PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0423
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 16.7.2003

KOM(2003) 423 endelig

2003/0164 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

NDLEDNING

Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996

om vurdering og styring af

luftkvalitet (luftkvalitetsrammedirektivet) udstikker rammerne for kommende EU-

lovgivning om luftkvalitet. Luftkvalitetsrammedirektivet har følgende fire mål:

–

at definere og fastsætte mål for luftkvaliteten i Fællesskabet med henblik på at

undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed

og på miljøet som helhed

at vurdere luftkvaliteten i medlemsstaterne på grundlag af fælles metoder og

kriterier

at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger om luftkvaliteten og at sørge for, at

de stilles til rådighed for offentligheden bl.a. gennem tærskelværdien for

forureningsvarsling

at bevare luftkvaliteten, når den er god, og forbedre den i andre tilfælde.

–

Direktivforslaget knytter sig til bilag I til luftkvalitetsrammedirektivet, som

indeholder en liste over luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved

vurdering og styring af luftkvaliteten. Direktiv 1999/30/EF om grænseværdier for

svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften

, direktiv

2000/69/EF om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften

og direktiv

2002/3/EF om luftens indhold af ozon

er allerede i kraft. Derudover er der i bilag I

til luftkvalitetsrammedirektivet hjemmel til at regulere luftens indhold af arsen,

cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) ved at

fastsætte kriterier og metoder til vurdering af luftkvaliteten og til at fastsætte

bestemmelser om, hvordan oplysningerne stilles til rådighed for Kommissionen og

offentligheden. Derigennem opfylder forslaget målene i Fællesskabets sjette

miljøhandlingsprogram

EHOVET FOR EN FÆLLESSKABSINDSATS

Med nærværende forslag indføres der EU-lovgivning om arsen, cadmium, kviksølv,

nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, hvorved forpligtelserne i henhold til

direktiv 96/62/EF opfyldes. I begrundelsen til det nævnte direktiv (KOM(94)109

endelig udgave) gøres der rede for årsagerne til og rækkevidden af rammerne for

initiativer inden for luftkvalitet.

Arsen, cadmium, kviksølv, nogle nikkelforbindelser og polycykliske aromatiske

kulbrinter vides at være kræftfremkaldende for mennesker, og der er ikke fundet

EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

EFT L 163 af 29.6.1999, s. 41.

EFT L 313 af 13.12.2000, s. 12.

EFT L 67 af 9.3.2002, s. 14.

EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nogen tærskelværdi for sundhedsskadelige virkninger. Med det foreliggende forslag

tages der hensyn til den traktatfæstede pligt til at anvende princippet om, at

udsættelsen for sådanne forurenende stoffer skal være så lav, som det med

rimelighed er muligt.

Emissionen af tungmetaller og PAH til luften reguleres af en række love,

internationale konventioner og politikker (se afsnit 3). Derfor ventes emissionen af

tungmetaller og PAH at falde signifikant over hele EU. I nogle områder er luftens

koncentration af stoffer dog stadig til fare for menneskers sundhed. En økonomisk

vurdering af omkostninger og fordele viser, at det i by- og boligområder er muligt at

reducere PAH-emissionen fra boligopvarmning og vejtrafik til et

koncentrationsniveau, der har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers

sundhed, og uden at det indebærer voldsomt store omkostninger. Der indføres en

målværdi for benzo[a]pyren (BaP) for at gennemtvinge den nødvendige regulering i

medlemsstaterne, især hvad angår andre kilder end virksomheder.

I nærheden af bestemte virksomheder vil det dog for alle de opregnede forurenende

stoffer, undtagen kviksølv, indebære meget høje omkostninger at nå ned på

koncentrationer i luften, der har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers

sundhed. Der findes allerede regler, der bringer industriemissionen af tungmetaller

og PAH til luften så langt ned, som det er økonomisk muligt.

Hidtil har der ikke været nogen eksplicitte regler for overvågning af

emissionsbekæmpende foranstaltninger, som skulle forbedre luftkvaliteten, især hvor

der er tale om diffus emission. Hvor koncentrationen i luften og depositionen har

skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet, er harmoniseret overvågning

afgørende for

–

vurdering af indførelsen af emissionsbekæmpende foranstaltninger og deres

virkninger, især omkring diffuse kilder

tilvejebringelse af oplysninger om den lokale luftkvalitet og om, hvor

forbedringer er påkrævet

overvågning af miljøtilstanden, også hvad angår forringelse af jordbunden

gennemførelse af FN/ECE-protokollerne om tungmetaller og persistente

organiske miljøgifte og konklusionerne fra UNEP's Global Mercury

Assessment.

Direktivforslaget har til formål at imødegå luftforureningsproblemer, der skyldes

høje koncentrationer af tungmetaller og PAH i luften, og er dermed komplementært

til de forskellige emissionsbekæmpelsesstrategier i EU, der tilsigter opfyldelse af

gældende lovgivning, og det tilskynder til yderligere foranstaltninger, hvor det er

hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne har ansvaret for at foretage sig det nødvendige,

som passer bedst til de lokale forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1

GÆLDENDE LOVGIVNING OG POLITIKKER

Nationale tærskelværdier

I dag findes der ingen luftkvalitetsgrænseværdier for arsen, kviksølv, nikkel og PAH,

hverken i EU eller USA. Nogle af medlemsstaterne har fastsat vejledende værdier

eller målværdier, som ikke er juridisk bindende, og som ligger på 0,5 - 12,5 ng/m³

for arsen, 0,25 - 5 ng/m³ for nikkel og 0,1 - 1,3 ng/m³ for BaP, der er markør for

blandingen af alle polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). Italien har en juridisk

bindende luftkvalitetsstandard på 1,0 ng BaP pr. m

. Sverige har tillige en vejledende

værdi på 2 ng/m

for fluoranthen.

For cadmium har Belgien og Tyskland indført en luftkvalitetsstandard på 40 ng/m

som årsgennemsnit. Tyskland har en målværdi på 1,7 ng/m³. Østrig og Tyskland har

depositionsgrænseværdier på henholdsvis 2 µg/(m²døgn) og 5 µg/(m²døgn). Schweiz

har lagt sig fast på en luftkvalitetsstandard på 1,5 ng/m³ og en depositionsværdi på 2

µg/(m²døgn). I medlemsstaterne ligger målværdierne for deposition i intervallet 0,27

- 20 µg/(m²døgn). I dag har USA ingen luftkvalitets- eller depositionsgrænseværdi

for cadmium.

3.2

Fællesskabets lovgivning og politikker

Nedenstående politikker anses for at medvirke til at nedbringe emissionerne af arsen,

cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter.

3.2.1

Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening

IPPC-direktivet sigter mod et højt beskyttelsesniveau for miljøet ved hjælp af et

system for godkendelse af bestemte industriaktiviteter. De omfatter industrikilder til

arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og PAH. I godkendelsen skal der bl.a. tages stilling

til emissioner til luften, og den skal bygge på anvendelse af den bedste tilgængelige

teknik (BAT), dvs. at teknikkens omkostninger og fordele skal tages i betragtning.

Direktivet har været gældende for nye anlæg siden 1999, mens bestående anlæg skal

opfylde bestemmelserne senest i oktober 2007.

3.2.2

Direktiver med emissionsgrænseværdier

–

Direktiv 2001/80/EF

, det nye direktiv om store fyringsanlæg, forventes at få

en vis virkning på emissionerne af tungmetaller fra bestående store kul- og

oliefyrede fyringsanlæg, da det indeholder grænseværdier for de samlede

støvemissioner. Det kommer til at gælde for nye anlæg, hvis driftstilladelse er

udstedt efter 1987, mens ældre anlæg skal opfylde kravene fra 2008 og frem.

Den planlagte revision i 2004 kan få endnu større indvirkning på

tungmetalemissionerne.

Direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald

omfatter en lang række

processer for forbrænding og medforbrænding af affald. Direktivet kan få en

betydelig indvirkning på emissionen af tungmetaller, da der bliver fastsat

–

EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1.

EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direkte gældende emissionsgrænseværdier for specifikke metaller og for

partikler (PM).

3.2.3

Anden relevant fællesskabslovgivning

–

Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger

lægger op til en mere integreret tilgang til

nedbringelse af udledningerne af bl.a. cadmium, nikkel, kviksølv og PAH i

miljøet, hvor det er påkrævet. I artikel 16 klassificeres cadmium, kviksølv og

PAH som prioriterede farlige stoffer.

Grænseværdierne for PM

1010

og bly i det første afledte luftkvalitetsdirektiv

1999/30/EF er også relevante for emissionerne af andre metaller og PAH.

Direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie begrænser indholdet af

PAH i dieselolie. EU-reglerne for nye køretøjer, der opfylder EURO 4-

emissionskravene, får en mindskelse af PAH som en vigtig tillægsgevinst.

–

3.2.4

Andre fællesskabsstrategier

–

En tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse

Hvis man vil undgå, at jordbunden holder op med at fungere, og at der derved kan

ske krydskontaminering af vand, må mængden af forurenende stoffer, såsom

tungmetaller og persistente organiske forbindelser, ikke komme op over et bestemt

niveau. I Kommissionens meddelelse om en jordbundsstrategi nævnes bl.a. lokal

jordforurening og diffus jordforurening via deposition som en væsentlig årsag til

forringelse af jordbunden. Deposition og akkumulering af de nævnte forurenende

stoffer i jorden fører til oral indtagelse via fødekæden.

Der er ingen tegn på nogen væsentlig ændring i den nuværende tendens, som

forringelsen af jordbunden følger. Der er behov for detaljerede sammenlignelige

oplysninger om jordforurening, hvis der skal lægges en strategi, der hindrer

yderligere forringelse. Endvidere er overvågning af jorden nødvendig for en

vurdering af depositionen.

–

Strategi for miljø og sundhed

Strategien tager sigte på udformning af et EU-system, som rummer alle de

oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af de samlede miljøvirkninger på

menneskers sundhed. Et af de centrale mål er at mindske udsættelsen for de

prioriterede miljøforurenende stoffer, f.eks. tungmetaller, der har væsentlige

virkninger for sundheden.

En korrekt vurdering af persistente forurenende stoffer, der akkumuleres i miljøet,

kræver en lang tidshorisont. Nogle miljøbelastninger udtrykkes ved meget lave

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

Partikler med en aerodynamisk diameter på mindre end 10 µm.

KOM(2002) 179 af 16.4.2002.

KOM ...

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

doser. Disse stoffer akkumuleres i miljøet, i fødekæden og i menneskelegemet. Deres

kumulative virkninger bliver først synlige efter mange år.

3.3

3.3.1

Internationale tiltag

FN/ECE-protokollen om tungmetaller

Hensigten med protokollen er at begrænse emissionen af tungmetaller, som

transporteres med luften over store afstande, og som menes at have betydelige

skadevirkninger for sundhed og miljø. Parterne i protokollen tilskyndes til at

mindske deres emissioner af tungmetaller og at overvåge koncentration og deposition

ved hjælp af en harmoniseret metodik.

Protokollen ventes at træde i kraft snart, da den er ratificeret af 14 af de krævede

mindst 16 parter, deriblandt Det Europæiske Fællesskab

3.3.2

FN/ECE-protokollen

og UNEP-konventionen

om persistente organiske miljøgifte

Parterne i protokollen har forpligtet sig til at reducere deres emissioner af bl.a. PAH.

Konventionen kræver, at parterne træffer foranstaltninger til at reducere udslip af

persistente organiske forbindelser, og at de fremmer informationsudveksling,

folkeoplysning og adgang til oplysninger. PAH-emissioner er omfattet af

bestemmelser om nedbringelse af udslip.

Protokollen er hidtil ratificeret af 14 parter ud af de krævede 16. Den må derfor

forventes at træde i kraft i 2003. Konventionen er ratificeret af 26 parter; den træder i

kraft efter den 50. ratificering, som ventes nået i 2004. I øjeblikket forberedes Det

Europæiske Fællesskabs ratificering af såvel protokollen som konventionen.

3.3.3

UNEP Global Mercury Assessment Report

Rapporten er en sammenfatning af eksisterende oplysninger om kviksølvs kemi,

toksikologi og virkninger for menneskers sundhed og miljøet og om de naturlige og

menneskeskabte kviksølvkilder verden over. Den samler og analyserer oplysninger

om miljømæssigt relevant transport af kviksølv over store afstande og kviksølvs

oprindelse, overførselsveje, deposition og omdannelse på globalt plan. Den har en

sammenfatning af oplysninger om forebyggende og begrænsende teknologi og

praksis, der kan mindske og/eller standse kviksølvudslip, herunder eventuelle egnede

erstatninger, samt om omkostninger og effektivitet.

Rapporten konkluderer, at der er tilstrækkeligt med beviser for betydelige globale

skadevirkninger til, at der internationalt bør tages skridt til at mindske risikoen for

menneskers sundhed og/eller miljøet som følge af udslip af kviksølv i miljøet.

Alligevel vil yderligere forskning og andre aktiviteter tilvejebringe større viden og

bedre koordinering på en række områder; heri indgår vurdering og overvågning af

kviksølvkoncentrationer og virkningerne for mennesker og økosystemer.

KOM ...

POP-protokollen.

Stockholm-konventionen.

UNEP mercury report

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har tilsluttet sig rapportens konklusioner

NVOLVERING AF INTERESSEREDE OG INFORMATIONSKILDER

Ifølge rammedirektivet om luftkvalitet skal den heraf afledte lovgivning have en

solid teknisk og videnskabelig begrundelse i overensstemmelse med traktaten. Man

har ved møder i tekniske arbejdsgrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne,

erhvervslivet, NGO'er, Det Europæiske Miljøagentur, WHO og andre repræsentanter

for internationale forskergrupper samt Kommissionen gjort status over den

nuværende viden og udarbejdet tekniske "position papers" om de enkelte

forurenende stoffer. Der var sagkyndige fra medlemsstaterne som formænd for disse

arbejdsgrupper. De har fremlagt 3 "position papers", et om arsen, cadmium og

nikkel, et om polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) og et om kviksølv.

Sidstnævnte omfatter ikke kun kviksølv i luften, men hele kviksølvkredsløbet i

miljøet. Alle 3 position papers kan læses på Kommissionens websted

Kommissionen har underskrevet en aftale med Verdenssundhedsorganisationens

regionalkontor for Europa om samarbejde om luftkvalitet, især en revision af

retningslinjerne.

Arbejdsgrupperne

fik

ajourførte

europæiske

luftkvalitetsretningslinjer stillet til rådighed, og der deltog eksperter fra WHO's

center for miljø og sundhed i de ovenfor nævnte arbejdsgrupper. Den Videnskabelige

Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) er blevet hørt om sin

vurdering af, hvilke koncentrationsniveauer der med udgangspunkt i såvel

kræftvirkninger som andre virkninger er ønskelige

Kommissionen har foranstaltet to særskilte undersøgelser, "Economic evaluation of

air quality targets for heavy metals" og "Economic evaluation of air quality targets

for PAH", der er foretaget af konsulentfirmaer. Undersøgelserne har omfattet alle de

nuværende EU-medlemsstater og flere af tiltrædelseslandene, nemlig Cypern,

Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Dataene fra tiltrædelseslandene er

taget med i det omfang, det har været muligt, således at situationen i disse lande er

taget i betragtning. Også disse to undersøgelser kan læses på Kommissionens

websted

. De har taget udgangspunkt i et "business-as-usual" scenario under

hensyntagen til de politikker på EU-plan og internationalt plan, som ventes at

medføre en yderligere væsentlig reduktion af emissionerne frem til 2010. Der er lagt

særlig vægt på nøgleområderne i punkt 3.2.

Forslaget har været til høring på flere møder i CAFE-styringsgruppen (CAFE: Clean

Air For Europe

), hvor repræsentanter for medlemsstaterne, tiltrædelseslandene og

andre interesserede har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger til det.

November 2002.

http://www.europa.eu.int/comm/environment/air/ambient.htm#2

Air Quality Guidelines for Europe, Second Edition, WHO, Copenhagen, Denmark, 2000.

http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/index_en.html

KOM (2001) 245.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1

ONCENTRATIONER I LUFTEN OG EMISSIONSDATA

Arsen

Arsen er et halvmetal, som kan indgå i forskellige uorganiske og organiske

forbindelser. Arsen i luften findes først og fremmest i fraktionen af fine partikler,

2,5

I dag er arsenkoncentrationen i luften på landet normalt ikke over 1,5 ng/m

, og den

laveste værdi ligger på 0,2 ng/m

. Baggrundsniveauet i byer ligger i intervallet 0,5 - 3

ng/m

. Den målte arsenkoncentration i nærheden af industrianlæg kan være op til en

størrelsesorden højere, afhængigt af anlæggets type og målestationens afstand og

placering.

Den samlede arsenemission i EU er anslået til 575 ton i 1990, hvoraf 86% kom fra

stationære forbrændingsanlæg. Imidlertid bidrager emissionerne fra denne sektor

generelt ikke til de relevante koncentrationer i luften, eftersom de ledes ud gennem

tilstrækkelig høje skorstene. Derimod er de mere diffuse udledninger fra jern- og

metalindustrien, hovedsagelig kobber- og blyproduktion, mere relevante for

luftkvaliteten, selv om de kun udgør 9% af arsenemissionerne.

Generelt er menneskeskabte kilder langt større end de naturlige; globalt set skønnes

sidstnævnte at udgøre 25%, hovedsagelig vulkaner. Lokalt kan bidraget være på helt

op til 60% i områder, hvor sulfidmalme udsættes for forvitringsprocesser.

5.2

Cadmium

Cadmium er et forholdsvis sjældent grundstof, som hovedsagelig forekommer

sammen med sulfidmalme af andre metaller. Cadmium i luften findes først og

fremmest i fraktionen af fine partikler, PM

2,5

. Der foreligger ingen data om, hvilke

forskellige cadmiumformer der forekommer i svævestøv.

I dag er cadmiumkoncentrationen i luften på landet normalt ikke over 0,4 ng/m

, og

den laveste værdi ligger på 0,1 ng/m

. Baggrundsniveauet i byer ligger i intervallet

0,2 - 2,5 ng/m

. Cadmiumkoncentration i nærheden af industrianlæg kan være op til

en størrelsesorden højere, afhængigt af anlæggets type og målestationens afstand og

placering.

Den samlede emission i EU var 203 ton i 1990. Jern- og stålindustri, stationære

forbrændingsanlæg og transport bidrager hver med ca. 20% af de samlede

menneskeskabte emissioner af cadmium.

Koncentrationer, der er relevante for luftkvaliteten, stammer fra metalindustrien, som

tegner sig for ca. 14% af emissionerne. Der udledes cadmium til atmosfæren fra

kobber- og blyproduktion, ligesom det er tilfældet for arsen. Zinkproduktion er

imidlertid den mest relevante metalindustrisektor, hvad angår cadmiumemissioner.

Cadmium forekommer sammen med zink, og malmkoncentrater heraf er en kilde til

dette metal.

De menneskeskabte kilder er langt større end de naturlige, såsom aerosoler fra

vulkaner og luftbåret støv. De naturlige kilders andel anslås til 10% på verdensplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3

Kviksølv

Kviksølv kan forekomme som flere stabile isotoper. I miljøet findes det hovedsagelig

som frit kviksølv og methylkviksølv. I luften er kviksølvdamp den mest almindelige

forbindelse. Da kviksølv har lang levetid i atmosfæren, transporteres det over lange

afstande. Deposition spiller en betydelig rolle for overførsel af kviksølv fra

atmosfæren til overfladevand og jordbund eller plantevækst, og der foregår i dag en

stadig akkumulering af kviksølv i jorden. I vandmiljøet omdannes frit kviksølv til

methylkviksølv.

Kviksølv er kun under overvågning nogle få steder og i reglen ikke på kontinuerlig

basis. Den samlede koncentration af kviksølv på dampform ligger mellem mindre

end 2 ng/m

på europæiske baggrundslokaliteter og ca. 35 ng/m

på stærkt belastede

lokaliteter. Der er ingen oplysninger om tendensen for den samlede koncentration i

luften af kviksølv på dampform. Kviksølvkoncentrationen i nedbør har imidlertid vist

en konstant nedadgående tendens siden 1995.

Naturlige emissioner står for ca. en tredjedel af de samlede kviksølvemissioner i

Europa, først og fremmest som frit kviksølv på dampform. Vulkaner menes at være

en af de vigtigste naturlige kviksølvkilder sammen med afgivelse af grundstoffet til

luften fra akvatiske og terrestriske økosystemer.

De største menneskeskabte emissioner af kviksølv er fyring med kul og

affaldsforbrænding (ca. 50%). I 1990 skønnede man, at chloralkaliindustrien stod for

12% af de i alt 245 ton i EU. EU-15 tegner sig for ca. en tredjedel af de samlede

menneskeskabte emissioner i Europa. I Europa skønnes op mod 60% af de

menneskeskabte kviksølvemissioner at foreligge som frit metal på dampform, 30%

som bivalent kviksølv på dampform og 10% som frit kviksølv på partikler.

Nøjagtigheden af emissionsskønnene over de menneskeskabte kilder ligger inden for

30% undtagen for forbrænding, hvor den menes at være noget større.

Emissionsskønnene for naturlige kilder menes at være langt mindre nøjagtige end

emissionsskønnene for de menneskeskabte kilder.

5.4

Nikkel

Nikkel forekommer i en række former og kan opdeles i metallisk nikkel, oxidnikkel,

sulfidnikkel og opløselige nikkelsalte.

I dag er nikkelkoncentrationen i luften på landet normalt ikke over 2 ng/m

, og den

laveste værdi ligger på 0,4 ng/m

. Baggrundsniveauet i byer ligger i intervallet 1,4 -

13 ng/m

. Den målte nikkelkoncentration i nærheden af industrianlæg kan være op til

en størrelsesorden højere, afhængigt af anlæggets type og målestationens afstand og

placering.

Hvilke nikkelforbindelser der dominerer i luften afhænger af, hvor de stammer fra.

Ca. 50% af nikkel fra forbrændingskilder kan være opløselig, mens mindre end 10%

af sulfidnikkel er opløselig. Indikative målinger viser, at den største fraktion i luften

er oxidnikkel. Hvad partikelstørrelsen angår, udgør nikkel i luften en betydelig andel

af de grove partikler med en diameter på ca. 10 µm.

Blandt de vigtige menneskeskabte nikkelkilder er stationær forbrænding (55%) og

andre mobile kilder og maskiner end vejtransport (30%). Sidstnævnte tal bekræftes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke af nationale opgørelser, som kun tilskriver denne kilde nogle få procent. De

samlede emissioner i EU var 4860 ton i 1990. I forbindelse med luftkvalitet er de

relevante kilder olieraffinaderier og diffuse emissioner fra stålværker med

lysbueovne.

De større naturlige nikkelkilder er luftbårne jordpartikler og vulkaner. De

menneskeskabte kilder er betydeligt større end de naturlige. De anslås globalt til

35%, men i Europa er de muligvis lavere, da der ikke er nogen væsentlig

nikkeldeposition.

5.5

Polycykliske aromatiske kulbrinter

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) er en stor gruppe forbindelser, der består

af to eller flere kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og

hydrogen. PAH's fysiske og kemiske egenskaber udviser store forskelle, men nogle

af dem er delvis flygtige, hvilket gør dem meget mobile i miljøet, således at de

overføres mellem luft, jord og vand via depositions- og fordampningsprocesser.

Nogle PAH transporteres over lange afstande med luften, hvilket gør dem til et

grænseoverskridende miljøproblem.

For Europa som helhed foreligger der kun sparsomme PAH-koncentrationstal, som

er sammenlignelige og konsistente, så der kan ikke foretages nogen detaljeret analyse

hverken af samlede eller stofspecifikke koncentrationer. De tal, der findes, er

koncentreret om koncentrationerne af BaP.

I 1990'erne lå årsgennemsnittet af BaP-koncentrationerne i luften typisk mellem 0,1

og 1 ng/m

i baggrundsområder på landet, mellem 0,5 og 3 ng/m

i byområder

(steder med trafik ligger i den øvre del af intervallet) og op til 30 ng/m

i umiddelbar

nærhed af bestemte industrianlæg. Der foreligger kun få måledata for landsbyer, hvor

der i private hjem benyttes kul og træ som brændsel, men de tyder på, at niveauet er

det samme som i storbyer. Koncentrationerne kan være høje i nærheden af store

industriområder og stærkt trafikerede veje.

Der slippes PAH ud fra en række kilder inden for industri, landbrug og

privatsektoren, idet de største bidrag kommer fra fyring med fast brændsel (bedste

skøn: 50% af de samlede emissioner af benzo[a]pyren (BaP)) og derefter primær

aluminiumproduktion (15% i 1990) og koksværker (5 % i 1990). Endnu en kilde er

udstødning fra køretøjer, dvs. dieselmotorer (5%). De største naturlige kilder er

brande og vulkaner. BaP fra industrikilder og mobile kilder ligger først og fremmest i

2,5

-fraktionen. BaP fra private hjem findes inden for flere forskellige

partikelstørrelser.

Usikkerheden på de nuværende emissioner er høj, da 75% af emissionerne kommer

fra diffuse kilder. For de relevante industrikilder kan der ikke foretages noget

pålideligt emissionsskøn, da der er betydelige diffuse emissioner. Dertil kommer, at

emissionsopgørelserne ofte ikke er direkte sammenlignelige, da nogle af dem kun

omhandler BaP, mens andre også omfatter andre forbindelser, der ikke altid er

specificeret. Trods den aktuelle usikkerhed i PAH-emissionsopgørelserne, forventes

der et stadigt fald i den samlede emission fra 1990 til 2010, overvejende med relation

til industrikilder og mobile kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilder i landbrug og naturlige kilder, f.eks. halmafbrænding og skovbrande, kan have

stor indflydelse på PAH-niveauet visse steder. Da der er stor usikkerhed om disse

begivenheders emissionsfaktorer og hyppighed, er det vanskeligt at sætte tal på deres

bidrag.

BEKÆMPELSESSTRATEGIER

På baggrund af kapitel 5 kan det konkluderes, at de industriemissioner af arsen,

cadmium og nikkel, der påvirker luftkvaliteten, kommer fra metalindustri,

elektrostålværker og olieraffinaderier.

Alle disse industrigrene er omfattet af IPPC-direktivet og skal derfor senest i 2007

anvende BAT. Medlemsstaterne skal ved udstedelse af driftstilladelser tage hensyn

til BAT-referencedokumenterne (BREF), som er det europæiske benchmark for,

hvad der er BAT i de enkelte sektorer. En række af disse BREF

omhandler diffuse

tungmetalemissioner fra virksomheder og opregner de teknikker, hvormed man bedst

kan reducere dem og opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse.

Det bør bemærkes, at en evaluering af gennemførelsen af IPPC-direktivet har vist, at

de største problemer er manglende kendskab til og anvendelse af BAT og

utilstrækkelig overvågning. Hvad angår industrikilder anføres i IPPC-direktivet

overvågning som en forudsætning for vurdering af de emissionsbegrænsende

foranstaltninger, der er indeholdt i godkendelsen. I et BREF om de generelle

principper for overvågning fremhæves det, at diffuse kilder har fået relativt større

betydning, og at der er stigende behov for overvågning af udslip herfra. Til den ende

anbefaler BREF, at emissionerne bestemmes kvantitativt på grundlag af

luftkvalitetsdata fra steder modsat vindretningen og depositionen af de relevante

forurenende stoffer.

I BREF om metalindustrien nævnes det, at der kan ske udslip af tungmetaller i de

fleste led i produktionsprocessen. Der omtales diffuse emissioner fra smelteanlæg,

som er af samme størrelsesorden som skorstensemissionerne, og oplagring,

håndtering og forbehandling af råmaterialer nævnes som en vigtig kilde til diffuse

udslip. Vedligehold påpeges at være den vigtigste begrænsende foranstaltning i

denne sektor.

Olieraffinaderier er af forskellig teknisk standard. Desuden afhænger emissionernes

størrelse af, om der behandles råolie med højt eller lavt svovlindhold. Tungmetaller

slippes hovedsagelig ud med røggassen fra ovne og kedelanlæg med direkte fyring.

Emissionsreduktion ved skift til råolie med lavt svovlindhold begrænses af, at

produktet ikke altid er til rådighed, og af tekniske krav. Nogle steder kan et skift til

naturgas som brændsel komme på tale som en emissionsbegrænsende foranstaltning.

BREF om mineralolie- og gasraffinaderier indeholder en liste med nogle få

yderligere muligheder for at nedbringe udslippene til luften, f.eks. optimering af

katalytisk krakning og modifikation af ældre ovne og kedelanlæg.

I BREF om jern- og stålproduktion omtales en mere effektiv støvopsamling som en

vigtig begrænsende foranstaltning på værker med lysbueovne. Ud over optimering af

http://eippcb.jrc.es

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

håndtering og oplagring af råmaterialerne nævnes det, at man i højere grad bør rense

røggas/afkastluft for støv ved hjælp af velkonstruerede stoffiltre.

Som det fremgår af kapitel 5 skyldes høje PAH-koncentrationer i luften i første

række boligopvarmning med fast brændsel, men også i mindre grad vejtrafik,

koksværker og aluminiumproduktion.

Emissioner fra brug af fast brændsel til privat opvarmning, f.eks. brænde, biomasse

og kul, kan mindskes betydeligt, hvis man følger god praksis. Der findes ingen regler

herfor i EU-lovgivningen, og nettostørrelsen af denne kilde vil formentlig holde sig

konstant frem til 2010, hvis der ikke gives yderligere tilskyndelser. Mere effektiv

forbrænding i moderne komfurer og fyr kan nedbringe PAH-emissionerne

betragteligt.

BREF om jern- og stålproduktion omtaler koksværker. Deri opregnes diffuse

emissioner fra forskellige kilder, såsom lækager fra låg, ovndøre og udjævnerdøre,

stigrør og emissioner fra visse operationer, såsom kulindfyldning, koksudstødning og

koksafkøling, som relevante PAH-kilder. Endvidere forekommer der diffuse

emissioner fra det anlæg, hvor koksovnsgassen behandles. Til begrænsning af

sådanne emissioner anbefales det i BREF, at der lægges vægt på jævn og uforstyrret

drift samt vedligeholdelse af koksovnene.

Emissioner fra aluminiumproduktion er kun relevante for luftkvaliteten i nærheden af

anlæg, der stadig anvender Söderberg-processen. PAH-emissionerne fra et

Söderberg-anlæg er to størrelsesordener højere end fra anlæg, der benytter prebake-

anoder.

Direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie begrænser indholdet af PAH

i dieselolie. Den samlede emission fra vejtrafikken kan mindskes yderligere ved

indførelse af foranstaltninger, der reducerer partikelemissionerne fra dieselmotorer.

Direktivforslaget fører til overvågning af, hvor effektive de foranstaltninger, der

træffes i medfør af IPPC-direktivet, er, idet luftkvaliteten i nærheden af industrianlæg

vurderes. For disse anlæg indebærer forslaget ikke mere vidtgående foranstaltninger

end den BAT, som kræves i IPPC. I forbindelse med BAT, dvs. kun krav om brug af

teknikker, der kan indføres på rentabel og teknisk forsvarlig vis, er det udelukket, at

eksisterende anlæg skal lukkes af hensyn til overholdelse af luftkvalitetsstandarder.

Endelig kræver forslaget af medlemsstaterne, at de i de sektorer, der ikke er omfattet

af IPPC-direktivet, f.eks. boligopvarmning med fast brændsel og vejtrafik, indfører

alle de emissionsbegrænsende foranstaltninger, der ikke indebærer uforholdsmæssigt

store omkostninger.

IRKNINGER FOR MENNESKERS SUNDHED

De arbejdsgrupper, der er nævnt i kapitel 4, har lagt sig fast på koncentrationer i

luften, som har mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed. Vurderingen

bygger på begrebet enhedsrisiko, der repræsenterer overrisikoen for at få kræft, hvis

man kontinuerligt udsættes for 1 µg/m

i hele sin levetid. For de forurenende stoffer,

som WHO angiver en enhedsrisiko for, er tærskelværdierne relateret til en acceptabel

overrisiko. Eftersom WHO ikke giver nogen anbefalinger af, hvilket risikoniveau der

er acceptabelt, har arbejdsgrupperne fulgt samme princip som i direktiv 98/83/EF om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvaliteten af drikkevand

, hvor der er taget udgangspunkt i en forøgelse af

livstidsrisikoen på 1:1.000.000. Hvor der ikke foreligger nogen enhedsrisiko, angår

vurderingen af sundhedsrisikoen andre virkninger end kræft. Generelt har Den

Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE)

udtrykt sin

støtte til de foreslåede koncentrationsniveauer. Komitéen understregede også, at den

videnskabelige, tekniske og epidemiologiske viden om PAH er utilstrækkelig til at

give en vurdering af risikoen ved disse koncentrationer i luften, og anbefalede mere

forskning.

7.1

Arsen

Arsen i luften kan indvirke kraftigt på menneskers sundhed. De mest signifikante

skadevirkninger som følge af langvarig udsættelse for arsen er lunge- og hudkræft,

hvortil kommer en række andre virkninger. Det internationale kræftforskningscenter

IARC (International Agency on the Risks of Cancer) klassificerer arsen som et kendt

carcinogen for mennesker. Arbejdsgruppen vedrørende metaller mente, at der i dag

ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at arsen kan have genotoksiske

virkninger,

hvilket indebærer, at der findes en tærskel, under hvilken de kendte mekanismer ikke

frembyder nogen fare. CSTEE derimod har den opfattelse, at arsen skal klassificeres

som genotoksisk. Oral indtagelse af arsen har mindre betydning sammenlignet med

de kræftfremkaldende virkninger som følge af indånding.

Hvis det forudsættes, at arsen er genotoksisk for mennesker og der dermed ikke er

nogen tærskelværdi, under hvilken der ikke optræder nogen virkninger, bør

vurderinger af risikoen for menneskers sundhed baseres på enhedsrisikometoden.

WHO foreslår en enhedsrisiko på 1,5 x 10

-3

(µg/m³)

-1

for arsen. Denne enhedsrisiko

er overrisikoen for at få lungekræft, hvis man kontinuerligt udsættes for 1 µg/m

hele sin levetid. Omsættes denne enhedsrisiko til et årsgennemsnit for en

koncentration, der giver en livstidsrisiko på 1:1.000.000, når man frem til 0,66

ng/m

På baggrund af antagelsen om, at der eksisterer en tærskelværdi, fandt

arbejdsgruppen, at man ved brug af enhedsrisikometoden ville vurdere den sande

risiko for højt. Et flertal af medlemmerne gik ind for en "pseudo-tærskelmetode" og

konkluderede, at et årsgennemsnit for den samlede arsenkoncentration mellem 4 og

13 ng/m

ville give de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed.

7.2

Cadmium

Generelt er oral indtagelse af cadmium den vigtigste eksponeringsvej, men der er

tilstrækkelig dokumentation for, at cadmium i luften indebærer en risiko for

menneskers sundhed. Stoffet har betydelige virkninger, herunder kræftfremkaldende,

og der er en ikke ubetydelig risiko for, at det er genotoksisk. For andre virkninger

end de kræftfremkaldende er nyrerne det kritiske organ. WHO er ud fra

arbejdsmiljøundersøgelser nået frem til en LOAEL

på 100 µg/(m

år) for

forstyrrelser af nyrefunktionen. Efter ekstrapolation herfra til en NOAEL-værdi

EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/sct/index_en.html

Genotoksiske stoffer kan forårsage DNA-skader

Lowest-observed-adverse-effect level, som defineret i WHO Air Quality Guidelines for Europe

No-observed-adverse-effect level, som defineret i WHO Air Quality Guidelines for Europe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

idet der tages hensyn til livslang udsættelse og den artsinterne usikkerhed, anbefaler

WHO en ikke-kræftrelateret grænseværdi på 5 ng/m

Selv om IARC har klassificeret cadmium som kræftfremkaldende for mennesker, har

WHO ikke set sig i stand til at anbefale en pålidelig enhedsrisiko, da resultaterne i de

foreliggende epidemiologiske undersøgelser var påvirket af samtidig udsættelse for

arsen. Uden hensyntagen til indflydelsen fra en eventuel samtidig udsættelse har

EPA i USA anbefalet en enhedsrisiko på 1,8 10

-3

(µg/m³)

-1

. Accepteres der en

overrisiko på 1:1.000.000, når man frem til en koncentration på 0,24 ng/m

Arbejdsgruppen vedrørende metaller og CSTEE anser EPA's fremgangsmåde for at

være overbeskyttende, men er dog enige i, at der ikke er tilstrækkeligt materiale til, at

cadmium kan klassificeres som ikke-genotoksisk. De anbefaler, at man ikke

overskrider et årsgennemsnit for den samlede cadmiumkoncentration i luften på 5

ng/m

, hvis man vil undgå andre skadevirkninger end kræft. Det svarer til, at man

accepterer en overrisiko på højst 20 tilfælde pr. million.

7.3

Kviksølv

Virkningerne af kviksølv for menneskers sundhed og miljøet går via forskellige

toksiko-kinetiske mekanismer alt efter, hvilken kemisk form der er tale om, dvs. frit

kviksølv og organiske og uorganiske kviksølvforbindelser.

Oral indtagelse af kviksølv er den vigtigste eksponeringsvej. Kronisk udsættelse for

kviksølv ad andre veje kan skade centralnervesystemet og nyrernes funktion. Det kan

skade fostre, der er under udvikling, og nedsætte frugtbarheden hos begge køn.

Methylkviksølv er af IARC klassificeret som kræftfremkaldende, mens frit kviksølv

anses for umuligt at klassificere. Ifølge IARC kan frit kviksølv ikke klassificeres med

hensyn til kræftfremkaldende evne. Kviksølv kan forårsage muskelrystelser,

personligheds- og adfærdsændringer, hukommelsestab, metalsmag, løse tænder,

fordøjelsesbesvær, hududslæt samt hjerne- og nyreskader. Kviksølv kan fremkalde

hudallergi og akkumuleres i kroppen.

Udsættelse for frit kviksølv, dvs. Hg(0), sker navnlig via tandfyldninger og kun i

mindre omfang ved indånding og indtagelse. Ud fra LOAEL-metoden har man

fundet, at en gennemsnitskoncentration på årsbasis på 50 ng Hg(0) pr. m

i luften

ikke bør overskrides.

Uorganiske kviksølvforbindelser absorberes kun i ringe grad, og størsteparten af den

indåndede eller indtagne dosis udskilles med afføringen.

7.4

Nikkel

De virkninger af nikkel i luften, som ikke angår kræft, vedrører åndedrættet,

immunsystemet og den endokrine regulering. Virkningerne afhænger af nikkelens

form, idet opløselige nikkelforbindelser har de kraftigste virkninger.

Ifølge arbejdsgruppen vedrørende metaller og CSTEE kan der ikke fastsættes nogen

NOAEL-værdi ud fra de foreliggende undersøgelser. Med udgangspunkt i en

LOAEL-værdi på 0,06 mg/m

har arbejdsgruppen under hensyntagen til

usikkerhederne mellem arter og artsinternt og ved ekstrapolation fra ikke-

kontinuerlig til livslang udsættelse anbefalet, at en samlet nikkelkoncentration på 10

- 50 ng/m

i luften som årsgennemsnit ikke overskrides. CSTEE finder den laveste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdi passende, men foreslår at arbejde ud fra den formodning, at opløselige

nikkelforbindelser generelt kun udgør 50% af den samlede mængde nikkel i luften.

Derfor anbefaler CSTEE, at man for at undgå andre virkninger end

kræftfremkaldelse ikke overskrider en koncentration på 20 ng/m

IARC har klassificeret en række nikkelforbindelser som kræftfremkaldende og frit

nikkel som muligt kræftfremkaldende. Da der ikke er tilstrækkelig dokumentation

for, at nikkel ikke er genotoksisk, har arbejdsgruppen vedrørende metaller og CSTEE

fundet, at der ikke kan fastsættes nogen tærskelværdi. WHO anbefaler en

enhedsrisiko på 3,8 10

-4

(µg/m³)

-1

for nikkel. På grundlag af dette tal kommer en

livstidsrisiko på 1:1.000.000 til at svare til en koncentration på 2,5 ng/m

. Dette anser

CSTEE for et forsigtigt skøn, da selv sulfidnikkel, der er den fremherskende

forbindelse, kun står for 10% af den samlede nikkelkoncentration i luften. CSTEE

mener derfor, at en koncentration på 20 ng/m

giver en fornuftig beskyttelse mod

kræftfremkaldende virkninger.

7.5

Polycykliske aromatiske kulbrinter

Mennesker udsættes aldrig for enkelte PAH-forbindelser, så det har ikke været

muligt at klassificere nogen PAH-forbindelse som værende et kendt

kræftfremkaldende stof. De PAH, der findes i miljøet, omfatter stoffer, som IARC

har klassificeret som sandsynligvis eller muligvis kræftfremkaldende. Flere PAH er

også genotoksiske. Eksponeringen sker ved indånding af PAH-forbindelser, der er

bundet til luftbårne partikler.

Der foreligger arbejdsmiljøundersøgelser, der kan benyttes som grundlag for et skøn

af den risiko, som PAH i miljøet indebærer for menneskers sundhed. Ud fra en

vurdering af det foreliggende materiale har arbejdsgruppen vedtaget at benytte BaP

som indikator ved vurdering af den risiko, der er forbundet med blandinger af PAH-

forbindelser i miljøet. Samtidig har CSTEE den opfattelse, at man på det

foreliggende grundlag kun kan benytte BaP som semi-kvantitativ markør for

tilstedeværelse af kræftfremkaldende PAH-forbindelser. Da der er ikke findes

tilstrækkelige data, anbefaler CSTEE yderligere forskning.

Omfattende mekanistiske undersøgelser har vist, at mange PAH-forbindelser,

herunder nogle, som findes i luften, er fuldstændige carcinogener, dvs. at de både kan

fremkalde og fremme kræft. Disse virkninger betegnes som henholdsvis

genotoksiske og epigenetiske virkninger. Hvis det forudsættes, at BaP er genotoksisk

for mennesker og der dermed ikke er nogen tærskelværdi, under hvilken der ikke

optræder nogen virkninger, bør krav til luftkvaliteten baseres på

enhedsrisikometoden. For kræftfremmende virkning derimod er dosis-responskurven

snarere S-formet, således at det accepteres, at der findes en tærskelværdi, under

hvilken der ikke optræder nogen kræftfremmende virkning.

WHO foreslår en enhedsrisiko på 8,7 x 10

-5

(µg/m³)

-1

for BaP. Denne enhedsrisiko er

overrisikoen for at få kræft, hvis man kontinuerligt udsættes for 1 µg/m

i hele sin

levetid. WHO kommer ikke med nogen anbefaling af, hvilket risikoniveau der kan

tolereres. Omsættes førnævnte enhedsrisiko til et årsgennemsnit for en koncentration,

der giver en livstidsrisiko på 1:1.000.000, når man frem til 0,01 ng/m

. Både

arbejdsgruppen og CSTEE har den opfattelse, at en lineær ekstrapolation af denne art

sandsynligvis giver et for højt skøn af kræftrisikoen, eftersom dosis-responskurven

forudsættes at være S-formet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EPOSITION

–

VIRKNINGER FOR JORDBUND

VAND OG AFGRØDER

Lokal og diffus jordforurening ved deposition er en relevant årsag til forringelse af

jordbunden. Deposition og akkumulering af tungmetaller og persistente organiske

miljøgifte i jorden fører til oral indtagelse via fødekæden. For forurenende stoffer

med systemiske virkninger såsom cadmium kan oral optagelse med føden og med

jord (af børn) være større end indtagelsen ved indånding. På langt sigt kan

akkumulering af metalforbindelser og PAH i jorden skabe problemer gennem en

forøgelse af planternes optagelse og kontaminering. På kort sigt forårsager også

støvdeposition kontaminering af overjordiske plantedele. Det kan forøge overførslen

til mennesker ved kontakt, f.eks. at børn berører planter og bar jord og optager

tungmetaller via de kontaminerede hænder, eller ved indtagelse af grønsager.

Arbejdsgruppen vedrørende metaller (se kap. 4) har på baggrund af de mængder af

arsen-, cadmium- og nikkelforbindelser, der findes i miljøet, fundet, at cadmium

utvivlsomt er det mest relevante metal i henseende til oral optagelse.

Cadmiumforbindelser har systemiske virkninger, og deres overførsel gennem

fødekæden er særlig relevant. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at depositionen af

cadmium ikke overskrider 2,5 - 5 µg/(m

døgn) som årsgennemsnit. Dette interval

bygger på en tolerabel daglig dosis på 0,75 - 0,95 µg pr. kg legemsvægt pr. dag.

Denne anbefaling tager ikke specielt hensyn til, at der gennem de sidste årtier er

akkumuleret cadmium i jordbunden. Kommissionen er ved at tilrettelægge en

tematisk strategi for beskyttelse af jordbunden mod yderligere forringelse som følge

af kontaminering.

Endvidere har arbejdsgruppen fundet, at oral indtagelse af arsen er den vigtigste

eksponeringsvej, men på grund af de kræftfremkaldende virkninger har også

indånding stor betydning. For nikkels vedkommende har arbejdsgruppen fundet, at

risikovurderingen tydeligt domineres af virkningerne for åndedrættet.

PAH's fysiske og kemiske egenskaber udviser store forskelle, men nogle af disse

stoffer er delvis flygtige, hvilket gør dem meget mobile i miljøet, således at de

overføres mellem luft, jord og vand via depositions- og fordampningsprocesser. Som

det er tilfældet for andre persistente organiske miljøgifte, fremmer akkumulering af

PAH forringelse af jorden og dens funktioner.

Den største eksponeringsvej for methylkviksølv (MeHg) er oral indtagelse via føden,

især fisk. Methylkviksølv er den vigtigste organiske kviksølvforbindelse, da den

hurtigt og fuldstændigt optages via mave-tarmkanalen. USA's EPA anbefaler en

referencedosis på 0,1 µg MeHg pr. kg legemsvægt pr. dag, hvilket anses for passende

også for Europa.

Frit kviksølv, der slippes ud i atmosfæren, deponeres og kommer derved ind i

terrestriske og akvatiske økosystemer, hvor det omdannes til MeHg. Store dele af

kviksølvs kredsløb i miljøet er dog stadig ukendte og genstand for forskning. Det er

tilfældet for emissioner, transport, deposition, omdannelse og bioakkumulation.

Arbejdsgruppen vedrørende kviksølv (se kap. 4) har erklæret, at der ikke er nogen

universel sammenhæng mellem menneskeskabt emission af kviksølv og MeHg-

koncentrationen i fisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør i EU oprettes et obligatorisk net for overvågning af de samlede mængder af

gasformigt kviksølv i luften og depositionen af kviksølv, så man kan vurdere

bekæmpelsesforanstaltningernes effektivitet og det samlede input i akvatiske og

terrestriske økosystemer.

MKOSTNINGER OG FORDELE

Hensigten med de undersøgelser, der er omtalt i kapitel 4, var at få et skøn over de

ekstraomkostninger og sandsynlige fordele, der følger med den indsats, der skal til

for at opfylde de koncentrationsniveauer, som efter de førnævnte arbejdsgruppers

anbefaling har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed.

Undersøgelserne er begrænset til enkeltsektorer, hvis profil er undersøgt med hensyn

til emissionskilder og muligheder for begrænsning af dem. Efter at luftkvaliteten i

2010 i et "business-as-usual"-scenarie var sammenholdt med de ønskede

koncentrationsniveauer, har man set nærmere på forskellige pakker af supplerende

emissionsreduktionsteknikker med henblik på overholdelse af værdierne. Endelig er

det ved en omkostningsvurdering udpeget, hvilken pakke der er billigst.

Undersøgelserne medregnede virkningerne af eksponering for dødeligheden.

Fordelene blev kvantificeret i form af penge, således at de kunne sammenlignes med

omkostningerne ved overholdelse af de ønskede koncentrationsniveauer.

Det bør anføres, at sekundære fordele ikke er medtaget, da de endnu ikke kan gøres

op i penge. Det er sådanne fordele som f.eks. mindre skadevirkninger for

økosystemer og afgrøder og lavere eksponering i arbejdsmiljøet.

De økonomiske aspekter vedrørende kviksølv er ikke undersøgt, da intet tyder på, at

de nuværende koncentrationer i luften skulle udgøre en signifikant risiko for

menneskers sundhed.

Omkostningerne til overvågning af koncentrationer i luften og deposition er skønnet

ud fra de nuværende driftsomkostninger i udvalgte medlemsstater.

9.1

Arsen

Efter drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende metaller er der foretaget skøn af

omkostninger og fordele i henseende til emissioner fra relevante kilder ved 5

forskellige koncentrationer, nemlig 20 ng/m³, 13 ng/m³, 5 ng/m³, 4 ng/m³ og 1 ng/m³.

Det blev anset for teknisk umuligt at nå den laveste værdi på næsten alle anlæg inden

2010. For ét kobberproduktionsanlæg og ét blyproduktionsanlæg er lukning anset for

den eneste måde, hvorpå selv den højeste værdi kan opfyldes. Undersøgelsen

konkluderede, at omkostningerne er langt højere end de specifikke kvantificerbare

fordele, der hvor de anbefalede koncentrationsniveauer mellem 4 og 13 ng/m

kan

nås ved tekniske indgreb.

Anvendelse af BAT ved de 9 største kobberraffinaderier i EU-15 formodes at føre til

en maksimal koncentration i luften på 10-20 ng/m

. I kobbersektoren anslås

omkostningerne til opfyldelse af de anbefalede koncentrationer til 19 mio. EUR om

året. Fordelene i form af, at dødeligheden falder ved en sænkning af koncentrationen

til mellem 4 og 13 ng/m

, skønnes til kun 0,1 mio. EUR årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke tilstrækkelige data til, at omkostningerne ved blyproduktionsanlæg har

kunnet kvantificeres. Produktionsanlæg for nikkel og nikkellegeringer kan bringes

ned på det ønskede niveau ved investering i nikkelbegrænsende foranstaltninger (se

punkt 9.3).

9.2

Cadmium

Efter drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende metaller er der foretaget skøn af

omkostninger og fordele for 3 forskellige koncentrationer, nemlig 15 ng/m³, 5 ng/m³

og 0,5 ng/m³. Det blev anset for usandsynligt, at den laveste værdi kan nås på næsten

alle anlæg inden 2010. For ét kobberproduktionsanlæg og ét blyproduktionsanlæg er

lukning anset for den eneste måde, hvorpå selv den højeste værdi kan opfyldes.

Undersøgelsen konkluderede, at omkostningerne er langt højere end de specifikke

kvantificerbare fordele, der hvor det anbefalede koncentrationsniveau på 5 ng/m

kan

nås ved tekniske indgreb.

Overvågningsdata fra 1990'erne viser cadmiumkoncentrationer på 30 ng/m

eller

højere i nærheden af zinkproduktionsanlæg. Ved anvendelse af BAT antages det, at

de anbefalede koncentrationsniveauer kan nås ved 14 af de 19 største

zinkproduktionsanlæg. For de resterende 5 anlæg er det bedste skøn for

omkostningerne til opfyldelse på 24 mio. EUR om året. Fordelene i form af, at

dødeligheden falder ved en sænkning af koncentrationen til det ønskede niveau,

skulle kun blive på 0,2 mio. EUR årligt.

På 2 kobberproduktionsanlæg blev det anset for teknisk umuligt at nå det ønskede

koncentrationsniveau, hovedsagelig som følge af resuspension, mens det på de

resterende anlæg er muligt at opfylde kravene ved investering i arsenbegrænsende

foranstaltninger (se punkt 9,1). Der er ikke tilstrækkelige data til, at omkostningerne

ved blyproduktionsanlæg har kunnet kvantificeres.

9.3

Nikkel

Efter drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende metaller er der foretaget skøn af

omkostninger og fordele for 4 forskellige koncentrationer, nemlig 50 ng/m³, 30

ng/m³, 10 ng/m³ og 3 ng/m

. Det blev anset for usandsynligt, at den laveste værdi kan

nås på næsten alle anlæg inden 2010, mens 50 ng/m

blev anset for opnåeligt ved alle

anlæg uden yderligere omkostninger. Undersøgelsen konkluderede, at

omkostningerne er langt højere end de specifikke kvantificerbare fordele, der hvor en

koncentration på omkring 20 ng/m

kan nås ved tekniske indgreb. Det konkluderedes

videre, at det er teknisk umuligt at nå ned på 10 ng/m

i nærheden af de 9

kobberproduktionsanlæg i EU-15.

For at nå en koncentration på 10 ng/m

i nærheden af specifikke industrianlæg

kræves der ud over gennemførelse af den gældende lovgivning betydelige

investeringer. Det bedste skøn for 48 olieraffinaderier i EU-15 ligger på 405 mio.

EUR om året; omkostningerne til tekniske indgreb for at opfylde en værdi på 30

ng/m

ved 11 olieraffinaderier anslås til 136 mio. EUR. Omkostningerne til

opfyldelse er anslået til mellem 54 og 73 mio. EUR årligt ved 34 af de ca. 250

lysbueovne og til 6 mio. EUR om året ved de 4 produktionsanlæg for nikkel og

nikkellegeringer. Fordelene i form af, at dødeligheden falder ved en sænkning af

koncentrationen til mellem 20 ng/m

, skønnes til kun 0,3 mio. EUR årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke tilstrækkelige data til, at omkostningerne ved zink- og

blyproduktionsanlæg har kunnet kvantificeres; det samme gælder omkostningerne

ved emissioner fra skibsfarten i nærheden af havne.

9.4

Polycykliske aromatiske kulbrinter

Efter drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende PAH er der foretaget skøn af

omkostninger og fordele med BaP som markør. Der blev set nærmere på 5

forskellige koncentrationer, nemlig 5,0 ng/m³, 1,0 ng/m³, 0,5 ng/m³, 0,05 ng/m³ og

0,01 ng/m³, med henblik på opnåelse i 2010. Den laveste af disse værdier er langt

under den aktuelle baggrundskoncentration og kan ikke nås i 2010, om nogensinde.

I dag kan der iagttages en koncentration i luften på over 5 ng/m

i nærheden af

koksværker og aluminiumsanlæg, der anvender Söderberg-processen. Disse PAH-

niveauer i luften må forventes at gælde også i 2010, selv med brug af BAT. Hvis der

skal opnås en koncentration i området 1-5 ng/m

, er omstilling til et helt nyt anlæg

det eneste alternativ til lukning. Det bedste omkostningsskøn, der er på ca. 10 mio.

EUR for omstilling af et anlæg fra Söderberg-processen til prebake-teknologi, ligger

imidlertid langt over de samlede fordele for alle anlæg, som kan opgøres til 3 mio.

EUR i form af lavere dødelighed.

Det skønnes, at brug af fast brændsel til boligopvarmning, dvs. brænde, biomasse og

kul, ventes at være årsag til 86% af de lungekræfttilfælde i EU-15 i 2010, som

skyldes PAH. I en undersøgelse, som Kommissionen har ladet foretage, anslås

fordelene ved at reducere emissionerne så meget, at en koncentrationsværdi på 1 ng

BaP pr. m

opnås, til ca. 150 mio. EUR om året, og de samlede omkostninger til

optimering af fyr og ovne i EU-15 anslås til 2,5-3,7 mia. EUR over 10 år. Det

påpeges i undersøgelsen, at de anførte omkostninger er behæftet med stor usikkerhed

og må betragtes som et maksimum. Rapporten konkluderer, at omkostningerne på

årsbasis er af omtrent samme størrelsesorden som de skønnede fordele. Cost/benefit-

forholdet varierer fra medlemsstat til medlemsstat, da der er forskelle i luftens

koncentrationer, udbredelsesprocent, udskiftningsomkostninger mv. Når der skal

træffes beslutning om indførelse af nye foranstaltninger i et område, hvor målværdier

er overskredet, bør de ansvarlige myndigheder derfor tage udgangspunkt i en specifik

vurdering af, hvilke foranstaltninger der er mest hensigtsmæssige for området.

Mange af de foranstaltninger, der kan træffes for at mindske PAH-emissionerne fra

trafikken, kommer til at følge af lovgivning om andre forurenende stoffer og af

foranstaltninger til reduktion af trafikbelastningen i byer. Det bliver til gengæld

vanskeligt at definere en basiskoncentration for 2010, da det er usikkert, hvilke af

disse foranstaltninger der bliver indført. Fordelene ved at opfylde en værdi på 1

ng/m

BaP for trafikemissioner kan anslås til 7 mio. EUR om året.

9.5

Omkostninger til overvågning af luftkvalitet og deposition

På grundlag af data fra udvalgte medlemsstater, der har overvågningsstationer i drift,

anslås de gennemsnitlige analyseomkostninger pr. prøve til 15 EUR for hvert

tungmetal og 100 EUR for BaP. Det samlede antal prøver er beregnet ud fra den

forudsætning, at overvågning er obligatorisk, hvis koncentrationerne i luften

indebærer en signifikant risiko for menneskers sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud fra PAH-undersøgelsen kan det konkluderes, at BaP-overvågning bliver

nødvendig omkring de fleste koksværker, i nogle boligområder og i en række

bymæssige områder. I alt kan der blive behov for ca. 100 faste målestationer i EU-

15. Med udgangspunkt i en tidsdækning på 33% og udtagning af 24-timers prøver,

herunder baggrundsovervågning af BaP-koncentrationer og -deposition på ca. 40

steder, hvor der hvert sted tages 20 prøver om året, løber de samlede årlige

omkostninger til BaP-overvågning op i ca. 1,5 mio. EUR.

Af den økonomiske vurdering fremgår det, at der bliver behov for at have ca. 100

overvågningssteder for arsen, cadmium og nikkel i drift i EU-15. Med en

prøvetagningsperiode på højst 1 uge og en tidsdækning på 50% skønnes de samlede

årlige omkostninger at blive 250 000 EUR.

Baggrundsovervågning af luftens koncentration og depositionen af arsen, cadmium

og nikkel på ca. 40 steder med en lavere prøvehyppighed, dvs. 20 prøver om året,

medfører årlige omkostninger på ca. 80 000 EUR.

ITUATIONEN I

ÆLLESSKABET EFTER UDVIDELSEN

Data, der er indrapporteret i henhold til konventionen om luftforurening over store

afstande

, viser situationen i tiltrædelseslandene. Ud fra data for 1999 kan man

konkludere, at den samlede emission af cadmium og PAH i de 10 tiltrædelseslande er

højere end i EU-15, mens emissionerne af arsen og nikkel ligger på ca. 50% af

niveauet i EU-15.

Ligesom i EU kommer det største bidrag til arsen-, cadmium- og nikkelemissionerne

i tiltrædelseslandene fra stål- og metalindustrien. Polen står for næsten halvdelen af

emissionerne på grund af landets industristruktur, mens Bulgarien og Rumænien

også yder væsentlige bidrag. Litauen har betydelige nikkelemissioner. Ligesom i EU-

15 har tendensen været nedadgående siden 1990. Gennemførelse af gældende

fællesskabsret vil reducere emissionerne til miljøet yderligere.

BaP-emissionerne i tiltrædelseslandene var højere end i EU i 1999, idet de største

bidrag kom fra Polen, Rumænien og Tjekkiet. Siden 1990 har der kun været en svagt

nedadgående tendens. Der foreligger ingen sektoranalyse for PAH-emissioner, men

man må ud fra det generelle emissionsmønster antage, at boligopvarmning og

koksværker er de største kilder.

Der findes ikke mange overvågningsdata om luftens koncentration af tungmetaller og

PAH i tiltrædelseslandene. Ud fra de foreliggende oplysninger kan man slutte, at der

er store områder, hvor luftens koncentration ligger over et niveau, hvor der ikke er

nogen signifikant risiko for menneskers sundhed. På grund af mangel på data, var det

ikke muligt at inkludere tiltrædelseslandene i cost/benefit-analysen. Man må

imidlertid formode, at det i de fleste af områderne med overskridelser ikke vil være

muligt at nå ned på de ønskede koncentrationer uden lukning af industrianlæg.

Samtidig vil fordelene ved at gennemføre nogle grundlæggende forbedringer i

retning af BAT sandsynligvis opveje omkostningerne.

http://www.emep.int/emis_tables/tab1.html

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.1

OMMISSIONENS FORSLAG

Målværdi

Da det ikke er muligt ved hjælp af omkostningseffektive foranstaltninger overalt at

nå ned på koncentrationer, der ikke medfører nogen skadevirkninger for menneskers

sundhed, svarer forslaget ikke til direktiv 96/62/EF, der indeholder bindende

grænseværdier.

Navnlig foreslås der på baggrund af den risiko, som PAH-emissioner fra

boligopvarmning og vejtrafik indebærer for menneskers sundhed, en målværdi på 1

ng BaP pr. m

i luften; den skal så vidt muligt nås uden dog at medføre

uforholdsmæssigt store udgifter. Denne målværdi er det årlige gennemsnit i PM

partikelfraktionen i luften. Overholdelse af denne koncentration skulle yde

befolkningen en rimelig beskyttelse mod kræftfremkaldende virkninger.

Af hensyn til den bedste beskyttelse af menneskers sundhed bør der, hvor

målværdierne overskrides, træffes alle rimelige bekæmpelsesforanstaltninger. I

denne sammenhæng supplerer forslaget IPPC-direktivet ved at lette afsløring af

eventuelle overskridelser af ovennævnte målværdi og sikre tilstrækkelig overvågning

af forbedringer af luftkvaliteten.

11.2

Overvågning af luftkvalitet og deposition

Forslaget kræver obligatorisk overvågning, hvor koncentrationerne overskrider

følgende vurderingstærskler:

–

6 ng arsen pr. m³

5 ng cadmium pr. m³

20 ng nikkel pr. m³

1 ng BaP pr. m³

Eftersom koncentrationer under disse tærskler giver de mindst mulige

skadevirkninger for menneskers sundhed, er indikativ overvågning af

koncentrationerne af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og specifik PAH tilstrækkelig

på de få steder, hvor vurderingstærsklerne ikke overskrides. Formålet med denne

baggrundsovervågning er at vurdere virkningerne for menneskers sundhed og

miljøet. Med samme formål kræves der overvågning af den samlede deposition af

arsen, cadmium, kviksølv og PAH.

11.3

Vurdering af luftkvalitet og deposition og indberetning heraf

Medlemsstaterne pålægges at oplyse Kommissionen og offentligheden om enhver

overskridelse af målværdien, årsagerne hertil og eventuelle modforanstaltninger.

Efter 2007 bliver der krævet anvendelse af BAT ved alle industrianlæg, der

medvirker til overskridelse.

Forslaget indeholder bestemmelser om placering og antal af overvågningssteder.

Medlemsstaterne får pålagt at oplyse Kommissionen og offentligheden om

luftkvalitet og deposition. Det bliver nødvendigt at ændre beslutning 97/101/EF om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gensidig udveksling af information

, således at indrapportering af overvågningsdata

bliver obligatorisk.

11.4

Beretning om gennemførelse

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Kommissionen, at dens forslag er

både ambitiøst og praktisk gennemførligt. Hensigten med det er at vurdere, om de

forureningsbegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne med rimelighed kan

træffe for at reducere emissionerne af arsen, cadmium, nikkel og PAH, er effektive.

Kommissionen finder det dog også vigtigt, at målene revurderes senere. Ved denne

revurdering bør der lægges særlig vægt på nye oplysninger om genotoksiciteten af

arsen, cadmium og nikkel og om BaP's egnethed som markør for den samlede

carcinogenicitet ved PAH og stoffets dosis-responskurve. Endvidere bør de

fremskridt, der er gjort med hensyn til overholdelse af målværdierne, revurderes med

særlig vægt på sammenligning af emissionerne på forskellige steder, hvor bidragene

kommer fra tilsvarende kilder.

Hvad kviksølv angår, finder Kommissionen det særlig vigtigt, at dokumentationen

om den samlede eksponering revurderes senere. Ved revurderingen skal der lægges

særlig vægt på sammenhængen mellem kilde og modtager og på omdannelsen af

kviksølv i miljøet.

Ifølge forslaget skal Kommissionen senest i 2008 aflægge beretning om anvendelsen

af direktivet.

11.5

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 175, stk. 1. Direktivforslagets mål er

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og beskyttelse af menneskers

sundhed.

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET

Artikel 1 og 2

Disse artikler indeholder forslagets mål og de definitioner, der er nødvendige for

fortolkning af direktivet.

Artikel 3

Der er her bestemmelser om regulering af PAH i luften, især er der en målværdi for

BaP. Der er bestemmelser om de tilfælde, hvor målværdien overskrides.

Artikel 4 og bilagene

Der er krav til overvågning af luftkvalitet og deposition. Bilag I indeholder de

tilsvarende vurderingstærskler. Der er bestemmelser om placering og minimumsantal

EFT L 35 af 5.2.1997, s. 14; ændret ved beslutning 2001/752/EF, EFT L 282 af 26.10.2001, s. 69.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af overvågningssteder med yderligere detaljer i bilag II og III. Bilag IV indeholder en

beskrivelse af referencemetoder.

Artikel 5

Det pålægges medlemsstaterne at sende Kommissionen oplysninger om zoner og

bymæssige områder, hvor en målværdi eller en vurderingstærskel overskrides.

Kommissionen skal stille disse oplysninger til rådighed for offentligheden.

Artikel 6

Her henvises der til det udvalg, der skal bistå Kommissionen, jf. artikel 12, stk. 2, i

direktiv 96/62/EF.

Artikel 7

Denne artikel kræver, at medlemsstaterne regelmæssigt giver oplysninger til

offentligheden og relevante organisationer om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og

polycykliske aromatiske kulbrinter, og især om målværdien for BaP.

Artikel 8

Artiklen kræver, at Kommissionen senest den 31.december.2008 forelægger Europa-

Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen af dette direktiv og om

forøgelsen i kendskabet til de forurenende stoffer, det handler om.

Artikel 9-12

De indeholder standardbestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003/0164 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter proceduren i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med udgangspunkt i principperne i traktatens artikel 175, stk. 3, er det i sjette

miljøhandlingsprogram

, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

nr. 1600/2002/EF

, fastslået, at det er nødvendigt at nå ned på et forureningsniveau,

der har de mindst mulige skadevirkninger for menneskers sundhed og miljøet, at

forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af

forurenende stoffer, og at give oplysninger til offentligheden.

Ifølge artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering

og styring af luftkvalitet

skal Kommissionen forelægge forslag til regulering af de

forurenende stoffer, der er opført i bilag I til direktivet, under hensyntagen til

bestemmelserne i stk. 3 og 4 i samme artikel.

Forskningen har vist, at arsen, cadmium, nikkel og visse polycykliske aromatiske

kulbrinter er genotoksiske og kræftfremkaldende for mennesker, og at der ikke kan

fastsættes nogen tærskelværdi, under hvilken disse stoffer ikke frembyder nogen risiko

for menneskers sundhed. Virkningerne for menneskers sundhed og miljøet indtræffer

via tilstedeværelsen i luften og via deposition. I nogle bestemte områder er det ikke

(2)

(3)

EUT C

Europa-Parlamentets udtalelse af (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af (endnu ikke

offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets afgørelse af (endnu ikke offentliggjort i EUT).

EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

EFT L 296 af 21.11.1996, s. 55.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomisk og teknisk gennemførligt at nå ned på sådanne koncentrationer i luften af

arsen, cadmium, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter, at der ikke er nogen

signifikant risiko for menneskers sundhed.

(4)

Benzo[a]pyren bør benyttes som markør for den kræftfremkaldende risiko ved

polycykliske aromatiske kulbrinter i luften, og der bør fastsættes en målværdi, der så

vidt muligt skal nås.

Målværdierne for benzo[a]pyren vil ikke kræve foranstaltninger, der indebærer

uforholdsmæssigt store omkostninger. Hvad industrianlæg angår, fører målværdierne

ikke andre foranstaltninger med sig end anvendelse af BAT (den bedste tilgængelige

teknik) som krævet i direktiv 96/61/EF, og de vil i hvert fald ikke føre til lukning af

nogen anlæg. Derimod forudsætter de, at medlemsstaterne træffer alle

omkostningseffektive emissionsbekæmpende foranstaltninger i de relevante sektorer,

f.eks. boligopvarmning med fast brændsel.

Overvågning af arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren er obligatorisk, hvor

koncentrationerne overskrider bestemte vurderingstærskler. Der påregnes yderligere

overvågning af baggrundskoncentrationerne i luften og depositionen.

I overensstemmelse med traktatens artikel 176 kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger vedrørende arsen, cadmium, nikkel og

polycykliske aromatiske kulbrinter, forudsat at de er forenelige med traktaten og

meddeles til Kommissionen.

Methylkviksølv er muligt kræftfremkaldende for mennesker, mens frit kviksølv ikke

kan klassificeres med hensyn til kræftfremkaldende evne. Oral indtagelse af kviksølv

er den fremherskende eksponeringsvej, og i Europa er koncentrationerne i luften under

den grænse, hvor der forekommer sundhedsskader. Da kviksølv først og fremmest

overføres med luften i miljøet, medvirker deposition af luftbåret kviksølv til

akkumulering af giftigt methylkviksølv i vand og jord. I dag er der utilstrækkeligt

kendskab til kviksølvs kredsløb i miljøet, især overførselshastigheder og

eksponeringsveje, så det er på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at fastsætte

målværdier.

For at gøre revurderingen af direktivet i 2008 lettere bør Kommissionen og

medlemsstaterne tilskynde til forskning i virkningerne af arsen, cadmium, nikkel og

polycykliske aromatiske kulbrinter for menneskers sundhed og miljøet, især via

deposition.

At have standardiserede nøjagtige måleteknikker og ens kriterier for placering af

målestationer er vigtigt for vurdering af luftkvaliteten, da de indhentede oplysninger

derved bliver sammenlignelige over hele Fællesskabet.

Oplysninger om koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer

bør sendes til Kommissionen som grundlag for regelmæssige rapporter.

Offentligheden bør have let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationer i

luften og deposition af de regulerede forurenende stoffer.

Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af dette

direktivs bestemmelser, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå

i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(4a)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(13)

Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse

med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere

vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

Ændringer, der er nødvendige for tilpasning til den videnskabelige og tekniske

udvikling, bør udelukkende vedrøre kriterier og teknikker til vurdering af

koncentrationer og deposition af de regulerede forurenende stoffer eller detaljerne i,

hvorledes oplysningerne sendes til Kommissionen. De bør hverken direkte eller

indirekte bevirke nogen ændring af hverken målværdier eller vurderingstærskler -

(14)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Med dette direktiv:

(a)

fastsættes der en målværdi for koncentrationen af benzo[a]pyren i luften med henblik

på at undgå, imødegå eller mindske skadevirkningerne af polycykliske aromatiske

kulbrinter for menneskers sundhed

sikres det, at luftkvaliteten opretholdes, hvor den er god, og forbedres i andre

tilfælde, hvad angår polycykliske aromatiske kulbrinter

fastsættes der fælles metoder og kriterier for vurdering af koncentrationer af arsen,

cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og

depositionen af arsen, cadmium, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter

sikres det, at der tilvejebringes oplysninger om koncentrationer af arsen, cadmium,

kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og om depositionen af

arsen, cadmium, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter, og at

offentligheden får adgang til dem.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv anvendes definitionerne i artikel 2 i direktiv 96/62/EF, undtagen definitionen

af "målværdi".

Desuden forstås ved:

(a)

(b)

"målværdi": en koncentration i luften, som er fastsat i den hensigt at reducere

skadevirkningerne for menneskers sundhed og miljøet mest muligt

"vurderingstærskel": det niveau, som er specificeret i bilag I, og som, hvis det

overskrides, udløser obligatorisk overvågning af luftkvaliteten, jf. artikel 4

(b)

(c)

(d)

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

"faste målinger": målinger, der finder sted på faste steder, enten kontinuerligt eller

ved stikprøver

"arsen", "cadmium", "nikkel" og "benzo[a]pyren": det samlede indhold af disse

stoffer i PM

-fraktionen

"PM

": de partikler, der passerer gennem en størrelsesselektiv si som defineret i ISO

7708 med 50 % effektiv afskæring ved 10µm aerodynamisk diameter

"polycykliske aromatiske kulbrinter": organiske forbindelser, der består af mindst to

kondenserede aromatiske ringe og kun indeholder carbon og hydrogen

"kviksølv på dampform i alt": dampe af frit kviksølv (Hg

) og reaktivt kviksølv på

dampform, dvs. vandopløselige kviksølvforbindelser med et så højt damptryk, at de

kan eksistere i gasfase.

Artikel 3

Polycykliske aromatiske kulbrinter

1. Benzo[a]pyren anvendes som markør for kræftrisikoen ved polycykliske aromatiske

kulbrinter i luften. Medlemsstaterne overvåger andre relevante polycykliske aromatiske

kulbrinter på et mindre antal målesteder med henblik på at vurdere bidraget fra

benzo[a]pyren. De forbindelser, der overvåges i overensstemmelse med artikel 4, er mindst

følgende: benzo[a]anthracen, benzo[b]fluoranthen, benzo[j]fluoranthen, benzo[k]fluoranthen,

indeno[1,2,3-cd]pyren, dibenzo[a,h]anthracen og fluoranthen.

2. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, som ikke indebærer

uforholdsmæssigt store omkostninger, til at sikre, at koncentrationen af benzo[a]pyren i

luften, som vurderet i overensstemmelse med artikel 4, ikke overskrider en målværdi på 1

ng/m

, udtrykt ved det gennemsnitlige benzo[a]pyren-indhold i PM

-fraktionen i et

kalenderår.

3. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor benzo[a]pyren-

niveauet er lavere end målværdien. Medlemsstaterne fastholder benzo[a]pyren-niveauet i

disse zoner og bymæssige områder under målværdien og tilstræber at bevare den bedste

luftkvalitet, der er forenelig med bæredygtig udvikling.

4. Medlemsstaterne opstiller en liste over zoner og bymæssige områder, hvor målværdien i

artikel 3, stk. 2, overskrides.

For disse zoner og bymæssige områder præciserer medlemsstaterne, hvilke områder

overskridelserne findes i, og hvilke kilder der medvirker til overskridelserne. I de pågældende

områder godtgør medlemsstaterne, at der er truffet alle nødvendige foranstaltninger, som ikke

indebærer uforholdsmæssigt store omkostninger, og som er rettet mod de vigtigste

forureningskilder, herunder at alle de industrianlæg, der medvirker til overskridelsen,

anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4

Vurdering af koncentrationer i luften og deposition

1. Luftkvaliteten med hensyn til arsen, cadmium, nikkel, benzo[a]pyren og kviksølv på

dampform i alt vurderes af medlemsstaterne på hele deres område.

Medlemsstaterne overvåger også den samlede deposition af arsen, cadmium, kviksølv og

polycykliske aromatiske kulbrinter.

Overvågning af partikler og divalent kviksølv på dampform anbefales.

2. Vurderingstærsklerne for arsen, cadmium, nikkel og benzo[a]pyren og metoderne til

konstatering af, om de overskrides, er anført i bilag I. I zoner og bymæssige områder, hvor

vurderingstærsklerne overskrides, er fast måling af koncentrationerne i luften obligatorisk.

Der kan benyttes luftkvalitetsmodeller til vurdering af bidragene fra kanaliserede emissioner.

Hvis niveauerne ligger under vurderingstærsklen, kan der i zoner og bymæssige områder

benyttes indikativ overvågning til vurdering af luftkvaliteten, bortset fra benzo[a]pyren, som

det er obligatorisk at foretage faste målinger af i alle bymæssige områder.

3. I afsnit IV i bilag II er der anført det mindste antal prøvetagningssteder, hvor der skal

foretages faste målinger af koncentrationer, og de placeres i hver af de zoner og bymæssige

områder, hvor måling er påkrævet.

4. Uanset koncentrationsniveauet bør der placeres et prøvetagningssted for hver 50000 km

til

indikativ måling af arsen, cadmium, kviksølv på dampform i alt, nikkel, benzo[a]pyren og

andre polycykliske aromatiske kulbrinter end benzo[a]pyren samt den samlede deposition af

arsen, cadmium, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter. Hver medlemsstat opretter

mindst én målestation. Når det er hensigtsmæssigt, bør overvågningen koordineres med

EMEP's overvågningsstrategi og måleprogram.

5. Bilag II indeholder kriterier for placering af prøvetagningssteder for måling af arsen,

cadmium, nikkel og benzo[a]pyren i luften.

Prøvetagningsstederne for overvågning af kviksølv på dampform i alt og andre polycykliske

aromatiske kulbrinter end benzo[a]pyren placeres på en sådan måde, at det er muligt at påvise

geografiske variationer og langtidstendenser. Overvågningssteder for polycykliske aromatiske

kulbrinter placeres sammen med prøvetagningssteder for benzo[a]pyren. Afsnit II og III i

bilag II finder anvendelse.

Prøvetagningssteder for overvågning af deposition placeres på en sådan måde, at det er muligt

at påvise geografiske variationer og langtidstendenser. Når det er hensigtsmæssigt, bør

prøvetagningssteder for deposition placeres, hvor depositionen på landbrugsjord er størst.

Afsnit III i bilag II finder anvendelse. Placering sammen med jordovervågning foretrækkes.

Brug af bioindikatorer kan komme på tale, hvor økosystempåvirkningens regionale mønstre

skal vurderes.

6. Overvågningsdataene skal opfylde datakvalitetsmålene i afsnit I i bilag III. Hvis der

benyttes luftkvalitetsmodeller til vurderingen, finder afsnit II i bilag III anvendelse.

7. Referencemetoder for prøvetagning og analyse af arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og

polycykliske aromatiske kulbrinter er fastsat i bilag IV.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Medlemsstaterne underretter senest på datoen i artikel 10 Kommissionen om, hvilke

metoder der anvendes til den foreløbige vurdering af luftkvaliteten i henhold til artikel 11, nr.

1, litra d), i direktiv 96/62/EF.

9. Ændringer med henblik på at tilpasse bestemmelserne i bilag I, afsnit II, punkt 1-6, og i

bilag II-IV til den videnskabelige og tekniske udvikling vedtages efter fremgangsmåden i

artikel 6, stk. 2, men må ikke medføre nogen direkte eller indirekte ændringer af målværdier

og vurderingstærskler.

Artikel 5

Indgivelse af oplysninger og rapportering

1. Om de zoner og bymæssige områder, hvor blot én af vurderingstærsklerne i bilag I

overskrides, indgiver medlemsstaterne nedenstående oplysninger til Kommissionen:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

en liste over de pågældende zoner og bymæssige områder

områderne med overskridelser

de vurderede koncentrationsværdier

årsagerne til overskridelse, navnlig hvilke kilder der medvirker dertil

hvilken befolkning der udsættes for koncentrationer over vurderingstærsklen.

Medlemsstaterne indgiver desuden alle data, der er vurderet ifølge artikel 4.

Oplysningerne indgives for et helt kalenderår, senest den 30. september i det følgende år,

første gang inden […*].

2. Medlemsstaterne indgiver tillige målinger, der er foretaget ifølge artikel 3, stk. 2.

3. Kommissionen sørger for, at alle oplysninger, der er indgivet ifølge stk. 1, omgående stilles

til rådighed for offentligheden på passende måde.

4. Kommissionen vedtager efter fremgangsmåden i artikel 6, stk. 2, de nærmere detaljer om,

hvorledes de i stk. 1 krævede oplysninger skal indgives.

Artikel 6

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/62/EF,

i det følgende benævnt "udvalget".

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.

dennes artikel 8.

Året efter datoen i artikel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 7

Oplysning af offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at klare og forståelige oplysninger om koncentrationerne i luften af

arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter og om depositionen

af arsen, cadmium, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter er til rådighed og

rutinemæssigt gøres tilgængelige for offentligheden og for relevante organisationer såsom

miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, organisationer, der varetager følsomme

befolkningsgruppers interesser, og andre relevante sundhedsrelaterede organer.

2. Blandt oplysningerne anføres også eventuelle årlige overskridelser af målværdierne for

benzo[a]pyren i artikel 3, stk. 2. Det angives, hvorfor og i hvilket område overskridelserne har

fundet sted. Der skal også gives en kortfattet vurdering vedrørende målværdien og passende

oplysninger med hensyn til virkninger for sundheden.

Der gives oplysning om eventuelle foranstaltninger, der er truffet i medfør af artikel 3, stk. 2,

til de organisationer, der er omhandlet i stk. 1.

3. Oplysningerne stilles til rådighed via f.eks. pressen, edb-net eller tekst-tv.

Artikel 8

Beretning og revurdering

1. Senest den 31.december.2008 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en

beretning om erfaringerne fra anvendelsen af dette direktiv, især om resultaterne af den

seneste forskning vedrørende virkningerne for menneskers sundhed, idet der lægges særlig

vægt på følsomme befolkningsgrupper, af udsættelse for arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og

polycykliske aromatiske kulbrinter, samt om den teknologiske udvikling, herunder de

fremskridt, der er gjort inden for metoder til måling og vurdering i øvrigt af koncentrationer af

disse forurenende stoffer i luften og deposition deraf.

2. Beretningen i stk. 1 skal omhandle følgende, især for så vidt angår arsen, cadmium,

kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

den aktuelle luftkvalitet samt tendenser og fremskrivninger til 2015 og senere

mulighederne for yderligere reduktion af forurenende emissioner fra alle relevante

kilder under hensyntagen til teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet

sammenhængen mellem de forurenende stoffer og mulighederne for kombinerede

strategier for forbedring af luftkvaliteten i Fællesskabet og dertil knyttede mål

nuværende og fremtidige behov for oplysning af offentligheden

informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen

erfaringer fra anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne, især hvilke forhold

målingerne er udført under, jf. bilag II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Med henblik på nedbringelse af koncentrationerne i luften til et niveau, som ikke indebærer

skadevirkninger for menneskers sundhed og sikrer forsvarlig beskyttelse af miljøet, kan

beretningen i stk. 1, under hensyntagen til, om yderligere tiltag er økonomisk og teknisk

gennemførlige, ledsages af forslag til ændring af dette direktiv. Navnlig tager Kommissionen

udgangspunkt i den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling for dels at undersøge

virkningerne af arsen, cadmium og nikkel for menneskers sundhed med henblik på at

udtrykke deres genotoksiske kræftfremkaldende evne kvantitativt, dels vurdere, om

benzo[a]pyren er egnet som markør for polycykliske aromatiske kulbrinters samlede

kræftfremkaldende aktivitet. Desuden tager Kommissionen stilling til en eventuel regulering

af depositionen af cadmium, kviksølv og specifikke polycykliske aromatiske kulbrinter.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal finde anvendelse ved overtrædelse af de

nationale bestemmelser, der udstedes i henhold til dette direktiv, og træffer alle de

foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre gennemførelsen af dem. Sanktionerne skal

være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv inden den [...*]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv

eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for

henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de vigtigste nationale retsforskrifter,

som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.

18 måneder efter ikrafttrædelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .[…]

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

BESTEMMELSE AF KRAV FOR VURDERING AF KONCENTRATIONERNE I LUFTEN AF

ARSEN, CADMIUM, NIKKEL OG BENZO[a]PYREN I EN ZONE ELLER ET BYMÆSSIGT

OMRÅDE

URDERINGSTÆRSKLER

Forurenende stof

Arsen

Cadmium

Nikkel

Benzo[a]pyren

Vurderings-

tærskel

(1)

6 ng/m

5 ng/m³

20 ng/m³

1 ng/m³

Det samlede indhold i PM

-fraktionen taget som gennemsnit over et kalenderår.

II.

ESTEMMELSE AF OVERSKRIDELSER AF VURDERINGSTÆRSKLER

Overskridelse af vurderingstærsklerne afgøres på basis af koncentrationerne i løbet af de

foregående fem år, hvis der foreligger tilstrækkelige data. En vurderingstærskel anses for

overskredet, hvis den har været overskredet i mindst tre af de nævnte fem år.

I områder, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige data for de foregående fem år, men er

grund til at formode, at der kan ventes overskridelser, kan medlemsstaterne kombinere

målekampagner af kortere varighed i den periode af året og på de steder, der er typiske for

de højeste forureningsniveauer, med de resultater, der er opnået med oplysninger fra

emissionsfortegnelser og modellering, for at afgøre overskridelser af vurderingstærsklerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

PLACERING OG MINIMUMSANTAL AF PRØVETAGNINGSSTEDER FOR MÅLING AF

KONCENTRATIONER I LUFTEN OG DEPOSITIONEN

VERORDNET PLACERING

Placeringen af prøvetagningssteder bør vælges således, at

–

de giver data om områder i zoner og bymæssige områder, hvor befolkningen

må forventes at blive udsat direkte eller indirekte for de højeste koncentrationer

som gennemsnit over et kalenderår

de giver data om niveauer i andre områder i zoner og bymæssige områder, der

er repræsentative for det, den almene befolkning udsættes for.

–

Prøvetagningssteder bør generelt være placeret således, at det undgås, at meget små

mikromiljøer måles i deres umiddelbare nærhed. Som retningslinje bør et

prøvetagningssted være placeret således, at det er repræsentativt for luftkvaliteten i et

omkringliggende område på mindst 200 m

ved trafikrelaterede steder, mindst 250x250 m²

ved industriområder og på flere kvadratkilometer ved baggrundsstationer i byer.

Hvis formålet er at vurdere baggrundsniveauet, må prøvetagningsstedet ikke blive påvirket

af bymæssige områder eller industriområder i nærheden, dvs. områder i en afstand af

mindre end nogle få km.

Til vurdering af forurening i nærheden af industrikilder bestemmes placeringen af

prøvetagningssteder for fast måling under hensyntagen til emissionstætheder, de

sandsynlige spredningsmønstre for luftforurening og befolkningens potentielle udsættelse.

Hvor bidrag fra industrikilder skal vurderes, placeres der mindst ét prøvetagningssted i det

nærmeste boligområde modsat vindretningen. Hvor baggrundskoncentrationen ikke er

kendt, placeres der endnu et prøvetagningssted i vindretningen. Prøvetagningsstederne bør,

især når artikel 3, stk. 4, finder anvendelse, placeres således, at anvendelse af den bedste

tilgængelige teknik kan overvåges.

Prøvetagningssteder skal om muligt også være repræsentative for lignende steder, der ikke

ligger i deres umiddelbare nærhed. Hvis det er hensigtsmæssigt, bør de placeres sammen

med prøvetagningssteder for PM

II.

NDIVIDUEL OPSÆTNING

Følgende retningslinjer skal så vidt muligt opfyldes:

–

Strømningen omkring prøvetagningsindtaget skal være fri og uden hindringer, der

påvirker luftstrømmen i nærheden af prøveudtageren (normalt nogle meter fra

bygninger, balkoner, træer og andre hindringer og mindst 0,5 m fra den nærmeste

bygning, når det drejer sig om prøvetagningssteder, der repræsenterer luftkvaliteten

ved bygningslinjen).

Generelt skal indtaget for prøvetagningsstedet være mellem 1,5 m (indåndingszonen)

og 4 m over jorden. Højere placeringer (op til 8 m) kan være nødvendige under visse

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omstændigheder. Højere placering kan ligeledes være hensigtsmæssig, hvis stationen

er repræsentativ for et stort område.

–

Prøveudtagerens indtag må ikke være placeret i umiddelbar nærhed af kilder, så

direkte indtag af emissioner, der ikke er blandet med luften, undgås.

Prøveudtagerens afkaståbning skal være placeret således, at genindtag af afkastluften

undgås.

Trafikorienterede prøvetagningssteder skal befinde sig mindst 25 m fra kanten af

større kryds og mindst 4 m fra midten af den nærmeste kørebane; indtaget må højst

befinde sig 5 m fra fortovskanten.

Der bør også tages hensyn til følgende faktorer:

–

III.

interfererende kilder

sikkerhed

adgang

mulighederne for tilslutning til el og telefon

stedets synlighed i forhold til omgivelserne

offentlighedens og operatørers sikkerhed

ønsket om at have samme prøvetagningssted for forskellige forurenende stoffer

plankrav.

OKUMENTATION OG REVURDERING AF VALG AF PLACERING

Fremgangsmåderne ved valg af placering skal fuldt ud dokumenteres på

klassifikationstrinnet ved hjælp af kompaspunktsbilleder af omgivelserne og et detaljeret

kort. Placeringerne bør regelmæssigt tages op til revurdering med fornyet dokumentation,

hvorved det sikres, at udvælgelseskriterierne fortsat er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

INDSTE ANTAL PRØVETAGNINGSSTEDER FOR OVERVÅGNING AF DIFFUSE KILDER

Befolkningstal i bymæssigt

område eller zone

(tusind)

0 – 249

250– 749

750 – 999

1 000 – 1 999

2 000 – 3 749

3 750 – 4 749

4 750 – 5 999

= 6 000

Mindste antal

prøvetagningssteder i zoner og

bymæssige områder

(1)

Skal omfatte en trafikorienteret station, forudsat at antallet af prøvetagningssteder ikke derved

forøges.

(1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

DATAKVALITETSMÅL OG KRAV TIL LUFTKVALITETSMODELLER

ATAKVALITETSMÅL

Følgende datakvalitetsmål er givet som vejledning til kvalitetssikring.

benzo[a]pyren

arsen, cadmium og nikkel

Andre

polycykliske

aromatiske kulbrinter end

benzo[a]pyren, kviksølv

på dampform i alt og

deposition i alt

50 %

90 %

Usikkerhed

Mindste dataregistrering

Mindste tidsdækning

Faste målinger

Indikative målinger

50 %

90 %

40 %

90 %

33%

14%

50%

14%

Usikkerheden (udtrykt ved et konfidensniveau på 95%) ved de metoder, der benyttes til

vurdering af koncentrationer i luften, bedømmes efter principperne i CEN's "Guide to the

Expression of Uncertainty in Measurement" (EN 13005-1999), metodologien i ISO

5725:1994 og retningslinjerne i "CEN/TC 264 Report N422". De anførte usikkerheder

gælder for enkeltmålinger, som bygger på gennemsnit over typiske prøvetagningstidsrum.

Målingernes usikkerhed antages at gælde i området omkring den pågældende

vurderingstærskel. Indtil der er vedtaget CEN-standarder med fuldstændige testprotokoller,

udsteder Kommissionen, inden direktivet vedtages, retningslinjer for anvendelsen, som er

udarbejdet af CEN.

Kravene til mindste dataregistrering og tidsdækning indbefatter ikke data, der mangler som

følge af regelmæssig kalibrering eller normal vedligeholdelse af måleinstrumenterne. Til

måling af benzo[a]pyren og andre polycykliske aromatiske kulbrinter og af

koncentrationen af kviksølv på dampform i alt kræves der prøvetagning over et helt døgn.

Det samme tilrådes for måling af arsen-, cadmium- og nikkelkoncentrationer.

Prøveudtagning skal være ligeligt fordelt over ugedagene og over hele året. Til måling af

depositionen anbefales månedlige prøver over hele året.

II.

RAV TIL LUFTKVALITETSMODELLER

Hvis der benyttes en luftkvalitetsmodel til vurdering, skal der anføres referencer til

beskrivelser af modellen og oplysninger om usikkerheden. Nøjagtigheden for modellering

defineres som den maksimale afvigelse mellem de målte og de beregnede

koncentrationsniveauer over et helt år uden hensyntagen til, hvornår måleresultaterne er

registreret. Usikkerheden må ikke være større end 50%.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

REFERENCEMETODER TIL VURDERING AF KONCENTRATIONER I LUFTEN OG

DEPOSITIONEN

EFERENCEMETODE

NIKKEL I LUFTEN

TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF ARSEN

CADMIUM OG

Referencemetoden for måling af arsen-, cadmium- og nikkelkoncentrationer i luften

er under standardisering i CEN og bliver baseret på manuel PM

-prøvetagning

svarende til EN 12341 efterfulgt af opløsning af prøverne og analyse ved

atomabsorptionsspektrometri eller ICP-massespektrometri. Så længe der ikke

foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale

standardmetoder eller ISO-standardmetoder.

II.

EFERENCEMETODE

TIL PRØVETAGNING

AROMATISKE KULBRINTER I LUFTEN

ANALYSE

POLYCYKLISKE

Referencemetoden for måling af benzo[a]pyren-koncentrationer i luften er under

standardisering i CEN og bliver baseret på manuel PM

-prøvetagning svarende til

EN 12341. Så længe der ikke foreligger en CEN-standardmetode for benzo[a]pyren

eller andre af de polycykliske aromatiske kulbrinter, der er nævnt i artikel 3, stk. 1,

kan medlemsstaterne benytte nationale standardmetoder eller ISO-metoder som

f.eks. ISO-standard 12884.

III.

EFERENCEMETODE TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF KVIKSØLV I LUFTEN

Som referencemetode til måling af koncentrationen af kviksølv på dampform i alt i

luften benyttes en automatiseret metode, der bygger på atomabsorptionsspektrometri

eller atomfluorescensspektrometri. Som referencemetode til måling af depositionen

af kviksølv benyttes en metode med bulkopsamler med et tragtsystem. Så længe der

ikke foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale

standardmetoder eller ISO-standardmetoder.

IV.

EFERENCEMETODE TIL PRØVETAGNING OG ANALYSE AF DEPOSITIONEN AF ARSEN

CADMIUM

KVIKSØLV OG POLYCYKLISKE AROMATISKE KULBRINTER

Referencemetoden til prøvetagning af deponeret arsen, cadmium, kviksølv og

polycykliske aromatiske kulbrinter skal være baseret på eksponering af

cylinderformede depositionsmålere med standarddimensioner. Så længe der ikke

foreligger en CEN-standardmetode, kan medlemsstaterne benytte nationale

standardmetoder eller ISO-standardmetoder.