Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0451
Offentligt
1444262_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 24.07.2003
KOM(2003) 451 endelig
2003/0163 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring
af forordning (EF) nr. 88/98
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0002.png
BEGRUNDELSE
Utilsigtede fangster og drab af små hvaler i forbindelse med fiskeriaktiviteter betragtes som
en væsentlig trussel for bevarelsen af populationerne af sådanne hvaler.
Hvaler er omfattet af en streng beskyttelse i henhold til EU's miljølovgivning, nemlig
habitatdirektivet (92/43/EEC), med det formål at opretholde eller genoprette disse bestande,
så de når op på en gunstig bevaringsstatus. Ifølge artikel 11 i nævnte direktiv skal
medlemsstaterne overvåge deres bevaringsstatus, og ifølge artikel 12 skal medlemsstaterne
endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger til indførelse af en streng beskyttelsesordning
for disse arter, herunder en ordning med tilsyn med utilsigtede fangster eller drab af arterne,
så yderligere forskning eller bevarelsesforanstaltninger om nødvendigt kan iværksættes.
Hvad fiskerilovgivningen angår, vedtog Rådet i 1997 de såkaldte drivgarnsbegrænsninger og i
1998 yderligere ændringer heraf (forordning (EF) nr. 894/97 og (EF) nr. 1239/98), blandt
andet ud fra det synspunkt, at sådanne fiskeredskaber kunne true populationerne af visse arter,
der tages som bifangst.
På grundlag af de nu foreliggende videnskabelige oplysninger er Kommissionen imidlertid
nået frem til den opfattelse, at de hidtil trufne foranstaltninger er utilstrækkelige eller ikke er
tilstrækkeligt koordinerede. Der er behov for en yderligere EU-indsats i fiskerisektoren med
henblik på en konsekvent og samordnet forbedring af de foranstaltninger, der skal sikre
bevarelsen af de små hvaler. Dette er også i fuld overensstemmelse med den forpligtelse til at
begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer mest muligt, som følger af den
fælles fiskeripolitik, og som er fastlagt i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2371/2002.
Kommissionen anmodede Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en
oversigt over de fiskerier, der har en væsentlig indvirkning på bestandene af små hvaler, en
vurdering af de risici, som fiskeriet indebærer for bestemte populationer, og endelig
rådgivning om, hvilke mulige foranstaltninger der kan begrænse fiskeriets virkninger. Den
anmodede også Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)
om, navnlig i arbejdsgruppen for fiskeri og miljø (SGFEN), at gennemgå de af ICES forelagte
oplysninger, at tilføje eventuelle yderligere oplysninger om bifangsterne af hvaler i EU-
fiskeriet (specielt det fiskeri, der ikke er omfattet af ICES) og at rådgive Kommissionen om,
hvordan forvaltningen eventuelt kan forbedres
1
.
Ifølge rapporterne fra disse videnskabelige organer medfører de fleste af de i EU almindeligt
anvendte fiskeredskaber visse bifangster af hvaler, selv om dette navnlig er tilfældet for
hildingsgarn og flydetrawl. Omfanget af bifangsterne af hvaler kan f.eks. illustreres ved, at
det anslås, at der hvert år fanges flere tusind marsvin i bundsatte garn i Nordsøen. Selv om
dataene om bifangster af andre hvaler, f.eks. delfiner, er meget spredte, fremgår det klart af
fiskeriforsøg, som nogle medlemsstater har foretaget, at bifangsterne af sådanne arter til tider
kan nå op på ret høje niveauer (nærmere oplysninger kan findes i ovennævnte rapporter).
Videnskabsmænd er af den opfattelse, at en nedbringelse af bifangsterne af hvaler bedst kan
opnås ved en generel mindskelse af fiskeritrykket kombineret med nogle supplerende
1
2002-rapporten fra den rådgivende komité om økosystemer (findes på internet-adressen
http://www.ices.dk/committe/ace/2002/Section-2.pdf),
og rapporten om utilsigtede fangster af små
hvaler fra arbejdsgruppen for fiskeri og miljø (SEK(2002)1134), gennemgået og kommenteret af Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomisk Komité for Fiskeri (STECF) i november 2002
(SEK(2003)550).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0003.png
foranstaltninger af teknisk karakter. For at opnå bedre rådgivning om yderligere
afhjælpningsforanstaltninger er der også behov for en omfattende overvågningsordning med
en god geografisk og tidsmæssig dækning. Hidtil er der kun blevet foretaget en lejlighedsvis,
ukoordineret overvågning, og det er derfor ikke muligt at give sikre oplysninger om den
geografiske og tidsmæssige fordeling af sådanne bifangster.
En generel nedbringelse af fiskeritrykket forventes opnået gennem andre EF-foranstaltninger,
som tager sigte på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Nærværende forordningsforslag
kompletterer opfølgningen af de videnskabelige råd, idet det indeholder supplerende
foranstaltninger til nedbringelse af de utilsigtede fangster af hvaler i fiskeriet.
Foranstaltningerne vedrører:
(1)
(2)
(3)
restriktioner vedrørende anvendelsen af drivgarn i Østersøen (en begrænsning af
længden til højst 2,5 km og en yderligere afvikling inden den 1. januar 2007),
obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer i nogle fiskerier, og
koordineret overvågning af bifangsterne af hvaler gennem en forpligtelse til at have
observatører om bord ved bestemte fiskerier.
Restriktioner vedrørende anvendelsen af drivgarn i Østersøen
I EF-bestemmelserne er der fastsat strenge restriktioner for anvendelsen af drivgarn, bl.a. på
grund af deres virkninger for små hvaler, men disse restriktioner gælder ikke for Østersøen
2
.
Ifølge SGFEN-henstillingen bør maksimumslængden for drivgarn til laksefiskeri fastsættes til
det samme som for de øvrige EF-drivgarnsfiskerier, der stadig er tilladt, dvs. 2,5 km. Der bør
også fastsættes en tidsplan for en gradvis indførelse af forbud mod anvendelsen af sådanne
drivgarn.
Det er begrundet i det forhold, at marsvin (Phocoena
phocoena),
som er den eneste hvalart,
for hvilken der findes oplysninger om fangsterne i drivgarn i Østersøen, er den mest alvorligt
truede population af små hvaler i EU. Den meget lille resterende population medfører, at
utilsigtede fangster heraf er sjældne, men at de har stor betydning for bevarelsen af denne
bestand.
Der bør derfor straks for Østersøen indføres en generel længdebegrænsning for drivgarn på
2,5 km, og anvendelsen af sådanne garn i dette område bør derefter gradvist afskaffes, indtil
de fuldstændigt forbydes fra den 1. januar 2007. Selv om sådanne foranstaltninger vil have en
negativ indflydelse på rentabiliteten af det pågældende laksefiskeri, vil det forhold, at
Fællesskabet er indstillet på at bevare den biologiske diversitet og at modvirke en mulig
udryddelse af marsvinspopulationen i Østersøen på kort eller mellemlang sigt, veje tungere.
Denne indstilling medfører også, at der for andre redskaber, som vides at indebære en risiko
for utilsigtede fangster af marsvin, navnlig bundsatte hildingsgarn, vil være behov for en
særlig overvågning (se nedenfor).
2
Se forordning (EF) nr. 894/97, ændret ved forordning (EF) nr. 1239/98.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer
Akustiske alarmer (eller pingere) er blevet grundigt afprøvet og indført i adskillige fiskerier
med hildingsgarn verden over, hvor de har vist sig at være effektive til nedbringelse af
bifangsterne af visse små hvaler, navnlig almindelige delfiner (Delphinus
delphis),
stribede
delfiner (Stenella
coeruleoalba)
og marsvin.
Den obligatoriske brug af akustiske alarmer bør derfor kræves i alle de fiskerier, der kan
indebære betydelige bifangster af hvaler, og i hvilke der kan forventes en væsentlig
nedbringelse af de utilsigtede fangster af hvaler. Det gælder navnlig for fiskerier, hvor der
anvendes bundsatte hildingsgarn i farvande med marsvin (specielt Nordsøen, Den Engelske
Kanal og den keltiske banke).
I betragtning af den væsentlige andel af den samlede fiskeriindsats med bundsatte garn i disse
farvande, som de mindre fiskerfartøjer tegner sig for, og forekomsten af marsvin nær ved
kysten, foreslår Kommissionen, at alle fartøjer skal anvende pingere, uanset fartøjernes
størrelse og uanset den samlede længde af de garn, de anvender.
Da der er fremført betænkeligheder med hensyn til den utilstrækkelige undersøgelse af de
mulige negative virkninger, som sådanne alarmer kan have på populationen af de dyr, de tager
sigte på at advare, bør der foretages en nøje overvågning af denne omfattende anvendelse af
pingere.
For ved en pålidelig overvågning at kunne sikre en korrekt overholdelse af sådanne
foranstaltninger er det desuden yderst vigtigt at vedtage EF-bestemmelser om mærkning og
identifikation af faststående redskaber. Kommissionen har inden for nær fremtid til hensigt i
henhold til artikel 5, litra c), og artikel 20a, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 at
vedtage nærmere bestemmelser herom efter proceduren i artikel 36 i nævnte forordning.
Overvågning af bifangster
Ovennævnte afhjælpningsforanstaltninger betragtes som et første skridt på kort sigt i
bestræbelserne på at løse bifangstproblemet. Kommissionen er klar over, at der er behov for at
udvikle bredere og mere strategiske foranstaltninger. Udformningen af en sådan strategi
kræver imidlertid et bedre kendskab til problemet gennem et hensigtsmæssigt tilsyn med
fiskeriaktiviteterne og en bedre vurdering og overvågning af hvalpopulationerne.
En effektiv udformning af afhjælpningsforanstaltningerne afhænger i vid udstrækning af, at
der findes en omfattende overvågningsordning med en tilstrækkelig geografisk og tidsmæssig
dækning. Uafhængige repræsentative oplysninger om fiskeriaktiviteterne er af afgørende
betydning for, at der kan opstilles pålidelige skøn over bifangsterne.
Kommissionen foreslår derfor, at medlemsstaterne som en prioriteret foranstaltning indfører
en ordning med ombordværende observatører, der kan overvåge de utilsigtede bifangster og
drab af marsvin i flere "højrisikofiskerier", hvor der anvendes flydetrawl eller hildingsgarn.
SGFEN har identificeret en række fiskerier, hvor det vil være nødvendigt at indføre en
overvågningsordning, og de fleste af disse er omfattet af den foreslåede forordnings
anvendelsesområde. Generelt set bør det hensigtsmæssige omfang af observatørdækningen
afhænge af den ønskede præcision i skønnene over bifangster og af den statistiske
sandsynlighed for bifangster i et givet fiskeri. Hvor der ikke foreligger tilstrækkelige data til,
at den statistisk nødvendige dækning kan fastlægges, har SGFEN anbefalet en overvågning af
5 - 10 % af den samlede fiskeriindsats; Kommissionen har i de fleste tilfælde valgt det laveste
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af disse tal. Hvor det er muligt, bør overvågningsprogrammerne udnytte de bestående
programmer, der er oprettet med andre formål (f.eks. indsamling af data om genudsætninger).
For fartøjer, hvor der ikke er mulighed for at have en yderligere person om bord som
observatør (f.eks. af pladshensyn eller sikkerhedsmæssige årsager) bør medlemsstaterne
indføre en anden egnet metode til uafhængig overvågning på havet.
Opfølgning og revision af disse foranstaltninger
De foreslåede foranstaltninger vedrørende anvendelse af pingere og programmer for
ombordværende observatører vil nøje blive overvåget og evalueret, så de om nødvendigt kan
tilpasses om nogle år. Der bør indføres en regelmæssig rapportering på EU-plan, så der kan
foretages en samlet vurdering af de opnåede fremskridt, og STECF eventuelt kan fremsætte
nye henstillinger.
De oplysninger, der tilvejebringes ved overvågning af anvendelsen af pingere og indsamling
af data gennem de uafhængige observatørordninger, bør suppleres med andre relevante
oplysninger, herunder forskning i nye afhjælpningsforanstaltninger (f.eks. forsøg med
akustiske alarmer i flydetrawl eller vedrørende mulige alternative garnmaterialer til
hildingsgarn).
Den byrde, som nogle af de foreslåede foranstaltninger indebærer for fiskerisektoren, vil på
lang sigt være vanskelig at begrunde, hvis foranstaltningerne ikke suppleres med egnede
aktioner, der kan forbedre oplysningerne om og det almene kendskab til bevarelsen af hvaler.
Samtidig med denne opfølgning er det nødvendigt, at medlemsstaterne foretager en
fuldstændig og korrekt overvågning af hvalernes bevaringsstatus som foreskrevet i
habitatdirektivet. Udformningen af en langsigtet, omfattende og pålidelig strategi for
bevarelsen af disse arter vil kun være mulig, hvis alle disse betingelser opfyldes.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0006.png
2003/0163 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring
af forordning (EF) nr. 88/98
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
3
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Målet for den fælles fiskeripolitik, der er fastlagt i artikel 2 i Rådets forordning (EF)
nr. 2371/2002
5
, er at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en
økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Med henblik herpå skal
Fællesskabet blandt andet begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer
mest muligt, ligesom den fælles fiskeripolitik skal være i overensstemmelse med andre
EF-politikker, herunder navnlig miljøpolitikken.
Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
6
giver
hvalarterne en streng beskyttelse og kræver, at medlemsstaterne skal overvåge disse
arters bevaringsstatus. Medlemsstaterne skal også indføre en ordning for overvågning
af utilsigtede fangster eller drab af disse arter og gennemføre de yderligere
undersøgelser eller træffe de bevarelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre,
at utilsigtede fangster eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de
pågældende arter.
På baggrund af de foreliggende videnskabelige oplysninger og de metoder, der er
udviklet til nedbringelse af de utilsigtede fangster og drab af hvaler i fiskeriet, bør der
træffes supplerende foranstaltninger med henblik på en konsekvent og samordnet
forbedring af bevarelsen af de små hvaler på fællesskabsplan.
Der er blevet udviklet nogle akustiske alarmer til at skræmme hvalerne væk fra
fiskeredskaberne, og de har vist sig gode til at nedbringe bifangsterne af hvalarter i
fiskerier med faststående garn. Anvendelse af sådanne alarmer bør derfor kræves i
farvande og fiskerier, hvor man ved eller formoder, at der vil være store bifangster af
(2)
(3)
(4)
3
4
5
6
EFT C […] af […], s. […].
EFT C […] af […], s. […].
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/62/EF, EFT L 305 af
8.11.1997, s. 42.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0007.png
små hvaler. Det er også nødvendigt at fastlægge tekniske specifikationer vedrørende
effektiviteten af de akustiske alarmer, der skal anvendes i sådanne fiskerier.
(5)
Den videnskabelige og tekniske forskning, navnlig i nye former for aktive alarmer, bør
ikke hæmmes som følge af nærværende forordning. Selv om medlemsstaterne derfor i
forbindelse med denne forordning bør kunne tillade midlertidig anvendelse af
nyudviklede effektive former for akustiske alarmer, der ikke er i overensstemmelse
med de i forordningen fastlagte tekniske specifikationer, er det også nødvendigt at
foreskrive, at de tekniske specifikationer for akustiske alarmer skal ajourføres så
hurtigt som muligt, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen
7
.
Uafhængige observationer af fiskeriet er af afgørende betydning for at opnå pålidelige
skøn over de utilsigtede fangster af hvaler og for at øge kendskabet til de virkninger,
som akustiske alarmer har, når de anvendes i stor målestok. Det er derfor nødvendigt
at indføre overvågningsordninger med uafhængige ombordværende observatører og at
koordinere fastlæggelsen af de fiskerier, hvor en sådan overvågning bør prioriteres.
Med henblik på at fremskaffe repræsentative data om de pågældende fiskerier bør
medlemsstaterne udarbejde og gennemføre egnede overvågningsprogrammer for de
fartøjer, der fører deres flag, og som deltager i sådanne fiskerier. For mindre
fiskerfartøjer bør der indføres andre hensigtsmæssige former for overvågning på havet.
Det er også nødvendigt at fastlægge fælles regler om overvågning og rapportering.
For at muliggøre en regelmæssig evaluering på fællesskabsplan og en egentlig
vurdering på mellemlang sigt bør medlemsstaterne årligt rapportere om brugen af
pingere og om gennemførelsen af programmerne for ombordværende observatører og i
disse rapporter medtage alle indsamlede oplysninger om utilsigtede fangster og drab af
hvaler i fiskeriet.
Som følge af den risiko, som drivgarnsfiskeriet udgør for den meget truede population
af marsvin i Østersøen, er det nødvendigt at standse anvendelsen af drivgarn i dette
område. Længden af de drivgarn, som et fartøj medbringer om bord eller anvender,
bør straks reduceres. De EF-fartøjer, der fisker med drivgarn i dette område, vil blive
ramt af økonomiske og tekniske begrænsninger, og det vil derfor være nødvendigt
med en afviklingsperiode, inden der udstedes et fuldstændigt forbud mod anvendelse
af dette fiskeredskab fra den 1. januar 2007. Forordning (EF) nr. 88/98 om fastsættelse
af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og
Øresund
8
bør ændres, så disse foranstaltninger optages deri -
(6)
(7)
(8)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Emne
Denne forordning fastlægger foranstaltninger til begrænsning af fiskerfartøjers utilsigtede
fangster af hvaler i de områder, der er anført i bilag I og III.
7
8
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
EFT L 9 af 15.1.1998, s.1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 48/99, EFT L 103 af
18.1.1999, s. 1.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2
Obligatorisk anvendelse af akustiske alarmer
1.
Uden at anvendelsen af andre EF-bestemmelser derved indskrænkes, forbydes det at
anvende fiskeredskaber som anført i bilag I i de deri angivne områder og perioder,
medmindre der samtidigt anvendes aktive akustiske alarmer.
Førerne af EF-fiskerfartøjer forvisser sig om, at de akustiske alarmer er fuldt
funktionsdygtige, når redskaberne sættes.
Som en undtagelse finder stk. 1 ikke anvendelse på fiskeri, der udelukkende
foretages med henblik på videnskabelige undersøgelser, som gennemføres med
tilladelse fra og under tilsyn af den eller de pågældende medlemsstaters
myndigheder, og som tager sigte på udvikling af nye tekniske foranstaltninger, der
kan nedbringe de utilsigtede fangster og drab af hvaler.
Artikel 3
Tekniske specifikationer for akustiske alarmer og betingelser for anvendelsen heraf
1.
Akustiske alarmer, der anvendes i henhold til artikel 2, stk. 1, skal være i
overensstemmelse med et af de sæt tekniske specifikationer og
anvendelsesbetingelser, der er anført i bilag II.
Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade midlertidig anvendelse af akustiske
alarmer, der ikke opfylder de tekniske specifikationer eller anvendelsesbetingelser,
der er fastlagt i bilag II, forudsat at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at alarmerne
begrænser de utilsigtede fangster af hvaler. En sådan tilladelse må højst gælde for en
periode på to år.
Medlemstaterne giver senest to måneder efter udstedelsesdatoen Kommissionen
underretning om tilladelser udstedt i medfør af stk. 2. De meddeler Kommissionen
tekniske og videnskabelige oplysninger om de af tilladelsen omfattede akustiske
alarmer og om disses indvirkning på de utilsigtede fangster af hvaler.
Artikel 4
Krav vedrørende ordninger for observation på havet
1.
Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører ordninger for overvågning af utilsigtede
fangster af hvaler med observatører om bord på de fartøjer, der fører deres flag, for
de fiskerier og på de betingelser, der er anført i bilag III. Overvågningsordningerne
skal udformes, så de tilvejebringer repræsentative data vedrørende de pågældende
fiskerier.
Hvis overvågningsordningen af hensyn til tilvejebringelsen af repræsentative data
vedrørende det pågældende fiskeri omfatter mindre fiskerfartøjer, hvor tekniske eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør det umuligt at have en observatør om bord på
fiskerfartøjet, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik
på andre former for uafhængige observationer på havet, f.eks. ved hjælp af
ledsagefartøjer eller en særlig overvågning af udsatte garn ved hjælp af
inspektionsfartøjer.
2.
3.
2.
3.
2.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 5
Observatører
1.
Med henblik på opfyldelse af forpligtelsen til at stille observatører til rådighed
udpeger medlemsstaterne et uafhængigt, velkvalificeret og erfarent personale. Det
udpegede personale skal for at kunne løse opgaverne have følgende kvalifikationer:
a)
b)
c)
en tilstrækkelig erfaring til at kunne identificere hvalarter og fiskerimetoder
et grundlæggende
sikkerhedsinstrukser
kendskab
til
havsejlads
og
til
de
relevante
være i stand til at udføre elementære videnskabelige opgaver, så de f.eks. kan
udtage prøver, hvor dette er påkrævet, og foretage nøjagtige observationer og
registreringer i forbindelse hermed
et tilfredsstillende kendskab til sproget i den flagmedlemsstat, som det
observerede fartøj henhører under.
d)
2.
Observatørernes hovedopgave er at overvåge utilsigtede fangster af hvaler og at
indsamle de data, der er nødvendige for at kunne foretage en ekstrapolering af de
observerede bifangster på hele det pågældende fiskeri. De udpegede observatører
skal navnlig kunne:
a)
overvåge de pågældende fartøjers fiskeri og registrere de relevante data om
fiskeriindsatsen (redskab, position og tidspunkter for påbegyndelse og
afslutning af det egentlige fiskeri ...)
overvåge utilsigtede fangster af hvaler
overvåge anvendelsen af akustiske alarmer, når observatørerne er om bord på
et fiskerfartøj, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 2 og 3 i denne
forordning.
b)
c)
3.
Observatøren skal til myndighederne i den pågældende flagmedlemsstat sende en
rapport med alle de indsamlede data om fiskeriindsatsen og oplysninger om de
observerede utilsigtede fangster af hvaler, herunder et resumé af de væsentlige
forhold, der er konstateret.
Rapporten skal navnlig indeholde følgende oplysninger for den pågældende periode:
a)
b)
c)
d)
fartøjets identitet
observatørens navn og den periode, i hvilken han var om bord
arten af det pågældende fiskeri (herunder redskabskendetegn, områder under
henvisning til bilag I og III, og målarter)
fisketogtets varighed og den tilsvarende fiskeriindsats (udtrykt som den
samlede garnlængde x antal fisketimer for passive redskaber og antal
fisketimer for trukne redskaber)
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0010.png
e)
antal utilsigtet fangede hvaler, herunder arter og om muligt supplerende
oplysninger om størrelse, vægt, køn og alder samt i givet fald oplysninger om
dyr, der er sluppet fri under indhalingen, eller som er blevet genudsat i live
alle yderligere oplysninger, som observatøren finder relevante for denne
forordnings formål, herunder akustiske alarmers eventuelle funktionssvigt
under fiskeriet eller supplerende hvalbiologiske oplysninger (f.eks. iagttagne
hvaler eller en særlig adfærd i forbindelse med fiskeriet).
f)
Fartøjsføreren kan forlange at få en kopi af observatørens rapport.
4.
Flagmedlemsstaten skal opbevare observatørernes rapporter i mindst fem år fra
afslutningen af den pågældende rapporteringsperiode.
Artikel 6
Årsberetninger
1.
Medlemsstaterne sender hvert år senest den 1. juni Kommissionen en
sammenfattende årsberetning om gennemførelsen af artikel 2, 3, 4 og 5 det
foregående år. Den første beretning skal omfatte såvel den resterende del af det år,
hvor denne forordning træder i kraft, som hele det efterfølgende år.
Årsberetningen skal på grundlag af observatørernes rapporter i henhold til artikel 5,
stk. 3, og alle andre relevante data, herunder de oplysninger om fiskeriindsatsen, der
er indsamlet i henhold til forordning (EF) nr. 1543/2000
9
, indeholde skøn over de
samlede utilsigtede fangster af hvaler i hvert af de pågældende fiskerier. Beretningen
skal indeholde en vurdering af observatørrapporternes konklusioner og alle andre
relevante oplysninger, herunder om eventuel forskning, der er foretaget i
medlemsstaten med henblik på at nedbringe de utilsigtede fangster af hvaler i
fiskeriet.
Artikel 7
Generel vurdering og revision
Senest et år efter medlemsstaternes forelæggelse af deres anden årsberetning udarbejder
Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne
forordning på baggrund af den vurdering, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske
Komité for Fiskeri foretager af medlemsstaternes beretninger.
Artikel 8
Tilpasning til tekniske fremskridt og yderligere teknisk vejledning
1.
Efter den forvaltningsprocedure, der er foreskrevet i artikel 30, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 2371/2002, fastlægges følgende:
a)
praktisk og teknisk vejledning vedrørende observatørernes opgaver som
fastlagt i artikel 6
2.
9
EFT L 176 af 15.7.2000, s. 1.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
2.
nærmere bestemmelser om de rapporteringskrav, der er fastlagt i artikel 6.
Ændringer af bilag II, som måtte være nødvendige af hensyn til en tilpasning til de
tekniske og videnskabelige fremskridt, vedtages efter den forskriftsprocedure, der er
foreskrevet i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
Artikel 9
Ændring af forordning (EF) nr. 88/98
I forordning (EF) nr. 88/98 indsættes som artikel 8a og 8b:
"Artikel 8a
Restriktioner for drivgarn
1.
2.
Fra den 1. januar 2007 er det forbudt at have drivgarn om bord eller at anvende
drivgarn til fiskeri.
Indtil den 31. december 2006 må et fartøj have drivgarn om bord eller anvende
drivgarn til fiskeri, forudsat at den individuelle eller samlede garnlængde ikke er på
over 2,5 km, og flagmedlemsstatens myndigheder har givet tilladelse hertil.
I 2005 og 2006 må det maksimale antal fiskerfartøjer, som en medlemsstat giver
tilladelse til at have drivgarn om bord eller til at anvende drivgarn til fiskeri, ikke
overstige 60 % af det antal fiskerfartøjer, der anvendte drivgarn i perioden 2001 til
2003.
Medlemsstaterne meddeler hvert år senest den 30. april Kommissionen en liste over
de fartøjer, der har fået tilladelse til at drive fiskeri med drivgarn; for 2004 gives
meddelelsen dog senest den 31. august 2004.
3.
4.
Artikel 8b
Betingelser for drivgarn
1.
Alle fiskerfartøjer, der anvender drivgarn, skal overholde følgende betingelser:
a)
b)
under fiskeriet skal fartøjet holde garnet under konstant visuelt opsyn
ved hver garnende skal der fastgøres flydebøjer med radarreflektorer, således at
garnene når som helst kan lokaliseres. Bøjerne skal til stadighed være mærket
med havnekendingsbogstaver og -nummer på det fartøj, de tilhører.
2.
Føreren af et fiskerfartøj, der anvender drivgarn, skal føre en logbog, hvori han
dagligt skal indføre følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
den samlede længde af de garn, der er om bord
den samlede længde af de garn, der anvendes ved hver udsætning
mængden af bifangster af hvaler
dato og position for sådanne fangster.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Alle fiskerfartøjer, der anvender drivgarn, skal opbevare den i artikel 8a, stk. 2,
nævnte tilladelse om bord."
Artikel 10
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft den 1 juli 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0013.png
BILAG I
Fiskerier, i hvilke det er obligatorisk at anvende akustiske alarmer.
Område
Redskab
Periode
A. Østersøen: Det område, der a) Alle bundsatte hildingsgarn og Hele året
afgrænses af en ret linje fra den indfiltringsgarn
svenske kyst ved 13° Ø længde i
b) Alle drivgarn
Hele året
stik sydlig retning til 55° N
bredde, derfra stik øst til 14° Ø
længde, og derfra stik nord til den
svenske kyst,
samt
det område, der afgrænses af en
ret linie fra den svenske vestkyst
ved 55° 30' N bredde i stik østlig
retning til 15° Ø længde, derfra
stik nord til 56° N bredde, derfra
stik øst til 16° Ø længde og derfra
stik nord til den svenske kyst
B. ICES-underområde
afsnit III a
IV og a) Alle bundsatte hildingsgarn og a) 1. august - 31.
indfiltringsgarn og kombinationer oktober
af sådanne garn, hvis samlede
længde ikke overstiger 400 meter
b) Alle bundsatte hildingsgarn og b) Hele året
indfiltringsgarn
med
maskestørrelser > 220 mm
C. ICES-afsnit VII d, e, f, g, h, og a) Alle bundsatte hildingsgarn og a) Hele året
j
indfiltringsgarn
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0014.png
BILAG II
Tekniske specifikationer for akustiske alarmer og betingelser for anvendelsen heraf
Alle akustiske alarmer, der anvendes henhold til artikel 2, stk. 1, skal opfylde et af følgende
sæt specifikationer for signal og anbringelse:
Sæt 1
Sæt 2
SIGNALSPECIFIKATION
* Signalsyntese
Tone/bredbånd
* Signalstyrke (maks. - min.)
re 1
mPa@1m
* Grundfrekvens
a)
20
-
160
bredbåndsinterval
b) 10 KHz tone
* Højfrekvente overtoner
* Signallængde (nominel)
* Signalinterval
Ja
300 ms
a) tilfældigt mellem 4 og 30
sekunder
b) 4 sekunder
ANBRINGELSESSPECIFIKATIONER
* Maksimal afstand langs
garnet mellem to akustiske
alarmer
200 m, med en akustisk alarm
fastgjort ved hver ende af
garnet
(eller
af
kombinationen
af
sammenhæftede garn)
100 m, med en akustisk alarm
fastgjort ved hver ende af
garnet
(eller
af
kombinationen
af
sammenhæftede garn)
Ja
300ms
4 sekunder
KHz
10 KHz
Digital
Bredbånd / tone
145 dB
Analog
Tone
130-150 dB
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0015.png
BILAG III
Fiskerier, der skal overvåges, og den minimumsandel af fiskeriindsatsen, hvor der skal
være observatører om bord
Der skal udformes og indføres overvågningsordninger, der sikrer en repræsentativ
overvågning af:
a)
mindst 5 % af den samlede fiskeriindsats for hvert fiskeri, der er omfattet af artikel 2,
stk. 1, og som er fastlagt i bilag I
og
b)
den minimumsprocent af fiskeriindsatsen for hvert fiskeri, der er fastsat i
nedenstående tabel:
Område
Redskab
Minimumsprocent af
fiskeriindsatsen, der
skal overvåges af
observatører om bord
10 %
A.
Østersøen:
alle Drivgarn
farvande,
der
er
omfattet af forordning
(EF) nr. 88/98
B.
ICES-underområde Drivgarn
IV, afsnit VI a, og
underområde VII med
undtagelse af afsnit
VII c and VII k
C.
ICES-underområde Flydetrawl (også partrawl)
VI, VII og VIII
5 % (mindst 3 fartøjer)
5 % (mindst 3 fartøjer)
(fra april til november)
10 % (mindst 3 fartøjer)
(fra december til marts)
D.
ICES-underområde Flydetrawl (også partrawl)
III, IV og IX
E.
ICES-underområde Trawl med høj åbning
VI, VII, VIII og IX
F.
Middelhavet (øst for Flydetrawl (også partrawl)
5° 36' V)
5 % (mindst 3 fartøjer)
5 % (mindst 3 fartøjer)
5 % (mindst 3 fartøjer)
G.
ICES-underområde a) Bundsatte hildingsgarn 5 %
III, afsnit VI a, VII a, b, og indfiltringsgarn
d, e, f, g, h og j, VIII a,
b og c, og IX a
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONSEKVENSANALYSE
F
ORSLAGETS TITEL
Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler
ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98
D
OKUMENTETS REFERENCENUMMER
F
ORSLAGET
1.
Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning
på området, og hvad er hovedformålet?
Ifølge EF-lovgivningen, dvs. direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (det såkaldte habitatdirektiv), skal medlemsstaterne allerede
indføre en ordning for overvågning af utilsigtede fangster og drab af hvaler og på
baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføre de yderligere undersøgelser eller
træffe de bevarelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at sådanne
utilsigtede fangster og drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende
arter. Desuden er der en klar politisk vilje og en retlig forpligtelse til at integrere
miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik (jf. Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002,
særlig artikel 2).
Der er foretaget flere undersøgelser og pilotforsøg vedrørende utilsigtede fangster og
forskning vedrørende afhjælpningsforanstaltninger inden for visse fiskerier, men
dette har normalt været enkeltstående tiltag, hvor der ikke har været tale om nogen
koordinering mellem medlemsstaterne. En medlemsstat har vedtaget supplerende
lovgivningsforanstaltninger (for de fartøjer, der fører dens flag) med henblik på at
begrænse utilsigtede bifangster af marsvin i Nordsøen. For så vidt angår de
utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri i farvandene omkring Fællesskabet er der
imidlertid
et behov for på fællesskabsplan at skærpe foranstaltningerne til
bevarelse af disse arter på en konsekvent og koordineret måde.
For at få et godt videnskabeligt og teknisk grundlag for indsatsen har Kommissionen
anmodet Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige,
Tekniske og Økonomisk Komité for Fiskeri (STECF) om oplysninger og råd om en
række forskellige spørgsmål. Disse spørgsmål vedrørte bl.a. en oversigt over de
fiskerier, der har en væsentlig indvirkning på bestandene af små hvaler, en vurdering
af de risici, som fiskeriet indebærer for bestemte populationer, og endelig rådgivning
om, hvilke mulige afhjælpningsforanstaltninger der kan begrænse fiskeriets
virkninger.
De allerede vedtagne og fremtidige reduktioner af fiskeriindsatsen, der indgår som et
led i forvaltningen og den bæredygtige udnyttelse af de kommercielle fiskebestande,
vil sandsynligvis nedbringe bifangsterne af hvaler og dermed være en effektiv
afhjælpningsforanstaltning. Det er imidlertid utilstrækkeligt til at give
hvalpopulationerne den nødvendige beskyttelse. Den foreslåede forordning
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indeholder derfor en række supplerende foranstaltninger, der kan træffes på kort sigt
for at afhjælpe problemet med utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri.
De foreslåede foranstaltninger går ud på:
a) for Østersøen at begrænse og yderligere afvikle anvendelsen af drivgarn.
Lignende foranstaltninger findes allerede i EF-bestemmelserne for alle andre
farvande. De foreslåede restriktioner for Østersøen består i en øjeblikkelig
begrænsning af længden af drivgarn til højst 2,5 km, kombineret med en gradvis
afvikling, der skal munde ud i et totalt forbud mod anvendelse af dette redskab i
Østersøen fra den 1. januar 2007. Sådanne foranstaltninger anbefales på grund af den
yderst dårlige tilstand, som populationen af marsvin i Østersøen befinder sig i, og det
forhold, at selv meget lave bifangster af disse hvaler med denne form for redskaber
er uforenelige med en gunstig bevaringsstatus for denne population.
b) at kræve anvendelse af akustiske alarmer
(pingere) i fiskerier, hvor det er
godtgjort, at sådanne apparater er effektive til at nedbringe de utilsigtede fangster af
hvaler. På det nuværende udviklingsstade for pingere koncentreres disse
bestemmelser udelukkende om brugen af passive redskaber, hovedsageligt for at
begrænse bifangsterne af marsvin. Marsvinenes særlige adfærd betyder, at bundsatte
hildingsgarn udgør en særlig fare for indfiltring, men drivgarn er også et problem.
Kravet om anvendelse af sådanne pingere medfører også, at der må fastsættes
almindelige bestemmelser om de tekniske specifikationer for de pingere, der må
anvendes, samt almindelige bestemmelser vedrørende anvendelsen og overvågningen
heraf.
c) at indføre overvågningsprogrammer, hvor der anvendes uafhængige
observatører,
så der kan indsamles omfattende oplysninger om bifangsterne af
hvaler i adskillige fiskerier, hvor der er en potentiel høj risiko for bifangster af
hvaler. De pågældende fiskerier er hovedsageligt dem, hvor der anvendes flydetrawl
eller lignende trukne garn, men anvendelsen af drivgarn er også et problem. Desuden
må der, da der stadig hersker en vis usikkerhed om pingernes effektivitet og deres
indvirkning på hvalernes adfærd og forekomst, foretages en overvågning og
evaluering af anvendelsen af pingere. Kravet om, at der skal anbringes observatører
om bord, medfører, at der samtidigt må fastsættes almindelige bestemmelser om
såvel fartøjernes (eller fartøjsførernes) og observatørernes opgaver og
ansvarsområder.
De ovenfor nævnte foranstaltninger gør det også nødvendigt at fastsætte
almindelige
bestemmelser om rapportering og en samlet vurdering,
så der i givet fald kan
foretages en revision af de foreslåede foranstaltninger.
K
ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE
2.
Hvem berøres af forslaget?
-
Hvilken erhvervssektor berøres?
De foreslåede foranstaltninger vil navnlig berøre fiskerisektoren og her hovedsageligt
fangstsektoren (fiskere og fartøjsejere). Der er ingen grund til at tro, at
forarbejdningsindustrien og fiskemarkederne vil blive berørt, undtagen måske ret
marginalt hvad angår Østersølaks, afhængigt af hvordan fiskerne vil reagere på
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
restriktionerne vedrørende drivgarn (omstilling til andre fangstmetoder, fiskeri efter
andre arter osv.).
De vil også kunne få betydning for fabrikanter og leverandører af akustiske alarmer
eller pingere. I øjeblikket findes der kun nogle få typer pingere på markedet, for
hvilke det er godtgjort, at de nedbringer bifangsterne af hvaler. De fremstilles i lille
målestok af et begrænset antal virksomheder. Disse virksomheder har allerede
tilkendegivet, at de kan øge produktionskapaciteten, idet et krav om obligatorisk
anvendelse af pingere ville medføre en forøgelse af det nuværende marked.
-
Berøres SMV'er i højere grad end store virksomheder?
De foreslåede foranstaltninger er i det væsentlige baseret på den redskabstype, der
anvendes, snarere end på størrelsen af den berørte virksomhed målt ved det
pågældende fartøjs størrelse og antallet af besætningsmedlemmer. I fiskerisektoren
tegner SMV'erne sig for den største del af omsætningen.
-
Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF?
De foreslåede foranstaltninger skal gennemføres i bestemte dele af EF-farvandene og
i tilstødende farvande. Forslagene, der vedrører anvendelsen af drivgarn i Østersøen
(og bælterne og Øresund), kan ses som en udvidelse af anvendelsesområdet for de
restriktive foranstaltninger, der allerede gælder for anvendelsen af dette redskab i
andre farvande, så det også kommer til at omfatte dette område. Den obligatoriske
anvendelse af pingere gælder hovedsageligt for EU's vestlige kyster ud til det
nordøstlige Atlanterhav (herunder Nordsøen og en mindre sydlig del af Østersøen).
De foreslåede observatørordninger dækker hovedparten af farvandene ved EU's
kyster (det nordøstlige Atlanterhav, herunder Nordsøen og den sydlige del af
Østersøen, samt Middelhavet).
3.
Hvilke foranstaltninger skal der træffes i henhold til forordningen?
-
Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?
For at kunne efterkomme de foreslåede nye tekniske foranstaltninger er
fiskerfartøjerne nødt til at tilpasse deres fangstmetoder. I Østersøen er det navnlig
dem, der fisker efter laks med drivgarn, der vil skulle reducere den maksimale
længde af disse garn fra op til 21 km til højst 2,5 km, og de skal helt ophøre med at
anvende dette redskab fra udgangen af 2006.
Det antal pingere, som fiskerne skal anskaffe, vil afhænge af den samlede længde af
de garn, de anvender, og den form for fiskeri, de udøver.
Hvis fiskerisektoren er omfattet af en obligatorisk ordning med observatører om
bord, vil det være bedst, at den koordinerer og samarbejder med de nationale
myndigheder, så man finder den mest hensigtsmæssige måde at gennemføre
ordningen på, da der kun vil blive anbragt observatører om bord på nogle af de
fartøjer, der udøver en bestemt form for fiskeri.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0019.png
-
Hvilke foranstaltninger skal de nationale (eller regionale) myndigheder træffe
i henhold til forslaget?
Selv om medlemsstaternes myndigheder skal sikre den korrekte gennemførelse af og
kontrollen med disse foranstaltninger, herunder pålæggelse af passende sanktioner i
tilfælde af overtrædelser, vil deres hovedopgave bestå i at udarbejde og indføre
overvågningsordninger, der er baseret på ombordværende observatører, og som
sikrer en repræsentativ dækning af de fiskerier, der er omfattet af forslaget. Hvor det
ikke er muligt at anbringe observatører om bord (f.eks. på små fartøjer), skal
medlemsstaterne indføre andre former for overvågning på havet (f.eks. ved hjælp af
ledsagefartøjer). I den forbindelse vil medlemsstaterne i overensstemmelse med
nærhedsprincippet blive fuldstændigt frit stillet med hensyn til tilrettelæggelsen af
disse ordninger, alt efter hvad der på nationalt eller regionalt plan findes at være den
mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til opnåelsen af de krævede resultater. De
kriterier, de kan basere sådanne ordninger på, omfatter også deres indgående
kendskab til de pågældende fiskerier, de bestående strukturer og
fiskeriorganisationer, allerede eksisterende observatørprogrammer, omkostninger,
effektivitet m.v.
I forslaget fastlægges de fiskerier, for hvilke der er et prioriteret behov for en
samordnet indsamling på EF-plan af data om utilsigtede bifangster af hvaler gennem
overvågning på havet. Det begrænser ikke de måder, hvorpå medlemsstaterne kan
efterkomme deres generelle forpligtelser til at overvåge utilsigtede fangster og drab
af hvaler eller til at overvåge disse arters bevaringsstatus som foreskrevet i
habitatdirektivet (92/43/EF).
Endelig vil myndighederne skulle tilrettelægge indsamlingen af data, analysen heraf
og rapporteringen herom til Kommissionen.
4.
Hvilke økonomiske konsekvenser forventes forslaget at få?
a) Begrænsning af drivgarn til 2,5 km pr. fartøj i Østersøen og efterfølgende totalt
forbud mod anvendelse heraf
I Østersøen anvendes drivgarn hovedsageligt til laksefiskeri. Laksefiskeri med
drivgarn er et sæsonpræget fiskeri, som kulminerer i september-oktober og april-maj.
Ifølge de foreliggende ICES-data
10
er tilnærmelsesvist halvdelen af fiskeriindsatsen
ved laksefiskeri på havet i de seneste år foregået med drivgarn og halvdelen med
langline
11
.
I 2002 var antallet af fartøjer, der drev laksefiskeri på havet (223 EU-fartøjer og
ingen tredjelandsfartøjer, drivgarn og langline), 24 % lavere end i år 2000. Af disse
var der 131 fartøjer, der fiskede i mindre end 20 dage (Finland: 35; Sverige: 33;
Danmark: 11), og 59 fartøjer, der fiskede i mere end 40 dage (Danmark: 9; Finland:
8; Sverige: 7; Polen: 34). Det er sandsynligt, at kun de fartøjer, der fisker i mere end
40 dage om året, henter mere end 50 % af deres årlige indkomst ved denne form for
fiskeri.
10
11
Navnlig 2002-rapporten fra ACFM's arbejdsgruppe for laks og havørred i Østersøen (Riga, 3.-12. april
2002).
Se navnlig kapitel 3.3 og tabel 3.3.1 og 3.3.2 i nævnte rapport.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0020.png
Det fremgår også af ICES-dataene, at der har været en nedgang i den samlede
fiskeriindsats for laksefiskeriet i Østersøen fra begyndelsen af 1990'erne til 1997 og
en vis stabilisering af indsatsen med drivgarn fra 1998, selv om der var en nedgang
på 11 % i drivgarnsfiskeriet i 2001, og en samtidig stigning på 25 % i
fiskeriindsatsen med langline.
Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomisk Komité for Fiskeri har allerede for
nogle år siden foretaget en vurdering af virkningerne af en eventuel begrænsning af
drivgarnsfiskeriet i Østersøen
12
. Selv om de nøjagtige tal for drivgarnsfiskeriet har
ændret sig noget siden da, tyder den generelle udvikling, som ICES har påvist, og
som er nævnt ovenfor, stærkt på, at følgende bemærkninger og konklusioner fra
STECF stadig har deres gyldighed.
I Østersøen benytter de fleste erhvervsfiskere drivgarn med en samlet længde på
indtil 15 - 21 km. En begrænsning til 2,5 km pr. fartøj ville gøre drivgarnsfiskeriet
efter laks urentabelt, simpelthen fordi fangsterne, hvis de reduceredes i samme
forhold som garnenes længde (dvs. med indtil 88 %), ikke ville være tilstrækkelige til
at dække driftomkostningerne og, for de fartøjer, der er mest afhængige af
drivgarnsfiskeri efter laks på havet, desuden de faste omkostninger. Det ville
sandsynligvis medføre en vis reduktion af fiskeriaktiviteterne for alle disse fartøjer
og muligvis af beskæftigelsen, navnlig for de fartøjer, der er yderst afhængige af
drivgarnsfiskeri på havet. Den væsentligste virkning ville dog formentlig være en
omlægning af fiskeriindsatsen enten til alternative fiskebestande (der allerede er fuldt
udnyttede eller overudnyttede) eller til andre former for laksefiskeri såsom
langlinefiskeri (som er af en begrænset sæsonbestemt varighed), eller, hvor det er
muligt, til kystnært laksefiskeri (dvs. ved anvendelse af ruser).
Til omkostningerne ved den tekniske tilpasning i forbindelse med de foreslåede
restriktioner for anvendelsen af drivgarn i Østersøen vil der kunne ydes
fællesskabsstøtte, idet medlemsstaterne under EU's Finansielle Instrument til
Udvikling af Fiskeriet (FIUF) (artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2792/1999) kan
yde en finansiel godtgørelse til fiskere og fartøjsejere, hvis en rådsbeslutning
indebærer tekniske restriktioner med hensyn til bestemte redskaber eller
fangstmetoder.
Den økonomiske nettovirkning af den foreslåede restriktion for drivgarn kan blive
positiv eller negativ afhængigt af:
–
de fordele, der direkte følger af den foreslåede begrænsning af
drivgarnslængden, som kunne medføre en værdistigning i sportsfiskeriet og en
større rentabilitet i det kommercielle laksefiskeri med andre fiskeredskaber end
drivgarn (f.eks. langline og ruser); tillige kan der opstå visse indirekte sociale
fordele, navnlig som følge af den forventede nedgang i den utilsigtede
fiskeridødelighed for små hvaler
omkostningerne, herunder mistet fortjeneste ved drivgarnsfiskeri og den
mulige nedgang i beskæftigelsen, i det mindste for fartøjer, der ikke er i stand
til at omstille sig til andre fiskeredskaber, og den mindre rentabilitet i fiskeriet
efter andre arter (når fiskeriindsatsen rettes mod andre fiskearter).
–
12
STECF arbejdsgruppen for drivgarnsfiskeri efter laks og andre arter, dok. SEK(95) 550 af 31.3.1995.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0021.png
I øjeblikket er det imidlertid ikke muligt at foretage en pålidelig mere dybtgående
vurdering af disse faktorer, da dette ville kræve kendskab til eller i det mindste nogle
antydninger af, hvordan de enkelte økonomiske beslutningstagere, herunder
fartøjsførere og -ejere, vil tilpasse sig eller reagere på de foreslåede foranstaltninger,
samt skøn over de indirekte fordele og omkostninger i forbindelse med andre
aktiviteter (f.eks. sportsfiskeri efter laks, beskyttelsen af små hvaler og den
tilknyttede turisme ...).
b) Obligatorisk anvendelse af pingere
Ifølge de foreliggende oplysninger påvirker anvendelsen af pingere ikke
fiskeredskabernes effektivitet, selv om der er blevet givet udtryk for visse
betænkeligheder med hensyn til den yderligere håndtering, der er nødvendig for at
montere dem på garnene, og de mulige praktiske problemer i forbindelse med
udsætningen og indhalingen af garnene. Disse alarmer er dog normalt udformet på en
sådan måde, at der er taget hensyn til sådanne tekniske aspekter.
Udgifterne til udstyring af garnene med pingere er ofte blevet anset for muligvis at
være den største byrde for fiskerisektoren. Det afhænger i høj grad af pingernes pris,
af det samlede antal pingere, der er nødvendigt pr. fartøj (hvilket hænger direkte
sammen med de anvendte garns samlede længde), samt af pingerbatteriernes levetid
(der igen afhænger af den teknologiske udvikling og typen af det udsendte signal).
Selv om fabrikanterne vil skulle tilpasse deres produktionskapacitet til den øgede
efterspørgsel fra fiskere, der skal overholde de foreslåede foranstaltninger, vil en øget
konkurrence,
den
teknologiske
udvikling
og
en
nedbringelse
af
fremstillingsomkostningerne pr. enhed kunne reducere de samlede omkostninger til
udstyring af garnene. Det mindre antal beskadigelser af fiskeredskaberne som følge
af utilsigtede fangster af hvaler er også blevet nævnt som en mulig fordel ved
foranstaltningen.
Nogle af de indledende udgifter til indkøb af pingere kunne finansieres ved støtte fra
Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF), da en sådan finansiering
kan ydes til tilpasning af mere selektive fangstmetoder.
Af de forskellige eksisterende pingertyper, der findes egnede (det vil på nuværende
tidspunkt hovedsageligt sige til nedbringelse af bifangsterne af marsvin i
hildingsgarn), koster de dyreste ca. 100 EUR, men de har ikke den bedste levetid (en
driftstid på ca. 10 000 timer, dvs. ca. en brugstid på 18 måneder til to år, inden de
skal fornys)
13
. Den anbefalede afstand mellem to pingere er 200 m.
Teoretisk set ville udstyringen af et fartøj, der anvender mellem 5 og 20 km garn,
således indledningsvis repræsentere en udgift på 2 500 til 10 000 EUR (eller en
yderligere omkostning på 0,05 EUR pr. km garn pr. fisketime). Selv om dette ville
repræsentere en yderligere variabel omkostning på 1 250 til 6 700 EUR pr. fartøj pr.
år, må dette beløb sammenholdes med de samlede variable omkostninger pr. fartøj
13
Se rapporten om utilsigtede fangster af små hvaler fra arbejdsgruppen for fiskeri og miljø (SEK(2002)
1134) af 22.10.2002, og 2002-rapporten fra ICES's rådgivende komité om økosystemer.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0022.png
pr. år. Til orientering anføres nedenfor nogle økonomiske indikatorer for finske
fiskere, der fiskede efter laks og torsk med hildingsgarn i 2000 og 2001
14
:
2000
Landingernes værdi (mio. EUR)
Brændstofudgifter (mio. EUR)
Andre driftsudgifter (mio. EUR)
Variable omkostninger i alt (mio. EUR)
(ekskl. løn til besætningen)
c) Observatører om bord
Som ovenfor nævnt foreslås det, at der indføres egnede observatørordninger, som
udformes af medlemsstaternes myndigheder på grundlag af de kriterier, de finder
mest hensigtsmæssige. Det er derfor ikke muligt for Kommissionens tjenestegrene at
vurdere de forskellige scenarioer, som myndighederne, det være sig på nationalt eller
regionalt plan, måtte vælge, eller disses virkninger, når udformningen af
observatørordningerne optimeres med henblik på at opfylde de foreslåede mål i
forordningsforslaget.
Det skal dog understreges, at de bestående programmer for ombordværende
observatører normalt ikke er blevet anset for at have nogen direkte økonomiske
virkninger for fiskerisektoren. Desuden er det sandsynligt, at observatørordningerne
for utilsigtede fangster af hvaler i de tilfælde, hvor det er muligt, vil drage fordel af
de allerede bestående observatørprogrammer, navnlig dem, der er indført i henhold
til forordning (EF) nr. 1543/2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og
forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles
fiskeripolitik. Dette ville også give mulighed for udnyttelse af de fællesskabsmidler,
der er afsat til støtte til gennemførelsen af nævnte forordning.
Det forekommer usandsynligt, at medlemsstaternes indførelse af observatørordninger
skulle kunne få nogen direkte indvirkning på beskæftigelsen i fangstsektoren eller
nogen væsentlig indflydelse på fiskerirentabiliteten eller på konkurrencen inden for
fiskerisektoren. Faktisk kunne sådanne ordninger meget vel have en positiv
indflydelse på beskæftigelsen, da de i det mindste vil skabe nogle jobmuligheder for
de ombordværende observatører.
Hvad angår vurderingen af de samlede finansielle omkostninger ved sådanne
observatørprogrammer, er det ud fra de foreliggende oplysninger på fællesskabsplan
om flåderne og deres aktiviteter ikke muligt for Kommissionens tjenestegrene at
opstille pålidelige skøn, da databasen med oplysninger om EU-fiskerflåderne ikke
indeholder data om fiskeriindsatsen og dennes geografiske og sæsonmæssige
fordeling eller om de anvendte redskaber. STECF-arbejdsgruppen har dog stillet
nogle illustrative tal til rådighed
15
. Under antagelse af en udgift på 500 EUR pr.
observatør pr. dag på havet, skønnede den f.eks., at en overvågning af 10 % af de
franske flydetrawlere, der fisker i ICES-område VII, VIII og IX, (fiskeri efter
1.2
0.2
0.4
0.6
2001
1.3
0.1
0.8
0.9
14
15
Uddrag af årsrapporten for 2002 om projekt CA-2001-01502: "Economic performance of selected
European fishing fleets".
SEK(2002) 1134.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444262_0023.png
havaborre, hvid tun eller ansjos) ville koste ca. 462 000 EUR. En overvågning af
10 % af den britiske trawlerflåde i dette område (hovedsageligt ICES-område VIII)
ville medføre nationale udgifter på 75 000 EUR. I betragtning af det antal fiskerier,
hvor der på nuværende tidspunkt anses for at være et behov for prioriteret
overvågning, kunne de samlede omkostninger for nogle medlemsstater blive af en
størrelsesorden på fra 1 til flere mio. EUR om året.
Det skal påpeges, at denne økonomiske byrde ikke er at betragte som et helt nyt
fænomen på grund af den foreslåede forordning, idet kravet om overvågning af
fangster af hvaler allerede er fastlagt i habitatdirektivet 92/43/EØF.
5.
Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige
situation (lempeligere eller særlige krav)?
Risikoen for utilsigtede fangster af hvaler har ingen sammenhæng med
fiskerivirksomhedernes størrelse, men afhænger af det pågældende fiskeri (område,
redskaber, sæson, målarter ...). Forslaget indeholder derfor ingen specifikke
foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder.
Gennemsnitligt har drivgarnsfartøjerne i Østersøen en besætning på 2-3 personer,
idet de større fartøjer somme tider har 5 besætningsmedlemmer
16
. I de fiskerier med
bundsatte garn, hvor det foreslås at gøre brugen af pingere obligatorisk, er der for en
væsentlig dels vedkommende tale om en stor flåde med små fartøjer. Disse fartøjer
kan tegne sig for en væsentlig del af fiskeriindsatsen i nogle områder, navnlig i
kystområder, hvor marsvinstætheden normalt er høj. I praksis er det dog normalt
umuligt at placere en observatør om bord på et lille fiskerfartøj, idet sådanne fartøjer
hverken har kapacitet eller det nødvendige sikkerhedsniveau til at tage yderligere
folk om bord. Forslaget indeholder derfor specifikke bestemmelser, ifølge hvilke
medlemsstaterne skal indføre en anden ordning for overvågning på havet for derved
at løse problemet med yderligere personer på små fartøjer.
H
ØRING AF DE BERØRTE KREDSE
6.
Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse
for deres væsentligste synspunkter.
Dette forslag er baseret på de senest foreliggende råd og anbefalinger fra Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og
Økonomisk Komité for Fiskeri (STECF)
17
om fiskeriets virkninger for små hvaler.
Disse anbefalinger, og navnlig dem der indgår som en del af dette
lovgivningsforslag, er blevet drøftet adskillige gange med de berørte parter. En første
høring / et ekspertmøde blev afholdt den 11. december 2002 for at drøfte sådanne
mulige foranstaltninger med repræsentanter for fiskerisektoren, ikke-statslige
organisationer (NGO'er) og medlemsstaternes myndigheder, og der medvirkede
16
17
Se SEK(95) 550.
2002-rapporten fra den rådgivende komité om økosystemer (findes på internet-adressen
http://www.ices.dk/committe/ace/2002/Section-2.pdf),
og rapporten om utilsigtede fangster af små
hvaler fra arbejdsgruppen for fiskeri og miljø (SEK(2002)1134), gennemgået og kommenteret af Den
Videnskabelige, Tekniske og Økonomisk Komité for Fiskeri (STECF) i november 2002
(SEK(2003)550).
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
desuden nogle af de videnskabsmænd, der var ansvarlige for rådgivningen.
Forslagene blev yderligere drøftet i februar 2003 i Den Rådgivende Komité for
Fiskeri og Akvakultur (ACFA).
De synspunkter, som de forskellige berørte parter, herunder de forskellige
organisationer inden for fiskerisektoren, gav udtryk for, var ikke sammenfaldende.
Medens nogle fagorganisationer erkendte behovet for at træffe yderligere
foranstaltninger med hensyn til bifangster af hvaler, navnlig indsamling af mere
præcise oplysninger om emnet, og erkendte pingernes positive virkninger på
grundlag af den anvendelse heraf, der allerede finder sted, gav de alle udtryk for
betænkeligheder med hensyn til de mulige virkninger og omkostninger for sektoren,
som disse foranstaltninger kunne medføre.
NGO'erne, der generelt hilste forslagene velkomne, var normalt af den opfattelse, at
der var behov for yderligere skridt, navnlig udarbejdelse af en langsigtet strategi for
en hurtig og skræddersyet indgriben over for bifangstproblemer, når sådanne
optræder.
Kommissionen anerkender behovet for rammebestemmelser for forvaltningen, men
mener ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at opstille en solid,
sammenhængende strategi, da der ikke foreligger præcise oplysninger om
bifangstmønstrene eller en egentlig vurdering og overvågning af hvalpopulationernes
bevaringsstatus.
Kommissionen mener, at de i denne forordning foreslåede foranstaltninger vil kunne
medvirke til at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af en
sådan strategi i fremtiden.
24