Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0443
Offentligt
1444254_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.7.2003
KOM(2003) 443 endelig
2003/0162 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde")
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
R
ESUMÉ
1.
For at sikre et velfungerende indre marked er der behov for en væsentlig bedre
håndhævelse i grænseoverskridende tilfælde af den lovgivning, som beskytter forbrugernes
økonomiske interesser. Udviklingen inden for grænseoverskridende handel, herunder større
brug af internettet, har gjort behovet for forbedring mere påtvingende. Udvidelsen
understreger yderligere behovet for tiltag.
2.
Skal forbrugerne beskyttes mod grænseoverskridende overtrædelser, er det nødvendigt
at oprette et netværk af offentlige håndhævelsesmyndigheder i hele det indre marked. Disse
myndigheder har behov for et minimum af fælles undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser.
Forslaget omhandler rammerne for håndhævelsesmyndigheders rettigheder og forpligtelser i
forbindelse med gensidig bistand i tilfælde af grænseoverskridende overtrædelser. Netværket
skal give nationale håndhævelsesmyndigheder en mulighed for håndhævelse, således at de
omgående kan træffe foranstaltninger over for erhvervsdrivende, som i høj grad bevæger sig
på kanten af loven.
3.
Forslaget til forordning omhandler også et udvidet administrativt samarbejde mellem
medlemsstaterne og med Kommissionen om projekter af fælles interesse, som skal tjene til at
informere og uddanne forbrugerne og give dem bedre forudsætninger for at træffe diverse
foranstaltninger. Forslaget til forordning finder kun anvendelse på grænseoverskridende
overtrædelser. Derfor er medlemsstaterne ikke forpligtet til at ændre deres ordninger for
nationale overtrædelser.
2.
B
EHOV FOR HANDLING
4.
I grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union
1
fra 2001 konstateres
der mangler ved håndhævelsen af lovgivningen om beskyttelse af forbrugernes økonomiske
interesser på det indre marked. Det hedder endvidere, at der er behov for retlige rammer for
samarbejde mellem offentlige myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen om
forbrugerbeskyttelse. Der gives en oversigt over emner, som eventuelt kan omfattes af et
sådant redskab.
5.
Næsten alle berørte parter var meget positivt indstillet over for Kommissionens ideer
2
.
Der var bred enighed om, at et sådant redskab ville medvirke til at sikre et velfungerende
indre marked og forbedre forbrugerbeskyttelsen. De berørte parter inden for erhvervslivet var
især positivt indstillet over for Kommissionens hensigter.
6.
I meddelelsen om opfølgningen af grønbogen
3
påtog Kommissionen sig at fremsætte
forslag til et sådant retligt redskab efter yderligere høringer af nationale regeringer.
Høringerne fandt sted i efteråret 2002 og foråret 2003 (herunder på det uformelle
ministermøde i Eretria i maj) og bekræftede stort set de retningslinjer, som nationale
1
2
3
KOM (2001) 531 endelig.
Svar på grønbogen findes på:
http://europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/green_pap_comm/responses/in
dex_en.htm
KOM (2002) 289 endelig.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0003.png
regeringer havde givet udtryk for i deres svar på grønbogen og meddelelsen om
opfølgningen
4
. I den nye strategi for det indre marked 2003-2006
5
hedder det også, at der er
behov for bedre håndhævelse for at sikre, at forbrugerne har tillid til det indre marked, og
dette forslag betegnes som en prioritet.
7.
Den 2. december 2002 vedtog Rådet endvidere en resolution om Fællesskabets strategi
for forbrugerpolitikken 2002-2006, hvor det tilsluttede sig Kommissionens planer om at
fremsætte et forslag på dette område
6
. Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om strategien
for forbrugerpolitikken og to beslutninger om grønbogen og meddelelsen om opfølgningen
den 13. marts 2003, hvor det også tilslutter sig Kommissionens planer om at fremsætte et
forslag
7
.
8.
Der er derfor bred enighed om, at konsekvent og effektiv håndhævelse af
forbrugerbeskyttelseslovgivningen er af afgørende betydning for et velfungerende indre
marked, fjernelse af konkurrenceforvridninger og forbrugerbeskyttelse.
9.
Udviklingen inden for grænseoverskridende handel har øget muligheden for
grænseoverskridende overtrædelser. Det bliver mere og mere sandsynligt, at reklamebureau
eller detailhandel befinder sig under en anden jurisdiktion end forbrugeren. Det Europæiske
Udenretslige Net har allerede i løbet af de første 16 måneders arbejde registreret 1 115
grænseoverskridende stridigheder
8
. The Consumer Sentinel, et internationalt
håndhævelsesprojekt under amerikansk ledelse, har registreret 4 100 grænseoverskridende
forbrugerklager over erhvervsdrivende i EU, EØS og tiltrædelseslandene siden 1999, og mere
end halvdelen heraf er fra perioden januar-september 2002
9
.
10.
Udviklingen inden for e-handel, de nye eurosedler og -mønter og mere udbredt
anvendelse af fælles sprog vil sandsynligvis øge grænseoverskridende handel endnu mere.
Større brug af grænseoverskridende reklame og markedsføring via postvæsen, internet og
fjernsyn kommer til at spille en vigtig rolle for fremme af grænseoverskridende handel. Men
uden en tilsvarende effektiv håndhævelse kan friheden i forbindelse med
grænseoverskridende handel og e-handel også give erhvervsdrivende, som bevæger sig på
kanten af loven, mulighed for at underminere det indre marked og skade forbrugerne ustraffet.
The European Advertising Standards Alliance (EASA) skønner, at ca. 63% af de
grænseoverskridende klager i tidsrummet 1992-2002 vedrører erhvervsdrivende, som
bevæger sig på kanten af lovgivningen, og at tallet stiger til ca. 86% for direct mail
10
.
4
5
6
7
8
9
10
Svar på meddelelsen om opfølgningen findes på:
http://europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/green_pap_comm/responses_f
ollowup/index_en.htm
Strategien for Det Indre Marked: Prioriteringer 2003-2006, KOM (2003) 238, endelig.
Rådets resolution af 2. december 2002 om Fællesskabets strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006,
EFT C 11 af 17.1.2003, s. 1.
Europa-Parlamentets beslutning om indvirkningen af grønbogen om forbrugerbeskyttelse i Den
Europæiske Union på den fremtidige europæiske forbrugerbeskyttelsespolitik (KOM(2001) 531 - C5-
0295/2002 - 2002/2151(COS)), Europa-Parlamentets beslutning om perspektiverne vedrørende den
retlige beskyttelse af forbrugere på baggrund af Kommissionens grønbog om forbrugerbeskyttelse i Den
Europæiske Union (KOM(2001) 531 - C5-0294/2002 - 2002/2150(COS)), Europa-Parlamentets
beslutning om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget om en strategi for forbrugerpolitikken 2002-2006 (KOM(2002) 208 - C5-
0329/2002 - 2002/2173(COS)).
http://europa.eu.int/comm/consumers/redress/out_of_court/eej_net/index_en.htm
http://www.ftc.gov/bcp/conline/edcams/crossborder/PDFs/Cross-BorderCY-2002.pdf
Kilde: EASA's skøn over egne tal for grænseoverskridende klager.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0004.png
11.
Forbrugernes tillid til grænseoverskridende handel på det indre marked afhænger i høj
grad af, hvor effektiv den grænseoverskridende håndhævelse er. I henhold til Eurobarometer-
undersøgelser fra for nylig ville 43% af de mere skeptiske forbrugere få større tillid til
grænseoverskridende handel, hvis deres egne nationale myndigheder kunne gribe ind på deres
vegne i udlandet. Yderligere 33% mente, at en sådan foranstaltning var vigtig
11
.
Erhvervslivets tiltro til, at der er tale om ensartede spilleregler, er også afhængig af sikkerhed
for konsekvent og effektiv håndhævelse på hele det indre marked.
12.
Medlemsstaterne har hver især udviklet et håndhævelsessystem, som er tilpasset egne
love og institutioner. Systemerne er kun skabt med henblik på at takle nationale overtrædelser
og er ikke helt tilpasset til de udfordringer, der ligger i det indre marked. De nationale
myndigheder har ikke beføjelse til at undersøge overtrædelser uden for deres jurisdiktion.
Nogle har også begrænset handlefrihed i forhold til erhvervsdrivende inden for deres egen
jurisdiktion, som kun henvender sig til udenlandske og ikke nationale forbrugere. Nationale
myndigheder er heller ikke forpligtet til at bistå deres modparter i andre medlemsstater.
13.
Resultatet er et håndhævelsessystem på det indre marked, som ikke er tilstrækkeligt
tilpasset til at opfylde de krav, der gør sig gældende i forbindelse med det indre marked, og
som på indeværende tidspunkt navnlig ikke kan tage den udfordring op, der ligger i
erhvervsdrivende, som befinder sig på kanten af loven, og som forsøger at udnytte især de
muligheder, der følger af internettet. Udvidelsen af det indre marked i 2004 vil sandsynligvis
øge de nuværende krav til håndhævelse kraftigt og yderligere fremhæve manglerne ved de
nuværende ordninger.
14.
Der er ikke noget nyt i denne analyse af håndhævelsessamarbejdets betydning for det
indre marked. Inden for adskillige politikområder, navnlig told
12
, indirekte beskatning
13
,
konkurrence
14
, finansielle serviceydelser
15
samt fødevare- og produktsikkerhed
16
, er det
almindeligt anerkendt, at øget grænseoverskridende handel kræver strengere EU-tilgang.
15.
Behovet for effektiv grænseoverskridende håndhævelse med henblik på
forbrugerbeskyttelse er også anerkendt på internationalt plan. I 1999 vedtog OECD en
henstilling om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk handel, hvori det hedder, at
medlemsstaterne i givet fald samarbejder på internationalt plan gennem "deres juridiske,
kontrollerende og retshåndhævende myndigheder ved informationsudveksling, koordinering,
kommunikation og fælles foranstaltninger for at bekæmpe svigagtig, misvisende og urimelig
erhvervsmæssig adfærd på tværs af grænser"
17
. Den 11. juni 2003 vedtog OECD yderligere
11
12
13
14
15
16
17
http://europa.eu.int/comm/consumers/cons_int/safe_shop/fair_bus_pract/green_pap_comm/studies/-
index_en.htm
Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes
administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre
den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne, EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om administrativt samarbejde vedrørende
merværdiafgift, KOM (2001) 294 endelig, EFT C 270 af 25.9.2001, s. 87 - nu genstand for en fælles
holdning.
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1 af 4.1.2003, s.1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investeringsservice og regulerede markeder,
KOM (2002) 625 (01) og det for nyligt vedtagne direktiv om insiderhandel og kursmanipulation
(markedsmisbrug) - fælles holdning: EFT C 228 E af 25.9.2002, s. 19.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol,
KOM(2003) 52 endelig.
OECD-rådets henstilling om retningslinjer for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med elektronisk
handel, vedtaget den 9. december 1999 [C(99)184/FINAL].
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0005.png
retningslinjer om beskyttelse af forbrugerne mod svigagtig og vildledende
grænseoverskridende handelspraksis, hvori det anerkendes, at de nuværende systemers
håndhævelsesproblemer og mangler findes i hele verden
18
.
16.
Der er taget visse initiativer på EU-plan og internationalt for at løse disse problemer. I
medfør af forbudsdirektivet
19
har visse organer, navnlig forbrugerorganisationer, som
medlemsstaterne har udpeget, ret til at indlede søgsmål med påstand om forbud ved domstole
i andre medlemsstater mod erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven. The
International Marketing Supervision Network (IMSN), som for nylig skiftede navn til The
International Consumer Protection Enforcement Network (ICPEN), giver hvert halve år
håndhævelsesmyndigheder fra flere lande mulighed for at samarbejde på et uformelt
grundlag. En EU-undergruppe mødes også hvert halve år for at drøfte emner med relation til
EU-lovgivningen.
17.
Derudover har nogle medlemsstater undertegnet bilaterale samarbejdsaftaler. Den
kendteste er samarbejdsaftalen mellem de fire nordiske håndhævelsesmyndigheder.
18.
Disse initiativer spiller en stor rolle for håndhævelsen af EU's forbrugerbeskyttelse.
Det er dog ikke tilstrækkeligt med disse initiativer. Som inden for andre af det indre markeds
politikområder er der også her behov for et netværk af håndhævelsesmyndigheder i de enkelte
medlemsstater, som er forbundet via gensidige rettigheder og forpligtelser ("gensidig
bistand"). Dette netværk har behov for et retsgrundlag, ikke mindst for at fjerne de
konstaterede retlige hindringer for samarbejde.
3.
3.1
3.1.1
F
ORORDNING OM FORBRUGERBESKYTTELSESSAMARBEJDE
Kapitel I: Målsætning, definitioner, anvendelsesområde og kompetente
myndigheder
Mål
19.
Forordningens overordnede mål er at sikre et velfungerende indre marked og effektiv
beskyttelse af forbrugere, som deltager i det indre marked. Forslaget til forordning har
følgende to specifikke målsætninger, som skal opfylde disse mål, og de vedrører begge
medlemsstaternes, og navnlig deres kompetente myndigheders, samarbejde med hinanden og
med Kommissionen for at beskytte forbrugernes økonomiske interesser:
– sørge for samarbejde mellem håndhævelsesmyndigheder i forbindelse med overtrædelser
inden for Fællesskabet, som virker forstyrrende på det indre marked
– bidrage
til
en
bedre
og
mere
konsekvent
håndhævelse
af
forbrugerbeskyttelseslovgivningen og til overvågningen af beskyttelsen af forbrugernes
økonomiske interesser.
20.
Den første målsætning skal sikre, at håndhævelsesmyndigheder kan samarbejde
effektivt med deres modparter i andre medlemsstater. Med den anden målsætning erkendes
det, at EU kan bidrage til at forbedre håndhævelsesstandarden via fælles projekter og
udveksling af eksempler på god praksis inden for en bred vifte af informations-, uddannelses-
18
19
http://www.oecd.org/sti/crossborderfraud
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud
på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51-56).
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og repræsentationstiltag. Der er også tale om en anerkendelse af EU's bidrag til overvågning
af det indre marked og den måde, det fungerer på.
21.
Målene og målsætningerne har været afgørende for valget af retsgrundlag og redskab.
Kommissionen har valgt traktatens artikel 95 som retsgrundlag. Der findes en række
eksempler på hindringer for effektiv takling af grænseoverskridende erhvervsdrivende, som
bevæger sig på kanten af loven, der griber forstyrrende ind på det indre marked:
·
En offentlig myndighed i forbrugerens medlemsstat kan på grund af nationale
bestemmelser om fortrolighed blive forhindret i at fremsende de nødvendige informationer
med anmodning om bistand fra en myndighed i den erhvervsdrivendes medlemsstat.
·
Den offentlige myndighed i den erhvervsdrivendes medlemsstat kan ikke handle på
udenlandske forbrugeres vegne, mangler beføjelse eller midler til at foretage undersøgelser
eller handle eller nægter blot at handle på grund af nationale interesser frem for
Fællesskabets interesser. Den offentlige myndighed har måske heller ikke beføjelse til at
indlede søgsmål med påstand om forbud for hurtigt at bringe en praksis til ophør og er
derfor nødt til at anvende strafferetlige procedurer.
·
Der findes ingen offentlig myndighed i den erhvervsdrivendes medlemsstat, som kan
undersøge overtrædelsen og indlede søgsmål med påstand om forbud mod den
erhvervsdrivende.
·
Der findes ingen offentlig myndighed i forbrugerens medlemsstat, som kan søge bistand
fra en offentlig myndighed i den erhvervsdrivendes medlemsstat.
·
Medlemsstaterne har ikke forpligtet sig til gensidig bistand i grænseoverskridende sager.
22.
Disse hindringer for grænseoverskridende håndhævelse betyder, at en
erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, ret let kan komme uden om
håndhævelse enten ved at henvende sig til forbrugere under en anden jurisdiktion eller ved at
henvende sig til sine egne forbrugere, men fra en anden jurisdiktion. Erhvervsdrivende, som
overholder loven, bliver derfor ugunstigt stillet i konkurrencemæssig henseende på grund af
manglende grænseoverskridende håndhævelse, hvilket fører til konkurrenceforvridning.
23.
Hindringerne for grænseoverskridende håndhævelse vil sandsynligvis også lægge en
dæmper på forbrugernes tiltro til grænseoverskridende handel på det indre marked og dermed
blokere for køb af varer og tjenester på tværs af grænser. Forslaget til forordning bidrager
derfor både til at fjerne konkurrenceforvridninger og eliminere hindringer på det indre
marked.
24.
Med forbudsdirektivet, som også tager sigte på at forbedre håndhævelsen af reglerne
om forbrugerbeskyttelse, er der skabt præcedens for at anvende artikel 95 i forbindelse med
spørgsmål om håndhævelse. De gældende direktiver om databeskyttelse og
investeringsservice, som også omhandler oprettelse af offentlige organer med beføjelse til at
foretage undersøgelser og håndhæve bestemmelser, er også baseret på artikel 95.
25.
Valget er faldet på en forordning (som det også har været tilfældet i forbindelse med
andre EU-samarbejdsredskaber af samme slags, navnlig vedrørende toldsamarbejde,
momssamarbejde og foderstof- og fødevarekontrol), da foranstaltningen hovedsagelig sørger
for samarbejdsarrangementer for offentlige myndigheder, som kan anvendes direkte.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.2
Definitioner, anvendelsesområde og kompetente myndigheder
26.
Forordningens anvendelsesområde er begrænset til overtrædelser inden for
Fællesskabets grænser af EU-lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser.
Forordningens anvendelsesområde vil blive udvidet, når forslaget til rammedirektiv om
forbud mod urimelig handelspraksis træder i kraft.
27.
Kompetente myndigheder indtager en central plads i forslaget til forordning. Med
forordningen indføres en række redskaber til gensidig bistand. Det står de kompetente
myndigheder helt frit, hvordan de vil anvende disse redskaber, for de har de bedste
forudsætninger for at vurdere, hvad der skal til for at håndhæve reglerne om
forbrugerbeskyttelse. Kommissionen tillægges hverken ret til håndhævelse eller forpligtelser i
henhold til forordningen.
28.
Det er overladt til medlemsstaterne at udpege kompetente myndigheder, således at der
kan tages hensyn til nationale forfatningsbestemmelser om håndhævelse af
forbrugerbeskyttelse. Det står medlemsstaterne frit at udnævne nationale og/eller regionale,
lokale eller sektorrelaterede kompetente myndigheder. I henhold til forslaget udpeger de
enkelte medlemsstater også et centralt forbindelseskontor for at sikre behørig koordination
mellem de kompetente myndigheder, som udnævnes i de enkelte medlemsstater.
29.
Kompetente myndigheder er defineret som offentlige myndigheder med særligt ansvar
for håndhævelse af regler om forbrugerbeskyttelse. Forslaget sikrer også, at kun myndigheder
med et minimum af fælles beføjelser til at foretage undersøgelser og håndhævelse kan
udpeges til kompetente myndigheder. Kravet om et minimum af fælles beføjelser skal sikre,
at bestemmelserne om gensidig bistand kan fungere i praksis og virke som en troværdig
afskrækkelse for erhvervsdrivende, der bevæger sig på kanten af loven. Der er også
konstateret et behov for et netværk af offentlige myndigheder med sådanne beføjelser i
forbindelse med fællesskabsredskaber, som vedrører databeskyttelse, konkurrence og
finansielle tjenesteydelser.
30.
Forordningen vil kræve visse ændringer af håndhævelsesbestemmelserne i alle
medlemsstater. Nogle medlemsstater vil dog helt klart blive påvirket mere end andre. Langt
størstedelen af medlemsstaterne og tiltrædelseslandene har dog offentlige myndigheder med
særligt ansvar for håndhævelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse.
31.
Der findes imidlertid ikke sådanne myndigheder i Tyskland, Nederlandene og
Luxembourg. I Østrig har delstaternes myndigheder beføjelse til at idømme erhvervsdrivende
bøder for overtrædelse af visse love.
32.
Siden forbudsdirektivet blev indført, har medlemsstaterne i høj grad fokuseret på
forbrugerorganisationer i forbindelse med håndhævelse, og mange forudser også, at
konkurrenter og erhvervsorganisationer kan komme til at spille en rolle i forbindelse med
håndhævelse. Alle disse organisationer kan spille en vigtig rolle. Dette forslag ændrer eller
reducerer på ingen måde den rolle, som disse organisationer spiller på nationalt plan og EU-
niveau. De bør fortsat tilskyndes til at spille en vigtig rolle, også i grænseoverskridende
tilfælde.
33.
Med forslaget til forordning indføres der et netværk af kompetente myndigheder og
rammer for gensidig bistand, som supplerer dem, der allerede findes i de enkelte
medlemsstater, eller som findes på sektorbasis på fællesskabsplan. De eksisterende systemer
er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre et velfungerende indre marked og beskyttelse af
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0008.png
forbrugerne. Det foreslåede netværk er tænkt som en mulighed for at finde en hurtig løsning
på de største problemer med håndhævelse i forbindelse med erhvervsdrivende, som bevæger
sig på kanten af loven, og som gør sig skyldige i grænseoverskridende overtrædelser, navnlig
erhvervsdrivende, som forsøger at udnytte friheden på det indre marked til skade for
forbrugerne.
34.
Der er flere grunde til, at det er nødvendigt med et EU-netværk af offentlige
myndigheder.
·
Kun offentlige myndigheder kan have beføjelse til at foretage de undersøgelser, der er
nødvendige for at få belæg for overtrædelser.
·
Kun offentlige myndigheder kan give tilstrækkelig garanti for fortrolig behandling og
tavshedspligt i forbindelse med de udvekslede informationer. Garanti for fortrolig
behandling og tavshedspligt er af afgørende betydning for, at erhvervsdrivendes omdømme
ikke skades i urimeligt omfang, og for at undgå, at undersøgelser kompromitteres.
·
De offentlige myndigheder, som findes i langt de fleste medlemsstater, har vist, at det er
effektivt med en offentlig dimension i reglernes håndhævelse. Truslen om et hurtigt
indgreb fra de offentlige myndigheders side virker i høj grad afskrækkende på
erhvervsdrivende, som befinder sig på kanten af loven, navnlig dem der udnytter
internettet. Dette afskrækkende middel på EU-plan bliver mindre troværdigt, hvis der er
huller i netværket. Under drøftelser i ICPEN er der fremkommet anekdotiske beviser for, at
nogle erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, måske allerede benytter sig
af disse huller til at sikre sig en base i medlemsstater uden sådanne offentlige
myndigheder.
·
Offentlige myndigheder er både upartiske, når de forsvarer det offentliges interesser, og
skal stå til ansvar for deres handlinger. Det er en vigtig garanti for erhvervsdrivende.
Private organer skal ikke i samme grad stå til ansvar for deres handlinger. For at sikre at
nogen står til ansvar for forordningens anvendelse, bør retten til gensidig bistand i
forordningen derfor kun gives til offentlige myndigheder. Endvidere beskæftiger private
organer sig på grund af deres nationale struktur hovedsagelig med forbrugere i deres eget
land frem for med andre forbrugere i EU.
·
De gensidige rettigheder og forpligtelser i forbindelse med gensidig bistand er afgørende
for, hvorvidt det håndhævelsesnetværk, der oprettes i henhold til forslaget, kommer til at
fungere effektivt. På grund af princippet om gensidighed kan de enkelte medlemsstater
være sikre på, at deres forbrugere får en effektiv beskyttelse i grænseoverskridende
tilfælde. Denne gensidighed kan kun sikres, hvis der findes ensartede offentlige
myndigheder i de enkelte medlemsstater.
·
Langt størstedelen af medlemsstaterne anser det for at være en fordel med en offentlig
dimension i deres håndhævelsessystemer, og derfor er oprettelsen af et netværk af
offentlige myndigheder på EU-niveau et vigtigt led i bestræbelserne på at overvinde
modviljen mod at anvende principperne om maksimal harmonisering i forbindelse med
lovgivningen om forbrugerbeskyttelse. Ved at overbevise medlemsstaterne om, at
forbrugerne vil blive beskyttet af lige så effektive offentlige myndigheder ved
grænseoverskridende handel, bliver det mere acceptabelt at lade maksimal harmonisering
indgå som led i et direktiv om urimelig handelspraksis og fremtidig forbrugerlovgivning.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
·
Med udsigten til udvidelse er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at
beskytte forbrugernes interesser i et udvidet indre marked. De færreste af de nye
medlemsstater har en lang tradition for håndhævelse af regler om forbrugerbeskyttelse,
selv om de har oprettet offentlige myndigheder. Forslaget til forordning giver derfor
mulighed for at sikre effektive håndhævelsesforanstaltninger overalt på det nye indre
marked.
35.
Forslaget til forordning finder kun anvendelse på grænseoverskridende overtrædelser.
Derfor er medlemsstaterne ikke forpligtet til at ændre deres egne ordninger for nationale
overtrædelser som følge af denne forordning.
36.
Der er ikke nødvendigvis behov for nye offentlige myndigheder i de medlemsstater,
som ikke har sådanne myndigheder på indeværende tidspunkt. Det begrænsede ansvar, som
følger af forordningen, kan gives til eksisterende offentlige myndigheder. I adskillige
medlemsstater og tredjelande påhviler det f.eks. organet med ansvar for håndhævelse i
konkurrencelovgivningsspørgsmål at håndhæve lovgivningen om forbrugerbeskyttelse. Der er
samklang mellem forbrugerbeskyttelse og konkurrence ved markedsovervågning og
håndhævelse.
3.2
Kapitel II - Gensidig bistand
37.
Forslaget til forordning indebærer, at kompetente myndigheder får adskillige
gensidige rettigheder og forpligtelser med hensyn til bistand. Denne ligevægt afspejler det
forhold, at den kompetente myndighed i forbrugerens medlemsstat er bedst i stand til at forstå
og vurdere den skade, forbrugeren har lidt, mens den kompetente myndighed i den
erhvervsdrivendes medlemsstat er bedst i stand til at handle inden for egen jurisdiktion og
kultur. Alle kompetente myndigheder vil skulle spille begge roller.
38.
Gensidig bistand bygger på uhindret og fortrolig informationsudveksling mellem
kompetente myndigheder. Med forslaget indføres der en ordning med udveksling efter
anmodning og, hvad der er lige så vigtigt, spontan udveksling. Spontan udveksling er
afgørende for effektiv overvågning af det indre marked.
39.
Hvis de udvekslede informationer bekræfter, at der er tale om en overtrædelse inden
for Fællesskabet, tager de kompetente myndigheder i henhold til forslaget omgående skridt til
at bringe overtrædelsen til ophør. Det står den bistandssøgte myndighed frit at vælge, hvordan
det gøres mest effektivt, for den har de bedste forudsætninger for at foretage denne vurdering.
Forbud bliver sandsynligvis det mest anvendte redskab til håndhævelse. Forbud gør det
muligt at reagere hurtigt og effektivt og fjerne forskellige former for praksis fra det indre
marked, som svarer til overtrædelser af EU-regler, inden forbrugerne lider skade.
40.
Forslaget omhandler også koordinering af overvågning og håndhævelse mellem
kompetente myndigheder. Grænseoverskridende problemer vil sandsynlighed sjældnere kun
være af bilateral karakter og vil involvere forbrugere i adskillige medlemsstater, navnlig i
forbindelse med brug af internettet.
3.3
Kapitel III: Almindelige betingelser for gensidig bistand
41.
Med forslaget indføres der et generelt princip om, at kompetente myndigheder kan
gribe ind over for erhvervsdrivende inden for deres jurisdiktion, uanset hvor de berørte
forbrugere befinder sig. Endvidere omhandler kapitel III generelle regler om procedurerne for
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gensidig bistand og almindelige regler om anvendelse af informationer, som udveksles i
henhold til forordningen.
42.
Artikel 13 åbner mulighed for udveksling af informationer med kompetente
myndigheder i tredjelande i henhold til bilaterale aftaler. Artikel 14 omhandler de forhold,
hvorunder kompetente myndigheder kan afslå at yde bistand. Forordningen bygger på det
princip, at anmodninger om bistand normalt imødekommes. Denne artikel omhandler de
forhold, som berettiger et afslag om bistand.
3.4
Kapitel IV: Fællesskabets aktiviteter
43.
Forordningens hovedsigte er at etablere en ordning for samarbejde mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med håndhævelse. Fællesskabet skal dog også støtte håndhævelse
og koordinere den brede vifte af informations-, uddannelses- og repræsentationstiltag i
medlemsstaterne, som skal fremme forbrugernes økonomiske interesser. Her er Fællesskabets
rolle begrænset til at støtte foranstaltninger, som højner håndhævelsesstandarden i
almindelighed og gør det lettere for forbrugerne at håndhæve deres rettigheder. Fællesskabet
har tradition for at tilskynde til udveksling af eksempler på god praksis og koordinere
nationale tiltag med henblik på at undgå overlapninger og spild af begrænsede ressourcer.
44.
Det er endvidere nødvendigt med drøftelser på fællesskabsplan vedrørende aftaler med
tredjelande om gensidig bistand. Der findes tilsvarende aftaler på konkurrence- og
toldområdet. OECD's arbejde har vist, at der er ønske om gensidig bistand på internationalt
plan. Det er sandsynligvis langt mere effektivt at forhandle om sådanne internationale aftaler
på fællesskabsbasis fremfor individuelt med de enkelte medlemsstater. De pågældende
foranstaltninger er omhandlet i artikel 18.
45.
I henhold til artikel 15 lagres data indberettet til Kommissionen i en database, som
kompetente myndigheder har adgang til. Formålet er at forbedre overvågningen af det indre
marked. EU-gruppen under ICPEN og Kommissionen har allerede ansvaret for en tilsvarende
database.
46.
Artikel 16 omhandler Fællesskabets koordinering af kompetente myndigheders
administrative opgaver i forbindelse med håndhævelse. I artiklen nævnes der eventuelle
samarbejdsområder, men det overlades til medlemsstaterne og Kommissionen at bestemme på
sigt, hvilke aktioner der helt præcist er behov for på fælleskabsniveau for at koordinere
håndhævelsesarbejdet. Den omhandler også udtrykkeligt udveksling af embedsmænd mellem
kompetente myndigheder.
47.
I artikel 17 opregnes der andre muligheder for fællesskabskoordinering i forbindelse
med nationale tiltag inden for information, rådgivning og uddannelse,
forbrugerrepræsentation, udenretslig bilæggelse af tvister, klagemuligheder og statistik. Her
overlades det igen til medlemsstaterne og Kommissionen at bestemme på sigt, hvilke aktioner
der helt præcist er behov for på fælleskabsniveau for at koordinere deres tiltag.
48.
De koordinerede tiltag kræver muligvis finansiering fra Fællesskabets og/eller national
side. Dette forslag giver ikke i sig selv hjemmel til fællesskabsudgifter i forbindelse med disse
tiltag. Kommissionens forslag til en generel ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0011.png
til støtte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007
20
vil sammen med efterfølgende
rammer danne basis for sådanne udgifter. Dette forslag opstiller derimod rammer for
beslutninger om koordinerede aktioner. Det vil åbne mulighed for at give praktiske
foranstaltninger i forbindelse med driften af Det Europæiske Udenretslige Net og de
europæiske informationscentre for forbrugere (også kaldet Euroguichets) et mere formelt
grundlag.
3.5
Kapitel V: Afsluttende bestemmelser
49.
I henhold til forslaget nedsættes der et rådgivende udvalg, som skal bistå
Kommissionen med at gennemføre forordningen i praksis. I henhold til artikel 6, 7, 8, 9, 11,
14, 15, 16, 17 og 19 overdrages de nærmere praktiske foranstaltninger (f.eks. fælles
formularer) og andre gennemførelsestiltag til udvalget, hvilket er almindelig praksis i
forbindelse med andre gensidige foranstaltninger. I betragtning af de praktiske
håndhævelsesspørgsmål, som forordningen omfatter, bør udvalget bl.a. tælle repræsentanter
for kompetente myndigheder blandt sine medlemmer. Det rådgivende udvalgs opgaver
omfatter ikke spørgsmål, som henhører under det kontaktudvalg, der er nedsat i henhold til
direktivet om fjernsyn uden grænser.
50.
Artikel 20 og 21 omhandler de foranstaltninger, der er nødvendige for at overvåge, om
håndhævelsen i EU er effektiv. Medlemsstaterne er forpligtet til at aflægge rapport om
forordningens gennemførelse regelmæssigt.
4.
A
FSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
51.
Forslaget til forordning er udarbejdet på grundlag af den gældende lovgivning om
forbrugerbeskyttelse. Foranstaltningerne vil utvivlsomt blive mere effektive, hvis der
vedtages et direktiv om urimelig handelspraksis og sikres maksimal harmonisering inden for
alle de gældende bestemmelser om forbrugerbeskyttelse. Enklere og mere harmoniserede
regler kan lette arbejdet for de embedsmænd, der skal sørge for håndhævelse, samt for
erhvervsdrivende og forbrugere.
52.
Kommissionen er af den opfattelse, at forslaget til forordning bør vedtages af Rådet og
Parlamentet så hurtigt som muligt, navnlig i betragtning af den forestående udvidelse af EU.
20
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en generel ramme for finansiering af
Fællesskabets aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007, KOM (2003) 44
endelig.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0012.png
2003/0162 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde")
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådet erkendte i sin resolution af 8. juli 1996
5
, at der er behov for en vedvarende
indsats for at forbedre samarbejdet mellem administrationer, og opfordrede
medlemsstaterne og Kommissionen til fortrinsvis at undersøge muligheden for at
styrke det administrative samarbejde om håndhævelse af lovgivningen.
De eksisterende nationale håndhævelsesforanstaltninger for love, som beskytter
forbrugernes interesser, er ikke tilpasset til udfordringerne ved håndhævelse i det indre
marked, og et effektivt samarbejde om håndhævelse i disse tilfælde er ikke muligt på
indeværende tidspunkt. Disse vanskeligheder hindrer offentlige myndigheder i at
samarbejde om at påvise, undersøge og standse overtrædelser af love, som beskytter
forbrugernes interesser, i grænseoverskridende tilfælde. Den deraf følgende mangel på
effektiv håndhævelse i grænseoverskridende tilfælde gør det muligt for sælgere og
leverandører at undvige håndhævelsesforsøg ved at flytte rundt i Fællesskabet. Det
forårsager konkurrenceforvridning for lovlydige sælgere og leverandører, som enten
opererer nationalt eller på tværs af grænser. Vanskelighederne med håndhævelse i
grænseoverskridende tilfælde mindsker endvidere forbrugernes tillid til
grænseoverskridende tilbud og dermed deres tillid til det indre marked.
(2)
1
2
3
4
5
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT C 224 af 1.8.1996, s. 3.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(3)
Det er derfor hensigtsmæssigt at lette samarbejdet mellem offentlige myndigheder
med ansvar for håndhævelse af forbrugerbeskyttelse i forbindelse med overtrædelser
inden for Fællesskabet; at bidrage til et mere velfungerende indre marked, til en bedre
og mere konsekvent håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og til skærpet
overvågning af beskyttelsen af forbrugernes økonomiske interesser.
Da målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre samarbejde og koordinering alene, og derfor
bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er denne
forordning ikke mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Forordningens bestemmelser om gensidig bistand bør kun finde anvendelse på
overtrædelser inden for Fællesskabet af fællesskabsdirektiver om forbrugerbeskyttelse.
Effektiv behandling af overtrædelser på nationalt plan bør sikre, at der ikke
diskrimineres mellem nationale transaktioner og transaktioner inden for Fællesskabet.
Denne forordning indvirker ikke på Kommissionens ansvar med hensyn til
medlemsstaternes overtrædelser af fællesskabslovgivningen.
For at beskytte forbrugerne mod grænseoverskridende overtrædelser er det nødvendigt
at oprette et netværk af offentlige håndhævelsesmyndigheder i hele Fællesskabet, og
disse myndigheder har brug for et minimum af fælles beføjelser til at foretage
undersøgelser og håndhævelse med henblik på at gennemføre denne forordning
effektivt og afskrække sælgere eller leverandører fra at gøre sig skyldige i
overtrædelser inden for Fællesskabet.
Et velfungerende indre marked og forbrugerbeskyttelse forudsætter, at kompetente
myndigheder frit kan indgå i et gensidigt samarbejde om udveksling af informationer,
påvisning og undersøgelse af overtrædelser inden for Fællesskabet og foranstaltninger
med henblik på ophør eller forbud.
Kompetente myndigheder bør også benytte sig af de beføjelser, de har fået tillagt på
nationalt plan, til at tage initiativ til eller henvise sager til retsforfølgning for i givet
fald omgående at bringe overtrædelser inden for Fællesskabet til ophør eller få nedlagt
forbud mod dem som følge af en anmodning om gensidig bistand.
Der bør være fuld garanti for fortrolig behandling af informationer, som udveksles
mellem kompetente myndigheder, og tavshedspligt for at sikre, at undersøgelser ikke
kompromitteres, eller at sælgere eller leverandørers omdømme ikke skades urimeligt.
Nægtes der gensidig bistand af de i denne forordning omhandlede årsager, kan den
bistandssøgende myndigheds medlemsstat, for at sikre forbrugerne beskyttelse, træffe
foranstaltninger til at begrænse de muligheder, som den sælger eller leverandør, der er
ansvarlig for overtrædelser inden for Fællesskabet, har for at levere varer eller
tjenesteydelser til den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, forudsat at sådanne
foranstaltninger er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
Udfordringerne med hensyn til håndhævelsen når langt ud over Den Europæiske
Unions grænser, og det er nødvendigt at beskytte de europæiske forbrugeres interesser
mod erhvervsdrivende fra tredjelande, som bevæger sig på kanten af loven. Der er
derfor behov for forhandlinger om internationale aftaler med tredjelande vedrørende
13
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0014.png
gensidig bistand i forbindelse med håndhævelsen af love, som beskytter forbrugernes
interesser. Disse internationale aftaler bør forhandles på fællesskabsniveau på
grundlag af denne forordning for at sikre optimal beskyttelse af europæiske forbrugere
og et velfungerende samarbejde med tredjelande om håndhævelse.
(12)
Det er hensigtsmæssigt at koordinere medlemsstaternes håndhævelsesforanstaltninger
i forbindelse med overtrædelser inden for Fællesskabet på fællesskabsniveau med
henblik på at sikre en bedre anvendelse af denne forordning og medvirke til at højne
standarden for håndhævelse og gøre håndhævelsen mere konsekvent.
Det er hensigtsmæssigt at koordinere medlemsstaternes administrative samarbejde
omkring aktiviteter inden for Fællesskabet på fællesskabsniveau for på den måde at
bidrage til en bedre anvendelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, hvilket allerede
er kommet til udtryk i oprettelsen af Det Europæiske Udenretslige Net.
Såfremt koordineringen af medlemsstaternes aktiviteter i henhold til denne forordning
indebærer finansiel støtte fra Fællesskabet, træffes der afgørelse om at yde en sådan
støtte i overensstemmelse med procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om en generel ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner til støtte for
forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007, navnlig aktion 5 og 10 i bilaget til nævnte
afgørelse og efterfølgende afgørelser.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
6
.
Effektiv overvågning af denne forordnings anvendelse og
forbrugerbeskyttelse kræver regelmæssige rapporter fra medlemsstaterne -
effektiv
(13)
(14)
(15)
(16)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Kapitel I
Målsætning, definitioner, anvendelsesområde og kompetente
myndigheder
Artikel 1
Mål
Ved denne forordning fastsættes de betingelser, hvorunder kompetente myndigheder i
medlemsstaterne med ansvar for håndhævelse af love, som beskytter forbrugernes interesser,
udpeges og skal samarbejde med hinanden og med Kommissionen med henblik på at sikre
overholdelse af nævnte lovgivning og et velfungerende indre marked samt at forbedre
beskyttelsen af forbrugernes økonomiske interesser.
6
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 22.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
2.
3.
4.
5.
Denne forordnings bestemmelser om gensidig bistand omfatter overtrædelser inden
for Fællesskabet.
Denne forordning har ikke indvirkning på reglerne om international privatret, navnlig
reglerne om værneting og lovvalg.
Denne forordning har ikke indvirkning på medlemsstaternes anvendelse af reglerne
om straffe- og civilretligt samarbejde, navnlig Det Europæiske Udenretslige Net.
Denne forordning har ikke indvirkning på fællesskabslovgivning om det indre
marked, navnlig bestemmelserne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.
Denne forordning har ikke indvirkning på fællesskabslovgivning om tv-
spredningstjenester.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a)
b)
"love, som beskytter forbrugernes interesser": direktiverne i bilag I som
gennemført i medlemsstaternes nationale ret
"overtrædelser inden for Fællesskabet": enhver handling, der er i strid med
love, som beskytter forbrugernes interesser, og som skader eller sandsynligvis
vil skade de kollektive interesser for forbrugere med bopæl i en anden eller
andre medlemsstater end den, hvor handlingen har sin oprindelse
"kompetent myndighed": enhver offentlig myndighed enten på nationalt,
regionalt eller lokalt plan med særligt ansvar for at sikre overholdelse af love,
som beskytter forbrugernes interesser
"centralt forbindelseskontor": den offentlige myndighed i den enkelte
medlemsstat, som er udpeget til at være ansvarlig for at koordinere
anvendelsen af denne forordning i den pågældende medlemsstat
"kompetent embedsmand": embedsmand, som kan anmode om bistand eller
udlevere oplysninger direkte
"bistandssøgende myndighed": den kompetente myndighed, som fremsætter en
anmodning om gensidig bistand
"bistandssøgt myndighed": den kompetente myndighed, som modtager en
anmodning om gensidig bistand
"sælger eller leverandør": enhver fysisk eller juridisk person, der i forhold til
love, som beskytter forbrugernes interesser, handler som led i sit erhverv, sin
forretning eller profession
c)
d)
e)
f)
g)
h)
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i)
"overvågningsaktiviteter": de handlinger, som foretages af en kompetent
myndighed, for at undersøge, om overtrædelser inden for Fællesskabet har
fundet sted inden for dens jurisdiktion
"klage": en erklæring om, at en sælger eller leverandør har gjort eller
sandsynligvis vil gøre sig skyldig i en overtrædelse af love, som beskytter
forbrugernes interesser
"gensidig bistand": udlevering af oplysninger eller iværksættelse af
håndhævelsesforanstaltninger
"forbrugernes kollektive interesser": forbrugernes almindelige interesser, som
ikke omfatter de kumulerede interesser hos enkeltpersoner, som har lidt skade
som følge af en overtrædelse.
Artikel 4
Kompetente myndigheder
j)
k)
l)
1.
2.
De enkelte medlemsstater udpeger de kompetente myndigheder og det centrale
forbindelseskontor, som har ansvaret for denne forordnings anvendelse.
De kompetente myndigheder har de undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, som
er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, og udøver dem i
overensstemmelse med national lovgivning.
Disse beføjelser omfatter mindst retten til:
a)
b)
c)
d)
e)
at få adgang til ethvert dokument, uanset form
at anmode enhver person om oplysninger og om nødvendigt, at få udstedt
retsordrer til enhver person med krav om udlevering af oplysninger
at gennemføre kontrolundersøgelser på stedet
at fremsætte skriftligt krav om, at sælgeren eller leverandøren bringer
overtrædelsen inden for Fællesskabet til ophør
at få et bindende tilsagn fra den eller de sælgere eller leverandører, som har
forårsaget overtrædelser inden for Fællesskabet, om at bringe overtrædelsen
inden for Fællesskabet til ophør og at offentliggøre det afgivne tilsagn
at kræve ophør af eller forbud mod enhver overtrædelse inden for Fællesskabet
eller at få udstedt en retsordre med krav om ophør af eller forbud mod enhver
overtrædelse inden for Fællesskabet og at offentliggøre det afgivne tilsagn
at få udstedt en retsordre til sagsøgte, som har tabt sagen, med krav om betaling
til statskassen eller til en modtager, som er udpeget i eller under national
lovgivning, i det tilfælde afgørelsen ikke efterkommes
at få udstedt retsordrer med krav om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af
aktiver.
3.
f)
g)
h)
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Kompetente myndigheder skal have tilstrækkelige ressourcer til at anvende denne
forordning. Sådanne myndigheders ansatte skal overholde faglige standarder og være
omfattet af hensigtsmæssige interne adfærdsprocedurer eller -regler for navnlig at
sikre beskyttelse af personlige data, proceduremæssig rimelighed og overholdelse af
reglerne i artikel 12 om behandling af fortrolige oplysninger og tavshedspligt.
De enkelte kompetente myndigheder oplyser offentligheden om de rettigheder og
forpligtelser, de har i henhold til denne forordning.
De enkelte kompetente myndigheder udpeger kompetente embedsmænd, som direkte
kan fremsætte anmodninger om bistand eller udveksle informationer på grundlag af
bestemmelserne i artikel 11.
Artikel 5
Lister
5.
6.
1.
De enkelte medlemsstater meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater
navnet på de kompetente myndigheder og det centrale forbindelseskontor, som
udpeges i henhold til artikel 4, stk. 1.
De centrale forbindelseskontorer råder over en opdateret liste med angivelse af
kompetente embedsmænd, som er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 6, og giver
meddelelse herom til de øvrige centrale forbindelseskontorer.
Kommissionen sørger for at offentliggøre og opdatere listen over de centrale
forbindelseskontorer og kompetente myndigheder i
Den Europæiske Unions Tidende.
2.
3.
Kapitel II
Gensidig bistand
Artikel 6
Udveksling af oplysninger efter anmodning
1.
En bistandssøgt myndighed udleverer efter anmodning fra en bistandssøgende
myndighed enhver oplysning, som er nødvendig for at afgøre, om der foreligger eller
sandsynligvis vil foreligge en overtrædelse inden for Fællesskabet. Den
bistandssøgte myndighed udleverer omgående de oplysninger, der anmodes om.
Den bistandssøgte myndighed gennemfører passende undersøgelser eller træffer
enhver anden nødvendig foranstaltning med henblik på at indsamle de oplysninger,
der anmodes om.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed kan en kompetent embedsmand
fra den pågældende myndighed ledsage embedsmændene fra den bistandssøgte
myndighed under undersøgelserne.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
2.
3.
4.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 7
Spontan udveksling af oplysninger
1.
I det tilfælde en kompetent myndighed bliver opmærksom på en overtrædelse inden
for Fællesskabet, eller mener, at der er stor risiko for, at en sådan overtrædelse
forefindes, underretter den de kompetente myndigheder i andre relevante
medlemsstater og Kommissionen og udleverer alle nødvendige oplysninger
omgående.
I
det
tilfælde
en
kompetent
myndighed
træffer
yderligere
håndhævelsesforanstaltninger eller modtager anmodninger om gensidig bistand i
relation til overtrædelser inden for Fællesskabet, underretter den de kompetente
myndigheder i andre medlemsstater og Kommissionen.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 8
Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger
1.
En bistandssøgt myndighed træffer efter anmodning fra en bistandssøgende
myndighed alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre omgående ophør
af eller forbud mod overtrædelsen inden for Fællesskabet. Disse foranstaltninger
omfatter i givet fald en appel til en højere ret, såfremt der ikke gives medhold ved et
retssøgsmål.
For at opfylde forpligtelserne i stk. 1 gør den bistandssøgte myndighed brug af de
beføjelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, samt af yderligere beføjelser, som den
bistandssøgte myndighed har fået tillagt i henhold til national lovgivning. Den
bistandssøgte myndighed beslutter, hvilke foranstaltninger der skal træffes for på den
mest effektive måde at sikre ophør af eller forbud mod overtrædelsen inden for
Fællesskabet.
Den bistandssøgte myndighed hører den bistandssøgende myndighed under
gennemførelsen af håndhævelsesforanstaltningerne. Den bistandssøgte myndighed
underretter omgående den bistandssøgende myndighed, de kompetente myndigheder
i andre medlemsstater og Kommissionen om foranstaltningerne.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 9
Koordinering af overvågning og håndhævelse
1.
2.
De kompetente myndigheder koordinerer deres overvågning og håndhævelse. De
udveksler alle de oplysninger, der er nødvendige til dette formål.
Kompetente myndigheder, som bliver klar over, at en overtrædelse inden for
Fællesskabet skader forbrugere i mere end to medlemsstater, koordinerer deres
håndhævelse og anmodninger om gensidig bistand. De bestræber sig navnlig på at
gennemføre sideløbende undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger.
18
2.
3.
2.
3.
4.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
4.
De kompetente myndigheder informerer på forhånd
koordineringen og kan opfordre Kommissionen til at deltage.
Kommissionen
om
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Kapitel III
Almindelige betingelser for gensidig bistand
Artikel 10
Generelt ansvar
1.
De kompetente myndigheder opfylder deres forpligtelser i henhold til denne
forordning, som de ville gøre det på vegne af forbrugere i deres eget land og på eget
initiativ eller efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i deres eget land.
Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de
kompetente myndigheder, de har udpeget, koordinerer denne forordnings anvendelse
på en effektiv måde via det centrale forbindelseskontor.
Artikel 11
Procedurer for anmodning om og udveksling af informationer
1.
Den bistandssøgende myndighed sikrer, at alle anmodninger om gensidig bistand
indeholder tilstrækkelige informationer til at sætte den bistandssøgte myndighed i
stand til at imødekomme anmodningen.
Anmodninger sendes enten til centrale
myndigheder eller kompetente embedsmænd.
forbindelseskontorer,
kompetente
2.
2.
3.
Anmodninger om bistand og formidling af informationer (herunder underretning af
Kommissionen) fremsættes skriftligt ved brug af et standardskema og fremsendes
elektronisk. Anmodninger om bistand eller formidling af informationer mellem
kompetente embedsmænd kan fremsættes på anden måde, hvis begge parter er
indforstået hermed.
De berørte kompetente myndigheder eller embedsmænd aftaler, hvilke sprog der
anvendes ved anmodning om og formidling af informationer, inden anmodningerne
fremsættes.
Informationer, der formidles som følge af en anmodning, sendes direkte til den
bistandssøgende myndighed eller de kompetente embedsmænd, som har fremsat
anmodningen. Kompetente myndigheder eller kompetente embedsmænd sikrer, at de
centrale forbindelseskontorer informeres om alle sendte eller modtagne anmodninger
og om informationer, der formidles som følge af en anmodning.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
4.
5.
6.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0020.png
Artikel 12
Anvendelse af udvekslede informationer
1.
2.
Udleverede informationer kan kun anvendes til at sikre overholdelse af love, som
beskytter forbrugernes interesser.
Kompetente
myndigheder
kan
anvende
informationer,
dokumenter,
undersøgelsesresultater, erklæringer, certificerede kopier eller efterretninger, som
formidles i henhold til denne forordning, som bevismateriale på samme måde som
tilsvarende dokumenter, der erhverves i deres eget land.
Informationer, som formidles i henhold til denne forordnings bestemmelser om
gensidig bistand, herunder når de indberettes til Kommissionen og lagres i den
database, der er omhandlet i artikel 15, er uanset form fortrolige og omfattet af
tavshedspligt, medmindre:
a)
b)
c)
4.
den myndighed, som formidler informationerne, indvilliger i indsigt
informationerne anvendes som bevismateriale
der gives indsigt som led i offentliggørelsen af det tilsagn eller den afgørelse,
der omhandles i artikel 4, stk. 3, litra e) og f).
3.
Med henblik på denne forordnings anvendelse vedtager medlemsstaterne de
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre de i direktiv
95/46/EF, artikel 13, stk.1, litra d) og f), omhandlede interesser
7
.
Artikel 13
Informationsudveksling med tredjelande
1.
Kompetente myndigheder, som modtager informationer fra en myndighed i et
tredjeland, udleverer disse informationer til de relevante kompetente myndigheder i
andre medlemsstater i den udstrækning, det er tilladt i henhold til bilaterale
bistandsaftaler med tredjelandet.
Informationer, som formidles i henhold til denne forordning, kan også videregives til
en myndighed i et tredjeland af en kompetent myndighed i henhold til en
bistandsaftale med tredjelandet, forudsat at der er indhentet samtykke fra den
kompetente myndighed, som oprindelig udleverede informationerne.
Artikel 14
Betingelser
2.
1.
Medlemsstaterne giver afkald på alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse
med denne forordnings anvendelse. Den bistandssøgende myndigheds medlemsstat
forbliver dog forpligtet i forhold til den bistandssøgte myndigheds medlemsstat for
omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæres ubegrundede ved en
ret, for så vidt angår substansen i overtrædelsen inden for Fællesskabet.
7
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
En bistandssøgt myndighed kan afslå at efterkomme en anmodning om gensidig
bistand i det tilfælde:
a)
at anmodningen vil medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for
den bistandssøgte myndighed sammenlignet med omfanget af skade,
overtrædelsen inden for Fællesskabet eventuelt kan påføre forbrugerne
at der allerede er indledt retssag eller afsagt endelig afgørelse i forbindelse med
de samme overtrædelser inden for Fællesskabet og over for de samme sælgere
eller leverandører i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat
at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet.
b)
c)
3.
4.
Den bistandssøgte myndighed oplyser den bistandssøgende myndighed og
Kommissionen om begrundelsen for at afslå en anmodning om bistand.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Kapitel IV
Fællesskabets aktiviteter
Artikel 15
Klager og database
1.
2.
Medlemsstaterne sender regelmæssigt Kommissionen statistiske oplysninger om alle
de forbrugerklager, som de kompetente myndigheder har modtaget.
Kommissionen opretholder en elektronisk database, hvor den lagrer og behandler de
informationer, den modtager i henhold til artikel 7, 8, 9 og denne artikel. De
kompetente myndigheder skal have mulighed for at konsultere databasen.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 16
Koordinering af håndhævelse
1.
Medlemsstaterne koordinerer sammen med Kommissionen følgende aktiviteter:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
uddannelse af deres embedsmænd, herunder sprogundervisning og afholdelse
af uddannelsesseminarer
indsamling og klassificering af forbrugerklager
oprettelse af sektorspecifikke netværk af kompetente embedsmænd
strategi, planlægning og risikoanalyse i forbindelse med overvågning og
håndhævelse
udvikling af informations- og kommunikationsredskaber
udarbejdelse af standarder, metodologier og retningslinjer for embedsmænd,
som varetager håndhævelse
udveksling af embedsmænd.
21
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
De kompetente myndigheder udveksler i givet fald kompetente embedsmænd for at
forbedre samarbejdet. De kompetente myndigheder træffer de foranstaltninger, der er
nødvendige for at sætte udvekslede kompetente embedsmænd i stand til at spille en
effektiv rolle i forbindelse med den kompetente myndigheds aktiviteter. Med henblik
herpå får sådanne kompetente embedsmænd beføjelse til at varetage de opgaver, som
den kompetente værtsmyndighed overdrager til dem, i overensstemmelse med den
pågældende medlemsstats love.
Under udvekslingsopholdet har den kompetente embedsmand samme civilretlige
ansvar som den kompetente værtsmyndigheds embedsmænd. Udvekslede
kompetente embedsmænd skal overholde faglige standarder og være omfattet af
hensigtsmæssige interne adfærdsregler inden for den kompetente myndighed, navnlig
for at sikre beskyttelse af personlige data, proceduremæssig rimelighed og
overholdelse af reglerne i artikel 12 om behandling af fortrolige oplysninger og
tavshedspligt.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 17
Administrativt samarbejde
3.
4.
1.
Medlemsstaterne koordinerer sammen med Kommissionen aktiviteter, som har til
formål at:
a)
b)
c)
d)
e)
informere, rådgive og undervise forbrugere
støtte forbrugerrepræsentanters arbejde
støtte arbejdet inden for organer med ansvar for udenretslig bilæggelse af
forbrugertvister
fremme forbrugernes klagemuligheder
indsamle statistiske oplysninger, forskningsmateriale eller anden information
om forbrugernes adfærd, holdninger og resultater.
2.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne artikel, vedtages i
overensstemmelse med proceduren i artikel 19, stk. 2.
Artikel 18
Internationale aftaler
Fællesskabet samarbejder med tredjelande og kompetente internationale organisationer for at
forbedre beskyttelsen af forbrugernes økonomiske interesser. Samarbejdsforanstaltningerne,
herunder oprettelsen af foranstaltninger til gensidig bistand, kan gøres til genstand for aftaler
mellem Fællesskabet og de berørte tredjeparter.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 19
Stående udvalg
1.
Kommissionen bistås af et stående udvalg for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, i det
følgende benævnt "udvalget", der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og
som har Kommissionens repræsentant som formand. Spørgsmål, som reguleres af
bestemmelserne i direktiv 89/552/EF, som ændret, behandles dog fortsat kun af det
kontaktudvalg, der er nedsat ved det pågældende direktiv.
Hvis der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF
under hensyntagen til artikel 8 i nævnte afgørelse.
Udvalget vedtager sin forretningsorden.
Artikel 20
Udvalgets opgaver
1.
Udvalget kan behandle alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse,
som formanden forelægger enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en
medlemsstats repræsentant.
Det undersøger og vurderer navnlig, hvordan samarbejdsforanstaltningerne i henhold
til denne forordning fungerer.
Udvalget kan også i givet fald anmode kvalificerede organer, jf. forbudsdirektivets
artikel 3, om at deltage i sine møder.
Artikel 21
Nationale rapporter
1.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om nationale retsforskrifter, som
de vedtager, og om aftaler, der vedrører andet end enkelttilfælde, og som de indgår
om forhold, som omfattes af denne forordning.
Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om denne forordnings
anvendelse hvert andet år, at regne fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.
Nationale rapporter skal omfatte:
a)
b)
c)
nye informationer om de kompetente myndigheders organisation, beføjelser,
ressourcer eller ansvarsområder
informationer om tendenser, midler eller metoder i forbindelse med
overtrædelser inden for Fællesskabet, navnlig dem der har afdækket mangler
eller huller i denne forordning eller love, som beskytter forbrugernes interesser
informationer om håndhævelsesmetoder, som har vist sig at være effektive
2.
3.
2.
3.
2.
3.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
d)
e)
f)
statistiske oplysninger om kompetente myndigheders arbejde, f.eks.
foranstaltninger i henhold til denne forordning, modtagne klager, håndhævelse
og retsafgørelser.
resuméer af væsentlige nationale fortolkende domme vedrørende love, som
beskytter forbrugernes interesser
andre oplysninger, der er relevante for denne forordnings anvendelse.
Artikel 22
Andre forpligtelser i forbindelse med gensidig bistand
Denne forordnings bestemmelser har ikke indvirkning på opfyldelsen af mere vidtrækkende
forpligtelser i forbindelse med gensidig bistand, herunder i straffesager, som følger af andre
retsakter, herunder bilaterale eller multilaterale aftaler.
Artikel 23
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra [ ] [ ] 20[ ].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0025.png
BILAG I
LISTE OVER DE DIREKTIVER, DER ER OMFATTET AF ARTIKEL 2 (*)
1.
Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame
(EFT L 250 af 19.9.1984, s. 17) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF
af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for
at medtage sammenlignende reklame (EFT L 290 af 22.10.1997, s. 18-22).
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i
forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372 af
31.12.1985, s. 31).
Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (EFT L
42 af 12.2.1987, s. 48), senest ændret ved direktiv 98/7/EF (EFT L 101 af 1.4.1998,
s. 17) [og direktiv XX/XX/EF af X].
Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-
spredningsvirksomhed: artikel 10-21 (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 22, ændret ved
direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60)).
Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier
og pakketure (EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om
oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler: artikel 86-100
(EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i
forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse
af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom
på timeshare-basis (EFT L 280 af 29.10.1994, s. 83).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT L 144 af
4.6.1997, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse
aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999,
s. 12).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige
aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre
marked ('Direktivet om elektronisk handel') (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser (EFT L 271 af 9.10.2002, s.16-24).
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13.
14.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning XXXX/XX/EF om salgsfremmende
foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXXX/XX/EF om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig
handelspraksis).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning XXXX/XX/EF om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer.
Rådets forordning (EØF) nr. 295/91 af 4. februar 1991 om en ordning for
kompensation til ruteflypassagerer, der afvises på grund af overbooking, EFT L 36 af
8.2.1991.
Rådets forordning XXXX/XX/EF om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser.
15.
16.
17.
(*) Direktiv nr. 1, 6, 7 og 9 indeholder særlige bestemmelser om søgsmål med påstand om
forbud.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0027.png
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde: SUNDHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
Aktiviteter:
Forbrugerpolitik
T
ITEL
: F
ORORDNING OM FORBRUGERBESKYTTELSESSAMARBEJDE
1.
BUDGETPOST (
NUMMER OG BETEGNELSE
)
170201 (B5-100) Fællesskabets aktiviteter til fordel for forbrugerne
2.
2.1.
2.2.
SAMLEDE TAL
Samlet rammebevilling (del B): 150 000 pr. år til forpligtelser
Gennemførelsesperiode:
Fra 2004, ubegrænset
2.3.
a)
Samlet flerårigt skøn over udgifterne:
Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud)
(jf. pkt.
6.1.1)
Mio. EUR
(3 decimaler)
2004
Forpligtelser
Betalinger
b)
0,150
0,045
2005
2006
2007
0,050
0,105
2008
0,050
0,070
2009+
ff.
0,050
0,050
I alt
0,550
0,495
0,150 0,100
0,090 0,135
Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter
(jf. punkt 6.1.2)
Forpligtelser
Betalinger
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
c)
0,150
0,045
0,150
0,090
0,100
0,135
0,050
0,105
0,050
0,070
0,050
0,050
0,550
0,495
Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger
(jf. punkt 7.2 og 7.3)
Forpligtelser/
Betalinger
0,229
0,229
0,229
0,229
0,229
0,229
1,374
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0028.png
a+b+c i alt
Forpligtelser
Betalinger
2.4.
0,379
0,274
0,379
0,319
0,329
0,364
0,279
0,334
0,279
0,299
0,279
0,279
1,924
1,869
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering
2.5.
Virkninger for budgettets indtægtsside
1
:
Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)
3.
BUDGETSPECIFIKATIONER
Udgifternes art
Nye
EFTA-
deltagelse
Ansøgerlande-
nes deltagelse
Udgiftsområ
de i de
finansielle
overslag
Nr. 3
IOU
OB
NEJ
JA
JA, under
forudsætning af
forhandlinger om
deltagelse
4.
RETSGRUNDLAG
Artikel 95 og artikel 153, stk. 3, litra b), i traktaten om De Europæiske Fællesskaber og
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en generel ramme for
finansiering af Fællesskabets aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for perioden
2004-2007
5.
5.1.
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
2
Behovet for støtte fra EU's budget på dette område er allerede beskrevet i forslaget til Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om en generel ramme for finansiering af Fællesskabets
aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007. Med det forslag blev
navnlig effektiv håndhævelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse til en central politisk
målsætning. Aktion 5 i forslaget til en generel ramme henviser specifikt til de
foranstaltninger, der er nødvendige for at koordinere de overvågnings- og
håndhævelsesaktioner, der omhandles i denne forordning, og som skal finansieres 100% over
Fællesskabets budget. Endvidere giver fælles aktion 10 mulighed for, at de samme aktioner
kan samfinansieres med en eller flere medlemsstater.
1
2
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0029.png
Fællesskabets påtænkte bidrag i henhold til denne forordning vedrører foranstaltninger til
støtte, supplering og overvågning af medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsespolitik.
Forslagene til foranstaltninger med budgetmæssige konsekvenser har navnlig til formål:
– at sikre opretholdelse af to databaser (med overtrædelser inden for Fællesskabet og klager
modtaget af kompetente myndigheder) under artikel 7 og artikel 12
– at støtte koordineringen af national håndhævelse (artikel 17)
– at støtte koordineringen af nationale administrative foranstaltninger, som skal forbedre
forbrugernes uddannelse, informationer og repræsentation (artikel 18).
De eneste direkte budgetmæssige konsekvenser af denne forordning stammer fra forpligtelsen
til at opretholde de databaser, der er oprettet i henhold til artikel 7 og 12. Bestemmelserne om
samarbejde i artikel 17 og 18 får ikke i sig selv årlige budgetmæssige konsekvenser, da de
kun skaber rammer for beslutningstagning i ikke-budgetmæssig sammenhæng. Eventuelle
budgetmæssige afgørelser som følge af aktiviteterne i artikel 17 og 18 træffes i
overensstemmelse med procedurerne under de generelle rammer for 2004-2007. Denne
finansieringsoversigt til forslaget vedrører derfor kun de budgetmæssige konsekvenser af
databaserne under artikel 7 og 12.
5.1.1.
Mål
De foreslåede databaser skal bidrage til at nå traktatens mål, som refererer til overvågning af
nationale politikker. De har nærmere bestemt til formål:
– at give kompetente myndigheder lettilgængelige informationer om overtrædelser inden for
Fællesskabet, som andre kompetente myndigheder indberetter
– at give medlemsstaterne og Kommissionen informationer om tendenserne i klager over
sælgere eller leverandører. Disse informationer udgør et vigtigt bidrag for
beslutningstagere med ansvar for regulering og håndhævelse af forbrugerbeskyttelse.
5.1.2.
Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Foranstaltningerne er omhandlet i finansieringsoversigten til forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse om en generel ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner til støtte
for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007.
5.2.
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten
Med de to foranstaltninger indføres og opretholdes der to databaser, én med overtrædelser
inden for Fællesskabet (artikel 7) og én med klager modtaget af kompetente myndigheder
(artikel 12). De kompetente myndigheder får adgang til databaserne. Foranstaltningerne
gavner i sidste ende forbrugerne i EU.
Følgende bestemmelser for støtten gør sig gældende:
·
Aktioner iværksat af Kommissionen gennem kontrakter indgået efter indkøbsprocedurer,
f.eks. udbud. Relevante tekniske specifikationer defineres for hver aktion.
Disse bestemmelser for støtten finder anvendelse i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0030.png
5.3.
Gennemførelsesmetoder
De aktioner, der iværksættes i henhold til denne ramme, gennemføres og forvaltes direkte af
Kommissionen med inddragelse af enten embedsmænd eller midlertidigt ansatte.
6.
6.1.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden)
(Beregningsmetoden for de samlede beløb i nedenstående tabel skal fremgå af fordelingen i
tabel 6.2. )
6.1.1.
Finansiel intervention
NB: Bevillingerne er allerede omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en
generel ramme for finansiering af Fællesskabets aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for
perioden 2004-2007.
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
Fordeling
2004
0,150
I ALT
2005
0,150
0,150
2006
0,100
0,100
2007
0,50
0,50
2008
0,50
0,50
2009+
ff.
0,50
0,50
I alt
Databaser
0,150
6.1.2.
Teknisk og administrativ bistand, støtteudgifter og it-udgifter (forpligtelsesbevillinger)
-
6.2.
7.
7.1.
Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele
programperioden)
3
VIRKNINGER
FOR
ADMINISTRATIONSUDGIFTER
Personalemæssige virkninger
Eksisterende personale til forvaltning af
foranstaltningen
Stillingstyper
Faste stillinger
Midlertidige
stillinger
162 000
Om nødvendigt kan der vedlægges en
mere fuldstændig opgavebeskrivelse.
I alt
Opgavebeskrivelse
PERSONALERESSOURCER
OG
Tjenestemænd
eller midlertidigt
ansatte
Andre
personaleressourcer
A
B
C
1 (50%)
1 (50%)
1 (50%)
3
Nærmere oplysninger i særskilt orienterende dokument.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444254_0031.png
I alt
1.5
162 000
7.2.
Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget
Arten af personaleressourcer
Beløb i EUR
162 000
Beregningsmetode*
1,5*108 000
Tjenestemænd
Midlertidigt ansatte
Andre personaleressourcer
(oplys budgetpost)
I alt
162 000
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
7.3.
Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen
Beløb i EUR
Beregningsmåde
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
Samlet bevilling (afsnit A7)
A0701 - Tjenesterejser
A07030 - Møder
A07031 - Udvalg, der skal høres
1
A07032 - Udvalg, som det ikke er obligatorisk at høre
1
A07040 - Konferencer
A0705 - Undersøgelser og konsultationer
Andre udgifter (specificeres)
Informationssystemer (A-5001/A-4300)
Andre udgifter - del A
(specificeres)
I alt
2 292
-
65 000
1*8*286.45
-
4*25*650
67 292
Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.
1
Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.
Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3)
Foranstaltningens varighed
Foranstaltningens samlede
omkostninger (I x II)
229 292 EUR
ubegrænset
-
I.
II.
III.
8.
8.1.
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Resultatopfølgningssystem
De foranstaltninger, der skal træffes, er omhandlet i finansieringsoversigten til forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en generel ramme for finansiering af
Fællesskabets aktioner til støtte for forbrugerpolitikken for perioden 2004-2007.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.2.
Jf. 8.1.
9.
Jf. 8.1.
Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
32