PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0533
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 10.9.2003

KOM(2003) 533 endelig

KOMMISSIONENS POLITISKE OPLÆG

TIL FREMSENDELSE TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

På vej mod et fuldmodent partnerskab: fælles interesser og udfordringer i forholdet

mellem EU og Kina

(Ajourføring af Europa-Kommissionens meddelelser fra 1998 og 2001

om forholdet mellem EU og Kina)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé ........................................................................................................................................... 3

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

Indledning ......................................................................................................................... 5

Forbindelserne mellem EU og Kina: et forhold præget af øget modenhed ...................... 6

retningslinjerne for EU's tiltag i 2003 og fremover .......................................................... 8

EU og Kina: et fælles ansvar for fremme af den globale styring...................................... 8

Støtte til Kinas overgang til et åbent samfund, der er baseret på retsstatsprincipperne

og respekten for menneskerettighederne......................................................................... 12

Fremme af den økonomiske åbning i Kina både indad- og udadtil ................................ 16

Samarbejdsprogrammet mellem Fællesskabet og Kina - et gensidigt fordelagtigt

partnerskab, der fremmer EU's målsætninger ................................................................. 23

Tydeliggørelse af EU's profil i Kina ............................................................................... 25

Effektivisering af forholdets instrumenter ...................................................................... 27

Bilag 1: Dialogen mellem EU og Kina (oversigt)......................................................................... 29

Bilag 2: Statistikker over handel og investeringer mellem EU og Kina ....................................... 30

Bilag 3: Samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina (oversigt) ................................................. 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Mange ting har ændret sig i Europa, Kina og resten af verden, siden Kommissionens

seneste politiske oplæg, som blev offentliggjort i begyndelsen af 2001.

Euroen er nu

veletableret, udvidelsen og omfattende reformer står for døren, og EU har påtaget sig nye

ansvarsområder, navnlig hvad angår retlige og indre anliggender (RIA), som vil få betydelig

indvirkning både inden for EU og på internationalt plan. Udkastet til en europæisk

sikkerhedsstrategi fra juni 2003 har til formål at styrke EU's fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik, og heri anerkendes Kina som en af EU's vigtige strategiske partnere. Kina

har indledt en ny og interessant fase i landets sociale og politiske reformproces. Kina spiller

også en stadig større rolle på den internationale scene, navnlig i multinationale fora, og øger

til stadighed sin betydning for verdensøkonomien takket være landets dynamiske vækstrate og

optagelse i WTO. Endvidere har en ny generation af ledere kommet til magten i Beijing og vil

for første gang skulle mødes direkte med EU's repræsentanter under topmødet mellem EU og

Kina i slutningen af oktober 2003. Samtidig

er det nødvendigt for begge parter at tilpasse

sig den hurtigt omskiftende situation på den internationale scene,

hvor terrorisme,

våbenspredning og andre problemstillinger, såsom SARS-truslen, er kommet øverst på

dagsordenen. Den sløve verdensøkonomi og de deraf følgende negative protektionistiske

tendenser og regionalisering udgør også en potentiel trussel mod global handel og udvikling.

På denne baggrund

har EU og Kina en så meget desto større interesse i at samarbejde

som strategiske partnere med henblik på at sikre og fremme bæredygtig udvikling, fred

og stabilitet.

EU og Kina har mange fælles internationale interesser, navnlig den rolle, begge

parter ønsker FN skal spille vedrørende fysiske og miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger,

samt WTO, hvor begge parter har meget at vinde hvad angår øget liberalisering. Der er tale

om en anselig vækst i den bilaterale handel, som oversteg 115 mia. EUR sidste år, hvilket

gjorde Kina til EU's tredjestørste handelspartner. Regnskabet er dog tydeligt i Kinas favør.

Endvidere er virksomheder fra EU vigtige investorer i Kina.

Et gensidigt fordelagtigt samarbejde hvad angår retlige og indre anliggender og inden for

videnskabelige og tekniske områder er også øget i de senere år med en række nye aftaler

under udarbejdelse, og Det Europæiske Fællesskabs bistandsprogrammer har fortsat et

betydeligt omfang.

EU har således en betydelig politisk og økonomisk interesse i at støtte Kinas overgang til

et stabilt, velstående og åbent samfund, hvor demokrati-, frihandels- og

retsstatsprincipperne råder i fuldt omfang.

EU har meget at byde på inden for disse

områder blandt andet takket være dets erfaring med at integrere kandidatlandene fra Central-

og Østeuropa.

Der bør nu gøres status over dokumentet fra 2001, så der kan tages hensyn til den

seneste udvikling og de nye fælles interesser og udfordringer, der ligger forud.

Det er

også værd at bemærke, at Kina inden længe vil offentliggøre sit eget strategidokument om

forbindelserne med EU, som vil være det første af sin slags.

EU's dokument indeholder en evaluering af, hvad der er opnået hidtil, og forslag til

ajourføring af EU's egen politik, som skal bidrage til forvaltningen af EU's politik og

aktiviteter i de kommende to til tre år. Hvad

styring

angår, er der fremsat forslag til at

forbedre den politiske dialog gennem øget fokusering på de eksisterende instrumenter, som nu

omfatter regelmæssige møder på seks vigtige niveauer, samt systematisk at tage globale og

regionale forvaltnings- og sikkerhedsmæssige spørgsmål op inden for rammerne af disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

instrumenter. Dialogen om ulovlig indvandring bør være mere resultatorienteret, og der bør

snarest indgås en aftale om tilbagetagelse af ulovlige indvandrere.

Inden for rammerne af den politiske dialog bør

menneskerettighederne

også i fremtiden

spille en afgørende rolle som bevis på partnerskabets soliditet og som tegn på, at dette område

er en integreret bestanddel i bestræbelserne på at sikre reformernes bæredygtighed og

stabilitet på lang sigt. For at øge effektiviteten og forbedre resultaterne af den særlige

menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina, bør denne intensiveres, der bør sættes

yderligere fokus på visse nøglespørgsmål, og man bør sikre øget kontinuitet og opfølgning på

emner og individuelle sager samt maksimering af synergier med nuværende bilaterale

foranstaltninger fra medlemsstaternes side samt øge dialogens synlighed og gennemsigtighed.

Endvidere har Kinas endnu spæde civilsamfund en vigtig rolle at spille hvad angår beskyttelse

af udsatte gruppers velfærd og rettigheder generelt og afbødning af de negative konsekvenser

af reformerne.

I forbindelse med fremme af Kinas økonomiske åbning både indad- og udadtil

prioriteterne defineret som samarbejde med henblik på at sikre, at Doha-

udviklingsdagsordenen krones med held, overvågning af, at Kina overholder sine WTO-

forpligtelser og hjælp til at gøre dette muligt, samt overvågning af regionale aftaler med

henblik på at sikre, at disse er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne. En hurtig

undertegnelse af en aftale om "status som godkendt rejsemål" med henblik på at øge den

kinesiske turisme i Europa er en topprioritet. Forhandlinger om en toldaftale, der længe er

blevet udsat, bør indledes hurtigst muligt.

Støtte til Kinas reformproces og sektorspecifikt samarbejde

bør styrkes gennem:

igangsættelse af nye dialoger og samarbejde hvad angår intellektuelle ejendomsrettigheder,

sanitære standarder, konkurrencepolitik, industripolitik og udvikling af menneskelige

ressourcer og gennem styrkelse af eksisterende dialoger og aftaler vedrørende lovgivning om

industriprodukter, informationssamfundet, miljø, energi og videnskabeligt og teknologisk

samarbejde. Der bør undertegnes nye samarbejdsaftaler om forskning i og fredelig anvendelse

af atomenergi og om EU's GALILEO-program.

EU's samarbejdsprogram,

som yder støtte til aktiviteter inden for mange af de ovennævnte

områder, vil følge målsætningerne i landestrategidokumentet, der blev godkendt i 2002, selv

om det nationale vejledende program (NIP) skal justeres i år med henblik på at tage højde for

visse operationelle ændringer. Udover det nationale vejledende program vil Kina fortsat i

betydelig udstrækning nyde godt af EU's regionale samarbejds- og forskningsprogrammer,

hvor nye initiativer f.eks. til SARS-bekæmpelse vil blive igangsat inden længe.

Det Blandede Udvalg EF-Kinas styrende rolle bør styrkes ikke kun hvad angår handel og

samarbejde, men også i forbindelse med de forskellige sektorspecifikke dialoger.

Sidst men ikke mindst foreslås det, at der udfoldes yderligere bestræbelser på at

øge EU's

synlighed

i Kina, herunder at EU søger at få en bedre forståelse af den kinesiske mentalitet,

anvender nogle få målrettede budskaber samt søger tættere samarbejde med EU's

medlemsstater.

Der er tale om en lang og vanskelig proces, men når man ser på partnerskabets dybde og

bredde kan det dårligt være anderledes. Hvis den skal krones med held, er det afgørende, at

alle parter går fuldt og helt ind for projektet. Hvad EU angår er det afgørende, at der bliver

tale om tæt koordinering mellem EU's og medlemsstaternes politik på området, medens Kina

må garantere, at alle dele af landets administration deltager i projektet. Med alt hvad der står

på spil, er EU overbevist om, at alle parter vil leve op til deres ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. I

NDLEDNING

Dette dokument tager udgangspunkt i

Kommissionens meddelelse fra 1998 med titlen

"Uddybning af partnerskabet med Kina"

og de efterfølgende rådskonklusioner, hvori det

understregedes, at EU har en fundamental interesse i at styrke forbindelserne med Kina. Der

blev fastlagt nedenstående målsætninger for forbindelserne mellem EU og Kina. EU skal:

(i)

(ii)

(iii)

søge at integrere Kina yderligere i det internationale samfund gennem etablering af

en mere effektiv politisk dialog

støtte Kinas bestræbelser på at etablere et åbent retsstatssamfund, hvori

menneskerettighederne overholdes

bistå Kina med yderligere integration i verdenshandelssystemet og støtte den

igangværende økonomiske og sociale reformproces i landet også hvad angår

bæredygtig udvikling

sørge for en bedre udnyttelse af eksisterende europæiske ressourcer

styrke sin profil i Kina.

(iv)

(v)

Kommissionen påtog sig regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der sker med

hensyn til at gennemføre forslagene i denne meddelelse. Den første rapport blev offentliggjort

i september 2000

I sin meddelelse fra juni 2001 med titlen "EU's

strategi over for Kina: implementering af

1998-meddelelsen og fremtidige skridt mod en mere effektiv EU-politik"

gennemgik

Kommissionen EU's politik over for Kina

og udstak retningslinjerne for

indsatsområderne

på kort og mellemlang sigt med henblik på opfyldelsen af de langsigtede mål, der blev fastlagt

i 1998.

Under drøftelser i Rådet i foråret 2003 blev det slået fast, at

EU's globale og langsigtede mål

for forbindelserne med Kina,

som de blev fastlagt i 1998,

i det store og hele er uændrede,

og bør genfremføres over for den nye generation af kinesiske ledere, der overtog magten i

marts 2003. Den

handlingsplan,

der blev fremlagt i meddelelsen fra 2001, har vist sig nyttig

med hensyn til at sikre dynamiske relationer mellem parterne og

bør nu ajourføres,

så der

kan tages hensyn til den seneste udvikling i EU, Kina og i verden generelt.

Dette policy-dokument

beskæftiger sig med disse mål og gennemgår de fremskridt, der er

sket i forbindelse med gennemførelsen af meddelelsen fra 1998 og planen fra 2001 om

indsatsområder. Formålet er at sætte

yderligere skub i relationerne

og bidrage til at

sikre en

effektiv styring af EU's politik og indsats i de kommende to til tre år,

også under

hensyntagen til EU's politiske målsætninger i det øvrige Asien, der blev beskrevet i

Kommissionens strategi for Asien

fra 2001.

KOM (1998) 181.

KOM (2000) 552.

KOM (2001) 265.

"Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber", KOM (2001) 469.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig har dokumentet til formål at fremme de igangværende

overvejelser i Kina om

landets fremtidige politik over for EU,

der vil blive fremlagt i et policy-dokument senere på

året, og som er det første af sin slags, der vedrører Kinas forbindelser med andre magter.

Dette dokument er bevis på den nye betydning Kina tillægger forholdet til EU.

2. F

ORBINDELSERNE MELLEM

INA

ET FORHOLD PRÆGET AF ØGET MODENHED

I løbet af det sidste tiår har man været vidne til en

dynamisk vækst i relationerne mellem

EU og Kina.

Relationerne, der tidligere hovedsageligt var begrænset til handel og

investeringer samt finansiel og teknisk bistand, har nu udviklet sig, så de dækker en lang

række andre områder. Der er blevet etableret en solid, løbende politisk dialog. Der er indgået

en række sektorspecifikke aftaler, og andre forhandles der om i øjeblikket. Der er tale om

hyppige og ofte institutionaliserede meningsudvekslinger om alt lige fra globale udfordringer,

såsom miljøspørgsmål og ulovlig indvandring, over grundforskning, anvendt forskning og

teknologisk samarbejde til lovgivningsmæssige rammer inden for økonomiske nøglesektorer.

EU's bistand under samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina er igen blevet fokuseret på

EU's overordnede Kinapolitik. Disse ændringer har medført

øget modenhed i relationerne,

som har været karakteriseret ved en

stadig tættere politisk koordinering

inden for mange

områder.

Samtidig har forskellige begivenheder, der er indtruffet siden 2001, og som har berørt såvel

EU, som Kina samt resten af verden, gjort det nødvendigt med en ajourføring af

partnerskabet.

var den vellykkede

indførelse af eurosedler og -mønter

i begyndelsen af 2002 en

milepæl hvad europæisk integration angår, og efter denne bedrift følger snart EU's hidtil

mest

omfattende udvidelse

både hvad angår omfang og diversitet, når 10 nye medlemslande

optages i EU pr. 1. maj 2004. Samtidig fortsætter

de interne reformer

af EU bl.a. med

drøftelser om planerne for en EU-forfatning.

På trods af disse interne udfordringer

kan EU ikke tillade sig at nøjes med at skue indad.

Den interne udvikling i EU er som den europæiske økonomi tæt forbundet med udviklingen i

resten af verden. Endvidere forventer verdenssamfundet, at EU indtager en rolle, der svarer til

dets størrelse og betydning, ikke kun hvad økonomiske spørgsmål angår, men også med

hensyn til den globale sikkerhedssituation og andre spørgsmål af global karakter. Disse

forventninger vil øges efterhånden som EU får stadig flere medlemmer og strømliner sine

forfatningsmæssige strukturer.

EU gør en betydelig indsats for at leve op til disse forventninger. EU har tydeligt

demonstreret, at det er en

betydningsfuld partner i den globale koalition mod terrorisme,

som er kommet i stand efter den 11. september 2001, takket være dels internationale tiltag

dels de nye magtbeføjelser, EU har fået hvad angår retlige og indre anliggender. Efter

styrkelsen af

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP) og

den europæiske

sikkerheds- og forsvarspolitik

(ESF) spiller EU en stadig større rolle inden for områder som

konfliktforebyggelse og krisestyring. Udbygningen af FUSP og ESFP i de kommende år vil

betyde, at EU vil komme til at indtage en stadig mere betydningsfuld rolle hvad angår

udformning og forvaltning af verdensordenen. De vigtigste udfordringer og trusler og EU's

strategiske målsætninger er opsummeret i udkastet til den europæiske sikkerhedsstrategi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kina optræder stadig mere aktivt på den internationale scene.

Styrket af sin dynamiske

økonomi indtager landet i stadig større grad rollen som

lokomotiv for både regional og

global vækst.

Efter landets

optagelse i WTO

i december 2001, deltager Kina nu aktivt i både

den nye runde multilaterale forhandlinger under WTO's Doha-udviklingsdagsorden og i

regionale integrationsinitiativer. Internt fortsætter den

økonomiske og sociale reformproces,

skønt den er udsat for stigende

udfordringer

i form af arbejdsløshed, sociale og regionale

skel, korruption og trusler mod stabiliteten i det finansielle system og skattesystemet. Den

nye

- fjerde - generation af ledere,

som overtog magten i marts 2003, forventes at fortsætte de

interne reformer såvel som den økonomiske liberalisering. Kinas bevægelse imod en mere

proaktiv og ansvarlig udenrigspolitik domineres imidlertid stadig af landets fokus på intern

stabilitet og økonomisk udvikling.

Både EU og Kina har siden 2001 været involveret i en tilpasningsproces til en

global

situation, der til stadighed ændrer sig.

Den

internationale terrorisme

samt den stigende

bekymring over

spredningen af masseødelæggelsesvåben

har medført, at nye typer

sikkerhedsspørgsmål er blevet placeret øverst på den globale dagsorden. Samtidig er det også

nødvendigt at beskæftige sig med

globale udfordringer

såsom klimaændringer og

forringelsen af miljøet, ulovlig indvandring og international kriminalitet, men også stigende

globale sundhedsproblemer, såsom HIV/AIDS, som kan risikere at komme til at udgøre en

alvorlig trussel mod Kinas udvikling på lang sigt, og SARS (alvorligt akut luftvejssyndrom),

bør der tages fat om. Endvidere medfører

den træge verdensøkonomi,

at regeringer verden

over beskærer deres budgetter, og den har ført til foruroligende protektionistiske tendenser.

Regionale handelsinitiativer, som der bliver stadig flere af, kan udgøre et supplement til

multilateral liberalisering og multilaterale aftaler, men kun hvis de er i overensstemmelse med

WTO-reglerne, og ikke skader de meget afgørende forhandlinger, der foregår under WTO's

Doha-udviklingsdagsorden.

I denne situation er det

tydeligvis i både EU og Kina interesse at arbejde sammen som

strategiske partnere på den internationale scene.

EU's og Kinas interesser er

sammenfaldende hvad angår mange aspekter af den globale styring, navnlig tillægger begge

parter multinationale organisationer og systemer en afgørende rolle. Gennem øget samarbejde

vil EU og Kina i højere grad blive i stand til at fremme fælles visioner og interesser og styrke

deres fælles sikkerheds- og andre interesser både i og uden for Asien.

Endvidere er

stabilitet og udvikling i Kina også et spørgsmål af stor betydning for EU.

EU har således en betydelig interesse i, at det lykkes Kina at skabe et stabilt, velstående og

åbent samfund, der i fuldt omfang er baseret på demokrati-, frihandels- og

retsstatsprincipperne. EU

bør således gøre sit yderste for at støtte Kinas overgangs- og

reformproces

gennem en styrkelse af samarbejdet og dialogen inden for alle områder.

Navnlig bør man i fuldt omfang udnytte EU's erfaringer ikke mindst i forbindelse med den

nylige reformproces i mange af EU's kommende medlemsstater, hvor et mere åbent samfund

og globaliseringen medfører gigantiske socio-økonomiske udfordringer, og drage fordel af de

økonomiske og sociale modeller, EU har udviklet som svar på disse udfordringer. Ligeledes

bør EU intensivere sine bestræbelser på at bistå Kina med at tackle de nye udfordringer hvad

bæredygtighed angår, navnlig på miljøområdet. I forbindelse med EU's støtte til Kinas

reformproces bør EU også tage de bekymringer,

menneskerettighedsproblematikken

giver

anledning til, op, og EU bør søge at fremme

retsstatsprincipperne

politiske reformer

Kina. Det er spørgsmål, der er følsomme for Kina, men som også er afgørende for den sociale

stabilitet i Kina samt for at sikre, at reformprocessen forbliver bæredygtig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både for EU og for Kina

bør

hovedmålsætningen

i de kommende år være at udvikle

solide,

varige og gensidigt fordelagtige relationer som ligeværdige partnere inden for alle de

ovennævnte områder.

Starten på denne proces har været meget lovende. De følgende

indsatsområder skulle holde relationerne fast på den rette kurs inden for de nærmeste år. At

opfylde disse mål og derefter søge at opfylde den mere overordnede målsætning

vil kræve et

100 % engagement en fra alle involverede parter på begge sider.

Hvad EU angår er det

vigtigt i videst muligt omfang at koordinere medlemsstaternes politik over for Kina, så

taler med en stemme

hvad angår alle nøgleområder af Kinapolitikken.

Kina

skal sikre, at

alle dele og niveauer af landets administration deltager i arbejdet,

og i fuldt omfang

samarbejder omkring den bilaterale dagsorden.

3.1.

RETNINGSLINJERNE FOR

EU'

S TILTAG I

2003

OG FREMOVER

EU og Kina: et fælles ansvar for fremme af den globale styring

Kina er en

stadig vigtigere global aktør,

som er interesseret i et stabilt og for alle parter

retfærdigt internationalt miljø, som vil give landet mulighed for at fortsætte sin økonomiske

udvikling og interne reformer. EU forventer, at Kina både bi- og multilateralt vil

bidrage til

at sikre den globale stabilitet

ved efterhånden at påtage sig et øget ansvar, som svarer til

landets politiske og økonomiske vægt.

Med baggrund i landets status som en af de nye økonomier vil Kina navnlig kunne komme til

at spille en vigtig rolle i forbindelse med den fælles indsats for at forlige udviklings- og

industrilandenes interesser. EU forventer ligeledes, at Kina vil bruge sin betydelige

indflydelse i Asien til at

fremme fred og stabilitet i området

ved at påtage sig en lederrolle

hvad angår regional integration og ved at bistå i bestræbelserne på at løse regionale konflikter.

Baggrund

Kinas udenrigspolitik

er blevet stadig

mere proaktiv og konstruktiv,

idet landet i stadig

højere grad har engageret sig i globale spørgsmål og deltaget i den regionale dialog, som

f.eks. i tilfældet med problemerne på den koreanske halvø. I den forbindelse har Kina klart

givet udtryk for, at landet ønsker at styrke sine politiske bånd til EU, og landet forventer, at

EU vil udstikke klare fælles politiske retningslinjer hvad angår globale spørgsmål af fælles

interesse.

EU og Kina er enige om

vigtigheden af multilaterale systemer og regler i forbindelse med

den globale styring,

hvilket indbefatter en yderligere styrkelse af FN-systemet, dets rolle i

forbindelse med løsningen af regionale og globale konflikter samt koordineringen af

foranstaltninger vedrørende globale problemstillinger spændende fra våbenkontrol over

international terrorisme til klimaændringer.

Den politiske dialog mellem EU og Kina

er blevet et

stadig vigtigere

element i relationerne

mellem de to parter, og årlige topmøder har frembragt et

strategisk perspektiv

for disse

relationer, der er under hastig udvikling.

Topmødet i 2002 mellem EU og Kina bekræftede begge parters interesse i inden for alle

områder

yderligere at udvikle relationerne både i bredden og dybden,

herunder gennem

øget koordinering og samarbejde vedrørende globale spørgsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af tiltagene inden for de i meddelelsen fra 2001 indeholdte indsatsområder

Generelt er der sket pæne fremskridt hvad angår gennemførelsen af de konkrete tiltag, der er

fastlagt i meddelelsen fra 2001.

Mekanismerne i den politiske dialog

Den politiske dialog mellem EU og Kina er blevet udviklet yderligere i de seneste to år. De to

parter

enedes

ved en brevveksling i juni 2002

om nye rammer for en styrket dialog.

Ud over kontakterne på højt plan

er der

i den senere tid

blevet indledt en række dialoger på

lavere plan,

hvilket har sat skub i den glidende overgang fra de tidligere relationer, der var

domineret af en meget topstyret struktur, i retning mod relationer med dialoger på mange

forskellige niveauer, som det også er tilfældet med andre vigtige partnere.

Den nyetablerede politiske dialog på

politisk direktørniveau

har været en succes og har vist

sig at være en nyttig platform i forbindelse med forberedelse af og opfølgning på trojkamøder

på ministerniveau og topmøder.

Trojkamøder på ministerniveau

har været nyttige i

forbindelse med at fortsætte dialogen på højt plan imellem topmøderne og som forberedelse

til disse.

Møderne,

der afholdes hver sjette måned

mellem den kinesiske udenrigsminister og EU's

ambassadører i Beijing,

og tilsvarende møder mellem udenrigsministeren for det land, der

besidder EU-formandskabet, og den kinesiske ambassadør i det pågældende land, har styrket

kommunikationsstrømmen og vist sig nyttige i forbindelse med håndteringen af de mere

dagligdags aspekter af relationerne.

Ordningen med

ekspertmøder under trojkadialogen

har fundet anvendelse inden for

området ikke-spredning og nedrustning.

Emnerne for den politiske dialog

Menneskerettighederne

har haft førsteprioritet og er systematisk blevet bragt på bane på

forskellige niveauer i den politiske dialog ikke blot i forbindelse med den seriøse

menneskerettighedsdialog med Kina

(se afsnit 3.2).

Der har også været tale om styrkelse af samarbejdet med henblik på at fremme forsoning og

sikkerhed på den koreanske halvø, vedrørende

Burma/Myanmar

samt andre regionale

spørgsmål.

EU har også med jævne mellemrum gentaget sin stærke interesse i og insisteret på, at der

findes en fredelig løsning på

Taiwan-spørgsmålet

gennem dialog over Taiwanstrædet.

Udviklingen i

Hongkong og Macao

er blevet fulgt nøje med offentliggørelse af årsrapporter

om begge disse to særlige administrative områder, med særlig fokus på udviklingen i

Hongkong vedrørende den foreslåede nationale sikkerhedslovgivning under artikel 23 i

grundloven, som kan risikere at få konsekvenser for udøvelsen af friheds- og andre rettigheder

i Hongkong.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet vedrørende

ulovlig indvandring og menneskehandel

er blevet styrket.

Regelmæssige kontakter på højt plan inden for dette område har skabt gensidig tillid og givet

mulighed for øget udveksling af oplysninger, også om parternes respektive politik og

lovgivning på området og vedrørende emner, der eventuelt kan give anledning til bekymring.

Parterne var enige om, at deres samarbejde burde intensiveres yderligere. Der har været

gensidige ekspertudvekslinger mellem EU og Kina, og der er blevet afholdt seminarer

vedrørende falske dokumenter. Det Europæiske Fællesskab har afsat midler til et særligt

samarbejdsprogram, der har til formål at styrke dialogen. Et fælles seminar afholdt i

november 2002 gjorde det muligt at fastlægge visse områder af fælles interesse vedrørende

projektelementer.

Spørgsmål vedrørende ulovlig indvandring optrådte jævnligt på dagsordenen for den politiske

dialog, herunder på topmødet i 2002 mellem EU og Kina. Tilbagetagelse har været et af

nøglepunkterne i drøftelserne, siden forhandlingerne om en aftale om status som godkendt

rejsemål indledtes i februar 2003. I november 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at

forhandle en

tilbagetagelsesaftale

i stand med Kina. På trods af tilbagevendende bestræbelser

fra EU's side er disse forhandlinger endnu ikke indledt.

Inden for rammerne af den politiske dialog har man endvidere fulgt op på multilaterale

bestræbelser på at begrænse

våbenspredning og våbeneksport samt sikre nedrustning.

Endelig har der været regelmæssige kontakter vedrørende

globale miljøspørgsmål,

herunder

klimaændringer, på ministerielt niveau og i form af korridorforhandlinger på internationale

konferencer.

Nye indsatsområder

Effektivisering af den politiske dialog

Aftalen om en styrket politisk dialog bør på alle relevante områder omsættes i praksis. De

eksisterende rammer

bør udnyttes

bedre,

således at dialogens

kvalitet

sættes højere end

dens

kvantitet,

og således at der sikres øget konsekvens hvad indholdet angår.

Der bør sikres en effektivisering af

de ministerielle trojkaers

styring af den politiske

dialog samtidig med at mandaterne for disse og andre EU-Kina-fora på højt plan tilpasses

behovet for en effektiv koordinering ikke blot af den politiske dialog, men også af andre

dialogområder vedrørende relationerne mellem EU og Kina generelt

(se afsnit 4).

Der bør afholdes hyppigere

politiske trojka

ad hoc-konsultationer

i form af arbejdsmøder

i Beijing med henblik på at styrke kontinuiteten i den politiske dialog med Kina mellem de

formelle møder, samtidig med at EU øger sin synlighed.

Man bør maksimere

medlemsstaternes politiske koordinering af politikken

over for

Kina, navnlig hvad angår de

regelmæssige meningsudvekslinger

Den Udenrigs- og

Sikkerhedspolitiske Komité.

Sådanne udvekslinger bør åbnes op for Kina, ved at man

inviterer relevante kinesiske partnere til møder på

ad hoc-basis.

EU bør med jævne mellemrum

sætte Kina

på dagsordenen for

EU's dialog med

tredjelande,

såsom USA, Rusland, Japan og Sydkorea med henblik på at opnå øget

overensstemmelsen mellem EU's og disse andre internationale aktørers politik over for

landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's prioriteter i forbindelse med den politiske dialog

= Bilateralt

Understrege, at menneskerettighederne udgør et afgørende element i den politiske dialog.

Opmuntre Kina og Dalai Lama til at intensivere de igangværende kontakter med henblik

på at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning på Tibet-spørgsmålet, så Tibet sikres

ægte selvstyre.

Sørge for, at konsultationerne på højt plan om ulovlig indvandring bliver mere konkrete og

resultatorienterede, herunder hvad angår udveksling af konkrete oplysninger, og

gennemføre fælles samarbejdsprojekter.

Indlede forhandlinger om tilbagetagelse af ulovlige indvandrere og indgå en

tilbagetagelsesaftale med Kina.

Følge op på Kinas anmodning om tættere samarbejde vedrørende andre retlige og indre

anliggender og undersøge mulighederne for samarbejde om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, hvidvaskning af penge og narkotikaproduktion og -handel, herunder syntetisk

narkotika og narkotikaprækursorer.

Nøje følge situationen i De Specielle Administrative Områder Hongkong og Macao,

navnlig hvad angår den fortsatte overholdelse af retsstatsprincipperne, beskyttelse af de

fundamentale frihedsrettigheder og opretholdelse af deres selvstyre, som er garanteret i

disse områders grundlov.

Understrege, at Taiwan-spørgsmålet efter EU's mening bør løses gennem fredelig dialog,

samt understrege betydningen af at styrke de økonomiske bånd som et middel til at

forbedre det politiske klima. Understrege EU's interesse i tættere forbindelser til Taiwan

inden for ikke-politiske områder, herunder multilaterale fora, i overensstemmelse med

EU's "et Kina"-politik.

= Regionalt

Styrke samarbejdet vedrørende spørgsmål af fælles interesse i regionen, navnlig med

hensyn til at sikre fred og sikkerhed på den koreanske halvø og på det indiske

subkontinent, opmuntre til politisk forsoning og reformer i Burma/Myanmar samt søge at

finde en løsning på situationen i Det Sydkinesiske Hav.

Fremme en fortsat proaktiv indstilling fra Kinas side i ASEM-processen (Europa-Asien-

møderne), i forbindelse med konsultationer vedrørende international og regional sikkerhed

og andre problemstillinger henhørende under ASEM's politiske søjle, hvad angår

etablering af en forståelse mellem Asien og Europa under forhandlingerne under Doha-

udviklingsdagsordenen (den økonomiske søjle) samt ved at fremme Kinas støtte til direkte

menneskelige kontakter inden for rammerne af dialogen om kulturer og civilisationer.

Styrke konsultationerne med Kina om ASEAN's regionale forum (ARF) med henblik på at

styrke forummets rolle vedrørende regionale sikkerhedsspørgsmål og fremme samarbejde

på forsvarsområdet og vedrørende terroristbekæmpelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøge mulighederne for at etablere et system til udveksling af oplysninger mellem EU

Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO),

hvis permanente sekretariat ifølge

planerne skal placeres i Beijing.

= Globalt

Inddrage samtlige

spørgsmål vedrørende den globale styring

i den politiske dialog med

Kina, og eventuelt rådføre sig med Kina i de indledende stadier af udarbejdelsen af EU's

politik inden for disse områder.

Fremme en

koordineret tilgang

fælles politiske initiativer mellem EU og Kina,

herunder - om muligt - gennem fælles erklæringer og tiltag inden for områder af fælles

interesse både bi- og multilateralt.

Styrke samarbejdet med henblik på at

fremme multilaterale systemer og regler for den

globale styring,

herunder navnlig yderligere styrkelse af FN-systemet og dets rolle i

forbindelse med løsningen af regionale og globale konflikter og koordinering hvad angår

globale problemer.

Tage spørgsmål vedrørende

den globale sikkerhedssituation, ikke-spredning af

våben/nedrustning og våbenkontrol

op, styrke dialogen om ikke-spredning, herunder

eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse, opmuntre Kina til at støtte

genoptagelsen af FN-konferencen om nedrustning og undertegne og ratificere traktater og

konventioner, såsom traktaten om fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger og

Ottawa-konventionen om landminer.

Undersøge mulighederne for at styrke dialogen med Kina om

terrorbekæmpelse

med

henblik på indledning af et nærmere samarbejde, herunder i FN, men samtidig understrege

nødvendigheden af at overholde menneskerettighederne også over for Kinas etniske

minoriteter.

Fremme samarbejdet omkring

de globale miljøudfordringer,

herunder styrkelse af

samarbejdet om Kyoto-protokollen og klimaændringer og opfølgning på verdenstopmødet

om bæredygtig udvikling.

Igangsætte den planlagte indkaldelse af forslag vedrørende

fælles SARS-forskning

under

EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som Kina forventes at

blive en vigtig deltager i.

3.2.

Støtte til Kinas overgang til et åbent samfund, der er baseret på

retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne

At støtte Kinas bestræbelser på at etablere et åbent retsstatssamfund er fortsat et

afgørende

element i EU's politik

over for Kina. Dette er endnu vigtigere i en periode, hvor Kina søger

at gennemføre omfattende reformer. En forudsætning, for at de kan lykkes, er social stabilitet.

EU mener, at respekten for menneskerettighederne, den demokratiske kontrol og

retsstatsprincipperne, samt borgernes demokratiske deltagelse i beslutningstagningsprocessen,

er de

bedste garantier

for samfundets

stabilitet

på lang sigt og for, at der sikres

bæredygtighed i den

økonomiske udvikling.

Dette gælder for Kina som for andre lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Indenrigspolitisk er der

tegn på fremskridt

hvad angår indførelsen af

retsstatsprincipperne

udviklingen i retssystemet.

Et udkast til den første civilretlige lovgivning nogensinde er

blevet fremlagt for den nationale folkekongres. Dommernes juridiske uddannelse er blevet

styrket. Retsstatsprincipperne har fået en større plads på det økonomiske område,

hovedsageligt som en konsekvens af Kinas optagelse i WTO, men der har indtil videre ikke

været tale om nogen større afsmitningseffekt, og de gamle fremgangsmåder er stadig

fremherskende. Forsøgsvise skridt i retning af en demokratisering har fortsat fundet sted bl.a.

i form af forsøg med valg på kommunalt niveau, men der er ikke nogen tegn på, at der er

væsentlige ændringer undervejs hvad angår systemet med direkte udpegelse af ledere på

højere niveauer.

Civilsamfundet

er et område, hvor der er sket en betydelig udvikling inden for de senere år.

For nogle få år siden eksisterede der kun få ikke-statslige organisationer i Kina, medens en

lang række græsrodsorganisationer over hele landet nu håber på at få en rolle i forbindelse

med udarbejdelse af politik inden for forskellige områder. Regeringen tager dem nu mere

alvorligt end tidligere, men de møder stadig betydelige hindringer i forsøgene på at udnytte

deres potentiale fuldt ud.

Der er imidlertid stadig tale om en

betydelig kløft mellem den aktuelle

menneskerettighedssituation i Kina og internationalt accepterede standarder,

navnlig

hvad angår borgerlige og politiske rettigheder. Som nævnt i Rådets (almindelige anliggender)

konklusioner af 18. marts 2003, giver situationen på en række områder

stadig EU anledning

til alvorlig bekymring.

Kina har stadig ikke ratificeret den internationale FN-konvention om

borgerlige og politiske rettigheder. Praksissen med genopdragelse gennem arbejde anvendes

stadig. Dødsstraffen anvendes stadig i stort omfang, navnlig i forbindelse med de såkaldte "slå

hårdt"-kampagner. Ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed er stadig ikke garanteret, navnlig

ikke for prodemokrati-, fagforenings- og internetaktivister, og etniske minoriteter, navnlig i

Tibet og Xinjiang, er stadig frataget deres religiøse og kulturelle rettigheder.

Gennemførelse af tiltagene inden for de i meddelelsen fra 2001 indeholdte indsatsområder

I løbet af de seneste to år er der blevet afholdt fire møderækker inden for rammerne af

menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina.

De er blevet suppleret med fire

EU-Kina

seminarer

om emner såsom dødsstraffen, forbud mod og forebyggelse af tortur, ret til

uddannelse, gennemsigtighed i og lovgivning omkring massemedierne, oprettelsen af

nationale menneskerettighedsinstitutioner og af ordninger til implementering af økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder.

Dialogen har givet mulighed for

detaljerede og åbenhjertige meningsudvekslinger

om de

forskellige spørgsmål, der giver anledning til bekymring. Den har givet EU mulighed for at få

oplysninger vedrørende menneskerettighedssituationen i Kina, har øget de kinesiske

beslutningstageres viden om internationale standarder og EU's mest effektive praksis og har

hjulpet med til at øge parternes tillid og tiltro til hinanden.

Dialogen har medført en

positiv udvikling inden for visse områder.

Kina har erklæret, at

landet vil styrke samarbejdet med FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig FN's

højkommissær for menneskerettigheder, de særlige rapportører om tortur og uddannelse samt

formanden for arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse, selv om disse forpligtelser endnu

ikke kan siges at være opfyldt. Dialogen har givet mulighed for omfattende

meningsudvekslinger om

individuelle tilfælde

af overtrædelser af menneskerettighederne, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kinas tilbud om at fremkomme med oplysninger om individuelle sager imellem dialogens

runder er et velkomment skridt videre i den rigtige retning. Endvidere er

Fællesskabets

menneskerettighedsrelaterede bistandsprogrammer

blevet gennemført stort set

tilfredsstillende, og Kina har vist sig beredvillig til at overveje gennemførelsen af yderligere

projekter, herunder om følsomme emner som torturforebyggelse inden for politiet og i

fængselsadministrationen.

Når dette er sagt,

skal det dog også siges, at der er en række områder, hvor dialogen

endnu ikke har medført meningsfyldte fremskridt.

Kina har endnu ikke fremlagt en klar

tidsplan for ratifikationen af den internationale FN-konvention om borgerlige og politiske

rettigheder. Selv om Kina har erklæret sig villig til mere lydhørhed over for EU's bekymringer

vedrørende anvendelsen af dødsstraf, administrativ tilbageholdelse og tortur, er der ikke sket

nævneværdige ændringer inden for disse områder, og EU's anmodninger om fremlæggelse af

statistikker over anvendelsen af dødsstraf er ikke blevet imødekommet, skønt de er blevet

fremført over et længere tidsrum. Der er fortsat betydelige meningsforskelle mellem EU og

Kina hvad angår ytrings-, religions- og forsamlingsfrihed. Det samme gælder beskyttelse og

fremme af mindretallenes rettigheder, navnlig i Tibet og Xinjiang. Endelig giver spørgsmålet

om nordkoreanske flygtninge i Kina EU anledning til bekymring.

Nye indsatsområder

Dialog og samarbejde

bør fortsat være

hovedhjørnestenen i EU's forsøg

på at forbedre

menneskerettighedssituationen i Kina, selv om det ikke bør hindre, at man giver udtryk for sin

mening i andre relevante fora. Imidlertid vil dialogen på mellemlang og lang sigt

kun

være et

troværdigt alternativ,

hvis der sker konkrete forbedringer af situationen.

Dette vil være

afgørende for at kunne styrke kontinuiteten i dialogen.

Som supplement

til dialogen vil EU

fortsætte og intensivere

samarbejdsprojekter

vedrørende menneskerettigheder og god

forvaltningsskik, herunder det Det europæiske initiativ til fordel for demokrati og

menneskerettigheder, under hvilket Kina blev målland i 2003.

Endvidere bør støtte til indførelse af retsstatsprincipperne på et tidspunkt, hvor Kina

gennemfører større socio-økonomiske reformer, ikke kun omfatte topstyrede initiativer, men

også

græsrodsaktiviteter,

der involverer borgerne, så reformerne bliver relevante for alle

borgere. Dette er en absolut betingelse, hvis det skal lykkes at gennemføre reformerne på en

efter planerne tilfredsstillende måde. Der vil derfor i stadig større grad være bud efter

civilsamfundets

organisationer i alle deres forskellige former, navnlig til støtte for personer

og mindre samfund, der i større eller mindre grad marginaliseres af samfundsændringerne.

Styrkelsen af civilsamfundet i Kina bør derfor være en prioritet for EU.

Der bør også fokuseres på

arbejdstagernes rettigheder,

idet denne gruppe er blandt de mest

sårbare under de igangværende reformer. I den forbindelse er det vigtigt at styrke samarbejdet

mellem Kina og ILO, så Kina accepterer at overholde denne organisations standarder og

konventioner og følge dens henstillinger.

Dialogen om menneskerettighederne

Opgradering af dialogen

til viceministerniveau med henblik på at øge den politiske

gennemslagskraft og synlighed.

Fokusering på spørgsmål, hvor der

hidtil

kun har været tale om ubetydelige

fremskridt,

så der kan indledes mere meningsfyldte drøftelser vedrørende nøgleområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sikring af øget kontinuitet

gennem øget opfølgning på diverse spørgsmål og individuelle

sager, der bliver bragt på bane på møder inden for rammerne af den formelle dialog,

navnlig gennem afholdelse af mere regelmæssige arbejdsmøder i Beijing mellem EU's

trojka og den kinesiske udenrigsminister imellem møderne inden for rammerne af den

formelle dialog.

Inddragelse af en bredere vifte af partnere i dialogen og tilrettelæggelse af besøg "i

marken" uden for Beijing.

Maksimering af synergierne mellem

menneskerettighedsdialog med Kina.

medlemsstaternes

andre

partneres

Maksimering af dialogens

synlighed og gennemsigtighed

f.eks. ved briefing af pressen,

civilsamfundet og Europaparlamentet efter hver enkelt møderække.

Supplering af dialogen med flere

ekspertudvekslinger,

ikke blot akademikere og ngo'er,

men også operativt personale, såsom politifolk og ansatte i fængslerne, med henblik på at

skabe en ægte dialog om de udfordringer, menneskerettighederne frembyder i EU og Kina.

Samarbejdsprogrammer vedrørende menneskerettigheder og god forvaltningsskik.

Fokusering på at

øge

borgernes og offentlig ansattes

forståelse af lovgivning og

procedurerne i retssystemet

og på træningsprogrammer for faggrupper i denne sektor,

såsom advokater, dommere, politifolk og ansatte i fængslerne.

EU-ekspertbistand angående

internationale standarder.

den

kinesiske

lovgivnings

overensstemmelse

med

Fortsat

fremme af græsrodsdemokrati

gennem støtte til Kinas eksperimenter med direkte

valg.

Udvidelse

af samarbejdsprogrammer

til nye områder,

såsom torturforebyggelse,

ytringsfrihed og uafhængige medier, fremme af mindretalsrettigheder, Den Internationale

Straffedomstol, dødsstraf og arbejdstagerrettigheder.

Bestræbelser på at gøre

fremme af menneskerettighederne,

herunder økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder og ligestillingsspørgsmål til en

integrerende del

af alle

aspekter af samarbejdsprogrammet mellem Kina og EU.

Støtte til civilsamfundet

Fremme kontakter og dialog mellem civilsamfundet i Europa og Kina

overensstemmelse med henstillingerne fra dialogen mellem EU's Økonomiske og Sociale

Udvalg og Kinas økonomiske og sociale råd.

Afbøde de negative virkninger af de socio-økonomiske reformer gennem støtte til

organisationer i civilsamfundet, der har til formål at fremme de mest sårbare gruppers

rettigheder og velfærd.

Yde støtte inden for disse områder i form af

større samarbejdsprojekter,

der navnlig skal

øge kapaciteten

i det endnu spæde civilsamfund,

etablering af netværk

mellem

organisationer i det europæiske og kinesiske civilsamfund samt opmuntring af kinesiske

ngo'er til at

deltage i internationale konferencer,

der er åbne for deltagere fra

civilsamfundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.

Fremme af den økonomiske åbning i Kina både indad- og udadtil

anser

en succesfuld og bæredygtig økonomiske udvikling i Kina

som

betydningsfuld

og gavnlig for resten af verden.

Det er EU's mål i så vid udstrækning som muligt at bidrage

til, at Kinas overgang til et stabilt, velstående og åbent samfund bliver en succes. EU er en

varm tilhænger af Kinas integration i verdensøkonomien

og har lige fra begyndelsen fuldt

ud bakket op om Kinas anmodning om optagelse i WTO. Samtidig har EU søgt at

bistå Kina

med landets interne reformproces

og hjælpe landet med at tage de enorme udfordringer,

som denne reformproces medfører, op. EU tilbyder åbne og liberale markeder for den

kinesiske eksport og overførsel af europæisk kapital, teknologi og knowhow, der er en logisk

følge af de styrkede handelsmæssige bånd, men også europæisk ekspertise og bedste praksis

inden for relevante økonomiske, miljømæssige og sociale sektorer.

Til gengæld

håber EU, at Kina vil opføre sig konstruktivt og ansvarligt på den

verdensøkonomiske scene,

og at Kina vil påtage sig en rolle, der svarer til landets størrelse

og betydning. Opretholdelsen og udviklingen af et liberalt globalt handelssystem er i Kinas

egen interesse på lang sigt. Som alle andre større aktører på den internationale scene bør Kina

vise sig som et godt eksempel dels ved selv at undlade protektionistiske tiltag dels ved at

bidrage til, at de ikke får fodfæste andre steder. Da Kina selv har haft betydelige fordele af

globaliseringen, bør Kina til gengæld gradvist åbne sin egen økonomi op i overensstemmelse

med landets WTO- og andre forpligtelser. Kina bør, ligesom EU, gøre sit yderste for at

bidrage til

at den nye WTO-forhandlingsrunde under

Doha-udviklingsdagsordenen

bliver

en succes.

Baggrund

Kina integration i verdensøkonomien, en proces, der startede i 1978, kulminerede med Kinas

optagelse i

WTO

(Verdenshandelsorganisationen)

den 11. december 2001, som vel nok må

betegnes som en af de største begivenheder i den nyere historie, hvis betydning rækker langt

ud over blot international handel. Optagelsen er en cementering ikke blot af Kinas position

som en global handelsmagt, men også af de økonomiske og sociale reformer i landet.

Kinas gradvise åbning over for verdensøkonomien har betydet, at Kina er

et af de lande, der

har draget mest nytte af globaliseringen.

I 2002 var Kina verdens femtestørste handelsmagt

med import/eksport til en værdi af 620,8 mia. USD med en udenrigshandel, der steg med 21,8

%, et tal som ingen anden større handelsnation kan matche. Kina overhalede også USA som

den største modtager af direkte udenlandske investeringer, som androg 52,7 mia. USD, en

stigning på 12,5%.

Kinas økonomiske bedrifter har gjort landet til

regionens lokomotiv for økonomisk vækst.

For at udnytte denne situation og samtidig dæmpe den frygt, som landets stadig stærkere

position i visse tilfælde nok kan give anledning til, søger Kina at

fremme ambitiøse

initiativer for økonomisk integration i regionen,

navnlig i form af ASEAN + 1-ordningen,

der har til formål at oprette en frihandelszone mellem de 10 ASEAN-lande og Kina i 2010.

Kina har gjort

en betydelig indsats for at leve op til sin nye rolle

i det globale økonomiske

system. For at opfylde de

forpligtelser, der følger af Kinas optagelse i WTO,

har landet

skåret en lang række satser ned og har påbegyndt en gennemgribende gennemgang af love og

regulativer. Kina har også lanceret en

større omstrukturering af de regeringskontorer, der

har ansvar for økonomiske spørgsmål.

Der er imidlertid stadig en

hel række spørgsmål,

der giver anledning til bekymring,

bl.a. den manglende gennemsigtighed i den økonomiske

styring, overdrevent restriktive og komplicerede regler i visse sektorer, indførelsen af nye

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-toldmæssige barrierer og opretholdelsen af en protektionistisk kultur, der favoriserer den

lokale industri, hvilket kan medføre en begrænsning af den liberalisering, som WTO-

optagelsen skulle medføre. Mere præcist angår EU's bekymringer i forbindelse med

gennemførelsen af WTO-reglerne her 1 1/2 år efter Kinas optagelse i organisationen navnlig

markedsadgang

(kvoter

toldsatskontingenter),

tjenester

(finansielle

tjenester,

telekommunikation, byggesektoren), håndhævelsen af lovgivningen om intellektuel

ejendomsrettigheder og internationale standarder (både på det industrielle og sundheds- og

plantesundhedsområdet).

Siden Kina blev optaget i WTO, er landet blevet en

vigtig aktør i det globale handelssystem

og spiller en

stadig mere proaktiv

rolle med hensyn til at forsvare sine interesser i de

igangværende forhandlinger under Doha-udviklingsdagsordenen.

Da Kina har interesse i

et dynamisk og liberalt handelssystem, og landets politiske målsætning er at fremme en

multipolær verden, der styres af multilaterale regler, har landet en interesse i, at Doha-runden

krones med held og afsluttes uden for mange forsinkelser, således at markederne kan åbnes

yderligere, at der tages hensyn til udviklingslandenes interesser, og at WTO-reglerne

dynamiseres. For at disse forhandlinger skal forløbe så gnidningsløst som muligt,

har EU et

nært samarbejde med nøgleaktører som Kina

med henblik på at sikre øget

overensstemmelse mellem de forskellige paters synspunkter, idet man navnlig søger Kinas

støtte hvad angår regelrelaterede spørgsmål, såsom investeringer, konkurrence,

handelsfremme og offentlige indkøb.

Nu hvor

den interne økonomiske og sociale reformproces

i Kina går ind i sin vanskeligste

fase, bliver det stadigt tydeligere, hvilke

gigantiske udfordringer

Kina kommer til at stå

overfor i de kommende år. Reformerne og den stigende åbenhed er blevet ledsaget af en

betydelig stigning i arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen. Forskellene i udviklingen i

indkomstniveau mellem forskellige regioner og svælget mellem land- og bybefolkningens

levestandard har nået et foruroligende omfang. På trods af den betydelige nedgang i

fattigdommen, der har været en følge af den økonomiske vækst i de senere år, er der stadig

mange fattige i Kina. I 1999 blev det anslået, at omkring 213 mio. kinesere, hvilket svarer til

17% af befolkningen og 18% af verdens fattige, levede for under 1 USD om dagen. Der må

tages fat om alvorlige svagheder i det finansielle system, skattesystemet og også hvad

socialsikringen angår. Endvidere er skattesystemet på kort sigt tynget af behovet for at

opretholde den økonomiske stimulus og på lang sigt af behovet for at forbedre den sociale

sikring.

De økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina

har udviklet sig i takt

med Kinas stigende tilstedeværelse på den globale økonomiske scene. I 2002 overtog Kina

Japans plads som EU's

næststørste handelspartner uden for Europa.

Handelsværdien

androg over 115 mia. EUR. EU's markeder er åbne for kinesiske produkter, som EU's stadig

stigende handelsunderskud over for Kina (over 47 mia. EUR i 2002) vidner om, et

handelsunderskud som er langt større end med nogen anden handelspartner.

EU er en

betydelig investor

i Kina med EU's udenlandske direkte investeringer på 34 mia. USD ved

udgangen af 2002

Den overordnede positive udvikling i EU's og Kinas økonomiske og handelsmæssige

relationer gør, at

disse enkeltstående problemer fremtræder så meget desto tydeligere,

men det er alligevel en nødvendighed med en styrkelse af de bilaterale

konsultationsordninger, hvis man vil sikre, at bilaterale problemer og spørgsmål om, hvorvidt

Kilde: Den kinesiske regering (MOFCOM/MOFTEC).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kina overholder alle sine WTO-forpligtelser, kan finde en hurtig løsning, så de ikke kommer

til at belaste forholdet mellem parterne. Det er vigtigt at styrke dialogen vedrørende regler om

afskaffelse af ikke-toldmæssige handelshindringer og lette den bilaterale handel. At Kina

sørger for implementering af samtlige sine WTO-forpligtelser inden for de fastlagte

tidsrammer og fjerner de resterende hindringer for markedsadgang vil være afgørende

elementer i bestræbelserne på at sikre en fortsat og afbalanceret vækst i begge retninger i

handelen mellem de to parter, og vil være nøglefaktorer, hvis Kina skal kunne tiltrække nye

udenlandske direkte investeringer fra EU i betydeligt omfang.

Gennemførelse af tiltagene i de i meddelelsen fra 2001 indeholdte indsatsområder

Der er sket pæne fremskridt hvad angår gennemførelsen af de konkrete indsatsområder, der

blev fastlagt i meddelelsen fra 2001. Der er blevet etableret et

EU-netværk, som har til

formål at overvåge, at Kina overholder sine WTO-forpligtelser.

Der har også blevet

gennemført

regelmæssige og intensive konsultationer

med de kinesiske myndigheder om

relevante emner.

EU's handelskammer i Kina

er blevet stadig mere aktivt, har yderligere

udvidet omfanget af sine aktiviteter og er af stor betydning for både EU og for de kinesiske

myndigheder. Disse værktøjer har gjort det muligt for EU at gøre fremskridt vedrørende visse

spørgsmål, der har givet anledning til alvorlige bekymringer.

Udover den regelmæssige dialog vedrørende WTO og andre handelsrelaterede spørgsmål, har

Kommissionen og de kinesiske myndigheder indledt et

fælles undersøgelsesforløb

af emner,

der er omfattet af forhandlingerne under

Doha-udviklingsdagsordenen,

hvilket giver

mulighed for at identificere områder af fælles interesse og finde emner, hvor parterne har

overensstemmende synspunkter.

Begge parter har

styrket den sektorspecifikke dialog

om politiske og reguleringsmæssige

emner med fokus på WTO-relaterede sektorer samt områder, der påvirkes af Kinas

overgangsproces. Parterne indledte en dialog om

regulering af industriprodukter,

herunder

standardiserings- og overensstemmelsesvurderingsspørgsmål, i oktober 2001. Den

eksisterende arbejdsgruppe om telekommunikation blev i september 2001 omdannet til en

mere vidtfavnende arbejdsgruppe om

informationssamfundet,

hvis arbejdsområde nu

inkluderer politikken og de regulative rammer for alt, hvad der vedrører

informationssamfundet. Der blev afholdt et yderst vellykket forum mellem EU og Kina om

informationssamfundet i Beijing i april 2002. En dialog om

miljøpolitikken

blev indledt i

september 2001. Arbejdsområdet for den eksisterende arbejdsgruppe om

energi

blev udvidet

til at omfatte spørgsmål om politikken inden for området.

Forskningssamarbejdet

mellem

EU og Kina under VITEK-aftalen fra 1999 har haft stadig større succes ikke mindst efter

oprettelsen af et fælles EU-Kina kontor for samarbejdsfremme i Beijing i midten af 2001.

Siden 2000 har forskningsprojekter, som Kina har været involveret i, Fællesskabet givet over

94 mio. EUR i tilskud til forskningsprojekter, som Kina har været involveret i. I februar 2003

indledte Kina forhandlinger om deltagelse i det internationale

ITER-samarbejde,

der vedrører

den næste vigtige fase i bestræbelserne på at udvikle en fusionsenergi. Endelig er der blevet

taget de første kontakter vedrørende en mulig ny dialog om

udvikling af menneskelige

ressourcer,

herunder uddannelse, som er et nøgleområde, hvis reformprocessen skal gøres

bæredygtig og krones med held.

Der er også sket

fremskridt med hensyn til indgåelsen af nye bilaterale aftaler

inden for

andre vigtige områder. Der blev undertegnet en aftale om

søtransport

(EU's første aftale af

denne art med et tredjeland) i december 2002, og aftalen er allerede blevet ratificeret af Kina.

Der er sket pæne fremskridt i forhandlingerne om en aftale om "status

som godkendt

rejsemål",

som vil lette kinesiske turistgruppers besøg i EU. Der blev indledt forhandlinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om indgåelse af en samarbejdsaftale vedrørende

satellitnavigation

inden for rammerne af det

europæiske

GALILEO-program

i maj 2003, og der blev åbnet er fælles kinesisk-europæisk

satellitnavigationssamarbejdscenter i Beijing i februar 2003. De sonderende drøftelser om

indgåelse af en aftale mellem EU og Kina om

samarbejde på toldområdet

og gensidig

administrativ bistand i toldspørgsmål er på det seneste blevet intensiveret, efter der blev

afholdt drøftelser på højt niveau i juni 2003. Udover egentligt toldsamarbejde har parterne det

fælles mål at bekæmpe svig og fremstillingen af varemærkeforfalskede varer. Man forventer,

at en aftale vil være i hus i begyndelsen af 2004. Rådet vedtog i juni 2003

forhandlingsdirektiverne for indgåelse af en aftale om

forskning

og fredelig udnyttelse af

atomenergi.

Der vil meget snart blive indledt formelle forhandlinger om dette emne.

EU har bistået Kina med implementeringen af landets WTO-forpligtelser og deltagelse i

forhandlingerne

under

Doha-udviklingsdagsordenen

gennem

handelsrelaterede

samarbejdsprojekter.

Ud over de igangværende projekter med fokus på

kapacitetsopbygning i Kinas regering og administration, vil der inden længe blive lanceret et

nyt program til 15 mio. EUR, som er det hidtil største program af sin slags.

Samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina anvendes også som supplement til de forskellige

sektorspecifikke dialoger og til at tage opfordringer i forbindelse med den økonomiske og

sociale reformproces op.

Nye indsatsområder

Strømline og optimere dialogstrukturen inden for alt hvad der har relation til økonomiske

spørgsmål under hensyntagen til omstruktureringen af den kinesiske administration med

henblik på at sikre effektiv koordinering af aktiviteterne hos begge parters relevante

myndigheder inden for samtlige sektorer, der er omtalt i dette afsnit.

WTO, handel og investeringer

Styrke

den bilaterale dialog og koordinering

i forbindelse med den nye runde af de

multilaterale forhandlinger under

WTO's Doha udviklingsdagsorden,

så dialogen og

koordineringen kommer til at omfatte samtlige emner under denne dagsorden med henblik

på at lette Kinas deltagelse i arbejdet omkring en fremsynet WTO-dagsorden, bygge

alliancer inden for områder, der giver anledning til bekymring hos begge parter, samt i

fællesskab bygge bro mellem industri- og udviklingslandene.

Styrke overvågningen af implementeringen af Kinas WTO-forpligtelser, bl.a. gennem:

bedst mulig udnyttelse af disponible ressourcer i Kommissionen og i

medlemsstaterne

gennem øget brug af netværk og informationsudveksling mellem

missionerne i Beijing, men også mellem EU-administrationer i hovedstæder

- styrkelse af koordinering og informationsudveksling med den europæiske industri og

tredjelande

- fokusering ikke blot på gennemførelse af kinesiske love og regulativer, der opfylder

WTO-kriterierne, men også på at disse love og regulativer i praksis

gennemføres og

håndhæves

af såvel de centrale, regionale som lokale myndigheder

- input til og opfølgning på EU's bidrag til den årlige gennemførelse af WTO-Kina

overgangsundersøgelsesmekanismen,

som indeholder en klar oversigt over, hvad EU

prioriterer højst i forbindelse med Kinas overtagelse af WTO-reglerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- bistand til Kina i forbindelse med landets gennemførelse af WTO-bestemmelserne

gennem, besøg, seminarer, konferencer, uddannelse og undersøgelser inden for

rammerne af relevante samarbejdsprogrammer.

Styrke

dialogen med den kinesiske administration om gennemførelsen af WTO-

bestemmelserne og spørgsmål vedrørende bilateral handel og investeringer

på alle

niveauer

med

henblik

på

etablere

varslings-

tidstro

uoverensstemmelsesstyringssystem.

Overvåge regionale integrationsinitiativer,

såsom ASEAN+1, samt initiativer til

oprettelse af

bilaterale frihandelszoner

mellem Kina og tredjelande med henblik på

beskyttelse af EU's interesser, så det sikres, at de nye ordninger er i fuld overensstemmelse

med WTO's regler og rammer, og at relevante tiltag ikke kommer på tværs af

forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen.

Indlede en seriøs

dialog om spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder

med relevante ministerier og kontorer med kompetence på området med udgangspunkt i de

omsiggribende overtrædelser af bestemmelserne om intellektuel ejendomsret i Kina.

Støtte

udviklingen i det europæiske handelskammer i Kina,

øge omfanget af dets

aktiviteter, sikre en øget tilstedeværelse i området samt fremme en hurtig integration af

virksomheder fra EU's nye medlemsstater i handelskammerets struktur.

Støtte mulige

initiativer fra EU's industrisektor,

navnlig handelskammeret, men også

EU-baserede organisationer, såsom EU-China Business Association (EUCBA) med

henblik på at fremme den gensidige forståelse og udvikle fælles forretningspraksisser til

etablering af en regulær

dialog om handels- og investeringsrelaterede emner

med den

kinesiske regering og industri med henblik på en styrkelse af dialogen mellem de

involverede regeringer.

Styrke handelsorienterede samarbejdsprogrammer gennem:

- lancering

planlagte,

informationssamfundet

større

projekter

vedrørende

WTO-støtte

- fortsættelse af andre

ad hoc-tiltag,

såsom WTO-seminarer med deltagelse af

Kommissionen

- fornyet gennemgang af rollen for, afbalanceringen af og leveringsmetoderne for

handelsrelateret bistand under de nationale vejledende programmer (NIP's) for

2002-2004 og 2005-2006, f.eks. på miljøområdet.

Bedre udnyttelse af handelsrelaterede samarbejdsprogrammer til støtte for dialogen

mellem EU og Kina

inden for områder som handel og investeringer med optimal

anvendelse af de muligheder, der foreligger inden for rammerne af de relevante

samarbejdsprojekter (f.eks. rundbordsdrøftelser med erhvervslivet, som i det igangværende

projekt om finansielle tjenesteydelser).

Indledning af forhandlinger om indgåelse af en aftale om samarbejde og gensidig bistand i

toldspørgsmål inden udgangen af 2003 men henblik på afslutning af disse forhandlinger i

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analyse af Kinas formelle anmodning om tildeling af fuld "markedsøkonomistatus" under

EU's antidumpinginstrument for den samlede kinesiske økonomi, idet der tages hensyn til

Kinas fremskridt mod opfyldelsen af EU's markedsøkonomikriterier, som der er fremlagt

dokumentation for i anmodningen, og fortsat objektiv behandling af individuelle kinesiske

virksomheders anmodninger om "markedsøkonomibehandling" i forbindelse med anti-

dumpingundersøgelser.

Optimal udnyttelse af de fordele

EU's udvidelse

vil medføre for de økonomiske bånd

mellem EU og Kina med henblik på en yderligere styrkelse af forholdet mellem parterne

og fjerne den grundløse kinesiske bekymring for, at udvidelsen vil indvirke negativt på

handelsrelationerne, samt tage

konsekvenserne af EU's udvidelse

i betragtning ved at

inddrage EU's nye medlemsstater og deres industrisektor i gennemførelsen af

foranstaltningerne under dette afsnit.

Undersøgelse af Kinas ansøgning om særlige handelspræferencer under

den særlige

ansporende ordning for miljøbeskyttelse

under Fællesskabets generelle

præferenceordning.

Sektorspecifikke spørgsmål

Komplet gennemførelse af den succesfulde

dialog om industriprodukter

gennem

inddragelse af industrien og andre interesserede parter ikke mindst med henblik på

effektivt at kunne løse spørgsmål om potentielle tekniske handelshindringer i begge lejre.

Styrkelse af den for nyligt udvidede

dialog om informationssamfundet,

så den kommer

til at dække både informationssamfundet og lovgivningen for kommunikationsområdet.

Fortsatte bestræbelser på at løse de nuværende uoverensstemmelser vedrørende

fødevaresikkerhed. I forlængelse af disse bestræbelser styrke dialogen om

sundheds- og

plantesundhedsmæssige

spørgsmål med det fælles mål at sikre, at handelen mellem

parterne kommer til at foregå inden for rammerne standarder, der er baseret på

videnskabelige fakta og internationalt anerkendte regler. Gennemførelse af aktioner

vedrørende sundhed og plantesundhed under de planlagte handelsrelaterede

samarbejdsprogrammer og undersøge mulighederne for yderligere støtte inden for dette

område. Fortsættelse af initiativet om etablering af en

dialog

med Kina om

konkurrencepolitik.

Afslutning

af de igangværende forhandlinger om indgåelse af en visumaftale og dertil

knyttede spørgsmål i forbindelse med besøg af turistgrupper fra Kina (aftale

om status

som godkendt rejsemål)

inden udgangen af 2003, hvilket vil gøre det lettere for kinesiske

statsborgere at komme på turistbesøg i EU.

Styrkelse

af de eksisterende

politiske dialoger

miljø

energi

og supplere dem med

gennemførelse af planlagte

samarbejdsprojekter

om kapacitetsopbygning på

miljøområdet og bæredygtig udvikling. Gennem Kommissionens deltagelse i "China

Council for International Co-operatrion on Environment and Development" bidrage til at

fastlægge prioriteter for fremtidigt samarbejde inden for dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning af formelle forhandlinger om indgåelse af en

aftale om nukleart

forskningssamarbejde

så tidligt i 2003 som muligt, således at aftalen kan indgås hurtigst

muligt.

Yderligere styrkelse af samarbejdet under

forsknings- og teknologiaftalen

fra 1999

mellem Fællesskabet og Kina, så de nye muligheder under Fællesskabets sjette

rammeprogram kan udnyttes optimalt, herunder inden for områder som bioteknologi og

"Digital Olympics"-initiativet for Beijing i 2008. Afholdelse af det andet forum på højt

plan mellem Kina og EU om videnskabeligt og teknologisk samarbejde og

innovationspolitik i anden halvdel af 2004.

Fremme Kinas interesse for at deltage i

ITER-fusionsforskningsprojektet

og fortsætte

forhandlingerne med henblik på indgåelse af en

aftale

om eventuel fælles gennemførelse

af ITER. Disse forhandlinger bør kunne afsluttes i slutningen af 2003.

Videreførelse af forhandlingerne om indgåelse af en

aftale om samarbejde mellem EU og

Kina

under

EU's GALILEO-program

vedrørende global satellitnavigation med henblik

på afslutning af forhandlingerne ved udgangen af 2003. Hensigten er at gøre Kina til en

fuldgyldig partner i programmet, herunder hvad angår investeringer gennem GALILEO-

fællesforetagendet.

Økonomisk og social reform

Fortsat

støtte til Kinas reformproces over en bred kam

gennem dialog og samarbejde,

herunder gennem bedst mulig udnyttelse af erfaringerne fra lignende overgangsprocesser i

EU's kommende nye medlemsstater.

Fortsatte bestræbelser på at indlede

en politisk dialog

vedrørende

uddannelse og

udvikling af menneskelige ressourcer,

som det kinesiske undervisningsministerium bør

deltage 100 % i.

Oprettelse af en

erfaringsudvekslingsordning

mellem parternes myndigheder med ansvar

for

regionalpolitik

med henblik på at bidrage til udformningen af en politik, der kan

reducere forskellene mellem de forskellige regioner i Kina og forskellene mellem by- og

landområder.

Lancering af det planlagte

samarbejdsprojekt

til støtte for

reform af socialsikringen

udarbejdelse af nye programmer til

udvikling af menneskelige ressourcer.

Indledning af en ny

dialog om industripolitik

med henblik på at bidrage til at forøge både

det kinesiske og europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og styrke den gensidige

forståelse for den anden parts lovgivningsmæssige rammer.

Fremme af

udvekslinger

den makroøkonomiske politik

dvs. euroen,

valutakurspolitik, Kinas økonomiske reformproces og andre spørgsmål af fælles interesse.

Forsøg på at

engagere civilsamfundet yderligere

i de eksisterende og fremtidige

udvekslinger f.eks. hvad angår miljøbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.

Samarbejdsprogrammet mellem Fællesskabet og Kina - et gensidigt fordelagtigt

partnerskab, der fremmer EU's målsætninger

Baggrunden for og gennemførelsen af tiltagene i de i meddelelsen fra 2001 indeholdte

indsatsområder

Landestrategidokumentet for Kina

for perioden 2002-2006 og det nationale vejledende

program for 2002-2004 blev godkendt af Kommissionen i februar 2002, og der er tale om et

vejledende beløb på op til 250 mio. EUR i landestrategidokumentets løbetid. Dokumentet og

programmet udgør et betydningsfuldt skridt hen imod en problemløsningsfilosofi, der skal

støtte EU's overordnede mål

inden for rammerne af dets politik over for Kina, men på en

måde der er til gavn for begge parter.

I overensstemmelse med denne politik indeholder landestrategidokumentet

følgende tre

specifikke mål,

der er udarbejdet med det formål over en bred kam at bistå Kina med landets

reformproces, idet der i særlig grad fokuseres på de områder, hvor EU har et fortrin i forhold

til andre donorer:

–

støtte til den sociale og økonomiske reformproces (indarbejdelse af WTO-

bestemmelserne i den nationale lovgivning, reform af socialsikringen, udvikling af

menneskelige ressourcer)

støtte til miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling (vandressourcer, bevarelse af

biodiversiteten), og

støtte til god forvaltningsskik og retsstaten (ulovlig indvandring, støtte til

civilsamfundet).

–

Ud over de nuværende samarbejdsaktiviteter under det nationale program, som beløber sig til

ca. 260 mio. EUR i form af flerårige finansielle forpligtelser, skal det nævnes, at Kina er en

vigtig deltager i og modtager af bistand under en række

regionale fællesskabsfinansierede

programmer for Asien,

herunder Pro Eco Programmet mellem EU og Asien til forbedring af

miljøpræstationerne i de økonomiske sektorer, Asia-Invest-programmet til fremme af

partnerskaber i erhvervslivet, Asia Information Technology and Communication Programme,

hvorigennem der samfinansieres gensidigt gavnlige partnerskaber mellem Europa og Asien,

og Asia-Link-programmet til fremme af netværk mellem højere uddannelsesinstitutioner.

Under disse programmer, der dækker hele Asien, er Kina for øjeblikket inddraget i mellem 35

og 50 % af alle forslag, der er godkendt til finansiering, og landet deltager i aktiviteter, som

Fællesskabet bidrager til med omkring 21 mio. EUR.

Der er sket betydelige fremskridt hvad angår tilvejebringelsen af de rette rammer for et styrket

samarbejde mellem EU og Kina, her tænkes navnlig på den nu fuldførte

overførsel af

ansvaret for forberedelser og for forvaltning

i forbindelse med bilaterale projekter fra

Kommissionens hovedkvarter til delegationen i Beijing med den tilsvarende styrkelse af

delegationens menneskelige ressourcer og på den løbende

koordinering

med

medlemsstaterne og andre donorer. Endvidere vil samarbejdsprogrammets fokusering på

begrænset antal større aktiviteter inden for nøglesektorer

i det lange løb forbedre

programmets resultater og øge dets gennemslagskraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har imidlertid været tale om visse

forsinkelser og vanskeligheder

i forbindelse med

gennemførelsen af det nationale vejledende program for 2002-2004. Dette skyldes til dels, at

de emner, der skal løses fra kinesisk side, er komplekse og ømtålelige (et eksempel herpå er

det planlagte program om ulovlig indvandring) dels, at programmeringen af samarbejdet i

forbindelse med landestrategidokumentet og det nationale vejledende dokument endnu ikke i

fuldt omfang er blevet indarbejdet på alle niveauer i Kina, hvor der er behov for øget

koordinering mellem ministerierne og en tydeligere rollefordeling.

Det sidste punkt viser sig i stadig større grad at være en hindring for programgennemførelsen.

Fællesskabets vigtigste samtalepartner på regeringsniveau vedrørende samarbejdsspørgsmål

er handelsministeriet, som hidtil har været det mest velegnede knudepunkt for koordinering af

programplanlægning og -gennemførelse. Med det igangværende skift i EU-Kina-

samarbejdsprogrammet væk fra traditionelle udviklingsprojekter til sektorspecifikke

aktiviteter, der i stadig højere grad tilpasses EU's politik, kræves der et øget engagement fra

ministeriernes side. Hvis handelsministeriet skal fortsætte sin rolle som koordinator for det

overordnede program, bør der generelt uddelegeres mere ansvar til de forskellige

ressortministerier hvad angår forberedelse og gennemførelse af specifikke aktiviteter.

Medens fremskridtene hvad angår støtte til gennemførelse af WTO-bestemmelser, miljø og

civilsamfundet inden for rammerne af det nationale vejledende program stort set forløber som

planlagt, vil forsinkelser inden for andre områder medføre, at der vil blive tale om en

ophobning af aktiviteter, når det nationale vejledende program nærmer sig sin afslutning.

Medens den nu afsluttede uddelegeringsproces burde medføre, at der bliver tale om hurtigere

indgåelse af forpligtelser og gennemførelse, er det imidlertid en betydelig udfordring, der skal

tages op.

Disse spørgsmål vil blive taget op i forbindelse med den igangværende

midtvejsevaluering

af landestrategidokumentet og det nationale vejledende program.

Medens

landestrategidokumentet og de dertil knyttede samarbejdsprioriteter stadig er fuldt gyldige og

i overensstemmelse med såvel Fællesskabets som med de nye kinesiske lederes politik, er det

nødvendigt med en gennemgribende revision af det nationale vejledende program, så der kan

foretages de nødvendige justeringer samt sikre, at der opstilles reviderede og realistiske

målsætninger.

Nye indsatsområder

Afslutning af

midtvejsevalueringen

af landestrategidokumentet og det nationale

vejledende program for 2002-2004 i anden halvdel af 2003.

Forberedelse af et

nyt nationalt vejledende program for perioden 2005-2006

i første

kvartal af 2004, baseret på erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af det nationale

vejledende program for 2002-2004 samtidig med, at man fortsat fokuserer på de mål, der er

fastlagt i de overordnede rammer for landestrategidokumentet for 2002-2006, hvor der bl.a.

vil blive taget hensyn til handelsrelevant teknisk bistand.

Garanti for, at der foretages de nødvendige

konsultationer med de kinesiske

myndigheder i forbindelse med forberedelsen af det nye nationale vejledende

program

med henblik på at sikre, at de kinesiske myndigheder i fuldt omfang deltager i

udarbejdelsen af programmet, hvorved den senere gennemførelse også lettes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genbekræftelse

(i forståelse med de kinesiske myndigheder) af

en flerårig

(i modsætning

til årlig)

programmering

i forbindelse med landestrategidokumentet som basis for

samarbejdet med Fællesskabet.

Fremme af en

mere effektiv koordinering af projekt- og programforberedelse og

-gennemførelse

gennem uddelegering af øget ansvar til ressortministerierne.

Koordinering

mellem gennemførelsen af det nationale vejledende program og de

forskellige relevante

horisontale bistandsprogrammer,

som Kina nyder godt af, navnlig

EIDHR (det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder), og ngo-

budgetposterne.

Styrkelse af dialogen om samarbejdsspørgsmål,

navnlig i den bredere sammenhæng i

Det Blandede Udvalg EF-Kina, på grund af betydningen af samarbejdsprogrammet mellem

EU og Kina som instrument til støtte for EU's politik over for Kina.

3.5.

Tydeliggørelse af EU's profil i Kina

Udviklingen af relationerne mellem EU og Kina kræver en øget forståelse parterne imellem.

Styrkelsen af relationerne såvel som ændrede betingelser internt hos begge parter, såsom

Kinas optagelse i WTO og EU's udvidelsesproces, nødvendiggør ligeledes, at EU's

kommunikationsstrategi gennemgås og justeres.

Den enkelte kinesers stigende adgang til

informationskilder

takket være udviklingen i informationsteknologierne, telekommunikation

og rejser til udlandet giver EU mulighed for at øge sin synlighed.

Kinas geopolitiske vision om en multipolær verden og den kinesiske opfattelse af EU som en

stadig vigtigere partner giver ligeledes EU gode muligheder for at øge sin synlighed. Der må

imidlertid gøres en større indsats for at øge EU's synlighed i Kina. Europa-Kommissionens

delegation i Kina, medlemsstaterne såvel som andre aktører, heriblandt det europæiske

handelskammer, har allerede gjort en stor indsats for at styrke EU's profil gennem daglige

kontakter, informationsspredning og publikationsdistribution samt afholdelsen af offentlige

arrangementer.

Med henblik på på lang sigt at sikre bæredygtigheden i relationerne mellem EU og Kina og

den politiske dialog er det afgørende, at EU øger sin synlighed i Kina både over for

offentligheden og over for den kinesiske ledelse. I den forbindelse bør man koncentrere sig

om nogle få velvalgte

budskaber,

såsom:

–

at EU, som global aktør på den internationale scene,

ligesom Kina ønsker en mere

velafbalanceret international orden

baseret på ægte multilaterale relationer og

ønsker at inddrage Kina som en ansvarlig magt i forvaltningen af globale spørgsmål

at EU forsvarer

et sæt fælles værdier

med i centrum demokrati,

menneskerettigheder og fredelig konfliktløsning gennem multilaterale mekanismer.

EU's enestående tilblivelsesproces og eksistensberettigelse samt dets institutioner

adskiller EU fra traditionelle regionale organisationer

EU,

som rollemodel for succesfuld regional integration og en forvaltning, der er

baseret på retsstatsprincipperne,

støtter de igangværende reformer i Kina

og er

parat til at bistå Kina med at tage eventuelle udfordringer, der måtte vise sig i

forbindelse med landets økonomiske og sociale overgangsproces, op, samt

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

at EU er en

vigtig global handelsmagt og et vigtigt marked.

EU er villig til at øge

udvekslingerne med Kina og bistå Kina i landets bestræbelser på at blive yderligere

integreret i verdensøkonomien.

Sammen med anvendelsen af sådanne letforståelige logiske budskaber er intern

politisk

konsekvens i EU

af afgørende betydning for at øge EU's synlighed i Kina.

Kommunikationsstrategier og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina bør derfor knyttes

tæt sammen med EU's bredere politiske målsætning med henblik på at sikre konsekvens i den

overordnede politik. Det er ligeledes vigtigt at sikre koordinering af politikken med

medlemsstaterne, herunder hvad angår kommunikation og samarbejde.

Med henblik på at sikre den gensidige forståelse bør der udfoldes bestræbelser på at

fremme

direkte kontakt mellem enkeltindivider

gennem øget turisme og flere uddannelsesmæssige

og kulturelle udvekslinger.

Baggrunden for og gennemførelsen af tiltagene i de i meddelelsen fra 2001 indeholdte

indsatsområder

Europa-Kommissionens Beijing-delegations informationsaktiviteter om EU er blevet

intensiveret. Målrettede informationstiltag, såsom en omfattende eurokampagne, har fået

megen opmærksomhed i Kina. De finansielle og menneskelige ressourcer styrkes, men er

fortsat af begrænset omfang. Delegationens

websted

fungerer fuldt ud på både engelsk og

kinesisk. Kinesiske journalister har fortsat besøgt Bruxelles både individuelt og i grupper. De

fleste samarbejdsprogrammer mellem EU og Kina omfatter nu også pr-tiltag.

Direkte kontakt mellem enkeltindivider og uddannelsesmæssige og kulturelle udvekslinger er

ligeledes blevet intensiveret.

EU's besøgsprogram

er fortsat et værdifuldt middel til at få

kinesiske beslutningstagere og meningsdannere til Bruxelles, så de kan danne sig

førstehåndsindtryk af Europa. Europa-Kommissionens delegation i Beijing har styrket sine

forbindelser til den akademiske verden gennem tilrettelæggelsen af rundbordsdiskussioner

med personligheder fra EU og lanceringen af et program på centret for europæiske studier. På

det kulturelle område har Europa-Kommissionens delegation og medlemsstaterne koordineret

deres deltagelse i begivenheder såsom Shanghais internationale filmfestival.

Nye indsatsområder

Gennemførelse af en

undersøgelse

af den kinesiske

offentligheds opfattelse af EU

med

henblik på en "kortlægning" af informationshuller og -behov, så der kan udarbejdes

målrettede tiltag.

Øgning af kinesernes viden om og forståelse for hvad EU repræsenterer gennem

omfattende og ajourført information om EU's politik, navnlig via Internet og de

audiovisuelle medier, og med

særligt fokus på udvidelsen og den institutionelle

udvikling

i EU, f.eks. gennem en omrejsende udstilling om udvidelsen. Udvidelse af

informationsaktiviteterne til også at omfatte andre større kinesiske byer end Beijing.

Systematisk

udsendelse af pressemeddelelser

og/eller

afholdelse af pressekonferencer

Beijing

i forbindelse med afholdelsen af større møder,

såsom topmøder, møder i Det

Blandede Udvalg og møderækker inden for rammerne af dialogen om menneskerettigheder

og bestræbelser på at finde fælles fodslag med kineserne med henblik på udstedelsen af

fælles erklæringer,

navnlig efter topmøder mellem EU og Kina.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eventuelt afholdelse af

årlige rundbordsdiskussioner

i skiftevis Kina og EU med

deltagelse af kinesiske og europæiske

journalister

og personligheder fra EU.

Styrkelse af

koordineringen med medlemsstaterne

vedrørende informationspolitikken

med henblik på at sikre, at EU's standpunkter i så høj grad som muligt får opmærksomhed

under den offentlige del af bilaterale besøg på højt plan i Kina.

Styrkelse af kinesernes viden om EU's samarbejde med Kina,

f.eks. gennem

systematisk inddragelse af pr-aktiviteter i samarbejdsprojekter, tilrettelæggelse af

journalistbesøg på projekter og øget projektsynlighed på messer og udstillinger for

erhvervslivet og de højere uddannelser, også på regionalt niveau.

yderligere

styrkelse af den direkte menneskelige kontakt

gennem samarbejdsaktiviteter

med henblik på at knytte bånd mellem europæiske og kinesiske ngo'er og sociale organer,

styrkelse af kontakten til universiteter, der tilbyder kurser i europæiske studier, samt

udvikling af kultur-, uddannelses- og forskningsinitiativer inden for rammerne af

eksisterende eller planlagte EU-programmer, såsom Erasmus World og Marie Curie-

stipendier og opmuntre studerende, forskere og kinesiske universiteter til at deltage i

sådanne programmer.

4. E

FFEKTIVISERING AF FORHOLDETS INSTRUMENTER

Den generelle udvidelse og styrkelse af dialogen mellem EU og Kina har vist, at der er behov

for at strømline og yderligere udvikle den

nuværende institutionelle struktur i parternes

relationer,

navnlig hvad angår samspillet mellem møder på forskellige niveauer og inden for

forskellige områder, og der er ligeledes behov for at

understrege, at i forbindelse med

dialogen er kvalitet vigtigere end kvantitet.

I de foregående afsnit er der blevet fremført

forslag til, hvordan man kan styrke dialogens effektivitet inden for det politiske, økonomiske

og andre områder. Erfaringerne viser, at der endvidere er

behov for en effektiv koordinering

på højt plan af de overordnede forbindelser mellem Kina og EU,

ud over de

effektiviseringer, der er ønskværdige inden for de enkelte underdele af dialogen, en

koordinering, der bør være i overensstemmelse med EU's overordnede målsætning om et

vidtrækkende partnerskab med Kina inden for alle områder. Denne generelle målsætning taler

også til fordel for at

styrke profilen og øge synligheden af møder på højt plan.

Med henblik herpå foreslås følgende foranstaltninger:

Topmøder og møder på ministerielt niveau bør fokusere på et

begrænset

sæt

strategiske

prioriteter.

Dette vil øge den strategiske betydning af topmøder og møder på ministerielt

niveau mellem EU og Kina, give mulighed for en mere fritflydende dialog om udvalgte

emner, forbedre chancerne for konkrete resultater og dermed også øge mødernes politiske

synlighed.

Mandaterne

for forskellige EU-Kina fora på højt plan bør

justeres og tydeliggøres,

som

skitseret nedenfor, med henblik på at sikre en bedre byrdefordeling og ansvarsfordeling

mellem dem:

topmøder

bør dække alle aspekter af relationerne. Dagsordenen for topmøder bør

imidlertid have til formål at anspore til yderligere udvikling af relationerne og bibringe

et fælles syn på verden, både politisk og inden for andre områder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udenrigsministertrojkaerne

bør tage sig af politiske spørgsmål og spørgsmål

vedrørende menneskerettighederne, men også i relevante tilfælde, udvalgte

handelsmæssige og sektorspecifikke spørgsmål

Det Blandede Udvalg EF-Kinas

styrende rolle bør styrkes, så det kommer til at dække

et bredere økonomisk spektrum, dvs. ikke blot handels- og investeringsspørgsmål, men

også den hurtigt ekspanderende sektorspecifikke dialog og samarbejdsprogrammet

mellem EU og Kina, så man opnår maksimal synergi mellem disse tre områder. I den

forbindelse bør de relevante ressortministeriers deltagelse i Det Blandede Udvalg

styrkes

- de

regionale direktørtrojkaer

bør fokusere på økonomisk og politisk integration i EU

og Asien samt på regionale kriser

de politiske direktørtrojkaer

bør tage sig af politiske spørgsmål og andre spørgsmål af

globalt omfang.

For at

topmøderne

på effektiv måde kan vise vejen for og stimulere de overordnede

relationer bør de så vidt muligt afholdes

separat

og ikke i tilknytning til andre

begivenheder, således at al aktivitet helliges topmødet, hvilket også vil bidrage til at øge

deres synlighed.

Af samme grund og for tydeligt at demonstrere topmødernes stigende betydning bør man

overveje at

opgradere topmøderne

til præsidentniveau.

Den kinesiske præsident Hu Jintao bør inviteres til Bruxelles inden for den nærmeste

fremtid, og der bør ligeledes arrangeres et genbesøg af højerestående EU-ledere, herunder

Kommissionens formand Romano Prodi i Beijing som en tydelig afspejling af EU-Kina-

relationernes stigende politiske vægt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Dialog mellem EU og Kina

Politisk dialog

Topmøde

(årligt)

Ministertroika

(1-2 pr.år)

Møder mellem formanden for

Rådet (alm.anl.ekst.forb.) og Kinas

ambassadør i formandsskabets

hovedstad (1x/formandsskab)

Møder mellem Kinas udenrigsmin.

og EU's leder af udsendte i Beijing

(1x/formandsskab)

Politiske lederes troika

(1x/formandsskab)

Regionale lederes troika

(1x/formandsskab)

Regelmæssige ekspertmøder om

Konsultationer på

højt niv. om illegal

migration

Dialog om

menneske-

rettigheder

(1x/formandsskab)

Asiatiske

anliggender

ikke-

våbenspredning

eksport af

konventionelle

våben

Økonomiske og sektorielle dialoger og

aftaler

Blandet udvalg

Ministermøder

Møder for højtstående embedsmænd

Øko. og handelsmæssig arbejdsgruppe

Miljø: dialog på

højt niveau og

miljøarbejds-

gruppe

Energi-

arbejdsgruppe

Arbejdsgruppen

for informations-

samfundet

Dialog om

industripolitik og

lovgivning;

lovgivningsdialog

er etableret,

politikdialog

mangler

Mulighed for

fremtidig dialog

om intellektuelle

ejendoms-

rettigheder

Aftale om

Videnskabelig og

søtransport

teknologisk

styregruppe

(under videnskabs-

teknologiaftalen)

Fremtidig

samarbejdsaftale

satellitnavigation

(forhandlinger

igang)

Fremtidig ADS-

aftale

(forhandlinger

igang)

Fremtidig

toldsamarbejds-

aftale

(forhandlinger

indledes snart)

Mulighed for

fremtidig dialog

om udvikling af

menneskelige

ressourcer

Mulighed for

fremtidig dialog

konkurrencepolitik

Mulighed for

fremtidig dialog

om sundheds- og

plantesundheds-

normer

Fremtidig

samarbejdsaftale

om nuklear

forskning

(forhandlinger

indledes snart)

etableret i forbindelse med/med henvisning til 1985-aftalen om handelsmæssigt

og økonomisk samarbejde

dialoger under eksisterende eller planlagte sektoraftaler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2

EU's handel med verden og Kina (mio. EUR)

(eksklusiv handel mellem EU-lande)

Kilde: EUROSTAT (COMEXT)

Samlet handel

500000

450000

400000

Handel (mia. EUR)

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

China

Japan

Growth (China)

Growth (US)

Growth (Japan)

1998

59.386

313.564

97.609

10,4

12,9

2,3

1999

69.006

343.604

107.284

16,2

9,6

9,9

2000

95.773

431.493

132.068

38,8

25,6

23,1

2001

106.003

435.559

121.218

10,7

0,9

-8,2

2002

115.270

412.860

109.966

8,7

-5,2

-9,3

2003 (I-IV)

41.554

125.192

36.533

18,0

-10

-20

Vækstrate (år-til-år, %)

EU's import

250000

200000

Vækstrate (år-til-år, %)

Handel (mia. EUR)

150000

50000

-10

-20

100000

1998

41.974

152.019

66.042

12,4

11,2

11,3

1999

49.655

160.588

71.911

18,3

5,6

8,9

2000

70.275

199.024

87.133

41,5

23,9

21,2

2001

75.915

195.655

76.298

8,0

-1,7

-12,4

2002

81.289

174.162

67.807

7,1

-11,0

-11,1

2003 (I-IV)

29.143

52.378

23.120

16,1

China

Japan

Growth (China)

Growth (US)

Growth (Japan)

EU's eksport

300000

250000

Handel (mia. EUR)

200000

150000

100000

-5

-10

50000

China

Japan

Growth (China)

Growth (US)

Growth (Japan)

1998

17.411

161.545

31.567

5,9

14,6

-12,5

1999

19.351

183.016

35.374

11,1

13,3

12,1

2000

25.498

232.470

44.936

31,8

27,0

2001

30.087

239.904

44.920

18,0

3,2

0,0

2002

33.981

238.698

42.159

12,9

-0,5

-6,1

2003 (I-IV)

12.411

72.814

13.413

23,0

-15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kinas handel med de største handelspartnere (mia. USD)

Kilde: Kinas regering (MOFCOM / MOFTEC)

S a m le t h a n d e l

120

Handel (mia. USD)

Væksrate (år-til-år, %)

100

-2 0

Japan

G r o w th ( E U )

G r o w th ( U S )

G r o w th ( J a p a n )

1998

4 8 ,9

5 4 ,8

5 7 ,9

1 3 ,6

1 1 ,9

-4 ,8

1999

5 5 ,7

6 1 ,4

6 6 ,2

1 3 ,9

1 2 ,0

1 4 ,2

2000

6 9 ,0

7 4 ,5

8 3 ,2

2 4 ,0

2 1 ,2

2 5 ,7

2001

7 6 ,6

8 0 ,5

8 7 ,8

1 1 ,0

8 ,1

5 ,5

2002

8 6 ,8

9 7 ,2

1 0 1 ,9

1 3 ,2

2 0 ,8

1 6 ,2

2 0 0 3 ( J a n .- A p r il)

3 5 ,6

3 6 ,3

4 0 ,3

3 9 ,4

3 6 ,3

3 3 ,7

Kinas import

Vækstrate (år-til-år, %)

Handel (mia. USD)

-10

Japan

Growth (EU)

Growth (US)

Growth (Japan)

1998

20,8

16,9

28,3

8,1

3,6

-2,5

1999

25,5

19,5

33,8

22,7

15,4

19,4

2000

30,8

22,4

41,5

21,2

14,8

22,9

2001

35,7

26,2

42,8

15,8

17,2

3,1

2002

38,5

27,2

53,5

7,9

3,9

25,0

2003 (Jan.-April)

15,6

11,1

22,3

35,5

36,9

48,6

Kinas eksport

Handel (mia. USD)

-10

-20

Japan

Growth (EU)

Growth (US)

Growth (Japan)

1998

28,1

37,9

29,7

18,1

16,0

-6,8

1999

30,2

41,9

32,4

7,4

10,5

9,3

2000

38,2

52,1

41,7

26,4

24,2

28,5

2001

40,9

54,3

45,0

7,1

4,2

7,9

2002

48,2

70,0

48,4

17,9

28,9

7,8

2003 (Jan.-April)

19,9

25,2

18,0

44,6

34,9

23,7

Vækstrate (år-til-år, %)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenlandske direkte investeringer (UDI) i Kina

Kilde: Kinas regering (MOFCOM / MOFTEC)

Nye tilstrømninger af UDI (mia. USD)

Største partnere

Japan

Taiwan

Singapore

Hong Kong*

Total

1998

4,0

3,9

3,2

3,0

3,3

18,5

45,6

1999

4,5

4,4

3,0

2,6

15,8

40,4

2000

4,5

4,4

2,9

2,3

2,2

15,5

40,7

2001

4,2

4,4

4,3

3,0

2,1

16,7

46,9

2002

3,7

5,4

4,2

4,0

2,3

17,9

52,7

I alt

A n d e l a f n y e tils trø m n in g e r a f U D I

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1998

Japan

T a iw a n

S in g a p o re

H ong K ong*

8 ,7 %

8 ,6 %

6 ,9 %

6 ,7 %

7 ,2 %

4 0 ,6 %

1999

1 1 ,1 %

1 0 ,9 %

7 ,4 %

6 ,5 %

3 9 ,2 %

2000

1 1 ,0 %

1 0 ,8 %

7 ,2 %

5 ,6 %

5 ,3 %

3 8 ,1 %

2001

8 ,9 %

9 ,5 %

9 ,3 %

6 ,4 %

4 ,6 %

3 5 ,7 %

2002

7 ,0 %

1 0 ,3 %

7 ,9 %

7 ,5 %

4 ,4 %

3 3 ,9 %

2 0 0 3 (J a n .-

M a rc h )

7 ,6 %

8 ,4 %

6 ,9 %

4 ,6 %

3 4 ,4 %

UDI i alt (beholdning, udgangen af 2002)

mia. USD

78,3

33,1

21,5

33,9

36,3

39,9

204,9

Hong Kong*

USA

Japan

Singapore

Taiwan

Other

Andel i %

17,5%

7,4%

4,8%

7,6%

8,1%

8,9%

45,7%

*) Kinesiske data om UDI fra Hongkong formodes at være stærkt overdrevne, da skattefordele med henblik på at tiltrække UDI får kinesiske

investorer til at ekportere midler til Hongkong for så at genindføre dem i form af UDI. Store summer af UDI fra Taiwan strømmer ind i Kina gennem

Hongkong, hvorved taiwanske restriktioner undgås; kinesiske tal fanger kun en del heraf (officielle tal for samlede UDI fra Taiwan er 29 mia., mens

analytikere anslår UDI til 70-100 mia.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM EU OG KINA

Denne liste omfatter projekter, der finansieres under følgende budgetkapitler- og poster:

B7-3

Samarbejde med udviklingslandene i Asien

B7-7

Europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)

B7-6000

Ngo-samfinansiering

B7-6212

Sundhed, befolkning, bekæmpelse af hiv/aids

PROJEKTER OG PROGRAMMER UNDER GENNEMFØRELSE

Kategori

Generalt

Projekt

Facilitet for små projekter mellem EU og Kina 2001/2005

China-Europe International Business School (fase II)

EU-kinesisk program for yngre ledere

EU-kinesisk projekt for offentlig administration (CEPA)

EU-kinesiske program for udvikling af erhvervsuddannelse

Grunduddannelsesprojekt i Gansu-provinsen

Udd.program om seksuelt overførbare sygdomme(std)/hiv/aids

Uddannelsesprogram for kinesiske tolke 2001-2004

Program for europæiske studier

EU-kinesisk juridisk samarbejdsprogram

EU-kinesisk uddannelseprogram for landsbyforvaltning

EU-kinesisk samarb.program om intellektuelle ejendomsrettigheder

Facilitet for Kinas menneskerettighedsprojekter

EU-kinesiske netværk for menneskerettighedskonventioner

Samarbejde om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Yunnan

EU-støtte til Kinas tiltrædelse af WTO

EU-kinesisk samarbejdsprojekt om finansielle ydelser

EU-kinesisk projekt for virksomhedsreform

EU-kinesisk samarbejdprojekt om civil luftfart

Støtte til Kinas integration i verdenshandelssystemet

Integreret miljøprogram (EU/ Kina Liaoning)

Samarbejdsprojekt om miljøforvaltning

Projekt om kontrol af emissioner fra køretøjer

Projekt om forvaltning af naturskove

Energi- og miljøprogram

Reform af den kommunale forvaltning af fast affald

BILAG 3

Udvikling af

menneskelige

ressourcer

Retsstaten og god

forvaltningsskik

Økonomisk og social

reform

Miljø

EF-tilskud

(EUR)

8.000.000

10.950.000

11.640.000

5.700.000

15.100.000

15.000.000

400.000

390.000

10.330.000

13.200.000

10.670.000

5.600.000

840.000

1.730.000

830.000

3.600.000

8.500.000

12.570.000

15.000.000

37.000.000

13.000.000

840.000

16.500.000

20.000.000

460.000

Subtotal

8.000.000

69.510.000

32.870.000

48.170.000

87.800.000

Landbrugsprojekter og

projekter i landdistrikter

Integreret udvikling i Pa-Nam (Tibet)

Bedre adgang til STD-hjælp i landområder i Kina

Sundhedsplejeprojekt for mødre og børn i det vestlige Kina

Børnevelfærd i lokalsamfund

Støtte til sundhedspolitikken i ugunstigt stillede områder i Vestkina

Ngo-samfinansiering og

Fattigdomsbekæmpelse i landdistriker og kapacitetsopbygning

sundhed/befolkning

Integreret primær sundhedspleje i Yunnan

Fattigdomsbekæmpelse i lokalsamfund i Vestkina

Sundhedsinitiativ i Sershul-distriktet i Sichuan-provinsen

Rehabiliteringsprogram for spedalske

7.600.000

1.070.000

880.000

1.000.000

800.000

500.000

710.000

750.000

110.000

500.000

7.600.000

I alt:

6.320.000

260.270.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REGIONALPROGRAMMER, SOM KINESISKE INSTITUTIONER DELTAGER I(1)

Kategori

Projekt

Asia Pro Eco (2003 indkaldelse af forslag, 1. frist)

Asia-Link (2002 Indkaldelse af forslag)

Asia-Invest (1997-2002)

Asia Urbs (2002 indkaldelse af forslag)

Asia IT & C (2002 Indkaldelse af forslag)

EF-tilskud

(EUR)

1.890.000

4.930.000

9.130.000

850.000

4.480.000

21.280.000

Regionalprogrammer

I alt:

(1) Referenceår 2003. Kina deltager også i ASEM Trust Fund II Regionalprogrammet.

(samlet støtte 20 mio. EUR) og EF-støtte til Asia-Europe Foundation (samlet støtte

3,5 mio. EUR)

PROJEKTER OG PROGRAMMER UNDER FORBEREDELSE

Kategori

Projekt

Reform af den sociale sikring

Informationssamfundet

Udvikling af menneskelige ressourcer

Miljøprogrammer

Informationsteknologiprojekt

Støtte til civilsamfundet

Bekæmpelse af ulovlig indvandring

EF-støtte

(EUR)

Projekter under

forberedelse

Vejledende

finansiering i alt

135 mio. EUR

I alt

135.000.000