Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0294
Offentligt
1444115_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.05.2003
KOM(2003) 294 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Styrkelse af EU’s aktioner for menneskerettigheder og demokratisering
med partnere i Middelhavsområdet
Strategiske retningslinjer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0002.png
1.
INDLEDNING
Det er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget i Nice i december
2000, at EU bygger på principperne om frihed, demokrati, retsstaten, respekten for
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Fremme af demokrati,
retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er således en af
hovedmålsætningerne for EU’s eksterne politikker. Det fremgår af Kommissionens
meddelelse af 8. maj 2001 med titlen
Hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at
fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande
1
, at denne målsætning skal ses
i sammenhæng med Kommissionens overordnede strategi for de eksterne forbindelser for de
kommende år. Meddelelsen indeholder en opfordring til EU til at lægge større vægt på
menneskerettigheder og demokratisering i sine forbindelser med tredjelande og at indtage en
mere aktiv holdning. I sine konklusioner fra mødet den 25. juni 2001 bifaldt Rådet
Kommissionens meddelelse om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme
menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, og bekræftede atter, at EU er fast
besluttet på at fremme stabile demokratiske forhold, der bygger på uindskrænket overholdelse
af menneskerettighederne.
I denne meddelelse fastlægges de retningslinjer, der – i samarbejde med EU’s partnerlande i
Middelhavsregionen - skal følges for at nå dette mål. Meddelelsen sigter desuden mod at tage
hånd om nogle af de udfordringer, som blev drøftet i den nylige rapport fra FN, UNDP Arab
Human Development Report 2002; her afdækkes således alvorlige mangler og problemer i
forbindelse med f.eks. regeringsførelse, menneskerettigheder, ligestilling og uddannelse i den
arabiske verden.
Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er en integrerende og væsentlig del
af rammerne for forholdet mellem Den Europæiske Union og partnerne i Middelhavsområdet,
både i en regional sammenhæng som Barcelona-processen/Euro-Middelhavspartnerskabet og
gennem de bilaterale associeringsaftaler, som allerede er indgået eller er under forhandling
med alle landene i dette område. Kommissionens meddelelser, der indgik i forberedelserne til
EU’s og Middelhavslandenes udenrigsministermøder den 15.-16. november 2000 i
Marseilles
2
og i Valencia den 22.-23. april 2002
3
samt de deraf følgende konklusioner og
handlingsplanen
4
, som alle deltagerne vedtog i Valencia, understreger disse fælles
forpligtelser og påpeger behovet for og viljen til at styrke indsatsen for at fremme
menneskerettighederne. I meddelelsen er der ligeledes taget hensyn til konklusionerne fra to
seminarer, som Kommissionen afholdt sammen med repræsentanter fra civilsamfundet i EU
og Middelhavsområdet i Amman og Casablanca i 2002. Endelig følger Kommissionen den
nye vision om det bredere europæiske naboskab, som Kommissionen for nylig har vedtaget
5
.
Med udgangspunkt i de fælles forpligtelser fastlægger Kommissionen i meddelelsen
retningslinjerne for den bedste udnyttelse af de instrumenter, som EU og
Middelhavspartnerne har til rådighed til effektivt at nå det fælles mål – fremme af
demokratisering og fremme og beskyttelse af de universelle menneskerettigheder og
grundlæggende rettigheder.
Meddelelsen indeholder forslag til 10 henstillinger til
1
2
3
4
5
KOM(2001) 252 endelig
KOM(2000) 497 endelig, “Styrkelse af Barcelona-processen”.
SEK(2002)159 endelig
Rådets Generalsekretariats dokument EURO-MED 2/02 af 24. april 2002
KOM(2003) 104 endelig af 11.3.2003.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0003.png
forbedring af dialogen mellem EU og Middelhavspartnerne samt om et EU-finansieret
samarbejde om menneskerettighedsforhold. Gennemførelsen styrkes af indbyrdes
komplementaritet på alle niveauer: mellem den politiske dialog og den finansielle
bistand, mellem MEDA-programmet og støtten fra Det Europæiske Initiativ for
Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettighederne (EIDHR) og endelig mellem den
nationale og den regionale dimension.
De Middelhavslande, der er omfattet af dokumentet, er de Barcelona-partnere, som ikke er
tiltrædelseslande eller kandiderer til tiltrædelse af EU
6
, dvs. Algeriet, Egypten, Israel, Jordan,
Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien og Den Palæstinensiske Myndighed.
2.
DE
VIGTIGSTE
SPØRGSMÅL
VEDRØRENDE
MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATISERING I REGIONEN
Situationen i henseende til menneskerettigheder og demokratisering i MEDA-landene er både
forskellig og kompleks, men der er dog visse brede tendenser. I UNDP Arab Human
Development report fra 2002 er konklusionen, at den sociale og økonomiske udvikling – trods
betydelige fremskridt på visse områder – bremses af dybt rodfæstede mangler i
regeringsførelsen i den arabiske verden. Rapporten afdækker “underskud” i forbindelse med
frihed, (økonomisk) uafhængighed for kvinder og viden. Konklusionen er, at gennemgribende
reformer og konsolidering af styreformer, styrkelse af politisk og økonomisk frihed samt øget
deltagelse af civilsamfundet er af afgørende betydning for en varig økonomisk, social og
menneskelig udvikling.
De arabiske lande ligger langt under verdensgennemsnittet med hensyn til alle de seks
variabler af regeringsførelse, der bruges i UNDP-rapporten, undtagen for så vidt angår
”retsstatsprincippet”, hvor de ligger en anelse over gennemsnittet. I MEDA-landene ligger en
betydelig del af kontrollen hos en magtfuld forvaltning, som er underlagt utilstrækkeligt tilsyn
fra den lovgivende og dømmende magts side. Normerne for legitimitet er undertiden
forældede. De repræsentative demokratiske strukturer er svage og fungerer ikke altid i
praksis. Kvinder er stadig marginaliserede i de økonomiske og sociale strukturer og
diskrimineres generelt i lovgivning og sædvaneret.
Den mangeårige internationale konsensus om, at menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder er universelle, udelelige og indbyrdes forbundne, afspejles i det forhold, at
de fleste MEDA-lande har ratificeret størstedelen af de vigtigste internationale instrumenter
for menneskerettigheder, og de universelle menneskerettighedsprincipper er stadfæstet i
forfatninger, lovgivning og regeringserklæringer. Der sker således visse positive fremskridt på
menneskerettighedsområdet, idet MEDA-partnere som Marokko, Jordan og Den
Palæstinensiske Myndighed f.eks. har iværksat en bred, positiv proces med relevante
reformer.
Generelt overholdes menneskerettighederne i regionen dog ikke i henhold til de internationale
normer. Fremme af demokrati og menneskerettigheder kompliceres af, at religiøs
ekstremisme er blevet et magtfuldt politisk alternativ. Spændinger mellem landenes indre
sikkerhed på den ene side og fremme og beskyttelse af menneskerettigheder på den anden kan
få negative følger for sidstnævnte, hvilket især er blevet tydeligt under ”krigen mod terror”,
6
For Tyrkiet, der er et kandidatland, behandles spørgsmål i forbindelse med menneskerettigheder og
demokratisering på grundlag af de politiske Københavnskriterier inden for rammerne af
førtiltrædelsesstrategien. Malta og Cypern er i færd med at tiltræde EU.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0004.png
der blev indledt efter 11. september 2001. Ytrings- og foreningsfriheden begrænses
regelmæssigt, oftest under dække af lovgivning om erklæring af undtagelsestilstand.
Forsvarere for menneskerettigheder og ngo’er, der også kæmper på dette område, støder på
juridiske og administrative problemer, marginaliseres ofte og undertrykkes undertiden.
En hurtig analyse af hvert land bekræfter, at der kun er gjort utilstrækkelige fremskridt med
hensyn til lovgivningsmæssige rammer (og deres anvendelse), institutionel kapacitet,
uddannelsesaktiviteter og civilsamfundets deltagelse i fremme og beskyttelse af
menneskerettigheder.
Situationen kan opsummeres som følger:
–
–
–
–
–
–
Utilstrækkelig regeringsførelse hindrer udviklingen af de demokratiske værdier samt
fremme og beskyttelse af menneskerettighederne.
Marginaliseringen af kvinder underminerer deres politiske repræsentation og bremser
den økonomiske og sociale udvikling.
Gennemførelsen af internationale menneskerettighedskonventioner er dårlig.
Lovgivnings- og retssystemet mangler uafhængighed.
Ngo’er, der arbejder i den civile og politiske sfære, er svage, yderst begrænsede i
deres handlefrihed og afskåret fra internationalt netværkssamarbejde.
Selvom uddannelse finansieres relativt bedre end i mange andre udviklingslande, er
den uligeligt fordelt, udnyttes ikke til at ophæve traditionelt diskriminerende mønstre
og er dårligt tilpasset den moderne økonomis krav
7
.
Overdreven autoritetstro samt dårlige økonomiske og sociale resultater fremmer den
politiske marginalisering og bærer ved til radikale bevægelser og vold.
Nogle politiske fortolkninger af islam udnytter kulturforskelle til at sætte
spørgsmålstegn ved, at menneskerettighederne gælder for alle.
–
–
Sammenlignet med de andre MEDA-partnere adskiller Israel sig tydeligt. Landet fungerer
som et veletableret parlamentarisk demokrati med en reel tredeling af magten, et
styringssystem, der fungerer, og aktiv deltagelse af ngo’er og civilsamfund i alle nationale
aspekter af det politiske og sociale liv. Israels overholdelse af internationale anerkendte
normer for menneskerettigheder er dog ikke tilfredsstillende. Der bør tages hånd om to vigtige
specifikke områder. For det første bør der skabes lighed for jøder og ikke-jødiske mindretal i
Israel, der er en erklæret jødisk stat. For det andet overtrædes menneskerettighederne i
forbindelse med besættelsen af de palæstinensiske områder
8
. Der er et presserende behov for,
at overholdelse af de universelle menneskerettigheder og den humanitære folkeret for alle
parter i den israelsk-palæstinensiske konflikt indgår som en central faktor i bestræbelserne på
7
8
UNDP’s henstillinger vedrørende uddannelse er af afgørende betydning for regionen. Kommissionen vil
behandle disse henstillinger inden for rammerne af de regionale og nationale vejledende MEDA-
programmer.
I denne sammenhæng har Den Europæiske Union gentagne gange gjort opmærksom på, at alle parter i
konflikten er forpligtet til at overholde menneskerettighederne, bl.a. gennem sine resolutioner og
udtalelser i FN’s Menneskerettighedskommission i Genève og i det tredje udvalg under FN’s
generalforsamling.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0005.png
at bringe fredsprocessen i Mellemøsten tilbage på sporet. Det forudsætter, at EU gør en særlig
indsats og følger en hensigtsmæssig strategi.
Fig. 1:
Resumé af UNDP’s rapport
Konklusionen i UNDP Arab Human Development-rapporten for 2002 er, at de arabiske lande
9
lider under et
frihedsunderskud, som er karakteriseret ved utilstrækkelig regeringsførelse og mangel på grundlæggende frihedsrettigheder.
Borgernes deltagelse i det politiske liv er lavere i den arabiske verden end noget andet sted i verden. Det repræsentative
demokrati er ikke altid reelt og undertiden helt fraværende. Normerne for legitimitet er i overvejende grad forældede. De
politiske systemer gøres langsomt mere åbne, men processen er stadig ufuldstændig og underlagt stram regulering. Der findes
fortsat regimer, som er baseret på massemobilisering, den frie forsamlingsret er begrænset, og folkeafstemninger er ikke den
gængse måde at indføre magtskifter på.
De arabiske lande ligger langt under gennemsnittet for alle seks variabler af regeringsførelse, der er beskrevet i rapporten
(institutionernes kvalitet, korruption, retsstatsprincippet, regelbyrde, ledelseseffektivitet og politisk ustabilitet) undtagen med
hensyn til retsstatsprincippet, hvor de ligger en anelse over gennemsnittet.
Ytringsfriheden og den frie forsamlingsret er ofte begrænset. Ngo’er og civilsamfundet støder på mange hindringer. De
offentlige myndigheders holdning varierer fra modstand over manipulation til overvåget frihed. Lovgivningen vedrørende
ngo’er er blevet et meget vigtigt emne. Mens der er en tendens til, at hjælpeorganisationer er mere accepterede, mødes
organisationer, der i højere grad kæmper for mærkesager, med mistillid fra de offentlige myndigheders og private donorers
side, hvilket tvinger dem til at vende sig mod international finansiering, hvilket igen øger myndighedernes fjendtlighed og
kommunikationskløften til det resterende samfund.(Resumé
udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene)
3.
3.1.
RAMMER FOR EU’S INDSATS
Baggrund
EU kæmper for demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet samt fremme og
beskyttelse af menneskerettigheder - civile, politiske, økonomiske, sociale og
kulturelle. Rådet har vedtaget en række vigtige dokumenter, der danner rammen om
EU’s indsats på specifikke temaområder inden for menneskerettigheder
10
. Højt på
EU’s liste står således ophævelse af dødsstraffen, bekæmpelse af tortur og
umenneskelig behandling, bekæmpelse af racisme, fremmedhad og diskrimination
over for mindretal, fremme og beskyttelse af kvinders og børns rettigheder samt
beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. EU er fuldt bekendt med, at
civilsamfundet spiller en afgørende rolle for fremme af menneskerettigheder og
indførelse af demokrati.
Kommissionen fastlægger i sin meddelelse ”Hvordan
Den Europæiske Union kan
medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande”
11
de
kommende års politik for menneskerettigheder og demokratisering, som skal
gennemføres inden for rammerne af Kommissionens overordnede strategi for de
eksterne forbindelser, hvis hovedpunkter er:
9
10
11
Algeriet, Bahrain, Comorerne, Djibouti, Egypten, Irak, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Mauretanien,
Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien, Forenede Arabiske
Emirater og Yemen.
Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande om dødsstraf, Rådet (almindelige anliggender),
Luxembourg, 29. juni 1998; retningslinjer for EU’s politik over for tredjelande med hensyn til tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, Rådet (almindelige anliggender),
Luxembourg, 9. april 2001 samt EU-retningslinjer for dialog om menneskerettigheder, Det Europæiske
Råd, 13. december 2001.
KOM(2001) 252 endelig
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0006.png
–
Fremme af sammenhængende, konsekvente politikker til støtte for
menneskerettigheder og demokratisering, navnlig mellem EU’s politikker og
andre EU-aktioner og FUSP.
Indførelse af en mere proaktiv strategi, især udnyttelse af de muligheder, der
opstår gennem politisk dialog, handel og ekstern bistand.
En mere fokuseret strategi for Det Europæiske Initiativ for Demokrati og
Beskyttelse af Menneskerettigheder (EIDHR) samt tilpasning af programmer
og projekter på området til EU’s forpligtelser på menneskerettigheds- og
demokratiseringsområdet.
–
–
Rådet hilser i sine konklusioner fra mødet den 25. juni 2001 Kommissionens
meddelelse velkommen som et værdifuldt bidrag til at styrke sammenhængen og
konsekvensen i Fællesskabets bestræbelser, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(FUSP) og udviklingspolitikken gennem nært samarbejde og samordning mellem
dets kompetente organer og Kommissionen, og til at integrere ("mainstreame")
menneskerettigheder og demokratisering i den relevante EU-politik og de relevante
EU-aktioner. Desuden understregede Rådet nødvendigheden af en åben dialog med
Europa-Parlamentet og civilsamfundet som led i fastlæggelsen og den regelmæssige
gennemgang af prioriteterne for politikken for menneskerettigheder og
demokratisering. Rådet ser i sine konklusioner fra mødet den 10. december 2002
med tilfredshed på de praktiske foranstaltninger til gennemførelsen af disse mål, som
menneskerettighedsgruppen (COHOM) foreslog i sin rapport af 25. november 2002.
Der er taget fuldt hensyn til disse foranstaltninger og til Kommissionens meddelelse
om ikke-statslige aktører
12
ved udarbejdelsen af denne meddelelse.
3.2.
Regional sammenhæng: Barcelona-processen (Euro-Middelhavspartnerskabet)
Et af de vigtigste formål med Euro-Middelhavspartnerskabet (Barcelona-processen)
er at skabe et område med fred og stabilitet baseret på princippet om respekt for
menneskerettigheder og demokrati samt at udvikle et frit og blomstrende
civilsamfund. Barcelona-erklæringen fra 28. november 1995, som førte til
etableringen af Euro-Middelhavspartnerskabet, bygger på principperne om
repræsentativt demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder (fig.
1). EU’s fælles strategi for Middelhavsregionen, som Det Europæiske Råd vedtog på
mødet i Santa Maria da Feira i juni 2000
13
, er baseret på disse principper.
12
13
KOM(2002) 598.
EFT L 183 af 22.7.00
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0007.png
Fig. 2: Menneskerettigheder og demokrati i Barcelona-erklæringen (1995).
Det overordnede mål med oprettelsen af Euro-Middelhavsregionen, der ”består i at gøre Middelhavsbækkenet til
et dialog-, samhandels- og samarbejdsområde, der garanterer fred, stabilitet og velstand, forudsætter en
styrkelse
af demokratiet og respekten for menneskerettighederne,
en bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social
udvikling, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdommen samt fremme af en bedre forståelse mellem de
forskellige kulturer – som alle er grundlæggende elementer i partnerskabet.”
Deltagerne forpligter sig til følgende:
–
at handle i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og verdenserklæringen om
menneskerettigheder,
at udvikle retsstatsprincippet og demokrati i deres politiske systemer,
at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende
forsamlingsfrihed samt tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,
frihedsrettigheder,
ytringsfrihed,
–
–
–
at stille sig positivt til, at der på grundlag af en dialog mellem parterne udveksles oplysninger om
spørgsmål i forbindelse med menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, racisme og
fremmedhad,
at respektere og sikre respekten for mangfoldigheden og pluralismen i deres respektive samfund samt
bekæmpe alle udtryk for intolerance, navnlig racisme og fremmedhad,
deltagerne understreger den betydning, som god uddannelse har for menneskerettigheder og de
grundlæggende frihedsrettigheder.
–
–
Under det sociale, kulturelle og menneskelige ”kapitel”
–
tillægger deltagerne overholdelsen af de grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder,
herunder retten til udvikling, særlig stor betydning,
anerkender de, at civilsamfundet kan yde et væsentligt bidrag til udviklingsprocessen i Euro-
Middelhavspartnerskabet,
vil de fremme aktioner til støtte for de demokratiske institutioner og til styrkelse af retsstaten og
civilsamfundet [….],
forpligter de sig til at sikre beskyttelsen af alle de rettigheder, som eksisterende lovgivning tildeler
migranter, der har lovlig bopæl på deres respektive område,
understreger de betydningen af at føre en målrettet kampagne mod racisme, fremmedhad og intolerance
og er enige om at samarbejde herom.
–
–
–
–
Kommissionen
opfordrede i sine
meddelelser,
som indgik i forberedelserne til den 4.
og 5. ministerkonference for EU og Middelhavslandene i hhv. Marseilles (15.-16.
november 2000)
14
og Valencia (22.-23. april 2002)
15
, samt i den nylige meddelelse
om det bredere europæiske naboskab til, at EU i sine forbindelser med
Middelhavspartnerne lægger større vægt på menneskerettigheder, demokrati, god
regeringsførelse og retsstatsprincippet, og stillede en række forslag hertil. Forslagene
omfattede bl.a. en systematisk drøftelse af menneskerettigheder og demokrati i alle
kontakter mellem EU og partnerne med henblik på at skabe fremskridt gennem en
struktureret strategi, større sammenhæng mellem MEDA-tildelingerne, etablering af
fælles arbejdsgrupper bestående af tjenestemænd fra EU og partnerlandene samt
14
15
“Styrkelse af Barcelona-processen” af 6.9.2000, KOM(2000) 497 endelig af 13.2.2002.
SEK(2002)159 endelig
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0008.png
tilskyndelse til underskrivelse, ratificering og gennemførelse af relevante
internationale instrumenter samt anerkendelse af civilsamfundets rolle.
I den
handlingsplan,
der blev fastlagt af ministrene på konferencen i Valencia,
gentog de deres faste politiske vilje til at indføre demokrati, beskytte
menneskerettighederne og indføre retsstatsprincippet i regionen; desuden vedtog man
at styrke dialogen under kapitlet om politik og sikkerhed. Ministrene anmodede de
ledende embedsmænd om at overveje at indføre en mere struktureret dialog for at
øge effektiviteten.
Fig. 3: Uddrag fra meddelelsen om Valencia (SEK(2002) 159 endelig af 13.2.2002)
Situationen i regionen med hensyn til overholdelse af
menneskerettigheder og demokrati
giver fortsat
anledning til bekymring. Med undtagelse af Cypern og Malta kan ingen af Middelhavspartnerne opvise
tilfredsstillende resultater på dette område. Situationen er ganske vist forskellig fra land til land, men forholdene
er blevet forværret i nogle af dem siden ministermødet i Marseilles. EU har udtrykt bekymring over for de enkelte
partnere over forhold som anholdelser og fængslinger uden fremstilling for en domstol, utilfredsstillende
behandling af fanger, manglende kontrol med ekstremistgruppers voldsudøvelse, udenretlige drab foretaget af
myndighederne, anvendelse af dødsstraf, begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfriheden samt forhold i
forbindelse med retsstatsprincippet og ligestilling.
3.3.
Bilaterale lovrammer - associeringsaftaler
Den multilaterale strategi, der blev fastlagt i Barcelona-erklæringen, modsvares af
den bilaterale strategi for menneskerettigheder og demokratiske principper, som er
omfattet af de associeringsaftaler, der allerede er indgået eller er under forhandling
mellem EU og medlemsstaterne på den ene side og hver enkelt Middelhavspartner på
den anden
16
.
Associeringsaftalernes hovedformål er at styrke forbindelsen mellem EU og
Middelhavspartnerne for at skabe langvarige forhold baseret på
gensidighed,
solidaritet, partnerskab og fælles udvikling.
Aftalerne danner ligeledes en
struktureret ramme for en regelmæssig politisk dialog om bilaterale og internationale
spørgsmål af fælles interesse. Denne politiske dialog bør navnlig vedrøre de
betingelser, der skal være opfyldt for at sikre fred, sikkerhed, demokrati og regional
udvikling, og bør udnyttes som løftestang for reformer.
Siden 1992 har EU i alle sine aftaler med tredjelande indføjet en bestemmelse om, at
menneskerettigheder og demokrati er ”grundlæggende elementer” i forholdet til de
pågældende lande. I bestemmelsen om disse “grundlæggende elementer” hedder det,
at forholdet mellem parterne samt alle bestemmelser i selve aftalen skal være baseret
på overholdelse af menneskerettigheder og demokratiske principper, der skal være en
rettesnor for parternes indenrigs- og udenrigspolitik og udgøre et grundlæggende
element af aftalen
12
. Denne bestemmelse er en bekræftelse og videreudvikling af
målsætningerne i Barcelona-erklæringen. Den danner grundlag for udviklingen af
dialog og samarbejde med Middelhavspartnerne på områder som god
regeringsførelse, menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og
retsstatsprincippet.
16
Associeringsaftaler er trådt i kraft med følgende lande: Tunesien, Israel, Marokko, Jordan og Den
Palæstinensiske Myndighed (foreløbig aftale). Der er indgået aftale med Egypten (juni 2001), Algeriet
(april 2002) og Libanon (juni 2002).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0009.png
3.4.
3.4.1.
Samarbejdsinstrumenter
MEDA
MEDA-programmet
17
er Den Europæiske Unions vigtigste finansielle instrument for
gennemførelsen af Euro-Middelhavspartnerskabet. MEDA omfatter tekniske og
finansielle støtteforanstaltninger, der skal ledsage en reform af de økonomiske og
sociale strukturer i partnerlandene i Middelhavsområdet. De fleste MEDA-ressourcer
kanaliseres bilateralt til partnerne
18
og resten afsættes til regionale aktiviteter, som alle
partnere er berettigede til at deltage i.
MEDA’s hovedmålsætninger er direkte afledt af Barcelona-erklæringen fra 1995,
dvs. at underbygge politiske, økonomiske og sociale reformer i partnerlandene og
støtte gennemførelsen af associeringsaftalerne. Lige som disse aftaler er MEDA-
samarbejdet baseret ”på
overholdelse af demokratiske principper og
retsstatsprincippet
og
også
menneskerettigheder
og
grundlæggende
frihedsrettigheder, idet overtrædelse deraf berettiger vedtagelsen af passende
foranstaltninger”
19
Fig. 4: Menneskerettigheder og demokrati i MEDA-forordningen
Målsætninger og regler for gennemførelsen af artikel 2 i MEDA-forordningen (støtteforanstaltninger):
–
Styrkelse af demokratiet, overholdelse af og forsvar for menneskerettigheder, navnlig gennem ikke-
statslige organisationer i EU og Middelhavspartnerlandene,
Udvikling af samarbejde på områder i relation til retsstatsprincippet, f.eks. samarbejde om retlige og
kriminelle anliggender, styrkelse af institutioner, som sikrer retssystemets uafhængighed og effektivitet,
uddannelse af nationale sikkerhedstjenester og beskyttelse af civilbefolkningen,
Korrekt forvaltning (…) gennem støtte til vigtige institutioner og centrale aktører i det civile samfund
såsom de lokale myndigheder, landdistrikter og landsbyer, sammenslutninger, der bygger på princippet
om gensidig hjælp, fagforeninger, medier og virksomhedsstøtteorganisationer og ved at bistå med at
forbedre den offentlige forvaltnings kapacitet til at udarbejde politikker og styre gennemførelsen heraf.
–
–
Desuden hedder det i forordningen, at kønsaspektet skal medtages i planlægningen og gennemførelsen af
udviklingssamarbejdet, og at støtten til bæredygtig økonomisk og social udvikling navnlig skal omfatte
civilsamfundets og befolkningens deltagelse i planlægningen og gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger. Se
bilag II, forordning (EF) nr. 2698/2000.
Det er ikke kun økonomiske og sociale programmer, der er blevet finansieret over
MEDA. MEDA danner også grundlag for omfattende igangværende eller planlagte
programmer for menneskerettigheder og demokrati, der indgår i de nationale
vejledende programmer for 2002-2004, især med Algeriet, Tunesien, Jordan og
Egypten.
Vedrørende de regionale MEDA-programmer indeholder det vejledende regionale
program for 2002-2004 en række aktioner til støtte for en styrkelse af
17
18
19
Rådets forordning (EF) nr. 1488/96 som ændret ved forordning (EF) nr. 2698/2000 af 27. november
2000.
Dette vedrører Algeriet, Egypten, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Den
Palæstinensiske Myndighed.
Det hedder i artikel 16 i MEDA-forordningen, ændret ved Rådets forordning nr. (EF) 780/1998, at ”i
tilfælde, hvor en sådan væsentlig forudsætning for så vidt angår videreførelse af støtten til en
Middelhavspartner ikke er opfyldt, vedtages der passende foranstaltninger af Rådet, der handler med
kvalificeret flertal på grundlag af forslag fra Kommissionen.”
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0010.png
menneskerettighederne og demokratiet. Der er navnlig tale om programmer for
retsvæsen, narkotikabekæmpelse, organiseret kriminalitet og terrorisme samt
samarbejde om behandling af social integration af vandrende arbejdstagere,
migration og folkevandringer (iværksat i 2002), uddannelse af ansatte i den
offentlige administration (2003) og lige muligheder for kvinder (2004). Der er
generelt en tendens til, at civilsamfundet inddrages i programmernes gennemførelse i
forbindelse med regionale aktiviteter, f.eks. vedrørende kulturarven, audiovisuelt
samarbejde og udvekslinger for unge.
3.4.2.
Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettigheder
EIDHR)
Det overordnede mål med Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af
Menneskerettigheder, som blev iværksat på Europa-Parlamentets initiativ i 1994
20
, er
at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, især gennem
finansiering af aktiviteter, der gennemføres af
ikke-statslige
og
internationale
organisationer. Under EIDHR afsættes der årligt omkring 100 mio. EUR til
aktiviteter i hele verden.
Med ngo’er som hovedaftagere skal EIDHR arbejde
i komplementaritet med
Kommissionens bilaterale bistandsprogrammer som f.eks. MEDA. Aktiviteter under
MEDA-programmet er genstand for forhandlinger med partnerens regering, og de
institutionelle aspekter af dette samarbejde kanaliseres hovedsagelig gennem
regerings- og statsinstitutioner. Under EIDHR kan der afsættes midler direkte til
aktører fra civilsamfundet, og aktiviteter, der gennemføres under EIDHR, er ikke
betinget af forudgående forhandlinger med tredjelandes regeringer. Hvor bilaterale
midler således er rettet mod f.eks. reform af retsvæsenet, kan EIDHR styrke
civilsamfundets kapacitet til at udøve lobbyvirksomhed og træde ind i denne proces.
4.
RETNINGSLINJER
FOR
MENNESKERETTIGHEDER
MIDDELHAVSPARTNERE
FREMME
AF
DEMOKRATI
I
EU’S
FORBINDELSER
OG
TIL
4.1.
4.1.1.
Dialog mellem EU og Middelhavspartnerne
Bilaterale dialoger
EU indgår i en politisk dialog af mere eller mindre formel karakter med alle de lande,
som EU har forbindelser til. Dialogen om menneskerettigheder og demokratisering
bør gennemføres så sammenhængende og konsekvent som muligt på grundlag af
internationalt vedtagne normer og instrumenter, især FN’s. Formålet bør bl.a. være at
undersøge, om de internationale konventioner og traktater, som partnerne har
tilsluttet sig, bliver overholdt, samt om de nuværende forbehold over for disse
traktater og konventioner er relevante. EU forbeholder sig ret til at rejse
enkeltstående sager. På partnernes foranledning skal EU ligeledes være rede til at
drøfte menneskerettighedsspørgsmål i relation til Den Europæiske Union, f.eks.
indvandrernes situation i EU.
20
EIDHR er baseret på Rådets forordning (EF) nr. 975/1999 og (EF) nr. 976/1999 af 29. april 1999, EFT L
120/8 af 8.5.1999. Midlerne til initiativet kommer fra kapitel B7-7 i EU’s budget.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0011.png
Bestemmelsen om det “grundlæggende element” i associeringsaftalerne styrker
grundlaget for en struktureret bilateral dialog om menneskerettigheder og demokrati
for de lande, for hvilke associeringsaftalerne er trådt i kraft. Denne bestemmelse om
det “grundlæggende element”, en supplerende artikel om de foranstaltninger, der skal
træffes i tilfælde af, at aftalens forpligtelser
21
ikke overholdes, og en fælles erklæring
om emnet gør det muligt for begge parter at træffe foranstaltninger, hvis den anden
part ikke overholder de demokratiske principper og menneskerettighederne.
Bestemmelser vedrørende “grundlæggende elementer” er dog ikke nødvendigvis
ensbetydende med en negativ eller straffende holdning – de kan bruges til at fremme
dialogen og samarbejdet mellem partnerne ved at tilskynde til fælles aktioner for
demokratisering og menneskerettigheder og forebyggelse af kriser, fordi der
etableres et sammenhængende, langsigtet samarbejdsforhold.
Desuden udgør artikel 3 i associeringsaftalerne retsgrundlaget for indførelsen af en
regelmæssig institutionaliseret dialog mellem EU og partnerlandene. EU bør fortsat
uddybe denne dialog om menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål, ikke
kun generelt eller relateret til enkeltsager, men ved at fokusere på specifikke
operationelle forhold. En måde at sikre en større grad af målretning på kunne være at
indføre et teknisk dialogniveau, som ligger under det politiske. Formålet skulle være
at udvikle en fælles dagsorden med klare mål og gensidige samarbejdsforpligtelser.
Vigtige diskussionsemner er f.eks. ytrings- og forsamlingsfrihed, de
lovgivningsmæssige rammer for civilsamfundets, ngo’ers og andre ikke-statslige
aktørers status samt kvinders levevilkår og rettigheder.
Kommissionen bør øge sammenhængen og konsekvensen mellem EU’s aktioner,
FUSP og udviklingspolitikken, både i Kommissionen (gennem planlægning af
relevante bistandsprogrammer), i Rådets arbejdsgrupper og i tredjelande. Desuden
bør den yderligere inddrage menneskerettighederne i dialogen og samarbejdet og
sikre, at alle til rådighed stående instrumenter udnyttes bedst muligt
22
. På denne
baggrund foreslår Kommissionen følgende:
Henstilling nr. 1
EU bør systematisk inddrage menneskerettigheder og demokrati i alle dialoger, der
afvikles på et institutionelt grundlag, dvs. i associeringsrådene (ministre) og
associeringsudvalgene (ledende embedsmænd), som overvåger aftalernes
gennemførelse, og i andre dialogfora, f.eks. Trojkaen. Den bør sammen med
partnerne undersøge muligheden af at nedsætte tekniske underudvalg, som skal
arbejde med emner i relation til menneskerettigheder og demokratisering. Fokus bør
i højere grad ligge på det operationelle aspekt, herunder samarbejde om emner som
21
22
Bestemmelsen om ikke-gennemførelse lyder generelt som følger: “Hvis den ene af parterne finder, at den
anden part har undladt at opfylde nogen af sine forpligtelser i henhold til aftalen, kan den træffe egnede
foranstaltninger. Inden den gør dette, skal den, medmindre der er tale om en sag af særligt hastende
karakter, forelægge associeringsrådet alle relevante oplysninger, der er nødvendige til en tilbundsgående
undersøgelse af situationen med henblik på at finde en løsning, som kan godtages af parterne. Ved valget
af foranstaltninger skal sådanne, som forstyrrer aftalens funktionsmåde mindst muligt, tillægges højeste
prioritet. Disse foranstaltninger skal omgående meddeles associeringsrådet og gøres til genstand for
konsultationer, hvis associeringsrådet anmoder derom.”
Kommissionens meddelelse ”Hvordan
Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og
demokratisering i tredjelande”, maj 2001, Rådets konklusioner om, hvordan EU kan medvirke til at fremme
menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, 25. juni 2001.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
reform af lovgivningen og de retlige rammer for ngo’ernes og de andre ikke-statslige
aktørers arbejde.
Henstilling nr. 2
For at kunne udvikle og uddybe en regelmæssig, dybtgående dialog om
menneskerettigheder og demokratisering er der behov for øget institutionel viden og
dokumentation om situationen og centrale emner i hvert partnerland. I tæt
samarbejde med medlemsstaternes ambassader bør Kommissionens delegationer
udarbejde en “état des lieux” for hvert land på grundlag af en standardanalyse og
regelmæssigt ajourføre denne status gennem periodiske rapporter.
Denne situationsanalyse bør gøres til genstand for en systematisk drøftelse mellem
missionscheferne, bruges som input til EU’s datablade om menneskerettigheder, som
missionscheferne skal udarbejde, og regelmæssigt revideres i de relevante
arbejdsgrupper under Rådet. Konklusionerne deri bør derefter omsættes til konkrete
forslag i forskellige dialogfora som beskrevet ovenfor.
Kommissionen vil også systematisk inddrage menneskerettigheder og
demokratisering i den lokale dialog mellem delegationerne og Middelhavspartnerne.
Henstilling nr. 3
Kommissionen bør sikre sammenhæng og konsekvens, bl.a. ved at styrke
koordineringen mellem Kommissionens delegationer og medlemsstaternes
ambassader. Dette bør bl.a. ske i form af:
–
–
–
indkaldelse til EU-ekspertmøder på landeniveau om gennemførelsen af EIDHR
og de menneskerettighedsrelaterede aspekter af MEDA-programmet,
øget input til missionschefmøderne
demokratirelaterede emner,
om
menneskerettigheds-
og
arbejde for at sikre en mere effektiv gennemførelse af FN-resolutioner og
-henstillinger vedrørende menneskerettigheder, bl.a. ved at lade
delegationerne følge op på FN’s henstillinger og i form af besøg af FN’s
særlige rapportører og arbejdsgrupper i de pågældende lande.
Kommissionen bør også indtage en mere proaktiv rolle og indlede drøftelser med
geografiske Råds-arbejdsgrupper om menneskerettighedsanliggender, også når der
opstår spørgsmål af mere politisk art, der hænger sammen med samarbejdet om
menneskerettigheder og demokratisering.
4.1.2.
Regional politisk dialog
Den regionale politiske dialog (møder med ledende embedsmænd under Barcelona-
processen) har allerede på nuværende tidspunkt sat menneskerettigheder og
demokratisering på dagsordenen som et regelmæssigt tilbagevendende punkt. Der er
dog en tendens til, at dette punkt blot bliver til en generel præsentation, hvor
medlemsstaterne eller Middelhavspartnerne fremlægger deres nationale
menneskerettighedspolitikker, og ikke fører til en dybtgående diskussion. Tværtimod
kan det tjene som påskud for at undgå alvorlige diskussioner. Selvom det derfor
ganske vist ikke foreslås at ophæve denne del af den regionale dialog, må det
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
erkendes, at mulighederne for, at den i den nuværende form får et reelt indhold, er
begrænsede. EU bør søge at gøre denne dialog mere relevant og politisk orienteret,
f.eks. ved at sætte udvalgte temaer på dagsordenen (f.eks. kvinders og
civilsamfundets situation) og aflægge en statusrapport om forskellige emner på tværs
af regionen.
4.1.3.
Dialog med det civile samfund
Det civile samfund spiller en vigtig rolle i gennemførelsen og overvågningen af alle
menneskerettigheds- og demokratiseringspolitikker. Under Barcelona-processen og
inden for rammerne af Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af
Menneskerettighederne har Kommissionen ydet støtte til både regionale og
europæiske ngo’er og andre ikke-statslige aktører for at sætte dem bedre i stand til at
afdække problemer og arbejde for forbedringer. Aktionerne har været centreret
omkring uddannelse og udveksling af bedste praksis på området. Disse emner er
blevet behandlet på alle de møder i det civile forum (med deltagelse af ngo’er og
andre repræsentanter for civilsamfundet fra EU og Middelhavspartnerne), der er gået
forud EU’s og Middelhavspartnernes udenrigsministermøder.
Henstilling nr. 4
På nationalt plan bør Kommissionens delegationer sammen med medlemsstaterne
afholde regelmæssige workshops med civilsamfundet for at skabe en konstruktiv
dialog med de nationale myndigheder. Der bør gøres alt for ikke at begrænse denne
dialog til det nationale civilsamfund, men sikre, at den når ud til
civilsamfundsorganisationer på nationalt plan. Dagsordenen fastlægges af
Kommissionens delegationer og medlemsstaterne.
Formålet med disse workshops er at:
–
øge EU’s viden om lokale forhold, hvilket vil være et værdifuldt input til
udformningen af EU’s politikker og udarbejdelsen af de nationale og regionale
vejledende programmer,
udarbejde henstillinger som hjælp til EIDHR’s planlægning og udarbejdelse af
projekter,
bidrage til at strukturere debatten på regionalt plan gennem møder i civile
fora, der afvikles inden for rammerne af Barcelona-processen,
fremme EU-politikker, hvor menneskerettigheder,
retsstatsprincippet er tværgående emner,
demokratisering
og
–
–
–
–
4.2.
disse møder vil desuden hjælpe regionale sammenslutninger, foreninger og
ngo’er med bedre at strukturere og koordinere deres arbejde.
Nationale og regionale handlingsplaner
Under MEDA er der finansieret en række programmer og projekter til støtte for
menneskerettigheder og demokrati. For at give disse aktiviteter større
gennemslagskraft bør de dog integreres i mere detaljerede nationale og regionale
strategier, som fastlægges med de nationale myndigheder.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sådanne nationale eller regionale strategier for menneskerettigheder og demokrati
bør omfatte relevante emner og prioriteter og også tage hensyn til konklusioner fra
nationale eller regionale workshops med ikke-statslige institutioner (jf. henstilling nr.
4) og emner og prioriteter i UNDP-rapporten, især god regeringsførelse og
ligestilling.
4.2.1.
De nationale handlingsplaner
Kommissionen bør sigte mod at udvikle nationale handlingsplaner på baggrund af en
harmoniseret strategi for menneskerettigheder og demokrati, i samarbejde med de
partnere, der er rede til at indgå i et sådant arbejde.
Henstilling nr. 5
De nationale handlingsplaner har tre formål:
–
–
–
analyse af baggrund og situation, især med hensyn til lovgivning om
menneskerettigheder og fastlæggelse af overordnede fælles mål,
udarbejdelse af en liste over specifikke aktionspunkter ledsaget af målelige
benchmarks med klare tidsfrister,
kortlægning af den tekniske og finansielle bistand, der er nødvendig for at nå
mål og delmål.
De nationale handlingsplaner bør supplere og være relateret til andre økonomiske
og sociale udviklingsplaner (f.eks. under MEDA-samarbejdet) og kunne finansieres
gennem MEDA, evt. med et supplement fra andre budgetkonti. Planerne vil kunne
anvendes til at:
–
–
analysere forfatningsmæssige og andre retlige aspekter og foreslå reformer af
retlige og regulatoriske rammer,
støtte gennemførelsen af menneskerettighedskonventioner, som staterne har
tiltrådt, arbejde for, at staterne tiltræder andre internationale instrumenter i
den henseende, og støtte udvikling af nationale lovrammer, hvor dette måtte
være nødvendigt,
analysere kvinders status og rettigheder i deres respektive samfund og stille
forslag til, hvordan de bedst inddrages i deres lands udvikling,
støtte udviklingen af lovgivningsmæssige og administrative strukturer,
lade en national dialog med civilsamfundet indgå i de nationale aktioner,
fremme udveksling af information om bedste praksis og tilskynde til
inddragelse deraf i de nationale aktioner,
fremme vedtagelse og gennemførelse af internationale normer og tilslutning til
internationale instrumenter.
–
–
–
–
–
Med hensyn til ngo’ers og andre ikke-statslige aktørers status og aktiviteter bør de
nationale handlingsplaner:
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
omfatte forslag til, hvilke retlige eller administrative rammer der er
nødvendige for at gennemføre internationale forpligtelser vedrørende ngo’ers
og andre ikke-statslige aktørers status og aktiviteter,
styrke ngo’ers og andre ikke-statslige aktørers kapacitet gennem praktisk
uddannelse,
fremme netværk mellem lokale og europæiske ngo’er og andre ikke-statslige
aktører,
forbinde lokale ngo’er og andre ikke-statslige aktører til de internationale
netværk,
udvikle koordineringen mellem ngo’er og internationale organisationer.
–
–
–
–
EU vil deltage i finansieringen af nationale og regionale handlingsplaner (se
nedenfor), som opfylder de fastlagte mindstekrav. Da det ikke er alle partnere, der
fra starten er rede til at deltage i noget sådant, vil målet på kort sigt være at
udarbejde nationale handlingsplaner, i første omgang med to-tre partnerlande. I takt
med at disse planer gennemføres, kan andre trækkes med ind i processen.
4.2.2.
Regionale planer
Henstilling nr. 6
Der bør udarbejdes regionale eller subregionale handlingsplaner, når to eller flere
partnere ønsker at videreudvikle samarbejdet om konkrete aktiviteter i tilknytning til
de bilaterale aktiviteter vedrørende menneskerettigheder som anført i Valencia-
handlingsplanens køreplan. Disse handlingsplaner kan fokusere på emner, der
indgår i fremtidige regionale programmer under MEDA, f.eks. programmer for
kvinders rettigheder eller samarbejde på retsområdet. De bør også knytte an til
andre multilaterale aktiviteter, bl.a. i opfølgningen på UNDP’s Arab Human
Development Report. De regionale handlingsplaner kan ligeledes styrke samarbejdet
med regionale organer som Den Arabiske Liga.
4.3.
4.3.1.
Inddragelse af menneskerettigheder og demokrati i MEDA-programmer
Nationale vejledende programmer
De nationale strategidokumenter (2002-2006), der for de fleste MEDA-partnerlandes
vedkommende blev færdiggjort i 2001, er et stort skridt i retning af at integrere
menneskerettigheds- og demokratidimensionen i Kommissionens overordnede
strategi for bistanden til Middelhavspartnerne.
Med udgangspunkt i analysen af den politiske sikkerhedssituation i de nationale
strategidokumenter fokuseres der på sektordækkende eller tværgående aktiviteter,
som med bistand fra MEDA og EIDHR forbedrer den generelle forvaltningssituation.
De fleste MEDA-midler afsættes derfor til programmer for god forvaltningspraksis
og i nogle tilfælde til civilsamfundet (vedrørende bilaterale programmer, se pkt.
3.4.1).
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henstilling nr. 7
Udarbejdelsen af kommende
nationale vejledende programmer,
der forventes
påbegyndt i 2005-2006, vil blive udnyttet til yderligere at inddrage god
regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati i MEDA-programmet. I
overensstemmelse med førnævnte Marseilles-meddelelse bør samarbejdet under
MEDA i højere grad afspejle de fremskridt, der er gjort i partnerlandene med hensyn
til menneskerettigheder og demokratisering. Ud over den støtte, som kan blive
mobiliseret til foranstaltninger under de nationale eller regionale handlingsplaner,
vil der under MEDA blive stillet betydelige midler til rådighed for partnere, som
arbejder med at udvikle og gennemføre de nationale handlingsplaner. Disse midler
anvendes til aktioner, som ikke nødvendigvis er direkte knyttet til
menneskerettigheder og demokratisering.
De nationale strategidokumenters
menneskerettighedsdimension vil blive yderligere
styrket. Der vil i dette arbejde blive taget skyldigt hensyn til konklusionerne i
UNDP’s Arab Human Development Report for 2002, især vedrørende god
regeringsførelse og ligestilling.
4.3.2.
Det regionale MEDA-program
De regionale programmer har vist sig velegnede til at omfatte emner, som ofte er for
følsomme til at blive behandlet på nationalt plan, i det mindste på det indledende
stadium. De regionale programmer kan desuden bane vej for udbytterige
udvekslinger af erfaringer og bedste praksis mellem lande, som har fælles kulturelle
værdier baggrund og erfaringer (vedrørende de regionale programmer, se sidste
afsnit i pkt. 3.41.).
Henstilling nr. 8
I udarbejdelsen af det regionale vejledende program for 2005-2006 vil
Kommissionen lægge vægt på at støtte menneskerettigheder og demokrati og
samtidig inddrage civilsamfundet i initiativerne. Kommissionen vil desuden evaluere
indvirkningen af de forskellige møder, der blev afholdt i det civile forum forud for
EU-Middelhavslandenes udenrigsmininstres møder; i den sammenhæng vil den se
på, hvordan det civile forum kan udvikle en struktur, der sikrer, at mødernes
resultater får en større indvirkning i praksis på partnerskabets aktiviteter og
inddragelsen af civilsamfundet i disse. I det vejledende regionale program for 2005-
2006 tages der desuden hensyn til konklusionerne i UNDP’s Arab Human
Development Report for 2002.
4.3.3.
Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettigheder
EIDHR)
Som Kommissionen anbefaler i sin meddelelse
Hvordan Den Europæiske Union kan
medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande,
bør
EIDHR’s ressourcer udnyttes mere strategisk. I 2002/2004 koncentreres EIDHR’s
ressourcer om et begrænset antal udvalgte temaer, nemlig:
–
Styrkelse af demokratisering, god regeringsførelse og retsstatssprincippet
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
Aktiviteter til støtte for ophævelse af dødsstraffen
Bekæmpelse af tortur og straffrihed samt støtte til internationale civile og
strafferetlige domstole
Bekæmpelse af racisme og fremmedhad samt diskrimination over for mindretal
og den indfødte befolkning.
For med begrænsede midler at maksimere støttens indvirkning og forbedre
bæredygtigheden er EIDHR’s støtte under tema 1 (styrkelse af demokratisering, god
regeringsførelse og retsstatsprincippet) p.t. desuden koncentreret om 31 ”fokuslande”
i hele verden. Kønsaspektet inddrages i alle projekter og programmer.
I det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten er fokuslandene Algeriet, Tunesien
og Israel og Vestbredden/Gazastriben. Der er udarbejdet detaljerede underprioriteter
for projektfinansieringen for 2002-2004. En nyskabelse for disse lande er
”mikroprojektfaciliteten”, hvor Kommissionens delegationer vil yde støtte til mindre
projekter, der forelægges af det lokale civilsamfund.
Der kan indsendes ansøgninger til projekter under de andre EIDHR-prioriteter –
ophævelse af dødsstraf, bekæmpelse af tortur, straffrihed og racisme – fra alle
tredjelande, og projekterne er også rettet mod menneskerettigheder på regionalt plan.
Som led i EU’s regionale Masters-programmer på dette område tilbydes der inden
for rammerne af The Mediterranean Master's Degree in Human Rights and
Democratisation praktisk uddannelse til mennesker fra hele regionen for at give dem
kvalifikationerne til på nationalt og regionalt plan at bidrage effektivt til
demokratisering og beskyttelse af menneskerettighederne.
EIDHR’s strategi for Middelhavspartnerne vil blive revideret i 2003 i
overensstemmelse med konklusionerne fra EIDHR’s regionale konferencer, der fandt
sted medio 2002 i Amman og Casablanca med deltagelse af repræsentanter for
civilsamfundet fra både Mellemøsten og den østlige og vestlige del af Nordafrika. På
disse seminarer blev det understreget, at demokratisering og retsstatsprincippet bør
prioriteres højt i regionen, og det henstilledes, at der afsættes flere midler til det
lokale civilsamfund.
Under EIDHR er der også ydet støtte til valghandlinger, enten i form af udsendelse af
valgobservatører fra EU eller støtte til ngo’er til valgrelaterede projekter. Aktiviteter
på valgområdet bør behandles mere systematisk og globalt i Middelhavslandene. Det
er især vigtigt, at valgstøtte ikke opfattes som en enkeltstående aktion som f.eks.
overvågning af valg (en aktivitet med yderst politiske konsekvenser), men snarere
som en fortsat, overordnet indsats for at forbedre valgrammerne i partnerlandene.
Aktionerne bør ikke kun fokusere på de administrative og retlige aspekter af en
valgproces, men også på, at menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder overholdes i valgsituationen. I denne sammenhæng bør
valgovervågning også opfattes som et vigtigt redskab til at vurdere fremskridt, der
kan føre til yderligere forbedringer.
Henstilling nr. 9
EIDHR’s strategi over for Middelhavspartnerne bør revideres og det regionale
civilsamfunds kapacitet styrkes. Der vil derfor blive oprettet regionale netværk (eller
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de eksisterende vil blive konsolideret) af ikke-statslige aktører, bl.a. med europæiske
ngo’er. Disse langsigtede netværkssamarbejder og forbindelser vil gøre det muligt at
udveksle oplysninger og bedste praksis og forbedre kapacitetsopbygningen; de vil
blive baseret på konkrete, resultatorienterede aktiviteter på et eller flere af følgende
områder:
–
ytrings- og forsamlingsfrihed (herunder overvågning/arbejde med de
lovgivningsmæssige rammer for ngo’er og andre ikke-statslige aktører samt
menneskerettighedsforkæmpere)
beskyttelse af/forsvar for specifikke gruppers rettigheder
god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption.
–
–
Efter 2004 bør der under EIDHR desuden lægges større vægt på at øge
komplementariteten mellem EIDHR og MEDA-programmerne, især i henseende til
finansiering af aktiviteter under de nationale handlingsplaner.
Henstilling nr. 10
Alle instrumenter, som kan støtte frie valghandlinger (politisk dialog, MEDA og
EIDHR), bør sættes ind på en sammenhængende, konsekvent måde for at forbedre de
valgmæssige rammer gennem samarbejde med både offentlige myndigheder og
civilsamfundet. Valgovervågning bør overvejes, når det i en given situation
indebærer en reel fordel.
5.
KONKLUSION
EU og Middelhavspartnerne har en imponerende række værktøjer til rådighed til at forfølge
deres fælles hovedmålsætninger – fremme af retsstatsprincippet, demokratisering og
overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder. I meddelelsen
fastlægges ti områder, hvor disse værktøjer kan udnyttes mere effektivt:
–
–
–
Et dybere og mere praktisk orienteret fokus på den
politiske dialog
om
menneskerettigheder og demokratisering på alle niveauer med MEDA-partnerne,
ajourføring af fælles
viden og ekspertise
om menneskerettigheder og demokratisering
i regionen,
bedre koordinering
mellem Kommissionens delegationer og medlemsstaternes
ambassader om menneskerettigheder og demokratisering og dertil relaterede
spørgsmål,
regelmæssig kontakt mellem Kommissionens delegationer og
civilsamfundet
i tæt
koordination med EU-medlemsstaternes ambassader,
udvikling af de
nationale MEDA-handlingsplaner
for menneskerettigheder og
demokrati med de partnere, der er rede til at indgå i noget sådant,
udarbejdelse af
regionale handlingsplaner
om menneskerettigheder og demokrati
med de MEDA-partnere, der er villige til at videreudvikle samarbejdet om konkrete
emner,
18
–
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444115_0019.png
–
øget fokus på menneskerettigheds- og demokratiseringsrelaterede forhold i
Kommissionens
nationale strategidokumenter
og større hensyn til fremskridt på
disse områder i de
nationale vejledende programmer,
herunder gennem en særlig
ny facilitet,
øget fokus på menneskerettigheds- og demokratiseringsrelaterede forhold i
Kommissionens
regionale strategidokumenter og regionale vejledende
programmer,
øget komplementaritet mellem MEDA-programmet og Det Europæiske Initiativ for
Demokrati og Beskyttelse af Menneskerettigheder,
øget indsats på alle niveauer for at for forbedre
valgrammerne.
–
–
–
De praktiske foranstaltninger, som Kommissionen foreslår i meddelelsen, vil sikre større
sammenhæng og konsekvens mellem EU’s aktioner og FUSP og muliggøre en synergieffekt
på alle niveauer: I den politiske dialog ved at styrke menneskerettigheds- og
demokratiseringsdimension i samarbejdsprogrammerne og øge komplementariteten mellem
EU’s forskellige samarbejdsinstrumenter.
Rådet, Europa-Parlamentet, vore Middelhavspartnere og de andre partnere, som
Kommissionen samarbejder med om menneskerettigheder og demokratisering, opfordres til at
støtte de foranstaltninger, der er beskrevet i denne meddelelse, og samarbejde med
Kommissionen for at gennemføre dem.
19