Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0522
Offentligt
1444330_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 5.9.2003
KOM(2003) 522 endelig
2003/0205 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til
fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med
styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof
(Omarbejdet udgave)
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
FORMÅLET MED FORSLAGET
Som krævet i artikel 4 til 7 i Rådets direktiv 88/77/EØF
1
, ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF
2
, er formålet med forslaget at skærpe
Fællesskabets krav til begrænsning af forurenende emissioner fra nye motorer til
tunge køretøjer ved at indføre:
–
nye tekniske krav og procedurer til vurdering af holdbarheden af
emissionskontrolsystemer for motorer til tunge køretøjer inden for en nærmere
bestemt levetid
nye tekniske krav og procedurer til vurdering af overensstemmelsen af
emissionskontrolsystemer for motorer til tunge køretøjer i brug inden for en
nærmere bestemt levetid, som er passende for det køretøj, hvori motoren er
monteret
nye tekniske krav til egendiagnosesystemer (OBD) til nye tunge køretøjer og
motorer dertil.
–
–
Disse krav er i øjeblikket fastsat i direktiv 88/77/EØF, senest ændret ved
Kommissionens direktiv 2001/27/EF
3
.
I
Kommissionens
meddelelse
til
Rådet,
Europa-Parlamentet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget “Ajourføring
og forenkling af fællesskabsretten”
4
udpeges typegodkendelsessystemet for
motorkøretøjer som et prioriteret område for forenkling af Fællesskabets lovgivning.
Ajourføringen af direktiv 88/77/EØF er udtrykkeligt nævnt i Kommissionens
arbejdsprogram.”
Direktiv 88/77/EØF er blevet ændret fire gange, og ved Rådets direktiv 91/542/EØF
af 1. oktober 1991
5
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF
6
er der
indført bestemmelser, som ganske vist er selvstændige, men alligevel tæt knyttet til
ordningen i direktiv 88/77/EØF.
I forbindelse med nærværende ændring bør direktiv 88/77/EØF derfor gøres mere
læseligt gennem en omarbejdning, nu hvor Det Europæiske Fællesskab står over for
at skulle optage nye medlemmer, og hvor der i Genève er indgået en vigtig global
aftale
7
om etablering af internationale tekniske forskrifter.
Dette direktiv ophæver derfor direktiv 88/77/EØF.
1
2
3
4
5
6
7
EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33.
EFT L 44 af 16.2.2000, s. 1.
EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10.
KOM(2003) 71 endelig af 11.2.2003.
EFT L 295 af 25.10.1991, s. 1.
EFT L 44 af 16.2.2000, s. 1.
Aftale af 25. juni 1998 om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og
dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0003.png
Følgelig omarbejdes de eksisterende bilag til direktiv 88/77/EØF, og de ændringer,
der er nødvendige for at indføre de nye, ovenfor omhandlede tekniske krav,
indarbejdes i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af
28. november 2001 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en
mere systematisk omarbejdning af retsakter
8
.
2.
2.1.
NY LOVGIVNINGSMETODE
Todelt fremgangsmåde
Forslag til direktiver om motorkøretøjers konstruktion og typegodkendelse fremsat i
overensstemmelse med traktatens artikel 251 har sædvanligvis ikke kun indeholdt
grundlæggende bestemmelser, men også detaljerede tekniske specifikationer for
motorkøretøjer. Europa-Parlamentet og Rådet har derfor måttet gennemgå mere
omfattende og teknisk mere sammensatte udkast til lovgivning, end hvis de tekniske
detaljer var blevet udeladt.
Dette forslag er opbygget på en anden måde end de eksisterende direktiver om
typegodkendelse
af
motorkøretøjer.
Det
tilstræber
at
effektivisere
beslutningsprocessen og forenkle den foreslåede lovgivning, så Europa-Parlamentet
og Rådet i højere grad kan fokusere på politisk styring og indhold, mens det
overlades til Kommissionen at vedtage de relevante bestemmelser til gennemførelse
af disse politiske aspekter.
Med henblik herpå følger forslaget en todelt fremgangsmåde, hvor forslagsstillelse
og vedtagelse af lovgivning sker ad to forskellige, men parallelle veje:
–
på den ene side vil de grundlæggende bestemmelser blive fastlagt af Europa-
Parlamentet og Rådet i et direktiv efter den fælles beslutningsprocedure baseret
på traktatens artikel 251 (herefter benævnt “forslaget efter den fælles
beslutningsprocedure”)
på den anden side vil de tekniske specifikationer til gennemførelse af de
grundlæggende bestemmelser blive fastlagt i et direktiv, som vedtages af
Kommissionen med bistand fra et forskriftsudvalg (herefter benævnt “forslaget
efter udvalgsproceduren”).
–
Kommissionen er tillagt beføjelser til at tilpasse direktiverne på området
typegodkendelse af motorkøretøjer til den tekniske udvikling ved. artikel 13 i
rammedirektivet om typegodkendelse, direktiv 70/156/EØF
9
, ændret ved
direktiv 92/53/EØF
10
. I artikel 6 i nærværende forslag henvises der til proceduren i
rammedirektivets artikel 13, hvorved Kommissionen både kan vedtage
gennemførelsesbestemmelser og tilpasse eksisterende bestemmelser til den tekniske
udvikling.
Følgelig bør det i forbindelse med dette og kommende forslag bemærkes, at alle
bestemmelser, som efter Kommissionens opfattelse direkte berører emissionen af
8
9
10
EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.
EFT L 225 af 10.8.1992, s. 1.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forurenende luftarter og partikler fra motorer, altid vil blive gjort til genstand for et
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets retsakt efter den fælles
beslutningsprocedure.
3.
BAGGRUND
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF er der fastsat tre etaper af
emissionsgrænseværdier for nye motorer til tunge køretøjer, og disse værdier skal
anvendes i tre nye testcyklusser. Den europæiske stationære cyklus (ESC), den
europæiske belastningsresponstest (ELR) og den europæiske ikke-stationære
cyklus (ETC) er de cyklusser, der anvendes til måling af emissioner af
carbonmonoxid (CO), kulbrinter i alt (THC), nitrogenoxider (NO
x
), partikler og
røgtæthed. Ved ETC-testen måles også carbonhydrider bortset fra methan (NMHC)
(dog kan NMHC-grænseværdien anvendes i stedet for kulbrinter i alt); for
gasmotorer måles endvidere methan (CH
4
).
De to første etaper af emissionsgrænseværdier, der ofte betegnes “Euro 3” og
“Euro 4”, finder anvendelse fra hhv. oktober 2000 og oktober 2005 på
nye typer
motorer til tunge køretøjer og fra hhv. oktober 2001 og oktober 2006 på
alle typer
motorer til tunge køretøjer. Et tredje niveau af normer med strengere grænser alene
for NO
x
(de øvrige grænseværdier overføres fra Euro 4) har fået betegnelsen
“Euro 5” og finder anvendelse fra oktober 2009 på
alle typer
motorer til tunge
køretøjer. I henhold til artikel 7 i direktiv 1999/96/EF skal Euro 5-grænseværdierne
imidlertid bekræftes af Kommissionen [inden udgangen af 2002].
I henhold til artikel 4 til 7 i direktiv 1999/96/EF skal Kommissionen fremsætte
forslag om en række tekniske spørgsmål:
Artikel 4: egendiagnosesystemer (OBD)
Artikel 5: sikring af holdbarheden af emissionskontrolsystemet for motorer til tunge
køretøjer
Artikel 6: sikring af overensstemmelsen af emissionskontrolsystemet for motorer til
tunge køretøjer i brug.
Herudover skal Kommissionen i henhold til artikel 7 tage hensyn til en række
relevante aspekter:
–
–
revisionsprogrammet i artikel 3 i direktiv 98/69/EF og artikel 9 i
direktiv 98/70/EF
udviklingen inden for emissionsbegrænsende teknologi til motorer med
kompressionstænding og gasmotorer og denne teknologis afhængighed af
brændstofkvaliteten
behovet for at forbedre de nuværende målings- og prøveudtagningsprocedurers
nøjagtighed og repeterbarhed med hensyn til meget lave niveauer for partikler
fra motorer
udarbejdelsen af en testcyklus for typegodkendelsesprøvning, som er
harmoniseret på verdensplan
4
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
relevante grænseværdier for forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende
tidspunkt ikke er fastlagt regler, som følge af den omfattende indførelse af nye
alternative brændstoffer.
Som anført ovenfor skal Kommissionen bekræfte den NO
x
-grænseværdi
på 2,0 g/kWh, som bliver obligatorisk den 1. oktober 2008 (Euro 5) for alle nye
typegodkendelser og den 1. oktober 2009 for alle nye tunge køretøjer og motorer
dertil.
Til den tid vil Kommissionen endvidere aflægge rapport om udarbejdelsen af en
testcyklus for typegodkendelsesprøvning af motorer til tunge køretøjer, som er
harmoniseret på verdensplan, og hvis det er relevant, lade rapporten ledsage af et
forslag om indførelse af en sådan harmoniseret testcyklus på et passende tidspunkt.
I henhold til artikel 7 i direktiv 1999/96/EF skal Kommissionen også fremsætte
forslag om forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt
regler, som følge af den omfattende indførelse af “nye” alternative brændstoffer. I
direktiv 1999/96/EF er der fastsat specifikke emissionsgrænseværdier for tunge
køretøjer og motorer dertil, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som
brændstof, og i direktiv 2001/27/EF er der fastsat tekniske bestemmelser med
henblik på typegodkendelse af ethanoldrevne tunge køretøjer og motorer dertil, men
der er hidtil kun i meget begrænset omfang blevet indført, hvad man kan kalde “nye”
alternative brændstoffer.
I 2000 blev der i EU produceret mindre end 1 000 motorer i alt, som benytter
alternative brændstoffer, og heraf var størsteparten LPG-drevne motorer til
busmarkedet. Det svarer til mindre end 3% af EU's busproduktion og 0,02% af den
samlede produktion af lastbiler og busser. En række fabrikanter agter at lade deres
nye motorer til alternative brændstoffer godkende som “mere miljøvenlige køretøjer”
(EEV-køretøjer). Ingen af EU's store fabrikanter af tunge køretøjer forventes at
fremstille ethanoldrevne køretøjer inden 2005. I øjeblikket fremstilles der kun
ca. 25 køretøjer om året.
I forbindelse med revurderingen af NO
x
-grænseværdien for 2008 som foreskrevet i
artikel 7 i direktiv 1999/96/EF vil man behandle det generelle spørgsmål om
emissioner af forurenende stoffer, for hvilke der ikke er fastlagt regler, som følge af
indførelsen af nye emissionskontrolsystemer med henblik på at opfylde de
emissionsnormer, der gælder fra 2008.
Dette forslag indeholder derfor ikke emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer,
for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt regler. Som anført i artikel 7 i
dette forslag vil Kommissionen dog overvåge behovet for at indføre nye
emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende
tidspunkt ikke er fastlagt regler, som følge af en mere omfattende indførelse af nye
alternative brændstoffer og indførelsen af nye emissionskontrolsystemer med henblik
på at opfylde de fremtidige normer, der er fastsat i direktiv 88/77/EØF.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0006.png
Anvendelsen af foranstaltninger i transportsektoren, som Kommissionens
kontaktgruppe vedrørende alternative brændstoffer måtte udarbejde, vil også få
betydning for denne overvågning
11
.
4.
4.1.
FORSLAGETS INDHOLD
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Dette forslag efter den fælles beslutningsprocedure er en omarbejdning af
direktiv 88/77/EØF i overensstemmelse med den i afsnit 1 nævnte interinstitutionelle
aftale, og indeholder herudover de nye grundlæggende bestemmelser efter den
todelte fremgangsmåde. Det indeholder følgende:
4.1.1.
Definitioner - Artikel 1
Definitionerne er fastlagt
direktiv 2001/27/EF.
4.1.2.
i
direktiv 1999/96/EF,
senest
ændret
ved
Medlemsstaternes forpligtelser - Artikel 2
I forslagets artikel 2 ændres datoerne for anvendelsen af de nugældende retlige krav
til kompressionstændings- og gasmotorer og til køretøjer, der drives af sådanne
motorer. Foranstaltninger, der fandt anvendelse fra 1. oktober 2000
og 1. oktober 2001 som fastsat i direktiv 1999/96/EF, er allerede trådt i kraft, og der
henvises derfor kun til foranstaltningerne, ikke til datoerne, i artikel 2, stk. 1, og
artikel 2, stk. 2 og 3.
For gasmotorer er datoerne for anvendelsen af de Euro 3-grænseværdier, der fremgår
af tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF (ændret ved
direktiv 1999/96/EF), fastsat i samme direktivs artikel 2, stk. 2, for nye
typegodkendelser (1. oktober 2000) og i artikel 2, stk. 3, for alle typegodkendelser
(1. oktober 2001).
I direktiv 2001/27/EF er der fastsat ændringer til de tekniske bilag i
direktiv 88/77/EØF, specielt for gasmotorer, som træder i kraft for alle
typegodkendelser af gasmotorer fra 1. oktober 2003. Indtil da vil en gasmotor, som er
typegodkendt efter det tidligere direktiv (1999/96/EF), fortsat kunne anvendes.
Fabrikanter af gasmotorer overholder allerede nu de nye tekniske krav i
direktiv 2001/27/EF for nye typegodkendelser, så de undgår at skulle opnå nye
godkendelser, når disse krav træder i kraft den 1. oktober 2003.
Eksisterende typegodkendelser bliver ikke ugyldige ved ophævelsen af
direktiv 88/77/EØF, 91/542/EF og 1999/96/EF som følge af denne omarbejdning
(jf. artikel 9 og bilag X (sammenligningstabel) i dette forslag).
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om alternative brændsler til vejtransport og om en række foranstaltninger til fremme af
anvendelsen af biobrændstoffer, KOM(2001) 547 endelig af 7.11.2001.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.1.3.
Emissionskontrolsystemers holdbarhed - Artikel 3
Direktiv 88/77/EØF indeholder i øjeblikket ingen holdbarhedskrav til motorer til
tunge køretøjer. Motorer til tunge køretøjer er i sig selv driftssikre og bevarer deres
emissionsniveau gennem meget lang tid, hvis de vedligeholdes korrekt. De
kommende emissionsnormer, der er fastsat i direktiv 1999/96/EF, vil imidlertid
kræve udstrakt brug af efterbehandling af udstødningsgassen, for at de skærpede
normer kan opfyldes.
En kombination af udstødningsgasrecirkulation og/eller selektiv katalytisk reduktion
sammen med diesel-partikelfilter, diesel-oxidationskatalysator og eventuelt avanceret
turboladning kan tænkes at blive almindelige løsninger med henblik på at
opfylde Euro 4-emissionsgrænseværdierne. Nogle motorer kan opfylde kravene alene
ved at anvende selektiv katalytisk reduktion.
Selektiv katalytisk reduktion kombineret med diesel-partikelfilter og
dieseloxidations-katalysator forventes at blive den mest almindelige løsning til
opfyldelse af Euro 5-emissionsgrænseværdierne, men nogle motorer kan opfylde
kravene alene ved at anvende selektiv katalytisk reduktion.
Anvendelsen af selektiv katalytisk reduktion giver bl.a. en bedre
brændstofeffektivitet end andre muligheder som f.eks. udstødningsgasrecirkulation
plus diesel-partikelfilter, der dog ikke kræver ikke brug af et kemisk stof for at opnå
effektiv omdannelse af NO
x
. Størsteparten af fabrikanterne af motorer til tunge
køretøjer synes ikke at have lagt sig fast på en Euro 4-teknologi, og
dieselbrændstoffets svovlindhold spiller en vigtig rolle i den forbindelse. På lidt
længere sigt vil der måske blive udviklet andre, mere effektive tekniske løsninger. I
øjeblikket ser det imidlertid ud til, at ovennævnte løsninger vil blive anvendt i
forskellige kørecyklusser i det mindste på Euro 4-stadiet. Udstødnings-
gasrecirkulation plus diesel-partikelfilter er måske det mest sandsynlige valg til
køretøjer i bytrafik, mens en løsning med selektiv katalytisk reduktion er det mest
sandsynlige valg til langturskørsel.
Givet er det, at en motors emissionsniveau i høj grad vil afhænge af
efterbehandlingssystemet. Derfor bør der nu indføres forskrifter for vurdering af
emissionskontrolsystemets holdbarhed i direktiv 88/77/EØF.
Til dette formål foreslår Kommissionen, at man som en led i
typegodkendelseskravene for en given motortype fastsætter levetiden eller
holdbarheden af motorer til montering i køretøjer i klasse N
1
, N
2
, N
3
, M
2
og M
3
som
angivet i det følgende, hvor “levetid” er den distance og/eller periode, over hvilken
overholdelse af de pågældende emissionsgrænseværdier for luftarter, partikler og røg
skal være sikret:
–
For motorer bestemt til montering i køretøjer i klasse N
1
fastsættes levetiden
til 100 000 km, dog højst fem år.
I direktiv 88/77/EØF og 70/220/EØF gives der mulighed for typegodkendelse af
køretøjer i klasse N
1
i henhold til det ene eller det andet direktiv. Derfor bør
levetiden for motorer, som er bestemt til montering i køretøjer i klasse N
1
, være på
linje med den periode, der er fastsat i direktiv 70/220/EØF, ændret ved
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0008.png
direktiv 98/69/EF. I henhold til direktiv 70/220/EØF finder levetiden på 100 000 km,
dog højst fem års drift, anvendelse fra 1. januar 2005.
–
–
For motorer bestemt til montering i køretøjer i klasse N
2
og M
2
fastsættes
levetiden til 200 000 km, dog højst seks år.
For motorer bestemt til montering i køretøjer i klasse N
3
og M
3
fastsættes
levetiden til 500 000 km, dog højst syv år.
Kravet om at godtgøre overholdelse af emissionsgrænseværdierne i hele levetiden
træder i kraft fra 1. oktober 2005 for nye typegodkendelser og fra 1. oktober 2006 for
alle typegodkendelser.
Med årene har fabrikanterne forbedret den mekaniske holdbarhed af motorer til tunge
køretøjer væsentligt, således at de kan køre mange tusinde timer eller flere hundrede
tusinde kilometer, før en renovering er nødvendig. Det årlige kilometerforbrug er
desuden steget betydeligt, navnlig for de tungeste køretøjer såsom langturslastbiler,
således at disse køretøjer hurtigere når et højt kilometertal. Ifølge fabrikanternes
serviceoplysninger skal der foretages et grundigt eftersyn af motorer til tunge
langturskøretøjer med intervaller på mellem 250 000 og 450 000 km
(10 000 til 18 000 driftstimer). For køretøjer med andre kørecyklusser gælder
generelt andre serviceintervaller. Virksomhedernes interne udviklingsmål for
motorernes driftssikkerhed nærmer sig nu 1 million km.
Kommissionen finder, uagtet at den måske godt kunne begrunde en meget lang
levetid med eksisterende motorers holdbarhed uden renovering, at levetiden bør
sættes noget lavere. Motorfabrikanterne skal i 2005 og 2008 efterkomme nye
emissionsnormer, som indebærer, at der vil blive anvendt efterbehandlingssystemer
til praktisk taget alle motorer til kørsel på vej. Fastlægger man ekstremt lange
levetider, kan det tænkes at vanskeliggøre gennemførelsen af nye normer og
begrænse antallet af mulige tekniske efterbehandlingsløsninger med andre fordele
som f.eks. et lavt merforbrug af brændstof eller ligefrem et lavere forbrug af
brændstof (sammenlignet med Euro 3-motorer). På nuværende stadium mener
Kommissionen ikke, at der senere vil være behov for at revurdere eller ændre de
levetider, der foreslås her.
Når levetiden overskrides, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det er slut
med gode emissionspræstationer i brug, da egendiagnosesystemer (som beskrevet i
afsnit 4.1.5) og forbedret årlig teknisk kontrol vil medvirke til at sikre, at
emissionskontrolsystemerne fortsat fungerer korrekt, selv når køretøjerne har haft to,
tre eller flere ejere.
Motorer til tunge køretøjer anvendes ikke kun i langturslastbiler, som meget hurtigt
når op på et højt kilometertal. De anvendes også i mange andre typer køretøjer, som
udelukkende kører i byområder, f.eks. renovationskøretøjer og visse typer busser.
Disse køretøjer når ikke nær så hurtigt op på et højt kilometertal som
langturslastbiler. Som eksempel kan nævnes, at i Braunschweig-by-kørecyklussen til
simulering
af
bybuskørsel
12
er
gennemsnitsfarten
22,9
km/h
12
AB Svensk Bilprovning Motortestcenter, rapport nr. 9707, 1997.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0009.png
(inkl. tomgangsperioder), og ifølge Kommissionens statistik
13
ligger det årlige
kilometerforbrug for bybusser på ca. 47 000 km i gennemsnit.
En levetid på 500 000 km alene kan tænkes at være for lang på grund af disse
køretøjers lave kilometerforbrug; en levetid på syv år vil være passende. Ved
bykørsel er kørecyklussen kendetegnet ved, at motoren gentager de samme
funktioner næsten hele dagen igennem ved en forholdsvist lav temperaturprofil,
hvilket kan forhindre tilstrækkelig regenerering af et diesel-partikelfilter eller en
deNO
x
-anordning.
Det er derfor hensigtsmæssigt at lade køretøjer med et lavt kilometerforbrug være
omfattet af kriteriet “500 000 km, dog højst syv års drift”.
Hvis de tekniske foranstaltninger, der vedtages gennem udvalgsproceduren med
henblik på gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser om holdbarhed,
forsinkes ud over vedtagelsesdatoen for dette direktiv efter den fælles
beslutningsprocedure (i denne artikel foreslås den 30. juni 2004 som dato for
vedtagelsen af de tekniske foranstaltninger gennem udvalgsproceduren), bør den i
artikel 8, stk. 1, fastsatte gennemførelsesdato og den i artikel 8, stk. 1, andet afsnit,
fastsatte anvendelsesdato for direktivet efter den fælles beslutningsprocedure bringes
i overensstemmelse med datoerne i direktivet efter udvalgsproceduren. Det er
afgørende, at de to direktiver finder anvendelse samtidigt i medlemsstaterne.
4.1.4.
Egendiagnosesystemer (OBD) - Artikel 4
Tekniske krav til OBD-systemer til “middeltunge køretøjer” finder i dag anvendelse
som føderale forskrifter i USA, men kun på køretøjer med en totalvægt på
indtil 14 000 pund (6 363 kg). Der findes ingen bestemmelser om OBD-systemer til
meget tunge køretøjer, dvs. køretøjer med indtil 40 tons totalvægt og derover.
I Europa sker vurderingen af overensstemmelsen med emissionsnormerne på
typegodkendelsestidspunktet
gennem
afprøvning
af
motoren
alene
(uden hjælpeudstyr og gearkasse), mens OBD-systemet i det virkelige liv skal
opfylde sine funktioner på hele køretøjer. Efter Kommissionens opfattelse er det for
tidligt at fastlægge et fuldt dækkende OBD-koncept for emissionskontrol i tunge
køretøjer fra 2005, da visse punkter i forbindelse med udvikling af følere og
efterbehandlingsudstyrets præstationer endnu er uafklarede, navnlig NO
x
- og
ammoniakfølere til deNO
x
-anordninger samt partikelfølere (hvis en sådan nogen
sinde bliver til rådighed) til diesel-partikelfiltre. Det foreslås derfor, at egendiagnose
for tunge køretøjer og motorer dertil gribes an i to etaper for at give tid til udvikling
af systemerne.
OBD: første etape
Første etape finder anvendelse på nye motorer med kompressionstænding, der skal
typegodkendes efter emissionsgrænseværdierne i række B1 i tabellerne i punkt 6.2.1. i
bilag I til dette direktiv. OBD-kravene finder derfor anvendelse fra 1. oktober 2005
for nye typegodkendelser og fra 1. oktober 2006 for alle typegodkendelser.
Første etape finder også anvendelse - fra de samme datoer - på motorer med
kompressionstænding, der skal typegodkendes efter de fakultative EEV-
13
EU Transport in Figures, 2000.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0010.png
emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 6.2.1. i bilag I til dette
direktiv.
I første etape foreslås det, at egendiagnosesystemet udfører motorovervågning ved at
sammenholde med faste tærskelværdier på samme måde som egendiagnosesystemer
til dieselmotorer i henhold til direktiv 70/220/EØF. Endvidere bør et eventuelt
system til efterbehandling af emissioner fra motoren overvåges, dog kun for
væsentlige funktionsfejl, eftersom følerteknologien til overvågning af emissions-
overskridelser antageligt ikke vil være fuldt udviklet til industriel anvendelse i 2005.
Som led i typegodkendelsen skal fabrikanten forelægge den tekniske tjeneste eller
typegodkendelsesmyndigheden en analyse af potentielle fejl i emissionskontrol-
systemet, som kan indvirke på emissionerne.
OBD: anden etape
Anden etape finder anvendelse på nye motorer med kompressionstænding og
gasmotorer, der skal typegodkendes efter emissionsgrænseværdierne i række B2 i
tabellerne i punkt 6.2.1. i bilag I til dette direktiv. OBD-kravene finder derfor
anvendelse fra 1. oktober 2008 for nye typegodkendelser og fra 1. oktober 2009 for
alle typegodkendelser. Anden etape finder også anvendelse - fra de samme datoer -
på motorer med kompressionstænding og gasmotorer, der skal typegodkendes efter
de fakultative EEV-emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 6.2.1. i
bilag I til dette direktiv.
I anden etape skal egendiagnosesystemet overvåge funktionen af motoren og af den
del af udstødningssystemet, der ligger neden for motoren, ved at sammenholde med
faste tærskelværdier. De OBD-tærskelværdier, der finder anvendelse fra
oktober 2008, vil imidlertid i overensstemmelse med Kommissionens initiativret
blive taget op til revurdering i lyset af udviklingen inden for føler- og
emissionskontrolteknologi.
I denne anden etape vil egendiagnosen for motor og efterbehandlingssystem blive
udvidet til at tage hensyn til signaler fra andre køretøjer, der kan påvirke funktionen
af emissionskontrolsystemet som helhed.
Forslagets OBD-tærskelværdier gælder alene NO
x
og partikler, som er de to vigtigste
forurenende emissioner fra tunge køretøjer udstyret med motorer med
kompressionstænding. Sammenlignet med NO
x
og partikler er emissionerne af
CO og HC forholdsvis ubetydelige. Der foreslås OBD-tærskelværdier for
typegodkendelse af motorer efter 2005- og 2008-grænseværdierne samt for
typegodkendelse af motorer monteret i køretøjer, der opfylder de fakultative EEV-
normer. Som ovenfor nævnt vil OBD-tærskelværdierne for 2008 (række B2) og EEV
(række C) imidlertid blive taget op til revurdering.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge tekniske krav til OBD-
systemer og OBD-tærskelværdier for gasmotorer. Kommissionen vil fremsætte
forslag herom på et senere tidspunkt og i den forbindelse også fastsætte OBD-
tærskelværdier for andre forurenende stoffer, som er relevante for gasmotorer. Det
foreslås imidlertid allerede nu at kræve OBD for gasmotorer fra oktober 2008 for nye
typegodkendelser dels for at tilskynde til udviklingen af OBD-systemer, dels for at
markedet for gasdrevne køretøjer i EU kan udvikle sig uden at blive pålagt yderligere
udviklingsmål.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) udvikler
drøftelserne om vedtagelse af globale tekniske forskrifter for egendiagnosesystemer
til tunge køretøjer sig nu i positiv retning. Fristen for et udkast til globale tekniske
forskrifter ligger stadig et stykke ude i fremtiden (juni 2004), og det kan vare
adskillige år, inden sådanne forskrifter reelt gennemføres. Men når dette arbejde er
afsluttet, skal der overvejes passende tekniske ændringer med henblik på at bringe de
europæiske bestemmelser om OBD-systemer til tunge køretøjer i overensstemmelse
med de globale forskrifter. Hvad angår de tekniske krav til egendiagnosesystemer i
det i afsnit 4.2.3 omhandlede forslag efter udvalgsproceduren skal der så vidt muligt
tages hensyn til udviklingen i de globale tekniske forskrifter.
Hvis de tekniske foranstaltninger, der vedtages gennem udvalgsproceduren med
henblik på gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser om OBD-systemer,
forsinkes ud over vedtagelsesdatoen for dette direktiv efter den fælles
beslutningsprocedure (i denne artikel foreslås den 30. juni 2004 som dato for
vedtagelsen af de tekniske foranstaltninger gennem udvalgsproceduren), bør den i
artikel 8, stk. 1, fastsatte gennemførelsesdato og den i artikel 8, stk. 1, andet afsnit,
fastsatte anvendelsesdato for direktivet efter den fælles beslutningsprocedure bringes
i overensstemmelse med datoerne i direktivet efter udvalgsproceduren. Det er
afgørende, at de to direktiver finder anvendelse samtidigt i medlemsstaterne.
4.1.5.
Skatte- og afgiftslettelser - Artikel 5
Dette forslag indeholder den i artikel 3 i direktiv 1999/96/EF eksisterende tekst om
skatte- og afgiftslettelser i en revideret form og med den ændring, at henvisningen til
række A i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I udgår, da de i denne række anførte
emissionsgrænseværdier nu er obligatoriske for alle de køretøjer, der falder ind under
dette forslag.
I dette forslag henvises der desuden i betragtning 12 og 13 til traktatens artikler om
statsstøtte.
4.1.6.
Gennemførelsesforanstaltninger og ændringer - Artikel 6
I henhold til artikel 6 vil Kommissionen vedtage de nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af dette direktiv og eventuelle fremtidige ændringer, som bliver
nødvendige for at tilpasse direktivet til den videnskabelige og tekniske udvikling,
gennem det udvalg og den procedure, der er indført ved artikel 13, stk. 1 og 3, i
rammedirektivet om typegodkendelser, direktiv 70/156/EØF.
Bestemmelserne i dette forslag efter den fælles beslutningsprocedure vil derfor blive
gennemført ved forslaget efter udvalgsproceduren, der fastlægger procedurerne til
påvisning af:
–
–
overensstemmelse med levetidskravene (holdbarhedskravene) i artikel 3
overensstemmelse for motorers emissionspræstationer i brug. Denne
foranstaltning er ikke omhandlet i forslaget efter den fælles
beslutningsprocedure, for selv om den skal baseres på levetidskravene, er der
tale om et rent teknisk aspekt, der udelukkende henhører under forslaget efter
udvalgsproceduren
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
overensstemmelse for OBD-systemer i henhold til artikel 4. Her fastsættes også
bestemmelser om ubegrænset og standardiseret adgang til OBD-systemet med
henblik på inspektion, diagnose, vedligeholdelse og reparation i
overensstemmelse med de foranstaltninger, der er indført eller er ved at blive
indført ved direktiv 70/220/EØF, og passende bestemmelser om reservedele for
at sikre forenelighed med køretøjer, der har OBD
Forslaget efter udvalgsproceduren vil herudover indeholde de foranstaltninger
til forbedring af laboratoriemetoderne til prøveudtagning og måling af
partikelmasse, der er nødvendige på grund af de lave grænseværdier for
partikelemissioner, der finder anvendelse fra 1. oktober 2005. Det vil endvidere
indeholde ændrede specifikationer for de referencebrændstoffer, der anvendes
ved typegodkendelsesprøvning, så de for så vidt angår svovlindhold i højere
grad svarer til de dieselbrændstoffer, der vil blive markedsført fra og med 2005
(i overensstemmelse med de beslutninger, der allerede er truffet i
forskriftsudvalget hvad angår direktiv 70/220/EØF).
Forslaget efter udvalgsproceduren kan også indeholde:
–
en ændring af den testcyklus, der anvendes til demonstration af OBD, på
baggrund af udarbejdelsen af en kørecyklus, som er harmoniseret på
verdensplan, og dennes udvikling i retning af globale tekniske forskrifter
en ændring, der skal gøre det muligt at benytte OBD-systemet som et
effektivt redskab til at kontrollere overensstemmelse i brug, samt
passende bestemmelser om OBD-kompatible reservedele.
–
–
–
–
Det fastslås desuden, at OBD-foranstaltninger skal vedtages under hensyntagen
til harmoniseringen på verdensplan af OBD-kravene til tunge køretøjer og
motorer dertil (jf. næstsidste afsnit under 4.1.4).
4.1.7.
Nye undersøgelser og rapporter - Artikel 7
Flere af de rapporteringsopgaver, der er fastlagt i artikel 7 i direktiv 1999/96/EF, er
fortsat aktuelle, og der henvises til dem i dette direktiv. Eksempelvis vil
Kommissionen fortsat undersøge behovet for at indføre nye emissionsgrænseværdier
for forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt regler,
rapportere om forhandlingerne om en testcyklus, der er harmoniseret på verdensplan,
rapportere om udviklingen af egenmålingssystemer (OBM) og bekræfte den
obligatoriske NO
x
-emissionsgrænseværdi, der finder anvendelse fra 1. oktober 2008
for alle nye typegodkendelser.
4.1.8.
Gennemførelse - Artikel 8
Den fælles beslutningsprocedure forventes afsluttet i første halvdel af 2004.
Gennemførelsesdatoen har imidlertid virkning for den i artikel 9 fastsatte dato for
ophævelse af direktiv 88/77/EØF, 91/542/EØF og 1999/96/EF og er knyttet til
gennemførelsesdatoen for direktivet efter udvalgsproceduren som omhandlet i
artikel 3 og 4.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.1.9.
Ophævelse - Artikel 9
Nærværende direktiv erstatter direktiv 88/77/EØF, 91/542/EØF og 1999/96/EF, som
ophæves fra den dato, hvor dette direktiv finder anvendelse i medlemsstaterne.
Bilag XIII til dette forslag indeholder en sammenligningstabel.
Typegodkendelser i henhold til direktiv 1999/96/EF (senest ændret ved
direktiv 2001/27/EF) forbliver gyldige, indtil foranstaltningerne i dette forslag er
gennemført.
4.1.10. Konsoliderede tekniske bilag
Dette forslag indeholder de konsoliderede bilag til direktiv 88/77/EØF, 91/542/EØF,
96/1/EF, 1999/96/EF og 2001/27/EF, dog er henvisninger til andre direktiver
ajourført.
4.1.11. Bilag IX
Bilag IX indeholder som krævet i punkt 7, litra c), nr. ii), i den i afsnit 1 nævnte
interinstitutionelle aftale en tabel med tidsfristerne for gennemførelsen af de
ophævede direktiver (og efterfølgende ændringsretsakter) i medlemsstaternes
nationale lovgivning.
4.1.12. Bilag X
Bilag X indeholder som krævet i punkt 7, litra b), i den i afsnit 1 nævnte
interinstitutionelle aftale en tabel, der viser, hvordan bestemmelserne i de ophævede
direktiver og nærværende omarbejdede direktiv skal sammenlignes.
4.2.
Forslag til Kommissionens direktiv
Som anført i afsnit 2 falder dette forslag i to dele. I dette afsnit beskrives anden dels
“generelle indhold og mål”, dvs. forslaget efter udvalgsproceduren, som
Kommissionen allerede til dels har fremsat og vil forelægge mere fuldstændigt i form
af et udkast, der skal drøftes nærmere i Kommissionens arbejdsgruppe(r). Forslaget
vil herefter blive forelagt forskriftsudvalget med henblik på tilpasning til den
tekniske udvikling gennem de procedurer, der fastlægges i et forslag til et nyt
rammedirektiv om typegodkendelse af motorkøretøjer. Dette nye rammedirektiv er
under udarbejdelse i Kommissionens tjenestegrene (jf. afsnit 2.1).
Forslaget efter udvalgsproceduren vil tage form af en ændring af nærværende forslag
efter den fælles beslutningsprocedure og skal dække følgende generelle emner
(jf. artikel 6 i dette forslag).
4.2.1.
Holdbarhed - nyt bilag
Holdbarhedsperioderne for forskellige typer køretøjer er fastsat i artikel 3 i forslaget
efter den fælles beslutningsprocedure. Det vil blive foreslået, at fabrikanten benytter
følgende fremgangsmåde til at påvise overensstemmelse med levetidskravene:
–
Motorerne inddeles i motorfamilier ud fra ISO 16185-definitionen af
motorfamilier.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Med henblik på påvisning af holdbarheden kandet være praktisk at
underinddele motorerne i motorfamilier på grundlag af typen af det anvendte
system til efterbehandling af udstødningen. Dette vil formentlig gøre det muligt
at bestemme de forringelsesfaktorer, der skyldes en bestemt “teknisk
udformning” af et efterbehandlingssystem, der anvendes i en række motorer.
Fra en sådan motorfamilie vælges en stammotor til afprøvning i en prøveplan,
som fastlægges af fabrikanten efter aftale med den tekniske tjeneste.
Det er ikke nødvendigt, at der fastlægges en prøveplan i forslaget. Fabrikanten
vælger selv en passende plan, enten på grundlag af data indsamlet fra
ibrugtagne køretøjer, der er udstyret med stammotoren eller med en motor fra
samme familie, eller ud fra en på forhånd fastlagt motordynamometerplan.
I løbet af prøveplanen afprøves motoren - for alle de af forskrifter omfattede
emissioner - i den europæiske stationære cyklus (ESC), den europæiske ikke-
stationære cyklus (ETC) og, om nødvendigt, den europæiske
belastningsresponstest (ELR). Disse afprøvninger udføres periodisk i løbet af
prøveplanen. For motorer med efterbehandlingssystem for udstødningen
foreslås prøveplanen først påbegyndt, når motoren har kørt tilstrækkeligt længe
til, at efterbehandlingssystemet har stabiliseret sig. Det kan være indtil
125 timer, hvis fabrikanten anmoder herom. Der er ikke noget nærmere
bestemt sluttidspunkt for prøveplanen. Det er op til fabrikanten at afgøre, hvor
længe motoren skal køres og afprøves, før man kan regne med, at dens
emissionsniveau ikke med tiden vil ændre sig drastisk, og at den vil overholde
emissionsgrænseværdierne inden for den holdbarhedsperiode, der gælder for
den afprøvede motor og motorfamilie.
I løbet af prøveplanen udføres en regressionsanalyse baseret på resultaterne af
afprøvningen. De målte emissioner ekstrapoleres til prøveplanens
starttidspunkt og til den holdbarhed, der gælder for den pågældende motortype
(jf. artikel 3 i forslaget efter den fælles beslutningsprocedure). På grundlag af
disse to værdier beregnes derefter forringelsesfaktorer for alle forurenende
stoffer i hver testcyklus (ESC for CO, HC, NO
x
og partikler, ETC for
CO, THC, NMHC, CH
4
, NO
x
og partikler og ELR for røg, hvis det anses for
nødvendigt), og disse angives i typegodkendelsesdokumentationen.
Det vil blive foreslået, at fabrikanter af små serier af motorer kan anvende faste
forringelsesfaktorer i stedet for at gennemføre en prøveplan. Det vil kræve
yderligere drøftelser at fastlægge sådanne faste forringelsesfaktorer og at
afgøre, om der kan anvendes faste forringelsesfaktorer for alle motorer, uanset
produktionsmængde.
Med henblik på at rationalisere afprøvningsbyrden i forbindelse med
påvisningen af holdbarheden bør det også drøftes, om de forringelsesfaktorer,
der er fastsat for certificering af motorfamilier i USA, kan accepteres i
forbindelse med typegodkendelser i EU. Det kan desuden være
hensigtsmæssigt at medtage den amerikanske afprøvningsprocedure
(US Federal Test Procedure - FTP) som en relevant testcyklus for måling af
emissioner i prøveplanen og således indføre en enkelt prøveplan til påvisning
af overensstemmelse med holdbarhedskrav i EU, USA og eventuelt Japan.
Disse spørgsmål skal imidlertid tages op med myndighederne i USA og Japan,
14
–
–
–
–
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og da der ikke findes fælles tekniske normer (globale tekniske forskrifter),
afhænger de af, om de europæiske procedurer til påvisning af
overensstemmelse med holdbarhedskravene til gengæld kan anerkendes i USA
og Japan.
–
Vedligeholdelse er et vigtigt kriterium, der skal defineres således, at den
vedligeholdelse, der kræves foretaget under prøveplanen, svarer til den, ejeren
af køretøjet rådes til at foretage under reelle driftsforhold. Det er
Kommissionens opfattelse, at der i direktivet bør fastsættes visse
minimumskriterier for reparation, udskiftning og rensning af de vigtigste
emissionsrelaterede komponenter.
4.2.2.
Overensstemmelse for ibrugtagne køretøjer/motorer - nyt bilag
Holdbarheden af motorer til tunge køretøjer er fastsat i artikel 3 i forslaget efter den
fælles beslutningsprocedure. I forslaget efter udvalgsproceduren vil der blive fastlagt
procedurer til overensstemmelsesafprøvning af køretøjer/motorer efter ibrugtagning
for den samlede varighed af disse holdbarhedsperioder.
Proceduren bygger på et krav til fabrikanten om at kontrollere produktets
emissionspræstationer i brug. Kontrollen skal hovedsagelig resultere i
emissionsprøvningsdata målt ved de testcyklusser, der gennemføres til påvisning af
overensstemmelse med holdbarhedskrav, eller ved anvendelse af mobilt
emissionsmåleapparatur, som er monteret på køretøjerne (jf. afsnit 4.2.2.1).
Registreringer af fejl, der angives af køretøjets OBD-system, vil eventuelt også
kunne anvendes. Det afprøvede antal køretøjer eller motorer bør afhænge af
fabrikantens salgsmængde. Kommissionen vil ikke foreslå bestemte procedurer -
fabrikanten bør tage de nødvendige skridt til at indsamle relevante emissionsdata
som led i den normale arbejdsgang i forbindelse med efterlevelsen af fælles
kontrolstandarder og -procedurer.
Sådanne kontroldata kan f.eks. indsamles gennem en aftale med flådeejere om at
afprøve køretøjer eller motorer med regelmæssige intervaller. Det kan være
nødvendigt, at fabrikanten stiller erstatningskøretøjer til rådighed under
afprøvningen. Fabrikanten kan også vælge selv at drive en flåde af repræsentative
køretøjer, der benyttes til indsamling af kontroldata under i øvrigt normale
driftsforhold.
Hvis den tekniske tjeneste ikke godtager fabrikantens kontroloplysninger, bør den
indhente yderligere oplysninger for at afklare situationen. Det kan føre til, at
fabrikanten må foretage yderligere, bekræftende afprøvninger, eller at myndigheden
beslutter at gennemføre afprøvninger.
Det kan diskuteres, om der overhovedet bør kræves afprøvning af motorer, når
henses til de meget store omkostninger, der er forbundet med at tage tunge køretøjer
ud af drift, afmontere motoren og udføre emissionsprøvning i laboratoriet på motoren
alene. Denne form for afprøvning af motorer ved hjælp af et dynamometer er
omkostningskrævende, men er en anerkendt metode til påvisning af
overensstemmelse med typegodkendelsen. Det kan dog indvendes, at eftersom
sådanne afprøvninger foretages uden gearkasse og uden visse dele af hjælpeudstyret,
som vides at indvirke på emissionerne, er dynamometerafprøvninger af motorer ikke
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
helt repræsentative sammenlignet med afprøvning af overensstemmelsen af en motor
i brug, som er monteret i et køretøj, og som er underlagt reelle driftsforhold.
De tekniske detaljer i disse afprøvningsfaser vil blive fastlagt under drøftelserne om
udarbejdelsen af forslaget efter udvalgsproceduren.
Hvis der ved procedurens afslutning konstateres manglende overensstemmelse, kan
der træffes foranstaltninger, som fremgår af rammedirektivet om typegodkendelse. I
så fald skal en plan for afhjælpende foranstaltninger opstilles og gennemføres i
samråd med den tekniske tjeneste og/eller typegodkendelsesmyndigheden.
4.2.2.1. Foranstaltninger på internationalt plan
Som nævnt ovenfor forventes anvendelsen af mobilt emissionsmåleudstyr at blive
den mest omkostningseffektive metode til påvisning af tunge køretøjers overholdelse
af emissionskravene. Der udvikles i øjeblikket relevante metoder i forbindelse med
forskellige forskningsprogrammer vedrørende systemer til indsamling af
emissionsdata internt i køretøjet, som også omfatter en fuldt udviklet procedure til
kontrol af emissioner under “off-cycle”-køreforhold. De amerikanske myndigheder
har indført maksimumsværdier for tunge køretøjer; og en global indfaldsvinkel til
“off-cycle”-emissioner overvejes som en mulig kandidat til globale tekniske
forskrifter i UNECE's verdensforum for harmonisering af regulativer for
motorkøretøjer (WP29).
Som eksempel kan nævnes West Virginia University Mobile Emissions Measuring
System (MEMS) samt to systemer, der er udviklet af forskellige afdelinger i den
amerikanske miljøstyrelse – ROVER-systemet og Portable Emissions Measurement
System (PEMS). Disse systemer giver mulighed for emissionsmåling under reelle
driftsforhold, hvilket bør være det primære mål, når det drejer sig om at tilvejebringe
et generelt anvendeligt værktøj til overensstemmelsesafprøvning af køretøjer i brug.
En sådan teknologi kan tænkes anvendt som led i den kontrol, der foretages af
fabrikanten,
eller
til
yderligere
opfølgende
afprøvninger
ved
typegodkendelsesmyndighederne eller de tekniske tjenester.
Forslaget efter udvalgsproceduren skal for så vidt angår overensstemmelse for
ibrugtagne køretøjer/motorer tilsigte en løsning baseret på anvendelse af
egenmålingsudstyr og så vidt muligt tage hensyn til ovennævnte globale initiativ. Er
dette ikke muligt inden for tidsfristen for vedtagelse af forslagene efter den todelte
fremgangsmåde, skal der foretages yderligere tilpasninger af de tekniske bilag med
henblik på medtagelse af f.eks. specifikationerne for egenmålingsudstyr og
afprøvningsprotokoller, efterhånden som de udvikles.
Kravet om overensstemmelse for ibrugtagne køretøjer og motorer er en
foranstaltning, der først træder i kraft for køretøjer og motorer i oktober 2005, og
først når køretøjerne er nået op på et tilstrækkeligt kilometertal til, at det giver
mening at kontrollere, hvorvidt de overholder emissionskravene. Det er ikke noget
væsentligt problem, at udarbejdelsen af de relevante tekniske bilag bliver forsinket,
hvis der kan findes en mere elegant, effektiv og global teknisk løsning.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.3.
Egendiagnose (OBD) – nyt bilag
Dette nye bilag og visse dele af bilag I vil tilvejebringe det tekniske grundlag for
forskrifter for OBD-systemer og typegodkendelse af sådanne.
Modellen har været det OBD-system, der anvendes til lette køretøjer, men der er
visse vigtige forskelle mellem OBD-forskrifterne for lette køretøjer i
direktiv 70/220/EØF og for tunge køretøjer som her beskrevet.
I første etape, der begynder i oktober 2005 for nye typegodkendelser af motorer med
kompressionstænding efter 2005-emissionsgrænseværdierne eller de fakultative
EEV-emissionsgrænseværdier, skal egendiagnosesystemet overvåge motor-
funktionen ved at sammenholde med faste tærskelværdier (svarende til
egendiagnosesystemer til lette køretøjer efter direktiv 70/220/EØF) og alle de dele af
efterbehandlingssystemet, der ligger neden for motoren, for væsentlige funktionsfejl.
I denne etape bygger overvågningen af efterbehandlingssystemet på den antagelse, at
følerteknologien til overvågning af emissionspræstationer ikke vil være
færdigudviklet til almindelig anvendelse i tunge køretøjer i 2005.
I anden etape, der begynder i oktober 2008 for nye typegodkendelser af motorer med
kompressionstænding og gasmotorer efter 2008-emissionsgrænseværdierne eller de
fakultative EEV-emissionsgrænseværdier, skal egendiagnosesystemet overvåge
funktionen af motoren og af den del af udstødningssystemet, der ligger neden for
motoren, i forhold til faste tærskelværdier. Dette vil imidlertid afhænge af
udviklingen inden for følerteknologi. I denne etape vil egendiagnosen for motor og
efterbehandlingssystem blive udvidet til at tage hensyn til signaler fra andre
køretøjer, som kan påvirke funktionen af emissionskontrolsystemet som helhed.
Dette nye bilag vil indeholde krav vedrørende, men ikke begrænset til:
–
–
–
OBD-definitioner
OBD-afprøvningskrav
fastlæggelse af obligatorisk systemovervågning (deNO
x
, diesel-partikelfilter,
kombineret deNO
x
/diesel-partikelfilter, katalysatorer, brændstofindsprøjt-
ningssystem osv.)
kriterier for aktivering og deaktivering af fejlindikatoren (MI) og lagring og
sletning af fejlkoder
lagring af fejlkode og registrering af driftstimer, hvor motoren har arbejdet,
mens fejlkoden var lagret
kriterier for tilladte mangler i OBD-systemer ved typegodkendelse
kriterier for midlertidig afbrydelse af OBD-systemet under visse nærmere
begrundede motordriftsforhold
bestemmelser til sikring af ubegrænset og standardiseret adgang til OBD-
systemet med henblik på inspektion, diagnose, vedligeholdelse og reparation i
overensstemmelse med de foranstaltninger, der er indført ved
direktiv 70/220/EØF
17
–
–
–
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0018.png
–
passende bestemmelser om reservedele for at sikre forenelighed med tunge
køretøjer med OBD-system.
Et tillæg til dette nye bilag vil indeholde krav til demonstrationsafprøvning af OBD.
Under reelle driftsforhold vil OBD-systemet udføre visse former for overvågning
hurtigere end andre, og en del af overvågningen vil strække sig over ret lang tid i
perioder, hvor der akkumuleres data om ensartede (stabiliserede) køreforhold. Med
hensyn til den ved OBD-demonstrationsafprøvning anvendte testcyklus er det påvist,
at skønt den ETC-test, som anvendes til emissionsprøvning gennem måling ved
udstødningsrøret, er repræsentativ for praktisk anvendelse, indeholder den ikke
tilstrækkeligt med elementer af stabil drift til, at man kan regne med, at hele OBD-
overvågningsprocessen vil være gennemløbet inden for den 30 minutter lange
afprøvning. Den til emissionsafprøvning anvendte ESC-test indeholder tilstrækkeligt
med stabil drift, men anses for at indeholde for megen stabil drift til at være
fuldstændig repræsentativ for de reelle driftsforhold, der gælder for OBD-systemet.
Derfor er der udviklet en “korttids-ESC-test” alene til demonstrationsafprøvning af
OBD. Testforløbene og deres rækkefølge svarer til den fuldstændige ESC, men de
enkelte forløb varer 60 sekunder mod 120 sekunder for ESC-testcyklussen.
Rådets direktiv 70/220/EØF
14
, ændret ved Kommissionens direktiv 1999/102/EF
15
,
indførte OBD for lette køretøjer og indeholdt de nødvendige henvisninger til
internationale standarder, f.eks. ISO 15765 og ISO 15031, for OBD-kommunikation
internt i køretøjet og mellem køretøj og eksternt diagnoseværktøj, diagnoseværktøj,
fejlmeldingskoder og diagnosestik mellem køretøj og diagnoseværktøj. Disse
forskrifter var nødvendige som platform for diagnose- og reparationsbranchen (f.eks.
uafhængige reparatører og vejhjælpsorganisationer).
I tillægget til dette nye bilag vil der blive henvist til tilsvarende internationale OBD-
normer under hensyntagen til forskellen mellem systemer til lette og tunge køretøjer
(f.eks. forskellig systemspænding i lette og tunge køretøjer, samt diagnosestik
udformet på en måde, som forhindrer diagnoseværktøj til lette køretøjer i at blive
tilsluttet tunge køretøjer med højere systemspænding). Det volder dog visse
problemer.
ISO 15765
16
og ISO 15031-5
17
anvendes af mange europæiske og asiatiske
fabrikanter af mellemtunge og tunge køretøjer og er afledt af standarder udviklet for
lette køretøjer og personbiler.
SAE J1939
18
er udviklet af og vedligeholdes af fabrikanter af tunge køretøjer
gennem SAE Truck and Bus Council. SAE J1939 har været anvendt af amerikanske
fabrikanter siden midten af 1990'erne. Mange europæiske og asiatiske fabrikanter
anvender også SAE J1939. SAE J1939 dækker en lang række diagnostiske kriterier,
14
15
16
17
18
EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1.
EFT L 334 af 28.12.1999, s. 43.
International Standards Organisation (ISO) 15765-4, "Road vehicles - Diagnostics on Controller Area
Network (CAN) - Part 4: Requirements for emissions-related systems", december 2001.
International Standards Organisation (ISO) 15031-5, “Road Vehicles – Communication between
vehicles and external equipment for emissions-related diagnostics - Part 5: Emissions-related
diagnostics services”, december 2001.
Society of Automotive Engineers (SAE) J1939, "Recommended Practice for a Serial Control and
Communications Vehicle Network", april 2000.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f.eks. diagnosetjenester, fejlmeldingskoder, fejlindikatorer, eksternt diagnosestik,
data-link og overvågningsparametre.
ISO 15765 og ISO 15031 har tilsvarende diagnostisk dækning, men der er visse
tekniske forskelle mellem ISO- og SAE-standarder. Fejlmeldningskoderne fra et
SAE J1939-system kan aflæses uden problemer, og diagnosesystemet er fuldt
tilgængeligt, men på en anden måde end i et ISO 15765- og 15031-køretøjssystem.
Det ville være at foretrække, at der kun fandtes et enkelt sæt OBD-normer, men det
er ikke på nuværende tidspunkt muligt at lægge sig fast på enten ISO- eller SAE-
standarder, især i den korte tid, der er tilbage, inden OBD til tunge køretøjer bliver
obligatorisk i EU i oktober 2005. Der ville være uforholdsmæssigt store
omkostninger forbundet med et krav til industrien om at gå over til enten ISO eller
SAE.
Markedet for reparation af tunge køretøjer har allerede i dag det nødvendige udstyr
til SAE J1939-køretøjer, og det er velkendt, at markedet for eftersyn og reparation af
tunge køretøjer, i det mindste for de tungeste køretøjer, adskiller sig fra markedet for
eftersyn og reparation af lette køretøjer. Kommissionen ønsker imidlertid at sikre, at
alle berørte parter fremover og i videst muligt omfang har adgang til at vedligeholde
og reparere tunge køretøjer med standardiseret OBD-system. Der skal muligvis
sættes mere ind på at skelne mellem “lette” og “tunge” køretøjer blandt de tunge
køretøjer, der er omfattet af dette direktiv.
På den baggrund er ISO-udvalget TC22/SC3/WG1 allerede i gang med at se på
fordele og ulemper ved at kræve anvendelse af enten ISO- eller SAE-standarder eller
ved at tillade begge sæt standarder. I øjeblikket ser det ud til, at det skulle være
muligt at anvende både ISO 15765/15031 og SAE J1939.
Kommissionen vil derfor ved udarbejdelsen af forslaget efter udvalgsproceduren nøje
overveje fordelene ved ISO- og SAE-standarderne og ISO-udvalgets anbefalinger,
idet den vil sigte mod at tilvejebringe det mest omkostningseffektive niveau for
diagnose og standardiseret adgang med henblik på effektiv diagnose og reparation af
tunge køretøjer på markedet.
4.2.4.
Andre aspekter af forslaget efter udvalgsproceduren
I forslaget efter udvalgsproceduren vil der desuden blive ændret i
referencebrændstofferne i bilag IV, så man medtager de 2005-testbrændstoffer, hvis
specifikationer (f.eks. hvad angår svovlindhold) er repræsentative for de
brændstoffer, der forventes at være i handelen fra dette tidspunkt. I denne ændring
inddrages derfor - når det er relevant - bestemmelserne i Kommissionens
direktiv 2002/80/EF (om ændring af direktiv 70/220/EØF) vedrørende bilag IX
og IXa.
Herudover vil forslaget indeholde en ændring i laboratoriemetoderne til
prøveudtagning og måling af partikler som krævet i artikel 7, tredje led, i
direktiv 1999/96/EF. Denne ændring er en konsekvens af de lave grænseværdier for
partikelemissioner, der finder anvendelse fra 1. oktober 2005, og som flytter
grænserne for de nuværende gravimetriske partikelmålemetoders pålidelighed og
repeterbarhed. I forbindelse med disse ændringer vil der blive taget hensyn til den
nye ISO 16183-standard og andet vigtigt arbejde på dette område.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0020.png
2003/0205 (COD)
Forslag til
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 1)
(tilpasset)
Ö
EUROPA-PARLAMENTETS OG
Õ
RÅDETS DIREKTIV
af 3. december 1987
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til
fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med
styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof
ê
88/77/EØF (tilpasset)
(88/77/EØF)
Ö
(EØS-relevant tekst)
Õ
Ö
EUROPA-PARLAMENTET OG
Õ
RÅDET FOR DE
Ö
DEN
Õ
EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER
Ö
UNION
Õ
HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,
særlig artikel 100 A
Ö
95
Õ,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
i samarbejde med Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det
Ö
Europæiske
Õ
Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
og,
Ö
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
3
,
Õ
Ö
efter proceduren i traktatens artikel 251
4
, og
Õ
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Det er vigtigt, at der vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det
indre marked i løbet af perioden indtil 31. december 1992; det indre marked indebærer
1
2
2
3
4
EUT C 193 af 31.7.1986, s. 3.
Holdning udtrykt den 18. november 1987 (EFT nr. C 345 af 21.12.1987, s. 61).
EUT C 333 af 29.12.1986, s. 17.
EUT C
EUT C
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0021.png
et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer,
tjenesteydelser og kapital;
(2)
allerede De Europæiske Fællesskabers første handlingsprogram for miljøbeskyttelse,
der blev vedtaget af Rådet den 22. november 1973, indeholdt en tilskyndelse til at tage
hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt inden for bekæmpelsen af
luftforurening forårsaget af motorkøretøjers udstødningsgas og til at tilpasse de
allerede vedtagne direktiver i overensstemmelse hermed; i henhold til tredje
handlingsprogram skal der gøres en yderligere indsats med henblik på en betydelig
nedsættelse af det nuværende niveau for motorkøretøjers forurenende emissioner;
de tekniske forskrifter, som motorkøretøjer skal opfylde efter national lovgivning,
vedrører bl.a. emission af forurenende luftarter fra diesel-motorer til fremdrift af
køretøjer;
disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; forskellene er af en
sådan art, at de kan hindre den frie omsætning af de pågældende varer; det er derfor
nødvendigt, at alle medlemsstater, til supplering af eller i stedet for deres nuværende
lovgivning, vedtager ensartede forskrifter, navnlig med henblik på at muliggøre
gennemførelse for alle køretøjstyper af den fremgangsmåde med EØF-
standardtypegodkendelse, der er anført i Rådets direktiv 70/156/EØF af
6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af
motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil
5
, senest ændret ved
direktiv 87/403/EØF
6
;
for så vidt angår de tekniske forskrifter vil det være hensigtsmæssigt at antage de
forskrifter, der er godkendt af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for
Europa i regulativ nr. 49 (“Ensartede forskrifter for godkendelse af dieselmotorer med
hensyn til emission af forurenende luftarter”), der som bilag er knyttet til aftalen af
20. marts 1958 om gennemførelse af ensartede betingelser for godkendelse af
udrustningsgenstande og dele af motorkøretøjer og om gensidig anerkendelse af
godkendelse;
Kommissionen har påtaget sig senest ved udgangen af 1988 at forelægge Rådet forslag
om en ny nedsættelse af grænseværdierne for de tre forurenende luftarter, der er
omfattet af dette direktiv, og om fastsættelse af grænseværdier for partikelemissioner -
(3)
(4)
(5)
(6)
ò
nyt
(1)
Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende
luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer
og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som
benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof
5
er et af særdirektiverne i
forbindelse med den typegodkendelsesprocedure, der er fastlagt i Rådets
direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
EFT nr. L 42 af 23.2.1970, s. 1.
EFT nr. L 220 af 8.8.1987, s. 44.
EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/27/EF
(EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10).
6
7
5
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0022.png
lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil
6
.
Direktiv 88/77/EØF er blevet ændret flere gange for at indføre strengere
grænseværdier for emission af forurenende stoffer. Da der skal foretages yderligere
ændringer, bør direktivet omarbejdes af klarhedshensyn.
(2)
Ved Rådets direktiv 91/542/EØF af 1. oktober 1991 om ændring af
direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter fra dieselmotorer til fremdrift af
køretøjer
7
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/96/EF af 13. december 1999
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til
fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med
styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof, og om
ændring af Rådets direktiv 88/77/EØF
8
og Kommissionens direktiv 2001/27/EF af
10. april 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 88/77/EØF
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod
emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til
fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med
styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof
9
, er der
indført bestemmelser, som ganske vist er selvstændige, men alligevel tæt knyttet til
ordningen i direktiv 88/77/EØF. Disse selvstændige bestemmelser bør af klarheds- og
retssikkerhedshensyn medtages i den omarbejdede tekst.
Det er nødvendigt, at alle medlemsstater indfører de samme krav, især for at gøre det
muligt at gennemføre EF-typegodkendelsesordningen i direktiv 70/156/EØF for alle
typer køretøjer.
Kommissionens program vedrørende luftkvalitet, vejtrafikemissioner, brændstof og
teknologier til nedbringelse af emissioner
10
, herefter “det første auto-olie-program”,
viste, at en yderligere nedsættelse af de forurenende emissioner fra tunge køretøjer er
nødvendig for at leve op til de fremtidige luftkvalitetsnormer.
I første auto-olie-program blev en nedsættelse af emissionsgrænseværdierne fra og
med år 2000, svarende til en nedbringelse på 30% af emissionerne af carbonmonoxid,
kulbrinter i alt, nitrogenoxider og partikler, anset for afgørende for en forbedring af
luftkvaliteten på mellemlang sigt. En nedsættelse på 30% af røgtætheden skulle
desuden medvirke til at nedbringe mængden af partikler. De skærpede
emissionsgrænseværdier fra år 2005, svarende til en yderligere nedbringelse på 30% af
emissionerne af carbonmonoxid, kulbrinter i alt og nitrogenoxider samt på 80% af
emissionerne af partikler, skulle bidrage betydeligt til at forbedre luftkvaliteten på
mellemlang og længere sigt. Den yderligere begrænsning i emissionerne af
nitrogenoxider, der gælder fra år 2008, skulle nedbringe emissionerne af dette stof
med yderligere 43%.
(3)
(4)
(5)
6
7
8
9
10
EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003/EF
(EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.)
EFT L 295 af 25.10.1991, s. 1.
EFT L 44 af 16.2.2000, s. 1.
EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10.
KOM(96) 248 endelig udg.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0023.png
(6)
Der anvendes typegodkendelsesprøvninger for forurenende luftarter og partikler og for
røgtæthed, som giver mulighed for en mere repræsentativ evaluering af motorers
emissionspræstationer ved prøvning under forhold, der ligger tættere på køretøjernes
brug i praksis. Fra 2000 er konventionelle motorer med kompressionstænding og
motorer med kompressionstænding med visse typer emissionsbegrænsende udstyr
blevet afprøvet for røgtæthed i en stationær testcyklus og i en ny
belastningsresponstest. Motorer med kompressionstænding med avancerede
emissionsbegrænsende systemer afprøves herudover i en ny ikke-stationær testcyklus.
Fra 2005 bør alle motorer med kompressionstænding afprøves i samtlige disse
testcyklusser. Gasdrevne motorer afprøves kun i den nye, ikke-stationære testcyklus.
I forbindelse med fastsættelsen af nye normer og testprocedurer er det nødvendigt at
tage hensyn til den indflydelse, den voksende trafik i Fællesskabet har på
luftkvaliteten. Kommissionens arbejde på dette område viser, at Fællesskabets
motorindustri i høj grad har optimeret teknologi, der muliggør en betydelig
nedsættelse af emissioner af forurenende luftarter og partikler. Der skal dog gøres en
yderligere indsats med hensyn til emissionsgrænseværdier og andre tekniske krav, der
har betydning for miljøbeskyttelsen og folkesundheden. Især bør resultaterne af
igangværende forskning i meget fine partiklers egenskaber tages i betragtning i
forbindelse med fremtidige foranstaltninger.
Det er nødvendigt at forbedre brændstofkvaliteten yderligere, så emissions-
kontrolsystemer kan fungere effektivt og stabilt.
Fra 2005 bør der indføres nye bestemmelser om egendiagnose (OBD) for at gøre det
muligt omgående at konstatere en forringelse eller fejl i det emissionsbegrænsende
udstyrs funktion. Dette forventes at give bedre diagnose- og reparationsmuligheder og
dermed et betydeligt mere bæredygtigt emissionsniveau for tunge køretøjer i brug. Da
OBD-systemer til dieselmotorer til tunge køretøjer på verdensplan stadig er i sin
vorden, bør de indføres i Fællesskabet i to etaper, så der er tid til at udvikle
systemerne, og så man undgår at tage OBD-systemer i brug, der giver forkerte
meldinger. For at hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at ejere og operatører af tunge
køretøjer efterkommer deres forpligtelse til at reparere fejl, som OBD-systemet
angiver, skal den tilbagelagte afstand eller den tid, der er gået, efter at fejlen blev
angivet over for føreren, registreres.
Motorer med kompressionstænding er i sig selv driftssikre og har, ved korrekt og
effektiv vedligeholdelse, vist sig i stand til at bevare emissionspræstationer på et højt
niveau gennem de lange distancer, som tilbagelægges af tunge køretøjer i kommerciel
drift. De kommende emissionsnormer vil imidlertid fremme indførelsen af
emissionskontrolsystemer neden for motoren, som for eksempel deNO
x
-systemer,
diesel-partikelfiltre og kombinationer heraf samt eventuelt andre systemer, som endnu
ikke er beskrevet. Der må derfor fastsættes krav til levetid, der skal tjene som
referenceperiode for procedurer til sikring af, at motorens emissionskontrolsystem
stemmer overens med normerne. Ved fastsættelsen af disse krav bør der tages behørigt
hensyn til de lange strækninger, der tilbagelægges af tunge køretøjer, til
nødvendigheden af korrekt og rettidig vedligeholdelse samt til muligheden for at
typegodkende køretøjer i klasse N
1
efter nærværende direktiv eller efter
Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
(7)
(8)
(9)
(10)
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0024.png
lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra
motorkøretøjer
11
.
(11)
Medlemsstaterne bør have mulighed for ved hjælp af skatte- og afgiftslettelser at
fremme markedsføringen af køretøjer, der opfylder de forskrifter, som er vedtaget på
fællesskabsplan, forudsat at sådanne lettelser er i overensstemmelse med traktatens
bestemmelser og opfylder visse betingelser, som skal forhindre fordrejning af det indre
marked. Dette direktiv begrænser ikke medlemsstaternes ret til at lade emissioner af
forurenende stoffer indgå i beregningsgrundlaget for motorkøretøjsafgifter.
Eftersom nogle af disse skatte- og afgiftslettelser er statsstøtte i henhold til traktatens
artikel 87, stk. 1, skal de meddeles Kommissionen i henhold til traktatens artikel 88,
stk. 3, med henblik på en evaluering efter de relevante kriterier for forenelighed.
Meddelelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til dette direktiv berører ikke
meddelelsespligten i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3.
For at forenkle og fremskynde processen bør Kommissionen gives beføjelse til at
vedtage foranstaltninger til gennemførelse af de grundlæggende bestemmelser i dette
direktiv såvel som foranstaltninger til tilpasning af dette direktivs bilag til den
videnskabelige og tekniske udvikling.
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv og dets tilpasning
til den videnskabelige og tekniske udvikling bør vedtages i overensstemmelse med
Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår
for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
12
.
Som følge af den mere udbredte anvendelse af nye alternative brændstoffer og nye
emissionskontrolsystemer bør Kommissionen løbende undersøge behovet for at
indføre emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer, for hvilke der endnu ikke er
fastlagt regler.
Kommissionen bør tage den tilgængelige teknologi i betragtning med henblik på, at de
obligatoriske NO
x
-standarder for 2008 bekræftes i en rapport til Europa-Parlamentet
og Rådet, eventuelt ledsaget af passende forslag.
Målene for dette direktiv, nemlig gennemførelsen af det indre marked ved indførelse
af fælles tekniske krav for alle typer køretøjer vedrørende forurenende emissioner af
luftarter og partikler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan
derfor på grund af direktivets omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i medlemsstaternes nationale lovgivning
bør begrænses til de bestemmelser, der udgør væsentlige ændringer i forhold til de
tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der ikke er
ændret, følger af de tidligere direktiver.
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
11
12
EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/80/EF
(EFT L 291 af 28.10.2002, s. 20).
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0025.png
(19)
Dette direktiv bør ikke berøremedlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag IX, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af
direktiverne -
ê
88/77/EØF (tilpasset)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 2)
(tilpasset)
Artikel 1
Ö
Definitioner
Õ
I dette direktiv forstås ved
Ö
anvendes følgende definitioner
Õ:
Ö
a)
Õ
“køretøj”: et køretøj som defineret i
Ö
artikel 2
Õ
bilag II, del A,
Ö
i
Õ
til
direktiv 70/156/EØF,
Ö
og
Õ
som drives af en motor med kompressionstænding
eller gasmotor, dog ikke køretøjer i klasse M
1
, med en største teknisk tilladt totalvægt
på 3,5 tons
Ö
b)
Õ
“motorer med kompressionstænding eller gasmotor”: den fremdrivningsenhed
til et køretøj, som kan typegodkendes som separat teknisk enhed som defineret i
artikel 2 i direktiv 70/156/EØF
Ö
c)
Õ
“mere miljøvenligt køretøj (EEV )”:, dvs. et køretøj, der drives af en motor,
der overholder de tilladte
Ö
fakultative
Õ
emissionsgrænseværdier i række C i
tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I.
ê
88/77/EØF (tilpasset)
Artikel 2
Ö
Medlemsstaternes forpligtelser
Õ
ê
88/77/EØF (tilpasset)
2. Fra 1. juli 1988 kan medlemsstaterne af grunde, der vedrører forurenende luftarter fra
motoren:
–
nægte national typegodkendelse af en type køretøjer, der drives af en dieselmotor
eller
–
nægte national typegodkendelse af en dieselmotortype
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0026.png
hvis kravene i bilagene til dette direktiv ikke er opfyldt.
ê
91/542/EØF, artikel 2, stk. 2
og 3 (tilpasset)
2. Medlemsstaterne må ikke meddele EØF-standardtypegodkendelse, udstede det dokument,
der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EØF, eller meddele national
typegodkendelse, for så vidt angår en dieselmotortype og en type køretøjer, der drives af en
dieselmotor:
- fra 1. juli 1992, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder
grænseværdierne i linje A
- fra 1. oktober 1995, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder
grænseværdierne i linje B
i tabellen i nr. 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF
3. Indtil den 30. september 1993 finder stk. 2 ikke anvendelse på typer af køretøjer drevet af
en dieselmotor,
hvis denne er beskrevet i bilaget til en typegodkendelsesattest, der er udstedt før den
1. juli 1992 i overensstemmelse med direktiv 88/77/EØF.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 2
(tilpasset)
ð
nyt
2. Fra den 1. oktober 2000:
– må medlemsstaterne ikke længere meddele EF-typegodkendelse eller udstede det dokument,
der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EØF
– skal medlemsstaterne nægte national typegodkendelse
afÖ1. For
Õ
en type motor med kompressionstænding eller gasmotor og af
Ö
for
Õ
en
type køretøj,
ð
der drives af
ï
en motor med kompressionstænding eller gasmotor,
Ö
der
ikke opfylder kravene i bilag I – VIII og især,Õ hvis motorens emission af forurenende
luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke ligger inden for grænseværdierne i
række A i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende
direktiv.Ö :
Õ
ê
2001/27/EF, artikel 2, stk. 2
(tilpasset)
ð
nyt
2. Fra 1. oktober 2001:
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0027.png
a)
må
Ö
skal
Õ
medlemsstaterne ikke længereÖ nægte at
Õ
meddele EF-
typegodkendelse eller at udstede det dokument, der er omhandlet i i henhold til
artikel 10, stk. 1, sidste led,
Ö
4, stk. 1,
Õ
i direktiv 70/156/EØF
skal medlemsstaterne nægte national typegodkendelse for de typer
kompressionstændings- eller gasmotorer og køretøjer med motorer med
kompressionstændings- eller gasmotorer, der ikke opfylder kravene i
direktiv 88/77/EØF, som ændret ved nærværende direktiv.
b)
ê
88/77/EØF (tilpasset)
3. Indtil den 30. september 1990 gælder stk. 2 ikke for køretøjstyper, der drives af en
dieselmotor, eller for dieselmotortyper, hvis dieselmotoren er beskrevet i bilaget til en
typegodkendelsesattest), der inden denne dato er udstedt i henhold til direktiv 72/306/EØF.
4. Fra den 1. oktober 1990 kan medlemsstaterne af grunde, der vedrører forurenende luftarter
fra motoren:
–
–
–
forbyde indregistrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af nye køretøjer, der
drives af en dieselmotor
eller
forbyde salg eller anvendelse af nye dieselmotorer,
hvis kravene i bilagene til dette direktiv ikke er opfyldt.
ê
91/542/EØF, artikel 2, stk. 4
(tilpasset)
4. Undtagen for motorkøretøjer og dieselmotorer, der er bestemt til eksport til tredjelande,
forbyder medlemsstaterne indregistrering, salg, ibrugtagning og anvendelse af nye køretøjer,
der drives af en dieselmotor, og salg og anvendelse af nye dieselmotorer:
- fra 1. oktober 1993, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder
grænseværdierne i linje A
- fra 1. oktober 1996, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder
grænseværdierne i linje B
i tabellen i nr. 8.3.1.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 3
(tilpasset)
3.
Ö
2.
Õ
Fra den 1. oktober 2001 skal mÖ M
Õedlemsstaterne Ö
skal
Õ,
undtagen for
så vidt angår køretøjer og motorer, som skal eksporteres til tredjelande, samt
ombytningsmotorer til køretøjer i brug:Ö , hvis kravene i bilag I-VIII ikke er opfyldt og
især,
Õ
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0028.png
- – anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer eller fabriksnye motorer som
omhandlet i direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det i samme direktivs artikel 7, stk. 1,
nævnte formål
- – forbyde registrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af fabriksnye køretøjer, der drives
af en motor med kompressionstænding eller gasmotor, samt salg og ibrugtagning af
fabriksnye motorer med kompressionstænding og gasmotorer
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke
ligger inden for grænseværdierne i række A i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv.
ê
2001/27/EF, artikel 2, stk. 3
(tilpasset)
3. Fra 1. oktober 2001 og med undtagelse af køretøjer og motorer, der eksporteres til
tredjelande, samt med undtagelse af udskiftningsmotorer til ibrugtagne køretøjer:
a)
anser medlemsstaterne overensstemmelsesattester, som ledsager nye køretøjer eller
nye motorer i henhold til direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det formål, der er
nævnt i samme direktivs artikel 7, stk. 1
forbyder medlemsstaterne registrering, salgÖ ,
Õ
eller ibrugtagning eller
anvendelse af nye køretøjer
Ö
, der drives af en motor med kompressionstænding
eller gasmotor,
Õ
samt salg ogÖ eller
Õ
anvendelse af nye motorer
Ö
med
kompressionstænding eller gasmotorer.
Õ
b)
for de typer kompressionstændingsmotorer og køretøjer med motorer med
kompressionstænding, der ikke opfylder kravene i direktiv 88/77/EØF, som ændret ved
nærværende direktiv.
ê
2001/27/EF, artikel 2, stk. 4
(tilpasset)
4Ö 3.
Õ
Fra 1. oktober 2003
Ö
for de typer gasmotorer og typer køretøjer, der drives af en
gasmotor, der ikke opfylder kravene i bilag I-VIII,
Õ
og med undtagelse af køretøjer og
motorer, der eksporteres til tredjelande, samt med undtagelse af udskiftningsmotorer til
ibrugtagne køretøjerÖ, jf. dog stk. 1og 2
Õ:
a)
anser medlemsstaterne
Ö
typeattester
Õ
, som ledsager nye køretøjer eller nye
motorer i henhold til direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det formål, der er nævnt i
samme direktivs artikel 7, stk. 1
forbyder medlemsstaterne registrering, salg
Ö
,
Õ
eller ibrugtagning eller
anvendelse af nye køretøjer samt salg og
Ö
eller
Õ
anvendelse af nye
motorerÖ .
Õ
for de typer gasmotorer og gasdrevne køretøjer, der ikke opfylder
kravene i direktiv 88/77/EØF, som ændret ved nærværende direktiv.
b)
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0029.png
ê
88/77/EØF (tilpasset)
1. Fra 1. juli 1988 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører forurenende luftarter fra
motoren:
nægte EØF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel
10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EØF, eller national typegodkendelse, for så vidt angår
en type køretøjer, der drives af en dieselmotor
eller
–
forbyde indregistrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af sådanne køretøjer
eller
–
nægte EØF-standardtypegodkendelse
dieselmotortype
eller
–
forbyde salg eller anvendelse af nye dieselmotorer
eller
national
typegodkendelse
af
en
hvis kravene i dette direktiv er opfyldt.
ê
91/542/EØF, artikel 2, stk. 1
(tilpasset)
1. Fra den 1. januar 1992 kan medlemsstaterne af grunde, der vedrører forurenende luftarter
og partikler fra motoren:
- nægte EØF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel
10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EØF, eller national typegodkendelse, for så vidt angår
en type køretøjer, der drives af en dieselmotor, eller
-forbyde indregistrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af nye køretøjer af en sådan type,
eller
- nægte EØF-standardtypegodkendelse eller national typegodkendelse af en dieselmotortype,
eller
- forbyde salg eller anvendelse af nye dieselmotorer
hvis kravene i bilagene til direktiv 88/77/EØF er opfyldt.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 1
(tilpasset)
ð
nyt
1. Fra den 1. juli 2000 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører motorens emission af
forurenende luftarter og partikler eller udstødningens røgtæthed:
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0030.png
- nægte EF-typegodkendelse eller nægte udstedelse af det dokument, der er omhandlet i
artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EØF, eller national typegodkendelse af en type
køretøj, der drives af en motor med kompressionstænding eller gasmotor, eller
- forbyde registrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af sådanne fabriksnye køretøjer,
eller
- nægte EF-typegodkendelse af en motortype med kompressionstænding eller gasmotortype,
eller
- forbyde salg eller anvendelse af fabriksnye motorer med kompressionstænding eller
gasmotorer
hÖ 4. H
Õvis
de relevanteð kravene i artikel 3 og 4 og i bilag I – VIII
ï
bilagene til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv er opfyldt, navnlig når emissionerne
af forurenende luftarter og partikler samt udstødningens røgtæthed overholder
grænseværdierne enten i række A eller i række B1 eller B2 eller
ðde
fakultativeï
grænseværdierne i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF som
ændret ved nærværende direktiv.Ö ,
Õ
ê
2001/27/EF, artikel 2, stk. 1
(tilpasset)
ð
nyt
1. Fra 1. oktober 2001 må medlemsstaterne ikke
Ö
af grunde, der vedrører motorens
emission af forurenende luftarter og partikler eller udstødningens røgtæthed
Õ:
a)
afvise at meddele EF-typegodkendelse
Ö
i henhold til
Õ
eller udstede det
dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led,
Ö
4, stk. 1,
Õ
i
direktiv 70/156/EØF eller nægte national typegodkendelse for køretøjer med motorer
med kompressionstændings- eller gasmotor, eller
forbyde indregistrering, salg, ibrugtagning eller brug af sådanne nye køretøjer,
ðder
drives af en kompressionstændings- eller gasmotorï, eller ,
afvise at meddele EF-typegodkendelse for en type af kompressionstændings- eller
gasmotor, eller
forbyde salg eller brug af nye kompressionstændings- eller gasmotorerÖ .
Õ
b)
c)
d)
hvis kravene i direktiv 88/77/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, er opfyldt.
ê
2001/27/EF, artikel 2, stk. 5
(tilpasset)
5. Medlemsstaterne skal kun betragte opfyldelse af kravene i dette direktiv som en udvidelse
af typegodkendelsen i tilfælde af nye kompressionstændingsmotorer og nye køretøjer med
motorer med kompressionstænding, i forbindelse med hvilke der tidligere er udstedt
typegodkendelse i henhold til kravene i direktiv 88/77/EØF, som ændret ved
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0031.png
direktiv 1999/96/EF. Med hensyn til disse køretøjer finder kravene i artikel 2, stk. 3,
anvendelse fra den 1. april 2002.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 4
(tilpasset)
ð
nyt
4.Ö 5.
Õ
Fra den 1. oktober 2005
Ö
for en type motor med kompressionstænding eller
gasmotor og en type køretøj,
Õ ð
der drives af
ï Ö
en motor med kompressionstænding
eller gasmotor,
Õ ð
der ikke opfylder kravene i artikel 3 og 4 og i bilag I - VIII og især,
ï
Ö
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed
ikke ligger inden for grænseværdierne i række B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I
Õ:
a)
måÖ skal
Õ
medlemsstaterne ikke længere
Ö
nægte at
Õ
meddele EF-
typegodkendelse eller udstede det dokument, der er omhandlet i
ð
i henhold til
ï
artikel 10, stk. 1, sidste led,
Ö
4, stk.1,
Õ
i direktiv 70/156/EØF
skal medlemsstaterne nægte national typegodkendelseÖ .
Õ
b)
af en type motor med kompressionstænding eller gasmotor og af en type køretøj, der drives af
en motor med kompressionstænding eller gasmotor, hvis motorens emission af forurenende
luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke ligger inden for grænseværdierne i
række B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF som ændret ved
nærværende direktiv.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 5
(tilpasset)
ð
nyt
5.Ö 6.
Õ
Fra den 1. oktober 2006 skal medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår
køretøjer og motorer, som skal eksporteres til tredjelande, samt ombytningsmotorer til
køretøjer i brug
ð
, hvis kravene i artikel 3 og 4 og i bilag I - VIII ikke er opfyldt og især,
ï
Ö
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed
ikke ligger inden for grænseværdierne i række B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I
Õ:
Ö
a)
Õ
anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer eller fabriksnye motorer
som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det i samme direktivs
artikel 7, stk. 1, nævnte formål
Ö
b)
Õ
forbyde registrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af fabriksnye
køretøjer,
ðder
drives afï en motor med kompressionstænding eller gasmotor, samt
salg og
Ö
eller
Õ
ibrugtagning af fabriksnye motorer med kompressionstænding
og gasmotorerÖ .
Õ
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke
ligger inden for grænseværdierne i række B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0032.png
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 6
(tilpasset)
ð
nyt
6.Ö 7.
Õ
Fra den 1. oktober 2008
Ö
for en type motor med kompressionstænding eller
gasmotor og en type køretøj,
Õ ð
der drives af en
ï Ö
motor med kompressionstænding
eller gasmotor,
Õ ð
der ikke opfylder kravene i artikel 3 og 4 og i bilag I – VIII og især,
ï
Ö
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed
ikke ligger inden for grænseværdierne i række B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I
Õ:
Ö
a)
Õ
måÖ skal
Õ
medlemsstaterne ikke længere
Ö
nægte at
Õ
meddele EF-
typegodkendelse eller udstede det dokument, der er omhandlet i
Ö
i henhold til
Õ
artikel 10, stk. 1, sidste led,
Ö4,
stk. 1,Õ i direktiv 70/156/EØF
Ö
b)
Õ
skal medlemsstaterne nægte national typegodkendelseÖ .
Õ
af en type motor med kompressionstænding eller gasmotor og af en type køretøj, der drives af
en motor med kompressionstænding eller gasmotor, hvis motorens emission af forurenende
luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke ligger inden for grænseværdierne i
række B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF som ændret ved
nærværende direktiv.
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 7
(tilpasset)
ð
nyt
7.Ö 8.
Õ
Fra den 1. oktober 2009 skal medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår
køretøjer og motorer, som skal eksporteres til tredjelande, samt ombytningsmotorer til
køretøjer i brug
ð
, hvis kravene i artikel 3 og 4 og i bilag I – VIII ikke er opfyldt og især,ï
Ö
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed
ikke ligger inden for grænseværdierne i række B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I
Õ:
Ö
a)
Õ
anse typeattester, der ledsager fabriksnye køretøjer eller fabriksnye motorer
som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, for ugyldige til det i samme direktivs
artikel 7, stk. 1, nævnte formål
Ö
b)
Õ
forbyde registrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af fabriksnye køretøjer
med en motor med kompressionstænding eller gasmotor, samt salg og
Ö
eller
Õ
ibrugtagning af fabriksnye motorer med kompressionstænding og gasmotorerÖ .
Õ
hvis motorens emission af forurenende luftarter og partikler og udstødningens røgtæthed ikke
ligger inden for grænseværdierne i række B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0033.png
ê
1999/96/EF, artikel 2, stk. 8
(tilpasset)
ð
nyt
8.Ö 9.
Õ
I overensstemmelse med stk. 4 skal en motor, som opfylder de relevante
kravÖ ene i bilag I - VIII ne til direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv, og
som navnlig
Õ
overholder emissionsgrænseværdierne i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i
bilag I til direktiv 88/77/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, anses for at opfylde
kravene i stk. 2-7Ö 1-3
Õ.
Ö
I overensstemmelse med stk. 4
Õ
skal en motor, som opfylder kravene
ð
i artikel 3 og 4
og i bilag I - VIII
ï
og som navnlig overholder emissionsgrænseværdierne i række C i
tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I anses for at opfylde kravene i stk. 7
Ö
1-3 og 5-8
Õ.
ê
88/77/EØF (tilpasset)
Artikel 3
1. Den medlemsstat, der har meddelt godkendelse af en type dieselmotor, træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at blive underrettet om enhver ændring, der
vedrører en konstruktionsdel eller en specifikation som omfattet af bilag I, nr. 2.3. De
kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat træffer afgørelse med hensyn til, om
den ændrede motor skal underkastes ny prøvning; og om der skal udarbejdes en ny
prøvningsrapport. Viser prøvningen, at forskrifterne i dette direktiv ikke er overholdt,
godkendes ændringen ikke.
2. Den medlemsstat, der har meddelt godkendelse af en køretøjstype med hensyn til dens
dieselmotor, træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at blive underrettet om
enhver ændring, der vedrører denne køretøjstype, for så vidt angår den monterede motor. De
kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat træffer afgørelse med hensyn til, om
der efter en sådan ændring skal træffes foranstaltninger som foreskrevet i
direktiv 70/156/EØF, særlig artikel 4 eller 6.
Ö
Emissionskontrolsystemers holdbarhed
Õ
ê
1999/96/EF, artikel 5 (tilpasset)
ð
nyt
Ö
1.
Õ
Fra den 1. oktober 2005 (for nye typer
Ö
typegodkendelser
Õ)
og fra
1. oktober 2006 (for alle typer
Ö
typegodkendelser
Õ)
skal det ved typegodkendelse af
køretøjer og motorer også attesteres, at det forureningsbegrænsende udstyr er funktionsdygtigt
i køretøjets eller motorens normale levetid.
ð
skal fabrikanten godtgøre, at en motor med
kompressionstænding eller gasmotor, der er typegodkendt efter emissionsgrænseværdierne i
række B1, B2 eller C i tabellerne i punkt 6.2.1. i bilag I, vil opfylde disse
emissionsgrænseværdier ved en levetid på:
ï
a)
ð
100 000 km, dog højst fem år, for motorer til montering i køretøjer i klasse N
1
ï
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0034.png
b)
c)
ð
200 000 km, dog højst seks år, for motorer til montering i køretøjer i klasse N
2
og
M
2
ï
ð
500 000 km, dog højst syv år, for motorer til montering i køretøjer i klasse N
3
og
M
3
.
ï
Kommissionen undersøger forskellene i den normale levetid for forskellige kategorier af
tunge erhvervskøretøjer og foreslår eventuelt passende holdbarhedskrav for hver enkelt
kategori.
ê
1999/96/EF, artikel 6 (tilpasset)
Fra den 1. oktober 2005 (for nye typer køretøjer) og fra 1. oktober 2006 (for alle typer
køretøjer) skal det ved typegodkendelse af køretøjer også attesteres, at det
forureningsbegrænsende udstyr er funktionsdygtigt i et køretøjs normale levetid under
normale driftsbetingelser (overensstemmelse hvad angår køretøjer i brug, der vedligeholdes
og anvendes korrekt).
Ö
2.
Foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 vedtages senest den [30. juni 2004].
Õ
ê
88/77/EØF (tilpasset)
Ö
Artikel 4
Õ
Ö
Egendiagnosesystemer
Õ
ê
1999/96/EF, artikel 4 (tilpasset)
ð
nyt
Ö
1.
Õ
Fra den 1. oktober 2005 (for nye typer
Ö
typegodkendelser af
Õ
køretøjer) og fra
1. oktober 2006 (for alle typer
Ö
typegodkendelser
Õ
køretøjer)
ð
skal en motor
med kompressionstænding, som er typegodkendt efter emissionsgrænseværdierne i
række B1 eller C i tabellerne i punkt 6.2.1. i bilag I, eller et køretøj, der drives af en
sådan motor ,ï udstyres
Ö
være udstyret
Õ
disse køretøjer med et
Ö
system
til
Õ
egendiagnosesystem (OBD)ð , der over for føreren angiver tilstedeværelsen
af en fejl, hvis OBD-tærskelværdierne i række B1 eller C i tabellen i stk. 3
overskrides.
ï
eller et egenmålingssystem
(OBM) til kontrol af
udstødningsemissionerne under kørslen.
Kommissionen foreslår Europa-Parlamentet og Rådet regler herfor. Disse skal vedrøre:
– ubegrænset og reguleret adgang til OBD-systemet med henblik på inspektion, diagnose,
service og reparation
– standardisering af fejlkoderne
– reservedeles overensstemmelse med henblik på at lette reparation, udskiftning og service af
OBD-udstyrede køretøjer.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0035.png
ò
nyt
Forefindes der efterbehandlingssystemer for udstødningen, kan OBD-systemet spore
væsentlige funktionsfejl i:
a)
b)
c)
d)
2.
en katalysator, når denne er monteret som separat enhed, uanset om den er en del af
et deNO
x
-system eller et diesel-partikelfilter
et deNO
x
-system (hvis monteret)
et diesel-partikelfilter (hvis monteret)
et kombineret deNO
x
-/diesel-partikelfiltersystem.
Fra den 1. oktober 2008 for nye typegodkendelser og fra den 1. oktober 2009 for alle
typegodkendelser skal en motor med kompressionstænding eller en gasmotor, der er
typegodkendt efter emissionsgrænseværdierne i række B2 eller C i tabellerne i
punkt 6.2.1 i bilag I, eller et køretøj, der drives af en sådan motor, være udstyret med
et OBD-system, der over for føreren angiver tilstedeværelsen af en fejl, hvis OBD-
tærskelværdierne i række B2 eller C i tabellen i stk. 3 overskrides.
OBD-systemet skal desuden omfatte en grænseflade mellem motorens elektroniske
styreenhed (EECU) og motorens eller køretøjets eventuelle øvrige elektriske eller
elektroniske systemer, der afgiver signaler til eller modtager signaler fra EECU, og
som har betydning for emissionskontrolsystemets korrekte funktion, som for
eksempel grænsefladen mellem EECU og en elektronisk transmissionsstyreenhed.
3.
OBD-tærskelværdierne fastsættes som følger:
Motorer med kompressionstænding
Række
B1 (2005)
B2 (2008)
C (EEV)
4.
Masse af nitrogenoxider
(NO
x
) g/kWh
7,0
7,0
7,0
Masse af partikler
(PT) g/kWh
0,1
0,1
0,1
Foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1-3 vedtages senest den [30. juni 2004].
ê
88/77/EØF (tilpasset)
Ö
Artikel 5
Õ
Ö
Skatte- og afgiftslettelser
Õ
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0036.png
ê
91/542/EØF, artikel 3
(tilpasset)
Medlemsstaterne kan indføre afgiftslettelser for køretøjer, der er omfattet af dette direktiv.
Disse lettelser skal være i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og desuden
opfylde følgende betingelser:
- de skal gælde for alle køretøjer, der fremstilles eller importeres i medlemsstaten med henblik
på salg på dens marked, og som er forsynet med udstyr, hvormed de kan opfylde de
europæiske normer, der skal overholdes fra 1996
- de ophører, når emissionsgrænseværdierne bliver obligatoriske for nye køretøjer, som fastsat
i artikel 2, stk. 4
- de skal for den enkelte køretøjstype være væsentlig lavere end de faktiske omkostninger til
det udstyr, der indføres for at opfylde normerne, og til montering af dette udstyr på køretøjet.
Kommissionen underrettes om planer om indførelse eller ændring af de i stk. 1 omhandlede
afgiftslettelser så betids, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil.
ê
1999/96/EF, artikel 3 (tilpasset)
ð
nyt
1.
Medlemsstaterne kan kun indrømme skatte- og afgiftslettelser for motorkøretøjer, der
opfylder bestemmelserne i direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv.
Disse lettelser skal opfylde såvel traktatens bestemmelser som
ð
denne artikels
stk. 2 eller 3
ï
. følgende betingelser i litra a) eller b):
Ö
2. Skatte- og afgiftslettelserne
Õ
De skal gælde for alle fabriksnye køretøjer, der
udbydes til salg på markedet i en medlemsstat, og som tidligere end krævet
overholder grænseværdierne i række A
Ö
B1 eller B2
Õ
i tabellerne i punkt 6.2.1 i
bilag I til direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv, og derefter fra
den 1. oktober 2000 overholder grænseværdierne i række B1 eller B2 i de samme
tabeller.
De skal ophøre fra det tidspunkt, hvor overholdelsen af emissionsgrænseværdierne i
Ö
i række B1 som fastsat i
Õ
artikel 2, stk. 3,
Ö
2, stk. 6,
Õ
bliver
obligatoriskfor fabriksnye køretøjer, eller inden det tidspunkt,
Ö
fra det
tidspunkt,
Õ
hvor
anvendelsen
af emissionsgrænseværdierne i
Ö
række B2 som
fastsat i artikel 2, stk. 8,
Õ
række B1 eller B2 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv bliver obligatorisk.
b)
Ö
3. Skatte- og afgiftslettelserne
Õ
De skal gælde for alle fabriksnye køretøjer, der
udbydes til salg på markedet i en medlemsstat, og som overholder de tilladte
ð
fakultative
ï
emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I
til direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv.
Ö
4.
Õ ðUd
over kravene i stk. 1 må skatte- ogï afgiftslettelserne for hver type
motorkøretøj ikke overstige ekstraomkostningerne til det tekniske udstyr til
overholdelse af grænseværdierne i enten række A eller række B1 eller B2 eller
ðde
36
a)
2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0037.png
fakultative
ï
grænseværdierne i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til
direktiv 88/77/EØF som ændret ved nærværende direktiv, og monteringen heraf i
køretøjet.
3.
Ö
5.
Õ ðMedlemsstaterneï
skal underretter Kommissionen om planer om
indførelse eller ændring af skatte- og afgiftslettelserne i denne artikel i så god tid, at
den kan fremsætte sine bemærkninger dertil.
ê
88/77/EØF artikel 4 (tilpasset)
ð
nyt
Artikel 4
Ö
6
Õ
Ö
Gennemførelsesforanstaltninger og ændringerÕ
Ö
1.
Õ
Ændringer, De nødvendige
Ö
foranstaltninger til
Õ
for en tilpasning af
forskrifterne i bilagene til
ð
gennemførelse af artikel 3 og 4 i nærværende
direktiv
ï
vedtages
ð
af Kommissionen bistået af det udvalg, der er nedsat ved
artikel 13, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF
ï
efter fremgangsmåden
Ö
den i artikel 13,
stk. 3, i det pågældende direktiv nævnte procedure
Õ
i artikel 13 i
direktiv 70/156/EØF.
Ö
2.
Õ
ð
Ændringer, der er nødvendige for at tilpasse direktivet til den
videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen bistået af det
udvalg, der er nedsat ved artikel 13, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF, efter den i
artikel 13, stk. 3, i det pågældende direktiv nævnte procedure.ï
Artikcl 5
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme dette direktiv inden 1. juli 1988. De underretter straks Kommissionen herom.
2.
Fra meddelelsen af dette direktiv drager medlemsstaterne endvidere omsorg for, at
Kommissionen underrettes om alle senere forslag til de vigtigste love eller administrative
bestemmelser, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god
tid, at Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger dertil.
ê
88/77/EØF, artikel 6 (tilpasset)
Artikel 6
Ö
7
Õ
Ö
Nye undersøgelser og rapporter
Õ
Senest ved udgangen af 1988 skal Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen drøfte
gennemførelsen af en ny nedsættelse af grænseværdierne for de tre forurenende luftarter, der
er omfattet af dette direktiv, og fastsættelsen af grænseværdier for partikelemissioner.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0038.png
ê
91/542/EØF, artikel 5
(tilpasset)
1.
Inden udgangen af 1991 vedtager Rådet med kvalificeret flertal på grundlag af et
forslag fra Kommissionen bestemmelser, der tager sigte på indførelse i medlemsstaterne af et
forbedret dieselbrændstof med et tilladt maksimumsindhold af svovl på 0,05 %.
2.
Inden udgangen af 1993 redegør Kommissionen i en rapport til Rådet for, hvilke
fremskridt der er gjort:
- med hensyn til muligheden for at anvende teknikker til kontrol af luftforurenende emissioner
fra dieselmotorer på under 85 kW
- med hensyn til en ny statistisk metode til kontrol af produktionens overensstemmelse, som
vedtages efter bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 88/77/EØF.
Den forelægger i givet fald Rådet et forslag om at hæve grænseværdierne for
partikelemissioner. Rådet tager på grundlag af forslaget stilling til spørgsmålet senest den 30.
september 1994.
3.
Inden udgangen af 1996 forelægger Kommissionen under hensyn til de tekniske
fremskridt, der er gjort, Rådet et forslag til revision af grænseværdierne for forurenende
emissioner, eventuelt ledsaget af et forslag til revision af proceduren for foretagelse af tests.
De nye grænseværdier finder ikke anvendelse inden den 1. oktober 1999 for nye
standardtypegodkendelser.
ê
91/542/EØF, artikel 6
(tilpasset)
På grundlag af et forslag fra Kommissionen, hvori der tages hensyn til de igangværende
drøftelser om drivhuseffekten, træffer Rådet med kvalificeret flertal afgørelse om
foranstaltninger til begrænsning af CO2-emissioner fra motorkøretøjer.
ê
1999/96/EF, artikel 7 (tilpasset)
ð
nyt
ð
1.
Kommissionen undersøger behovet for at indføre nye emissionsgrænseværdier for
tunge køretøjer og motorer dertil for så vidt angår forurenende stoffer, for hvilke der
endnu ikke er fastlagt regler. Det sker på grundlag af den udbredte markedsføring af
nye alternative brændstoffer og indførelsen af nye emissionskontrolsystemer baseret
på tilsætningsstoffer med henblik på at opfylde de fremtidige normer, der er fastsat i
dette direktiv. Hvis det er relevant,
ï
Senest 12 måneder efter datoen for dette
direktivs ikrafttræden eller senest den 31. december 2000, hvis denne dato er
tidligere, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om
bekræftelse eller supplering af dette direktiv
Ö
herom
Õ.
I forslaget skal der tages hensyn til følgende:
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0039.png
- revisionsprogrammet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF
12
og
artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF
13
– udviklingen inden for emissionsbegrænsende teknologi til motorer med
kompressionstænding og gasmotorer, herunder efterbehandlingsteknologi, under hensyn til
denne teknologis afhængighed af brændstofkvaliteten
– behovet for at forbedre de nuværende målings- og prøveudtagningsprocedurers nøjagtighed
og repeterbarhed med hensyn til meget lave niveauer for partikler fra motorer
– udarbejdelsen af en testcyklus for typegodkendelsesprøvning, som er harmoniseret på
verdensplan
og forslaget skal omfatte:
– regler for indførelse af OBD-system for tunge erhvervskøretøjer fra den 1. oktober 2005 i
overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4 og i analogi hermed direktiv 98/69/EF
om nedsættelse af udstødningsemissionerne fra personkøretøjer og lette erhvervskøretøjer
– regler for holdbarheden af anordninger til kontrol med emissionerne fra den
1. oktober 2005, jf. nærværende direktivs artikel 5
– regler for at sikre overensstemmelse for køretøjer i brug i typegodkendelsesproceduren for
køretøjer fra den 1. oktober 2005, jf. bestemmelserne i nærværende direktivs artikel 6, under
hensyntagen til de særlige motortest, der udføres af disse køretøjer, og de særlige oplysninger,
der indhentes fra OBD-systemerne som led i en omkostningseffektiv strategi
– relevante grænseværdier for forurenende stoffer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke
er fastlagt regler, som følge af den omfattende indførelse af nye alternative brændstoffer.
Ö
2.
Õ
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2001 rapport
Ö
til Europa-
Parlamentet og Rådet
Õ
om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om en test
Ö
køre
Õcyklus,
som er harmoniseret på verdensplan
Ö
(WHDC)
Õ.
Ö
3.
Õ
Senest den 30. juni 2002 forelægger Kommissionen
Ö
forelægger
Õ
en
Ö
rapport
Õ
for Europa-Parlamentet og Rådet om kravene til et
Ö
system til
egenmåling
Õ
(OBM)-system.
Ö
I det omfang det er nødvendigt,
Õ
forelægger
Kommissionen på grundlag af denne rapport et forslag til foranstaltninger, der skal
træde i kraft senest den 1. januar 2005 og omfatter de tekniske specifikationer og
tilsvarende bilag med henblik på typegodkendelse af OBM-systemer, der sikrer
mindst samme overvågningsniveauer som OBD-systemet, og som skal være
Ö
er
Õ
forenelige med disse systemer.
Ö
4.
Õ
Senest den 31. december 2002 tager Kommissionen
Ö
tager
Õ
den
tilgængelige teknologi op til fornyet behandling med henblik på bekræftelse af de
obligatoriske NO
x
-standarder
Ö
for 2008
Õ
i en rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet, eventuelt ledsaget af passende forslag.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0040.png
ê
Artikel 8
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … [12
måneder efter at dette
direktiv træder i kraft]
de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for
at efterkomme artikel 3 og 4. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse
bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de
pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den … [12
måneder efter at dette
direktiv træder i kraft].
Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning
til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
De skal desuden indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og
administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, gælder
som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for
denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0041.png
Artikel 9
Ophævelse
De i bilag IX, del A, nævnte direktiver ophæves med virkning fra den [dagen
efter den i
artikel 8, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato],
uden at dette berører medlemsstaternes
forpligtelser med hensyn til de i bilag IX, del B, angivne frister for gennemførelse i national
ret og anvendelse af direktiverne.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses efter sammenligningstabellen i bilag X.
Artikel 10
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft
Den Europæiske Unions Tidende.
på
tyvendedagen
efter
offentliggørelsen
i
ê
88/77/EØF, artikel 7 (tilpasset)
Artikel 7
Ö
11
Õ
Ö
Adressater
Õ
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […]
På Europa-Parlamentets vegne
Formanden
[…]
På Rådets vegne
Formanden
[…]
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0042.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag
BILAG I
OMRÅDE, DEFINITIONER OG FORKORTELSER, ANSØGNING OM EF-
TYPEGODKENDELSE, SPECIFIKATIONER, PRØVNING OG PRODUKTIONENS
OVERENSSTEMMELSE
1.
OMRÅDE
Dette direktiv finder anvendelse på forurenende luftarter og partikler fra alle
motorkøretøjer, som er udstyret med motor med kompressionstænding, på
forurenende luftarter fra alle motorkøretøjer, som har styret tænding og anvender
naturgas eller LPG som brændstof, og på motorer med kompressionstænding og
styret tænding som beskrevet i artikel 1, bortset fra de køretøjer af klasse N
1
, N
2
og
M
2
, for hvilke der er meddelt typegodkendelse i henhold til Rådets
direktiv 70/220/EØF
1
, senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/77/EF
2
.
2.
DEFINITIONER OG FORKORTELSER
I dette direktiv forstås ved:
2.1.
”testcyklus”, en sekvens af testpunkter, der hver er karakteriseret ved en bestemt
hastighed og et bestemt drejningsmoment, som motoren skal overholde henholdsvis i
stationær funktionsmåde (ESC-test) og i ikke-stationær funktionsmåde (ETC- og
ELR-test);
“godkendelse af en motor (motorfamilie)”, godkendelse af en motor (motortype)
hvad angår størrelsen af emissionen af forurenende luftarter og partikler;
“dieselmotor”, en motor, som fungerer efter kompressionstændingsprincippet;
“gasmotor”, en motor, som anvender naturgas eller flaskegas (LPG) som brændstof;
2.4.
2.5.
“motortype”, en kategori af motorer, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til de
væsentlige motorspecifikationer, der er beskrevet i bilag II til dette direktiv;
“motorfamilie”, en af fabrikanten foretaget gruppering af motorer, som gennem deres
konstruktion, således som den er defineret i bilag II, tillæg 2, til dette direktiv, har
ensartede egenskaber hvad angår emissioner fra udstødningen; alle medlemmer af
motorfamilien skal opfylde de pågældende emissionsgrænseværdier;
“stammotor”, en motor, der er udvalgt af en motorfamilie på en sådan måde, at dens
emissionsegenskaber er repræsentative for den pågældende motorfamilie;
2.2.
2.3.
2.6.
1
2
EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1.
EFT L 286 af 23.10.1998, s. 1.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0043.png
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 1
2.7.
“forurenende
luftarter”,
carbonmonoxid, carbonhydrider (for hvilke der antages et
kul:brint forhold svarende til bruttoformlen CH
1,85
for diesel, CH
2,525
for LPG og
CH
2,93
for NG (NMHC) og en bruttoformel på CH
3
O
0,5
for ethanoldrevne
dieselmotorer), methan (idet der antages et kul:brint forhold på CH
4
for NG) og
nitrogenoxider, idet sidstnævnte udtrykkes som nitrogendioxidækvivalenter (NO
2
);
“forurenende
partikler”,
materiale, der er indsamlet på et nærmere angivet
filtermateriale efter fortynding af udstødningsgassen med ren, filtreret luft, således at
temperaturen ikke er over 325 K (52 °C);
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag (tilpasset)
2.8.
2.9.
“røg”, partikler, som føres med i udstødningsstrømmen fra en dieselmotor, og som
absorberer, reflekterer eller bryder lys;
“nettoeffekt”, effekten i “kW EF”, målt i prøvebænk på enden af krumtapakslen eller
hvad der svarer til denne, i henhold til EF-metoden for måling af effekten af
forbrændingsmotorer
til
køretøjer
som
fastlagt
i
Kommissionens
3
4
direktiv 80/1269/EØF , senest ændret ved direktiv 97/21/EF ;
“angiven maksimaleffekt (P
maks.
)”, den maksimale effekt i “kW EF” (nettoeffekt),
som angivet af fabrikanten i ansøgningen om typegodkendelse;
“% belastning”, den brøkdel af det maksimale drejningsmoment, der er til rådighed
ved en given motorhastighed;
“ESC- test”, en testcyklus bestående af 13 stationære testforløb, der skal
gennemløbes i henhold til punkt 6.2 i dette bilag;
“ELR-test”, en testcyklus bestående af en sekvens af belastningstrin med konstant
motorhastighed, der skal gennemløbes i henhold til punkt 6.2 i dette bilag;
“ETC-test”, en testcyklus bestående af 1 800 ikke-stationære sekvenser, som sekund
for sekund går over i hinanden og gennemløbes i henhold til punkt 6.2 i dette bilag;
“motorens arbejdshastighedsområde”, det motorhastighedsområde, der er det oftest
anvendte mellem lav og høj hastighed som fastlagt i bilag III til dette direktiv;
“lav hastighed (n
lo
)”, den laveste motorhastighed, hvor motoren yder 50% af den
angivne maksimaleffekt;
“høj hastighed (n
hi
)”, den højeste motorhastighed, hvor motoren yder 70% af den
angivne maksimaleffekt;
2.10.
2.11.
2.12.
2.13.
2.14.
2.15.
2.16.
2.17.
3
4
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0044.png
2.18.
“motorhastighed A, B og C”, de testhastigheder i motorens arbejdshastighedsområde,
som skal anvendes til ESC-test og ELR-test som fastlagt i bilag III, tillæg 1, til dette
direktiv;
“kontrolområde”, området med motorhastighed mellem A og C og belastning mellem
25 og 100 procent;
“referencehastighed (n
ref
)”, den 100 procents hastighedsværdi, som anvendes til
denormalisering af de relative hastighedsværdier i ETC-testen som angivet i bilag III,
tillæg 2, til dette direktiv;
“opacimeter”, et instrument, der er konstrueret til at måle røgpartiklers røgtæthed
(opacitet) ved lysekstinktionsprincippet;
“naturgasområde”, et af områderne H eller L som defineret i Europæisk standard
EN 437, dateret november 1993;
“selvtilpasningsevne”, en motors evne til at holde luft/brændstofforholdet konstant;
“rekalibrering”, en finjustering af en naturgasdrevet motor med det formål at give
den samme præstationer (effekt, brændstofforbrug) i et andet naturgasområde;
“Wobbe-indeks (nedre Wl, eller øvre Wu)”, forholdet mellem den ækvivalente
brændværdi af en gas pr. enhedsvolumen og kvadratroden af dens relative masefylde
ved samme referencebetingelser:
2.19.
2.20.
2.21.
2.22.
2.23.
2.24.
2.25.
W
=
H
gas
´
ρ
air
ρ
gas
2.26.
“λ-forskydningsfaktor (S
λ
)”, et udtryk, som beskriver motorstyringssystemets
nødvendige fleksibilitet med hensyn til en ændring af luftoverskudskoefficienten
λ,
hvis motoren drives med en gas af anden sammensætning end ren methan
(vedrørende beregningen af S
λ
, se bilag VII);
“mere miljøvenligt køretøj (EEV )”: et køretøj, der drives af en motor, der overholder
de fakultative emissionsgrænseværdier i række C i tabellerne i punkt 6.2.1 i dette
bilag.
2.27.
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 1 (tilpasset)
2.28.
Ö
2.27.
Õ
“
manipulationsanordning
”, enhver anordning, som måler, registrerer
eller reagerer på driftsvariabler (f.eks. køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal,
det gear, der køres i, temperaturen, vakuum i indsugningsmanifolden eller enhver
anden parameter) med henblik på at aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere
driften af en del af emissionskontrolsystemet, og som derved reducerer dets
effektivitet under betingelser, som man med rimelighed kan forvente at komme ud
for under køretøjets normale drifts- og brugsforhold, medmindre anvendelsen af en
sådan anordning i stort omfang er medtaget i den anvendte prøvecyklus med henblik
på emissionscertificering.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0045.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, og bilag
En sådan anordning betragtes ikke som en manipulationsanordning, såfremt:
–
anordningen er nødvendig for midlertidigt at beskytte motoren mod
intermitterende driftsbetingelser, der kan føre til skade eller fejl, og der ikke
kan anvendes andre foranstaltninger med samme formål, der ikke reducerer
emissionskontrolsystemets effektivitet;
anordningen kun fungerer, når det er nødvendigt under start og/eller
opvarmning af motoren, og der ikke kan anvendes andre foranstaltninger med
samme formål, der ikke reducerer emissionskontrolsystemets effektivitet.
Figur 1
Detaljeret beskrivelse af testcyklusserne
–
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 2 (tilpasset)
2.29.
Ö
2.28.
Õ
hjælpekontrolanordning
”, et system, en funktion eller en
kontrolstrategi, som anvendes til midlertidig beskyttelse af motoren og/eller dennes
aggregater mod driftsforhold, som kunne medføre motorskade eller -stilstand, eller
som anvendes til at lette motorstart. En hjælpekontrolanordning kan også være en
strategi eller foranstaltning, for hvilken det er påvist, at der ikke er tale om en
manipulationsanordning;
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0046.png
2.30.
Ö
2.29.
Õ
“
irrationel emissionskontrolstrategi
”, enhver strategi eller
foranstaltning, som resulterer i en nedsættelse af effektiviteten af
emissionskontrolsystemet under normal kørsel til under det niveau, der er forventet
ved den anvendte emissionsprøve.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0047.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag (tilpasset)
è
1
2001/27/EF, artikel 1, og
bilag, punkt 3
è
1
2.31.
ç Ö
2.30.
Õ
Symboler og forkortelser
è
1
2.31.1.
ç Ö
2.30.1.
Õ
Symboler for testparametre
Symbol
A
P
A
T
CE
E
CE
M
C1
Konc
D
0
DF
D
E
E
Z
f
a
f
c
F
FH
F
S
G
AIRW
G
AIRD
G
DILW
G
EDFW
m
2
m
2
—
—
—
Enhed
Betegnelse
Tværsnitsareal af isokinetisk prøvetagningssonde
Udstødningsrørets tværsnitsareal
Virkningsgrad for ethan
Virkningsgrad for methan
Carbonhydridækvivalent med ét kulstofatom
Indeks, som angiver koncentration
PDP-kalibreringskurvens skæring med ordinataksen
Fortyndingsfaktor (Dilution Factor)
Konstant i Bessel-funktionen
Konstant i Bessel-funktionen
Interpoleret værdi af NO
x
-emissionen i
kontrolpunktet
Laboratoriets atmosfærefaktor
Bessel-filterets afskæringsfrekvens
Brændstofspecifik faktor til omregning af
koncentration fra tør til våd
Støkiometrisk koefficient
Massestrøm af indsugningsluft, våd basis
Massestrøm af indsugningsluft, tør basis
Massestrøm af fortyndingsluft, våd basis
Ækvivalent massestrøm af fortyndet udstødningsgas,
våd basis
ppm/% v/v
m
3
/s
—
—
—
g/kWh
—
s
−1
—
—
kg/h
kg/h
kg/h
kg/h
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0048.png
G
EXHW
G
FUEL
G
TOTW
H
H
REF
H
a
H
d
HTCRAT
I
K
K
K
H,D
K
H,G
K
V
K
W,a
K
W,d
K
W,e
K
W,r
L
L
A
M
Masse
M
DIL
kg/h
kg/h
kg/h
MJ/m
3
g/kg
g/kg
g/kg
mol/mol
—
—
m
−1
—
—
Massestrøm af udstødningsgas, våd basis
Massestrøm af brændstof
Massestrøm af fortyndet udstødningsgas, våd basis
Brændværdi
Referenceværdi af absolut fugtighed (10,71 g/kg)
Indsugningsluftens absolutte fugtindhold
Absolut fugtindhold i fortyndingsluft
Brint-kulstofforhold
Indeks, som angiver den pågældende
prøvningssekvens
Bessel-konstant
Lysabsorptionskoefficient
Fugtighedskorrektionsfaktor for NO
x
for
dieselmotorer
Fugtighedskorrektionsfaktor for NO
x
for gasmotorer
CFV-kalibreringsfunktion
—
—
—
—
%
m
Omregningsfaktor for indsugningsluft fra tør til våd
basis
Omregningsfaktor for fortyndingsluft fra tør til våd
basis
Omregningsfaktor for fortyndet udstødningsgas fra
tør til våd basis
Omregningsfaktor for ufortyndet udstødningsgas fra
tør til våd basis
Drejningsmoment angivet som procent af største
drejningsmoment for testmotoren
Effektiv lysvejlængde
PDP-kalibreringskurvens hældning
g/h eller g
kg
Indeks, som angiver massestrøm af emissioner
Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem
filtre til udtagning af partikelprøver
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0049.png
M
d
M
f
M
f,p
M
f,b
M
SAM
M
SEC
M
TOTW
M
TOTW,i
N
N
p
N
P,i
N
n
p
n
hi
n
lo
n
ref
P
a
P
A
P
B
P
d
P
s
P
1
P(a)
P(b)
mg
mg
mg
mg
kg
kg
kg
kg
%
—
—
min
−1
S
−1
min
−1
min
−1
min
−1
kPa
kPa
kPa
kPa
kPa
kPa
kW
kW
Masse af opsamlede partikler fra fortyndingsluft
Masse af opsamlede partikler
Masse af opsamlede partikler på hovedfilter
Masse af opsamlede partikler på back-up filter
Masse af fortyndingsluftprøve, som ledes gennem
filtre til udtagning af partikelprøve
Masse af sekundær fortyndingsluft
Samlet CVS-masse (våd basis) i løbet af
testcyklussen
Øjeblikkelig CVS-masse, våd basis
Røgtæthed (opacitet)
Samlet antal omdrejninger af PDP i løbet af
cyklussen
Omdrejninger af PDP i et tidsinterval
Motorhastighed
PDP-hastighed
Høj motorhastighed
Lav motorhastighed
Referencemotorhastighed for ETC-test
Mætningsdamptryk af motorens indsugningsluft
Absolut tryk
Totalt atmosfæretryk
Mætningsdamptryk af fortyndingsluft
Tørt atmosfæretryk
Trykfald ved pumpeindgang
Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være
monteret under test
Effekt optaget af det hjælpeudstyr, som skal være
afmonteret under test
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0050.png
P(n)
P(m)
Ω
Q
s
Q
R
R
a
R
d
R
f
Ρ
S
S
I
S
λ
T
T
a
T
t
e
t
f
t
p
∆t
kW
kW
—
m
3
/s
—
—
%
%
—
kg/m
3
kW
m
−1
Nettoeffekt, ukorrigeret
Effekt, målt på prøvebænk
Bessel-konstant
CVS-volumenhastighed
Fortyndingsforhold
Forhold mellem tværsnitsareal af isokinetisk sonde
og udstødningsrør
Indsugningsluftens relative fugtighed
Fortyndingsluftens relative fugtighed
FID-responsfaktor
massefylde
Dynamometerindstilling
Øjeblikkelig røgtæthed
λ-forskydningsfaktor
K
K
s
s
s
s
s
Absolut temperatur
Absolut temperatur af indsugningsluft
Måletid
Elektrisk responstid
Filterresponstid for Bessel-funktion
Fysisk responstid
Tidsrum mellem på hinanden følgende
røgtæthedsbestemmelser (=
l/prøveudtagningshastighed)
Tidsinterval for øjeblikkelig CFV-strøm
Røgtransmissionsfaktor
PDP-volumenhastighed ved faktiske
omstændigheder
Wobbe-indeks
Faktisk arbejde udført under ETC-testcyklus
∆t
I
Τ
V
0
W
W
act
s
%
m
3
/omdr.
—
kWh
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0051.png
W
ref
WF
WF
E
X
0
Y
I
kWh
—
—
m
3
/omdr.
m
−1
Referencearbejde udført under ETC-testcyklus
Vægtningsfaktor
Effektiv vægtningsfaktor
Kalibreringskurve for volumenhastighed i PDP-
system
1 s Bessel-gennemsnit af røgtæthed
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 3 (tilpasset)
2.31.2.
Ö
2.30.2
Õ
Symboler for kemiske komponenter
CH
4
C
2
H
6
C
2
H
5
OH
C
3
H
8
CO
DOP
CO
2
HC
NMHC
NOx
NO
NO
2
PT
Methan
Ethan
Ethanol
Propan
Carbonmonoxid
Dioctylphtalat
Carbondioxid
Carbonhydrider
Andre carbonhydrider end methan
Nitrogenoxider
Nitrogenoxid
Nitrogendioxid
Partikler
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0052.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag (tilpasset)
è
1
2001/27/EF, artikel 1, og
bilag, punkt 3
è
1
2.31.3.
ç Ö
2.30.3
Õ
Forkortelser
CFV
CLD
ELR
ESC
ETC
FID
GC
HCLD
HFID
LPG
NDIR
NG
NMC
3.
3.1
Venturi med kritisk strømning (kritisk venturi)
Kemiluminescensdetektor
Europæisk belastningsresponstest
Europæisk stationær cyklus
Europæisk ikke-stationær cyklus
Flammeionisationsdetektor
Gaskromatograf
Opvarmet kemiluminescensdetektor
Opvarmet flammeiondetektor
Liquefied Petroleum Gas (autogas)
Ikke-dispersiv infrarødanalysator
Naturgas
Non-Methan Afskæring
ANSØGNING OM EF-TYPEGODKENDELSE
Ansøgning om EF-typegodkendelse af en motortype eller motorfamilie som
separat teknisk enhed
3.1.1.
Ansøgning om godkendelse af en motortype eller motorfamilie, hvad angår
emissionen af forurenende luftarter og partikler for diselmotorer og hvad angår
emissionen af forurenende luftarter for gasmotorer, skal indgives af motorens
fabrikant eller af en godkendt repræsentant.
Ansøgningen skal indgives sammen med følgende dokumenter, der vedlægges i
tre eksemplarer, og skal indeholde følgende oplysninger:
3.1.2.
3.1.2.1. en beskrivelse af motortypen eller, i givet fald, af motorfamilien, med angivelse af
alle de i bilag II til dette direktiv anførte oplysninger, som er i overensstemmelse
med kravene i artikel 3 og 4 i direktiv 70/156/EØF.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0053.png
3.1.3.
En motor, som er i overensstemmelse med specifikationerne for den i bilag II
beskrevne “motortype” eller “stammotor”, skal stilles til rådighed for den tekniske
tjeneste, der er ansvarlig for de i punkt 6 beskrevne test.
Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til dennes
motor
3.2.
3.2.1.
Ansøgning om godkendelse af et køretøj hvad angår emissionen af forurenende
luftarter og partikler for diselmotorer og hvad angår emissionen af forurenende
luftarter for gasmotorer, indgives af køretøjets fabrikant eller en godkendt
repræsentant.
Ansøgningen ledsages af nedennævnte dokumenter i tre eksemplarer og af følgende
oplysninger:
3.2.2.
3.2.2.1. en beskrivelse af køretøjstypen og af motorrelaterede køretøjsdele samt, i givet fald,
af motortypen eller motorfamilien, med angivelse af de i bilag II til dette direktiv
anførte oplysninger, samt den krævede dokumentation i henhold til artikel 3 i
direktiv 70/156/EØF,
3.3.
Ansøgning om EF-typegodkendelse af en køretøjstype med en godkendt motor
3.3.1.
Ansøgning om godkendelse af et køretøj hvad angår emissionen af forurenende
luftarter og partikler fra køretøjets godkendte dieselmotor eller -motorfamilie og
hvad angår emissionen af forurenende luftarter fra køretøjets godkendte gasmotor
eller -motorfamilie skal indgives af køretøjets fabrikant eller en godkendt
repræsentant.
Ansøgningen skal indgives sammen med følgende dokumenter, der vedlægges i tre
eksemplarer, og skal indeholde følgende oplysninger:
3.3.2.
3.3.2.1. en beskrivelse af køretøjstypen og af motorrelaterede køretøjsdele, med angivelse af
alle oplysninger anført i bilag II til dette direktiv, for så vidt de er relevante, og en
kopi af attesten for EF-typegodkendelsesattesten som separat teknisk enhed
(bilag VI) for den motor eller motorfamilie, som er monteret i køretøjstypen, samt
den krævede dokumentation i henhold til artikel 3 i direktiv 70/156/EØF.
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 4
4.
4.1.
EF-TYPEGODKENDELSE
Meddelelse af brændstofuafhængig EF-typegodkendelse
Brændstofuafhængig EF-typegodkendelse meddeles under følgende forudsætninger:
4.1.1.
4.1.2.
For dieselbrændstof opfylder stammotoren kravene i dette direktiv vedrørende det i
bilag IV angivne referencebrændstof.
For naturgas skal stammotorens evne til at tilpasse sig til enhver
brændstofsammensætning, som kan optræde på markedet, være godtgjort. For
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
naturgas er der sædvanligvis to typer brændstof med henholdsvis høj brændværdi (H-
gas) og lav brændværdi (L-gas), men med betydelig spredning inden for begge
områder; de afviger betydeligt i deres energiindhold, udtrykt ved Wobbe-indeks og
λ-forskydningsfaktor
(S
λ
). Formler til beregning af Wobbe-indeks og S
λ
er givet i
punkt 2.25 og 2.26. Naturgasser med en
λ-forskydningsfaktor
mellem 0,89 og 1,08
(0,89
≤
S
λ
≤
1,08) regnes for at være H-gas, medens naturgasser med en
λ-forskydningsfaktor
mellem 1,08 og 1,19 (1,08
≤
S
λ
≤
1,19) regnes for at være
L-gas. Referencebrændstoffernes sammensætning afspejler ekstreme variationer i S
λ
.
Stammotoren
skal
opfylde
kravene
i
dette
direktiv
vedrørende
referencebrændstofferne G
R
(brændstof 1) og G
25
(brændstof 2) som foreskrevet i
bilag IV, uden at der foretages rejustering af brændstofsystemet mellem de to tester.
Dog tillades én tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling efter skift af
brændstof. Før testning skal motoren tilkøres efter proceduren i punkt 3 i tillæg 2 til
bilag III.
4.1.2.1. På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof (brændstof 3),
hvis
λ-forskydningsfaktoren
(S
λ
) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre område for G
R
)
og 1,19 (dvs. det øvre område for G
25
), f.eks. når brændstof 3 er et brændstof af
handelskvalitet. Resultaterne af denne test kan danne grundlag for vurderingen af
produktionens overensstemmelse.
4.1.3.
For motorer, som drives af naturgas og er selvtilpassende dels til H-gasområdet, dels
til L-gasområdet, og som kan omstilles mellem H-området og L-området ved hjælp
af en kontakt, skal stammotoren afprøves i begge omskifterens positioner på det
relevante referencebrændstof som foreskrevet i bilag IV for hvert område. Som
brændstof anvendes G
R
(brændstof 1) og G
23
(brændstof 3) for H-gasområdet, samt
G
25
(brændstof 2) og G
23
(brændstof 3) for L-gasområdet. Stammotoren skal i begge
omskifterens positioner opfylde kravene i dette direktiv uden omstilling af
brændstofsystemet mellem de to tester. Dog tillades én tilpasningskørsel gennem én
ETC-cyklus uden måling efter skift af brændstof. Før testning skal motoren tilkøres
efter proceduren i punkt 3 i tillæg 2 til bilag III.
4.1.3.1. På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof i stedet for G
23
(brændstof 3), hvis
λ-forskydningsfaktoren
(S
λ
) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre
område for G
R
) og 1,19 (dvs. det øvre område for G
25
), f.eks. når brændstof 3 er et
brændstof af handelskvalitet. Resultaterne af denne test kan danne grundlag for
vurderingen af produktionens overensstemmelse.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0055.png
4.1.4.
For naturgasdrevne motorer bestemmes
emissionsforholdet “r” som følger:
for
hvert
forurenende
stof
4.1.5.
For LPG skal stammotorens evne til at tilpasse sig til enhver
brændstofsammensætning, som kan optræde på markedet, være godtgjort. For LPG
forekommer variationer i C
3
/C
4
-sammensætningen. Disse variationer afspejler sig i
referencebrændstofferne. Stammotoren skal opfylde kravene i dette direktiv
vedrørende referencebrændstofferne A og B som foreskrevet i bilag IV, uden at der
foretages rejustering af brændstofsystemet mellem de to tester. Dog tillades én
tilpasningskørsel gennem én ETC-cyklus uden måling efter skift af brændstof. Før
testning skal motoren tilkøres efter proceduren i punkt 3 i tillæg 2 til bilag III.
4.1.5.1. For hvert forurenende stof bestemmes emissionsforholdet “r” som følger:
4.2.
Meddelelse af brændstofbegrænset EF-typegodkendelse
Brændstofbegrænset EF-typegodkendelse meddeles under følgende forudsætninger:
4.2.1.
Godkendelse hvad angår emissionen fra udstødningen, af en motor, som kører på
naturgas og er indstillet til at køre på gas i enten H-området eller L-området.
Stammotoren skal afprøves på det relevante referencebrændstof som foreskrevet i
bilag IV for hvert område. Som brændstof anvendes G
R
(brændstof 1) og G
23
(brændstof 3) for H-gasområdet, samt G
25
(brændstof 2) og G
23
(brændstof 3) for L-
gasområdet. Stammotoren skal opfylde kravene i dette direktiv uden omstilling af
brændstofsystemet mellem de to tester. Dog tillades én tilpasningskørsel gennem én
ETC-cyklus uden måling efter skift af brændstof. Før testning skal motoren tilkøres
efter proceduren i punkt 3 i tillæg 2 til bilag III.
4.2.1.1. På fabrikantens begæring kan motoren afprøves på et tredje brændstof i stedet for G
23
(brændstof 3), hvis
λ-forskydningsfaktoren
(S
λ
) ligger mellem 0,89 (dvs. det nedre
område for G
R
) og 1,19 (dvs. det øvre område for G
25
), f.eks. når brændstof 3 er et
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0056.png
brændstof af handelskvalitet. Resultaterne af denne test kan danne grundlag for
vurderingen af produktionens overensstemmelse.
4.2.1.2. For hvert forurenende stof bestemmes emissionsforholdet “r” som følger:
4.2.1.3. Motoren skal ved levering til kunden være forsynet med en mærkat (se punkt 5.1.5),
som angiver, hvilket gasområde motoren er godkendt til.
4.2.2.
Godkendelse, hvad angår emissionen fra udstødningen, af en motor, som kører på
naturgas eller LPG og er indstillet til at køre på brændstof af en bestemt
sammensætning.
4.2.2.1. Stammotoren skal opfylde emissionskravene på referencebrændstofferne G
R
og G
25
for naturgas hhv. referencebrændstofferne A og B for LPG som foreskrevet i
bilag IV. Mellem testerne er finindstilling af brændstofsystemet tilladt. Denne
finindstilling består i rekalibrering af brændstofsystemets database uden ændring
hverken af den grundlæggende reguleringsstrategi eller grundlæggende struktur af
databasen. Eventuel nødvendig udskiftning af dele, som direkte vedrører
brændstofgennemstrømningen (såsom indsprøjtningsdyser), er tilladt.
4.2.2.2. Hvis fabrikanten ønsker det, kan motoren afprøves på enten referencebrændstofferne
G
R
og G
23
eller referencebrændstofferne G
25
og G
23
, i hvilket tilfælde
typegodkendelsen kun er gyldig for gasser i henholdsvis H-området eller L-området.
4.2.2.3. Motoren skal ved levering til kunden være forsynet med en mærkat (se punkt 5.1.5),
som angiver, hvilken gassammensætning motoren er kalibreret til.
4.3.
Godkendelse af et medlem af en motorfamilie hvad angår emissioner fra
udstødningen
4.3.1.
Bortset fra i det punkt 4.3.2 omhandlede tilfælde skal godkendelsen af en stammotor
uden yderligere prøvning udvides til at gælde alle medlemmer af motorfamilien,
gældende for enhver brændstofsammensætning inden for det område, stammotoren
er godkendt til (for de i punkt 4.2.2 beskrevne motorer) hhv. samme
brændstofområde (for motorerne beskrevet enten i punkt 4.1 eller 4.2), som
stammotoren er godkendt til.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0057.png
4.3.2.
Sekundær testmotor
Såfremt den tekniske tjeneste finder, at den indgivne ansøgning om typegodkendelse
af en motor eller af et køretøj hvad angår motoren med hensyn til den valgte
stammotor ikke fuldt ud repræsenterer den motorfamilie, som er defineret i bilag I,
tillæg 1, kan den tekniske tjeneste vælge en alternativ og om nødvendigt en ekstra
referencetestmotor.
4.4.
Typegodkendelsesattest
En attest, som svarer til modellen i bilag VI, udstedes for godkendelser nævnt under
punkt 3.1, 3.2 og 3.3.
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag
5.
MÆRKNING AF MOTOR
5.1.
5.1.1.
5.1.2.
5.1.3.
5.1.4.
En motor, der er godkendt som teknisk enhed, skal være forsynet med:
motorfabrikantens fabriks- eller handelsmærke
fabrikantens handelsbeskrivelse
EF-typegodkendelsesnummeret med foranstillede kendingsbogstaver på den stat, der
har meddelt EF-typegodkendelse
5
For NG-motorer, en af følgende mærkninger, der anbringes efter EF-
typegodkendelsesnummeret:
–
–
–
–
“H” for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i H-serien;
“L” for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i L-serien;
“HL” for motorer, der er godkendt og kalibreret for gasser i både H-serien og
L-serien;
“H
t
” for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt
gassammensætning i H-området af gasser og kan omstilles til en anden
nærmere bestemt gas i H-området ved finjustering af motorens
brændstofsystem;
“L
t
” for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt
gassammensætning i L-området og kan omstilles til en anden nærmere bestemt
gas i L-området ved finjustering af motorens brændstofsystem;
–
5
1=Tyskland, 2=Frankrig, 3=Italien, 4=Nederlandene, 5=Sverige, 6=Belgien, 9=Spanien,
11=Det Forenede Kongerige,
12=Østrig,
13=Luxembourg,
16=Norge,
17=Finland,
18=Danmark, 21=Portugal, 23=Grækenland, FL=Liechtenstein, IS=Island, IRL=Irland.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
“HL
t
” for motorer, som er godkendt og kalibreret for en bestemt
gassammensætning i enten H- eller L-området og kan omstilles til en anden
nærmere bestemt gas i enten H- eller L-området ved finjustering af motorens
brændstofsystem
5.1.5.
Mærker
For NG- og LPG-drevne motorer med brændstofbegrænset typegodkendelse finder
følgende mærker anvendelse:
5.1.5.1. Indhold
Der skal gives følgende oplysninger:
I det i punkt 4.2.1.3 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være “MÅ KUN
ANVENDES MED NATURGAS I H-OMRÅDET”. I givet fald erstattes “H” af “L”.
I det i punkt 4.2.2.3 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være “MÅ KUN
ANVENDES MED NATURGAS AF SPECIFIKATION …” eller i givet fald “MÅ
KUN ANVENDES MED LPG AF SPECIFIKATION …”. Alle oplysninger i den
pågældende tabel(ler) i bilag VI skal gives med de enkeltbestanddele og grænser,
som angives af motorens fabrikant.
Bogstaverne og tallene skal være mindst 4 mm høje.
Note:
Hvis pladsmangel forhindrer en sådan mærkning, kan der anvendes en forenklet
kode. I så tilfælde skal forklarende noter indeholdende samtlige ovennævnte
oplysninger være lettilgængelige for den person, der fylder brændstoftanken eller
vedligeholder eller reparerer motoren og dens tilbehør, samt for de berørte
myndigheder. Placeringen og indholdet af disse forklarende noter fastlægges ved
aftale mellem fabrikanten og den godkendende myndighed.
5.1.5.2. Egenskaber
Mærkaterne skal være holdbare i hele motorens levetid. De skal være let læselige, og
bogstaver og tal skal være uudslettelige. Deres fastgørelse skal være holdbar i hele
motorens levetid, og de må ikke kunne fjernes uden at de ødelægges eller gøres
ulæselige.
5.1.5.3. Anbringelse
Mærkaterne skal være fastgjort til en
normale funktion og sædvanligvis ikke
Endvidere skal sådanne mærkater være
gennemsnitsbruger, efter at motoren
nødvendigt for motorens funktion.
5.2.
motordel, som er nødvendig for motorens
kræver udskfitning i hele motorens levetid.
anbragt således, at de er let læselige for en
er blevet forsynet med alt motorudstyr
Ved EF-typegodkendelse af en køretøjestype hvad angår dennes motor, skal de i
punkt 5.1.5 foreskrevne mærker endvidere være anbragt tæt på
brændstofpåfyldningsåbningen.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0059.png
5.3.
Ved EF-typegodkendelse af en køretøjstype med godkendt motor skal de i punkt
5.1.5
foreskrevne
mærker
endvidere
være
anbragt
tæt
på
brændstofpåfyldningsåbningen.
FORSKRIFTER OG TESTER
6.
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 5
Berigtigelse, EFT L 266 af
6.10.2001, s. 15
6.1.
6.1.1.
Generelt
Emissionsbegrænsende udstyr
6.1.1.1. Alle dele, der kan have indflydelse på emissionen af forurenende luftarter og
partikler, skal være udformet, konstrueret og anbragt på en sådan måde, at motoren
under normale driftsforhold opfylder forskrifterne i dette direktiv.
6.1.2
Det emissionsbegrænsende udstyrs funktion
6.1.2.1. Det er ikke tilladt at anvende en manipulationsanordning og/eller en irrationel
emissionskontrolstrategi.
6.1.2.2. En hjælpekontrolanordning kan installeres på en motor eller i et køretøj, forudsat at
anordningen:
–
–
kun fungerer under andre betingelser, end dem, der er anført i punkt 6.1.2.4,
eller
kun aktiveres midlertidigt under de under punkt 6.1.2.4 anførte betingelser i
forbindelse med beskyttelse mod skader på motor, beskyttelse af
lufthåndteringsaggregat
6
, røgstyring
7
, koldstart eller opvarmning, eller
kun aktiveres af signaler fra selve køretøjet i forbindelse med operationel
sikkerhed eller nøddriftsstrategier.
–
6.1.2.3. Motorstyringsanordninger, -funktioner, -systemer eller -foranstaltninger, der
aktiveres under de under punkt 6.1.2.4 anførte betingelser, og som medfører brug af
en ændret eller modificeret motorstyringsstrategi end normalt anvendt under den
relevante testprocedure kan tillades, hvis, under opfyldelse af kravene i punkt 6.1.3
og/eller 6.1.4, det fuldt ud påvises, at foranstaltningen ikke mindsker effektiviteten af
det emissionsbegrænsende udstyr. I samtlige andre tilfælde vil sådanne anordninger
blive betragtet som en manipulationsanordning.
6.1.2.4. I forbindelse med punkt 6.1.2.2 gælder følgende: Køretøjet opererer under stationære
eller transiente forhold
8
inden for følgende parametre:
6
7
Skal inden 31. december 2001 evalueres yderligere af Kommissionen.
Skal inden 31. december 2001 evalueres yderligere af Kommissionen.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0060.png
–
–
–
6.1.3
i en højde på højst 1 000 m (eller ækvivalent atmosfærisk tryk på 90 kPa)
ved en omgivende temperatur inden for intervallet 283-303 K (10-30°C)
kølervæsketemperatur inden for intervallet 343-368 K (70-95 °C).
Specielle krav til elektronisk emissionsbegrænsende udstyr
6.1.3.1. Dokumentationskrav
Fabrikanten skal levere en dokumentationspakke, der giver adgang til udstyrets
grundlæggende design og de metoder, med hvilke output-variablerne kontrolleres,
hvad enten denne kontrol er direkte eller indirekte.
Dokumentationen skal foreligge i to dele:
a)
Den formelle dokumentationspakke, der skal indleveres til den tekniske
tjeneste samtidig med indgivelse af ansøgningen om typegodkendelse, skal
indeholde en komplet beskrivelse af udstyret. Denne dokumentation kan være
kortfattet, forudsat at der fremlægges bevis for, at enhver form for output tilladt
af en matrix inden for de individuelle inputenheders område er identificeret.
Disse oplysninger skal indgå som bilag til den i bilag I, punkt 3, krævede
dokumentation.
Yderligere materiale, der viser de parametre, som ændres af en eventuel
hjælpekontrolanordning, samt beskriver grænseforholdene, under hvilke
hjælpekontrolanordningen aktiveres. De yderligere oplysninger skal omfatte en
beskrivelse af brændstofkontolsystemets logik, indstillingsstrategier og
omkoblingspunkter for alle driftsformer.
Det yderligere materiale skal også indeholde en begrundelse for brugen af
enhver form for hjælpekontrolanordning samt indeholde yderligere materiale
og testdata, der påviser virkningen på udstødningen af enhver form for
hjælpekontrolanordning, der installeres på motoren eller i køretøjet.
Dette yderligere materiale behandles strengt fortroligt og forbliver i
fabrikantens ejendom, men skal være tilgængelig i forbindelse med
typegodkendelsen eller på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af
typegodkendelsens gyldighedsperiode.
6.1.4.
For at kontrollere, om en strategi eller foranstaltning skal betragtes som at være en
manipulationsanordning eller en irrationel emissionskontrolstrategi i henhold til
definitionerne i punkt 2.28 og 2.30, kan typegodkendelsesmyndigheden og/eller den
tekniske tjeneste anmode om en yderligere NO
x
-prøve inden for rammerne af ETC-
testen, som kan udføres i sammenhæng med enten typegodkendelsesprøven eller
overensstemmelsesprøvningen.
b)
6.1.4.1. Alternativt til kravene i tillæg 4 til bilag III til direktiv 88/77/EØF, kan NO
x
-
emissionerne under ETC-testen indsamles med anvendelse af ufortyndet
8
Skal inden 31. december 2001 evalueres yderligere af Kommissionen.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0061.png
udstødningsgas, og de tekniske krav i ISO DIS 16183 af 15. oktober 2000 skal
følges.
6.1.4.2. For at kontrollere, om en strategi eller foranstaltning skal betragtes som en
manipulationsanordning eller en irrationel emissionskontrolstrategi i henhold til
definitionerne i punkt 2.28 og 2.30, bør en yderligere margin på 10% i forhold til den
fastsatte NO
x
-grænseværdi accepteres.
6.1.5.
Overgangsbestemmelser for udvidelse af typegodkendelse.
6.1.5.1. Dette punkt anvendes kun i tilfælde af nye kompressionstændingsmotorer og
køretøjer med motorer med kompressionstænding, i forbindelse med hvilke der
tidligere er udstedt typegodkendelse i henhold til kravene i spalte A i tabellerne i
punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF.
6.1.5.2. Alternativt til kravene i punkt 6.1.3 og 6.1.4 kan fabrikanten forelægge
typegodkendelsesmyndigheden resultaterne af NO
x
-prøven inden for rammerne af
ETC-testen for at vise, at motoren har samme egenskaber som den stammotor, der er
beskrevet i bilag II, og under hensyntagen til kravene i punkt 6.1.4.1 og 6.1.4.2.
Fabrikanten forelægger også en skriftlig erklæring om, at motoren ikke anvender
nogen manipulationsanordning eller en irrationel emissionskontrolstrategi som
defineret i punkt 2 i dette bilag.
6.1.5.3. Fabrikanten forelægger også en skriftlig erklæring om, at resultaterne af NO
x
-prøven
og erklæringen for stammotoren, som nævnt i punkt 6.1.4, gælder for alle motortyper
inden for den motorfamilie, der er beskrevet i bilag II.
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag (tilpasset)
6.2.
Forskrifter vedrørende emission af forurenende luftarter, partikler og røg
For typegodkendelse til række A i tabellerne i punkt 6.2.1 bestemmes emissionerne
på grundlag af ESC- og ELR-tests for konventionelle dieselmotorer, herunder
motorer
udstyret
med
elektronisk
brændstofindsprøjtning,
udstødningsgasrecirkulation og/eller oxidationskatalysator. Dieselmotorer med
avancerede systemer til efterbehandling af udstødningsgassen, herunder DENOX-
katalysatorer og/eller partikelfilter, skal desuden underkastes ETC-test.
For typegodkendelsesprøvning til enten række B1 eller B2 eller række C i tabellerne
i punkt 6.2.1 bestemmes emissionerne ved ESC-, ELR- og ETC-testene.
For gasmotorer bestemmes emissionen af forurenende luftarter i ETC-testen.
Prøvningsmetoder for ESC- og ELR-test er beskrevet i bilag III, tillæg 1, medens
prøvningsmetode for ETC-test er beskrevet i bilag III, tillæg 2 og 3.
Emissionerne af forurenende gasser, i givet fald partikler og røg fra den motor, der
fremstilles til prøvning, måles ved de metoder, der er beskrevet i bilag III, tillæg 4. I
bilag V beskrives de anbefalede analysesystemer for forurenende gasser, anbefalede
partikelprøvetagningssystemer samt det anbefalede system til røgtæthedsmåling.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0062.png
Andre systemer eller analysatorer kan godkendes af den tekniske tjeneste, hvis de
findes at give ækvivalente resultater for den pågældende prøvningscyklus.
Fastlæggelsen af systemernes ækvivalens skal ske på grundlag af en
korrelationsundersøgelse af 7 par (eller flere) stikprøver af det betragtede system og
et af referencesystemerne i dette direktiv. Til partikelemissioner anerkendes kun
fuldstrømsfortyndingssystemet som referencesystem. Med “resultater” menes de
specifikke emissionsværdier målt under testcyklussen. Korrelationsundersøgelsen,
der udføres på samme laboratorium og prøvningscelle og på samme motor, bør
fortrinsvis finde sted sideløbende. Som kriterium for ækvivalens anvendes ± 5%
overensstemmelse mellem gennemsnittene af stikprøveparrene. Med henblik på
indførelse af et nyt system i direktivet baseres vurderingen af dets ækvivalens på
beregninger af repeterbarhed og reproducerbarhed som beskrevet i ISO 5725.
6.2.1
Grænseværdier
Den specifikke masse af carbonmonoxid, af de samlede carbonhydrider, af
nitrogenoxider og af partikler som bestemt ved ESC-testen samt af udstødningens
røgtæthed som bestemt ved ELR-testen må ikke overstige værdierne i tabel I.
Tabel 1
Grænseværdier — ESC- og ELR-tester
Række
Masse af
carbon-
monoxid
(CO)
g/kWh
A (2000)
B 1 (2005)
B 2 (2008)
C (EEV)
1
Masse af
carbon-
hydrider
(HC)
g/kWh
0,66
0,46
0,46
0,25
Masse af
nitrogen-
oxider
(NO
x
)
g/kWh
5,0
3,5
2,0
2,0
Masse af partikler
(PT) g/kWh
Røgtæthed
m
−
1
2,1
1,5
1,5
1,5
0,10
0,13(
1
)
0,02
0,02
0,02
0,8
0,5
0,5
0,15
For motorer med slagvolumen på mindre end 0,75 dm
3
pr. cylinder og hastighed ved mærkeeffekten på
over 3 000 min
−1
.
For dieselmotorer, der supplerende afprøves med en ETC-test, og især for
gasmotorer, må de specifikke masser af carbonmonoxid, carbonhydrider bortset fra
methan, methan (hvis relevant), nitrogenoxider og partikler (hvis relevant) ikke
overstige grænseværdierne i tabel 2.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0063.png
Tabel 2
Grænseværdier — ETC-tester
1
Dato
Masse af
carbon-
monoxid
(CO)
g/kWh
A (2000)
B 1 (2005)
B 2 (2008)
C (EEV)
1
Masse af
carbonhydrider
bortset fra
methan
(NMHC) g/kWh
0,78
0,55
0,55
0,40
Masse af
methan
(CH
4
)
2
g/kWh
1,6
1,1
1,1
0,65
Masse af
nitrogen-
oxider
(NO
x
) g/kWh
5,0
3,5
2,0
2,0
Masse af
partikler
(PT)
3
g/kWh
0,16
0,2
4
0,03
0,03
0,02
5,45
4,0
4,0
3,0
1
2
3
Betingelserne for kontrol af ETC-testenes acceptabilitet (jf. bilag III, tillæg 2, punkt 3.9) ved måling af,
om emissionerne fra gasmotorer overholder grænseværdierne i række A, skal tages op til revision og I
givet fald ændres i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF.
Kun for NG-motorer.
Anvendes ikke for gasdrevne motorer på stadium A og stadium B1 og B2.
For motorer med slagvolumen under 0,75 dm
3
pr. Cylinder og hastighed ved mærkeeffekten på
over 3 000 min
−1
.
6.2.2.
Måling af carbonhydrider for diesel- og gasdrevne motorer
6.2.2.1. En fabrikant kan vælge at måle massen af carbonhydrider i ETC-testen i stedet for at
måle massen af carbonhydrider bortset fra methan. I så tilfælde er grænsen for
massen af carbonhydrider den samme som vist i tabel 2 for massen af carbonhydrider
bortset fra methan.
6.2.3.
Særlige krav til dieselmotorer
6.2.3.1. Den specifikke masse af kvælstofoxider, målt på tilfældige kontrolpunkter i
kontrolområdet af ESC-testen, må højst være 10% over værdierne beregnet ved
interpolation mellem de tilstødende testforløb (reference bilag III, tillæg 1, punkt
4.6.2 og 4.6.3).
6.2.3.2. Røgtætheden ved den tilfældige testhastighed i ELR-prøven må højst være
20 procent over højeste værdier ved de to tilstødende testhastigheder, dog højst 5%
over grænseværdien.
7.
MONTERING PÅ KØRETØJET
7.1.
7.1.1.
Motorens montering på køretøjet skal opfylde følgende specifikationer, sammenholdt
med motorens typegodkendelse:
motorens indsugningsvakuum må ikke overstige det, der er angivet for den
typegodkendte motor i bilag VI;
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0064.png
7.1.2.
7.1.3.
7.1.4.
motorens udstødningsmodtryk må ikke være større end det, der er foreskrevet for den
typegodkendte motor i bilag VI;
udstødningssystemets volumen må ikke afvige mere end 40% fra det, der er
foreskrevet for den typegodkendte motor i bilag VI;
den effekt, der optages af hjælpeudstyr til drift af motoren, må ikke være større end
den, der er foreskrevet for den typegodkendte motor i bilag VI.
MOTORFAMILIE
Parametre, der er bestemmende for motorfamilien
8.
8.1.
Motorfamilien, således som den er bestemt af motorens fabrikant, kan defineres ved
de grundlæggende specifikationer, der skal være fælles for motorerne i familien. I
nogle tilfælde kan der være vekselvirkning mellem parametrene indbyrdes. Disse
virkninger må ligeledes tages i betragtning, således at det sikres, at kun motorer med
tilsvarende egenskaber med hensyn til emissioner fra udstødningen indgår i samme
motorfamilie.
For at motorerne kan betragtes som tilhørende samme motorfamilie skal de have
følgende grundlæggende parametre til fælles:
8.1.1.
Funktionsprincip:
–
–
8.1.2.
totakts
firtakts
Kølemiddel:
–
–
–
luft
vand
olie
8.1.3.
For gasmotorer og motorer med efterbehandling:
–
antal cylindre
(Andre dieselmotorer med færre cylindre end stammotoren kan anses for hørende til
samme motorfamilie, forudsat at brændstofsystemet doserer brændstofmængden til
hver enkelt cylinder).
8.1.4.
De enkelte cylindres slagvolumen:
–
den samlede afvigelse mellem motorerne må ikke være over 15%
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.1.5.
Luftindtag:
–
–
–
naturlig indsugning
trykladet
trykladet med ladeluftkøler
8.1.6.
Forbrændingskammerets type/konstruktion:
–
–
–
forkammer
hvirvelstrømskammer
åbent kammer
8.1.7.
Ventiler og porte — arrangement, størrelse og antal:
–
–
–
topstykke
cylindervæg
krumtaphus
8.1.8.
Brændstofindsprøjtningssystem (dieselmotorer):
–
–
–
–
–
pumpe-ledning-indsprøjtningsdyse
fødepumpe
fordelerpumpe
enkeltelement
enhedsdyse
8.1.9.
Brændstofsystem (gasmotorer):
–
–
–
blandeenhed
gasinduktion/tilførsel (singlepoint, multipoint)
væsketilførsel (singlepoint, multipoint)
8.1.10. Tændingssystem (gasmotorer).
8.1.11. Forskellige systemer:
–
–
–
udstødningsrecirkulation
vandindsprøjtning/emulsion
luftindblæsning
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
ladeluftkølesystem
8.1.12. Efterbehandling af udstødningen:
–
–
–
–
–
8.2.
8.2.1.
3-vejskatalysator
oxidationskatalysator
reduktionskatalysator
termisk reaktor
partikelfilter
Valg af stammotor
Dieselmotorer
Stammotoren til motorfamilien vælges primært efter kriteriet højeste
brændstofforbrug pr. takt ved den angivne hastighed, som svarer til største
drejningsmoment. Såfremt dette primære kriterium opfyldes af to eller flere motorer,
vælges stammotoren efter det sekundære kriterium højeste brændstofforbrug pr. takt
ved mærkehastigheden. Under visse omstændigheder kan de godkendende
myndigheder afgøre, at motorfamiliens værst tænkelige forureningsgrad bedst kan
karakteriseres ved afprøvning af endnu en motor. De godkendende myndigheder kan
således udvælge endnu en motor til afprøvning, baseret på egenskaber, der tilsiger, at
denne kan tænkes at have det højeste emissionsniveau blandt motorerne i den
pågældende familie.
Såfremt nogle motorer i motorfamilien har andre variable egenskaber, der kan
tænkes at være af betydning for emissionerne fra udstødningen, skal også disse
egenskaber fastlægges og tages i betragtning ved valg af stammotor.
8.2.2.
Gasmotorer
Stammotoren til familien skal vælges med største slagvolumen som det primære
kriterium. Er to eller flere motorer fælles om at opfylde dette primære kriterium, skal
stammotoren vælges efter følgende sekundære kriterier i nævnte rækkefølge:
–
–
–
–
højeste brændstofforbrug pr. takt ved den hastighed, som svarer til den angivne
mærkeeffekt;
mest avancerede tændingsindstilling;
laveste recirkulationsforhold for udstødningen;
ingen luftpumpe eller laveste faktiske luftpumpeydelse.
Under visse omstændigheder kan de godkendende myndigheder afgøre, at den værst
tænkelige emission i motorfamilien bedst kan karakteriseres ved, at endnu en motor
afprøves. De godkendende myndigheder kan således vælge endnu en motor til
prøvning på grundlag af egenskaber, som tilsiger, at den kan have det højeste
emissionsniveau inden for motorfamilien.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
9.1.
Der skal træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i
henhold til direktiv 70/156/EØF, artikel 10. Produktionens overensstemmelse
kontrolleres på grundlag af beskrivelsen i typegodkendelsesattesterne opstillet i
bilag VI til dette direktiv.
Finder myndighederne producentens kontrolprocedure utilfredsstillende, finder
bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF, bilag X, punkt 2.4.2. og 2.4.3., anvendelse.
9.1.1.
Hvis der skal foretages måling af emissionen af forurenende stoffer, og motorens
typegodkendelse har været genstand for en eller flere udvidelser, skal prøvningen ske
på de(n) motor(er), som er beskrevet i informationspakken svarende til den
pågældende udvidelse.
9.1.1.1. Overensstemmelse af en motor, som underkastes forureningsprøvning:
Efter at motoren er overgivet til myndighederne, må fabrikanten ikke foretage nogen
justering af de udvalgte motorer.
9.1.1.1.1.Tre motorer stikprøveudtages af serien. Motorer, der kun underkastes ESC- og ELR-
test eller ETC-test med henblik på typegodkendelse til række A i tabellerne i
punkt 6.2.1, er underlagt de pågældende prøver til undersøgelse af produktionens
overensstemmelse. Med myndighedens godkendelse er alle andre motorer, der er
typegodkendt til række A, B1, B2 eller C i tabellerne i punkt 6.2.1, underlagt
prøvning i enten ESC- og ELR-serierne eller i ETC-serien med henblik på
undersøgelse af produktionens overensstemmelse. Grænseværdierne anføres i dette
bilags punkt 6.2.1.
9.1.1.1.2.Prøverne udføres i henhold til tillæg 1 til dette bilag, når den ansvarlige myndighed
er tilfreds med den af fabrikanten oplyste standardafvigelse i produktionen, i
overensstemmelse med bilag X til direktiv 70/156/EØF, som finder anvendelse på
motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
Prøverne udføres i henhold til tillæg 2 til dette bilag, når den ansvarlige myndighed
ikke er tilfreds med den af fabrikanten oplyste standardafvigelse i produktionen, i
overensstemmelse med bilag X til direktiv 70/156/EØF, som finder anvendelse på
motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil.
På fabrikantens begæring kan prøverne udføres i henhold til tillæg 3 til dette bilag.
9.1.1.1.3.På grundlag af test af motoren ved stikprøvetagning anses produktionen af en serie
at være overensstemmende, når der er nået afgørelsen godkendt for alle de
forurenende stoffer, og for uoverensstemmende, når der er nået afgørelsen forkastet
for ét forurenende stof, i henhold til de testkriterier, der finder anvendelse i det
pågældende tillæg.
Når afgørelsen godkendt er nået for ét forurenende stof, må denne afgørelse ikke
ændres ved nogen supplerende prøve, som udføres med henblik på en afgørelse for
de øvrige forurenende stoffers vedkommende.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis der ikke nås afgørelsen godkendt for samtlige forurenende stoffer, og der ikke
foreligger nogen afgørelse om uoverensstemmelse for ét forurenende stof, foretages
test af endnu en motor (se fig. 2).
Nås ingen afgørelse, kan fabrikanten til hver en tid beslutte at standse afprøvningen. I
så tilfælde registreres dette som en afgørelse om ikke-beståelse.
9.1.1.2. Prøverne udføres på nyproducerede motorer. Gasdrevne motorer tilkøres efter
proceduren foreskrevet i punkt 3 i tillæg 2 til bilag III.
9.1.1.2.1.På fabrikantens begæring kan prøverne dog udføres på diesel- eller gasmotorer, som
er tilkørt længere end angivet i punkt 9.1.1.2., dog højst 100 timer. I dette tilfælde
foretages tilkørslen af fabrikanten, som forpligter sig til ikke at foretage nogen
justering af disse motorer.
9.1.1.2.2.Når fabrikanten anmoder om at foretage tilkørsel i overensstemmelse med
punkt 9.1.1.2.1., kan dette ske på:
–
–
alle de motorer, som afprøves,
den første afprøvede motor, idet der bestemmes en forskydningskoefficient på
følgende måde:
–
–
de forurenende emissioner måles ved nul og ved “x” timer på den først
afprøvede motor
forskydningskoefficienten for emissionen i tidsrummet mellem nul og
“x” timer beregnes for hvert forurenende stof:
Emissioner ved “x” timer/Emissioner ved nul timer
koefficienten kan være mindre end én.
De efterfølgende testmotorer underkastes ikke tilkørselsproceduren, men deres
emissioner ved nul timer vil blive ændret med forskydningskoefficienten.
I dette tilfælde skal følgende værdier anvendes:
–
–
værdierne ved “x” timer for den første motor,
værdierne ved nul timer, ganget med forskydningskoefficienten, for de øvrige
motorer.
9.1.1.2.3.For diesel- og LPG-drevne motorer kan alle disse prøver udføres med brændstof af
handelskvalitet. På fabrikantens begæring kan dog anvendes det i bilag IV beskrevne
referencebrændstof. Dette indebærer tests som beskrevet i punkt 4 i dette tillæg med
mindst to af referencebrændstofferne for hver gasmotor.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0069.png
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 6
9.1.1.2.4.For NG-drevne motorer kan alle disse tester foretages med brændstof af
handelskvalitet på følgende måde:
–
–
–
for H-mærkede motorer med brændstof inden for H-området (0,89
≤
S
λ
≤
1,00)
for L-mærkede motorer med brændstof inden for L-området (1,00
≤
S
λ
≤
1,19)
for
HL-mærkede
motorer
med
brændstof
λ-forskydningsfaktorens
område (0,89
≤
S
λ
≤
1,19).
inden
for
hele
På fabrikantens begæring kan dog anvendes de i bilag IV
referencebrændstoffer. Dette indebærer tester som beskrevet i punkt 4.
beskrevne
9.1.1.2.5.Ved eventuel tvist som følge af manglende overensstemmelse af gasdrevne motorer
ved brug af brændstof af handelskvalitet skal prøvning udføres med et
referencebrændstof, som stammotoren er blevet testet på, eller med det eventuelle
supplerende brændstof 3, som er omhandlet i punkt 4.1.3.1 og 4.2.1.1, og som
stammotoren kan have været afprøvet på. Resultatet skal derefter omregnes ved
hjælp af de pågældende faktorer “r”, “r
a
” eller “r
b
” som beskrevet i punkt 4.1.4,
4.1.5.1 og 4.2.1.2. Hvis r, r
a
eller r
b
er mindre end én, skal der ikke foretages nogen
korrektion. De målte resultater og de beregnede resultater skal godtgøre, at motoren
overholder grænseværdierne med alle de pågældende brændstoffer (brændstof 1 og 2,
og, i givet fald, brændstof 3 for NG-drevne motorer, og brændstof A og B for LPG-
drevne motorer.
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag
9.1.1.2.6.Test for produktionens overensstemmelse af en gasdrevet motor, som er udformet
med henblik på at køre på ét brændstof af bestemt sammensætning, skal foretages på
det brændstof, som motoren er kalibreret for.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0070.png
Figur 2
Diagram over prøvning af produktionens overensstemmelse
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 1
FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS
OVERENSSTEMMELSE, NÅR STANDARDAFVIGELSEN ER
TILFREDSSTILLENDE
1.
I dette tillæg beskrives den fremgangsmåde, der skal anvendes til kontrol af
produktionens overensstemmelse hvad angår emission af forurenende stoffer, når
standardafvigelsen i fabrikantens produktion er tilfredsstillende.
Ved en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren
således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 40% af
motorerne er defekte, er 0,95 (producentens risiko = 5%), medens sandsynligheden
for, at en batch bliver godkendt med 65% af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens
risiko = 10%).
Følgende procedure anvendes for hvert af de forurenende stoffer, der er angivet i
punkt 6.2.1. i bilag I (se fig. 2):
Idet:
L
χ
i
s
n
= den naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof;
= den naturlige logaritme til måleværdien for den i'te motor i
stikprøven;
= et estimat for produktionens standardafvigelse (efter uddragelse af den
naturlige logaritme til måleværdierne);
= det aktuelle stikprøveantal.
2.
3.
4.
For hver stikprøve beregnes summen af standardafvigelserne fra grænseværdien ved
hjælp af følgende formel:
1/S (∑
i=1n
)(L
− χ
i
)
5.
Hvorefter:
–
er det statistiske testresultat større end godkendelsesgrænsen for den
pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 3, er resultatet for det
pågældende forurenende stof godkendt;
hvis det statistiske testresultat er mindre end forkastelsesgrænsen for den
pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 3, er resultatet for det
pågældende forurenende stof forkastet;
ellers afprøves én yderligere motor i henhold til punkt 9.1.1.1. i bilag I, og
beregningen foretages for den derved med én forøgede stikprøvestørrelse.
–
–
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0072.png
Tabel 3
Beståelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 1
Mindste strikprøvestørrelse: 3
Kumuleret antal motorer
afprøvet (stikprøvestørrelse)
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Godkendelsesgrænse A
n
3,327
3,261
3,195
3,129
3,063
2,997
2,931
2,865
2,799
2,733
2,667
2,601
2,535
2,469
2,403
2,337
2,271
2,205
2,139
2,073
2,007
1,941
1,875
72
Forkastelsesgrænse B
n
−
4,724
−
4,790
−
4,856
−
4,922
−
4,988
−
5,054
−
5,120
−
5,185
−
5,251
−
5,317
−
5,383
−
5,449
−
5,515
−
5,581
−
5,647
−
5,713
−
5,779
−
5,845
−
5,911
−
5,977
−
6,043
−
6,109
−
6,175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0073.png
26
27
28
29
30
31
32
1,809
1,743
1,677
1,611
1,545
1,479
−
2,112
−
6,241
−
6,307
−
6,373
−
6,439
−
6,505
−
6,571
−
2,112
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 2
FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS
OVERENSSTEMMELSE, NÅR STANDARDAFVIGELSEN ER
UTILFREDSSTILLENDE ELLER IKKE FORELIGGER
1.
I dette tillæg beskrives den fremgangsmåde, der skal anvendes til kontrol af
produktionens overensstemmelse hvad angår emission af forurenende stoffer, når
standardafvigelsen af fabrikantens produktion enten ikke er tilfredsstillende eller ikke
foreligger.
Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren
således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 40% af
motorerne er defekte, er 0,95 (producentens risiko = 5%), medens sandsynligheden
for, at en batch godkendes med 65% af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens
risiko = 10%).
Værdierne af de forurenende stoffer angivet i punkt 6.2.1 i bilag I regnes for at være
logaritmisk normalfordelte og skal transformeres ved uddragelse af den naturlige
logaritme til værdierne. Lad m
0
og m være henholdsvis mindste og største
stikprøvestørrelse (m
0
= 3 og m = 32) og lad n være det aktuelle stikprøveantal.
Idet den naturlige logaritme til værdierne målt i serien er
χ1, χ2,
…,
χi,
og L er den
naturlige logaritme til grænseværdien for det forurenende stof, defineres
d
i
=
χ
i
−
L
og
(d
n
)
—
= (1/n)(∑
i=1n
)d
I
V
n2
= (1/n)
∑
i=1n
(d
i
−(d
n
)
—
)
2
2.
3.
4.
5.
Tabel 4 angiver værdierne af tallene svarende til afgørelsen godkendt (A
n
) og
forkastet (B
n
) og de tilhørende aktuelle stikprøveantal. Det statistiske testresultat er
forholdet (d
n
)
—
/V
n
, som benyttes til afgørelse af, om serien er godkendt eller ikke, på
følgende måde:
For m
0
≤
n < m:
–
–
–
serien godkendt, hvis ((d
n
)
—
/V
n
)
≤
A
n
serien forkastet, hvis ((d
n
)
—
/V
n
)
≥
B
n
foretag endnu en måling, hvis A
n
< ((d
n
)
—
/V
n
) < B
n
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0075.png
6.
Bemærkninger
Følgende rekursionsformel er nyttig til beregning af på hinanden følgende værdier af
det statistiske restresultat:
(d
n
)
—
= (1
−
(1/n))(d
n
−
1
)
—
+ (1/n) d
n
V
n2
= (1
−
(1/n)) V
n
−
12
+ (((d
n
)
—
−
d
n
)
2
)/(n
−
1)
(n = 2, 3, …; (d
1
)
—
= d
1
; V
1
= 0)
Tabel 4
Beståelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 2
Mindste stikprøvestørrelse: 3
Kumuleret antal motorer
afprøvet (stikprøvestørrelse)
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Godkendelsesgrænse A
n
−
0,80381
−
0,76339
−
0,72982
−
0,69962
−
0,67129
−
0,64406
−
0,61750
−
0,59135
−
0,56542
−
0,53960
−
0,51379
−
0,48791
−
0,46191
−
0,43573
−
0,40933
−
0,38266
−
0,35570
Forkastelsesgrænse B
n
16,64743
7,68627
4,67136
3,25573
2,45431
1,94369
1,59105
1,33295
1,13566
0,97970
0,85307
0,74801
0,65928
0,58321
0,51718
0,45922
0,40788
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0076.png
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
−
0,32840
−
0,30072
−
0,27263
−
0,24410
−
0,21509
−
0,18557
−
0,15550
−
0,12483
−
0,09354
−
0,06159
−
0,02892
−
0,00449
0,03876
0,36203
0,32078
0,28343
0,24943
0,21831
0,18970
0,16328
0,13880
0,11603
0,09480
0,07493
0,05629
0,03876
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg
3
FREMGANGSMÅDE VED KONTROL AF PRODUKTIONENS
OVERENSSTEMMELSE PÅ FABRIKANTENS BEGÆRING
1.
2.
I dette tillæg beskrives fremgangsmåden, når produktionens overensstemmelse på
fabrikantens begæring kontrolleres hvad angår emission af forurenende stoffer.
Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer indstilles prøvetagningsproceduren
således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 30% af
motorerne er defekte, er 0,90 (producentens risiko = 10%), medens sandsynligheden
for, at en batch bliver godkendt med 65% af motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens
risiko = 10%).
Følgende fremgangsmåde anvendes for hvert af de forurenende stoffer angivet i
punkt 6.2.1.
Idet:
L
x
i
n
= grænseværdien for det forurenende stof;
= måleværdien for den i'te motor i stikprøven;
= det aktuelle stikprøveantal.
3.
4.
5.
For den pågældende stikprøve beregnes det statistiske testresultat, der kvantificerer
antallet af ikke-overensstemmende motorer, dvs. x
i
≥
L.
Hvorefter:
–
hvis det statistiske resultat er mindre end eller lig med godkendelsesgrænsen
for den pågældende stikprøvestørrelse i tabel 5, nås afgørelsen godkendt for det
pågældende forurenende stof;
er det statistiske resultat større end eller lig med forkastelsesgrænsen for den
pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 5, nås afgørelsen forkastet for det
pågældende stof;
ellers afprøves én yderligere motor i henhold til punkt 9.1.1.1 i bilag I, og
beregningen foretages for den derved med én forøgede stikprøvestørrelse.
–
–
I tabel 5 beregnes godkendelsesgrænse og forkastelsesgrænse efter ISO 8422/1991.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0078.png
Tabel 5
Beståelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen i tillæg 3
Mindste strikprøvestørrelse: 3
Kumuleret antal motorer afprøvet
(stikprøvestørrelse)
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Godkendelsesgrænse
—
0
0
1
1
2
2
3
3
4
4
5
5
6
6
7
8
Forkastelsesgrænse
3
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
9
9
10
10
11
9
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0079.png
BILAG II
OPLYSNINGSSKEMA Nr...
I HENHOLD TIL BILAG I TIL RÅDETS DIREKTIV 70/156/EØF OM EF-
TYPEGODKENDELSE
og om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med
kompressionstænding til fremdrift af køretøjer, og emission af forurenende luftarter fra
køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG), til fremdrift
af køretøjer
(DIREKTIV 88/77/EØF, senest ændret ved direktiv 2001/27/EØF
Køretøjstype/stammotor/motortype
(1)
: .........................................................................................
0.
0.l.
0.2.
0.3.
0.4.
ALMINDELIGE OPLYSNINGER
Fabriksmærke (firmabetegnelse):...................................................................................
Type og handelsbetegnelse(r) (eventuelt noteres forskellige udførelser): .....................
Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet: ................................................
Køretøjets klasse (hvis relevant): ...................................................................................
ê
2001/27/EF, artikel 1 og bilag,
punkt 7 (tilpasset)
0.5.
Motorkategori: diesel/NG-drevet/LPG-drevet/ethanoldrevet(1): ..................................
Ö
ethanoldrevet
(1)
:
Õ
ê
1999/96/EF, artikel 1 og bilag
0.6.
0.7.
0.8.
0.9.
BILAG
1.
Fabrikantens navn og adresse: .......................................................................................
Anbringelsessted for fabrikationsplader og påskrifter, samt fastgørelsesmåde:............
For komponenter og separate tekniske enheder, EF-godkendelsesmærkets
anbringelsessted og fastgørelsesmåde:...........................................................................
Adresse(r) på samlefabrik(ker): .....................................................................................
Hovedspecifikationer for (stam)motoren og oplysninger om prøvningens udførelse.
(1)
Det ikke gældende overstreges.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
3.
4.
5.
6.
Hovedspecifikationer for motorfamilien.
Hovedspecifikationer for motortypen inden for familien.
Specifikationer for motorrelaterede køretøjsdele (hvis relevant).
Fotografier og/eller tegninger af stammotoren/motortypen og, hvis relevant, af
motorrummet.
Fortegnelse over eventuelle yderligere bilag.
Dato, journalnummer
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0081.png
Tillæg 1
HOVEDSPECIFIKATIONER FOR (STAM)MOTOREN OG OPLYSNINGER OM
PRØVNINGENS UDFØRELSE
(1)
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.4.1.
1.4.2.
1.4.3.
1.5.
1.6.
1.7.
1.8.
1.9.
1.10.
1.11.
Beskrivelse af motoren
Fabrikant: ...................................................................................................................
Fabrikantens motorkode:............................................................................................
Arbejdsmåde: firtakts/totakts
(2)
:
Cylinderantal, cylinderarrangement:..........................................................................
Boring: ........................................................................................................................... mm
Slaglængde: .................................................................................................................... mm
Tændingsrækkefølge:.................................................................................................
Motorens slagvolumen:.................................................................................................. cm³
Volumenkompressionsforhold
(3)
:...............................................................................
Tegning(er) af forbrændingskammer og stempeltop: ................................................
Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte: ....................................... cm²
Tomgangshastighed: ...................................................................................................... min
-1
Maksimal nettoeffekt: ............................. kW ved
................................................................. min
-1
Maksimal tilladt motorhastighed:
....................................................................................................................................mi
n
-1
Maksimalt nettodrejningsmoment: ......... Nm ved
................................................................. min
-1
Forbrændingssystem
: kompressionstænding/styret tænding
(2)
1.12.
1.13.
ê
2001/27/EF, artikel 1 og bilag,
punkt 7 (ændret)
1.14.
(1)
(2)
(3)
Brændstof
: Diesel/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/ethanol
(2)(2)
For ikke-konventionelle motorer og systemer skal oplysninger ækvivalente med de her givne
fremlægges af fabrikanten.
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0082.png
ê
1999/96/EF, artikel 1 og bilag
1.15.
1.15.1.
1.15.1.1.
1.15.1.2.
1.15.1.3.
1.15.1.4.
1.15.2.
1.15.2.1.
1.15.2.2.
1.15.2.3.
1.16.
1.16.1.
1.16.2.
Kølesystem
Væskekøling
Væskens art: ...................................................................................................................
Cirkulationspumpe(r) ja/nej
(2)
Karakteristika eller fabrikat(er) og type(r) (hvis relevant): ............................................
Udvekslingsforhold af drev (hvis relevant): ...................................................................
Luftkøling
Blæser: ja/nej
(2)
Karakteristika eller fabrikat(er) og type(r) (hvis relevant): ............................................
Udvekslingsforhold af drev (hvis relevant): ...................................................................
Tilladt temperatur ifølge fabrikanten
Væskekøling: maksimal temperatur ved fraløb:...........................................................K
Luftkøling: Referencepunkt:...........................................................................................
Maksimal temperatur ved referencepunkt: ...................................................................K
1.16.3.
1.16.4.
1.16.5.
Maksimal lufttemperatur ved afgang fra ladeluftkøler (i givet fald):...........................K
Maksimal udstødningstemperatur i det punkt af udstødningsrøret (-rørene), der
støder op de(n) yderste flange(r) af udstødningsmanifold(er) eller turbolader(e):.......K
Brændstoftemperatur: min............................K, maks. .................................................K
for dieselmotorer ved indsprøjtningspumpens indgang, for gasmotorer ved
trykregulatorens sluttrin
1.16.6.
Brændstofttryk: min......................................kPa, maks............................................ kPa
ved trykregulatorens sluttrin, kun for NG-drevne gasmotorer
1.16.7.
1.17.
1.17.1.
1.17.2.
(2)
Smøremiddeltemperatur: min. ......................K, maks. .................................................K
Tryklader:
ja/nej
(2)
Fabrikat:..........................................................................................................................
Type: ...............................................................................................................................
Det ikke gældende overstreges.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0083.png
1.17.3.
1.17.4.
1.18.
Beskrivelse af systemet (f.eks. maksimalt ladetryk, ladetrykventil, hvis
relevant): .........................................................................................................................
Ladeluftkøling: ja/nej
(2)
Indsugningssystem
Største tilladte indsugningsvakuum ved mærkehastighed og 100% belastning
som angivet i direktiv 80/1269/EØF
(4)
, senest ændret ved direktiv 97/21/EF
(5)
,
og under de deri angivne driftsbetingelser: ............................................................... kPa
1.19.
Udstødningssystem
Største tilladte udstødningsmodtryk ved mærkehastighed og ved 100%
belastning som angivet i direktiv 80/1269/EØF
(4)
, senest ændret ved
direktiv 97/21/EF
(5)
, og ved de deri angivne driftsbetingelser: ................................. kPa
Udstødningssystemets volumen: ............................................................................... dm³
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
2.2.1.2.
2.2.1.3.
2.2.1.4.
2.2.1.5.
2.2.1.6.
2.2.1.7.
2.2.1.8.
2.2.1.9.
2.2.1.10.
2.2.1.11.
Forureningsbegrænsende foranstaltninger
Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser (beskrivelse og tegninger): .....
Supplerende forureningsbegrænsende anordninger (hvis sådanne forefindes og
ikke er omfattet af en anden rubrik): ....................................................................
Katalysator: ja/nej
(2)
Mærke(r):..............................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Antal katalysatorer og katalysatorelementer: .......................................................
Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner, form og volumen: .....................
Katalytisk virkning:
Samlet mængde ædelmetaller:..............................................................................
Relativ koncentration:...........................................................................................
Bærer (struktur og materiale): ..............................................................................
Celletæthed: ..........................................................................................................
Katalysatorbeholdertype:......................................................................................
Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted og referenceafstand i
udstødningssystemet): ..........................................................................................
(4)
(5)
(2)
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
Det ikke gældende overstreges.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0084.png
2.2.2.
2.2.2.1.
2.2.2.2.
2.2.2.3.
2.2.3.
2.2.3.1.
2.2.4.
2.2.4.1.
2.2.5.
2.2.5.1.
2.2.5.2.
2.2.5.3.
2.2.5.4.
2.2.6.
2.2.6.1.
3.
3.1.
3.1.1.
Lambda-sonde: ja/nej
(2)
Fabrikat(er):
...............................................................................................................................
Type: .....................................................................................................................
Placering: ..............................................................................................................
Lufttilførsel: ja/nej
(2)
Type (pulserende luft, luftpumpe, o. lign.):..........................................................
Recirkulation af udstødningsgas: ja/nej
(2)
Karakteristika (flowhastighed osv.):.....................................................................
Partikelfilter: ja/nej
(2)
:
Partikelfilterets dimensioner, form og kapacitet:..................................................
Partikelfilterets type og konstruktion: ..................................................................
Placering (referenceafstand i udstødningssystemet):............................................
Regeneringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning:..........................
Andre systemer: ja/nej
(2)
Beskrivelse og funktionsmåde:.............................................................................
Brændstoftilførsel
Dieselmotorer
Fødepumpe
Tryk
(3)
: .......................................kPa eller karakteristikdiagram
(2)
:......................
3.1.2.
3.1.2.1.
3.1.2.1.1.
3.1.2.1.2.
3.1.2.1.3.
Indsprøjtningssystem
Pumpe
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Brændstoftilførsel: ......... mm³
(3)
pr. takt ved en motorhastighed på .....................
o./min. ved største indsprøjtningsmængde, eller karakteristikdiagram
(2)(3)
:.........
Anvendt metode: på motor/i prøvebænk
(2)
(2)
(3)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0085.png
Har motoren ladetrykregulering, angives karakteristisk brændstofmængde og
ladetryk afhængigt af motorhastigheden.
3.1.2.1.4.
3.1.2.1.4.1.
3.1.2.1.4.2.
3.1.2.2.
3.1.2.2.1.
3.1.2.2.2.
3.1.2.3.
3.1.2.3.1.
3.1.2.3.2.
3.1.2.3.3.
3.1.2.4.
3.1.2.4.1.
3.1.2.4.2.
3.1.2.4.3.
3.1.2.4.4.
3.1.2.4.5.
3.1.3.
3.1.3.1.
3.1.3.2.
3.1.3.3.
3.1.3.4.
3.1.3.4.1.
3.1.3.4.2.
3.2.
Indsprøjtningsforstilling
Kurve over indsprøjtningsforstilling
(3)
: ................................................................
Statisk indsprøjtningsindstilling
(3)
: .......................................................................
Indsprøjtningsrør
Længde: ................................................................................................................ mm
Indvendig diameter: .............................................................................................. mm
Indsprøjtningsdyse(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
“Åbningstryk”:........kPa
(3)
eller karakteristikdiagram
(2)(3)
:...................................
Regulator
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Afskæringspunkt under fuld belastning:...............................................................
o./min.
Største hastighed, ubelastet: .................................................................................
o./min.
Tomgangshastighed: .............................................................................................
o./min.
Koldstartsystem
Fabrikat(er):
Type(r): .................................................................................................................
Beskrivelse: ..........................................................................................................
Hjælpestartanordning: ..........................................................................................
Fabrikat:................................................................................................................
Type: .....................................................................................................................
Gasfyrede motorer
(6)
(3)
(2)
(6)
Tolerance angives.
Det ikke gældende overstreges.
For systemer med andet arrangement gives tilsvarende oplysninger (til punkt 3.2.).
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0086.png
3.2.1.
3.2.2.
3.2.2.1.
3.2.2.2.
3.2.2.3.
3.2.2.4.
3.2.2.5.
3.2.2.6.
3.2.2.7.
3.2.3.
3.2.3.1.
3.2.3.2.
3.2.3.3.
3.2.4.
3.2.4.1.
3.2.4.2.
3.2.4.3.
3.2.4.4.
3.2.4.5.
3.2.4.6.
3.2.5.
3.2.5.1.
3.2.5.2.
3.2.5.3.
3.2.5.3.1.
Brændstof: Naturgas/LPG
(2)
Trykregulator(er) eller fordamper/trykregulator(er)
(3)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Antal trykreduktionstrin: ......................................................................................
Tryk i sluttrinnet: min...................................kPa, maks ....................................... kPa
Antal hovedindstillingspunkter: ...........................................................................
Antal tomgangsindstillingspunkter:......................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Brændstofsystem: blandeenhed/gastilførsel/væsketilførsel/direkte tilførsel
(2)
Regulering af blandingen:
Systembeskrivelse og/eller diagram og tegninger: ...............................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Blandingsenhed
Nummer: ...............................................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Placering: ..............................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Tilførsel i indsugningsmanifold
Tilførsel: single point/multipoint
(2)
Tilførsel: kontinuert/tidsstyret simultan/tidsstyret sekventiel
(2)
Tilførselsudstyr
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
(2)
(3)
(2)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
Det ikke gældende overstreges.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0087.png
3.2.5.3.2.
3.2.5.3.3.
3.2.5.3.4.
3.2.5.4.
3.2.5.4.1.
3.2.5.4.2.
3.2.5.4.3.
3.2.5.5.
3.2.5.5.1.
3.2.5.5.2.
3.2.5.5.3.
3.2.6.
3.2.6.1.
3.2.6.1.1.
3.2.6.1.2.
3.2.6.1.3.
3.2.6.1.4.
3.2.6.2.
3.2.6.2.1.
3.2.6.2.2.
3.2.6.2.3.
3.2.6.2.4.
3.2.7.
3.2.7.1.
3.2.7.2.
3.2.7.3.
Type(r): .................................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Fødepumpe (hvis relevant)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Tilførselsdyser
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Direkte tilførsel
Tilførselspumpe/trykregulator
(2)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Indstilling:.............................................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Tilførselsdyser
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Åbningstryk eller karakteristikdiagram
(3)
Attesteringsnummer i henhold til 1999/96/EF: ....................................................
Elektronisk styreenhed
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
(3)
Tolerance angives.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0088.png
3.2.8.
3.2.8.1.
3.2.8.1.1.
NG-brændstofspecifikt udstyr
Variant 1 (kun ved godkendelse af motorer til flere nærmere bestemte
brændstofsammensætninger)
Brændstoffets sammensætning:
methan (CH
4
):
ethan (C
2
H
6
):
propan (C
3
H
8
):
butan (C
4
H
10
):
C5/C5+:
oxygen (O
2
):
inaktive (N
2
, He mv.):
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
3.2.8.1.2.
3.2.8.1.2.1.
3.2.8.1.2.2.
3.2.8.1.2.3.
3.2.8.2.
4.
4.1.
4.2.
5.
5.1.
Tilførselsdyse(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Andre (i givet fald) ...............................................................................................
Variant 2 (kun ved godkendelse
brændstofsammensætninger)
Ventilindstilling
af
flere
nærmere
bestemte
Største ventilløft, åbnings- og lukkevinkler angivet i forhold til dødpunkterne,
eller tilsvarende data:............................................................................................
Reference- og/eller indstillingsspillerum
(2)
: .........................................................
Tændingssystem (kun motorer med gnisttænding)
Tændingssystemets type
: fælles tændspole og tændrør/separat tændspole og
tændrør/tændspole på tændrør/andet (angives)
(2)
(2)
Det ikke gældende overstreges.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0089.png
5.2.
5.2.1.
5.2.2.
5.3.
5.4.
Tændingens styreenhed
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Tændingens forstillingskurve/forstillingsdiagram
(2)(3)
.........................................
Tændingsindstilling
(3)
................grader før top ved en hastighed på
...................................................o./min.......................................................
og et absolut indsugningsmanifoldtryk på...................................................kPa
Tændrør
5.5.
5.5.1.
5.5.2.
5.5.3.
5.6.
5.6.1.
5.6.2.
6.
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Gnistgab:............................................................................................................... mm
Tændspole(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Motordrevet udstyr
Ved indlevering til prøvning skal motoren være monteret med det
hjælpeudstyr, der er nødvendigt til motorens funktion (f.eks. ventilator,
vandpumpe mv.), som angivet i direktiv 80/1269/EØF
(4)
senest ændret ved
direktiv 97/21/EF
(5)
bilag I, punkt 5.1.1., og ved de deri angivne
driftsbetingelser.
6.1.
Hjælpeudstyr, som skal være monteret ved prøven
Hvis montering af motorudstyret på prøvebænk ikke er mulig eller
hensigtsmæssig, skal den af udstyret optagne effekt bestemmes og trækkes fra
den målte motoreffekt i hele det område, der omfattes af testcyklussen
(-cyklusserne).
6.2.
Hjælpeudstyr, som skal være afmonteret ved prøven
Hjælpeudstyr, som udelukkende er nødvendigt til køretøjets funktion (således
luftkompressor, airconditionanlæg mv.) skal afmonteres ved prøven. Er
afmontering af hjælpeudstyret ikke mulig, skal den af udstyret optagne effekt
bestemmes og lægges til den målte motoreffekt i hele det område, der omfattes
af testcyklussen (-cyklusserne).
(2)
(3)
(4)
(5)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0090.png
7.
7.1.
7.1.1.
7.1.2.
Supplerende oplysninger om prøvningsbetingelserne
Anvendt smøremiddel
Fabrikat:................................................................................................................
Type: .....................................................................................................................
(Angiv olieprocent i blandingen, hvis brændstoffet iblandes smøremidlet): .......
7.2.
Eventuelt
motordrevet udstyr
Den af hjælpeudstyret optagne effekt behøver kun bestemmes:
–
–
hvis hjælpeudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion, ikke er
monteret på motoren, og/eller
hvis der på motoren er monteret hjælpeudstyr, som ikke er nødvendigt
for motorens funktion.
7.2.1.
7.2.2.
Liste og angivelse af detaljer til identifikation: ....................................................
Optagen effekt ved forskellige angivne motorhastigheder:
Optagen effekt ved forskellige motorhastigheder
Udstyr
Tomgang
Lav motor-
hastighed
Høj motor-
hastighed
Motor-
hastighed
A
(1)
Motor-
hastighed
B
(1)
Motor-
hastighed
C
(1)
Ref.
Hastighed
(2)
P(a)
Hjælpeudstyr, som er
nødvendigt for
motorens funktion
(trækkes fra den
målte motoreffekt) se
punkt 6.1
P(b)
Hjælpeudstyr, som
ikke er nødvendigt
for motorens funktion
(lægges til den målte
motoreffekt) se
afsnit 6.2
(1)
(2)
ESC-test.
Kun ETC-test.
8.
8.1.
Motorydelse
Motorhastigheder
(7)
(7)
Angiv tolerance, som skal være inden for
±
3% af de af fabrikanten angivne værdier.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0091.png
Lav motorhastighed (n
lo
): ..................................................................................... o./min.
Høj motorhastighed (n
hi
):...................................................................................... o./min.
ved ESC- og ELR-testcyklusser
Tomgang:.............................................................................................................. o./min.
Hastighed A: ......................................................................................................... o./min.
Hastighed B: ......................................................................................................... o./min.
Hastighed C: ......................................................................................................... o./min.
ved ETC-testcyklus
Referencehastighed:.............................................................................................. o./min.
8.2.
Motoreffekt
(målt efter bestemmelserne i direktiv 80/1269/EØF
(4)
senest ændret
ved direktiv 97/21/EF
(5)
i kW
Motorhastighed
Tomgang
P(m)
Effekt, målt i prøvebænk
P(a)
Effekt optaget af det
hjælpeudstyr, som skal
være monteret ved
prøven (punkt 6.1)
-
-
hvis monteret
hvis ikke
monteret
P(b)
Effekt optaget af det
hjælpeudstyr, som skal
være afmonteret ved
prøven (punkt 6.2)
-
-
hvis monteret
hvis ikke
monteret
P(n)
Motoreffekt, netto
= P(m) - P(a) + P(b)
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Hastighed A
(1)
Hastighed B
(1)
Hastighed C
(1)
Ref.
Hastighed
(2)
(4)
(5)
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0092.png
(1)
(2)
ESC-test.
Kun ETC-test.
8.3.
Dynamometerindstilling (kW)
Indstillingen af dynamometeret til ESC- og ELR-tests og til referencecyklussen
i ETC-testen skal baseres på nettoeffekten P(n) omhandlet i punkt 8.2. Det
anbefales, at motoren monteres i prøvestanden i nettotilstand. I så fald er P(m)
og P(n) identiske. Hvis det er umuligt eller uhensigtsmæssigt at køre motoren
ved nettobetingelser, skal dynamometerindstillingen korrigeres til nettotilstand
ved hjælp af ovennævnte formel.
8.3.1.
ESC- og ELR-tests
Dynamometerindstillingen beregnes efter formlen i bilag III, tillæg 1, punkt 1.2.
Belastning, i %
Tomgang
10
25
50
75
100
8.3.2.
ETC-test
Motorhastighed
Hastighed A
Hastighed B
Hastighed C
---
---
---
---
Finder afprøvning af motoren ikke sted under nettobetingelser, skal
korrektionsformel til omregning af den effekt eller det arbejde under
prøvningscyklussen, som er målt i henhold til bilag III, tillæg 2, punkt 2, til
nettoeffekt eller nettoarbejde under cyklussen, forelægges af motorfabrikanten
for hele arbejdsområdet i cyklussen, og skal være godkendt af den tekniske
tjeneste.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0093.png
Tillæg 2
HOVEDSPECIFIKATIONER FOR MOTORFAMILIEN
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
1.7.
1.8.
1.9.
1.10.
Fælles parametre
Funktionsprincip:..................................................................................................
Kølemiddel: ..........................................................................................................
Cylinderantal
(1)
: ....................................................................................................
De enkelte cylindres slagvolumen:.......................................................................
Luftindtagstype:....................................................................................................
Forbrændingskammerets type/konstruktion: ........................................................
Ventiler og porte - arrangement, størrelse og antal: .............................................
Brændstofsystem: .................................................................................................
Tændingssystem (gasmotorer):.............................................................................
Forskelligt udstyr:
–
–
–
–
ladeluftkølesystem
(1)
: ..................................................................................
udstødningsrecirkulation
(1)
:.........................................................................
vandinjektion/-emulsion
(1)
: .........................................................................
luftindblæsning
(1)
: .......................................................................................
1.11.
Efterbehandling af udstødningsgassen
(1)
: .............................................................
Bevis på identisk (eller, for stammotoren, laveste) systemkapacitet pr. afgiven
brændstofmængde pr. takt i henhold til nummer (numre) i diagram: ..................
2.
2.1.
Fortegnelse over motorfamilien
Dieselmotorfamiliens betegnelse:.........................................................................
(1)
Hvis et punkt ikke er relevant, angives dette med "i.r.".
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0094.png
2.1.1.
Specifikation af motorerne i denne familie:
Stammotor
Motortype
Cylinderantal
Mærkehastighed (o./min.)
Brændstofmængde pr. takt
(mm
3
)
Mærkenettoeffekt (kW)
Hastighed ved maksimalt
drejningsmoment (o./min.)
Brændstofmængde pr. takt
(mm³)
Maksimalt drejningsmoment
(Nm)
Lav tomgangshastighed
(o./min.)
Slagvolumen (i % af
stammotors)
2.2.
2.2.1.
100
Gasmotorfamiliens betegnelse:.............................................................................
Specifikation af motorerne i denne familie:
Stammotor
Motortype
Cylinderantal
Mærkehastighed (o./min.)
Brændstofmængde pr. takt
(mm
3
)
Mærkenettoeffekt (kW)
Hastighed ved maksimalt
drejningsmoment (o./min.)
Brændstofmængde pr. takt
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0095.png
(mm
3
)
Maksimalt drejningsmoment
(Nm)
Lav tomgangshastighed
(o./min.)
Slagvolumen
(i % af stammotors)
Tændingsindstilling
Udstødningsrecirkulationsstrøm
Luftpumpe ja/nej
Faktisk luftpumpestrøm
100
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0096.png
Tillæg 3
HOVEDSPECIFIKATIONER FOR MOTORTYPEN
I DEN PÅGÆLDENDE FAMILIE
(1)
1.
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.4.1.
1.4.2.
1.4.3.
1.5.
1.6.
1.7.
1.8.
1.9.
1.10.
1.11.
1.12.
1.13.
Beskrivelse af motoren
Fabrikant:..............................................................................................................
Fabrikantens motorkode: ......................................................................................
Funktionsprincip: firtakts/totakts
(2)
Cylinderantal, cylinderarrangement: ....................................................................
Boring: .................................................................................................................. mm
Slaglængde: .......................................................................................................... mm
Tændingsrækkefølge: ...........................................................................................
Motorens slagvolumen: ........................................................................................ cm³
Volumenkompressionsforhold
(3)
: .........................................................................
Tegning(er) af forbrændingskammer og stempeltop: ...........................................
Mindste tværsnitsareal af indsugnings- og udstødningsporte: ............................. cm²
Tomgangshastighed: ............................................................................................. min-1
Maksimal nettoeffekt:......................... kW ved .................................................... min-1
Maksimal tilladt motorhastighed: ......................................................................... min-1
Maksimalt nettodrejningsmoment: ..... Nm ved .................................................... min-1
Forbrændingssystem:
kompressionstænding/styret tænding
(2)
(1)
(2)
(3)
Oplysningerne skal gives for hver motor i familien.
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0097.png
ê
2001/27/EF, artikel 1 og bilag,
punkt 7
1.14.
Brændstof
: Diesel/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/ethanol
(2)
Diesel/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/ethanol
(2)
ê
1999/96/EF, artikel 1 og bilag
(tilpasset)
1.15.
1.15.1.
1.15.1.1.
1.15.1.2.
1.15.1.3.
1.15.1.4.
1.15.2.
1.15.2.1.
1.15.2.2.
1.15.2.3.
1.16.
1.16.1.
1.16.2.
Kølesystem
Væskekøling
Væskens art: .........................................................................................................
Cirkulationspumpe(r) ja/nej
(2)
Karakteristika eller fabrikat(er) og type(r) (hvis relevant): ..................................
Udvekslingsforhold af drev (hvis relevant): .........................................................
Luftkøling
Blæser: ja/nej
(2)
Karakteristika eller fabrikat(er) og type(r) (hvis relevant): ..................................
Udvekslingsforhold af drev (hvis relevant): .........................................................
Tilladt temperatur ifølge fabrikanten
Væskekøling: maksimal temperatur ved fraløb:................................................... K
Luftkøling: Referencepunkt:.................................................................................
Maksimal temperatur ved referencepunkt: ........................................................... K
1.16.3.
1.16.4.
Maksimal lufttemperatur ved afgang fra ladeluftkøler (hvis relevant):................ K
Maksimal temperatur af udstødningen ved det punkt af udstødningsrøret, som
støder op til de(n) yderste flange(r) af udstødningsmanifold(er) eller
turbolader(e): ........................................................................................................ K
Brændstoftemperatur: min.................. K, maks.................................................... K
for dieselmotorer ved indsprøjtningspumpens indgang, for NG-drevne
gasmotorer ved trykregulatorens sluttrin
1.16.5.
(2)
Det ikke gældende overstreges.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0098.png
1.16.6.
Brændstoftryk: min............................................................................................... kPa, maks.
ved trykregulatorens sluttrin, kun NG-drevne gasmotorer
1.16.7.
1.17.
1.17.1.
1.17.2.
1.17.3.
Smøremiddeltemperatur: min. ............ K, maks.................................................... K
Tryklader
: ja/nej
(2)
Fabrikat:................................................................................................................
Type: .....................................................................................................................
Beskrivelse af systemet (f.eks. maksimalt ladetryk, ladetrykventil, hvis
relevant): ...............................................................................................................
..............................................................................................................................
Ladeluftkøling: ja/nej
(2)
Indsugningssystem
1.17.4.
1.18.
Største tilladte indsugningsundertryk ved motorens mærkehastighed og ved
100% belastning som angivet i direktiv 80/1269/EØF
(4)
, senest ændret ved
direktiv 97/21/EF
(5)
, og ved de deri angivne driftsbetingelser: ............................ kPa
1.19.
Udstødningssystem
Største tilladte udstødningsmodtryk ved motorens mærkehastighed og ved
100% belastning som angivet i direktiv 80/1269/EØF
(4)
, senest ændret ved
direktiv 97/21/EF
(5)
og ved de deri angivne driftsbetingelser: .............................. kPa
Udstødningssystemets volumen: .......................................................................... cm³
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
Ö
2.2.1.1.
Ö
2.2.1.2.
Forureningsbegrænsende foranstaltninger
Anordning til recirkulation af krumtaphusgasser (beskrivelse og tegninger): .....
Supplerende forureningsbegrænsende anordninger (hvis sådanne forefindes og
ikke er omfattet af en anden rubrik): ....................................................................
Katalysator: ja/nej
(2)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Õ
Type(r): .................................................................................................................
Õ
Antal katalysatorer og katalysatorelementer: .......................................................
Katalysatorens (katalysatorernes) dimensioner, form og volumen: .....................
Katalytisk virkning: ..............................................................................................
2.2.1.3.
2.2.1.4.
2.2.1.5.
(4)
(5)
(2)
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
Det ikke gældende overstreges.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0099.png
2.2.1.6.
2.2.1.7.
2.2.1.8.
2.2.1.9.
2.2.1.10.
2.2.1.11.
2.2.2.
2.2.2.1.
2.2.3.
2.2.3.1.
2.2.4.
2.2.4.1.
2.2.5.
2.2.5.1.
2.2.5.2.
2.2.5.3.
2.2.5.4.
2.2.6.
2.2.6.1.
3.
3.1.
3.1.1.
Samlet mængde ædelmetaller:..............................................................................
Relativ koncentration:...........................................................................................
Bærer (struktur og materiale): ..............................................................................
Celletæthed: ..........................................................................................................
Katalysatorbeholdertype(r):..................................................................................
Katalysatorens (katalysatorernes) placering (sted og referenceafstand i
udstødningssystemet): ..........................................................................................
Lambda-sonde: ja/nej
(2)
Type: .....................................................................................................................
Lufttilførsel: ja/nej
(2)
Type (pulserende luft, luftpumpe mv.):................................................................
Recirkulation af udstødningsgas: ja/ nej
(2)
Karakteristika (flowhastighed osv.):.....................................................................
Partikelfilter: ja/nej
(2)
Partikelfilterets dimensioner, form og kapacitet:..................................................
Partikelfilterets type og konstruktion: ..................................................................
Placering (referenceafstand i udstødningssystemet):............................................
Regeneringsmetode eller -system, beskrivelse og/eller tegning:..........................
Andre systemer: ja/nej
(2)
Beskrivelse og funktionsmåde:.............................................................................
Brændstoftilførsel
Dieselmotorer
Fødepumpe
Tryk
(3)
(3):......................kPa eller karakteristikdiagram
(2)
: ...................................
3.1.2.
3.1.2.1.
Indsprøjtningssystem
Pumpe
(2)
(3)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0100.png
3.1.2.1.1.
3.1.2.1.2.
3.1.2.1.3
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Brændstoftilførsel: ........mm³
(3)
pr. takt ved en motorhastighed på
.......................................o./min. ved største indsprøjtningsmængde, eller
karakteristikdiagram
(2)(3)
:..................................................................................
Anvendt metode: på motor/i prøvebænk
(2)
Har motoren ladetrykregulering, angives karakteristisk brændstofmængde og
ladetryk afhængigt af motorhastigheden.
3.1.2.1.4.
3.1.2.1.4.1.
3.1.2.1.4.2.
3.1.2.2.
3.1.2.2.1.
3.1.2.2.2.
3.1.2.3.
3.1.2.3.1.
3.1.2.3.2.
3.1.2.3.3.
3.1.2.4.
3.1.2.4.1.
3.1.2.4.2.
3.1.2.4.3.
3.1.2.4.4.
3.1.2.4.5.
3.1.3.
3.1.3.1.
3.1.3.2.
Indsprøjtningsforstilling
Kurve over indsprøjtningsforstilling
(3)
: ................................................................
Statisk indsprøjtningsindstilling
(3)
: .......................................................................
Indsprøjtningsrør
Længde: ................................................................................................................ mm
Indvendig diameter: .............................................................................................. mm
Indsprøjtningsdyse(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
“Åbningstryk”...............kPa
(3)
eller karakteristikdiagram
(2)(3)
:.............................
Regulator
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Afskæringspunkt under fuld belastning:............................................................... o./min.
Største hastighed, ubelastet: ................................................................................. o./min.
Tomgangshastighed: ............................................................................................. o./min.
Koldstartsystem ....................................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
(3)
(2)
Tolerance angives.
Det ikke gældende overstreges.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0101.png
3.1.3.3.
3.1.3.4.
3.1.3.4.1.
3.1.3.4.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.2.1.
3.2.2.2.
3.2.2.3.
3.2.2.4.
3.2.2.5.
3.2.2.6.
3.2.2.7.
3.2.3.
3.2.3.1.
3.2.3.2.
3.2.3.3.
3.2.4.
3.2.4.1.
3.2.4.2.
3.2.4.3.
3.2.4.4.
3.2.4.5.
3.2.4.6.
3.2.5.
Beskrivelse: ..........................................................................................................
Hjælpestartanordning: ..........................................................................................
Fabrikat:................................................................................................................
Type: .....................................................................................................................
Gasdrevne motorer
(6)
Brændstof: naturgas/LPG
(2)
Trykregulator(er) eller fordamper/trykregulator(er)
(3)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Antal trykreduktionstrin: ......................................................................................
Tryk i sluttrinnet: min.:.................................kPa, maks....................................... kPa
Antal hoveddindstillingspunkter: .........................................................................
Antal tomgangsindstillingspunkter:......................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Brændstofsystem: blandeenhed/gastilførsel/væsketilførsel/direkte tilførsel
(2)
Blandingsregulering: ............................................................................................
Systembeskrivelser og/eller diagram og tegninger:..............................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Blandeenhed
Nummer: ...............................................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Placering: ..............................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Tilførsel til indsugningsmanifold
(6)
(3)
For systemer med andet arrangement gives tilsvarende oplysninger (til punkt 3.2).
Tolerance angives.
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0102.png
3.2.5.1.
3.2.5.2.
3.2.5.3.
3.2.5.3.1.
3.2.5.3.2.
3.2.5.3.3.
3.2.5.3.4.
3.2.5.4.
3.2.5.4.1.
3.2.5.4.2.
3.2.5.4.3.
3.2.5.5.
3.2.5.5.1.
3.2.5.5.2.
3.2.5.5.3.
3.2.6.
3.2.6.1.
3.2.6.1.1.
3.2.6.1.2.
3.2.6.1.3.
3.2.6.1.4.
3.2.6.2.
3.2.6.2.1.
3.2.6.2.2.
3.2.6.2.3.
3.2.6.2.4.
Tilførsel: single point/multipoint
(2)
Tilførsel: kontinuert/tidsstyret simultan/tidsstyret sekventiel
(2)
Tilførselsudstyr
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Fødepumpe (hvis relevant): ..................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Tilførselsdyser: .....................................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Direkte tilførsel
Tilførselspumpe/trykregulator
(2)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Indstilling af tilførselstidspunkt:...........................................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
Tilførselsdyser: .....................................................................................................
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Åbningstryk eller karakteristikdiagram
(3)
:............................................................
Attesteringsnummer i henhold til direktiv 1999/96/EF:.......................................
(2)
(3)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.7.
3.2.7.1.
3.2.7.2.
3.2.7.3.
3.2.8.
3.2.8.1.
Elektronisk styreenhed
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Indstillingsmuligheder: .........................................................................................
NG-brændstofspecifikt udstyr
Variant 1
(kun ved godkendelse af
brændstofsammensætninger)
motorer
til
flere
nærmere
bestemte
3.2.8.1.1.
Brændstoffets sammensætning:
methan (CH
4
):
ethan (C
2
H
6
):
propan (C
3
H
8
):
butan (C
4
H
10
):
C5/C5+:
oxygen (O
2
):
inaktive (N
2
, He mv.):
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
basis: .........mol % min....... mol %
mol %
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
maks.
3.2.8.1.2.
3.2.8.1.2.1.
3.2.8.1.2.2.
3.2.8.1.3.
3.2.8.2.
Tilførselsdyse(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Andet (i givet fald): ..............................................................................................
Variant 2
(kun ved godkendelse af flere nærmere bestemte brændstofsammensætninger)
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0104.png
4.
4.1.
4.2.
5.
5.1.
5.2.
5.2.1.
5.2.2.
5.3.
5.4.
5.5.
5.5.1.
5.5.2.
5.5.3.
5.6.
5.6.1.
5.6.2.
Ventilindstilling
Største ventilløft, åbnings- og lukkevinkler angivet i forhold til dødpunkterne,
eller tilsvarende data:............................................................................................
Reference- og/eller indstillingsspillerum
(2)
: .........................................................
Tændingssystem (kun motorer med gnisttænding)
Tændingssystemets type:
fælles tændspole og tændrør/separat tændspole og
tændrør/tændspole på tøndrør/andet (angives)
(2)
Tændingens styreenhed
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Tændingens forstillingskurve/forstillingsdiagram
(2)(3)
:
Tændingsindstilling
(3)
: .......... grader før top ved en hastighed på
o./min. og et absolut indsugningsmanifoldtryk på................................................ kPa
Tændrør
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
Gnistgab:............................................................................................................... mm
Tændspole(r)
Fabrikat(er): ..........................................................................................................
Type(r): .................................................................................................................
(2)
(3)
Det ikke gældende overstreges.
Tolerance angives.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0105.png
Tillæg 4
SPECIFIKATIONER FOR MOTORRELATEREDE KØRETØJSDELE
1.
2.
3.
4.
Vakuum i indsugningssystem ved motorens mærkehastighed og 100%
belastning:............................................................................................................. kPa
Udstødningsmodtryk ved motorens mærkehastighed og 100% belastning:......... kPa
Udstødningssystemets volumen: .......................................................................... cm³
Effekt optaget af det motorudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion,
således som dette er angivet i direktiv 80/1269/EØF
(1)
, senest ændret ved
direktiv 97/21/EF
(2)
, bilag I, punkt 5.1.1, og under de deri angivne
driftsomstændigheder.
Udstyr
Optagen effekt, i kW, ved forskellige motorhastigheder
Tomgang
Lav
hastighed
Høj
hastighed
Hastighed
A
(3)
Hastighed
B
(3)
Hastighed
C
(3)
Ref.
hastighed
(
4)
P(a)
Hjælpeudstyr,
som er nødvendigt
for motorens
funktion (trækkes
fra den målte
motoreffekt)
se tillæg 1,
punkt 6.1.
(3)
(4)
ESC-test.
Kun ETC-test.
(1)
(2)
EFT L 375 af 31.12.1980, s. 46.
EFT L 125 af 16.5.1997, s. 31.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0106.png
BILAG III
PRØVNINGSFORSKRIFTER
1.
INDLEDNING
1.1.
I dette bilag beskrives metoderne til bestemmelse af emissionen af forurenende
luftarter, partikler og røg fra de afprøvede motorer. Der beskrives tre testcyklusser,
som finder anvendelse i henhold til bestemmelserne i bilag I, punkt 6.2:
–
–
ESC-testcyklussen, der består af 13 stationære testforløb med konstant
hastighed
ELR-testcyklussen, der består af en række ikke-stationære belastningstrin ved
forskellige omdrejningstal, som indgår som del af én testprocedure og
gennemføres sideløbende
ETC-testcyklussen, som består af en række ikke-stationære forløb, der sekund
for sekund går over i hinanden.
–
1.2.
1.3.
Ved prøvningen skal motoren være anbragt i prøvebænk, der er tilsluttet et
dynamometer.
Måleprincip
I motorens udstødning måles indholdet af gasformige komponenter (carbonmonoxid,
total mængde carbonhydrider kun for dieselmotorer (kun ved ESC-test), andre
carbonhydrider end methan for diesel- og gasmotorer (kun i ETC-test), methan for
gasmotorer (kun i ETC-test), samt nitrogenoxider), partikler (kun dieselmotorer) og
røg (kun dieselmotorer ved ELR-test). Desuden anvendes carbondioxid ofte som
sporgas
til
bestemmelse
af
fortyndingsforholdet
i
delstrøms-
og
fuldstrømsfortyndingssystemer. God teknisk skik tilsiger rutinemæssig brug af
carbondioxid-bestemmelse som et udmærket redskab til at opdage måleproblemer
under prøvningen.
1.3.1.
ESC-Test
Under en foreskreven sekvens af kørebetingelser med varm motor skal mængderne af
ovennævnte emissioner fra udstødningen måles kontinuerligt ved udtagning af en
prøve af den ufortyndede udstødningsgas. Testcyklussen består af en række
hastigheds- og effektforløb, som dækker dieselmotorers typiske arbejdsområde.
Under hver af disse sekvenser bestemmes koncentrationen af hver forurenende gas,
udstødningens strømningshastighed og den afgivne effekt, og de målte værdier
vægtes. Partikelprøven fortyndes med konditioneret omgivende luft. Der tages én
prøve gennem hele testproceduren, som opsamles på passende filtre. For hvert
forurenede stof beregnes den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time som
beskrevet i tillæg 1 til dette bilag. Desuden skal der måles NO
x
i tre testpunkter inden
for det kontrolområde, der vælges af den tekniske tjeneste
1
, og de målte værdier
1
Testpunkterne skal vælges ved hjælp af anerkendte statistiske randomiseringmetoder.
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0107.png
sammenholdes med værdierne beregnet af de arbejdsmåder af prøvningscyklussen,
der omfatter de valgte testpunkter. NO
x
-kontrolmålingerne sikrer, at motorens
forureningsbegrænsning er effektiv inden for motorens typiske arbejdsområde.
1.3.2.
ELR-test
Ved en påbudt belastningsresponsprøve bestemmes røgtætheden af den varme motor
med opacimeter. Prøven består i, at motoren ved konstant hastighed udsættes for en
belastning fra 10% til 100% ved tre forskellige motorhastigheder. Derudover
gennemløbes et fjerde belastningstrin, valgt af den tekniske tjeneste
2
, og den heri
målte værdi sammenholdes med værdierne fra de foregående belastningstrin.
Værdien svarende til spidsen af røgtæthedskurven beregnes ved hjælp af en
algoritme til gennemsnitsberegning som beskrevet i tillæg 1 til dette bilag.
1.3.3.
ETC-test
Under en foreskreven cyklus med varm motor og glidende overgang mellem
driftsomstændigheder, som nøje bygger på vejtypespecifikke køremønstre for
kraftige motorer i lastbiler og busser, måles tallene for ovennævnte forurenende
stoffer efter fortynding af den samlede udstødningsgas med konditioneret omgivende
luft. Ved hjælp af værdierne for motordrejningsmoment og -omdrejningstal
registreret af dynamometeret integreres effekten med hensyn til tiden gennem
testcyklussen. Resultatet er det arbejde, motoren har udført i testcyklussen.
Koncentrationen af NO
x
og HC bestemmes gennem hele cyklussen ved integration af
signalet fra analysatoren. Koncentrationen af CO, CO
2
og NMHC kan bestemmes
ved integration af signalet fra analysatoren eller ved indsamling i prøvesæk. For
partikler indsamles en proportional prøve på passende filtre. Strømningshastigheden
af den fortyndede udstødningsgas bestemmes gennem hele cyklussen med henblik på
beregning af masseemissionen af hvert forurenende stof. Sammen med det af
motoren udførte arbejde benyttes masseemissionen af hvert forurenende stof til
beregning af den emitterede mængde i gram pr. kilowatt-time som beskrevet i tillæg
2 til dette bilag.
2.
2.1.
PRØVNINGSBETINGELSER
Prøvningsbetingelser for motoren
2.1.1.
Den absolutte temperatur (T
a
) af motorens indsugningsluft måles ved motorens
luftindtag i Kelvin, det tørre atmosfæretryk (p
s
) måles i kPa, og parameteren F
bestemmes efter følgende anvisninger:
a)
for dieselmotorer:
For motorer med naturlig indsugning og mekanisk trykladning:
æ
99
ö æ
T
ö
F
= ç ÷´ç
a
÷
ç
p
÷
298
ø
è
s
ø è
0.7
2
Testpunkterne skal vælges ved hjælp af anerkendte statistiske randomiseringsmetoder.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0108.png
For trykladede motorer med eller uden køling af motorens indgangsluft:
æ
99
ö
F
=ç ÷
ç
p
÷
è
s
ø
(b)
for gasmotorer:
æ
99
ö
F
=ç ÷
ç
p
÷
è
s
ø
2.1.2.
Prøvningens gyldighed
0.7
æ
T
ö
´ç
a
÷
è
298
ø
1.5
1.2
æ
T
ö
´ç
a
÷
è
298
ø
0.6
For at prøvningen kan anses for gyldig, skal det for parameteren F gælde:
0,96
≤
F
≤
1,06
2.2.
Motorer med ladeluftkøling
Ladelufttemperaturen registreres og må ved motorhastigheden svarende til motorens
mærkeeffekt og fuld belastning højst afvige ± 5 K fra den maksimale
ladelufttemperatur angivet i bilag II, tillæg 1, punkt 1.16.3. Kølemidlets temperatur
skal være mindst 293 K (20°C).
Anvendes testsystem eller udvendig blæser, må ladelufttemperaturen ved
motorhastigheden svarende til motorens mærkeeffekt og fuld belastning højst afvige
± 5 K fra den maksimale ladelufttemperatur angivet i bilag II, tillæg 1, punkt 1.16.3.
Den indstilling af ladeluftkøleren, som anvendes for at opfylde ovennævnte
betingelser kontrolleres ikke og skal anvendes gennem hele testcyklussen.
2.3.
Motorens luftindtag
Det anvendte luftindtag skal have en indsnævring, der højst afviger ± 100 Pa fra
motorens øvre grænse ved den hastighed, som svarer til den angivne maksimaleffekt
og fuld belastning.
2.4.
Motorens udstødningssystem
Det anvendte udstødningssystem skal have et udstødningsmodtryk, som højst afviger
± 1 000 Pa fra motorens øvre grænse ved den hastighed, som svarer til den angivne
maksimaleffekt og fuld belastning, og et volumen, som højst afgiver ± 40% fra det af
fabrikanten angivne. Der kan anvendes et testsystem, forudsat at dette svarer til
motorens faktiske driftsbetingelser. Udstødningssystemet skal opfylde kravene til
udtagning af prøver af udstødningsgas som angivet i bilag III, tillæg 4, punkt 3.4, og
i bilag V, punkt 2.2.1, EP, samt punkt 2.3.1, EP.
Har motoren anordning til efterbehandling af udstødningsgassen, skal
udstødningsrøret have samme diameter som det, der anvendes mindst
fire rørdiametre oven for indgangen til den udvidelse, som indeholder
efterbehandlingsenheden.
Afstanden
fra
udstødningsmanifoldflange
eller
turboladerudgang til efterbehandlingsenheden skal være den samme som i den
udformning, som er opstillet af fabrikanten eller inden for de afstandsspecifikationer,
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
han har angivet. Udstødningens modtryk eller indsnævring skal overholde samme
kriterier som ovenfor angivet og kan være indstillet ved hjælp af en ventil.
Efterbehandlingsenheden kan være afmonteret under forprøver og under registrering
af motorens data og kan erstattes med en tilsvarende beholder med inaktiv
katalysatorbærer.
2.5.
Kølesystem
Kølesystemets kapacitet skal være tilstrækkelig til at holde motorens driftstemperatur
på den af fabrikanten angivne normalværdi.
2.6.
Smøreolie
Specifikationer for den ved prøvningen anvendte smøreolie skal registreres og
angives sammen med prøvningsresultaterne som angivet i bilag II, tillæg 1,
punkt 7.1.
2.7.
Brændstof
Der skal anvendes det i bilag IV specificerede referencebrændstof.
Brændstoftemperatur og målepunkt skal af fabrikanten angives inden for grænserne i
bilag II, tillæg 1, punkt 1.16.5. Brændstoftemperaturen må ikke være under 306 K
(33 °C). Holder brændstoffet ikke den angivne temperatur, skal temperaturen være
311 K ± 5 K (38 °C ± 5 °C) ved brændstoftilførslens indgang.
For NG- og LPG-drevne motorer skal brændstoftemperatur og målepunkt ligge inden
for grænserne i bilag II, tillæg 1, punkt 1.16.5, eller i bilag II, tillæg 3, punkt 1.16.5,
når motoren ikke er en stammotor.
2.8.
Prøvning af systemer til efterbehandling af udstødningsgassen
Er motoren forsynet med anordning til efterbehandling af udstødningen, skal de
under testcyklusserne målte emissioner være repræsentative for emissionerne i
marken. Lader dette sig ikke opnå ved en enkelt testcyklus (f.eks for partikelfiltre
med periodisk regenerering), skal der gennemføres flere testcyklusser og
testresultaterne udlignes og/eller vægtes. Den nøjagtige fremgangsmåde aftales
mellem motorfabrikanten og den tekniske tjeneste og skal være baseret på et
velbegrundet teknisk skøn.
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 1
ESC- OG ELR-TESTCYKLUSSER
1.
1.1.
INDSTILLING AF MOTOR OG DYNAMOMETER
Bestemmelse af motorhastighed A, B og C
Motorhastighed A, B og C angives af fabrikanten i henhold til følgende forskrifter:
Den høje hastighed n
hi
bestemmes ved beregning af 70% mærkenettoeffekten P(n),
således som bestemt i bilag II, tillæg 1, punkt 8.2. Det højeste motoromdrejningstal
på effektkurven, hvor denne effekt indtræder, defineres som n
hi
.
Det lave motoromdrejningstal n
lo
bestemmes ved beregning af 50%
mærkenettoeffekten P(n), således som bestemt i bilag II, tillæg 1, punkt 8.2. Det
laveste motoromdrejningstal på effektkurven, hvor denne effekt indtræder, defineres
som n
lo
.
Motorhastighed A, B og C bestemmes på følgende måde:
Hastighed A = n
lo
+ 25 % (n
hi
−
n
lo
)
Hastighed B = n
lo
+ 50% (n
hi
−
n
lo
)
Hastighed C = n
lo
+ 75 % (n
hi
−
n
lo
.)
Motorhastighed A, B og C kan bestemmes på en af følgende måder:
a)
Med henblik på nøjagtig bestemmelse af n
hi
og n
lo
måles på ekstra testpunkter i
forbindelse med godkendelse af motoreffekten efter direktiv 80/1269/EØF.
Den maksimale effekt, n
hi
og n
lo
bestemmes af effektkurven, og
motorhastighed A, B og C beregnes efter ovenstående forskrifter.
Motoren kortlægges langs hele belastningskurven fra den maksimale
ubelastede motorhastighed til tomgangshastighed, idet der anvendes mindst
5 målepunkter pr. 1 000 motoromdrejninger på skalaen og målepunkter som
højst afviger ± 50 o./min. fra omdrejningstallet svarende til den angivne
maksimaleffekt. Af den således registrerede kurve bestemmes
maksimaleffekten, n
hi
og n
lo
, og motorhastighed A, B og C beregnes efter
ovenstående forskrifter.
b)
Hvis den målte motorhastighed A, B og C ikke afviger mere end ± 3% fra den af
fabrikanten angivne motorhastighed, anvendes den af fabrikanten angivne
motorhastighed til emissionsprøvningen. Hvis nogen motorhastighed overskrider
tolerancen, anvendes den målte motorhastighed til emissionsprøvningen.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0111.png
1.2.
Bestemmelse af dynamometerets indstilling
Momentkurven ved fuld motorbelastning bestemmes eksperimentelt ved forsøg, hvor
man beregner drejningsmomentværdierne ved de foreskrevne prøvningssekvenser
under nettobetingelser som foreskrevet i bilag II, tillæg 1, punkt 8.2. I givet fald
tages hensyn til den af det motordrevne udstyr optagne effekt.
Dynamometerindstillingen beregnes for hver testforløb ved hjælp af formlen:
s = P(n) * (L/100) når afprøvning finder sted under nettobetingelser
s = P(n) * (L/100) når afprøvning ikke finder sted under nettobetingelser
hvor:
s
P(n)
L
P(a)
P(b)
= dynamometerindstilling, kW
= motorens nettoeeffekt som angivet i bilag II, tillæg 1, punkt 7.2, kW
= belastningsprocent som angivet i punkt 2.7.1, %
= effekt optaget af det hjælpeudstyr, der skal monteres, som angivet i bilag II,
tillæg 1, punkt 6.1
= effekt optaget af hjælpeudstyr, som skal afmonteres, som angivet i bilag II, tillæg
1, punkt 6.2.
2.
ESC-TEST
På fabrikantens begæring kan der gennemføres en foreløbig testcyklus for at
konditionere motoren og udstødningssystemet før målecyklussen.
2.1.
Klargøring af prøvetagningsfiltre
Mindst én time før prøvens gennemførelse skal hvert filter(par) anbringes i en lukket,
men ikke tætnet petriskål og stilles til stabilisering i et vejerum. Efter forløbet af
stabiliseringsperioden vejes hvert filter(par), og taravægten noteres. Det pågældende
filter(par) opbevares derefter i en lukket petriskål eller filterholder, indtil det skal
bruges til prøvning. Er det pågældende filter(par) ikke blevet anvendt inden for otte
timer efter udtagning af vejerummet, skal det vejes igen før anvendelsen.
2.2.
Montering af måleapparaturet
Instrumenter og prøvetagningssonder skal monteres som foreskrevet. Anvendes et
totalstrømssystem til fortynding af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret være
tilsluttet systemet.
2.3.
Start af fortyndingssystemet og motoren
Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og
trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning i henhold til fabrikantens
anbefalinger og god teknisk skik.
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0112.png
2.4.
Start af systemet til partikeludskillelse
Systemet til partikeludskillelse startes med omføring (bypass). Fortyndingsluftens
baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at fortyndet luft ledes
gennem filtrene. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt
måling enten før eller efter prøvens udførelse. Er fortyndingsluften ikke filtreret, skal
der måles ved begyndelsen og slutningen af prøvecyklus, og gennemsnitsværdien
beregnes.
2.5.
Indstilling af fortyndingsforholdet
Fortyndingsluften skal indstilles således, at temperaturen af den fortyndede
udstødningsgas, målt umiddelbart før hovedfilteret, ikke er over 325 K (52 °C) i
noget forløb. Fortyndingsforholdet (q) må ikke være under 4.
For systemer reguleret af koncentrationen af CO
2
eller NO
x
skal fortyndingsluftens
koncentration af CO
2
eller NO
x
måles ved begyndelsen og slutningen af hver prøve.
Ved måling af fortyndingsluftens baggrundskoncentration af CO
2
eller NO
x
må start-
og slutværdierne ikke afvige mere end henholdsvis 100 ppm og 5 ppm indbyrdes.
2.6.
Kontrol af analysatorerne
Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret.
2.7.
Testcyklus
2.7.1.
Ved betjening af dynamometeret på testmotoren går man frem efter følgende cyklus
bestående af 13 forløb:
Motorhastighed
tomgang
A
B
B
A
A
A
B
B
C
C
Belastning, i %
—
100
50
75
50
75
25
100
25
100
25
Vægtningsfaktor
0,15
0,08
0,10
0,10
0,05
0,05
0,05
0,09
0,10
0,08
0,05
Forløbets
længde
4 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
2 minutter
Forløb nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0113.png
12
13
2.7.2.
Testsekvens
C
C
75
50
0,05
0,05
2 minutter
2 minutter
Testsekvensen påbegyndes. Rækkefølgen af forløbene skal svare til disses
nummerering i punkt 2.7.1.
Motoren skal fungere i den foreskrevne tid i hvert forløb, således at ændringer i
motorhastighed og -belastning er fuldført inden for de første 20 sekunder. Den
foreskrevne motorhastighed skal holdes inden for ± 50 o./min., og det foreskrevne
drejningsmoment må højst afvige ± 2% fra det maksimale drejningsmoment ved
testhastigheden.
På fabrikantens begæring kan testsekvensen gentages et tilstrækkeligt antal gange til,
at der frafiltreres en større masse af partikler på filteret. Fabrikanten skal forelægge
en detaljeret beskrivelse af procedurerne til dataevaluering og beregning. Indholdet
af forurenende luftarter bestemmes kun ved den første prøvningscyklus.
2.7.3.
Analyseapparaternes respons
Analyseapparaternes målinger skal optegnes med båndskriver eller måles med et
tilsvarende dataoptegningssystem, idet udstødningsgassen gennemstrømmer
analysatorerne gennem hele testcyklussen.
2.7.4.
Udtagning af partikelprøver
Der skal anvendes ét par filtre (hovedfilter og ekstrafilter, se bilag III, tillæg 4) til
hele prøvningsproceduren. De i testcyklussen for de forskellige forløb angivne
vægtningsfaktorer anvendes ved, at der indsamles en prøve, som er proportional med
udstødningens massestrøm i hvert enkelt forløb af testcyklussen. Dette kan opnås ved
tilsvarende indstilling af prøvestrømningshastighed, prøvetagningstid og/eller
fortyndingsforhold, således at kravet til effektive vægtningsfaktorer i punkt 5.6 er
opfyldt.
Prøvetagningstiden pr. forløb skal være mindst 4 sekunder pr. 0,01 vægtningsfaktor.
Udtagning af prøverne skal finde sted senest muligt i hvert forløb. Prøvetagning af
partikler skal afsluttes tidligst 5 sekunder før slutningen af hvert forløb.
2.7.5.
Motorens tilstand
Motorhastighed og -belastning, indsugningsluftens temperatur og vakuum,
udstødningens temperatur og modtryk, brændstofstrømningshastighed og luft- eller
udstødningsstrøm, ladelufttemperatur, brændstoftemperatur og -fugtindhold skal
registreres i hver arbejdsmåde, idet kravene til hastighed og belastning
(se punkt 2.7.2) er opfyldt på tidspunktet for udtagning af partikelprøver, og i hvert
tilfælde i det sidste minut af hvert forløb.
Eventuelle yderligere data, der måtte være nødvendige til beregningerne, skal
registreres (jf. punkt 4 og 5).
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0114.png
2.7.6.
NO
x
-kontrol inden for kontrolområdet
Umiddelbart efter gennemførelse af forløb 13 foretages kontrol af NO
x
inden for
kontrolområdet.
Motoren skal konditioneres i forløb 13 i tre minutter, før målingerne påbegyndes.
Der foretages tre målinger på forskellige punkter inden for kontrolområdet, valgt af
den tekniske tjeneste
1
. Perioden for hver måling skal være 2 minutter.
Målingen, der sker efter samme procedure som for NO
x
-målingen i cyklussen
bestående af 13 testforløb, skal gennemføres i overensstemmelse med punkt 2.7.3,
2.7.5, og 4.1 i dette tillæg, samt med bilag III, tillæg 4, punkt 3.
Beregningen skal foretages i overensstemmelse med punkt 4.
2.7.7.
Efterkontrol af analyseapparaterne
Efter emissionstesten gentages kontrollen med anvendelse af en nulstillingsgas og
samme kalibreringsgas. Prøveresultatet regnes for acceptabelt, hvis forskellen
mellem målingen før prøven og efter prøven er mindre end 2% af værdien for
kalibreringsgassen.
3.
3.1.
ELR-TEST
Montering af måleapparaturet
Opacimeter og prøvetagningssonder skal, i givet fald, være monteret efter
lyddæmperen og en eventuel efterbehandlingsenhed i overensstemmelse med de
almindelige monteringsanvisninger fra instrumentets fabrikant. Derudover skal
kravene i punkt 10 i ISO DIS 11614 overholdes, hvor det er hensigtsmæssigt.
Før nulpunkts- og fuldskalakontrol skal opacimeteret varmes op og stabiliseres efter
fabrikantens anvisninger. Har opacimeteret renseluftsystem til undgåelse af
tilsodning af instrumentets optiske dele, skal også dette system aktiveres og justeres
efter fabrikantens anvisninger.
3.2.
Kontrol af opacimeteret
Ved nulpunkts- og fuldskalakontrol skal apparatet være indstillet på udlæsning af
opacitet, da der er to veldefinerede kalibreringspunkter på opacitetsskalaen, nemlig
0% opacitet og 100% opacitet. Lysabsorptionskoefficienten beregnes derefter korrekt
på grundlag af den målte røgtæthed og L
A
som angivet af opacimeterets fabrikant,
når instrumentet er stillet tilbage på udlæsning af k-værdi med henblik på testen.
Når opacimeterets lysstråle ikke spærres, skal visningen indstilles til en røgtæthed på
0,0% ± 1,0%. Idet lystilgangen til apparatets føler er spærret, indstilles visningen til
en opacitet på 100,0% ± 1,0%.
1
Testpunkterne skal vælges ved hjælp af anerkendte statistiske randomiseringsmetoder.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0115.png
3.3.
3.3.1.
Testcyklus
Konditionering af motoren
Motoren og systemet skal varmes op ved maksimal motoreffekt for at stabilisere
motorens driftsparametre i henhold til fabrikantens anvisninger. Formålet med
forkonditioneringsfasen er desuden at undgå, at den egentlige måling påvirkes af
belægninger i udstødningssystemet efter en foregående prøve. Når motoren er
stabiliseret, skal cyklus påbegyndes senest 20 ± 2 s efter forkonditioneringsfasen. På
fabrikantens begæring kan der gennemføres en foreløbig testcyklus for at
konditionere motoren og udstødningssystemet før målecyklussen.
3.3.2.
Testsekvens
Testen består af en sekvens af tre belastningstrin ved hver af de tre motorhastigheder
A (cyklus 1), B (cyklus 2) og C (cyklus 3), bestemt som angivet i bilag III, punkt 1.1,
efterfulgt af cyklus 4 ved en hastighed inden for kontrolområdet og en belastning,
som er mellem 10% og 100% og vælges af den tekniske tjeneste
2
. Ved betjening af
dynamometeret på testmotoren går man frem i følgende rækkefølge som vist i fig. 3.
Figur 3
Sekvens ved ELR-test
(a)
Motoren bringes til at fungere ved motorhastighed A og 10 procents belastning
i 20 ± 2 s. Den foreskrevne hastighed skal holdes med en nøjagtighed af
± 20 o./min., og det foreskrevne drejningsmoment skal holdes med en
nøjagtighed på ± 2% af det maksimale drejningsmoment ved testhastigheden.
2
Testpunkterne skal vælges ved hjælp af anerkendte statistiske randomiseringsmetoder.
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(b)
Ved afslutningen af foregående segment flyttes hastighedsreguleringsarmen
hurtigt til helt åben stilling, hvor den holdes i 10 ± 1 s. Der påføres den
nødvendige dynamometerbelastning, således at motorhastigheden holdes med
en nøjagtighed af ± 150 o./min. i de første 3 sekunder, og ± 20 o./min. under
resten af segmentet.
Den i a) og b) beskrevne sekvens gentages to gange.
Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til motorhastighed
B og 10 procents belastning i løbet af 20 ± 2 s.
Sekvens a) til c) skal gennemløbes med motorhastighed B.
Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til motorhastighed
C og 10 procents belastning i løbet af 20 ± 2 s.
Sekvens a) til c) skal gennemløbes med motorhastighed C.
Ved afslutning af det tredje belastningstrin justeres motoren til den valgte
motorhastighed og en vilkårlig belastning over 10 procent i løbet af 20 ± 2 s.
Sekvens a) til c) skal gennemløbes ved den valgte motorhastighed.
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
3.4.
Godkendelse af cyklussen
De relative standardafvigelser af de gennemsnitlige røgtæthedsværdier ved hver
testhastighed (A, B, C) skal være mindre end 15% af den tilsvarende
gennemsnitsværdi (SV
A
, SV
B
, SV
C
, beregnet i henhold til afsnit 6.3.3 af de tre på
hinanden følgende belastningstrin ved hver testhastighed), dog højst 10% af
grænseværdien angivet i bilag I, tabel 1. Er værdien større, gentages sekvensen,
indtil 3 på hinanden følgende belastningstrin opfylder godkendelseskravet.
3.5.
Efterkontrol af opacimeteret
Opacimeterets nulpunktsforskydning må ikke være større end ± 5,0% af den i bilag I,
tabel 1 angivne grænseværdi.
4.
4.1.
BEREGNING AF EMISSIONEN AF FORURENENDE LUFTARTER
Dataevaluering
Til vurdering af emissionen af luftarter tages gennemsnittet af “aflæst værdi på
kurve” i de sidste 30 sekunder af hvert forløb, og gennemsnitskoncentrationen (konc)
af HC, CO and NO
x
i hvert forløb bestemmes af gennemsnitsaflæsningen på kurven
og de tilhørende kalibreringsdata. Anden form for registrering kan anvendes,
forudsat at ækvivalent datafangst er sikret.
Til kontrol af NO
x
i kontrolområdet finder ovenstående krav kun anvendelse på NO
x
.
Vælger man at bestemme strømningshastigheden af udstødningsgas G
EXHW
eller af
fortyndet udstødningsgas G
TOTW
, skal det ske som angivet i bilag III, tillæg 4,
punkt 2.3.
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0117.png
4.2.
Korrektion ved omregning tør/våd
Den målte koncentration omregnes til våd basis ved hjælp af følgende formler,
medmindre målingen i forvejen fandt sted på våd basis.
konc (våd) = K
w
´
konc (tør)
For ufortyndet udstødningsgas:
ö
æ
G
K
W,r
= ç
1
-
F
H
´
FUEL
÷ -
K
W,2
ç
G
AIR
÷
ø
è
og
F
FH
=
1,969
G
1
+
FUEL
G
AIRW
For fortyndet udstødningsgas:
æ
HTCRAT
´
CO
2
% (våd)
ö
K
W,e,1
= ç
1
-
÷ -
K
W1
200
è
ø
eller
æ
ç
1
-
K
W1
=ç
HTCRAT
´
CO
2
% (tør)
ç
ç
1
+
è
200
ö
÷
÷
÷
÷
ø
K
W,e,2
For fortyndingsluften:
For indsugningsluften (hvis denne er forskellig fra
fortyndingsluften):
K
W,d
= 1
−
K
W1
K
W,a
= 1
−
K
W2
K
W1
=
1,608
´
H
d
1000
+
(1,608
´
H
d
)
6,220
´
R
d
´
p
d
K
W2
=
1,608
´
H
a
1000
+
(1,608
´
H
a
)
6,220
´
R
a
´
p
a
H
d
=
p
B
-
p
d
´
R
d
´
10
-
2
H
a
=
p
B
-
p
a
´
R
a
´
10
-
2
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0118.png
hvor:
H
a
, H
d
R
d
, R
a
p
d
, p
a
p
B
4.3.
= g vand pr. kg tør luft
= relativ fugtighed af fortyndingsluft/indsugningsluft, %
= fortyndings-/indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa
= total barometerstand i kPa
NO
x
-korrektion for fugtindhold og temperatur
Da NO
x
-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO
x
-koncentrationen
korrigeres for temperatur og fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af
korrektionsfaktorerne i følgende formler.
K
H,D
=
1
1
+
A
´
(H
a
-
10,71)
+
B
´
(T
a
-
298)
hvor:
A
B
T
a
H
a
H
a
= 0,309 G
FUEL
/G
AIRD
−
0,0266
=
−
0,209 G
FUEL
/G
AIRD
+ 0,00954
= Indsugningsluftens temperatur, K (temperaturen og fugtindholdet skal måles
i samme position)
= indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft
=
6,220
´
R
a
´
p
a
p
B
-
p
a
´
R
a
´
10
-
2
hvor:
R
a
p
a
p
B
4.4.
= indsugningsluftens relative fugtighed i %
= indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa
= total barometerstand i kPa
Beregning af emissionsmassestrømme
Massestrømmene af emissioner (g/h) for hvert forløb beregnes på følgende måde,
idet udstødningsgassens massefylde forudsættes at være 1,293 kg/m
3
ved 273 K
(0 °C) og 101,3 kPa:
(1)
(2)
(3)
NO
x masse
= 0,001587
´
NO
x konc
´
K
H,D
´
G
EXHW
CO
x masse
= 0,000966
´
CO
konc
´
G
EXHW
HC
masse
= 0,000479
´
HC
konc
´
G
EXHW
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0119.png
hvor NO
x konc
, CO
konc
og HC
konc3
er gennemsnitskoncentrationer (ppm) i den
ufortyndede udstødningsgas som bestemt i punkt 4.1.
Hvis man (frivilligt) vælger at bestemme emissionen af luftarter med et
fuldstrømsfortyndingssystem, skal følgende formel anvendes:
(1)
(2)
(3)
NO
x masse
= 0,001587
´
NO
x konc
´
K
H,D
´
G
TOTW
CO
x masse
= 0,000966
´
CO
konc
´
G
TOTW
HC
masse
= 0,000479
´
HC
konc
´
G
TOTW
hvor NO
x konc
, CO
konc
og HC
konc4
er de baggrundskorrigerede
gennemsnitskoncentrationer (ppm) i den fortyndede udstødningsgas for hvert forløb,
bestemt i henhold til bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1.1.
4.5.
Beregning af specifikke emissioner
De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:
NO
x
=
å
NO
x masse
´
WF
i
å
P(n)
i
´
WF
i
å
CO
masse
´
WF
i
å
P(n)
i
´
WF
i
å
HC
masse
´
WF
i
å
P(n)
i
´
WF
i
CO
=
HC
=
De i ovenstående beregning anvendte vægtningsfaktorer (WF) er de punkt 2.7.1
angivne.
4.6.
Beregning af områdekontrolværdier
For de tre kontrolpunkter, valgt i henhold til afsnit 2.7.6, skal NO
x
-emissionen måles
og beregnes i overensstemmelse med punkt 4.6.1 og endvidere bestemmes ved
interpolation mellem de af testcyklussens arbejdsmåder, der er nærmest det
pågældende kontrolpunkt i henhold til punkt 4.6.2. De målte værdier sammenholdes
derefter med de interpolerede værdier i henhold til punkt 4.6.3.
4.6.1.
Beregning af specifik emission
NO
x
-emissionen for hvert kontrolpunkt (Z) beregnes som følger:
3
4
Baseret på C1-ækvivalenter.
Baseret på C1-ækvivalenter.
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0120.png
NO
x masse,
=
0,001587
´
NO
x konc,Z
´
K
H,D
´
G
EXH W
Z
NO
x, Z
=
4.6.2.
NO
x masseZ
P(n)
Z
Bestemmelse af størrelsen af emissionen i testcyklussen
NO
x
-emissionen for hvert kontrolpunkt interpoleres fra testcyklussens fire nærmeste
forløb omkring det valgte kontrolpunkt Z som vist i fig. 4. For disse forløb (R, S, T,
U) gælder følgende definitioner:
Hastighed (R)
Hastighed (S)
Belastningsprocent (R)
Belastningsprocent (T)
= hastighed (T) = n
RT
= hastighed (U) = n
SU
= belastningsprocent (S)
= belastningsprocent (U).
NO
x
-emissionen for det valgte kontrolpunkt Z beregnes som følger:
E
Z
=
og:
E
TU
=
E
T
+
(E
U
-
E
T
)
´
(n
z
-
n
RT
)
n
SU
-
n
RT
E
R
+
(E
S
-
E
R
)
´
(n
z
-
n
RT
)
n
SU
-
n
RT
M
T
+
(M
U
-
M
T
)
´
(n
z
-
n
RT
)
n
SU
-
n
RT
M
R
+
(M
S
-
M
R
)
´
(n
z
-
n
RT
)
n
SU
-
n
RT
E
RS
+
(E
TU
-
E
RS
)
´
(M
Z
-
M
RS
)
M
TU
-
M
RS
E
RS
=
M
TU
=
M
RS
=
hvor
E
R
, E
S
, E
T
, E
U
M
R
, M
S
, M
T
, M
U
= specifik NO
x
-emission i de tilstødende forløb, beregnet efter
punkt 4.6.1.
= motorens drejningsmoment i de tilstødende arbejdsmåder.
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0121.png
Figur 4
Interpolation af NO
x
-kontrolpunkt
4.6.3.
Sammenholdelse af NO
x
-emissionsværdier
Den målte specifikke NO
x
-emission i kontrolpunktet (NO
x,Z
) sammenholdes med den
interpolerede værdi (E
Z
) på følgende måde:
NO
=
100
´
NO
x diff
x, z
Ez
-
E
z
5.
5.1.
BEREGNING AF PARTIKELEMISSIONEN
Dataevaluering
Til vurdering af partikelemissionen registreres den totale masse (M
SAM,i
), der er ledt
gennem filtrene for hver prøvningssekvens.
Filtrene bringes tilbage til vejerummet og konditioneres i mindst én, men højst
80 timer, hvorefter de vejes. Filtrenes bruttovægt noteres, og taravægten
(se punkt 2.1 i dette tillæg) fratrækkes. Partikelmassen M
f
er summen af de udskilte
partikelmasser på hoved- og ekstrafilter.
Skal der korrigeres for baggrund, noteres massen (M
DIL
) af fortyndingsluft, der er
ført gennem filtrene, og partikelmassen (M
d
). Er der foretaget flere end én måling,
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0122.png
beregnes kvotienten M
d
/M
DIL
for hver enkeltmåling, og gennemsnittet af værdierne
beregnes.
5.2.
Delstrømsfortyndingssystem
De i prøverapporten angivne resultater for partikelemissioner beregnes i følgende
trin. Da reguleringen af fortyndingsluftens hastighed kan finde sted på forskellige
måder, gælder der forskellige metoder til beregning af G
EDFW
. Alle beregninger skal
baseres
på
gennemsnitsværdier
for
de
enkelte
arbejdsmåder
i
prøveindsamlingsperioden.
5.2.1.
Isokinetiske systemer
G
EDF W,i
=
G
EXH W,i
´
q
i
q
i
=
G
DIL W,i
+
(
G
EXH W,i
´
r
)
G
EXH W,i
´
r
hvor r er forholdet mellem tværsnitsarealet af henholdsvis den isokinetiske
prøvesonde og udstødningsrøret:
R
=
5.2.2.
A
p
A
T
Systemer med måling af CO
2
- eller NO
x
-koncentration
G
EDF W,i
=
G
EXH W,i
´
q
i
q
i
=
(
conc
E,i
-
conc
A,i
)
conc
D,i
-
conc
A,i
hvor:
Konc
E
Konc
D
Konc
A
= våd koncentration af sporgassen i den ufortyndede
udstødningsgas
= våd koncentration af sporgassen i den fortyndede
udstødningsgas
= våd koncentration af sporgassen i fortyndingsluften
Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i
dette tillægs punkt 4.2.
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0123.png
5.2.3.
Systemer med CO
2
-måling og kulstofbalancemetoden
5
G
EDF W,i
=
206,5
´
G
FUEL,i
CO
2 D,i
-
CO
2 A,i
hvor:
CO
2 D
CO
2 A
CO
2
-koncentration i den fortyndede udstødningsgas
CO
2
-koncentration i fortyndingsluften
(koncentrationsangivelser i % v/v på våd basis)
Denne ligning bygger på forudsætningen om kulstofbalance (alt kulstof tilført til
motoren afgives som CO
2)
og er udledt i følgende trin:
G
EDF W,i
=
G
EXH W,i
´
q
i
og
q
i
=
206,5
´
G
FUEL,i
G
EXH W,i
´
CO
2 D,i
-
CO
2 A,i
5.2.4.
Systemer med flowmåling
G
EDF W,i
=
G
EXH W,i
´
q
i
q
i
=
G
TOT W,i
G
TOT W,i
-
G
DIL W,i
5.3.
Fortyndingssystem af fuldstrømstypen
Rapportens prøvningsresultater vedrørende partikelemission beregnes i følgende trin.
Alle beregninger skal baseres på gennemsnitsværdier for de enkelte sekvenser i
prøvetagningsperioden.
G
EDF W,i
=
G
TOT W,i
5.4.
Beregning af partikelmassestrømmen
Partikelmassestrømmen beregnes på følgende måde:
PT
mass
=
hvor
M
f
G
EDF W
´
M
SAM
1000
5
Værdien gælder kun for det i bilag IV angivne referencebrændstof.
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0124.png
G
EDF W
=
å
G
EDF W,i
´
WF
i
i
=
1
i
=
1
i
=
n
M
SAM
i
=
å
M
SAM,i
i
=
n
1, … n
bestemt for hele testcyklussen ved summation af gennemsnitsværdierne for de
enkelte forløb i prøvetagningsperioden.
Partikelmassestrømmen kan korrigeres for baggrund på følgende måde:
PT
mass
é
M
f
=ê
ê
M
SAM
ë
æ
M
d
æ
i
=
n
æ
1
ç
´ ç
å
ç
1
-
ç
M
DIL
ç
i
=
1
ç
DF
i
è è
è
ö öù
G
ö
÷ ´
WF
i
÷ ÷ú ´
EDF W
÷
÷ ÷ú
1000
ø
ø øû
M
d
M
d
Foretages flere end én måling, skal M
DIL
erstattes af
M
DIL
.
DF
i
=
(
13,4
koncCO
2
+
(
koncCO
+
koncHC
)
´
10
-
4
for de enkelte arbejdsmåder,
)
eller
DF
i
=
13,4
koncCO
2
for de enkelte forløb.
5.5.
Beregning af den specifikke emission
Partikelemissionen beregnes på følgende måde:
PT
=
5.6.
Effektiv vægtningsfaktor
PT
masse
å
P(n)
i
´
WF
i
Den effektive vægtningsfaktor WF
E,i
for hver arbejdsmåde beregnes som følger:
WF
E,i
=
M
SAM,i
´
G
EDF W
M
SAM
´
G
EDF W,i
Den absolutte værdi af de effektive vægtningsfaktorer må højst afvige med ± 0,003
(± 0,005 for tomgangsforløb) fra de i punkt 2.7.1 angivne vægtningsfaktorer.
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0125.png
6.
6.1.
BEREGNING AF RØGTÆTHED
Bessel-algoritmen
Bessel-algoritmen skal anvendes til beregning af 1 s gennemsnit ud fra de
øjeblikkelige røgtætheder, omregnet efter punkt 6.3.1. Algoritmen emulerer et anden
ordens lavpasfilter og anvender iterativ beregning til bestemmelse af koefficienterne.
Disse koefficienter afhænger af røgtæthedsmålesystemets responstid og af
prøvetagningsfrekvensen. Derfor skal punkt 6.1.1 gentages, hver gang systemets
responstid og/eller prøvetagningsfrekvens ændrer sig.
6.1.1.
Beregning af filterresponstid og Bessel-konstanter
Den nødvendige Bessel-responstid (t
F
) er en funktion af røgtæthedsmålesystemets
fysiske og elektriske responstid som angivet i bilag III, tillæg 4, punkt 5.2.4, og
beregnes af følgende ligning:
2
t
F
=
1
-
(t
2
+
t
e
)
p
hvor:
t
p
t
e
= fysisk responstid, s
= elektrisk responstid, s
Beregningerne til opstilling af et skøn over filterets afskæringsfrekvens(f
c
) er baseret
på et trinformet indgangssignal fra 0 til 1 på < 0,01 s (jf. bilag VII). Responstiden
defineres som tiden mellem det punkt, hvor Bessel-afgangssignalet når 10% (t
10
) og
det punkt hvor det når 90% (t
90
) af denne trinfunktions værdi. Dette gøres ved
iteration af f
c
indtil t
90
−
t
10
≈
t
F
. Den første iterative beregning af f
c
er givet ved
følgende formel:
f
c
=
π
10
´
t
F
Bessel-konstanterne E og K beregnes af følgende ligninger:
E
=
1
(1
+
Ω
´
(3
´
D)
+
D
´
Ω
2
)
K
=
2
´
E
´
(D
´
Ω
2
-
1)
-
1
hvor:
D
∆t
= 0,618034
=
1
prøvetagningsfrekvens
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0126.png
Ω
=
1
[
tan
(
π
´
∆t
´
f
c
)
]
6.1.2.
Beregning af Bessel-algoritmen
Ved hjælp af værdierne for E og K beregnes 1 sekunds Bessel-gennemsnit af
responsen på et trininput S
i
på følgende måde:
Y
i
= Y
i
−
1
+ E
´
(S
i
+ 2
´
S
i
−
1
+ S
i
−
2
−
4
´
Y
i
−
2
) + K
´
(Y
i
−
1
−
Y
i
−
2
)
hvor:
S
i-2
S
i
Y
i-2
= S
i-1
= 0
=1
= Y
i-1
= 0
Tiderne t
10
og t
90
beregnes ved interpolation. Forskellen i tid mellem t
90
og t
10
definerer responstiden t
F
for den pågældende værdi af f
c
. Er denne responstid ikke
tilstrækkelig tæt på den ønskede responstid, fortsætte iterationen, indtil den faktiske
responstid højst afviger 1% fra den ønskede respons som følger:
((t
90
−
t
10
)
−
t
F
)
≤
0,01
´
t
F
6.2.
Dataevaluering
Røgtæthedsværdierne måles med en frekvens på mindst 20 Hz.
6.3.
6.3.1.
Bestemmelse af røgtæthed
Omregning af data
Da den grundlæggende målestørrelse for alle røgtæthedsmålere er transmittans, skal
røgtæthedsværdierne omregnes fra transmittans (τ) til lysabsorptionskoefficient (k)
på følgende måde:
k
=-
og
N = 100
− τ
hvor:
k
L
A
N
= lysabsorptionskoefficient (m
−1
)
= effektiv lysvej angivet af instrumentfabrikanten, m
= opacitet, %
1
N
ö
æ
´
ln
ç
1
-
÷
L
A
è
100
ø
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
τ
= transmittans, %
Omregningen skal foretages inden der sker yderligere behandling af data.
6.3.2.
Beregning af Bessel-gennemsnit af røgtætheden
Den mest hensigtsmæssige afskæringsfrekvens f
c
er den, der frembringer den
ønskede filterresponstid t
F
. Når denne frekvens er bestemt ved den iterative proces i
punkt 6.1.1, beregnes de korrekte værdier af konstanterne E og K i Bessel-
algoritmen. Derefter anvendes Bessel-algoritmen på kurven over den øjeblikkelige
røgtæthed (k-værdi) som beskrevet i punkt 6.1.2:
Y
i
= Y
i
−
1
+ E
´
(S
i
+ 2
´
S
i
−
1
+ S
i
−
2
−
4
´
Y
i
−
2
) + K
´
(Y
i
−
1
−
Y
i
−
2
)
Bessel-algoritmen er af rekursiv art. Man har derfor brug for nogle startværdier på
input S
i−1
og S
i−2
og startværdier på output Y
i−1
og Y
i−2
for at få algoritmen i gang.
Disse kan forudsættes at være 0.
For hvert belastningstrin med de tre omdrejningstal A, B og C, vælges 1-sekunds-
maksimumværdien Y
maks.
blandt de enkelte værdier Y
i
af hver røgtæthedskurve.
6.3.3. Slutresultat
Gennemsnitlig røgtæthed (SV) for hver cyklus (hver testhastighed) beregnes således:
For testhastighed A:
For testhastighed B:
For testhastighed C:
hvor:
Y
maks1
, Y
maks2
, Y
maks3
= højeste Bessel-gennemsnit af røgtætheden ved hvert af de
tre belastningstrin
SV
A
= (Y
maks1,A
+ Y
maks2,A
+ Y
maks3,A
) / 3
SV
B
= (Y
maks1,B
+ Y
maks2,B
+ Y
maks3,B
) / 3
SV
C
= (Y
maks1,C
+ Y
maks2,C
+ Y
maks3,C
) / 3
Slutværdien beregnes på følgende måde:
SV = (0,43
´
SV
A
) + (0,56
´
SV
B
) + (0,01
´
SV
C
)
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 2
ETC-TESTCYKLUS
1.
1.1.
OPTEGNING AF MOTORENS KARAKTERISTIK
Bestemmelse af hastighedsområdet for motorkarakteristikken
For at der kan genereres en ETC på testcellen, må motorens omdrejningstal-
drejningsmomentkarakteristik fastlægges inden testcyklussen. Minimums- og
maksimumsomdrejningstallet for karakteristikken er defineret således:
Minimumshastighed for
karakteristikken
Maksimumshastigheden
for karakteristikken
1.2.
= tomgangshastighed
= den laveste af følgende størrelser: n
hi
* 1,02 eller den
hastighed, hvor drejningsmomentet ved fuld belastning går
mod nul
Optegning af motorens effektkarakteristik
Motoren skal varmes op ved maksimal motoreffekt for at stabilisere motorens
driftsparametre efter fabrikantens anvisninger og god teknisk skik. Når motoren er
stabiliseret, skal motordiagrammet optegnes som følger:
a)
b)
c)
Motoren skal være ubelastet og gå med tomgangshastighed.
Motoren skal arbejde med fuld last ved den mindste karakteristikhastighed.
Motorhastigheden øges med en hastighed på gennemsnitligt 8 ± 1 min
−1
/s fra
den mininale til den maksimale karakteristikhastighed. Motorens hastigheds-
og drejningsmomentpunkter skal registreres med en målefrekvens på mindst
ét punkt i sekundet.
1.3.
Generering af karakteristikkurve for motoren
Alle datapunkter registreret under punkt 1.2 skal forbindes ved lineær interpolation
mellem punkterne. Den resulterende drejningsmomentkurve er motorens
karakteristik og skal anvendes til at konvertere de normaliserede drejnings-
momentværdier fra testcyklussen til egentlige drejningsmomentværdier for
testcyklussen som beskrevet i punkt 2.
1.4.
Alternativ optegning af karakteristik
Anser en fabrikant ovennævnte teknikker til optegning af karakteristik for
sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende eller dårligt repræsentative for en given motor,
kan alternative teknikker til optegning af karakteristik anvendes. Sådanne alternative
teknikker skal opfylde den angivne karakteristikprocedures formål: at bestemme det
maksimale drejningsmoment, der er til rådighed ved alle motorhastigheder, som
gennemløbes under testcyklussen. Hvis der afviges fra de teknikker til optegning af
karakteristik, som er foreskrevet i dette punkt med begrundelse i sikkerhed eller
repræsentativitet, skal sådanne afvigende teknikker godkendes af den tekniske
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0129.png
tjeneste tillige med begrundelsen for deres anvendelse. Dog kan gentagne fald i
motorhastigheden i intet tilfælde anvendes til regulerede eller turboladede motorer.
1.5.
Gentagelse af tests
Der behøver ikke optages karakteristik af motoren før hver eneste testcyklus. Der
skal optegnes ny karakteristik af en motor før en testcyklus, såfremt:
–
der er gået urimelig lang tid siden sidste kortlægning, vurderet ud fra et teknisk
skøn,
eller
–
der er foretaget fysiske ændringer eller rekalibrering af motoren, som muligvis
kan have indflydelse på motorens præstationer.
2.
GENERERING AF REFERENCETESTCYKLUSSEN
Testcyklussen er beskrevet i tillæg 3 til dette bilag. De normaliserede værdier af
drejningsmoment og omdrejningstal skal omregnes til faktiske værdier som
beskrevet nedenfor, hvorved referencetestcyklussen fremkommer.
2.1.
Faktisk hastighed
Hastigheden denormaliseres ved hjælp af følgende ligning:
Actual speed
=
%speed (reference speed
-
idle speed)
+
idle speed
100
Referencehastigheden (n
ref
) svarer til de 100% hastighedsværdier, der er angivet i
dynamometerskemaet i tillæg 3. Den defineres således (se fig. 1 i bilag I):
n
ref
= n
lo
+ 95%
´
(n
hi
−
n
lo
)
hvor man som n
hi
og n
lo
enten anvender de foreskrevne angivelser i bilag I, punkt 2
eller værdier bestemt efter bilag III, tillæg 1, punkt 1.1
2.2.
Faktisk drejningsmoment
Drejningsmomentet normaliseres i forhold til det maksimale drejningsmoment ved
den pågældende hastighed. Referencecyklussens drejningsmomentværdier
denormaliseres ved hjælp af den karakteristik, der er fastlagt i henhold til punkt 1.3,
på følgende måde:
Faktisk drejningsmoment = (% drejningsmoment
´
maks. drejningsmoment/100)
for den pågældende faktiske hastighed, bestemt i punkt 2.1.
For de negative drejningsmomentværdier i kørepunkterne (“m”) skal til generering af
referencecyklussen anvendes denormaliserede værdier, bestemt på en af følgende
måder:
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
minus 40% af det positive drejningsmoment, der er til rådighed i det tilknyttede
hastighedspunkt;
optegning af det negative drejningsmoment, der er nødvendigt for at bringe
motoren fra karakteristikkens minimums- til maksimumshastighed;
bestemmelse af det negative drejningsmoment, der skal til for at drive motoren
i tomgangs- og referencehastighed, og lineær interpolation mellem disse
to punkter.
2.3.
Eksempel på fremgangsmåden ved denormalisering
Som eksempel vises, hvordan følgende testpunkter denormaliseres:
% hastighed
% drejnings-
moment
= 43
= 82
Følgende værdier er givet:
Reference-
hastighed
Tomgangs-
hastighed
resulterende i
faktisk hastighed = (43
´
(2 200
−
600)/100) + 600 = 1 288 min
−1
faktisk drejningsmoment = (82
´
700/100) = 574 Nm
hvor det maksimale drejningsmoment, aflæst på kurvebladet ved 1 288 min
−1
, er
700 Nm.
3.
EMISSIONSTEST
= 2 200 min
−1
= 600 min
−1
På fabrikantens begæring kan der gennemføres en forprøve til konditionering af
motoren og udstødningssystemet før målecyklussen.
NG- og LPG-drevne motorer tilkøres ved hjælp af en ETC-test. Motoren gennemgår
mindst to ETC-cyklusser, således at CO-emission, som måles i den ene ETC-cyklus,
ikke er mere end 25% højere end den CO-emission, som er målt i den foregående
ETC-cyklus.
3.1.
Klargøring af prøvetagningsfiltre (kun dieselmotorer)
Mindst én time før prøvens gennemførelse skal hvert filter(par) anbringes i en lukket,
men ikke tætnet petriskål og stilles til stabilisering i et vejerum. Efter forløbet af
stabiliseringsperioden vejes hvert filter(par), og taravægten noteres. Det pågældende
filter(par) opbevares derefter i en lukket petriskål eller filterholder, indtil det skal
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bruges til prøvning. Er det pågældende filter(par) ikke blevet anvendt inden for otte
timer efter udtagning af vejerummet, skal det vejes igen før anvendelsen.
3.2.
Montering af måleapparaturet
Instrumenter og prøvetagningssonder skal monteres som angivet. Udstødningsrøret
skal være tilsluttet systemet.
3.3.
Start af fortyndingssystemet og motoren
Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og
trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning i henhold til fabrikantens
anbefalinger og god teknisk skik.
3.4.
Start af systemet til partikeludskillelse (kun dieselmotorer)
Systemet til partikeludskillelse startes med omføring (bypass). Fortyndingsluftens
baggrundskoncentration af partikler kan bestemmes ved, at fortyndet luft ledes
gennem filtrene. Anvendes filtreret fortyndingsluft, kan der foretages en enkelt
måling enten før eller efter prøvens udførelse. Hvis fortyndingsluften ikke filtreres,
kan der måles ved cyklussens begyndelse og afslutning, og gennemsnittet heraf
beregnes.
3.5.
Indstilling af fuldstrømsfortyndingssystemet
Totalstrømmen af fortyndet udstødningsgas skal indstilles således, at kondensation af
vand i systemet undgås, og således at temperaturen af filteroverfladen ikke overstiger
325 K (52 °C)(jf. bilag V, punkt 2.3.1, DT).
3.6.
Kontrol af analysatorerne
Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. Anvendes
sække til prøveudtagning, skal de være udsuget.
3.7.
Fremgangsmåde ved start af motoren
Den stabiliserede motor startes efter den af fabrikanten i instruktionsbogen givne
fremgangsmåde, enten ved hjælp af en startmotor fra produktionen eller
dynamometeret. Hvis det ønskes, kan motoren startes direkte fra
forkonditioneringsfasen uden at motoren forinden standses, efter at motoren har nået
tomgangshastighed.
3.8.
3.8.1.
Testcyklus
Testsekvens
Testsekvensen påbegyndes, når motoren har nået tomgangshastighed. Testen udføres
i henhold til referencecyklussen beskrevet i punkt 2 i dette tillæg. Styresignalerne for
motorhastighed og drejningsmoment sættes til 5 Hz (10 Hz anbefales) eller derover.
Feedbackværdierne af motorhastighed og drejningsmoment registreres mindst en
gang i sekundet under testcyklussen, og signalerne kan filtreres elektronisk.
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.8.2.
Analysatorernes respons
Hvis testcyklussen påbegyndes direkte fra forkonditioneringsfasen, skal måleudstyret
samtidig startes ved start af motoren eller ved begyndelsen af testsekvensen:
–
–
–
–
begynd indsamling eller analysering af fortyndingsluft;
begynd indsamling eller analysering af fortyndet udstødningsgas;
begynd måling af mængden af fortyndet udstødningsgas (CVS) og de
nødvendige temperatur- og trykmålinger;
begynd registreringen af feedbackværdier af hastighed og drejningsmoment fra
dynamometeret;
HC og NO
x
skal måles kontinuerligt i fortyndingstunnelen med en frekvens på 2 Hz.
Gennemsnitskoncentrationerne bestemmes ved integration af signalerne fra
analysatorerne gennem testcyklussen. Systemets responstid må ikke være over 20 s
og skal om nødvendigt koordineres med svingninger i CVS-strømmen og
prøvetagningstid/testcyklus. CO og CO
2
bestemmes ved integration eller ved analyse
af koncentrationen i prøveopsamlingssækken, hvor der er opsamlet gennem hele
cyklussen. Koncentrationerne af forurenende luftarter i fortyndingsluften bestemmes
ved integration eller ved opsamling i baggrundssækken. Alle andre værdier
registreres med mindst én måling i sekundet (1 Hz).
3.8.3.
Partikelprøvetagning (kun dieselmotorer)
Hvis testcyklussen påbegyndes direkte fra forkonditioneringsfasen, skal systemet til
udskillelse af partikelprøver stilles om fra bypass til partikeludskillelse, når motoren
startes eller testsekvensen påbegyndes.
Hvis der ikke bruges strømningskompensation, skal prøvetagningspumpen
(-pumperne) indstilles således, at strømningshastigheden gennem partikelprøvesonde
eller overføringsrør holdes på en værdi, der højst afviger ± 5% fra den indstillede
strømningshastighed. Hvis der anvendes strømningskompensation (dvs.
proportionalregulering af prøvegasstrømmen), skal det være godtgjort, at forholdet
mellem gennemstrømningen i hovedtunnelen og partikelprøvestrømmen højst ændrer
sig ± 5% fra den indstillede værdi (bortset fra de første 10 sekunders prøvetagning).
Bemærkninger: anvendes dobbelt fortynding, er prøvegasstrømmen nettoforskellen
mellem strømningshastigheden gennem prøvetagningsfiltre og
strømmen af sekundær fortyndingsluft.
Gennemsnitstemperatur og -tryk ved gasmåleren (-målerne) eller flowmeterindgang
skal registreres. Hvis den indstillede strømningshastighed ikke kan holdes over hele
cyklussen (med en nøjagtighed af ± 5%) på grund af stor partikelbelastning af
filteret, skal testresultaterne kasseres. Testen må da gentages med mindre
gennemstrømningshastighed og/eller større filterdiameter.
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.8.4.
Stalling
Hvis motoren går i stå, uanset hvor i cyklussen det sker, skal motoren
forkonditioneres og genstartes, og prøven gentages. Hvis der optræder fejl i noget af
det foreskrevne testudstyr under testcyklussen, skal testresultaterne kasseres.
3.8.5.
Operationer efter testen
Efter udførelse af testen standses målingen af rumfanget af den fortyndede
udstødningsgas, gastilførslen til opsamlingssækkene samt partikelprøvepumpen. For
integrerende analysesystemer skal prøvetagningen fortsætte til udløb af systemets
responstider.
Koncentrationerne i opsamlingssækkene skal, hvis de bruges, analyseres snarest
muligt og under ingen omstændigheder senere end 20 minutter efter afslutning af
testcyklussen.
Efter emissionstesten gentages kontrollen af analysatorerne med anvendelse af en
nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Testresultatet anses for tilfredsstillende,
hvis forskellen mellem resultatet før og efter testen er mindre end 2% af
kalibreringsgassens værdi.
Partikelfiltrene skal returneres til vejerummet senest en time efter testens afslutning
og skal inden vejning konditioneres i en lukket, men ikke tætnet petriskål i mindst en
time, men ikke over 80 timer — kun for dieselmotorer.
3.9.
3.9.1.
Kontrol af testforløbet
Dataforskydning
For at minimere den skævhed, der skyldes tidsforsinkelsen mellem feedback- og
referencecyklus, kan hele sekvensen af feedback-signaler bestående af
motorhastighed og drejningsmoment fremskyndes eller forsinkes i forhold til
sekvensen af referencehastigheds- og drejningsmomentsignalerne. Hvis feedback-
signalerne forskydes, skal hastighed og drejningsmoment forskydes lige meget i
samme retning.
3.9.2.
Beregning af det udførte arbejde i cyklussen
Det faktisk udførte arbejde under cyklussen W
act
(kWh) beregnes ved hjælp af hvert
datapar bestående af målt motorhastighed og drejningsmoment. Dette skal ske før der
foretages forskydning af feedback-data, hvis man vælger at gøre dette. Det faktiske
arbejde W
act
benyttes til sammenligning med arbejdet W
ref
i referencecyklussen og til
beregning af de specifikke bremseemissioner (jf. punkt 4.4 og 5.2). Samme metode
anvendes til integration af både referencemotoreffekt og faktisk motoreffekt. Til
eventuel bestemmelse af værdier mellem tilstødende referenceværdier eller
tilstødende måleværdier anvendes lineær interpolation.
Ved integration af referencearbejde og faktisk udført arbejde i cyklussen skal alle
negative drejningsmomentværdier sættes lig nul og medindregnes. Hvis integrationen
foretages med mindre frekvens end 5 Hertz, og drejningsmomentet inden for et givet
tidsafsnit skifter fortegn fra positivt til negativt eller omvendt, skal den negative del
beregnes og sættes lig nul. Den positive del skal medregnes i den integrerede værdi.
133
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
W
act
skal være mellem
−
15% og + 5% af W
ref
3.9.3.
Statistiske beregninger til godkendelse af testcyklussen
Der
foretages
lineær
regressionsanalyse
af
feedback-værdierne
på
referenceværdierne for hastighed, drejningsmoment og effekt. Dette skal ske efter
eventuel forskydning af feedback-data, hvis man vælger at foretage en sådan. Der
anvendes mindste kvadraters metode, med bedste tilnærmelse repræsenteret ved en
ligning med formen:
y = mx + b
hvor:
y
m
x
b
= Feedback- (faktisk) hastighed (min
−1
), drejningsmoment (Nm), eller
effekt (kW)
= regressionslinjens hældning
= referenceværdien for hastighed (min
−1
), drejningsmoment (NM), eller
effekt (kW)
= Regressionslinjens skæring med y-aksen
For hver regressionslinje beregnes middelfejlen på estimatet (SE) af y på x og
determinationskoefficienten (r
2
).
Det anbefales, at denne analyse foretages ved 1 Hertz. Alle negative værdier af
referencedrejningsmomentet samt de tilhørende feedbackværdier skal udgå ved den
statistiske beregning til godkendelse af drejningsmoment og effekt under cyklussen.
For at en test kan anses for gyldig, skal kriterierne i tabel 6 være opfyldt
134
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0135.png
ê
2001/27/EF, artikel 1 og bilag,
punkt 8
Tabel 6
Regressionslinjernes tolerancer
Hastighed
Middelfejl på
estimatet (SE) af
Y på X
Maksimum
100 min
–1
Drejningsmoment
Maksimum 13% (15%)
(*)
af maksimalt
motordrejningsmoment
iflg. motorens
effektkarakteristik
0,83-1,03
minimum 0,8800
(minimum 0,7500)
(*)
± 20 Nm eller ± 2%
(± 20 Nm eller ± 3%)
(*)
af
maximalt
drejningsmoment; det
største gælder
Effekt
Maksimum 8% (15%)
(*)
af maksimal motoreffekt
på karakteristik
Regressionslinjen
s hældning, m
0,95 til 1,03
0,89-1,03 (0,83-1,03)
(*)
minimum 0,9100
(minimum 0,7500)
(*)
± 4 kW eller ± 2%
(± 4 kW eller ± 3%)
(*)
af
maksimal effekt; det
største gælder
Determinationsko minimum
efficient, r
2
0,9700 (minimum
0,9500)
(*)
Regressionslinjen
s skæring med y-
aksen, b
± 50 min
–1
(*)
Frem til 1. oktober 2005 kan tallene i parentes anvendes til typegodkendelsesprøvning af gasmotorer.
(Kommissionen aflægger beretning om udviklingen af gasmotorteknologi inden 1. oktober 2004 med
henblik på at bekræfte eller ændre de regressionslinjetolerancer for gasmotorer, der er angivet i
tabellen).
135
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0136.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, stk. 3, og
bilag (tilpasset)
è
1
2001/27/EF, artikel 1, og
bilag, punkt 9
Sletning af punkter af regressionsanalyserne er tilladt, hvor dette er nævnt i tabel 7.
Tabel 7
Punkter, som det er tilladt at slette af regressionsanalysen
Tilstand
Feedback-værdier af fuldlast-drejningsmoment når værdierne er
mindre end referenceværdien af drejningsmomentet
Ingen belastning, ikke et tomgangspunkt, og drejningsmoment-
feedbackværdi er større end drejningsmoment-referenceværdi
Ingen belastning/tomgang, tomgangspunkt og hastighed er større
end referencetomgangshastighed
4.
4.1.
BEREGNING AF FORURENENDE LUFTARTER
Bestemmelse af den fortyndede udstødningsgasstrøm
Punkter, som skal slettes
Drejningsmoment
og/eller effekt
Drejningsmoment
og/eller effekt
Hastighed og/eller effekt
Den totale fortyndede udstødningsgasstrøm i hele cyklussen (kg/test) beregnes af
måleværdierne for hele cyklussen og de tilsvarende kalibreringsdata for flowmeteret
(V
o
for PDP eller K
v
for CFV, som foreskrevet i bilag III, tillæg 5, punkt 2). Der
anvendes følgende formler, såfremt temperaturen af den fortyndede udstødningsgas
holdes konstant gennem hele cyklussen ved brug af varmeveksler. ± 6 K for et PDP-
CVS, ± 11 K for et CDV-CVS, jf. bilag V, punkt 2.3).
136
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For PDP-CVS systemet:
M
TOTW
= 1,293
´
V
0
´
N
p
´
(p
B
−
p
1
)
´
273 / (101,3
´
T)
hvor:
M
TOTW
V
0
N
P
p
B
p
1
T
= masse af fortyndet udstødningsgas på våd basis i hele cyklussen, kg
= volumen gas pumpet pr. omdrejning under testbetingelserne, m
3
/omdr.
= totalt antal pumpeomdrejninger pr. test
= atmosfæretryk i testcelle, kPa
= trykfald under atmosfæretrykket ved pumpeindgang, kPa
= gennemsnitstemperatur af fortyndet udstødningsgas ved pumpeindgang
gennem hele cyklussen, K
For CFV-CVS systemet:
M
TOTW
= 1,293
´
t
´
K
v
´
p
A
/ T
0,5
hvor:
M
TOTW
t
K
v
p
A
T
= masse af den fortyndede udstødningsgas på våd basis i løbet af
cyklen, kg
= cyklustid, s
= kalibreringsfaktor for kritisk venturi ved standardbetingelser
= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa
= absolut temperatur ved venturiens indgang, K
Anvendes et system med strømningskompensation (dvs. uden varmeveksler) skal de
øjeblikkelige masseemissioner beregnes og integreres over hele cyklussen. I så fald
beregnes den øjeblikkelige masse af den fortyndede udstødningsgas på følgende
måde:
For PDP-CVS systemet:
M
TOTW,i
= 1,293
´
V
0
´
N
p,i
´
(p
B
−
p
1
)
´
273 / (101,3
´
T)
hvor:
M
TOTW,i
N
p,i
øjeblikkelige masse af fortyndet udstødningsgas på våd basis, kg
totalt antal pumpeomdrejninger pr. tidsinterval
For CFV-CVS systemet:
M
TOTW,i
= 1,293
´
∆t
i
´
K
v
´
p
A
/ T
0,5
137
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0138.png
hvor:
M
TOTW,i
∆t
i
øjeblikkelige masse af fortyndet udstødningsgas på våd basis, kg
tidsinterval, s
Hvis den samlede masse af udskilte partikler (M
SAM
) og forurenende luftarter udgør
over 0,5% af den totale CVS-strøm (M
TOTW
), skal CVS-strømmen korrigeres for
M
SAM
, eller partikelprøvestrømmen returneres til CVS før flowmeteret (PDP eller
CFV).
4.2.
NO
x
korrektion for fugtindhold og temperatur
Da NO
x
-emissionen påvirkes af den omgivende luft, skal NO
x
-koncentrationen
korrigeres for temperatur og fugtindhold af den omgivende luft ved hjælp af
korrektionsfaktorerne i følgende formler
a)
for dieselmotorer:
K
H,D
=
1
1
-
0.0182
´
(
H
a
-
10,71
)
(b)
for gasmotorer:
K
H,G
=
1
1
-
0,0329
´
(
H
a
-
10,71
)
hvor:
H
a
hvor:
H
a
=
R
a
p
a
p
B
4.3.
4.3.1.
= indsugningsluftens fugtindhold:
6,220
´
R
a
´
p
a
p
B
-
p
a
´
R
a
´
10
-
2
= indsugningsluftens relative fugtighed i %
= indsugningsluftens mætningsdamptryk i kPa
= total barometerstand, kPa
Beregning af emissionens massestrøm
Systemer med konstant massestrøm
For systemer med varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test)
ved hjælp af følgende ligninger:
1)NO
x masse
= 0,001587 * NO
x konc
* K
H,D
* M
TOTW
(dieselmotorer)
2)NO
x masse
= 0,001587 * NO
x konc
* K
H,G
* M
TOTW
(gasmotorer)
138
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0139.png
3)CO
masse
= 0,000966 * CO
konc
* M
TOTW
4)HC
masse
= 0,000479 * HC
konc
* M
TOTW
(dieselmotorer)
5)HC
masse
= 0,000502 * HC
konc
* M
TOTW
(LPG-drevne motorer)
6)NMHC
masse
= 0,000516 * NMHC
konc
* M
TOTW
(NG-drevne motorer)
7)CH
4 masse
= 0,000552 * CH
4 konc
* M
TOTW
(NG-drevne motorer)
hvor:
NO
x konc
, CO
konc
, HC
konc1
, NMHC
konc
= baggrundskorrigerede koncentrationer gennem
cyklussen, genereret ved integration (obligatorisk for
NO
x
og HC) eller måling med sæk (kun CO), ppm
M
TOTW
K
H,D
K
H,G
= total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklussen, som bestemt i
punkt 4.1, kg
= fugtighedskorrektionsfaktor for dieselmotorer som bestemt i punkt 4.2
= fugtighedskorrektionsfaktor for gasmotorer som bestemt i punkt 4.2
Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i
bilag III, tillæg 1, punkt 4.2.
Fastlæggelsen af NMHC
konc
afhænger af den anvendte metode (se bilag III, tillæg 4,
punkt 3.3.4). I begge tilfælde fastlægges CH
4
-koncentrationen og fratrækkes HC-
koncentrationen på følgende måde:
a)
GC-metode:
NMHC
konc
=
HC
konc
-
CH
4 konc
(b) NMC-metode:
NMHC
konc
=
HC (w/o Cutter)
´
(1
-
CE
M
)
-
HC (w Cutter)
CE
E
-
CE
M
1
Baseret på C1-ækvivalenter.
139
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor:
HC(wCutter)
HC(w/oCutter)
CE
M
= HC-koncentrationen med
luftprøvestrøm gennem NMC
= HC-koncentration med
luftprøven sendt uden om NMC
= Virkningsgrad for metan som
fastlagt i bilag III, tillæg 5,
punkt 1.8.4.1
= virkningsgrad for ethan som
fastlagt i bilag III, tillæg 5,
punkt 1.8.4.2
= HC concentration with the sample gas flowing through the NMC
= HC concentration with the sample gas bypassing the NMC
= methane efficiency as determined per Annex III, Appendix 5,
section 1.8.4.1
= ethane efficiency as determined per Annex III, Appendix 5,
section 1.8.4.2
CE
E
140
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0141.png
4.3.1.1. Bestemmelse af baggrundskorrigerede koncentrationer
For at få nettokoncentrationen af forurenende stoffer skal de gennemsnitlige
baggrundskoncentrationer af forurenende luftarter i fortyndingsluften trækkes fra de
målte koncentrationer. Baggrundskoncentrationernes gennemsnitsstørrelse kan
bestemmes ved prøvesækmetoden eller ved kontinuert måling med integration. Der
skal anvendes følgende formler.
1
ö
æ
konc
=
konc
e
-
konc
d
´ ç
1
-
÷
DF
ø
è
hvor:
konc
konc
e
konc
d
DF
= koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede udstødningsgas,
korrigeret for mængden af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften, ppm
= koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede udstødningsgas,
ppm
= målt koncentration af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften, ppm
= fortyndingsfaktor
Fortyndingsfaktoren beregnes således:
a)
for diesel- og LPG-drevne motorer:
DF
=
F
S
CO
2, konc e
+
(
HC
konc e
+
CO
konc e
)
´
10
-
4
(b)
for NG-drevne gasmotorer:
DF
=
F
S
+
(
NMHC
konc e
+
CO
konc e
)
´
10
-
4
CO
2, konc e
hvor:
CO
2, konce
HC
konce
NMHC
konce
CO
konce
F
S
koncentration af CO
2
i den fortyndede udstødningsgas, % v/v
koncentration af HC i den fortyndede udstødningsgas, ppm C1
koncentration af NMHC i den fortyndede udstødningsgas, ppm
C1
koncentration af CO i den fortyndede udstødningsgas, ppm
stoikiometrisk faktor
Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i
bilag III, tillæg 1, punkt 4.2.
141
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0142.png
Den stoikiometriske faktor beregnes på følgende måde:
F
S
= 100 * (χ/χ + (y/2) + 3,76 * (χ + (y/4)))
hvor:
x, y
= brændstofsammensætning C
x
H
y
Såfremt brændstofkoncentrationen er ukendt, kan følgende stoikiometriske fakter
anvendes
F
S
(diesel)
F
S
(LPG)
F
S
(NG)
4.3.2.
= 13,4
= 11,6
= 9,5
Systemer med strømningskompensation
For systemer uden varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test)
ved beregning af den øjeblikkelige masseemission og integration af de øjeblikkelige
værdier over hele cyklussen. Desuden skal de øjeblikkelige koncentrationsværdier
direkte korrigeres for baggrundskoncentration. Der anvendes følgende formler:
NO
x
masse
=
å (
TOT W,i
´
NO
x konce,i
´
0,001587
´
K
H,D
)
-
M
i
=
1
n
(1)
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
NO
x koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,001587
´
K
H,D
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
n
(dieselmotorer)
(2)
NO
x
masse
=
å (
TOT W,i
´
NO
x konce,i
´
0,001587
´
K
H,D
)
-
M
i
=
1
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
NO
x koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,001587
´
K
H,G
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(gasmotorer)
(3)
CO
masse
=
å (
TOT W,i
´
CO
konce,i
´
0,000966
)
-
M
i
=
1
n
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
CO
koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,000966
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(4)
HC
masse
=
å (
TOT W,i
´
HC
konce,i
´
0,000479
)
-
M
i
=
1
n
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
HC
koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,000479
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(dieselmotorer)
142
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0143.png
(5)
HC
masse
=
å (
TOT W,i
´
HC
konce,i
´
0,000502
)
-
M
i
=
1
n
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
HC
koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,000502
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(LPG-drevne motorer)
(6)
NMHC
masse
=
å (
TOT W,i
´
NMHC
konce,i
´
0,000516
)
-
M
i
=
1
n
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
NMHC
koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,000516
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(NG-drevne motorer)
CH
4
masse
=
å (
TOT W,i
´
CH
4 konce,i
´
0,000552
)
-
M
i
=
1
n
(7)
æ
ö
1
ö
æ
ç
M
TOTW
´
CH
4 koncd
´ ç
1
-
÷ ´
0,000552
÷
ç
÷
è
DF
ø
è
ø
(NG-drevne motorer)
hvor:
konc
e
konc
d
= gennemsnitskoncentrationer i den fortyndede udstødningsgas
= gennemsnitskoncentrationer i fortyndingsluften, ppm
M
TOTW,I
= øjeblikkelig masse af fortyndet udstødningsgas (se punkt 4.1), kg
M
TOTW
K
H,D
K
H,G
DF
4.4.
= total masse af fortyndet udstødningsgas gennem hele cyklussen (se punkt 4.1), kg
= fugtighedskorrektionsfaktor for dieselmotorer som bestemt i punkt 4.2
= fugtighedskorrektionsfaktor for gasmotorer som bestemt i punkt 4.2
= fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 4.3.1.1
Beregning af specifikke emissioner
De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:
143
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0144.png
NO
x
=
NO
x masse
W
act
(diesel- og gasmotorer)
CO
=
CO
masse
W
act
HC
masse
W
act
(diesel- og gasmotorer)
HC
=
(dieselmotorer og LPGdrevne gasmotorer)
NMHC
=
NMHC
masse
W
act
(NG-drevne gasmotorer)
CH
4
=
CH
4 masse
W
act
(NG-drevne gasmotorer)
hvor:
W
act
5.
5.1.
= faktisk arbejde i cyklus som bestemt i punkt 3.9.2, i kWh.
BEREGNING AF PARTIKELEMISSIONEN (KUN DIESELMOTORER)
Beregning af massestrøm
Partikelmassestrømmen (g/test) beregnes på følgende måde:
PT
masse
= (M
f
/M
SAM
) * (M
TOTW
/1 000)
hvor:
M
f
M
TOTW
M
SAM
og:
M
f
M
f,p
M
f,b
= M
f,p
+ M
f,b
, hvis disse vejes separat, mg
= partikelmasse udskilt på hovedfilter, mg
= partikelmasse udskilt på ekstrafilter, mg
= partikelmasse opsamlet gennem cyklus, mg
= total masse af fortyndet udstødningsgas gennem cyklus, som bestemt i punkt
4.1, kg
= masse af fortyndet udstødningsgas udtaget af fortyndingstunnelen til udskillelse
af partikler, kg
Anvendes dobbelt fortyndingssystem, skal massen af sekundær fortyndingsluft
trækkes fra den samlede masse af den dobbelt fortyndede udstødningsgas udskilt af
partikelfiltrene.
144
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0145.png
M
SAM
= M
TOT
−
M
SEC
hvor:
M
TOT
M
SEC
masse af dobbelt fortyndet udstødningsgas gennem partikelfilter, kg
masse af sekundær fortyndingsluft, kg
Hvis fortyndingsluftens baggrundsniveau af partikler er bestemt i henhold til
punkt 3.4, kan partikelmassen baggrundskorrigeres. I så fald beregnes partikelmassen
(g/test) på følgende måde:
é
M
f
æ
M
d
æ
1
ö öù
M
TOT W
-ç
´ ç
1
-
PT
masse
= ê
÷ ÷ú ´
M
SAM
ç
M
DIL
è
DF
ø ÷û
1 000
è
ø
ë
M
f
, M
SAM
, M
TOTW
= se ovenfor
M
DIL
= masse af primær fortyndingsluft, udtaget af baggrundspartikeludskiller, kg
M
d
DF
5.2.
= masse af udskilte baggrundspartikler i primær fortyndingsluft, mg
= fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 4.3.1.1.
BEREGNING AF DEN SPECIFIKKE EMISSION
Den specifikke partikelemission (g/kWh) beregnes på følgende måde:
PT
=
hvor:
W
act
= faktisk arbejde i cyklus som bestemt i punkt 3.9.2, kWh
PT
masse
W
act
145
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0146.png
Tillæg 3
DYNANOMETERSKEMA FOR ETC-TEST
Tid
s
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Normal
hastighed
%
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,1
23,1
12,6
21,8
19,7
54,6
71,3
Normalt
drejningsmoment
%
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1,5
21,5
28,5
71
76,8
80,9
4,9
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0147.png
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
55,9
72
86,7
51,7
53,4
34,2
45,5
54,6
64,5
71,7
79,4
89,7
57,4
59,7
90,1
82,9
51,3
28,5
29,3
26,7
20,4
14,1
6,5
0
0
0
0
18,1
85,4
61,8
0
48,9
87,6
92,7
99,5
96,8
85,4
54,8
99,4
0
30,6
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0
0
0
0
0
0
147
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0148.png
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
25,5
28,5
32
4
34,5
64,1
58
50,3
66,4
81,4
88,7
52,5
46,4
48,6
55,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
11,1
20,9
73,9
82,3
80,4
86
0
83,4
99,1
99,6
73,4
0
58,5
90,9
99,4
148
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0149.png
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
62,3
68,4
74,5
38
41,8
47,1
52,5
56,9
58,3
56,2
52
43,3
36,1
27,6
21,1
8
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
99
91,5
73,7
0
89,6
99,2
99,8
80,8
11,8
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
149
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0150.png
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
0
0
0
0
11,6
0
27,2
17
36
59,7
80,8
49,7
65,6
78,6
64,9
44,3
51,4
58,1
69,3
72
72,1
65,3
64
59,7
52,8
45,9
38,7
0
0
0
0
14,8
0
74,8
76,9
78
86
17,9
0
86
72,2
“m”
“m”
83,4
97
99,3
20,8
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
150
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0151.png
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
32,4
27
21,7
19,1
34,7
16,4
0
1,2
30,1
30
54,4
77,2
58,1
45
68,7
85,7
60,2
59,4
72,7
79,9
44,3
41,5
56,2
65,7
74,4
54,4
47,9
“m”
“m”
“m”
0,4
14
48,6
11,2
2,1
19,3
73,9
74,4
55,6
0
82,1
98,1
67,2
0
98
99,6
45
0
84,4
98,2
99,1
84,7
0
89,7
151
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0152.png
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
54,5
62,7
62,3
46,2
44,3
48,2
51
50
49,2
49,3
49,9
51,6
49,7
48,5
50,3
51,1
54,6
56,6
58
53,6
40,8
32,9
26,3
20,9
10
0
0
99,5
96,8
0
54,2
83,2
13,3
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
72,5
84,5
64,8
76,5
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0
0
0
152
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0153.png
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
153
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0154.png
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
21,2
30,8
5,9
34,6
59,9
84,3
68,7
43,6
41,5
49,9
60,8
70,2
81,1
49,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
62,7
75,1
82,7
80,3
87
86,2
“m”
“m”
85,4
94,3
99
99,4
92,4
0
154
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0155.png
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
56
56,2
61,7
69,2
74,1
72,4
71,3
71,2
67,1
65,5
64,4
62,9
62,2
62,9
58,8
56,9
54,5
51,7
56,2
59,5
65,5
71,2
76,6
79
52,9
53,1
59
86,2
99,3
99
99,3
99,8
8,4
0
9,1
“m”
“m”
“m”
25,6
35,6
24,4
“m”
“m”
“m”
17
78,7
94,7
99,1
99,5
99,9
0
97,5
99,7
99,1
155
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0156.png
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
62,2
65
69
69,9
70,6
68,9
69,8
69,6
65,7
67,1
66,7
65,6
64,5
62,9
59,3
54,1
51,3
47,9
43,6
39,4
34,7
29,8
20,9
36,9
35,5
20,9
49,7
99
99,1
83,1
28,4
12,5
8,4
9,1
7
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
73,4
“m”
“m”
“m”
11,9
156
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0157.png
293
294
295
296
297
298
299
300
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
42,5
32
23,6
19,1
15,7
25,1
34,5
44,1
52,8
63,6
73,6
62,2
29,2
46,4
47,3
47,2
47,9
47,8
49,2
52,7
57,4
61,8
66,4
65,8
59
50,7
41,8
“m”
“m”
“m”
0
73,5
76,8
81,4
87,4
98,6
99
99,7
“m”
“m”
22
13,8
12,5
11,5
35,5
83,3
96,4
99,2
99
60,9
“m”
“m”
“m”
“m”
157
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0158.png
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
34,7
28,7
25,2
43
38,7
48,1
40,3
42,4
46,4
46,9
46,1
45,7
45,5
46,4
51,3
51,3
53,2
53,9
53,4
53,8
50,6
47,8
41,6
38,7
35,9
34,6
34,8
“m”
“m”
“m”
24,8
0
31,9
61
52,1
47,7
30,7
23,1
23,2
31,9
73,6
60,7
51,1
46,8
50
52,1
45,7
22,1
26
17,8
29,8
71,6
47,3
80,3
158
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0159.png
347
348
349
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
35,9
38,8
41,5
47,1
53,1
46,4
42,5
43,6
47,1
54,1
62,9
72,6
82,4
88
46,4
53,4
58,4
61,5
64,8
68,1
73,4
73,3
73,5
68,3
45,4
47,2
44,5
87,2
90,8
94,7
99,2
99,7
0
0,7
58,6
87,5
99,5
99
99,6
99,5
99,4
0
95,2
99,2
99
99
99,2
99,7
29,8
14,6
0
49,9
75,7
9
159
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0160.png
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
393
394
395
396
397
398
399
400
47,8
46,8
46,9
46,8
46,1
46,1
45,5
44,7
43,8
41
41,1
38
35,9
33,5
53,1
48,3
49,9
48
45,3
41,6
44,3
44,3
43,4
44,3
43
42,2
42,7
10,3
15,9
12,7
8,9
6,2
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
6,4
6,3
0,3
0
48,9
“m”
“m”
“m”
“m”
3,1
79
89,5
98,8
98,9
98,8
98,8
98,8
160
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0161.png
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
425
426
427
45
43,6
42,2
44,8
43,4
45
42,2
61,2
56,3
59,7
62,3
67,9
69,5
73,1
77,7
79,7
82,5
85,3
86,6
89,4
62,2
52,7
50,2
49,3
52,2
51,3
51,3
99
98,9
98,8
99
98,8
99
54,3
31,9
72,3
99,1
99
99,2
99,3
99,7
99,8
99,7
99,5
99,4
99,4
99,4
0
96,4
99,8
99,6
99,8
100
100
161
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0162.png
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
444
445
446
447
448
449
450
451
452
453
454
51,1
51,1
51,8
51,3
51,1
51,3
52,3
52,9
53,8
51,7
53,5
52
51,7
53,2
54,2
55,2
53,8
53,1
55
57
61,5
59,4
59
57,3
64,1
70,9
58
100
100
99,9
100
100
100
99,8
99,7
99,6
99,9
99,6
99,8
99,9
99,7
99,5
99,4
99,6
99,7
99,4
99,2
99
5,7
0
59,8
99
90,5
0
162
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0163.png
455
456
457
458
459
460
461
462
463
464
465
466
467
468
469
470
471
472
473
474
475
476
477
478
479
480
481
41,5
44,1
46,8
47,2
51
53,2
53,1
55,9
53,9
52,5
51,7
51,5
52,8
54,9
57,3
60,7
62,4
60,1
53,2
44
35,2
30,5
26,5
22,5
20,4
19,1
19,1
59,8
92,6
99,2
99,3
100
99,7
99,7
53,1
13,9
“m”
“m”
52,2
80
95
99,2
99,1
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
163
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0164.png
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
492
493
494
495
496
497
498
499
500
501
502
503
504
505
506
507
508
13,4
6,7
3,2
14,3
34,1
23,9
31,7
32,1
35,9
36,6
38,7
38,4
39,4
39,7
40,5
40,8
39,7
39,2
38,7
32,7
30,1
21,9
12,8
0
0
0
0
“m”
“m”
“m”
63,8
0
75,7
79,2
19,4
5,8
0,8
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0
0
0
0
0
164
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0165.png
509
510
511
512
513
514
515
516
517
518
519
520
521
522
523
524
525
526
527
528
529
530
531
532
533
534
535
0
0
0
0
0
30,5
19,7
16,3
27,2
21,7
29,7
36,6
61,3
40,8
36,6
39,4
51,3
58,5
60,7
54,5
51,3
45,5
40,8
38,9
36,6
36,1
44,8
0
0
0
0
0
25,6
56,9
45,1
4,6
1,3
28,6
73,7
59,5
0
27,8
80,4
88,9
11,1
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
72,7
78,9
165
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0166.png
536
537
538
539
540
541
542
543
544
545
546
547
548
549
550
551
552
553
554
555
556
557
558
559
560
561
562
51,6
59,1
66
75,1
81
39,1
53,8
59,7
64,8
70,6
72,6
72
68,9
67,7
66,8
64,3
64,9
63,6
63
64,4
63
63,6
63,3
60,1
61
59,7
58,7
91,1
99,1
99,1
99,9
8
0
89,7
99,1
99
96,1
19,6
6,3
0,1
“m”
“m”
16,9
7
12,5
7,7
38,2
11,8
0
5
9,1
8,4
0,9
“m”
166
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0167.png
563
564
565
566
567
568
569
570
571
572
573
574
575
576
577
578
579
580
581
582
583
584
585
586
587
588
589
56
53,9
52,1
49,9
46,4
43,6
40,8
37,5
27,8
17,1
12,2
11,5
8,7
8
5,3
4
3,9
0
0
0
0
0
0
0
8,7
16,2
23,6
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0,6
0,9
1,1
0,5
0,9
0,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
22,8
49,4
56
167
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0168.png
590
591
592
593
594
595
596
597
598
599
600
601
602
603
604
605
606
607
608
609
610
611
612
613
614
615
616
21,1
23,6
46,2
68,4
58,7
31,6
19,9
32,9
43
57,4
72,1
53
48,1
56,2
65,4
72,9
67,5
39
41,9
44,1
46,8
48,7
50,5
52,5
51
50
49,1
56,1
56
68,8
61,2
“m”
“m”
8,8
70,2
79
98,9
73,8
0
86
99
98,9
99,7
“m”
“m”
38,1
80,4
99,4
99,9
99,7
90,3
1,8
“m”
“m”
168
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0169.png
617
618
619
620
621
622
623
624
625
626
627
628
629
630
631
632
633
634
635
636
637
638
639
640
641
642
643
47
43,1
39,2
40,6
41,8
44,4
48,1
53,8
58,6
63,6
68,5
72,2
77,1
57,8
60,3
61,9
63,8
64,7
65,4
65,7
65,6
49,1
50,4
50,5
51
49,4
49,2
“m”
“m”
“m”
0,5
53,4
65,1
67,8
99,2
98,9
98,8
99,2
89,4
0
79,1
98,8
98,8
98,8
98,9
46,5
44,5
3,5
0
73,1
“m”
“m”
“m”
“m”
169
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0170.png
644
645
646
647
648
649
650
651
652
653
654
655
656
657
658
659
660
661
662
663
664
665
666
667
668
669
670
48,6
47,5
46,5
46
45,6
47,1
46,2
47,9
49,5
50,6
51
53
54,9
55,7
56
56,1
55,6
55,4
54,9
54,9
54
53,8
52
50,4
50,6
49,3
50
“m”
“m”
“m”
11,3
42,8
83
99,3
99,7
99,9
99,7
99,6
99,3
99,1
99
99
9,3
“m”
“m”
51,3
59,8
39,3
“m”
“m”
“m”
0
41,7
73,2
170
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0171.png
671
672
673
674
675
676
677
678
679
680
681
682
683
684
685
686
687
688
689
690
691
692
693
694
695
696
697
50,4
51,9
53,6
54,6
56
55,8
58,4
59,9
60,9
63
64,3
64,8
65,9
66,2
65,2
65
63,6
62,4
61,8
59,8
59,2
59,7
61,2
62,2
62,8
63,5
64,7
99,7
99,5
99,3
99,1
99
99
98,9
98,8
98,8
98,8
98,9
64
46,5
28,7
1,8
6,8
53,6
82,5
98,8
98,8
98,8
98,8
98,8
49,4
37,2
46,3
72,3
171
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0172.png
698
699
700
701
702
703
704
705
706
707
708
709
710
711
712
713
714
715
716
717
718
719
720
721
722
723
724
64,7
65,4
66,1
64,3
64,3
63
62,2
61,6
62,4
62,2
61
58,7
55,5
51,7
49,2
48,8
47,9
46,2
45,6
45,6
45,5
43,8
41,9
41,3
41,4
41,2
41,8
72,3
77,4
69,3
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
40,4
“m”
“m”
9,8
34,5
37,1
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
172
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0173.png
725
726
727
728
729
730
731
732
733
734
735
736
737
738
739
740
741
742
743
744
745
746
747
748
749
750
751
41,8
43,2
45
44,2
43,9
38
56,8
57,1
52
44,4
40,2
39,2
38,9
39,9
42,3
43,7
45,5
45,6
48,1
49
49,8
49,8
51,9
52,3
53,3
52,9
54,3
“m”
17,4
29
“m”
“m”
10,7
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
16,5
73,2
89,8
98,6
98,8
99,1
99,2
99,7
100
99,9
99,9
99,5
99,4
99,3
99,3
99,2
173
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0174.png
752
753
754
755
756
757
758
759
760
761
762
763
764
765
766
767
768
769
770
771
772
773
774
775
776
777
778
55,5
56,7
61,7
64,3
64,7
66,2
49,1
52,1
52,6
52,9
52,3
54,2
55,4
56,1
56,8
57,2
58,6
59,5
61,2
62,1
62,7
62,8
64
63,2
62,4
60,3
58,7
99,1
99
98,8
47,4
1,8
“m”
“m”
46
61
0
20,4
56,7
59,8
49,2
33,7
96
98,9
98,8
98,8
98,8
98,8
98,8
98,9
46,3
“m”
“m”
“m”
174
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0175.png
779
780
781
782
783
784
785
786
787
788
789
790
791
792
793
794
795
796
797
798
799
800
801
802
803
804
805
57,2
56,1
56
55,2
54,8
55,7
56,6
58
58,6
58,7
59,3
58,6
60,5
59,2
59,9
59,6
59,9
59,9
60,5
60,3
59,9
60,5
61,5
60,9
61,2
62,8
63,4
“m”
“m”
9,3
26,3
42,8
47,1
52,4
50,3
20,6
“m”
“m”
“m”
9,7
9,6
9,6
9,6
6,2
9,6
13,1
20,7
31
42
52,5
51,4
57,7
98,8
96,1
175
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0176.png
806
807
808
809
810
811
812
813
814
815
816
817
818
819
820
821
822
823
824
825
826
827
828
829
830
831
832
64,6
64,1
63
62,7
63,5
64,1
64,3
64,1
63,7
62,9
62,4
61,7
59,8
57,4
54,8
54,3
52,9
52,4
50,4
48,6
47,9
46,8
46,9
49,5
50,5
52,3
54,1
45,4
5
3,2
14,9
35,8
73,3
37,4
21
21
18
32,7
46,2
45,1
43,9
42,8
65,2
62,1
30,6
“m”
“m”
“m”
“m”
9,4
41,7
37,8
20,4
30,7
176
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0177.png
833
834
835
836
837
838
839
840
841
842
843
844
845
846
847
848
849
850
851
852
853
854
855
856
857
858
859
56,3
58,7
57,3
59
59,8
60,3
61,2
61,8
62,5
62,4
61,5
63,7
61,9
61,6
60,3
59,2
57,3
52,3
49,3
47,3
46,3
46,8
46,6
44,3
43,1
42,4
41,8
41,8
26,5
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
29,7
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
38,8
35,1
“m”
“m”
“m”
2,1
2,4
177
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0178.png
860
861
862
863
864
865
866
867
868
869
870
871
872
873
874
875
876
877
878
879
880
881
882
883
884
885
886
43,8
44,6
46
46,9
47,9
50,2
51,2
52,3
53
54,2
55,5
56,7
57,3
58
60,5
60,2
60,3
60,5
61,4
60,3
60,5
61,2
61,6
61,5
61,2
61,3
63,1
68,8
89,2
99,2
99,4
99,7
99,8
99,6
99,4
99,3
99,2
99,1
99
98,9
98,9
31,1
“m”
“m”
6,3
19,3
1,2
2,9
34,1
13,2
16,4
16,4
“m”
“m”
178
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0179.png
887
888
889
890
891
892
893
894
895
896
897
898
899
900
901
902
903
904
905
906
907
908
909
910
911
912
913
63,2
62,3
62
61,6
61,6
61,8
62
62
61,1
61,2
60,7
60,7
60,9
60,1
59,3
59,9
59,4
59,2
59,5
58,3
58,2
57,6
57,1
57
57
56,5
56,3
4,8
22,3
38,5
29,6
26,6
28,1
29,6
16,3
“m”
“m”
19,2
32,5
17,8
19,2
38,2
45
32,4
23,5
40,8
“m”
“m”
“m”
“m”
0,6
26,3
29,2
20,5
179
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0180.png
914
915
916
917
918
919
920
921
922
923
924
925
926
927
928
929
930
931
932
933
934
935
936
937
938
939
940
56,1
55,2
54,7
55,2
55,2
55,9
55,9
56,1
55,8
55,9
55,8
56,4
56,4
56,4
56,4
54
53,4
52,3
52,1
52,3
52,2
52,8
53,7
54
55,1
55,2
54,7
“m”
“m”
17,5
29,2
29,2
16
26,3
36,5
19
9,2
21,9
42,8
38
11
35,1
7,3
5,4
27,6
32
33,4
34,9
60,1
69,7
70,7
71,7
46
12,6
180
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0181.png
941
942
943
944
945
946
947
948
949
950
951
952
953
954
955
956
957
958
959
960
961
962
963
964
965
966
967
52,5
51,8
51,4
50,9
51,2
50,3
50,2
50,9
49,9
50,9
49,8
50,4
50,4
49,7
51
50,3
50,2
49,9
50,9
50
50,2
50,2
49,9
50,4
50,2
50,3
49,9
0
24,7
43,9
71,1
76,8
87,5
99,8
100
99,7
100
99,7
99,8
99,8
99,7
100
99,8
99,8
99,7
100
99,7
99,8
99,8
99,7
99,8
99,8
99,8
99,7
181
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0182.png
968
969
970
971
972
973
974
975
976
977
978
979
980
981
982
983
984
985
986
987
988
989
990
991
992
993
994
51,1
50,6
49,9
49,6
49,4
49
49,8
50,9
50,4
49,8
49,1
50,4
49,8
49,3
49,1
49,9
49,1
50,4
50,9
51,4
51,5
52,2
52,8
53,3
53,6
53,4
53,9
100
99,9
99,7
99,6
99,6
99,5
99,7
100
99,8
99,7
99,5
99,8
99,7
99,5
99,5
99,7
99,5
99,8
100
99,9
99,9
99,7
74,1
46
36,4
33,5
58,9
182
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0183.png
995
996
997
998
999
1000
1001
1002
1003
1004
1005
1006
1007
1008
1009
1010
1011
1012
1013
1014
1015
1016
1017
1018
1019
1020
1021
55,2
55,8
55,7
55,8
56,4
55,4
55,2
55,8
55,8
56,4
57,6
58,8
59,9
62,3
63,1
63,7
63,3
48
47,9
49,9
49,9
49,6
49,9
49,3
49,7
49,1
49,4
73,8
52,4
9,2
2,2
33,6
“m”
“m”
26,3
23,3
50,2
68,3
90,2
98,9
98,8
74,4
49,4
9,8
0
73,5
99,7
48,8
2,3
“m”
“m”
47,5
“m”
“m”
183
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0184.png
1022
1023
1024
1025
1026
1027
1028
1029
1030
1031
1032
1033
1034
1035
1036
1037
1038
1039
1040
1041
1042
1043
1044
1045
1046
1047
1048
48,3
49,4
48,5
48,7
48,7
49,1
49
49,8
48,7
48,5
49,3
49,7
48,3
49,8
49,4
49,8
50,5
50,3
51,2
50,5
50,6
50,4
49,9
49,1
47,9
48,1
47,5
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
31,3
45,3
44,5
61
64,3
64,4
65,6
64,5
82,9
86
89
81,4
49,9
20,1
24
36,2
34,5
184
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0185.png
1049
1050
1051
1052
1053
1054
1055
1056
1057
1058
1059
1060
1061
1062
1063
1064
1065
1066
1067
1068
1069
1070
1071
1072
1073
1074
1075
46,9
47,7
46,9
46,5
48
47,2
48,7
48,7
47,8
48,8
47,4
47,3
47,3
46,9
46,7
46,8
46,9
46,7
45,5
45,5
44,2
43
42,5
41
39,9
39,9
40,1
30,3
53,5
61,6
73,6
84,6
87,7
80
50,4
38,6
63,1
5
47,4
49,8
23,9
44,6
65,2
60,4
61,5
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
38,2
48,1
185
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0186.png
1076
1077
1078
1079
1080
1081
1082
1083
1084
1085
1086
1087
1088
1089
1090
1091
1092
1093
1094
1095
1096
1097
1098
1099
1100
1101
1102
39,9
39,4
43,8
52,9
52,8
53,4
54,7
56,3
57,5
59
59,8
60,1
61,8
61,8
61,7
62
62,3
62
61,3
61,1
61,2
61,1
61,1
61,3
61,3
60,4
58,8
48
59,3
19,8
0
88,9
99,5
99,3
99,1
99
98,9
98,9
98,9
48,3
55,6
59,8
55,6
29,6
19,3
7,9
19,2
43
59,7
98,8
98,8
26,6
“m”
“m”
186
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0187.png
1103
1104
1105
1106
1107
1108
1109
1110
1111
1112
1113
1114
1115
1116
1117
1118
1119
1120
1121
1122
1123
1124
1125
1126
1127
1128
1129
57,7
56
54,7
53,3
52,6
53,4
53,9
54,9
55,8
57,1
56,5
58,9
58,7
59,8
61
60,7
59,4
57,9
57,6
56,3
55
53,7
52,1
51,1
49,7
49,1
48,7
“m”
“m”
“m”
“m”
23,2
84,2
99,4
99,3
99,2
99
99,1
98,9
98,9
98,9
98,8
19,2
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
25,8
46,1
46,9
187
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0188.png
1130
1131
1132
1133
1134
1135
1136
1137
1138
1139
1140
1141
1142
1143
1144
1145
1146
1147
1148
1149
1150
1151
1152
1153
1154
1155
1156
48,2
48
48
47,2
47,3
46,6
47,4
46,3
45,4
45,5
44,8
46,6
46,3
48,5
49,9
49,1
49,1
51
51,5
50,9
51,6
52,1
50,9
52,2
51,5
51,5
50,8
46,7
70
70
67,6
67,6
74,7
13
“m”
“m”
24,8
73,8
99
98,9
99,4
99,7
99,5
99,5
100
99,9
100
99,9
99,7
100
99,7
98,3
47,2
78,4
188
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0189.png
1157
1158
1159
1160
1161
1162
1163
1164
1165
1166
1167
1168
1169
1170
1171
1172
1173
1174
1175
1176
1177
1178
1179
1180
1181
1182
1183
50,3
50,3
49,3
48,8
47,8
48,1
48,4
49,6
51
51,6
53,3
55,2
55,7
56,4
56,8
57
57,6
56,9
56,4
57
56,4
57
57,7
58,6
58,9
59,4
58,8
83
31,7
31,3
21,5
59,4
77,1
87,6
87,5
81,4
66,7
63,2
62
43,9
30,7
23,4
“m”
“m”
“m”
4
23,4
41,7
49,2
56,6
56,6
64
68,2
71,4
189
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0190.png
1184
1185
1186
1187
1188
1189
1190
1191
1192
1193
1194
1195
1196
1197
1198
1199
1200
1201
1202
1203
1204
1205
1206
1207
1208
1209
1210
60,1
60,6
60,7
60,7
60
60,2
59,7
59,8
59,8
59,8
60
59,5
59,9
59,8
59
58,9
59,1
58,9
58,4
58,7
58,3
57,5
57,2
57,1
57
56,4
56,7
71,3
79,1
83,3
77,1
73,5
55,5
54,4
73,3
77,9
73,9
76,5
82,3
82,8
65,8
48,6
62,2
70,4
62,1
67,4
58,9
57,7
57,8
57,6
42,6
70,1
59,6
39
190
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0191.png
1211
1212
1213
1214
1215
1216
1217
1218
1219
1220
1221
1222
1223
1224
1225
1226
1227
1228
1229
1230
1231
1232
1233
1234
1235
1236
1237
55,9
56,3
56,7
56
56
56,4
56,7
56,9
57
57,7
57,5
58,4
58,7
58,2
58,5
58,8
59
58,2
57,6
57,1
57,2
57
56,7
56,8
56,9
57
57,4
68,1
79,1
89,7
89,4
93,1
93,1
94,4
94,8
94,1
94,3
93,7
93,2
93,2
93,7
93,1
86,2
72,9
59,9
8,5
47,6
74,4
79,1
67,2
69,1
71,3
77,3
78,2
191
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0192.png
1238
1239
1240
1241
1242
1243
1244
1245
1246
1247
1248
1249
1250
1251
1252
1253
1254
1255
1256
1257
1258
1259
1260
1261
1262
1263
1264
57,3
57,7
57,5
58,6
58,2
58,8
58,3
58,7
59,1
58,6
58,8
58,8
58,7
59,1
59,1
59,4
60,6
59,6
60,1
60,6
59,6
60,7
60,5
59,7
59,6
59,8
59,6
70,6
64
55,6
49,6
41,1
40,6
21,1
24,9
24,8
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
2,6
“m”
“m”
“m”
4,1
7,1
“m”
“m”
“m”
“m”
4,9
192
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0193.png
1265
1266
1267
1268
1269
1270
1271
1272
1273
1274
1275
1276
1277
1278
1279
1280
1281
1282
1283
1284
1285
1286
1287
1288
1289
1290
1291
60,1
59,9
59,7
59,6
59,7
59,8
59,9
60,6
60,5
60,2
60,6
60,6
61
61
61,3
61,2
61,5
61
61,1
60,5
60,2
60,2
60,2
59,9
59,4
59,6
59,3
5,9
6,1
“m”
“m”
22
10,3
10
6,2
7,3
14,8
8,2
5,5
14,3
12
34,2
17,1
15,7
9,5
9,2
4,3
7,8
5,9
5,3
4,6
21,5
15,8
10,1
193
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0194.png
1292
1293
1294
1295
1296
1297
1298
1299
1300
1301
1302
1303
1304
1305
1306
1307
1308
1309
1310
1311
1312
1313
1314
1315
1316
1317
1318
58,9
58,8
58,9
58,9
58,9
58,7
58,7
59,3
60,1
60,5
59,5
59,7
59,7
60,1
60,8
60,9
61,3
61,8
62
62,2
62,6
62,7
62,9
63,1
63,5
63,6
64,3
9,4
9
35,4
30,7
25,9
22,9
24,4
61
56
50,6
16,2
50
31,4
43,1
38,4
40,2
49,7
45,9
45,9
45,8
46,8
44,3
44,4
43,7
46,1
40,7
49,5
194
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0195.png
1319
1320
1321
1322
1323
1324
1325
1326
1327
1328
1329
1330
1331
1332
1333
1334
1335
1336
1337
1338
1339
1340
1341
1342
1343
1344
1345
63,7
63,8
63,6
63,4
63,2
63,3
62,9
63
63,1
61,8
61,6
61
61,2
60,8
61,1
60,7
60,6
60,5
60,6
60,9
60,9
61,4
61,3
61,5
61,3
61
60,8
27
15
18,7
8,4
8,7
21,6
19,7
22,1
20,3
19,1
17,1
0
22
40,3
34,3
16,1
16,6
18,5
29,8
19,5
22,3
35,8
42,9
31
19,2
9,3
44,2
195
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0196.png
1346
1347
1348
1349
1350
1351
1352
1353
1354
1355
1356
1357
1358
1359
1360
1361
1362
1363
1364
1365
1366
1367
1368
1369
1370
1371
1372
60,9
61,2
60,9
60,7
60,9
60,7
59,6
59,6
59,4
59,3
58,9
59,1
59
59
59
58,8
58,9
58,9
59,3
58,9
59,3
59,4
59,6
59,4
59,3
59,4
59,4
55,3
56
60,1
59,1
56,8
58,1
78,4
84,6
66,6
75,5
49,6
75,8
77,6
67,8
56,7
54,2
59,6
60,8
56,1
48,5
42,9
41,4
38,9
32,9
30,6
30
25,3
196
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0197.png
1373
1374
1375
1376
1377
1378
1379
1380
1381
1382
1383
1384
1385
1386
1387
1388
1389
1390
1391
1392
1393
1394
1395
1396
1397
1398
1399
58,8
59,1
58,5
58,8
58,5
58,7
59,1
59,1
59,1
59,4
59,7
60,7
59,8
60,2
59,9
61
60,6
60,6
59,6
59,6
60,6
59,8
60
60,5
60,9
61,3
61,2
18,6
18
10,6
10,5
8,2
13,7
7,8
6
6
13,1
22,3
10,5
9,8
8,8
8,7
9,1
28,2
22
23,2
19
38,4
41,6
47,3
55,4
58,7
37,9
38,3
197
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0198.png
1400
1401
1402
1403
1404
1405
1406
1407
1408
1409
1410
1411
1412
1413
1414
1415
1416
1417
1418
1419
1420
1421
1422
1423
1424
1425
1426
61,4
61,3
61,4
61,1
61,5
61
61,1
61,4
61,6
61,7
61,8
61,6
61,3
61,3
61,2
61,3
61,2
61,2
61
60,9
61
60,7
60,7
60,8
61
61
61,3
58,7
51,3
71,1
51
56,6
60,6
75,4
69,4
69,9
59,6
54,8
53,6
53,5
52,9
54,1
53,2
52,2
52,3
48
41,5
32,2
22
23,3
38,8
40,7
30,6
62,6
198
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0199.png
1427
1428
1429
1430
1431
1432
1433
1434
1435
1436
1437
1438
1439
1440
1441
1442
1443
1444
1445
1446
1447
1448
1449
1450
1451
1452
1453
61,7
62,3
62,3
62,3
62,8
62,8
62,9
62,9
62,8
62,7
61,5
61,9
61,5
61
60,9
60,6
60,3
60,8
60,2
60,5
60,2
60,7
60,9
59,6
60,2
59,5
59,8
55,9
43,4
37,4
35,7
34,4
31,5
31,7
29,9
29,4
28,7
14,7
17,2
6,1
9,9
4,8
11,1
6,9
7
9,2
21,7
22,4
31,6
28,9
21,7
18
16,7
15,7
199
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0200.png
1454
1455
1456
1457
1458
1459
1460
1461
1462
1463
1464
1465
1466
1467
1468
1469
1470
1471
1472
1473
1474
1475
1476
1477
1478
1479
1480
59,6
59,3
59
58,8
58,7
59,2
59,7
60,4
60,2
60,4
59,9
59,9
59,6
59,4
59,4
60,4
59,5
59,3
60,9
60,7
60,9
61
60,6
60,9
60,8
60,7
60,1
15,7
15,7
7,5
7,1
16,5
50,7
60,2
44
35,3
17,1
13,5
12,8
14,8
15,9
22
38,4
38,8
31,9
40,8
39
30,1
29,3
28,4
36,3
30,5
26,7
4,7
200
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0201.png
1481
1482
1483
1484
1485
1486
1487
1488
1489
1490
1491
1492
1493
1494
1495
1496
1497
1498
1499
1500
1501
1502
1503
1504
1505
1506
1507
59,9
60,4
60,7
59,9
59,7
59,5
59,2
58,8
58,7
58,7
57,9
58,2
57,6
58,3
57,2
57,4
58,3
58,3
58,8
58,8
59,4
59,1
59,1
59
59,5
59,4
59,4
0
36,2
32,5
3,1
“m”
“m”
“m”
0,6
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
9,5
6
27,3
59,9
7,3
21,7
38,9
26,2
25,5
26
39,1
52,3
31
27
201
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0202.png
1508
1509
1510
1511
1512
1513
1514
1515
1516
1517
1518
1519
1520
1521
1522
1523
1524
1525
1526
1527
1528
1529
1530
1531
1532
1533
1534
59,4
59,4
58,9
59
58,8
58,9
58,8
58,9
59,1
58,8
59
58,7
57,9
58
57,1
56,7
56,7
56,6
56,8
56,3
56,3
56
56,7
56,6
56,9
56,9
57,4
29,8
23,1
16
31,5
25,9
40,2
28,4
38,9
35,3
30,3
19
3
0
2,4
“m”
“m”
5,3
2,1
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
3,8
“m”
“m”
“m”
202
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0203.png
1535
1536
1537
1538
1539
1540
1541
1542
1543
1544
1545
1546
1547
1548
1549
1550
1551
1552
1553
1554
1555
1556
1557
1558
1559
1560
1561
57,4
58,3
58,5
59,1
59,4
59,6
59,5
59,6
59,3
59,4
59,1
59
58,8
58,7
57,5
57,4
57,1
57,1
57
57,1
57,3
57,3
58,2
58,7
58,3
58,6
59
“m”
13,9
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
0,5
9,2
11,2
26,8
11,7
6,4
5
“m”
“m”
1,1
0
4,5
3,7
3,3
16,8
29,3
12,5
12,2
12,7
13,6
203
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0204.png
1562
1563
1564
1565
1566
1567
1568
1569
1570
1571
1572
1573
1574
1575
1576
1577
1578
1579
1580
1581
1582
1583
1584
1585
1586
1587
1588
59,8
59,3
59,7
60,1
60,7
60,7
60,7
60,7
61,1
61,1
60,8
60,1
60,7
60,4
60
59,9
60,8
60,4
60,2
59,6
59,9
59,8
59,6
59,4
60,1
59,5
59,8
21,9
20,9
19,2
15,9
16,7
18,1
40,6
59,7
66,8
58,8
64,7
63,6
83,2
82,2
80,5
78,7
67,9
57,7
60,6
72,7
73,6
74,1
84,6
76,1
76,9
84,6
77,5
204
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0205.png
1589
1590
1591
1592
1593
1594
1595
1596
1597
1598
1599
1600
1601
1602
1603
1604
1605
1606
1607
1608
1609
1610
1611
1612
1613
1614
1615
60,6
59,3
59,3
59,4
58,7
58,8
59,1
59,7
59,5
59,6
59,6
59,4
59,6
59,9
60,5
59,6
59,7
60,9
60,1
59,9
60,8
60,6
60,9
61,1
61,2
61,4
61,7
67,9
47,3
43,1
38,3
38,2
39,2
67,9
60,5
32,9
20
34,4
23,9
15,7
41
26,3
14
21,2
19,6
34,3
27
25,6
26,3
26,1
38
31,6
30,6
29,6
205
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0206.png
1616
1617
1618
1619
1620
1621
1622
1623
1624
1625
1626
1627
1628
1629
1630
1631
1632
1633
1634
1635
1636
1637
1638
1639
1640
1641
1642
61,5
61,7
62,2
61,4
61,8
61,8
61,6
61,7
61,7
61,7
61,2
61,9
61,4
61,7
62,4
62,8
62,2
62,5
62,3
62,6
62,3
62,7
62,2
61,9
62,5
61,7
61,7
28,8
27,8
20,3
19,6
19,7
18,7
17,7
8,7
1,4
5,9
8,1
45,8
31,5
22,3
21,7
21,9
22,2
31
31,3
31,7
22,8
12,6
15,2
32,6
23,1
19,4
10,8
206
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0207.png
1643
1644
1645
1646
1647
1648
1649
1650
1651
1652
1653
1654
1655
1656
1657
1658
1659
1660
1661
1662
1663
1664
1665
1666
1667
1668
1669
61,6
61,4
60,8
60,7
61
60,4
61
60,7
60,5
60,8
61,2
60,9
61,1
60,7
61,3
60,9
61,4
61,7
61,8
61,7
61,7
61,5
61,3
61,5
61,1
61,4
61,4
10,2
“m”
“m”
“m”
12,4
5,3
13,1
29,6
28,9
27,1
27,3
20,6
13,9
13,4
26,1
23,7
32,1
33,5
34,1
17
2,5
5,9
14,9
17,2
“m”
“m”
8,8
207
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0208.png
1670
1671
1672
1673
1674
1675
1676
1677
1678
1679
1680
1681
1682
1683
1684
1685
1686
1687
1688
1689
1690
1691
1692
1693
1694
1695
1696
61,3
61
61,5
61
60,9
60,9
60,6
60,6
60,6
60,7
60,6
60,1
60,5
60,4
59,9
59,6
59,6
59,9
59,9
59,8
59,4
59,5
59,6
59,4
60,9
60,5
60,1
8,8
18
13
3,7
3,1
4,7
4,1
6,7
12,8
11,9
12,4
12,4
12
11,8
12,4
12,4
9,1
0
20,4
4,4
3,1
26,3
20,1
35
22,1
12,2
11
208
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0209.png
1697
1698
1699
1700
1701
1702
1703
1704
1705
1706
1707
1708
1709
1710
1711
1712
1713
1714
1715
1716
1717
1718
1719
1720
1721
1722
1723
60,1
60,5
60
60
60
60,1
59,9
59,4
59,5
59,5
59,5
59,4
59,6
59,5
60,1
59,4
59,8
59,9
60,1
59,6
59,6
59,4
59,6
60,1
60,2
59,4
60,3
8,2
6,7
5,1
5,1
9
5,7
8,5
6
5,5
14,2
6,2
10,3
13,8
13,9
18,9
13,1
5,4
2,9
7,1
12
4,9
22,7
22
17,4
16,6
28,6
22,4
209
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0210.png
1724
1725
1726
1727
1728
1729
1730
1731
1732
1733
1734
1735
1736
1737
1738
1739
1740
1741
1742
1743
1744
1745
1746
1747
1748
1749
1750
59,9
60,2
60,3
60,4
60,6
60,8
60,9
60,9
60,7
60,9
61,1
61,1
61
61
60,6
60,9
60,8
59,9
59,8
59,1
58,8
58,8
58,2
58,5
57,5
57,9
57,8
20
18,6
11,9
11,6
10,6
16
17
16,1
11,4
11,3
11,2
25,6
14,6
10,4
“m”
“m”
4,8
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
“m”
14,3
4,4
0
20,9
210
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0211.png
1751
1752
1753
1754
1755
1756
1757
1758
1759
1760
1761
1762
1763
1764
1765
1766
1767
1768
1769
1770
1771
1772
1773
1774
1775
1776
1777
58,3
57,8
57,5
58,4
58,1
58,8
58,3
58,3
59
58,2
57,9
58,5
57,4
58,2
58,2
57,3
58
57,5
57,4
58,8
57,7
58,4
58,4
59
59
58,8
58,8
9,2
8,2
15,3
38
15,4
11,8
8,1
5,5
4,1
4,9
10,1
7,5
7
6,7
6,6
17,3
11,4
47,4
28,8
24,3
25,5
35,5
29,3
33,8
18,7
9,8
23,9
211
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0212.png
1778
1779
1780
1781
1782
1783
1784
1785
1786
1787
1788
1789
1790
1791
1792
1793
1794
1795
1796
1797
1798
1799
1800
“m” = kørsel
59,1
59,4
59,6
50
40
30
20
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
48,2
37,2
29,1
25
20
15
10
5
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
212
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0213.png
ETC-dynamometerskemaet er vist grafisk nedenfor i figur 5.
Figur 5
ETC-dynamometerskema
213
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 4
MÅLE- OG PRØVETAGNINGSMETODER
1.
INDLEDNING
Gasformige komponenter, partikler og røg afgivet af den afprøvede motor skal måles
med de metoder, der er beskrevet i bilag V. I de pågældende afsnit af bilag V
beskrives de anbefalede analysesystemer for forurenende luftarter (punkt 1), de
anbefalede systemer til partikelfortynding og -udskillelse (punkt 2) og de anbefalede
opacimetre til røgtæthedsmåling (punkt 3).
I ESC-testen skal de gasformige komponenter bestemmes i den ufortyndede rå
udstødningsgas. Anvendes et totalstrømsfortyndingssystem til partikelbestemmelse,
kan man vælge også at bestemme gasemissionen i den fortyndede udstødningsgas.
Bestemmelse af partikler finder sted enten med et delstrøms- eller
fuldstrømsfortyndingssystem.
Til ETC-test må kun et fuldstrømsfortyndingssystem anvendes til bestemmelse af
forurenende luftarter og partikler, og dette system regnes for referencesystem. Dog
kan delstrømsfortyndingssystemer godkendes af den tekniske tjeneste, såfremt deres
ækvivalens i henhold til bilag I, punkt 6.2 godtgøres, og såfremt der forelægges en
detaljeret beskrivelse af procedurerne til dataevaluering og beregning for den
tekniske tjeneste.
2.
DYNAMOMETER OG TESTCELLE
Til emissionsprøvning af motorer på motordynamometer skal følgende udstyr
anvendes:
2.1.
Motordynamometer
Der skal anvendes et motordynamometer med specifikationer, der gør det velegnet til
udførelse af testcyklerne beskrevet i tillæg 1 og 2 til dette bilag.
Hastighedsmålesystemets nøjagtighed skal være ± 2% af den aflæste værdi. Systemet
til måling af drejningsmoment skal have en nøjagtighed på ± 3% af aflæsningen i
området > 20% af fuldskalaværdien og en nøjagtighed på ± 0,6% af fuldskalaværdien
i området
≤
20% af fuldskalaværdien.
2.2.
Andre instrumenter
I nødvendigt omfang skal anvendes instrumenter til måling af brændstofforbrug,
luftforbrug, temperatur af kølemiddel og smøremiddel, udstødningsgastryk og
indsugningsmanifoldvakuum, udstødningsgastemperatur, indsugningslufttemperatur
og -fugtindhold samt brændstoftemperatur. Disse instrumenter skal opfylde kravene i
tabel 8:
214
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0215.png
Tabel 8
Måleinstrumenternes nøjagtighed
Måleinstrument
Brændstofforbrug
Luftforbrug
Temperatur
≤
600 K
(327 °C)
Temperatur > 600 K
(327 °C)
Atmosfæretryk
Udstødningsgastryk
Indsugningsvakuum
Andre trykangivelser
Relativ fugtighed
Absolut fugtindhold
2.3.
Udstødningsgasstrøm
Nøjagtighed
± 2% af den maksimale værdi for motoren
± 2% af den maksimale værdi for motoren
± 2 K absolut
± 1% af målt aflæsning
± 0,1 kPa absolut
± 0,2 kPa absolut
± 0,05 kPa absolut
± 0,1 kPa absolut
± 3% absolut
± 5% af aflæsning
For at beregne emissionerne i den ufortyndede udstødningsgas må man kende
udstødningsgasstrømmen (se punkt 4.4 i tillæg 1). Til bestemmelse af
udstødningsstrømmen kan en af følgende metoder anvendes:
a)
b)
Direkte måling af udstødningsgasstrømmen med venturidyse eller tilsvarende
målesystem;
Måling af luftstrømmen og brændstofstrømmen med passende målesystemer og
beregning af udstødningsstrømmen ved følgende ligning:
G
EXHW
= G
AIRW
+ G
FUEL
(for våd masse af udstødning)
Nøjagtigheden af bestemmelsen af udstødningsstrømmen skal være ± 2,5% af aflæst
værdi eller bedre.
Andre tilsvarende metoder kan anvendes.
2.4.
Fortyndet udstødningsgasstrøm
For at beregne emissionerne i den ufortyndede udstødningsgas med et
fuldstrømsfortyndingssystem (påbudt for ETC-cyklussen) må man kende den
fortyndede udstødningsgasstrøm (se punkt 4.3 i tillæg 2). Den samlede massestrøm
af fortyndet udstødningsgas (G
TOTW
) eller den samlede masse af den fortyndede
215
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udstødningsgas gennem hele cyklussen (M
TOTW
) skal måles med et PDP- eller CFV-
system (bilag V, punkt 2.3.1). Nøjagtigheden skal være ± 2% af aflæsning eller bedre
og bestemmes efter bilag III, tillæg 5, punkt 2.4.
3.
3.1.
BESTEMMELSE AF GASFORMIGE KOMPONENTER
Almindelige specifikationer for analysatorerne
Analysatorernes måleområde skal være passende til den foreskrevne nøjagtighed ved
bestemmelse af koncentrationen af udstødningsgassens komponenter (punkt 3.1.1).
Det anbefales, at analysatorerne benyttes således, at den målte koncentration er
mellem 15% og 100% af fuld skalavisning.
Dog kan det godtages, at der måles værdier under 15% af fuld skalavisning, såfremt
der benyttes udlæsningssystemer (datamater eller dataloggere) med tilstrækkelig
nøjagtighed og opløsningsevne ved værdier under 15% af måleområdets øverste
værdi. I så fald skal der foretages ekstra kalibreringer på mindst 4 ensartet fordelte
punkter med værdi forskellig fra nul for at sikre, at kalibreringskurverne er nøjagtige
i henhold til bilag III, tillæg 5, punkt 1.5.5.2.
Udstyrets elektromagnetiske kompatibilitet skal være således, at yderligere fejl
mindskes til det mindst mulige.
3.1.1.
Målefejl
Den samlede måleusikkerhed, herunder krydsreaktion med andre luftarter
(jf. bilag III, tillæg 5, punkt 1.9) må ikke være over ± 5% af aflæst værdi, dog højst
± 3,5% af fuld skalavisning. For koncentrationer under 100 ppm må
måleusikkerheden ikke være over ± 4 ppm.
3.1.2.
Repeterbarhed
For måleområder over 155 ppm (eller ppm C) må repeterbarheden, defineret som
2,5 gange standardafvigelsen af 10 gentagne målinger på en given kalibreringsgas,
ikke være over ± 1% af fuldt skalaudslag; for måleområder under 155 ppm
(eller ppm C) må repeterbarheden ikke være over ± 2%.
3.1.3.
Støj
Apparatets top-til-top respons på nulstillingsgas og kalibreringsgas må i et vilkårligt
10 sekunders interval ikke overstige 2% af fuldt skalaudslag i noget måleområde.
3.1.4.
Nulpunktsforskydning
Nulpunktsforskydningen skal inden for en periode på 1 time være mindre end 2% af
fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved nulpunktsrespons forstås
gennemsnitsrespons, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum af
30 sekunder.
216
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.5.
Forskydning af relativ respons
Forskydningen af den relative respons må i løbet af en time ikke overstige 2% af
fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. Ved relativ respons forstås
forskellen mellem responsen på kalibreringsgas og responsen på nulstillingsgas. Ved
responsen på kalibreringsgassen forstås gennemsnitsrespons, inklusive støj, på en
kalibreringsgas inden for et tidsrum af 30 sekunder.
3.2.
Tørring af gassen
Anordningen til gastørring, der er frivillig, skal have minimal indvirkning på
koncentrationen af de målte luftarter. Der må ikke anvendes kemiske tørremidler til
fjernelse af vand i prøven.
3.3.
Analysatorer
Punkt 3.3.1. til 3.3.4 beskriver de måleprincipper, der skal anvendes. En detaljeret
beskrivelse af målesystemerne findes i bilag V. Luftarterne analyseres ved hjælp af
de i det følgende angivne instrumenter. For ikke-lineære analysatorer tillades brug af
lineariseringskredse.
3.3.1.
Bestemmelse af carbonmonoxid (CO)
Carbonmonoxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat
(NDIR).
3.3.2.
Bestemmelse af carbondioxid (CO
2
)
Carbondioxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat
(NDIR).
3.3.3.
Bestemmelse af carbonhydrider (HC)
Carbonhydridanalysatoren skal for dieselmotorer være af typen opvarmet
flammeionisationsdetektor (HFID), hvor detektor, ventiler, ledninger mv. er
opvarmet, således at gastemperaturen holdes på 463K ± 10K (190 ± 10°C). For NG-
og LPG-drevne gasmotorer kan carbonhydridanalysatoren være af typen ikke-
opvarmet flammeionisationsdetektor (FID) afhængig af den anvendte metode (se
bilag V, punkt 1.3).
3.3.4.
Bestemmelse af carbonhydrider bortset fra methan (NMHC) (kun NG-drevne
gasmotorer)
Carbonhydrider bortset fra methan bestemmes efter en af følgende metoder:
3.3.4.1. Gaskromatografisk bestemmelse (GC)
Carbonhydrider bortset fra methan bestemmes ved fratrækning af methan bestemt
med en gaskromatograf (GC) konditionel ved 423 K (150°C) fra de carbonhydrider,
der er målt i overensstemmelse med punkt 3.3.3.
217
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.4.2. Bestemmelse med afskæring af andre carbonhydrider end methan (NMC)
Bestemmelsen af delen af andre carbonhydrider end methan foretages med en
opvarmet NMC på samme ledning som en FID som i punkt 3.3.3 ved fratrækning af
methan fra carbonhydriderne.
3.3.5.
Bestemmelse af nitrogenoxider (NO
x
)
Måles der på tør basis, skal nitrogenoxid-analysatoren enten være en
kemiluminescensdetektor (CLD) eller opvarmet kemiluminescensdetektor (HCLD)
med NO
2
/NO-konverter. Måles der på våd basis, skal der anvendes en HCLD med
konverter, hvis temperatur holdes over 328 K (55 °C), forudsat at resultatet af
vanddæmpningsprøven (bilag III, tillæg 5, punkt 1.9.2.2) er tilfredsstillende.
3.4.
3.4.1.
Prøveudtagning til bestemmelse af forurenende luftarter
Ufortyndet udstødningsgas (kun ESC)
Prøvetagningssonder til bestemmelse af forurenende luftarter skal være monteret i en
afstand af mindst 0,5 m, dog mindst tre gange udstødningsrørets diameter, oven for
udstødningsgassystemets afgang og tilstrækkelig tæt på motoren til at sikre en
udstødningsgastemperatur på mindst 343K (70°C) ved sonden.
Er der tale om en flercylindret motor med forgrenet udstødningsmanifold, skal
prøvetagningssonden være placeret så langt nede, at det sikres, at prøven er
repræsentativ for den gennemsnitlige emission fra alle cylindrene. På flercylindrede
motorer med flere separate udstødningsmanifolder, f.eks. V-motorer, kan det tillades,
at der tages en prøve fra hver cylindergruppe og beregnes en gennemsnitsemission
deraf. Andre metoder kan benyttes, hvis det er godtgjort, at de korrelerer med
ovenstående metoder. Til beregning af emissionen fra udstødningen skal motorens
samlede udstødningsmassestrøm anvendes.
Har motoren anordning til efterbehandling af udstødningen,
udstødningsgasprøven tages neden for efterbehandlingsanordningen.
3.4.2.
Fortyndet udstødningsgas (påbudt for ETC, frivillig for ESC)
skal
Udstødningsrøret mellem motoren og fuldstrømsfortyndingssystemet skal opfylde
kravene i bilag V, punkt 2.3.1, EP.
Prøvetagningssonden (-sonderne) for forurenende luftarter skal være placeret et sted i
fortyndingstunnelen, hvor fortyndingsluft og udstødningsgas er godt opblandet og
tæt på prøvetagningssonden for partikler.
For ETC kan prøvetagningen generelt ske på to måder:
–
–
de forurenende stoffer udtages i en prøvetagningssæk i løbet af cyklussen og
måles efter testens afslutning
de forurenende stoffer udtages kontinuerligt og integreret i løbet af cyklussen;
denne metode er obligatorisk for HC og NO
x
.
218
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
BESTEMMELSE AF PARTIKELINDHOLD
Til bestemmelse af partikler kræves et fortyndingssystem. Fortynding kan ske ved et
delstrømsfortyndingssystem (kun ESC) eller et fuldstrømsfortyndingssystem
(obligatorisk for ETC). Fortyndingssystemet skal have tilstrækkelig
strømningskapacitet til helt at udelukke dannelse af kondensvand i fortyndings- og
prøvetagningssystemer og holde temperaturen af den fortyndede udstødningsgas på
325K (52 °C) eller derunder umiddelbart opstrøms for filterholderne. Affugtning af
fortyndingsluften før den tilføres fortyndingssystemet er tilladt og især nyttig, når
fortyndingsluftens fugtindhold er højt. Temperaturen af fortyndingsluften skal være
298 K ± 5 K (25 °C ± 5 °C). Er temperaturen af den omgivende luft under 293K
(20°C), anbefales forvarmning af fortyndingsluften til en temperatur over den øvre
grænseværdi på 303K (30°C). Fortyndingsluftens temperatur må dog ikke være over
325 K (52 °C) før udstødningsgassen tilføres fortyndingstunnelen.
I delstrømsfortyndingssystemet opdeles udstødningsstrømmen i to delstrømme, af
hvilke den mindste fortyndes med luft og derefter anvendes til partikelbestemmelse.
Det er her af afgørende vigtighed, at fortyndingsforholdet bestemmes meget nøje.
Andre delingsmetoder kan anvendes, i hvilket tilfælde den anvendte type deling i vid
udstrækning er bestemmende for
det
prøvetagningsudstyr
og de
prøvetagningsmetoder,
der
skal
anvendes.
(bilag V,
punkt
2.2).
Partikelprøvetagningssonden skal være placeret tæt ved prøvetagningssonden for
forurenende luftarter, og installationen skal opfylde bestemmelserne i punkt 3.4.1.
Til bestemmelse af partikelmasse kræves et prøveudtagningssystem til
partikelbestemmelse, partikelfiltre, en mikrogramvægt og et vejerum med
temperatur- og fugtighedsregulering.
Prøvetagning af partikler skal ske ved enkeltfiltermetoden, hvor der anvendes ét par
filtre (jf. punkt 4.1.3) til hele testcyklussen. Ved ESC-test skal prøvetagningstid og -
strøm overvåges nøje i prøvetagningsfasen.
4.1.
4.1.1.
Partikeludskillelsesfiltre
Filterspecifikation
Der kræves glasfiberfiltre med fluor-kulstofbelægning eller membranfiltre på fluor-
kulstofbasis. Alle filtertyper skal have en udskillelsesgrad på mindst 95% for 0,3 µm
DOP (dioktylphthalat) ved en lineær gasfiltreringshastighed på mellem 35 og
80 cm/s.
4.1.2.
Filterstørrelse
Partikelfiltrenes diameter skal være mindst 47 mm (pletdiameter 37 mm). Større
filterdiameter kan godtages (punkt 4.1.5).
4.1.3.
Hovedfiltre og ekstrafiltre
Prøven af den fortyndede udstødningsgas udtages under testsekvensen ved hjælp af
et par filtre placeret i serie (et hovedfilter og et ekstrafilter). Ekstrafilteret må højst
være placeret 100 mm nedstrøms for hovedfilteret og må ikke berøre dette. Filtrene
kan enten vejes enkeltvis eller parvis; i sidstnævnte tilfælde anbringes filtrene med
pletsiderne mod hinanden.
219
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0220.png
4.1.4.
Filtreringshastighed
Gassens lineære hastighed gennem filtreret skal være 35 til 80 cm/s. Stigningen i
trykfaldet mellem testens begyndelse og slutning må ikke være over 25 kPa.
4.1.5.
Filterbelastning
Ved brug af enkeltfiltermetoden anbefales en filterbelastning på mindst
0,5 mg/1 075 mm
2
pletareal. I tabel 9 er angivet værdier for de mest anvendte
filterstørrelser.
Tabel 9
Anbefalet filterbelastning
Filterdiameter
(mm)
47
70
90
110
4.2.
4.2.1.
Anbefalet pletdiameter
(mm)
37
60
80
100
Anbefalet mindste
Ö
belastning
Õ
(mg)
0,5
1,3
2,3
3,6
Specifikationer for vejerum og analysevægt
Vejerum
Temperaturen af det vejerum (eller -lokale), hvor partikelfiltrene konditioneres og
vejes, skal være 295K (22° ± 3 °C) ved al konditionering og vejning af filtre.
Luftfugtigheden skal holdes på et niveau svarende til et dugpunkt på 282,5K ± 3 K
(9,5 °C ± 3 °C) og en relativ fugtighed på 45% ± 8%.
4.2.2.
Vejning af referencefiltre
Luften i vejekammer (eller -rum) skal være fri for kontaminanter (såsom støv), der
kan sætte sig på partikelfiltrene, medens de stabiliseres. Forstyrrelser i vejerummets
specifikationer i henhold til beskrivelsen i punkt 4.2.1 kan tillades, hvis
forstyrrelsernes varighed ikke er over 30 minutter. Vejerummet skal opfylde de
foreskrevne specifikationer, inden personer træder ind i vejerummet. Der vejes
mindst to ubrugte referencefiltre eller -filterpar; dette finder sted højst fire timer før
eller efter vejning af prøvefiltrene, men helst samtidig dermed. Referencefiltrene skal
være af samme størrelse og materiale som prøvefiltrene.
Hvis gennemsnitsvægten af referencefiltre (referencefilterpar) mellem vejningerne af
prøvefiltrene varierer mere end ± 5% (hhv. ± 7,5% for filterpar) af den anbefalede
mindste filterbelastning (punkt 4.1.5.), skal alle prøvefiltre kasseres og
emissionstesten gentages.
220
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis de i punkt 4.2.1. angivne kriterier for stabilitet af vejerummet ikke er opfyldt,
men referencefilteret (filterparret) opfylder ovenstående kriterier, står det
motorfabrikanten frit at godtage de målte vægte af prøvefiltrene eller at kassere
testresultaterne, bringe vejerummets reguleringssystem i orden og gentage testen.
4.2.3.
Analysevægt
Til vejning af filtrene skal anvendes en vægt med en præcision (standardafvigelse) på
20 µg og en opløsning på 10 µg (1 ciffer = 10 µg). Til filtre med diameter under
70 mm skal vægtens præcision og opløsning være henholdsvis 2 µg og 1 µg.
4.3.
Supplerende specifikationer for partikelbestemmelse
Alle de dele af fortyndingssystem og prøvetagningssystem, der er placeret mellem
udstødningsrør og filterholder og er i kontakt med ufortyndet og fortyndet
udstødningsgas, skal være udformet således, at de giver anledning til mindst mulig
afsætning eller ændring af partikler. Alle dele skal være fremstillet af elektrisk
ledende materialer, der ikke reagerer med udstødningsgassens komponenter, og skal
være jordforbundet, således at elektrostatiske virkninger undgås.
5.
BESTEMMELSE AF RØGTÆTHED
Dette punkt indeholder specifikationer for påbudt og frivilligt testudstyr til
anvendelse ved ELR-testen. Røgtætheden skal måles med et opacimeter, som kan
indstilles til udlæsning af opacitet (røgtæthed) og lysabsorptionskoefficient.
Indstillingen til udlæsning af opacitet må kun anvendes til kalibrering og kontrol af
apparatet. Til måling af røgtætheden under testcyklus skal apparatet være indstillet til
måling af lysabsorptionskoefficient.
5.1.
Generelle forskrifter
Til ELR-test skal det til røgtæthedsmåling og databehandling anvendte system have
tre funktionelle enheder. Disse enheder kan være sammenbygget i én enkelt enhed
eller kan forefindes som et system af indbyrdes forbundne komponenter. De
tre funktionelle enheder er:
–
–
–
5.2.
5.2.1.
Et opacimeter, som opfylder forskrifterne i bilag V, punkt 3.
En databehandlingsenhed, som er i stand til at udføre de i bilag III, tillæg 1,
punkt 6 beskrevne funktioner.
en printer og/eller et elektroniske lagringsmedium til registrering og udlæsning
af de røgtæthedstal, som foreskrives i bilag III, tillæg 1, punkt 6.3.
Særlige krav
Linearitet
Systemet skal være lineært inden for ± 2% røgtæthed.
221
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.2.
Nulpunktsforskydning
Nulpunktsforskydningen må inden for et tidsrum af 1 time ikke være over
± 1% røgtæthed.
5.2.3.
Opacimeterets skalavisning og måleområde
Ved aflæsning af opacitet skal måleområdet være opacitet mellem 0 og 100% med en
aflæsenøjagtigheden på 0,1% opacitet. Til aflæsning af lysabsorptionskoefficient skal
området være 0-30 m
−1
lysabsorptionskoefficient, og aflæsenøjagtigheden 0,01 m
−1
lysabsorptionskoefficient.
5.2.4.
Instrumentets responstid
Opacimeterets fysiske responstid må ikke være over 0,2 s. Den fysiske responstid er
den tid, det tager aflæsningen på en hurtigreagerende modtageenhed at nå fra 10 til
90% af hele ændringen, når opaciteten af den målte gas ændrer sig i løbet af mindre
end 0,1 s.
Opacimeterets elektriske responstid må ikke være over 0,05 s. Den elektriske
responstid er den tid, det tager aflæsningen på en hurtigreagerende modtageenhed at
nå fra 10 til 90% af fuld skalavisning, når lyskilden afbrydes eller fuldstændig
slukkes i løbet af mindre end 0,01 s.
5.2.5.
Neutralfiltre
For eventuelle neutralfiltre, der anvendes i forbindelse med kalibrering,
linearitetsmåling eller nulstilling af opacimeteret, skal værdien være kendt med en
nøjagtighed på 1,0% opacitet. Nøjagtigheden af filterets nominelle værdi skal
kontrolleres mindst en gang årligt ved hjælp af en reference, der kan henføres til en
national eller international standard.
Neutralfiltre er præcisionsudstyr, som let kan blive beskadiget under brug.
Håndteringen bør indskrænkes til det mindst mulige og bør, når den er nødvendig,
ske med forsigtighed for at undgå at filteret ridses eller tilsmudses.
222
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tillæg 5
KALIBRERINGSMETODE
1.
1.1.
KALIBRERING AF ANALYSEAPPARATURET
Introduktion
Hver analysator skal kalibreres så ofte som nødvendigt til opfyldelse af
nøjagtighedskravene i dette direktiv. I dette punkt beskrives den kalibreringsmetode,
som skal anvendes til analysatorerne omhandlet i bilag III, tillæg 4, punkt 3 samt i
bilag V, punkt 1.
1.2.
Kalibreringsgasser
For alle anvendte kalibreringsgasser skal holdbarhedsperioden overholdes.
Den af for kalibreringsgassens fabrikant angivne udløbsdato skal registreres.
1.2.1.
Rene gasser
Renhedskravene til gasserne er fastlagt ved nedenstående renhedsgrænser. Følgende
gasser skal være til rådighed til anvendelse ved prøven:
Renset kvælstof
(Urenheder
≤
1 ppm C1,
≤
1 ppm CO,
≤
400 ppm CO
2
,
≤
0,1 ppm NO).
Renset ilt
(Renhed > 99,5% v/v O
2
).
Hydrogen-helium blanding
(40 ± 2% hydrogen, resten helium)
(Urenheder
≤
1 ppm C1,
≤
400 ppm CO
2
).
Renset syntetisk luft
(Urenheder
≤
1 ppm C1,
≤
1 ppm CO,
≤
400 ppm CO
2
,
≤
0,1 ppm NO)
(Oxygenindhold mellem 18 og 21% v/v).
Renset propan eller CO til CVS-kontrol.
1.2.2.
Kalibrerings- og nulstillingsgasser
Blandinger med følgende kemiske sammensætning skal være til rådighed:
C
3
H
8
og renset syntetisk luft (se punkt 1.2.1)
CO og renset kvælstof
223
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NO
x
og renset kvælstof (indholdet af NO
2
i denne kalibreringsgas må ikke være over
5% af NO-indholdet)
CO
2
og renset kvælstof
CH
4
og renset syntetisk luft
C
2
H
6
og renset syntetisk luft.
Bemærkning
: Andre gaskombinationer er tilladt, forudsat at gasserne ikke reagerer
indbyrdes.
Den faktiske koncentration i en kalibrerings- eller nulstillingsgas må ikke afvige
mere end ± 2% fra den nominelle. Alle koncentrationer for kalibreringsgasser skal
angives på volumenbasis ( % v/v eller ppm v/v).
De til kalibrering og nulstilling anvendte gasblandinger kan også fremstilles med et
gasdeleapparat ved fortynding med renset N
2
eller med renset syntetisk luft.
Blanderens nøjagtighed skal være således, at koncentrationen af fortyndet
kalibreringsgas kan bestemmes med en nøjagtighed på ± 2%.
1.3.
Betjening af analysatorer og prøvetagningssystem
Ved betjening af analysatorer skal fabrikantens anvisninger for opstart og betjening
følges. Mindstekravene i punkt 1.4 til 1.9 skal være overholdt.
1.4.
Tæthedsprøve
Systemet skal gennemgå en tæthedsprøve. Sonden afbrydes fra udstødningssystemet,
og dens ende tilproppes. Analysatorens pumpe startes. Efter den indledende
stabilisering skal alle strømningsmålere vise nul. Hvis ikke, kontrolleres
prøvetagningsledningerne, og fejlen rettes.
På vakuumsiden tillades en utæthed svarende til højst 0,5% af den indgående
gasstrøm i den afprøvede del af systemet. Størrelsen af den aktuelt anvendte
gasstrøm kan skønnes ud fra størrelsen af strømmen gennem analysator og
omledningsforbindelse.
En anden metode er at påføre systemet en pludselig ændring af koncentrationen i
begyndelsen af prøvetagningsledningen ved at skifte fra nulstillings- til
kalibreringsgas. Hvis der efter et passende tidsrum aflæses lavere koncentration end
den tilførte koncentration, er det tegn på kalibreringsfejl eller utæthed.
1.5.
1.5.1.
Kalibreringsmetode
Instrumenter
Til kalibrering af instrumenter og kontrol af kalibreringskurve benyttes
standardluftarter. Gasstrømningshastigheden skal være den samme som ved
udtagning af prøve af udstødningsgassen.
224
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.5.2.
Opvarmningstid
Opvarmningstiden skal være som anbefalet af fabrikanten. Er der ikke angivet nogen
opvarmningstid, anbefales en opvarmningstid på mindst to timer for analysatorerne.
1.5.3.
NDIR-(infrarødabsorptions-) og HFID-(flammeionisations-)analysatorer
NDIR-analysatoren
indstilles
om
nødvendigt,
forbrændingsflamme optimeres (punkt 1.8.1).
1.5.4.
Kalibrering
og
HFID-analysatorens
Der kalibreres i hvert af de normalt anvendte måleområder.
Analysatorerne for CO, CO
2
, NO
x
og HC nulstilles med renset syntetisk luft (eller
nitrogen).
Den pågældende kalibreringsgas tilføres analysatorerne, værdierne registreres, og
kalbreringskurven optegnes i overensstemmelse med punkt 1.5.5.
Om nødvendigt gentages kontrollen af nulstillingen og kalibreringen.
1.5.5.
Optegning af kalibreringskurve
1.5.5.1. Almindelige retningslinjer
Analysatorens kalibreringskurve optegnes på grundlag af mindst fem
kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), der skal være så jævnt fordelt som
muligt. Den højeste nominelle koncentration skal svare til mindst 90% af fuldt
skalaudslag.
Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode. Hvis der
derved fremkommer et polynomium af højere end tredje grad, skal antal
kalibreringspunkter (nulpunktet medregnet) mindst være lig polynomiets grad plus
to.
Kalibreringskurven på højst afvige ± 2% fra den nominelle størrelse af hvert
kalibreringspunkt og højst ± 1% af fuldt skalaudslag i nulpunktet.
Af kalibreringskurve og kalibreringspunkterne vil det kunne konstateres, om
kalibreringen er korrekt udført. Analysatorernes specifikationer skal angives,
navnlig:
–
–
–
måleområde
følsomhed
kalibreringsdato.
1.5.5.2. Kalibrering ved mindre end 15% af fuldt skalaudslag
Analysatorens kalibreringskurve optegnes på grundlag af mindst fire supplerende
kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), der skal være så jævnt fordelt som
muligt i området under 15% af fuldt skalaudslag.
225
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode.
Kalibreringskurven må højst afvige ± 4% fra den nominelle størrelse af hvert
kalibreringspunkt og højst ± 1% af fuldt skalaudslag i nulpunktet.
Disse bestemmelser gælder ikke i tilfælde af fuld skalavisning på højst 155 ppm.
1.5.5.3. Alternative metoder
Hvis det kan godtgøres, at tilsvarende nøjagtighed kan opnås med alternativ
teknologi (f.eks. computer, elektronisk styret områdevælger osv.), kan sådanne
alternativer benyttes.
1.6.
Efterprøvning af kalibreringen
Før hver bestemmelse skal hvert af de normalt anvendte måleområder efterprøves på
følgende måde:
Kalibreringen kontrolleres ved hjælp af en nulstillingsgas og en kalibreringsgas med
nominel koncentration på over 80% af fuldt skalaudslag i det pågældende
måleområde.
Afviger kontrolværdierne for de to nævnte punkter højst ± 4% af fuldt skalaudslag
fra den angivne referenceværdi, kan indstillingsparametrene ændres. I modsat fald
skal der optegnes en ny kalibreringskurve i overensstemmelse med punkt 1.5.5.
1.7.
Kontrol af NO
x
-konverterens virkningsgrad
Virkningsgraden af konverteren, der anvendes til konvertering af NO
2
til NO,
kontrolleres som anført i punkt 1.7.1 til 1.7.8 (fig. 6).
1.7.1.
Prøveopstilling
Ved hjælp af prøveopstillingen vist i fig. 6 (se også bilag III, tillæg 4, punkt 3.3.5) og
nedenstående fremgangsmåde kontrolleres konverterens virkningsgrad med en
ozonisator.
1.7.2.
Kalibrering
CLD- og HCLD-apparaterne kalibreres i det mest anvendte arbejdsområde efter
fabrikantens anvisninger ved hjælp af nulstillings- og kalibreringsgas (NO-indholdet
deri skal være ca. 80% af arbejdsområdet, og NO
2
-koncentrationen i gasblandingen
under 5% af NO-koncentrationen). NO
x
-analysatoren skal være stillet på NO-måling,
således at kalibreringsgassen ikke går gennem konverteren. Den viste koncentration
registreres.
226
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.7.3.
Beregning
NO
x
-konverterens virkningsgrad beregnes af følgende udtryk:
Virkningsgrad (%) = (1 + (a
−
b/c
−
d))
´
100
hvor:
a
b
c
d
1.7.4.
= er NO
x
-koncentrationen i henhold til punkt 1.7.6
= er NO
x
-koncentrationen i henhold til punkt 1.7.7
= er NO-koncentrationen i henhold til punkt 1.7.4
= er NO-koncentrationen i henhold til punkt 1.7.5
Oxygentilførsel
Via en T-samling tilføres kontinuerligt oxygen eller nulstillingsluft til gasstrømmen,
indtil den aflæste koncentration er ca. 20% lavere end den aflæste
kalibreringskoncentration anført i punkt 1.7.2
(Analysatoren er indstillet på NO-
måling)
. Den aflæste koncentration c skal registreres. Ozonisatoren skal være ude af
funktion under denne proces.
1.7.5.
Aktivering af ozonisatoren
Ozonisatoren aktiveres nu, således at den danner tilstrækkelig ozon til at nedsætte
koncentrationen af NO til ca. 20% (mindst 10%) af den kalibreringskoncentration,
der er angivet i punkt 1.7.2. Den viste koncentration d registreres.
(Analysatoren
indstilles på NO)
.
1.7.6.
NO
x
-måling
NO-analysatoren stilles derefter om på NO
x
, således at gasblandingen (bestående af
NO, NO
2
, O
2
og N
2
) nu ledes gennem konverteren. Den aflæste koncentration a skal
registreres
(Analysatoren indstilles på NO
x
)
.
1.7.7.
Dekatering af ozonisatoren
Ozonisatoren deaktiveres nu. Den i punkt 1.7.6 beskrevne gasblanding ledes gennem
konverteren og til detektoren. Den aflæste koncentration b skal registreres.
(Analysatoren indstilles på NO
x
)
.
1.7.8.
NO-måling
Når der er skiftet til NO og ozonisatoren deaktiveret, afbrydes også tilførslen af ilt
eller syntetisk luft. Den af analysatoren målte NO
x
-værdi må højst afvige ± 5% fra
den, der er målt i henhold til punkt 1.7.2.
(Analysatoren indstilles på NO)
.
1.7.9.
Kontrollens hyppighed
Konverterens virkningsgrad skal afprøves før hver kalibrering af NO
x
-analysatoren.
227
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0228.png
1.7.10. Krav til virkningsgraden
Konverterens virkningsgrad må ikke være under 90%; en virkningsgrad på over 95%
må dog stærkt tilrådes.
Bemærkninger:
Hvis der ved hjælp af ozonisatoren ikke kan opnås en reduktion fra 80%
til 20% i overensstemmelse med punkt 1.7.5, når analyseenheden er
indstillet på det mest anvendte område, anvendes det højeste område,
som giver denne reduktion.
Figur 6
Diagram over opstilling til kontrol af NO
2
-konverterens virkningsgrad
1.8.
1.8.1.
Justering af flammeion-analysatoren
Optimering af detektorens respons
FID-enheden skal justeres som angivet af instrumentets fabrikant. Der anvendes en
kalibreringsgas bestående af propan i luft til optimering af responsen i det mest
anvendte måleområde.
Med brændstof- og luftstrømme indstillet i henhold til fabrikantens anvisninger
tilføres analysatoren en kalibreringsgas på 350 ± 75 ppm C. Responsen på en given
brændstoftilførsel bestemmes ud fra forskellen mellem responsen på kalibreringsgas
og responsen på nulstillingsgas. Brændstoftilførslen indstilles trinvis over og under
fabrikantens specifikation. Responsen på kalibreringsgas og nulstillingsgas ved de
pågældende værdier af brændstoftilførslen registreres. Forskellen mellem responsen
på kalibrerings- og nulstillingsgassen afbildes i kurveform, og brændstoftilførslen
indstilles, så den svarer til kurvens “fede” side.
228
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.8.2.
Responsfaktorer for carbonhydrider
Analyseapparatet kalibreres med propan i luft og renset syntetisk luft som angivet i
punkt 1.5.
Responsfaktorerne skal bestemmes, når en analyseenhed idriftsættes samt efter større
serviceeftersyn. Responsfaktoren (R
f
) for et given carbonhydrid er forholdet mellem
C1-udslaget på FID-analysatoren og gaskoncentrationen i cylinderen, angivet i ppm
C1.
Prøvegassen skal have en koncentration, der giver en respons på ca. 80% af fuldt
skalaudslag. Regnet i volumen skal koncentrationen være bestemt med en
nøjagtighed på ± 2% i forhold til en gravimetrisk standard, udtrykt i
volumenenheder. Desuden skal gascylinderen være forkonditioneret i 24 timer ved
en temperatur på 298 K ± 5 K (25 C ± 5 C).
Nedenfor er angivet hvilke prøvegasser, der skal anvendes, og det anbefalede område
for responsfaktoren:
Methan og renset syntetisk luft:
Propylen og renset syntetisk luf:t
Toluen og renset syntetisk luft:
1,00
≤
R
f
≤
1,15
0,90
≤
R
f
≤
1,10
0,90
≤
R
f
≤
1,10
Værdierne er angivet i forhold til responsfaktoren (R
f
) på 1,00 for propan og renset
syntetisk luft.
1.8.3.
Kontrol af oxygeninterferens
Kontrol af oxygeninterferens skal finde sted, når en analysator idriftsættes samt efter
hovedserviceintervallerne.
Definition af responsfaktoren og metode til dens bestemmelse er givet i punkt 1.8.2.
Nedenfor er angivet, hvilke prøvegasser, der skal anvendes, og det anbefalede
område for den relative responsfaktor:
Propan og kvælstof 0,95
≤
R
f
≤
1,05
Værdierne er angivet i forhold til responsfaktoren (R
f
) på 1,00 for propan og renset
syntetisk luft.
Iltkoncentrationen i FID-brænderen skal med en nøjagtighed på ± 1 molprocent svare
til oxygenkoncentrationen i den brænderluft, der er anvendt til den seneste kontrol af
oxygeninterferens. Er forskellen større, foretages kontrol af iltinterferens, og om
nødvendigt justeres analysatoren.
1.8.4.
Virkningsgraden af afskæringen af andre carbonhydrider end methan (NMC, kun
NG-drevne gasmotorer)
NMC anvendes til fjernelse af carbonhydrider bortset fra methan fra prøvegassen
gennem oxidation af alle carbonhydrider bortset fra methan. Det ideelle er en
konverteringsgrad på 0% for methan og 100% for de andre carbonhydrider,
229
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
repræsenteret ved ethan. For at få en nøjagtig bestemmelse af NMHC bestemmer
man de to virkningsgrader og anvender dem til beregning af massestrømmen af
NMHC-emissioner (se bilag III, tillæg 2, punkt 4.3).
1.8.4.1. Virkningsgrad for methan
Methankalibreringsgassen ledes gennem FID-enheden med og uden omledning ved
NMC-enheden, og de to koncentrationer registreres. Virkningsgraden bestemmes
som følger:
CE
M
= 1
−
(konc
w
/konc
w/o
)
hvor:
konc
w
konc
w/o
= HC-koncentration, når CH
4
ledes gennem NMC-enheden,
og
= HC koncentration, når CH
4
ledes uden om NMC-
enheden.
1.8.4.2. Virkningsgrad for ethan
Ethankalibreringsgassen ledes gennem FID-enheden med og uden omledning ved
NMC-enheden, og de to koncentrationer registreres. Virkningsgraden bestemmes
som følger:
CE
E
= 1
−
(konc
w
/konc
w/o
)
hvor:
konc
w
konc
w/o
1.9.
= HC-koncentration, når C
2
H
6
ledes gennemm NMC-enheden,
og
= HC-koncentration, når C
2
H
6
ledes uden om NCM-enheden.
Interferensvirkninger med CO-, CO
2
- og NO
x
-analysatorer
Målingerne kan på flere måder påvirkes ved interferens fra andre gasser end den, der
bestemmes. Positiv interferens forekommer i NDIR-enheder, hvor den interfererende
gas giver samme virkning som den målte, blot i mindre grad. Negativ interferens
forekommer ligeledes i NDIR-enheder, når den interfererende gas udvider
absorptionsbåndet for den målte gas, samt i CLD-enheder, når den interfererende gas
dæmper strålingen. Interferenskontrollen i punkt 1.9.1 og 1.9.2 skal foretages før
første ibrugtagning af en analysator samt i forbindelse med større eftersyn.
1.9.1.
CO-interferenskontrol for analysatorerne
Vand- og CO
2
kan interferere med CO-analysatorens resultater. Kontrol heraf
foretages ved, at en CO
2
-kalibreringsgas med en koncentration svarende til 80 til
100% af fuldt skalaudslag i det højeste under testningen anvendte måleområde
bobles gennem vand ved rumtemperatur, og analysatorens respons registreres. For
måleområder på 300 ppm eller derover må responsen ikke være over 1% af fuldt
skalaudslag, for måleområder under 300 ppm må responsen ikke være over 3 ppm.
230
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.9.2.
Kontrol af NO
x
-analysatorernes dæmpning
De to gasser, der har interesse i forbindelse med analysatorer af typen CLD (og
HCLD), er CO
2
og vanddamp. Disse gassers dæmpning er proportional med deres
koncentration, hvorfor der kræves teknikker til bestemmelse af dæmpningen ved de
højeste koncentrationer, der forventes at optræde under prøverne.
1.9.2.1. Kontrol af dæmpning fra CO
2
En CO
2
-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100% af fuldskalaværdien i
det maksimale måleområde ledes gennem NDIR-analysatoren, og CO
2
-værdien
registreres som A. Derefter fortyndes den ca. 50% med NO-kalibreringsgas og ledes
gennem NDIR og (H)CLD, idet CO
2
- og NO-værdierne registreres som henholdsvis
B og C. Der lukkes for CO
2
-tilførslen, og kun NO-kalibreringsgassen ledes gennem
(H)CLD-enheden; NO-værdien registreres som D.
Dæmpningen, som ikke må være over 3% af fuld skalavisning, beregnes på følgende
måde:
% dæmpning = [1
−
((C
´
A)/(D
´
A)
−
(D
´
B))]
´
100
hvor:
A
B
C
D
= er ufortyndet CO
2
-koncentration, målt med NDIR, i %
= er fortyndet CO
2
-koncentration, målt med NDIR, i %
= er den fortyndede NO-koncentration, målt med (H)CLD, i ppm
= er den ufortyndede NO-koncentration, målt med (H)CLD, i ppm.
Alternative metoder til fortynding og kvantitativ bestemmelse af CO
2
- og NO-
kalibreringsgasserne, således dynamisk opblanding, kan anvendes.
1.9.2.2. Kontrol af dæmpning fra vand
Denne kontrol finder kun anvendelse på gaskoncentrationsmålinger på våd basis.
Ved beregning af dæmpningen fra vand skal der tages hensyn til fortyndingen af NO-
kalibreringsgassen
med
vanddamp
og
tilpasning
af
blandingens
vanddampkoncentration til den, der forventes under testningen.
En NO-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100% af fuldt skalaudslag i
det højeste måleområde ledes gennem (H)CLD-analysatoren, og NO-værdien
registreres som D. Derefter bobles NO-kalibreringsgassen gennem vand ved
rumtemperatur og ledes gennem (H)CLD-analysatoren, og NO-værdien registreres
som C. Analysatorens absolutte arbejdstryk og vandtemperaturen bestemmes og
registreres som henholdsvis E og F. Blandingens mætningsdamptryk svarende til
gennemboblerens vandtemperatur F bestemmes og registreres som G. Blandingens
vanddamptryk (H, i %) beregnes på følgende måde:
H = 100
´
(G/E).
231
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den forventede koncentration (De) af den fortyndede NO-kalibreringsgas
(i vanddamp) beregnes således:
D
e
= D
´
(1
−
H/100).
Idet atomforholdet H/C for dieselolie sættes til 1,8:1, beregnes den under prøven
forventede maksimale vanddampkoncentration (Hm, i %) for diesel-udstødningsgas
ud fra CO
2
-koncentrationen i ufortyndet kalibreringsgas (A, målt i punkt 1.9.2.1),
som følger:
H
m
= 0,9
´
A.
Dæmpningen fra vand, som ikke må være over 3% af fuld skalavisning, beregnes på
følgende måde:
% dæmpning = 100
´
((D
e
−
C)/D
e
)
´
(H
m
/H)
hvor:
D
e
C
H
m
H
= er den forventede NO-koncentration, i ppm
= er den fortyndede NO-koncentration, i ppm
= er den maksimale vanddampkoncentration, i %
= er den faktiske vanddampkoncentration, i %.
Det er vigtigt, at den til denne kontrol anvendte NO-kalibreringsgas
indeholder mindst muligt NO
2
, da der i dæmpningsberegningerne
ikke er taget hensyn til opløsning af NO
2
i vand.
Bemærkning:
1.10.
Kalibreringsintervaller
Kalibrering af analysatorerne som angivet i punkt 1.5 skal foretages mindst hver
3. måned, samt hver gang der er foretaget reparationer eller ændringer, som kan
tænkes at påvirke kalibreringen.
1.10.
Kalibreringsintervaller
Kalibrering af analysatorerne som angivet i punkt 1.5 skal foretages mindst hver
3. måned, samt hver gang der er foretaget reparationer eller ændringer, som kan
tænkes at påvirke kalibreringen.
2.
2.1.
KALIBRERING AF CVS-SYSTEMET
Generelt
CVS-systemet kalibreres med et nøjagtigt flowmeter, der kan henføres til nationale
eller internationale standarder, og en forsnævringsanordning. Strømningen gennem
systemet måles ved forskellige indstillinger af forsnævringen, og systemets
styreparametre måles og sammenholdes med gennemstrømningen.
232
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan anvendes forskellige typer flowmetre, f.eks. kalibreret venturi, kalibreret
laminart flowmeter, kalibreret turbinemeter.
2.2.
Kalibrering af fortrængningspumpe (PDP)
Alle parametre vedrørende pumpen skal måles samtidig med parametrene vedrørende
det flowmeter, der er serieforbundet med pumpen. Den beregnede
strømningshastighed (i m
3
/min ved pumpeindgangen, absolut tryk og temperatur)
afsættes mod en korrelationsfunktion, der er dannet ved en bestemt kombination af
pumpeparametre. Derefter bestemmes den lineære ligning, som udtrykker
sammenhængen mellem pumpeydelsen og korrelationsfunktionen. Hvis drevet på
noget CVS arbejder med flere hastigheder, skal der kalibreres for hvert af de
anvendte områder. Under kalibreringen skal temperaturen holdes stabil.
2.2.1.
Dataanalyse
Luftgennemstrømningen (Q
s
) ved hver indstilling af forsnævringen
(mindst 6 indstillinger) beregnes i standard-m
3
/min på grundlag af flowmeterdataene
med den af fabrikanten foreskrevne metode. Luftstrømningshastigheden omregnes
derefter til pumpeydelse (V
0
) i m
3
/omdr. ved absolut pumpeindgangstemperatur og -
tryk på følgende måde:
V
0
= (Q
s
/n)
´
(T/273)
´
(101,3/p
A
)
hvor:
Q
s
T
p
A
n
= luftstrøm ved standardbetingelserne (101,3 kPa, 273 K)
(m
3
/s)
= temperatur ved pumpeindgangen, K
= absolut tryk ved pumpens indgang (P
B
- P
1
) (kPa)
= pumpehastighed (omdr./s.)
For at tage hensyn til vekselvirkningen mellem trykvariationer ved pumpen og
mellem
pumpens
sliphastighed
beregnes
korrelationsfunktionen
(X
0
)
pumpehastighed, trykdifference mellem pumpeindgang og -afgang og absolut
pumpeafgangstryk på følgende måde:
X
0
= (1/n)
´
2
√(∆p
p
/p
A
)
hvor:
∆p
p
p
A
= trykforskel mellem pumpeindgang og pumpeafgang, kPa
= absolut afgangstryk ved pumpeudgang, kPa
Kalibreringsligningen beregnes ved en lineær mindste kvadraters tilnærmelse på
følgende måde:
V
0
= D
0
−
m
´
(X
0
)
233
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konstanterne D
0
og m er henholdsvis regressionslinjernes skæringspunkt og
hældning og beskriver således disse.
For et CVS-system med mange hastigheder skal kalibreringskurverne genereret med
forskellige pumpeydelser være tilnærmselsesvis parallelle, og værdierne svarende til
skæringspunktet (D
0
) skal stige med aftagende pumpeydelse.
De af ligningen beregnede værdier skal ligge inden for ± 0,5% af den målte værdi af
V
0
. Værdien af m vil være forskellig for forskellige pumper. Tilførte partikler vil
med tiden mindske pumpens slip, således at m aftager. Derfor skal pumpen
kalibreres ved opstart, efter større vedligeholdelsesindgreb samt hvis efterprøvningen
af det samlede system (afsnit 2.4) tyder på, at sliphastigheden har ændret sig.
2.3.
Kalibrering af kritisk venturi (CFV)
Kalibrering af CFV bygger på strømningsligningen for en kritisk venturi.
Gasstrømmen er en funktion af indgangstryk og -temperatur som vist nedenfor:
Q
s
= (K
v
´
p
A
/
2
√T)
hvor:
K
v
p
A
T
2.3.1.
Dataanalyse
= kalibreringsfaktor
= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa
= temperatur ved venturiens indgang, K.
Luftgennemstrømningen (Q
s
) ved hver indstilling af forsnævringen
(mindst 8 indstillinger) beregnes i standard-m
3
/min. af flowmeterdataene med den af
fabrikanten
foreskrevne
metode.
Kalibreringsfaktoren
beregnes
af
kalibreringsdataene for hver indstilling på følgende måde:
K
v
= (Q
s
´
(
2
√T)/p
A
)
hvor:
Q
s
T
p
A
= luftstrømningshastighed ved standardbetingelserne (101,3 kPa,
273 K), m
3
/s
= temperatur ved venturiens indgang, K
= absolut tryk ved venturiens indgang, kPa.
For at bestemme området med kritisk strømning afsættes K
v
som funktion af
venturiens indgangstryk. For kritisk (droslet) strømning vil K
v
være forholdsvis
konstant. Når trykket aftager (vakuum øges) aftager venturiens drosselvirkning og K
v
mindskes, ensbetydende med at CFV-enheden arbejder uden for det tilladte
arbejdsområde.
234
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For mindst otte punkter i området med kritisk strømning beregnes
gennemsnitsværdien af K
v
og standardafvigelsen. Standardafvigelsen må ikke være
over ± 0,3% af gennemsnitsværdien af K
v
.
2.4.
Kontrol af det samlede system
Nøjagtigheden af det samlede CVS-prøvetagnings- og analysesystem bestemmes ved
tilledning af en kendt masse af en forurenende luftart til systemet, medens dette er
bragt til at fungere på normal måde. Der analyseres for den forurenende luftart, og
dens masse beregnes efter bilag III, tillæg 2, punkt 4.3, bortset fra propan, for hvilket
der for HC anvendes en faktor 0,000472 i stedet for 0,000479. Der skal anvendes en
af følgende to teknikker.
2.4.1.
Måling med blænde med kritisk strømning
En kendt mængde af en ren gas (carbonmonoxid eller propan) ledes til CVS-systemet
gennem en kalibreret kritisk blænde. Hvis indgangstrykket er tilstrækkelig højt, er
strømningshastigheden, som justeres ved hjælp af den kritiske blænde, uafhængigt af
blændens afgangstryk (≡ kritisk strømning). CVS-systemet bringes til at fungere som
ved en sædvanlig emissionstest af udstødningsgas i 5 til 10 minutter. En gasprøve
analyseres med det sædvanlige udstyr (prøvetagningssæk eller integrationsmetoden),
og gassens masse beregnes. Den således bestemte masse må højst afvige ± 3% fra
den kendte masse af tilledt gas.
2.4.2.
Gravimetrisk måling
Vægten af en lille cylinder fyldt med carbonmonoxid eller propan bestemmes med en
præcision på ± 0,01 gram. CVS-systemet bringes til at fungere som ved en sædvanlig
emissionstest af udstødningsgas i 5 til 10 minutter, medens der tilledes
carbonmonoxid eller propan til systemet. Den afgivne mængde ren gas bestemmes
ved differentialvejning. En gasprøve analyseres med det sædvanlige udstyr
(prøvetagningssæk eller integrationsmetoden), og gassens masse beregnes. Den
således bestemte masse må højst afvige ± 3% fra den kendte masse af tilledt gas.
3.
3.1.
KALIBRERING AF SYSTEMET TIL PARTIKELBESTEMMELSE
Introduktion
Hver komponent skal kalibreres så ofte som nødvendigt for at opfylde
nøjagtighedskravene i dette direktiv. I dette punkt beskrives den kalibreringsmetode,
som skal anvendes til de i bilag III, tillæg 4, punkt 4, samt i bilag V, punkt 2, nævnte
komponenter.
3.2.
Flowmålinger
Kalibrering af gasflowmålere eller flowmåleinstrumenter skal kunne henføres til
nationale og/eller internationale standarder. Den maksimale fejl på den målte værdi
må ikke overstige ± 2% af visningen.
Bestemmes gasstrømmen ved differensflowmåling, skal den maksimale fejl på
differensen være af en sådan størrelse, at nøjagtigheden af G
EDF
er højst ± 4%
235
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(se også bilag V, punkt 2.2.1, EGA). Den kan beregnes som den kvadratiske
middelværdi af fejlene på de enkelte instrumenter.
3.3.
Kontrol af delstrømsbetingelserne
Størrelsesområdet af udstødningsgashastighed og tryksvingninger skal i givet fald
kontrolleres og korrigeres efter forskrifterne i bilag V, punkt 2.2.1, EP.
3.4.
Kalibreringsintervaller
Flowmåleinstrumenter skal kalibreres hver 3. måned samt hver gang der er foretaget
systemændringer, der kan have betydning for kalibreringen.
4.
4.1.
KALIBRERING AF UDSTYR TIL RØGTÆTHEDSMÅLING
Indledning
Opacimeteret skal kalibreres så ofte som nødvendigt til at opfylde
nøjagtighedskravene i dette direktiv. I dette punkt beskrives den kalibreringsmetode,
som skal anvendes til de i bilag III, tillæg 4, punkt 5, samt i bilag V, punkt 3, nævnte
komponenter.
4.2.
4.2.1.
Kalibreringsmetode
Opvarmningstid
Opacimeteret varmes op og stabiliseres efter fabrikantens anvisninger. Har
opacimeteret renseluftsystem til undgåelse af tilsodning af instrumentets optiske
dele, skal også dette system aktiveres og justeres efter fabrikantens anvisninger.
4.2.2.
Måling af responsens linearitet
Opacimeterets linearitet kontrolleres, når apparatet er indstillet til udlæsning af
opacitet i henhold til fabrikantens anvisninger. Tre neutralfiltre, hvis transmittans er
kendt, og som opfylder kravene i bilag III, tillæg 4, punkt 5.2.5, anbringes i
opacimeteret, og aflæsningen registreres. Den nominelle opacitet af neutralfiltrene
skal være ca. 10%, 20% og 40%.
Lineariteten må højst afvige ± 2% opacitet fra neutralfilterets nominelle værdi.
Enhver ulinearitet større end ovennævnte værdi skal korrigeres før testen.
4.3.
Kalibreringsintervaller
Opacimeteret kalibreres i henhold til punkt 4.2.2 mindst hver 3. måned samt efter
alle reparationer eller ændringer af systemet, som kan tænkes at påvirke
kalibreringen.
236
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0237.png
BILAG IV
TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DET REFERENCEBRÆNDSTOF, SOM
FORESKRIVES TIL GODKENDELSESPRØVNING OG TIL KONTROL AF
PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE
è
1
1.1.
ç
DIESELOLIE
1
Parameter
Enhed
Grænser
2
Minimum
Maksimum
54,0
837
Test-
metode
EN-ISO
5165
EN-ISO
3675
EN-ISO
3405
Offentlig-
gørelse
1998
4
1995
Cetan
3
Massefylde ved 15 °C
Destillation
— 50%-punkt
— 95%-punkt
— slutkogepunkt
Flammepunkt
CFPP
Viskositet ved 40°C
Polycykliske
aromatiske
carbonhydrider
Svovlindhold
5
°C
°C
°C
°C
°C
mm
2
/s
% m/m
kg/m
3
52,0
833
245
345
—
55
—
2,5
3,0
350
370
—
−
5
3,5
6,0
1998
1998
1998
1993
1981
1996
1995
EN-ISO
3405
EN-ISO
3405
EN 22719
EN 116
EN-ISO
3104
IP 391 (*)
mg/kg
—
300
pr. EN-
ISO/DIS
14596
EN-ISO
2160
EN-ISO
10370
EN-ISO
1998
4
Kobberkorrosion
Kulstofrest ved
Conradson-test på 10%
destillationsrest
Askeindhold
% m/m
—
—
1
0,2
1995
% m/m
—
0,01
1995
237
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0238.png
6245
Vandindhold
Syretal (stærk syre)
% m/m
Ö
mg
KOH/g
Õ
—
—
0,05
0,20
Ö
0,02
Õ
0,025
—
EN-ISO
12937
ASTM D
974-95
EN-ISO
12205
EN 12916
1995
1998
4
Iltningsstabilitet
6
(*) Ny og bedre
metode for
polycykliske
aromatiske stoffer
under udvikling.
1
mg/ml
% m/m
—
—
1996
[1997]
4
2
3
4
5
6
Hvis det er nødvendigt at beregne den termiske virkningsgrad af en motor eller et køretøj, kan
brændstoffets brændværdi beregnes af:
Specifik energi (brændværdi)(netto) i MJ/kg = (46,423 - 8,792d
2
+ 3,170d)(1 - (x + y + s))
+ 9,420s - 2,499x, hvor:
d = massefylde ved 15 °C
x = massebrøk vand (% divideret med 100)
y= massebrøk aske (% divideret med 100)
s= massebrøk svovl (% divideret med 100).
De i specifikationen angivne værdier er “faktiske værdier”. Deres grænseværdier er fastsat i henhold til
ISO 4259 “Petroleum products - Determination and application of precision data in relation to methods
of test”, idet minimumsværdien er fastsat på grundlag af en minimumsforskel på 2R større end nul: for
maksimums- og minimumsværdi har minimumsforskellen været 4R (R = reproducerbarhed). Til trods
for dette mål, som er nødvendigt af statistike grunde, bør brændstoffabrikanten tilstræbe en værdi på
nul, når den foreskrevne maksimumsværdi er 2R, og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor der angives
maksimums- og minimumsværdier. Dersom det bliver nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder
kravene i specifikationen, anvendes ISO 4259.
Det angivne interval for cetan opfylder ikke kravet om et område på mindst 4R. I tilfælde af tvist
mellem brændstofleverandør og –bruger kan bestemmelserne i ISO 4259 imidlertid anvendes til
afgørelse af tvistigheder, forudsat at målingerne gentages et tilstrækkeligt antal gange til, at den
fornødne præcision kan opnås. Dette må foretrækkes frem for enkeltstående målinger.
Offentliggørelsesmåned indføjes på et senere tidspunkt.
Det faktiske svovlindhold i det brændstof, der anvendes til prøven, indberettes. Derudover skal det
referencebrændstof, der anvendes for at godkende et køretøj eller en motor med hensyn til
grænseværdierne i linje B i tabellen i punkt 6.2.1 i bilag I til dette direktiv, have et maksimalt
svovlindhold på 50 ppm. Kommissionen vil hurtigst muligt og senest den 31. december 1999 forelægge
en ændring til dette bilag, der afspejler markedsgennemsnittet for svovlindholdet i brændstof for så vidt
angår det brændstof, der er defineret I bilag IV til direktiv 98/70/EF.
Selv om iltningsstabiliteten kontrolleres, må holdbarheden antages at være begrænset. Vedrørende
opbevaringsforhold og holdbarhed må henvises til leverandøren.
238
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0239.png
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 9 (tilpasset)
1.2.
Ethanol til dieselmotorer
1
Parameter
Enhed
Grænseværdier
2
minimum
maximum
Testmetode
3
Alkohol, masse
Andre alkoholer end ethanol i
alkoholer i alt, masse
Massefylde ved 15 °C
Askeindhold
Flammepunkt
Syreindhold beregnet som
eddikesyre
Syretal (stærk syre)
Farve
Dry-rest ved 100°C
Vandindhold
Aldehyder beregnet som
eddikesyre
Svovlindhold
Estere, beregnet som ethylacetat
1
% m/m
% m/m
kg/m
3
% m/m
°C
% m/m
Ö
mg
KOH/l
Õ
92,4
—
795
— ASTM D 5501
2 ASTM D 5501
815 ASTM D 4052
0,001 ISO 6245
10
—
—
—
ISO 2719
0,0025 ISO 1388-2
1
10 ASTM D 1209
15 ISO 759
6,5 ISO 760
0,0025 ISO 1388-4
Efter skala
mg/kg
% m/m
% m/m
mg/kg
% m/m
—
—
10 ASTM D 5453
0,1 ASTM D 1617
2
3
Der kan efter motorfabrikantens anvisninger tilsættes cetantalsforbedrende midler til ethanolbrændstof.
Den størst tilladte mængde er 10%.
De i specifikationen angivne værdier er
“
faktiske værdier
”
Deres grænseværdier er fastsat i henhold til
ISO 4259
“
Petroleum products - Determination and application of precision data in relation to methods
of test
”
, idet minimumsværdien er fastsat på grundlag af en minimumsforskel på 2R større end nul; for
maksimums- og minimumsværdi har minimumsforskellen været 4R (R = reproducerbarhed). Til trods
for dette mål, som er nødvendigt af statistiske grunde, bør brændstoffabrikanten tilstræbe en værdi på
nul, når den foreskrevne maksimumsværdi er 2R, og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor der angives
maksimums- og minimumsværdier. Dersom det bliver nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder
kravene i specifikationen, anvendes ISO 4259.
Ækvivalente ISO-metoder vil blive taget i anvendelse, når de udstedes for alle de ovenfor nævnte
egenskaber.
239
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0240.png
ê
2001/27/EF, artikel 1 og bilag,
punkt 10
2.
NATURGAS (NG)
På det europæiske marked sælges to gastyper:
–
–
gas i H-området, hvor referencebrændstofferne G
R
og G
23
ligger højest og
lavest
gas i L-området, hvor referencebrændstofferne G
23
og G
25
ligger højest og
lavest.
Specifikationerne for referencebrændstofferne G
R
, G
23
og G
25
er givet nedenfor:
Referencebrændstof G
R
Emne
Sammensætning:
Enhed
Basis
Grænse
minimum
84
11
-
-
maksimum
89
15
1
10
(293,2
Prøvnings-
metode
Methan
Ethan
( )
Rest *
87
13
mol-%
-
-
ISO 6974
ISO 6326-5
K
(20°C)
( )
Svovlindhold
mg/m
3
**
( )
* Inaktive +C
2+
.
( )
** Værdien bestemmes ved
og 101,3 kPa).
standardbetingelserne
Referencebrændstof G
23
Emne
Sammensætning:
Enhed
Basis
Grænse
minimum
91,5
-
6,5
maksimum
93,5
1
8,5
Prøvnings-
metode
Methan
( )
Rest *
N2
92,5
mol-%
-
7,5
ISO 6974
( )
Svovlindhold
-
-
10
ISO 6326-5
mg/m
3
**
( )
* Inaktive (forskellig fra N
2
) + C
2+
+ C
2+.
( )
** Værdien bestemmes ved standardbetingelserne (293,2 K (20°C) og 101,3
kPa).
240
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0241.png
Referencebrændstof G
25
Emne
Sammensætning:
Enhed
Basis
Grænse
minimum
84
-
12
maksimum
88
1
16
Prøvnings-
metode
Methan
( )
Rest *
N2
86
mol-%
-
14
ISO 6974
( )
Svovlindhold
-
-
10
ISO 6326-5
mg/m
3
**
( )
* Inaktive (andre end N
2
) + C
2+
+ C
2+.
( )
** Værdien bestemmes ved standardbetingelserne (293,2 K (20°C)
og 101,3 kPa).
3. LPG (FLASKEGAS)
Parameter
Motoroktantal
Sammensætning
C
3
-indhold
C
4
-indhold
Olefiner
Fordampnings-
rest
Totalt
svovlindhold
Hydrogensulfid
Kobberkorrosion
Vand v. 0°C
(1)
(2)
Enhed
Prøvnings-
metode
minimum maksimum minimum maksimum
92,5
(1)
92,5
EN 589
bilag B
87
17
14
50
50
intet
kategori 1
fri
NFM
41015
EN 24260
ISO 8819
ISO
6251
(2)
visuel
inspektion
ISO 7941
Brændstof A
Brændstof B
% v/v
% v/v
% v/v
mg/kg
ppm
vægt
(1)
-
skala
48
48
52
52
12
50
50
intet
kategori 1
fri
83
13
Bestemmes ved standardbetingelserne 293,2 K (20 °C) og 101,3 kPa.
Metoden er ikke nødvendigvis nøjagtig til bestemmelse af korrosive stoffer, såfremt prøven indeholder
korrosionsinhibitorer eller andre kemikalier, som nedsætter dens korrosivitet over for kobberstrimlen.
Tilsætning af sådanne stoffer alene med det formål at påvirke prøvningsresultaterne er derfor forbudt.
241
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0242.png
ê
1999/96/EF, artikel 1, nr. 3, og
bilag (tilpasset)
BILAG V
SYSTEM TIL ANALYSE OG PRØVETAGNING
1.
1.1.
BESTEMMELSE AF EMISSIONEN AF FORURENENDE LUFTARTER
Indledning
En detaljeret beskrivelse af det anbefalede prøvetagnings- og analysesystem er givet i
punkt 1.2 og fig. 7 og 8 tilsvarende resultater vil kunne opnås med afvigende
udformning af systemerne, kræves der ikke nøje overensstemmelse med fig. 7 og 8.
Der kan anvendes supplerende komponenter som instrumenter, ventiler,
magnetventiler og kontakter til at tilvejebringe supplerende oplysninger og
koordinere funktionerne af de indgående systemer. Andre komponenter kan
udelades, hvis de for nogle systemers vedkommende ikke er nødvendige af hensyn til
nøjagtigheden, og hvis udeladelsen af dem er teknisk velbegrundet.
242
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0243.png
Figur 7
Blokdiagram over system til bestemmelse af CO, CO
2
, NO
x
og HC i ufortyndet
udstødningsgas (kun ESC)
1.2.
Beskrivelse af analysesystemet
Der beskrives et analysesystem til bestemmelse af forurenende luftarter i den
ufortyndede udstødningsgas (fig. 7, kun ESC) hhv. i den fortyndede udstødningsgas
(fig. 8, ETC og ESC). Systemet er baseret på anvendelse af følgende udstyr:
–
–
–
HFID-analysatorer til måling af carbonhydrider
NDIR-analysatorer til måling af carbonmonoxid og carbondioxid
HCLD- eller tilsvarende analysator til måling af nitrogenoxider
Prøven til bestemmelse af alle komponenter kan enten tages ved hjælp af en enkelt
prøveudtagningssonde eller med to tætsiddende sonder med indvendig forgrening til
de forskellige analysatorer. Der skal være draget omsorg for, at der ikke kan
forekomme kondensation af udstødningsgassens komponenter (herunder vand og
svovlsyre) noget sted i analysesystemet.
243
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0244.png
Figur 8
Blokdiagram over system til bestemmelse af CO, CO
2
, NO
x
og HC i fortyndet
udstødningsgas (ETC, frivillig for ESC)
1.2.1.
Komponenter i fig. 7 og 8
EP udstødningsrør
SP1 prøvetagningssonde for udstødningsgas (kun fig. 7)
Det anbefales at benytte en lige, lukket, flerhullet sonde af rustfrit stål. Den
indvendige diameter må ikke være større end den indvendige diameter af
prøvetagningsledningen. Sondens vægtykkelse må ikke være over 1 mm. Der skal
være mindst 3 huller, som er beliggende i 3 forskellige radiære planer og er
dimensioneret, så de optager omtrent samme prøvetagningsstrøm. Sonden skal
strække sig over mindst 80% af udstødningsrørets diameter. Der kan anvendes en
eller to prøvetagningssonder.
SP2 prøvetagningssonde for fortyndet udstødningsgas (kun fig. 8)
Sonden skal:
244
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
–
–
være defineret som de første 254 mm til 762 mm af den opvarmede
prøvetagningslinje HSL1
have en indvendig diameter på mindst 5 mm
være monteret i fortyndingstunnelen DT (se punkt 2.3, fig. 20) i et punkt, hvor
fortyndingsluft
og
udstødningsgas
bliver
opblandet
godt
(dvs. ca. 10 tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor udstødningsgassen
føres ind i fortyndingstunnelen)
være placeret i tilstrækkelig afstand (radialt) fra de andre sonder og fra
tunnelvæggen til at være upåvirket af slipstrømme og hvirvler
være opvarmet, således at gasstrømmens temperatur ved afgangen fra sonden
er øget til 463 K ± 10 K (190°C ± 10°C).
–
–
SP3 sonde til udtagning af prøver af fortyndet udstødningsgas til bestemmelse af CO,
CO
2
, og NO
x
(kun fig. 8)
Sonden skal:
–
–
–
være i samme plan som SP2
være placeret i tilstrækkelig (radial) afstand fra andre sonder og fra
tunnelvæggen til at være upåvirket af slipstrømme og hvirvler
være opvarmet og isoleret i hele sin længde til en temperatur af 328 K (55 °C)
for at forhindre dannelse af kondensvand.
HSL1 opvarmet prøveudtagsledning
Prøveudtagsledningen leder gasprøver fra en enkeltsonde til forgreningspunktet
(-punkterne) og til HC-analysatoren.
Denne prøveudtagsledning skal:
–
–
–
have en indvendig diameter på mindst 5 mm og højst 13,5 mm
være fremstillet af rustfrit stål eller PTFE
såfremt udstødningsgassens temperatur ved prøvetagningssonden er højst
463 K (190°C), holde en vægtemperatur på 463 K ± 10 K (190°C ± 10°C),
målt i hvert særskilt reguleret opvarmet afsnit
såfremt udstødningsgassens temperatur ved prøvetagningssonden er over
463 K (190°C), holde en vægtemperatur på over 453 K (180°C)
holde en gastemperatur på 463 K ± 10 K (190°C ± 10°C) umiddelbart før det
opvarmede filter F2 og HFID
–
–
HSL2 opvarmet NO
x
-prøvetagningsledning
Denne prøveudtagsledning skal:
245
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
holde en vægtemperatur på 328 K til 473 K (55 °C til 200 °C) indtil
konverteren C, når der anvendes kølebad B, og indtil analysatoren når der ikke
anvendes kølebad B
være fremstillet af rustfrit stål eller PTFE.
–
SL prøveudtagsledning for CO og CO
2
Ledningen skal være fremstillet af PTFE eller rustfrit stål. Den kan være opvarmet
eller uopvarmet.
BK sæk til baggrundsbestemmelse (frivillig; kun fig. 8)
Til bestemmelse af baggrundskoncentrationer
BG sæk til baggrundsbestemmelse (frivillig; kun fig. 8 og CO
2
)
Til bestemmelse af prøvernes koncentrationer.
F1 opvarmet forfilter (frivilligt)
Temperaturen skal være den samme som HSL1.
F2 opvarmet filter
Filteret skal udskille alle partikler fra gasprøven før analysatoren. Temperaturen skal
være den samme som HSL1. Filteret skal udskiftes efter behov.
P opvarmet prøvetagningspumpe
Pumpen skal være opvarmet, og temperaturen svare til HSL1.
HC
Opvarmet flammeiondetektor (HFID) til carbonhydridbestemmelse. Temperaturen
skal holdes mellem 453 og 473 K (180 og 200 °C).
CO, CO
2
NDIR-analysatorer til bestemmelse af carbonmonoxid og carbondioxid (frivillig til
bestemmelse af fortyndingsforhold ved partikelbestemmelse).
NO
CLD eller HCLD-analysator til bestemmelse af nitrogenoxider. Anvendes HCLD,
skal temperaturen holdes i intervallet mellem 328 K og 473 K (55 °C og 200 °C).
C konverter
Der skal anvendes en konverter til katalytisk reduktion af NO
2
til NO før
bestemmelse i CLD- eller HCLD-enheden.
246
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B kølebad (frivilligt)
Til køling af udstødningsgasprøven og fortætning af dennes vandindhold. Badets
temperatur holdes mellem 273 K og 277 K (0 °C og 4 °C) ved istilsætning eller
køling. Kølebadet kan undlades, hvis analyseenheden er fri for interferens fra
vanddamp som fastlagt i bilag III, tillæg 5, punkt 1.9.1 og 1.9.2. Hvis vandet fjernes
ved kondensation, skal prøvegassens temperatur eller dugpunkt overvåges enten i
vandudskilleren eller nedstrøms for denne. Prøvegassens temperatur og dugpunkt må
ikke være over 280 K (7 °C). Der må ikke benyttes kemiske tørremidler til fjernelse
af vandindholdet i prøven.
T1, T2, T3 temperaturføler
Til overvågning af gasstrømmens temperatur.
T4 temperaturføler
Til overvågning af NO
2
-NO konverterens temperatur.
T5 temperaturføler
Til regulering af kølebadets temperatur.
G1, G2, G3 manometer
Til måling af trykket i prøveudtagsledningerne.
R1, R2 trykregulator
Til kontrol af henholdsvis luft og brændstof til HFID-analysatoren.
R3, R4, R5 trykregulator
Til regulering af trykket i prøveudtagsledninger og af gastilførslen til analysatorerne.
FL1, FL2, FL3 flowmeter
Til flowregulering af prøvegasomledning.
FL4 til FL6 flowmeter (frivilligt)
Til regulering af gennemstrømningshastigheden i analysatorerne.
V1 til V5 omskifterventil
Passende ventiler til omskiftning mellem prøve, kalibreringsgas eller nulstillingsgas
til analysatoren.
V6, V7 magnetventil
Til omgåelse af NO
2
-NO-konverteren.
247
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V8 nåleventil
Til afbalancering af gennemstrømningen gennem NO
2
-NO-konverteren og
omledningen.
V9, V10 nåleventil
Til regulering af gasstrømmene til analysatorerne.
V11, V12 pendulventil (frivillig)
Til udtømning af kondensat fra bad B.
1.3.
1.3.1.
NMHC-bestemmelse (kun NG-drevne gasmotorer)
Gaskromatografisk bestemmelse (GC, fig. 9)
Ved gaskromatografi indsprøjtes et lille afmålt rumfang af prøven i en
analysekolonne, som det føres igennem af en inaktiv bæregas. Kolonnen adskiller de
forskellige komponenter efter kogepunkt, så de elueres af kolonnen på forskellige
tidspunkter. Derefter føres de gennem en detektor, som afgiver et elektrisk signal, der
afhænger af deres koncentration. Da metoden ikke er kontinuerlig, kan den kun
anvendes i forbindelse med prøveopsamling i sæk som beskrevet i bilag III, tillæg 4,
punkt 3.4.2.
Til NMHC skal anvendes en automatisk gaskromatograf med FID-enhed.
Udstødningsgassen opsamles i en prøvetagningssæk, hvorfra der udtages en del, som
injiceres i gaskromatografen. Prøven adskilles i to fraktioner (CH
4
/luft /CO og
NMHC/CO
2
/H
2
O) på Porapak-kolonne. Molekylsigte-kolonnen adskiller CH
4
fra luft
og CO, før den ledes ind i FID-enheden, hvor dens koncentration måles. En komplet
cyklus, fra indsprøjtning af én prøve til indsprøjtning af den næste, kan fuldføres på
30 s. Til NMHC-bestemmelse skal CH
4
-koncentrationen trækkes fra den samlede
HC-koncentration (se bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1).
Fig. 9 viser en typisk opstilling til gaskromatografisk rutinebestemmelse af CH4.
Andre gaskromatografiske metoder kan anvendes, hvis det er teknisk velbegrundet.
248
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0249.png
Figur 9
Blokdiagram for gaskromatografisk bestemmelse af methan
Komponenter i fig. 9
PC (Porapak-kolonne)
Der anvendes en Porapak N-kolonne 180/300 µm (mesh 50/80), længde 610 mm × Ø
indv. 2,16 mm, som inden brug skal være konditioneret i mindst 12 timer med
bæregas ved 423 K (150°C).
MSC (molekylsigtekolonne)
Der anvendes en kolonne type 13X, 250/350 µm (mesh 45/60), længde
1 220 mm × Ø indv. 2,16 mm, som inden brug skal være konditioneret i mindst
12 timer med bæregas ved 423 K (150°C).
OV (ovn)
Til opretholdelse af konstant temperatur af kolonner og ventiler under analysatorens
drift og til konditionering af kolonnerne ved 423 K (150°C).
249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SLP (prøvetagningssløjfe)
Et stykke rør af rustfrit stål med tilstrækkelig længde til at give et rumfang på ca. 1
cm
3
.
P (pumpe)
Tilfører prøven til gaskromatografen.
D (tørremiddel)
Der skal anvendes en tørreenhed bestående af molykylsigte til fjernelse af vand og
andre kontaminanter, der måtte være tilstede i bæregassen.
HC
Flammeiondetektor (FID) til måling af koncentrationen af methan.
V1 prøveindsprøjtningsventil
Til indsprøjtning af prøve udtaget af prøvetagningssækken gennem SL i fig. 8. Den
skal have et lille skadeligt volumen, være gastæt og kunne opvarmes til 423 K
(150°C).
V3 omskifterventil
Til omskift mellem kalibreringsgas, prøve og ingen tilførsel.
V2, V4, V5, V6, V7, V8 nåleventil
Til indstilling af strømningshastighederne i systemet.
R1, R2, R3 trykregulator
Til regulering af henholdsvis brændstof (= bæregas), prøve og luft.
FC flowkapillarrør
Til regulering af lufttilførslen til FID-enheden.
G1, G2, G3 manometer
Til regulering af strømmen af henholdsvis brændstof (= bæregas), prøve og luft.
F1, F2, F3, F4, F5 filter
Filtre af sintret metal, der forhindrer, at der kommer korn ind i pumpen eller
instrumentet.
FL 1
Til måling af den omledte prøvegasstrøm.
250
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.3.2.
Bestemmelse med afskæring af andre carbonhydrider end methan (NMC, fig. 10)
Afskæringsenheden oxiderer alle carbonhydrider, bortset fra CH
4
, til CO
2
og H
2
O, så
FID-enheden kun bestemmer CH
4
, når prøven ledes gennem NMC-enheden.
Anvendes opsamling i prøvetagningssæk, skal der være monteret et
strømafledningssystem ved SL (se punkt 1.2, fig. 8), som enten kan lede
gasstrømmen gennem eller uden om afskæringsenheden, afhængigt af den øverste del
af fig. 10. Til NMHC-bestemmelse skal begge værdier (HC og CH
4
) aflæses på FID-
enheden og registreres. Anvendes integrationsmetoden, skal der monteres en NMC
på samme ledning som endnu en FID-enhed, parallelt med den normale FID ind i
HSL1 (se punkt 1.2, fig. 8), afhængigt af den nederste del af fig.10. Til NMHC-
bestemmelse aflæses værdierne fra de to FID-enheder (HC og CH
4
) og registreres.
Afskæringsenheden skal før prøvningen ved en temperatur lig med eller over 600 K
(327 °C) karakteriseres med hensyn til katalytisk virkning på CH
4
og C
2
H
6
ved H
2
O-
niveauer, som er repræsentative for udstødningsstrømmen. Dugpunkt og O
2
-indhold
af den udtagne prøvestrøm af udstødningsgas skal være kendt. FID-enhedens relative
respons på CH
4
skal registreres (se bilag III, tillæg 5, punkt 1.8.2).
251
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0252.png
Figur 10
Blokdiagram over system til bestemmelse af methan med afskæring af carbonhydrider,
bortset fra methan (NMC)
Komponenterne i fig. 10
NMC (enhed til afskæring af carbonhydrider bortset fra methan)
Til oxidering af alle carbonhydrider bortset fra methan.
HC
Opvarmet flammeiondetektor (HFID) til bestemmelse af HC- og CH
4
-
koncentrationen. Temperaturen skal holdes mellem 453 K og 473 K (180°C og
200 °C).
252
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
V1 omskifterventil
Til omskift mellem prøve-, nulstillings- og kalibreringsgas. Er identisk med V2 i
fig. 8.
V2, V3 magnetventil
Til omledning uden om NMC-systemet
V4 nåleventil
Til afbalancering af gennemstrømningen i NMC-systemet og omledningen.
R1 trykregulator
Til regulering af trykket i prøvetagningsledningen og tilførslen til HFID-enheden. Er
identisk med R3 i fig. 8.
FL1 flowmeter
Til måling af den omledte prøvegasstrøm. FL1 er identisk med FL1 i fig. 8.
2.
2.1.
FORTYNDING AF UDSTØDNINGSGASSEN OG BESTEMMELSE AF
PARTIKELINDHOLDET
Introduktion
En udtømmende beskrivelse af de anbefalede systemer til fortynding og
prøveudtagning er givet i punkt 2.2, 2.3 og 2.4 samt fig. 11 til 22. Da tilsvarende
resultater vil kunne opnås med afvigende udformning af systemerne, kræves der ikke
nøje overensstemmelse med den i disse figurer viste udformning. Der kan anvendes
supplerende komponenter som instrumenter, ventiler, magnetventiler og kontakter til
at tilvejebringe supplerende oplysninger og koordinere funktionerne af de indgående
systemer. Andre komponenter kan udelades, hvis de for nogle systemers
vedkommende ikke er nødvendige af hensyn til nøjagtigheden, og hvis udeladelsen
af dem er teknisk velbegrundet.
2.2.
Delstrømsfortyndingssystem
Fig. 11 til 19 viser et fortyndingssystem, der er baseret på fortynding af en del af
udstødningsgasstrømmen. Til deling og efterfølgende fortynding af
udstødningsgasstrømmen kan forskellige typer fortyndingssystemer anvendes. Til
den efterfølgende udskillelse af partikler kan enten al den fortyndede udstødningsgas
eller en del heraf ledes til partikelprøveudskillelsessystemet (punkt 2.4, fig. 21). Den
førstnævnte
metode
benævnes
totalprøveudtagning,
den
sidstnævnte
delstrømsprøveudtagning.
Beregningen af fortyndingsforholdet vil afhænge af den anvendte type system.
Følgende typer anbefales:
253
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0254.png
Isokinetiske systemer (fig. 11 og 12)
I denne type systemer afpasses tilførslen til overføringsrøret efter
udstødningsgasstrømmens hastighed og/eller tryk, hvorfor der kræves uforstyrret og
homogen strømning af udstødningsgassen ved prøveudtagssonden. Dette opnås
sædvanligvis ved hjælp af en resonator og et lige tilførselsrør opstrøms for
prøveudtagningsstedet. Delingsforholdet kan derved beregnes af let målelige
størrelser som rørdiametre. Det skal bemærkes, at isokinetiske forhold kun anvendes
til tilpasning af strømningsparametrene, ikke til tilpasning af størrelsesfordelingen.
Dette sidste er dog typisk unødvendigt, da partiklerne er så små, at de følger
strømlinjerne.
Flowkontrollerede systemer med koncentrationsmåling (fig. 13 til 17)
I disse systemer tages en prøve af den samlede udstødningsgasstrøm ved indstilling
af strømningshastigheden af fortyndingsluften og af den samlede strøm af fortyndet
udstødningsgas. Fortyndingsforholdet bestemmes af koncentrationen af sporluftarter
som CO
2
eller NO
x,
der er naturligt forekommende i motorens udstødning.
Koncentrationerne i den fortyndede udstødningsgas og i fortyndingsluften måles,
medens koncentrationen i den ufortyndede udstødningsgas enten kan måles direkte
eller bestemmes af brændstoftilførselshastigheden og kulstofbalancen, forudsat at
brændstoffets sammensætning er kendt. Systemerne kan reguleres ved det beregnede
fortyndingsforhold (fig.
Ö
13
Õ
10 og
Ö
14
Õ
11) eller ved størrelsen af den
tilførte strøm til overføringsrøret (fig. 12, 13 og 14).
Strømningsregulerede systemer med flowmåling (fig. 18 og 19)
I disse systemer tages en prøve af den samlede udstødningsgasstrøm ved indstilling
af strømningshastigheden af fortyndingsluft og af den samlede fortyndede
udstødningsgasstrøm. Fortyndingsforholdet bestemmes af forskellen mellem de to
strømningshastigheder. Der kræves nøjagtig indbyrdes kalibrering af flowmetrene,
da den relative forskel mellem de to strømningshastigheder kan føre til væsentlige
fejl ved større fortyndingsforhold (15 og derover). Strømningsreguleringen er ganske
enkel og består i, at den fortyndede udstødningsgasstrøm holdes konstant, medens
man varierer strømningshastigheden af fortyndingsluften om nødvendigt.
Når der anvendes fortyndingssystemer efter delstrømsprincippet, skal der drages
omsorg for at undgå eventuelle problemer med tab af partikler i overføringsrøret, idet
der tages en repræsentativ prøve fra motorens udstødning, og delingsforholdet
bestemmes. I de beskrevne systemer er der taget hensyn til disse vigtige punkter.
254
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0255.png
Figur 11
Fortyndingssystem efter delstrømsprincippet med isokinetisk sonde og
delstrømsprøveudtagning (SB-regulering)
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret (EP) af den
isokinetiske prøveudtagssonde (ISP) gennem overføringsrøret (TT) til
fortyndingstunnelen (DT). Trykforskellen mellem udstødningsgassen i
udstødningsrøret og i sondens indgang måles af tryktransduceren DPT. Dette signal
føres til strømningsregulatoren FC1, som regulerer sugepumpen SB således, at der
opretholdes en trykforskel på nul ved sondens yderste ende. Under disse
omstændigheder er udstødningsgassens hastighed i EP og ISP ens, og strømmen
gennem ISP og TT er en fast brøkdel (delingsforholdet) af udstødningsgasstrømmen.
Delingsforholdet er bestemt af tværsnitsarealet af EP og ISP. Strømningshastigheden
af fortyndingsluft måles med flowmeteret FM1. Fortyndingsforholdet beregnes af
fortyndingsluftens strømningshastighed og delingsforholdet.
255
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0256.png
Figur 12
Fortyndingssystem efter delstrømsprincippet med isokinetisk sonde og
delstrømsprøvetagning (PB-regulering)
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret (EP) af den
isokinetiske prøveudtagssonde (ISP) gennem overføringsrøret (TT) til
fortyndingstunnelen (DT). Trykforskellen mellem udstødningsgassen i
udstødningsrøret og i sondens indgang måles af tryktransduceren DPT. Dette signal
overføres til strømningsregulatoren FCI, der regulerer trykpumpen PB, således at
trykdifferensen ved enden af sonden holdes på nul. Dette gøres ved at tage en lille
brøkdel af fortyndingsluften (efter at dennes strømningshastighed er målt af
flowmeteret FM1), og tilføre den til TT ved hjælp af en pneumatisk åbning. Under
disse omstændigheder er udstødningsgassens hastighed i EP og ISP ens, og
strømmen gennem ISP og TT er en fast brøkdel (delingsforholdet) af
udstødningsgasstrømmen. Delingsforholdet er bestemt af tværsnitsarealet af EP og
ISP. Fortyndingsluften suges gennem DT af sugepumpen SB, og
strømningshastigheden måles af FM1 ved indgangen til DT. Fortyndingsforholdet
beregnes af fortyndingsluftens strømningshastighed og delingsforholdet.
256
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0257.png
Figur 13
Delstrømsfortyndingssystem med måling af CO
2
- eller NO
x
-koncentration og
delstrømsprøveudtagning
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret EP til
fortyndingstunnelen DT gennem prøvetagningsrøret SP og overføringsrøret TT.
Koncentrationerne af sporgasser (CO
2
eller NO
x
) måles i den ufortyndede og
fortyndede udstødningsgas samt i fortyndingsluften ved hjælp af gasanalysatoren (-
erne) EGA. Signalerne herfra overføres til strømningsregulatoren FC2, der ved
styring enten af trykpumpen PB eller sugepumpen SB opretholder det korrekte
delings- og fortyndingsforhold i DT. Fortyndingsforholdet beregnes af
sporgaskoncentrationerne i ufortyndet udstødningsgas, fortyndet udstødningsgas og
fortyndingsluft.
257
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0258.png
Figur 14
Delstrømsfortyndingssystem med CO
2
-koncentrationsmåling, kulstofbalance og
udtagning af totalstrømsprøve
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret EP til
fortyndingstunnelen DT gennem prøvetagningsrøret SP og overføringsrøret TT. CO
2
-
koncentrationen i den fortyndede udstødningsgas og i fortyndingsluften måles af
gasanalysatoreren (-ne) EGA. Signalerne for CO
2
brændstofstrøm G
FUEL
tilføres
enten
strømningsregulatoren
FC2
eller
partikelprøvetagningssystemets
strømningsregulator FC3 (jf. fig. 21). FC2 regulerer trykpumpen PB, medens FC3
regulerer prøvetagningspumpen P (se fig. 21) og derved indstiller systemets indad-
og udadgående strømme, således at det ønskede delingsforhold og
fortyndingsforhold i fortyndingstunnelen DT opretholdes. Fortyndingsforholdet
beregnes af CO
2
-koncentrationerne og G
FUEL
ved hjælp kulstofbalancen.
258
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0259.png
Figur 15
Delstrømsfortyndingssystem med enkelt venturi, koncentrationsmåling og
delstrømsprøveudtagning
Ufortyndet udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret (EP) gennem
prøvetagningssonden SP og overføringsrøret (TT) til fortyndingstunnelen (DT) som
følge af det undertryk, som venturien (VN) skaber i DT. Gashastigheden i
overføringsrøret TT afhænger af impulsudvekslingen i venturiområdet og påvirkes
derfor af gassens absolutte temperatur ved afgangen fra TT. Det betyder, at
udstødningsgassens delingsforhold ikke er konstant ved en given
tunnelgennemstrømning, og at fortyndingsforholdet ved lav belastning er en smule
lavere end ved høj belastning. Koncentrationen af sporluftarterne (CO
2
eller NO
x
)
måles i den ufortyndede udstødningsgas, den fortyndede udstødningsgas og
fortyndingsluften
med
udstødningsgasanalysatoren
(-erne)
EGA,
og
fortyndingsforholdet beregnes af de således målte værdier.
259
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0260.png
Figur 16
Delstrømsfortyndingssystem med dobbelt venturi eller dobbelt blænde,
koncentrationsmåling og delstrømsprøveudtagning.
Den ufortyndede udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP gennem
prøvetagningssonden SP og overføringsrøret TT til fortyndingstunnelen DT af en
strømdeler, der indeholder et sæt blænder eller venturier. Den første (FD1) er
placeret i EP, den anden (FD2) i TT. Herudover kræves to trykreguleringsventiler
(PCV1 og PCV2), der holder udstødningsgassens delingsforhold konstant ved at
regulere modtrykket i EP og trykket i DT. PCV1 er placeret nedstrøms for SP i EP,
PCV2 mellem trykpumpen PB og DT. Koncentrationerne af sporgasserne (CO
2
eller
NO
x
) måles i den ufortyndede udstødningsgas, den fortyndede udstødningsgas og
fortyndingsluften med udstødningsgasanalysatorerne EGA. Disse værdier er
nødvendige til kontrol af udstødningsgassens delingsforhold og kan anvendes til
justering af PCV1 og PCV2, hvorved delingsforholdet kan reguleres nøjagtigt.
Fortyndingsforholdet beregnes af sporgaskoncentrationerne.
260
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0261.png
Figur 17
Delstrømsfortyndingssystem med opdeling i flere rør, koncentrationsmåling og
delstrømsprøveudtagning
Den ufortyndede udstødningsgas føres fra udstødningsrøret EP til
fortyndingstunnelen DT gennem overføringsrøret TT af en strømdeler FD3, der
består af en række rør af ens dimensioner (samme diameter, længde og
indlejringsradius), monteret i EP. Udstødningsgassen fra et af disse rør ledes til
fortyndingstunnnelen DT, medens gassen fra de øvrige rør føres gennem
dæmpekammeret DC. Det er således det samlede antal rør, der er bestemmende for
udstødningsgassens delingsforhold. Til at holde delingsforholdet konstant kræves en
trykdifferens på nul mellem dæmpekammeret DC og afgangen fra overføringsrøret
TT, hvilket måles af differenstryktransduceren DPT. Et differenstryk på nul opnås
ved indblæsning af frisk luft i fortyndingstunnelen DT ved afgangen fra
overføringsrøret TT. Koncentrationerne af sporgasserne (CO
2
eller NO
x
) måles i den
ufortyndede udstødningsgas, den fortyndede udstødningsgas og fortyndingsluften
med udstødningsgasanalysatorerne EGA. Disse værdier er nødvendige til regulering
af udstødningsgassens delingsforhold og kan anvendes til styring af den indblæste
lufts strømningshastighed, hvorved delingsforholdet kan reguleres nøjagtigt.
Fortyndingsforholdet beregnes af sporgaskoncentrationerne.
261
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0262.png
Figur 18
Delstrømsfortyndingssystem med strømningsregulering og totalstrømsprøveudtagning
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret EP til
fortyndingstunnelen DT gennem prøvetagningsrøret SP og overføringsrøret TT. Den
samlede strømningshastighed gennem tunnelen justeres ved hjælp af
strømningsregulatoren
FC3
og
prøvetagningspumpen
P
i
partikelprøveudtagningssystemet
(jf.
fig.
18).
Fortyndingsluftens
strømningshastighed reguleres af strømningsregulatoren FC2, der kan benytte
G
EXHW
, G
AIRW
, eller G
FUEL
som styresignal til regulering af udstødningsgassens
delingsforhold. Fortyndingstunnelen DT's indgående prøvegasstrøm er forskellen
mellem
den
samlede
gennemstrømning
og
fortyndingsluftstrømmen.
Fortyndingsluftens strømningshastighed måles af flowmeteret FM1, den samlede
strømningshastighed måles af flowmeteret FM3 i partikelprøveudtagningssystemet
(se fig. 21). Af de to strømningshastigheder beregnes fortyndingsforholdet.
262
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0263.png
Figur 19
Delstrømsfortyndingssystem med strømningsregulering og delstrømsprøveudtagning
Den ufortyndede udstødningsgas overføres fra udstødningsrøret EP til
fortyndingstunnelen DT gennem prøvetagningsrøret SP og overføringsrøret TT.
Udstødningsgassens delingsforhold og den indgående strøm til DT reguleres af
strømningsregulatoren FC2, som styrer flow (eller hastighed) af trykpumpen PB og
sugepumpen SB i forhold dertil. Dette er muligt, fordi den af
partikelprøvetagningssystemet udtagne prøve returneres til DT. G
EXHW
, G
AIRW
eller
G
FUEL
kan anvendes som styresignaler for strømningsregulatoren FC2.
Fortyndingsluftens strømningshastighed måles med flowmeteret FM1, den samlede
gennemstrømning med flowmeteret FM2. Af de to strømningshastigheder beregnes
fortyndingsforholdet.
2.2.1.
Komponenter i fig. 11 til 19.
EP udstødningsrør
Udstødningsrøret kan være isoleret. For at mindske udstødningsrørets termiske
træghed anbefales et forhold mellem rørets tykkelse og diameter på højst 0,015.
Brugen af bøjelige rørafsnit skal være begrænset til en længde af højst 12
rørdiametre. Bøjninger bør indskrænkes til det mindst mulige for at mindske
inertiafsætningen. Indgår en prøvebænkslydpotte i systemet, kan denne ligeledes
være isoleret.
I isokinetiske systemer skal udstødningsrøret være fri for skarpe bøjninger og bratte
diameterændringer i en afstand af mindst seks rørdiametre opstrøms og tre
rørdiametre nedstrøms for spidsen af prøvetagningssonden. På prøvetagningsstedet
263
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal gashastigheden være over 10 m/s undtagen i tomgang. Udstødningsgassens
tryksvingninger må i gennemsnit ikke overstige ± 500 Pa. Foranstaltninger til
nedsættelse af tryksvingningerne ud over brug af et udstødningssystem af chassistype
(bestående af en lydpotte og en efterbehandlingsenhed) må ikke ændre motorydelsen
eller medføre partikelafsætning.
I systemer uden isokinetisk sonde anbefales, at røret i en afstand af mindst seks
rørdiametre opstrøms for og tre rørdiametre nedstrøms for prøvetagningssonden er
lige.
SP prøvetagningssonde (fig. 10, 14, 15, 16, 18 og 19)
Dens indvendige diameter skal være mindst 4 mm. Diameterforholdet mellem
udstødningsrør og sonde skal være mindst 4. Sonden skal være et åbent, opadvendt
rør beliggende i udstødningsrørets midtlinje, eller en flerhullet sonde som beskrevet
under SP1 i punkt 1.2.1, fig. 5.
ISP: isokinetisk prøvetagningssonde (fig. 11 og 12)
Den isokinetiske prøvetagningssonde skal være placeret vendt mod strømmen og i
udstødningsrørets midtlinje, hvor kravene til strømningsforholdene i afsnit EP er
opfyldt, og skal være udformet således, at den giver en proportional prøve af den
ufortyndede udstødningsgas. Dens indvendige diameter skal være mindst 12 mm.
For at isokinetisk opdeling af udstødningsgassen kan finde sted, kræves et
reguleringssystem til opretholdelse af et differenstryk på nul mellem EP og ISP.
Under disse omstændigheder er gashastigheden i EP og ISP ens, og massestrømmen
gennem ISP er en fast brøkdel af udstødningsgasstrømmen. ISP skal være forbundet
med en differenstryktransducer (DPT). Ved hjælp af en strømningsregulator FC1
fastholdes et differenstryk mellem EP og ISP på nul.
Strømdelere FD1, FD2 (fig. 16)
I udstødningsrøret (EP) og i overføringsrøret (TT) er henholdsvis indsat et sæt
venturier eller blænder, som giver en proportional prøve af den ufortyndede
udstødningsgas. For at proportional deling kan opnås, kræves et reguleringssystem
bestående af to trykreguleringsventiler PCV1 og PCV2, som regulerer trykket i
udstødningsrøret EP og fortyndingstunnelen DT.
FD3 strømdeler (fig. 17)
I udstødningsrøret EP er monteret et sæt rør (en flerrørsenhed), der giver en
proportional prøve af den ufortyndede udstødningsgas. Det ene af rørene fører
udstødningsgas til fortyndingstunnelen DT, medens de øvrige rør fører
udstødningsgassen til et dæmpekammer DC. Rørene skal have ens dimensioner
(samme diameter, længde, bøjningsradius), således at delingsforholdet for
udstødningsgassen alene afhænger af det samlede antal rør. For at proportional
deling kan opnås, kræves et reguleringssystem, der opretholder et differenstryk på
nul mellem flerrørsenhedens udmunding i dæmpekammeret DC og afgangen fra
overføringsrøret TT. Under disse omstændigheder er udstødningsgassens hastighed i
udstødningsrøret EP og strømdeleren FD3 proportionale, og gennem overføringsrøret
TT strømmer en fast brøkdel af udstødningsgasstrømmen. De to punkter skal være
264
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbundet med en differenstryktransducer DPT. Reguleringen af differenstrykket på
nul sker ved hjælp af strømningsregulatoren FC1.
EGA: udstødningsgasanalysator (fig. 13, 14, 15, 16 og 17)
Der kan anvendes CO
2
- eller NO
x
-analysatorer (med brug af kulstofbalance alene for
CO
2
) Analysatorerne kalibreres på samme måde som dem, der benyttes til
bestemmelse af forurenende luftarter. Til bestemmelse af koncentrationsforskelle kan
anvendes en eller flere analysatorer. Målesystemet skal kunne bestemme G
EDFW,i
med en præcision på ± 4%.
TT overføringsrør (fig. 11 til 19)
For overføringsrøret gælder:
–
–
–
røret skal være så kort som muligt, og ikke over 5 m langt
rørets diameter skal mindst være lig prøvetagningssondens, men højst 25 mm
røret skal være placeret i fortyndingstunnelens midtlinje og vende i strømmens
retning.
Er rørets længde 1 meter eller derunder, skal det være isoleret med et materiale med
en varmeledningsevne på højst 0,05 W/m*K med en radial isoleringstykkelse
svarende til sondens diameter. Er røret længere end 1 meter, skal det være isoleret og
opvarmet til en vægtemperatur på 523 K (250°C).
DPT differenstryktransducer (fig. 11, 12, og 17)
Differenstryktransduceren skal have et område på højst ± 500 Pa.
FC1 strømningsregulator (fig. 11, 12 og 17)
I
isokinetiske systemer
(fig. 11 og 12) kræves en strømningsregulator til
opretholdelse af et differenstryk på nul mellem EP og ISP. Reguleringen kan finde
sted på følgende måder:
a)
b)
ved at styre sugepumpens (SB) hastighed eller gennemstrømning og fastholde
trykpumpens (PB) hastighed i hvert testforløb (fig. 11), eller
ved at indstille sugepumpen (SB) på en konstant massestrøm af fortyndet
udstødningsgas og styre pumpehastigheden af trykpumpen (PB) og dermed
udstødningsprøvegasstrømmen i et område ved enden af overføringsrøret (TT)
(fig. 12).
For trykregulerede systemer må restfejlen i reguleringssløjfen ikke være over ± 3 Pa.
Tryksvingningerne i fortyndingstunnelen må i gennemsnit ikke overstige ± 250 Pa.
For at opnå proportional opdeling af udstødningsgassen i flerrørssystemer (fig. 17)
kræves en strømningsregulator, der holder et differenstryk på nul mellem udgangen
af flerrørsenheden og afgangen fra overføringsrøret (TT). Reguleringen kan ske ved
styring af luftindblæsningen i fortyndingstunnelen (DT) ved afgangen fra TT.
265
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PCV1, PCV2 trykreguleringsventiler (fig. 16)
Til proportional strømdeling i systemer med dobbelt venturi/blænde kræves to
trykreguleringsventiler, der regulerer modtrykket i udstødningsrøret (EP) og trykket i
fortyndingstunnelen (DT). Ventilerne skal være placeret nedstrøms for SP i EP og
mellem PB og DT.
DC dæmpekammer (fig. 17)
Ved afgangen fra flerrørsenheden skal forefindes et dæmpekammer til minimering af
tryksvingningerne i udstødningsrøret (EP).
VN venturi (fig. 15)
Fortyndingstunnelen er forsynet med en venturi, der skaber undertryk omkring
afgangen fra overføringsrøret TT. Størrelsen af gasstrømmen gennem TT bestemmes
af impulsudvekslingen i venturiområdet og er som hovedregel proportional med
strømningshastigheden i trykpumpen PB, hvorved fortyndingsforholdet bliver
konstant. Da impulsudvekslingen påvirkes af temperaturen ved afgangen fra
overføringsrøret TT og af trykforskellen mellem udstødningsrøret EP og
fortyndingstunnelen DT, er det faktiske fortyndingsforhold en smule lavere ved lav
end ved høj belastning.
FC2 strømningsregulator (fig. 13, 14, 18, og 19; frivillig)
Til regulering af gennemstrømningen i trykpumpen PB og/eller sugepumpen SB kan
anvendes en strømningsregulator. Den kan tilsluttes signalet for udstødningsgas-,
indsugningsluft- eller brændstofstrøm og/eller differenssignalet for CO
2
eller NO
x
.
Anvendes en tryksat luftforsyning (fig. 15), kontrollerer strømningsregulatoren FC2
luftstrømmen direkte.
FM1 flowmeter (fig. 11, 12, 18 og 19)
Gasmåler eller andet flowmeter til måling af fortyndingsluftstrømmen. FM1 er
frivillig, hvis sugepumpen PB er kalibreret til måling af gennemstrømningen.
FM2 flowmeter (fig. 19)
Gasmåler eller andet flowmeter til måling af strømmen af fortyndet udstødningsgas.
FM2 er frivillig, hvis sugepumpen SB er kalibreret til måling af gennemstrømningen.
PB trykblæser (fig. 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 19)
Til regulering af fortyndingsluftens strømningshastighed kan PB tilsluttes
strømningsregulatorerne FC1 eller FC2. En trykpumpe PB kræves ikke, hvis der
anvendes et drosselspjæld. Er PB kalibreret, kan den anvendes til måling af
fortyndingsluftstrømmen.
SB sugeblæser (fig. 11, 12, 13, 16, 17 og 19)
Kun til systemer med delstrømsprøveudtagning. Er SB kalibreret, kan den anvendes
til måling af den fortyndede udstødningsgasstrøm.
266
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0267.png
DAF fortyndingsluftfilter (fig. 11 til 19)
Det anbefales, at fortyndingsluften filtreres og skrubbes med trækul for at fjerne
baggrundsindholdet af carbonhydrider. På fabrikantens begæring skal der efter god
teknisk skik tages prøver af fortyndingsluften til bestemmelse af
baggrundskoncentrationen af partikler, som derefter kan trækkes fra de målte værdier
i den fortyndede udstødningsgas.
DT fortyndingstunnel (fig. 11 til 19)
For fortyndingstunnelen gælder:
–
–
tunnelen skal være tilstrækkelig lang til at sikre fuldstændig opblanding af
udstødningsgas og fortyndingsluft ved turbulent strømning
tunnelen skal være udført i rustfrit stål med:
–
–
–
–
–
for tunneler med indv. diameter
tykkelse/diameter på ikke over 0,025
over
75 mm,
et
forhold
for fortyndingstunneler med indvendig diameter højst 75 mm, nominel
tykkelse på mindst 1,5 mm
er tunnelen af typen med delstrømsprøveudtagning, skal dens diameter være
mindst 75 mm
er tunnelen beregnet til totalprøveudtagning, anbefales en tunneldiameter på
mindst 25 mm
tunnelen kan opvarmes til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved direkte
opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at
lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C), før udstødningsgassen tilføres
fortyndingstunnelen
kan være isoleret.
–
Motorens udstødningsgas skal være fuldstændig opblandet med fortyndingsluft. For
systemer med delstrømsprøvetagning skal opblandingens kvalitet efter idriftsættelse
kontrolleres ved, at tunnelens CO
2
-profil bestemmes, mens motoren er i gang (mindst
fire målepunkter med samme indbyrdes afstand). Om nødvendigt kan anvendes en
blænde til at sikre opblanding.
Bemærkninger: Hvis temperaturen omkring fortyndingstunnelen (DT) er under
Ö
293
Õ
239 K (20°C), bør der tages forholdsregler til at undgå
tab af partikler på de kolde overflader af fortyndingstunnelens
vægge. Det anbefales derfor, at tunnelen opvarmes og/eller isoleres
inden for ovennævnte grænser.
Ved stærk belastning af motoren kan tunnelen køles med ikke-
aggressive midler som f.eks. roterende ventilator, forudsat at
temperaturen af kølemediet ikke er under 293 K (20°C).
267
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0268.png
HE varmeveksler (fig. 16 og 17)
Varmeveksleren skal have tilstrækkelig kapacitet til at holde sugepumpen SB's
indgangstemperatur inden for ± 11 K af den gennemsnitlige driftstemperatur, der er
iagttaget under testen.
2.3.
Fortyndingssystem af fuldstrømstypen
I fig. 20 beskrives et system, hvor al udstødningsgassen fortyndes, og der udtages et
konstant prøvevolumen (Constant Volume Sampling (CVS)). Det samlede rumfang
af blandingen af udstødningsgas og fortyndingsluft skal måles. Der kan enten
anvendes et PDP- eller CFV-system.
Til efterfølgende indsamling af partikler ledes en prøve af den fortyndede
udstødningsgas til partikelindsamlingssystemet (punkt 2.4, fig. 21 og 22). Gøres
dette direkte, betegnes det enkelt fortynding. Fortyndes prøven en ekstra gang i den
sekundære fortyndingstunnel, betegnes det
dobbelt fortynding
. Sidstnævnte er
nyttigt, hvis kravene til filteroverfladens temperatur ikke kan opfyldes ved enkelt
fortynding. Skønt det dobbelte fortyndingssystem delvis er et fortyndingssystem,
beskrives det som en modifikation af partikelprøvetagningssystemet i punkt 2.4,
fig. 22, da det for de fleste komponenters vedkommende svarer til et typisk
partikelprøvetagningssystem.
Figur 20
Fuldstrømsfortyndingssystem
Hele mængden af ufortyndet udstødningsgas opblandes i fortyndingstunnelen med
fortyndingsluft. Strømningshastigheden af den fortyndede udstødningsgas måles
268
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enten med en fortrængningspumpe PDP eller med en kritisk venturi CFV. Til
proportional partikeludskillelse og strømningsmåling kan benyttes en varmeveksler
HE eller elektronisk strømningskompensation EFC. Da partikelbestemmelsen er
baseret på den totale fortyndede udstødningsgasstrøm, behøver fortyndingsforholdet
ikke beregnes.
2.3.1.
Komponenter i fig. 20
EP udstødningsrør
Udstødningsrørets længde må ikke være over 10 m, regnet fra afgangen af motorens
udstødningsmanifold,
turboladerafgang
eller
efterbehandlingsenhed
til
fortyndingstunnelen.
Hvis
udstødningsrøret
neden
for
motorens
udstødningsmanifold, turboladerafgang eller efterbehandlingsenhed er over 4 m
langt, skal hele den del af røret, som er over 4 m, være isoleret, bortset fra en
eventuel røgtæthedsmåler placeret i selve udstødningsrøret. Isoleringens radiale
tykkelse skal være mindst 25 mm. Isoleringsmaterialets varmeledningsevne må højst
være 0,1 W/mK, målt ved 673 K. For at mindske udstødningsrørets termiske træghed
anbefales et forhold mellem rørets tykkelse og diameter på højst 0,015. Brugen af
bøjelige rørsektioner bør begrænses til en længde af højst 12 rørdiametre.
PDP fortrængningspumpe
PDP måler den totale fortyndede udstødningsgasstrøm på grundlag af antal
pumpeomdrejninger og pumpens slagvolumen. Modtrykket i udstødningssystemet
må ikke kunstigt sænkes af PDP eller tilførselssystemet for fortyndingsluft.
Modtrykket i udstødningssystemet, målt under statiske forhold mens PDP-systemet
er i funktion, må ikke afvige mere end ± 1,5 kPa fra det målte statiske tryk med
samme motorhastighed og -belastning uden tilslutning til PDP. Temperaturen af
gasblandingen umiddelbart foran fortrængningspumpen PDP må ikke afvige mere
end ± 6 K fra den gennemsnitlige driftstemperatur målt under prøven, når der ikke
anvendes strømningskompensation. Strømningskompensation kan kun anvendes,
hvis temperaturen ved indgangen til PDP ikke er over 323 K (50°C).
CFV kritisk venturi
CFV måler den totale fortyndede udstødningsgasstrøm ved at opretholde neddroslet
(kritisk) strømning. Modtrykket i udstødningssystemet, målt under statiske forhold
når konstantvolumen-prøvetagningssystemet CFV er i funktion, må ikke afvige mere
end ± 1,5 kPa fra det målte statiske tryk uden tilslutning til CFV med samme
motorhastighed og -belastning. Temperaturen af gasblandingen umiddelbart foran
fortrængningspumpen CFV må ikke afvige mere end ± 11 K fra den gennemsnitlige
driftstemperatur målt under prøven, når der ikke anvendes strømningskompensation.
HE varmeveksler (frivillig når EFC anvendes)
Varmevekslerens kapacitet skal være tilstrækkelig til at holde temperaturen inden for
ovennævnte grænser.
269
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EFC elektronisk strømningskompensation (ikke obligatorisk, når varmeveksler
anvendes)
Hvis indgangstemperaturen til enten fortrængningspumpe PDP eller kritisk venturi
CFV ikke holdes inden for de ovenfor angivne grænser, kræves et system til
elektronisk strømningsberegning, som konstant måler strømningshastigheden og
regulerer det proportionale prøveudtag i partikeludskillelsessystemet. Hertil
anvendes strømningshastighedssignalerne, der afgives løbende, til at korrigere
prøvegassens
strømningshastighed
gennem
partikeludskillelsessystemets
partikelfiltre i tilsvarende (se punkt 2.4, fig. 21 og 22).
DT fortyndingstunnel
For fortyndingstunnelen gælder:
–
tunnelens diameter skal være tilstrækkelig lille til at skabe turbulent strømning
(Reynolds' tal > 4 000) og tilstrækkelig lang til at sikre fuldstændig opblanding
af udstødningsgas og fortyndingsluft; til opblanding kan anvendes en blænde
skal være mindst 460 mm i diameter med et enkelt fortyndingssystem
skal være mindst 210 mm i diameter med et dobbelt fortyndingssystem
kan være isoleret.
–
–
–
Motorens udstødning skal ledes med strømmen i det punkt, hvor den tilføres
fortyndingstunnelen, og skal være godt opblandet.
Hvis der anvendes
enkelt fortynding
, overføres en prøve fra fortyndingstunnelen til
partikeludskillelsessystemet (punkt 2.4, fig. 21). PDP eller CFV skal have
tilstrækkelig strømningskapacitet til at holde temperaturen af den fortyndede
udstødningsgas på højst 325 K (52 °C) umiddelbart før partikelhovedfilteret.
Anvendes
dobbelt fortynding
, overføres en prøve fra fortyndingstunnelen til den
sekundære fortyndingstunnel, hvor den fortyndes yderligere, og ledes derefter
gennem prøveudskillelsesfiltrene (punkt 2.4, fig. 22). PDP eller CFV skal have
tilstrækkelig strømningskapacitet til at holde temperaturen af den fortyndede
udstødningsgas på højst 464 K (191 °C) i prøvetagningsområdet. Det sekundære
fortyndingssystem skal tilføre tilstrækkelig fortyndingsluft til at holde temperaturen
af den dobbelt fortyndede udstødningsgasstrøm på højst 325 (52 °C) umiddelbart før
det primære partikelfilter.
DAF fortyndingsluftfilter
Det anbefales, at fortyndingsluften filtreres og skrubbes med trækul for at fjerne
baggrundsindholdet af carbonhydrider. På motorfabrikantens begæring kan der tages
prøver fortyndingsluften efter god teknisk skik for at bestemme
baggrundskoncentrationen af partikler, som derefter kan trækkes fra de værdier, der
måles i den fortyndede udstødningsgas.
PSP partikelprøvetagningssonde
Prøvetagningssonden, som er den forreste del af PTT,
270
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
skal være placeret, så den vender mod strømmen et sted, hvor fortyndingsluft
og udstødningsgas er godt opblandet, dvs. i midtlinjen af fortyndingstunnelen
DT, ca. 10 tunneldiametre nedstrøms for det punkt, hvor udstødningsgassen
tilføres fortyndingstunnelen
skal have en indvendig diameter på mindst 12 mm
tunnelen kan opvarmes til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved direkte
opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at
lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C), før udstødningsgassen tilføres
fortyndingstunnelen
kan være isoleret.
–
–
–
2.4.
Partikelprøvetagningssystem
Der kræves et system til udskillelse af partiklerne på partikelfilteret. Ved total
prøveindsamling med delstrømsfortynding, hvor hele den fortyndede
udstødningsgasprøve ledes gennem filtrene, udgør fortyndingssystemet (punkt 2.2,
fig. 14 og 18) og prøvetagningssystemet sædvanligvis en helhed. Er der tale om
delstrømsprøvetagning med delstrømsfortynding eller fuldstrømsfortynding
, hvor
kun en del af den fortyndede udstødningsgas føres gennem filtrene, er
fortyndingssystemet (punkt 2.2, fig. 11, 12, 13, 15, 16, 17 og 19; punkt 2.3, fig. 20)
og prøvetagningssystemet sædvanligvis separate enheder.
I dette direktiv anses det dobbelte fortyndingssystem (fig. 22) i et
totalstrømsfortyndingssystem som en særlig modifikation af et typisk
prøvetagningssystem som det i fig. 21 viste. I det dobbelte fortyndingssystem indgår
alle de vigtigste dele af partikelprøvetagningssystemet, og desuden visse
fortyndingsfaciliteter som fortyndingslufttilførsel og en sekundær fortyndingstunnel.
For at undgå enhver påvirkning af reguleringssløjferne anbefales det at lade
prøvetagningspumpen arbejde under hele prøveforløbet. Ved enkeltfiltermetoden
skal der anvendes et omledningssystem til at lede prøven gennem
prøvetagningsfiltrene til ønsket tid. Interferens med reguleringssløjferne fra
tilkoblingsproceduren skal være minimeret.
271
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0272.png
Figur 21
Partikelprøvetagningssystem
En prøve af den fortyndede udstødningsgas overføres ved hjælp af
prøvetagningspumpen
P
fra
fortyndingstunnelen
(DT)
i
et
totalstrømsfortyndingssystem
eller
fuldstrømsfortyndingssystem
gennem
partikelprøvetagningssonden PSP og partikeloverføringsrøret PTT. Prøven ledes
gennem filterholderen (-holderne) FH, som indeholder partikelprøvefiltrene.
Prøvestrømmens strømningshastighed reguleres af strømningsregulatoren (FC3).
Anvendes elektronisk strømningskompensation (EFC) (se fig. 20), benyttes
strømningshastigheden af fortyndet udstødningsgas som styresignal for FC3.
272
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0273.png
Figur 22
Dobbelt fortyndingssystem (kun fuldstrømssystem)
En prøve af den fortyndede udstødningsgas overføres fra fortyndingstunnelen (DT) i
et totalstrømsfortyndingssystem gennem partikelprøvetagningssonden PSP og
partikeloverføringsrøret PTT til den sekundære fortyndingstunnel SDT, hvor den
fortyndes yderligere. Prøven ledes dernæst gennem filterholderen (-holderne), der
indeholder partikelprøvetagningsfiltrene. Fortyndingsluftens strømningshastighed er
sædvanligvis konstant, hvorimod prøvegassens strømningshastighed reguleres af
strømningsregulatoren FC3. Anvendes elektronisk strømningskompensation (EFC)
(se fig. 20), benyttes strømningshastigheden af fortyndet udstødningsgas som
styresignal for FC3.
2.4.1.
Komponenterne i fig. 21 og 22
PTT partikeloverføringsrør (fig. 21 og 22)
Partikeloverføringsrøret skal være så kort som muligt og højst 1 020 mm langt. Når
det er relevant (dvs. for delstrømsfortyndingssystemer med delstrømsprøvetagning
og for fuldstrømsfortyndingssystemer), er længden af prøvetagningssonderne (hhv.
SP, ISP og PSP, se punkt 2.2 og 2.3) medregnet heri.
Dimensioneringen er gyldig for:
–
delstrømsfortyndingssystemer
med
totalstrømsfortyndingssystemer
med
prøvesondens spids til filterholderen
delstrømsfortyndingssystemer med
fortyndingstunnelen til filterholderen
delvis
enkelt
total
prøvetagning
samt
fortyndingssystem
fra
fra
enden
af
–
–
prøvetagning
totalstrømsfortyndingssystemer med dobbelt fortynding fra enden af sonden til
den sekundære fortyndingstunnel.
Overføringsrøret:
–
kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved direkte
opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at
lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C), før udstødningsgassen tilføres
fortyndingstunnelen
273
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0274.png
–
kan være isoleret.
SDT sekundær fortyndingstunnel (fig.
Ö
22
Õ
21)
Diameteren af den sekundære fortyndingstunnel skal være mindst 75 mm og dens
længde skal være tilstrækkelig til, at gassens opholdstid er mindst 0,25 sekund for
den dobbeltfortyndede prøve. Den primære filterholder, FH, skal være placeret højst
300 mm fra afgangen fra SDT.
For den sekundære fortyndingstunnel gælder:
–
tunnelen kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved
direkte opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at
lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C), før udstødningsgassen tilføres
fortyndingstunnelen
kan være isoleret.
–
FH filterholder(e) (fig. 21 og 22)
Til hoved- og ekstrafilter kan enten anvendes ét enkelt filterhus eller separate
filterhuse. Kravene i bilag III, tillæg 4, punkt 4.1.3 skal være opfyldt.
Filterholderen (-holderne):
–
kan være opvarmet til en vægtemperatur på højst 325 K (52 °C) ved direkte
opvarmning eller ved forvarmning af fortyndingsluften, forudsat at
lufttemperaturen ikke er over 325 K (52 °C), før udstødningsgassen tilføres
fortyndingstunnelen
kan være isoleret.
–
P prøvetagningspumpe (fig. 21 og 22)
Partikelprøvetagningspumpen skal være placeret i tilstrækkelig afstand fra tunnelen,
således at gassens indgangstemperatur fastholdes (inden for en afvigelse på ± 3 K),
hvis der ikke anvendes strømningskorrektion med regulatoren FC3.
DP fortyndingsluftpumpe (fig. 22)
Fortyndingsluftpumpen skal være anbragt således, at den sekundære fortyndingsluft
leveres ved en temperatur på 298 K ± 5 K (25 °C ± 5 °C), hvis fortyndingsluften ikke
forvarmes.
FC3 strømningsregulator (fig. 21 og 22)
Til at kompensere for variationer i partikelprøvegassens strømningshastighed
forårsaget af svingninger i temperatur og modtryk på prøvens vej anvendes en
strømningsregulator, medmindre dette kan ske på anden måde. Strømningsregulator
kræves, hvis der benyttes elektronisk strømningskompensation (EFC) (se fig. 20).
274
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FM3 flowmeter (fig. 21 og 22)
Gasmåler eller flowmeter skal være placeret i tilstrækkelig afstand fra
prøvetagningspumpen P, således at gassens indgangstemperatur holdes konstant
(inden for ± 3K), hvis der ikke anvendes strømningskorrektion med regulatoren FC3.
FM4 flowmeter (fig. 22)
Gasmåler eller flowmeter til måling af fortyndingsluftstrømmen skal være placeret
således, at gassens indgangstemperatur holdes på 298 K ± 5 K (25 °C ± 5 °C).
BV kugleventil (frivillig)
Kugleventilen skal have en indvendig diameter mindst lig partikeloverføringsrørets
PTT indvendige diameter og en omskiftningstid på mindre end 0,5 sekund.
Bemærkninger: Hvis temperaturen omkring PSP, PTT, SDT, og FH er under 293 K
(20°C), bør der tages forholdsregler til at undgå tab af partikler på
de kolde overflader af væggene af disse dele. Derfor anbefales
opvarmning og/eller isolering af disse dele inden for de grænser,
der foreskrives i de pågældende beskrivelser. Derudover anbefales,
at filteroverfladens temperatur under prøvetagningen ikke er under
293 K (20°C).
Ved stærk belastning af motoren kan tunnelen køles med ikke-
aggressive midler som f.eks. roterende ventilator, forudsat at
temperaturen af kølemediet ikke er under 293 K (20°C).
3.
3.1.
BESTEMMELSE AF RØGTÆTHED
Indledning
Punkt 3.2 og 3.3 og fig. 23 og 24 indeholder detaljerede beskrivelser af de anbefalede
systemer til røgtæthedsmåling. Da tilsvarende resultater vil kunne opnås med
afvigende udformning af systemerne, kræves der ikke nøje overensstemmelse med
fig. 23 og 24. Der kan anvendes supplerende komponenter som instrumenter,
ventiler, magnetventiler og kontakter til at tilvejebringe supplerende oplysninger og
koordinere funktionerne af de indgående systemer. Andre komponenter kan
udelades, hvis de for nogle systemers vedkommende ikke er nødvendige af hensyn til
nøjagtigheden, og hvis udeladelsen af dem er teknisk velbegrundet.
Måleprincippet består i, at der sendes lys gennem en bestemt længde af den
undersøgte røg, og ved at måle, hvor stor en del af det indfaldende lys, som når frem
til en modtager, kan man bestemmes prøvens lysabsorberende egenskaber.
Røgtæthedsmåling afhænger af apparatets konstruktion og kan finde sted i
udstødningsrøret (linjeopacimeter af fuldstrømstypen), ved enden af udstødningsrøret
(fuldstrømsopacimeter ved rørafgang) eller ved udtagning af en prøve fra
udstødningsrøret
(delstrømsopacimeter).
Til
bestemmelse
af
lysabsorptionskoefficienten ud fra opacitetssignalet skal instrumentets optiske lysvej
være angivet af instrumentets fabrikant.
275
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0276.png
3.2.
Fuldstrømsopacimeter
Der kan anvendes to hovedtyper af fuldstrømsopacimetre (fig. 23). Med
linjeopacimeteret måles røgtætheden af den samlede udstødningsgas i
udstødningsrøret. Med denne type opacimeter afhænger den effektive lysvej af
opacimeterets konstruktion.
Med opacimeteret i rørafgangen måles røgtætheden af den samlede udstødningsgas
ved afgangen fra udstødningsrøret. Med denne type opacimeter afhænger den
effektive lysvej af udstødningsrørets udformning og afstanden mellem enden af
udstødningsrøret og opacimeteret.
Figur 23
Fuldstrømsopacimeter
3.2.1.
Komponenter i fig. 23
EP udstødningsrør
Med linjeopacimeteret må der ikke være nogen ændringer i udstødningsrørets
diameter i en afstand af 3 rørdiametre før og efter målestedet. Hvis diameteren i
måleområdet er større end udstødningsrørets diameter, anbefales det, at røret
konvergerer gradvis før måleområdet.
Med fuldstrømsopacimeteret ved rørafgang skal de sidste 0,6 m af udstødningsrøret
have cirkulært tværsnit og være uden vinkler og bøjninger. Enden af
udstødningsrøret skal være skåret af i en ret vinkel. Opacimeteret skal være monteret
centralt i røgstrømmen højst 25 ± 5 mm fra enden af udstødningsrøret.
276
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
OPL optisk lysvej
Længden af den røgfyldte lysvej mellem opacimeterets lyskilde og modtager, i
nødvendigt omfang korrigeret for uhomogenitet som følge af massefyldegradienter
og randeffekter. Den optiske lysvejlængde skal angives af instrumentets fabrikant
under hensyntagen til eventuelle foranstaltninger mod tilsodning (f.eks. skylleluft).
Er lysvejlængden ikke oplyst, skal den bestemmes i henhold til ISO DIS 11614,
punkt 11.6.5. Til korrekt bestemmelse af lysvejlængde skal udstødningsgassens
hastighed være mindst på 20 m/s.
LS lyskilde
Lyskilden skal være en glødelampe med en farvetemperatur mellem 2 800 og
3 250 K eller en grøn lysdiode, hvis spektrum har maksimum mellem 550 og
570 nm. Lyskilden skal være beskyttet mod tilsodning på en måde, som ikke ændrer
lysvejen, således at denne afviger fra fabrikantens specifikationer.
LD lysdetektor
Detektoren skal være en fotocelle eller fotodiode (om nødvendigt med filter). Er
lyskilden en glødelampe, skal dens responsspektrum have toppunkt (maksimal
respons) svarende til den fototopiske kurve for det menneskelige øje, dvs. i området
550 til 570 nm, medens responsen i området under 430 nm og over 680 nm skal være
mindre end 4% af den maksimale respons. Lysdetektoren skal være beskyttet mod
tilsodning på en måde, som ikke ændrer lysvejen således at denne afviger fra
fabrikantens specifikationer.
CL kollimatorlinse
Det afgivne lys skal kollimeres til en stråle med en diameter på højst 30 mm. Med en
tolerance på 3° skal lyset i strålebundtet være parallelt med den optiske akse.
T1 temperaturføler (frivillig)
Udstødningsgassens temperatur kan overvåges gennem hele testen.
3.3.
Delstrømsopacimeter
Med delstrømsopacimeteret (fig. 24) tages en repræsentativ prøve af udstødningsgas
fra udstødningsrøret og ledes gennem en overføringsledning til målekammeret. Med
denne type opacimeter afhænger den effektive lysvej af opacimeterets konstruktion.
De i det følgende punkt anførte responstider gælder ved opacimeterets
minimumsflowhastighed, således som denne angives af instrumentets fabrikant.
3.3.
Partial Flow Opacimeter
With the partial flow opacimeter (Figure 24), a representative exhaust sample is
taken from the exhaust pipe and passed through a transfer line to the measuring
chamber. With this type of opacimeter, the effective optical path length is a function
of the opacimeter design. The response times referred to in the following section
apply to the minimum flow rate of the opacimeter, as specified by the instrument
manufacturer.
277
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0278.png
Figur 24
Delstrømsopacimeter
3.3.1.
Komponenter i fig. 24
EP udstødningsrør
Udstødningsrøret skal i en afstand af mindst seks rørdiametre opstrøms for og tre
rørdiametre nedstrøms for prøvetagningssonden være lige.
SP prøvetagningssonde
Prøvetagningssonden skal være et åbent rør, som vender modsat strømmen og er
placeret i eller omkring udstødningsrørets midtlinje. Sonden skal have en afstand på
mindst 5 mm fra udstødningsrørets væg. Sondens diameter skal sikre, at den udtagne
prøve er repræsentativ og at gennemstrømningen i opacimeteret er tilstrækkelig.
278
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
TT overføringsrør
For partikelprøveoverføringsrøret gælder:
–
–
–
–
Røret skal være så kort som muligt og skal sikre en udstødningsgastemperatur
på 373 ± 30 K (100°C ± 30°C) ved indgangen til målekammeret.
Rørets vægtemperatur skal være tilstrækkeligt over udstødningsgassens
dugpunkt til at forhindre kondensation.
Rørets diameter skal i hele dets længde være lig prøvetagningsrørets diameter.
Rørets responstid skal være mindre end 0,05 s ved mindste
flowmetergennemstrømning bestemt i henhold til bilag III, tillæg 4,
punkt 5.2.4.
Røret må ikke have nævneværdig indvirkning på røgtæthedskurvens toppunkt.
–
FM flowmåleanordning
Flowmåleanordning til bestemmelse af det korrekte flow ind i målekammeret.
Instruments fabrikant skal angive en minimums- og maksimumsflowhastighed, som
skal være sådan, at kravene til responstid af TT og lysvejlængde er opfyldt.
Flowmåleanordningen kan være anbragt tæt på prøvetagningspumpen P, hvis en
sådan anvendes.
MC målekammer
Målekammeret skal indvendigt have ikke-reflekterende overflade eller tilsvarende
optisk overflade. Indfald af falsk lys på detektoren som følge af indvendige reflekser
af diffust lys skal være nedsat til et minimum.
Gastrykket i målekammeret må ikke afvige mere end 0,75 kPa fra atmosfæretrykket.
Når konstruktionen gør dette umuligt, skal opacimeterets aflæsning omregnes til
atmosfæretryk.
Målekammerets vægtemperatur skal med en nøjagtighed på ± 5 K være indstillet
mellem 343 K (70°C) og 373 K (100°C), men under alle omstændigheder
tilstrækkeligt over udstødningsgassens dugpunkt til at hindre kondensdannelse.
Målekammeret skal være udstyret med passende anordninger til måling af
temperaturen.
OPL optisk lysvejlængde
Længden af den røgfyldte lysvej mellem opacimeterets lyskilde og modtager, i
nødvendigt omfang korrigeret for uhomogenitet som følge af massefyldegradienter
og randeffekter. Den optiske lysvejlængde skal angives af instrumentets fabrikant
under hensyntagen til eventuelle foranstaltninger mod tilsodning (f.eks. skylleluft).
Er lysvejlængden ikke oplyst, skal den bestemmes i henhold til ISO DIS 11614,
punkt 11.6.5.
279
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LS lyskilde
Lyskilden skal være en glødelampe med en farvetemperatur mellem 2 800 og
3 250 K eller en grøn lysdiode, hvis spektrum har maksimum mellem 550 og
570 nm. Lyskilden skal være beskyttet mod tilsodning på en måde, som ikke ændrer
lysvejen, således at denne afviger fra fabrikantens specifikationer.
LD lysdetektor
Detektoren skal være en fotocelle eller fotodiode (om nødvendigt med filter). Er
lyskilden en glødelampe, skal dens responsspektrum have toppunkt (maksimal
respons) svarende til den fototopiske kurve for det menneskelige øje, dvs. i området
550 til 570 nm, medens responsen i området under 430 nm og over 680 nm skal være
mindre end 4% af den maksimale respons. Lysdetektoren skal være beskyttet mod
tilsodning på en måde, som ikke ændrer lysvejen, således at denne afviger fra
fabrikantens specifikationer.
CL kollimatorlinse
Det afgivne lys skal kollimeres til en stråle med en diameter på højst 30 mm. Lyset i
strålebundtet skal være parallelt med den optiske akse med en tolerance på 3°.
T1 temperaturføler
At overvåge udstødningsgassens temperatur ved indgangen til målekammeret.
P prøvetagningspumpe (frivillig)
En prøvetagningspumpe nedstrøms for målekammeret kan anvendes til at føre gassen
gennem målekammeret.
280
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0281.png
BILAG VI
EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
Meddelelse om:
–
–
typegodkendelse
(1)
udvidelse af typegodkendelse
(1)
for en type køretøj/separat teknisk enhed (motortype/motorfamilie)/komponent
(1)
i henhold til
direktiv 88/77/EØF, senest ændret ved direktiv 2001/27/EF
EF typegodkendelse nr.: .................Udvidelse nr.:..............................................................
DEL I
0
0.1
0.2
0.3
0.4
Almindelige oplysninger
Køretøjets/den separate tekniske enheds/komponentens fabriksmærke
(1):
..........
Handelsbetegnelse
for
køretøjstypen/den
separate
tekniske
(1)
enhed/komponenten :..........................................................................................
Fabrikantens typebetegnelse som markeret på køretøj/separat teknisk
enhed/komponent
(1)
: .............................................................................................
Køretøjets klasse:..................................................................................................
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 11
0.5
Motorens klasse: diesel/NG-dreven/ethanoldreven
(1)
..............................................................................................................................
ê
1999/96/EF, artikel 1, og bilag
0.6
0.7
DEL II
1
2
Fabrikantens navn og adresse: ..............................................................................
Navn og adresse på fabrikantens godkendte repræsentanter (udfyldes evt.):.......
Kort beskrivelse (udfyldes evt.): se bilag I...........................................................
Teknisk tjeneste, der forestår afprøvningen: ........................................................
(1)
Det ikke gældende overstreges.
281
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
4
5
6
7
8
9
10
Dato for prøverapport: ..........................................................................................
Prøverapportens nr.:..............................................................................................
Begrundelse for forlængelse af typegodkendelsen (udfyldes evt.):......................
Eventuelle bemærkninger: se bilag I. ...................................................................
Sted: ......................................................................................................................
Dato: .....................................................................................................................
Underskrift:...........................................................................................................
Der vedlægges en liste over de dokumenter vedrørende typegodkendelsen, der
er deponeret hos den myndighed, som har meddelt typegodkendelse. De
udleveres efter anmodning.
282
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0283.png
Tillæg
til EF-typegodkendelsesattest nr. ... vedrørende typegodkendelse af køretøj/separat
teknisk enhed/komponent
(1)
1
1.1
1.1.1
1.1.2
1.1.3
1.1.4
Kort beskrivelse
Følgende oplysninger gives i forbindelse med typegodkendelse af et køretøj,
der er monteret med motor: ..................................................................................
Motorens fabriksmærke (firmabetegnelse):..........................................................
Type og handelsebetegnelse (eventuelt angives forskellige udførelser): .............
Fabrikationskode som markeret på motoren: .......................................................
Køretøjets klasse (udfyldes evt.): .........................................................................
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 11
1.1.5
Motorens klasse: diesel/NG-dreven/LPG-dreven/ethanol-dreven
(1)
.....................
ê
1999/96/EF, arttikel 1, og bilag
1.1.6
1.1.7
1.2
1.2.1
1.3
Fabrikantens navn og adresse:
Navn og adresse på fabrikantens autoriserede repræsentant (udfyldes evt.):.......
Hvis den under punkt 1.1 anførte motor er typegodkendt som en separat
teknisk enhed:
Motorens/motorfamiliens typegodkendelsesnummer
(1)
: ......................................
Rubrikker som skal udfyldes i forbindelse med typegodkendelse af
motor/motorfamilie
(1)
/som separat teknisk enhed (betegnelser som skal være
overholdt ved montering af motoren på køretøjet):..............................................
Maksimalt og/eller minimalt indsugningsundertryk: ........................................... kPa
Maksimalt tilladt modtryk: ................................................................................... kPa
Udstødningssystemets volumen: .......................................................................... cm³
Effekt, som absorberes af det udstyr, som er nødvendigt for motorens funktion:
I tomgang:..... .... kW. Ved lav motorhastighed:
kW.
1.3.1
1.3.2
1.3.3
1.3.4
1.3.4.1
(1)
Det ikke gældende overstreges.
283
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0284.png
Ved høj motorhastighed: .................................. kW.
Ved hastighed A: .............................................. kW. Ved hastighed B: ............... kW.
Ved hastighed C: .......................kW.
Ved refernecehastighed: ................................... kW
1.3.5
1.4
1.4.1
Begrænsninger vedrørende anvendelse (udfyldes evt.):.......................................
Emissionsværdier for motoren/stammotoren
(1)
ESC-test (hvis nødvendig):
CO:................................................................g/kWh
THC: .............................................................g/kWh
NOx: .............................................................g/kWh
PT: ................................................................g/kWh
1.4.2.
ELR-test (hvis nødvendig):
Røgtæthed:....................................................m
-1
1.4.3
ETC-test (hvis nødvendig):
CO:
g/kWh
THC: g/kWh (1)
NMHC:
g/kWh (1)
CH4: g/kWh (1)
NOx: g/kWh (1)
PT:
g/kWh (1)
(1)
Det ikke gældende overstreges.
284
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0285.png
BILAG VII
EKSEMPEL PÅ BEREGNINGSMÅDE
1.
1.1.
ESC-TEST
Forurenende luftarter
Måledata til beregning af de enkelte resultater er givet nedenfor. I dette eksempel
måles CO og NO
x
på tør basis, HC på våd basis. HC-koncentrationen er givet i
propanækvivalenter (C3) og skal ganges med tre for at omregnets til kulstof- (C1-)
ækvivalenter. Beregningsmetoden er den samme for de andre testforløb.
P
(kW)
82,9
T
a
(K)
294,8
H
a
(g/kg)
7,81
G
EXH
(kg)
563,38
G
AIRW
(kg)
545,29
G
FUEL
(kg)
18,09
HC
(ppm)
6,3
CO
(ppm)
41,2
NO
x
(ppm)
495
Beregning af korrektionsfaktor for omregning fra tør til våd basis K
W,r
(bilag III,
tillæg 1, punkt 4.2):
F
FH
=
1,969
=
1,9058
18,09
1,608
´
7,81
1
+
K
W2
=
=
0,0124
545,29
1 000
+
(
1,608
´
7,81
)
og
18,09
ö
æ
K
W,r
= ç
1
-
1,9058
´
÷ -
0,0124
=
0,9239
541,06
ø
è
Beregning af våde koncentrationer:
CO = 41,2
´
0,9239 = 38,1 ppm
NO
x
= 495
´
0,9239 = 457 ppm
Beregning af fugtighedskorrektionsfaktoren K
H,D
for NO
x
(bilag III, tillæg 1, punkt
4.3):
A = 0,309
´
18,09/541,06 - 0,0266 = -0,0163
B = - 0,209
´
18,09/541,06 + 0,00954 = 0,0026
K
H,D
=
1
=
0,9625
1
-
0,0163
´
(
7,81
-
10,71
)
+
0,0026
´
(
294,8
-
298
)
Beregning af emissionsmassestrømme (bilag III, tillæg 1, punkt 4.4):
NO
x
= 0,001587
´
457
´
0,9625
´
563,38 = 393,27 g/h
285
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0286.png
CO = 0,000966
´
38,1
´
563,38 = 20,735 g/h
HC = 0,000479
´
6,3
´
3
´
563,38 = 5,100 g/h
Beregning af specifikke emissionsværdier (bilag III, tillæg 1, punkt 4.5):
I følgende beregningseksempel er valgt CO; for de øvrige komponenter er
beregningsmåden den samme.
Emissionsmassestrømmene for de enkelte testforløb ganges med de respektive
vægtningsfaktorer som foreskrevet i bilag III, tillæg 1, punkt 2.7.1, og lægges
sammen, resulterende i den gennemsnitlige emissionsmassestrøm i hele
testcyklussen:
CO =
(6,7
´
0,15) + (24,6
´
0,08) + (20,5
´
0,10) + (20,7
´
0,10)
+ (20,6
´
0,05) + (15,0
´
0,05) + (19,7
´
0,05) + (74,5
´
0,09)
+ (31,5
´
0,10) + (81,9
´
0,08) + (34,8
´
0,05) + (30,8
´
0,05)
+ (27,3
´
0,05)
30,91 g/h
=
Motoreffekten i de enkelte testforløb ganges med de respektive vægtningsfaktorer
som foreskrevet i bilag III, tillæg 1, punkt 2.7.1, og lægges sammen, resulterende i
den gennemsnitlige effekt i hele testcyklussen:
P(n) =
(0,1
´
0,15) + (96,8
´
0,08) + (55,2
´
0,10) + (82,9
´
0,10)
+ (46,8
´
0,05) + (70,1
´
0,05) + (23,0
´
0,05) + (114,3
´
0,09)
+ (27,0
´
0,10) + (122,0
´
0,08) + (28,6
´
0,05) + (87,4
´
0,05)
+ (57,9
´
0,05)
60,006 kW
=
CO
=
30,91
=
0,0515 g/kWh
60,006
Beregning af den specifikke NO
x
-emission i det tilfældigt valgte punkt (bilag III,
tillæg 1, punkt 4.6.1):
Lad os antage, at der i det tilfældige punkt er bestemt følgende værdier:
n
Z
M
Z
NO
x mass,Z
P(n)
Z
NO
x,Z
1 600 min
-1
495 Nm
487,9 g/h (beregnet efter foregående formler)
83 kW
487,9/83 = 5,878 g/kWh
Bestemmelse af emissionsværdien fra testcyklussen (bilag III, tillæg 1, punkt 4.6.2):
286
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0287.png
Lad os antage, at de fire tilstødende testforløb i ESC-testen er som følger:
n
RT
1368
n
SU
1785
E
R
5,943
E
S
5,565
E
T
5,889
E
U
4,973
M
R
515
M
S
460
M
T
681
M
U
610
E
TU
= 5,889 + (4,973 - 5,889)
´
(1 600 - 1 368) / (1 785 - 1 368) = 5,377 g/kWh
E
RS
= 5,943 + (5,565 - 5,943)
´
(1 600 - 1 368) / (1 785 - 1 368) = 5,732 g/kWh
M
TU
= 681 + (601 - 681)
´
(1 600 - 1 368) / (1 785 - 1 368) = 641,3 Nm
M
RS
= 515 + (460 - 515)
´
(1 600 - 1 368) / (1 785 - 1 368) = 484,3 Nm
E
Z
= 5,732 + (5,377 - 5,732)
´
(495 - 484,3) / (641,3 - 484,3) = 5,708 g/kWh
Sammenligning af værdierne af NO
x
- emissionen (bilag III, tillæg 1, punkt 4.6.3)
NO
x diff
= 100
´
(5,878 - 5,708) / 5,708 = 2,98 %
1.2.
Partikelemissioner
Partikelbestemmelsen bygger på det princip, at der indsamles partikler gennem hele
testcyklussen, medens strømmen af prøvegas (M
SAM
og G
EDF
) bestemmes i de
enkelte testforløb. Beregningen af G
EDF
afhænger af det anvendte system. I de
følgende eksempler betragtes et system med CO
2
-måling og kulstofbalancemetoden
samt et system med flowmåling. Når der er tale om et fuldstrømsfortyndingssystem,
måles G
EDF
direkte af CVS-udstyret.
Beregning af G
EDF
(bilag III, tillæg 1, punkt 5.2.3 og 5.2.4):
Lad os antage, at der er målt følgende data i testforløb 4. Beregningsmåden er den
samme for de øvrige testforløb.
G
EXH
(kg/h)
334,02
(a)
G
FUEL
(kg/h)
10,76
G
DILW
(kg/h)
5,4435
G
TOTW
(kg/h)
6,0
CO
2D
(%)
0,657
CO
2A
(%)
0,040
kulstofbalancemetoden
G
EDF W
=
206,5
´
10,76
=
3 601,2 kg/h
0,657
-
0,040
(b)
flowmålemetoden
q
=
6,0
=
10,78
6,0
-
5,4435
G
EDF W
= 334,02
´
10,78 = 3 600,7 kg/h
287
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0288.png
Beregning af massestrømmen (bilag III, tillæg 1, punkt 5.4):
Emissionsmassestrømmene G
EDFW
for de enkelte testforløb ganges med de respektive
vægtningsfaktorer som angivet i bilag III, tillæg 1, punkt 2.7.1, og lægges sammen,
resulterende i den gennemsnitlige G
EDF
i hele testcyklussen. Den totale
beregnes
ved
sammenlægning
af
prøvetagningshastighed
M
SAM
prøvetagningshastighederne for de enkelte testforløb.
G
EDF W
=
(3 567
´
0,15) + (3 592
´
0,08) + (3 611
´
0,10) + (3 600
´
0,10) +
(3 618
´
0,05) + (3 600
´
0,05) + (3 640
´
0,05) + (3 614
´
0,09) +
(3 620
´
0,10) + (3 601
´
0,08) + (3 639
´
0,05) + (3 582
´
0,05) +
(3 635
´
0,05)
3 604,6 kg/h
0,226 + 0,122 + 0,151 + 0,152 + 0,076 + 0,076 + 0,076 + 0,136 +
0,151 + 0,121 + 0,076 + 0,076 + 0,075
1,515 kg
=
M
SAM
=
=
Antages det, at massen af partiklerne på filtrene er 2,5 mg, fås:
PT
mass
=
2,5 360,4
´
=
5,948 g/h
1,515 1 000
Baggrundskorrektion (frivillig)
Lad os antage, at der er foretaget én baggrundsmåling med følgende resultater.
Beregningen af fortyndingsfaktoren DF er den samme som i punkt 3.1 i dette
bilag og er ikke vist her.
M
d
= 0,1 mg; M
DIL
= 1,5 kg
Sum af DF =
[(1-1/119,15)
´
0,15] + [(1-1/8,89)
´
0,08] + [(1-1/14,75)
´
0,10] +
[(1-1/10,10)
´
0,10] + [(1-1/18,02)
´
0,05] + [(1-1/12,33)
´
0,05] +
[(1-1/32,18)
´
0,05] + [(1-1/6,94)
´
0,09] + [(1-1/25,19)
´
0,10] +
[(1-1/6,12)
´
0,08] + [(1-1/20,87)
´
0,05] + [(1-1/8,77)
´
0,05] +
[(1-1/12,59)
´
0,05]
0,923
2,5
æ
0,1
ö
3 604,6
-ç
´
0,923
÷ ´
=
5,726 g/h
1,515
è
1,5
1 000
ø
=
PT
mass
=
Beregning af den specifikke emission (bilag III, tillæg 1, punkt 5.5):
P(n) =
(0,1
´
0,15) + (96,8
´
0,08) + (55,2
´
0,10) + (82,9
´
0,10) + (46,8
´
0,05
+ (70,1
´
0,05) + (23,0
´
0,05) + (114,3
´
0,09) + (27,0
´
0,10)
+ (122,0
´
0,08) + (28,6
´
0,05) + (87,4
´
0,05) + (57,9
´
0,05)
60,
006
kW
288
=
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0289.png
PT
=
5,948
=
0,099 g/kWh
60,006
hvis baggrundskorrigeret
PT
= (5,726/60,006) = 0,095 g/kWh,
Beregning af den specifikke vægtningsfaktor (bilag III, tillæg 1, punkt 5.6):
Forudsættes værdierne at være de samme som beregnet for arbejdsmåde 4 ovenfor,
fås WF
E,i
= (0,152
´
360 4,6/1,515
´
360 0,7) = 0,1004
Denne værdi er inden for det tilladte område på 0,10 ± 0,003.
2.
ELR-TEST
Da Bessel-filtrering som metode til gennemsnitsberegning er helt ny i europæiske
bestemmelser om udstødningsemissioner, er i det følgende givet en beskrivelse af
Bessel-filteret, et eksempel på konstruktion af en Bessel-algoritme samt et eksempel
på beregning af den endelige røgtæthed. Konstanterne i Bessel-algoritmen afhænger
udelukkende
af
opacimeterets
konstruktion
og
datafangstsystemets
prøvetagningsfrekvens. Det anbefales, at opacimeterets fabrikant oplyser de endelige
Bessel-filterkonstanter ved forskellige prøvetagningsfrekvenser, og at disse
konstanter anvendes af kunden ved konstruktion af Bessel-algoritmen og ved
beregning af røgtætheden.
2.1.
Almindelige bemærkninger om Bessel-filteret
På grund af højfrekvent forvrængning fremtræder det ubehandlede opacitetssignal
sædvanligvis som en meget diffus kurve. For at fjerne disse højfrekvente
forvrængninger kræves et Bessel-filter til ELR-testen. Bessel-filteret er selv et
rekursivt anden ordens lavpasfilter, som sikrer hurtigst mulig stigning i signalet uden
oversvingning.
Hvis man tager udgangspunkt i et tidstro udstødningsrøgforløb i udstødningsrøret, vil
hvert opacimeter vise en forskellig røgtæthedskurve med forsinkelse. Det målte
opacitetssignals forsinkelse og størrelse er hovedsagelig bestemt af geometrien af
opacimeterets målekammer, herunder prøvetagningsledningerne til udstødningsgas,
og af den tid, opacimeterets elektronik er om at behandle signalet. Disse
to virkninger er karakteriseret af to størrelser, som kaldes den fysiske og den
elektriske responstid og repræsenterer et særskilt filter for hver opacimetertype.
Formålet med at anvende et Bessel-filter er at sikre en ensartet samlet
filterkarakteristik for hele opacimetersystemet, bestående af:
–
–
–
opacimeterets fysiske responstid (t
p
)
opacimeterets elektriske responstid (t
e
)
filterresponstiden for det anvendte Bessel-filter (t
F
)
Den resulterende samlede responstid for systemet t
Aver
er givet ved:
289
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0290.png
2
t
Aver
=
t
2
+
t
2
+
t
e
F
p
og skal være ens for alle typer opacimetre for at give samme røgtæthed. Derfor er
man nødt til at indføre et Bessel-filter således at filterresponstiden (t
F
) sammen med
den fysiske (t
p
) og elektriske (t
e
) responstid af det enkelte opacimeter resulterer i den
ønskede samlede responstid (t
Aver
). Eftersom t
p
og t
e
er givne størrelser for det
enkelte opacimeter og t
Aver
er sat til 1,0 s i dette direktiv, kan t
F
beregnes af:
2
t
F
=
t
2
+
t
2
+
t
e
Aver
p
Pr. definition er filterresponstiden t
F
den tid, et filtreret udgangssignal er om at stige
fra 10% til 90% af værdien af et trinformet indgangssignal. Derfor skal Bessel-
filterets afskæringsfrekvens iterativt beregnes således, at Bessel-filterets responstid er
i overensstemmelse med den krævede stigningstid.
Figur a
Kurve over et trinformet indgangssignal og det filtrerede udgangssignal
Figur a viser både kurven over et trinformet indgangssignal, et Bessel-filtreret
udgangssignal og Bessel-filterets responstid (t
F
).
Konstruktion af Bessel-filterets endelige algoritme er en flertrinsproces, hvori der
indgår flere iterationssløjfer. Et diagram over iterationsmetoden er vist nedenfor.
290
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0291.png
Beregning af Bessel-algoritmen
I dette eksempel konstrueres Bessel-algoritmen i flere trin i henhold til ovenstående
iterationsprocedure, som er baseret på bilag III, tillæg 1, punkt 6.1.
For opacimeter og datafangstsystem forudsættes følgende specifikationer:
–
–
–
–
fysisk responstid t
p
: 0,15 s
elektrisk responstid t
e
: 0,05 s
samlet responstid t
Aver
: 1,00 s (pr. definition i dette direktiv)
prøvetagningsfrekvens: 150 Hz
Trin 1 Krævet responstid af Bessel-filter t
F
t
F
=
1
2
-
(0,15
2
+
0,05
2
=
0,987421 s
291
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0292.png
Trin 2 Gætning af afskæringsfrekvens og beregning af Bessel-konstanterne E og K til
første iteration
f
c
=
3,1415
=
0,318152 Hz
10
´
0,987421
∆t
Ω
= 1/150 = 0,006667 s
=
1
=
150,07664
tan
[
3,1415
´
0,006667
´
0,318152
]
1
1
+
150,076644
´
3
´
0,618034
+
0,618034
´
150,076644
2
E
=
=
7,07948
´
10
-
5
K
= 2
´
7,07948
´
10
-5
´
(0,618034
´
150,076644
2
- 1) - 1 = 0,970783
Derved fås Bessel-algoritmen:
Y
i
= Y
i - 1
+ 7,07948 E - 5
´
(S
i
+ 2
´
S
i - 1
+ S
i - 2
- 4
´
Y
i - 2
) + 0,970783
´
(Y
i - 1
- Y
i - 2
)
hvor S
i
repræsenterer de mulige værdier af det trinformede indgangssignal (enten 0
eller 1), og Y
i
repræsenterer de filtrerede værdier af udgangssignalet.
Trin 3 Anvendelse af Bessel-filteret på det trinformede indgangssignal
Bessel-filterets responstid tF er defineret som den tid, det tager et filtreret
udgangssignal at stige fra 10% til 90% af størrelsen af et trinformet indgangssignal.
For at bestemme tiderne svarende til 10% (t
10
) og 90% (t
90
) af udgangssignalet skal
der anvendes et Bessel-filter på et trinformet indgangssignal, hvor f
c
, E og K er sat til
ovenstående værdier.
I tabel B er angivet indekstal, tid og størrelse af et trinformet indgangssignal og de
resulterende værdier af det filtrerede udgangssignal for første og anden iteration. For
punkterne nærmest t
10
og t
90
er anvendt fed skrift.
I første iteration i tabel B indtræder 10% værdien mellem indeks nr. 30 og 31, og
90% værdien mellem indeks nr. 191 og 192. Til beregning af t
F,iter
er den nøjagtige
værdi af t
10
og t
90
bestemt ved lineær interpolation mellem nabomålepunkter på
følgende måde:
t
10
= t
lower
+
∆t
´
(0,1 - out
lower
)/(out
upper
- out
lower
)
t
90
= t
lower
+
∆t
´
(0,9 - out
lower
)/(out
upper
- out
lower
)
hvor out
upper
og out
lower
er de respektive nærmestliggende punkter af det Bessel-
filtrerede udgangssignal, og t
lower
er det nærmestliggende tidspunkt som angivet i
tabel B.
t
10
= 0,200000 + 0,006667
´
(0,1 - 0,099208)/(0,104794 - 0,099208) = 0,200945 s
t
90
= 0,273333 + 0,006667
´
(0,9 - 0,899147)/(0,901168 - 0,899147) = 1,276147 s
292
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0293.png
Trin 4 Filterresponstiden for første iterationssløjfe:
t
F,iter
= 1,276147 - 0,200945 = 1,075202 s
Trin 5 Afvigelsen mellem ønsket og opnået filterresponstid i første iterationssløjfe:
∆
= (1,075202 ? 0,987421)/0,987421 = 0,081641
Trin 6 Kontrol af iterationskriterierne:
Der kræves en værdi på |?| = 0,01. Da 0,081641 > 0,01, er iterationskriterierne ikke
opfyldt, og der skal begyndes på endnu en iterationssløjfe. Til denne iterationssløjfe
beregnes en ny afskæringsfrekvens af f
c
og
∆
pa følgende måde:
Denne nye afskæringsfrekvens anvendes i anden iterationssløjfe, igen begyndende
med trin 2. Iterationen skal gentages, indtil iterationskriterierne er opfyldt. De
resulterende værdier af første og anden iteration er sammenfattet i tabel A.
Tabel A
Værdier af første og anden iteration
Parameter
f
c
E
K
t
10
t
90
t
F,iter
∆
f
c,new
(Hz)
(-)
(-)
(s)
(s)
(s)
(-)
(Hz)
1. iteration
0,318152
7,07948 E-5
0,970783
0,200945
1,276147
1,075202
0,081641
0,344126
2. iteration
0,344126
8,272777 E-5
0,968410
0,185523
1,179562
0,994039
0,006657
0,346417
Trin 7 Endelig Bessel-algoritme
Så snart iterationskriterierne er opfyldt, beregnes de endelige Bessel-filterkonstanter
og den endelige Bessel-algoritme som angivet under trin 2. I dette eksempel er
iterationskriterierne opfyldt efter den anden iteration (∆ = 0,006657 ? 0,01). Den
endelige algoritme benyttes derefter til bestemmelse af den gennemsnitlige røgtæthed
(se næste afsnit 2.3).
Y
i
= Y
i - 1
+ 8,272777
´
10
-5
´
(S
i
+ 2
´
S
i - 1
+ S
i - 2
- 4
´
Y
i - 2
) + 0,968410
´
(Y
i - 1
- Y
i - 2
)
293
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0294.png
Tabel B
Værdierne af trinformet indgangssignal og Bessel-filtreret udgangssignal for første og anden
iterationssløjfe
Index i
[-]
Tid
[s]
Trinformet
indgangssignal S
i
[-]
1. iteration
-2
-1
0
1
2
3
4
5
~
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
- 0,013333
- 0,006667
0,000000
0,006667
0,013333
0,020000
0,026667
0,033333
~
0,160000
0,166667
0,173333
0,180000
0,186667
0,193333
0,200000
0,206667
0,213333
0,220000
0,226667
0,233333
0
0
1
1
1
1
1
1
~
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0,000000
0,000000
0,000071
0,000352
0,000908
0,001731
0,002813
0,004145
~
0,067877
0,072816
0,077874
0,083047
0,088331
0,093719
0,099208
0,104794
0,110471
0,116236
0,122085
0,128013
Filtreret udgangssignal Y
i
[-]
2. iteration
0,000000
0,000000
0,000083
0,000411
0,001060
0,002019
0,003278
0,004828
~
0,077876
0,083476
0,089205
0,095056
0,101024
0,107102
0,113286
0,119570
0,125949
0,132418
0,138972
0,145605
294
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0295.png
36
37
~
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
~
2.3.
0,240000
0,246667
~
1,166667
1,173333
1,180000
1,186667
1,193333
1,200000
1,206667
1,213333
1,220000
1,226667
1,233333
1,240000
1,246667
1,253333
1,260000
1,266667
1,273333
1,280000
1,286667
1,293333
1,300000
~
1
1
~
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
~
0,134016
0,140091
~
0,862416
0,864968
0,867484
0,869964
0,872410
0,874821
0,877197
0,879540
0,881849
0,884125
0,886367
0,888577
0,890755
0,892900
0,895014
0,897096
0,899147
0,901168
0,903158
0,905117
0,907047
~
0,152314
0,159094
~
0,895701
0,897941
0,900145
0,902312
0,904445
0,906542
0,908605
0,910633
0,912628
0,914589
0,916517
0,918412
0,920276
0,922107
0,923907
0,925676
0,927414
0,929121
0,930799
0,932448
0,934067
~
Beregning af røgtæthed
Nedenstående skema sammenfatter proceduren ved bestemmelse af den endelige
størrelse af røgtætheden.
295
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0296.png
I fig. b ses kurven over det målte,
ubehandlede opacitetssignal og den ufiltrerede og filtrerede lysabsorptionskoefficient
(k-værdi) i første belastningstrin af en ELR-test, og maksimumværdien Y
maks.1,A
(topværdi) af den filtrerede k-kurve er vist. Tilsvarende indeholder tabel C de
numeriske værdier af indeks i, tid (prøvetagningsfrekvens 150 Hz), ubehandlet
opacitet, ufiltreret k-værdi og filtreret k-værdi. Filtrering skete med brug af
konstanterne i den Bessel-algoritme, der opstilledes i punkt 2.2 i dette bilag. På
grund af den store datamængde indeholder tabellen kun de dele af røgtæthedskurven,
der ligger nærmest begyndelsen og toppen.
296
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0297.png
Figur b
Kurve over målt opacitet N, ufiltreret røgtæthed k og filtreret røgtæthed k
Topværdien (i = 272) beregnes under forudsætning af følgende data i tabel C. Alle
andre enkeltværdier af røgtæthed beregnes på samme måde. Som startværdier i
algoritmen sættes S
-1
, S
-2
, Y
-1
and Y
-2
til nul.
L
A
(m)
Index i
N (%)
S
271
(m
-1
)
S
270
(m
-1
)
Y
271
(m
-1
)
Y
270
(m
-1
)
0,430
272
16,783
0,427392
0,427532
0,542383
0,542337
Beregning af k-værdi (bilag III, tillæg 1, punkt 6.3.1):
k = - (1/0,430) * ln (1 - (16,783/100)) = 0,427252 m
- 1
Denne værdi svarer til S
272
i følgende ligning.
Beregning af Bessel-gennemsnit af røgtæthed (bilag III, tillæg 1, punkt 6.3.2):
I følgende ligning anvendes Bessel-konstanterne fra punkt 2.2 ovenfor. Den faktiske
ufiltrerede k-værdi som beregnet ovenfor svarer til S
272
(S
i
). S
271
(S
i-1
) og S
270
(S
i-2
)
297
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0298.png
er de to foregående ufiltrerede k-værdier, medens Y
271
(Y
i-1
) og Y
270
(Y
i-2
) er de
to foregående filtrerede k-værdier.
Y
272
=
=
0,542383 + 8,272777
´
10
-5
´
(0,427252 + 2
´
0,427392 + 0,427532
- 4
´
0,542337) + 0,968410
´
(0,542383 - 0,542337)
0,542389 m-1
Denne værdi svarer til Y
maks.1,A
i følgende ligning.
Beregning af den endelige værdi af røgtætheden (bilag III, tillæg 1, punkt 6.3.3):
Fra hver røgtæthedskurve tages den maksimale filtrerede k-værdi til videre
beregning. Følgende værdier forudsættes:
Hastighed
Cyklus
1
A
B
C
0,5424
0,5596
0,4912
Y
maks.
(m
-1
)
Cyklus 2
0,5435
0,5400
0,5207
Cyklus 3
0,5587
0,5389
0,5177
SV
A
= (0,5424 + 0,5435 + 0,5587) / 3 = 0,5482 m
- 1
SV
B
= (0,5596 + 0,5400 + 0,5389) / 3 = 0,5462 m
- 1
SV
C
= (0,4912 + 0,5207 + 0,5177) / 3 = 0,5099 m
- 1
SV = (0,43
´
0,5482) + (0,56
´
0,5462) + (0,01
´
0,5099) = 0,5467 m
- 1
Validering af cyklus (bilag III, tillæg 1, punkt 3.4)
Før SV beregnes, skal cyklussen godkendes ved beregning af de relative
standardafvigelser af røgtætheden under de tre cyklusser for hver hastighed.
Hastig-
hed
A
B
C
Gennemsnitlig
SV (m
-1
)
0,5482
0,5462
0,5099
abs. std. afv. (m
-1
)
0,0091
0,0116
0,0162
rel. std. afv.(%)
1,7
2,1
3,2
I dette eksempel er godkendelseskriteriet på 15% opfyldt for hver hastighed.
298
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0299.png
Tabel C
Værdierne af opaciteten N og af ufiltreret og filtreret k-værdi i begyndelsen af
belastningstrinnet
Index i
[-]
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Tid
[s]
0,000000
0,000000
0,000000
0,006667
0,013333
0,020000
0,026667
0,033333
0,040000
0,046667
0,053333
0,060000
0,066667
0,073333
0,080000
0,086667
0,093333
0,100000
0,106667
0,113333
0,120000
0,126667
0,133333
Opacitet N
[%]
0,000000
0,000000
0,000000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,020000
0,192000
0,212000
0,212000
0,212000
0,343000
0,566000
299
Ufiltreret k-værdi
[m-
1
]
0,000000
0,000000
0,000000
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,000465
0,004469
0,004935
0,004935
0,004935
0,007990
0,013200
Filtreret k-værdi
[m-
1
]
0,000000
0,000000
0,000000
0,000000
0,000000
0,000000
0,000001
0,000002
0,000002
0,000003
0,000004
0,000005
0,000006
0,000008
0,000009
0,000011
0,000012
0,000014
0,000018
0,000022
0,000028
0,000036
0,000047
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0300.png
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
~
0,140000
0,146667
0,153333
0,160000
0,166667
0,173333
0,180000
0,186667
0,193333
0,200000
0,206667
0,213333
0,220000
0,226667
0,233333
0,240000
0,246667
0,253333
0,260000
0,266667
~
0,889000
0,929000
0,929000
1,263000
1,455000
1,697000
2,030000
2,081000
2,081000
2,424000
2,475000
2,475000
2,808000
3,010000
3,253000
3,606000
3,960000
4,455000
4,818000
5,020000
~
0,020767
0,021706
0,021706
0,029559
0,034086
0,039804
0,047695
0,048906
0,048906
0,057067
0,058282
0,058282
0,066237
0,071075
0,076909
0,085410
0,093966
0,105983
0,114836
0,119776
~
0,000061
0,000082
0,000109
0,000143
0,000185
0,000237
0,000301
0,000378
0,000469
0,000573
0,000693
0,000827
0,000977
0,001144
0,001328
0,001533
0,001758
0,002007
0,002283
0,002587
~
300
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0301.png
Værdierne af opaciteten N og af ufiltreret og filtreret k-værdi omkring Y
maks.l,A
(= topværdi, angivet med fede typer)
Index i
[-]
~
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
Tid
[s]
~
1,726667
1,733333
1,740000
1,746667
1,753333
1,760000
1,766667
1,773333
1,780000
1,786667
1,793333
1,800000
1,806667
1,813333
1,820000
1,826667
1,833333
1,840000
1,846667
1,853333
1,860000
1,866667
Opacitet N
[%]
~
17,182000
16,949000
16,788000
16,798000
16,788000
16,798000
16,798000
16,788000
16,788000
16,798000
16,798000
16,793000
16,788000
16,783000
16,780000
16,798000
16,778000
16,808000
16,768000
16,010000
16,010000
16,000000
Ufiltreret k-
værdi
[m-
1
]
~
0,438429
0,431896
0,427392
0,427671
0,427392
0,427671
0,427671
0,427392
0,427392
0,427671
0,427671
0,427532
0,427392
0,427252
0,427168
0,427671
0,427112
0,427951
0,426833
0,405750
0,405750
0,405473
Filtreret k-værdi
[m-
1
]
~
0,538856
0,539423
0,539936
0,540396
0,540805
0,541163
0,541473
0,541735
0,541951
0,542123
0,542251
0,542337
0,542383
0,542389
0,542357
0,542288
0,542183
0,542043
0,541870
0,541662
0,541418
0,541136
301
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0302.png
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
~
1,873333
1,880000
1,886667
1,893333
1,900000
1,906667
1,913333
1,920000
1,926667
1,933333
1,940000
1,946667
1,953333
1,960000
1,966667
1,973333
1,980000
1,986667
1,993333
2,000000
~
16,010000
16,000000
16,010000
16,394000
16,394000
16,404000
16,394000
16,394000
16,384000
16,010000
16,010000
16,000000
16,010000
16,212000
16,394000
16,394000
16,192000
16,000000
16,000000
16,000000
~
0,405750
0,405473
0,405750
0,416406
0,416406
0,416685
0,416406
0,416406
0,416128
0,405750
0,405750
0,405473
0,405750
0,411349
0,416406
0,416406
0,410794
0,405473
0,405473
0,405473
~
0,540819
0,540466
0,540080
0,539663
0,539216
0,538744
0,538245
0,537722
0,537175
0,536604
0,536009
0,535389
0,534745
0,534079
0,533394
0,532691
0,531971
0,531233
0,530477
0,529704
~
302
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0303.png
3.
3.1.
ETC-TEST
Forurenende luftarter (dieselmotor)
Lad os antage, at man med et PDP-CVS-system har opnået følgende testresultater:
V
0
(m
3
/omdr.)
N
p
(omdr.)
p
B
(kPa)
p
1
(kPa)
T (K)
H
a
(g/kg)
NO
x konce
(ppm)
NO
x koncd
(ppm)
CO
konce
(ppm)
CO
koncd
(ppm)
HC
konce
(ppm)
HC
koncd
(ppm)
CO
2,konce
( %)
W
act
(kWh)
0,1776
23073
98,0
2,3
322,5
12,8
53,7
0,4
38,9
1,0
9,00
3,02
0,723
62,72
Bestemmelse af den fortyndede udstødningsgasstrøm (bilag III, tillæg 2, punkt 4.1):
M
TOTW
= 1,293
´
0,1776
´
23 073
´
(98,0 - 2,3)
´
273 / (101,3
´
322,5)
= 423 7,2 kg
Beregning af NO
x
-korrektionsfaktoren (bilag III, tillæg 2, punkt 4.2):
K
H,D
=
1
=
1,039
1
-
0,0182
´
(
12,8
-
10,71
)
Bestemmelse af baggrundskorrigerede koncentrationer (bilag III, tillæg 2, punkt
4.3.1.1):
Lad os antage, at man har et diesel-brændstof med sammensætning C
1
H
1,8
:
303
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0304.png
F
S
=
100
´
1
+
1
1,8
é
æ
1,8
öù
+ ê
3,76
´ ç
1
+
÷
2
ë
4
øú
è
û
13,6
=
13,6
DF
=
0,723
+
(
9,00
+
38,9
)
´
10
-
4
=
18,69
NO
x konc
= 53,7 - 0,4
´
(1 - (1/18,69)) = 53,3 ppm
CO
konc
= 38,9 - 1,0
´
(1 - (1/18,69)) = 37,9 ppm
HC
konc
= 9,00 - 3,02
´
(1 - (1/18,69)) = 6,14 ppm
Beregning af emissionens massestrøm (bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1):
NO
x masse
= 0,001587
´
53,3
´
1,039
´
423 7,2 = 372,391 g
CO
masse
= 0,000966
´
37,9
´
423 7,2 = 155,129 g
HC
masse
= 0,000479
´
6,14
´
423 7,2 = 12,462 g
Beregning af de specifikke emissioner (bilag III, tillæg 2, punkt 4.4):
NO
x
= 372,391/62,72 = 5,94 g/kWh
CO = 155,129/62,72 = 2,47 g/kWh
HC = 12,462/62,72 = 0,199 g/kWh
3.2.
Partikelemissioner (dieselmotor)
Lad os antage, at der er målt følgende testresultater med et PDP-CVS-system med
dobbelt fortynding:
M
TOTW
(kg)
M
f,p
(mg)
M
f,b
(mg)
M
TOT
(kg)
M
SEC
(kg)
M
d
(mg)
M
DIL
(kg)
DF
W
act
(kWh)
304
4237,2
3,030
0,044
2,159
0,909
0,341
1,245
18,69
62,72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0305.png
Beregning af masseemissionen (bilag III, tillæg 2, punkt 5.1):
M
f
= 3,030 + 0,044 = 3,074 mg
M
SAM
= 2,159 - 0,909 = 1,250 kg
PT
masse
=
3,074 4 237,2
´
=
10,42 g
1,250 1 000
Beregning af baggrundskorrigerede koncentrationer (bilag III, tillæg 2, punkt 5.1):
é
3,074
æ
0,341
æ
1
ö öù
4 237,2
-ç
´ ç
1
+
=
9,32 g
÷ ÷ú ´
PT
masse
= ê
1,250
ç
1,245
è
18,69
ø ÷û
1 000
è
ø
ë
Beregning af de specifikke emissioner (bilag III, tillæg 2, punkt 5.2):
PT
= 10,42/62,72 = 0,166 g/kWh
PT
= 9,32/62,72 = 0,149 g/kWh, hvis baggrundskorrigeret
3.3.
Forurenende luftarter (CNG-motor)
Det antages, at der er opnået følgende testresultater med et PDP-CVS-system med
dobbelt fortynding:
M
TOTW
(kg)
H
a
(g/kg)
NO
x konce
(ppm)
NO
x koncd
(ppm)
CO
konce
(ppm)
CO
koncd
(ppm)
HC
konce
(ppm)
HC
koncd
(ppm)
CH
4 konce
(ppm)
CH
4 koncd
(ppm)
CO
2,konce
(%)
W
act
(kWh)
4237,2
12,8
17,2
0,4
44,3
1,0
27,0
3,02
18,0
1,7
0,723
62,72
305
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0306.png
Beregning af NO
x
-korrektionsfaktoren (bilag III, tillæg 2, punkt 4.2):
K
H,G
=
1
=
1,074
1
-
0,0329
´
(
12,8
-
10,71
)
Beregning af NMHC-koncentrationen (bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1):
(a)
Gaskromatografisk bestemmelse
NMHC
konce
= 27,0 - 18,0 = 9,0 ppm
(b)
NMC-metoden
Idet virkningsgraden for methan sættes til 0,04, og virkningsgraden for ethan til
0,98 ( se bilag III, tillæg 5, punkt 1.8.4), fås
NMHC
konc e
=
27,0
´
(
-
0,04
)
-
18,0
1
=
8,4 ppm
0,98
-
0,04
koncentrationer
(bilag III,
tillæg
2,
Beregning af
punkt 4.3.1.1):
baggrundskorrigerede
Idet brændstoffet forudsættes at være referencebrændstof G20 (100% methan) med
sammensætningen C
1
H
4
, fås
F
S
=
100
´
1
+
1
4
æ
æ
4
öö
+ ç
3,76
´ ç
1
+ ÷ ÷
÷
2
ç
è
4
øø
è
9,5
0,723
+
(
27,0
+
44,3
)
´
10
-
4
=
9,5
DF
=
=
13,01
For NMHC er baggrundskoncentrationen forskellen mellem HC
koncd
og CH
4 koncd
NO
x konc
= 17,2 - 0,4
´
(1 - (1/13,01)) = 16,8 ppm
CO
konc
= 44,3 - 1,0
´
(1 - (1/13,01)) = 43,4 ppm
NMHC
konc
= 8,4 - 1,32
´
(1 - (1/13,01)) = 7,2 ppm
CH
4 konc
= 18,0 - 1,7
´
(1 - (1/13,01)) = 16,4 ppm
Beregning af emissionsmassestrømmen (bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1):
NO
x masse
= 0,001587
´
16,8
´
1,074
´
423 7,2 = 121,330 g
CO
masse
= 0,000966
´
43,4
´
423 7,2 = 177,642 g
NMHC
masse
= 0,000502
´
7,2
´
423 7,2 = 15,315 g
CH
4 masse
= 0,000554
´
16,4
´
423 7,2 = 38,498 g
306
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0307.png
Beregning af de specifikke emissioner (bilag III, tillæg 2, punkt 4.4):
NO
x
= 121,330/62,72 = 1,93 g/kWh
CO = 177,642/62,72 = 2,83 g/kWh
NMHC = 15,315/62,72 = 0,244 g/kWh
CH
4
= 38,498/62,72 = 0,614 g/kWh
4.
Λ
-FORSKYDNINGSFAKTOR
(S
Λ
)
4.1. Beregning af
λ-forskydningsfaktoren
(S
λ
)
1
S
λ
=
2
m
ö
O
*
æ
inert%
öæ
ç
1
-
֍
n
+ ÷ -
2
100
øè
4
ø
100
è
hvor:
S
λ
% inert
O
*
2
=
λ-forskydningsfaktor
= brændstoffets indhold af inerte gasser i % v/v (f.eks. N
2
, CO
2
, He osv.)
= brændstoffets oprindelige iltindhold i % v/v
= henviser til et gennemsnitligt C
n
H
m
, som repræsentanterer
brændstoffets carbonhydrider, dvs.:
n og m
é
C %
ù
é
CH
4
%
ù
é
C %
ù
é
C %
ù
é
C %
ù
+
2
´ ê
2
ú +
3
´ ê
3
ú +
4
´ ê
4
ú +
5
´ ê
5
ú +
..
1
´ ê
ú
ë
100
û
ë
100
û
ë
100
û
ë
100
û
ë
100
û
n
=
1
-
fortynd. %
100
é
CH
4
%
ù
é
C H %
ù
é
C H %
ù
é
C H %
ù
+
4
´ ê
2 4
ú +
6
´ ê
2 6
ú +
...8
´ ê
3 8
ú +
..
4
´ ê
ú
ë
100
û
ë
100
û
ë
100
û
ë
100
û
m
=
1
-
fortynd. %
100
hvor:
CH
4
1
= brændstoffets indhold af methan (% v/v)
Det støkiometriske luft/brændstof-forhold for automobilbrændstoffer - SAE J1829, juni 1987. John B.
Heywood, Internal “Combustion Engine Fundamentals, McGraw-Hill, 1988, kapitel 3.4,
Combustion stoichiometry” (s. 68-72).
307
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0308.png
C
2
C
3
C
4
C
5
fortynd.
4.2.
= brændstoffets totale indhold af C2-carbonhydrider (f.eks C2H6, C2H4
osv.), (% v/v)
= brændstoffets totale indhold af C3-carbonhydrider (f.eks. C3H8, C3H6
osv.), (% v/v)
= brændstoffets totale indhold af C4-carbonhydrider (f.eks. C4H10, C4H8
osv.), (% v/v)
= brændstoffets totale indhold af C5-carbonhydrider (f.eks C5H12, C5H10
osv.), (% v/v)
=brændstoffets indhold af fortyndende gasser (dvs. O
2
*, N
2
, CO
2
, He
osv.), % v/v.
Eksempler til beregning af
λ-forskydningsfaktoren
S
λ
Eksempel 1: G
25
: CH
4
= 86%, N
2
= 14% (v/v)
é
C %
ù
é
CH
4
%
ù
+
2
´ ê
2
ú +
..
1
´ ê
ú
1
´
0,86 0,86
ë
100
û
ë
100
û
=
=
=
1
n
=
1
-
fortynd. %
14
0,86
1
-
100
100
é
CH
4
%
ù
é
C H %
ù
+
4
´ ê
2 4
ú +
..
4
´ ê
ú
4
´
0,86
ë
100
û
ë
100
û
=
=
4
m
=
1
-
fortynd. %
0,86
100
S
λ
=
2
m
ö
O
*
æ
inert%
öæ
ç
1
-
֍
n
+ ÷ -
2
100
øè
4
ø
100
è
=
2
=
1,16
14
ö æ
4
ö
æ
ç
1
-
÷ ´ ç
1
+ ÷
100
ø è
4
ø
è
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag
Eksempel 2: GR: CH4 = 87%, C2H6 = 13% (v/v)
ê
1999/96/EF, artikel 1, stk. 3, og
bilag
é
CH
4
%
ù
é
C %
ù
+
2
´ ê
2
ú +
..
1
´ ê
ú
1
´
0,87
+
2
´
0,13 1,13
ë
100
û
ë
100
û
=
=
=
1,13
n
=
0
1
-
fortynd. %
1
-
100
100
308
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0309.png
é
CH
4
%
ù
é
C H %
ù
+
4
´ ê
2 4
ú +
..
4
´ ê
ú
4
´
0,87
+
6
´
0;13
ë
100
û
ë
100
û
=
=
4,26
m
=
1
-
fortynd. %
1
100
S
λ
=
2
m
ö
O
*
æ
inert%
öæ
ç
1
-
֍
n
+ ÷ -
2
100
øè
4
ø
100
è
=
2
=
0,911
0
ö æ
4,26
ö
æ
ç
1
-
÷ ´ ç
1,13
+
÷
4
ø
è
100
ø è
Eksempel 3: USA: CH
4
= 89%, C
2
H
6
= 4,5%, C
3
H
8
= 2,3%, C
6
H
14
= 0,2%, O
2
= 0,6%, N
2
= 4%
é
CH
4
%
ù
é
C %
ù
+
2
´ ê
2
ú +
..
1
´ ê
ú
1
´
0,89
+
2
´
0,045
+
3
´
0,023
+
4
´
0,002
ë
100
û
ë
100
û
=
=
1,11
n
=
1
-
fortynd. %
0,64
+
4
1
-
100
100
é
C
2
H
6
ù
é
C
3
H
8
ù
é
CH
4
%
ù
é
C
2
H
4
%
ù
4
´ ê
ú +
4
´ ê
100
ú +
.6
´ ê
100
ú
.
+
...
+
8
´ ê
100
ú
4
´
0,89
+
4
´
0,045
+
8
´
0,023
+
14
´
0,002
ë
100
û
ë
û
û=
ë
û
ë
=
4,24
m
=
1
-
fortynd. %
0,6
+
4
1-
100
100
S
λ
=
2
m
ö
O
*
æ
inert%
öæ
ç
1
-
֍
n
+ ÷ -
2
100
øè
4
ø
100
è
=
2
4
ö æ
4,24
ö
0,6
æ
ç
1
-
÷ ´ ç
1,11
+
÷-
4
ø
100
è
100
ø è
=
0,96
309
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0310.png
ê
2001/27/EF, artikel 1, og bilag,
punkt 13
BILAG VIII
SÆRLIGE TEKNISKE KRAV FOR ETHANOLDREVNE DIESELMOTORER
For ethanoldrevne dieselmotorer gælder følgende specifikke ændringer til de relevante afsnit,
formler og faktorer i testmetoderne i bilag III.
I
BILAG
III,
TILLÆG
1
4.2.
Korrektion ved omregning tør/våd
F
FH
=
1,877
æ
G
ç
1
+
2,577
´
FUEL
ç
G
AIR W
è
ö
÷
÷
ø
4.3.
NOx-korrektion for fugtindhold og temperatur
K
H,D
=
1
1
+
A
´
(
H
a
-
10,71
)
+
B
´
(
T
a
-
298
)
hvor
A
B
T
a
H
a
4.4.
= 0,181 G
FUEL
/G
AIRD
— 0,0266
= – 0,123 G
FUEL
/G
AIRD
+ 0,00954
= luftens temperatur, K
= indsugningsluftens fugtindhold i g vand pr. kg tør luft
Beregning af emissionsmassestrømme
Massestrømmene af emissioner (g/h) for hvert forløb beregnes på følgende måde,
idet udstødningsgassens massefylde forudsættes at være 1,272 kg/m
3
ved 273 K
(0 °C) og 101,3 kPa:
(1)
(2)
(3)
hvor
NO
x masse
= 0,001613
´
NO
x konc
´
K
H,D
´
G
EXH W
CO
x masse
= 0,000982
´
CO
konc
´
G
EXH W
HC
masse
= 0,000809
´
HC
konc
´
K
H,D
´
G
EXH W
310
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0311.png
NO
x konc
, CO
konc
og HC
konc2
er gennemsnitskoncentrationer (ppm) i den ufortyndede
udstødningsgas som bestemt i punkt 4.1.
Hvis man (frivilligt) vælger at bestemme emissionen af luftarter med et
fuldstrømsfortyndingssystem, skal følgende formel anvendes:
(1)
(2)
(3)
hvor
NO
x konc
, CO
konc
og HC
konc
er de baggrundskorrigerede gennemsnitskoncentrationer
(ppm) i den fortyndede udstødningsgas for hvert forløb, bestemt i henhold til
bilag III, tillæg 2, punkt 4.3.1.1.
I
BILAG
III,
TILLÆG
2:
NO
x masse
= 0,001587
´
NO
x konc
´
K
H,D
´
G
TOT W
CO
x masse
= 0,000966
´
CO
konc
´
G
TOT W
HC
masse
= 0,000795
´
HC
konc
´
G
TOT W
Punkt 3.1, 3.4, 3.8.3 og 5 i tillæg 2 gælder ikke kun for dieselmotorer, men også for
ethanoldrevne dieselmotorer.
4.2.
Testbetingelserne vælges således, at lufttemperaturen og luftfugtigheden som målt
ved motorens luftindsugning er på standardbetingelser under testforløbet.
Standardbetingelserne er 6 ± 0,5 g vand pr. kg tør luft inden for et temperaturinterval
på 298 ± 3 K. Inden for disse grænser foretages der ingen yderligere
NO
x
-korrektioner. Testen er ugyldig, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.
Beregning af emissionens massestrøm
Systemer med konstant massestrøm
4.3.
4.3.1.
For systemer med varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test)
ved hjælp af følgende formler:
(1)
(2)
(3)
hvor
NO
x
CO
konc
,
HC
konc
(
13
),
NMHC
konc
= baggrundskorrigerede
konc
,
gennemsnitskoncentrationer i cyklussen, genereret ved integration (obligatorisk for
NO
x
og HC) eller ved måling med sæk, i ppm
NO
x masse
= 0,001587
´
NO
x konc
´
K
H,D
´
M
TOT W
CO
x masse
= 0,000966
´
CO
konc
´
M
TOT W
HC
masse
= 0,000794
´
HC
konc
´
M
TOT W
(ethanoldrevne motorer)
(ethanoldrevne motorer)
(ethanoldrevne motorer)
2
3
Baseret på C1-ækvivalenter.
Baseret på C1-ækvivalenter.
311
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0312.png
M
TOTW
= total masse af fortyndet udstødningsgas i cyklussen, som bestemt i
punkt 4.1, i kg.
4.3.1.1. Bestemmelse af baggrundskorrigerede koncentrationer
Til beregning af nettokoncentrationen af forurenende stoffer skal de gennemsnitlige
baggrundskoncentrationer af forurenende luftarter i fortyndingsluften trækkes fra de
målte koncentrationer. Baggrundskoncentrationernes gennemsnitsstørrelse kan
bestemmes ved prøvesækmetoden eller ved kontinuert måling med integration. Der
skal anvendes følgende formel.
1
ö
æ
konc
=
konc
e
-
konc
d
´ ç
1
-
÷
è
DF
ø
hvor
konc
konc
e
konc
d
DF
= koncentration af det pågældende forurenende stof i den fortyndede udstødningsgas,
korrigeret for mængden af det pågældende forurenende stof i fortyndingsluften, i ppm
= koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i den fortyndede
udstødningsgas, i ppm
= koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i fortyndingsluften, i ppm
= fortyndingsfaktor.
Fortyndingsfaktoren beregnes således:
DF
=
hvor
CO
2,konce
HC
konce
CO
konce
F
S
= koncentration af CO
2
i den fortyndede udstødningsgas %
v/v
= koncentration af HC i den fortyndede udstødningsgas ppm
C1
= koncentration af CO i den fortyndede udstødningsgas ppm
= støkiometrisk koefficient.
FS
CO
2 konc e
+
(
HC
konc e
+
CO
konc e
)
´
10
-4
Koncentrationer, der er målt på tør basis, skal omregnes til våd basis som angivet i
bilag III, tillæg 1, punkt 4.2.
Den støkiometriske koefficient beregnes for den generelle brændstofsammensætning
CH
α
O
β
N
γ
således:
F
=
100
´
S
1
α
æ
α β
ö
γ
1
+ +
3.76
´ ç
1
+ - ÷ +
2
è
4 2
ø
2
312
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0313.png
Kendes brændstoffets sammensætning ikke, kan der i stedet anvendes følgende
støkiometriske koefficienter: F
S
(ethanol) = 12,3
4.3.2.
Systemer med strømningskompensation
For systemer uden varmeveksler bestemmes massen af forurenende stoffer (g/test)
ved beregning af den øjeblikkelige masseemission og integration af de øjeblikkelige
værdier over hele cyklussen. Desuden skal de øjeblikkelige koncentrationsværdier
direkte korrigeres for baggrundskoncentration. Der anvendes følgende formler
(1)
ö
æ
1
ö
æ
NO
x masse
=
å (
TOT W,i
´
NO
x konce,i
´
0,001587
)
- ç
M
TOTW
´
NO
x koncd
´ ç
1
-
M
÷ ´
0,001587
÷
ç
÷
è
DF
ø
ø
è
i
=
1
n
(2)
n
ö
æ
1
ö
æ
CO
masse
=
å (
TOT W,i
´
CO
konce,i
´
0,000966
)
- ç
M
TOTW
´
CO
konc
´ ç
1
-
M
÷ ´
0,000966
÷
ç
÷
DF
ø
è
ø
è
i
=
1
(3)
æ
ö
1
ö
æ
HC
masse
=
å (
TOT W,i
´
HC
konce,i
´
0,000749
)
- ç
M
TOTW
´
HC
koncd
´ ç
1
-
M
÷ ´
0,000749
÷
ç
÷
DF
ø
è
ø
è
i
=
1
n
hvor
konc
e
konc
d
= koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i den fortyndede
udstødningsgas, i ppm
= koncentration af det pågældende forurenende stof, målt i fortyndingsluften, i
ppm
M
TOTW,i
= øjeblikkelig masse af fortyndet udstødningsgas (se punkt 4.1), i kg
M
TOTW
DF
= total masse af fortyndet udstødningsgas i hele cyklussen (se punkt 4.1), i kg
= fortyndingsfaktor som bestemt i punkt 4.3.1.1.
313
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0314.png
4.4.
Beregning af specifikke emissioner
De specifikke emissioner (g/kWh) beregnes for alle enkeltkomponenter som følger:
NO
x
=
NO
x masse
W
act
CO
masse
W
act
HC
masse
W
act
CO
=
HC
=
hvor
W
act
= faktisk arbejde i cyklus som bestemt i punkt 3.9.2, i
kWh.
314
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0315.png
BILAG IX
FRISTER FOR GENNEMFØRELSE AF DE OPHÆVEDE DIREKTIVER I
NATIONAL RET
Jf. artikel 9
Del A
Ophævede direktiver
Direktiv
EF-Tidende
Direktiv 88/77/EØF
Direktiv 91/542/EØF
Direktiv 96/1/EF
Direktiv 1999/96/EF
Direktiv 2001/27/EF
EFT L 36 af 9.2.1988, s. 1.
EFT L 295 af 25.10.1991, s. 1.
EFT L 40 af 17.2.1996, s. 1.
EFT L 44 af 16.2.2000, s. 1.
EFT L 107 af 18.4.2000, s. 10.
Del B
Tidsfrister for gennemførelse i national ret
Direktiv
Tidsfrister for gennemførelse
Anvendelsesdato
Direktiv 88/77/EØF
Direktiv 91/542/EØF
Direktiv 96/1/EF
Direktiv 1999/96/EF
Direktiv 2001/27/EF
1. juli 1988
1. januar 1992
1. juli 1996
1. juli 2000
1. oktober 2001
1. oktober 2001
315
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0316.png
BILAG X
SAMMENLIGNINGSTABEL
(Jf. artikel 9, stk. 2)
Direktiv 88/77/EØF Direktiv 91/542/EØF Direktiv 1999/96/EF Direktiv 2001/27/EF Dette direktiv
Artikel 1
Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2
-
Artikel 2, stk. 3
Artikel 2, stk. 4
-
-
-
-
-
-
-
Artikel 3
-
-
-
-
Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 3
-
Artikel 2, stk. 4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 1, litra
a)
Artikel 3, stk. 1, litra
b)
Artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 3
Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2
-
-
Artikel 2, stk. 3
-
-
Artikel 2, stk. 4
Artikel 2, stk. 5
Artikel 2, stk. 6
Artikel 2, stk. 7
Artikel 2, stk. 8
-
Artikel 5 og 6
Artikel 4
Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 1, litra
a)
Artikel 3, stk. 1, litra
b)
Artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 3
-
Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2
-
-
Artikel 2, stk. 3
Artikel 2, stk. 4
Artikel 2, stk. 5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Artikel 1
Artikel 2, stk. 4
Artikel 2, stk. 1
-
-
Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 3
-
Artikel 2, stk. 5
Artikel 2, stk. 6
Artikel 2, stk. 7
Artikel 2, stk. 8
Artikel 2, stk. 9
-
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2
Artikel 5, stk. 3
Artikel 5, stk. 4
Artikel 5, stk. 5
316
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444330_0317.png
Artikel 4
Artikel 6
Artikel 5
-
-
Artikel 7
Bilag I til VII
-
-
-
-
Artikel 5 og 6
Artikel 4
-
-
Artikel 7
-
-
-
-
-
Artikel 7
Artikel 8
-
Artikel 9
Artikel 10
-
-
-
-
-
-
Artikel 3
-
Artikel 4
Artikel 5
-
Bilag VIII
-
-
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Bilag I til VII
Bilag VIII
Bilag IX
Bilag X
317
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONSEKVENSANALYSE
FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)
F
ORSLAGETS TITEL
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra
motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende
luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG)
som brændstof.
Dokumentets referencenummer
[…]
1.
1.1.
F
ORSLAGET
Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning
på området, og hvad er hovedformålet?
Formålet med foranstaltningen er at tilpasse de eksisterende bestemmelser til den
tekniske udvikling og at gennemføre nye bestemmelser inden for kontrol af
emissioner fra tunge køretøjer. De eksisterende bestemmelser har i høj grad
medvirket til harmoniseringen af EU's automobilmarked siden 1988. Tilpasningen af
disse bestemmelser kræves udtrykkeligt i direktiv 1999/96/EF og er et af de
elementer, der gjorde det muligt at opnå konsensus mellem Europa-Parlamentet og
Rådet og dermed at vedtage nævnte direktiv.
Med Rådets direktiv 89/458/EØF besluttede Fællesskabet at indføre fuld
harmonisering af alle emissionsrelaterede krav til typegodkendelser af nye motorer
og køretøjer. Området hører derfor under Fællesskabets enekompetence.
Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde er lovgivning baseret på et direktiv eller
en forordning. Med det her foreslåede særdirektiv, der giver mulighed for at anvende
den EF-typegodkendelse, som kom på plads gennem direktiv 70/156/EØF, der nu
ophæves og erstattes af et kommissionsforslag, indføres de lovkrav, der er
nødvendige i denne sektor.
Dette forslag er imidlertid opbygget på en anden måde end de eksisterende direktiver
om typegodkendelse af motorkøretøjer. Det tilstræber at effektivisere
beslutningsprocessen og forenkle den foreslåede lovgivning, så Europa-Parlamentet
og Rådet i højere grad kan fokusere på politisk styring og indhold, mens det
overlades til Kommissionen at vedtage de relevante bestemmelser til gennemførelse
af disse politiske aspekter.
Med henblik herpå følger forslaget en todelt fremgangsmåde, hvor forslagsstillelse
og vedtagelse af lovgivning sker ad to forskellige veje:
318
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
de grundlæggende bestemmelser fastlægges af Europa-Parlamentet og Rådet i
et direktiv efter den fælles beslutningsprocedure baseret på traktatens
artikel 251
de tekniske specifikationer til gennemførelse af de grundlæggende
bestemmelser i bilagene fastlægges i et direktiv, der vedtages af Kommissionen
med bistand fra et forskriftsudvalg.
–
På nuværende tidspunkt er Kommissionens beføjelser på området typegodkendelse af
motorkøretøjer begrænset til tilpasning til den tekniske udvikling som fastlagt i
artikel 13 i rammedirektivet om typegodkendelse (direktiv 70/156/EØF). For at
indføre den foreslåede todelte fremgangsmåde vil det være nødvendigt at ændre
denne artikel, så Kommissionens beføjelser udvides til også at omfatte vedtagelse af
gennemførelsesbestemmelser og ikke kun tilpasning af eksisterende retsakter til den
tekniske udvikling. Med henblik herpå vil der sideløbende med dette forslag blive
fremsat et forslag til en fuldstændig revision af rammedirektivet med bl.a. udvidede
beføjelser til forskriftsudvalget.
Det bør bemærkes, at forslaget efter den fælles beslutningsprocedure kan vedtages af
Kommissionen og fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet, inden forslaget efter
udvalgsproceduren foreligger. Der vil blive arbejdet videre med forslaget efter
udvalgsproceduren i bl.a. Kommissionens Rådgivende Gruppe vedrørende
Motorkøretøjers Emissioner (MVEG) eller i en særlig arbejdsgruppe under MVEG,
inden forslaget sendes til afstemning i forskriftsudvalget og derefter til vedtagelse i
Kommissionen.
2.
2.1.
K
ONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE
Hvem berøres af forslaget?
Forslaget vil berøre hele bilindustrien. Det gælder specielt fabrikanter af tunge
køretøjer og motorer dertil, fabrikanter og leverandører af systemer til
efterbehandling af udstødningen, fabrikanter og leverandører af elektroniske
systemer til køretøjer, fabrikanter af reservedele, ejere og operatører af tunge
køretøjer, sektoren for vedligeholdelse og reparation af tunge køretøjer og motorer
dertil, fabrikanter og leverandører af reservedele til tunge køretøjer og motorer dertil,
typegodkendelsesmyndigheder og afprøvningstjenester.
Fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil, fabrikanter af systemer til
efterbehandling af udstødningen, fabrikanter af elektroniske systemer til køretøjer og
fabrikanter af reservedele er for størstepartens vedkommende globale aktører.
Reparations- og vedligeholdelsescentre er som regel små og mellemstore
virksomheder, der ofte arbejder tæt sammen med køretøjsfabrikanterne. Ejere og
operatører af tunge køretøjer spænder fra store flåder til små operatører.
Fabrikanterne af tunge køretøjer og motorer dertil er koncentreret i Tyskland,
Sverige, Italien, Nederlandene, Frankrig og Det Forenede Kongerige. De øvrige
virksomheder, der berøres af dette forslag, er ikke koncentreret i særlige geografiske
områder i EU.
319
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.
Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget?
Fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil og fabrikanter af systemer til
efterbehandling af udstødningen investerer allerede nu i udviklingen af den
teknologi, der er nødvendig for at efterkomme de nye emissionsnormer, der vil gælde
fra 1. oktober 2005 og i næste etape fra 1. oktober 2008.
Dette forslag indebærer, at fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil og
fabrikanter af elektroniske systemer til køretøjer skal investere i udviklingen af ny
OBD-teknologi. Fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil samt fabrikanter af
systemer til efterbehandling af udstødningen skal udvikle deres produkter, så de
bliver langtidsholdbare. Ejere og operatører af tunge køretøjer skal investere i
uddannelse af deres eftersyns- og vedligeholdelsespersonale for at leve op til
køretøjernes mere avancerede teknologiske niveau; dette gælder også for det
uafhængige marked for eftersyn og reparation. Fabrikanter af reservedele skal sikre,
at deres produkter er kompatible med tunge køretøjers mere avancerede teknologiske
niveau.
2.3.
Hvilke økonomiske konsekvenser forventes forslaget at få?
–
Forslaget kræver, at fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil samt alle
berørte leverandører foretager yderligere investeringer med henblik på at
udvikle, fremstille og homologere nye produkter, der opfylder bestemmelserne
i dette forslag. Det vil efter al sandsynlighed styrke europæiske fabrikanter af
tunge køretøjer og motorer dertil for så vidt angår deres internationale
konkurrenceevne på længere sigt. Forslaget får ingen negative virkninger for
oprettelsen af nye virksomheder; det er dog usandsynligt, at der vil komme nye
markedsdeltagere til denne sektor. Forslaget indebærer ingen risiko for
virksomhederne i sektoren.
Forslaget indebærer, at operatører af tunge køretøjer og den uafhængige sektor
for reparation af tunge køretøjer skal investere yderligere i testudstyr samt i
uddannelse og ansættelse af faglært personale for at leve op til den nye
teknologi, som tunge køretøjer vil være udstyret med fra 2005.
Forslaget
forventes
at
medføre
en
marginal
beskæftigelsessituationen i alle berørte sektorer.
forbedring
af
–
–
–
Forslaget får kun ringe indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne, da
de foreslåede foranstaltninger vil være obligatoriske for alle tunge køretøjer og
motorer dertil, som markedsføres i EU fra 1. oktober 2005.
Reparationssektorens konkurrenceevne berøres også kun i ringe omfang, da
foranstaltningerne finder anvendelse på alle operatører og reparatører.
2.4.
Hvilke yderligere omkostninger kan der forventes i forbindelse med opfyldelsen
af bestemmelserne og driften af tunge køretøjer og motorer dertil?
De tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de
grundlæggende bestemmelser i dette forslag, vil blive vedtaget med bistand fra et
forskriftsudvalg. Enkelthederne i de tekniske foranstaltninger ligger derfor endnu
ikke fast, hvilket betyder, at de her omhandlede omkostninger er overslag.
320
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anslåede omkostninger til yderligere tekniske foranstaltninger med henblik på
opfyldelse af de emissionsgrænseværdier, der gælder fra 2005 og 2008
–
Emissionsnormerne for 2005 og 2008 er tidligere fastlagt i
direktiv 1999/96/EF. Nedenfor gives et overslag over omkostningerne i
forbindelse med opfyldelsen af disse fremtidige emissionsnormer.
På grundlag af oplysninger fra fabrikanter forventes omkostningerne i
forbindelse med opfyldelsen af 2005-emissionsnormerne at ligge mellem
1 000 og 2 000 EUR for motorer til små lastbiler, 3 000 og 7 000 EUR for
motorer til mellemstore lastbiler, 3 500 og 7 000 EUR for en stor motor og
3 000 og 7 000 EUR for en busmotor. Disse tal er baseret på motorer, der
opfylder emissionsnormerne for 2000. Hertil skal lægges mellem 1 000 og
2 500 EUR, alt efter motorstørrelse, til opfyldelse af emissionsnormerne for
2008. I henhold til oplysninger fra komponentleverandører vil de laveste
overslag især være realistiske ved produktion af store mængder.
De fleste fabrikanter forventer en stigning i brændstofforbruget med ca. 3% for
motorer, der opfylder 2005-normerne (i forhold til 2000-normerne). Dog
forventer de en nedgang på ca. 3-5% for motorer, der opfylder 2008-normerne
(i forhold til 2000-normerne). Det skyldes den forventede brug af diesel-
partikelfilterteknologi med henblik på opfyldelse af 2005-normerne, der
medfører et større brændstofforbrug som følge af udstødningsgassens modtryk,
og anvendelsen af selektiv katalytisk reduktion til opfyldelse af
2008-normerne, der gør det muligt at finde den bedste balance mellem NOx og
brændstofforbrug, således at brændstofforbruget falder, når der anvendes en
effektiv deNOx-efterbehandlingsanordning.
For at selektiv katalytisk reduktion kan anvendes generelt, skal der oprettes en
distributionsinfrastruktur for urea i hele Europa, hvilket vil kræve store
investeringer. Motorfabrikanterne arbejder tæt sammen med leverandører af
urea, olieindustrien mv. for at udvikle et passende distributionsnet inden 2005.
Priserne på urea forventes at ligge på ca. 0,6 EUR pr. liter i starten for derefter
at falde til ca. 0,25 EUR pr. liter, efterhånden som efterspørgslen vokser. Da
forbruget af urea (i volumen) svarer til brændstofbesparelsen ved anvendelse af
selektiv katalytisk reduktion, vil operatørens samlede omkostninger falde, hvis
prisen på urea er lavere end prisen på diesel.
–
–
–
Levetids- eller holdbarhedskrav
Fabrikanterne afprøver pålideligheden af deres motorer og af de enkelte
komponenter i systemet. En almindelig 10-liters motor pålidelighed (eller
holdbarhed) kan vurderes eller simuleres gennem ca. 1 million kilometers
anvendelse. For en produktionsmængde på ca. 45 000 motorer årligt svarer dette til
omkostninger på ca. 410 EUR pr. motor. Dette er en tillægsudgift, der er uafhængig
af eventuel ny holdbarhedslovgivning.
De fleste af EU's fabrikanter af tunge køretøjer og motorer dertil er allerede nu nødt
til at gennemføre demonstration af holdbarhed for at opfylde de amerikanske
forskrifter. De holdbarhedsforanstaltninger, der foreslås i dette forslag efter den
fælles beslutningsprocedure, og dem, der vil blive foreslået i forslaget efter
udvalgsproceduren, svarer mere eller mindre til dem, der i dag finder anvendelse i
321
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henhold til de amerikanske forskrifter, jf. redegørelsen i begrundelsens afsnit 4.2.1.
De yderligere omkostninger vil derfor være dem, der medgår til den yderligere
holdbarhedsafprøvning eller -demonstration af en motorfamilie, der kræves med
henblik på EF-typegodkendelse. Beregningsgrundlaget for omkostningerne til
typegodkendelse af en motorfamilie er følgende: Med regelmæssige mellemrum i
løbet af den af fabrikanten fastlagte prøveplan overværer den tekniske tjeneste hos
fabrikanten syv fuldstændige emissionsprøvninger (ESC, ETC og eventuelt ELR) af
en motor til tunge køretøjer. Med en timetakst på 135 EUR for overværelse af
afprøvninger og papirarbejde vil omkostningerne til typegodkendelsesprøvning for
holdbarhed beløbe sig til ca. 10 500 EUR pr. motorfamilie. For den enkelte motor er
disse omkostninger ubetydelige sammenlignet med udgifterne til opfyldelsen af
emissionsnormerne for 2005 og 2008.
Kommissionen finder det nødvendigt i dette direktiv at fastsætte visse kriterier for
reparation, udskiftning og rensning af de vigtigste emissionsrelaterede komponenter
under hensyntagen til deres forventede holdbarhed. Dette medfører imidlertid ikke
nogen nettostigning i driftsomkostningerne, da fabrikanterne under alle
omstændigheder skal anføre sådanne foranstaltninger i deres normale serviceplaner
for forskellige tunge køretøjer og forskellige brugsmønstre.
Overensstemmelse for ibrugtagne køretøjer/motorer
I henhold til forslaget (jf. begrundelsens afsnit 4.2.2.) skal en fabrikant gennemføre
en revision (audit) af de tunge køretøjer og motorer dertil, han fremstiller, med
henblik på at vurdere ibrugtagne køretøjers og motorers overensstemmelse med
emissionsnormerne. Da en sådan revision (eller lignende) bør være normal praksis
for en fabrikant, regnes der ikke med yderligere udgifter til denne foranstaltning. Der
regnes heller ikke med ekstraomkostninger til udvikling af yderligere hardware til
køretøjer.
Opfølgende afprøvning, der foretages ved at udstyre køretøjer med
egenmålingsanordninger eller ved afprøvning på en prøvestand eller med et
motordynamometer, medfører dog yderligere omkostninger, som sandsynligvis skal
afholdes af fabrikanten.
Afprøvning på vej af et tungt køretøj ved hjælp af de typer egenmålingsanordninger,
der henvises til i afsnit 4.2.2. i begrundelsen, anslås til 3 000 EUR pr. test. Udgifterne
til afprøvning af et tungt køretøj i en stationær test på en prøvestand anslås til
8 000 EUR, mens udgifterne til afprøvning af et tungt køretøj i en ikke-stationær test
på en prøvestand anslås til 15 000 EUR. Udgifterne til afmontering og afprøvning af
en motor i ESC-, ETC- og eventuelt ELR-testcyklussen anslås til ca. 25 000 EUR.
De
tekniske
foranstaltninger
til
gennemførelse
af
en
plan
for
overensstemmelsesafprøvning efter ibrugtagning vil blive endeligt fastlagt ved
yderligere drøftelser, som dog forventes at føre til en beslutning om anvendelse af
egenmåling. Det skulle betyde, at overensstemmelsesafprøvning efter ibrugtagning af
tre typer køretøjer i en motorfamilie vil beløbe sig til højst 10 000 EUR om året.
Der forventes ingen omkostninger for operatører af tunge køretøjer, da der er tale om
en foranstaltning, som fabrikanterne er forpligtede til at gennemføre som led i
proceduren for typegodkendelse.
322
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Egendiagnosesystemer (OBD)
Mange tunge køretøjer er allerede udstyret med en form for diagnosesystem, som er
specifikt for den enkelte fabrikant. De ændringer af udformningen og det
udviklingsarbejde, der er nødvendigt for anvendelsen af et OBD-system som
beskrevet i begrundelsens afsnit 4.2.3 vil derfor næppe være meget omfattende for
det enkelte køretøj eller dennes motor, i det mindste i første etape (2005). De største
omkostninger vil sandsynligvis være forbundet med udvikling og afprøvning af
OBD-systemer i forbindelse med forskellige fejlfunktioner, hvor omkostningerne er
vanskelige at beregne, og overgang for nogle fabrikanters vedkommende til mere
effektive elektroniske styreenheder. Indførelsen af OBD berører ikke
driftsomkostningerne, der formentlig vil falde som følge af bedre diagnose- og
reparationsmuligheder. Det er dog vanskeligt at sætte tal på dette. I de tilfælde, hvor
det er nødvendigt at gå over til mere effektive elektroniske styreenheder, anslås de
yderligere udgifter hertil at andrage ca. 10 EUR pr. køretøj/motor.
Omkostningerne i forbindelse med anden OBD-etape, der skal gennemføres
fra 2008, er vanskelige at vurdere på nuværende tidspunkt.
I anden etape tilsigtes fuldstændig overvågning af anordninger til efterbehandling af
udstødningen, hvilket vil kræve omfattende systemudvikling. Efter al sandsynlighed
vil der være behov for følgende komponenter i et sådant OBD-system:
–
NO
x
-følere
– produceres i dag, men kun for et begrænset NO
x
-detektionsfelt.
Detektionsfeltet skal udvides, så det kan anvendes i tunge køretøjer. De
anslåede ekstraomkostninger hertil er forholdsvis store.
Ammoniakfølere – på forstadiet til serieproduktion. Ammoniakfølere vil måske
være unødvendige, hvis NOx-følernes krydsreaktion med ammoniak kan
anvendes således, at sidstnævnte følere opfylder begge funktioner. De anslåede
ekstraomkostninger hertil er forholdsvis beskedne.
Ureafølere – på laboratoriestadiet. Omkostningerne hertil kendes ikke.
Differenstrykfølere til diesel-partikelfiltre -
Ekstraomkostningerne hertil er forholdsvis beskedne.
produceres
i
dag.
–
–
–
–
–
Partikelfølere – på laboratoriestadiet. Omkostningerne hertil kendes ikke.
CO- eller HC-følere – på laboratoriestadiet. Omkostningerne hertil kendes
ikke, men disse følere er muligvis unødvendige i tunge køretøjers OBD-
systemer (hvorvidt dette er tilfældet, afhænger også af resultaterne af
drøftelserne om en global løsning for OBD til tunge køretøjer).
Bredbåndslambdafølere til udstødningsgasrecirkulation
absorptionskontrol – forholdsvis billigt tilgængelige i dag.
eller
NOx-
–
–
Temperaturfølere til udstødningsgasrecirkulation, udstødningsgas- eller
diesel-partikelfilter – på forstadiet til serieproduktion til anvendelse i tunge
køretøjer. De anslåede omkostninger hertil er forholdsvis beskedne.
323
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Brændstofindsprøjtningstrykfølere,
nåleløftsfølere,
udstødningsmasse-
strømfølere – serieproduceres. Omkostningerne hertil er forholdsvis lave til
middelstore.
Typegodkendelsesomkostningerne er baseret på nuværende praksis for OBD til lette
køretøjer, hvor de tekniske tjenester bruger indtil fem dage på at overvære OBD-
afprøvninger og gennemgå fabrikantens oplysninger om OBD-systemet. Med en
timetakst på 135 EUR for overværelse af OBD-afprøvninger og papirarbejde vil
omkostningerne til OBD-typegodkendelsesprøvning beløbe sig til ca. 6 500 EUR pr.
motorfamilie.
De samlede omkostninger pr. motor er meget lave sammenlignet med udgifterne til
opfyldelsen af emissionsnormerne for 2005 og 2008.
2.5.
Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige
situation (lempeligere eller særlige krav)?
Forslaget vil indeholde visse lempelser af typegodkendelseskravene for fabrikanter,
der producerer forholdsvist små mængder tunge køretøjer eller motorer til tunge
køretøjer. Således vil fabrikanter, der på verdensplan producerer mindre end
500 enheder om året af en type motor i en OBD-motorfamilie, kunne opnå
typegodkendelse af deres produkt efter knap så strenge krav som dem, der vil gælde
for fabrikanter af store mængder tunge køretøjer eller motorer til sådanne køretøjer.
Det lille antal køretøjer og motorer på markedet, der vil være omfattet af disse
lempelser, får kun ringe indvirkning på miljøet.
3.
3.1.
H
ØRING
Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse
for deres væsentligste synspunkter
Industriorganisationerne ACEA (Sammenslutningen af Europæiske Automobil-
fabrikanter), JAMA (Sammenslutningen af Japanske Automobilfabrikanter), CLEPA
(Association of European Automotive Suppliers), AECC (Association for Emissions
Control by Catalyst), AFCAR (Alliance for Freedom of Car Repair in the EU),
CLEDIPA (Comité de Liaison Européen de la Distribution Indépendante de Pièces
de Rechange et Équipements pour Automobiles), AEGPL (European Liquefied
Petroleum Gas Association) og ENGVA (European Natural Gas Vehicle
Association) er blevet hørt om dette forslag.
Disse organisationer hilser den todelte metode i forbindelse med dette forslag
velkommen, idet de håber, at den vil strømline lovgivningsprocessen og give
industrien mere tid til at efterkomme den vedtagne lovgivning. Kommissionen har
taget hensyn til flere af disse organisationers synspunkter og erfaringer i forbindelse
med udarbejdelsen af dette forslag, specielt til de erfaringer, som fabrikanter af tunge
køretøjer og motorer dertil har opnået på det amerikanske marked. Organisationerne
støtter i det store og hele de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger.
Tekniske eksperter fra Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,
Sverige og Det Forenede Kongerige er ligeledes blevet hørt. Disse medlemsstater
stiller sig generelt positivt til den todelte metode, der anvendes i forbindelse med
dette forslag.
324