Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0545
Offentligt
1444353_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 19.9.2003
KOM(2003) 545 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
OM REVISION AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV I
SAMARBEJDE MED VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444353_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
OM REVISION AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV I
SAMARBEJDE MED VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN
A. BEGRUNDELSE
1.
1.
I
NDLEDNING
Det
internationale
sundhedsregulativ,
der
blev
vedtaget
på
den
22. Verdenssundhedskonference
i
1969
og
ændret
på
den
26. Verdenssundhedskonference i 1973 og den 34. Verdenssundhedskonference i
1981, indeholder bestemmelser om, at der til Verdenssundhedsorganisationen
(WHO) skal foretages anmeldelse af udbrud af tre sygdomme (kolera, pest og gul
feber). Sundhedsregulativet indeholder ligeledes en række artikler om
foranstaltninger, der skal iværksættes ved indrejse- og udrejsesteder (havne,
lufthavne og grænsestationer) og i forbindelse med international befordring (skibe,
fly osv.).
Det nuværende regulativ er et multilateralt initiativ til udvikling af et effektivt,
verdensomspændende overvågningsredskab for grænseoverskridende overførsel af
bestemte sygdomme af betydning for hele kloden. Hensigten med det internationale
sundhedsregulativ er både at beskytte folkesundheden og at tilgodese behovet for at
undgå unødvendige afbrydelser i samhandel og samfærdsel. Det er det eneste
regulativ vedrørende verdensomspændende advarsel og reaktion i forbindelse med
smitsomme sygdomme, der er bindende for WHO's medlemsstater.
Det internationale sundhedsregulativ er en mekanisme for udveksling af
epidemiologisk information om grænseoverskridende spredning af smitsomme
sygdomme. Formålet er at skabe størst mulig sikkerhed mod international spredning
af sygdomme med færrest mulige gener for verdenshandelen og internationale rejser.
Det nugældende sundhedsregulativ indeholder bestemmelser om at indføre både
ikke-hastende og akutte sundhedsforanstaltninger over for international rejseaktivitet,
befordring og vareudveksling, og et krav om, at landene skal anmelde tre smitsomme
sygdomme, når de forekommer hos mennesker: kolera, pest og gul feber.
WHO har udtalt, at det nuværende regulativ, der er et verdensomspændende redskab
for sygdomsovervågning og beskyttelse af folkesundheden, lider af følgende
alvorlige mangler:
–
–
Begrænset dækning. Ifølge det internationale sundhedsregulativ kræves det
kun, at kolera, pest og gul feber anmeldes.
Afhængigheden af anmeldelser fra medlemsstaterne. Ordningen med det
internationale sundhedsregulativ er fuldstændig afhængig af, at den
sygdomsberørte stat giver WHO officiel meddelelse om sygdomstilfælde, der
er diagnosticeret.
2.
3.
4.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Manglende samarbejdsmekanismer. Der findes for øjeblikket næsten intet i det
internationale sundhedsregulativ, der kan danne grundlag for et samarbejde
mellem WHO og et land, hvor der forekommer smitsomme sygdomme, der
indebærer en risiko for international spredning.
Manglende incitamenter. Det internationale sundhedsregulativ giver ikke
medlemslandene virkningsfulde incitamenter til at overholde bestemmelserne.
Manglende risikospecifikke foranstaltninger. WHO har ikke mulighed for at
foreskrive specifikke foranstaltninger, der er tilpasset den faktiske trussel ved
et udbrud, og som kan forhindre international spredning af sygdommen.
–
–
5.
Udbruddet af SARS, den første alvorlige smitsomme sygdom, der opstod i det 21.
århundrede, blev spredt så hurtigt på grund af den stadig større rejseaktivitet og den
stadig større hastighed, hvormed internationale flyrejser foregår. Sygdommen
påvirkede hele befolkningers sundhedstilstand og levebrød. Den måde, hvorpå
sundhedssystemerne fungerer, og hensynet til økonomisk stabilitet og vækst viste, at
det er nødvendigt at indlede et intensivt regionalt og globalt samarbejde for at
imødegå nye trusler, der måtte opstå. Udbruddet af SARS viser med al tydelighed, at
det bliver en stor udfordring at revidere det internationale sundhedsregulativ, og at
det er vigtigt, at Fællesskabet står sammen i dette arbejde.
Verdenssundhedskonferencen vedtog i 1995 resolution WHA 48.7 om revision og
ajourføring af det internationale sundhedsregulativ. Resolutionen indeholdt en
anmodning om, at det internationale sundhedsregulativ blev revideret, så der i højere
grad kan tages højde for truslen fra international spredning af nye sygdomme og
sygdomme, der dukker op på ny.
Verdenssundhedskonferencen vedtog i 2001 resolution WHA 54.14 om global
sundhedssikkerhed og om et system for advarsel om og reaktion på epidemier. Der er
i resolutionen en direkte sammenkobling af det internationale sundhedsregulativ med
WHO's støtte til medlemsstaterne, når disse skal identificere, undersøge og reagere
på akutte sundhedstrusler, der giver anledning til international bekymring, og med
behovet for medlemsstaternes kontrol med overførbare sygdomme.
Verdenssundhedskonferencen vedtog i 2002 resolution WHA 55.16 om global
reaktion på folkesundhedsområdet i forbindelse med naturlig forekomst, uforsætligt
udslip eller bevidst anvendelse af biologiske og kemiske agenser eller radioaktive
materialer, der påvirker sundheden. Medlemsstaterne og internationale organisationer
blev i resolutionen opfordret til at styrke den verdensomspændende overvågning af
smitsomme sygdomme. Der blev i resolutionen nævnt forskellige tiltag, bl.a. en
revision af det internationale sundhedsregulativ.
Den 56. Verdenssundhedskonference besluttede i 2003 ved resolution 56.28 at
nedsætte en mellemstatslig arbejdsgruppe, som alle WHO's medlemsstater kan
deltage i, og som skal gennemgå det internationale sundhedsregulativ og fremsætte et
forslag til ændring af det.
Hovedformålet med det reviderede internationale sundhedsregulativ bliver at
garantere størst mulig sikkerhed mod spredning af sygdomme og færrest mulige
gener for verdenshandelen.
6.
7.
8.
9.
10.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11.
En stor del af Fællesskabets arbejde vedrører disse to aktivitetsområder, der danner
grundlag for og giver anledning til et stærkt fællesskabsengagement og en
omfattende fællesskabsindsats, der skal være sammenhængende og effektiv.
F
ORESLÅEDE ÆNDRINGER AF DET INTERNATIONALE SUNDHEDSREGULATIV
Det internationale sundhedsregulativ udformes og finjusteres med henblik på at være
tilpasset de til enhver tid opståede behov for overvågning af hensyn til kontrollen
med akutte folkesundhedstrusler, der giver anledning til international bekymring.
Selv om der foreslås indført mange nye centrale begreber i det ændrede
internationale sundhedsregulativ, er der visse elementer af begreberne, som allerede
findes i det nugældende sundhedsregulativ, men som er forældede.
Det ser ud til, at WHO har planer om at strukturere det reviderede internationale
sundhedsregulativ på følgende måde:
–
et rammedokument indeholdende a) de generelle principper for passende
folkesundhedsforanstaltninger og b) lovbestemmelser om anvendelse og
ændring af det internationale sundhedsregulativ med henvisninger til de
tekniske bilag, samt
en række bilag med de tekniske bestemmelser og specifikke krav, der som
følge af henvisningerne hertil i rammedokumentet bliver en integreret del af
det internationale sundhedsregulativ.
2.
12.
13.
–
Derudover skal det internationale sundhedsregulativ ledsages af retningslinjer for
anvendelsen (f.eks. på skibe og fly).
14.
De centrale begreber, der foreslås indført i det reviderede internationale
sundhedsregulativ, forventes at omfatte følgende kriterier:
–
–
–
Alle akutte folkesundhedstrusler, der giver anledning til international
bekymring, skal anmeldes.
Der oprettes et nationalt kontaktpunkt for revision og efterfølgende
gennemførelse af det internationale sundhedsregulativ.
Der skal være kapacitet på nationalt plan til hurtigt at analysere og anmelde
nationale sygdomsrisici og i samarbejde med WHO at vurdere faren for, at
sygdommene spredes internationalt og berører andre lande.
Det bør være muligt for medlemsstaterne at indgive fortrolige foreløbige
anmeldelser til WHO. Denne mulighed findes ikke i det nugældende
internationale sundhedsregulativ, idet anmeldte tilfælde af kolera, pest og gul
feber automatisk opføres i den ugentlige epidemiologiske bulletin (WER).
Der bør gives andre oplysninger end officielle anmeldelser, som WHO kan
anvende til at identificere og kontrollere akutte folkesundhedstrusler, der giver
anledning til international bekymring. Medlemsstaterne bør være forpligtede til
at besvare anmodninger fra WHO om undersøgelse af sådanne oplysningers
pålidelighed.
–
–
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Der bør ske en afvejning af risikoen for økonomiske tab i forbindelse med
akutte folkesundhedstrusler, der giver anledning til international bekymring,
f.eks. ved udstedelse af tidsbegrænsede henstillinger, der reelt danner et
mønster (standarder) for foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte
andre lande.
WHO bør have pligt til hurtigt at bistå medlemsstaterne med at vurdere og
kontrollere sygdomsudbrud.
Der etableres en gennemsigtig procedure i WHO for udstedelse af
henstillinger.
Der indføres bestemmelser om udarbejdelse af en ikke-udtømmende liste over
de vigtigste foranstaltninger, der kan være omfattet af en henstilling fra WHO.
Der etableres et fast organ, der regelmæssigt skal gennemgå det internationale
sundhedsregulativ for at sikre kontinuiteten i de deri indeholdte procedurer.
–
–
–
–
15.
De første høringsdokumenter fra WHO er blevet rundsendt til nogle få udvalgte
lande, herunder en række EU-medlemsstater. I disse dokumenter beskrives det,
hvordan et udbrud i et land kan meddeles WHO, og hvordan WHO kan yde hjælp og
bistå i en vurdering af situationen. WHO vil ligeledes forsøge at iværksætte en
procedure for fastlæggelse af de foranstaltninger, der eventuelt skal træffes på
indførsels- eller indrejsestederne i de lande, hvortil varer eller personer fra det
sygdomsberørte land ankommer. Det betyder i tilfælde af egentlige akutte
folkesundhedstrusler, der giver anledning til international bekymring, at WHO og
den eller de berørte stater skal henholde sig til den fuldstændige liste og fra denne
vælge de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige at medtage i henstillinger,
som medlemsstaterne skal gennemføre. Henstillingerne skal være tidsbegrænsede,
men det kan blive nødvendigt at ændre dem i risikoperioden. Det internationale
sundhedsregulativ skal indeholde klare anvisninger på, hvornår foranstaltningerne i
henstillingen kan ophæves.
For rejsende varierer foranstaltningerne fra "Foranstaltninger er unødvendige" til
"Personer fra berørte områder nægtes indrejse". For vareudveksling og samfærdsel
varierer foranstaltningerne fra "Foranstaltninger er unødvendige" til
"Befordringsmidler, gods og varer må ikke indføres". EU's klare holdning er, at der
bør være sammenhæng mellem foranstaltningerne.
INTERNATIONALE
SUNDHEDSREGULATIVS
GENNEMFØRELSEN AF REGULATIVET
16.
3.
17.
D
ET
RETSGRUNDLAG
OG
Med revisionen af det internationale sundhedsregulativ tilstræbes det at skabe bred
konsensus mellem WHO's medlemsstater. Det første ikke-lovgivningsmæssige
udkast, som skal afspejle den konsensus, som de medlemsstater af organisationen,
der deltager i revisionen, er nået frem til, forventes at foreligge sidst i 2003. Dette
udkast rundsendes derefter til medlemsstaterne og Kommissionen. Udkastet skal
danne grundlag for en lovtekst og en omfattende høring, der skal finde sted på en
række regionale konsensusmøder, der afholdes sidst i 2003 og i 2004.
Udkastet til det ændrede sundhedsregulativ godkendes og færdiggøres i den
mellemstatslige arbejdsgruppe, der ifølge planen skal mødes i 2004.
5
18.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne og Kommissionen indbydes til at deltage. Den endelige tekst
sendes til Verdenssundhedskonferencen i 2005 med henblik på vedtagelse.
19.
Alle medlemsstaternes regeringer er blevet opfordret til at udpege et officielt
kontaktpunkt, der skal samarbejde med WHO om revision af det internationale
sundhedsregulativ. Ifølge WHO har over 108 medlemsstater nu udpeget et
kontaktpunkt, heriblandt flere EU-medlemsstater. Mange interesserede
mellemstatslige og ikke-statslige organisationer er ligeledes blevet opfordret til at
udpege kontaktpunkter til dette formål, og flere har gjort det.
Den 56. Verdenssundhedskonference besluttede ved resolution 56.28, at regionale
organisationer for økonomisk integration kan deltage i den i punkt 9 nævnte
mellemstatslige
arbejdsgruppe
i
henhold
til
artikel
55
i
Verdenssundhedskonferencens forretningsorden. Disse regionale organisationer skal
være oprettet af selvstændige stater, som også skal være medlemmer af WHO, og
organisationernes medlemsstater skal give WHO kompetence i spørgsmål, der
omfattes af resolutionen, herunder kompetence til at indgå retligt bindende
regulativer. Det betyder, at Kommissionen kan deltage som repræsentant for
Fællesskabet i overensstemmelse med traktaten.
Det nye sundhedsregulativs retsgrundlag vil uforandret være artikel 21 i statutten for
WHO.
Med hensyn til retsgrundlaget og gennemførelsen af regulativet mener WHO, at
Verdenssundhedskonferencen som følge af sin retlige status blot behøver at udstede
en resolution om vedtagelse af det nye regulativ. Medlemsstaterne får derefter en vis
periode til at afslutte deres egne procedurer for ratificering og/eller meddele WHO
eventuelle forbehold, de måtte have vedrørende en eller flere artikler i det nye
regulativ. Hvis en stat ikke fremsætter meddelelser/forbehold inden for en aftalt frist,
antages det, at regulativet kan anvendes på den pågældende stat.
For nærværende må Fællesskabet som sådan ikke ratificere regulativet, der anses for
at være et internt dokument fra WHO. Et regulativ er imidlertid, når det er ratificeret,
et internationalt regulativ, der er bindende for de deltagende lande. Derfor skal
Fællesskabet til sin tid beslutte, hvordan dette spørgsmål skal løses, for at
Fællesskabet kan deltage helt og fuldt i de endelige forhandlinger i 2005.
G
RUNDLAGET FOR
F
ÆLLESSKABETS DELTAGELSE
Globaliseringen gør, at drøftelserne af folkesundhedspørgsmål ikke længere
udelukkende er et nationalt eller et internationalt anliggende, personer bevæger sig
frit, og såvel varer som mikroorganismer krydser nationale grænser uden
indskrænkninger. International spredning af sygdomme undgås lettest, når trusler
mod folkesundheden påvises hurtigt, og når der reageres effektivt, mens problemet
stadig er begrænset. Det er kun muligt, hvis de nationale overvågningssystemer er
effektive nok til, at truslerne kan påvises tidligt, og har kapacitet nok til, at der
hurtigt kan iværksættes en effektiv reaktion. På internationalt plan må indsatsen
samordnes for at sikre en verdensomspændende reaktion, der er både
sammenhængende og effektiv. I forslagene til det reviderede internationale
sundhedsregulativ tilstræbes det, at disse principper finder anvendelse i et
multilateralt miljø, hvor der lægges vægt på partnerskab og samarbejde på nationalt
20.
21.
22.
23.
4.
24.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og regionalt plan for at skabe en verdensomspændende overvågnings- og
reaktionskapacitet.
Hovedformålet med det reviderede internationale sundhedsregulativ bliver at
garantere størst mulig sikkerhed mod spredning af sygdomme og færrest mulige
gener for verdenshandelen.
En stor del af Fællesskabets arbejde vedrører disse to aktivitetsområder, der danner
grundlag for og giver anledning til et nødvendigvis stærkt fællesskabsengagement og
en omfattende fællesskabsindsats, der skal være sammenhængende og effektiv.
Særlige områder, der er direkte berørt, er fællesskabsinstrumenterne og -aktiviteterne
vedrørende epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme.
Flere andre tilknyttede områder såsom fødevaresikkerhed, handelsrestriktioner,
transport og civilbeskyttelse kunne også blive berørt af det reviderede internationale
sundhedsregulativ.
25.
De spørgsmål, der drøftes for øjeblikket i WHO, minder faktisk meget om de emner,
der tages op i det eksisterende fællesskabsnet for epidemiologisk overvågning af og
kontrol med overførbare sygdomme, der blev oprettet ved beslutning nr. 2119/98/EF.
Inden for nettet samordner Kommissionen overvågningsaktionerne med de
kontaktpunkter (myndigheder og organer), der er udpeget af medlemsstaterne i
forbindelse med systemet for tidlig varsling og reaktion. Der indgives meddelelse om
alle trusler mod folkesundheden og de trufne foranstaltninger til nettet i
overensstemmelse med beslutning nr. 2119/98/EF.
Revisionen af det internationale sundhedsregulativ vil være en støtte i EU-
medlemsstaternes indsats for at opfylde kravene i beslutning nr. 2119/98/EF og vil
skabe rammerne for bedre international samordning i samarbejde med WHO, især i
tilfælde, hvor tredjelande er berørt.
Europa-Kommissionen vedtog den 23. juli 2003 forslaget til Rådets og Europa-
Parlamentets forordning om oprettelse af et europæisk center for
sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse. Hvis Rådet og Parlamentet vedtager
forordningen, bliver det en af centrets store opgaver at bistå Kommissionen og
medlemsstaterne med teknisk og videnskabelig vejledning i forbindelse med
anvendelsen og gennemførelsen af det nye sundhedsregulativ, især inden for WHO's
globale varslingsnet.
ARBEJDSOMRÅDER PÅ EU
-
PLAN
,
SUNDHEDSREGULATIV
DER OMFATTES AF DET INTERNATIONALE
26.
27.
5.
5.1.
28.
Fællesskabets arbejde inden for epidemiologisk overvågning af og kontrol med
overførbare sygdomme
Det er formålet med det reviderede internationale sundhedsregulativ og den planlagte
anvendelse heraf, dvs. almindelig bekæmpelse af smitsomme sygdomme ved hjælp
af epidemiologisk overvågning og et system for tidlig indbyrdes varsling af de
kompetente ministerier, at få indført et verdensomspændende system, hvis opbygning
i meget høj grad ligner det, som Parlamentet og Rådet har indført på EU-plan.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29.
WHO og EU må arbejde nært sammen og have tætte forbindelser på dette område for
at sikre, at de stater, der er medlem af begge organisationer, udnytter synergien og
undgår en dobbeltindsats.
Kommissionen, der selv har et nært samarbejde med WHO, både uformelt og formelt
- i form af en brevveksling mellem WHO og Kommissionen om udbygning og
styrkelse af samarbejdet (EFT C 1, 4.1.2001, s.1) - må derfor tildeles en central rolle
i omsættelsen af dette samarbejde til dynamisk aktivitet. Af særlig relevans er
følgende lovbestemmelser:
–
procedurer for udveksling af oplysninger inden for rammerne af Fællesskabets
net for epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme
som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24.
september 1998 (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1)
systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på forebyggelse af og
kontrol med overførbare sygdomme som fastsat i Kommissionens beslutning
nr. 2000/57/EF af 22. december 1999 (EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32)
de sygdomme, som Fællesskabets net for epidemiologisk overvågning af og
kontrol med overførbare sygdomme skal dække, som fastsat i Kommissionens
beslutning nr. 2000/96/EF (EFT L 28 af 3.2.2000, s.50).
30.
–
–
Det er nødvendigt at sikre, at det nye internationale sundhedsregulativ er foreneligt
med, supplerer og er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, især
bestemmelserne i ovennævnte kommissionsbeslutninger, der er vedtaget i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF.
5.2.
Fødevaresikkerhed
Følgende udvalgte retsakter viser Fællesskabets omfattende kompetence vedrørende
fødevaresikkerhed:
–
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar
2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende
fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
Rådets direktiv 92/67/EØF af 14. juli 1992 om ændring af direktiv 89/662/EØF
om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på
gennemførelse af det indre marked. (EFT. L 268 af 14.9.1992, s. 73)
Rådets Direktiv 96/90/EF af 17. december 1996 om ændring af direktiv
92/118/EØF om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for
samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår
disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som
omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår
patogener, i direktiv 90/425/EØF.(EFT. L 13 af 16.1.1997, s.24).
Kommissionens beslutning 2002/477/EF af 20. juni 2002 om fastsættelse af
sundhedskrav til fersk kød og fersk fjerkrækød importeret fra tredjelande og
om ændring af beslutning 94/984/EF (K(2002) 2196) (EFT L 164 af 22.6.2002,
s. 39).
8
–
–
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne
for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres
ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9).
Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne
(EFT L 175 af 19.7.1993, s. 1).
Rådets direktiv 95/23/EF af 22. juni 1995 om ændring af direktiv 64/433/EØF
om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød
(EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7)
Rådets direktiv 83/91/EØF af 7. februar 1983 om ændring af direktiv
72/462/EØF om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i
forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande og af
direktiv 77/96/EØF om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk
kød af tamsvin fra tredjelande (EFT L 59 af 5.3.1983, s. 34)
Rådets Direktiv 97/22/EF af 22. april 1997 om ændring af direktiv 92/117/EØF
om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke
zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre
levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger. (EFT L 113 af 30.4.1997,
s. 9).
Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der
skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og
produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og
beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)
Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996 om ændring og kodifikation af
direktiv 85/73/EØF med henblik på finansiering af veterinærundersøgelse og -
kontrol af levende dyr og visse animalske produkter og om ændring af direktiv
90/675/EØF og 91/496/EØF. (EFT. L 162 af 01.07.1996, s.1)
–
–
–
–
–
–
5.3.
Handel
–
For at opfylde det nye internationale sundhedsregulativs hovedformål - at
garantere størst mulig sikkerhed mod international spredning af sygdomme og
færrest mulige gener for verdenshandelen og den internationale samfærdsel - er
det nødvendigt at behandle og iværksætte bestemmelserne ud fra EF-traktatens
artikel 28, 29 og 30 om forbud mod kvantitative restriktioner mellem
medlemsstaterne og om (artikel 30) muligheden for restriktioner begrundet i
hensynet til sundhedsbeskyttelse.
5.4.
Andre aktiviteter og retsforskrifter
–
Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af
en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på
civilbeskyttelsesområdet (EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7)
Kommissionens direktiv 97/58/EF af 26. september 1997 om ændring af
Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der
udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i
forbindelse dermed (EFT L 274 af 7.10.1997, s. 8)
9
–
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/61/EF af 10. oktober 2000 om
ændring af Rådets direktiv 94/55/EF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej. (EFT. L 279
af 1.11.2000, s. 40)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/62/EF af 10. oktober 2000 om
ændring af Rådets direktiv 96/49/EF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt gods
(EFT. L 279 af 1.11.2000, s. 44)
–
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444353_0011.png
B. KONKLUSIONER
En gennemgribende revision af det internationale sundhedsregulativ vil styrke det
internationale samarbejde inden for beskyttelse af folkesundheden og vil også styrke
Fællesskabets og medlemsstaternes evne til at forebygge og reagere på sygdomsudbrud på
den mest effektive måde. Samtidig sikres det, at de internationale handelsforpligtelser generes
mindst muligt.
Den nye tekst i det internationale sundhedsregulativ bør sætte medlemsstaterne i stand til, ved
hjælp af en relevant fællesskabsprocedure, at godkende og gennemføre regulativets
bestemmelser i så vid udstrækning som muligt.
Det er i Fællesskabets interesse, at revisionen afsluttes så hurtigt som muligt, og derfor at
medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder og samordner med hinanden.
"Når emnet for en aftale eller en konvention henhører dels under Fællesskabets, dels under
medlemsstaternes kompetence, må der såvel under forhandlings- og tiltrædelsesfasen som i
forbindelse med opfyldelsen af de påtagne forpligtelser etableres et snævert samarbejde
mellem medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner. Denne forpligtelse til samarbejde i
relation til Euratom-traktaten gælder ligeledes i henhold til EØF-traktaten, idet den følger af
kravet om enhed i Fællesskabets optræden udadtil" (Domstolens udtalelse af 19. marts 1993,
Sml, s. I-1064, præmis 36).
Det følger heraf:
1.
Mange af de områder, der er omfattet af forslaget til ændring af det internationale
sundhedsregulativ og bilagene hertil, falder ind under anvendelsesområdet for
fællesskabslovgivningen, og derfor må Kommissionen og medlemsstaterne deltage i
forhandlingerne og spille en aktiv og ledende rolle i revisionsprocessen for at sikre,
at revisionen af det internationale sundhedsregulativ fuldføres i overensstemmelse
med gældende fællesskabsret.
Fællesskabet skal, under overholdelse af Verdenssundhedskonferencens resolution
56.28, bidrage effektivt til arbejdet i den mellemstatslige arbejdsgruppe. Det betyder,
at både medlemsstaterne og Kommissionen skal deltage aktivt i overensstemmelse
med traktaten.
Kommissionen samarbejder med medlemsstaternes tekniske eksperter inden for
Fællesskabets kompetenceområder, især med hensyn til bekæmpelse af overførbare
sygdomme, fødevaresikkerhed, handel, transport og civilbeskyttelse, for at sikre en
samordnet indsats på fællesskabsplan.
Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne, således at Fællesskabets
synspunkter kommer med i de indledende tekniske udkast til en revideret tekst, og
dets holdninger tages i betragtning i forbindelse med vedtagelsen af proceduren for
forhandlingerne om revisionen i WHO-sammenhæng.
Kommissionen deltager sammen med medlemsstaterne i de regionale møder, der
afholdes af WHO, for at sikre en samordnet fællesskabsholdning både før og under
møderne.
2.
3.
4.
5.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
7.
Kommissionen underretter regelmæssigt Rådet, gennem arbejdsgruppen for sundhed,
om de fremskridt, der gøres.
Kommissionen hører regelmæssigt medlemsstaterne om de fremskridt, der gøres,
gennem fællesskabsnettet for epidemiologisk overvågning af og kontrol med
overførbare sygdomme, der blev etableret ved beslutning nr. 2119/98/EF.
Kommissionen vil i samarbejde med tiltrædelseslandene, kandidatlandene og EØS-
landene bestræbe sig på at anvende en konsekvent og sammenhængende
fremgangsmåde i revisionsarbejdet.
Kommissionen opfordrer Rådet til at godkende nærværende konklusioner og støtte
Kommissionen i gennemførelsen heraf.
8.
9.
12