PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0319
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 2.6.2003

KOM(2003) 319 endelig

2003/0107 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om håndtering af affald fra udvindingsindustrien

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

OLITISKE OVERVEJELSER

Affald fra udvindingsindustrien er en af de store affaldsstrømme i EU. Dette affald omfatter

materialer, som det er nødvendigt at fjerne for at få adgang til mineralressourcerne, som f.eks.

muldlag, overjord og stenaffald såvel som de restprodukter, der er tilbage, når størsteparten af

mineralerne er udvundet fra malmen. Det skønnes, at dette affald tegner sig for omkring 29%

af alt det affald, der frembringes i EU hvert år, med en årlig mængde på over 400 mio. tons

Noget af dette affald er inert og kan derfor formodes ikke at udgøre nogen nævneværdig

forureningstrussel for miljøet bortset fra aflejringer i flodlejer og eventuel sammenskridning

ved deponering af store mængder. Andre fraktioner af dette affald, navnlig dem der kommer

fra udvinding af non-ferrometaller, kan imidlertid indeholde store mængder farlige stoffer,

såsom tungmetaller. I forbindelse med brydningen og den efterfølgende mineraloparbejdning

bliver metallerne og metalforbindelserne ofte lettere tilgængelige kemisk, således at eventuelt

perkolat kan blive surt eller alkalisk. Derudover er håndtering af restprodukter (tailings)

forbundet med risiko, idet affaldet ofte indeholder rester af proceskemikalier og høje

koncentrationer af metaller. I mange tilfælde opbevares tailings i dynger eller i store damme,

hvor de holdes tilbage ved hjælp af dæmninger. Bryder affaldsdæmninger eller -bjerge

sammen, kan det få alvorlige konsekvenser for miljøet og for menneskers sikkerhed og

sundhed

. Som eksempler herpå kan nævnes uheldene i Aberfan (Wales, 1966)

, Stava

(Italien, 1985)

, Aznalcóllar (Spanien, 1998)

samt Baia Mare og Baia Borsa (Rumænien,

2000)

. Andre konsekvenser har tilknytning til de fysiske spor af affaldsdeponeringsanlæg og

det heraf følgende tab af produktivt landareal, påvirkning af økosystemerne, støv og erosion.

Denne påvirkning kan have varige miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser og

genopretningen kan være meget vanskelig og kostbar. Affald fra udvindingsindustrien skal

derfor håndteres forsvarligt, så man navnlig kan sikre at bortskaffelsesanlæggene forbliver

stabile på lang sigt, og forhindre eller mindske risikoen for at vand eller jord forurenes med

surt eller alkalisk perkolat eller ved udvaskning af tungmetaller.

EEA at http://themes.eea.eu.int/Environmental_issues/waste/indicators/generation/index_html.

Det skal erindres, at i verden under ét er der i de seneste 30 år sket 1,7 ulykker pr. år med

affaldsinddæmninger (jf. A D M Penman,

Risk analyses of tailings dams constructions,

præsenteret ved

et seminar om "Safe Tailings Dams Constructions" den 19.-21. september 2001 i Gällivare (Sverige),

http://europa.eu.int/comm/environment/waste/mining_dams_seminar.pdf).

Det værste uheld i UK nogensinde skete som følge af et skred i et bjerg af inert affald fra en kulmine i

byen Aberfan (Wales) i 1966. Herved dræbtes 144 mennesker, hovedsagelig børn.

I Stava (Trento, Italien) brød den 19. juli 1985 en fluorittailingsdæmning sammen, hvorved der

strømmede 200,000 m³ inert tailings ud. Der blev derved dræbt 268 mennesker og ødelagt

62 bygninger.

Ved dette uheld slap der 2 millioner m³ tailings og 4 millioner m³ tungmetalforurenet vand ud i

Guadiamar-floden i et område i nærheden af Doñana-naturparken i det sydlige Andalusien.

I Baia Mare førte et brud på en tailings-dam til, at der flød ca. 100.000 m³ spildevand med op mod

120 ton cyanid og tungmetaller ud i Lapus-floden og derfra via floderne Somes og Tisa gennem Ungarn

ud i Donau. I Baia Borsa slap der 20.000 ton tailings ud i Novat-floden, en biflod til Viseu og Tisa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse spørgsmål, nemlig stabilitet og vand- og jordforurening, er allerede reguleret i de fleste

af medlemsstaterne. Da der er store forskelle i den kontrol, der gennemføres, såvel som stor

variation inden for udvindingsindustrien fra meget store anlæg tilhørende multinationale

selskaber til små og mellemstore virksomheder, er det imidlertid nødvendigt af fastsætte

mindstekrav på grundlag af fællesskabsregler. Ved at specificere og skærpe kravene til

konstruktion, drift, lukning og efterbehandling af affaldshåndteringsanlæg skulle der kunne

skabes lige vilkår inden for håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Det har navnlig stor

betydning ved udsigten til EU's udvidelse, da flere af kandidatlandene har et stort antal

minevirksomheder, hvor standarderne bør forbedres.

I juridisk henseende

er affald fra udvindingsindustrien underlagt de generelle bestemmelser i

affaldsrammedirektivet (75/442/EØF), medmindre det er omfattet af anden

fællesskabssærlovgivning. Da direktiv 75/442/EØF udtrykkeligt undtager denne form for

affald og giver mulighed for særlige regler for særlige affaldskategorier, er der god grund til

at indføre særlovgivning om håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Endnu vigtigere er

det, at anlæg til bortskaffelse af affald fra udvindingsindustrien også er omfattet af direktivet

om deponering af affald (1999/31/EF). Dette direktiv indeholder bestemmelser, som ikke altid

er hensigtsmæssige for mineaffald (f.eks. forbud mod deponering af flydende affald på

deponeringsanlæg, et generelt forbud mod samdeponering af ikke-farligt affald med farligt

affald og krav om installering af en barriere og en bundmembran under deponeringsanlægget),

og som må forventes at tvinge mange miner til at lukke, hvis de gennemføres i fuldt omfang.

For at afhjælpe denne uholdbare situation må der derfor skabes passende lovrammer, som

undtager affald fra udvindingsindustrien fra deponeringsdirektivets bestemmelser og opstiller

skræddersyede regler for denne industri.

Forslaget bygger på en meddelelse fra Kommissionen fra oktober 2000 med titlen "Sikker

minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld"

. Meddelelsen var foranlediget af de

ovennævnte mineulykker i Spanien og Rumænien og påpegede, at det var nødvendigt at tage

Fællesskabets miljøpolitik op til revision for så vidt angik håndtering af affald fra minedrift

og råstofindvinding.

Meddelelsen opstiller tre prioriterede tiltag, der skal forbedre sikkerheden ved håndtering af

mineaffald, nemlig: a) ændring af Seveso II-direktivet

med henblik på at bringe oparbejdning

af malme og håndtering af mineaffald ind under direktivet; b) et initiativ til indførelse af et

nyt direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (nærværende forslag); og c)

udarbejdelse af et BAT-dokument vedrørende de bedste tilgængelige teknikker til håndtering

af stenaffald og tailings fra mineaktiviteter. Den tilgang, der slås til lyd for i meddelelsen, fik

støtte fra den internationale task force, der var nedsat med henblik på at vurdere Baia Mare-

uheldet

. Og Europa-Parlamentets beslutning fra 2001

bifalder meddelelsen og understreger

behovet for et direktiv om affald fra udvindingsindustrien.

Disse spørgsmål gennemgås nærmere i afsnit 5 i begrundelsen.

KOM(2000) 664 endelig.

Rådets direktiv 96/82/EF af 9 december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige

stoffer (EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13).

Rapport fra the International Task Force for Assessing the Baia Mare Accident, December 2000.

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om sikker minedrift: en opfølgning af

de seneste mineuheld, A5-0214/2001 af 19. juni 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med dette forslag til direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien er at

opstille en særlig lovramme for denne specielle affaldsstrøm, som skal supplere de to andre

prioriterede tiltag. Forslaget indeholder bestemmelser, der tager sigte på at opfylde det tilsagn,

Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af forslaget

om ændring af Seveso II-

direktivet i december 2001 med henblik på inddragelse af visse mineaktiviteter under

direktivets anvendelsesområde

Det europæiske kontor for integreret forureningsforebyggelse og -bekæmpelse (IPPC) i

Sevilla, Spanien, er i færd med at udarbejde et BAT-dokument om håndtering af stenaffald og

tailings. I dette arbejde deltager endvidere repræsentanter for medlemsstaterne og industrien.

BAT-dokumentet ventes at være færdig ved udgangen af 2003

ORMÅLENE MED FORSLAGET OG DETS HOVEDLINJER

Formålet med dette forslag er at opstille mindstekrav med henblik på at forbedre håndteringen

af affald fra udvindingsindustrien. Herved tages der specifikt hensyn til de miljø- og

sundhedsrisici, som behandling og bortskaffelse af dette affald kan indebære. Da forslaget

navnlig tager sigte på at fremme nyttiggørelse, bidrager det til at bevare ressourcerne og

mindske behovet for udnyttelse af uberørte naturressourcer. Øget nyttiggørelse af

mineaffaldet vil også kunne mindske miljøpåvirkningerne, fordi behovet for at åbne nye

miner bliver mindre.

Forslaget omfatter affald fra alle dele af udvindingsindustrien. Imidlertid ventes det, at

forslagets bestemmelser først og fremmest vil få betydning for de sektorer, hvor der er størst

risiko for alvorlige miljø- og sundhedsskader eller større uheld (såsom metaludvinding,

navnlig hvis der anvendes farlige kemikalier). For at undgå overlapninger med lignende

lovgivning og for at undgå unødige administrative krav omfatter direktivet ikke lavrisiko-

affald, såsom ikke-forurenet jord og affald fra prospektering af mineralressourcer, og der

gælder lempeligere krav for inert affald. Direktivet omfatter heller ikke affald, der, skønt det

er opstået i forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, ikke naturligt henhører

under dette direktivforslag, f.eks. fødevareaffald eller affald fra offshore-operationer.

Målene med og de grundlæggende krav til affaldshåndtering findes i forslagets dispositive

del. De juridiske bestemmelser suppleres med tre bilag, der indeholder tekniske krav, som kan

tilpasses efter den videnskabelige udvikling gennem en udvalgsprocedure i lyset af

resultaterne af BAT-dokumentet om håndtering af tailings og stenaffald.

Forslaget fokuserer navnlig på følgende aspekter:

–

driftsmæssige aspekter i forbindelse med affaldshåndtering

forebyggelse af jord- og vandforurening og

KOM(2001)624 endelig af 10.12.2001.

I begrundelsen til forslaget til ændring af Seveso II-direktivet hedder det: “Kommissionen er klar over,

at dens forslag risikerer ikke at dække affaldshåndteringsanlæg, der anvendes i forbindelse med

mekaniske forædlingsprocesser, og som ikke indeholder andre farlige stoffer end dem, der naturligt er

til stede i jorden eller i dybere lag, såsom tungmetaller. Den foreslår derfor, at sikkerhedsaspekterne ved

sådanne anlæg for bortskaffelse af mineaffald omfattes af initiativet vedrørende håndtering af

mineaffald”.

For nærmere oplysninger om BAT-dokumentet, jf. http://eippcb.jrc.es/pages/FActivities.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

affaldshåndteringsanlæggenes stabilitet (navnlig affaldsdamme).

Forslaget indeholder:

–

en række betingelser, som skal vedføjes driftstilladelser: formålet hermed er at sikre,

at der træffer de nødvendige miljø- og sikkerhedsforanstaltninger, når

affaldshåndteringsanlæg godkendes. Ved udarbejdelsen af disse krav har man søgt at

finde den rette balance mellem på den ene side behovet for at undgå for stor en

administrativ byrde for driftsherrerne og de kompetente myndigheder, når de ansøger

om eller udsteder en komplet affaldshåndteringstilladelse og på den anden side

kravet om forsvarlig miljøbeskyttelse og forebyggelse af uheld

en række generelle forpligtelser i forbindelse med affaldshåndtering: formålet er at

sikre, at en driftsherre inden påbegyndelsen af udvindingsaktiviteter undersøger og

tager hensyn til, hvilken mængde affald disse aktiviteter vil afføde, affaldets

egenskaber og den bedste praksis med henblik på sikker affaldshåndtering

kravet om, at affaldet skal karakteriseres inden deponering eller behandling: formålet

hermed er at sikre, at affaldshåndteringsmetoderne afpasses efter affaldets særlige

egenskaber, navnlig med henblik på at sikre, at slaggebjerge og damme til permanent

oplagring af store affaldsmængder er stabile på lang sigt

foranstaltninger med henblik på affaldshåndteringsanlæggenes sikkerhed: disse

bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i Seveso II-direktivet: plan for

forebyggelse af alvorlige uheld, sikkerhedsledelsessystem og fyldestgørende

oplysning af befolkningen. Disse foranstaltninger er relevante for

affaldshåndteringsanlæg, der indebærer stor risiko, og vil ikke blive inddraget i det

reviderede Seveso II-direktiv

krav om udarbejdelse af nedlukningsplaner for affaldshåndteringsanlæg: dette er en

vigtig bestemmelse, der skal sikre, at nedlukningen indgår som en integrerende del af

driftsherrens driftsplan

pligt til at stille passende finansiel sikkerhed til rådighed: formålet med denne

bestemmelse er at skærpe forureneren betaler-princippet og sikre, at der er

tilstrækkelige midler til rådighed til, at områder med affald efterlades i

tilfredsstillende stand efter nedlukningen, f.eks. også hvis et selskab sættes under

tvangsforvaltning, går konkurs eller endog stripper virksomheden for dens værdier

(såkaldt “walk away” praksis). Dette er i tråd med et tilsvarende krav i

deponeringsdirektivets artikel 8, litra a), nr. iv.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

ILJØPROBLEMER

DER ER OMFATTET AF FORSLAGET

Overblik over affald, der produceres i forbindelse med udvindingsvirksomhed

Udvindingsvirksomhed resulterer ofte i store affaldsmængder, da andelen af affald

sædvanligvis er stor i forhold til produktudbyttet. Dette affald, som kan være stærkt

forurenende, omfatter muldlag, overjord, stenaffald og tailings.

Muldlaget er jordens øverste lag og oplagres sædvanligvis på udvindingsstedet, hvor det

anvendes til genplantning af området, når udvindingen er afsluttet. Overjord og stenaffald er

det materiale, der må flyttes for, at man kan få adgang til malm- eller mineralforekomsten.

Dette affald omfatter også materiale, der fjernes ved boring af mineskakter, og når man

skaffer sig adgang til eller udvinder malmforekomster, og bjergarter, der er knyttet til

malmforekomster. Stenaffald omfatter alt, lige fra små partikler til store blokke. Stenaffald

kan anvendes som fyldmateriale i tidligere udgravede områder eller kan transporteres bort og

anvendes til anlægsarbejder. I praksis deponeres størstedelen af det stenaffald, der produceres

nu om dage, imidlertid i dynger nær ved mineanlægget.

Tailings er det faste affald, der er tilbage, når malmen er oparbejdet med forskellige metoder.

Når malmen er brudt i minen, er den første fase i oparbejdningsprocessen generelt knusning

og formaling. Den findelte malm koncentreres dernæst med henblik på at frigøre det

værdifulde mineral fra stenmaterialet. Mineraloparbejdningen omfatter fysiske og/eller

kemiske separationsmetoder, som f.eks. vægtfyldeseparation, magnetisk separation,

elektrostatisk separation, flotation, ekstraktion med opløsningsmidler, elektrolyse, udludning,

udfældning og amalgamering. Ved konventionel mineraloparbejdning produceres der tailings,

som enten fjernes fra mineraloparbejdningsanlægget i form af slam bestående af 15-60% faste

stoffer eller som grovkornede tailings (mere eller mindre tørt). Grovkornede og finkornede

tailings kan tilbagefyldes i minen. Størstedelen af tailings deponeres på mineområdet, f.eks. i

damme eller dynger.

3.2.

Miljøbelastning fra affald fra udvindingsindustrien

Af miljøpåvirkninger fra affaldshåndteringsanlæg kan nævnes arealanvendelse, kvaliteten af

overfladevand og grundvand, fysisk stabilitet, støv og erosion samt kvaliteten af terrestriske

og akvatiske levesteder/økosystemer. Nedenfor beskrives de vigtigste af disse problemer,

nemlig vandforurening og stabilitet.

3.2.1.

Vandforurening

Vandforurening kan optræde på forskellige stadier i håndteringen af affald fra

udvindingsindustrien. F.eks. kan manglende kontrol med udledninger forårsage udslip og

deraf følgende skader på det omgivende miljø. Endvidere kan regn og vand fra

udvindingsprocessen danne perkolat, når det siver gennem mineaffaldet (især tailings fra

jernmalm og non-ferromalme). Dannelsen af perkolat medfører sulfidoxidation og risiko for

syredannelse, dannelse af opløselige salte og spredning af tungmetaller til det omgivende

miljø. Desuden kan resterende proceskemikalier, såsom cyanider, syrer og baser, sive ned

gennem affaldet.

Dette afsnit bygger i vidt omfang på uddrag fra rapporten om projektet “Mining, Minerals and

Sustainable Development”, finansieret af World Business Council on Sustainable Development.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forurening kan også opstå ved udsivning gennem og under indeslutningsmure, nedsivning til

dybere jordlag og grundvandet og overstrømning fra spærredæmninger eller overløb.

Det alvorligste og mest omfattende miljøproblem i forbindelse med mineaffald er surt

drænvand. Der dannes syre, når sulfidholdige materialer i stenaffald og tailings påvirkes af ilt

og vand og reagerer hermed under dannelse af svovlsyre. Denne proces kan også foregå

naturligt, men reaktionshastigheden øges betydeligt, når disse materialer blotlægges og

findeles ved minedrift.

Surt drænvand har lavt pH og høje koncentrationer af opløste tungmetaller. Svovlsyre, som

dannes let, opløser sådanne metaller som jern, kobber, aluminium og bly. Et af de alvorligste

aspekter ved surt drænvand er, at et anlæg med syredannende mineaffald kan medføre

alvorlige skader på overfladevand og grundvand og det akvatiske miljø på lang sigt. Når først

syredannelsesprocessen er begyndt, er den meget vanskelig at standse. Kombinationen af

aciditet og opløste forureningsstoffer vides at dræbe de fleste former for akvatisk liv, således

at vandløbene stort set bliver sterile og vandet uegnet som drikkevand.

Endelig må der tages særligt hensyn til, at der findes mange finkornede tailings-aflejringer (og

finkornede sedimenter, der dannes efter nedslidning og vejrpåvirkning af skiferholdigt

stenaffald). I begge tilfælde kan dette inerte affald tillige ødelægge akvatisk liv simpelt hen

ved at dække bunden, selv om det ikke er kemisk reaktivt, ud over at det kan udsætte

mennesker for livsfare i form af mudderstrømme, der dannes ved uheld.

3.2.2.

Stabilitet

Når store mængder sten, cyanid, syre og andre farlige stoffer håndteres, kan det nemt føre til

uheld. Globalt set er det største enkeltproblem brud på anlæg til oplagring af tailings. Siden

1975 har brud på sådanne anlæg tegnet sig for ca. tre fjerdedele af alle verdens alvorlige

minedriftsrelaterede miljøuheld. Der synes at indtræffe en alvorlig ulykke gennemsnitligt en

gang om året, og disse ulykker kan have katastrofale følger for miljø, sundhed og ejendom.

Finkornede mineaffaldspartikler har ofte sådanne fysiske egenskaber, at de har tendens til at

blive tiksotrope, når de er mættet med vand og udsættes for spændinger. Det har i nogle

tilfælde ført til ødelæggende mudderstrømme som de allerede nævnte i Aberfan og Stava, der

tilsammen kostede 412 mennesker livet.

Da anlæg til oplagring af tailings opføres gennem lang tid, bør det være en førsteprioritet, at

alle dele af sådanne anlæg udformes efter de strengest mulige sikkerhedsstandarder. Men det

er ikke nok, at de bygges efter reglerne, der kræves også konsekvent og rutinemæssig

overvågning og tilsyn. Ud fra et sikkerhedsperspektiv er det absolut nødvendigt, at

kvalificerede personer med klart defineret ansvar står for ledelsen af sådanne anlæg. Det er

nødvendigt at foretage regelmæssige tilsyn og inspektioner af sikkerhedstilstanden. Der

behøves personale med den fornødne uddannelse, som kan sikre, at de enkelte

udvindingsvirksomheder udfører de nødvendige tilpasninger af konstruktionskravene, hvis

forholdene ændrer sig. For at overvåge forholdene og for at kunne gribe hurtigt ind, hvis der

opstår problemer, er det nødvendigt, at kvalificeret personale sikrer løbende overvågning på

de kompetente myndigheders vegne.

Idem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ÅNDTERING AF AFFALD FRA UDVINDINGSINDUSTRIEN I DAG

Nedenfor følger en række eksempler på den praksis, der følges i medlemsstaterne og

kandidatlandene:

Håndtering af overjord og stenaffald

– I nogle brunkulsminer

er forholdet mellem overjord og brunkul på ca. 5:1. Det betyder, at

der for de største brunkulsminer fjernes ca. 200 mio. ton overjord hvert år, for at der kan

udvindes ca. 40 mio. tons brunkul. Overjorden transporteres direkte med transportbånd til

den allerede udgravede del af minen og anvendes som fyldmateriale.

– I åbne metalminer anbringes stenaffaldet i store dynger ved siden af bruddet. I nogle

tilfælde anbringes syredannende affald separat. I én metalmine dækker stenaffaldsdyngerne

et areal på 400 hektar, og der produceres 25 mio. ton stenaffald hvert år.

Håndtering af tailings

– Mange kulminer såvel som visse jernminer producerer to typer tailings: en grovkornet

fraktion, som anbringes i dynger, og en fraktion med finkornede materialer. Sidstnævnte

type bliver enten ledt direkte ud i affaldsdamme eller filtreret, hvorefter kun det mest

finkornede materiale oplagres i damme, mens det frafiltrerede materiale oplagres i

affaldsdyngerne.

– I de fleste miner med non-ferrometaller dannes der våde tailings i slamform, som oplagres

i damme. Til tider fores disse damme med syntetisk materiale, så nedsivning i jorden

undgås. Hvis tailings er syredannende, kan de deponeres under vand for at undgå

oxidation. Den grove fraktion anvendes ofte som fyldmateriale til opfyldning af gruber

under jorden. I guldminer anvendes der cyanid til indvinding af guldstøv ved hjælp af en

udludningsproces, der finder sted i tanke. Inden tailings herfra deponeres i dammen,

destrueres cyanidet. Ved en kobbermine indeholder tailingsdammen nu 330 mio. m

dækker et areal på 1 400 hektar, og i en anden kobbermine produceres der 18 mio. ton

tailings hvert år.

– Ved udvinding af såkaldte industrimineraler anvendes mange forskellige typer anlæg til

affaldshåndtering, f.eks. store damme svarende til dem, der anvendes ved metalminer, små

damme (på størrelse med et svømmebassin), store affalddynger (en kalidynge kan være op

til 240 m høj og indeholde 130 mio. ton tailings), tilbagefyldning samt tørre tailings, der

bruges som fyldmateriale sammen med stenaffald i de udtømte dele af gruber og brud.

Mængden af affald, der produceres ved de forskellige udvindingsoperationer, varierer

betydeligt. Ved udvinding af en ren åre dannes der næsten ikke noget affald. Ved kulbrydning

udgør kullene ca. 75% af det udvundne materiale mens 25% er affald. Det betyder, at der i

Europa (EU-15 og kandidatlandene), hvor der årligt produceres 220 mio. tons salgbart kul,

hvert år dannes ca. 70 mio. ton affald. Guldmalm indeholder kun nogle få gram guld (Au) pr.

Resumeet af de tekniske oplysninger og eksempler, der er brugt i dette afsnit er hovedsageligt taget fra

det første udkast til BAT-dokumentet om “Management of tailings and waste rock in mining activities”,

udarbejdet af det europæiske IPPC-kontor ved IPTS i Sevilla, september 2002. Dette afsnit giver kun et

forenklet billede af situationen.

Dette eksempel er taget fra www.rheinbraun.de.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ton udgravet materiale. Ved et guldindhold på 5 g/t betyder det, at man for at udvinde 1 ton

guld skal bryde omkring 200 000 ton malm, der ender som tailings i dammen.

Efter nedlukning af et brud bliver affaldsmaterialet sædvanligvis dækket med jord og

tilplantet. Hvis affaldet er syredannende, kan det enten dækkes med mere eller mindre

impermeable lag eller dækkes permanent med vand.

5.1.

ETSFORSKRIFTERNE PÅ OMRÅDET

Rådets

direktiv

75/442/EØF

(affaldsrammedirektivet)

15.

juli

1975

affald

Affaldsrammedirektivet fastlægger de generelle bestemmelser og principper for håndtering af

affald, som defineret i direktivets artikel 1, litra a). Ifølge direktivets artikel 2, stk. 1, litra b),

2. afsnit omfatter direktivet ikke affald fra prospektering, udvinding, behandling og oplagring

af mineralske ressourcer samt fra stenbrudsdrift, hvis disse områder allerede er undergivet

andre bestemmelser

. Som allerede gjort klart af Kommissionen i dens meddelelse om

"Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld" findes der på indeværende

tidspunkt ikke nogen EF-særlovgivning om denne type affald, hvorfor direktiv 75/442/EØF

finder anvendelse på affald fra udvindingsindustrien

Den betingede undtagelse i affaldsrammedirektivets artikel 2, stk. 1, litra b), 2. afsnit, som

blev indført ved Rådets direktiv 91/156/EØF, som ændrede den oprindelige udgave af

affaldsrammedirektivet, synes at vise, at EF-lovgiveren havde til hensigt at regulere affald fra

udvindingsindustrien gennem en særlovgivning, som skulle udarbejdes på et senere stadium. I

betragtning af, at rammelovgivningen om affaldshåndtering på EF-plan kun opstiller de

grundlæggende krav til sikring af miljøbeskyttelsen, har man erkendt, navnlig siden

vedtagelsen af det 5. miljøhandlingsprogram i 1992 og Fællesskabets affaldsstrategi

, som

blev revideret i 1996, at det var nødvendigt at træffe skræddersyede foranstaltninger for visse

affaldsstrømme, som indebar særlige risici, eller som indebar større miljøbelastning, enten

som følge af deres omfang eller deres farlighed. Denne tilgang med opdeling i affaldsstrømme

er i tråd med artikel 2, stk. 2, i affaldsrammedirektivet, som udtrykkeligt nævner muligheden

for fastsættelse af specifikke bestemmelser i direktiver om håndtering af bestemte kategorier

EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktiv som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991

(EFT L 78 af 26.3.1991, s. 31).

Den Europæiske Domstol er blevet anmodet om en præjudiciel afgørelse (C-114/01 Avesta Polarit) med

hensyn til, om mineaktiviteter skal anses for at falde uden for direktiv 75/442/EØF, som ændret. Såvel

Kommissionen som de finske myndigheder har fremført, at henvisningen til "andre bestemmelser" i

artikel 2, stk. 1, litra b), 2. afsnit, i direktiv 75/442/EØF, som ændret, betyder "andre

fællesskabsbestemmelser",

hvilket ville betyde, at direktivet gælder for minesektoren, eftersom der ikke

på nuværende tidspunkt findes nogen relevant fællesskabslovgivning om affald fra

udvindingsindustrien. I modsætning hertil fremfører Tyskland og Det Forenede Kongerige, at

henvisningen til "bestemmelser" både omfatter nationale bestemmelser og EU-lovgivning. Denne

fortolkning ville betyde, at minesektoren er udelukket fra direktiv 75/442/EØF (eftersom der allerede

forefindes mange nationale retsforskrifter på området). Sidstnævnte argument ville være i strid med

ånden i og formålet med direktivet (som revideret i 1991), som omfatter en fælles EF-definition på

affald og målet om et højt niveau for miljøbeskyttelse i hele EU. Generaladvokatens afgørelse af

10.4.2003 bekræfter Kommissionens fortolkning.

I lyset af De Europæiske Fællesskabers Domstols dom i sagen C-9/00 (Palin Granit Oy), er materiale så

som overfladejord, affaldssten og sidesten fra driften af stenbrud affald, når de opfylder definitionen i

artikel 1(a) i direktiv 75/442/EC (om affald).

KOM(1996) 399 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af affald, og har endvidere den fordel, at der hermed kan træffes skræddersyede

foranstaltninger til at mindske miljøbelastningen fra visse sektorer og øge genanvendelse og

nyttiggørelse af visse affaldsstrømme.

I dette forslag opstilles der skræddersyede mindstekrav til en industriaktivitet, som, i lyset af

sektorens store affaldsmængder og de dermed forbundne alvorlige miljø- og sundhedsrisici,

ikke kan håndteres forsvarligt på grundlag af affaldsrammedirektivet alene. Når dette forslag

er vedtaget, vil det supplere direktiv 75/442/EØF. Dette aspekt vil tage udgangspunkt i

artikel 2, stk. 2, i direktiv 75/442/EØF og desuden have en krydsreference til samme direktiv,

hvori det præciseres, at det nye direktiv, medmindre andet er anført, supplerer

bestemmelserne i affaldsrammedirektivet.

5.2.

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald

(deponeringsdirektivet)

Affald fra udvindingsindustrien er generelt omfattet af bestemmelserne i

deponeringsdirektivet, idet den vigtigste undtagelse er "deponering af ikke-forurenet jord eller

ikke-farligt inert affald, der hidrører fra eftersøgning efter og udvinding, behandling og

opbevaring af mineraler samt fra driften af stenbrud" (artikel 3, stk. 2, 4. led)

. Med hensyn

til affald fra udvindingsindustrien dækker deponeringsdirektivet derfor både farligt affald og

ikke-farligt affald, der ikke er inert. Eftersom visse fraktioner af affald fra

udvindingsindustrien er farligt og i praksis ofte blandes med ikke-farligt og inert affald, finder

deponeringsdirektivet også anvendelse på sidstnævnte.

Deponeringsdirektivet sigter mod at dække de generelle og fælles aspekter ved håndtering af

affaldsdeponering, som vil kunne opstå i forbindelse med deponering af dagrenovation,

handelsaffald og industriaffald i et typisk deponeringsanlæg, med sigte på at mindske

affaldets negative miljøpåvirkning. Nogle af deponeringsdirektivets bestemmelser er således

ikke udarbejdet under hensyntagen til den bedste håndteringspraksis eller løsning af

håndteringsproblemer, der særligt berører udvindingssektoren. Deponeringsdirektivet

indeholder navnlig følgende bestemmelser som i denne sammenhæng er problematiske for

håndtering af affald fra udvindingsindustrien:

–

Forbud mod deponering af flydende affald i deponeringsanlæg.

Hermed er drift af

tailingsdamme ikke tilladt. Tailingsdamme er imidlertid vigtige for visse former for

minedrift (f.eks. metalminer og visse kulminer)

. Forbuddet mod deponering af

flydende affald i henhold til deponeringsdirektivet ville sætte en stopper for denne

deponeringspraksis.

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

Medlemsstaterne kan også erklære, at de ønsker at udnytte den i deponeringsdirektivets fastsatte

mulighed for at mindske antallet af forpligtelser i henhold til direktivet for så vidt angår underjordisk

opbevaring af affald i et dybtliggende geologisk hulrum som f.eks. en salt- eller kalimine (jf. direktivets

artikel 2, litra f) og artikel 3, stk. 5). Denne mulighed vil imidlertid kun være af praktisk nytte for miner,

som har dybe underjordiske og inpermeable gange/skakter, og ville ikke være til nogen gavn for åbne

miner.

Tailingsdamme er store inddæmninger af jordvolde til restprodukter (tailings) fra den

oparbejdningsproces, hvorved metallet udvindes fra malmen. For at udvinde de værdifulde materialer

formales stenmaterialet til fine partikler, som blandes med vand og kemikalier, således at de værdifulde

materialer flyder ovenpå. Det fine slam herfra har samme konsistens som sand, ler og dynd. Det kan

indeholde sulfider, som ved blanding med vand i luften danner syre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Et generelt

forbud mod samdeponering

af ikke-farligt med farligt affald (med meget

begrænsede undtagelser, som også ville kunne finde anvendelse på mineaffald) eller

med inert affald. Ved minedrift kan affaldet (dvs. overjord, stenaffald og tailings)

meget vel bestå af en blanding af farlige, ikke-farlige og inerte materialer. I praksis

deponeres dette blandede affald sædvanligvis i det samme anlæg, da affaldet kommer

fra det samme brud. Det vil derfor hverken give økonomisk eller miljømæssig

mening at bringe affaldet til forskellige deponeringsanlæg.

Krav om anlæg af en barriere og placering af en bundmembran

under et

deponeringsanlæg med henblik på at forhindre forurening af grundvandet. Med

hensyn til udvinding af mineralressourcer er dette krav ikke nødvendigt og endog

ikke tilrådeligt for visse typer affaldsdynger, (f.eks. hvor tilstedeværelsen af en

bundmembran vil kunne forårsage, at affaldsdyngen skrider, med deraf følgende

risiko for, at anlægget bryder sammen). Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved,

om der vil være nogen nettomiljøfordel ved at installere barrierer og bundmembraner

i anlæg for affald fra udvindingsindustrien.

–

Det er derfor klart, at nogle af bestemmelserne i deponeringsdirektivet ikke er de mest

hensigtsmæssige, når det drejer sig om sikker håndtering af affald fra minedrift. I stedet bør

der indføres egnede kontrolforanstaltninger til brug ved håndtering af dette affald, idet det

også tages i betragtning, at deponeringsdirektivet ikke indeholder egnede bestemmelser til at

forhindre uheld, navnlig i tilknytning til stabiliteten af dæmninger i tailingsdamme.

5.3.

Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og

bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet)

Alle anlæg, der er omfattet af IPPC-direktivets bilag I, skal indhente en driftsgodkendelse fra

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. En sådan godkendelse skal indeholde

emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre, som skal være baseret på anvendelsen af

den bedste tilgængelige teknik ("BAT"). Ifølge dette direktiv skal en godkendelse indeholde

bestemmelser, der dækker ikke-normale driftsbetingelser, f.eks. i forbindelse med opstart,

udslip eller andre svigt, kortvarige driftsstop og endelig nedlukning af anlægget, hvis der er

risiko for, at miljøet berøres. IPPC-direktivet sigter mod produktionsprocessens

samlede

påvirkning af miljøets forskellige dele, f.eks. omfatter direktivet luft-, vand- og

jordforurening, produktion og håndtering af procesaffald samt energiudnyttelse.

IPPC-direktivet sigter ikke specifikt mod udvindingsaktiviteter. Direktivet omfatter imidlertid

visse aktiviteter i metalindustrien, mineralindustrien, kemikalieindustrien og

affaldsdeponeringssektoren (for andet affald end inert affald). Hvis udvinding derfor finder

sted som en aktivitet, der er "direkte forbundet" med en aktivitet i IPPC-direktivets bilag I,

kræves der en IPPC-godkendelse hertil.

EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4.

Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for

større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet)

Seveso II-direktivet skal bidrage til at forebygge alvorlige uheld med farlige stoffer.

Derudover sigter det mod at begrænse de negative konsekvenser fra sådanne uheld for

sundhed og miljø, med henblik på at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau i hele Fællesskabet

på en konsekvent og effektiv måde. Det indeholder navnlig bestemmelser om, at der skal

indføres sikkerhedsstyringssystemer, herunder en detaljeret risikovurdering baseret på mulige

uheldsscenarier. De anlægstyper, som dette direktiv typisk sigter mod, er kemikalieanlæg og

lageranlæg, hvor farlige stoffer forefindes i store mængder.

Seveso II-direktivet omfatter ikke (artikel 4, litra e)) udvindingsindustriens aktiviteter i

forbindelse med efterforskning og udvinding af mineraler i miner og stenbrud og ved

boringer. I artikel 4, litra f), udelukkes endvidere "deponeringsanlæg" fra Seveso II-

direktivets anvendelsesområde. Forslaget til ændring af Seveso II-direktivet

sigter mod at

omformulere Seveso II-direktivets artikel 4, litra e) og f), for at sikre, at direktivet kommer til

at omfatte kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige

stoffer, samt affaldshåndteringsanlæg, som anvendes i forbindelse med disse aktiviteter.

5.5.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

(vandrammedirektivet)

Vandrammedirektivet opstiller en generel ramme for beskyttelse af alle vandområder (floder,

søer, kystvande og grundvand). Det sigter mod at forebygge forurening ved kilden og indføre

kontrolordninger til sikring af bæredygtig forvaltning af alle forureningskilder. Et af

direktivets vigtigste bestemmelser er, at der skal udarbejdes vandområdeplaner, som

specificerer, hvordan de mål, der er sat for et givet vandløbsopland (økologisk tilstand,

kvantitativ tilstand, kemisk tilstand og beskyttet område), skal nås inden for den fastsatte

tidsplan.

Ifølge direktivets artikel 5 skal der inden 2004 foretages en vurdering af belastningen af et

vandløbsopland, og ifølge artikel 8 skal der oprettes et overvågningsnet inden udgangen af

2006. Uden at dette udtrykkeligt er nævnt, kommer vurderingen af belastningen af et

vandløbsopland til at omfatte punktkilder for vandforurening, såsom surt drænvand fra

tailingsdamme, mineaffaldsdynger eller tømte miner. Disse forskellige krav i

vandrammedirektivet kan endvidere sikre, at forurening fra forladte anlæg for affald fra

udvindingsindustrien håndteres korrekt.

EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

KOM(2001) 624 endelig af 10.12.2001. Forslaget er under behandling i Rådet og i Europa-Parlamentet.

Kommissionen har vedtaget et ændret forslag, og Rådet er nu nået til politisk enighed om en fælles

holdning.

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6.

Rådets direktiv 85/337/EØF

om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af

3. marts 1997

(VVM-direktivet)

Direktivet om miljøkonsekvensvurderinger, som ændret, fastsætter, at projekter, som kan få

væsentlig indvirkning på miljøet, skal underkastes en vurdering af virkningerne på miljøet

(VVM), inden der gives anlægstilladelse. En sådan VVM skal bl.a. omfatte påvirkningen fra

affald og omfatte en beskrivelse af foranstaltninger til at undgå, begrænse og opveje enhver

væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Myndighederne skal tage hensyn til de oplysninger,

der er indhentet som led i VVM-processen, når de udsteder anlægstilladelser.

Udvindingsindustrien er omfattet af direktivets bilag, som opregner de aktiviteter, som kan

ventes at få væsentlige virkninger på miljøet, og som skal underkastes en VVM. Direktivet

omfatter således stenbrud, minedrift i åbne brud og i underjordiske brud samt dybdeboringer.

ETSFORSKRIFTER PÅ OMRÅDET I MEDLEMSSTATERNE OG KANDIDATLANDENE

Udvindingsindustrien er en af de ældste industrisektorer i EU. I de seneste årtier er der sket en

udvikling fra mindre underjordiske miner til store åbne miner. Denne form for minedrift

producerer større mængder affald, fordi man for at få adgang til malmforekomsten ofte må

fjerne muldlaget og overjorden. I mange tilfælde er den mængde overjord, der skal fjernes,

mange gange større end den mængde malm, der udvindes. Det har også medført, at minedrift

er blevet en mere kapitalintensiv sektor, hvor det tager mange år, før investeringerne giver

afkast ved afsætning af de udvundne produkter, som typisk er koncentrater.

6.1.

Retsforskrifterne i medlemsstaterne

Da lovgivningen om udvindingsindustrien er meget omfattende, er der ikke plads til at give en

indgående beskrivelse heraf i denne begrundelse

Medlemsstaterne har generelt reguleret udvindingsindustriens aktiviteter ud fra hensynet til

forsyningssikkerhed (metaller og strategiske mineraler) eller energipolitik (brunkul, kul, olie),

og nogle love har flere hundrede år på bagen. Først i den senere tid har man taget hensyn til

miljøaspekterne, herunder inden for rammerne af EU-lovgivningen.

Lovgivningen om udvindingsindustrien er vokset i årenes løb, ofte i kølvandet på en større

begivenhed eller katastrofe, som har ført til krav om særlovgivning til kontrol med eller

standsning af nogle af sektorens aktiviteter. Indtil for nylig var lovgivningen hovedsagelig

koncentreret om arbejdsmiljøet i gruber og stenbrud, og der var kun begrænset

opmærksomhed omkring minedriftens påvirkning af miljøet.

Miljølovgivningens omfang og anvendelse varierer mellem de forskellige medlemsstater, og

reglerne om affald fra udvindingsindustrien udviser til tider store forskelle. Navnlig håndteres

aspekterne i forbindelse med nedlukning og genopretning af affaldshåndteringsanlæg og

overvågning heraf over længere tidsrum på en sådan måde, at der ikke altid sikres lige vilkår i

EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.

For nærmere oplysninger henvises til bilag 7 i rapporten “Management of mining, quarrying and ore-

processing waste in the European Union”, BRGM, december 2001, udarbejdet på GD Miljøs vegne, på

følgende netadresse:

http://europa.eu.int/comm/environment/waste/0204finalreportbrgm.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det indre marked, og omkostningerne kan blive væltet over på skatteborgerne, hvis der ikke

har været krav om finansiel sikkerhedsstillelse.

6.2.

Retsforskrifterne på området i kandidatlandene

I mange af kandidatlandene henhører mineaffald i forskellig grad under affaldslovgivningen.

Landenes bestemmelser om farligt affald finder generelt også anvendelse på farligt

mineaffald, men ingen af kandidatlandene har vedtaget særlige foranstaltninger for håndtering

af farligt mineaffald. I nogle af kandidatlandene er deponeringsdirektivet (1999/31/EF) endnu

ikke gennemført i den nationale ret.

De lande, som har lange traditioner for underjordiske miner og en betydelig produktion på

området, har detaljerede sikkerhedsbestemmelser for minedrift. Imidlertid synes sikkerheden

ved tailingsdamme ikke at blive betragtet som et prioriteret spørgsmål. Nogle få af

kandidatlandene har dog lovgivning på dette område, mens der i andre er ved at blive

udarbejdet særbestemmelser om tailings. Bestemmelserne om nedlukning af miner er ikke så

indgående som de bestemmelser, der regulerer åbning af miner. De fleste af kandidatlandene

har bestemmelser med krav til den løbende sanering af området, så længe minen er i drift,

men ikke for fasen efter nedlukning (efterbehandling). Foreløbig eller endelig standsning af

minedrift er et kildent emne, da mange miner forlades, uden at der er sørget for kontrol med

nedlukning og sanering af området eller sikkerhedsbestemmelser, og ofte er der ikke længere

nogen driftsherre eller efterfølger ("orphan mines"). Denne situation udgør en stor risiko for

miljø og sundhed, og desuden for skatteborgerne, som måske bliver nødt til at dække de

relevante omkostninger.

I de fleste af kandidatlandene betales der licensafgift for udvinding til både den lokale

administration og centralregeringen. I princippet kan der anvendes miljøfonde til finansiering

af genopretningen af mineområder. I et af landene er produktion af mineaffald afgiftsbelagt,

undtagen overjord fra udvinding af brunkul. Afgiften varierer alt efter, hvor farligt og/eller

vanskeligt det er at håndtere og behandle affaldet (f.eks. er sand fra oparbejdning af grus

billigere end affald fra oparbejdning af metalmalm), affaldsmængden og oplagringens

varighed.

ETSGRUNDLAG

Forslaget er baseret på EF-traktatens artikel 175, stk. 1, som er retsgrundlaget for

Fællesskabets politik på miljøområdet. Der er derfor tale om en procedure med fælles

beslutningstagning, som fastsat i EF-traktatens artikel 251, efter høring af Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Dette afsnit bygger på udkastet til en rapport om projektet PECOmines (“Inventory, regulation and

environmental impact of toxic mining wastes in pre-Accession Countries”) udarbejdet af PECOmines-

gruppen ved FFC's afdeling for jord og affald i ISPRA: Tamás Hámor,

Legislation of mining waste

management in Central and Eastern European Candidate Countries,

Ispra, marts 2002 (ikke

offentliggjort).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.1.

UBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET

Subsidiaritet

Der findes allerede en omfattende national lovgivning, som traditionelt dækker de

økonomiske og strategiske aspekter ved udvindingsindustrien. I de sidste 30 - 40 år er der

også taget hensyn til miljøaspekterne, idet der er fastsat krav, der tager sigte på at forebygge

uheld og alvorlige miljøkonsekvenser fra håndtering af mineralressourcer. Stødet hertil har

ofte været befolkningens voksende betænkeligheder ved konsekvenserne af uforsvarlig

håndtering af affald fra udvindingsindustrien, navnlig efter en række alvorlige ulykker.

Efter Kommissionens mening er en lovramme, der dækker håndtering af affald fra

udvindingsindustrien, et hensigtsmæssigt værktøj, idet den opstiller minimumskrav til sikring

af stærkt tiltrængte forbedringer af denne industrisektors miljøresultater. Sektoren er en meget

betydelig kilde til affald med deraf følgende miljøproblemer, og den har kun været genstand

for relativt få EU-retsakter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og

energiforsyningssikkerhed.

Udvindingssektorens virksomhedsstruktur varierer mellem de forskellige medlemsstater, fra

store multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder. Derudover er der store

forskelle mellem medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til,

hvilken kontrol der føres med anlæg for affald fra udvindingsindustrien, og kontrollens

omfang og effektivitet.

Et fælles sæt regler på EU-plan kan være med til at skabe lige vilkår i form af et

mindsteniveau for administrativ kontrol og overvågning på dette område. Dette er et vigtigt

aspekt i forbindelse med, at det indre marked udvides til også at omfatte

udvindingsindustrien, idet det hermed sikres, at det indre marked ikke vilkårligt splittes op

efter de nationale grænser.

Endvidere kan de negative miljøkonsekvenser af uforsvarlig håndtering af affald fra

udvindingsindustrien være grænseoverskridende, således som det klart er fremgået af de

nylige uheld i Spanien og Rumænien. I disse tilfælde berørte miljøforureningen af vand og

jord mere end én region eller land, hvilket understreget behovet for systemer, der giver

mulighed for transparent grænseoverskridende samarbejde i nødsituationer.

De fleste af udvindingssektorens virksomheder opererer på multinationalt plan og konkurrerer

på de globale markeder. Dette direktiv kan give nyttig vejledning for tredjelande, der ønsker

at indføre tilsvarende krav for udvindingsindustrien inden for dens eget landområde.

8.2.

Proportionalitet

Dette forslag er udformet som et direktiv, således at medlemsstaterne har rigeligt spillerum til

at vedtage de mest egnede foranstaltninger til opfyldelse af de fastsatte mål. Forslaget

omfatter

enkelte

mere

tekniske

præskriptive

bestemmelser

(f.eks.

affaldshåndteringsplanernes indhold og omfang, tærskelværdier for cyanid og

cyanidforbindelser i tailingsdamme og foranstaltninger til mindskelse af vandforurening), så

der både sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau og en harmoniseret tilgang til kontrol med

affaldshåndtering i hele EU, som fastsat i traktaten

Se navnlig EF-traktatens artikel 2, 6 og 174-176.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget behandler kun de aspekter, der skal reguleres på EU-plan til sikring af, at EF-

traktatens mål opfyldes. De fleste af de foranstaltninger, der skal træffes, skal udformes

nærmere af den pågældende nationale myndighed, under hensyntagen til de lokale forhold.

Særlige undtagelser sikrer, at de fastsatte administrative krav står i rimeligt forhold til den

miljørisiko, der er tale om.

Endvidere er formuleringen af forslaget tilstrækkeligt fleksibel til, at de former for god

praksis og procedure, der anvendes på medlemsstatsniveau, kan fortsætte, uden at de

indebærer yderligere administrative byrder.

VERENSSTEMMELSE MED

ÆLLESSKABETS POLITIK PÅ ANDRE OMRÅDER

Udvindingsindustrien er omfattet af visse fællesskabsregler på området

sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen

i kraft af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om

minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den

boringsrelaterede udvindingsindustri (11. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF)

og Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter

vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over

eller under jorden (12. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Disse direktiver opstiller mindstekrav for sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der arbejder

i udvindingsindustrien over eller under jorden. Nogle af de foranstaltninger, som

virksomhedsledelsen skal træffe for at beskytte arbejdstagerne, er også relevante ud fra et

miljøbeskyttelsessynspunkt. Nærværende forslag er derfor i overensstemmelse med tidligere

lovgivning om sundhed og sikkerhed og går endog videre, eftersom et højere

miljøbeskyttelsesniveau også kan føre til yderligere forbedring af sikkerheden for

arbejdstagerne.

Forslaget vil ikke berøre

energiforsyningssikkerheden

i EU i mærkbar grad, eftersom

forslaget kun indeholder foranstaltninger, som er strengt nødvendige til at opfylde EU's

miljøpolitiske målsætninger. Langt størstedelen af forslagets foranstaltninger er allerede nu

indført som bedste praksis og ofte som lovfæstet krav på nationalt plan.

Dette forslag er i tråd med

industripolitikken,

herunder politikken for de små og mellemstore

virksomheder. Det indeholder således kun de foranstaltninger, der er nødvendige for at

opfylde de opstillede målsætninger. Navnlig betyder udelukkelsen af inert ikke-farligt affald

fra de fleste af direktivets bestemmelser, at direktivet ikke i mærkbar grad vil påvirke

udvindingsindustriens stenbrudssektor. Denne sektor består overalt i EU hovedsagelig af små

og mellemstore virksomheder.

Hvad angår konkurrencedygtighed og

konkurrence,

skabes der med dette forslag lige vilkår i

hele EU, hvilket bidrager til at undgå forvridninger i produktionen af de råmaterialer, der

behøves til fremstillingsformål. Forslaget er derfor i overensstemmelse med Fællesskabets

politik på området konkurrence og det indre marked.

Direktivets minimumskrav vil også kunne bruges ved vurdering af udvindingsprojekters

miljøforligelighed i

tredjelande.

Dette instrument ville f.eks. kunne blive et nyttigt værktøj til

kontrol med, at projekter, der modtager fællesskabsstøtte som led i udviklingsbistanden,

omfatter de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at forebygge eller mindske

EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.

EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

belastning af miljøet i tredjelandene

. Det kan også blive en vigtig rettesnor for europæiske

virksomheder for deres udvindingsaktiviteter i tredjelande, navnlig i udviklingslande, ved at

fremme indførelsen af bedste praksis for aktiviteter, der finder sted uden for EU's område.

10.

ORSLAGETS INDHOLD

Artikel 1

opstiller forslagets formål.

Artikel 2

definerer forslagets anvendelsesområde.

Forslaget omfatter affald, dvs. muldlag, overjord, stenaffald og tailings, som opstår i

forbindelse med landbaseret udvinding/oparbejdning af mineralressourcer, bortset fra affald,

som ikke er specifikt for udvindingsindustrien. Disse andre affaldsformer, f.eks.

husholdningsaffald, olieaffald, brugte batterier og udtjente køretøjer, vil fortsat være omfattet

af de relevante bestemmelser i affaldsrammedirektivet (75/442/EØF), deponeringsdirektivet

(1999/31/EF) eller anden EU-særlovgivning, alt efter formålet med og omfanget af den

pågældende affaldshåndteringsaktivitet.

Anvendelsesområdet beskrives på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med

undtagelsen under affaldsrammedirektivets artikel 2, litra b), nr. ii), så der sikres klarhed i

lovgivningen.

Affald fra udvindingsindustriens offshore-virksomhed er udelukket fra direktivforslaget, fordi

denne drift er af en sådan art, at de tekniske foranstaltninger i direktivforslaget, som er rettet

mod landbaseret mineraludvinding, bliver umulige at føre ud i livet. Dette affald vil fortsat

være omfattet af bestemmelserne i affaldsrammedirektivet.

Direktivforslaget udelukker ikke-forurenet jord og har for inert ikke-farligt affald kun

begrænsede krav, da håndtering af dette affald kun indebærer lav risiko. Dette er i tråd med

den tilsvarende udelukkelse fra deponeringsdirektivets anvendelsesområde. Efter

Kommissionens mening er det på denne måde muligt at finde den rette balance mellem

lovkravene til små og mellemstore virksomheder, som generelt producerer dette affald, og

beskyttelse af miljøet.

Affald fra udvinding og/eller behandling af mineralressourcer, som transporteres uden for det

område, hvor det er produceret (f.eks. materiale fra boring af borehuller, som

underleverandører gives i opdrag af bortskaffe), er også udelukket fra direktivforslaget og

omfattes kun af deponeringsdirektivets bestemmelser. Formålet hermed er at undgå

smuthuller i EU-lovgivningen for affaldshåndteringsoperationer, der ikke gennemføres på

stedet.

Hvad efterforskning angår, foreslår Kommissionen, at den gældende lovgivning lades

uændret, eftersom det kun drejer sig om en lille mængde affald, og for at undgå at pålægge

udvindingsindustrien unødige byrder. Dette betyder i praksis, at bestemmelserne i direktiv

75/442/EØF finder anvendelse, navnlig direktivets artikel 4 og 8.

Kommissionens meddelelse (KOM(2000)424 endelig) om kompendiet af politiske retningslinjer på

specifikke samarbejdsområder eller -sektorer fremfører, i afsnit 2.4 om "udvikling af

mineralressourcer", at bæredygtig udvikling af mineralsektoren bl.a. beror på teknisk/finansiel bistand

til "udarbejdelse af regelrammer for miljøet og overholdelse heraf".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Kommissionens mening har affald fra udvindingsindustrien visse særlige træk og

egenskaber, som gør, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade det være omfattet af

deponeringsdirektivet. Dette er grunden til, at affald, det er omfattet af direktivforslaget, er

undtaget fra kravene i deponeringsdirektivet.

Artikel 3

indeholder definitioner på udtryk i direktivet.

Inert affald er defineret i

artikel 3, nr. 2,

på samme måde som det er defineret i

deponeringsdirektivet.

Definitionen på mineralressource (artikel

3, nr. 3)

indeholder en ikke-udtømmende liste over

mineraler og organiske og uorganiske forbindelser, der anses for at være omfattet af

udvindingsindustriens økonomiske virksomhed.

Definitionen på udvindingsindustri (artikel

3, nr. 4)

er hentet fra en lignende definition i

direktiv 92/91/EØF og 92/104/EØF. I denne sammenhæng har man undgået at anvende

udtryk såsom "mine" og "stenbrud" for at præcisere, at på trods af de retlige forskelle, der

måtte forefindes i medlemsstaterne alt efter, hvilken type mineral der udvindes og/eller

behandles, omfatter dette forslag affald fra alle udvindingssektorer.

Oparbejdning er defineret i

artikel 3, nr. 5,

på en sådan måde, at det fremgår, at udsmeltning

og/eller metallurgiske operationer med anvendelse af termiske processer ikke omfattes af

forslaget. Derimod omfatter definitionen affald fra oparbejdning af mineraler, som oparbejdes

på et andet sted end udvindingsstedet (f.eks. bauxit importeret fra tredjelande, som genererer

rødt slam, når det anvendes til fremstilling af aluminium).

Artikel 4

indfører et generelt krav om sikker håndtering af udvindingsaffald. De

foranstaltninger, der skal træffes, skal baseres på den bedste tilgængelige teknik som defineret

i direktiv 96/61/EF. Disse teknikker beskrives af det europæiske IPPC-kontor i Sevilla,

Spanien og bliver om kort tid offentliggjort i form et BAT-dokument (Best Available

Technique). Med denne metode kan man efter Kommissionens mening sikre det bedste

miljøbeskyttelsesniveau på en måde, der skaber retssikkerhed og ikke indbærer unødige

byrder for industrien.

Artikel 5

indeholder bestemmelser om, at driftsherren skal udarbejde en

affaldshåndteringsplan. Denne bestemmelse vil sammen med artikel 7, stk. 2, litra c), sikre, at

driftsherren giver den kompetente myndighed alle de oplysninger, der behøves til at

forebygge eller minimere miljøbelastningen fra affaldshåndtering.

På grundlag af krydshenvisninger til artikel 11 og 12 og bilag II spiller

affaldshåndteringsplanen og dets indhold en central rolle i forslaget. Efter Kommissionens

mening vil en sådan affaldshåndteringsplan være et uvurderligt værktøj for driftsherren og

gøre det muligt at planlægge affaldshåndteringsløsninger på et tidligt stadium med henblik på

at minimere affaldsproduktionen og affaldets skadelighed og samtidig fremme genanvendelse

og gavnlig genbrug af udvundet materiale.

Artikel 5, stk. 6,

nævner den udtrykkelige mulighed for at forene indholdet af denne

affaldshåndteringsplan med andre tilsvarende instrumenter, der udvikles på grundlag af

relevant national eller fællesskabslovgivning. Dette vil forhindre unødigt dobbeltarbejde for

driftsherrerne og for de kompetente myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6

indeholder, i forbindelse med bilag I, et af forslagets nøgleelementer, nemlig

driftsherrens pligt til at forebygge alvorlige uheld og de heraf følgende negative konsekvenser

for mennesker og miljø. For at undgå overlappende lovgivning vil affaldsanlæg, der er

omfattet af kravene i direktiv 96/82/EF som ændret (Seveso II) ikke være omfattet af

foranstaltningerne i denne artikel. Kommissionens opfattelse er, at den på denne måde vil

indfri det tilsagn, den afgav i forbindelse med vedtagelsen af forslaget til ændring af

Seveso II-direktivet, og sikre, at

alle

affaldsanlæg i udvindingsindustrien, som kan forårsage

alvorlige uheld, underlægges forsvarlig forvaltningspraksis, herunder navnlig jævnlige tilsyn

fra den kompetente myndighed og oplysning af offentligheden.

Den sikkerhedsleder, som driftsherren skal udpege til det daglige tilsyn med planen for

forebyggelse af uheld, kan godt være driftsherren selv. Imidlertid mener Kommissionen, at

man ved at fremhæve behovet for, at en sådan professionel sikkerhedsleder skal være til stede

og have ansvaret for uheldsforebyggelsen, opnår, at der ved den daglige drift lægges større

vægt på sikkerhedsaspekterne.

Denne artikel omfatter kun højrisikoaffaldsanlæg (kategori A), fordi disse anlæg i princippet i

højere grad kan ventes at forårsage alvorlige uheld. Kriterierne i forslagets bilag III vil sikre,

at alle affaldsanlæg, som kan ventes at udgøre en alvorlig trussel mod miljø og sundhed,

klassificeres i kategori A.

I overensstemmelse med bestemmelserne i Århus-konventionen

, som undertegnet af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 7, skal medlemsstaterne i medfør af forslagets

artikel 6, stk. 6,

sikre, at den berørte offentlighed på et tidligt stadium får reel mulighed for at

deltage i udarbejdelse eller revision af eksterne beredskabsplaner.

Ifølge

artikel 7

skal medlemsstaterne sikre, at driftsherrerne har en tilladelse, og det

fastsættes, hvad der skal indgå i selve tilladelsen. Krydsreferencen til artikel 5, 6 og 14 sikrer,

at alle forslagets relevante bestemmelser vedrørende miljøbeskyttelse reelt tages i betragtning

i ansøgningen og senere i selve tilladelsen. På denne måde bliver det pålagt driftsherren at

give den kompetente myndighed alle de oplysninger, der behøves til en passende vurdering af

ansøgningen. Tilladelsens indhold skal sikre, at forslagets bestemmelser håndhæves behørigt.

Ifølge

artikel 8

har offentligheden mulighed for at granske en tilladelse, i overensstemmelse

med Århus-konventionens principper og pligter. Efter Kommissionens mening vil

offentlighedens adgang til denne mulighed bidrage til at gøre processen mere åben og gøre det

lettere for udvindingsindustrien at vinde offentlighedens tillid i deres erhverv. Teksten i denne

artikel er i tråd med Århus-konventionens artikel 6 og åbner mulighed for, at offentligheden

får oplysning om ansøgningen om en tilladelse, og at den berørte offentlighed deltager i

beslutningsprocessen.

Artikel 9

fastsætter sammenholdt med bilag III et klassifikationssystem for affaldsanlæg,

hvor der tages hensyn til de virkninger, som et uheld med udslip af anlæggets affald kan

tænkes at få. Kriterierne for klassificering af anlæggene skal videreudvikles ifølge

udvalgsproceduren, da dette spørgsmål er stærkt teknisk og kræver gennemførelse af løbende

undersøgelser.

De Forenede Nationers konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10

fastsætter en række foranstaltninger vedrørende tilbagefyldning, dvs. deponering

af affald i det tomme brud. Kommissionen støtter denne metode, men mener ikke desto

mindre, at tilbagefyldt affald kræver en vis opmærksomhed for at sikre dets stabilitet,

forhindre vandforurening og give mulighed for passende overvågning.

Artikel 11

opstiller generelle krav og målsætninger med hensyn til opførelse og

vedligeholdelse af affaldsanlæg. Forslaget går ikke i detaljer med, hvilke

konstruktionsmetoder der skal anvendes, da man ikke har fundet dette hensigtsmæssigt i et

direktiv. Efter Kommissionens mening er myndigheden bedst i stand til at vurdere, om

driftsherren følger vejledningen i det pågældende BAT-dokument.

Artikel 12

fastsætter foranstaltninger vedrørende forsvarlig nedlukning og overvågning af

affaldsanlæg. Artiklen opregner de opgaver, som driftsherren skal udføre, og fastlægger den

kompetente myndigheds rolle med hensyn til at føre tilsyn med nedluknings- og

efterbehandlingsprocedure. Hermed sigter Kommissionen mod at sætte en stopper for, at

stedet forlades uden efterbehandling, enten på grund af skruppelløse driftsherrers praksis eller

i tilfælde af, at udvindingsselskabet går fallit, gennem foranstaltninger, der er i tråd med

forureneren betaler-princippet, og som ikke indebærer en unødig byrde for industrien.

Artikel 13

indeholder generelle foranstaltninger, der skal forhindre, at affald, der deponeres i

et affaldsanlæg, får nogen skadevirkninger for miljøet, især vand og/eller jord. Der knyttes en

hensigtsmæssig forbindelse til gældende EU-lovgivning på vandområdet, således at

gentagelse af kravene undgås.

Artiklen indeholder bl.a. en særlig bestemmelse, der vedrører det ømtålelige spørgsmål om

udvindingsindustriens håndtering af cyanid. Der øvre grænse for koncentrationen af frit

cyanid og cyanidforbindelser i tailingsdamme er fastsat til 50 ppm WAD-cyanid (weak acid

dissociable cyanide; cyanid dissocierbart med svag syre), således som det foreslås i

International Cyanide Management Code

, der er udarbejdet i samarbejde med FN's

miljøprogram (UNEP) og International Council on Metals and the Environment (ICME).

Kommissionen har det indtryk, hvilket er blevet bekræftet af brancherepræsentanter

(Euromines), at guldudvindingsanlæggene i EU og de lande, der er kandidater til optagelse i

EU, uden tvivl kan opfylde dette krav. Kommissionen har imidlertid også den opfattelse, at

der bør tilskyndes til teknologisk udvikling på området, således at et cyanidudslips potentielle

negative følger for miljøet bliver reduceret yderligere. Med dette for øje forekommer det helt

realistisk, at der inden for 10 år efter direktivets gennemførelse kan opnås en grænseværdi på

10 ppm WAD-cyanid i to trin (nogle guldudvindingsanlæg ligger allerede i dag på denne

værdi). Medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strengere miljøbeskyttelseskrav end

dem, der er foreskrevet i forslaget.

Artikel 14

kræver, at driftsherren skal stille finansiel sikkerhed, inden

bortskaffelsesvirskomheden påbegyndes. Hensigten hermed er at skaffe dækning for udgifter,

som en tredjepart ville få til genopretning af området, hvis driftsherren skulle gå fallit eller

blot forlade stedet, og sikkerheden kan omfatte ordninger, der bygger på resultaterne af en

soliditetsundersøgelse af virksomheden. Artiklen er omhyggeligt formuleret på en sådan

måde, at virksomhederne ikke pålægges unødige byrder, samtidig med at det vigtige mål

bliver nået.

http://www.cyanidecode.org/.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 14, stk. 5,

præciseres det, at i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet

og i tråd med bestemmelserne om miljøansvar i forbindelse med affaldshåndtering som fastsat

i forslaget til direktiv om miljøansvar, for så vidt angår forebyggelse og genopretning af

miljøskader

, at operatører i udvindingsindustrien skal være dækket af en ansvarsforsikring

for miljøskader eller overhængende fare herfor forårsaget af deres virksomhed. Bilag I til

ovennævnte forslag omfatter "affaldshåndteringsoperationer, herunder indsamling, transport,

nyttiggørelse og bortskaffelse af affald og farligt affald, herunder tilsyn med disse operationer

og efterbehandling af deponeringsanlæg, for hvilke der kræves tilladelse eller registrering i

medfør af Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald

og Rådets direktiv

91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald

. Disse operationer omfatter bl.a. drift af

deponeringsanlæg efter Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af

affald

og drift af forbrændingsanlæg efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald

." Som beskrevet i punkt 5.1 i

denne begrundelse omfatter sådant affald affald fra udvindingsindustrien. Således er

sidstnævnte allerede omfattet af bestemmelserne i forslaget til direktiv om forebyggelse og

genopretning af miljøskader.

artikel 15

fastsættes der en procedure for indbyrdes konsultationer mellem nabostater med

henblik på informationsudveksling og sikring af, at offentligheden bliver behørigt underrettet

om affaldsanlæg, som kan have negative følger for deres miljø.

Artikel 16

indeholder et af forslagets centrale foranstaltninger, nemlig den kompetente

myndigheds pligt til at aflægge kontrolbesøg på alle affaldshåndteringsanlæg. De seneste års

erfaringer fra de alvorlige uheld i Aznalcóllar og Baia Mare har fået Kommissionen til at anse

en handlekraftig håndhævelsesordning for nødvendig, hvis man vil undgå alvorlige negative

virkninger for miljøet.

Artikel 16, stk. 2,

kræver, at driftsherren skal føre registre over opførelsen og udbygningen af

affaldsanlægget og sikre, at de overdrages, hvis anlægget skifter driftsherre. Også her har

Kommissionen den opfattelse, at man med fornuftig praksis kan undgå alvorlige uheld og

begrænse deres følger, eftersom manglende overførsel af oplysninger om anlæg, der måske

har eksisteret i flere årtier, er en vigtig komponent i en dårlig forvaltning.

artikel 17

hedder det, at medlemsstaterne skal tilvejebringe de oplysninger, der behøves til

at vurdere lovgivningens effektivitet og til at vurdere den fremtidige generering af affald fra

udvindingsindustrien. Der er især behov for oplysninger om uheld og næsten-uheld, således at

de kan stilles til rådighed for de berørte medlemsstater.

Artikel 18

kræver, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale

bestemmelser, der vedtages i henhold til direktivet, således at virksomhederne virkelig

afskrækkes fra uhensigtsmæssig adfærd.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om miljøansvar, for så vidt angår

forebyggelse og genopretning af miljøskader (Kommissionens forslag KOM(2002)17 endelig udg. af

23.1.2002).

EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af

24. maj 1996 vedrørende tilpasning af bilag IIA og IIB dertil (EFT L 135 af 6.6.1996, s. 32).

EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved Rådets direktiv 94/31/EF af 27. juni

1994 (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 19

kræver udveksling af information om metoder til opstilling af fortegnelser og

genopretning af lukkede affaldsanlæg, som er årsag til alvorlig miljøforurening. Det vil være

med til at mindske miljøbelastningen fra de ikke ubetydelige "fortidens synder".

Der skal også formidles information om den bedste tilgængelige teknik. Faktisk har

Kommissionen siden 2001 stået for udveksling af information om den bedste tilgængelige

teknik inden for affaldshåndtering i udvindingssektoren mellem medlemsstaterne og de

berørte organisationer, og den har til hensigt at offentliggøre resultaterne heraf i 2004.

Medlemsstaterne bør tage disse oplysninger i betragtning, når de gennemfører direktivet.

Artikel 20

fastsætter, hvilke gennemførelses- og ændringsforanstaltninger Kommissionen

skal træffe med bistand fra det udvalg, der henvises til i

artikel 21.

Udvalget er nedsat ved

direktiv 75/442/EØF og inddrager eksperter, som er udpeget af medlemsstaterne og har den

nødvendige kompetence inden for håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

Bilag I

indeholder en liste over de punkter, der skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af en

plan for forebyggelse af større uheld, og de oplysninger, der skal offentliggøres.

bilag II

anføres de parametre, der skal analyseres i forbindelse med proceduren for

specificering af affaldet.

Bilag III

indeholder kriterierne for, hvilken risikokategori et affaldsanlæg skal placeres i.

11.

11.1.

KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE

HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

(SMV'

)

ONSEKVENSANALYSE

: F

ORSLAGETS

Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning

på området?

Ifølge artikel 2 i affaldsrammedirektivet er "affald fra prospektering, udvinding, behandling

og oplagring af mineralske ressourcer, samt fra stenbrudsdrift" ikke omfattet af direktivets

bestemmelser, hvis det "allerede er undergivet andre bestemmelser". Det hedder videre, at

"med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier affald kan der i særdirektiver

fastsættes specifikke særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i

dette direktiv".

På baggrund af de forskelligartede nationale regler og den grænseoverskridende karakter af

miljøbelastningen fra affald fra udvindingsindustrien er det nødvendigt at fastsætte

mindstekrav på EU-niveau for at forbedre miljø- og sikkerhedsaspekterne ved forvaltningen

af affaldsbortskaffelsesanlæg.

Direktivforslaget anses for at være det bedste middel til atter at få klarhed vedrørende

forvaltning af affald fra udvindingsindustrien og opstille rammerne for initiativer, som nyder

støtte fra både Kommissionen, medlemsstaterne og industrien selv. Det anses for noget

positivt, at der er et fælles regelsæt, som gælder over hele EU, og det underbygger ideen om

EU-lovgivning i stedet for nationale, regionale og lokale bestemmelser af varierende

effektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.2.

Hvad er hovedformålet med direktivforslaget?

Direktivforslaget skal skabe de rammer, inden for hvilke driftsherrer i udvindingsindustrien

og medlemsstaterne kan aftale hensigtsmæssige tiltag. Man har specifikt bestræbt sig på at

holde sig til nogle få bestemmelser i denne sektor, som er kendetegnet både ved anlæg, der

kan være i drift i flere hundrede år, og hastige tekniske forandringer.

Direktivforslagets to tekniske hovedformål er

–

at minimere skadevirkningerne fra forurenet drænvand fra affaldshåndteringsanlæg,

som potentielt kan belaste miljøet i meget lang tid, selv efter at både anlægget og den

tilknyttede mine eller stenbrud er lukket

at undgå eller afbøde virkningerne af uheld og især at sikre tailingsdæmningers og

-dammes stabilitet på lang sigt, eftersom dæmningsbrud kan have miljøskade-

virkninger over et stort område og koste menneskeliv.

–

Direktivforslaget indeholder følgende vigtige administrative procedurer:

–

planlægning, udstedelse af licens til og lukning af affaldshåndteringsanlæg i

forbindelse med udvindingsvirksomheder, idet der er særforanstaltninger for de

anlæg, der kan få grænseoverskridende virkninger

mekanismer for håndtering af større uheld og uventede hændelser

indførelse af mekanismer, som garanterer, at alle driftsherrer i udvindingsindustrien

stiller (og opretholder) tilstrækkelig finansiel sikkerhed til, at en senere fuldstændig

genopretning af det affaldhåndteringsanlæg, de har ansvaret for, kan gennemføres,

uanset deres status og finansielle situation på det tidspunkt, hvor det bliver

nødvendigt.

Hvem berøres af direktivforslaget?

–

11.3.

11.3.1. Hvilke erhvervssektorer?

Alle, eller næsten alle, driftsherrer, der driver miner og stenbrud, og alle driftsherrer i olie- og

gassektoren på land bliver berørt af direktivforslaget. I denne forbindelse forstås der ved

"driftsherrer" alle, der er involveret i brydning, oparbejdning og oplagring af malm og

mineraler. Også den offentlige administration på både nationalt, regionalt og lokalt niveau

berøres, herunder selvstændige og delvis selvstændige regeludstedende myndigheder og andre

kompetente myndigheder.

Virkningernes omfang bliver meget forskelligt alt efter art og mængde af det affald, som

opstår ved den enkelte virksomhed, og afhængigt af, hvilken tilladelsesordning driftsherrerne

driver deres virksomhed under. De aktiviteter, der bliver berørt mindst af direktivforslaget, er

dem, der opfylder alle nedenstående kriterier:

–

der produceres malm eller mineraler, som er helt eller næsten helt inerte, helt uden

brug af vand og kemikalier

brydningen finder sted i åbent brud/grav, og muldlag, overjord og stenaffald

deponeres i det tomme brud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

arbejdet foregår udelukkende over grundvandspejlet, og der er ingen (eller kun ringe)

risiko for oversvømmelse

de er allerede omfattet af godkendelser og regulering vedrørende miljøresultater og

sikkerhed.

I direktivforslaget skelnes der ikke mellem anlæg, der ligger over og under grundvandspejlet

(tredje led ovenfor), men det er klart, at virksomheder, der kun producerer inert affald (første

led ovenfor) og ikke oversvømmes regelmæssigt eller hele tiden, får enklere

affaldshåndteringsplaner og risikovurderinger. De vil igen være lettere at gennemføre og

billigere at udarbejde. Denne vurdering gælder ikke for anlæg, der bortskaffer ikke-inert

affald, som kan forurene grundvandet via perkolatet, uanset om affaldet befinder sig i eller

over et vandførende lag.

De aktiviteter, der må forventes at blive berørt mest, er dem, der blot opfylder ét af

nedenstående kriterier (med mindre de er allerede omfattet af godkendelser og en vis

regulering vedrørende miljøresultater og sikkerhed):

–

11.4.

der produceres malm, mineraler eller affald, som i sig selv er farlige (eller kemisk

reaktive under "normale" forhold)

der produceres malm eller mineraler fra et malmlegeme, der kan give anledning til

sur eller basisk forurening

der benyttes vand til oparbejdning af malm eller mineraler eller til oplagring af

affaldet

der benyttes kemikalier (f.eks. cyanid eller xanthater) til oparbejdningen.

Hvilke foranstaltninger

direktivforslaget?

skal

virksomhederne

træffe

henhold

til

11.4.1. Oversigt

Driftsherrer inden for udvindingsindustrien bliver stillet over for en række opgaver, når

direktivforslaget bliver gennemført. For mange af dem, især dem i de nuværende

medlemsstater, er opgaverne ikke fuldstændig nye, da udvindingsindustrien allerede er

omfattet af et større regelsæt, og de fleste driftsherrer har allerede planer og mekanismer til

håndtering af de spørgsmål, der rejses i direktivforslaget.

I henhold til affaldsrammedirektivet kræves der allerede godkendelse, så direktivforslagets

marginale virkning skulle blive ganske ringe. Mange af forpligtelserne (og de dertil knyttede

omkostninger) kan blive lettere at opfylde, idet der både for driftsherrerne og de kompetente

myndigheder bliver større klarhed. BAT-dokumentet ventes at skabe nogen klarhed, men på

nationalt plan kunne medlemsstaterne hjælpe yderligere til ved at udarbejde og offentliggøre

planskabeloner, politikker og tekniske vejledninger, som driftsherrer og de enkelte

embedsmænd kan holde sig til i stedet for at skulle løse hvert enkelt problem fra grunden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.4.2. Hvornår skal omkostningerne afholdes?

De nye forpligtelser (og ekstraomkostninger), som driftsherrer inden for mineraludvinding

forventes at få, kan samles i følgende tre grupper:

–

engangsomkostninger, der er direkte affødt af, at et bestående eller projekteret anlæg

skal tilpasses til de regler og driftsbetingelser, som direktivforslaget giver anledning

til

årlige ekstraomkostninger i anlæggets driftsfase

årlige ekstraomkostninger i anlæggets efterbehandlingsfase.

–

Forslagets artikel 5-13 vil formentlig afføde nogle engangsomkostninger for mange

driftsherrer, omend nogle ikke berøres direkte af alle artiklerne. Artikel 11 (opførelse og

forvaltning af affaldsanlæg) og 13 (forebyggelse af forurening af vand og jord) er nok dem,

der giver anledning til de største omkostninger. Artikel 5, 6, 12 og 13 vil antagelig pålægge

mange driftsherrer ekstra årlige omkostninger i driftsfasen. Artikel 12 (lukning og

efterbehandling) og (i mindre grad) 13 (forebyggelse af forurening af vand og jord) giver

sikkert de fleste driftsherrer ekstraomkostninger i efterbehandlingsfasen.

Da omkostningerne til at stille finansiel sikkerhed er helt adskilt fra øvrige omkostninger og

ventes at udgøre en betydelig andel af de samlede omkostninger, skal artikel 14 behandles

mere indgående. Det forsøges i artikel 14 at mindske risikoen for, at en driftsherre erklærer

sig fallit, når driftsfasen er afsluttet, således at der ikke midler til rådighed til dækning af

lukning og efterbehandling. Det gøres ved, at det pålægges driftsherrerne at stille separat

finansiel sikkerhed af en sådan størrelse, at alle de nødvendige omkostninger kan dækkes. I

Irland og Canada findes der et system, der ligner det, der etableres i artikel 14. En finansiel

sikkerhed tager normalt form af rede penge, remburs eller bankgaranti, obligationer og/eller

finansiel garantiforsikring. Rede penge er for de fleste selskaber ikke en realistisk mulighed,

og det vil heller ikke være en økonomisk rentabel måde, med mindre det pågældende selskab

har adgang til ekstra kapital. Remburs og bankgaranti reducerer selskabets disponible

overtræk tilsvarende. De mindsker selskabets mulighed for lånoptagelse med samme beløb og

kan forøge selskabets samlede låneomkostninger. Selskaber med en kreditværdighed, der ikke

er mindst "AA", vil sandsynligvis ikke synes, at dette er en praktisk (og heller ikke billig)

løsning. Så er der kun obligationer og tilsvarende sikkerhedsmekanismer tilbage. En sådan

sikkerhed bringes normalt i stand af et specialiseret pengeinstitut, og medmindre selskabets

gæld er af "investment grade", må sikkerheden sandsynligvis sikres yderligere med en form

for pant fra selskabets side. Hvis selskabet har en stabil fortid, kan deres obligationer

modregnes i deres balance (dvs. at omkostningen bliver den samme som dets marginale

kapitalomkostning), især hvis moderselskabet er diversificeret og velkonsolideret. Mindre

robuste og mindre kendte selskaber kan få svært ved at skaffe den fornødne sikkerhed. I

Irland anslås de årlige omkostninger til den nødvendige finansielle sikkerhed til mellem 0,5

og 0,75% af pålydende. I Canada skulle omkostningerne snarere ligge på 1,0%. For en

sikkerhed på 1 mio. EUR udgør 1,0% 10.000 EUR om året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.5.

Hvilke foranstaltninger skal de nationale, regionale og lokale administrationer

træffe i henhold til direktivforslaget?

De nationale administrationer skal oprette (eller tilrette) og derefter opretholde systemer for

regeludstedelse, kontrolbesøg og håndhævelse, så de kan opfylde deres forpligtelser i henhold

til direktivet. I hvilket omfang disse forpligtelser uddelegeres til de regionale og/eller lokale

administrationer, påvirkes i nogle tilfælde af landets geologi, som igen er bestemmende for,

om (og i hvilken grad) mineraludvinding er kommercielt rentabel.

Størsteparten af administrationernes ekstraomkostninger skyldes omkostninger til ekstra

teknisk og administrativt personale. Efter de første 5-10 år skulle de nye regler være kørt ind,

hvorefter omkostningerne skulle falde. Hvor meget ekstra personale der bliver brug for, og

hvilke tekniske kvalifikationer det skal have, kommer til at variere fra land til land, alt efter

hvor mange miner, stenbrud og andre udvindingsanlæg de har, af hvilken type de er, og om

anlæggene er lukket, i drift eller potentielle. Et fempersoners team i den statslige

administration plus et tilsvarende fempersoners team hos den kompetente myndighed må

forventes at koste lidt under 1 mio. EUR om året (udgifter til løn, andre lønbestanddele,

kontorer og andre faciliteter). Der vil muligvis blive behov for yderligere administrativ

kapacitet på regionalt eller lokalt niveau.

11.6.

Hvilke økonomiske virkninger forventes direktivforslaget at få?

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at omkostningsoverslagene nedenfor bygger på, at

deponeringsdirektivet (1999/31/EF) i dag ikke finder anvendelse på affaldshåndteringsanlæg

inden for udvindingsindustrien. På baggrund af de potentielle følger af affaldsrammedirektivet

og deponeringsdirektivet kan man med nogen ret fremføre, at hvis disse to direktiver blev

anvendt i fuldt omfang på affald fra udvindingsindustrien, ville grænseomkostningerne ved at

anvende bestemmelserne i dette forslag være ubetydelige.

Ifølge en vurdering, som Kommissionen har ladet foretage

, ligger nutidsværdien

(NPV) af

de samlede omkostninger lige under 670 mio. EUR, der for de største andeles vedkommende

fordeler sig således: gradueret materiale til byggesektoren (50%), kulbrydning under jorden

(21%), brydning af metalmalm under jorden (12%) og specialler og gips (9%). Disse skøn

dækker såvel de 15 nuværende medlemsstater som de 10 ansøgerlande og bygger på den

antagelse, at mange bestående anlæg bliver nødt til at tillempe deres affaldshåndteringspraksis

i nogen udstrækning.

Financial evaluation of a Proposal for a Directive on waste from the extractive industry, Symonds

Group, November 2002. De ovenfor citerede omkostningsoverslag stammer fra en ajourføring fra april

2003, der bygger på et revideret direktivforslag.

Begrebet nutidsværdi (Net Present Value, NPV) er vidt udbredt blandt økonomer til sammenligning af

forskellige cash flows (dvs. udgifter og indtægter hen over en årrække). Resultatet er et beløb i dag,

som repræsenterer et bestemt cash flow ved en bestemt rentesats. Således tages der højde for

omkostningerne ved at låne og/eller bruge penge og det princip, at en sum penge i dag er mere værd end

en forventet pengesum engang i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurderingen viser, at NPV af omkostningerne til brydning af metaller under jorden i en

perioden på 40 år bliver på ca. 83 mio. EUR. Det tal kan sættes lidt i relief ved at

sammenligne det med en årlig metalproduktion på ca. 2 mio. ton (meget groft taget), dvs. ca.

80 mio. ton på 40 år; således kommer omkostningerne til at svare til ca. 1 EUR pr. ton

produceret metal. Selv om de tal, som vurderingen bygger på, er behæftet med betydelig

usikkerhed, tyder ovennævnte resultat på, at de ekstraomkostninger, som forbrugerne må

betale, eller som væltes over på metalforbrugerne, procentvis er små.

I en undersøgelse fra 2001 af "Costs of improving the management of mining waste"

blev

der lagt en lille stikprøve af miner til grund for et skøn over de totale omkostninger til

affaldshåndtering i metalminer. Omkostningerne blev anslået til lige under 15 EUR pr. ton

udvundet metal for zinkminer og cirka det dobbelt for kobberminer.

Sammenholdes resultaterne af denne undersøgelse med det fornævnte skøn (på 1 EUR pr. ton

udvundet metal for nye affaldshåndteringsforanstaltninger), ser det ud til, at forøgelsen i

omkostningerne til affaldshåndtering som følge af nærværende forslag ligger inden for 5-10%

af de nuværende affaldshåndteringsomkostninger for mange miner.

For gradueret materiale afspejler den store andel af de samlede omkostninger, at der er

forholdsvis mange stenbrud/grusgrave (20.000 i de nuværende 15 medlemsstater og omkring

5.000 i ansøgerlandene, heraf flest små og mellemstore virksomheder). NPV af

omkostningerne i forbindelse med gradueret materiale er blevet anslået til 335 mio. EUR (dvs.

33,5 mio. EUR om året, hvis de fordeles over en stenbruds/grusgravs typiske levetid på

10 år). Til sammenligning ligger sektorens omsætning (i de nuværende 15 medlemsstater

alene) på 35.000 mio. EUR om året svarende til en produktion på ca. 2650 mio. ton

Ekstraomkostningerne kommer således til at svare til ca. 0,1% af omsætningen og ca.

0,01 EUR pr. ton. Ekstraomkostningerne for små og mellemstore stenbrud/grusgrave

forventes at blive på ca. 425 EUR årligt under driften og 625 EUR om året efter lukning.

11.7.

Indeholder direktivforslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes

særlige situation?

Der er ingen undtagelser fra direktivforslagets forpligtelser for SMV'er som sådanne, men de

undtagelser, der findes, kommer i praksis især til at gælde for SMV'er. For det første er ikke-

forurenet jord ikke omfattet af dette forslag. Endvidere gælder der kun begrænsede krav for

inert affald. Størsteparten af de SMV'er, der kunne blive berørt af dette forslag (f.eks.

prydsten og industrimineraler), genererer kun ikke-farligt inert affald og ikke-forurenet jord.

De vil således enten slet ikke være omfattet af direktivforslaget eller kun være omfattet af

begrænsede krav. Desuden gælder artikel 6 (forebyggelse af større uheld og underretning af

befolkningen) kun for anlæg i kategori A. Det samme er tilfældet for artikel 15

(grænseoverskridende virkninger). Selv om nogle miner og stenbrud/grusgrave, der drives af

SMV'er, klassificeres i kategori A, kan man vanskeligt hævde, at en sådan SMV kun skulle

opfylde ringere krav til sikkerheden, end de øvrige virksomheder.

A study on the costs of improving the management of mining waste, Symonds Group, October 2001

(kan

læses

på

http://europa.eu.int/comm/environment/waste/studies/mining/mining_cost.pdf).

Omkostningsantagelserne i denne undersøgelse viser situationen i udvindingsindustrien, inden

deponeringsdirektivet trådte i kraft.

www.uepg.org

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

ØRING AF INTERESSENTERNE

Kommissionens generaldirektorat for miljø har for at sikre bredest mulig høring om forslagets

omfang og indhold afholdt en række møder, workshops og tekniske seminarer, ladet foretage

en række undersøgelser og oprettet et websted

En af undersøgelserne, som konsulentfirmaet Symonds Group afsluttede i oktober 2001,

havde titlen "Costs of Improving the Management of Mining Waste" og omhandlede de

økonomiske følger af at indføre foranstaltninger vedrørende affaldshåndtering. En

undersøgelse af de tekniske aspekter af håndtering af mineaffald ("Management of Mining,

Quarrying and Ore-Processing Waste in The European Union"), foretaget af konsulentfirmaet

BRGM og offentliggjort i april 2002, indeholder en gennemgang af affaldsmængder og

håndteringspraksis i EU. Begge undersøgelser er offentligt tilgængelige på GD ENV's

websted.

Der er ligeledes udarbejdet 3 arbejdsdokumenter som grundlag for ad hoc-drøftelser med alle

interessenter (medlemsstaterne, tiltrædelseslandene, forskellige erhvervssektorer og NGO'er).

Disse arbejdsdokumenter rummer resultaterne af ovennævnte undersøgelser. De er gjort

tilgængelige via webstedet sammen med de skriftlige bemærkninger fra de hørte. Der har

ligeledes været en e-mailadresse, som forskellige organer og andre interesserede har kunnet

indsende bemærkninger til.

Alle de hørtes synspunkter (medlemsstaterne, tiltrædelseslandene, erhvervslivet og NGO'er)

kan sammenfattes således:

12.1.

Medlemsstaterne og kandidatlandene

Der er afholdt 3 møder med repræsentanter for medlemsstaterne og kandidatlandene.

Størsteparten af landene er godt tilfredse med Europa-Kommissionens initiativ til et

direktivforslag, som kan forbedre håndteringen af affald fra udvindingsindustrien. Forslaget

ses også som en lejlighed til at skabe en sammenhængende lovgivning om denne affaldsstrøm

i erindring om, at deponeringsdirektivet ikke er egnet hertil.

De vigtigste forslag og problemer angik følgende:

–

Direktivet bør centreres omkring det mineaffald, der har det største miljøskadelige

potentiale, og f.eks. gå uden om inert ikke-farligt affald og affald fra efterforskning,

så der ikke lægges unødige byrder på håndteringen af det. Det blev også fremført, at

nogle af bestemmelserne var for præskriptive, og at mange spørgsmål hellere skulle

overlades til medlemsstaterne eller dækkes af BAT-dokumentet.

Klassificering af affaldsanlæg er et helt afgørende spørgsmål, da det bestemmer, hvor

direktivets vigtige bestemmelser finder anvendelse. Man går mest ind for en smidig

klassificeringsordning, hvor der i fuldt omfang tages hensyn til driftsbetingelserne,

og som derfor bygger på en risikovurderingsprocedure.

–

http://europa.eu.int/comm/ environment/ waste/ mining.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

De tekniske bilag behøver ikke at være særlig detaljerede, og det anses for mere

hensigtsmæssigt, at sådanne tekniske spørgsmål omfattes af BAT-

referencedokumentet. Med dette for øje foreslås det endvidere, at direktivet henviser

tilstrækkelig præcist til BAT.

Kravet om udarbejdelse af en fortegnelse over forladte mineaffaldsanlæg og den

deraf følgende forpligtelse til genopretning anses for et besværligt arbejde, som ikke

behøver at reguleres på EU-niveau.

Erhvervslivet

–

12.2.

I løbet af 2001 og 2002 er en række erhvervsorganisationer blevet hørt og kommet med

bemærkninger, bl.a.:

IMA (Industrial Minerals Association) – Europe

EAA (European Aluminium Association)

UK Coal

Euromines (European Association of Mining Industries, Metal Ores & Industrial Minerals)

British Aggregates Association

Bundesverband Baustoffe Steine+Erden e.V. (German Building Materials Association)

CBI (Confederation of British Industries)

CEAMIM (Comité de las Empresas Andaluzas de Minería Metálica)

CECSO (European Solid Fuels Association)

CEPMC (Council of European Producers of Materials for Construction)

CERAME-UNIE (Liaison Office of the European Ceramic Industry)

CLC (Cobre Las Cruces S.A.)

FEAD (European Federation of Waste Management and Environmental Services)

OGP (International Association of Oil and Gas Producers)

RNGM (Rio Narcea Gold Mines S.A.)

The BANKS Group (UK opencast coal producers)

The Mining Association of the United Kingdom

UEPG (European Aggregates Association)

WVB (Wirtschaftsvereinigung Bergbau e.V.)

Deres opfattelse kan sammenfattes således:

–

En række organisationer tilslutter sig initiativet om fastsættelse af specifikke EU-

lovrammer for affald fra udvindingsindustrien, mens nogle få stiller sig tvivlende

over for behovet. Der er bekymring over forslagets mulige virkninger for erhvervets

konkurrenceevne og den ekstra administration, det kan medføre. Det anses for

nødvendigt at trække forbindelsen til affaldsrammedirektivet og anden gældende og

kommende relevant EU-lovgivning tydeligere op, og det henstilles, at forslaget ikke

flerdobler eksisterende krav, især med hensyn til procedurer for opnåelse af

tilladelser.

Hvad angår forslagets anvendelsesområde, ønskes det, at udtrykket "affald" defineres

tydeligt under hensyntagen til gængs praksis i udvindingsindustrien. Navnlig

fremhæves det, at sådanne materialer som muldlag, overjord og inert affald ikke bør

omfattes af forslaget eller bør behandles efter, hvilken risiko det kan indebære. Nogle

af de hørte mener endvidere, at bestemmelserne om større uheld bør udgå af forslaget

og kun indgå i Seveso II-direktivet.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Hvad forslagets indhold angår, er det den opfattelse, at forslaget skal være smidigt og

ikke alt for præskriptivt, og at kravene deri bør stå i rimeligt forhold til de

miljøproblemer, der kan tænkes at opstå. De fleste af de hørte går ind for, at en

klassificering af affaldsanlæg på grundlag af en risikovurdering er påkrævet.

Ordningerne for finansiel sikkerhed bør give medlemsstaternes myndigheder

tilstrækkeligt råderum for beslutninger. Det kræves ligeledes, at der overalt i teksten

henvises tilstrækkeligt til BAT-dokumentet.

NGO'er

12.3.

Nedenstående NGO'er har været involveret:

EEB (European Environment Bureau)

Minewatch

WWF (World Wide Fund for Nature)

Deres høringssvar kan resumeres således:

–

Der er tilfredshed med, at Kommissionen har taget initiativ til specifikke lovrammer

for mineaffald. De påpeger, at der er behov for at tilstrækkelig dækkende forslag,

som er tydeligt resultatorienteret og ikke i for høj grad hviler på BAT. Navnlig bør

det i tilstrækkelig grad dække inert affald, som kan have et betydeligt

forureningspotentiale, og andre vigtige aspekter såsom tomme brud og

ansvarsforsikring.

Der ønskes en utvetydig formulering af forslaget, bl.a. en mere eksplicit definition af

"affald" og direkte krydshenvisninger til anden relevant EU-lovgivning. Det anføres,

at udarbejdelsen af fortegnelsen over lukkede affaldsanlæg vil blive mindre

arbejdskrævende, hvis der fokuseres mere på registrerede virkninger af en vis

størrelse, og det foreslås, at klassificeringen af anlæg bør afhænge tydeligt af

miljøhensyn.

Andre

–

12.4.

Der er også indkommet bemærkninger fra følgende:

EFG (European Association of Geologists)

Madrid School of Mines

SHCMOEI (Safety and Health Commission on the Mining and Other Extractive Industries)

Bortset fra SHCMOEI giver de deres støtte til et forslag om håndtering af affald fra

udvindingsindustrien. Den kompetente persons rolle i forebyggelsen af uheld fremhæves. De

øvrige bemærkninger og forslag er stort set dækket af erhvervslivets og NGO'ernes

synspunkter som anført ovenfor.

Der er også indkommet relevant videnskabelig og teknisk rådgivning og information fra

"ERMITE"-projektet (Environmental Regulation of Mine waters In The EU), som er

gennemført med støtte fra femte rammeprogram for forskning (kontrakt

nr. EVK1-CT-2000-078).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003/0107 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om håndtering af affald fra udvindingsindustrien

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens meddelelse

"Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste

mineuheld" opstiller som nøgleforanstaltning bl.a. et tiltag til at regulere håndtering af

affald fra udvindingsindustrien. Tanken er, at denne foranstaltning skal supplere

initiativer i den planlagte ændring af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om

kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

og udarbejdelsen af et

referencedokument om den bedste tilgængelige teknik på området stenaffald og andet

mineaffald i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

I Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2001 understregedes det kraftigt, at der

var behov for et direktiv om affald fra udvindingsindustrien.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om

fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram

opstiller som målsætning

for affald, der ikke kan undgås, at dets farlighed reduceres, og at det bør indebære

mindst mulig risiko, at nyttiggørelse og navnlig genanvendelse bør foretrækkes, at

mængden af affald til bortskaffelse bør minimeres, og at bortskaffelsen bør ske på en

EUT C [ ] af [.............], s. [ ].

Udtalelse fra Europa-Parlamentet af [], Rådets fælles holdning af [] og Europa-Parlamentets beslutning

af [].

K0M(2000) 664 endelig udg.

EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(2)

(3)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betryggende måde, samt at affald til bortskaffelse bør behandles så tæt som muligt ved

stedet for dets opståen, for så vidt dette ikke mindsker affaldsbehandlingsprocessernes

effektivitet. Med hensyn til uheld og katastrofer hedder det i afgørelsen endvidere, at

der som prioriteret tiltag skal udformes foranstaltninger til afværgelse af risikoen for

alvorlige ulykker, navnlig i forbindelse med minedrift, og foranstaltninger rettet mod

mineaffald. Som et andet prioriteret tiltag i afgørelsen opstilles fremme af bæredygtig

forvaltning af udvindingsindustrien med henblik på at nedbringe miljøbelastningen

herfra.

(4)

I overensstemmelse med Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger må der fastlægges

mindstekrav, således at miljø- og sundhedsbelastningen som følge af håndtering af

affald fra udvindingsindustrien, såsom restprodukter (tailings, dvs. det faste materiale,

der bliver tilovers, når malmen er oparbejdet ved hjælp af forskellige teknikker),

stenaffald, overjord (dvs. det materiale, der skal fjernes, for at man kan få adgang til

malmen) og muldlag (dvs. det øverste jordlag), forebygges eller begrænses mest

muligt.

Følgelig bør dette direktiv omfatte håndtering af affald fra landbaseret

udvindingsindustri. Sådanne bestemmelser bør imidlertid afspejle de principper og den

prioritering, der er fastlagt i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald

som i overensstemmelse med dets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, fortsat skal finde

anvendelse på håndtering af affald fra de udvindingsindustrier, der ikke er omfattet af

nærværende direktiv.

For at undgå overlapninger og uforholdsmæssigt vidtgående administrative krav bør

direktivet kun omfatte netop de aktiviteter, der betragtes som vigtigst for opfyldelse af

direktivets mål.

Direktivets bestemmelser gælder derfor ikke for affaldsstrømme, der nok genereres i

forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, men ikke er direkte knyttet til

udvindings- eller oparbejdningsprocessen. Hvis sådant affald deponeres i eller på

jorden, finder bestemmelserne i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om

deponering af affald

anvendelse, eksempelvis hvis affald, der opstår ved et

udvindings- eller oparbejdningsanlæg, transporteres hen til et andet sted til deponering

i eller på jorden.

Bestemmelserne i dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på affald fra offshore

mineraludvinding og -behandling, deponering af ikke-forurenet jord eller affald fra

efterforskning efter mineralressourcer, og der bør kun stilles begrænsede krav til ikke-

farligt inert affald fra mineraludvinding og -oparbejdning som følge af dets lavere

miljøfarlighed.

Endvidere bør direktivet, selv om det omfatter håndtering af affald fra

udvindingsindustrier, som kan være radioaktivt, ikke omfatte de aspekter, der er

specifikke for radioaktivitet.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 96/350/EF

(EFT L 135 af 6.6.1996, s. 32).

EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(10)

For fortsat at respektere de principper og den prioritering, der er fastsat i Rådets

direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret, særlig artikel 3 og 4, bør

medlemsstaterne sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien træffer alle de fornødne

foranstaltninger til at forebygge og i videst muligt omfang begrænse såvel den faktiske

som den potentielle miljø- og sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra

udvindingsindustrien.

Sådanne foranstaltninger bør bygge på princippet om bedste tilgængelige teknik som

defineret i direktiv 96/61/EF, og når der benyttes sådan teknik, er det op til

medlemsstaterne at afgøre, hvorledes der i de enkelte tilfælde kan tages hensyn til

affaldsanlæggets tekniske specifikationer, dets geografiske placering og de lokale

miljøforhold.

Medlemsstaterne bør sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien udarbejder passende

affaldshåndteringsplaner for behandling, nyttiggørelse og deponering af mineaffald.

Disse planer bør udformes på en sådan måde, at de sikrer passende planlægning af

affaldshåndteringen med henblik på minimering af affaldsproduktionen og affaldets

skadevirkninger og fremme af nyttiggørelse af affaldet. Affald fra

udvindingsindustrien bør endvidere karakteriseres ud fra dets sammensætning, så det i

videst muligt omfang kan sikres, at det kun reagerer på forudsigelig måde.

For at begrænse risikoen for uheld og sikre et højt niveau for miljø- og

sundhedsbeskyttelse bør medlemsstaterne sikre, at hver enkelt driftsherre vedtager og

følger en strategi for forebyggelse af større uheld med affald. Som led i de

forebyggende foranstaltninger bør der udarbejdes et sikkerhedsledelsessystem og

beredskabsplaner for uheld og formidles sikkerhedsmæssige oplysninger til de

personer, som påregnes at blive berørt af et større uheld. I tilfælde af et uheld bør

driftsherrerne give de kompetente myndigheder alle de oplysninger, der behøves til at

afbøde de faktiske eller potentielle miljøskader. Disse særlige krav bør ikke finde

anvendelse på de affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der er omfattet af direktiv

96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Som følge af den særlige karakter, som håndtering af affald fra udvindingsindustrien

har, må der indføres særlige ansøgnings- og godkendelsesprocedurer for alle typer

affaldsanlæg, der modtager sådant affald. Procedurerne bør følge de generelle

godkendelseskrav i artikel 9 i direktiv 75/442/EØF.

Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at offentligheden informeres om

indgivelse af ansøgninger om tilladelse til affaldshåndtering, og at de berørte personer

høres, inden der meddeles tilladelse til affaldshåndtering, jf. FN's konvention af

25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger og adgang

til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) som undertegnet

af Det Europæiske Fællesskab.

Det er nødvendigt klart at angive, hvilke krav der gælder for de affaldsanlæg, der

betjener udvindingsindustrien, med hensyn til placering, ledelse, kontrol, lukning samt

forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger mod enhver trussel mod

miljøet såvel på kort som på lang sigt, herunder navnlig foranstaltninger mod

forurening af grundvandet som følge af perkolatnedsivning i jorden.

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(17)

Det er nødvendigt klart at definere de forskellige kategorier af affaldsanlæg, der

anvendes til affald fra udvindingsindustrien, idet der tages hensyn til de påregnede

virkninger af eventuel forurening under driften af disse anlæg eller ved et uheld med

udslip af affald herfra.

Affald, der redeponeres i tomme brud, må også være omfattet af visse krav, således at

grundvand og overfladevand beskyttes, affaldets gøres stabilt, og der sikres passende

overvågning, efter at deponeringen er ophørt.

For at sikre, at anlæg for affald fra udvindingsindustrien bygges og vedligeholdes på

forsvarlig måde, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at

konstruktion, placering og ledelse af sådanne affaldsanlæg forestås af teknisk

kompetente personer. Det er nødvendigt at sikre, at driftsherrer og personale har et

uddannelses- og kundskabsniveau, som giver dem den fornødne kompetence.

Herudover bør de kompetente myndigheder sikre sig, at driftsherrerne træffer

passende foranstaltninger ved bygning og vedligeholdelse af nye affaldsanlæg og ved

udvidelse eller ændring af bestående anlæg, herunder efterbehandling efter lukning af

et affaldsanlæg og/eller ophør af udvindingsvirksomhed.

Det er nødvendigt at definere, hvornår og hvordan anlæg for affald fra

udvindingsindustrien bør lukkes, og fastsætte driftsherrens forpligtelser og ansvar i

tiden efter lukningen.

Medlemsstaterne bør kræve, at driftsherrerne i udvindingsindustrien anvender

overvågning og administrativ kontrol til at forhindre vand- og jordforurening og

identificere mulig miljø- eller sundhedsbelastning fra deres affaldsanlæg. Desuden bør

deponering af affald i ethvert vandområde finde sted i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

, således at vandforureningen

bliver mindst mulig. Endvidere bør koncentrationen af cyanid og cyanidforbindelser i

tailingsdamme hos nogle udvindingsvirksomheder, på grund af disse stoffers skade-

og giftvirkninger, bringes ned på det lavest mulige niveau ved hjælp af den bedste

tilgængelige teknik. For at forhindre sådanne skade- og giftvirkninger bør der

fastsættes passende tærskelværdier for koncentrationen af disse stoffer.

Driftsherren for et anlæg for affald fra udvindingsindustrien bør pålægges at stille

finansiel sikkerhed eller tilsvarende, så det sikres, at alle de forpligtelser, som følger af

tilladelsen, også i forbindelse med lukningen og i perioden efter lukning, opfyldes.

Sikkerheden bør være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved, at en eller flere

behørigt kvalificerede og uafhængige tredjeparter genopretter anlægsområdet. Det er

også nødvendigt, at sikkerhedsstillelsen foreligger, inden deponering på

affaldsanlægget påbegyndes, og at den justeres regelmæssigt. I overensstemmelse med

forureneren betaler-princippet og bestemmelserne i direktiv …/…/EF om miljøansvar

for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader

, er det vigtigt at

præcisere, at driftsherrer i udvindingsindustrien er ansvarlige for miljøskader eller

overhængende fare herfor, som skyldes deres virksomhed.

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

EFT L 327 af 22.2.2000, s. 1. Direktivet er ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af

15.12.2001, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse

og genopretning af miljøskader (Kommissionens forslag KOM(2002)17 endelig udg. af 23.1.2002).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(23)

Ved drift af affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der kan påregnes at få væsentlige

grænseoverskridende virkninger på miljøet på en anden medlemsstats område, bør der

forefindes en fælles procedure til fremme af samråd mellem nabolande. Formålet er at

sikre passende udveksling af oplysninger mellem myndighederne, og at offentligheden

informeres behørigt om anlæg, som kan få negative følger for dens miljø.

Medlemsstaterne skal sørge for, at de kompetente myndigheder indfører en effektiv

ordning for inspektioner eller andre kontrolforanstaltninger rettet mod anlæg for affald

fra udvindingsindustrien. Uden at driftsherrens forpligtelser i henhold til

driftstilladelsen indskrænkes, skal det, inden deponering påbegyndes, ved inspektion

kontrolleres, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Herudover bør

medlemsstaterne sikre, at driftsherrerne og deres efterfølgere fører løbende journaler

for sådanne affaldsanlæg, og at driftsherrerne videregiver oplysninger om anlæggets

tilstand og drift til deres efterfølgere.

Medlemsstaterne bør sende Kommissionen regelmæssige beretninger om

gennemførelsen af dette direktiv, herunder oplysninger om uheld og næsten-uheld. På

grundlag af disse indberetninger aflægger Kommissionen beretning til Europa-

Parlamentet og Rådet.

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af dette direktivs

bestemmelser og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt

forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Kommissionen bør sørge for passende udveksling af videnskabelige og tekniske

oplysninger om, hvordan en opgørelse over nedlukkede anlæg etableres på

medlemsstatsplan, og om udvikling af metoder, der kan hjælpe medlemsstaterne med

at efterkomme artikel 4 i Rådets direktiv 75/442/EØF i forbindelse med genopretning

af nedlukkede affaldsanlæg. Der bør også sikres udveksling af oplysninger i og

mellem medlemsstaterne om den bedste tilgængelige teknik.

Målene for dette direktiv, nemlig bedre håndtering af affald fra udvindingsindustrien,

kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, da

uhensigtsmæssig håndtering af sådant affald kan føre til grænseoverskridende

forurening. Ifølge forureneren betaler-principppet skal der bl.a. tages hensyn til

miljøskader forårsaget af affald fra udvindingsindustrien, og det, at dette princip ikke

anvendes på samme måde i medlemsstaterne, kan betyde, at de økonomiske

beslutningstagere pålægges forskellige finansielle byrder. Indbyrdes afvigelser mellem

medlemsstaternes foranstaltninger til håndtering af affald fra udvindingsindustrien

forringer samtidig muligheden for at nå målet om at sikre et mindsteniveau for sikker

og ansvarlig håndtering af dette affald og maksimere nyttiggørelsen heraf i hele

Fællesskabet. Da det foreslåede tiltag har en sådan skala og sådanne virkninger, at det

bedst kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i

overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går dette direktiv ikke

ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet.

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(29)

Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse

med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere

vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

Der bør gives regler for driften af de affaldsanlæg, der findes på tidspunktet for

gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på, at der inden for en nærmere fastsat

frist træffes de nødvendige foranstaltninger for deres tilpasning til kravene i dette

direktiv -

(30)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Med henblik på vedholdende og konsekvent anvendelse af de principper og den prioritering,

der er fastsat i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald, særlig artikel 3 og 4, opstilles der i

dette direktiv foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, som kan forebygge og i videst

muligt omfang begrænse de skadevirkninger på miljøet, og dermed den sundhedsbelastning,

der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Direktivet omfatter håndtering af affald fra udvindingsindustrien, i det følgende

benævnt "udvindingsaffald", hvorved forstås affald fra brydning, oparbejdning og

oplagring af mineralressourcer samt drift af stenbrud, jf. dog bestemmelserne i stk. 2.

Direktivet omfatter ikke

(a)

affald, der opstår i forbindelse med brydning og oparbejdning af

mineralressourcer, men ikke er knyttet direkte til driften, eksempelvis

madaffald, olieaffald, udtjente køretøjer og brugte batterier og akkumulatorer

affald fra offshore udvinding og behandling af mineralressourcer

deponering af ikke-forurenet jord fra udvinding, behandling og oplagring af

mineralske ressourcer samt fra stenbrudsdrift

affald, der opstår ved et brydnings- eller oparbejdningsanlæg og transporteres

til et andet sted med henblik på deponering i eller på jorden

affald fra efterforskning efter mineralressourcer.

(b)

(c)

(d)

(e)

Deponering af ikke-farligt inert affald er kun omfattet af bestemmelserne i artikel 5,

stk. 1 og 2, artikel 11, stk. 2, litra a)-e), og artikel 13, stk. 1, litra a)-c).

Medmindre andet gælder ifølge anden fællesskabslovgivning er affald, der falder

inden for dette direktivs anvendelsesområde, er ikke omfattet af direktiv 1999/31/EF.

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(1)

(2)

(3)

"affald": det samme som i artikel 1, litra a, i Rådets direktiv 75/442/EØF

"farligt affald": det samme som i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af

12. december 1991 om farligt affald

"inert affald": affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske

forandringer. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde

fysisk eller kemisk reaktivt; det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ

indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det

kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed.

Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets

økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe

overfladevandets og/eller grundvandets kvalitet i fare

"mineralressource" eller "mineral": en naturlig forekomst i jordskorpen af et organisk

eller uorganisk materiale såsom olie, olieskifer, kul, brunkul, metaller, sten, skifer, ler,

grus eller sand, herunder naturgas, men ikke vand

"udvindingsindustrien": alle virksomheder og foretagender, der tager del i udvinding

af mineralressourcer på jordoverfladen eller i undergrunden, herunder udvinding ved

boring, eller oparbejdning af det udvundne materiale

"oparbejdning": behandling af en mineralressource ved hjælp af en eller flere

mekaniske, fysiske eller kemiske processer med henblik på udvinding af mineralet,

herunder neddeling, sortering, separation og udvaskning; fornyet behandling af

tidligere affald er omfattet af definitionen, men ikke termiske processer

"tailings": det faste affald, der bliver tilovers efter oparbejdning af malmen ved

separationsprocesser (f.eks. knusning, formaling, sortering, flotation og andre

fysisk/kemiske teknikker), hvorved de værdifulde mineraler isoleres fra det mindre

værdifulde stenmateriale

"dynge": et anlæg til deponering af fast affald på jordoverfladen

"dæmning": et bygværk, der tilbageholder eller omslutter vand og affald i en dam

"dam": et naturligt eller kunstigt anlæg til deponering af finkornet affald, normalt

tailings, sammen med varierende mængder frit vand, som stammer fra oparbejdning af

mineralressourcer og fra rensning og recirkulering af procesvand

"cyanid dissocierbart med svag syre": cyanider og cyanidforbindelser, der dissocieres

med svag syre ved et nærmere fastlagt pH

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved Rådets direktiv 94/31/EF af 27. juni

1994 (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12)

"perkolat": enhver væske, der siver gennem deponeret affald og ledes ud fra eller

forefindes i et affaldsanlæg, herunder forurenet drænvand, og som kan skade miljøet,

hvis den ikke behandles

"affaldsanlæg": et område, der er udpeget til akkumulering eller deponering af affald,

fast eller flydende, opløst eller opslæmmet, i mere end et år; hertil medregnes

dæmninger og andre bygværker, der skal indeslutte, tilbageholde, omslutte eller på

anden måde afgrænse et sådant anlæg, samt bl.a. dynger og damme, men ikke tomme

brud, hvori der placeres affald efter brydning af mineralet

"større uheld": en hændelse på et anlæg, hvorved sundhed eller miljø bringes i alvorlig

fare, enten umiddelbart eller på længere sigt, på selve anlægsstedet eller uden for

"farligt stof": stoffer, blandinger og præparater som omhandlet i Rådets direktiv

67/548/EØF

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF

"bedste tilgængelige teknik": det samme som i artikel 2, nr. 11, i Rådets direktiv

96/61/EF

"recipientvand": overfladevand som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv 2000/60/EF,

grundvand som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 2000/60/EF, overgangsvande som

defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2000/60/EF og kystvand som defineret i artikel 2,

nr. 7, i direktiv 2000/60/EF

"genopretning": behandling af det landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg, på en

sådan måde, at det bringes tilbage til en tilfredsstillende tilstand i forhold til tilstanden

før arbejdets påbegyndelse med hensyn til bl.a. jordbundskvalitet, dyre- og planteliv,

naturlige levesteder, ferskvandssystemer, landskab og anvendelsesmuligheder

"offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse

med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf

"den berørte offentlighed": den del af offentligheden, der påvirkes eller må formodes

at blive påvirket af, eller som har en interesse i beslutningsprocessen på miljøområdet i

artikel 5 og 6 i dette direktiv; i forbindelse med denne definition anses en sådan

interesse at foreligge for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med

miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav i henhold til den nationale lovgivning

"driftsherre": den fysiske eller juridiske person, der har ansvaret for håndtering af

udvindingsaffald ifølge den nationale lovgivning i den medlemsstat, som affaldet

håndteres i, såvel i driftsfasen som i perioden efter lukning

"affaldsindehaver": producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der

er i besiddelse af affaldet

"kompetent person": en fysisk person, som er i besiddelse af den nødvendige tekniske

viden og erfaring, jf. lovgivningen i den medlemsstat, som personen har sine

aktiviteter i, til at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

(23)

EFT P 196 af 16.8.1967, s. 1.

EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(24)

(25)

"kompetent myndighed": den myndighed, medlemsstaten udpeger som ansvarlig for

opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv

"anlægssted": hele det landområde på et bestemt geografisk sted, som en driftsherre

har administrativ kontrol over.

Artikel 4

Almene krav

Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren for et affaldsanlæg træffer alle

foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og i videst muligt omfang

begrænse miljø- og sundhedsskader som følge af forvaltningen af anlægget, også efter

dets lukning, og for at forebygge større uheld på anlægget og begrænse følgerne heraf

for miljøet og menneskers sundhed.

Foranstaltningerne i stk. 1 skal bl.a. bygge på den bedste tilgængelige teknik, uden at

der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, idet der tages hensyn

til affaldsanlæggets tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale

miljøforhold.

Artikel 5

Affaldshåndteringsplan

Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren udarbejder en affaldshåndteringsplan for

behandling, nyttiggørelse og deponering af udvindingsaffald.

Affaldshåndteringsplanen har følgende formål:

(a)

at forhindre eller begrænse affaldsproduktionen og dens skadevirkninger, især

ved, at der tages hensyn til:

(i)

(ii)

affaldshåndtering både i konstruktionsfasen og ved valget af metode til

mineralbrydning og -oparbejdning

de ændringer, som kan finde sted i affaldet, når dets overfladeareal

forøges og det udsættes for påvirkningerne over jordoverfladen

(iii) redeponering af affaldet i det tomme brud efter udvinding af mineralet,

for så vidt som det er praktisk muligt og miljømæssigt forsvarligt

(iv) genudlægning af muldlaget efter lukning af affaldsanlægget eller, hvis

dette ikke er praktisk muligt, genanvendelse af muldlaget andetsteds

(v)

(b)

anvendelse af mindre

mineralressourcer

farlige

stoffer

ved

oparbejdning

at fremme nyttiggørelse af affald ved genvinding, genanvendelse eller

udnyttelse, hvis det kan gøres miljømæssigt forsvarligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affaldshåndteringsplanen skal mindst indeholde følgende:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

en specificering af affaldet i overensstemmelse med bilag II og et skøn over

den samlede affaldsmængde, der produceres i driftsfasen

en beskrivelse af den aktivitet, hvorved affaldet opstår, og af en eventuel

efterfølgende behandling af affaldet

en beskrivelse af, hvilke miljø- og sundhedsskader deponering af affaldet kan

afstedkomme, og hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes

forslag til kontrol- og overvågningsprocedurer, jf. artikel 11, stk. 2, litra c

forslag til plan for procedurer og overvågning under og efter lukning, jf.

Artikel 12

foranstaltninger til forebyggelse af forurening af vand og jord, jf. artikel 13.

Affaldshåndteringsplanen skal indeholde så mange oplysninger, at den kompetente

myndighed kan vurdere, om driftsherren opfylder direktivets krav.

Affaldshåndteringsplanen revurderes hvert femte år og ændres i tilfælde af væsentlige

ændringer i driften af affaldsanlægget eller det deponerede affald. Alle ændringer

meddeles til den kompetente myndighed.

Planer, der udarbejdes i medfør af anden national lovgivning eller

fællesskabslovgivning, og som indeholder de i stk. 3 krævede oplysninger, kan

benyttes, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger undgås og driftsherren spares for

dobbeltarbejde, forudsat at alle kravene i stk. 1-4 opfyldes.

Artikel 6

Forebyggelse af større uheld og information

Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på affaldsanlæg i kategori A som

defineret i artikel 9, dog ikke affaldsanlæg, der er omfattet af direktiv 96/82/EF.

Uden at anden fællesskabslovgivning tilsidesættes, især Rådets direktiv 92/91/EØF

og Rådets direktiv 92/104/EØF

, sørger medlemsstaterne for, at kilderne til eventuelle

større uheld bliver klarlagt, og at konstruktion, bygning, drift og vedligeholdelse af

affaldsanlægget udføres på en sådan måde, at større uheld forebygges og deres

eventuelle skadevirkninger for sundhed og miljø, herunder grænseoverskridende

virkninger, begrænses.

Hver driftsherre udarbejder med henblik på opfyldelse af kravene i stk. 2 en plan for

forebyggelse af større uheld med affaldet og etablerer til gennemførelse af denne plan

et sikkerhedsledelsessystem, jf. beskrivelsen i bilag I, punkt 1.

EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.

EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som led i denne plan udnævner driftsherren en sikkerhedsansvarlig, der forestår

gennemførelsen af planen for forebyggelse af større uheld og det løbende tilsyn

hermed.

Driftsherren udarbejder en intern beredskabsplan med foranstaltninger, der skal træffes

på anlægget i tilfælde af uheld.

Den kompetente myndighed udarbejder en ekstern beredskabsplan med

foranstaltninger, der skal træffes uden for anlægget i tilfælde af uheld. Driftsherren

udleverer til den kompetente myndighed de oplysninger, som den har brug for for at

udarbejde den nævnte plan.

Beredskabsplanerne i stk. 3 skal tjene følgende formål:

(a)

(b)

(c)

(d)

at bringe større uheld og andre hændelser under kontrol, således at deres

virkninger afbødes, især at skader på sundhed, miljø og ejendom begrænses

at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af sundhed, miljø og ejendom

mod virkningerne af større uheld og andre hændelser

at give offentligheden og andre berørte instanser og myndigheder i området de

relevante oplysninger

at genoprette og rense miljøet efter et større uheld.

Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i tilfælde af et større uheld giver den

kompetente myndighed alle oplysninger, som kan medvirke til yderligere at mindske

følgerne for menneskers sundhed og er nødvendige for en vurdering og minimering af

omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.

Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et

tidligt tidspunkt at tage del i udarbejdelsen eller revurderingen af den eksterne

beredskabsplan, som er omhandlet i stk. 3. Med dette for øje informeres den berørte

offentlighed om alle forslag dertil, og der skal stilles relevante oplysninger til

rådighed, bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningsprocessen og om,

hvilken kompetent myndighed bemærkninger og spørgsmål skal stiles til.

Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får en rimelig frist til at

fremsætte bemærkninger, og at sådanne bemærkninger tages i betragtning ved

udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og om, hvad

der skal gøres i tilfælde af uheld, dvs. mindst de oplysninger, der er opregnet i bilag I,

punkt 2, automatisk udleveres gratis til den berørte offentlighed.

Disse oplysninger revurderes hvert tredje år og ajourføres om nødvendigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7

Ansøgning om tilladelse

I overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 75/442/EØF må intet affaldsanlæg være i

drift, uden at den kompetente myndighed har givet tilladelse dertil. Tilladelsen skal

indeholde de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, og det skal være tydeligt angivet,

hvilken af kategorierne i artikel 9 anlægget tilhører.

Forudsat at alle kravene i denne artikel er opfyldt, kan tilladelser, der er udstedt i

henhold til anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning kombineres til én

enkelt tilladelse, hvis dette betyder, at unødvendig gentagelse af oplysninger undgås

og driftsherren eller den kompetente myndighed spares for dobbeltarbejde.

Ansøgningen om tilladelse skal mindst indeholde følgende:

(a)

(b)

(c)

(d)

driftsherrens identitet

forslag til placering af affaldsanlægget samt eventuelle alternative placeringer

affaldshåndteringsplanen som omhandlet i artikel 5

et dokument, der godtgør, at der er udarbejdet en plan for forebyggelse af

større uheld og et sikkerhedsledelsessystem til gennemførelse heraf i

overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, hvis nævnte bestemmelse finder

anvendelse

passende finansiel sikkerhed, jf. artikel 14.

(e)

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at offentligheden

bliver underrettet om, at der er indgivet ansøgning om tilladelse til affaldshåndtering,

jf. artikel 8, stk. 1, og at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et tidligt

tidspunkt at tage del i proceduren for udstedelse af tilladelse til affaldshåndtering, jf.

artikel 8, stk. 2-6.

Der udstedes kun tilladelse, hvis det af ansøgningen fremgår

(a)

(b)

at driftsherren opfylder alle kravene i dette direktiv

at affaldshåndteringen finder sted i overensstemmelse med den eller de

relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv

75/442/EØF.

Oplysningerne i en tilladelse, der er udstedt ifølge denne artikel, stilles til rådighed for

medlemsstaternes og Fællesskabets kompetente statistiske instanser, såfremt de

behøves til statistiske formål. Rent forretningsmæssige følsomme oplysninger, f.eks.

oplysninger om forretningsforbindelser og omkostningskomponenter, offentliggøres

ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8

Inddragelse af offentligheden

Nedenstående oplysninger gives til offentligheden tidligt i proceduren for udstedelse

af tilladelser og i hvert fald, så snart de med rimelighed kan gives, enten ved offentlig

høring eller på anden hensigtsmæssig måde, f.eks. elektroniske medier, hvis sådanne

er til rådighed:

(a)

(b)

(c)

ansøgningen om tilladelse eller forslaget om ajourføring af en tilladelse i

overensstemmelse med artikel 7

oplysning om, at en beslutning er omfattet af samråd mellem medlemsstaterne i

overensstemmelse med artikel 15, hvis dette er tilfældet

nærmere oplysninger om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for

beslutningen, dem, som der kan indhentes relevante oplysninger fra, og dem,

som bemærkninger og spørgsmål kan stiles til, samt nærmere oplysninger om

tidsfristerne for indsendelse af bemærkninger og spørgsmål

de mulige beslutningers art eller et eventuelt udkast til beslutning

nærmere oplysninger om forslaget om ajourføring af en tilladelse eller af

betingelserne for en tilladelse

omtrentligt hvornår og hvor, eller hvordan, de relevante oplysninger bliver

givet

nærmere oplysninger om, hvordan høring og deltagelse af offentligheden er

tilrettelagt, jf. stk. 5.

(d)

(e)

(f)

(g)

Medlemsstaterne sørger for, at følgende gøres tilgængelige for den berørte

offentlighed inden for en rimelig tidshorisont:

(a)

i overensstemmelse med den nationale lovgivning de vigtigste rapporter og

udtalelser, der var tilgået den eller de kompetente myndigheder på det

tidspunkt, hvor offentligheden blev underrettet som anført i stk. 1

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF

om offentlig adgang til miljøoplysninger

, alle oplysninger ud over de i stk. 1

nævnte, som er relevante for beslutningen i artikel 7, og som først er blevet

tilgængelige efter, at offentligheden er underrettet som anført i stk. 1.

(b)

Den berørte offentlighed har ret til at fremsætte bemærkninger og udtalelser til den

kompetente myndighed, inden den træffer sin beslutning.

Der skal i beslutningen tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der

afholdes ifølge bestemmelserne i denne artikel.

EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nærmere detaljer for offentlighedens deltagelse ifølge denne artikel fastsættes af

medlemsstaterne på en sådan måde, at den berørte offentlighed kan forberede sig og

medvirke effektivt.

Når den kompetente myndighed har truffet sin beslutning, underretter den i

overensstemmelse med de gældende procedurer den berørte offentlighed herom og

stiller følgende oplysninger til rådighed for den berørte offentlighed:

(a)

(b)

beslutningens indhold samt en kopi af tilladelsen

de grunde og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen.

Artikel 9

Klassifikationssystem for affaldsanlæg

Med henblik på dette direktiv klassificerer medlemsstaterne affaldsanlæg, som enten er

dynger eller kunstigt anlagte damme, i en af følgende kategorier afhængigt af deres farlighed:

(1)

(2)

Kategori A: et affaldsanlæg, som vil frembyde en betydelig fare for uheld ved svigt

eller ukorrekt drift

Kategori B: alle affaldsanlæg, der ikke er i kategori A.

Kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i kategori A er anført i bilag III.

Artikel 10

Tomme brud

Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i eventuelle planer om redeponering af affald i et

tomt brud træffer foranstaltninger til

(1)

(2)

(3)

at sikre affaldet stabilitet, jf. artikel 11, stk. 2

at forhindre forurening af overfladevand og grundvand, jf. artikel 13, stk.1 og 2

at overvåge affaldet, jf. artikel 12, stk. 4 og 5.

Artikel 11

Opførelse og forvaltning af affaldsanlæg

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at affaldsanlæg

forvaltes af kompetente personer, og at der er sørget for teknisk udvikling og

personaleuddannelse.

Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren ved opførelse af et nyt

affaldsanlæg eller ved ændring af et bestående affaldsanlæg sørger for følgende:

(a)

at anlægget er hensigtsmæssigt placeret under særlig hensyntagen til

geologiske, hydrogeologiske og geotekniske forhold og således udformet, at

forudsætningerne for forebyggelse af forurening af jord, grundvand og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overfladevand er til stede, og at forurenet vand og perkolat kan opsamles

effektivt, når og hvis det kræves ifølge tilladelsen

(b)

(c)

at anlægget opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at det er

fysisk stabilt, og at jord, overfladevand og grundvand ikke forurenes

at der er taget passende skridt til, at anlægget overvåges og tilses af kompetente

personer, og at der skrides ind, hvis der er tegn på ustabilitet eller forurening af

vand eller jord

at der er taget passende skridt til genopretning af landområdet og lukning af

affaldsanlægget

at der er taget passende skridt til forvaltning af anlægget, når det ikke længere

er i drift.

(d)

(e)

Der føres registre over den overvågning og det tilsyn, der omhandlet i litra c), således

at den fornødne overdragelse af oplysninger er sikret.

Driftsherren giver snarest muligt meddelelse om alle hændelser, der forventes at kunne

påvirke anlægget stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres af

anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter den interne

beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed

om afhjælpende foranstaltninger.

Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.

Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle

omstændigheder mindst en gang om året indberetter driftsherren på grundlag af

aggregerede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder,

således at disse kan fastslå, om godkendelsesbetingelserne overholdes, og øge deres

viden om affaldets adfærd.

Artikel 12

Procedurer ved og efter lukning af affaldsanlæg

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til, at bestemmelserne i stk. 2-5 overholdes.

Et affaldsanlæg må først indlede lukningsproceduren, når mindst én af følgende

betingelser er opfyldt:

(a)

(b)

(c)

de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt

der er givet tilladelse fra den kompetente myndighed, efter anmodning fra

driftsherren

den kompetente myndighed træffer begrundet beslutning herom.

Et affaldsanlæg kan først betragtes som endeligt lukket, når den kompetente

myndighed snarest muligt har udført en afsluttende inspektion på stedet, vurderet alle

driftsherrens beretninger, certificeret, at lokaliteten er genoprettet, og meddelt

driftsherren sin godkendelse af lukningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En sådan godkendelse begrænser på ingen må driftsherrens forpligtelser i henhold til

betingelserne i tilladelsen eller lovgivningen i øvrigt.

Når et affaldsanlæg er endeligt lukket, er driftsherren ansvarlig for vedligeholdelse,

overvågning og kontrol i tidsrummet efter lukningen, så længe den kompetente

myndighed kræver det under hensyntagen til farens art og til, hvor længe den kan være

til stede, medmindre den kompetente myndighed beslutter at overtage disse opgaver

fra driftsherren; denne bestemmelse tilsidesætter ingen national lovgivning eller

fællesskabslovgivning om affaldsindehaveres ansvar.

Hvis den ansvarlige myndighed anser det for nødvendigt, skal driftsherren efter

lukning af et affaldsanlæg bl.a. kontrollere anlæggets fysiske og kemiske stabilitet og

minimere miljøskadevirkninger, særlig for overfladevand og grundvand, ved at sørge

for følgende:

(a)

(b)

at alle anlægsstrukturer overvåges og bevares, og at kontrol- og måleapparatur

konstant er klar til brug

at eventuelle overløbskanaler og aflastningsbygværker holdes rene og ryddede.

Driftsherren giver snarest muligt meddelelse om alle hændelser, der forventes at kunne

påvirke anlægget stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres via

anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter den interne

beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed

om afhjælpende foranstaltninger.

Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.

Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, indberetter

driftsherren på grundlag af aggregerede data samtlige overvågningsresultater til de

kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om godkendelsesbetingelserne

overholdes, og øge deres viden om affaldets adfærd.

Artikel 13

Forebyggelse af forurening af vand og jord

Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren har truffet de fornødne

foranstaltninger til

(a)

(b)

(c)

at evaluere det deponerede affalds potentiale for perkolatproduktion, såvel

under anlæggets drift som efter lukningen, og beregne anlæggets vandbalance

at forebygge perkolatproduktion og, at affaldet forurener overfladevand og

grundvand

at behandle opsamlet forurenet vand og perkolat fra anlægget, så det opnår en

sådan kvalitet, at det kan udledes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den kompetente myndighed på grundlag af en miljørisikovurdering, der navnlig

tager hensyn til Rådets direktiv 76/464/EØF

, Rådets direktiv 80/68/EØF

eller

direktiv 2000/60/EF, finder, at der ikke er behov for opsamling og behandling af

perkolat, eller hvis det er godtgjort, at affaldsanlægget ikke rummer nogen potentiel

fare for jord, grundvand eller overfladevand, kan kravene i stk. 1, litra b) og c), lempes

eller bortfalde i overensstemmelse hermed.

Medlemsstaterne stiller som betingelse for deponering af udvindingsaffald i et

recipientvandområde, uanset om affaldet er fast, flydende eller opslæmmet, at

driftsherren opfylder de relevante krav i direktiv 2000/60/EF.

Hvad angår damme, hvor der er cyanid til stede, sørger driftsherren for, at

koncentrationen af cyanid dissocierbart med svag syre bringes ned til det lavest mulige

niveau med den bedste tilgængelige teknik, og at koncentrationen af cyanid

dissocierbart med svag syre på det sted, hvor tailings ledes ud i dammen fra

oparbejdningsanlægget, i hvert fald ikke er højere end 50 ppm fra den

[gennemførelsesdatoen], 25 ppm fra den [gennemførelsesdatoen + 5 år] og 10 ppm fra

den [gennemførelsesdatoen + 10 år].

Den kompetente myndighed kan kræve, at driftsherren ved hjælp af en

risikovurdering, der tager lokalitetsspecifikke forhold i betragtning, godtgør, at disse

koncentrationsgrænser ikke kan bringes yderligere ned.

Artikel 14

Finansiel sikkerhed og miljøansvar

Inden nogen deponering af affald i eller på jorden påbegyndes, kræver den kompetente

myndighed, at der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende, herunder

erhvervsfinansierede gensidige garantifonde, med det formål:

(a)

(b)

at alle forpligtelser ifølge den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette

direktiv, herunder forskrifter vedrørende tidsrummet efter lukning, opfyldes

at der på ethvert tidspunkt er midler til rådighed til genopretning af det

landområde, som affaldsanlægget indvirker på.

Sikkerheden i stk. 1 beregnes ud fra følgende:

(a)

anlæggets forventede miljøvirkninger med særlig hensyntagen til anlæggets

kategori, affaldets specifikationer og det genoprettede landområdes fremtidige

anvendelse

den forudsætning, at uafhængige og velkvalificerede tredjeparter kan

bedømme og udføre eventuelt påkrævet genopretningsarbejde.

det

(b)

Sikkerhedens størrelse justeres periodisk i takt med omfanget

genopretningsarbejde, som det bliver påkrævet at udføre på affaldsanlægget.

EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23.

EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når den kompetente myndighed godkender lukning ifølge artikel 12, stk. 3, giver den

driftsherren en skriftlig erklæring om, at sikkerhedsstillelsen i stk. 1 frigives.

Bestemmelserne i direktiv .../.../EF

om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og

genopretning af miljøskader gælder på tilsvarende måde for miljøskader som følge af

drift af et anlæg for udvindingsaffald og for overhængende fare herfor i forbindelse

med drift at et sådant anlæg.

Artikel 15

Grænseoverskridende virkninger

Hvis en medlemsstat konstaterer, at driften af et affaldsanlæg i kategori A formentlig

får betydelige skadevirkninger for en anden medlemsstats miljø, eller hvis en

medlemsstat, der forventer at blive udsat for sådanne virkninger, fremsætter

anmodning herom, meddeler den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om

godkendelse i henhold til artikel 7, den anden medlemsstat de oplysninger, der er

forelagt i henhold til samme artikel, samtidig med at den stiller disse til rådighed for

sine egne statsborgere.

Disse oplysninger danner grundlag for eventuelt nødvendige konsultationer som led i

bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om

gensidighed og lige behandling.

Medlemsstaterne sørger som led i deres bilaterale forbindelse for, at der i de i stk. 1

omhandlede tilfælde også gives den berørte offentlighed i den stat, der kan blive udsat

for virkningerne, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret

til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger, som driftsherren har givet de

kompetente myndigheder i medfør af artikel 6, stk. 4, i tilfælde af et uheld på et

affaldsanlæg som omhandlet i stk. 1, straks videregives til den anden medlemsstat med

henblik på en yderligere minimering af følgerne af uheldet for menneskers sundhed og

en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.

Artikel 16

Den kompetente myndigheds kontrol

Inden deponeringen påbegyndes og derefter med regelmæssige mellemrum, som

fastsættes af den berørte medlemsstat, aflægger den kompetente myndighed

kontrolbesøg på affaldsanlæg, der er omfattet af artikel 6, for at sikre sig, at de

opfylder de relevante godkendelsesbetingelser. Et positivt resultat begrænser på ingen

måde driftsherrens ansvar i henhold til godkendelsesbetingelserne.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv …/…/EF af […] om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse

og genopretning af miljøskader (Kommissionens forslag KOM(2002)17 endelig udg. af 23.1.2002,

EFT C 151E af 25.6.2002, s. 132).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kræver, at driftsherren fører registre over al affaldshåndtering, holder

dem ajour og stiller dem til rådighed for den kompetente myndighed for gennemgang,

og sørger for, at de relevante ajourførte oplysninger og registre om anlægget

overdrages i det fornødne omfang, hvis affaldsanlægget skifter driftsherre.

Artikel 17

Indberetningspligt

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en beretning om direktivets

gennemførelse. Beretningen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg,

som udarbejdes af Kommissionen efter proceduren i artikel 21, stk. 2. Beretningen

sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den

dækker.

Kommissionen offentliggør en samlet beretning om gennemførelsen af dette direktiv

senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes beretninger.

En gang om året sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om hændelser,

som driftsherrerne har givet meddelelse om i medfør af artikel 11, stk. 3, og artikel 12,

stk. 6. Kommissionen stiller efter anmodning disse oplysninger til rådighed for

medlemsstaterne.

Artikel 18

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af den nationale lovgivning, der

vedtages på grundlag af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og

have en afskrækkende virkning.

Artikel 19

Udveksling af oplysninger

Bistået af det udvalg, der er omhandlet i artikel 21, sørger Kommissionen for, at der

foregår den nødvendige udveksling af tekniske og videnskabelige oplysninger mellem

medlemsstaterne med henblik på udarbejdelse af metoder til følgende:

(a)

Opstilling af fortegnelser over lukkede affaldsanlæg. Metoderne skal give

mulighed for, at lukkede affaldsanlæg registreres og klassificeres efter deres

sundheds- og miljøbelastning i to grupper: en gruppe, der omfatter de lukkede

affaldsanlæg, der enten allerede har alvorlige miljøskadelige virkninger, eller

som i den nærmeste fremtid kan blive en alvorlig trussel for sundhed, miljø

og/eller ejendom, og en gruppe, der omfatter de affaldsanlæg, der hverken har

væsentlige miljøskadelige virkninger eller i fremtiden kan blive en alvorlig

trussel for sundhed, miljø og/eller ejendom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b)

Genopretning af de lukkede affaldsanlæg, der er klassificeret i førstnævnte

gruppe i fortegnelsen, således at de opfylder kravene i artikel 4 i direktiv

75/442/EØF. Metoderne skal give mulighed for opstilling af de mest

hensigtsmæssige procedurer

for

risikovurdering

afhjælpende

foranstaltninger, når der henses til de meget varierende geologiske og

hydrogeologiske forhold i Europa.

Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om

udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik.

Kommissionen sørger for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de

berørte

organisationer

den

bedste

tilgængelige

teknik,

overvågningsbestemmelserne i forbindelse hermed og udviklingen i begge dele.

Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger.

Artikel 20

Gennemførelses- og ændringsbestemmelser

Inden tre år efter direktivets ikrafttræden vedtager Kommissionen efter proceduren i

artikel 21, stk. 2, bestemmelser til:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

harmonisering og regelmæssig fremsendelse af de oplysninger, der er

omhandlet i artikel 7, stk. 5, og artikel 12, stk. 6

gennemførelse af artikel 13, stk. 4, herunder de tekniske krav vedrørende

definering af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf

tekniske retningslinjer for beregning af den finansielle sikkerhed ifølge

bestemmelserne i artikel 14, stk. 2

tekniske retningslinjer for kontrol ifølge bestemmelserne i artikel 16

færdiggørelse af de tekniske krav til specificering af affald i bilag II

fastlæggelse af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III,

herunder eventuelle tærskelkoncentrationer for farligt affald og farlige stoffer

fastlæggelse af de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og

analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af

direktivet.

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og

tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 21, stk. 2.

Ændringer må kun have til formål at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 21

Udvalg

Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF,

i det følgende benævnt "udvalget".

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.

dennes artikel 8.

Den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre

måneder.

Artikel 22

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne sørger for, at alle affaldsanlæg, som der er udstedt tilladelse til eller som er

sat i drift senest den [gennemførelsesdatoen], opfylder bestemmelserne i dette direktiv senest

fire år efter samme dato; bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, behøver dog først at være opfyldt

seks år efter nævnte dato.

Artikel 23

Gennemførelse i national ret

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for

at efterkomme dette direktiv senest den [18 måneder efter dets ikrafttræden]. De

underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette

direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere

regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som

de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 24

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Artikel 25

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ........., den

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Plan for forebyggelse af større uheld og

oplysninger, der skal meddeles til den berørte offentlighed

Plan for forebyggelse af større uheld

Driftsherrens plan for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystem skal stå mål

med risikoen for et større uheld på affaldsanlægget. Ved deres gennemførelse skal der tages

hensyn til nedenstående principper:

(1)

(2)

Planen for forebyggelse af større uheld skal omfatte driftsherrens generelle mål og

principper for foranstaltninger med hensyn til kontrol med risikoen for større uheld.

Sikkerhedsledelsessystemet skal omfatte den del af det generelle ledelsessystem, der

omfatter organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til

fastlæggelse og gennemførelse af planen for forebyggelse af større uheld.

Der tages i sikkerhedsledelsessystemet højde for følgende punkter:

(a)

Organisation og personale; roller og ansvar for det personale, der skal

forebygge større uheld på alle niveauer i organisationen. Fastlæggelse af dette

personales uddannelsesbehov og gennemførelse af den nødvendige uddannelse.

Inddragelse af medarbejdere og eventuelt underleverandører.

Identifikation og vurdering af større farer; vedtagelse og gennemførelse af

procedurer til systematisk identifikation af større farer i forbindelse med

normal og unormal drift og vurdering af deres sandsynlighed og alvor.

Driftskontrol - vedtagelse og gennemførelse af procedurer og instruktioner for

sikker drift (herunder vedligeholdelse af anlæggene), processer, udstyr samt

sikkerhed under midlertidige driftsstop.

Kontrol/styring af ændringer - vedtagelse og gennemførelse af procedurer til

planlægning af ændringer i eksisterende affaldsanlæg eller til udformning af

nye affaldsanlæg.

Beredskabsplanlægning - vedtagelse og gennemførelse af procedurer til

identifikation af forudselige nødsituationer gennem systematisk analyse samt

forberedelse, af prøvning og revision af beredskabsplaner for at kunne imødegå

sådanne nødsituationer.

Overvågning af planen for forebyggelse af større uheld; vedtagelse og

gennemførelse af procedurer for løbende evaluering af overensstemmelse med

de målsætninger, der er opstillet i driftsherrens plan for forebyggelse af større

uheld og sikkerhedsledelsessystem, og indførelse af rutiner for undersøgelse og

korrigerende indsats i tilfælde af manglende overensstemmelse. Procedurerne

skal omfatte driftsherrens ordning for rapportering af større uheld eller næsten-

uheld (near miss), navnlig hvor der er tale om et svigt i

beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning heraf på

grundlag af erfaringer, der er opnået.

(3)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(g)

Kontrol og analyse - vedtagelse og gennemførelse af procedurer til

regelmæssig og systematisk evaluering af planen for forebyggelse af større

uheld og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed. En

dokumenteret analyse af resultaterne af den eksisterende plan, af

sikkerhedsledelsessystemet og dens ajourføring foretaget af virksomhedens

øverste ledelse.

(1)

(2)

(3)

Oplysninger, der skal meddeles til den berørte offentlighed

Driftsherrens navn og affaldsanlæggets adresse.

Angivelse af stillingen på den person, der giver oplysningerne.

Bekræftelse af, at affaldsanlægget er underlagt forskrifter og/eller administrative

bestemmelser til dette direktivs gennemførelse, og at de i artikel 6, stk. 2, omhandlede

oplysninger er forelagt den kompetente myndighed.

En tydelig og alment forståelig redegørelse for de aktiviteter, der foregår på anlægget.

De almindelige betegnelser eller fællesbetegnelserne eller den generelle

fareklassifikation for de stoffer og præparater, der er til stede på affaldsanlægget, samt

affald, der kan forårsage et større uheld, med angivelse af deres vigtigste

fareegenskaber.

Generelle oplysninger om arten af risikoen for større uheld, herunder deres mulige

følger for den omkringboende befolkning og miljøet.

Fyldestgørende oplysninger om, hvordan den omkringboende befolkning vil blive

advaret og holdt underrettet i tilfælde af et større uheld.

Fyldestgørende oplysninger om, hvilke forholdsregler den berørte befolkning bør

træffe, og hvordan den bør forholde sig i tilfælde af et større uheld.

Bekræftelse af, at driftsherren er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger på

virksomheden, herunder til at tage kontakt med beredskabstjenesterne, for at sætte ind

i tilfælde af større uheld og mindske følgerne heraf mest muligt.

En henvisning til den eksterne beredskabsplan, der er opstillet til imødegåelse af

eventuelle virkninger af uheldet uden for anlægget. Den berørte befolkning bør i

forbindelse hermed opfordres til at efterkomme beredskabstjenesternes instrukser og

anmodninger i tilfælde af et uheld.

Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger, med forbehold af de

fortrolighedskrav, der er fastsat i den nationale lovgivning.

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Specificering af affald

Det affald, der deponeres på et anlæg, skal specificeres på en sådan måde, at konstruktionens

fysiske og kemiske stabilitet sikres på langt sigt, og at større uheld undgås. Specificeringen af

affaldet skal afhængigt af anlæggets kategori omfatte følgende:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

en beskrivelse af det deponerede affalds forventede fysiske, kemiske og

strålingsmæssige egenskaber

klassificeringen af affaldet i henhold til Kommissionens beslutning nr. 2000/532/EF

især med hensyn til dets farlighedsegenskaber

en beskrivelse af de kemiske stoffer, der agtes benyttet til oparbejdningen af

mineralressourcen, og deres stabilitet

en beskrivelse af deponeringsmetoden

det påtænkte transportsystem.

EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

Kriterier for klassificering af affaldsanlæg

Et affaldsanlæg tilhører kategori A, hvis:

– det ikke med stor sikkerhed kan udelukkes, at der i tilfælde af brud eller svigt kan gå

menneskeliv tabt, når der tages hensyn til sådanne faktorer som anlæggets størrelse,

placering og miljøbelastning

– det rummer affald, der er klassificeret som farligt i henhold til direktiv 91/689/EØF, i en

bestemt mængde

– det rummer stoffer eller præparater, der er klassificeret som farlige i henhold til direktiv

67/548/EØF eller direktiv 1999/45/EF, i en bestemt mængde.