Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0249
Offentligt
1444072_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.5.2003
KOM(2003) 249 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
til budgetmyndigheden om situationen pr. 30.6.2002 vedrørende garantier opført på det
almindelige budget
[SEK(2003)529]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Første del: Begivenhederne siden den foregående beretning af 31.12.2001, udviklingen i
risikosituationen og de gennemførte garantiinterventioner.......................................... 4
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
5.
6.
7.
Indledning: transaktionernes art................................................................................... 4
Transaktioner med makroøkonomisk sigte .................................................................. 4
Transaktioner med mikroøkonomisk sigte................................................................... 4
Begivenhederne siden den foregående beretning af 31.12.2001.................................. 4
Ukraine......................................................................................................................... 4
Forbundsrepublikken Jugoslavien................................................................................ 4
Bosnien-Hercegovina................................................................................................... 5
Risikosituationen.......................................................................................................... 5
Udestående pr. 30.6.2002............................................................................................. 6
Maksimal årlig risiko for fællesskabsbudgettet: udbetalte lån pr. 30.6.2002 .............. 6
Maksimal teoretisk årlig risiko for fællesskabsbudgettet............................................. 6
Garantiinterventioner ................................................................................................... 7
Udbetalinger over de likvide midler ............................................................................ 7
Udbetalinger over garantifonden.................................................................................. 7
Analyse af Fællesskabets teoretiske udlåns- og garantikapacitet til fordel for
tredjelande .................................................................................................................... 7
Garantifondens situation pr. 30.6.2002 ........................................................................ 8
Garantifondens relative soliditet .................................................................................. 9
Anden del: Evaluering af potentielle risici: den økonomiske og finansielle situation i de
tredjelande, der har fået tildelt de største lån ............................................................. 10
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
Indledning .................................................................................................................. 10
Ansøgerlandene.......................................................................................................... 10
Bulgarien .................................................................................................................... 10
Litauen........................................................................................................................ 11
Rumænien .................................................................................................................. 11
Det vestlige Balkan .................................................................................................... 12
Bosnien-Hercegovina................................................................................................. 12
Forbundsrepublikken Jugoslavien.............................................................................. 13
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ................................................... 14
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
5.
5.1.
De nye uafhængige stater ........................................................................................... 15
Armenien.................................................................................................................... 15
Belarus ....................................................................................................................... 15
Georgien..................................................................................................................... 16
Moldova ..................................................................................................................... 16
Tadsjikistan ................................................................................................................ 17
Ukraine....................................................................................................................... 18
Andre tredjelande ....................................................................................................... 19
Algeriet....................................................................................................................... 19
Forkortelser .............................................................................................................................. 20
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0004.png
Første del:
Begivenhederne siden den foregående beretning af 31.12.2001,
udviklingen i risikosituationen og de gennemførte
garantiinterventioner
1
1.
I
NDLEDNING
:
TRANSAKTIONERNES ART
De risici, der dækkes af fællesskabsbudgettet, omfatter diverse låne- og garantitransaktioner,
der kan inddeles i to kategorier, nemlig lån med makroøkonomisk sigte og lån med
mikroøkonomisk sigte.
1.1.
Transaktioner med makroøkonomisk sigte
Disse transaktioner omfatter først og fremmest betalingsbalancelån til EU's medlemsstater
eller tredjelande. Der er i reglen knyttet præcise økonomiske betingelser og forpligtelser til
disse transaktioner.
1.2.
Transaktioner med mikroøkonomisk sigte
Disse transaktioner omfatter lån til finansiering af projekter, der tilbagebetales over en
længere periode ved hjælp af det forventede afkast af projekterne. Lånene ydes sædvanligvis
til virksomheder, finansielle institutioner eller tredjelande og dækkes ud over
fællesskabsgarantien også af de sædvanlige bankgarantier.
Det drejer sig om Euratom- og NIC-lån
2
i medlemsstaterne og Euratom- og EIB-lån i lande
uden for Fællesskabet (Middelhavsområdet, Central- og Østeuropa, lande i Asien og
Latinamerika samt Sydafrika).
2.
2.1.
B
EGIVENHEDERNE SIDEN DEN FOREGÅENDE BERETNING AF
31.12.2001
Ukraine
Den 17. januar 2002 godkendte Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om
makrofinansiel bistand til Ukraine. Bistandsbeløbet er på 110 mio. EUR i form af et lån med
løbetid på højst 15 år.
2.2.
Forbundsrepublikken Jugoslavien
Kommissionen forventes at godkende et forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel
bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien i 2. halvår 2002. Bistandsbeløbet er på 55 mio.
EUR i form af et lån med løbetid på højst 15 år samt 75 mio. EUR i form af gavebistand.
1
2
Bemærk venligst, at et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en række
detaljerede tabeller og forklarende bemærkninger til denne beretning [SEK(2003)529]
Ikke aktiv siden 1995.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0005.png
2.3.
Bosnien-Hercegovina
Kommissionen forventes at godkende et forslag til Rådets afgørelse om makrofinansiel
bistand til Bosnien-Hercegovina i 2. halvår 2002. Bistandsbeløbet er på 20 mio. EUR i form
af et lån med løbetid på højst 15 år samt 40 mio. EUR i form af gavebistand.
3.
R
ISIKOSITUATIONEN
Vurderingen af risiciene for fællesskabsbudgettet kan foretages på to måder:
den ene måde, som ofte anvendes af bankerne, består i på en given dato at opgøre den
samlede udestående kapital for de pågældende transaktioner (situationen beskrives i bilag
1, tabel A1)
den anden måde, som anvendes i budgetsammenhæng, består i at vurdere den højst
tænkelige udbetalingsrisiko for Fællesskabet i et givet regnskabsår.
I sidstnævnte tilfælde kan vurderingen ligeledes foretages på to måder, nemlig ved:
alene at vurdere udbetalingstransaktioner på datoen for beretningens færdiggørelse, under
antagelse af at der ikke sker nogen førtidige tilbagebetalinger. Denne situation beskrives i
bilag 1, tabel A2 nedenfor (den udgør den nedre grænse for de maksimale risici for
fællesskabsbudgettet)
på grundlag af prognoser at vurdere, hvilken virkning samtlige de transaktioner, som
Rådet har vedtaget, eller som Kommissionen har fremsat forslag om, vil have for de
kommende budgetter, under antagelse af at alle Kommissionens forslag vedtages. Denne
situation beskrives i bilag 1, tabel A3 nedenfor (den udgør den øvre grænse for de
maksimale risici for fællesskabsbudgettet).
Sidstnævnte fremgangsmåde giver en idé om de fremtidige risici i forbindelse med de
nuværende forslag. Den forudsætter imidlertid, at der opstilles visse antagelser for
udbetalingsdatoerne og betingelserne for tilbagebetaling (se nærmere i bilaget) samt
rentesatsen
3
og valutakursen
4
.
Resultaterne fremgår af tabel A1-A3 i bilaget, hvori der skelnes mellem risiciene for lande i
og uden for Fællesskabet.
De samlede tal dækker risici af forskellig art, f.eks. lån ydet til et enkelt land i forbindelse
med makrofinansiel bistand og lån til projekter, der garanteres af låntagerne, i forbindelse
med NIC- og EIB-transaktioner.
I den følgende analyse skelnes der mellem den samlede risiko, risikoen i forbindelse med
medlemsstaterne og risikoen i forbindelse med tredjelande.
3
4
Der regnes med en gennemsnitlig rentesats på 8 % for EIB-lån (fast og variabel rente). For indlån/udlån
regnes med en gennemsnitlig rentesats på 4,4 %. For de nye transaktioner i tabel A3 regnes med en
rentesats på 4,89 %.
For udlån i andre valutaer end euro anvendes den kurs, der var gældende den 30.6.2002.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0006.png
3.1.
Udestående pr. 30.6.2002
Den samlede risiko androg 15 118 mio. EUR pr. 30.6.2002 mod 15 443 mio. EUR pr.
31.12.2001. Se nærmere i tabel A1 i bilaget.
Nedenstående tabel viser, hvilke transaktioner der har haft indvirkning på udviklingen i
udeståendet siden den foregående beretning.
Tabel 1: Udestående pr. 30.6.2002*
Udestående pr. 31.12.2001
Tilbagebetaling af lån
Euratom
NIC
Finansiel bistand
EIB
Udbetaling af lån
Euratom
Finansiel bistand
EIB
mio. EUR
15 443
0
0
-23
-477
15
12
255
Kursudsving i andre valutaer i forhold til euroen
-107
Udestående pr. 30. 6. 2002
*
15 118
Alle lånegarantier (medlemsstater og tredjelande).
Pr. 30.6.2002 androg udeståendet i forbindelse med transaktioner
medlemsstaterne 45 mio. EUR sammenholdt med 52 mio. EUR pr. 31.12.2001.
vedrørende
Pr. 30.6.2002 androg udeståendet i forbindelse med tredjelande 15 073 mio. EUR
sammenholdt med 15 391 mio. EUR pr. 30.12.2001.
3.2.
Maksimal årlig risiko for fællesskabsbudgettet: udbetalte lån pr. 30.6.2002
Den samlede risiko for 2002 er på 1 072 mio. EUR.
Risikoen i forbindelse med transaktioner med medlemsstaterne andrager 8 mio. EUR.
Risikoen i forbindelse med tredjelande andrager 1 064 mio. EUR.
Nærmere oplysninger med hensyn til den maksimale årlige risiko findes i tabel A2 i bilaget.
3.3.
Maksimal teoretisk årlig risiko for fællesskabsbudgettet
Den maksimale teoretiske risiko for 2002 er på 1 104 mio. EUR. Fra 2003 stiger risikoen og
når op på 4 128 mio. EUR i 2010.
Udviklingen i den maksimale teoretiske risiko i forbindelse med medlemsstaterne svarer
næsten til tallene i tabel A2.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0007.png
For tredjelande er den for 2002 på 1 095 mio. EUR. Der kan ventes en stigning i risikoen
fra år 2003 til år 2010, hvor den når op på 4 128 mio. EUR.
Nærmere oplysninger med hensyn til den maksimale teoretiske årlige risiko findes i tabel A3 i
bilaget.
4.
4.1.
G
ARANTIINTERVENTIONER
Udbetalinger over de likvide midler
Kommissionen foretager udbetalinger over sine likvide midler i overensstemmelse med
artikel 12 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om
gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter for at undgå forsinkelser i forbindelse med betalingen af afdrag og renter på indlån
og de hermed forbundne omkostninger, når en debitor er kommet bagud med betalingen.
4.2.
Udbetalinger over garantifonden
Med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 blev der oprettet en
garantifond for aktioner i forhold til tredjeland. Hvis modtageren af et lån ydet af
Fællesskabet ikke overholder tilbagebetalingsfristen, træder garantifonden til og opfylder den
pågældendes forpligtelse inden for en frist på tre måneder fra forfaldsdatoen. Hvis et EIB-lån,
som der er stillet fællesskabsgaranti for, ikke tilbagebetales, træder Fællesskabet til inden for
tre måneder fra modtagelsen af EIB's brev om indfrielse af garantien. Kommissionen
bemyndiger så EIB til at trække de pågældende beløb på garantifonden.
Morarenterne for perioden mellem overdragelsen af de likvide midler og datoen for
udbetalingen fra fonden stilles til rådighed af garantifonden og tilbagebetales til de likvide
midler.
I løbet af de sidste seks måneder har fonden ikke indfriet garantier.
5.
AF
F
ÆLLESSKABETS TEORETISKE UDLÅNS
-
OG GARANTIKAPACITET TIL
FORDEL FOR TREDJELANDE
A
NALYSE
Garantifonds- og garantireserveordningen medfører i praksis visse begrænsninger for
Fællesskabets udlåns- og lånegarantikapacitet over for tredjelande, eftersom de bevillinger,
der er til rådighed ved hver ny beslutning om udlån (eller hver årlig tranche, hvis det drejer
sig om garantier for flerårige beløbsrammer), er begrænset af det beløb, der er opført som
garantireserve i de finansielle overslag
5
.
På et givet tidspunkt udgøres lånekapaciteten af det tilbageværende rådighedsbeløb i
garantireserven. Dette beløb svarer til forskellen mellem reserven og det anslåede beløb for
tilførsler til garantifonden i forbindelse med transaktioner, der allerede er taget beslutning om,
og transaktioner, som er under forberedelse.
5
I de finansielle overslag for 2000-2006 er dette beløb på 200 mio. EUR i 1999-priser.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0008.png
Tabel A4 viser et overslag over Fællesskabets udlånskapacitet til tredjelande i perioden 2002-
2004 inden for rammerne af garantifondsordningen. Beregningsmetoden og det anvendte
regelsæt er beskrevet nærmere i bilaget til denne beretning.
Med udgangspunkt i de afgørelser, Rådet allerede har truffet, samt afgørelser, der er stillet
forslag om, eller som er under forberedelse (se tabel A4 i bilaget), er det beløb, der forventes
anvendt fra garantireserven i 2002, sat til 171,39 mio. EUR, hvilket betyder, at der ved
udgangen af 2002 vil være et rådighedsbeløb på 41,61 mio. EUR i garantireserven.
Under hensyntagen til indvirkningen på garantireserven af de midler, fonden har afsat til
tidligere vedtagne udlån, samt til foreslåede lån og lån, der var under forberedelse i 2002,
udgør den årlige disponible udlånskapacitet:
462,31 mio. EUR til lån, der garanteres 100 % over fællesskabsbudgettet, eller
711,24 mio. EUR til lån, hvor garantien er på 65 % (i medfør af Rådets afgørelse
2000/24/EF af 22. december 1999).
Pr. 30.6.2002 udgjorde det udestående beløb i forbindelse med lån og lånegarantier til fordel
for tredjelande i alt 15 073 mio. EUR.
Tabel 2: Udestående beløb i forbindelse med lån og lånegarantier til fordel for
tredjelande
mio. EUR
Situationen pr. 30.6. 2002
1. Låntagning/långivning
2. EIB-lån
3. Betalingsmisligeholdelser
4. Morarenter
Forfaldne ikke-betalte renter *
I alt
1 658
13 415
0
0
0
15 073
*Forfaldne, ikke betalte renter som omhandlet i forordningen om oprettelse af garantifonden.
Forholdet mellem fondens midler og Fællesskabets samlede udestående som defineret i
forordningen var på 11,39 %, hvilket er mere end de 9 %, som er fastsat for målbeløbet i
forordning nr. 1149/1999 om ændring af forordning nr. 2728/94 om oprettelse af fonden. I
forordningen hedder det, at hvis målbeløbet er overskredet ved årets udgang, tilbageføres
overskudsbeløbet til en særlig konto i oversigten over indtægter i De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget.
Overskudsbeløbet var på 372,46 mio. EUR ved afslutningen af regnskabsåret 2001.
6.
G
ARANTIFONDENS SITUATION PR
. 30.6.2002
Pr. 30.6.2002 indeholdt garantifonden 1 815,5 mio. EUR. Der blev registreret følgende
bevægelser i første halvår af 2002:
fonden har ikke indfriet garantier som følge af nye misligholdelser
ingen restancer
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0009.png
7.
nettoindtægterne fra investeringer af fondens midler androg 35,9 mio. EUR
ingen overførsler fra garantireserven for 2002
I august 2002 blev 372,46 mio. EUR tilbageført fra fonden til budgettet pr. 31.12.2001
6
.
G
ARANTIFONDENS RELATIVE SOLIDITET
Forholdet mellem fondens midler pr. 30. juni 2002 (1 815,5 mio. EUR) og den maksimale
årlige risiko i forbindelse med lån til tredjelande (defineret som det samlede beløb af
udeståender, der forfalder i løbet af det pågældende år), som for 2002 fremgår af tabel A3 i
bilaget (1 093 mio. EUR), er på 166 %.
6
For yderligere detaljer se ”Kommissionens årsberetning om Garantifondens situation og om
forvaltningen af fonden i regnskabsåret 2001”.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anden del:
Evaluering af potentielle risici: den økonomiske og finansielle
situation i de tredjelande, der har fået tildelt de største lån
1.
I
NDLEDNING
Tallene i den foregående del indeholder oplysninger om de kvantitative aspekter af risiciene
for det almindelige budget. Disse oplysninger bør imidlertid sammenholdes med
risikokvaliteten, der bedømmes ved at se på, hvilke former for transaktioner der er tale om,
samt låntagernes soliditet. Forhold af nyere dato, der kan påvirke risikoen i modtagerlandene,
analyseres nedenfor.
Risikoevalueringen i anden del består af en tabel over risikoindikatorer (se bilag) for de
enkelte tredjelande, der har modtaget makrofinansiel støtte fra EU, og som stadig har
udestående gæld i forhold til EU. Som supplement hertil gives der en analyse for de lande, for
hvilke der siden den sidste beretning vedrørende andet halvår af 2001 er fremkommet vigtige
nye oplysninger, der kan få indflydelse på risikoevalueringen.
Evalueringen i denne del omfatter ikke andre lande end de nævnte, navnlig fordi
Fællesskabets risici andre steder (hovedsagelig via garantier for lån ydet af Den Europæiske
Investeringsbank (EIB)) er projektrelateret og spredt over flere lande.
2.
A
NSØGERLANDENE
Der bemærkes en generel tendens til en mindskelse af de potentielle risici, om end
indtægtspolitikken i Rumænien vil kræve en nøje overvågning.
2.1.
Bulgarien
Den reale BNP-vækst var på 4 % i 2001 og 3,2 % i første kvartal af 2002 takket være den
vedvarende indenlandske efterspørgsel, der skyldtes privatforbruget og investeringerne, som
var store nok til at modstå den ugunstige eksterne udvikling. Inflationen faldt til et årligt
gennemsnit på 7,4 % og var på 4,8 % ved årets udgang. Den steg dog igen i begyndelsen af
2002 som følge af stigninger i de regulerede priser og indirekte skatter, men lave
fødevarepriser i sommeren 2002 vendte på ny denne tendens.
Currency board-ordningen (1 EUR=1,95583 BGN) fastholdes og dækkes fortsat af
udenlandske reserver. Det har ikke ført til en forværring af den eksterne konkurrenceevne,
eftersom inflationsforskelle vis-à-vis de vigtigste handelspartnere i det store og hele svarede
til forskelle i produktivitetsvæksten. I modsætning til tidligere år oversteg underskuddet på de
løbende poster, som i 2001 udgjorde 6 % af BNP, ikke nettotilstrømningen af udenlandske
direkte investeringer, som kun udgjorde omkring 5 % af BNP. En lignende tendens gjorde sig
gældende i første halvår af 2002, men der ventes en forbedring i andet halvår af 2002 som
følge af privatiseringsindtægterne.
Den registrerede ledighed var høj med omkring 17,3 % i gennemsnit i 2001, men var i de
første måneder af 2002 lavere sammenlignet med samme periode det foregående år. Tab af
arbejdspladser skal ses i forbindelse med strukturreformerne, herunder en hurtig
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444072_0011.png
privatiseringsproces, som endnu ikke er blevet opvejet af jobskabelse bl.a. på grund af en vis
stivhed og manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
Erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesgraden er derfor relativt lave, og langtidsledigheden er
fortsat høj (mere end 60 % af samtlige arbejdsløse).
I de seneste år er budgetdisciplinen blevet opretholdt. Underskuddet i den offentlige sektor
udgjorde i 2000 0,6 % af BNP, mens der i 2001 var et overskud på 1,7 % af BNP.
7
Den
offentlige gæld falder hurtigt fra noget over 100 % af BNP i 1997 til anslået 62 % af BNP
ultimo 2002. Regeringen er gået i gang med en aktiv gældsforvaltning med det formål at
formindske risiciene ved et gradvist skift fra en denomination i USD til en denomination i
euro, fra kortfristede til langfristede lån, fra obligationer med variabel rente til obligationer
med fast rente og fra udenlandsk til indenlandsk finansiering.
2.2.
Litauen
Sidste års gode økonomiske resultater fortsatte i 2002 trods den verdensomspændende
økonomiske opbremsning. I 2001 steg BNP med 5,9 % og foreløbige skøn for første halvår af
2002 viser en vækstrate på 5,8 %. Eksporten og væksten i faste bruttoinvesteringer steg meget
i 2001, selv i tredje og fjerde kvartal. Der var dog i første kvartal af 2002 en markant nedgang
i eksportvæksten. Privatforbruget steg mere moderat i 2001, men accelererede noget i første
kvartal af 2002. Det offentlige forbrug har været begrænset på grund af målet om at mindske
budgetunderskuddet og voksede med mindre end �½ % i 2001.
Inflationen er forblevet lav, trods stærk vækst, og var i gennemsnit på 1,3 % i 2001.
Prisstigningerne skyldtes hovedsagelig fødevarepriserne og priserne på kommunikation.
Prisstigningerne blev dog i en vis udstrækning opvejet af et mærkbart fald i priserne på
olieprodukter. I 2002 er inflationen faldet til –1,1 % i august sammenlignet med samme
periode i 2001. Priserne på flere produkter og tjenester, herunder fødevarer, tøj og sko, samt
boligudstyr, husholdningsudstyr og rutinemæssig vedligeholdelse, er faldet.
Det høje ledighedsniveau er et af Litauens største økonomiske problemer. Den registrerede
ledighed var i 2001 på 12,5 % og ifølge en undersøgelse af arbejdsstyrken på 17,3 %.
Arbejdsløsheden var stabil i 2001 (når man så bort fra sæsonmæssige udsving), men begyndte
at falde i 2002 og var i juli 2002 1�½ procentpoint lavere end året før.
En stærk eksport og en hurtig vækst i 2001 har ført til yderligere mindskelse af underskuddet
på de løbende poster fra 6 % af BNP i 2001 til 4,8 % i 2002.
Litauen har ført en stram finanspolitik for at reducere budgetunderskuddet. I 2001 faldt det fra
2,7 % af BNP det foregående år til 1,9 %. I de kommende år kan budgetunderskuddet
forventes at ligge på dette niveau, da yderligere fald forhindres af udgifter til strukturelle
reformer, som f.eks. pensionsreform, opsparingsrestitution m.v.
2.3.
Rumænien
Den økonomiske fremgang blev i 2001 styrket og har i år vist sig at være stabil. Efter en
beskeden fremgang i 2000 steg væksten til 5,3 % i 2001, idet investeringerne og varelagrene
voksede, og det private forbrug steg på baggrund af stigende realløn og indkomster. Selv om
styrkelsen af den indenlandske efterspørgsel førte til, at udenrigsøkonomiens bidrag til
7
I overensstemmelse med ENS95-metodologien vil overskuddet i 2001 blive ændret med omkring 1,5 %
af BNP, hvilket giver et underskud på mellem 0 og 1 % af BNP.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
væksten blev stadig mere negativ, fortsatte eksporten med at vokse årligt med tocifrede tal
indtil sidste kvartal af 2001, da der var et kraftigt fald i væksten, idet den udenlandske
økonomiske situation blev forværret. Den økonomiske fremgang har dog indtil videre vist sig
at være stabil. I første kvartal af 2002 steg BNP med 3,1 %, idet væksten i importen næsten
gik i stå, mens eksporten gik noget frem, og den indenlandske efterspørgsel fortsatte med at
stige, dog i et langsommere tempo. Industriproduktionstallene og handelstallene viser en
fortsættelse af disse gunstige tendenser i årets andet kvartal.
I modsætning til tidligere har den positive økonomiske vækst været ledsaget af større
indenlandsk og ekstern stabilisering. Vedtagelsen af et mere konsekvent policy-mix i
forbindelse med en ny standby-aftale med Den Internationale Valutafond bidrog til at standse
forværringen med hensyn til de løbende poster og støtte inflationsdæmpningen i lyset af de
nødvendige stigninger i energipriserne. Inflationen har siden midten af 2000 været for
nedadgående, men faldt mere end forventet i første halvår af 2002, da inflationen målt på
årsbasis faldt med omkring 6 procentpoint til 24 % i juni 2002. Efter to års positiv
konsolidering af udenrigsøkonomien steg underskuddet på de løbende poster til 5,9 % af BNP
i 2001 som følge af den økonomiske fremgang og forskellige enkeltstående faktorer, der fik
importen til at vokse, som f.eks. tørken i 2000 og dens indvirkning på den indenlandske
efterspørgsel af landbrugsvarer og de tidsbegrænsede skatteincitamenter til fremme af
SMV'ers anlægsinvesteringer. Den hurtige stramning af finans- og pengepolitikken i andet
halvår af 2001 og den øgede eksport af varer og lavere priser på den importerede energi i
første halvår af 2002 samt den underliggende tendens til større private overførsler fra udlandet
og lavere underskud inden for handel med tjenesteydelser har bevirket, at forværringen af
udenrigsøkonomien er blevet bremset. Som følge heraf faldt det samlede underskud på de
løbende poster med mere end en tredjedel i forhold til samme periode i 2001. Betingelserne
for ekstern finansiering forbedredes fortsat med en stabil tilstrømning af udenlandske direkte
investeringer, en vedvarende positiv post vedrørende fejl og udeladelser på betalingsbalancen
og forbedrede lånevilkår. Rumænien nød godt af kreditvurderingsbureauers opgraderinger og
lancerede sin første tiårs euro-denominerede obligation i april 2002.
Strukturreformerne fortsatte, men i et langsommere tempo end planlagt, hvilket de store
forsinkelser i afslutningen af første og anden vurdering under IMF-standby-aftalen viste. Det
langsomme tempo, som privatiseringen foregår i, og de fortsatte vanskeligheder med at
kontrollere lønudgifterne og offentlige virksomheders restancer er nogle af de vigtigste kilder
til bekymring sammen med den aftale, som regeringen indgik med to fagforeninger i juni
2002, og som forhøjer minimumslønnen med 50 % og nedsætter minimumsindkomstskatten i
2003. Beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. en finanspolitisk stramning i 2003, blev først
senere aftalt med IMF og skal nøje gennemføres for at opretholde stabiliseringen. Den stærke
vækst i penge- og kreditmængden siden slutningen af 2001 kræver også fortsat overvågning.
3.
D
ET VESTLIGE
B
ALKAN
Skønt de økonomiske indikatorer generelt er i bedring, er den finansielle risiko i regionen
fortsat høj.
3.1.
Bosnien-Hercegovina
Bistanden fra officielle kilder er faldende, og en vedvarende indenlandsk økonomisk vækst er
endnu ikke tydelig. Vækstraten i Bosnien-Hercegovina ventes i 2002 kun at stige med lidt
over 2 %, hvilket svarer til niveauet i 2001. Ifølge officielle skøn er arbejdsløsheden på 40 %,
skønt Verdensbanken beregner ledigheden til ca. det halve. Fortsat streng overholdelse af
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reglerne for valutaordningen skal medvirke til en lav inflation. Tendensen har fortsat været
faldende i løbet af året med en forventet gennemsnitlig inflation i 2002 på omkring 2 %. Den
offentlige sektors gældsbyrde er med potentielt 150 % af BNP, inklusive
krigsskadeerstatningskrav og indskud på spærrede valutakonti, meget høj. Den finanspolitiske
situation er fortsat ustabil, der er sket yderligere akkumulering af nettorestancer og
regeringens budgetunderskud beregnet på basis af forpligtelser er fortsat højt og udgjorde i
2001 6,3 % af BNP og ventes i år at ligge på 5,5% af BNP. Der forventes dog en
finanskonsolidering i 2002 og 2003 som følge af demobilisering af føderationens soldater,
reformer, der skal styrke finanssystemerne, og en forsigtig udgiftspolitik.
Underskuddet på de løbende poster steg en smule i 2001 til 22 % af BNP. Direkte
udenlandske investeringer ligger fortsat på et meget lavt niveau med et fald i de direkte
udenlandske nettoinvesteringer til 130 mio. USD i 2001 sammenlignet med 150 mio. USD i
2000, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at sætte gang i væksten. De officielle
bruttovalutareserver, som voksede til et niveau svarende til over fem måneders import i 2001
- hvilket skyldtes den stigende anvendelse af den nationale valuta efter indførelsen af euroen -
forventes ved udgangen af 2002 at nå et niveau svarende til over seks måneders import. Selv
om Bosnien-Hercegovina opfylder sine forpligtelser i forbindelse med betaling af renter og
afdrag på sin udlandsgæld, er betalingsbalancen fortsat sårbar som følge af et stort underskud
over for udlandet, stor offentlig gældsbyrde, mindre bistand fra udlandet og lave private
investeringer på grund af den vanskelige politiske situation og det dårlige erhvervsklima.
Ved udgangen af 2001 svarede udlandsgælden til ca. 58 % af BNP, og den forventes at holde
sig på dette niveau på mellemlang sigt. Renter og afdrag på gæld i forhold til eksporten ligger
forholdsvis lavt (5,1 % i 2001), hvilket afspejler, at meget af gælden er optaget på
fordelagtige vilkår og er blevet omlagt på favorable betingelser. Dette forhold vil stige i 2002
(7,5 %) og fremover som følge af forpligtelser over for IMF og Verdensbanken. Den centrale
statsmagt, som sikrer, at tilbagebetalingsforpligtelserne i forbindelse med udlandsgælden
overholdes, har ikke selv nogen finansielle ressourcer og er afhængig af budgetbidrag fra de
to landsdele for at kunne opfylde sine forpligtelser. Bosnien-Hercegovina vurderes ikke af
kreditvurderingsbureauer, og EBRD's overgangsindikatorer, som afspejler fremskridt i
reformerne i de central- og østeuropæiske lande, placerer Bosnien-Hercegovina i den lavere
ende af skalaen.
Efter afslutningen af den foregående standby-aftale med IMF i maj 2001 (underskrevet i maj
1998) blev en ny 15 måneders standby-aftale (august 2002-november 2003) endelig godkendt
af IMF's direktion den 2. august 2002 til støtte for et nyt program til 89 mio. USD.
Programmet tager sigte på at styrke den økonomiske aktivitet og betalingsbalancen på kort og
mellemlang sigt, navnlig ved hjælp af et mærkbart fald i underskuddet på de løbende poster
og stærke udenlandske valutareserver.
3.2.
Forbundsrepublikken Jugoslavien
Udsigterne for Forbundsrepublikken Jugoslaviens evne til at tilbagebetale sin gæld er stort set
uforandrede. I første halvår af 2002 sigtede Forbundsrepublikken Jugoslaviens økonomiske
politik fortsat mod genopretning og opretholdelse af makroøkonomisk stabilitet, liberalisering
af pris-, handels- og skattesystemerne samt omstrukturering af økonomien ved hjælp af nye
retlige og lovgivningsmæssige rammer, der blev fastsat i 2001.
Tilliden til den hjemlige valuta blev styrket, og dinaren forblev stort set stabil med omkring
59 YUM for 1 EUR i 2001 og første kvartal af 2002. Den jugoslaviske nationalbanks
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bruttoreserver steg fra omkring 1 200 mio. USD ved udgangen af 2001, svarende til 2,6
måneders import, til 1 500 mio. USD i første kvartal af 2002.
Selv om Forbundsrepublikken Jugoslaviens makroøkonomiske stabilitet fortsætter, og de
gode resultater i forbindelse med de strukturelle reformer fastholdes som forudset i det nye
IMF-program, der blev vedtaget i maj 2002 (en treårig udvidet aftale fra 2002-2005), vil
Forbundsrepublikken Jugoslaviens økonomiske stilling over for udlandet fortsat udgøre en
udfordring. De væsentlige finansieringskrav, som hovedsagelig skyldes forpligtelser i
forbindelse med betaling af renter og afdrag på gæld og behovet for yderligere styrkelse af de
udenlandske valutareserver, vil stadig belaste betalingsbalancen. Forbundsrepublikken
Jugoslaviens evne til at påtage sig ny gæld er begrænset, og det er tilrådeligt at udvise
forsigtighed med hensyn til ny långivning til statslige låntagere. Bemærkelsesværdig er den
omfattende gældssanering (66 %), som Paris-klubben enedes om efter godkendelsen af det
nye IMF-program. Udlandsgælden forbliver relativ høj set i forhold til BNP, nemlig 69 % i
2002-2004. Forpligtelserne i forbindelse med betaling af renter og afdrag på gæld vil også
stige betydeligt fra omkring 100 mio. USD i 2001 (3,9 % af eksporten af varer og
tjenesteydelser) til 350 mio. USD (10,9 %) og 470 mio. USD (12,9 %) i henholdsvis 2002 og
2003.
3.3.
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er ved at komme sig over sikkerhedskrisen
i 2001, som indvirkede på økonomien. I 2002 forventes BNP at stige med 2,5-3 %, mod et
fald på 4,1 % i 2001. I de første fem måneder af 2002 steg forbrugerpriserne med 3,5 % i
forhold til de første fem måneder af 2001.
I det nyligt reviderede budget for 2002 forudses den statslige forvaltnings underskud at
udgøre 2,3 % af BNP og den offentlige forvaltnings 3 % af BNP sammenlignet med 6,4 % i
2001. Ikke desto mindre førte udsigten til parlamentsvalg (i september 2002) tidligere i år ti,
at man slækkede på forpligtelsen til at sikre statsfinansernes bæredygtighed på mellemlang
sigt, hvilket forårsagede, at drøftelserne med IMF under revisionen af det
personaleovervågede program og forhandlinger om en ny standby-aftale brød sammen.
Handelsunderskuddet voksede i løbet af det først halvår af 2002. Der vil derfor være brug for
en kraftig eksportstigning i andet halvår af 2002 for at opfylde de officielle prognoser om et
underskud på 532 mio. USD i 2002. Som følge af en forventet stigning i de offentlige og
private overførsler, skulle underskuddet på de løbende poster falde en smule til 9,2 % af BNP
i 2002 (uden at tage hensyn til donorers finansiering) sammenlignet med et underskud på
10,1 % i 2001.
Underskuddet på de løbende poster forventes ikke at blive fuldt ud dækket af
nettokapitaloverførsler, hvilket kan resultere i et muligt fald i valutareserverne i løbet af 2002
fra et niveau, der i slutningen af maj 2002 svarede til seks måneders import. Udlandsgælden i
forhold til BNP forventes at stige fra 40,7 % i 2001 til 42,4 % ved udgangen af 2002, et
niveau, der dog anses for bæredygtigt.
På kort sigt vedrører risiciene hovedsagelig beslutningen, der blev truffet i midten af oktober
2001 om at liberalisere kapitaltransaktioner - navnlig fordi der mangler et IMF-program, der
sikrer en sammenhængende makroøkonomisk ramme. Trods de stort set korrekt afholdte valg
i september er det de etniske spændinger og usikkerhed med hensyn til det nye
parlamentsflertals økonomiske politik, der på mellemlang sigt udgør de største risici.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
D
E NYE UAFHÆNGIGE STATER
Risikosituationen er globalt set stabil, selv om der er vigtige forskelle mellem de enkelte
lande.
4.1.
Armenien
Den stærke økonomiske vækst fortsatte i første halvår af 2002 med en realvækst i BNP på
næsten 10 % sammenlignet med første halvår af 2001. Væksten skyldtes industrisektoren,
hvor især diamantforarbejdningssektoren, men også andre sektorer såsom metalindustrien og
fødevareindustrien, har oplevet en fremgang. Men inden for landbruget vil væksten i år falde
på grund af ugunstige vejrforhold.
Regeringen fortsætter sine bestræbelser på at stramme finanspolitikken. Statsbudgettet for
2002 sigter mod et underskud på højst 3 % af BNP (en yderligere formindskelse i forhold til
et underskud på 3,8 % i 2001). Dette synes opnåeligt i lyset af den forbedrede
skatteopkrævning, der blev gennemført i første halvår af 2002.
Forbrugerpriserne var ret stabile i begyndelsen af 2002, men senere på foråret blev der udløst
en ny inflationsbølge som følge af en stigning i de offentlige udgifter, da nogle af de hidtil
ubetalte pensioner og sociale overførsler blev indfriet. Forbrugerprisinflationen forventes at
ligge på gennemsnitligt 3 % i 2002 (3,2 % i 2001), hvilket hovedsagelig skyldes højere
fødevarepriser.
Som følge af den stærke vækst i eksporten (+20,8 %) og den moderate vækst i importen (kun
+1,2 % på grund af den fortsatte importsubstitution), faldt underskuddet på de løbende poster
i 2001 til ca. 9,5 % af BNP fra 14,5 % i 2000, inklusive officielle overførsler. Tendensen er
fortsat i 2002, og ifølge foreløbige handelstal vil underskuddet falde yderligere i år.
Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer har på den anden side været for
nedadgående siden 1998, og nedgangen fortsatte i begyndelsen af 2002. Armeniens
udlandsgæld var på 917 mio. USD (ca. 43 % af BNP) ved udgangen af marts 2002.
Centralbankens bruttoreserver af udenlandsk valuta ligger på et rimeligt niveau svarende til
3,8 måneders import.
4.2.
Belarus
Ruslands vilje til at acceptere betalingsrestancer eller forlænge bløde lån forventes at kunne
være med til at rette op på skævhederne på Belarus' betalingsbalance, da der ikke foreligger
direkte udenlandske investeringer eller tilstrømning af vestlige kreditter. I midten af juni 2002
modtog Belarus anden tranche af et russisk stabiliseringslån, kort efter accepterede Belarus en
plan for forberedende aktioner, der skal gennemføres før indførelsen af en fælles valuta i
2005. Rusland har indvilget i at yde et lån til Belarus på 4,5 mia. BYB (142 mio. USD) som
hjælp til stabilisering af den belarussiske valuta. Lånet udbetales i tre lige store trancher på
hver 1,5 mia. BYB. Belarus har bortset fra Rusland kun få andre eksterne finansieringskilder.
Dette er den primære årsag til regeringens lave gældsbyrde. Ifølge officielle kilder udgjorde
den samlede udlandsgæld i maj 2002 785 mio. USD eller kun 6 % af BNP. Herudover skylder
Belarus stadigvæk russiske naturgasleverandører 265 mio. USD. Størstedelen af dette beløb er
akkumuleret før 2001. Der har været forhandlet om denne gæld i mere end tre år.
Den belarussiske økonomi vokser fortsat med omkring 3-4 % årligt. Industrivæksten er dog
faldet, og mange virksomheder er stadig urentable. Varelagrene er vokset kraftigt, og
investeringerne er gået tilbage. Det statskontrollerede landbrug er i en dårlig økonomisk
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forfatning. Væksten i eksporten stagnerede i de første fire måneder af 2002. I den forløbne
periode var der en beskeden vækst i importen, der fik handelsunderskuddet til at stige.
Myndighederne undgår fortsat strukturreformer, trods privatiseringsplanerne, der blev
skitseret i det nye program. Budgetunderskuddet i de første fire måneder af 2002 svarede til
0,7 % af BNP. Inflationen er faldet, hvilket har ført til faldende renter, men en nylig vækst i
pengemængden kan vende denne proces. Valutanedskrivningen i forhold til den russiske rubel
har holdt sig inden for de mål, der er fastsat af centralbankens glidende valutakurssystem,
skønt dette har belastet de udenlandske valutareserver. Der er ingen udsigt til et IMF-
låneprogram i 2003.
4.3.
Georgien
Fremgangen i den økonomiske vækst i 2001 skyldtes landbrug, transport og detailhandel
(4,5 % for året som helhed). Foreløbige tal for første halvår af 2002 viser en realvækst i BNP
på 4,2 %. Færre afbrydelser i energiforsyningen bidrog til en øget industriproduktion (5,2 % i
januar-juni 2002), og anlægsaktiviteten var især høj inden for olietransportsektoren, hvor
større investeringsprojekter er undervejs. En formindsket vækst i eksporten og lave
investeringer i fremstillingssektoren sætter dog en stopper for højere vækstrater. Hertil
kommer, at dette års landbrugsproduktion er blevet berørt af oversvømmelser i dele af landet.
Regeringen har truffet foranstaltninger til forbedring af skatteopkrævningen, og den har været
i stand til at mindske udgiftsrestancerne, mens der fortsat har været en generel begrænsning af
udgifterne. Budgettet for 2002 sigter mod en stigning i skatterne i forhold til BNP fra 14,25 %
i 2001 til 14,75 %, hvormed budgetunderskuddet falder yderligere fra 2 % af BNP i 2001 til
ca. 1 % .
Larien var stabil det meste af 2001, men faldt med ca. 6 % mellem november 2001 og februar
2002. Dette førte til en stigende inflation, som blev yderligere øget af prisstigninger på el, gas
og vand i begyndelsen af 2002. Inflationen målt på årsbasis var i maj 2002 7,5 %. I 2001 lå
forbrugerprisinflationen på gennemsnitlig 4,7 %.
I december 2001 indførte parlamentet et eksportforbud for ikke-jernholdigt metalaffald, som
er Georgiens vigtigste eksportvare. Der var derfor et fald i eksportindtægterne i første halvår.
Eftersom forbuddet igen blev ophævet i juni 2002, forventes eksportindtægterne at stige i
andet halvår. Da landbrugseksporten led under dårlige vejrforhold, vil væksten i
eksportindtægterne være beskeden for året som helhed. Georgiens udlandsgæld er på omkring
1,7 mia. USD (ca. 51 % af BNP), hvilket svarer til over 300 % af statens indtægter. På grund
af den forventede stigning i renter og afdrag på gæld i 2003 og fremover, ventes Georgien at
søge yderligere gældsomlægning af sin bilaterale gæld. Nationalbankens bruttoreserver af
udenlandsk valuta er steget, men i forhold til importen er de stadig små svarende til 1,3
måneders import.
4.4.
Moldova
Den nylige genoptagelse af den multilaterale finansiering og fremgangen i den moldoviske
økonomi har givet landet et finansielt pusterum. Moldova forventes endvidere at fuldføre sin
eurobond-omstrukturering. Dette vil bidrage til at lette statens likviditetsproblemer. Det vil
dog stadig være vanskeligt for Moldova at betale renter og afdrag på gæld.
Moldovas økonomiske fremgang fortsatte efter sidste års stigning på 6 %, med en realvækst i
BNP på 4,8 % målt på årsbasis i første kvartal af 2002. Den stærke vækst i industrien har en
positiv indflydelse på væksten tilskyndet af eksport til Rusland og stigende indenlandsk
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efterspørgsel. Den tocifrede stigning i reallønnen har navnlig været medvirkende til en
stigning på 11 % i detailsalget målt på årsbasis i de første fem måneder af 2002.
Moldovas økonomi er dog stadigvæk uhyre skrøbelig og udgør fortsat en væsentlig samlet
økonomisk og finansiel risiko. Den er fortsat i høj grad baseret på landbrug og forarbejdning
af landbrugsprodukter, hvilket betyder, at dårlige vejrforhold kan forårsage et drastisk fald i
den samlede økonomiske vækst. Da økonomien stadig lider under faldende investeringerne, er
diversificeringen bort fra landbrugsrelaterede sektorer og vinsalg til Rusland stadig ikke
særlig udpræget. Endvidere er der mange tegn på, at regeringen håber på at genindføre en vis
grad af statskontrol inden for landbrugssektoren, hvilket næsten helt sikkert vil stoppe
tilstrømningen af de investeringer, som er nødvendige for gennemførelse af reformer efter
privatiseringen.
Et sæsonbetinget fald i fødevarepriserne i juni bidrog til at sænke inflationen til 4,3 % målt på
årsbasis, hvilket er det laveste niveau siden den finansielle krise i 1998. Inflationsraten vil i
den resterende del af 2002 stige igen, da muligheden for yderligere betydelige fald i
fødevarepriserne er små. Der er også risiko for en finanspolitisk slækkelse på grund af
regeringens skatteopkrævningsproblemer. Sammenholdt med stigninger i elektricitetspriserne
vil dette sandsynligvis i de kommende måneder øge inflationspresset mere, end de
sæsonmæssige faktorer giver anledning til. Efter den senere tids fremgang med hensyn til
gældsomlægning og genoptagelse af den multilaterale finansiering forventes centralbanken
dog at fastholde en passende pengepolitik, og en markant inflationsstigning er fortsat
usandsynlig.
4.5.
Tadsjikistan
Tadsjikistans reale BNP-vækst steg i 2001 til 10,2 %, og den stærke økonomiske vækst
fortsatte i 2002 med en årlig stigning i BNP på 10,3 % i første halvår. Landbrugsproduktionen
steg med 17,2 % og industriproduktionen med 7,8 % målt på årsbasis, hvilket skyldtes
aluminiumssektoren.
Regeringens mål er et underskud på en procent af BNP i de offentlige finanser i 2002
(underskuddet var 0,1 % i 2001). De samlede udgifter er steget som følge af en stigning på
40 % i den offentlige sektors lønninger. Udgifter på forsvarsområdet forventes også at stige.
Foreløbige tal for første halvår viser dog, at der indtil videre er overskud på statens finanser.
Inflationen dæmpedes hurtigt i løbet af 2001 til 12,5 % ved årets afslutning. I perioden januar-
juli 2002 lå forbrugerprisinflationen på 6,6 %. Tadsjikistans nationalbank følger en restriktiv
pengepolitik i overensstemmelse med målet om at nedsætte inflationen til 10 % for år 2002,
og den er derfor forpligtet til at afstå fra at yde målrettede lån, hvilket tidligere var en kilde til
overskydende likviditet.
Som følge af faldet i verdensmarkedspriserne på både bomuld og aluminium steg
underskuddet på de løbende poster, så det i 2001 udgjorde 7,2 % af BNP, men det forventes i
2002 at falde til ca. 6 % af BNP. Tadsjikistans udlandsgæld er på omkring 1 mia. USD (nær
ved 100 % af BNP). Den årlige betaling af renter og afdrag på gæld er fortsat høj og udgør ca.
50 % af statens indtægter. Tadsjikistan fortsætter drøftelserne om en gældsomlægning med
sine bilaterale kreditorer, først og fremmest Rusland og Kasakhstan. Nationalbankens
bruttoreserver af udenlandsk valuta svarede til 2,1 måneders import ved udgangen af 2001. I
2002 forventes reserverne at falde til ca. 1,5 måneders import som følge af førtidige
tilbagebetalinger til IMF.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.6.
Ukraine
Ukraines økonomiske vækstrate faldt fra 9,1 % i 2001 til 4,3 % i første halvår af 2002 målt på
årsbasis. En svækkelse af eksporten, som afspejlede en reel opskrivning af gryniaen i 2000-
2001 og svagere efterspørgsel fra Rusland samt en mindre høst efter sidste års rekordhøst er
blandt de faktorer, der forklarer denne opbremsning. Væksten, som nu hovedsagelig skyldes
den indenlandske efterspørgsel, forventes i år at ligge på ca. 4,5 %, men vil sandsynligvis igen
stige moderat i 2003-2004 som konsekvens af den stigende globale efterspørgsel. Der er dog
betydelig risiko for, at denne prognose ikke bliver opfyldt som følge af behovet for en
strammere finanspolitik, utilstrækkelige fremskridt med strukturreformerne og manglende
politisk konsensus.
Inflationen falder overraskende nok fortsat. I årets første 8 måneder faldt
forbrugerprisindekset med 3,5 %. Dette skyldes delvis sidste års ekstraordinære høst og dens
indvirkning på fødevarekomponenten af forbrugerprisindekset, som har stor vægt i indekset,
og den stabile valuta. Men det skyldes også beslutningen om at udsætte justeringen af
energipriserne, som stadig kontrolleres af staten. Behovet for at forhøje energipriserne og den
senere tids accelererende lønninger (lønningerne stiger årligt med ca. 20 %) vil sandsynligvis
få inflationen til igen at ligge på 5-7 procent i 2003-04.
Trods et betydeligt fald i indtægterne lykkedes det regeringen at afslutte første halvår af 2002
med et lille overskud, som til dels skyldes udgiftsnedskæringer. Dette synes at være i
overensstemmelse med målet om 1,8 % af BNP for det konsoliderede statsunderskud som
forudset i budgettet for 2002. Dette resultat skyldes dog til dels, at regeringen ikke har
formået at afregne de betydelige forfaldne tilbagebetalinger af moms. Endvidere kan et
markant fald i privatiseringsindtægterne, som til dels skyldes regeringens beslutning om at
udskyde privatiseringen af den regionale eldistribution og det statsejede
telekommunikationsmonopol til næste år, vanskeliggøre udsigterne for regeringens finanser
resten af året. De manglende fremskridt, når det gælder løsningen af problemet med
momstilbagebetaling og den utilstrækkelige gennemførelse af andre finansielle og strukturelle
foranstaltninger førte til, at IMF i begyndelsen af august meddelte, at alle nye udbetalinger
under den nye lånefacilitet er annulleret.
Da den indenlandske efterspørgsel understøtter importvæksten, og da eksportvæksten
svækkes på grund af svagere udenlandsk efterspørgsel og en højere real valutakurs, forventes
overskuddet på de løbende poster at falde til omkring 1,5 % af BNP i 2002. De udenlandske
bruttovalutareserver voksede fortsat og udgjorde ved udgangen af juli 2002 3,82 mia. USD,
svarende til ca. to måneders import. Ukraine, som mistede adgangen til de internationale
kapitalmarkeder i kølvandet på den russiske krise i 1998 og misligeholdt sine forpligtelser
over for Paris-klubben i begyndelsen af 2000, har i de senere år gjort væsentlige fremskridt
hen imod en normalisering af forholdet til kreditorerne. Dette omfatter en omlægning af en
del af obligationsgælden til den private sektor i april 2000 og af forpligtelserne over for Paris-
klubben i juli 2001. Regeringen agter i de kommende måneder at vende tilbage til de
internationale kapitalmarkeder med udstedelse af en obligation. Ukraines eksterne gæld
svarede til omkring 30% af BNP ved udgangen af 2001. Der er en betydelig usikkerhed med
hensyn til, om den nye lånefacilitet, som udløb i september 2002, vil blive afløst af en ny
IMF-aftale.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
5.1.
A
NDRE TREDJELANDE
Algeriet
Algeriets makroøkonomi er fortsat stabil, og der er ingen tegn på større strukturelle
ændringer. Økonomien forventes at vokse med ca. 3,3 % i 2002 (fra 2,1 % i 2001) stimuleret
af både finans- og pengepolitikken. Det konsoliderede budgetunderskud for 2002 forventes at
udgøre 3 % af BNP og kan sammen med en kreditudvidelse føre til en inflation på omkring
6 % i 2002. Trods sine mange ressourcer er Algeriets økonomi fortsat plaget af en række
strukturelle problemer, som f.eks. afhængighed af kulbrinteeksport (>95 % af eksporten, 30 %
af BNP) og landbrugssektorens betydning. Desuden underminerer de indenlandske
sikkerhedsproblemer i høj grad investeringsaktiviteterne.
Den sidste periode med høje oliepriser har fortsat en positiv indflydelse på Algeriets
betalingsbalance. Det forventes, at Algeriet vedbliver med at have overskud på de løbende
poster i 2002 (2,3 % af BNP), skønt på et lavere niveau end i 2000-2001, da indtægterne fra
olie- og gaseksporten er begyndt at falde. De seneste to års uventede ekstrafortjenester på olie
reducerede Algeriets udlandsgæld til omkring 21 mia. USD (39 % af BNP) i juni 2002, mens
betalingen af renter og afdrag udgør 27 % af de samlede løbende indtægter og forbliver
dermed på et moderat niveau. Som følge heraf steg de udenlandske valutareserver til over 19
mia. USD i juni 2002, hvilket svarede til over et års import. Dermed blev landets eksterne
stilling styrket.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forkortelser
DEM
EF
UL
EIB
EU
EUR
DUI
D-mark
Det Europæiske Fællesskab
Udvidet lånefacilitet
Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Union
Euro
Direkte udenlandske investeringer
BNP
IMF
SBA
USD
Bruttonationalprodukt
Den Internationale Valutafond
Standby-aftale
De Forenede Staters dollar
20