pålidelige
statistikker inden for dette område.
18