Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0442
Offentligt
1444253_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 7.8.2003
KOM(2003) 442 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
OG REGIONSUDVALGET
TRANSEUROPÆISKE NET
ÅRSBERETNING 2001
{SEC(2003) 849}
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sammenfatning: oversigt over TEN i 2001................................................................................ 5
1.
1.1.
1.2.
1.3.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
a)
b)
c)
d)
e)
f)
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.3.4.
3.
3.1.
3.2.
Situationen for specifikke projekter ........................................................................... 11
Energi ......................................................................................................................... 11
Telekommunikation ................................................................................................... 11
Transport .................................................................................................................... 11
Nye retningslinjer og udviklinger; lovgivning; TEN-udvalg og den fælles
ekspertgruppe ............................................................................................................. 13
Nye retningslinjer og udviklinger .............................................................................. 13
Energi ....................................................................................................................... 13
Telekommunikation ................................................................................................... 14
Transport .................................................................................................................... 15
Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik .................................. 15
Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanenet ................................................... 16
Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) .......................................... 17
"Jernbaneinfrastrukturpakken"................................................................................... 18
Flyvekontrol (ATM) .................................................................................................. 19
Lufthavne ................................................................................................................... 20
Lovgivning ................................................................................................................. 20
Revision af TEN-finansforordningen......................................................................... 20
Revision af TEN-E-retningslinjerne .......................................................................... 21
Revision af TEN-Telecom-retningslinjerne............................................................... 22
Revision af TEN-T-retningslinjerne .......................................................................... 22
Energi, telekommunikation og transportudvalg; fælles ekspertgruppe...................... 23
Energi ....................................................................................................................... 23
Telekommunikation ................................................................................................... 23
Transport .................................................................................................................... 23
Den fælles ekspertgruppe (Transport/miljø) .............................................................. 24
Finansiering af TEN................................................................................................... 24
Energi ......................................................................................................................... 24
Telekommunikation ................................................................................................... 25
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.
3.4.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.
3.7.
3.8.
3.8.1.
3.8.2.
3.8.3.
3.8.4.
3.8.5.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
6.
6.1.
6.2.
7.
7.1.
7.2.
7.3.
Transport .................................................................................................................... 25
IDA............................................................................................................................. 27
Strukturfondene og Samhørighedsfonden.................................................................. 27
EFRU ....................................................................................................................... 28
Samhørighedsfonden.................................................................................................. 28
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)................................................ 29
Medlemsstaternes finansielle bidrag .......................................................................... 31
Den finansielle infrastruktur i tredjelande.................................................................. 32
Phare
....................................................................................................................... 32
Cards ....................................................................................................................... 32
Tacis
Meda
Ispa
....................................................................................................................... 33
....................................................................................................................... 33
....................................................................................................................... 33
Finansiering af TEN: andre spørgsmål ...................................................................... 37
Det flerårige vejledende program for TEN-T (2001-2006) ....................................... 37
TEN-T-budgettet uden for MIP ................................................................................. 40
TEN-risikokapitalfaciliteten....................................................................................... 40
Evaluering .................................................................................................................. 42
Energi ......................................................................................................................... 42
Telekommunikation ................................................................................................... 42
Transport .................................................................................................................... 43
Eksterne forbindelser ................................................................................................. 43
Energi ......................................................................................................................... 43
Transport .................................................................................................................... 44
Andre EU-politikker med en TEN-dimension ........................................................... 48
Miljø........................................................................................................................... 48
Forskning og udvikling .............................................................................................. 48
Konkurrence............................................................................................................... 50
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TABELFORTEGNELSE
Tabel 1: EU's finansielle støtte til TEN i 2001
(mio. EUR)
..................................................... 10
Tabel 2: Transeuropæiske energinet - forpligtelser
(mio. EUR)
.............................................. 24
Tabel 3: TEN-T 2001 – Finansiel støtte og antal foreslåede foranstaltninger efter kategori... 26
Tabel 4: TEN 2001 – foreslåede foranstaltninger og foreslået støtte efter type og form......... 26
Tabel 5: Transportformer ......................................................................................................... 27
Tabel 6: Støtte ydet via Samhørighedsfonden til TEN-Transport, efter land .......................... 28
Tabel 7: TEN-finansieringsafgørelser truffet i 2001 under Samhørighedsfonden, efter land og
transportform, i % ............................................................................................................ 29
Tabel 8: EIB-långivning til TEN (mio. EUR).......................................................................... 31
Tabel 9: Ispa-budget 2001 – Transportsektor, efter delsektor ................................................. 34
Tabel 10: Ispa-budget 2001: forpligtelser efter land ................................................................ 34
Tabel 11: Ispa-støtte til transportprojekter vedtaget i 2000 og 2001 ....................................... 35
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0005.png
S
AMMENFATNING
:
OVERSIGT OVER
TEN
I
2001
Kommissionen forelægger hermed "Transeuropæiske net (TEN) – Årsberetning
2001" for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget i henhold til artikel 16 i forordning nr. 2236/95 som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1655/99 om generelle
regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske net.
2001 var det første år for gennemførelsen af det flerårige vejledende program (MIP)
for TEN-transport (2001-2006), der blev oprettet under TEN-finansforordningen
(Rådets forordning nr. 2236/95). MIP oprettedes med henblik på at strømline og
forbedre styringen af det transeuropæiske transportnet: Det består af igangværende
prioriterede "Essen-projekter" plus de nye politikprioriteter, dvs. Galileo-projektet,
fjernelsen af flaskehalse i TEN-T-jernbanenettet, grænseoverskridende projekter og
intelligente transportsystemer for vej- og lufttransport. Nærmere detaljer vedrørende
MIP er indeholdt i afsnit 4.1 og bilag X.
1.
K
ONKRETE FREMSKRIDT
,
HVAD ANGÅR SPECIFIKKE PROJEKTER
Energi: Ved udgangen af 2001 var seks prioriterede projekter idriftsat, ét var under
anlæg, og tre befandt sig i en omdefinerings-/godkendelsesfase.
Telekommunikation: Der blev lagt øget vægt på forretningsplaner gennem BPS-
støtteprojektet (Business Planning Service), gennem hvilket der blev ydet rådgivning
til projektdeltagerne med henblik på at hjælpe dem med at afhjælpe denne mangel.
Transport: 2001 kan beskrives som et succesfuldt år, hvad angår gennemførelsen af
de 14 projekter, der blev identificeret af Det Europæiske Råd i Essen. To af disse
projekter blev gennemført; størstedelen af de øvrige skred planmæssigt frem, og kun
nogle enkelte oplevede problemer eller forsinkelser.
Nærmere detaljer er indeholdt i kapitel 1 og i bilagene.
2.
N
YE
RETNINGSLINJER OG UDVIKLINGER
;
LOVGIVNING
;
FÆLLES EKSPERTGRUPPE
TEN-
UDVALG
OG DEN
Kommissionen fremlagde den 2. oktober et forslag til ændring af TEN-
finansforordningen, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle regler for Fællesskabets støtte
inden for transeuropæiske net.
Endvidere identificerede Kommissionen efter offentliggørelsen af sin meddelelse om
europæisk energiinfrastruktur (KOM(2001) 775) en række mangler i det
transeuropæiske energinet. Det blev derfor besluttet at udvide forslaget (inklusive
den maksimale støttesats på 20%) til også at omfatte prioriterede energiprojekter.
Energi:
Kommissionen fremsatte den 20. december 2001 forslag til ændring af beslutning nr.
1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på
energiområdet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0006.png
En meddelelse om europæisk energiinfrastruktur (KOM(2001) 775 endelig) blev
offentliggjort den 20. december 2001.
Udvalget for finansiel støtte til TEN-E afholdt et enkelt møde i 2001.
Telekommunikation:
Kommissionen afsluttede en vurdering af gennemførelsen af beslutning
nr. 1336/97/EF i perioden juli 1997 til juni 2000. På dette grundlag fremsatte
Kommissionen den 10. december 2001 forslag til en ændring af retningslinjerne for
de transeuropæiske telenet.
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske telenet afholdt tre møder.
Transport:
1.Nye retningslinjer og udviklinger:
·
Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik: Kommissionen
vedtog i september 2001 hvidbogen "Europæisk transportpolitik frem til 2010 –
De svære valg". I hvidbogen foreslås et program på ca. 60 foranstaltninger, der
vil gøre det muligt gradvis at afkoble væksten i transporten fra væksten i BNP,
således som det anbefales i den strategi for bæredygtig udvikling, der blev
vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.
Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanenet: Interoperabilitet i
jernbanenettet er et af de vigtigste instrumenter for en politik til integrering af de
nationale konventionelle jernbanenet, således at de internationale tjenester bliver
mere konkurrencedygtige. Hvad angår højhastighedsnettet, opfyldte
Kommissionen dette mål i 1996 gennem vedtagelsen af et direktiv om
interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog. Det
væsentligste mål med direktiv 2001/16/EF, som blev vedtaget den 19. marts
2001, var gennem få ændringer at udvide de mekanismer, der blev etableret for
højhastighedsnettet, til det konventionelle net.
Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) er et paraplyprogram, der
samler de tre hovedstrømninger med hensyn til udviklingsaktivitet inden for
kontrol/styring og signalsystemer (ERTMS/ETCS), telekommunikation (GSM-R)
og trafikstyring (ERTMS/ETML). Alt i alt skred arbejdet fornuftigt frem i 2001,
både hvad angår de horisontale og de vertikale strømninger.
"Jernbaneinfrastrukturpakken": Kommissionen fremlagde i 1998 tre
jernbaneinfrastrukturforslag ("infrastrukturpakken"). Disse tre direktiver
godkendtes af Rådet den 20. december 2000 og af Europa-Parlamentet under en
"mini-mødeperiode" den 1. februar 2001. De offentliggjordes den 15. marts 2001
og trådte i kraft samme dag. Medlemsstaterne fik to år til at gennemføre dem.
Flyvekontrol (ATM): TEN-T-programmet er et vigtigt finansielt instrument, der
støtter gennemførelsen af et effektivt transeuropæisk net, som omfatter de
nationale ATM-systemer, især gennem fremme af interoperabilitet,
sammenkobling og tekniske fremskridt.
·
·
·
·
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0007.png
·
Lufthavne: I overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat for
lufthavnspolitikken, som også fremgår af Kommissionens hvidbog om den
europæiske transportpolitik, er der blevet lagt en særlig vægt på fremme af
intermodalitet og miljøbeskyttelse. Fem ud af de otte nyligt støttede projekter
vedrører da også intermodaliteten mellem luft- og jernbanetransport.
2. Lovgivning:
·
Revision af TEN-finansforordningen: Med henblik på at tackle de umiddelbare
udfordringer, der er beskrevet i hvidbogen, fremsatte Kommissionen den 2.
oktober 2001
1
forslag
2
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle regler for Fællesskabets
finansielle støtte inden for transeuropæiske net med henblik på at øge den
maksimale sats for fællesskabsstøtte i ekstraordinære tilfælde fra 10 til 20%.
Revision af TEN-T-retningslinjerne: Kommissionen fremsatte den 2. oktober
2001 forslag til ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Forslaget, der er
indeholdt i hvidbogen, koncentrerer investeringerne på nogle få horisontale
prioriteter og et begrænset antal specifikke projekter.
·
3. Transportudvalg: Udvalget for finansiel støtte til transport afholdt tre møder, og
udvalget for TEN-T-retningslinjerne afholdt et enkelt møde i løbet af 2001.
Den fælles ekspertgruppe (vedrørende transport og miljø): Det Europæiske Råd i
Cardiff i juni 1998 opfordrede Rådet (transport, energi, landbrug) til at udvikle
strategier til fremme af miljøintegration og bæredygtig udvikling på deres respektive
politikområder. Som svar på opfordringen udviklede Rådet (transport) en sådan
strategi for transportsektoren, og strategien blev godkendt på samlingen i oktober
1999. Rådet foreskrev samtidig, at der skulle gennemføres en regelmæssig
evaluering af strategien på basis af rapporter fra Kommissionen; den første af
sådanne evalueringer skulle finde sted senest i juni 2001.
3.
F
INANSIERING AF
TEN
Bevillingerne under TEN 2001-budgettet udgør:
– transport: 563 mio. EUR
– energi: 19 mio. EUR
– telekommunikation: 30,4 mio. EUR.
Med hensyn til en detaljeret oversigt over Fællesskabets finansiering af TEN i 2001
henvises til tabel 1-5.
1
2
KOM (2001) 545.
Ændret ved KOM (2002) 134. Ændret af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen i juli 2002.
Forslagene drøftes i øjeblikket med de økonomiske rådgivere ved de faste repræsentationer i Bruxelles.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0008.png
En række foranstaltninger inden for transeuropæiske net blev finansieret af
strukturfondene og Samhørighedsfonden (tabel 6-7) samt gennem lån fra Den
Europæiske Investeringsbank (EIB) (tabel 8).
Finansiering af infrastruktur i tredjelande: Phare-, Cards-, Tacis-, Meda- og Ispa-
instrumenter sikrede finansiering af foranstaltninger i kandidat- og tredjelande.
4.
F
INANSIERING AF
TEN:
ANDRE SPØRGSMÅL
Det flerårige vejledende program (MIP) for TEN-T (2001-2006): Europa-
Kommissionen vedtog i september 2001 afgørelse nr. 2654 om det vejledende
flerårige program for det transeuropæiske nets budget for perioden 2001-2006. Efter
at have vurderet buddene, tildelte Kommissionen indikativt 2 780 mio. EUR til de
vindende bud. Knap 50% af dette beløb vil tilflyde de store infrastrukturprojekter,
som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Essen i 1994, 20% vil tilgå Galileo-
programmet og resten vil blive fordelt mellem forskellige flaskehalse på
jernbanenettet, grænseoverskridende projekter og intelligente transportsystemer.
Budgettet uden for MIP: Der blev udvalgt 53 transportinfrastrukturprojekter og
-undersøgelser med henblik på samfinansiering via den almindelige del af budgettet
for TEN-T 2001 i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om
generelle regler for Fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net.
TEN-risikokapitalfaciliteten: På grund af sin store løftestangseffekt vil TEN-
risikokapitalfaciliteten ikke kun tilføre ekstra midler til en sektor, hvor der lader til at
være markedssvigt, men også støtte til udviklingen af innovative finansielle
instrumenter i en sektor, der traditionelt fokuserer på tilskud. I modsætning til
rentesubsidier eller andre former for tilskud vil bidrag under denne facilitet også
kunne kræves tilbagebetalt.
5.
E
VALUERING
Energi: 2001 var et overgangsår med hensyn til evaluering af TEN-energi-
programmet, da midtvejsevalueringen blev gennemført i 1999, og den næste
evaluering først vil blive gennemført i 2003/2004.
Telekommunikation: Alle projekterne blev evalueret mindst én gang i 2001. I alt blev
syv projekter fundet utilstrækkelige enten af tekniske grunde, eller fordi det
skønnedes, at der ikke var udsigt til, at de ville resultere i levedygtige tjenester, og
det blev derfor besluttet at afslutte dem.
Transport: Projekter, der finansieres under TEN-T-budgetposten, gennemgås ikke
kun i forbindelse med ansøgningen; de er også genstand for en grundig
midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering for at tjekke, om de er i
overensstemmelse med de oprindelige mål.
2001 var også et overgangsår, da midtvejsevalueringen vil finde sted i 2003/2004.
Men hvert år gennemgås og vurderes TEN-T-projekterne via en individuel
projektstatusrapport, der fremsendes af projektfremmerne med de pågældende
medlemsstaters samtykke.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0009.png
6.
E
KSTERNE FORBINDELSER
Med hensyn til udviklingen af nettene vil Kommissionens forslag til revision af
TEN-E-retningslinjerne styrke de fem elprojekters eksterne dimension i EU-
sammenhæng.
Forhandlingerne om udvidelsen af EU skrider planmæssigt frem og har givet et
tydeligt overblik over ansøgerlandenes store transportbehov
3
.
Der blev i 2001 gennemført store investeringer i de fælleseuropæiske korridorer.
7.
A
NDRE
EU-
POLITIKKER MED EN
TEN-
DIMENSION
Miljø
I forbindelse med allokeringen af TEN-budgettet for 2001 blev der lagt en særlig
vægt på, at der var overensstemmelse mellem de samfinansierede foranstaltninger og
Fællesskabets miljølovgivning. Der blev specielt anmodet om en specifik erklæring
fra den medlemsstatsmyndighed, der har ansvaret for overvågningen af Natura 2000-
lokaliteter.
Forskning og udvikling
Under det femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration (1998-2002) er mange projekter, som bidrager til udvikling og
gennemførelse af TEN-T-politikker allerede blevet iværksat inden for en række
vigtige foranstaltninger og programmer. Andre projekter blev iværksat i 2001 og vil
begynde at frembringe nyttige resultater i nær fremtid.
Konkurrence
TEN-projekterne er i forbrugernes og Fællesskabets interesse som helhed blevet
udvalgt og forvaltet på en måde, der fuldt ud tager hensyn til konkurrenceelementets
potentielle fordele. I den forbindelse bør der sikres korrekt adgang til TEN i
overensstemmelse med de gældende regler i den relevante sektor.
3
Med henblik på EU's udvidelse i 2004 og for at hjælpe med udarbejdelsen af forslaget til en større
revision af TEN-T-retningslinjerne i 2003 vil der blive oprettet en gruppe på højt niveau under ledelse
af forhenværende medlem af Kommissionen, Karel Van Miert, med deltagelse af alle medlemsstater og
for første gang højtstående observatører fra tiltrædelseslandene.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0010.png
Sektor
Transport
Tabel 1: EU's finansielle støtte til TEN i 2001
(mio. EUR)
Støttens art
Instrument
1993-1995
1996
Lån
Lånegarantier
Tilskud
Tilskud, rentegodtgørelser,
lånegarantier og
samfinansiering af
undersøgelser
Lån
Garantier
Tilskud og samfinansiering af
undersøgelser
Lån
Garantier
Finansielle bidrag
Samfinansiering af for- og
valideringsundersøgelser
samt af
nyttiggørelsesprojekter
Tilskud
NB: i.o. = ingen oplysninger
EIB
5
-
6
EIF
5-6
EFRU
6-7
Samhørighedsfonden
TEN-budgetpost
B5-700
(Heraf de specifikke
projekter)
EIB
5-6
EIF
5-6
Strukturfonde
TEN-budgetpost
B5-710
EIB
5-6-9
EIF
5-6-8
Strukturfonde
TEN-budgetpost
B5-720
TEN-budgetpost
B5-721
7 666
161
999
2 995
625
362
1992
220
764
12
4 295
175
295
45
3 504
303
2 639
1 221
280
211
1415
270
1 265
9
1 626
9
173
16
1997
4 943
55
527
1 251
352
211
854
4
277
24
1 880
276
i.o.
27
1998
4 415
71
i.o.
1 337
474
305
393
5
i.o.
19
3 434
230
i.o.
28
1999
5
5 977
256
i.o.
444
497
266
174
0
355
29
2 126
44
387
10
22
2000
4989
55
i.o.
1287
581
288
8
392
0
i.o.
14
2726
165
i.o.
35
2001
4
5161
i.o.
i.o.
1318
563
247
220
i.o.
i.o.
19
994
i.o.
i.o.
i.o.
Energi
Telekommunikation
Telenet
119
44
47
15
21
22
i.o.
4
5
6
7
8
9
10
Forpligtelser.
Indgåede kontrakter.
TEN og TEN-relaterede projekter.
Omfatter normalt forpligtelsesbevillinger for perioden 1996-1999.
Inkluderer jernbanetrafikstyringssystemer.
Skønsmæssig ansættelse.
Alene TEN-relaterede projekter.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0011.png
1. S
ITUATIONEN FOR SPECIFIKKE PROJEKTER
1.1.
Energi
Ved udgangen af 2001 var situationen, hvad angår de prioriterede Essen-projekter,
som følger: Seks prioriterede projekter var afsluttet (de fem gasprojekter og
elforbindelsen Portugal-Spanien), et prioriteret projekt var under anlæg
(elforbindelsen Italien-Grækenland), og tre prioriterede projekter befandt sig i
omdefinerings-/godkendelsesfasen (elforbindelserne Frankrig-Spanien, Frankrig-
Italien og Østdanmark-Vestdanmark).
I realiteten indtrådte elforbindelsen Italien-Grækenland i den endelige anlægs- og
testfase i 2001 og idriftsattes i juli 2002.
1.2.
Telekommunikation
En midtvejsevaluering, som gennemførtes af uafhængige konsulenter
11
, viste, at selv
om det primære mål for projekterne på det tidspunkt var udarbejdelsen af en
forretningsplan, var disse forretningsplaner generelt det svageste led. Der blev derfor
inden for alle projekter lagt øget vægt på dette aspekt gennem BPS-støtteprojektet
(Business Planning Service), gennem hvilket der blev ydet rådgivning til
projektdeltagerne med henblik på at bistå dem med at afhjælpe denne mangel.
1.3.
Transport
Det transeuropæiske net er et ambitiøst program for anlæg, modernisering og
sammenkobling af Europas store transportinfrastrukturer.
A. De prioriterede Essen-projekter
Gennemførelsen af de 14 prioriterede projekter (PP) udviklede sig i forskellige tempi
i 2001. Situationen kan sammenfattes som følger:
PP1 (Berlin-Halle/Leipzig-Erfurt-Nürnberg; München–Verona (Brenneraksen): Der
er gennemført større arbejder, især i Berlin-knudepunktet og på strækningen
Nürnberg–München. De tekniske undersøgelser vedrørende strækningen Wörgl–
Baumkirchen (den østrigske adgangsvej til den planlagte strækning
Brennerbasetunnel–Unterland) er afsluttet; forhandlingerne omkring udstedelsen af
anlægstilladelser er indledt og forventes afsluttet i begyndelsen af 2002. De tekniske,
økonomiske, geologiske og miljømæssige undersøgelser, hvad angår den kritiske
strækning af hele det prioriterede projekt – Brennerbasetunnelen – er skredet
planmæssigt frem; den organisation, der står for disse undersøgelser - Brenner Base
Tunnel European Economic Interest Grouping – med hjemsted i Innsbruck –
forventer at afslutte den første undersøgelsesfase i 2002. Der er på den italienske side
blevet bygget en række lange tunneler med henblik på at forbedre linjeføringen og
reducere antallet af strækninger med en høj gradient. "Fleres"-tunnelen (7,4 km), der
blev afsluttet i 2001, og den nye linjeføring ved "Ceraino", som blev idriftsat året før,
gør det muligt at undgå, at dele af strækningen optræder som flaskehals.
11
Intermediate Evaluation of the TEN-Telecom Action, PLS Rambøll, May 2001 (Midtvejsevaluering af
TEN-Telecom-foranstaltningen, PLS Rambøll, maj 2001).
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PP 2 (Højhastighedstog Paris-Bruxelles-Köln-Amsterdam-London): Arbejdet på den
175 km lange nye strækning Köln–Frankfurt skrider planmæssigt frem; det forventes,
at målsætningen for åbning af strækningen (sommeren 2002) opfyldes. Arbejdet
skrider ligeledes planmæssigt frem på de nederlandske, britiske og belgiske
strækninger (den nye strækning Leuven–Liège, som forventes åbnet i slutningen af
2002), således at det på nuværende tidspunkt kan forventes, at PBKAL-projektet er
endeligt afsluttet i 2007.
PP3 (Højhastighedstog syd: Madrid-Barcelona-Perpignan-Montpelier, Madrid-
Vitoria-Dax): På Middelhavsudløberen skred arbejdet på strækningerne Lleida-
Barcelona og Barcelona-Perpignan planmæssigt frem; på Atlanterhavsudløberen
skred anlægget af strækningen Valladolid-Madrid også godt frem, mens strækningen
Valladolid-Vitoria-Bilbao-Dax stadig var i projekteringsfasen. Udbudsprocedurerne
med henblik på tildeling af en koncessionskontrakt for strækningen Perpignan-
Figueras, den internationale strækning af TGV Syd, iværksattes, og kontrakten
forventes tildelt inden midten af 2002.
PP 4 (Højhastighedstog øst: Paris-Metz-Strasbourg-Appenweier-(Karlsruhe) med
forbindelser til Metz-Saarbrücken-Mannheim og Metz-Luxembourg). På de tyske
strækninger skred arbejdet på den nordlige udløber (Saarbrücken-Ludwigshafen)
stort set frem som planlagt. På de franske strækninger iværksattes de første
forberedende arbejder.
PP5 (konventionel jernbane/kombineret transport: Betuwe-linjen): arbejderne
startede i 1997. Dintelhaven blev fuldført i 1999, og Botkel-tunnelen vil stå færdig i
2002.
PP6 (Højhastighedstog/kombitransport: Frankrig-Italien, Lyon-Torino): En traktat,
der forpligter Frankrig og Italien til at anlægge strækningen inden 2015 blev
undertegnet i Torino den 29. januar 2001. Frankrig og Italien enedes om at udskifte
EEIG "Alpetunnel" med det franske jernbaneselskab Lyon-Torino (LTF), hvori RFF
(Réseau Ferré de France) og RFI (Rete Ferroviaria Italiana) ejer lige store
aktieandele. LTF har fået i opdrag at sætte mere fart i projekteringsfasen, så arbejdet
kan påbegyndes senest i 2006.
PP 7 (Græske motorveje: Pathe og Via Egnatia): Arbejdet på de akser, som projektet
udgør, skred godt frem: 66 km af Via Egnatia og 34 km af Pathe blev fuldført i 2001.
Ved udgangen af 2001 var Egnatia oppe på en fuldførelsesprocent på 50 (ca. 340 km
ud af projektets samlede 680 km), og Pathe var oppe på en fuldførelsesprocent på 60
(ca. 460 km ud af projektets samlede 774 km).
PP8 (Multimodal forbindelse Portugal-Spanien-Centraleuropa): Arbejdet skred jævnt
frem i 2001. Det spanske afsnit af vejkorridoren Lissabon-Sevilla vil blive fuldført i
2002, hvorefter man kan rejse fra Sevilla til La Coruña på syv timer. De forskellige
afsnit af den centrale vejkorridor Lissabon-Valladolid forventes fuldført inden
udgangen af 2006. Med hensyn til jernbanekorridorerne vil forbedringsarbejderne på
en række delstrækninger blive afsluttet i 2002, primært på de nordlige linjer og den
sydlige linje (Lissabon-Faro), herunder åbning for trafik på den eksisterende linje
over Tejo-broen mellem Lissabon og Coina.
PP9 (Konventionel jernbaneforbindelse Cork-Dublin-Belfast-Larne-Stranraer) blev
fuldført i 2001.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0013.png
PP 10 (Malpensa lufthavn) blev fuldført i 2001.
PP11
(Fast
jernbane/vejforbindelse
mellem
Danmark
og
Sverige)
Øresundsforbindelsen blev idriftsat efter planen i juli 2000, og efter ét års drift er
vejtrafikken på forbindelsen øget betragteligt.
PP 12 på den svenske side skred planmæssigt frem. Hvad Finland angår, er E 18-
motorvejsafsnittet Paimio-Muurla på 35 km skredet frem og forventes at blive åbnet
for trafik i slutningen af 2003/begyndelsen af 2004.
PP13 gjorde store fremskridt i overensstemmelse med gennemførelsesplanen trods
forsinkelser.
PP 14 (West Coast Main Line) løb ind i visse vanskeligheder med at holde sig inden
for udgiftsrammen og overholde tidsfristerne.
Detaljerede oplysninger om de prioriterede TEN-T-Essen-projekter er indeholdt i
bilag II.
B. Intelligente transportsystemer
I 2001 blev forskellige faser af projekter, der finansieredes, inden MIP blev vedtaget,
fuldført, og de seks projekter, som er blevet iværksat under MIP, frembragte de
første resultater. De seks euroregionale projekter, som nu omfatter 14 medlemsstater,
har resulteret i anvendelsen af bl.a. trafik- og vejrovervågningssystemer,
dataudveksling samt trafikkontrol- og informationsapplikationer (f.eks. variable
meddelelsestavler) inden for de transeuropæiske vejnet (TERN). Der er opnået særlig
fine resultater, hvad angår informationssystemer og –tjenester med fokus på
udviklingen af internetbaserede informationstjenester, som leveres af
motorvejsoperatører. Resultaterne i 2001 viser også, at der er sket en kraftig vækst
inden for anvendelsen af nye kilder til dataindsamling og tjenesteleverancer, som
tilmed rummer et stort potentiale; pilotundersøgelser har f.eks. fokuseret på
anvendelsen af mobiltelefoner til beregning af køretid og erlæggelse af
køretidstjenester på motorveje.
2. N
YE RETNINGSLINJER OG UDVIKLINGER
;
EKSPERTGRUPPE
LOVGIVNING
;
TEN-
UDVALG OG DEN
FÆLLES
2.1.
Nye retningslinjer og udviklinger
2.1.1. Energi
Europa-Kommissionen anså det for vigtigt at behandle energiinfrastrukturspørgsmål
og at gøre status over den nuværende situation og henlede de politiske
beslutningstageres opmærksomhed på nødvendigheden af at gøre en indsats på dette
område. Kommissionen offentliggjorde den 20. december 2001 en meddelelse om
europæisk energiinfrastruktur (KOM(2001) 775).
Det fremgår klart af den analyse, som er indeholdt i meddelelsen, at den eksisterende
gas- og elinfrastruktur på det indre marked ikke anvendes tilstrækkeligt effektivt. Det
første, der bør gøres, er derfor at sikre gennemsigtighed i anvendelsen af det
nuværende net og sørge for, at der tages initiativ til fjernelse af flaskehalse.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Imidlertid vil en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur alene ikke
være tilstrækkelig til at løse overbelastningsproblemerne og imødekomme det
voksende behov for gas og el. Der er helt klart behov for yderligere infrastruktur.
Men de foranstaltninger, der træffes for at løse disse flaskehalsproblemer, lader
generelt til at være utilstrækkelige, og det er afgørende, at der tages mere vidtgående
initiativer på såvel nationalt plan som i fællesskabssammenhæng.
Kommissionen har derfor foreslået en række initiativer, der forekommer nødvendige
for at forbedre EU's energiinfrastruktursituation. Disse initiativer kan grupperes i
følgende fem hovedområder:
(1)
(2)
(3)
En indsats for at forbedre udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur.
En indsats for at sikre stabile lovgivningsmæssige rammer, der er fremmende
for investeringer i ny infrastruktur.
En indsats for at nyorientere Fællesskabets økonomiske støtte mod
prioriterede projekter. Dette vil ske i form af en revision af TEN-E-
retningslinjerne, så indsatsen rettes mod en kort liste med 12 prioriterede
projekter af særlig europæisk interesse. Uden samtidig at øge det samlede
budget for TEN-Energi har Kommissionen foreslået at hæve loftet for mulig
EU-samfinansiering fra 10% til 20% af de samlede investeringsudgifter, hvad
angår prioriterede projekter.
En indsats for at sikre politisk opmærksomhed og engagement i
fællesskabssammenhæng og på nationalt plan.
En indsats med hensyn til at sikre gasforsyningen i Europa på lang sigt.
(4)
(5)
Den endelige etablering af det indre marked giver infrastrukturudbygningen en vigtig
fællesskabsdimension. Det er afgørende, at der er politisk vilje i
fællesskabssammenhæng og på nationalt plan til at fremme en sammenhængende
udbygning og effektiv udnyttelse af infrastrukturen.
Det er vigtigt, at vi fortsat overvåger forsyningssikkerheden og situationen med
hensyn til at sikre en dækkende energiinfrastruktur. Kommissionen har derfor
foreslået, at den hvert år rapporterer til Rådet og Europa-Parlamentet om situationen
for Europas energiinfrastruktur, og den opfordrer til en politisk indsats, hvor dette er
nødvendigt for at sikre en vedvarende fyldestgørende energiinfrastruktur som
forudsætning for at yde tjenester af høj kvalitet og til en overkommelig pris samt
garantere forsyningssikkerheden.
2.1.2. Telekommunikation
Kommissionen afsluttede en vurdering af gennemførelsen af beslutning
nr. 1336/97/EF i perioden juli 1997 til juni 2000 sammen med en undersøgelse af de
fremtidige krav til de transeuropæiske net på telekommunikationsområdet. På dette
grundlag fremsatte Kommissionen den 10. december 2001 forslag til en ændring af
retningslinjerne for de transeuropæiske telenet
Hovedsigtet med Kommissionens forslag er at fokusere støtten på tjenester, der
normalt leveres af det offentlige på områder, hvor der normalt ikke eksisterer nogen
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konkurrence. Forslaget vedrører offentlige og administrative onlinetjenester, tjenester
for handicappede og ældre, sundhedstjenester, tjenester på uddannelses- og
kulturområdet, generiske tjenester samt sammenkobling af og interoperabilitet på
nettet.
2.1.3. Transport
a) Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik
Kommissionen vedtog i september 2001 hvidbogen "Den europæiske transportpolitik
frem til 2010 – De svære valg". I lyset af den øgede trafikbelastning og de stadig
større eksterne omkostninger i transportsektoren slog Kommissionen til lyd for en
nyorientering af den fælles transportpolitik, idet man tilstræber en bedre balance
mellem de forskellige transportformer og bryder vejtransportens dominans. Hvis der
ikke bliver grebet ind, er det sandsynligt, at vejgodstransporten vokser med 50% i
perioden 1998-2010, og at omkostningerne ved den trafikale overbelastning
fordobles fra det nuværende niveau (svarende til 0,5% af BNP).
I hvidbogen foreslås et program på ca. 60 foranstaltninger, hvoraf de fleste kan
opdeles i følgende kategorier: indførelse af konkurrence i jernbanesektoren gennem
åbning af det regulerede marked; forbedring og bedre håndhævelse af arbejds- og
sikkerhedsreglerne inden for vejsektoren; fremme af intermodalitet, navnlig gennem
Marco Polo-programmet; gennemførelse af målrettede investeringer i TEN, hvad
angår jernbaner og andre alternativer til vejinfrastruktur, således som det er
foreskrevet i forbindelse med revisionen af TEN-retningslinjerne; oprettelse af et
fælles europæisk luftrum; etablering af et system, der sikrer betaling for brug af
infrastruktur; forbedring af transportsikkerheden og opstilling af et mål om 50%
færre trafikdræbte inden 2010.
Disse foranstaltninger vil gøre det muligt gradvis at afkoble væksten i transporten fra
væksten i BNP, således som det anbefales i den strategi for bæredygtig udvikling, der
blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001
Kommissionen meddelte også i hvidbogen, at den ville fremsætte forslag til et
direktiv, der skal sikre interoperable betalingssystemer til støtte for den overordnede
prispolitik, som skal gennemføres i perioden 2001-2010. Dette direktiv er af
allerstørste betydning for interoperabiliteten og sikringen af sammenhængende
tjenester i det transeuropæiske vejnet.
Kommissionen foreslog i oktober 2001 en revision af retningslinjerne for det
transeuropæiske net. Dette forslag, som Det Europæiske Råd i Barcelona opfordrede
til blev vedtaget inden december 2002, styrker den prioritet, der tildeles den første
række af projekter, gør status over fremdriften og tager nye udfordringer op med
planer om seks nye prioriterede projekter, herunder etablering af Galileo-
satellitsystemet og en togforbindelse gennem Pyrenæerne.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0016.png
Facts og tal
Det transeuropæiske transportnets planlagte størrelse i 2010
·
75 200 km veje
·
79 400 km jernbaner
·
430 lufthavne
·
270 internationale søhavne
·
210 indlandshavne
·
trafikstyringssystemer, brugerinformations- og navigationstjenester
TEN-T – omkostninger og finansiering
samlede skønnede omkostninger
samlede skønnede finansiering
Fællesskabsfinansiering i 2000-2006:
TEN-budget
Samhørighedsfonden
Strukturfonde
årlige lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (i 2000)
4,2 mia. EUR
9 mia. EUR
4-6 mia. EUR
6,6 mia. EUR
400 mia. EUR (1996-skøn)
16-20 mia. EUR pr. år
b) Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanenet
Interoperabilitet i jernbanenettet er et af de vigtigste instrumenter for en politik til
integrering af de nationale konventionelle jernbanenet, således at de internationale
tjenester bliver mere konkurrencedygtige. Større interoperabilitet, dvs. mulighed for,
at togene kan krydse de nationale grænser uden at skulle gøre holdt og uden at skulle
overvinde de tekniske forskelle, der skaber alt for høje omkostninger, vil give
transportkapaciteten et betydeligt løft.
Hvad angår højhastighedsnettet, opfyldte Kommissionen dette mål i 1996 gennem
vedtagelsen af et direktiv om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem
for højhastighedstog. Det væsentligste mål med direktiv 2001/16/EF, som blev
vedtaget den 19. marts 2001, var gennem få ændringer at udvide de mekanismer, der
blev etableret i forbindelse med højhastighedsnettet, til det konventionelle net
Med disse direktiver indførtes fællesskabsmekanismer for udarbejdelse og vedtagelse
af tekniske specifikationer for interoperabilitet sammen med fælles regler for
vurdering af overholdelsen af disse specifikationer. Som det var tilfældet med
højhastighedsdirektivet, er direktiv 2001/16 kendetegnet ved en treleddet struktur:
– selve direktivet med de grundlæggende krav, der skal indfris af systemet
– de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI)
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– alle øvrige europæiske specifikationer, især de europæiske standarder, som er
opstillet af de europæiske standardiseringsorganer (CEN, Cenelec og ETSI).
Hvad angår interoperabiliteten i højhastighedsnettet, blev der i 2001 udfærdiget en
første udgave af TSI; i december 2001 forelagde Kommissionen forskriftsudvalget
seks forslag til beslutning vedrørende TSI for højhastighedstog. Alle forslag var
genstand for en enstemmig positiv udtalelse. Beslutningsforslagene vedrørte
"kontrol/styring og signalsystemer", "energi", "infrastruktur", "vedligeholdelse",
"drift" og subsystemer for "rullende materiel".
Med hensyn til interoperabiliteten i det transeuropæiske konventionelle jernbanenet
blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF vedtaget den 19. marts
2001 (EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1). Det kommissorium, som blev givet AEIF (Den
Europæiske Sammenslutning for Interoperabilitet i Jernbanesektoren), hvad angår
udarbejdelsen af den første gruppe af prioriterede TSI for det konventionelle
jernbanenet, var i juni 2001 genstand for en positiv udtalelse fra forskriftsudvalget.
Disse TSI vedrører følgende:
– kontrol/styring og signalsystemer
– telematikapplikationer for godstransport
– trafikdrift og –styring (herunder personalekvalifikationer med hensyn til
grænseoverskridende tjenester)
– godsvogne
– støjgener fra rullende materiel og infrastruktur.
Endvidere indledtes arbejdet på at udforme en arkitektur, som er repræsentativ for
det konventionelle net.
c) Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS)
Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) er et paraplyprogram, der
samler de tre hovedstrømninger med hensyn til udviklingsaktivitet inden for
kontrol/styring og signalsystemer (ERTMS/ETCS), telekommunikation (GSM-R) og
trafikstyring (ERTMS/ETML). Sådanne applikationer bør sigte mod styring af
passager- og godslogistik i hele jernbanetransportværdikæden, idet de bidrager til
etableringen af en solid basis for opbygningen af intermodale værdiforøgende
tjenester. En sådan fremgangsmåde forventes at resultere i et væsentligt større afkast
på investeringer, der primært er sikkerhedsrelaterede, og i en optimering af de
gennemgående transporttjenester og effektiviteten i jernbanedriften.
Programmet har tre mål:
– at bidrage til interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanenet – ikke kun
inden for EU's grænser, men også foregribe den langsigtede integrering af de
central- og østeuropæiske net
– at skabe et indre marked for indkøb, som resulterer i stærkt reducerede
omkostninger til udstyr, og som gør det muligt at indkøbe avancerede signal- og
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
telekommunikationsudstyr og sætter de europæiske leverandører i stand til at
dominere verdensmarkederne
– at optimere jernbanedriften på europæisk plan og dermed fremme en øget
rentabilitet og bedre kundetjeneste samt bidrage til opfyldelsen af de overordnede
mål med hensyn til miljø, sikkerhed og energibesparelse.
Alt i alt skred arbejdet fornuftigt frem i 2001, både hvad angår de horisontale og de
vertikale strømninger. De førstnævnte omfattede de aktiviteter, der sigter mod
frembringelsen af et sæt fælles testspecifikationer, driftsregler og
sikkerhedsvurderingsprocedurer,
der
skal
tjene
som
reference
for
overensstemmelsesvurderingen af ERTMS/ETCS-produkter samt som basis for
indsættelsen af ERTMS/ETCS-installationerne i kommerciel drift. De sidstnævnte
omfattede fuldførelsen af sporanlæg samt styreinstallationer på togene, som muliggør
iværksættelsen af systemintegrations- og felttest i Frankrig, Nederlandene, Italien,
Spanien og Det Forenede Kongerige. Hjælpeaktiviteterne inkluderede videreførelsen
af forundersøgelserne vedrørende gennemførelsen af ERTMS/ETCS på det belgiske
jernbanenet samt støtte til lignende aktiviteter, der gennemføres i ISPA-regi i de
central- og østeuropæiske lande. Endelig fortsætter arbejdet i tilslutning til det
igangværende
lovgivningsarbejde
vedrørende
interoperabiliteten
mellem
højhastighedsnettet og det konventionelle jernbanenet.
d) "Jernbaneinfrastrukturpakken"
·
Lovgivningssammenhæng
Kommissionen
fremlagde
i
1998
tre
jernbaneinfrastrukturforslag
("infrastrukturpakken"). Det første forslag til direktiv sigtede mod at øge
gennemsigtigheden i jernbanesektorens forskellige aktiviteter ved at foreskrive
separate regnskaber for infrastrukturstyring og jernbanedrift. Det andet forslag tog
sigte på at udvide bestemmelserne i direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
alle jernbaneselskaber, der er hjemmehørende i Fællesskabet, uanset om de leverer
de tjenester, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EF, ikke mindst for at
undgå, at licenser bliver en hindring for markedsadgang. Det tredje forslag gik ud på
at erstatte direktiv 95/19/EF med et nyt direktiv om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af
jernbaneinfrastruktur (afgifter beregnet på basis af marginalomkostningerne).
Direktiverne godkendtes af Rådet den 20. december 2000 og af Europa-Parlamentet
under en "mini-mødeperiode" den 1. februar 2001. De offentliggjordes den 15. marts
2001 og trådte i kraft samme dag. Medlemsstaterne fik to år til at gennemføre dem:
– Direktiv 2001/12/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv
91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner.
– Direktiv 2001/13/EF af 26. februar 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF
om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder.
– Direktiv
2001/14/EF
af
26.
februar
2001
om
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter
jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering.
tildeling
for brug
af
af
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hovedindholdet i "infrastrukturpakken" er:
– åbning af nettet: Indledningsvis vil der blive åbnet for international godstransport
på det transeuropæiske jernbanegodsnet som defineret i direktiv 91/440 med
ændringer. Det blev aftalt, at jernbaneselskaberne syv år efter direktivets
ikrafttrædelse vil have adgang til hele det europæiske jernbanenet med hensyn til
international godstransport
– sikkerhed for adgangsret til det europæiske godsnet: Adgangsretten vil nu blive
sikret alle licenshavende jernbaneoperatører, der anmoder herom, og som opfylder
sikkerhedskravene, samtidig med at medlemsstaterne vil have mulighed for at
tildele en udvidet adgangsret
– adskillelse af væsentlige funktioner på basis af en detaljeret og udtømmende
fortegnelse over opgaver, der tildeles andre myndigheder end jernbaneoperatøren;
dette for at undgå forskelsbehandling. Adskillelsen ledsages af etableringen af en
uafhængig reguleringsmyndighed i hvert af landene.
Inden for disse rammer tages der hensyn til særlige situationer i visse medlemsstater:
– i betragtning af nettes beskedne størrelse undtages Luxembourg i
overgangsperioden, hvor adskillelsen af væsentlige funktioner endnu ikke er
fuldstændig, fra forpligtelsen til at etablere en uafhængig reguleringsmyndighed
til varetagelse af denne adskillelse; undtagelsen løber indtil august 2004
– i betragtning af deres isolerede placering i forhold til de øvrige dele af det
europæiske net blev Irland og Grækenland omfattet af en tilsvarende undtagelse
(undtagelsen er gyldig i fem år og kan fornys på betingelse af Kommissionens
accept)
– fastsættelse af afgifter: Grundprincippet om opkrævning af afgifter, der svarer til
marginalomkostningerne, anerkendtes, men der er mulighed for opkrævning af
tillæg, såfremt markedet understøtter dette, og forudsat at fastsættelsen af afgifter
er gennemsigtig og ikke-diskriminerende, samtidig med at konkurrencen fortsat
opretholdes inden for international godstransport. Aftalen inkluderer en
bekræftelse af princippet om, at infrastrukturomkostningerne dækkes af brugeren,
men erkender samtidig, at dette er et langsigtet mål, der afhænger af
opkrævningen af afgifter i forhold til de øvrige transportformer. Der blev også
åbnet mulighed for at nedsætte grundafgiften for at anspore til brug af
underudnyttede strækninger
– sikkerhed: i henhold til artikel 7, stk. 2, om ændring af direktiv 91/440/EØF, skal
sikkerhedsreglerne fastsættes af andre organer end jernbaneoperatørerne, men
anvendes af jernbaneselskaberne.
e) Flyvekontrol (ATM)
TEN-T-programmet er et vigtigt finansielt instrument, der støtter gennemførelsen af
et effektivt transeuropæisk net, som omfatter ATM-systemer, navnlig gennem
fremme af interoperabilitet, sammenkobling og tekniske fremskridt.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0020.png
Situationen med en kronisk underkapacitet på nettet kræver, at der tages skridt til
foranstaltninger ad to separate, men parallelle baner som et led i initiativet
vedrørende et fælles europæisk luftrum:
– fjernelse og/eller afhjælpning af store flaskehalse i nettet, hvor og når der opstår
kapacitetsmangler; denne reaktive, lokale og kortsigtede tilgang indebærer, at der
gennemføres nationale projekter til forbedring af de eksisterende faciliteter
– udvikling og implementering af den nye generation af komponenter i nettet til
sikring af ensartede og omfattende kapacitetsudvidelser; denne proaktive,
regionale og langsigtede tilgang indebærer gennemførelse af præoperationelle
projekter og undersøgelser, samtidig med at der etableres faciliteter på regionalt
plan.
Fra en operationel og teknisk synsvinkel blev der gennemført store forbedringer i den
indledende gennemførelsesfase af Mode S, ADS-B og VDL Mode 4.
f) Lufthavne
I overensstemmelse med de prioriteter, der er opstillet for lufthavnspolitikken, som
også er nævnt i Kommissionens hvidbog om den europæiske transportpolitik, bør der
lægges en særlig vægt på at fremme intermodalitet og beskytte miljøet. Fem ud af de
otte nyligt støttede projekter omhandler da også intermodalitet mellem
luftfart/jernbane. Velplanlagte og egnede intermodale feedertjenester ved
lufthavnene kan bidrage til at sikre et betragteligt fald i brugen af individuelle
transportformer, mindske den trafikale overbelastning og medvirke til at nedbringe
forureningen omkring lufthavnene.
Fjernelsen af flaskehalse har også været et prioriteret mål. I 2001 blev tre projekter
således øremærket en udvidelse af kapaciteten i de eksisterende lufthavne, mens et
enkelt projekt vedrørte intermodaliteten i forbindelse med en kommende ny lufthavn.
2.2.
Lovgivning
2.2.1. Revision af TEN-finansforordningen
Opmærksomheden bør også rettes mod den fremtidige fællesskabsfinansiering og i
særdeleshed budgettet for det transeuropæiske net. Kommissionen har foreslået, at
loftet for det økonomiske bidrag fra TEN-budgettet hæves til 20% af de samlede
omkostninger for vigtige projekter, der opfylder visse betingelser. Man bør også se
nærmere på spørgsmål vedrørende størrelsen af de forskellige fællesskabsbudgetter,
som er til rådighed for transportinfrastrukturprojekter, og koordineringen mellem
dem efter udvidelsen. I den forbindelse er Kommissionen i færd med at undersøge
nye løsninger til fremme af infrastrukturfinansiering. En vigtig opgave vil bestå i at
skabe nye mekanismer, som tillader supplerende finansiering gennem fremme af
offentlig-private partnerskaber og tilvejebringelse af nye indtægter gennem en bedre
afspejling af transportomkostningerne inden for alle transportformer.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0021.png
Med henblik på at tackle de umiddelbare udfordringer, der er beskrevet i hvidbogen,
fremsatte Kommissionen den 2. oktober 2001
12
forslag
13
til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle
regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net med henblik
på at øge den maksimale sats for fællesskabsstøtte i ekstraordinære tilfælde fra 10 til
20%:
(1)
grænseoverskridende jernbaneprojekter i områder, der er kendetegnet ved
naturlige barrierer, som udgør en hindring for den frie bevægelighed for
passagerer og gods, og som kræver anlæg af tunneler/broer af en betydelig
længde
udryddelse af særlige
tiltrædelseslandene.
infrastrukturflaskehalse
ved
grænserne
til
(2)
Endvidere identificerede Kommissionen efter offentliggørelsen af sin meddelelse om
europæisk energiinfrastruktur (KOM(2001) 775) en række mangler i det
transeuropæiske energinet. Det blev derfor besluttet at udvide forslaget (inklusive
den maksimale støttesats på 20%) til også at omfatte prioriterede energiprojekter.
2.2.2. Revision af TEN-E-retningslinjerne
Kommissionen fremsatte den 20. december 2001 forslag til ændring af beslutning
nr. 1254/96/EF om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på
energiområdet.
De horisontale prioriteter, som er foreslået med henblik på udbygning af energinettet
omfatter:
– støtte til en konkurrencebaseret funktion af det indre energimarked
– styrkelse af energiforsyningssikkerheden.
På dette grundlag kortlagde Kommissionen 12 prioriterede akser (syv for elnet og
fem for gasnet), der anses for at være af væsentlig europæisk interesse. Den foreslog
også at hæve loftet for den støtte, som projekter, der svarer til disse 12 prioriterede
akser, kan modtage under TEN-programmet, til 20%.
Kommissionen foreslog desuden en række specifikke prioriteringer for udbygningen
af energinet, nemlig:
– etablering af energinet i øregioner, i udkantsområder og i regioner i Fællesskabets
yderste periferi
– interoperabilitet med energinet i kandidatlande og andre tredjelande
– udbygning af elnet
energiproduktion
med
henblik
på
at
integrere/tilslutte
vedvarende
12
13
KOM(2001) 545.
Ændret ved KOM (2002) 134. Ændret af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen i juli 2002.
Forslagene drøftes i øjeblikket med de økonomiske rådgivere ved de faste repræsentationer i Bruxelles.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– udbygning af gasnet med henblik på at imødekomme behovet, samt
diversificering af naturgaskilder og forsyningsruter.
Kommissionen foreslog endvidere en ajourføring af projektfortegnelsen, en mere
generel beskrivelse af projekterne og en fleksibel procedure (udvalgsprocedure i
stedet for fælles beslutningsprocedure) for ajourføring af den detaljerede
projektbeskrivelse.
Kommissionen vedtog den 20. december 2001 en beretning til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen
af retningslinjerne for de transeuropæiske energinet i perioden 1996-2001.
2.2.3. Revision af TEN-Telecom-retningslinjerne
Kommissionen afsluttede en vurdering af gennemførelsen af beslutning
nr. 1336/97/EF i perioden juli 1997 til juni 2000. På dette grundlag fremsatte
Kommissionen den 10. december 2001 forslag til ændring af retningslinjerne for de
transeuropæiske telenet.
2.2.4. Revision af TEN-T-retningslinjerne
Kommissionen fremsatte den 2. oktober 2001 forslag til ændring af beslutning
nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske
transportnet. Forslaget, der er indeholdt i hvidbogen, koncentrerer investeringerne på
nogle få horisontale prioriteter og et begrænset antal specifikke projekter, idet listen,
som blev vedtaget af De Europæiske Råd i Essen og Dublin, dermed ajourføres.
De nye horisontale prioriteter for udvikling af nettet omfatter:
·
Koncentrering af investeringerne på etableringen af et jernbanenet, som
prioriterer gods, herunder tilslutninger til havne.
·
Udbygning af et højhastighedsjernbanenet for passagerer og integrering af
jernbane- og lufttransportkapaciteten.
·
Etablering af intelligente transportsystemer til optimering af den eksisterende
kapacitet.
Den nye liste over specifikke projekter omfatter de uafsluttede Essen- og
Dublinprojekter plus seks nye projekter, som Kommissionen har identificeret. De
nye specifikke projekter er: (1) det globale Galileo-navigations- og
sattelitpositioneringssystem, (2) højkapacitetstogforbindelsen gennem Pyrenæerne,
(3)
højhastighedstogforbindelsen
Stuttgart-München-Salzburg/Linz-
Wien/kombineret transport i Østeuropa, (4) forbedringen af besejlingsforholdene på
Donau mellem Vilshofen og Straubing, (5) interoperabiliteten på det iberiske
jernbanenet til højhastighedstog og (6) den faste Femer Bælt-forbindelse mellem
Tyskland og Danmark. Denne ajourføring er kun et første skridt i revisionen af
retningslinjerne og derfor en overgangsfase. Der vil til sin tid blive fremsat forslag til
en mere gennemgribende ajourføring.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0023.png
2.3.
Energi, telekommunikation og transportudvalg; fælles ekspertgruppe
2.3.1. Energi
Udvalget for finansiel støtte til TEN-E afholdt et enkelt møde i 2001 (nærmere
detaljer om finansieringsafgørelserne er indeholdt i nedenstående afsnit 3.1).
Udvalget for TEN-E-retningslinjerne afholdt ingen møder.
2.3.2. Telekommunikation
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske telenet afholdt tre møder.
Det afgav også en skriftlig udtalelse ved en enkelt lejlighed, og udvalget afgav
positive udtalelser om bevillinger på i alt 30 382 466 EUR (nærmere detaljer om
finansieringsafgørelserne er indeholdt i nedenstående afsnit 3.2).
2.3.3. Transport
Udvalget for finansiel støtte til TEN-T afholdt tre møder. (nærmere detaljer om
finansieringsafgørelserne er indeholdt i nedenstående afsnit 3.3).
Udvalget, der er omhandlet i retningslinjernes artikel 18 (udvalget for TEN-T-
retningslinjerne) afholdt kun et enkelt møde i 2001, nemlig den 14. november. Det
godkendte indholdet af beretningen om gennemførelsen af retningslinjerne og de
resterende oplysninger, der skal indsamles med henblik på beretningen, jf. artikel 18.
Udvalget udvekslede også synspunkter om miljøspørgsmål, i særdeleshed om
indholdet af det nye direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og
programmers
indvirkning
på
miljøet.
Den
seneste
udvikling
på
transportpolitikområdet blev drøftet; herunder tilpasning af hvidbogen og forslag om
ændring af beslutning nr. 1692/96/EF om Fællesskabets retningslinjer for udvikling
af det transeuropæiske transportnet og forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle
regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske net.
Workshop
Der blev den 15. november afholdt en workshop om TEN-T-indikatorer.
Workshoppen talte repræsentanter fra medlemsstaterne, en række kandidatlande samt
industrien. Målet med workshoppen var at udstikke rammerne for overvågningen af
de nuværende TEN-T-retningslinjer og kortlægge et sæt fælles indikatorer. De
foreløbige resultater af en undersøgelse, som var iværksat af Kommissionen, blev
fremlagt. Formålet med undersøgelsen var at analysere de indikatorer, der er benyttet
til at overvåge nationale programmer, og at kortlægge relevante indikatorer til
overvågning af udviklingen af TEN-T. Workshoppen var en vigtig del af
indikatorvalideringsprocessen. Man drøftede indikatorerne for forskellige
transportformer (jernbane, landevej og indre vandveje), og der blev udvekslet
nationale erfaringer med infrastrukturpolitikker og indikatorer. Der var almindelig
enighed om, at de mest relevante indikatorer kan inddeles i økonomiske,
miljømæssige, sikkerhedsmæssige samt arbejdsmarkedsmæssige og sociale
kategorier, og at der burde gennemføres pilotundersøgelser vedrørende korridorerne
for at kortlægge relevante indikatorer.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0024.png
2.3.4. Den fælles ekspertgruppe (Transport/miljø)
Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 opfordrede Rådet (transport, energi og
landbrug) til at udvikle strategier til fremme af miljøintegration og bæredygtig
udvikling på de respektive politikområder. Som svar på denne anmodning opstillede
Rådet (transport) en sådan strategi for transportsektoren, som blev godkendt på
samlingen i oktober 1999. Grundlaget for strategien blev i store træk fastlagt af en
ekspertgruppe, der blev ledet i fællesskab af GD TREN og GD ENV. Medlemmerne
af ekspertgruppen kom fra medlemsstaternes transport- og miljøministerier.
Revision af strategien
Rådet foreskrev en regelmæssig revision af strategien på basis af rapporter fra
Kommissionen, idet den første revision skulle finde sted inden juni 2001.
Rådet vedtog i april 2001 en resolution om integrationsstrategien, hvori den
bekræftede sin tidligere integrationsstrategi og opfordrede Kommissionen til at tage
yderligere initiativer. Som svar på denne opfordring anmodede Kommissionen
ekspertgruppen vedrørende transport og miljø om at udarbejde en yderligere rapport,
hvori eksperterne fremsætter anbefalinger vedrørende anvendelsen af miljømål i
transportpolitikken, retlige rammer for transport- og miljørapporteringsmekanismen
(TERM) og e-handlens indvirkning. Tre arbejdsgrupper fremlagde rapporter om
disse emner:
·
Sektorspecifikke miljømål.
·
Fastlæggelse af fyldestgørende retlige rammer for TERM.
·
E-handlens indvirkning på transport og miljø.
3. F
INANSIERING AF
TEN
Tabel 1 giver et samlet billede af EU's finansiering af TEN.
3.1.
Energi
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net mødtes den 19. juni og
godkendte efterfølgende 13 forundersøgelser og andre undersøgelser, for hvilke
Kommissionen foreslog en finansiel støtte på 18,9 mio. EUR. Den tilhørende
kommissionsafgørelse blev vedtaget den 6. august. Nærmere detaljer er indeholdt i
bilag V.
Tabel 2: Transeuropæiske energinet - forpligtelser
(mio. EUR)
1995-1997
Beløb
Elektricitet
Gas
I ALT
14,4
25,9
45,3
%
42,8
57,2
100
1998
Beløb
10,8
7,8
18,6
%
58
42
100
1999
Beløb
7,9
20,9
28,8
%
27,4
72,6
100
2000
Beløb
7,3
6,3
13,6
%
53,7
46,3
100
2001
Beløb
8,4
10,5
18,9
%
44,4
55,6
100
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.
Telekommunikation
Udvalget for finansiel støtte til de transeuropæiske net mødtes tre gange i sin
telekommunikationssammensætning, nemlig den 27. marts, den 6. juni og den 3.
oktober. Oktobermødet var uformelt.
På marts-mødet afgav udvalget en positiv udtalelse om udkast til en
kommissionsafgørelse om tildeling af fællesskabsstøtte til 35 projekter af fælles
interesse, der var udvalgt på grundlag af forslagsindkaldelse 2000/2. Den samlede
støtte, der blev bragt i forslag, udgjorde 29,5 mio. EUR. Kommissionen underrettede
udvalget om, at den agtede at indføre en fast sats for indirekte omkostninger i
kontrakter med omkostningsdeling. Udvalget drøftede dette og anmodede om en
analyse af de konsekvenser, dette ville have for potentielle projektdeltagere.
På juni-mødet fremlagde Kommissionen sin analyse af konsekvenserne af
overgangen til en fast sats for refusion af indirekte omkostninger. Det fremgik, at
ændringen ville være omkostningsneutral, hvis den blev anvendt på det eksisterende
udvalg af projekter, og at især større organisationer ikke ville blive berørt i væsentlig
grad af ændringen. Udvalget godkendte derefter Kommissionens forslag, som blev
taget i anvendelse i forbindelse med forslagsindkaldelsen 2001/2.
På oktobermødet fremlagde Kommissionen resultaterne af forslagsindkaldelse
2001/1. En første gruppe af forslag, der var blevet udvalgt med henblik på
fællesskabsstøtte som resultat af forslagsindkaldelsen, blev senere forelagt udvalget
med anmodning om en skriftlig udtalelse; der var tale om et samlet støttebeløb på 0,9
mio. EUR.
3.3.
Transport
På transportområdet modtog Kommissionen i 2001 439 ansøgninger om finansiel
støtte (242 vedrørende MIP og 197 vedrørende ikke-MIP; nærmere detaljer er
indeholdt i kapitel 4), heraf enkelte til relativt små beløb. Beslutningen om at
begrænse den finansielle støtte til transportprojekter til minimum 1 mio. EUR blev
iværksat over en bred kam i 2001 og bidrog til at reducere antallet af afgørelser (kun
18 foranstaltninger modtog støtte på under 1 mio. EUR). Støtteansøgningerne
repræsenterede i alt 2 270 mio. EUR (1 016 mio. EUR vedrørende MIP-
foranstaltninger og 1 254 mio. EUR vedrørende ikke-MIP-foranstaltninger).
Udvalget for finansiel støtte til TEN-T afholdt tre møder i 2001. Det afgav to positive
udtalelser vedrørende 137 projekter og undersøgelser (53 ikke-MIP og 84 MIP), for
hvilke Kommissionen foreslog finansiel støtte på i alt 563 mio. EUR. Som det
fremgår af tabel 3, koncentrerer Kommissionen fortsat en stor del af de disponible
midler (44%) på de 14 specifikke "Essen-projekter". Mens prioriterede projekter
(hvoraf de tre er fuldført: Malpensa lufthavn, jernbaneforbindelsen Cork-Dublin-
Belfast-Larne og den faste Øresundsforbindelse) og andre projekter tegnede sig for
en mindre andel af forpligtelsesbevillingerne end i de foregående år, øgedes ITS-
foranstaltningernes (intelligente transportsystemer) andel.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0026.png
Tabel 3: TEN-T 2001 – Finansiel støtte og antal foreslåede foranstaltninger efter
kategori
2001
FORSLAG
Specifikke projekter
Trafikstyring
Andet
I alt
Antal
foranstalt-
ninger
37¹
Støtte
(mio.
EUR)
247,5 ²
43,95%
Antal
foranstalt-
ninger
24
Støtte
(mio.
EUR)
155,5 ³
27,59%
Antal
foranstalt-
ninger
79 *
Støtte
(mio.
EUR)
160
4
28,46%
Antal
foranstalt-
ninger
140
Støtte
(mio.
EUR)
563
100%
MIP 2001
(mio. EUR)
36
221,5
19
132,5
29
61
84
415
Årsbudget
2001
1
26
5
22,5
50
99,5
56 *
148 **
¹ Inkluderer en JERNBANE-trafikstyringsforanstaltning
² Inkluderer 1 mio. EUR fra det foregående år
³ Inkluderer 6 mio. EUR fra det foregående år
Inkluderer 4 mio. EUR fra det foregående år
* Inkluderer tre afgørelser fra det foregående år
** Inkluderer i alt 11 mio. EUR fra det foregående år
4
Tabel 4: TEN 2001 – foreslåede foranstaltninger og foreslået støtte efter type og form
TYPE
Forundersøgelser/Tekniske støtteforanstaltninger
Antal
foranstaltning
er
65
Støtte (mio.
EUR)
274
%
48,71%
Projekter
I ALT
FORM
77
142
Antal
foranstaltninger
1
65
76
142
289
563
Støtte (mio. EUR)
51,28%
100%
%
Rentesubsidier
Forundersøgelser/Tekniske støtteforanstaltninger
Direkte tilskud
I ALT
15
274
274
563
2,66%
48,70%
48,62 %
100,0%
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0027.png
Tabel 5: Transportformer
MIP
Transportform
Antal
foran-
stalt-
ninger
2
3
ikke-MIP
I ALT
%
Støtte
(mio.
EUR)
2 500
5 800
Støtte (mio.
Støtte (mio.
Antal
Antal
EUR)
EUR)
foranstalt-
foranstalt-
ninger
ninger
6
3
1
11 230
5 170
1 000
16 000
9 810
2 500
28 503,5
8
6
1
4
7
3
21
12
8
10 900
38 090
25 000
148 203,5
8
70
2
142
13,73
10,97
1,00
116,00
10,81
2,8
68 003,5
25 293
10,90
277 960,9
25,6
563 067,4
Lufthavne
Flyvekontrol
Kombineret transport
GNSS
Indre vandveje
Multimodale forbindelser
Veje
Vejtrafikstyring
Havne
Jernbaner
Jernbanetrafikstyring
I ALT
2,44%
1,95%
0,17%
20,60%
1,91%
0,49%
12,07%
4,49%
1,93%
49,36%
4,54%
100%
2
1
1
10
12
100 000
1 000
0 300
39 500
25 293
2
6
2
11
52
1
84
239 871
0,6000
414 864
18
1
53
Den betydelige støtte, der blev tildelt andre vigtige projekter, afspejler antallet af
ansøgninger, Kommissionen modtog fra medlemsstaterne og efterfølgende
godkendte. Den afspejler ligeledes det forhold, at Kommissionen efterkom
bemærkningerne i 2001-budgettet om den procentuelle fordeling på transportformer
og den maksimale støtte til prioriterede projekter. Endvidere efterkom
Kommissionen generelt Europa-Parlamentets bemærkninger til 2001-budgettet, hvad
angår fordelingen på transportformer.
3.4.
IDA
IDA-projekter (sektorspecifikke og horisontale
uafhængigt af TEN-finansforordningen.
3.5.
Strukturfondene og Samhørighedsfonden
Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden er
hovedkilderne til fællesskabsstøtten til TEN-projekter. I perioden 2000-2006 vil en
væsentlig del af den finansielle støtte til infrastrukturprojekter hidrøre fra
strukturfondene i tilknytning til mål 1 svarende til i alt ca. 1/3 af de disponible
midler,
og
halvdelen
heraf
vil
blive
øremærket
støtte
til
transportinfrastrukturprojekter. Samtidig vil Samhørighedsfonden bidrage med 9
mia. EUR til udbygning af de transeuropæiske transportnet.
foranstaltninger)
finansieres
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0028.png
3.5.1. EFRU
Hvad strukturfondene angår, blev 2001 primært præget af afslutningen på
forhandlingerne med medlemsstaterne inden for rammerne af mål 1, der tegner sig
for 70% af strukturfondsbudgettet for programmeringsperioden 2000-2006. Med
hensyn
til
gennemførelsen
betød
vedtagelsen
af
de
samlede
programmeringsdokumenter og de operationelle programmer, at der kunne indgås
forpligtelser for alle de planlagte bevillinger.
Men det forhold, at udgifterne via EFRU ikke opdeles efter støttet TEN-projekt, gør
det meget svært at sætte tal på de beløb, der investeres i TEN-projekter via EFRU.
Gennemgangen af årsberetningerne om gennemførelsen af de vigtigste programmer
til finansiering af infrastrukturprojekter inden for rammerne af mål 1 kan ikke danne
basis for mere end et skøn (ca. 2 mia. EUR) over EFRU-støtten til transeuropæiske
net i 2001.
3.5.2. Samhørighedsfonden
I 2001 udgjorde forpligtelserne under Samhørighedsfonden til TEN-T i alt
1 318 mio. EUR, der fordelte sig som følger på medlemsstaterne: 61,5% til spanske
projekter, 16,5% til portugisiske projekter, 16,2% til græske projekter og 5,7% til
irske projekter.
Tabel 6: Støtte ydet via Samhørighedsfonden til TEN-Transport, efter land
Forpligtelser indtil
1999 (mio. EUR)
Græken-
land
Spanien
Irland
Portugal
I alt
1 535
4 606
748
1 446
8 334
Forpligtelser i 2000
(mio. EUR)
155
852
34
246
1 287
Forpligtelser i 2001
(mio. EUR)
214
810
75
218
1 318
Kommissionen traf nye finansieringsafgørelser svarende til et samlet flerårigt støttebeløb på
1 958 mio. EUR. Fordelingen af støtten på transportformerne viste en øget støtte til
jernbanerne i overensstemmelse med de politiske retningslinjer; således tegnede støtten til
jernbanetransport sig for 55% af det samlede beløb, mens vejsektoren modtog 34% og
søtransportsektoren 11%.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0029.png
Tabel 7: TEN-finansieringsafgørelser truffet i 2001 under Samhørighedsfonden, efter
land og transportform, i %
Veje
Jern- Luft
ba-
tra-
ner
fik
14,3
68,0
0
92,6
55,1
0
0
0
0
0
Havne
Grækenland
Spanien
Irland
Portugal
%
efter
transport-
form
85,7
13,9
100,0
0
33,6
0
18,1
0
7,4
11,3
I Grækenland omhandlede de fleste finansieringsafgørelser i 2001 igen projekter
vedrørende etableringen af motorvejsnettet "Pathe/Via Egnatia", også kendt som det
prioriterede Essen-projekt nr. 7. Samtidig modtog jernbanesektoren fortsat
fællesskabsstøtte med godkendelsen af projektet vedrørende den nye strækning
Lemina-Ikoniou.
Kommissionen godkendte to motorvejsprojekter i Spanien: Et afsnit af vejen gennem
Catalonien (mellem Cervera og Santa María del Camí) og Zaragoza-ringvejen, der
skal tjene som forbindelsesled mellem de forskellige større veje, der løber sammen i
Zaragoza, i overensstemmelse med de prioriterede arbejder på forbindelsesvejene
mod Frankrig og sammenkoblingen af de transeuropæiske vejnet. Hvad angår
højhastighedstogforbindelsen Madrid-Barcelona-den franske grænse, blev der gjort
en stor indsats på udvidelsen af strækningen mod Barcelona. Endelig ydede
Samhørighedsfonden støtte til projektet vedrørende udbygningen af Barcelona havn.
I Irland er de små beløb, der er allokeret, utilstrækkelige til at sikre en ligevægt
mellem de forskellige transportformer hvert år. I 2001 godkendtes kun et enkelt nyt
projekt: syd-øst-motorvejen M 50, det "sorte hul" i Dublin-motorvejsomkørselsvejen.
Som det var tilfældet i 2000, koncentrerede Samhørighedsfonden i 2001 sin indsats
på investeringer i jernbanesektoren med hovedvægten på to strategisk vigtige
strækninger, der indgår i det prioriterede projekt nr. 8, nemlig den nordlige linje og
Algarve-linjerne. Jernbanesektoren modtog således knap 93% af den støtte, der var
genstand for finansieringsafgørelser i 2001. Den resterende del udgjorde
fællesskabsbidraget til projektet vedrørende forbedringen af tjenesterne i Aveiro
havn.
3.6.
Lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Udbygningen af store infrastrukturer af fælles interesse, hvoraf de transeuropæiske
net udgør hovedparten, er fortsat et af EIB's prioriterede mål. I 2001 godkendte EIB's
bestyrelse lån for i alt 7 900 mio. EUR til fordel for TEN og TEN-relaterede
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
projekter i EU. De indgåede finansieringskontrakter udgjorde i alt 6 375 mio. EUR,
hvilket svarer til 20% af bankens aktivitet i medlemsstaterne. Disse tal kan
sammenlignes med 2000, hvor der blev godkendt lån til en værdi af 8 597 mio. EUR
og indgået finansieringskontrakter for 6 613 mio. EUR. Der er med andre ord sket et
mindre fald med hensyn til såvel projektgodkendelser (-8%) som
finansieringskontrakter (-4%), hvilket afspejler en opbremsning i finansieringen af
TEN-telekommunikationsprojekter.
EIB var også meget aktiv i tiltrædelseslandene med lånegodkendelser til en værdi af
1 530 mio. EUR og indgåelse af finansieringskontrakter for 1 383 mio. EUR
vedrørende projekter af transeuropæisk interesse. Som det er tilfældet i
medlemsstaterne, afspejler dette et mindre fald i aktiviteten, som skyldes situationen
i telesektoren.
Banken har siden 1993 godkendt lån til fordel for TEN på i alt 74 426 mio. EUR og
indgået finansieringskontrakter for i alt 57 308 mio. EUR. De samlede
investeringsomkostninger for de tilsvarende projekter skønnes at udgøre
250 mia. EUR.
EIB har spillet en proaktiv rolle, hvad angår det finansieringstekniske aspekt af TEN-
projekterne, fortrinsvis i de projekter, der er baseret på offentlig-private
partnerskaber (OPP), som primært forefindes i transportsektoren. I 2001 vedrørte
30% af EIB's finansiering af TEN-transportprojekter OPP-strukturer i Tyskland,
Grækenland, Nederlandene, Portugal og Spanien. Banken har også været på forkant
med udviklingen med hensyn til innovative instrumenter såsom udviklingen af
finansieringsomlægningsstrukturer, der giver kommercielle investorer mulighed for
at udtræde af langfristede investeringer. EIB fremmer desuden erfaringsudvekslinger,
idet den deler sine erfaringer inden for OPP-finansiering med nye initiativtagere i EU
og i tiltrædelseslandene.
Inden for transportsektoren godkendte EIB i 2001 lån til TEN på i alt
6 418 mio. EUR i EU (mod 6 718 mio. EUR i 2000 – et fald på 5%), hvilket betyder,
at EIB fra 1993 og indtil dato har godkendt lån på i alt 50 000 mio. EUR inden for
denne sektor. Der blev indgået finansieringskontrakter for 5 161 mio. EUR i 2001
(imod 4 010 mio. EUR i 2000 – en stigning på 29%), hvormed det samlede
finansierede beløb i perioden fra 1993 og indtil dato udgør i alt 35 680 mio. EUR.
Den kraftige vækst i indgåede finansieringskontrakter var især markant, hvad angår
de prioriterede Essen-projekter, der udviste en stigning på 130% i forhold til tallene
for 2000. Det forhold, at 2001 helt klart var et rekordår for indgåelse af
finansieringskontrakter vedrørende prioriterede Essen-projekter, mens der var behov
for færre nye lånegodkendelser, er formentlig udtryk for det fremskredne stadium de
igangværende projekter befinder sig i, for andre projekter et tegn på manglen på
fremskridt i gennemførelsesprocessen og for enkelte projekter en betydelig
forsinkelse.
I de central- og østeuropæiske lande indgik banken finansieringskontrakter
vedrørende projekter i de 10 transportkorridorer, som blev godkendt af de
fælleseuropæiske transportkonferencer på Kreta og i Helsingfors, for
1 200 mio. EUR – en stigning på 23% i forhold til 2000.
Inden for energisektoren blev der i 2001 godkendt nye lån i størrelsesordenen
240 mio. EUR; af dette beløb blev der indgået finansieringskontrakter for
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0031.png
220 mio. EUR vedrørende to TEN-gasprojekter. Banken godkendte også et lån på ca.
900 mio. EUR og indgik en kontrakt for et tilsvarende beløb vedrørende
udbygningen af nationale eltransmissions-, elsubtransmissions- og eldistributionsnet,
idet det dog ikke er muligt at identificere det beløb, som specifikt vedrører
transmissionsnettet. Inden for TEN-E-sektoren er der siden 1993 og indtil dato ydet i
alt 6 593 mio. EUR i form af lånegodkendelser og 5 440 mio. EUR i form af
finansieringskontraktindgåelser.
EIB tilvejebragte også i 2001 nye lån til de europæiske telenet med lånegodkendelser
i størrelsesordenen 1 241 mio. EUR (1 580 mio. EUR i 2000) og
finansieringskontraktindgåelser i størrelsesordenen 994 mio. EUR (2 211 mio. EUR i
2000). Den finansielle uro i telesektoren er årsag til den kraftige aktivitetsnedgang.
De samlede lånegodkendelser siden 1993 nåede op på 17 835 mio. EUR; af dette
beløb er der indgået finansieringskontrakter for 16 190 mio. EUR.
At bidrage til udbygningen af TEN vil fortsat udgøre et af EIB's prioriterede mål på
mellemlang sigt i både de eksisterende og de kommende EU-medlemsstater. Der
forudses en jævn stigning i TEN-udlånsaktiviteten med særlig fokus på prioriterede
projekter og på tiltrædelseslandene.
Tabel 8: EIB-långivning til TEN (mio. EUR)
EIB-långivning til TEN (kontraktindgåelser)
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000
EU
Transport
Essen-projekter
2001
TOTAL
6375
5161
2838
3280 4754 5568 6522 7677 8242 8277 6613
1908 1939 3819 3505 4943 4415 5977 4010
1346
1137
1603
1189
1751
1142
1616
1224
57308
35677
13846
Energi
Essen-projekter
367
207
715
315
910 1415
523
695
854
300
393
100
174
75
392
25
220
0
5440
2240
Telekom.
1005 2100
839 1602 1880 3434 2126 2211
994
16191
CØEL
Transport
Energi
Telekom
579
469
777
397
80
400
270
668
553
774 1507 1456 1494
417 1357 1321
979
1383
1200
9038
6963
110
300
130
115
357
150
135
515
183
1995
3.7.
Medlemsstaternes finansielle bidrag
Fællesskabsfinansieringen af TEN udgør i de fleste tilfælde en forholdsvis begrænset
del af de samlede omkostninger med undtagelse af visse projekter i
"samhørighedslandene". Fællesskabsfinansieringens rolle er at fungere som
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
katalysator med henblik på at rejse investeringer fra andre kilder. Størstedelen af den
finansielle støtte hidrører enten fra de offentlige myndigheder i medlemsstaterne eller
– og det gælder især energi og telekommunikation – fra den private sektor. Det er
vanskeligt at komme i besiddelse af præcise eller meningsfyldte tal om
medlemsstaternes udgifter til TEN, da medlemsstaterne ikke altid skelner mellem
TEN- og ikke-TEN-infrastruktur.
3.8.
Den finansielle infrastruktur i tredjelande
3.8.1. Phare
EU har bistået potentielle centraleuropæiske ansøgerlande med at forberede deres
medlemsskab af EU siden 1989, da Phare-programmet (handlingsplan for samordnet
bistand til Polen og Ungarn) blev etableret. Efter at Det Europæiske Råd i
Luxembourg i 1997 havde besluttet formelt at indlede den nuværende
udvidelsesproces, blev der i 1998 udstukket nye retningslinjer for Phare, som blev
"førtiltrædelsesorienteret". Phare fokuserer på institutionsopbygning (30%) og
regelværksrelaterede investeringer (70%), herunder investeringer vedrørende
grænseoverskridende samarbejde. Budgettet for 2001 udgjorde 1 641 mio. EUR;
heraf var transportdelen meget beskeden, nemlig ca. 36 mio. EUR. Støtten rettes i
stigende grad mod programmerede aktiviteter af den type, der forvaltes under
strukturfondene med større vægt på lokal planlægning og styring (programmer i
relation til økonomisk og social samhørighed).
3.8.2. Cards
2001 var det første år med gennemførelsen af den nye Cards-forordning, som blev
vedtaget den 5. december 2000. I det sidste kvartal af 2001 godkendtes et regionalt
strategipapir samt landestrategipapirer for Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien,
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken
Jugoslavien dækkende perioden 2002-2006. Et af de specifikke regionale
samarbejdsmål for den regionale Cards-strategi er
"at reintegrere SAP-landene i det
europæiske infrastrukturnet, hvad angår transport, grænseforvaltning og energi"
ved
at bistå dem med
"at udvikle sammenhængende strategier for infrastruktur med en
international dimension inden for transport og energi".
Støtten fokuserer på udarbejdelsen af strategier samt gennemførelsen af forberedende
undersøgelser og katalyserende investeringer med henblik på at reintegrere regionens
transport-, energi-, og miljøinfrastruktur i de fælleseuropæiske net. Et af
hovedpostulaterne er, at de internationale finansieringsinstitutter er bedst placeret til
at opfylde finansieringskravene i forbindelse med infrastrukturinvesteringer. Hvad
angår Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kosovo vil betydelige
investeringer ikke desto mindre fortsat bidrage til fuldførelsen af det allerede
påbegyndte
genopbygningsarbejde.
Begrænsede
grænseoverskridende
infrastrukturprojekter
vil
også
kunne
finansieres
under
integrerede
grænseforvaltningsprogrammer. Endelig løser Cards-programmet også væsentlige
opgaver, hvad angår infrastrukturudbygning, gennem sin kraftige fokusering på
institutionsopbygning.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.8.3. Tacis
Den nye Tacis-forordning trådte i kraft den 21. januar 2000 og dækker perioden
2000-2006 med et samlet budget på 3 318 mio. EUR. Med den nye forordning
øgedes andelen af årsbudgettet, som forbeholdes finansiering af investeringer, fra 10
til 20%.
Samarbejdet over landegrænser og herunder infrastruktur i grænseområder er fortsat
en væsentlig sektor i forbindelse med finansiering af investeringer. Med henblik på at
lette vareudveksling, handel og opkrævningssystemer ved grænserne lægger
Kommissionen fortsat afgørende vægt på betydningen af grænseovergangenes
funktion.
Hovedvægten lægges på de grænseovergange, der er et led i det fælleseuropæiske
transportnet, nemlig korridorerne I, II, III, V og IX. Til og med 2001 stillede
Kommissionen mere end 90 mio. EUR til rådighed for dette formål; heraf kom
15 mio. EUR fra Tacis-budgettet for 2001.
3.8.4. Meda
Meda-programmets udgifter med henblik på at knytte Middelhavsbækkenet tættere
til EU er i øjeblikket begrænset til et mindre antal forundersøgelser.
3.8.5. Ispa
Ispa (strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument), der er et af de tre
førtrædelsesinstrumenter, er opbygget med Samhørighedsfonden som model;
instrumentet sigter mod – gennem allokering af 50% af sine budgetmidler - at
forbedre transportnettet af transeuropæisk interesse i de 10 central- og østeuropæiske
lande, der er kandidater til optagelse i EU. De øvrige 50% af budgetmidlerne er
øremærket miljøprojekter. I perioden 2000-2006 vil der hvert år blive stillet i alt
1 040 mio. EUR (i 1999-priser) til rådighed for infrastrukturprojekter på miljø- og
transportområdet, dvs. ca. 520 mio. EUR årligt til transportprojekter.
Kommissionen besluttede i 2000 og 2001 at støtte 169 projekter med en samlet
projektomkostning på 6,6 mia. EUR, som blev foreslået af kandidatlandene, og
hvoraf EU vil yde de 3,9 mia. EUR svarende til 59%. Over halvdelen af den
vedtagne Ispa-støtte tildeles jernbaneprojekter og ca. 47% vejinfrastrukturprojekter.
64 projekter af de 169 projekter, der blev godkendt i 2000 og 2001, vedrører
transportsektoren og tegner sig for en samlet projektomkostning på 4,1 mia. EUR,
hvoraf de 2,4 mia. EUR tilvejebringes via et Ispa-tilskud. De 64 projekter inkluderer
16 projekter vedrørende teknisk bistand, primært med henblik på
projektforberedelsesopgaver. I 2001 blev 29 transportprojekter godkendt med et
samlet Ispa-tilskud på 1,3 mia. EUR.
Ispa's mål i transportsektoren er at hjælpe med at opbygge det fremtidige
transeuropæiske transportnet. Instrumentet finansierer transportinfrastrukturprojekter
til fremme af bæredygtig mobilitet baseret på kriterierne i Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 (om Fællesskabets retningslinjer
for udvikling af det transeuropæiske transportnet). Foranstaltningerne bør sætte
modtagerlandene i stand til at realisere tiltrædelsespartnerskabernes mål og skal sikre
sammenkobling og interoperabilitet i de nationale net og mellem disse og EU's net.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0034.png
Der skal ved udarbejdelsen af projekterne tages hensyn til de 10 multimodale
fælleseuropæiske transportkorridorer, som blev godkendt på den tredje
fælleseuropæiske transportkonference i Helsingfors i juni 1997. De projekter, der
finansieres af Ispa skal fortrinsvis indgå i basisnettet som identificeret ved TINA-
øvelsen (vurdering af transportinfrastrukturbehovene), men kan også vedrøre
projekter på resten af TINA-nettet. De Ispa-midler, der er anvendt i
transportsektoren, er primært gået til udbygning og forbedring af TINA-nettet med
henblik på at fremme sammenkoblingen mellem EU's og tiltrædelseslandenes
infrastruktur.
Tabel 9: Ispa-budget 2001 – Transportsektor, efter delsektor
Delsektor
Veje
Jernbaner
Lufthavne
Jernbane/Vej
I alt Ispa-budget -
transportsektor
Ispa-midler
EUR
303 699 301
210 662 746
12 000 000
4 158 400
530 520 447
% Ispa-midler/
sektor
57,25%
39,71%
2,26%
0,78%
47,83%
Tabel 10: Ispa-budget 2001: forpligtelser efter land
Land
Bulgarien
Den Tjekkiske Republik
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Polen
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
I ALT
ISPA-midler - EUR
61 898 400
40 271 315
12 228 287
48 171 347
21 663 645
14 483 464
177 561 679
122 812 000
24 698 070
6 732 240
530 520 447
Tabellen indeholder tal for forpligtelserne vedrørende projekter, der var genstand for afgørelser i
2001, og anden tranche for projekter, der blev udvalgt i 2000, idet projektmidlerne tildeles via
fællesskabsbudgettet over en årrække.
Over halvdelen af Ispa-budgettet for transportsektoren blev i 2001 øremærket
vejprojekter, nærmere betegnet nyanlæg eller forbedringer til opfyldelse af EU's
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0035.png
kapacitets- og sikkerhedsstandarder. Ca. 40% af midlerne blev tildelt
jernbaneprojekter, nemlig primært rehabilitering og forbedring af eksisterende
infrastruktur med henblik på opfyldelse af EU-standarder.
Tabel 11: Ispa-støtte til transportprojekter vedtaget i 2000 og 2001
Samlede
Antal projektomkos Samlede vedtagne
PROJEKTTYPE
projekter
tninger -
Ispa-støtte - EUR
EUR
Lufthavne
Jernbaner
Jernbane og vej
Veje
Sektor i alt
1
32
2
29
64
148 756 000
2 154 232 540
6 080 000
1 756 680 109
4 065 748 649
50 000 000
1 230 824 787
5 198 000
1 139 915 934
2 425 938 721
Forpligtelser
2000
EUR
28 000 000
283 584 312
0
224 790 797
536 375 109
Forpligtelser
2001
EUR
12 000 000
210 662 746
4 158 400
303 699 301
530 520 447
Tabellen viser de samlede Ispa-midler, der var genstand for forpligtelser og afgørelser i 2000 og 2001
inden for transportsektoren (64 projekter) samt de samlede projektomkostninger for disse projekter.
Ispa-midler 2000-2001
Projekttype
TRANSPORT
Lufthavne
Jernbaner
Jernbane og vej
Veje
Sektor i alt
1
32
2
29
64
50 000 000
1 230 824 787
5 198 000
1 139 915 934
2 425 938 721
2,06%
50,74%
0,21%
46,99%
61,61%
Antal
projekter
Samlede Ispa-
bidrag
% pr. sektor
Projekter efter korridor, samlede Ispa-bidrag 2000-2001
Korridor
Korridor I
Korridor II
Korridor III
Korridor IV
Korridor V
Korridor VI
233 695 790
35
320 411 250
366 491 403
Veje
32 600 556
161 746 249
92 837 250
383 680 941
92 110 300
160 945 224
Jernbaner
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0036.png
Korridor IX
I alt
152 036 430
1 105 235 429
87 311 201
978 631 165
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0037.png
Projekter efter land 2000-2001
Land
Bulgarien
Den
Tjekkiske
Republik
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Polen
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
I alt
50 000 000
Lufthavne
50 000 000
Jernbaner
153 000 000
45 207 500
1 350 000
191 442 575
101 843 476
24 314 780
344 498 499
232 329 441
96 996 000
18 765 300
1 209 747 571
1 160 993 150
5 198 000
Veje
30 000 000
57 931 474
34 173 021
20 149 540
19 961 541
50 957 600
510 744 750
409 926 024
27 149 200
Jernbane
og vej
4 998 000
200 000
I alt
237 998 000
103 338 974
35 523 021
211 592 115
121 805 017
75 272 380
855 243 249
642 255 465
124 145 200
18 765 300
2 425 938 721
4. F
INANSIERING AF
TEN:
ANDRE SPØRGSMÅL
4.1.
Det flerårige vejledende program for TEN-T (2001-2006)
Europa-Kommissionen vedtog i september 2001 afgørelsen om det vejledende
flerårige program for det transeuropæiske nets budget for perioden 2001-2006. Efter
at have vurderet buddene, tildelte Kommissionen indikativt 2 780 mio. EUR til de
vindende bud. Knap 50% af dette beløb vil tilflyde de store infrastrukturprojekter,
som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Essen i 1994, 20% vil tilgå Galileo-
programmet og resten vil blive fordelt mellem forskellige flaskehalse på
jernbanenettet, grænseoverskridende projekter og intelligente transportsystemer.
"De
udvalgte projekter vil bidrage til at tackle de centrale transportpolitiske
udfordringer, som er nævnt i Kommissionens hvidbog om den europæiske
transportpolitik, der blev vedtaget den 12. september
14
: ændring af balancen mellem
de forskellige transportformer, bekæmpelse af flaskehalse og trafikal overbelastning
og topprioritering af kvalitet og sikkerhed i den fælles transportpolitik",
således som
næstformand og kommissær med ansvar for energi og transport, Loyola de Palacio,
har udtrykt det.
14
http://europa.eu.int/comm/energy_transport/en/lb_en.html
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med de transportpolitiske mål, der er udstukket i hvidbogen, vil
de udvalgte projekter sigte mod at fjerne flaskehalse på det transeuropæiske
transportnet og ændre balancen mellem de forskellige transportformer.
Det samlede beløb på 2 780 mio. EUR, der er foreslået for programmet i perioden
2001-2006, fordeler sig som følger:
·
over 1 300 mio. EUR (47%) til infrastrukturprojekter, der blev godkendt af Det
Europæiske Råd i Essen i 1994
·
over 550 mio. EUR (20%) til Galileo-projektet
·
knap 640 mio. EUR (23%)
grænseoverskridende projekter
til
flaskehalse
på
jernbanenettet
og
·
knap 280 mio. EUR (10%) til projekter vedrørende intelligente transportsystemer
(ITS) i vej- og luftfartssektoren.
For at opfylde hvidbogens målsætning om at give jernbanerne et løft er knap to
tredjedele af den programmerede støtte blevet tildelt jernbanesektoren. Mens
undersøgelser vil spille en vigtig rolle i den bekostelige videre tekniske,
miljømæssige og geologiske forberedelse af større projekter som f.eks.
jernbanetunneler på strækningerne gennem Alperne og Pyrenæerne, vil
anlægsarbejderne
for
de
fleste
"Essen-højhastighedstogprojekter"
for
passagerbefordring toppe, idet disse arbejder forventes fuldført ved udgangen af
2006. I overensstemmelse med hvidbogens målsætning om at lade EU's
transportsystem og brugerne af dette få gavn af ny teknologi, har Galileo-
programmet også fået en fremtrædende rolle. Endelig er der i overensstemmelse med
målsætningen om at bekæmpe trafikal overbelastning og forbedre forbindelserne til
udkantsområderne blevet givet en omfattende støtte til fjernelsen af flaskehalse og
udfyldning af "sorte huller" i trafikforbindelserne med tredjelande.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0039.png
Tabel 12: TEN-T – Flerårige vejledende program 2001-06- Rammeafgørelse
P/G
Projekttitel
2001
P1
Højhastighedstog
nord-syd
Halle/Leipzig-Erfurt-Nürnberg;
Verona
(Berlin-
München-
33
2002
46,5
Foreslået støtte (mio. EUR)
2003
61,5
2004-06
117
I alt
258
9,28%
P2
Højhastighedstog PBCAL Paris-Bruxelles-
Köln/Frankfurt-Amsterdam-London
Højhastighedstog syd (Madrid-Barcelona-
Perpignan-Montpellier; Madrid-Vitoria -Dax)
Højhastighedstog øst
Betuwe-linjen
Højhastighedstog Frankrig-Italien
Græske motorveje - Pathe og Via Egnatia
Multimodal forbindelse
Centraleuropa
Portugal-Spanien-
Cork-
61
49,5
36
145
291,5 10,48%
P3
15,1
22,1
34,7
66
137,9
4,96%
P4
P5
P6
P7
P8
P9
P10
P11
P12
P13
P14
45
20
11
12,5
3,3
-
-
-
12,05
13
7
232,95
100
51 125
13,95
28,3
i
7,99
101 365
434 315
36,5
10
16,5
12
3,2
-
-
-
16
8
3
223,3
170
67 825
21,51
30,8
25,8
145 935
539 235
52
12
54
5,5
4,35
-
-
-
14,95
7
3
285
80
75,25
32,28
33
26,03
166,56
531,56
34,5
380
88,9
-
2
-
-
-
42,5
2,8
31
567,7
200
196,9
186,76
99,9
24,67
508,23
1 275,93
168
80
170,4
30
12,85
-
-
-
85,5
30,8
44
6,04%
2,88%
6,13%
1,08%
0,46%
0,00%
0,00%
0,00%
3,07%
1,11%
1,58%
Konventionel jernbaneforbindelse
Dublin-Belfast-Larne-Stranraer
Malpensa lufthavn
Den faste Øresundsforbindelse
Den nordiske trekant (multimodal korridor)
Vejkorridoren
Irland–Det
Kongerige-Benelux
"West Coast Main Line"
Subtotal PP (prioriterede projekter)
Forenede
1 308,95 47,07%
550 19,78%
391,1 14,06%
254,5
192
84,49
9,15%
6,90%
3,04%
P15
G1/2
G3
G4
G5
Det transeuropæiske satellitnavigationssystem
(GALILEO)
Fjernelse
af
jernbanenettet
flaskehalse
på
TEN-
Grænseoverskridende projekter
Intelligente transportsystemer i vejsektoren
Intelligente
luftfartssektoren
Subtotal grupper
I alt MIP
transportsystemer
922,09 33,16%
2 781,04 100,00%
Nærmere detaljer er indeholdt i bilag IX
Mens GD TREN i perioden 1995-2000 støttede etableringen af ITS på det
transeuropæiske vejnet med bidrag på over 125 mio. EUR til finansieringen af
vejtrafikstyringsprojekter, blev dette årlige TEN-T-finansieringsprogram i 2001
afløst af Europa-Kommissionens flerårige vejledende program (MIP).
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0040.png
Der udvalgtes seks ITS-projekter omfattende 14 medlemsstater (Grækenland er ikke
omfattet), som vil modtage 192 mio. EUR i EU-støtte, mens de 12 tilhørende
finansieringsafgørelser i 2001 udgjorde 25,3 mio. EUR.
– ARTS (omfattende P/E/F): 3,5 mio. EUR
– CENTRICO (omfattende NL/D/B/L/F/UK): 7 mio. EUR
– CORVETTE (omfattende D/A/IT): 4 mio. EUR
– SERTI (omfattende D/F/IT/E): 3,5 mio. EUR
– STREETWISE (omfattende UK/IR): 1,8 mio. EUR
– VIKING (omfattende FI/SW/DK/D): 5,5 mio. EUR
Det er meningen, at de støttede projekter skal reducere overtrafikering og sikre
rejsende på TERN information af høj kvalitet. Der lægges helt klart vægt på at
fremskynde etableringen af systemer og tjenester for rejsende og løse
grænseoverskridende problemer gennem samarbejde mellem de forskellige
medlemsstater, der deltager i projekterne.
4.2.
TEN-T-budgettet uden for MIP
Der blev udvalgt 53 transportinfrastrukturprojekter og undersøgelser med henblik på
samfinansiering gennem den almindelige årlige del af TEN-T-budgettet for 2001 i
overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle regler for
Fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net.
Disse afgørelser – der repræsenterer i alt 137,2 mio. EUR
15
- var tænkt som et
supplement til de midler, der blev allokeret i 2001 inden for rammerne af det
flerårige vejledende program (MIP), for hvilket Kommissionen vedtog en
rammeafgørelse. De foranstaltninger, der skal samfinansieres, blev udvalgt i
overensstemmelse med de prioriteter, som er udstukket i hvidbogen om den
europæiske transportpolitik, der blev vedtaget af Kommissionen den 12. september
2001. Mere specifikt refererer afgørelserne til sektorer, der er underrepræsenteret
inden for rammerne af MIP (f.eks. indre vandveje, indlands- og søhavne, lufthavne
og veje), samt til projekter, der supplerer de foranstaltninger, som støttes under MIP
(f.eks. adgangen til hovednet og forbedring af trafikknudepunkterne). Der blev også
bevilget yderligere støtte til vigtige europæiske projekter såsom ERTMS og EGNOS,
som allerede havde modtaget støtte i de foregående år. Udvalget for finansiel støtte
til de transeuropæiske net – transportsektoren – afgav på sit møde den 7. juni 2001 en
positiv udtalelse om denne udvælgelse.
4.3.
TEN-risikokapitalfaciliteten
Behovet for dette instrument blev understreget af arbejdet i gruppen på højt niveau
vedrørende offentlig-private partnerskaber på transportområdet, hvis konklusioner
15
Det samlede samfinansieringsbeløb i 2001 uden for MIP udgjorde 148 mio. EUR. Der blev på grund af
proceduremæssige forsinkelser først indgået forpligtelser i 2001 for et beløb på 11 mio. EUR, som var
blevet øremærket udvalgte projekter i 2000.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0041.png
Kommissionen til fulde støttede i en meddelelse i september 1997. Der findes i
øjeblikket kun et fåtal af sådanne fonde i Europa, og det er nødvendigt at anspore til
etableringen af flere, hvis TEN-projekter skal føres ud i livet som OPP'er. Målet er at
anvende begrænsede mængder af offentlige midler for at sætte mere gang i sådanne
risikokapitalinvesteringer, der har en vigtig rolle med hensyn til at gøre det muligt
for OPP'er at udnytte den store ressource, som udgøres af private fonde for
langsigtede investeringer. Af effektivitets- og rentabilitetshensyn er det bedst at
benytte investeringsfonde eller tilsvarende finansielle foretagender, som fokuserer på
at tilføre risikokapital til TEN-projekter.
På grund af sin store løftestangseffekt vil TEN-risikokapitalfaciliteten ikke kun
tilføre ekstra midler til en sektor, hvor der lader til at være markedssvigt, men også
støtte til udviklingen af innovative finansielle instrumenter i en sektor, der
traditionelt fokuserer på tilskud. I modsætning til rentesubsidier eller andre former
for tilskud vil bidrag under denne facilitet også kunne kræves tilbagebetalt.
I henhold til TEN-finansforordningen
16
skal en begrænset andel af de
fællesskabsbudgetmidler, der er til rådig for TEN, tilføres i form af
"risikovillig
kapital til investeringsfonde eller tilsvarende finansielle foretagender, der som
hovedmål har at skaffe risikovillig kapital til transeuropæiske netprojekter, med
inddragelse af betydelige investeringer fra den private sektor; denne type risikovillig
kapital må ikke overstige 1% af
[budgetmidlerne]
[...]. Dette loft kan [...] forhøjes
op til 2% fra 2003 på baggrund af en revision af dette instruments funktion."
17
Disse
midler er fastsat til 4 600 mio. EUR for perioden 2000-2006. Følgelig udgør det
potentielle beløb, der er til rådighed for risikokapitalfaciliteten indtil 2006,
46 mio. EUR med mulighed for at hæve beløbet til 92 mio. EUR fra 2003 i lyset af
det forslag til revision, som Kommissionen vil forelægge for Europa-Parlamentet og
Rådet.
I henhold til forordningen skal forvaltningen af Fællesskabets risikokapitalbidrag
varetages af Den Europæiske Investeringsfond, og vilkårene for gennemførelsen af
ordningen skal nedfældes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIF. I
forbindelse med reformen af EIF i 2000 blev TEN-aktiviteten overført til EIB. Der
blev derfor indgået en trepartssamarbejdsaftale mellem Kommissionen, EIB og EIF i
juni 2001. Meddelelsen om gennemførelsen af ordningen blev i juli 2001
offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende
18
for at sætte interesserede
investeringsfonde i stand til at indgive ansøgninger til EIB med henblik på
udvælgelsen af de investeringer, der skal finansieres gennem dette instrument. Den
første finansielle beslutning om at allokere midler fra TEN-budgettet til
risikokapitalen forventes taget i 2002
19
.
16
17
18
19
Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1655/1999 af 19. juli 1999.
Forordningens artikel 4, litra c).
Meddelelse om gennemførelse af ordningen for risikokapital til infrastrukturprojekter inden for
rammerne af de transeuropæiske net (TEN) i henhold til artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr.
2236/95, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/1999 (2001/C 188/5).
Den første finansielle beslutning om at allokere midler fra TEN-T-budgettet til risikokapitalen blev som
forventet truffet i 2002.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. E
VALUERING
Kommissionen lægger inden for rammerne af "SEM 2000"-programmet (initiativet
til fremme af en sund og effektiv finansiel forvaltning) stor vægt på evalueringen af
sine aktiviteter.
5.1.
Energi
Uvildige eksperter gennemførte i 1999 en midtvejsevaluering af TEN-Energi-
programmet for Kommissionen. Kommissionens tjenestegrene tog hensyn til
hovedparten af anbefalingerne ved programmets gennemførelse. Den næste uvildige
evaluering skal efter planen finde sted i 2003/2004.
5.2.
Telekommunikation
Alle projekterne blev evalueret mindst én gang i 2001. Opmærksomheden var især
rettet mod fremskridt i retning af udarbejdelsen af forretningsplaner, da dette var
blevet identificeret som et område, der stod særligt svagt. I alt blev syv projekter
fundet utilstrækkelige enten af tekniske grunde, eller fordi det skønnedes, at der ikke
var udsigt til, at de ville resultere i levedygtige tjenester, og det blev derfor besluttet
at afslutte dem.
Midtvejsevalueringen af TEN-Telecom-foranstaltningen
Den undersøgelse, Kommissionen havde anmodet om i medfør af kravene i artikel 14
i beslutningen om retningslinjerne for de transeuropæiske telenet, afsluttedes i starten
af 2001. Ifølge den endelige rapport var TEN-Telecom et relevant program på rette
vej med potentiale til udvikling af en niche, hvor det kunne gøre en forskel.
Programmet var strategisk set velplaceret med en relevant opgave bestående i at føre
transeuropæiske højrisikoprojekter (forretningsprojekter) og resultater af
forskningsprojekter ud i livet med en høj grad af SMV-deltagelse. Programmets
relativt set beskedne størrelse blev ikke anset for en ulempe, men snarere for et aktiv,
da det gav programmet mulighed for hurtig tilpasning til et miljø i udvikling, idet der
her især tænkes på de stadig tydeligere konturer af et
eEurope.
Undersøgelsen viste, at selv om de projekter, der er udvalgt med henblik på
fællesskabsstøtte, generelt var højrisikoprojekter, rummede mange et udmærket
potentiale for udnyttelse efter afslutningen af den programfinansierede fase.
Men den brede vifte af aktiviteter, programmet kunne støtte, medførte en udvanding
af ressourcerne, hvilket reducerede programmets samlede effekt. Kommissionen
forsøgte at tackle dette problem i sit forslag om ændring af retningslinjerne på
telekommunikationsområdet ved at reducere antallet af aktionslinjer i programmet
fra 18 til 7.
Undersøgelsen afslørede også svagheder i forbindelse med udarbejdelsen af
forretningsplaner. Kommissionen erkendte dette problem, og der blev taget to
initiativer for at overvinde det. Der blev ydet direkte støtte til projekter gennem BPS-
støtteprojektet, som tilbød rådgivning vedrørende udarbejdelse og præsentation af
forretningsplaner, og der blev gennemført evalueringer med henblik på tidlig
detektion af potentielle problemer på dette område, således at der kunne træffes
afhjælpende foranstaltninger.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.3.
Transport
I medfør af artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 1687/2001 skal alle flerårige
programmer gøres til genstand for forudgående evaluering, midtvejsevaluering og
efterfølgende evaluering.
Hvad TEN angår, dækker MIP-rammeafgørelsen perioden 2000-2006.
I 2001 var den finansielle MIP-støtte kun lige indledt. De samlede resultater af
indsatsen og merværdien af Fælleskabets inddragelse vil blive vurderet i forbindelse
med midtvejsevalueringen, der ifølge planen skal finde sted i 2003/2004.
Ikke desto mindre er der allerede gennemført en evaluering af en række specifikke
programmer (del af TEN-T): "TEN-T-vejtrafikstyringsprojekterne", den overordnede
"Galileo"-arkitektur og investeringsprogrammet "Equity Plan Phase I".
Desuden udarbejdes der årlige projektstatusrapporter for alle projekter, der
samfinansieres over TEN-budgetposter. Disse rapporter muliggør en systematisk
overvågning af fremdriften i de enkelte projekter.
Med hensyn til ITS (vejtrafikstyring) evaluerede Kommissionen i 2001 otte projekter
med ekstern støtte. Denne model vil blive benyttet i fremtiden for de øvrige
transportprojekters vedkommende. Resultaterne af evalueringerne, der er baseret på
en detaljeret analyse af de endelige tekniske rapporter, som partnerne udarbejder, var
generelt positive. Etableringen af ITS-systemer skrider frem i de fleste medlemsstater
i henhold til nationale planer. Der kunne konstateres forsinkelser i visse tilfælde, som
vedrørte aktiviteter, der ikke udgør grundstammen i projekterne. Da der på andre
områder er behov for en stærk koordinering af aktiviteterne, såsom koordinering af
trafikstyringsforanstaltninger, er medlemsstaterne i færd med at implementere
grænseoverskridende dataudveksling, men i et forholdsvis langsomt tempo.
6. E
KSTERNE FORBINDELSER
6.1.
Energi
Med hensyn til udbygningen af nettet vil Kommissionens forslag om revision af
TEN-E-retningslinjerne styrke den eksterne dimension af EU's politik på
energinetområdet, specielt hvad angår sammenkoblingerne med kandidatlandene og
andre tredjelande i Middelhavs- og Sortehavsområdet og med hovedvægt på
naturgasforbindelser.
Energidialogen mellem EU og Rusland indledtes i 2001. En vigtig konklusion var, at
der ville blive kortlagt specifikke "projekter af fælles interesse" med henblik på
sammenkobling med de transeuropæiske energinet for at opretholde sikkerheden i
energiforsyningerne. En foreløbig liste over sådanne projekter blev offentliggjort i en
rapport til EU-Rusland-topmødet. Andre aktiviteter vil koncentrere sig om
gennemførelsesbestemmelserne med hovedvægt på mulighederne for at tiltrække
store private EU-investeringer.
Hvad angår Vestbalkan, fremlagde Europa-Kommissionen sit endelige strategipapir
vedrørende "Transport and Energy infrastructures in South-East Europe" (Transport-
og energiinfrastrukturer i Sydøsteuropa) på den regionale konference for Sydøsteuropa
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i Bukarest den 25. og 26. oktober 2001. Der var i foråret 2001 blevet gennemført en
høringsrunde
med
EU-medlemsstater
(Cards-udvalget),
internationale
finansieringsinstitutter, mållandene – de lande, der er led i stabiliserings- og
associeringsprocessen (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien) – og
Stability Pact Working Table II (maj 2001). Papiret opstiller de brede prioriteter for
udbygningen af transport- og energiinfrastrukturer i regionen, idet det inkorporerer
forskellige initiativer, der er er iværksat, og aktiviteter, som allerede er afsluttet på
dette område i løbet af det seneste årti, og udstikker kriterierne for en yderligere
prioritering af korridorer og specifikke projekter i transport- og energisektoren.
På samme måde er et af de specifikke regionale samarbejdsmål for den regionale
Cards-strategi for 2002-2006, der blev godkendt af Europa-Kommissionen den 22.
oktober 2001, "at reintegrere SAP-landene i det europæiske infrastrukturnet, hvad
angår transport, grænseforvaltning og energi" ved at bistå dem med "at
udvikle
sammenhængende strategier for infrastruktur med en international dimension inden
for transport og energi".
De forventede resultater i energisektoren er "en
undersøgelse og en drøftelse af regionale infrastrukturprioriteter, hvad angår
energiinfrastruktur, herunder fremskridt med hensyn til udbygningen af et regionalt
internt elmarked og dettes integration i EU's elmarked".
De konkrete resultater af denne koordinerede indsats optræder i listen over regionale
infrastrukturprojekter i Sydøsteuropa. Situationen for disse projekter overvåges
regelmæssigt af infrastrukturstyringsgruppen for Sydeuropa (ISG). Den nuværende
liste over igangværende regionale projekter – en kombination af "Quick-start
package" (den regionale finansieringskonference, marts 2000) og en liste over
ekstra/supplerende projekter, som blev fremlagt på den regionale konference i
oktober 2001 – omfatter 41 projekter til i alt 3,32 mia. EUR. Energisektoren kommer
ind på en andenplads med 0,82 mia. EUR (25%) for fem elprojekter.
6.2.
Transport
Forhandlingerne om EU's udvidelse skred godt frem og afslørede ansøgerlandenes
store transportbehov. Der vil være behov for anlæg eller udbedring af ca. 20 000 km
veje og 30 000 km jernbaner samt søhavne og lufthavne til en pris af knap
100 mia. EUR. Disse aktiviteter modtager allerede fællesskabsstøtte via Ispa- og
Phare-programmer, men at bringe de kommende medlemsstaters økonomier på linje
med de nuværende EU-landes vil kræve investeringer af et hidtil uset omfang.
Udvidelsen vil også medføre en voksende trafik i de nuværende medlemsstater, som
derfor må tilpasse deres egne infrastrukturprioriteter.
Fælleseuropæiske korridorer og områder
Det fælleseuropæiske transportnet er blevet udviklet i løbet af de tre
fælleseuropæiske
transportkonferencer.
Den
første
fælleseuropæiske
transportkonference i Prag i 1991 udformede et egnet koncept for
transportinfrastruktur, som blev til korridorkonceptet.
På den anden fælleseuropæiske transportkonference på Kreta i 1994 identificerede de
vest-, central- og østeuropæiske lande ni langdistancetransportkorridorer som
prioriteter for infrastrukturudbygning.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0045.png
På den tredje fælleseuropæiske transportkonference i Helsingfors i juni 1997
tilføjedes en tiende korridor samt de fælleseuropæiske maritime transportområder.
Disse multimodale korridorer, de såkaldte Helsingfors-korridorer, har en samlet
længde på 48 000 km, hvoraf de 25 000 km er jernbanenet og de 23 000 km vejnet.
Lufthavne, søhavne, flodhavne og større terminaler tjener som intermodale
knudepunkter langs disse langdistanceforbindelser mellem de central- og
østeuropæiske lande.
Investeringspartnerskabskonceptet
inden
for
fælleseuropæiske
transportinfrastrukturer fremmer etableringen af alle de komponenter, der er
nødvendige for et fremtidigt fælleseuropæisk transportnet på EU's område, i
kandidatlandene, i de nye uafhængige stater (NIS) og i andre lande.
Det fælleseuropæiske transportnet er sammensat af følgende komponenter:
·
det transeuropæiske transportnet
20
på EU's område
·
TINA-nettet,
21
der omfatter de 10 korridorer samt supplerende netkomponenter i
kandidatlandene
·
de 10 fælleseuropæiske transportkorridorer i kandidatlandene, i NIS og i andre
lande
·
de fire fælleseuropæiske transportområder (PETrAs), der omfatter maritime
områder
·
de euroasiatiske forbindelser, navnlig TRACECA (Transport Corridor Europe
Caucasus Asia).
Se kortet i bilag X.
Der er for alle korridorer blevet undertegnet et aftalememorandum om oprettelse af
en koordineringsmekanisme for hver korridor. Følgende tabel indeholder en nærmere
angivelse af de eksisterende korridorer.
Fælleseuropæiske korridorer
Nr.
I
Aftale-
protokol
Ja
Formand-
skab
Sverige
Strækning som defineret af den fælleseuropæiske
konference i Helsingfors i 1997
Helsingfors-Tallinn-Riga-Kaunas-Warszawa
Vejkomponent: Via Baltica
Jernbanekomponent: Rail Baltica
II
III
IV
Ja
Ja
Ja
Rusland
Polen
Tyskland
Berlin-Warszawa-Minsk-Moskva-Nizhnij Novgorod
Berlin/Dresden-Wroslaw-Lvov-Kiev
Berlin/Nürnberg-Prag-Budapest C
20
21
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 (EFT L 228, 9.9.1996).
Transport Infrastructure Needs Assessment – final report of October 1999 (Vurdering af
transportinfrastrukturbehovene – endelig rapport fra oktober 1999) .
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0046.png
Konstanz/Thessaloniki/Istanbul
V
Ja
Italien
Venedig-Trieste/Koper-Ljubljana-Budapest-
Uzgorod-Lvov
Afsnit A: Bratislava-Zilina-Kosice-Uzgorod
Afsnit B: Rijeka-Zagreb-Budapest
Afsnit C: Ploce-Sarajevo-Osijek-Budapest
Gdansk-Grudziadz/Warszawa-Katowice-Zilina
Afsnit A: Katowice-Ostrava-Korridor V
Donau og Donau-Sortehavet (kanal)
Durres-Tirana-Skopje-Sofia-Varna- Sammenkobling
med det græske TEN og Korridor IV
Helsingfors-Skt. Petersborg-Moskva/Pskov-Kiev-
Ljubasevka-Chisinau-Bukarest-Dimitrovgrad-
Alexandroupolis
Afsnit A: Ljubasevka-Odessa
Afsnit
B:
Kiev-Minsk-Vilnius-Kaunas-
Klaipeda/Kaliningrad
Grækenland
Salzburg-Ljubljana-Zagreb-Beograd-Nis-Skopje-
Thessaloniki
Afsnit A: Graz-Maribor-Zagreb
Afsnit B: Budapest-Novi Sad-Beograd
Afsnit C: Nis-Sofia
Afsnit D: Veles-Bitola-Florina
VI
VII
VIII
IX
Ja
Ja
Ja
Ja
Polen
Østrig
Italien
X
Ja
Der blev i 2001 gennemført store investeringer langs korridorerne, men udbygningen
og fremdriften afveg meget afhængig af korridorformandskabets indsats og
deltagerlandenes engagement.
En målrettet forlængelse af de transeuropæiske net udgøres af den Tacis-støttede
TRACECA-vej ("silkevejen") gennem Sydkaukasus til Centralasien. De fysiske
forbindelser bør forbedres for at tiltrække et stort trafikvolumen.
Koordineringsarbejdet på de fælleseuropæiske transportkorridorer, nemlig
udvidelsen af de transeuropæiske net i de vestlige NIS, fortsatte med regelmæssige
møder mellem korridorformandskaberne. Der blev imidlertid ikke ydet nogen
fællesskabsstøtte til beslægtede projekter i 2001.
Hvad angår Vestbalkan, fremlagde Europa-Kommissionen sit endelige strategipapir
vedrørende "Transport and Energy infrastructures in South-East Europe" (Transport-
og energiinfrastrukturer i Sydøsteuropa) på den regionale konference for
Sydøsteuropa i Bukarest den 25. og 26. oktober 2001. Strategipapiret var genstand
for grundige drøftelser med EU-medlemsstaterne, modtagerlandene og Den
Europæiske Investeringsbank, Verdensbanken og Den Europæiske Bank for
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Genopbygning og Udvikling. Det blev forelagt medlemmerne af stabilitetspagten i
Tirana i maj 2001 og i Bukarest i oktober 2001. Dette arbejdsdokument anvendes af
de store donorer som rettesnor for investeringsstrategi og suppleres af Cards-støtte til
yderligere tekniske undersøgelser.
Papiret udstikker de brede prioriteter for udbygning af transport- og
energiinfrastruktur i regionen, idet det tager højde for de forskellige initiativer, der er
iværksat, og de aktiviteter, som er afsluttet i løbet af det seneste årti, og opstiller
kriterierne for en yderligere prioritering af korridorer og specifikke projekter i
transport- og energisektoren. På transportområdet vil strategien iværksætte en
metode på Vestbalkan i lighed med TINA-metoden.
På samme måde er et af de specifikke regionale samarbejdsmål for den regionale
Cards-strategi for 2001-2006, som blev godkendt af Kommissionen den 22. oktober
2001, "at reintegrere SAP-landene i det europæiske infrastrukturnet, hvad angår
transport, grænseforvaltning og energi" ved at bistå dem med "at udvikle
sammenhængende strategier for infrastruktur med en international dimension inden
for transport og energi". De forventede resultater i energisektoren er "en
undersøgelse og en drøftelse af regionale infrastrukturprioriteter, hvad angår
udvidelsen af det fælleseuropæiske netsystem til
SAP-regionen
under anvendelse af
samme tilgang som den, der benyttes i TINA-processen (vurdering af
transportinfrastrukturbehovene) i Centraleuropa".
Støtten fokuserer på udarbejdelsen af strategier samt gennemførelsen af forberedende
undersøgelser og katalyserende investeringer med henblik på at reintegrere regionens
transport-, energi-, og miljøinfrastruktur i de fælleseuropæiske net. Under det
regionale Cards-program 2001 godkendtes et undersøgelsesprogram vedrørende
regional infrastruktur med en finansieringsramme på 6 mio. EUR, der sigter mod at
videreudvikle den regionale fællesskabsstrategi. Programmet inkluderer en regional
undersøgelse med en finansieringsramme på 2,45 mio. EUR vedrørende
transportsektoren, som skal følge op på den regionale undersøgelse vedrørende
transportinfrastrukturen. TIRS er en 12-måneders undersøgelse, der påbegyndtes i
marts 2001; undersøgelsen finansieres af AFD og ledes i fællesskab af ECMT, EIB
og Europa-Kommissionen. Desuden godkendtes under Cards-programmet en
projektforberedelsesfacilitet (3 mio. EUR), der skal forberede investeringer i
transportsektoren i overensstemmelse med de strategiske og de regionale
undersøgelser.
Kommissionens strategipapir tjener også som udgangspunkt for arbejdet i
infrastrukturstyringsgruppen for Sydøsteuropa (ISG), der blev oprettet i 2001 med
følgende medlemmer: Europa-Kommissionen, EIB, EBRD, Verdensbanken, Rådet
for Den Europæiske Udviklingsbank og kontoret for den særlige koordinator for
stabilitetspagten.
De konkrete resultater af denne koordinerede indsats optræder i listen over regionale
infrastrukturprojekter i Sydøsteuropa. Situationen for disse projekter overvåges
regelmæssigt af ISG. Den nuværende liste over igangværende regionale projekter –
en kombination af "Quick-start package" (den regionale finansieringskonference,
marts 2000) og en liste over ekstra/supplerende projekter, som blev fremlagt på den
regionale konference i oktober 2001 – omfatter 41 projekter til i alt 3,32 mia. EUR.
Transportsektoren (især vejinfrastruktur) tegner sig for 66% af de samlede udgifter
svarende til ca. 2,2 mia. EUR fordelt på 33 forskellige projekter.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0048.png
7. A
NDRE
EU-
POLITIKKER MED EN
TEN-
DIMENSION
7.1.
Miljø
Den tilgang, der blev anlagt ved finansieringen af TEN-projekter i 2001, var baseret
på den forudsætning, at der blev stillet tilstrækkelig information til rådighed for at
sikre, at sådanne projekter var i overensstemmelse med Fællesskabets
miljølovgivning. Følgelig blev – indtil videre for så vidt angår TEN-T-projekter –
standardansøgningsskemaet ændret i december 1999, så der i bilaget om
overensstemmelse med miljølovgivningen indføjes en særlig erklæring fra den
myndighed, der har ansvaret for overvågningen af Natura 2000-lokaliteter. Denne
ændring skulle lette de interne procedurer i medlemsstaterne og dermed sikre TEN-
T-projekters overensstemmelse med Natura 2000 og i særdeleshed med de krav om
beskyttelse af lokaliteter, som er omhandlet i habitatdirektivets artikel 6.
Strategisk miljøvurdering
Bestemmelser om strategisk miljøvurdering blev indført i Fællesskabet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af
bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. EU-medlemsstaterne skal
omsætte direktivet til national ret inden juli 2004. Det pålægges dem at spore,
undersøge og vurdere miljøvirkningerne af infrastrukturplaner og –programmer,
herunder planer og programmer i tilknytning til det transeuropæiske net.
Kommissionens forslag af oktober 2001 om ændring af Fællesskabets retningslinjer
for udvikling af det transeuropæiske transportnet (KOM(2001) 544 endelig af
2.10.2001) gik ud på, at hvis der i denne beslutning foreslås medtaget nye
forbindelser eller andre netinfrastrukturer, skal der iværksættes en miljøvurdering
efter principperne for strategisk miljøvurdering af det udvalg, der er nedsat i henhold
til artikel 18, stk. 2.
7.2.
Forskning og udvikling
Under det fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for
forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1994-1998) omfattede adskillige
særprogrammer aktiviteter, som bidrog til at udarbejde og gennemføre TEN-T-
politikker. I disse projekter blev der arbejdet med emner som f.eks. støtte til
beslutningstagning om infrastrukturprojekter, metoder til at opbygge
transportobservatorier og vurdering af TEN-politikkernes samfundsøkonomiske og
miljømæssige dimensioner. Derudover er der gennemført en lang række
pilotundersøgelser med henblik på at anvende forskningsprojekternes resultater og
henstillinger. De fleste af disse projekter er allerede afsluttet, og der findes
sammenfatninger
og
resultater
enten
på
extra-netstedet
http://europa.eu.int/comm/transport/extra/home.html eller på projektets eget netsted,
der rummer links til extranetstedet.
Som vigtige eksempler på projektbidrag kan nævnes:
·
I
forbindelse
med
SCENES-projektet
er
der
udviklet
en
transportfremskrivningsmodel. Modellen er netværksbaseret og rummer en
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udførlig beskrivelse af TEN-T. Den omfatter alle 15 EU-medlemsstater og
tiltrædelseslandene. SCENES-modellen er blevet udvidet, så den forbindes med
nationale transportmodeller og fremskrivninger (EXPEDITE- og THINK-UP-
projekter under det femte rammeprogram), og så det bliver muligt at vurdere de
makroøkonomiske påvirkninger – BNP, beskæftigelse – af TEN og andre
transportpolitikker (TIPMAC-projektet under det femte rammeprogram).
·
Med henblik på at afprøve, om der kan etableres et transportinformationssystem
til støtte for den politiske beslutningstagning, blev det besluttet at iværksætte et
praktisk forsøg under det fjerde rammeprogram: "Pilotprojekt vedrørende et
alpinsk transportinformationssystem (ATIS)". Det arbejde, der blev udført i
pilotprojektet, resulterede i, at der blev udformet et nyttigt værktøj til udarbejdelse
af politikker, og det blev eftervist, at det kunne støtte beslutningstagningen i
forbindelse med udvikling af infrastruktur (f.eks. Brenner-korridoren for TEN-T's
vedkommende). Mulighederne for at udvide og forbedre ATIS-systemet vil blive
drøftet i forbindelse med det tematiske net ALP-NET under det femte
rammeprogram.
·
Det væsentligste resultat af MAESTRO er MAESTRO-retningslinjerne.
Hovedformålet med retningslinjerne er at støtte beslutningstagningen i forbindelse
med udvælgelsen, udformningen og evalueringen af pilot- og
demonstrationsprojekter på transportområdet i Europa. MAESTRO-
retningslinjerne slår bro mellem forskellige beslutningspunkter og
evalueringsfaser i pilot- og demonstrationsprojekter, og de betragtes som det
første sæt retningslinjer, der umiddelbart kan anvendes i et pilot- og
demonstrationsprojekts samlede livscyklus.
Disse resultater har også bidraget til revisionen af Fællesskabets retningslinjer for
udvikling af det transeuropæiske transportnet og til revisionen af den nye fælles
transportpolitik, således som den kom til udtryk i hvidbogen.
Under det femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og
demonstration (1998-2002) er mange projekter, der bidrager til udvikling og
gennemførelse af TEN-T-politikker, allerede blevet iværksat inden for en række
nøgleaktioner og programmer: nøgleaktion 2 "Bæredygtig mobilitet og
intermodalitet", nøgleaktion 3 "Landtransport og marine teknologier" i programmet
vedrørende konkurrencedygtig og bæredygtig vækst, nøgleaktion 5 "Renere
energisystemer, herunder vedvarende energikilder" og nøgleaktion 6 "Økonomisk og
effektiv energi til et konkurrencedygtigt Europa" i programmet vedrørende energi,
miljø
og
bæredygtig
udvikling
samt
i
programmet
vedrørende
informationssamfundsteknologi. Andre projekter blev i iværksat i 2001 og vil
begynde at producere nyttige resultater i en nær fremtid.
Inden for den samfundsøkonomiske forskning udgør de centrale mål for
transportforskningsprojekter: vurdering af TEN-T-politikker, forbedring af
infrastruktur, udvikling og forbedring af kvantitative værktøjer til støtte for
udarbejdelsen af politikker (transportinformationssystem, modeludviklingstjeneste
og netværk af lufthavnsobservatorier) samt etablering af debatfora, der kan behandle
emner af relevans for TEN-T-politikker og –projekter (ALP-NET-, THINK-UP-,
EXPEDITE-, TIPMAC- og IASON-projekter). Uden at være udtømmende er det
også vigtigt at nævne bidraget til satellitnavigation – Galileo-definitionsfasen
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444253_0050.png
(GALA-, INTEG-, SAGA-, GEMINUS- og GALILEI-projekter) – og til udvikling af
det fælles europæiske luftrum (ONESKY- og GATE TO GATE-projekter).
7.3.
Konkurrence
Det er i forbrugernes og Fællesskabets interesse som helhed, at TEN-projekterne
udvælges og forvaltes på en måde, der fuldt ud tager hensyn til
konkurrenceelementets potentielle fordele. I den forbindelse bør der sikres korrekt
adgang til TEN i overensstemmelse med de gældende regler i den relevante sektor
På
transportområdet
bekræftede Kommissionen i sin hvidbog af 2001
22
viljen til at
sikre et korrekt reguleret, åbent, konkurrencebaseret marked for jernbanetjenester
som en væsentlig forudsætning for at opfylde den videre målsætning om bæredygtig
udvikling. Kommissionen erklærede således i hvidbogen, at den
"ved udvælgelsen af
infrastrukturprojekter til EU-støtte [vil] tage hensyn til, i hvilket omfang linjerne er
åbne for konkurrence."
I overensstemmelse med Kommissionens erklærede politik for omstrukturering og
reform af jernbanesektoren indebærer dette som minimum kontrolleret konkurrence
for passagertjenester og åben adgang for godstjenester. Når Kommissionen tager
stilling til finansieringen af fjernelse af flaskehalse, vil den også tage hensyn til
fordelene ved strukturel adskillelse, idet en sådan bidrager til en mere effektiv
allokering af infrastrukturkapaciteten. Benchmarking på denne måde vil bidrage til at
sikre, at støtten ikke er større, end hvad der er nødvendigt for det videre
projektforløb.
På
energiområdet
er etableringen af en fungerende ordning for tredjepartsadgang –
også til TEN – en af hovedprioriteterne i EU's konkurrencepolitik i energisektoren.
Uden adgang til de el- og/eller gassamkøringslinjer, der forbinder to medlemsstater,
kan energiforbrugerne ikke skifte leverandør og dermed drage fordel af
Fællesskabets liberaliseringspolitik. Mens TEN-programmet fokuserer på
etableringen af ny infrastruktur, sikrer konkurrencepolitikken, at den eksisterende
kapacitet allokeres på fair vilkår og til ikke-diskriminerende priser.
Inden for telekommunikationssektoren er et af Kommissionens væsentlige mål at
sikre konkurrence med hensyn til tilvejebringelse af højhastighedsadgang til
internettet. Siden liberaliseringen af denne sektor har de etablerede operatører i de
fleste medlemsstater erhvervet en uforholdsmæssig stor markedsandel på dette nye
marked. For at undgå at TEN-politikken styrker disse etablerede operatørers
markedsposition på dette område er det hensigtsmæssigt at fokusere TEN-støtten på
de tjenester, der normalt ydes af de offentlige myndigheder og på sammenkobling og
interoperabilitet mellem nettene.
22
Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg, KOM(2001) 370 endelig, 12.9.2001.
50