PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0399
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 9.7.2003

KOM (2003) 399 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Et nyt partnerskab med Sydøstasien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Resumé ......................................................................................................................................3

Bilag

Indledning .....................................................................................................................5

Et solidt grundlag for tættere forbindelser....................................................................6

Stærke økonomiske interesser ......................................................................................6

Udvidelse af samarbejdsdagsordenen med Sydøstasien.............................................10

Fællestræk og fælles værdier i de to regioner.............................................................12

Strategiske prioriteter og tilknyttede indsatsområder .................................................12

Støtte regional stabilitet og bekæmpelse af terrorisme...............................................13

Fremme menneskerettigheder, demokratiske principper og god

regeringsførelse...........................................................................................................15

Integrere retlige og indre anliggender på alle områder...............................................17

Skabe fornyet dynamik i de regionale handels- og investeringsforbindelser .............18

Fortsat støtte til udvikling af mindre velstillede lande ...............................................19

Intensivering af dialogen og samarbejdet inden for specifikke sektorer ....................21

Passende institutionelle rammer og ressourcer...........................................................24

Regionale versus bilaterale institutionelle rammer.....................................................24

Optimal udnyttelse af de institutionelle rammer og tilgængelige ressourcer .............25

Lancering af en ny synlighedsstrategi for et styrket samarbejde................................27

Konklusion..................................................................................................................28

....................................................................................................................................30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ESUMÉ

Denne meddelelse har til formål at give EU's forbindelser med ASEAN og landene i

Sydøstasien nyt liv. Behovet for at udvikle disse forbindelser yderligere blev

understreget i Kommissionens meddelelse fra september 2001 om "Europa og Asien:

strategiske rammer for styrkede partnerskaber", der siden er blevet godkendt af Rådet

og Parlamentet.

Der er flere årsager til denne styrkelse af forbindelserne. Der findes et solidt grundlag

for et øget samarbejde, fordi de europæiske lande og de sydøstasiatiske lande har

mange fælles træk og værdier og deler vigtige politiske og økonomiske interesser.

Disse omfatter dyb respekt for kulturel, religiøs og sproglig forskelligartethed og et

ønske om at sikre regional integration. Der er ligeledes en voksende erkendelse af, at

mange problemer – såsom terrorisme, miljøødelæggelse, sygdomme og organiseret

kriminalitet – er af global art og kun kan løses effektivt gennem internationalt

samarbejde. Et af de økonomiske incitamenter til at etablere et tættere samarbejde er,

at Sydøstasien forventes at blive et af de mest dynamiske vækstområder i

verdensøkonomien.

I denne meddelelse påvises følgende seks strategiske prioriteter, ligesom de

foranstaltninger, der kan styrke EU's forbindelser til ASEAN og landene i

Sydøstasien, skitseres:

a) Støtte regional stabilitet og bekæmpe terrorisme:

Et stærkt ASEAN er

sandsynligvis den bedste garanti for sikkerhed og stabilitet i regionen. EU kan bidrage

hertil ved at bruge ASEAN og ASEM som rammer om den politiske dialog og ved at

stille ekspertise inden for regional integration til rådighed, hvis det bliver bedt herom.

EU står allerede parat til fortsat at støtte foranstaltninger inden for

konfliktforebyggelse og -løsning. Med hensyn til terrorisme er EU parat til at bistå

landene med at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af international terrorisme,

uden at det går ud over de pågældende landes respekt for de grundlæggende

menneskerettighedsprincipper og en fredelig politisk opposition.

b) Menneskerettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse

bør

fremmes i alle aspekter af EU's politiske dialog og udviklingssamarbejde gennem en

opbygning af konstruktive partnerskaber med ASEAN og de nationale regeringer, der

bygger på dialog, tilskyndelse og effektiv støtte. Nye bilaterale aftaler med landene i

regionen bør alle indeholde klausulen om, at menneskerettigheder er et "væsentligt

element", mens EU og navnlig landene i regionen kan beslutte at indlede specifikke

bilaterale dialoger om menneskerettigheder.

c) Integrere retlige og indre anliggende på alle områder:

Som et led i

bestræbelserne på at gøre EU til et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed er

det vigtigt, at denne dimension indarbejdes i vore eksterne forbindelser. Spørgsmål

omkring migration, menneskesmugling, hvidvask af penge, piratvirksomhed,

organiseret kriminalitet og narkotika må systematisk indarbejdes i vore regionale og

bilaterale dialoger med Sydøstasien.

d) Skabe fornyet dynamik i de regionale handels- og investeringsforbindelser:

EU og ASEAN har en stor interesse i at styrke deres økonomiske bånd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en handlingsplan for handel,

Trans-Regional EU-ASEAN

Trade Initiative (TREATI),

for at udvide handels- og investeringsstrømmene og

etablere effektive rammer for dialog og lovgivningsmæssigt samarbejde om fremme

af handel, markedsadgang og investeringsspørgsmål mellem de to regioner. TREATI

vil dermed muliggøre seriøse overvejelser om indgåelse af en frihandelsaftale, når den

nuværende runde af multilaterale handelsforhandlinger har givet et positivt resultat.

En sådan aftale vil være baseret på "WTO-plus"-princippet, den vil indebære

tilstrækkelige fremskridt med hensyn til lovgivningsmæssig konvergens og vil

medføre gensidige fordele.

e) Fortsat støtte til mindre velstillede lande:

Nedbringelse af fattigdommen vil

fortsat være en vigtig udviklingsmæssig prioritet for EU, og vi vil fortsat bidrage til

en styrkelse af den sociale infrastruktur i de fattigste lande i regionen, navnlig på

områderne sundhed og uddannelse. Af andre prioriterede områder for samarbejde kan

bl.a. nævnes god regeringsførelse, menneskerettigheder, miljø og skovbrug,

handelsrelateret faglig bistand og bekæmpelse af terrorisme.

f) Intensivering af dialogen og samarbejdet på bestemte politiske områder

vil

være en vigtig måde, hvorpå EU's forbindelser med Sydøstasien kan gives nyt liv.

Disse

sektorspecifikke

områder

omfatter

økonomiske

spørgsmål

handelsspørgsmål, retlige og indre anliggende, videnskab og teknologi, højere

uddannelse og kultur, transport, energi, miljø og informationssamfundet.

Ved at søge at intensivere sine forbindelser med Sydøstasien på denne måde vil EU

tilbyde landene i regionen

nye bilaterale aftaler

samtidig med, at den forsøger at

optimere nytteværdien af de eksisterende institutionelle rammer, såvel de bilaterale

som de multilaterale. EU vil ligeledes søge at udnytte de tilgængelige ressourcer bedst

muligt, såsom det nyligt etablerede netværk af Kommissionens delegationer i

Sydøstasien.

Endelig er det vigtigt, at den uddybning af EU's samarbejde med Sydøstasien, der er

genstand for denne meddelelse, er synlig ikke blot i regeringskredse, men også for et

bredere publikum inden for handel, den akademiske verden, medierne og i sidste ende

den brede befolkning som helhed. I dette dokument foreslås det, at der lanceres

en ny

synlighedsstrategi,

idet

både

hovedkvarterernes,

delegationernes

medlemsstaternes ressourcer anvendes til at sprede en række nøglebudskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

I mange århundreder bestod de europæiske og de sydøsteuropæiske landes fælles historie kun

af opdagelsesrejsende, missionærer, handlende og nogle få farverige diplomatiske missioner.

Derefter fulgte den vanskelige kolonitid og koldkrigstiden, og en del af denne arv består

fortsat. Efter 30 års officielle forbindelser mellem Europa og ASEAN er det gensidige

kendskab blevet bedre, men det har endnu ikke haft held til at realisere det store potentiale,

der ligger i dette samarbejde. I dag er det den generelle opfattelse i både Europa og

Sydøstasien, at den kohærens, de virkninger og den politiske synlighed, der kendetegner vore

forbindelser, endnu ikke står mål med ambitionerne for det partnerskab, der blev etableret for

længe siden.

I forbindelse med den hurtigt fremadskridende globalisering kræver mange konkrete

strategiske, politiske og økonomiske fakta nu, at vore forbindelser med Sydøstasien

styrkes.

Boks 1: Udvalgte facts om Sydøstasien

Befolkning:

532

mio.

(8,5 % af verdens befolkning)

BNP:

1 117

mia. USD

BNP pr. capita

1 217

EUR

(gennemsnit)

Indkomstområde pr. capita:

Cambodja: 270 USD, Thailand: 1 970 USD, Singapore: 24 740 USD

Økonomisk vækst i ASEAN:

2000:

5,5

%, 2001:

2,8

%, 2002:

4,5 %

Antal mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen (national):

160

mio. (ud af 485 mio.*)

ASEAN tegner sig for

5,1

% af verdenshandlen

ASEAN’s andel af EU's eksport og import:

4,3

6,4

EU's eksport til ASEAN som procentdel af verdens eksport:

* (Ingen data tilgængelige for Myanmar)

Kilde: Verdensbanken, World Development Report 2003; ASEAN sekretariatet

Sydøstasien defineres som sammenslutningen af sydøstasiatiske lande (ASEAN) som en regional gruppe, hvis

10 medlemslande er: Brunei Darussalam, Myanmar, Cambodia, Indonesien, Den Demokratiske Folkerepublik

Lao, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand, Vietnam samt Østtimor, der endnu ikke er medlem af

ASEAN.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionen foreslog i sin meddelelse fra september 2001 om "Europa og Asien:

strategiske rammer for styrkede partnerskaber" seks centrale målsætninger

som

medlemsstaterne

og Europa-Parlamentet

senere har godkendt. Asien-strategien fastsætter

prioriteter og indsatsområder for forbindelserne mellem EU og Asien generelt, men opfordrer

ligeledes til, at der udvikles strategier for hver enkelt af Asiens subregioner og nøglepartnere.

Asien-strategien har allerede erkendt, at:

Forbindelsen mellem EU og ASEAN har lige siden 1970'erne været en konstant faktor i vore

partnerskaber med Asien

. Den seneste tids begivenheder i regionen har gjort det endnu mere

vigtigt at styrke vort samarbejde på alle områder - politisk, økonomisk og samfundsmæssigt.

Der vil blive lagt særlig vægt på at fremme den gensidige forståelse og at udvikle altomfattende

partnerskaber samt på behovet for en yderligere styrkelse af forbindelserne med de vigtigste ASEAN-

partnere" .

I forbindelse med de seks bredere målsætninger for vore forbindelser med Asien foreslås det i

denne meddelelse, at EU's forbindelser med ASEAN og landene i Sydøstasien gives nyt liv.

Der gøres rede for, hvorfor dette er nødvendigt. Der foreslås ligeledes en række generelle

målsætninger, en ny politisk dagsorden inden for specifikke sektorer, ligesom man

beskæftiger sig med de institutionelle og ressourcemæssige spørgsmål i forbindelse med

gennemførelsen.

T SOLIDT GRUNDLAG FOR TÆTTERE FORBINDELSER

I dag har EU større fælles interesser – økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige – med

Sydøstasien end nogensinde før. De værdier og karakteristika, der er fælles for de to regioner,

udgør et godt grundlag for at bringe forbindelserne op på et niveau, der svarer til disse

interesser.

Stærke økonomiske interesser

En omfattende nyere undersøgelse af den langsigtede udvikling i den internationale handel

har forudsagt, at tyngdepunktet i verdensøkonomien i 2050 vil være flyttet til Asien-

Stillehavsregionen, og ASEAN vil være verdens største eksportør.

Til trods for de

langsigtede forudsigelsers usikkerhed kan der næppe herske tvivl om, at Sydøstasien gradvist

vil blive et af de mest dynamiske vækstlokomotiver i verdensøkonomien. ASEAN er med sine

voksende eksportbaserede økonomier og hastigt voksende hjemmemarked med 530 mio.

KOM (2001) 469 af 4. september 2001; "Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber"

("Asien-strategi"), hvis mål er:

- at bidrage til fred og sikkerhed i regionen og globalt gennem en udbygning af vort engagement i regionen

- at opnå en yderligere styrkelse af vore gensidige handels- og investeringsstrømme

- at fremme udviklingen i de mindre velstillede lande i regionen ved at takle de dybereliggende årsager til

fattigdom

- at bidrage til udbredelsen af demokrati, god regeringsførelse og retsstatslige principper

- at opbygge altomfattende partnerskaber og alliancer med de asiatiske lande i passende internationale fora, at

bistå disse lande med at tage såvel de udfordringer som de muligheder op, som globaliseringen frembyder, og at

styrke vor fælles indsats omkring de globale miljø- og sikkerhedsspørgsmål

- at hjælpe med til at styrke forståelsen for Europa i Asien (og omvendt)

Rådets beslutning af 20. december 2001.

Europa-Parlamentets beslutning af 5. september 2002, A5-0270/2002.

KOM(2001) 469 (Asien-strategien), s. 21.

‘Le Commerce Mondial au XXI Siecle’, Institut Francais des Relations Internationales (IFRI), 2002. Antager at

de aktuelle tendenser vil fortsætte uden nogen større politiske indgreb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mennesker, en region af stor økonomisk betydning. Den udvidede europæiske union er med

næsten 500 mio. indbyggere det største indre marked i verden, og den tegner sig for 27 % af

verdens samlede BNP.

Som et resultat heraf har de to regioner meget stærke fælles

økonomiske interesser, der antager en række forskellige former.

Handel

– I 2002 udgjorde handlen mellem EU og ASEAN 5,1 % af den samlede

verdenshandel. EU er i øjeblikket ASEAN's tredjestørste handelspartner og tegner sig for

14 % af ASEAN's handel. 16 % af ASEAN's eksport går til EU, hvilket gør det til ASEAN's

næststørste eksportmarked efter USA. Efter udvidelsen af EU vil ASEAN være EU's

tredjestørste handelspartner lige foran Kina.

Handelsstrømme mellem EU og ASEAN, 2002

Kilde:

ASEAN’s vigtigste importpartnere 2002

Japan

18%

Resten

af verden

49%

USA

14%

Resten af

verden

50%

EU’s vigtigste importpartnere 2002

USA

18%

Kandidat-

landene

15%

EFTA

11%

Kina

12%

ASEAN

Eurostat

ASEAN’s vigtigste eksportpartnere, 2002

EU’s vigtigste eksportpartnere 2002

USA

19%

Resten af

verden

45%

Kina

Japan

14%

USA

24%

16%

Resten af

verden

45%

ASEAN

EFTA

10%

Kandidat-

landene

17%

Til trods for at den europæiske økonomi, navnlig dens banksektor, blev ramt af chokbølgerne

fra den asiatiske, finansielle krise, holdt Europa sit marked åbent og tillod landene i

Sydøstasien at "eksportere sig ud af krisen". Som det fremgår af nedenstående tabel

resulterede dette i, at EU's handelsunderskud med regionen steg voldsomt til op mod 20-30

mia. EUR efter 1997.

Alle Eurostat-kilder, medmindre andet er angivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s HANDEL MED SYDØSTASIEN

80.000

mio. EUR

60.000

40.000

20.000

EU eksport til SØ asiatiske lande

EU import fra SØ asiatiske lande

EU balance

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

(20.000)

Kilde:

(40.000)

Eurostat

De fleste af Europas vigtigste økonomiske partnere og konkurrenter indgår nu økonomiske

partnerskaber og alliancer med regionen og/eller dens enkelte medlemmer, hvilket vil kunne

ramme EU's interesser i regionen.

Derfor må også EU spille sin rolle i denne intense

sammenfletning af de økonomiske bånd med Sydøstasien. Dens strategi bør være både

"offensiv", idet man forsøger at forbedre EU's stilling på dette vigtige marked, og "defensiv",

idet dens eksisterende økonomiske interesser i regionen beskyttes.

Investering

– Sydøstasiens aktuelle økonomiske styrke og dets potentiale på lang sigt gør det

fortsat til en attraktiv region for EU's økonomiske operatører at foretage investeringer i. Som

det fremgår af nedenstående tabel, er EU en vigtig investor i ASEAN.

F.eks. frihandelsaftalen mellem ASEAN og Kina fra 2010, frihandelsaftalen mellem USA og Singapore 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vigtigste kilder til udenlandske direkte investeringer (FDI) i ASEAN, 1999-2001

Mia. USD

1999

USA

2000

Japan

2001

Andre

Kilde: Asean sekretariatet

EU's andel af de samlede udenlandske direkte investeringer i ASEAN er imidlertid faldet

stødt fra 3,3 % i 1998 til 2,6 % i 1999, 1,6 % i 2000 og 1,8 % i 2001. Dette afspejler det

faktum, at andre markeder er blevet mere attraktive for EU's investeringer. Selv om landene i

regionen er bekymrede over deres faldende andel af de udenlandske direkte investeringer i

Asien

, da investeringerne i Kina stiger, bør Kinas voksende betydning ses som en mulighed

frem for en trussel. På den ene side er der en grænse for, hvor meget Kina kan øge sin

markedsandel udtrykt i udenlandske direkte investeringer og eksport; på den anden side kan

Kinas styrke fungere som en katalysator, der kan fremskynde reformhastigheden i

Sydøstasien og skabe en ny arbejdsfordeling i Sydøstasien, som ASEAN-landene kan drage

fordel af. Mange af landene i Sydøstasien har allerede reageret stadig kraftigere på Kinas

vækst og kan igen fremvise imponerende tal for væksten. Sydøstasiens tiltrækningskraft som

et mål for investeringer vil sandsynligvis vokse i fremtiden.

Fra 35,1 % i 1995 til 18,3 % i 2000 eller justeret uden Indonesien fra 28,8 % til 24,4 %. Tallene for Indonesien

alene er 6,4 % i 1995 og –6,1 % i 2000. (Kilde: ‘China Report’, Deutsche Bank Research, Frankfurt am Main,

Tyskland, 15. januar 2003).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ASEAN årlig vækst i BNP (%)

-2

-4

-6

-8

7,3

4,1

Kilde: ASEAN Surveillance Co-ordination Unit (ASCU)

3,6

5,5

2,8

4,5

1996

1997

1998

-7,1

1999

2000

2001

2002

ASEAN har ligeledes udfoldet prisværdige bestræbelser for at skabe et regionalt økonomisk

rum, der kan bidrage til at tiltrække udenlandske direkte investeringer. Oprettelsen af ASEAN

frihandelsområdet (AFTA) i januar 2003 er den første milepæl i denne henseende. Der er dog

behov for flere politiske og lovgivningsmæssige skridt for at skabe et egentligt indre marked.

Interessant nok benytter ASEAN den oprindelige europæiske model som inspiration ved

udfoldelsen af disse bestræbelser, hvilket EU fuldt ud vil støtte, hvis den bliver bedt om det.

Stærke økonomiske interesser:

Sydøstasien vil sandsynligvis blive et af de mest dynamiske vækstlokomotiver for

verdensøkonomien

ASEAN bestræber sig på at etablere regionale økonomiske områder både i Sydøstasien og

i partnerskab med Kina, Japan og Korea

I forbindelse med det stadig større antal bilaterale og regionale frihandelsinitiativer i

Sydøstasien, har EU både offensive og defensive interesser i at knytte tættere økonomiske

bånd til regionen

Udvidelse af samarbejdsdagsordenen med Sydøstasien

I den "globale landsby" oplever både EU og Sydøstasien, at de er mere afhængige af hinanden

ikke blot økonomisk, men også når de globale udfordringer såsom miljøødelæggelse, nye

sundhedsmæssige udfordringer, terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet skal tages op.

Samtidig har EU's indfaldsvinkel til dens eksterne forbindelser udviklet sig i lyset af dets

ambitioner om at arbejde ud fra en bredere dagsorden. For eksempel insisterer EU nu på at

indarbejde dialogen om menneskerettigheder i alle dens forbindelser med tredjelande.

Som følge heraf er en ny politisk dagsorden ved at opstå i forhold til Sydøstasien. Mens EU

fortsat er engageret i at nedbringe fattigdommen og forbedre de grundlæggende

sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenester som de vigtigste prioriteter for

udviklingsbistand, er rækkevidden af dens samarbejdsaktiviteter blevet større, så de også

omfatter andre spørgsmål som f.eks. migration og bekæmpelse af terrorisme. Terrorangrebene

i New York i september 2001 og på Bali i oktober 2002 har på tragisk vis demonstreret, at

terrortruslen er af global karakter. Det var således i erkendelse heraf, at FN's sikkerhedsråds

resolution 1373 opfordrede alle lande til at bistå hinanden med at bekæmpe terrorismen. Til

dato er der blevet afsat i alt 21 mio. EUR til støtte for foranstaltninger til bekæmpelse af

terrorisme i regionen, idet der fokuseres på grænseforvaltning og kapacitetsopbygning inden

for retsvæsenet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere indtager EU en holistisk holdning til den bredere politiske dagsorden og erkender,

at de forskellige spørgsmål hænger sammen og skal løses gennem integrerede politikker.

Terrorisme, organiseret kriminalitet og illegal indvandring underminerer således

retsstatsforholdene, afskrækker investeringer og hindrer udviklingen. Tilsvarende kan den

økonomiske udvikling og handlen bedst blomstre i lande, der ikke blot fremmer økonomisk

frihed, men også respekterer menneskerettighederne og retssamfundet, sikrer en god

regeringsførelse og regeres demokratisk. Programmet for håndhævelse af skovlovgivning,

forvaltningspraksis og handel er et godt eksempel herpå. I henhold til dette program hænger

problemet med illegal skovfældning i en række sydøstasiatiske lande sammen med en række

økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske faktorer, og det anbefaler derfor, at der gribes

ind på forskellige områder.

På baggrund af denne udvidede dagsorden øges EU's samarbejdsbistand til Sydøstasien. I

perioden 1999-2001 steg de forpligtede midler til 334 mio. EUR; i den følgende treårsperiode

er der i de nationale vejledende programmer for perioden 2002-2004 afsat et beløb på 438

mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 31 %. Derudover drager Sydøstasien fordel af de

betydelige regionale beløbsrammer, både programmer for hele Asien og specifik

samarbejdsbistand fra EU til ASEAN (70 mio. EUR siden 1998).

Sydøstasien

Vejledende beløb i mio. EUR pr.

hovedsektor baseret på godkendte NIP

2002-2004

Uddannelse

Udvikling af

92,5

landdistrikter

164,7

Sundhed

70,0

Handel

og investering

79,0

Kilde:

Europa Kommissionen

God

regeringsførelse og

demokratisering

32,0

Udvidelse af samarbejdet:

EU og Sydøstasien oplever en voksende indbyrdes afhængighed i forbindelse med de

globale udfordringer

Da økonomien bedst kan blomstre i lande, der respekterer menneskerettighederne og

retssamfundet, sikrer god regeringsførelse og regeres demokratisk, indtager begge sider en

holistisk holdning til samarbejdsdagsordenen

Håndhævelse af skovlovgivning, forvaltningspraksis og handel: Forslag til en EU-handlingsplan, KOM(2003)

251 endelig udg.; lægger vægt på reformer af styreformerne og kapacitetsopbygning underbygget af

foranstaltninger, der sigter mod at udvikle multilaterale samarbejdsforanstaltninger og omfattende

foranstaltninger på efterspørgselssiden, der har til formål at nedbringe forbruget af illegalt fældet tømmer i EU

(og i sidste ende på alle de store markeder andre steder i verden).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællestræk og fælles værdier i de to regioner

Ud over at landene i EU og i Sydøstasien har fælles økonomiske, politiske og

sikkerhedsmæssige interesser, deler de også nogle fællestræk og nogle fælles værdier, der vil

gøre det lettere for dem at udvikle tættere forbindelser med hinanden.

For begge regioner er forskelligartethed en iboende realitet, som udgør en af de politiske og

kulturelle hjørnestene i forbindelserne mellem deres lande. Lande i begge regioner værner om

respekten for deres kulturelle, religiøse og sproglige identitet. De opfordrer til internationale

forbindelser, der bevarer denne forskelligartethed.

Begge regioner har en præference for en fredelig og regelbaseret, multipolær verden

organiseret under forsæde af stærke og respekterede multilaterale organisationer. Hverken EU

eller Sydøstasien udgør en trussel for verden. Begge har interesse i at fremme den form for

afbalancerede internationale forbindelser, der bedst kan garantere deres sikkerhed og

uafhængighed.

Den tydeligste demonstration af de fælles interesser og værdier, som EU's medlemsstater og

landene i Sydøstasien har, er deres engagement i regional integration. Landene i begge

regioner har erkendt, at oprettelse af en regional enhed er den bedste måde, hvorpå de kan

sikre økonomisk udvikling, styrke deres sikkerhed – både mellem landene indbyrdes og med

deres naboer – og optræde med en stærk stemme i internationale spørgsmål.

På dette grundlag kan EU og dets medlemsstater på den ene side og ASEAN og landene i

Sydøstasien på den anden udvikle et stærkt partnerskab, der både forbedrer forbindelserne

mellem de to regioner og styrker nettet af bilaterale bånd. I denne forbindelse foreslår

Kommissionen de seks strategiske prioriteter og de dertil knyttede indsatsområder, der er

præsenteret nedenfor.

Fællestræk og fælles værdier i de to regioner:

Værdsætter forskelligartethed

Foretrækker en regelbaseret, multipolær verden med stærke multilaterale organisationer

Gennemfører en proces med regional integration

TRATEGISKE PRIORITETER OG TILKNYTTEDE INDSATSOMRÅDER

EU og Sydøstasien har tilstrækkeligt mange fælles interesser og værdier til at arbejde sammen

om et nyt partnerskab, der sigter mod at blæse nyt liv i og udforme retningslinjerne for deres

forbindelser. I overensstemmelse med de centrale målsætninger i Asien-strategien

, bør dette

partnerskab omfatte følgende seks elementer:

Støtte regional stabilitet og bekæmpelse af terrorisme

Fremme menneskerettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse

Integrere retlige og indre anliggender på alle områder

Skabe fornyet dynamik i de regionale handels- og investeringsforbindelser

Fortsat støtte udvikling af mindre velstillede lande

Defineret i fodnoten på side 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intensivere dialogen og samarbejdet på bestemte politiske områder

Støtte regional stabilitet og bekæmpelse af terrorisme

Hvad angår terrorismen har de seneste begivenheder i Sydøstasien vist, at nogle af de lokalt

inspirerede terrorgrupper har etableret forbindelser med den internationale terrorisme. Dette

udgør en trussel ikke blot mod nogle af landenes stabilitet og territoriale integritet, men også

mod verden som helhed. Sørgeligt nok har de seneste begivenheder også vist, at

forbindelserne mellem de enkelte ASEAN-lande ikke var immune over for pludselig og

voldsom ødelæggelse. Til trods for den nylige vedtagelse af en adfærdskodeks mellem de

interesserede parter

, der hilses velkommen, giver territoriale konflikter i det sydkinesiske

hav fortsat anledning til bekymring. Det giver anledning til endnu større bekymring, hvilken

potentiel indvirkning begivenhederne i Irak og Mellemøsten har på de moderate islamiske

lande i Sydøstasien.

På baggrund af disse forskellige bekymringer for stabiliteten i Sydøstasien må EU fortsat

støtte stabiliteten og den territoriale integritet i alle landene i regionen. Gennem dialog og

andre hensigtsmæssige foranstaltninger i regionen og dens lande, bør EU bidrage til alle

bestræbelserne på at forebygge konflikter og skabe fred og stabilitet. EU bør ligeledes

samarbejde med de interesserede parter om bekæmpelse af terrorisme.

Elementer i den politiske dialog og andre foranstaltninger:

Støtte stabilitet i regionen

Støtte den territoriale integritet i alle landene i regionen

Bidrage til konfliktforebyggelse og skabelse af fred i regionen

a.1.)

Gennemførelse af politisk dialog i multilaterale fora

Uanset den mulige udvikling af bilaterale dialoger, foregår den politiske dialog mellem EU og

Sydøstasien hovedsagelig i multilaterale fora.

Et stærkt ASEAN er sandsynligvis den bedste garanti for sikkerhed og stabilitet i regionen.

Det styrker medlemslandenes stilling i deres kontakter med magtfulde naboer. Det bestræber

sig på at skabe et økonomisk område, der er attraktivt for udenlandske investorer og

handlende, og som fremmer skabelse af velstand. Det bør bidrage til udvikling af solidaritet

mellem fattigere og rigere medlemmer. Europa er imidlertid nogle gange utålmodig over den

hastighed, hvormed den regionale integration i ASEAN finder sted og over intensiteten af

denne, og overser dermed det faktum, at ASEAN ikke – i hvert tilfælde ikke i øjeblikket –

befinder sig i en integrationsproces, der kan sammenlignes med den europæiske. For

nuværende må der således ikke stilles urealistiske forventninger til ASEAN eller dets

sekretariat om at fungere som en partner i en politisk dialog eller i samarbejdet. Kun ASEAN-

landene kan bestemme, hvordan og hvor hurtigt den originale proces, de ønsker at udvikle

mellem landene indbyrdes, skal gennemføres. EU må være parat til fuldt ud at støtte ASEAN-

landenes integrationsbetræbelser med et åbent sind og på de områder, hvor der anmodes om

bistand. EU kan navnlig dele 50 års erfaringer med regional integration og yde den faglige

Erklæringen om parternes adfærd i dele af det sydkinesiske hav, underskrevet på det 8. ASEAN-topmøde i

Phnom Penh, november 2002 (møde mellem ASEAN og Kina).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bistand, der er behov for med henblik på at styrke ASEAN's institutioner. Derudover vil

valget af ASEAN som rammer for gennemførelsen af politisk dialog og for målrettede

samarbejdsaktiviteter i væsentlig grad fremme regionalismen gennem aktiviteter, der udvikles

og forvaltes i fællesskab. Den politiske dialog bør så vidt muligt koncentrere sig om emner af

interesse for de enkelte regioner, idet globale spørgsmål overlades til ASEM.

Alle EU-landene og Kommissionen deltager i ASEM sammen med Kina, Japan, Korea og alle

ASEAN-landene undtagen tre

. Det var i høj grad de sydøstasiatiske lande, der tog initiativet

til dette Asien-Europa-topmøde, og de gav udtryk for et ønske om at skabe balance i deres

forhold til USA og om at lade Østasien indgå i en egentlig multilateral dialog. ASEM har

også udviklet sig til et åbent forum for globale spørgsmål, hvor den politiske dialog ikke på

forhånd begrænses af en streng anvendelse af princippet om ikke-indblanding i indre

anliggender

EU og ASEM-partnerne, navnlig dem i Sydøstasien, må tage udfordringerne i forbindelse

med deres respektive udvidelser op i god tid inden topmødet i Hanoi i 2004. I denne

forbindelse er det opmuntrende at se, at ASEAN's medlemmer for nylig offentligt har givet

udtryk for deres støtte til genoptagelsen af den nationale forsoningsproces i Myanmar. Begge

sider vil bestræbe sig på at undgå, at spørgsmålet om Myanmars deltagelse får lov at true

selve ASEM-processen.

ASEAN Regional Forum (ARF)

bør udvikle sig fra tillidsopbygning til forebyggende

diplomati og i sidste ende konfliktløsning. EU ville ligesom de fleste ikke-ASEAN

medlemmer af ARF foretrække, at denne forventede udvikling sker hurtigere. EU bør spille

en mere aktiv rolle i ARF ved at støtte primære og sekundære begivenheder og ved at tilbyde

at fungere som medformand i interimgruppen om tillidsskabende foranstaltninger.

Politisk dialog i ASEM, ASEAN, ARF:

ASEM udgør de mest velegnede rammer i forbindelse med globale spørgsmål, mens

regionsspecifikke spørgsmål bør tages op i ASEAN

EU bør aktivt støtte ASEAN's integrationsproces og udvikle specifikke dialoger og en

samarbejdsproces mellem regionerne

Begge sider må tage udfordringer i forbindelse med en vellykket udvidelse af ASEM op på

det kommende møde i Hanoi i 2004

EU skal spille en mere aktiv rolle i ARF, herunder ved at fungere som medformand ved

møderne i interimgruppen

a.2.)

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

EU er dybt engageret i bekæmpelsen af terrorisme og i at støtte de lande i regionen, der har

behov for bistand med gennemførelsen af FN's sikkerhedsråds resolution 1373 og relevante

Cambodia, Laos, Myanmar.

Asien-Europa-samarbejdsrammerne (AECF) 2000, § 12; "på det politiske område … intet område udelukkes

på forhånd …"

ASEAN Regional Forum er en uformel multilateral dialog, hvor asiatiske lande og andre aktører på den

internationale scene mødes for at drøfte sikkerhedsspørgsmål i Asien-Stillehavs-regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FN-konventioner. Men efter EU's mening bør en effektiv bekæmpelse af terrorisme ikke blot

omfatte foranstaltninger i tilknytning til sikkerhed og offentlig orden, den bør også knyttes

sammen med bredere politiske, sociale og økonomiske spørgsmål og spørgsmål i tilknytning

til finansiel regeringsførelse. Kun på denne måde kan man tackle de komplekse årsager til

terrorisme. Derfor bør bekæmpelsen af terrorisme indgå i alle de berørte landes

udviklingsstrategi, og den bør, hvor det er nødvendigt, føre til langsigtede foranstaltninger.

Endelig må EU tilskynde sine partnere til at skelne klart mellem international terrorisme og

fredelig politisk opposition.

Boks 2:

Terrortruslen og fællesskabsbistand i tilknytning hertil

Terrorangrebene på Bali og i Filippinerne i efteråret 2002 satte truslen fra terrorangreb mod

den sydøstasiatiske region i relief. De trusselsvurderinger, som EU har foretaget, påviser

betydelig aktivitet blandt terrorgrupper i regionen. Et øget regionalt samarbejde f.eks. med

hensyn til deling af efterretninger og retligt samarbejde er et vigtigt element i enhver strategi,

hvis den med held skal imødegå denne trussel, navnlig når man tager i betragtning, hvor

vanskeligt det er effektivt at overvåge de lange grænser på landjorden og de lange

kyststrækninger i ASEAN-regionen. EU samarbejder med regionen og deler sine erfaringer

med hensyn til terrorbekæmpelse. Det 14. EU-ASEAN møde mellem udenrigsministrene fra

EU og ASEAN (27.-28. januar 2003) vedtog en fælles erklæring om samarbejde om

terrorbekæmpelse. Det 4. ASEM-topmøde (København, den 22.-24. september 2002) vedtog

en erklæring og en handlingsplan om terrorbekæmpelse. EU deltager også aktivt i arbejdet

med terrorbekæmpelse i ASEAN Regional Forum (ARF). Derudover yder EU bistand til de

lande i regionen, der anmoder herom, for at bistå dem med at opfylde deres forpligtelser i

henhold til FN's sikkerhedsråds resolution 1373 og relevante FN-konventioner. Med hensyn

til selvstændige foranstaltninger yder Europa-Kommissionen bistand under EF's hurtige

reaktionsordning til Filippinerne inden for grænseforvaltning og hvidvaskning af penge og til

Indonesien inden for kapacitetsopbygning i retssystemet og bekæmpelse af finansiering af

terrorisme. Yderligere bistand kan ydes til støtte for initiativer såsom Counter Terrorism

Center i Malaysia.

Terrorbekæmpelse:

EU samarbejder med regionen og deler sine erfaringer med hensyn til terrorbekæmpelse

EU er parat til at overveje støtte til ethvert velvilligt land i regionen i forbindelse med

gennemførelsen af FN's sikkerhedsråds resolution 1373 og relevante FN-konventioner

EU opmuntrer sine partnere i Sydøstasien til at bekæmpe terrorisme med en omfattende

strategi samtidig med, at de respekterer de grundlæggende menneskerettighedsprincipper

og en fredelig politisk opposition

Fremme menneskerettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse

Fremme af demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder er centrale målsætninger i Den Europæiske Unions eksterne forbindelser og

dens udviklingssamarbejde med tredjelande.

KOM (2001) 252 endelig udg., KOM (2001) 469 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at kunne forfølge disse målsætninger må vi opbygge konstruktive og positive

partnerskaber på dette område med ASEAN og regeringerne i landene i Sydøstasien baseret

på dialog, tilskyndelse og effektiv støtte.

b1.)

Menneskerettigheder og demokratiske principper

Tre lande i Sydøstasien har indgået samarbejdsaftaler, der omfatter klausulen om et

"væsentligt element".

Denne klausul fastslår, at respekt for de grundlæggende

menneskerettigheder og demokratiske principper, der er fastlagt i verdenserklæringen om

menneskerettigheder, ligger til grund for parternes interne og eksterne politikker og udgør et

"væsentligt element" i aftalen.

Denne klausul om et "væsentligt element" skal indgå i alle

fremtidige bilaterale aftaler med landene i Sydøstasien. Men selv når der ikke findes en aftale

indeholdende en sådan klausul, vil EU's politiske og udviklingsmæssige dialog med dens

partnere i Sydøstasien afspejle traktatens bestemmelser om menneskerettigheder og

demokrati.

For at undersøge menneskerettighedsspørgsmålene mere indgående kan EU og et bestemt

sydøstasiatisk land

også beslutte at indlede en bilateral dialog specifikt om

menneskerettigheder. Denne dialog bør tilrettelægges på en sådan måde, at partnerne kan

skabe tillid og udforske mulighederne for samarbejde samt gøre fælles sag i spørgsmål af

fælles interesse i internationale fora, herunder FN. Partnerne i den bilaterale dialog bør i

fællesskab fastsætte mål og benchmarks under hensyntagen til den særlige situation i

partnerlandet. Spørgsmål af særlig interesse er f.eks. ratificering og gennemførelse af

grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter samt fjernelse af dødsstraf.

I tilknytning til denne bilaterale dialog bør EF's bistands- og samarbejdsprogrammer støtte de

fungerende demokratiske strukturer (herunder ved at støtte valgprocedurerne), opbygge

institutionernes kapacitet, forbedre retsstatsforholdene og regeringsførelsen, styrke det civile

samfund, lette adgangen til Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og

beskæftige sig med spørgsmål i tilknytning til menneskesmugling, seksuel udnyttelse af børn

og kvinder og de indfødte befolkningsgruppers rettigheder.

Menneskerettigheder og demokratiske principper:

Nye bilaterale aftaler med landene i regionen bør alle indeholde klausulen om et

"væsentligt element", der giver begge parter en referenceramme for dialogen, som der er

enighed om

Vietnam, Laos, Cambodia.

Artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodia, EFT L 269,

19.10.1999, s. 18; artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Socialistiske

Republik Vietnam, EFT L 136, 7.6.1996, s. 29; artikel 1 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Den Demokratiske Folkerepublik Laos, EFT L 334, 5.12.1997, s. 15; i modsætning hertil indeholder

samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne,

Singapore og Thailand - medlemmer af Sammenslutningen af stater i Sydøstasien, EFT L 144, 10.6.1980, s. 2,

ikke en klausul om "væsentlige elementer".

Artikel 6 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 177 og 181a i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab.

European Union guidelines on Human Rights dialogues,

Rådets konklusioner af 13. december 2001.

Kommissionens arbejdsdokument om

Support for indigenous peoples in the development co-operation of the

Community and the Member States,

SEK (1998) 773 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU og navnlig landene i regionen kan beslutte at indlede bilaterale dialoger specifikt om

menneskerettigheder

Specifikke samarbejdsaktiviteter bør støtte disse dialogprocesser

b.2.)

God regeringsførelse

God regeringsførelse er en af de seks centrale prioriteter i EF's udviklingspolitik

og bør

indarbejdes i alle aspekter af EF's politiske dialog og udviklingssamarbejde.

Efter flere år med en dynamisk, økonomisk udvikling og imponerende væksttal har den

økonomiske krise i Asien understreget, hvor afgørende en ordentlig styring af økonomien og

samfundet er for en bæredygtig fremgang. Investeringerne og handlen vokser kun, hvis de

indenlandske og udenlandske operatører har tillid til den offentlige beslutningsproces,

retssystemet og de retlige og lovgivningsmæssige rammer. Det samme gælder for

udviklingssamarbejdets bæredygtighed.

EU's udviklingssamarbejde bør knyttes sammen med de sydøstasiatiske udviklingslandes

politiske reformdagsorden, der prioriterer en styrkelse af de institutionelle og

lovgivningsmæssige rammer og bekæmpelse af korruption. Dette vil ske gennem specifikke

samarbejdsaktiviteter og ved at integrere fremme af god regeringsførelse i de regionale og

bilaterale, politiske dialoger samt i alle vore samarbejdsaktiviteter med regionen og de enkelte

lande.

God regeringsførelse:

God regeringsførelse er af afgørende betydning for et stabilt og fremgangsrigt samfund

EU's udviklingssamarbejde bør matches af solide politiske reformdagsordener i

partnerlandene, idet der lægges tilstrækkelig vægt på en styrkelse af de institutionelle og

lovgivningsmæssige rammer og bekæmpelse af korruption

Integrere retlige og indre anliggender på alle områder

Retlige og indre anliggender udgør en vigtig del af EF-traktaten

. Samtidig med, at man

bestræber sig på at gøre EU til et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed, er det

ligeledes vigtigt, at denne dimension indarbejdes i vore eksterne forbindelser. EU støtter som

en vigtig aktør på den internationale scene politisk stabilitet, økonomisk velstand og

retsstatsforhold. Dette indebærer udfordringer såsom håndhævelse af loven, kontrol med

migrationsstrømme og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i tæt samarbejde med

partnerlandene og internationale organisationer såsom OECD og FN. Spørgsmål i tilknytning

til migration

, menneskesmugling, hvidvaskning af penge, piratkopiering og forfalskning må

systematisk indarbejdes i vore regionale og bilaterale dialoger med Sydøstasien. Endvidere

udgør problemerne med organiseret kriminalitet og narkotika udfordringer for såvel EU som

KOM(2000) 212 endelig udg. "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Det

Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik" af 26. april 2000.

Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft i maj 1999, afsnit IV.

Kommissionens meddelelse om

Integrating migration issues in the EU’s relations with third countries,

KOM(2002) 703 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sydøstasien, som bør håndteres bestemt både på regionalt plan og via samarbejde med de

kompetente multilaterale organer. Begge regioner har ligeledes en konkret interesse i at

samarbejde aktivt på området søfartssikkerhed (se yderligere oplysninger i bilag III, s. 45-46

om migration, s. 38).

Integrere retlige og indre anliggender på alle områder:

Migration, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskesmugling, hvidvaskning af

penge, ulovlig narkotika, piratkopiering og forfalskning må systematisk indarbejdes i vore

regionale og bilaterale dialoger med Sydøstasien.

Skabe fornyet dynamik i de regionale handels- og investeringsforbindelser

Som allerede anført tyder alle de økonomiske prognoser på mellemlang og lang sigt på, at

både EU og ASEAN har en stor interesse i at styrke deres økonomiske bånd.

Et partnerskab for at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende og vellykket afslutning af Doha-

udviklingsrunden (DDA) i forhandlingerne om verdenshandlen.

ASEAN og EU har som åbne

og eksportorienterede økonomier en fælles vital interesse i, at der udvikles et regelbaseret,

multilateralt handelssystem. Selv om deres handel med hinanden er vigtig, vil handlen med

tredjelande fortsat overskygge deres bilaterale handel, og de har derfor behov for den

juridiske sikkerhed og liberalisering, som en vellykket afslutning af DDA vil resultere i.

Indbyrdes samarbejde i WTO bør derfor stå øverst på både ASEAN's og EU's

handelsdagsordener.

Kommissionen foreslår en handlingsplan for handel, det tværregionale samhandelsinitiativ

EU-ASEAN (

Trans-Regional EU-ASEAN Trade Initiative - TREATI

), for at udvide handels-

og investeringsstrømmene og etablere effektive rammer for dialog og lovgivningsmæssigt

samarbejde om fremme af handel, markedsadgang og investeringsspørgsmål mellem de to

regioner. Denne proces med dialog og samarbejde bør sigte mod at informere partnerne om

deres lovgivningsystemer og mod eventuelt at udvikle en tilnærmelses- og

harmoniseringsaktion. Udvælgelsen af politiske sektorer vil ske via uformelle høringer og

efter fælles aftale. Den egentlige dialog med Kommissionen vil kunne begynde, så snart

mindst to ASEAN-lande meddeler, at de er parate hertil. Andre ASEAN-lande vil kunne

deltage som observatører.

Nærmere oplysninger om TREATI findes i bilag II.

ASEAN indgår i øjeblikket frihandelsaftaler med mange af sine centrale handelspartnere for

at udvikle og udvide de økonomiske og politiske bånd. Nogle ASEAN-lande har udtrykt

ønske om at indgå tilsvarende aftaler med EU. EU er traditionelt gået en anden vej i

forbindelserne med dens handelspartnere, idet den har indgået præferencehandelsaftaler. EU's

erfaringer har vist, at sådanne aftaler giver de største fordele, når de bygger på gensidig tillid

og forståelse. En såkaldt

udvidet frihandelsaftale

kan så blive det næste logiske skridt i den

fortsatte udvikling af dette partnerskab. Udvidede frihandelsaftaler, der omfatter

lovgivningssamarbejde, ikke-toldbaserede handelshindringer såsom standarder og

toldprocedurer og beskæftiger sig med aspekter såsom tjenester, investeringer og konkurrence

samt varer, kan påvirke handelsstrømmene betydeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På nuværende tidspunkt står der meget tilbage at gøre for at udvikle et fælles videns- og

erfaringsgrundlag mellem EU og ASEAN, for at indføre de mekanismer og processer, der kan

skabe større åbenhed og konvergens mellem regionerne, og for at evaluere de potentielle

fordele samt en eventuel fremtidig frihandelsaftales virkninger på både EU's og ASEAN's

politikker. De fremtidige forbindelser inden for en differentieret ramme bør gøres afhængige

af, hvilke fremskridt partnerlandene gør specielt med hensyn til økonomiske og administrative

reformer.

TREATI

vil ved at udvikle stabile, forudsigelige og transparente rammer for vore

fremtidige handelsforbindelser gøre det muligt at etablere tættere økonomiske forbindelser

mellem to vigtige handelsregioner. TREATI vil dermed muliggøre seriøse overvejelser

omkring indgåelse af en frihandelsaftale, når den nuværende runde af multilaterale

handelsforhandlinger har ført til et vellykket resultat, og begge sider vil kunne vurdere de

muligheder, der ligger i med tiden at gå længere sammen i retning af liberalisering og

lovgivningsmæssig harmonisering med udgangspunkt i "WTO-plus"-princippet.

En EF-ASEAN frihandelsaftale bør:

først indgås efter en vellykket gennemførelse af Doha Udviklingsrunden (DDA)

være underlagt et krav om tilstrækkelige fremskridt med hensyn til lovgivningsmæssig

konvergens og føre til gensidige fordele

i alt væsentligt udarbejdes via en omfattende og fleksibel dialog mellem de enkelte

regioner kaldet det tværregionale samhandelsinitiativ EU-ASEAN (TREATI)

Fortsat støtte til udvikling af mindre velstillede lande

Den europæiske finansiering af samarbejdsaktiviteterne i Sydøstasien er baseret på de seks

prioriteter, der er fastlagt i Kommissionens og Rådets fælles erklæring om Fællesskabets

udviklingspolitik

. Nedbringelse af fattigdommen er en vigtig EU-prioritet, og vores bistand

vil fortsat fokusere på de fattigste lande for at bidrage til opbygning af deres sociale

infrastruktur, navnlig på områderne sundhed og uddannelse

. Kommissionen arbejder på at

nå millennium-udviklingsmålene

, nedbringelse af fattigdommen inden 2015, og navnlig på

at nå de mål, der er fastsat for grundlæggende sundhed og uddannelse. Landestrategierne vil

være forskellige fra land til land, men der kan påvises nogle fælles prioriteter for regionen

som helhed såsom: bistand for at hjælpe de fattige lande til at blive integreret i

verdensøkonomien (f.eks. handelsrelateret faglig bistand), fremme af god regeringsførelse og

respekt for menneskerettighederne, støtte til fremskridt i forbindelse med miljø- og

skovbrugsspørgsmål, støtte til udvikling af den private sektor, og hvor det er hensigtsmæssigt,

1. Handel og udvikling, herunder udvikling af handels- og investeringspolitikker

2. Regional integration og samarbejde

3. Støtte til makroøkonomiske politikker med en klar forbindelse til nedbringelse af fattigdommen

4. Transport

5. Fødevaresikkerhed og bæredygtige udviklingsstrategier i landdistrikter

6. Opbygning af institutionel kapacitet, god regeringsførelse og retsstatsforhold

I tilfældet Myanmar suspenderer Rådets fælles holdning (2003/297/FUSP af 28. april 2003) alle ikke-

humanitære bistands- eller udviklingsprogrammer med udtagelse af programmer til fordel for

menneskerettigheder og demokrati, programmer til fordel for bekæmpelse af fattigdom som led i decentraliseret

samarbejde gennem lokale civile myndigheder og ngo'er og programmer til fordel for ngo'ers arbejde med

sundhed og grunduddannelse.

FN 2000, De Forenede Nationers millennium-erklæring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reform af statsejede virksomheder

samt spørgsmål i tilknytning til retlige og indre

anliggender og endelig bidrage til den fælles bekæmpelse af terrorisme. Naturligvis vil en del

af fællesskabsbistanden også blive afsat til støtte til TREATI og ASEAN generelt og til

institutionelle integrationsbestræbelser. Der vil fortsat blive ydet humanitær bistand fra EF til

de dele af regionen, der rammes af kriser, navnlig til flygtninge og internt fordrevne personer.

Påvisning af politiske prioriteter for fællesskabsbistand bør altid ske under hensyntagen til

partnerlandenes egen politiske dagsorden og reformdagsorden. Processen med

landestrategidokumenter og nationale vejledende programmer, der er udarbejdet i samråd med

de lokale myndigheder, er fastlagt specifikt med det formål at fremme ejerskab.

Fællesskabsbistanden skal koordineres nøje med de enkelte EU-medlemsstaters bistand

, idet

der lægges større vægt på strategisk dialog både i marken og i de udvalg i Bruxelles, der

træffer beslutningerne.

Fællesskabsbistanden vil følge en række supplerende vejledende principper:

Bistanden vil være koncentreret inden for et begrænset antal nøgleområder for at optimere

virkningerne og udnyttelsen af begrænsede midler.

Sektorspecifikke fremgangsmåder, der fokuserer på nogle få sektorer, navnlig sundhed og

uddannelse, vil erstatte den traditionelle projektfremgangsmåde, når de lokale forhold

tillader det.

EF-bistanden vil ligeledes fremme deltagelse af ikke-statslige aktører, selv om den fortsat

hovedsagelig vil blive gennemført i partnerskab med regeringerne og vil være solidt

forankret i politiske reformer.

Det meste af Fællesskabets udviklingsbistand vil blive gennemført via bilaterale kanaler,

der muliggør en reel politisk dialog og reform inden for de sociale sektorer. Der vil

imidlertid blive valgt regionale fremgangsmåder, når stordriftsfordele er indlysende, når

udviklingen af landeneutrale "værktøjskasser" giver mening (støtte til udvikling af den

private sektor, matching af lokale myndigheder fra begge regioner, fremme af

universitetsnetværk osv.) eller til støtte for dialogen på regionalt plan. Regionale

programmer skal omfatte specifikke bestemmelser om deltagelse af de mindre velstillede

lande i regionen.

Udviklingsniveauerne er meget forskellige fra land til land i Sydøstasien. Nogle af de rigeste

lande vil inden længe ikke længere være berettigede til udviklingsbistand fra EF, mens andre

stadig kæmper med ekstrem fattigdom. Ud over en fortsat udvidelse af det bilaterale

samarbejde med disse lande skal fællesskabsbistanden fortsat være tilgængelig for alle lande

til støtte for ASEAN's regionale integrationsbestræbelser. Der bør lægges særlig vægt på

Initiative for ASEAN Integration (IAI)

og på bidrag til at fremme regional solidaritet

Meddelelse om Kommissionens holdning til den fremtidige støtte til udvikling af erhvervssektoren

(KOM/2003/0267); Meddelelse om reformen af de statsejede virksomheder i udviklingslandene med

hovedvægten lagt på offentlige værker og anlæg (KOM/2003/0326).

"Retningslinjer for styrket operationel samordning mellem Fællesskabet og medlemsstaterne inden for

udviklingssamarbejde", Rådets konklusioner af januar 2001; Art. 1: ‘den operationelle samordning mellem

Fællesskabet og medlemsstaterne bør styrkes i alle udviklingslande‘, Art. 3: om koordineringsordninger ‘disse

foranstaltninger bør tage sigte på at omfatte alle samarbejdsinstrumenter og -områder’.

Initiative for ASEAN Integration (IAI): arbejdsprogram, der skal bygge bro over udviklingskløften mellem de

seks oprindelige ASEAN-medlemmer og de nytilkommende lande: Vietnam, Laos, Cambodia, Myanmar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem rigere og fattigere lande i Sydøstasien. I denne forbindelse bør vi indføre nye former

for samarbejde, der tillader EF og de medlemsstater, der ønsker at deltage, at arbejde sammen

med de mere udviklede lande i Sydøstasien om at bistå de fattigere lande. Dette vil f.eks.

kunne realiseres gennem parallel finansiering af modulprogrammer, der er udformet i

fællesskab. Kommissionen vil foreslå, at de rigere ASEAN-lande inddrages i den strategiske

programmeringsfase af vort samarbejde og underskriver aftalememorandummer med dem, der

er parate til at indgå i såkaldt "

trilateralt samarbejde

Kommissionen vil også i samarbejde med EU's medlemsstater indføre "parvist samarbejde",

hvor EU-medlemsstaternes offentlige institutioner vil kunne indgå partnerskaber med deres

modparter fra de sydøstasiatiske lande. Dette system er med succes blevet afprøvet og

anvendt i Østeuropa som forberedelse til EU's udvidelse. Med støtte fra fællesskabsbudgettet

yder hver enkelt deltagende EU-institution faglig bistand og bidrager til en styrkelse af

søsterinstitutionerne i Sydøstasien. "Parvist samarbejde" i Sydøstasien bør koncentreres

omkring et begrænset antal prioriterede områder, der skal påvises via høringer med

medlemsstaterne og partnerlandene i regionen.

Elementer og prioriteter i udviklingssamarbejdet:

Nedbringelse af fattigdom vil fortsat være en prioritet for fællesskabsbistanden til regionen

Andre prioriteter vil bl.a. omfatte bistand til integrering af de fattige lande i

verdensøkonomien, regeringsførelse og menneskerettigheder, miljø og skovbrug, retlige og

indre anliggender, bekæmpelse af terrorisme og handelsrelateret faglig bistand, støtte til

TREATI-processen og til ASEAN's integrationsproces

Gennemførelse af bistandsprincipperne vil: sikre partnerlandets ejerskab, koncentrere

bistanden omkring et lille antal sektorer, udvikle en strategisk dialog med EU's

medlemsstater om programmering og nøje koordinering på området, tilskyndelse til

deltagelse af ikke-statslige aktører, hvor det er muligt gå fra projekter og programmer til

sektorspecifikkke fremgangsmåder

Fremme af trilateralt samarbejde via underskrivelse af aftalememorandummer med

interesserede lande i regionen

Indførelse af "parvist samarbejde"

Intensivering af dialogen og samarbejdet inden for specifikke sektorer

En styrkelse af forbindelserne med Sydøstasien betyder også, at dialogen og samarbejdet

inden for en række sektorer skal udvikles. Dette kapitel indeholder en liste over disse sektorer

(nærmere oplysninger om disse findes i bilag III), som begge sider vil kunne vælge fra i

forbindelse med uformelle høringer på ASEAN-niveau og på bilateralt niveau. For hver

sektor, der vælges, vil parterne derefter vælge mellem en regional og en bilateral

fremgangsmåde eller en kombination heraf i forbindelse med gennemførelsen af dialogen.

Hver enkelt dialog vil kunne udvikle sig i et tempo aftalt i fællesskab og gradvist føre fra

En simpel udveksling af information om lovgivningen og politikken til

Lovgivningsmæssigt samarbejde og tilnærmelse til

Underskrivelse af protokoller inden for rammerne af samarbejdsaftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilknyttet faglig bistand og samarbejde.

Denne fleksible fremgangsmåde skal sikre, at begge sider indgår i en dialog og et samarbejde

om emner, der reelt er af gensidig interesse. Den gør det også muligt at skræddersy formatet

og intensiteten på en dynamisk måde, efterhånden som dialogen og samarbejdet skrider

fremad under hensyntagen til mulighederne, virkningerne og de ressourcer, som begge sider

er i stand til eller villige til at forpligte.

I bilag III er alle sektorer præsenteret med en kort beskrivelse af (1) den "aktuelle situation",

(2) de "identificerede emner" og (3) den foreslåede "aktionslinje". Kun hovedoverskrifterne

beskrives derefter kort.

Økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål:

For de fleste økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål eller handelsrelaterede spørgsmål

vil TREATI indeholde en passende regional dialogmekanisme som beskrevet i punkt 3.d og i

bilag II. Men nogle politiske områder har flere aspekter end blot et handelsaspekt og kan tages

op inden for andre regionale eller bilaterale rammer. Dette er f.eks. tilfældet med sundheds-

og plantesundhedsspørgsmål, der også er et centralt element i forbrugerbeskyttelsen. I

sådanne tilfælde kan handelsrelaterede aspekter behandles inden for rammerne af TREATI på

et regionalt grundlag, mens kapacitetsopbygning kan overvejes i forbindelse med bilateralt

samarbejde. Listen over økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål, der kan danne

baggrund for dialog og samarbejde, findes i bilag III, s. 32-38.

Retlige og indre anliggender:

Migration, menneskesmugling, hvidvaskning af penge, piratkopiering og forfalskning må

systematisk indarbejdes i vore regionale og bilaterale dialoger med Sydøstasien. Endvidere

kan bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og ulovlig narkotika ses som en udfordring for

såvel EU som Sydøstasien, der bør håndteres bestemt både på regionalt plan og i samarbejde

med de kompetente multilaterale organer. Begge regioner har også en konkret interesse i at

samarbejde aktivt inden for søfartssikkerhed. Listen over emner inden for retlige og indre

anliggender, der kan danne grundlag for dialog og samarbejde, findes i bilag III, s. 38-42.

Miljø:

Dialogen om miljøspørgsmål og samarbejde med Sydøstasien vil fortsat være en prioritet i de

kommende år. Kommissionen vil fortsat støtte bilaterale og regionale projekter og

programmer inden for beskyttelse og forvaltning af naturressourcer. Blandt en række

presserende miljøspørgsmål såsom vand- og luftforurening, affaldsforvaltning og

biodiversitet, fremtræder skovene som en vigtig prioritet for dialog og samarbejde under den

nye FLEGT-politik

. Miljøspørgsmål i tilknytning til produkter giver også lejlighedsvis

anledning til handelsspørgsmål, der kan behandles inden for TREATI. Andre projekter og

programmer inden for beskyttelse af biodiversitet, forvaltning af vandressourcer og skovbrug

er under udarbejdelse. Listen over miljøspørgsmål, der kan danne grundlag for dialog og

samarbejde, findes i bilag III, s. 42-43.

Videnskab & teknologi, forskning & udvikling:

EU-handlingsplan for håndhævelse af skovlovgivning, forvaltningspraksis og handel (FLEGT):

handlingsplanen skal ses i sammenhæng med Det Europæiske Fællesskabs overordnede bestræbelser på at sikre

en bæredygtig forvaltning af skovene både i og uden for EU, s. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I begge regioner udgør videnskab og teknologi et vigtigt element i forfølgelsen af en

bæredygtig økonomisk og social udvikling og grundlaget for konkurrenceevnen. EU vil

bestræbe sig på at udvikle en bilateral dialog og et bilateralt samarbejde inden for videnskab

og teknologi og støtte de sydøstasiatiske institutioners adgang til EU's forskningsprogrammer.

Nærmere oplysninger om de videnskabelige og teknologiske spørgsmål, der kan danne

grundlag fro dialog og samarbejde, findes i bilag III, s. 43-44.

Højere uddannelse og kultur:

Det centrale element i Kommissionens strategi for at nedbringe fattigdommen er

grunduddannelse, men den lægger også stor vægt på højere uddannelse som en nøglesektor

for videnskabelig udvikling og forbedring af forståelsen af og kendskabet til Europa i

Sydøstasien. Derfor vil den fortsat støtte relevante programmer og udvikle en strategisk

dialog på nationalt og regionalt plan. Samarbejde på det kulturelle område er ligeledes vigtigt

for at øge den gensidige forståelse mellem de civile samfund i Sydøstasien og Europa.

Nærmere oplysninger om den foreslåede dialog og samarbejdet på områderne højere

uddannelse og kultur findes i bilag III, s. 44-45.

Energi:

Energiens strategiske betydning og ASEAN's nøgleposition i leveringen og/eller transporten

af energiressourcer kræver en strategisk dialog på regionalt plan samt yderligere samarbejde

på områderne samgenerering og vedvarende energikilder. Nærmere oplysninger om den

foreslåede dialog og samarbejdet på energiområdet findes i bilag III, s. 45.

Transport:

I forbindelse med transport har EU en indlysende interesse i både søfarts- og flyforbindelser

med Sydøstasien. Problemet med søfartssikkerhed i Sydøstasien har direkte betydning for

regionens økonomiske velstand og for dens handelspartnere, herunder EU. Derfor vil det være

hensigtsmæssigt at iværksætte dialoger mellem regionerne om strategier til at forbedre

søfartssikkerheden. Derudover bør samarbejdet om flysikkerhed og flyvedygtighed

videreføres. Listen over transportspørgsmål, der kan danne grundlag for dialog og

samarbejde, findes i bilag III, s. 45-47.

Informationssamfundet:

Informationsteknologi og elektroniske kommunikationsnetværk og –tjenester underbygger

økonomisk og social udvikling samt udvikling af informationssamfundet. Landene i

Sydøstasien og ASEAN fokuserer i betydelig grad på udvikling af informationssamfundet og

er ivrige for at fremme konkret samarbejde på dette område, som de anser for at have et stort

potentiale for øget handel, tættere social samhørighed, tættere kulturelle bånd og økonomisk

vækst. Tættere koordinering og samarbejde mellem EU's og Sydøstasiens politikker er til

gavn for begge regioners økonomiske udvikling. Nærmere oplysninger om den foreslåede

dialog og samarbejdet om informationssamfundet findes i bilag III, s. 47.

Statistikker:

For at disse specifikke mål kan nås, er der behov for pålidelige, harmoniserede og nøjagtige

statistiske oplysninger til brug ved gennemførelsen og vurderingen af de vigtigste politikker,

navnlig på området økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål (udenrigshandel,

udenlandske direkte investeringer) (jf. bilag III, s. 47-48).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om nødvendigt kan der udarbejdes og gennemføres strategier og aktioner for at styrke de

statistiske systemer på regionalt plan (ASEAN) såvel som på nationalt plan.

ASSENDE INSTITUTIONELLE RAMMER OG RESSOURCER

For at kunne gennemføre den politiske dialog og udvikle samarbejdet har EU og Sydøstasien

brug for passende institutionelle rammer, som de bør udnytte optimalt. På samme måde bør de

udnytte de tilgængelige ressourcer bedst muligt.

Regionale versus bilaterale institutionelle rammer

Ud over de bilaterale forbindelser, som EU's medlemsstater har med landene i Sydøstasien,

kan de generelle forbindelser mellem EU og Sydøstasien beskrives på følgende måde:

En gammel EF-ASEAN regional aftale uden nogen realistiske udsigter til at blive

genforhandlet, men som fortsat indeholder ret nyttige – omend ufuldstændige –

institutionelle rammer for samarbejdet

. Den politiske dialog føres via møder mellem EU's

og ASEAN's udenrigsministre to gange årligt, mens den økonomiske dialog fortsat føres på

regelmæssige møder mellem EF's og ASEAN's økonomiministre. Arbejdet under EF-

ASEAN aftalen udføres via et fælles samarbejdsudvalg bestående af højtstående

embedsmænd, som støttes af en lang række underudvalg på det tekniske plan om

spørgsmål lige fra handel til narkotika.

Tre bilaterale "tredjegenerationsaftaler" indgået med Vietnam i 1996, Cambodia og Laos i

1999, hvor de tre lande stadig ikke var medlemmer af ASEAN. Disse aftalers

anvendelsesområde er bredere, og de indeholder mere detaljerede bestemmelser end den

regionale EF-ASEAN aftale. De indeholder navnlig den såkaldte "væsentlige klausul" om,

at parterne har forpligtet sig til at sikre menneskerettigheder og demokratiske principper.

Andre bestemmelser vedrører intellektuelle ejendomsrettigheder, miljø, information og

bekæmpelse af narkotikamisbrug, der ikke alle er omfattet af EF-ASEAN aftalen.

Da der ikke findes noget specifikt juridisk grundlag, gennemføres de bilaterale forbindelser

med andre lande i regionen på en pragmatisk måde f.eks. gennem ad hoc-møder for

højtstående embedsmænd og andre møder. Disse ad hoc-møder dækker dog ikke

nødvendigvis alle spørgsmål af interesse for de to parter.

EU's deltagelse som en dialogpartner, i troikaformat, i ASEAN Regional Forum (ARF)

, der

bringer de asiatiske lande og andre internationale magtområder sammen for at drøfte

sikkerhedsspørgsmål i Asien-Stillehavsområdet.

Syv af ASEAN-landenes deltagelse på den asiatiske side i ASEM sammen med Kina,

Japan og Korea.

Aftalen trådte i kraft i 1980, og dens anvendelsesområde er ret begrænset. Den giver handlen mellem de to

regioner mestbegunstigelsesbehandling, den indeholder en forpligtelse til at gennemføre fælles foranstaltninger

for at forbedre de kommercielle, investeringsmæssige og videnskabelige forbindelser og nogle bestemmelser om

udviklingssamarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uanset hvor ønskelig en modernisering af den eksisterende EF-ASEAN aftale måtte være, er

den i øjeblikket ikke mulig

. Samarbejdet på regionalt plan kan så vidt muligt fortsat baseres

på den aktuelle aftales struktur og bestemmelser kombineret, hvor det er hensigtsmæssigt,

med erklæringer vedtaget på EU-ASEAN ministermøderne.

En styrkelse af forbindelserne med Sydøstasien omfatter ligeledes en styrkelse af de bilaterale

forbindelser med landene i regionen. For adskillige sydøstasiatiske landes vedkommende

hindres samarbejdet på bilateralt plan fortsat af, at der ikke findes noget fælles grundlag for

den politiske dialog og samarbejdet. Nye bilaterale aftaler ville omfatte de nødvendige

referencerammer, styrke forbindelsen mellem politisk dialog og samarbejde og forbedre

udsigterne for en rettidig og effektiv gennemførelse af udviklingssamarbejdsforanstaltninger i

hvert enkelt af de berørte lande. En sådan styrkelse af de bilaterale bånd i regionen ville

ligeledes opfylde de ønsker, som adskillige af landene i regionen har. Kommissionen foreslår

derfor, at der indledes høringer med de lande i regionen, der har udtrykt interesse herfor.

Regionale versus bilaterale institutionelle rammer:

En genforhandling af den regionale EF-ASEAN aftale fra 1980 er ikke mulig på grund af

den politiske situation, men den aktuelle aftale kan fortsat danne rammen om dialogen og

samarbejdet inden for visse sektorer, navnlig de handelsrelaterede sektorer

Tredjegenerationsaftaler med interesserede lande i Sydøstasien vil supplere nettet af

bilaterale samarbejdsaftaler i regionen

Optimal udnyttelse af de institutionelle rammer og tilgængelige ressourcer

Spørgsmålet er fortsat, hvordan de institutionelle rammer og de begrænsede ressourcer

udnyttes optimalt. Det bedste svar er at gennemføre en så fleksibel og pragmatisk vurdering

som muligt af, hvordan og på hvilket plan (bilateralt/regionalt) man skal gå frem inden for

hver enkelt sektor af fælles interesse på grundlag af følgende kriterier:

Politisk og institutionel gennemførlighed

Opnåelse af de maksimale virkninger

Regionens eller landets ønsker

Den bedst mulige udnyttelse af de tilgængelige ressourcer

På det ministerielle plan

udgør de regelmæssige møder mellem EU's og ASEAN's

udenrigsministre de strategiske retningslinjer for overvågning af fremskridtene med den

politiske dialog. ASEM-topmøderne og ministermøderne samt ARF-ministermøderne er

fremragende fora for drøftelse af globale spørgsmål og sikkerhedsspørgsmål.

Økonomiministrene fra EF og ASEAN vil fortsat kunne drøfte multilaterale og regionale

handelsspørgsmål og økonomiske spørgsmål, overvåge fremskridtene og yde generel

vejledning i forbindelse med TREATI.

Rådets fælles holdning om Myanmar forhindrer "de facto" indgåelsen af nye kontraktlige forbindelser med

landet eller for den sags skyld ASEAN, som Myanmar blev medlem af i 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU og de sydøstasiatiske partnere bør så vidt muligt søge at undgå, at de forskellige fora

behandler de samme spørgsmål. Begge sider bør være enige om, at hver enkelt forum til en

vis grad specialiserer sig inden for brede emnekategorier. Hvis en unødig gentagelse af

arbejdet undgås, vil det styrke interessen for de enkelte møder og bidrage til at sikre den størst

mulige deltagelse i disse møder.

På embedsmandsniveau

bør det fælles EF-ASEAN samarbejdsudvalg hovedsagelig fokusere

på:

Udvælgelse af emner for den regionale dialog,

arbejdsgruppestrukturen og overvågning af fremskridt

tilsvarende

tilpasning

Opstilling af generelle retningslinjer for EF-ASEAN samarbejdet, navnlig på områder, der

kan støtte integrationen i ASEAN

Den generelle gennemførelse af EF-ASEAN aftalen

Mens de tre officielle bilaterale udvalg og de tilknyttede arbejdsgrupper fortsat vil styre

gennemførelsen af de eksisterende bilaterale aftaler, vil de uformelle bilaterale møder mellem

højtstående embedsmænd og de tilknyttede arbejdsgrupper nu fokusere på forhandling og

gennemførelse af nye bilaterale aftaler, idet møderne mellem højtstående embedsmænd

ændres til fælles udvalg, når aftalerne er indgået.

Med åbningen af fire nye delegationer (Cambodia, Laos, Malaysia, Singapore) vil

Kommissionen være repræsenteret i alle ASEAN-landene undtagen Myanmar og Brunei.

Denne større tilstedeværelse i regionen resulterer sammen med den såkaldte

"dekoncentrering"

i væsentlige nye ressourcer, der i høj grad kan lette både den regionale og

den bilaterale ajourføring af forbindelserne.

Initiativer

såsom

TREATI

andre

regionale/bilaterale

dialoger

samarbejdsforanstaltninger om sektorspørgsmål vil kræve et øget engagement og yderligere

menneskelige og finansielle ressourcer. Der er behov for at øge inddragelsen af personale fra

Kommissionens forskellige tjenestegrene, herunder delegationerne, for at støtte disse nye

målsætninger. Mange af emnernes specielle karakter vil kræve, at embedsmænd aflægger

besøg i regionen i fremtiden for på en proaktiv måde at forbedre kommunikationen og

udvekslingen af information med lokale embedsmænd, navnlig om spørgsmål i tilknytning til

EU's politik.

Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning om et nyt retsgrundlag for EF's

samarbejde med Asien

. Disse nye rammer sigter mod at styrke dialogen mellem

Kommissionen og EU's medlemsstater om den strategiske programmering af samarbejdet og

mod at sikre en hurtigere gennemførelse af projekter og programmer. De vil også give det

aktuelle system med strategidokumenter og vejledende programmer, der mobiliserer alle de

finansielle instrumenter, som er tilgængelige for hvert enkelt land og hver enkelt region,

juridisk kontinuitet. Mens Kommissionen afsluttede landestrategidokumenter/nationale

vejledende programmer for alle støtteberettigede sydøstasiatiske lande i 2002, vil programmet

for samarbejdet med ASEAN blive offentliggjort i slutningen af 2003. Da de finansielle

De delegationer, der gennemfører EF's udviklingsbistand, har fra hovedkvarteret fået flere selvstændige

beføjelser i forbindelse med identificering og gennemførelse af programmer samt i forbindelse med deres

kontraktlige og finansielle forvaltning. De berørte delegationers personale er blevet udvidet tilsvarende.

KOM(2002) 340 af 2. juli 2003; Kommissionens forslag til en ny forordning om Asien/Latinamerika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ressourcer til regionen sandsynligvis vil forblive stabile i en forudseelig fremtid, sikrer

strategidokumenterne og de vejledende programmer generelt EF-bistanden til regionen øget

kvalitet og effektivitet. I bilag IV skitseres de aktuelle rammer for samarbejdet med

Sydøstasien.

Endelig vil Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) søge at skabe større

synergi mellem deres operationer i regionen (jf. bilag V). Med hensyn til de sydøstasiatiske

lande, der endnu ikke har indgået rammeaftaler med EIB, vil Kommissionen støtte indgåelsen

af sådanne aftaler for at udvide EIB's direkte långivningsoperationer i regionen. Den vil

ligeledes tilskynde til oprettelse af kreditlinjer for projekter, der er for små til at modtage

direkte finansiering fra EIB. EIB og Kommissionen vil koordinere deres strategier, navnlig

for så vidt angår de prioriterede sektorer. EIB overvejer at udstationere en regional

repræsentant i Bangkok, som skal overvåge bankens operationer i Sydøstasien.

Optimal udnyttelse af de institutionelle rammer:

EU-ASEAN bidrag til en regional politisk dialog

ASEM-topmøde og -ministermøder og ARF-ministermøder om globale spørgsmål og

sikkerhedsspørgsmål

Økonomiministrene fra EF og ASEAN vil fortsat kunne drøfte multilaterale og regionale

handelsspørgsmål og økonomiske spørgsmål, overvåge fremskridtene og yde generel

vejledning i forbindelse med TREATI

Officielle bilaterale, institutionelle rammer for gennemførelse af aftaler

Optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer:

drage fordel af det nyligt etablerede net af Kommissionens delegationer i Sydøstasien

mens de finansielle ressourcer sandsynligvis vil forblive stabile, bør kvaliteten og den

rettidige levering af Fællesskabets eksterne bistand til regionen forbedres gennem en bedre

flerårig, strategisk planlægning og beslutningstagning vedrørende dette område

søge at skabe større synergi mellem EIB's og Kommissionens operationer i regionen

gennem koordinering af strategier og muligvis af finansielle instrumenter

ANCERING AF EN NY SYNLIGHEDSSTRATEGI FOR ET STYRKET SAMARBEJDE

I meddelelsen fra september 2001 om

"Europa og Asien: Strategiske rammer for styrkede

partnerskaber"

bemærkes det, at der endnu må gøres en stor indsats for at øge det gensidige

kendskab mellem Asien og Europa, ikke blot i regeringskredse, akademiske kredse og

erhvervskredse, men også blandt de almindelige borgere.

Der er blevet udfoldet bestræbelser på områderne akademiske, videnskabelige og kulturelle

udvekslinger, som bør intensiveres. Kontakter mellem det civile samfund og

ungdomsorganisationer bør ligeledes støttes aktivt og udvikles.

Endvidere bør almindelige borgere i Europa og Sydøstasien tilskyndes til at lære mere om

hinanden end de traditionelle stereotyper. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemføre en koordineret kampagne for at forklare, hvad EU er, og hvad dens rolle i verden

er, og for at fremme det nye partnerskab med Sydøstasien. Europa-Kommissionen vil lancere

et struktureret kommunikationsinitiativ, der er åbent for medlemsstaternes deltagelse, og som

skal omfatte følgende elementer:

Et begrænset antal nøglebudskaber, der præsenteres på en koordineret måde, skulle bidrage

til at forbedre sydøstasiaternes opfattelse af EU og til at fremme forbindelserne mellem EU

og Sydøstasien.

I Asien vil målgruppen omfatte opinionsdannere, medier, universiteter, erhvervs- og

regeringskredse. I Europa vil målgruppen bestå af unge borgere, erhvervskredse og

opinionsdannere.

Det udvidede net af EF-delegationer i regionen skulle deltage fuldt ud i dette

kommunikationsinitiativ i tæt samarbejde med medlemsstaternes delegationer.

Der bør udvikles regionsspecifikke informationsretningslinjer og redskaber til brug for EF-

delegationerne og rejsende embedsmænd fra hovedkvartererne.

Denne strategi bør ligeledes støttes af en lang række informationsprodukter og –

arrangementer, herunder f.eks. EU-filmfestivaler, EU-universitetsmesser og elektroniske såvel

som papirbaserede brochurer om specifikke emner, der er af central betydning for

forbindelserne mellem EU og Sydøstasien.

En EU-synlighedsstrategi i Sydøstasien:

Nå ud til ikke blot regeringskredse, akademiske kredse og erhvervskredse, men også til

almindelige borgere gennem medier og opinionsdannere

Baseret på et begrænset antal nøglebudskaber

Gøre brug af professionel ekspertise og af alle de tilgængelige menneskelige ressourcer fra

hovedkvartererne og i delegationerne

Åbning af aktiviteter og arrangementer for medlemsstaterne

ONKLUSION

I denne meddelelse foreslås det, at der blæses nyt liv i EU's forbindelser med ASEAN og

landene i Sydøstasien som beskrevet ovenfor, fordi de to regioner har fælles værdier og fælles

politiske og økonomiske interesser. Afslutningsvis vil det være hensigtsmæssigt at belyse

nogle af den foreslåede strategis styrker og at henlede opmærksomheden på nogle af de

faktorer, der vil bidrage til dens succes.

Vigtigst af alt foreslås det, at der skabes

rammer

for bilaterale aftaler, der vil gøre det muligt

at fastlægge en mere moderne dagsorden, der bevæger sig fra udviklingssamarbejde til

politiske og økonomiske områder. Dette er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions

holistiske opfattelse af samarbejdet med tredjelande: det betyder, at handel og investeringer

hænger uløseligt sammen med spørgsmål i tilknytning til god regeringsførelse, demokrati,

respekt for menneskerettighederne, nedbringelse af fattigdom og retsstatsforhold. Da landene

i regionen er meget forskellige, er den nye mekanismes

fleksibilitet

en stor styrke, der gør det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muligt at lette fremskridt frem for at være restriktiv. Som eksempel kan nævnes den

pragmatiske fremgangsmåde, der anvendes, når det skal afgøres, på hvilket niveau et

sektorspecifikt spørgsmål skal tages op med hvert enkelt land, frem for dogmatisk at stå fast

på udelukkende regionale eller bilaterale rammer. Endvidere styrker de strategiske prioriteter,

der skitseres i denne meddelelse, gensidigt hinanden, således at virkningerne af hele indsatsen

skulle være større end summen af de enkelte strategiske dele.

To afgørende faktorer er udover Kommissionens bestræbelser bestemmende for denne

strategis succes. Medlemsstaterne opfordres til at bidrage proaktivt til EU's indsats i

Sydøstasien, og de bør forvente at høste frugterne af de forbedrede forbindelser med en

økonomisk set dynamisk region, som dette medfører. Ligeledes afhænger meget af vore

sydøstasiatiske partneres vilje til at udnytte de instrumenter, som EU hermed indfører, bedst

muligt. Der er ingen tvivl om, at begge regioners gensidige interesse ligger i, at landene i

Sydøstasien engagerer sig meget i og overtager ejerskabet af samarbejdsprogrammerne, og at

de forpligter sig til at forbedre deres forbindelser med EU gennem dialog på både bilateralt og

regionalt plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ILAG

III

Tal for handlen mellem EU og Sydøstasien

TREATI

Liste over områder, hvor dialogen med Sydøstasien kan styrkes

De aktuelle rammer for samarbejde med Sydøstasien

EIB

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ASEAN

BILAG I

Befolkning

Areal: (1 000 km )

Bruttonationalprodukt

2002

539 mio.

4 480

656 mia. EUR

EU’s VAREHANDEL MED ASEAN

(mia. ecu/EUR)

421

364

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

Udenlandsgæld 2000 (mio. EUR)

538 148

BNP pr. indb.

2002

1 217 EUR

ASEAN’s VAREHANDEL MED VERDEN

(mia. ecu/EUR)

450,0

400,0

350,0

300,0

250,0

200,0

150,0

100,0

50,0

0,0

-50,0

Import

Eksport

Balance

Import

Eksport

Balance

-1

122

110

10,0

0,0

-10,0

-20,0

-11

-30,0

-22

1980

1990

2001

1980

1990

2002

EU VAREHANDEL MED ASEAN FORDELT PÅ PRODUKTER (2002)

Import

(mia. EUR)

Eksport

Balance

29,1

18,3

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

6,1

5,0

0,0

-5,0

-10,0

-15,0

2,0

0,8

0,3

-0,5

2,8

3,2

0,4

2,9

5,4

2,5

6,1

0,7

-4,2

-10,8

-5,4

Landbrugsprodukter

Energi

Maskiner

Transportmateriel

Kemiske produkter

Tekstiler og beklædn.

EU’s TJENESTEHANDEL MED ASEAN

(mia. EUR)

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

-2,0

-4,0

ASEAN’s ANDEL AF EU’s TJENESTEHANDEL

3,3%

Import+eksport

ASEAN

41,0%

39,2%

IMPORT

10,2

9,0

7,9

EKSPORT

8,8

BALANCE

10,8

9,1

USA

Schweiz

Japan

Andre

-1,1

-1,4

-1,7

1999

2000

2001

4,7%

11,7%

EU’s UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER I ASEAN

(mia. EUR)

10,0

Inflow

7,8

Outflow

Balance

6,8

4,2

(mia. EUR)

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

Indgående lagre

35,5

38,6

Udgående lagre

42,8

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

-2,0

-4,0

5,8

3,2

2,0

6,4

3,2

16,1

7,4

9,3

-2,6

0,0

1999

2000

2001

1999

2000

2001

ASEAN: Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s HANDEL MED SYDØSTASIEN

i mio. ECU/EURO

1980

520

140

(620)

1990

17 675

18 652

(977)

1995

34 128

39 337

(5 208)

1996

37 185

42 548

(5 363)

1997

44 912

45 915

(1 003)

1998

30 589

52 511

(21 922)

1999

31 106

55 201

(24 095)

2000

40 376

71 112

(30 736)

2001

42 733

66 247

(23 514)

2002

39 034

61 360

(22 326)

EU’s eksp. til SØ Asien

EU’s imp. fra SØ Asien

EU balance

*Sydøstasiatiske lande: Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand, Vietnam

kilde: Eurostat

ASEAN's handel med Den Europæiske Union fordelt på de enkelte lande (1993-2001)

ASEAN's eksport til Den

Værdi i tusind USD)

COUNTRY

1993

Brunei Darussalam

Cambodia

Indonesia

Malaysia

Myanmar

Philippines

Singapore

Thailand

TOTAL

5.392.081,9

6.965.170,9

2.012.615,5

10.795.308,6

6.226.369,1

31.391.546,0

1994

19.900,0

5.788.040,6

7.937.949,5

2.352.401,4

12.369.811,1

6.728.252,4

35.196.355,0

1995

18.648,0

6.760.272,0

9.602.242,6

3.056.440,5

14.012.994,6

10.835.324,2

44.285.921,9

Europæiske

Export

1996

28.460,2

10.335.910,2

8.970.506,8

3.594.879,8

15.249.475,2

8.746.771,6

46.926.003,8

1997

386,1

7.825.393,6

6.806.921,2

4.539.413,4

17.852.475,5

9.062.132,8

46.086.722,6

1998

10.115,4

7.765.177,2

8.022.047,3

5.992.865,9

17.380.841,3

6.972.545,2

46.143.592,3

1999

194,7

7.082.260,1

14.780.702,7

73.623,4

6.777.189,8

17.161.406,1

9.849.572,3

55.724.949,1

2000

17.354,2

230.601,9

8.665.579,2

17.535.114,5

106.860,9

6.822.838,6

18.646.882,4

8.727.079,6

60.752.311,3

2001

12.335,5

321.324,5

7.735.053,4

15.439.847,3

220.846,9

6.194.816,4

16.250.825,1

10.506.398,1

56.681.447,2

ASEAN's eksport til Den Europæiske Union

(Værdi i tusind USD)

COUNTRY

1993

Brunei Darussalam

Cambodia

Indonesia

Malaysia

Myanmar

Philippines

Singapore

Thailand

TOTAL

6.650.703,3

5.748.404,4

1.945.611,4

10.612.723,7

6.864.939,2

31.822.382,0

1994

364.901,4

7.225.435,7

8.625.552,1

2.364.065,3

12.779.752,1

7.369.627,5

38.729.334,1

1995

354.778,0

8.175.230,7

10.879.040,3

2.385.909,1

14.677.137,3

9.920.674,1

46.392.769,5

1996

482.892,5

14.539.363,2

10.506.623,0

3.638.733,3

17.868.187,4

10.344.707,6

57.380.507,0

Import

1997

441.628,4

8.331.191,4

9.990.565,1

4.240.987,5

19.061.522,3

8.943.919,2

51.009.813,9

1998

228.294,1

5.822.654,5

5.992.075,9

2.826.464,5

14.096.996,2

4.289.648,1

33.256.133,3

1999

327.120,6

3.798.107,3

8.840.682,4

33.993,6

2.786.104,1

14.124.491,0

4.799.044,2

34.709.543,2

2000

144.533,9

92.181,1

4.161.095,6

10.092.947,8

73.994,5

2.974.202,2

15.251.405,6

6.167.526,7

38.957.887,4

2001

197.335,1

26.557,7

4.042.864,6

11.291.292,2

93.795,7

2.751.854,2

13.673.983,6

7.600.646,6

39.678.329,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

TREATI

RANS

EGIONAL

-A

SEAN

RADE

NITIATIVE

)

I kapitel 2 og 3.d blev der gjort nærmere rede for baggrunden for et tættere samarbejde

mellem ASEAN og EU i handelsspørgsmål og for den form, som det foreslåede nye,

omfattende

Trans-Regional EU-ASEAN Trade Initiative (TREATI)

har.

I dette bilag gøres der mere detaljeret rede for dette initiativ. Mens tilsvarende strategier

forfølges med andre af EU's handelspartnere, navnlig Mercosur og Canada, skitseres der i

dette bilag en fremgangsmåde, der er skræddersyet til ASEAN's unikke situation og krav.

For at støtte ASEAN's egne bestræbelser på at skabe større økonomisk integration og i lyset af

de udbredte handelsinteresser mellem ASEAN-landene, de yderligere fordele, der kan opnås

ved at udveksle erfaringer og information inden for et bredere forum samt betydningen af at

opnå stordriftsfordele og af at optimere anvendelsen af begrænsede ressourcer på begge sider,

bør samarbejdet om handelsspørgsmål mellem EU og ASEAN, hvor det er muligt, finde sted

på

mellem de to regioner.

De store forskelle inden for ASEAN, navnlig de forskellige udviklingsniveauer og de

forskellige prioriteter, kræver, at der udvikles

fleksible rammer.

I forbindelse med dette

scenario vil hvert enkelt sydøstasiatisk land vælge fra en omfattende liste af aktiviteter

fastlagt og aftalt i fællesskab omfattende forskellige områder med tilknytning til handel og

fremme af investeringer – standarder for landbrugs- og industriprodukter, toldprocedurer,

intellektuelle ejendomsrettigheder, tjenester osv., og de kan vælge at underskrive aftaler om

hvert enkelt område, når de ønsker det. Inden for disse rammer fastlagt i fællesskab, vil en

bestemt aktivitet således kunne indledes, når to eller flere ASEAN-lande ønsker at deltage,

hvorefter den gradvist udvides indtil alle lande deltager på lige fod, hvilket er det endelige

mål.

De nye bilaterale aftaler, der indgås mellem EU og de sydøstasiatiske lande, bør indeholde

bestemmelser om, at den bilaterale dialog om økonomiske spørgsmål skal gennemføres via en

dialogmekanisme, der omfatter EU og mere end to ASEAN-lande ("EU + x"). En fælles

ministeriel erklæring under den eksisterende EF-ASEAN samarbejdsaftale vil kunne udtrykke

EU's og ASEAN-landenes vilje til at anvende "EU + x"-formlen mest muligt. Underudvalget

om handel under det fælles EF-ASEAN samarbejdsudvalg har ansvaret for den operationelle

forvaltning.

For yderligere at imødekomme individuelle præferencer vil visse aktiviteter kunne inddeles i

faser, der gør det muligt for landene gradvist at intensivere deres samarbejde begyndende med

gensidige tillidsskabende aktiviteter for at lære om hinandens systemer, dernæst analyse af

fælles elementer og af forskelle og begrænsninger, hvorefter man går over til at finde frem til

sektorer, der frembyder lovende udsigter for et tættere samarbejde, hvilket fører til en gradvis

udvikling af grundlaget for en eventuel indgåelse af mere omfattende forpligtelser mellem de

to regioner.

Hvert enkelt land bør udvikle sin egen individuelle køreplan inden for de regionale rammer og

fastsætte planer for de fremskridt, der skal gøres, og for, hvornår de skal deltage i de

forskellige aktiviteter inden for en bestemt tidsramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil være behov for en nøje koordinering med igangværende regional og bilateral,

handelsrelateret faglig bistand og kapacitetsopbygningsaktiviteter mellem EU og ASEAN for

at sikre, at aktiviteterne og resultaterne støtter og supplerer hinanden. Initiativet bør skabe

kontakter mellem økonomiske operatører i EU og ASEAN, og derfor bør den private sektor

fra begge sider inddrages i både udformningen og gennemførelsen af de forskellige

foranstaltninger, og SMV'ernes behov bør være genstand for særlig opmærksomhed, hvor det

er hensigtsmæssigt. Aktiviteterne bør ligeledes øge de mere udviklede ASEAN-medlemmers

kapacitet til at yde større støtte til de øvrige medlemmer i overensstemmelse med

Initiative for

ASEAN Integration (IAI)

TREATI's

succes vil i vid udstrækning afhænge af de menneskelige og finansielle ressourcer,

som begge sider er villige til at forpligte, samt af den fleksibilitet, der kan opnås for at

imødekomme individuelle behov og interesser inden for de generelle, detaljerede og

sammenhængende rammer.

I de senere år har EU's indfaldsvinkel til handelspolitikken udviklet sig med hensyn til både

anvendelsesområdet og ambitionsniveauet for liberalisering af såvel handel som investering

og fastlæggelse af regler. Hvis potentielle fremtidige handelsaftaler mellem EU og ASEAN

skal resultere i fordele, vil det således kræve en høj grad af samarbejde om foranstaltninger,

der ikke vedrører toldsatserne, navnlig på lovgivningsområder, der går væsentligt længere end

til blot at fjerne toldbarriererne.

Det foreslåede

TREATI-initiativ

vil derfor skabe stabile, forudsigelige og transparente rammer

for vore fremtidige handelsforbindelser og skabe lovgivningsmæssig konvergens og den

integration, der er nødvendig for, at ASEAN kan udvikle sin egen fælles politik for

udenrigshandel.

TREATI

vil således kunne bane vejen for en fremtidig regional

præferencehandelsaftale, når det vellykkede resultat af den nuværende runde af de

multilaterale handelsforhandlinger har gjort det muligt for begge sider at vise, at de går ind for

en gradvis liberalisering og ikke-protektionisme. Først i denne fase vil det være muligt at

vurdere mulighederne for eventuelt at gå videre sammen i retning af liberalisering og

lovgivningsmæssig harmonisering på grundlag af "WTO-plus"-princippet.

Potentielle elementer i en handlingsplan for handel

I punkt 3.5 i meddelelsen oplistes de områder, på hvilke ASEAN og EU vil kunne samarbejde

tættere, og blandt hvilke de bør udvælge emner, som skal drøftes inden for rammerne af

TREATI. Disse emner vil kunne omfatte grundlæggende sundheds- og

plantesundhedsspørgsmål, industrielle standarder, told, handel og miljø, investeringer,

konkurrence, elektronisk handel, informationssamfundet og tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

LISTE OVER OMRÅDER, HVOR DIALOGEN MED SYDØSTASIEN

KAN STYRKES

Dette bilag omfatter en række områder, inden for hvilke begge sider kan beslutte enten at

indlede eller intensivere dialogen og samarbejdet. Uformelle høringer skulle gøre det muligt

for partnerne at identificere disse sektorer og fastsætte målene med deres samarbejde og den

form, det skal tage (regionalt og/eller bilateralt, udveksling af information,

lovgivningsmæssigt samarbejde og harmonisering, teknisk og finansielt samarbejde osv.).

Økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål

Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige spørgsmål:

Den aktuelle situation

Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige spørgsmål er navnlig vigtige for mange lande i

Sydøstasien, der eksporterer fødevarer til EU, og som skal opfylde de europæiske standarder.

Identificerede emner

Behov for at øge partnernes kapacitet til at opfylde standarderne for sundhed og

plantesundhed, herunder udvikling af en standardfremgangsmåde og påvisning af en række

fælles problemer og eventuelt passende faglig bistand.

Aktionslinje

En egentlig dialog og samarbejde om sundhed og plantesundhed bør

omfatte udveksling af information om lovgivning, certificering og tilsynsprocedurer

udvikle en bedre forståelse af forbrugerbeskyttelseskravene og

forebygge misforståelser om den egentlige baggrund for EF's politik inden for denne

sektor.

Den eventuelle bistand på området bør omfatte både regionale og bilaterale elementer, der er

velkoordinerede.

Lovgivningsmæssigt samarbejde om industriprodukter:

Den aktuelle situation

EF ønsker at intensivere det lovgivningsmæssige samarbejde om industriprodukter med de

sydøstasiatiske lande for at fremme handlen, samtidig med at der sikres et højt sundheds-,

sikkerheds- og miljø- og forbrugerbeskyttelsesniveau.

Identificerede emner

Blandt nøglespørgsmålene kan nævnes øget kompatibilitet og bygning af broer over kløfter på

områderne standarder, procedurer for vurdering af overensstemmelse og tekniske

forordninger. Udvælgelsen af det rette lovgivningsinstrument vil afhænge af markedernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

karakteristika, lovgivningsklimaet i det pågældende land og industriens, lovgivernes og andre

relevante aktørers vilje til at nå de fastsatte mål.

Aktionslinje

Dialogen bør sigte mod at fremme

lovgivningsmæssig overensstemmelse/harmonisering, herunder samarbejde på området

standardisering

delvis, frivillig; reduceret eller mindre formel gensidig anerkendelse (f.eks. på området

akkreditering og laboratorier), og, hvor det er relevant, anerkendelse af overensstemmelse

international standardisering

Faglig bistand vil kunne mobiliseres til støtte for dialogprocessen på prioriterede områder og i

en velkoordineret blanding af regionale og bilaterale elementer.

Told:

Den aktuelle situation

Handlen mellem de to

toldklareringsprocedurer.

Identificerede emner

Behov for at fokusere på en forenkling og en forbedring af toldprocedurerne for at nedbringe

risiciene og optimere mulighederne og dermed lette toldklareringen mellem de to regioner.

Aktionslinje

Regionale og bilaterale dialoger bør sigte mod at identificere konkrete foranstaltninger for

at forbedre procedurerne

Kommissionen er parat til at indgå toldsamarbejdsaftaler med interesserede lande i

Sydøstasien.

Investering:

regioner

hindres

temmelig

komplekse

tunge

Den aktuelle situation

Investeringsstrømmene flyder ikke uhindret.

Identificerede emner

Forekomsten af diskriminerende bestemmelser.

Aktionslinje

Skabe en tovejsinvesteringsdialog for at

øge forståelsen af og samarbejdet om investeringsspørgsmål

udforske de administrative mekanismer for at lette investeringsstrømmene og

fremme stabile, transparente, åbne og ikke-diskriminerende bestemmelser for investorer.

Den eventuelle bistand på området bør omfatte:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velkoordinerede regionale og bilaterale elementer

en webbaseret facilitet med en tilknyttet hjælpelinje i hver enkelt region, som skal formidle

detaljeret information og rådgivning om forskellige handels- og investeringsspørgsmål,

rettet mod den private sektor ("One stop shop" konceptet)

ASIA-Invest II programmet, der kan bidrage til denne aktionslinje.

Konkurrence:

Den aktuelle situation

Begrænsninger i konkurrencen på hjemmemarkedet hindrer eller eliminerer de fordele, som

en gradvis liberalisering af handlen skulle medføre.

Identificerede emner

Konkurrencereglerne er af afgørende betydning for, hvordan ASEAN fungerer og for

oprettelsen af et område med fælles velstand: de bidrager til at sikre et transparent klima og

juridisk tillid for virksomhederne.

Aktionslinje

Kommissionen er parat til

at indlede en dialog med eksisterende og nye konkurrenceorganer i regionen om

gennemførelse af konkurrencepolitikken

at samarbejde med konkurrenceorganerne i regionen om en forbedring af deres effektivitet

i forbindelse med håndhævelse af konkurrencelovgivningen og –politikken

at overveje at fremme aktioner for at nå ovennævnte mål via dens delegationer i regionen.

Elektronisk handel – informationssamfundet:

Den aktuelle situation

EU og de sydøstasiatiske lande har allerede indledt en række dialoger og

samarbejdsaktiviteter på området e-handel og informationssamfund. Begge regioner

bestræber sig på at sikre deres deltagelse i den globale informationsøkonomi.

På

ASEM e-Commerce

seminarerne i 2001-2002 blev der fremsat anbefalinger til lovgiverne

i ASEM-landene om, hvordan de skal skabe et

lovgivningsklima

, der er gunstigt for en hurtig

vækst i den elektroniske handel mellem ASEM-landene. På en anden

ASEM konference om

"Globalisering og informations- og kommunikationsteknologi"

i marts 2003 gjorde EF

rede for konceptet

Europa og samarbejdet EU-Asien inden for informationssamfundet. Et

opfølgningsarrangement, der efter planen skal finde sted i Vietnam, har til formål at bidrage

til ASEM-topmødet i Hanoi i oktober 2004. For at fremme forskning og udvikling i

informationsteknologi og virksomhedssamarbejde er man nu ved at forberede

EU-

Sydøstasien forum om informationssamfundet

i Bangkok i 2006. Et EU-Asien

samarbejdsprojekt er blevet indledt inden for højhastighedskommunikationsinfrastruktur. Med

støtte fra IST-programmet og i tilknytning til eEuropa handlingsplanen er der blevet lanceret

en ny generation af basisnet for forskning i kommunikation (

GEANT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for rammerne af

eSociety-programmet

indledte regeringen i

Singapore

i 2002 møder

med EF på kommissærplan om lovgivningsmæssige og teknologiske krav i tilknytning til

udvikling af informationssamfundet.

Identificerede emner

eASEAN

Task Force

blev oprettet i 1999 med det formål at udvikle en bred og detaljeret

handlingsplan for et ASEAN e-rum og sætte ASEAN-landene i stand til at konkurrere i den

globale informationsøkonomi. Denne Task Force skal undersøge den tekniske, juridiske,

logistiske, sociale og økonomiske infrastruktur, der skal skabe grundlaget for ASEAN's

konkurrenceevne i det 21. århundrede.

Aktionslinje

En selvstændig dialog skal udvides til mere detaljerede spørgsmål og gennemføres

hovedsagelig på regionalt plan med ASEAN og ASEM-partnerne.

Konkrete samarbejdsinitiativer bør støtte

integreringen af de sydøstasiatiske udviklingslande på det globale e-marked via

instrumenter såsom Asien IT&C-programmet og

informationssamfundsprogrammet

(IST)

etablering af strategiske, regionale basisnet og sammenkobling af disse med GEANT; med

henblik herpå agter EF at finde ressourcer til at forbinde Trans-Eurasia Information

Network (TEIN), som allerede forbinder GEANT med Korea, med Sydøstasien.

Tjenester:

Den aktuelle situation

Tjenester spiller en voksende rolle i udviklingen og spredningen af den europæiske og den

asiatiske økonomi.

Identificerede emner

Det er nødvendigt at forbedre ASEAN-landenes konkurrenceevne inden for servicesektoren

og lette deres deltagelse i verdenshandlen med tjenester på en måde, der er forenelig med en

bæredygtig udvikling.

Aktionslinje

Der bør indledes en dialogproces mellem de to regioner om

lovgivningsklimaet

adgang til markeder i den multilaterale GATS-sammenhæng

adgang til kilder til kapital og teknologi

fremme af handel med tjenester både mellem regioner og på tredjelandes markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Offentlige indkøb

Den aktuelle situation

Der er mulighed for at forbedre transparensen og den ikke-diskriminerende karakter af

offentlige indkøbspolitikker i de fleste sydøstasiatiske lande.

Identificerede emner

Der er et presserende behov for at forbedre forståelsen af de respektive fremgangsmåder i

forbindelse med offentlige indkøb i de to regioner for at nå frem til en eventuel gensidig

åbning af markederne.

Aktionslinje

Regionale og bilaterale dialogprocesser bør undersøge mulighederne for gensidige, åbne,

ikke-diskriminerende og transparente procedurer for regeringernes og den offentlige sektors

indkøb på alle niveauer.

Intellektuel ejendomsret:

Den aktuelle situation

En ordentlig beskyttelse af industrielle og intellektuelle rettigheder er af central betydning for

udenlandske direkte investeringer og tilknyttede overførsler af teknologi inden for mange

økonomiske sektorer.

Identificerede emner

Begge regioner skal, inden for rammerne af deres respektive love, administrative

bestemmelser og politikker, sikre en passende og effektiv beskyttelse af intellektuelle og

industrielle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de højeste internationale standarder

og aftaler, herunder effektive metoder til at håndhæve sådanne rettigheder.

Aktionslinje

Dialogen og samarbejdet om intellektuelle ejendomsrettigheder skal hovedsagelig

gennemføres på regionalt plan.

Spørgsmålene om håndhævelse bør imidlertid også indgå i de bilaterale dialoger og

samarbejdsaktiviteter.

Piratkopiering og forfalskning bør være genstand for særlig opmærksomhed.

Forbrugerbeskyttelse:

Den aktuelle situation

Regeringerne i begge regioner vil opleve et øget pres fra deres borgere for at give forbrugerne

de højeste standarder for beskyttelse og sikkerhed. EU har nogle relevante erfaringer, som den

kan dele med Sydøstasien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Identificerede emner

Der er behov for at fremme konceptet forbrugerbeskyttelse inden for alle de økonomiske

sektorer. Det er ligeledes nødvendigt at undgå misforståelser med hensyn til den egentlige

baggrund for forbrugerbeskyttelsen, som ikke bør forveksles med tekniske handelshindringer.

Aktionslinje

Dialogen på regionalt plan bør sigte mod at udveksle information om begge regioners

lovgivningsmæssige rammer inden for forbrugerbeskyttelse.

Ekspertise og faglig bistand kan ligeledes stilles til rådighed for samarbejde på regionalt

eller bilateralt plan.

Industripolitik:

Den aktuelle situation

Økonomiske operatører i begge regioner bestræber sig hele tiden på at øge deres

konkurrenceevne.

Identificerede emner

Disse bestræbelser på at øge konkurrenceevne er navnlig kendetegnende for de små og

mellemstore virksomheder, der udgør et af de mest dynamiske og nyskabende segmenter i

begge regioners økonomier.

Aktionslinje

Dialogen bør på regionalt og bilateralt plan fokusere på udveksling af information og

erfaringer, idet der fastlægges rammebetingelser for private SMV'er, så de kan forbedre

deres konkurrenceevne.

Samarbejdsaktiviteterne bør fortsat støtte matching af SMV'er fra begge regioner, idet

navnlig overførsler af blød og hård teknologi mellem partnerne fremmes.

ASIA-Invest II programmet kan bidrage til denne aktionslinje.

Retlige og indre anliggender

Migration:

Den aktuelle situation

Landene i begge regioner står over for vanskelige politiske, sociale og økonomiske spørgsmål

i tilknytning til migrationsstrømmene og forvaltningen af deres asylsystemer.

Identificerede emner

Det Europæiske Råd i Tammerfors understregede, at partnerskab med oprindelses- og

transitlandene vil være et centralt element i EU's eksterne politikker på migrationsområdet.

Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 anmodede indtrængende om, at

"der i alle

fremtidige samarbejdsaftaler, associeringsaftaler eller tilsvarende aftaler, som Den

Europæiske Union eller Det Europæiske Fællesskab indgår med et hvilket som helst land,

indsættes en bestemmelse om fælles håndtering af migrationsstrømmene, og tvungen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbagetagelse i tilfælde af ulovlig indvandring"

. Rådet vedtog den 19. maj 2003

konklusioner om indarbejdelse af migrationsspørgsmål i Den Europæiske Unions forbindelser

med tredjelande.

Aktionslinje

Forvaltningen af migrationsstrømmene vil blive taget op ved alle lejligheder i forbindelse

med den politiske, økonomiske og sociale dialog med ASEAN og individuelt med dets

medlemslande.

Passende bestemmelser om migrationsstrømme og tilbagetagelse vil blive indarbejdet i de

bilaterale aftaler med landene i Sydøstasien.

Når det er hensigtsmæssigt og muligt, bør man søge at udarbejde specifikke og konkrete

samarbejdsaktioner enten mellem EU og ASEAN som sådan eller på bilateralt plan med de

sydøstasiatiske lande.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet:

Den aktuelle situation

International organiseret kriminalitet rider med på globaliseringsbølgen. Den udgør en

alvorlig trussel mod begge regioner.

Identificerede emner

Organiseret kriminalitet opererer i en transnational skala og anvender de nyeste teknologier

inden for kommunikation og international finansiering. Det er en presserende opgave for

regeringerne i begge regioner at tage denne teknologiske udfordring op og udvikle sunde

regionale og internationale kriminalitetsbekæmpelsespolitikker.

Aktionslinje

Begge regioner bør fortsat arbejde med og fremme alle FN's bestræbelser på dette område.

Den regionale dialogproces bør omfatte konkrete udvekslinger af information og erfaringer

vedrørende:

– fastlæggelse og gennemførelse af regionale kriminalitetsbekæmpelsesstrategier

– opbygning af regionale institutioner som f.eks. Europol og Eurojust.

Menneskesmugling:

Den aktuelle situation

Menneskesmugling fører til alvorlige overtrædelser af ofrenes menneskerettigheder som er

stadfæstet i den internationale lovgivning og i EU's charter om de grundlæggende rettigheder.

Identificerede emner

Menneskesmugling er et stort problem i forbindelse med EU's forbindelser med Asien, da

talrige ofre smugles inden for Asien eller fra eller igennem asiatiske lande til EU's

medlemsstater.

Det Europæiske Råds konklusioner, Sevilla den 21.-22. juni 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktionslinje

Den detaljerede europæiske politik mod menneskesmugling sigter mod at tackle hele

smuglerkæden omfattende oprindelses-, transit- og modtagerlande.

Der bør oprettes en hensigtsmæssig biregional mekanisme for udveksling af information

og samarbejde, muligvis via samarbejde mellem Europol og Aseanopol.

Hvidvaskning af penge:

Den aktuelle situation

Hvidvaskning af penge er et centralt element i praktisk taget alle kriminelle aktiviteter.

Identificerede emner

De skridt, der tages for at bekæmpe hvidvaskning af penge, kan bidrage til at kvæle

kriminalitet generelt og hjælpe til at bekæmpe korruption. Der er et indlysende behov for at

samarbejde på internationalt plan om at forhindre, at de finansielle systemer anvendes til

hvidvaskning af indtægterne fra kriminelle aktiviteter generelt og narkotikasmugling i

særdeleshed.

Aktionslinje

Kommissionen vil fortsat arbejde på at bekæmpe hvidvaskning af penge på globalt plan,

herunder også i Sydøstasien via internationale organer såsom Financial Action Task Force

(FATF) og via det regionale samarbejde med ASEAN og inden for ASEM.

Regionale dialoger bør åbne mulighed for udveksling af information og forhåbentlig føre

til lovgivningsmæssigt samarbejde og vedtagelse af passende standarder for bekæmpelse af

hvidvaskning af penge.

Forfalskning:

Den aktuelle situation

Overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder såsom forfalskning og piratkopiering

udgør i dag store udfordringer. Sydøstasien og EU er særlig opmærksomme over for

produktion af forfalskede varer. Denne form for kriminalitet, der i stigende grad ser ud til at

være blevet overtaget af kriminelle organisationer og endog terrororganisationer, er en trussel

mod økonomien, mod kreativitet og også mod sundhed og sikkerhed.

Identificerede emner

Forfalskning er et internationalt fænomen, som EU må indarbejde som et vigtigt emne for

forbindelserne med tredjelande, herunder de sydøstasiatiske lande, og EU må om nødvendigt

lægge pres på de lande, hvor bedragerne har hjemme.

Aktionslinje

At indlede regionale og bilaterale dialoger om forfalskning og piratkopiering

Databeskyttelse:

Den aktuelle situation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af den globale kamp mod terrorisme bliver databeskyttelsesregler eller manglen på

sådanne regler i stigende grad genstand for mulige konflikter mellem EU og forskellige lande.

Identificerede emner

Der er behov for at sikre, at databeskyttelsessystemer er gensidigt transparente og yder en

passende beskyttelse.

Aktionslinje

Parterne bør være enige om at sikre en høj grad af beskyttelse i behandlingen af

personoplysninger og andre oplysninger i overensstemmelse med de højeste internationale

standarder

Parterne bør ligeledes indgå en aftale om samarbejde om beskyttelse af personoplysninger

for at forbedre beskyttelsesniveauet og arbejde på at fjerne de hindringer for fri

bevægelighed for personoplysninger mellem parterne, som en utilstrækkelig beskyttelse af

personoplysninger har medført. Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger kan bl.a.

omfatte faglig bistand i form af udveksling af information og eksperter.

Narkotika:

Den aktuelle situation

Nogle af landene i Sydøstasien er fortsat store illegale markeder for heroin og/eller fungerer

som transitlande for heroin beregnet til andre dele af verden. Misbrug og smugling af

stimulanser af amfetamin-typen spreder sig hurtigt i Østen og Sydøstasien. I mellemtiden

bidrager intravenøst stofmisbrug fortsat til stigningen i prævalensen af HIV-infektioner. EU

og Sydøstasien står over for fælles og voksende udfordringer i forbindelse med bekæmpelse

af narkotikamisbrug og smugling.

Identificerede emner

FN's International Narcotics Control Board har for nylig konstateret, at faciliteter, der en gang

blev brugt udelukkende til at raffinere heroin, nu i stigende grad også anvendes til fremstilling

af methamfetaminer (som i stadig højere grad når frem til de europæiske markeder).

Aktionslinje

udforme og gennemføre effektive regionale strategier for at nedbringe den ulovlige

efterspørgsel efter disse stimulanser og

Standarder, der skal tages i betragtning:

Retningslinjer for regulering af edb-baserede personoplysninger, ændret af De Forenede Nationers

Generalforsamling den 20. november 1990.

OECD-rådets henstilling af 23. september 1980 vedrørende retningslinjer for beskyttelse af privatlivets

fred og af overførsel af personoplysninger på tværs af grænserne.

Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk

databehandling af personoplysninger og tillægsprotokol til konventionen om beskyttelse af individet i

forbindelse med automatisk databehandling af personoplysninger vedrørende overvågningsmyndigheder

og overførsel af personoplysninger på tværs af grænserne af 8. november 2001.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger

og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

intensivere den regionale dialog og samarbejdet med hinanden inden for håndhævelse af

loven vedrørende ulovlig fremstilling, smugling, kontrol med prækursorstoffer, tidlig

varsling om designerdrugs og oprettelse af overvågningsinstitutioner

støtte regionale narkotikapolitikker såsom det fælles ASEAN-Kina program (ACCORD

der endnu befinder sig i den indledende fase

søge at indgå en aftale mellem EF-ASEAN om at bekæmpe anvendelse af kemiske

prækursorstoffer til ulovlig fremstilling af narkotika.

En regional indfaldsvinkel til narkotikaspørgsmålet:

Indtil nu har Fællesskabets narkotikabekæmpelsesaktiviteter i regionen været få, og de har

været baseret på en landespecifik fremgangsmåde (projekter i Thailand, Cambodia, Laos og

Vietnam). En mere detaljeret fremgangsmåde, der afspejler den sydøstasiatiske regions

betydning for narkotikaproblemet i Europa og narkotikaens indvirkning på selve regionens

økonomiske og sociale udvikling, ville være ønskelig. Fællesskabet øger i sit seneste politiske

dokument om narkotika opmærksomheden på Sydøstasien, som indfører en

narkotikarutestrategi

, der specifikt nævner ruten for designerdrugs Indien/Kina/Sydøstasien.

På grund af narkotikaproblemets karakteristika bør der tilskyndes til en regional

fremgangsmåde også for, at man effektivt kan tackle problemet med Myanmar, der er en

central kilde til narkotikaproduktion. Det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med FN's

institutioner (UNDCP og UNODC). At forhindre, at kemiske prækursorstoffer omdirigeres til

Sydøstasien, er en indlysende prioritet. Man nåede frem til tilsvarende konklusioner i

forbindelse med den første regionale dialog mellem eksperter fra EU og ASEAN i oktober

2002.

Miljø

Den aktuelle situation

Bæredygtig udvikling er fortsat en global udfordring for EU og Sydøstasien. Begge partnere

har forpligtet sig til at gennemføre konklusionerne fra Verdenstopmødet om bæredygtig

udvikling, der fandt sted i Johannesburg i 2002. Begge partnere har en veletableret tradition

for dialog og samarbejde om miljøspørgsmål, der fortsat vil være en prioritet i de kommende

år.

EF og Asien har i en årrække samarbejdet om miljøspørgsmål via f.eks.:

Bistand til ASEAN Regional Centre for Biodiversity Conservation.

Asia Eco-Best (1997-2002), der har bistået EU-organisationer med i samarbejde med

asiatiske partnere at investere i asiatiske produkter og teknologier. EU-Asia Pro-Eco

programmet (2002-2007) støtter EU-Asien partnerskaber om vedtagelse af politikker,

indførelse af teknologier og praksis, der fremmer renere, mere ressourceeffektive og

bæredygtige løsninger på miljøproblemer i Asien.

EF-ASEAN samarbejdsaktiviteter inden for videnskab og teknologi på miljøområdet under

EF's rammeprogrammer for forskning og udvikling.

ASEAN and China Co-operative Operations In response to Dangerous Drugs: handlingsplan indgået i 2000.

Kommissionens meddelelse om den eksterne narkotikapolitik (2003 udgives senere).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et stort antal projekter og programmer om beskyttelse og forvaltning af naturressourcer,

inden for bevarelse af biodiversitet, vandforvaltning osv.

Identificerede emner

Som skitseret i konklusionerne fra mødet i underudvalget om miljø under det fælles EF-

ASEAN samarbejdsudvalg den 17.-19. september 2001, er der blevet påvist prioriterede

områder for fremtidigt samarbejde:

Klimaændringer og energieffektivitet

Miljørigtige og rene teknologier

Kapacitetsopbygning i forbindelse med gennemførelse og forhandling af multilaterale

miljøaftaler

Kystområder og havmiljø.

Ulovlig træfældning og handel med ulovligt træ er genstand for øget politisk opmærksomhed

og vil være et centralt punkt i forbindelserne med ASEAN i de kommende år. Der er

voksende tegn på, at en betydelig del af verdens tømmer fældes ulovligt. Endvidere er ulovlig

træfældning og forarbejdning begyndt at underminere retsstatsforholdene og fremme

korruption, sociale konflikter og en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne i en række

producentlande og resulterer i tab af potentielt store indtægter for staten.

Aktionslinje

Støtte til gennemførelse af politikker, teknologier og praksis, der fremmer renere, mere

ressourceeffektive og bæredygtige løsninger på miljøproblemer i Sydøstasien via det nyligt

indførte Asia Pro Eco program

Støtte til gennemførelse af EU's lovgivning om håndhævelse af skovlovgivning,

forvaltningspraksis og handel (FLEGT)

Udvikling af dialogen og samarbejdet med ASEAN i tilknytning til ASEAN Strategic Plan

of Action on Co-operation in Forests and Forest Products

Fortsat udvikling af dialogen og samarbejdet på bilateralt plan inden for bevarelse og

forvaltning af skovene.

Videnskab & teknologi, forskning & udvikling

Den aktuelle situation

Videnskab og teknologi er et vigtigt element i forfølgelsen af en bæredygtig økonomisk og

social udvikling og udgør grundlaget for konkurrenceevnen. Videnskabeligt og teknologisk

samarbejde mellem ASEAN og EU er baseret på et fælles kulturelt og historisk grundlag og

på voksende økonomiske forbindelser.

Identificerede emner

FLEGT-processen tilskynder til drøftelser og samarbejde mellem udviklede lande og nyfremkommende

økonomier, navnlig mellem dem, der producerer, og dem, der forbruger/importerer træ og trævarer. Den omfatter

hele rækken af lovreformer og lovhåndhævelse i de træproducerende lande, forvaltningspraksis og handel

(navnlig markedsadgang). EF forbereder i øjeblikket et FLEGT-projekt i Indonesien inden for disse rammer,

men der kan også være behov for et tilknyttet regionalt initiativ, navnlig i lyset af den omfattende intraregionale

handel med træ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er af afgørende betydning for begge regioner, at den videnskabelige forskning har direkte

relevans for samfundet. Det videnskabelige og teknologiske samarbejde skal finde sted på

videnskabelige områder, der kan anvendes direkte på produktive aktiviteter, og sigte mod at

sikre forbindelsen mellem forskningscentrene og universiteterne på den ene side og industrien

på den anden side.

Aktionslinje

EU-ASEAN samarbejdet på det videnskabelige og teknologiske område skal omfatte:

Udvikling af et strategisk koncept og design for biregionalt, videnskabeligt og teknologisk

samarbejde

Gennemførelse af biregionale videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktiviteter

baseret på den faktiske og potentielle forskningskapacitet i de to regioner

Fremme af specifikke programmer for forskning og teknologisk samarbejde på bestemte

områder (bl.a. bioteknologi inden for landbrug og skovbrug, fødevaresikkerhed, hygiejne

inden for fødevareindustrien, e-learning).

Højere uddannelse og kultur

Den aktuelle situation

Samarbejdet mellem Europa og Sydøstasien om højere uddannelse og kultur er et centralt

element, da det er af grundlæggende betydning for en større gensidig forståelse og viden.

ASIA-Link ordningen og EU-ASEAN universitetsnetværksprogrammet har med succes

fremmet samarbejdet inden for højere uddannelse mellem de to regioner siden starten af 2002.

En lang række multilaterale og gensidigt fordelagtige samarbejdsprojekter og bæredygtige

networkingaktiviteter er nu ved at blive udviklet under begge initiativer.

Identificerede emner

Samarbejdet inden for højere uddannelse er af afgørende betydning for

forbedring af den gensidige forståelse og af kendskabet til Europa i Sydøstasien og

omvendt

genpositionering af Europa som en vigtig partner inden for højere uddannelse og som et

ekspertisecenter i Sydøstasien

fremme af den videnskabelige og teknologiske udvikling, hvorved vækst og

konkurrenceevne forbedres

styrkelse af Europas økonomiske og kulturelle tilstedeværelse i Sydøstasien (og omvendt).

Aktionslinje

Udvikle regionale og bilaterale strategiske dialoger med interesserede parter på de

forskellige niveauer af nationale myndigheder, nationale sammenslutninger af højere

uddannelsesinstitutioner og nationale rektorkonferencer.

Fortsætte gennemførelsen af

Asia-Link

ASEAN-EU University Network

Programmes

, der med succes fremmer samarbejdet inden for højere uddannelse.

Støtte stipendieordninger via initiativer såsom

Erasmus Mundus.

Fremme samarbejdet på det

kulturelle

område med henblik på at øge den gensidige

forståelse mellem de civile samfund i Sydøstasien og Europa, navnlig ved at støtte arbejdet

Asia-Europe Foundation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi

Den aktuelle situation

Energi hænger direkte eller indirekte sammen med hver enkelt af de seks sektorprioriteter i

Fællesskabets udviklingspolitik. Endvidere er det et element, der har afgørende betydning for

realiseringen af FN's millennium-udviklingsmål. Samtidig hænger EU's forsyningssikkerhed

nøje sammen med udviklingslandenes, herunder landene i Sydøstasien. Den forventede

stigning i forbruget af fossilt brændsel og forværringen af miljøproblemerne, navnlig

klimaændringerne og luftforureningen, vil gøre forbindelsen endnu tættere i fremtiden.

Identificerede emner

Generelt bør denne sektor fortsat forblive et centralt element i samarbejdet på grund af den

forventede vækst i energiefterspørgslen i Sydøstasien og regionens betydelige

energiressourcer (f.eks. er Indonesien nu verdens største eksportør af flydende naturgas).

Skridt i retning af et mere sammenhængende og integreret energisystem i Sydøstasien og

muligvis en frihandelsaftale mellem ASEAN og Kina øger EU's interesse i politiske

udvekslinger og etablering af et godt handels- og investeringsklima.

Aktionslinje

Indlede en strategisk dialog på regionalt plan om energispørgsmål

Fortsætte de eksisterende samarbejdsinitiativer på områder såsom samgenerering eller

vedvarende energikilder

Transport

Søfartssikkerhed:

Den aktuelle situation

Piratvirksomhed er et reelt problem i havområderne i Sydøstasien, hvilket har indlysende

konsekvenser for handel, transport og regional sikkerhed. Begrebet søfartssikkerhed omfatter

piratvirksomhed, men også tilknyttet kriminalitet såsom terrorisme, smugling af migranter og

illegal handel med narkotika og våben og miljøkriminalitet. Regionens økonomiske nedtur har

bidraget til et opsving i piratvirksomhed og i antallet af væbnede røverier på havet.

Identificerede emner

En EU-ASEAN konference om søfartssikkerhed, der blev afholdt i Manila i 2002,

understregede den betydning, som problemet har for regionen og for regionens

handelspartnere, herunder EU. ASEAN Regional Forum (ARF) har udstedt en erklæring om

piratvirksomhed og behovet for at udforme og gennemføre regionale strategier for

søfartssikkerhed og multilateralt samarbejde

. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)

har opfordret landene i Sydøstasien til at indgå regionale samarbejdsaftaler om bekæmpelse af

piratvirksomhed og væbnet røveri mod skibe

. Der er endnu ikke opnået enighed om en

endelig aftale for hele ASEAN, men der udfoldes bestræbelser, navnlig med hensyn til en

bedre informationsudveksling.

ARF Statement on Piracy, Intersessional Group on Confidence Building Measures, Vientiane, 2003.

Undergruppe under IMO på det regionale møde i Komité for Sikkerhed til Søs i Singapore, marts 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktionslinje

Eksperterne har ligeledes drøftet retningslinjerne for regionalt samarbejde og EU-bistand.

Indlysende løsninger er vedtagelsen af søfartssikkerhedsforanstaltninger, herunder

havnesikkerhed og satellitovervågningssystemer, og øget samarbejde mellem de berørte

lande med faglig bistand fra de vigtigste brugere af sejlruterne såsom Japan og EU.

Mulighederne for samarbejde om skibssporingssystemer, maritime politimyndigheder og

harmonisering af information og lovgivning bør undersøges for at lette efterforskning og

retsforfølgning af lovovertræderne. EU kan stille specifik ekspertise og bedste praksis til

rådighed og bidrage til at tilrettelægge uddannelse og gennemføre analyser af landenes

behov. EU bør navnlig fremme regionalt samarbejde om spørgsmålet, hvis der indgås

reelle forpligtelser i form af en regional aftale eller endog i tilfælde af en aftale mellem

nogle af de berørte lande.

Luftfartsforbindelser

Den aktuelle situation

Luftfartsforbindelserne mellem EU og de sydøstasiatiske lande er i dag omfattet af bilaterale

aftaler mellem EU's medlemsstater og de sydøstasiatiske lande. Disse aftaler begrænser

friheden for flyselskaber, der ejes af personer bosat i et af to bestemte lande, til at drive

luftfartsforbindelser mellem disse to lande. I juni 2003 nåede EU for første gang til enighed

om rammerne for gennemførelse af internationale luftfartsforhandlinger. De fastlagte rammer

indeholder bestemmelser både om, at Kommissionen skal gennemføre forhandlinger med

tredjelande på vegne af Fællesskabet og om, at medlemsstaterne skal videreføre deres

bilaterale kontakter på grundlag af principper vedtaget i fællesskab.

Identificerede emner

I henhold til en dom afsagt af EF-Domstolen skal alle luftfartsaftaler, der omfatter nationale

bestemmelser, ændres, så de afspejler EU's eksistens og for at fjerne forskelsbehandling enten

via nye bilaterale forhandlinger eller via forhandlinger forestået af Kommissionen på vegne af

hele EU. På grund af betydningen af det sydøstasiatiske marked for luftfart vil det seriøst

blive overvejet at indlede forhandlinger med lande i regionen, navnlig når et land selv har

udtrykt interesse for at skabe fremskridt.

Aktionslinje

EU's medlemsstater vil søge at ændre deres eksisterende bilaterale aftaler med de

sydøstasiatiske lande for at fjerne forskelsbehandling mellem europæiske flyselskaber og

for at bringe aftalerne i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Fællesskabet vil undersøge potentialet for aftaler på fællesskabsplan med individuelle

lande i Sydøstasien og med grupper af lande både for at fjerne juridiske problemer og for at

udvide mulighederne for flyselskaberne og forbrugerne.

Fællesskabet vil overveje alle anmodninger fra sydøstasiatiske lande, der ønsker at

intensivere og udvide lufttransportforbindelserne.

Flysikkerhed og flyvedygtighed:

Den aktuelle situation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flysikkerhed og flyvedygtighed er et indlysende område af fælles interesse. Der har udviklet

sig et betydeligt samarbejde mellem EU og Sydøstasien på dette område. Kommissionen

støtter COSCAP-programmet (Co-operative Development of Operational Safety and

Continuing Airworthiness) for Sydøstasien, der sigter mod at dele de begrænsede

inspektørressourcer mellem medlemslandene og harmonisere reglerne og de øvrige kriterier,

der udgør grundlaget for inspektionerne. Den har ligeledes lanceret et EF-Asien

samarbejdsprojekt om civil luftfart, der omfatter alle ASEAN-landene undtagen Myanmar.

Identificerede emner

Nogle lande i Sydøstasien har fortsat behov for at indføre velordnede reguleringsorganer.

Sydøstasien må harmonisere sine love og administrative bestemmelser om flysikkerhed og

flyvedygtighed yderligere.

Aktionslinje

Supplere resultaterne af COSCAP-Sydøstasien

Støtte etableringen af velordnede reguleringsorganer i de fattigste lande og "regionale

initiativer" via bilaterale dialoger og samarbejdsaktiviteter

Støtte en yderligere harmonisering af lovgivningen og de administrative foranstaltninger

vedrørende flysikkerhed og flyvedygtighed i Sydøstasien via regionale dialoger og

samarbejdsaktiviteter

Informationssamfundet

Den aktuelle situation

Informationsteknologi og elektroniske kommunikationsnetværk og –tjenester underbygger

økonomisk og social udvikling samt udvikling af informationssamfundet. Den Europæiske

Union har for at fremme informationssamfundet lanceret

Europa-initiativerne 2002 og 2005.

Samtidig fokuserer mange af regeringerne i Sydøstasien og ASEAN i betydelig grad på

udvikling af informationssamfundet, og de er ivrige for at udvikle et konkret samarbejde på

dette område, som de anser for at have et stort potentiale for øget handel, tættere social

samhørighed, tættere kulturelle bånd og økonomisk vækst.

Identificerede emner

En nøjere koordinering af EU's og Sydøstasiens politikker er til gavn for begge regioners

økonomiske udvikling.

Aktionslinje

Udvikling af en omfattende regional dialog om forskellige aspekter af

informationssamfundet, herunder ikke blot elektroniske kommunikationspolitikker og

lovgivning, men også sociale aspekter

Samarbejde om at skabe forbindelse og interoperabilitet mellem Den Europæiske Unions

og de sydøstasiatiske netværk og tjenester og om standardisering og formidling af nye

informations- og kommunikationsteknologier

Fremme af fælles projekter for forskning i informations- og kommunikationsteknologi og

industrielle applikationer inden for elektronisk kommunikation

Etablering af et netværk af kontakter mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne,

der kan styre samarbejdet om informationssamfundet med Asien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ASIA-IT&C programmet kan bidrage til denne aktionslinje.

Statistikker

Den aktuelle situation:

Statistikker over udenrigshandlen:

Der findes ingen fælles ASEAN-rammer for gennemførelse af procedurerne og toldkodeksen.

Derfor er der også visse uoverensstemmelser mellem Fællesskabets og ASEAN's tal såvel

som inden for ASEAN-regionen.

Udenlandske direkte investeringer (FDI)

ASEC og medlemslandene står over for det problem at skulle udarbejde harmoniserede

oplysninger om FDI, inklusive FATS. De mangler både kapacitet og metodologisk forståelse.

Identificerede emner

Statistikker over udenrigshandlen

Behov for at opnå harmoniserede tal på både regionalt og nationalt plan.

Udenlandske direkte investeringer (FDI)

Behov for at udvikle detaljerede og pålidelige data og statistikker,

kapacitetsopbygning inden for ASEC og de statistiske organer i medlemslandene.

Aktionslinje

For både "Statistikker over udenrigshandlen" og "Udenlandske direkte investeringer"

Skabe en dialog med ASEC for at identificere en række foranstaltninger på disse områder

både på nationalt og på regionalt plan

Mulig faglig bistand på de nævnte områder.

Generelt:

Muliggøre kapacitetsopbygning på det statistiske område generelt.

herunder

For at disse specifikke mål kan nås, er der behov for pålidelige, harmoniserede og nøjagtige

statistiske oplysninger til brug ved gennemførelsen og vurderingen af de vigtigste politikker,

navnlig på området økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål, migration og god

regeringsførelse.

Statistiske handlingsplaner bidrager i sidste ende til at styrke de regionale og nationale

institutioner samtidig med, at de forfølger Fællesskabets prioriterede politiske mål (regional

integration, bekæmpelse af fattigdom, sundhed og uddannelse osv.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

E AKTUELLE RAMMER FOR SAMARBEJDE MED

YDØSTASIEN

Fællesskabets retsgrundlag for samarbejde med landene i Sydøstasien er ALA (Asien og

Latinamerika) forordningen af 1992

Kommissionen fremsatte i 2002 et forslag til en ny ALA-forordning

. Forslaget tager hensyn

til resultaterne af en uafhængig evaluering af gennemførelsen af den nuværende forordning,

som blev gennemført i 2002. Disse nye juridiske rammer vil styrke dialogen mellem

Kommissionen og EU's medlemsstater om den strategiske programmering af samarbejdet

betydeligt og sikre en hurtigere gennemførelse af projekter og programmer. Forslaget er nu på

vej gennem Fællesskabets beslutningsproces med drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet.

I øjeblikket står der en række centrale EF-samarbejdsinstrumenter til rådighed for

Sydøstasien, der i rent praktisk henseende kan klassificeres således

(1) Tematiske/horisontale programmer (bl.a. miljø og tropiske skove, narkotikabekæmpelse,

hjemstavnsfordrevne mennesker, menneskerettigheder og demokrati, ngo-medfinansiering),

der finder anvendelse over hele verden

(2) Programmer for hele Asien (Asia IT&C, Asia-Urbs, Asia-Link, Asia-Invest)

(3) Regionalt samarbejde med ASEAN-landene

(4) Bilateralt økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde med de enkelte lande i

Sydøstasien.

De tematiske/horisontale programmer og programmerne for hele Asien gennemføres på

grundlag af strategiske flerårige retningslinjer og programmeringsdokumenter, der tages op

regelmæssigt, så de er i overensstemmelse med EF-politikkerne, der hele tiden udvikler sig.

Det

regionale

bilaterale

samarbejde

fastlægges

5-årige

regionale

strategidokumenter/landestrategidokumenter

(RSP/CSP),

der

omfatter

3-årige

regionale/nationale vejledende programmer (RSP/NIP). Disse dokumenter udgør

sammenhængende rammer for mobilisering af alle ovennævnte finansielle instrumenter for

levering af støtte til hvert enkelt land og region.

Mens Kommissionen i 2002 afsluttede landestrategidokumenter/nationale vejledende

programmer for alle de støtteberettigede enkeltlande i Sydøstasien (Indonesien, Østtimor,

Filippinerne, Vietnam, Thailand, Malaysia, Cambodia, Laos), vil programmet for samarbejde

med ASEAN (regionale strategidokumenter/regionale vejledende programmer) blive

offentliggjort i slutningen af 2003. EF-ASEAN samarbejdsprojekter vil hovedsagelig fokusere

på de prioriterede områder, der er skitseret i nærværende meddelelse.

Da de finansielle ressourcer til regionen sandsynligvis vil forblive stabile i en forudseelig

fremtid, sikrer strategidokumenterne og de vejledende programmer generelt EF-bistanden til

regionen øget kvalitet og effektivitet.

Rådets forordning nr. 443/92 af 25. december 1992.

KOM(2002) 340 af 2. juli 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG V

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

BAGGRUND

Den Europæiske Investeringsbanks operationer i Asien og Latinamerika (ALA) startede i

1993 og støtter EU's politikker i overensstemmelse med betingelserne i det ALA-mandat, som

banken har fået af EU-medlemsstaterne.

Banken udvælger projekter, der er i det lands interesse, i hvilket de gennemføres, og i EU's

interesse (gensidig interesse). I denne forbindelse vil der blive lagt særlig vægt på opbakning

af EU's udenlandske direkte investeringer (FDI). Bankens normale kriterier (økonomisk

begrundelse, teknisk levedygtighed, selvbærende finansiering og miljømæssig

bæredygtighed) anvendes i vurderingsprocessen. EIB har ingen lofter for udlån til et enkelt

land, og långivningen er derfor i vid udstrækning et resultat af efterspørgslen. I perioden

1993-2002 blev næsten 80 % af EIB's lån i Asien ydet til ASEAN-landene, selv om banken

søger at opnå en relativt ligelig fordeling blandt partnerlandene.

Banken anvender i stigende grad operationer under risikodelingsgarantiordningen, hvilket

indebærer, at den kommercielle risiko dækkes af en basisrentegaranti, mens den politiske

risiko dækkes af EU's budgetgaranti. Den politiske risiko omfatter tab som følge af

manglende mulighed for overførsel af valuta, ekspropriering, krig og interne konflikter. Til

støtte for udviklingen af den private sektor er omkring 55 % af alle operationer i Asien blevet

finansieret under denne ordning, hvilket er mere end det mål på 30 %, der er fastsat i Rådets

beslutning.

EIB opererer i Asien inden for rammeaftaler indgået med de støtteberettigede lande, hvori

retsgrundlaget for gennemførelse af projekterne er fastlagt. Indtil videre er der indgået

rammeaftaler med følgende ASEAN-lande: Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam.

Andre støtteberettigede lande, nemlig Laos, Malaysia og Singapore, som der er blevet rettet

henvendelse til, har endnu ikke underskrevet sådanne aftaler.

Da den politiske risikodækning af EIB-lån er knyttet til rammeaftaler indgået med de

støtteberettigede lande, bør lånet i princippet anvendes i det land, hvor låntageren har

hjemme. Nogle af de mest trængende lande i Greater Mekong-programmet, såsom Laos og

Cambodia, er derfor ikke omfattet, førstnævnte fordi det ikke har underskrevet en

rammeaftale og sidstnævnte, fordi det end ikke er støtteberettiget. Der er derfor behov for, at

EIB stiller de globallån til rådighed (se hovedteksten).

RESULTATER OG VURDERING

Siden starten af ALA-mandatet i 1993 har EIB støt øget sit bidrag til finansieringen af

investeringer i regionen. I denne periode overstiger ASEAN's andel som modtager af EIB's

lån til ALA-landene dets andel som modtager af EU's FDI i regionen (28 % sammenlignet

med 6 %). De grundlæggende tal findes i nedenstående tabel:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1:

EIB's udlån og EU's udenlandske direkte investeringer

EU'S FDI 1955-2001(*)

100

2,5

3,0

6,3

1,0

12,8

(*) kilde: Eurostat

mia. EUR

228,1

12,8

100

EIB's UDLÅN (1993-2002)

mio.

EUR

I alt ALA

Heraf

ASEAN

. Indonesien

300

2 898

800

. Filippinerne 290

. Thailand

. Vietnam

155

800

En rimelig balance og spredning er ligeledes nået for så vidt angår fordelingen på sektorer:

Tabel 2:

Fordeling af EIB's lån til ASEAN-landene pr. sektor (1993-2002):

mio. EUR

100

SEKTOR

DISTRIBUTION

Airports

Industri

(inkl. 168

telekommunikation)

Olie og gas

Power

Vand og kloakering

Globallån til SMV'er

I ALT

230

142

150

800

Ved udvælgelsen af projekter har banken navnlig støttet de projekter, der bidrager til en

væsentlig forbedring af tjenesterne, til lavere takster gennem en mere effektiv anvendelse af

ressourcerne og til en forbedring af den miljø- og sundhedsmæssige situation (navnlig via

vandforsynings- og kloakeringsprojekter).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har banken fortsat bestræbt sig på at lade SMV'erne nyde godt af dens finansiering

via globallån. Under det aktuelle ALA III-mandat (2001-2007) er der indtil videre blevet afsat

9 % af midlerne til sådanne faciliteter; denne andel vil sandsynligvis stige i fremtiden.

EIB'S MERVÆRDI

EIB's operationer i ASEAN blev struktureret i samarbejde og overensstemmelse med Den

Asiatiske Udviklingsbank og banksektoren. For sidstnævnte spiller EIB en rolle som

katalysator, ligesom den fungerer som formidler i forbindelse med forbedring af

projektkvaliteten og den finansielle bæredygtighed.

I den aktuelle situation har låntagere meget begrænset adgang til mellemlang og langsigtet

finansiering. Derfor har de kunnet drage fordel af EIB's finansiering, da banken stiller

langsigtede ressourcer til rådighed på favorable vilkår (EIB er klassificeret AAA), der

bidrager til at styrke låntagerens finansielle struktur ved at forlænge forfalds- og

henstandsperioden i forbindelse med dennes forpligtelser og nedbringe gældsydelsesbyrden.

FORØGELSE AF EIB'S FINANSIERING

Til trods for efterdønningerne af den asiatiske krise og situationen i Argentina tegner de

projekter, der blev underskrevet eller godkendt i de første tre år af ALA III-mandatet 2000-

2007, sig for næsten halvdelen af den samlede finansiering, der er til rådighed under mandatet

(2,1 mia. EUR ud af 2,4 mia.). Dette er et klart udtryk for, i hvor høj grad efterspørgslen efter

EIB-lån i disse regioner overstiger de aktuelle tilgængelige ressourcer. Banken var derfor

tvunget til at rationere sin finansiering, navnlig ved at de lån, der blev ydet, mange gange var

mindre end det beløb, der blev anmodet om, selv om dette lå inden for loftet på 50 % af de

samlede projektudgifter. Denne situation vil uden tvivl forværres i den nærmeste fremtid,

fordi udlånsbeløbet, på grund af de begrænsede beløb, der står til rådighed under det

nuværende mandat, kun vil ligge på 320 mio. EUR om året for både Asien og Latinamerika i

den resterende fireårsperiode. Dette vil nedsætte effektiviteten og betydningen af et potentielt

effektivt redskab i tilknytning til EU's samarbejdsinstrument med ALA-landene og til den

økonomiske politik.

Finansieringen af den private sektors investeringer fokuserer på et bestemt aspekt af gensidig

interesse til støtte for EU's samarbejdspolitik. Der er imidlertid også andre aspekter af

gensidig interesse i projekter, der kunne være relevante for EIB's finansielle deltagelse,

navnlig infrastrukturinvesteringer for at fremme den private sektors initiativer og samarbejde,

investeringer i forbedring af miljømæssige og sociale vilkår og regional integration, hvortil

ASEAN-partnerlandene i stigende grad anmoder om støtte fra EIB. I denne henseende

henvises der navnlig til det økonomiske samarbejdsprogram for Greater Mekong Sub-region

(GMS), der sigter mod at fremme højt prioriterede subregionale projekter inden for sektorer

såsom transport, telekommunikation og energi.

EIB's rolle som EU's gren for finansiering af investeringer i ALA anerkendes i stigende grad

af disse regeringer, og der blev gentagne gange anmodet om, at det beløb, der var afsat under

det aktuelle mandat, blev hævet, hvilket har bidraget til at fremme EU's politik for

udviklingsbistand og samarbejde. Dette spørgsmål blev rejst i forbindelse med topmøderne

mellem de to regioner f.eks. det seneste EU-ASEAN og EU-LAC møde i Madrid i maj 2002.