Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0499
Offentligt
1444307_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.8.2003
KOM(2003) 499 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
STRUKTURFONDENE OG DERES SAMORDNING
MED SAMHØRIGHEDSFONDEN
REVIDEREDE RETNINGSLINJER
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
1.2.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
De europæiske råd – kommissionens opfølgning ........................................................ 5
Beskæftigelse og investeringer i menneskelig kapital ................................................. 5
Bæredygtig udvikling, risikoforebyggelse og miljø .................................................... 8
Forskning og udvikling .............................................................................................. 11
Informationssamfund ................................................................................................. 12
Virksomhedspolitik.................................................................................................... 12
Politikker, hvis retsgrundlag er blevet ændret efter vedtagelsen af retningslinjerne i
1999............................................................................................................................ 14
Landbrug og landdistriktudvikling............................................................................. 14
Fiskeri......................................................................................................................... 15
Energi ......................................................................................................................... 17
Konkurrence............................................................................................................... 17
Forskning og udvikling .............................................................................................. 20
Fællesskabspolitikker, der er ved at blive ændret ...................................................... 20
Transeuropæiske energinet......................................................................................... 20
Transportpolitik.......................................................................................................... 21
Effektivisering af gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne ........................ 22
Forenklingens følger for midtvejsrevisionen ............................................................. 22
Offentligt/privat partnerskab...................................................................................... 23
Finansiering af store projekter ................................................................................... 23
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0003.png
R
ETSFORSKRIFTER
Den 1. juli 1999 vedtog Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning
(EF) nr. 1260/1999
1
om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene generelle
og vejledende retningslinjer
2
vedrørende relevante og aftalte fællesskabspolitikker.
Retningslinjerne er tænkt som en hjælp til de nationale og regionale myndigheder i arbejdet
med at forberede programmeringsstrategierne for strukturfondenes mål 1, 2 og 3 og deres
sammenkædning med Samhørighedsfonden. Kommissionen har således foretaget en
prioritering med udgangspunkt dels i de hidtidige erfaringer med programgennemførelsen,
dels i Fællesskabets strukturpolitikker.
Ved ovennævnte bestemmelser opfordres Kommissionen til at revidere disse retningslinjer før
midtvejsrevisionen. Midtvejsrevisionen er et afgørende punkt i den syvårige
programmeringsperiode (2000-2006), der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at tilpasse
deres programmeringsdokumenter under hensyntagen til dels de eventuelle sociale,
økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige ændringer, der er sket, dels konklusionerne af den
midtvejsevaluering, der er omhandlet i ovennævnte forordnings artikel 42.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at foretage revisionen i nærmere bestemte
tilfælde. Generelt skal bemærkes, at
de i 1999 vedtagne retningslinjer fortsat er gældende.
Formålet med disse reviderede retningslinjer er alene at tilbyde medlemsstaterne et
supplerende sæt retningslinjer, der vil gøre det muligt at prioritere foranstaltningerne på en
konsekvent og afbalanceret måde. De reviderede retningslinjer afspejler de større ændringer i
EU’s politikker, som kan påvirke strukturfondsprogrammeringen og være til hjælp for de
kompetente nationale og regionale myndigheder, der ønsker at revidere deres interventioner.
Midtvejsrevisionen vil således kunne medføre kvalitative ændringer på en række prioriterede
områder. Mens strukturfondene primært søger at forbedre faktorer, der har betydning for
konkurrenceevnen og dermed investeringerne, må det også indrømmes, at det økonomiske
klima er blevet mærkbart dårligere siden vedtagelsen af retningslinjerne. En analyse tyder på,
at EF-støtterammen i hovedsagen består af offentlige investeringer. De har en begrænset
effekt for de nationale budgetbalancer. Budgetsituationen i medlemsstaterne kunne ikke desto
mindre føre til en mere selektiv udvælgelse af projekter og programmer.
Ved midtvejsrevisionen vil det ligeledes være muligt at udnytte fordelene ved den forenkling,
præcisering, koordinering og smidiggørelse af strukturfondsforvaltningen, som samtlige
kompetente myndigheder har påbegyndt. Dette spørgsmål behandles nedenfor.
Endvidere skal Kommissionen i henhold til ovennævnte forordnings artikel 7, stk. 7, om
nødvendigt foretage en teknisk justering af indekseringen af bevillingerne for 2004, 2005 og
2006 på basis af de senest foreliggende økonomiske oplysninger. Kommissionen har allerede
foretaget beregningerne med henblik på den årlige tekniske justering af de finansielle overslag
for 2004. Det viser sig, at forskellen mellem den teoretiske deflator for strukturfondene
(10,4%) og den kumulerede effektive deflator (10,7%) er meget lille. Hvis
midtvejsindekseringen gennemføres på dette grundlag, vil dette medføre en forhøjelse af
1
2
EFT L 161 af 26.6.1999, s.1.
KOM(1999) 344 endelig af 1.7.1999
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0004.png
strukturfondsbevillingerne med 90 mio. EUR for
programmeringsperioden, hvilket beløb skal fordeles
medfinansierede programmer i de 15 medlemsstater. I
Kommissionen konkluderet, at der ikke er grund til
strukturfondene op til revision.
hvert af de sidste tre år af
forholdsmæssigt mellem samtlige
betragtning af den lille forskel har
at tage indekseringsgrundlaget for
De
fire hovedområder,
der skal lægges vægt på ved midtvejsrevisionen af retningslinjerne,
er:
– De Europæiske Råd - Kommissionens opfølgning;
– politikker, hvis retsgrundlag er blevet ændret
– fællesskabspolitikker, hvortil Kommissionen har foreslået ændringer
– foranstaltninger til effektivisering af gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne.
Det skal fremhæves, at disse retningslinjer udgør en integrerende del af midtvejsrevisionen.
Forvaltningsmyndighederne og medlemsstaterne skal fremsætte forslag til ændring af
interventionerne, som vil blive gennemført, såfremt Kommissionen, særlig på baggrund af
evalueringsresultaterne, giver sit samtykke dertil. Medlemsstaterne skal være opmærksomme
på, at enhver ændring af programmeringsdokumenterne i givet fald skal ledsages af en
ajourføring af oversigten over resultaterne af overvågningen af statsstøtteordningerne.
Kommissionen har i øvrigt vedtaget
3
supplerende retningslinjer til brug for kandidatlandene,
som tager hensyn til disses særlige situation samt til, at deres programmeringsperiode for
strukturfondsinterventionerne er kortere end de nuværende medlemsstaters.
3
KOM(2003) 110 endelig af 12.3.2003.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
D
E EUROPÆISKE RÅD
–
KOMMISSIONENS OPFØLGNING
Der blev fokuseret på en række fællesskabsprioriteter umiddelbart efter
påbegyndelsen af den nuværende programmeringsperiode. Kommissionen finder, at
prioriteringen bør justeres som led i midtvejsrevisionen, især på baggrund af de
ændringer, der er vedtaget på de forskellige møder i Det Europæiske Råd.
Således satte EU sig på Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts
2000 et nyt strategisk mål for det næste tiår: “at blive den mest konkurrencedygtige
og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en
holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed”. For
at nå dette mål kræves en overordnet strategi, der “skal sætte EU i stand til at
genskabe betingelserne for fuld beskæftigelse og styrke den regionale samhørighed i
Den Europæiske Union”.
Omprogrammeringen af strukturfondene kan være en anledning til at styrke
Fællesskabets bidrag til dette strategiske mål, bl.a. i form af medfinansiering af
investeringer, der kan fremme beskæftigelsen, den økonomiske og sociale
samhørighed samt de forskellige EU-regioners konkurrenceevne. Med henblik på at
nå dette mål er det muligt, at programmeringsdokumenterne skal tilpasses, og at der
skal lægges større vægt på konkurrenceevnefaktorer som f.eks. tilgængelighed,
vidensamfund, innovation, forskning og udvikling, miljø, beskæftigelse, social
integration samt livslang uddannelse, især i forbindelse med de økonomiske og
sociale omstruktureringer, der er nødvendiggjort af den teknologiske udvikling, og
indsatsen for at udjævne de økonomiske forskelle i EU.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det mål, der blev fastsat i Lissabon, allerede har
påvirket en række politikker, f.eks.:
1.1.
Beskæftigelse og investeringer i menneskelig kapital
Den nye
europæiske beskæftigelsesstrategi
er blevet omformet til at være et
væsentligt middel til at understøtte Lissabon-strategien i det udvidede EU. De nye
retningslinjer, der vedtaget i juli 2003, har en mellemlang horisont, og det er
hensigten, at de skal forblive stabile indtil 2006. De forfølger de tre overordnede mål
for Lissabon-reformdagsordenen: fuld beskæftigelse, inklusive Lissabon-
beskæftigelsesmålene; forbedring af jobkvalitet og -produktivitet, set på baggrund af
behovet for bedre job i en videnbaseret økonomi og behovet for at fremme EU's
konkurrenceevne; fremme af samhørigheden og integrationen på arbejdsmarkedet og
formindskelse af de sociale og regionale skævheder med hensyn til beskæftigelsen.
Der er også identificeret ti prioriterede områder for indsatsen ud fra disse mål:
aktivering og forebyggelse; jobskabelse og iværksættervirksomhed; tilpasningsevne
og mobilitet; menneskelig kapital og livslang læring; arbejdskraftudbud og aktiv
aldring; kønnenes ligestilling; integration af handicappede; gøre arbejde lønsomt;
sort arbejde; regionale skævheder. Retningslinjerne skal implementeres effektivt,
også på regionalt og lokalt plan; betydningen af effektive og efficiente operationelle
tjenester understreges i forbindelse med forbedrede styreformer. Medlemsstaterne
opfordres til fuldt ud at udnytte strukturfondenes pontentiale til støtte for
gennemførelsen af politikkerne og styrkelse af den institutionelle kapacitet på
beskæftigelsesområdet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0006.png
Midtvejsrevisionen giver mulighed for i højere grad at bidrage til gennemførelsen af
den reviderede EBS og Lissabon-målene under hensyntagen til erfaringerne fra den
nuværende programmeringsperiode og de særlige forhold, der gør sig gældende i de
enkelte medlemsstater.
Styrkelse
af
aktive
arbejdsmarkedspolitikker
og
forebyggende
beskæftigelsesfremmende
Strukturfondsmidlerne kan også anvendes til at støtte de
tre skridt i den præventive
og aktiverende indsats
og de tilsvarende mål, der er fastlagt med de reviderede
retningslinjer, for det første personaliserede tjenester tidligt i arbejdsløshedsperioden,
for det andet en "ny start" inden 6- og 12-måneders grænserne og for det tredje
aktiveringsforanstaltninger for langtidsledige.
Alle ikke-beskæftigede personer bør
have adgang til aktiveringsforanstaltninger
– det gælder såvel registrerede
arbejdsløse som ikke-erhvervsaktive – for at fremme deres erhvervsmæssige
reintegration. Der bør også være større opmærksomhed omkring
arbejdsløshedstruede, særlig i forbindelse med omstruktureringer.
Fondene bør fortsat støtte en modernisering og effektivisering
arbejdsformidlingerne i medlemsstaterne, herunder deres informations-
formidlingsaktiviteter og deres overvågnings- og evalueringskapacitet.
af
og
Forøgelse af udbuddet af arbejdskraft og fremme af den erhvervsmæssige integration
af de dårligst stillede persongrupper
Fondene bør støtte initiativer, der forøger deltagelsen i arbejdsmarkedet ved
udnyttelse af potentialet inden for alle befolkningsgrupper, herunder navnlig
kvinder
og
ældre arbejdstagere,
f.eks. ved en forbedring af arbejdsvilkårene eller
arbejdsorganisationen. 2003 er udråbt til Det Europæiske Handicapår, og der bør
derfor lægges større vægt på foranstaltninger til fremme af
handicappedes
erhvervsmæssige integration eller reintegration. Strukturfondene kan endvidere
udnyttes til at forbedre erhvervsfrekvensen for
lovlige invandrere
og etniske
minoriteter, især kvinder, som ofte har særlig svært ved at få adgang til
arbejdsmarkedet.
Fondene bør fortsat fokusere på langtidsledige, idet langtidsledighed ofte fører til
større risiko for fattigdom og social udstødelse. Endelig bør strukturfondene fremme
samarbejdet mellem de instanser, der beskæftiger sig med social reintegration, og
arbejdsformidlingerne for at lette den erhvervsmæssige integration af socialt
udstødte.
Udvikling af menneskelig kapital og fremme af livslang læring og aktiv aldring
Fremme af livslang læring
er et prioriteret område, som går på tværs af en række
prioriteter i de nuværende støtteprogrammer, og som det er muligt at styrke, idet
fondene kan bidrage yderligere til at forbedre uddannelsessystemerne og motivere
enkeltpersoner og arbejdsgivere til at investere i menneskelig kapital.
Fondene bør støtte de nødvendige investeringer i planlægningen og forbedringen af
uddannelsessystemerne,
især i regioner, hvor arbejdskraften ikke er tilstrækkelig
kvalificeret, med det formål at give unge de nødvendige kvalifikationer til at møde
udfordringerne i et videnbaseret samfund og erhvervsliv. Et af de mål, der blev
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0007.png
fastsat på Lissabon-mødet, var inden 2010 at få halveret antallet af unge, der forlader
skolen tidligt, hvorfor der bør lægges særlig vægt på at give unge med
indlæringsvanskeligheder en højere uddannelse og
reducere andelen af unge, der
går tidligt ud af skolen.
I betragtning af befolkningens aldring og af, at tidlig pensionering bliver mere og
mere udbredt, er det vigtigt at sørge for de nødvendige incitamenter til at øge ældre
arbejdstageres arbejdskapacitet og fastholde arbejdstagerne længere på
arbejdsmarkedet. Fondene kan her støtte incitamenter til at investere i livslang læring
og uddannelse for voksne og især for
ældre arbejdstagere
for at opdatere disses
kvalifikationer, gøre dem mere aktive og øge deres erhvervsfrekvens.
Fremme af iværksætterkultur, tilpasningsevne og mobilitet
Innovation og iværksætterånd er væsentlige forudsætninger for øget konkurrence,
vækst og jobskabelse. Strukturfondene bør udnyttes fuldt ud med henblik på at
fremme
jobskabelsespotentialet i virksomhederne og særlig nystartede
virksomheder og virksomheder inden for servicesektoren og udnyttelse af F&U.
Dette kræver bl.a. en mere aktiv indsats for at fremme iværksætter- og
lederuddannelse og støttefunktioner i forbindelse med oprettelse af virksomheder,
særlig for kvinder og arbejdsløse.
Den strukturpolitiske indsats bør fortsat fokusere på at fremme
enkeltpersoners og
arbejdsgiveres evne til at tilpasse sig
økonomiske og sociale omstruktureringer og
et hurtigt skiftende arbejdsmiljø. Det vil være hensigtsmæssigt at forbedre
arbejdstagernes adgang til
fortsat uddannelse,
særlig for lavtuddannede og
arbejdstagere i SMV.
Nyskabende former for arbejdsorganisation,
der bidrager til
intern fleksibilitet og bedre arbejdsproduktivitet og -kvalitet, bør fremmes, f.eks. ved
at stille træning og rådgivning til rådighed for arbejdsgiverne. Med det formål vil det
være hensigtsmæssigt at fortsætte indsatsen med at tilbyde arbejdstagerne, og særlig
de i SMV, uddannelsesordninger og rådgivning, der tager alle fordelene ved de nye
teknologier i betragtning.
For at sikre jobkvaliteten og forebygge risici er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter
engagerer sig og inddrages fuldt ud. Det er særlig vigtigt, at arbejdstagere og
iværksættere gennem en uddannelses- og informationsindsats bevidstgøres om
arbejdsmiljøproblemer.
Fondene bør også deltage i initiativer, der har til formål at støtte foregribelse og
positiv styring af økonomiske omstruktureringer. Fondene bør være med til at
fremme den faglige og geografiske mobilitet.
Lige muligheder
For at fremme ligestillingen må der fortsat gøres en
indsats på to fronter,
og
samtidig skal indsatsen styrkes
4
forstået på den måde, at der ud over den
indarbejdelse af kønsaspektet, der kræves i alle foranstaltninger, der støttes af
strukturfondene, er behov for positive særforanstaltninger som supplement hertil.
4
KOM (2002) 748 endelig af 20.12.2002 om gennemførelse af kønsaspektet i strukturfondenes
programmeringsdokumenter 2000-2006.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0008.png
Ansvaret for pasning af børn og ældre
er stadig en væsentlig hindring for kvinders
erhvervsmæssige integration. Fondene bør støtte medlemsstaternes bestræbelser for
at forbedre adgangen til sådanne ydelser og især at nå de børnepasningsmål, der blev
fastsat på rådsmødet i Barcelona.
Fondene kan ligeledes komme til at spille en afgørende rolle, når de
strukturbetingede uligheder
på arbejdsmarkedet skal udjævnes. Man kunne f.eks.
forestille sig særlige aktioner, der bevidstgør om behovet for at
reducere
kønsopdelingen
inden for forskellige aktiviteter og erhverv og for at
reducere de
kønsbetingede lønforskelle.
Fondene kan endvidere støtte medlemsstaternes og
regionernes forsøg på at fremme iværksætterkulturen blandt kvinder. Kommissionen
har allerede peget på en række eksempler på god praksis i EU- og EFTA-EØS-
landene
5
, der kan følges ved planlægningen af sådanne støtteforanstaltninger.
Fondene bør også i højere grad fokusere på at fremme den erhvervsmæssige
reintegration samt opkvalificeringen af
ældre kvinder,
hvis integration på
arbejdsmarkedet bl.a. hæmmes af køns- og aldersdiskrimination.
Regionale skævheder i beskæftigelsen
Det er fortsat en nøgleprioritet at få bugt med de regionale skævheder i
beskæftigelsen og arbejdsløsheden. Fondene bør støtte initiativer, der har til formål at
udnytte det
lokale jobskabelsespotentiale,
særlig inden for den
sociale økonomi.
Der bør ydes støtte til at skabe gunstige vilkår for den private sektor og investeringer
i regioner med et efterslæb. Offentlige investeringer i den
menneskelige kapital
og
en
tilstrækkelig infrastruktur
er nødvendige.
1.2.
Bæredygtig udvikling, risikoforebyggelse og miljø
Bæredygtig udvikling
I juni 2001 vedtog Det Europæiske Råd i Göteborg
en bæredygtig
udviklingsstrategi for EU.
Denne strategi er en følge af den politiske forpligtelse
der blev indgået i Lissabon til at opnå en bæredygtig udvikling, der er et af
elementerne i Lissabon-strategien.
Bæredygtig udvikling giver EU et positivt langtidsperspektiv til et mere velstående
og retfærdigt samfund, hvilket i praksis forudsætter, at økonomisk vækst støtter den
sociale udvikling og tilgodeser miljøet, at den sociale politik støtter den økonomiske
udvikling, og at miljøpolitikken er omkostningseffektiv
6
. Kommissionen har
efterfølgende lanceret et nyt værktøj, nemlig konsekvensanalyser, for at bidrage til at
gøre politikudviklingen bedre og mere sammenhængende. Med konsekvensanalyser
identificeres de væsentligste positive og negative virkninger af foreslåede
foranstaltninger, ligesom analyserne afdækker uoverensstemmelser mellem
konkurrerende mål. Fra 2003 vil der i forbindelse med alle større initiativer
efterhånden blive indført sådanne konsekvensanalyser
7
.
5
6
7
Se
http://europa.eu.int/comm/enterprise/entrepreneurship/craft/craft-women/bestproject-women.htm
“En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling”,
meddelelse fra Kommissionen, KOM (2001) 264 endelig af 15.5.2001.
“Konsevensanalyse”, meddelelse fra Kommissionen, KOM (2002) 276 endelig af 5.6.2002.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0009.png
Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram blev vedtaget ved Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22.7.2002. Miljøhandlingsprogrammet er
grundlag for Kommissionens implementering af miljøsøjlen i den bæredygtige
udviklingsstrategi.
På denne baggrund iværksatte Kommissionen en evaluering af strukturfondenes
bidrag til den bæredygtige udvikling. Formålet var at finde en metode, der kunne
sikre en bedre integration af den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension af
den bæredygtige regionale udvikling i strukturfondsprogrammeringen.
Der blev således identificeret problemer, der skyldes vejanlægs indvirkning på
arealudnyttelse og emissioner, indvirkningen af udstykningen af tidligere
ubebyggede arealer på biodiversitet og emissioner samt turismens indvirkning på de
naturlige levesteder.
Men interventionerne kan tillige forbedre mere end én dimension af udviklingen på
samme tid. F.eks. fører investeringer i forladte arealer og bygninger til økonomisk
udvikling og miljøforbedringer, ligesom investeringer i menneskelig kapital
medfører såvel økonomisk udvikling som social integration, mens investeringer i
økoturisme fører til økonomisk udvikling og miljøforbedringer.
Mange regioner har allerede gjort bæredygtighed til et element i deres
strukturfondsprogrammering. Det anbefales, at der ved midtvejsrevisionen lægges
særlig vægt på foranstaltninger, der forbedrer mere end én dimension af udviklingen
på samme tid. Det anbefales tillige at gennemgå de processer, der styrer
projektgenerering og –udvælgelse med henblik på at opnå den tilstræbte bæredygtige
udvikling. Herudover fremmer en række foranstaltninger vedrørende
landdistriktudvikling allerede den bæredygtige udvikling i landdistrikter i
overensstemmelse med Göteborg-dagsordenen. F.eks. kan nævnes støtten til
investeringer i landbrugsbedrifter, der kan beskytte og forbedre det naturlige miljø,
eller støtten til miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og
landskabspleje i henhold til artikel 33 i EF-forordning nr. 1257/1999 af 17. maj
1999
8
.
Risikoforebyggelse
Naturkatastroferne bl.a. i 2002, der ramte flere regioner i medlemsstaterne og
kandidatlandene, tilskyndede Kommissionen til at foreslå Rådet at vedtage en
forordning om oprettelse af en EF-solidaritetsfond.
Solidaritetsfonden vil få til formål at hjælpe de katastroferamte regioner bl.a. med så
hurtigt som muligt at udbedre skaderne på infrastrukturer og anlæg, således at disse
atter kan tages i brug. Solidaritetsfonden skal således ikke forebygge, men
“behandle” ved at udbedre de skader, der forvoldes af større katastrofer, især
naturkatastrofer.
Miljøkatastrofer som f.eks. Erika og Prestige har endvidere fået Fællesskabet til at
vedtage ny lovgivning rettet imod skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag, som
skal beskytte Europa mod olieforurening, bl.a. ved at fremskynde oprettelsen af et
europæisk søfartssikkerhedsagentur. Disse initiativer omfatter etablering af
8
EFT L160 af 26.6.1999, s.80.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0010.png
yderligere en fond for erstatning for olieforurening (COPE-fonden), der for tiden er
under overvejelse i Rådet. De seneste katastrofer har dog skadet de pågældende
regioners erhvervsliv i en sådan grad, at de eksisterende erstatningsordninger ikke er
tilstrækkelige. Med henblik på forebyggelse skal overvågningen af søfarten
endvidere forbedres, hvilket vil kræve, at medlemsstaterne styrker og koordinerer
deres
indsats
f.eks.
ved
at
etablere
nødhavne.
De
finansielle
strukturfondsinstrumenter bør bidrage til denne nye politiske prioritet.
Imidlertid forekommer sådanne katastrofer stadig hyppigere, selv om de heldigvis
ikke alle er lige alvorlige. Derfor finder Kommissionen, at der må træffes de
nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at regionernes, kommunernes og
byernes bestræbelser, undertiden med støtte fra strukturfondene, for at genopbygge
deres erhvervsliv og landskaber, bliver virkningsløse som følge af katastroferne.
Regionaludvikling kræver forebyggelse af naturlige, teknologiske og miljømæssige
risici. Kommissionen vil i nær fremtid foreslå en europæisk strategi for
risikoforebyggelse, men tilskynder allerede nu medlemsstaterne til at træffe
forebyggende foranstaltninger.
Midtvejsrevisionen kan være en anledning for
medlemsstaterne til at se nærmere på dette problem.
Sådanne foranstaltninger bør især vedrøre de fælles økonomiske goder. Styrkelse af
et områdes økonomiske strukturer vil kun lykkes, hvis indbyggerne lever i et sundt
og beskyttet miljø. Strukturfondene kan således mobiliseres for at medfinansiere
forebyggelsen af naturlige risici, f.eks. ved at gennemføre geologiske undersøgelser
eller stabilitetsundersøgelser eller – som led i udviklingen af landdistrikter –
iværksætte foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande eller beskyttelse af
landbrugsarealer mod naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelse. I øvrigt er
planerne til forebyggelse af naturlige risici et velegnet værktøj til brug for det
forebyggende arbejde.
Miljø
Et af de højest prioriterede områder i den sjette miljøhandlingsplan er etableringen
og beskyttelsen af
Natura 2000-nettet.
Investeringer i beskyttelsen af disse
levesteder og andre foranstaltninger i den forbindelse kan eventuelt medfinansieres
af strukturfondene.
Herudover indfører
rammedirektivet for vandpolitiske foranstaltninger
9
en ny
vandbeskyttelsesmodel baseret på integreret forvaltning af afvandingsområder. Selv
om de specifikke foranstaltninger vedrørende spildevandsrensning og
drikkevandsforsyning fortsat vil have høj prioritet, må sådanne aktioner derfor
anskues som en del af en overordnet strategi til sikring af hele afvandingsområdets
miljømæssige status og kemiske kvalitet. Integrerede programmer for forvaltning af
afvandingsområder, herunder udvikling af forvaltningsplanerne i henhold til
rammedirektivet, vil også være støtteberettigede.
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende nr. L 327 af 22/12/2000 s. 1
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0011.png
1.3.
Forskning og udvikling
Gennemførelsen af Lissabon-målene har gjort det nødvendigt at give
strukturfondsprogrammerne en mere
strategisk tilgang
til indsatsen for at fremme
innovation samt forskning og udvikling på regionalt plan. I begyndelsen af 2003
havde 122 regioner ud af i alt 156 indført programmer med titlen “nyskabende
aktioner”. Aktionerne bygger på en strategi udviklet af det regionale partnerskab med
henblik på at forbedre konkurrenceevnen og påvirke indholdet af strukturfondenes
mainstreamprogrammer på områderne F&U, informationssamfund og bæredygtig
udvikling. Midtvejsrevisionen vil give mulighed for at udvide denne type
interventioner til at omfatte alle resterende regioner.
De enkelte regioner bør tillige sikre, at deres midtvejsrevision tager hensyn til
erfaringerne med de nuværende programmer for nyskabende aktioner, og undersøge,
hvorledes
god praksis
kan indarbejdes i mainstreamprogrammerne. I denne
forbindelse er der indført tre specifikke netværksprogrammer (ét for hvert prioriteret
felt i retningslinjerne for nyskabende aktioner
10
) for at sikre en mere systematisk
udveksling af erfaringer mellem regionerne. Denne type samarbejde kan eventuelt
udvides til at omfatte regioner i de fremtidige medlemsstater.
Et andet område af interesse for midtvejsrevisionen er det igangsatte projekt
vedrørende det europæiske forskningsrum
11
. I oktober 2001 vedtog Kommissionen
en meddelelse om “det europæiske forskningsrums regionale dimension”
12
. Den
bagvedliggende tanke er at fastlægge en lokal, skræddersyet forsknings- og
innovationspolitik, som tager hensyn til de forskellige regionale situationer. Det
europæiske forskningsrum er et koncept, der indebærer, at der skal gøres en effektiv
indsats på forskellige administrative og organisatoriske niveauer, nemlig både på
europæisk, nationalt, regionalt og måske endog lokalt plan. Dette vil sikre
foranstaltninger, der ikke alene hænger sammen, men også er bedre tilpasset det
regionale potentiale. Ved at overveje de enkelte aktørers (herunder offentlige og
private aktørers) rolle på ny og udnytte synergien og komplementariteten mellem de
europæiske, nationale og regionale instrumenter, vil der kunne opnås et styrket
partnerskab blandt de involverede aktører.
Endvidere bør der skabes synergi mellem det sjette FTU-rammeprogram (2002-
2006) og strukturfondene.
På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, hvor det blev vurderet, hvilke
fremskridt der var gjort efter fastsættelsen af Lissabon-målet, blev der opnået
enighed om, at EU’s investeringer i forskning og teknologisk udvikling (F&U) skal
øges og med tiden (senest i 2010) bringes op på 3% af BNP (mod 1,9% i 2000). Der
var endvidere enighed om, at erhvervslivets andel af finansieringen bør forøges fra
de nuværende godt 50% til totredjedele af de samlede F&U-investeringer.
Regionerne bør spille en væsentlig rolle i bestræbelserne for at nå dette mål
13
.
10
11
12
13
KOM(2001) 60 endelig af 30.01.2001.
“Mod et europæisk forskningsrum”, KOM(2000) 6 endelig af 18.01.2000.
KOM(2001) 549 endelig af 3.10.2001.
SEC(2003) 813/2 of 8.07.2003 : "An initiative for growth : investing in Trans European Networks and
major R & D projects"
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0012.png
Kommissionen vedtog den 30. april 2003
14
en handlingsplan for aktioner på EU-
niveau med anbefalinger til medlemsstaterne.
1.4.
Informationssamfund
Det Europæiske Råd blev på mødet i Sevilla (den 22. juni 2002) enigt om den e-
Europe-handlingsplan for 2005, der er knyttet til Lissabon-strategien. Det
overordnede mål er at sikre bred adgang til bredbåndsnettet og hermed forbundne
internetbaserede ydelser i hele EU. Af handlingsplanen fremgår det, at størstedelen af
investeringerne i bredbåndsnettet bør komme fra den private sektor. Strukturfondene
kan støtte sådanne investeringer i mindre gunstigt stillede regioner, især
landdistrikter og afsidesliggende områder.
Midtvejsrevisionen giver medlemsstaterne mulighed for yderligere at støtte
udviklingen af den elektroniske kommunikationssektor, især den faste og trådløse
bredbåndsinfrastruktur, for at bekæmpe den voksende digitale kløft mellem de
europæiske regioner.
Ved tilpasningen af de nuværende programmer bør man søge at integrere
infrastrukturudvikling i en regional strategi for informationssamfundet, hvor der er
ligevægt mellem efterspørgselssidens foranstaltninger (indhold og tjenester) og
udbudssidens foranstaltninger (infrastruktur), ligesom der bør tages hensyn til lokale
forhold og behov. Strukturfondsinvesteringerne skal overholde såvel konkurrence-
reglerne som de nye rammebestemmelser vedrørende elektronisk kommunikation og
vil samtidig sikre den teknologiske neutralitet.
Medlemsstaterne tilskyndes til at vedtage egnede regionale indikatorer og
benchmarkingsystemer (især vedrørende IKT-efterspørgslen), som afspejler målene
for regionaludviklingen og så vidt muligt anvender eEurope 2005-indikatorer.
Kriterierne og reglerne for strukturfondsstøtten til den elektroniske
kommunikationssektor er blevet nærmere fastlagt i arbejdspapir fra Kommissionens
tjenestegrene ”Retningslinjer om kriterier og regler for gennemførelse af
Strukturfondenes støtte til elektronisk kommunikation” (SEC(2003) 895 af 28. juli
2003.
1.5.
Virksomhedspolitik
I Kommissionens rapporter om konkurrenceevnen for 2001 og 2002
15
blev der peget
på svagheder i det europæiske erhvervsliv, herunder
utilstrækkelige nyskabende
aktiviteter
og
dårlig
formidling
af
informations-
og
kommunikationsteknologier,
som nogle af hovedårsagerne til den ringe
produktivitetsvækst i Europa, der kan bringe Lissabon-målet i fare. Disse svagheders
regionale dimension vil blive behandlet i konkurrenceevnerapporten for 2003, som
tillige vil indeholde yderligere oplysninger om de problemer, der skal behandles på
regionalt plan.
Virksomhedspolitikken er endvidere blevet stimuleret af det europæiske charter for
små virksomheder, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Feira den 20.
juni 2000. I charteret opfordres de offentlige myndigheder til aktivt at støtte og
14
15
KOM(2003) 226 endelig, "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa"
SEK(2001) 1705 af 29.10.2001 og SEK(2002) 528 af 21.05.2002.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0013.png
fremme små virksomheder, idet fokus skal rettes mod ti hovedområder, bl.a.
uddannelse for iværksættere, billigere og hurtigere opstart, bedre regulering eller
styrkelse af den teknologiske kapacitet samt bedre varetagelse af små virksomheders
interesser. Med charteret har medlemsstaterne og Kommissionen forpligtet sig til at
give små virksomheders interesser høj politisk prioritet. Strukturfondsstøtten bør
derfor fokusere mere på små og meget små virksomheders behov. Dette kræver en
bedre forståelse og bedømmelse af små virksomheders behov samt en bedre
formidling af god praksis. Fremme af iværksætterkulturen er et andet område, hvor
der er brug for fremskridt. Med udgangspunkt i en nyere analyse af fremskridtene i
Europa, herunder beretningen om gennemførelsen af charteret
16
, har grønbogen om
iværksætterkultur
17
været anledning til at lancere en bred debat om, hvorledes
iværksætteraktiviteter kan fremmes, og hindringerne for virksomheders oprettelse og
vækst overvindes. Debatten forventes at resultere i en handlingsplan, som fastlægger
de relevante politikforanstaltninger på forskellige niveauer.
En af de virksomhedspolitiske grundpiller er meddelelsen om industripolitik
18
, hvori
innovation
og
iværksætterkultur
identificeres
som
væsentlige
konkurrenceevnefremmende faktorer. Meddelelsen understreger tillige vigtigheden
af industripolitikkens sektordimension og følgerne for industrien af andre politikker,
herunder samhørighedspolitikken. Det første opfølgningsdokument, meddelelsen om
innovationspolitikken
19
, bygger på en systemisk tilgang til strategiudvikling, der vil
forbedre Europas resultater på innovationsområdet. Der kan ligeledes gøres en
indsats for med udgangspunkt i de hidtidige resultater at vedtage mål for den
europæiske innovationsindsats og prioriteringen af denne indsats.
Strukturfondene vil således kunne bidrage til styrkelsen af innovation, SMV’er og
det regionale erhvervslivs konkurrenceevne, bl.a. ved at:
– fremme og lette etableringen af regionale eller lokale “clusters” og nyskabende
produktionsnet; med henblik herpå kan der f.eks. tilskyndes til clusterspecifikke
investeringer på følgende områder: fysiske og videnorienterede infrastrukturer,
almen uddannelse, erhvervsuddannelse, etablering af net, økonomisk støtte til
virksomhedsprojekter osv.
– etablere teknologiske platforme, der kan sikre synergien mellem offentlige
myndigheder, brugere, regeludstedende myndigheder, industri, forbrugere og
forskningscentre, som både varetager grundforskning og teknologioverførsel
– fremme effektive finansieringsinstrumenter til brug for virksomhederne og
etablering af erhvervsservice, også til støtte for virksomhederne, især de små
virksomheder.
16
17
18
19
KOM(2001) 122 endelig af 7.3.2001, KOM(2002) 68 endelig af 6.2.2002, KOM(2003) 21 endelig af
21.1.2003.
KOM(2002) 27 af 21.04.2003.
“Industripolitik i et udvidet Europa”, KOM(2002) 714 af 11.12.2002.
“Innovationspolitikken – en opdatering af EU’s tilgang til Lissabon-strategien”, KOM(2003) 112
endelig af 11.3.2003.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0014.png
Det skal endelig bemærkes, at Kommissionen har vedtaget en henstilling om ændring
af henstilling 96/280/EF vedrørende
definitionen af små og mellemstore
virksomheder
20
.
2.
P
OLITIKKER
,
HVIS RETSGRUNDLAG ER BLEVET ÆNDRET EFTER VEDTAGELSEN AF
RETNINGSLINJERNE I
1999
Nedenfor redegøres der for de ændringer i retsgrundlaget, der kan påvirke
gennemførelsen af programmer. De væsentligste ændringer er følgende:
2.1.
Landbrug og landdistriktudvikling
Fællesskabspolitikken har udviklet sig siden vedtagelsen af Kommissionens
retningslinjer, således at politikken for landdistriktudvikling nu dels spiller en større
rolle i moderniseringen og diversificeringen af landbrugssektoren og udviklingen af
landbrugsøkonomien i bredere forstand, dels følger den igangværende reform af den
fælles landbrugspolitik, dels beskytter og forbedrer Europas mange forskellige
landskaber.
I den strategi for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på Det Europæiske Råds
møde i Göteborg, blev der specifikt henvist til den fælles landbrugspolitik og dens
fremtidige udvikling, som bør “bidrage til bæredygtig udvikling ved, at der lægges
større vægt på sundhed, højkvalitetsprodukter, miljømæssigt bæredygtige
produktionsmetoder, herunder økologisk produktion, reproducerbare råvarer og
beskyttelse af biodiversiteten”. For at opnå dette mål er det nødvendigt at lægge
større vægt på den fælles landbrugspolitiks anden søjle (udvikling af landdistrikter).
I juli 2002 vedtog Kommissionen en meddelelse om midtvejsrevisionen af den fælles
landbrugspolitik
21
, som i januar 2003 blev fulgt op af en detaljeret lovpakke
22
.
Forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik afspejlede målene for Göteborg-
strategien for en bæredygtig udvikling på det landbrugspolitiske område. Forslagene
tog endvidere hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i
oktober 2002, hvor den fremtidige finansielle ramme for første søjle af den fælles
landbrugspolitik blev fastlagt frem til 2013. På Bruxelles-topmødet blev betydningen
af indsatsen til fordel for de mindre gunstigt stillede regioner samt landbrugets
multifunktionelle karakter tillige fremhævet, ligesom vigtigheden af politikken for
landdistriktudvikling (anden søjle af den fælles landbrugspolitik) blev bekræftet.
Kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik er blevet debatteret
både i institutionerne og i civilsamfundet. Rådet af landbrugsministre opnåede en
politisk aftale i juni 2003. For så vidt angår landdistriktsudvikling, og bortset fra
introduktionen af nye foranstaltninger, indeholder aftalen ændringer som tilsigter en
styrkelse af eksisterende foranstaltninger, samt modulation af søjle 1 midler allerede
fra 2005 som muliggør flytning af yderligere ressourcer til søjle 2 fra og med 2006.
Dette forudsætter en mindre tilpasning af det finansielle overslag for 2000-2006.
20
21
22
Henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, EFT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
KOM (2002) 394 endelig af 10.7.2002.
Reform af den fælles landbrugspolitik – Et langtidsperspektiv i politikken for et bæredygtigt landbrug
(KOM (2003) 23 endelig af 21.1.2003).
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0015.png
Den politiske aftale om en reform af landbrugspolitikken tager sigte på at fastlægge
et klart langtidsperspektiv i den fælles landbrugspolitik og fokuserer på:
– at forbedre EU-landbrugets
konkurrenceevne
(gennem yderligere reformer af
visse markedsordninger under den fælles landbrugspolitiks første søjle)
– at fremme et mere
markedsorienteret, bæredygtigt
landbrug (ved at koble de
direkte betalinger til landbrugere (første søjle) fra produktionen og erstatte
betalingerne med én enkelt betaling pr. bedrift, der kædes sammen med strenge
arealforvaltningsforpligtelser, der pålægges landbrugere som en del af nye
krydsoverensstemmelseskrav for at undgå, at jord opgives som følge af
frakoblingen)
– at
styrke landdistriktudviklingen
ved i den nuværende programmeringsperiode
at indføre en række nye foranstaltninger for at fremme landbrugeres deltagelse i
kvalitets ordninger, at opfylde Fællesskabets normer for fødevaresikkerhed,
dyrevelfærd, miljø- og arbejdsbetingelser og fremme dyrevelfærd udover
standarder og i hele EU, og tillige ved at styrke allerede eksisterende
foranstaltninger.
Kommissionen har med sit forsvar af denne pakke til reform af den fælles
landbrugspolitik endnu en gang understreget tendensen på længere sigt til en
yderligere styrkelse af den fælles landbrugspolitiks anden søjle hvad angår både
finansiering og indhold.
Medlemsstaterne og regionerne opfordres derfor til ved midtvejsrevisionen af deres
strukturfondsprogrammering at undersøge, om deres nuværende programmer for
landdistriktudvikling og viften af foreslåede foranstaltninger er egnede til at hjælpe
såvel landbrugere som andre aktører i landdistrikterne med at tilpasse sig
ovennævnte nye langtidsperspektiv for landbruget. I denne forbindelse bør der
lægges vægt på de sektorer, for hvilke forordningerne er ved at blive ændret. I visse
særlig landbrugsafhængige områder kan der være behov for en styrkelse af
landdistriktudviklingen, mens der i andre områder kan være større behov for at ændre
rækkevidden/indholdet af de foreslåede foranstaltninger.
Endvidere har Kommissionen udarbejdet et udkast til “forordning om blokfritagelse”
for statsstøtten til landbrugssektoren, som vil give medlemsstaterne mulighed for at
yde statsstøtte til landbruget uden at indhente forhåndsgodkendelse fra
Kommissionen. Kommissionen agter efter høring af medlemsstaterne og
interesseorganisationer at gennemføre denne forordning fra og med januar 2004.
2.2.
Fiskeri
Reformen
af den fælles fiskeripolitik blev den 20. december 2002 bekræftet af
Rådet, som vedtog tre nye forordninger vedrørende:
– bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne
23
– en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer
24
23
24
Forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.12.2002.
Forordning (EF) nr. 2370/2002 af 20.12.2002.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0016.png
– Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet
25
.
De nye foranstaltninger trådte i kraft den 1. januar 2003. Forordningen om bevarelse
og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne erstatter de grundbestemmelser, der
har reguleret den fælles fiskeripolitik siden 1993:
– fiskeripolitikken orienteres mod en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne på
grundlag af forsvarlig videnskabelig rådgivning og under overholdelse af
forsigtighedsprincippet. Der er vedtaget
en mere langsigtet politik
for
forvaltning af fiskeriet, der indebærer vedtagelse af flerårige genopretningsplaner
for bestande, der er uden for sikre biologiske grænser, og flerårige
forvaltningsplaner for de øvrige bestande
– der er vedtaget
et enklere system
for at begrænse EF-flådens fiskerikapacitet.
Systemet erstatter det tidligere system med flerårige udviklingsprogrammer
(FUP). Ved det nye system tillægges medlemsstaterne større ansvar for opnåelsen
af en bedre ligevægt mellem fiskerikapacitet og disponible ressourcer
– systemet suppleres af bestemmelser, der kan ledsage hasteforanstaltninger til
beskyttelse af fiskeressourcerne eller de marine økosystemer, og som bl.a.
omfatter støtte til midlertidigt aktivitetsophør.
Den nye forordning om oprettelse af en nødfond, der skal tilskynde til ophugning af
fiskerfartøjer, supplerer det nye system. Forordningen indebærer en 20% forhøjelse
af ophugningspræmierne for fartøjer, hvis fiskeriaktivitet som følge af vedtagelsen af
en genopretningsplan er blevet reduceret med over 25%. Kommissionen vil vurdere
omkostningerne ved denne nye fællesskabsforanstaltning, når den har modtaget
ansøgningerne fra medlemsstaterne. Ifølge forordningens artikel 7 vil der dog for
perioden 2004-2006 blive bevilget yderligere midler som led i den
omprogrammering af strukturfondene, der vil finde sted i forbindelse med
midtvejsrevisionen.
Hvad angår de nye foranstaltninger vedrørende Fællesskabets strukturindsats på
fiskeriområdet skal nævnes følgende:
– støtten til fornyelse af fiskerflåden og til eksport af fiskerfartøjer, herunder den
støtte, der ydes for at fremme oprettelsen af blandede selskaber på fiskeriområdet,
vil kun blive ydet i endnu to år (2003 og 2004) og vil være begrænset til de
medlemsstater, der har opfyldt deres samlede kapacitetsmål i henhold til FUP IV.
Støtten vil endvidere være underlagt forskellige betingelser, navnlig vedrørende
størrelsen af fartøjerne
– støtten til modernisering af flåden vil ligeledes blive underlagt forskellige
betingelser, som bl.a. tager sigte på at forbedre sikkerheden og arbejdsforholdene
om bord, fremme en mere selektiv fiskeriindsats samt forbedre produktkvaliteten
– støtten til midlertidigt aktivitetsophør som følge af uforudsigelige begivenheder
opretholdes, men er fortsat underlagt strenge begrænsninger bl.a. med hensyn til
størrelsen af de samlede bevillinger, der kan ydes til dette formål.
25
Forordning (EF) nr. 2369/2002 af 20.12.2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0017.png
Begrænsningerne kan dog ophæves, hvis der samtidig gennemføres en
ophugningsplan
– de socioøkonomiske foranstaltninger til fordel for omskoling af fiskere udvides
for at gøre det muligt for fiskerne at diversificere deres aktiviteter samtidig med,
at de fortsætter med fiskeri som deltidsbeskæftigelse.
Handlingsplanen til
afhjælpning af de sociale, økonomiske og regionale
konsekvenser
af omstruktureringen af fiskeriet i EU
26
, der er vedtaget af
Kommissionen, viser, at de medlemsstater og regioner, hvis flåder vil blive mest
berørt af vedtagelsen af genopretningsplanerne og de flerårige forvaltningsplaner,
som følge af strukturændringerne og de voksende behov skabt af
ophugningsplanerne og de socioøkonomiske ledsageforanstaltninger, vil kunne
udnytte midtvejsrevisionen til at omprogrammere de af strukturfondene
medfinansierede aktioner.
2.3.
Energi
Direktiv 2001/77/EF om fremme af produktion af elektricitet fra
vedvarende
energikilder
inden for det indre marked for elektricitet blev vedtaget den 27. oktober
2001
27
. I direktivet er der fastsat et vejledende gennemsnitligt mål på 22% for
vedvarende energikilders andel af bruttoenergiforbruget i 2010.
Endvidere vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 16. december 2002 direktiv
2002/91/EF
28
om
bygningers energimæssige ydeevne.
Direktivet tager sigte på at
reducere efterspørgslen efter energi til opvarmning, afkøling og belysning i private
ejendomme og erhvervsejendomme med indtil 20% inden 2010 gennem
foranstaltninger til effektivisering af energiudnyttelsen og integrering af vedvarende
energikilder. Direktivet finder anvendelse på såvel nye som eksisterende bygninger,
men sidstnævnte bygninger stiller dog krav om en betydelig merfinansiering bl.a. til
byfornyelse.
Endelig har Europa-Parlamentet og Rådet indgået en uformel aftale om et
kommissionsforslag om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport.
Direktiv 2003/30/EK, vedtaget den 8. maj 2003, har som vejledende mål, at
biobrændstoffers andel af den samlede mængde brændstoffer til vejtransport, der
sælges i medlemsstaterne, i 2010 skal udgøre 5,75%.
Strukturfondene kan bidrage til opnåelse af dette mål.
2.4.
Konkurrence
På dette område er der fem punkter, der især skal tages stilling til i forbindelse med
midtvejsrevisionen:
– Ændring af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte
29
26
27
28
29
Dokument KOM(2002) 600 af 6.11.2002.
EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
EFT C 258/5 af 9.9.2000.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0018.png
Ændringen har smidiggjort anvendelsen af ovennævnte retningslinjer på regionerne i
den yderste periferi. Både i de regioner i den yderste periferi, der er omfattet af
undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og de regioner i den yderste
periferi, der er omfattet af undtagelsen i artikel 87, stk. 3, litra c), kan der nu ydes
driftsstøtte, der ikke er degressiv og ikke er tidsmæssigt begrænset, til kompensation
for meromkostningerne ved udøvelse af økonomiske aktiviteter på grund af de i
traktatens artikel 299, stk. 2, nævnte faktorer, når de er vedvarende og kumulative og
alvorligt hæmmer disse regioners udvikling (fjern beliggenhed, status som øsamfund,
lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, økonomisk afhængighed af
nogle få produkter). Det skal dog kunne dokumenteres, at støtten bidrager til den
regionale udvikling og i øvrigt opfylder kriterierne, ligesom dens størrelse skal være
proportional med de meromkostninger, den skal kompensere for.
– EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse
30
De nye rammebestemmelser, der afløser rammebestemmelserne fra 1994, der er
udløbet, tager hensyn til den udvikling i miljøforanstaltningernes karakter, der er sket
både på initiativ af medlemsstaterne og af Fællesskabet og på verdensplan, ikke
mindst efter vedtagelsen af Kyoto-protokollen. Som noget ny i forhold til de tidligere
rammebestemmelser vedrører de nye bestemmelser især støtte på energiområdet
(energispareforanstaltninger, kombineret kraftvarmeproduktion og vedvarende
energikilder). Endelig fastholder de nye rammebestemmelser en positiv
særbehandling af støttede regioner i form af en bonus til virksomheder etableret i
disse regioner.
– Statsstøtte og risikovillig kapital
31
De gældende statsstøtteregler var ikke tilpasset de typer foranstaltninger, der var
truffet af medlemsstaternes myndigheder for at stimulere udvidelsen af markederne
for risikovillig kapital. I denne meddelelse redegøres der derfor for, hvordan
Kommissionen i medfør af statsstøttereglerne vil anvende foranstaltningerne til
fremme af adgangen til risikovillig kapital. For at fremme denne adgang kan de
offentlige myndigheder vedtage en række forskellige foranstaltninger, der ikke udgør
statsstøtte. Men når et offentligt indgreb udgør statsstøtte, vil Kommissionen sikre
sig, at de pågældende foranstaltninger afhjælper en anerkendt markedsfejl. Denne
betingelse formodes opfyldt, når der er tale om mindre transaktioner (maksimalt
500 000 EUR eller 750 000 EUR i de regioner, der er berettiget til støtte i henhold til
EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og 1 000 000 EUR i de regioner, der er
berettiget til støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Hvis
betingelsen om markedsfejl er opfyldt, vil Kommissionen vurdere foranstaltningen
ud fra en række kriterier, bl.a. størrelsen af de virksomheder, der er omfattet af
foranstaltningen (fortrinsvis små virksomheder i opstart- eller ekspansionsfasen),
tilstedeværelsen af beskyttelsesforanstaltninger, der gør det muligt at formindske
konkurrencefordrejningen mellem investorer, og investeringsbeslutningernes
rentabilitet (idet det bl.a. undersøges, om foranstaltningen forudsætter et betydeligt
bidrag fra private investorer).
30
31
EFT C 37/3 af 3.2.2001.
EFT C 235/3 af 21.8.2001.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0019.png
– Multisektorale
rammebestemmelser
investeringsprojekter
32
for
regionalstøtte
til
store
Med henblik på forenkling indebærer de nye rammebestemmelser dels en revision af
de forskellige sektorbestemmelser vedrørende motorkøretøjer, syntetiske fibre og
stålindustrien, dels en meget stor reduktion af antallet af projekter, der skal anmeldes,
ved at indføre et automatisk system til bestemmelse af støtteintensiteten.
Det nye system sænker endvidere støtteniveauerne efter en skala, der er baseret på
investeringens størrelse. I henhold til de nye rammebestemmelser vil den reelle
støtteintensitet for et stort projekt automatisk kunne beregnes efter en faldende skala,
der svarer til et system med progressive skattesatser, idet de forudfastlagte
maksimale støtteintensiteter gradvis reduceres for hver ny investeringstranche.
Medlemsstaterne er dog forpligtet til at anmelde de tilfælde, hvor den påtænkte støtte
overstiger det maksimale beløb, der kan ydes et investeringsprojekt til 100 mio.
EUR. Der kan ikke ydes støtte til sådanne projekter, såfremt den støttemodtagende
virksomhed i kraft af støtten ville øge sin produktionskapacitet til et niveau, der
overstiger 5% af markedet, eller få en markedsandel på over 25%. De nye
rammebestemmelser anerkender dog også, at store investeringsprojekter faktisk kan
bidrage til regionaludviklingen. Derfor indføres der en samhørighedspræmie, der
ydes til store projekter, der medfinansieres af EF’s strukturfonde. For disse projekter
vil den tilladte støtteintensitet beregnet efter ovennævnte skala blive multipliceret
med en koefficient på 1,15. Det nye system tager således hensyn til den merværdi,
disse store medfinansierede projekter tilfører Fællesskabets økonomiske og sociale
samhørighed. Modellen gør det muligt at forene målet om en reduktion af de former
for statsstøtte, der medfører de alvorligste fordrejninger, med de samhørighedsmål,
der er fastsat i traktaten.
– Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om
anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse
33
Ved denne forordning indføres et system, der for en række kategorier fritager støtte
indtil et bestemt loft til jobskabelse og støtte til ansættelse af dårligt stillede eller
handicappede arbejdstagere, hvilket betyder, at medlemsstaterne ikke længere skal
have støtten forhåndsgodkendt af Kommissionen. Endvidere fastlægger forordningen
kriterier for vurdering af anden støtte som f.eks. støtte til bevarelse af eksisterende
arbejdspladser eller til omlægning af midlertidige eller tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter til kontrakter uden tidsbegrænsning, men denne type støtte skal
fortsat anmeldes til Kommissionen.
Ifølge den nye forordning kan medlemsstaterne yde en tillægsstøtte til ansættelse af
langtidsledige og andre dårligt stillede arbejdstagere på indtil 50% af de årlige
lønomkostninger og obligatoriske socialsikringsbidrag. Medlemsstaterne må dække
indtil 60% af sådanne omkostninger ved ansættelse af handicappede arbejdstagere.
Det skal bemærkes, at støtteintensiteten i forbindelse med støtte til skabelse af
nettoarbejdspladser forhøjes, når den støttede beskæftigelse er lokaliseret i en støttet
region.
32
33
EFT C 70/8 af 19.3.2002.
EFT L 337/3 af 13.12.2002.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0020.png
2.5.
Forskning og udvikling
Mulighederne i det sjette rammeprogram bør udnyttes, idet der i forbindelse med
midtvejsrevisionen bør indføres
supplerende finansiering
eller direkte
medfinansiering for forskningsvirksomheder i mål 1-regionerne. Herved kan der
skabes synergi med de F&U-aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af de
nye instrumenter i det sjette rammeprogram (især ekspertisenetværk og integrerede
projekter på de syv prioriterede områder). Især kan organisationer i mål 1-regioner,
og hvis deltagelse i projekter er blevet positivt evalueret, modtage en bonus fra
strukturfondene, der er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.
1260/1999 og lovgivningen om statsstøtte
34
.
Endelig bør der skabes yderligere synergi med rammeprogrammets aktioner
vedrørende struktureringen af det europæiske forskningsrum, især hvad angår F&U-
infrastrukturer, nyskabende aktiviteter, aktiviteter i forbindelse med SMV’er
(kooperativ og kollektiv forskning), regional fremsynethed samt aktioner rettet mod
forskermobilitet. Endvidere bør de regionale myndigheder udnytte mulighederne i
ERA-NET-ordningen
35
, som er udformet på en sådan måde, at den støtter
samordningen og den gensidige åbning af forskningspolitikkerne på regionalt,
nationalt og europæisk plan.
3.
F
ÆLLESSKABSPOLITIKKER
,
DER ER VED AT BLIVE ÆNDRET
Følgende ændringer af visse sektorpolitikker vil have konsekvenser for
strukturfondsprogrammerne:
3.1.
Transeuropæiske energinet
Kommissionen fremsatte den 20. december 2001 et forslag til en handlingsplan, der
har til formål at fjerne overbelastningen og flaskehalsene i EU’s
el- og
gasdistribution.
Handlingsplanen skal gøre det muligt at opnå et mere
velfungerende indre marked og samtidig sikre forsyningssikkerheden for forbrugerne
og reducere forskellene mellem de forskellige regioner på dette område.
Handlingsplanens højeste prioritet er at etablere og/eller styrke de
grænseoverskridende forbindelser mellem de nationale net. Såvel de nationale
myndigheder som Fællesskabets finansielle instrumenter, herunder naturligvis
strukturfondene, skal fremme investeringerne i de 12 prioriterede projekter, der
vedrører de transeuropæiske energinet. Endvidere har Kommissionen foreslået at
hæve den maksimale statsstøttesats til 20% af de støtteberettigede omkostninger,
hvilket formentlig vil medføre ændringer af interventioner, der gennemføres i de
regioner, hvor disse prioriterede projekter realiseres.
i øvrigt har Kommissionen i marts 2001 foreslået nye foranstaltninger til
liberalisering af EU’s gas- og elmarkeder inden 2007. Med henblik herpå har
Kommissionen ændret direktiverne vedrørende det indre gas- og elmarked og
foreslået følgende tidsplan:
34
35
Jf. afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27.06.2002 om det sjette rammeprogram, EFT L 232/1 af 29.08.02,
bilag III.
http://europa.eu.int/comm/research/fp6/era-net.html
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0021.png
2003: Alle ikke-private kunder kan frit vælge elleverandør
2004: Alle ikke-private kunder kan frit vælge gasleverandør
2007: Alle forbrugere kan uden undtagelse frit vælge deres gas- og elleverandør.
Midtvejsrevisionen vil som led i den gradvise liberalisering af markederne gøre det
muligt at yde en del af strukturfondsstøtten til prioriterede projekter, der vedrører de
transeuropæiske energinet, under hensyntagen til forhøjelsen af den maksimale
statsstøttesats.
3.2.
Transportpolitik
Kommissionen har i sin hvidbog om “den europæiske transportpolitik frem til 2010 –
De svære valg” fra september 2001 foreslået en række foranstaltninger med henblik
på at genskabe ligevægten mellem transportformer, fjerne flaskehalse og forbedre
transportkvaliteten til fordel for brugerne.
I denne forbindelse har Kommissionen iværksat en
revision af retningslinjerne for
det transeuropæiske net,
som forventes at føre til fremlæggelse af et forslag baseret
på arbejdet i en gruppe på højt niveau bestående af repræsentanter for
medlemsstaterne og kandidatlandene og med Karel Van Miert som formand.
Resultaterne af gruppens arbejde blev offentliggjort den 30. juni 2003
36
.
Kommissionen vil nu foretage en detaljeret undersøgelse af virkningerne af det
anbefalede program, og til efteråret vil den foreslå en revision af afgørelsen om
retningslinjerne for udviklingen af det transeuropæiske transportnet.
Denne revision vil gøre det muligt at målrette indsatsen mod projekter, der kan
tilføre EU større merværdi, og som kan fremme den intermodale transport på
hovedtrafikakserne. Herved skulle det være muligt at tilgodese de infrastrukturer, der
reelt kan fremme overgangen fra vejgodstransport til jernbane-, flod- og søtransport
samt udviklingen af det transeuropæiske net for højhastighedstog til
personbefordring samt forbindelserne mellem disse jernbanelinjer og lufthavnene.
Strukturfondene vil tilstræbe dels at tilpasse deres indsats til denne ændring af de
transportpolitiske prioriteringer
37
, dels at forbedre
de sekundære net og disses
tilslutninger
til hovedakserne på det transeuropæiske transportnet, som vil blive
identificeret i de fremtidige retningslinjer.
Kommissionen har endvidere iværksat en samlet gennemgang af finansieringen af
det transeuropæiske net. Formålet er dels at effektivisere og øge
samordningen
mellem de forskellige fællesskabskilder
til finansiering, dels at undersøge
levedygtigheden af nye retlige og finansielle instrumenter bl.a. med henblik på at
tilskynde til etablering af
offentlige/private partnerskaber.
Kommissionen
forventes i nær fremtid at fremlægge en meddelelse herom.
Kommissionen tilstræber at føre en transportpolitik, der er både brugervenlig og
bæredygtig, og har derfor foreslået et direktiv om forbedring af
sikkerheden i meget
36
37
http://europa.eu.int/comm/ten/transport/revision/hlg_en.htm
SEC(2003) 813/2 of 8.07.2003 : "An initiative for growth : investing in Trans European Networks and
major R & D projects"
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0022.png
lange vejtunneller.
Kommissionen vil tillige fremme andre foranstaltninger til
forbedring af vejsikkerheden (indførelse af nye teknologier og reguleringer). For at
øge transportkvaliteten er det endvidere nødvendigt at reducere generne ved
bytransport
ved at fremme den kollektive transport samt nye transportformer.
Formålet er at udvikle en kollektiv transport af høj kvalitet og fremme god praksis.
Endvidere skal der ifølge Kommissionens strategi træffes supplerende
foranstaltninger til fremme af alternative energiformer og indførelse af
erstatningsbrændstoffer.
Kommissionen har til hensigt at fremme følgende aktioner:
– støtte til pionerbyer og –regioner for at indføre integrerede transportmodeller
ledsaget af “pakker” af nyskabende foranstaltninger
– større
udbredelse
erstatningsbrændstof
af
ikke-forurenende
køretøjer,
der
anvender
– indførelse af kollektive transportsystemer, som er tilgængelige for alle brugere
(også bevægelseshæmmede), ved at forbedre jernbanebetjeningen af byer og
regioner samt infrastrukturforvaltningen
– identificering af god praksis vedrørende bytransportsystemer og formidling af
information herom.
Ændringer af strukturfondsprogrammerne kan således også overvejes på dette
område.
4.
4.1.
E
FFEKTIVISERING AF GENNEMFØRELSEN AF STRUKTURFONDSINTERVENTIONERNE
Forenklingens følger for midtvejsrevisionen
Midtvejsrevisionen giver mulighed for i overensstemmelse med den for nyligt
vedtagne
kommissionsmeddelelse
38
at
forenkle
gennemførelsen
af
strukturfondsinterventionerne, bl.a. ved at indføre proportionalitetsprincippet.
Hvad
angår
forenklingen
af
programforvaltningen
kan
programmeringsdokumenterne
(operationelle
programmer
og
enhedsprogrammeringsdokumenter) gøres mindre detaljerede, således at de ikke
overlapper programtillægget, der normalt indeholder tilstrækkelige oplysninger.
Fordelen ved at gøre dokumenterne mindre omfattende er især, at der kommer færre
anmodninger om ændringer på områder, der normalt ikke har deres plads i
programmerne, men kun i programtillæggene.
Da midtvejsrevisionen fokuserer på interventionen/programmeringsdokumentet, vil
Kommissionen sikre konsekvensen på alle niveauer, dvs. konsekvensen mellem
strukturfondene, mellem medlemsstaterne og mellem interventionsformerne. Når det
af hensyn til en forsvarlig forvaltning, herunder økonomisk forvaltning, overvejes at
ændre en kommissionsbeslutning eller indføre foranstaltninger eller instrumenter, der
38
Meddelelse om “forenkling, præcisering, koordinering og fleksibilitet vedrørende forvaltning af
strukturpolitikkerne 2000-2006” af 25 april 2003.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0023.png
gør det lettere at nå de strategiske mål for interventionen og for den relevante
fællesskabspolitik, skal det således sikres, at de offentlige finansielle forpligtelser på
nationalt plan og fællesskabsplan fastholdes, uden at bestemmelserne om
strukturfondenes finansforvaltning herved tilsidesættes.
Kommissionen og forvaltningsmyndighederne vil tage hensyn til de foreløbige
resultater af midtvejsevalueringen (de første af disse forelå i juni 2003), når de
forbereder midtvejsrevisionen. Kommissionens tjenestegrene bør under ingen
omstændigheder sætte programændringer i gang internt, før den endelige
evalueringsrapport for den pågældende intervention officielt er modtaget og bedømt
af Kommissionen. Interventionerne vil kun blive ændret en gang for at tage hensyn
til fordelingen af resultatreserven og midtvejsevalueringen.
4.2.
Offentligt/privat partnerskab
Ved midtvejsrevisionen vil Kommissionen tilskynde til i videst muligt omfang at
etablere offentlige/private partnerskaber med henblik på gennemførelsen af
strukturfondsinterventionerne.
Offentlige/private partnerskaber (OPP) kan især anbefales i forbindelse med TEN-
transportprojekter, hvis gennemførelse herved vil kunne fremskyndes.
Kommissionen har for at udnytte erfaringerne med de OPP-aftaler, der er finansieret
over bl.a. førtiltrædelsesinstrumentet (ISPA) og Samhørighedsfonden, udarbejdet
”Guidelines for successful public private partnerships”
39
.
4.3.
Finansiering af store projekter
I juli 2002 forelagde Kommissionen Komitéen for Udvikling og Omstilling i
Regionerne et notat om forenkling, gennemsigtighed og sammenhæng i evalueringen
af store projekter, som den havde udarbejdet i tæt samarbejde med medlemsstaterne.
I notatet fastlægges fire grundregler for beregningen af Fællesskabets
medfinansiering i forbindelse med offentlige infrastrukturprojekter, der støttes af
EFRU, Samhørighedsfonden og ISPA. Reglerne er følgende:
– Der skal anvendes en
finansiel diskonteringssats
på højst 6% i faste priser
(eventuelt forhøjet til 8% for visse projekter). Den støttemodtagende medlemsstat
skal være konsekvent i valget af økonomisk diskonteringssats
– Ingen
hensættelser til imødegåelse af usikkerheder,
eller kun hensættelser
beregnet ud fra de støtteberettigede omkostninger, og ikke ud fra de samlede
omkostninger (beregningsgrundlag for fællesskabsstøttesatsen), dog højst 10% af
de samlede omkostninger eksklusive hensættelser
– I visse behørigt begrundede tilfælde mulighed for at fravige en stringent
differensmetode
40
ved den finansielle analyse, idet der i så fald skal tages hensyn
til den
saldoen udtrykt i historiske kostpriser
beregnet ud fra endnu ikke
tilbagebetalte lån
39
40
Tilgængelig på Inforegios websted: htpp//europa.eu.int/comm/regional_policy
Forskelle i indtægter og udgifter mellem scenariet med projektet og scenariet uden projektet.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444307_0024.png
– For projekter vedrørende bortskaffelse og håndtering af affald anvendes den
modificerede ”financing gap”-metode,
som gør det lettere at håndhæve
princippet om, at forureneren betaler.
Disse regler gælder for begge de finansielle analysemetoder, der er vist i “Guide to
cost-benefit analysis of investment projects”
41
.
Når reglerne bliver gennemført, hvilket som aftalt skal ske primo 2003, vil det
forbedre fællesskabsstøttens løftestangseffekt, sikre en bedre balance mellem
fællesskabsstøtten og de nationale finansieringskilder og fremme anvendelsen af
princippet om, at forureneren betaler. For visse medlemsstater vil dette medføre en
ændring af interventionssatsen for store miljøprojekter i forhold til den hidtidige
situation. Dette bør der tages hensyn til ved midtvejsrevisionen.
41
Vejledningen kan findes på følgende adresse:
http://europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docgener/guides/guide_en.htm
24