Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0558
Offentligt
1444366_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 24.09.2003
KOM(2003)558 endelig
2003/0217 (CNS)
2003/0218 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning
af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
.
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
I
NDLEDNING
På baggrund af de tragiske begivenheder den 11. september 2001 anmodede medlemsstaterne
Kommissionen om straks at gøre en indsats for at forbedre dokumentsikkerheden. Det stod
klart, at det var vigtigt at kunne afsløre personer, som forsøgte at få adgang til EU's område
ved hjælp af forfalskede officielle dokumenter. Anvendelsen af falske identiteter kunne bedst
bekæmpes ved at muliggøre en mere pålidelig kontrol af, om den person, der foreviste et
dokument, var identisk med den person, som dokumentet var udstedt til.
En af svaghederne i det daværende system var, at hverken visummet eller opholdstilladelsen i
form af en selvklæbende mærkat omfattede nogen form for fotografi eller andre pålidelige
identifikationsmidler. Derfor blev det besluttet, at det som et minimum var nødvendigt
hurtigst muligt at sikre, at begge dokumenter kom til at indeholde et foto, som opfyldte høje
sikkerhedsstandarder.
Der blev forelagt forslag herom for Rådet og Europa-Parlamentet i september 2001. Den
18. februar 2002 blev ændringen af den ensartede udformning af visa vedtaget ved Rådets
forordning (EF) nr. 334/2002
1
(om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet
udformning af visa), og den 13. juni 2002 blev forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet
udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
2
vedtaget. Kommissionen vedtog
de yderligere tekniske specifikationer for visa den 3. juni 2002 og de yderligere tekniske
specifikationer for opholdstilladelser den 14. august 2002
3
. Medlemsstaterne er forpligtet til at
gennemføre disse nye specifikationer, inden fristerne udløber henholdsvis den 3. juni 2007 og
den 14. august 2007.
Medlemsstaterne har imidlertid understreget, at de ønsker en yderligere forbedring af
sikkerhedsstandarderne for det ensartet udformede visum og rejsedokumenter generelt. De har
fastslået, at de går ind for at medtage biometriske identifikatorer i visummet og
opholdstilladelsen til tredjelandsstatsborgere med henblik på at etablere en mere pålidelig
sammenhæng mellem indehaveren, passet og visummet.
På RIA-ministrenes uformelle møde i Veria den 28. og 29. marts 2003 opfordrede
medlemsstaterne igen Kommissionen til at udarbejde et forslag om at integrere biometriske
identifikatorer i det ensartet udformede visum og opholdstilladelsen til
tredjelandsstatsborgere. Kommissær Antonio Vitorino lovede at fremlægge et forslag og
understregede samtidig, at der bør anvendes en samlet strategi for alle rejsedokumenter,
herunder EU-borgernes pas. Dette er specielt nødvendigt, fordi EU er nødt til at indtage en
fælles holdning over for den nye amerikanske lovgivning, som kræver, at statsborgere fra
visumfritagne lande fra og med 26. oktober 2004 skal være i besiddelse af et pas med
biometriske elementer.
1
2
3
EFT L 53 af 23.2.2002, s. 7.
EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.
Kommissionens beslutning C(2002) 2002 og C(2002) 3069, ikke offentliggjort.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, at der er
brug for "en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation eller
biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for tredjelandsstatsborgeres
rejsedokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II)", og det
opfordrede Kommissionen "til at udarbejde passende forslag, i første omgang vedrørende
visa".
Der etableres således en tæt sammenhæng mellem det ensartet udformede visum,
opholdstilladelsen til tredjelandsstatsborgere og visuminformationssystemet.
På Det Europæiske Råds møder i Laeken og Sevilla og i den samlede plan for bekæmpelse af
ulovlig
indvandring
og
menneskehandel
blev
indførelsen
af
et
fælles
visuminformationssystem (VIS) prioriteret højt. Rådet vedtog i juni 2002 retningslinjer for
indførelsen af et sådant system og opfordrede Kommissionen til at udarbejde en feasibility-
undersøgelse efter de vedtagne retningslinjer. Formålet med VIS er som beskrevet i Rådets
retningslinjer specielt at gøre det lettere at bekæmpe svig, bidrage til at forebygge "visum
shopping", forbedre konsultationerne om visumspørgsmål, lette identifikationerne i
forbindelse med anvendelsen af Dublin II-forordningen og tilbagesendelsesprocedurerne,
forbedre forvaltningen af den fælles visumpolitik og bidrage til den indre sikkerhed og til
bekæmpelse af terrorisme. VIS vil komme til at omfatte et centralt visuminformationssystem
(C-VIS) og et nationalt visuminformationssystem (N-VIS) i hver medlemsstat. Feasibility-
undersøgelsen er nu blevet offentliggjort og indeholder en analyse af de tekniske og
økonomiske aspekter af VIS. Biometriens betydning for systemets generelle effektivitet skal
fremhæves, specielt fordi brugen af biometri i et sådant hidtil uset omfang vil få en betydelig
indvirkning på systemet, både teknisk og økonomisk.
Disse forslag vil få afgørende betydning for valget af de biometriske identifikatorer, der skal
bruges i VIS, eftersom man af hensyn til kohærensen bør anvende de samme identifikatorer.
Desuden skal anvendelsen af de biometriske identifikatorer ske i overensstemmelse med
kravene i forbindelse med VIS for at muliggøre identifikation (en-til-mange-søgninger).
2.
F
ORMÅLET MED FORSLAGENE
Kommissionen fremlægger nu som et første skridt disse forslag om ændring af forordning
(EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa og forordning (EF) nr. 1030/2002 om
ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Det andet skridt, som vedrører EU-borgeres dokumenter, følger senere på året.
Kommissionen har to formål med disse forslag:
–
–
at fremrykke fristen for integrering af fotoet fra 2007 til 2005 og samtidig
at kræve, at medlemsstaterne integrerer biometriske identifikatorer i visummet og
opholdstilladelsen til tredjelandsstatsborgere på en harmoniseret måde, så man sikrer
interoperabilitet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0004.png
Det digitale foto skal ikke kun integreres i visummet, men skal også bruges til integrering af
ansigtsbilledet som den primære interoperable biometriske identifikator, der sammen med
andre oplysninger skal lagres på et lagringsmedium med tilstrækkelig kapacitet.
Fremrykningen af gennemførelsesfristen er en logisk følge af dette. Nogle medlemsstater har
allerede foregrebet fristen ved at gennemføre forordningerne inden 2007.
3.
V
ALG AF BIOMETRISKE IDENTIFIKATORER
Ifølge Kommissionens forslag skal det være obligatorisk at lagre ansigtsbilledet som en
primær biometrisk identifikator med henblik på at sikre interoperabilitet. Der bør tilføjes en
sekundær biometrisk identifikator, som bør være fingeraftrykket, da det udgør den bedste
løsning for såkaldte "baggrundstjek", dvs. identifikation (en-til-mange-søgninger) i databaser.
Hovedformålet med den valgte identifikator er at opnå en løsning, som garanterer et meget
højt sikkerhedsniveau og de bedste tekniske resultater. Man mener, at de nuværende
sikkerhedsstandarder forbedres yderligere ved, at man integrerer to biometriske
identifikatorer; således kan moderne teknologi anvendes til at bekæmpe ikke blot
dokumentsvig, men også svigagtig brug af dokumenter, idet der etableres en mere pålidelig
sammenhæng mellem indehaveren og udformningen af visummet og opholdstilladelsen.
Ved valget af de mest hensigtsmæssige biometriske identifikatorer er der taget hensyn til
resultaterne af arbejdet i ICAO (Den Internationale Organisation for Civil Luftfart), som har
taget føringen inden for udvikling af internationale standarder på dette område, og feasibility-
undersøgelsen om visuminformationssystemet (VIS). Det er også vigtigt at være opmærksom
på behovet for en passende balance mellem styrkelsen af sikkerheden og hensynet til de
pågældendes individuelle rettigheder.
ICAO har valgt ansigtsbilledet som den primære interoperable biometriske identifikator og
fingeraftryks- og/eller irisbilleder som en frivillig biometrisk identifikator for de lande, der
har brug for dette i forbindelse med søgninger i databaser.
Den strategi, som anbefales i feasibility-undersøgelsen om VIS, er at optage ti fingeraftryk af
hver visumansøger (punkt 3.3.5.1, s. 45), da det kun er dem, der sikrer et dokumenteret højt
præcisionsniveau. Fingeraftryk er den ældste og mest veludviklede identifikator og anvendes
allerede i nationale databaser i alle medlemsstaterne.
Den første biometriske identifikator, det elektroniske portræt med høj opløsning, er allerede
til rådighed, da det skal påtrykkes visummet fra og med 2007. Dette er et yderligere argument
for at fremrykke fristen for integrering af fotoet i visummet og opholdstilladelsen, og det vil
gøre de ensartet udformede dokumenter mere sikre. Ved grænserne kan de elektroniske
optegnelser bruges til at vise billedet på skærmen og foretage en yderligere visuel kontrol,
selv om ansigtsgenkendelsesteknologien ikke anvendes. Dette vil udgøre en basal anvendelse
af det digitale foto. En mere avanceret anvendelse vil være at bruge
ansigtsgenkendelsessystemer sammen med det digitale foto. Det kræver, at man råder over
den nødvendige teknologi og det nødvendige udstyr ved grænseovergangsstedet. Det
overlades til medlemsstaterne, om de kun ønsker at vise fotoet på skærmen, eller om de
ønsker at køre et ansigtsgenkendelsesprogram. De kvalitetsnormer for digitale foto, som
ICAO har fastsat, bør også overholdes for at sikre interoperabilitet. Kommissionen vil
overlade valget af teknologi til medlemsstaterne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0005.png
Derimod bør det ikke overlades til medlemsstaterne, om de ønsker at lagre den anden
biometriske identifikator, da der kræves mindst to identifikatorer for at sikre tilstrækkeligt
gode matchresultater. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med endnu en biometrisk
identifikator, når det af forskellige grunde ikke er muligt at registrere en af identifikatorerne.
Den yderligere lagring af fingeraftryk vil sikre den højeste matchrate og muliggøre søgninger
i databaserne.
Ifølge forslaget skal antallet af fingeraftryksbilleder, der lagres i dokumentet, begrænses til to.
I den indledende fase skal de kun brugs til verifikationsformål (en-til-en-tjek), og der vil ikke
blive foretaget søgninger i VIS. Hvis erfaringerne viser, at det antal tilfælde, hvor
verifikationerne ikke giver et tilfredsstillende resultat, er for høj, bør antallet af fingeraftryk
tages op til fornyet overvejelse. Desuden er lagerkapaciteten for en kontaktløs chip - i hvert
fald i første omgang - begrænset til to fingeraftryksbilleder.
Kravene til fingeraftryksbilledernes kvalitet bør fastlægges af det udvalg, der er nedsat ved
artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95. Fingeraftryksbillederne skal imidlertid tages af "flade"
fingre; der må ikke være tale om "rullede" fingeraftryk. "Rullede" fingeraftryk kræver en
anden persons medvirken. For at undgå fysisk kontakt mellem konsulatspersonalet og
visumansøgeren bør "rullede" fingeraftryk udelukkes.
Man kan dog overveje, om medlemsstaterne bør have større fleksibilitet med hensyn til
gennemførelsen. Ansigtsbilledet bør af hensyn til interoperabiliteten indføres som den første
biometriske identifikator. Indførelsen af de obligatoriske fingeraftryk behøver ikke
nødvendigvis foregå samtidig, da det endnu ikke er besluttet, om VIS skal indeholde
biometriske oplysninger lige fra begyndelsen. Fingeraftrykkene kan indfases parallelt med
udrulningen af visuminformationssystemet, da infrastrukturen ikke nødvendigvis er til
rådighed på alle konsulaterne på samme tid.
Irisgenkendelse er ikke blevet valgt som biometrisk identifikator, da det er en patentbeskyttet
teknologi, der tilhører et enkelt amerikansk firma. Da det er en ret ny teknologi (udviklingen
startede i 1992), er den endnu ikke veludviklet nok til, at den kan anvendes i databaser i stor
målestok.
4.
T
ILSYNSMYNDIGHEDER FOR DATABESKYTTELSE
De to forordninger fastsætter kun retsgrundlaget for, at medlemsstaterne kan lagre
biometriske data på det ensartet udformede visum og opholdstilladelsen til
tredjelandsstatsborgere. Den praktiske gennemførelse overlades til medlemsstaterne i
overensstemmelse med de tekniske specifikationer, som fastsættes af det udvalg, der er nedsat
ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa. Det er
medlemsstaterne, der skal behandle de biometriske data.
Direktiv 95/46/EF om databeskyttelse
4
finder anvendelse på medlemsstaternes myndigheders
behandling af personoplysninger – herunder biometriske data – inden for fællesskabsrettens
anvendelsesområde.
4
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0006.png
Medlemsstaterne har i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv 95/46/EF oprettet
tilsynsmyndigheder, der har til opgave på deres område at påse overholdelsen af de
bestemmelser, medlemsstaterne vedtager til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Disse
myndigheder skal udøve de funktioner, der tillægges dem, i fuld uafhængighed.
De pågældende myndigheder er bemyndiget til at behandle anmodninger om databeskyttelse,
som er indgivet af en person eller en sammenslutning, der repræsenterer den pågældende
person.
De har
·
undersøgelsesbeføjelser, herunder beføjelser til at
–
–
få adgang til de oplysninger, der gøres til genstand for en behandling, og
indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for at varetage deres tilsynsopgaver
·
beføjelser til at gribe effektivt ind, herunder beføjelser til at
–
–
–
–
–
afgive udtalelser forud for iværksættelsen af behandlingerne og
sikre en passende offentliggørelse af disse udtalelser
beordre oplysninger blokeret, slettet eller tilintetgjort
udstede en advarsel til den registeransvarlige eller påtale en overtrædelse over for
den registeransvarlige
høre parlamenter eller andre nationale politiske institutioner
·
beføjelser til at indbringe overtrædelser for retsinstanserne eller gøre retsinstanserne
opmærksom på disse overtrædelser, når de nationale bestemmelser, som er vedtaget til
gennemførelse af direktiv 95/46/EF, er blevet overtrådt.
Afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden, som går en involveret part imod, kan indbringes for
en retsinstans.
Desuden har tilsynsmyndighederne pligt til med regelmæssige mellem rum at udarbejde en
rapport om deres virksomhed, og de kan også blive anmodet om at udøve deres beføjelser af
en myndighed i en anden medlemsstat.
Som anført i Kommissionen første beretning om gennemførelsen af direktiv 95/46/EF
5
mangler de pågældende myndigheder på nuværende tidspunkt ressourcer til deres mange
forskellige opgaver. Da overvågningen af behandlingen af biometriske data vil øge deres
arbejdsbyrde, vil det være nødvendigt at tilføre dem yderligere ressourcer.
5
KOM(2003) 265 endelig af 15.5.2003.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge rapporten "er tilsynsmyndighederne i mange medlemsstater selv meget bekymrede over
dette, især deres mangel på ressourcer. Ressourceproblemer kan påvirke deres uvildighed. En
grundlæggende forudsætning for, at systemet kan fungere korrekt, er således, at de kan træffe
afgørelse i fuld uafhængighed. Dette forhold kræver en nærmere undersøgelse, men det må
siges at være alarmerende, hvis disse tendenser bekræftes, og Kommissionen på den ene side
og medlemsstaterne og deres tilsynsmyndigheder på den anden side bør bestræbe sig på at
klarlægge årsagerne og overveje eventuelle løsninger. Da disse tre aspekter er indbyrdes
beslægtede, kan man ved at løse problemerne på et af områderne påvirke de andre i en positiv
retning. En mere håndfast og effektiv håndhævelse vil medføre, at lovgivningen overholdes i
højere grad. Resultatet af en højere grad af overholdelse vil være, at de registeransvarlige
giver en mere fyldestgørende meddelelse til de registrerede om behandlingen af deres
oplysninger og om deres rettigheder i henhold til loven, hvilket vil have en positiv virkning på
borgernes bevidsthed omkring databeskyttelse generelt.
Teknologiske produkter bør under alle omstændigheder udvikles i overensstemmelse med de
gældende databeskyttelsesbestemmelser. Men det at være i overensstemmelse med de
gældende bestemmelser er kun det første skridt. Målsætningen er at råde over produkter, der
ikke blot er privatlivskonforme og privatlivsvenlige, men som om muligt også er
privatlivsfremmende. Privatlivskonforme produkter er produkter, der er udviklet i fuld
overensstemmelse med direktivet, mens de privatlivsvenlige produkter går et skridt videre ved
at indføre en række elementer, der gør privatlivsaspekterne mere tilgængelige for brugerne,
f.eks. ved at give de registrerede en meget brugervenlig information eller ved at gøre det nemt
for disse at udøve deres rettigheder. Privatlivsfremmende produkter er de produkter, der er
blevet udviklet med det formål at tillade anvendelsen af flest mulige anonyme oplysninger".
Den arbejdsgruppe, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF med henblik på at rådgive
Kommissionen om databeskyttelsesspørgsmål, vedtog den 1. august 2003 et arbejdsdokument
om biometri (arbejdsdokument nr. WP 80). Det behandler princippet om formål og
proportionalitet samt underretning af den registrerede, anmeldelse, sikkerhedsforanstaltninger
og ordninger for følsomme oplysninger.
Når medlemsstaterne integrerer de biometriske identifikatorer i overensstemmelse med de to
forordninger, må der tages hensyn til ovennævnte betragtninger. Foranstaltninger, der sigter
mod at øge den offentlige sikkerhed, skal respektere de pågældendes grundlæggende
rettigheder og friheder. Det indebærer i denne forbindelse en styrkelse af personalet i de
nationale tilsynsmyndigheder for databeskyttelse for at sikre et effektivt tilsyn og et valg af
teknologier, som stemmer overens med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF.
Kommissionen har derfor også til hensigt at forelægge forslagene for den arbejdsgruppe, der
er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, med henblik på høring i overensstemmelse med
artikel 30 i samme direktiv.
Fremover vil det dog være mere hensigtsmæssigt at behandle databeskyttelsesspørgsmål
centralt. Hvis det inden for rammerne af VIS og SIS besluttes at oprette et organ på
fællesskabsniveau, må den uafhængige kontrolmyndighed, som er oprettet ved forordning
(EF) nr. 45/2001, påtage sig sit ansvar med hensyn til databeskyttelsesspørgsmål.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0008.png
5.
F
ORSLAGENES OPBYGNING
Disse forordninger ændrer de to eksisterende forordninger, således at der indføres en juridisk
ramme, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at integrere ansigtsbilledet og
fingeraftrykkene i det ensartet udformede visum og opholdstilladelsen.
Forslagene omhandler kun fastlæggelse af de biometriske identifikatorer. De kommer ikke ind
på de tekniske detaljer.
For begge forslagene skal gennemførelsesbeføjelserne på det tekniske plan tillægges
Kommissionen, som skal bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF)
nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa, efter proceduren i artikel 5 i afgørelse
1999/468/EF
6
og i overensstemmelse med artikel 7 i samme afgørelse. Det er denne
procedure, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de tekniske specifikationer, der er
nødvendige for at sikre, at dokumenterne opfylder de krævede sikkerhedsstandarder. Udvalget
skal f.eks. træffe beslutning om udvikling af en standard vedrørende valg af lagringsmediet,
dets kapacitet og beskyttelse af de lagrede oplysninger, f.eks. ved brug af en passende PKI
(Public
Key Infrastruktur)
og digital signatur. Desuden skal det fastlægge de krav, som skal
opfyldes, for at man kan lagre to fingeraftryk på de ensartet udformede dokumenter. Det vil
have den fordel, at behovene kan fastslås af de tekniske eksperter og vedtages på en mindre
tidskrævende måde. Udvalget kan også hurtigere tage hensyn til nye tekniske udviklinger.
6.
R
ETSGRUNDLAG
Forslaget vedrørende visa er baseret på EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii), ifølge
hvilket Kommissionen kan fremlægge forslag vedrørende ensartet udformning af visa.
Forslaget vedrørende opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere er baseret på EF-traktatens
artikel 63, nr. 3, litra a).
Ændringerne i begge forslagene skal baseres på de samme bestemmelser.
Forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere blev anset for at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne. Det
gælder også for forordningen om ændring af den pågældende forordning.
7.
K
ONSEKVENSER
I RELATION TIL DE FORSKELLIGE PROTOKOLLER
,
DER ER
KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN
Retsgrundlaget for forslagene vedrørende de dokumenter, som medlemsstaterne udsteder til
tredjelandsstatsborgere, nemlig det ensartet udformede visum og opholdstilladelsen til
tredjelandsstatsborgere, falder ind under traktatens afsnit IV, og derfor gælder den variable
situation, der er fastlagt i protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks
stilling.
6
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.1
Det Forenede Kongerige og Irland
I henhold til artikel 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er
knyttet som bilag til traktaten, "er ingen bestemmelser i afsnit IV i traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab, ingen foranstaltning vedtaget i henhold til nævnte afsnit ....
bindende for eller finder anvendelse i Det Forenede Kongerige eller Irland".
I samme protokols artikel 3 hedder det dog, at "Det Forenede Kongerige eller Irland inden tre
måneder efter, at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold til afsnit IV i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan meddele Rådets formand, at den
pågældende stat ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede
foranstaltninger, hvorefter den skal have ret hertil".
I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands
stilling, som er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Forenede Kongerige ved brev af 3. juli
2001, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordning (EF) nr. 1030/2002
om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
7.2
a)
Danmark
Forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning
af visa
I henhold til protokollen om Danmarks stilling, som ved Amsterdam-traktaten er knyttet som
bilag til EU-traktaten og EF-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, med undtagelse af
"foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en
ensartet udformning af visa" (tidligere artikel 100 C).
Denne passage i protokollen afspejler Danmarks ønske om at opfylde de fællesskabs-
forpligtelser, Danmark påtog sig i Maastricht-traktaten (EF-traktatens artikel 100 C og
forordning (EF) nr. 1683/95 og 574/99). Ud fra sin fortolkning af artikel 100 C finder
Kommissionen, at EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii), ikke indeholder noget nyt i
forhold til artikel 100 C, men blot bekræfter og præciserer det omhandlede mål. Danmark bør
fuldt ud deltage i lovgivningsproceduren efter fremlæggelsen af forslag til en forordning, der
hviler på artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii), såsom ændringen af forordning (EF) nr. 1683/95.
b)
Forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om
ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
Når forslagene som i dette tilfælde udgør en udvikling af Schengen-reglerne, gælder ifølge
artikel 5 i protokollen, at "Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et
forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer afgørelse om,
hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning".
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0010.png
7.3
Norge og Island
I overensstemmelse med artikel 6, første led, i Schengen-protokollen blev der den 18. maj
1999 indgået en aftale mellem Rådet, Norge og Island om disse to staters associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne
7
.
Artikel 1 i denne aftale fastsætter, at Norge og Island deltager som associeret i EF's og EU's
aktiviteter på de områder, der er omfattet af de i bilag A (Schengen-reglerne) og B
(bestemmelser i EF-retsakter, der er trådt i stedet for eller er vedtaget i henhold til Schengen-
aftalen) til denne aftale nævnte bestemmelser eller bestemmelser, der følger heraf.
I henhold til aftalens artikel 2 skal bestemmelserne i alle retsakter eller foranstaltninger
vedtaget af Den Europæiske Union, der ændrer eller udbygger de integrerede Schengen-regler
(bilag A og B), gennemføres og anvendes af Norge og Island.
I bilag B nævnes Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning
af visa. Forordningen om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning
af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere bygger på Schengen-reglerne i
overensstemmelse med bilag A til aftalen.
Sagen skal derfor drøftes i det "fælles udvalg" som omhandlet i aftalens artikel 4 for at give
Norge og Island mulighed for at "forklare de problemer, de måtte have i forbindelse med"
foranstaltningen og "udtale sig om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af bestemmelser af
betydning for dem eller gennemførelsen heraf".
8.
S
UBSIDIARITET OG PROPORTIONALITET
EF-traktatens artikel 5 fastsætter, at "Fællesskabet handler kun i det omfang, det er
nødvendigt for at nå denne traktats mål". Den måde, hvorpå Fællesskabet handler, skal derfor
være den mest enkle måde, hvorpå man kan virkeliggøre forslagets formål og få det
gennemført så effektivt som muligt.
Da formålet med de foreslåede initiativer, som bidrager til at udvikle Schengen-reglerne, er at
ændre to forordninger, som skal sikre en harmoniseret anvendelse i alle de medlemsstater, der
anvender Schengen-reglerne, har man valgt forordningsformen.
Harmoniseringen af dokumenternes udformning og deres sikkerhedselementer udgør en
garanti mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af rejse- og
opholdsdokumenter ønsker Kommissionen at øge det høje sikkerhedsniveau, som både
traktaten og Det Europæiske Råd i Thessaloniki har fastsat som mål. Dette
harmoniseringsniveau kan kun nås ved handling fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår
af, at der allerede er vedtaget en række andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere.
7
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 35.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med forslagene om at integrere biometri i det ensartet udformede visum og den
ensartet udformede opholdstilladelse er at gøre disse dokumenter sikrere, retligt bindende og
lettere at tilpasse til nye omstændigheder på grund af risikoen for efterligning eller
forfalskning af dokumenterne; dokumenterne skal gøre det muligt at imødegå særlige
situationer i forbindelse med passage af Den Europæiske Unions ydre grænser og bør derfor
være ens i hele EU. Desuden sikrer de en pålidelig sammenhæng mellem dokumentet og dets
indehaver. Hovedårsagen til, at man har foretrukket forordninger frem for direktiver, er, at
forslaget vedrører en fuldstændig harmonisering af udformningen af disse dokumenter og
deres biometriske identifikatorer, således at der ikke kan overlades nogen skønsbeføjelser til
medlemsstaterne.
9.
F
INANSIELLE VIRKNINGER
Det er temmelig svært at sætte præcise tal på de finansielle virkninger af disse
lovgivningsforanstaltninger, da de præcise krav endnu ikke kendes, men vil blive fastlagt af
det udvalg, der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning
af visa.
Under alle omstændigheder bør man huske på, at det er nødvendigt at installere det tekniske
udstyr, der kræves for, at fotoet kan integreres i visummet og opholdstilladelsen til
tredjelandsstatsborgere i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, og det udstyr, der
skal bruges i forbindelse med VIS. Følgende tekniske krav skal opfyldes:
–
Lagringsmedium
På nuværende tidspunkt er det mest hensigtsmæssige lagringsmedium en kontaktløs
mikrochip. Mikrochippen er nødvendig for, at man kan lagre de biometriske oplysninger og
sikkerhedskoden (digital signatur baseret på PKI). ICAO anbefaler en chip på 32 K som
minimumsstandard. Da det er nødvendigt at lagre et ansigtsbillede og to fingeraftryksbilleder,
vil en chip på 64 K være mere hensigtsmæssig, specielt hvis medlemsstaterne ønsker til tilføje
alfanumeriske oplysninger.
Omkostningerne til en sådan mikrochip kendes endnu ikke. Teknologien udvikler sig hurtigt,
og med det store antal chips, der kræves til 25 medlemsstater, vil prisen falde betydeligt.
Kommissionen kan også afgive en samlet bestilling efter et udbud for at opnå en bedre pris.
–
Registreringsudstyr
Medlemsstaterne skal installere registreringsudstyr på det sted, hvor dataene skal produceres.
To biometriske identifikatorer (ansigt og fingeraftryk) vil betyde, at der enten skal bruges to
registreringssystemer eller et kombineret system (f.eks. en desktop-løsning med kamera og
fingeraftryksscanner). Priserne for udstyr, der kun kan registrere én finger, er meget lavere
end priserne for udstyr, som kan registrere flere fingre. For at sikre, at oplysningerne kan
bruges i en længere periode (op til ti år), bør udstyret være af høj kvalitet.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Verifikationssystemer
Der skal installeres verifikationssystemer ved grænseovergangsstederne. De skal udformes og
opbygges sådan, at de kan håndtere oplysningerne "hurtigt", da medlemsstaterne ikke ønsker,
at folk skal vente i timevis ved grænsekontrollen. De skal ikke kun udformes med henblik på
positive scenarier (hvor alt fungerer), men skal også være robuste nok til at kunne klare
vanskeligheder.
–
Datastyring
Sikkerheden vil være afgørende for, at systemet bliver en succes og bliver accepteret.
10.
10.1
B
EMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE
Artikel 1
Med stk. 1 indsættes der to nye litra i artikel 2 i begge forordningerne, som giver det udvalg,
der er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa,
beføjelser til at fastlægge yderligere tekniske specifikationer vedrørende integrering af
biometriske identifikatorer.
Med stk. 2 ændres artikel 4 i begge forordningerne. Dette er nødvendigt for at gøre det muligt
at integrere biometriske elementer, samtidig med at man begrænser de personoplysninger,
som lagres på visummet, til dem, der enten er anført i selve forordningen, i bilaget til
forordningen eller i den pågældendes pas. Det må undgås, at andre oplysninger kan lagres.
Med stk. 3 indsættes der en artikel 4a, hvori valget af biometriske identifikatorer fastsættes,
og som gør det muligt at integrere disse i begge de ensartet udformede dokumenter. Det
præciseres også, at den eller de biometriske identifikatorer skal lagres på et lagringsmedium
med tilstrækkelig kapacitet. Der kan være tale om en kontaktløs chip, men også et andet
lagringsmedium med den nødvendige kapacitet; dette skal afgøres af de tekniske eksperter i
det ansvarlige udvalg.
Med stk. 4 tilpasses teksten i de eksisterende forordninger for at fremrykke datoen for
integrering af fotoet. Kommissionens beslutning om integrering af fotoet blev for visummets
vedkommende truffet den 3. juni 2002, mens beslutningen vedrørende opholdstilladelsen blev
truffet den 14. august 2002. Den endelige gennemførelsesdato vil derfor for visummet blive
fastsat til 3. juni 2005 og for opholdstilladelsen til tredjelandsstatsborgere til 14. august 2005.
Da medlemsstaterne ønsker at gennemføre foranstaltningen hurtigst muligt, fastsættes
gennemførelsesfristen for ansigtsbilledet til to år efter vedtagelsen af de respektive tekniske
specifikationer, mens den for fingeraftrykkene fastsættes til tre år efter vedtagelsen af de
tekniske specifikationer for at give lidt større fleksibilitet.
10.2
Artikel 2
Dette er en standardbestemmelse for ikrafttræden.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0013.png
Ordliste
Biometri
(International Scientific Vocabulary, 1831): Statistisk analyse af
biologiske observationer og fænomener. Fra græsk bios (liv) og
metron (mål). Et biometrisk kendetegn er et måleligt fysiologisk
eller adfærdsmæssigt kendetegn ved en levende person, specielt et,
der kan bruges til at identificere en person eller verificere en
påstået identitet. Da et biometrisk kendetegn er entydigt knyttet til
én person, udgør det den stærkeste enkeltfaktor for
brugerautentificering.
Processen med at tilvejebringe fingeraftrykkene i form af
biometriske data til senere brug i de biometriske systemer.
Registrering af fingeraftryk
Ansigtsbillede
Foto af ansigtet i digital form – i modsætning til templaten.
Ansigtsgenkendelse
Systemet lokaliserer et menneskes ansigt i et billede, som er
optaget af et videokamera, eller i et digitalt foto, og isolerer
ansigtet fra de andre ting, som indgår i billedet. Ved hjælp af
software analyseres det optagne billede derefter for generelle
ansigtsstrukturer, såsom øjne og næse, og resten af ansigtet måles
og kortlægges. Af andre afbildingsmetoder kan nævnes
tredimensionelle kort (hvor man bruger en laser range scanner i
stedet for et kamera) og termiske billeder af blodkar under huden.
Resultatet sammenlignes med personens ansigt, idet den samme
procedure for billedoptagelse anvendes til at verificere den
påståede identitet.
Et digitalt foto af meget høj kvalitet.
De forskellige systemer vil kunne behandle det samme digitale
billede (et digitalt billede af et fingeraftryk, der er registreret i
Tyskland, kan læses i Frankrig og omvendt), så man ikke er
afhængig af sælgerne af udstyret.
Også: Identifikation: Processen med at fastslå en persons identitet
via en databasesøgning og sammenligning med mange templates
eller billeder.
Også: Verifikation: En sammenligning af to templates eller billeder
for at fastslå rigtigheden af den påståede identitet. Den proces, hvor
en person påstår, at han har en bestemt identitet, hvorefter den
påståede identitet kontrolleres.
Asymmetriske krypteringssystemer bruger to nøgler for at beskytte
oplysningerne: en offentlig og en privat nøgle. Det matematiske
forhold mellem de to nøgler betyder, at det ikke er muligt at udlede
den ene nøgle ud fra kendskab til den anden nøgle. Den ene nøgle
kan således gøres offentlig tilgængelig (den offentlige nøgle), mens
den anden hemmeligholdes (den private nøgle).
Karakteristiske indkodede filer, som er baseret på de unikke
kendetegn ved en biometrisk prøve eller biometriske data
(afhænger af sælgernes softwaresystemer).
Elektronisk portræt med høj opløsning
Interoperabilitet
En-til-mange-tjek
En-til-en-tjek
PKI (Public Key Infrastruktur)
Template
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0014.png
2003/0217 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62,
nr. 2), litra b), nr. iii),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
9
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa
10
er blevet ændret
ved forordning (EF) nr. 334/2002, ifølge hvilken der integreres et foto, der er
fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder.
Integreringen af biometriske identifikatorer er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen
af nye elementer, der etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og
visummet, hvilket er et vigtigt bidrag til at sikre, at det ensartet udformede visum
beskyttes mod svigagtig brug. Der bør tages hensyn til de specifikationer, som er
fastsat i ICAO-dokument nr. 9303 om maskinlæsbare visa.
Specifikationerne for registrering af de biometriske identifikatorer skal stemme
overens med kravene i forbindelse med visuminformationssystem (VIS).
Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om fastlæggelse af fælles standarder
vedrørende indførelsen af det ensartet udformede visum, specielt fælles regler for de
tekniske metoder og standarder, der skal bruges ved integreringen af de biometriske
identifikatorer.
Forordning (EF) nr. 1683/95 bør derfor ændres.
(2)
(3)
(4)
(5)
8
9
10
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0015.png
(6)
Med hensyn til de personoplysninger, der skal behandles i forbindelse med det ensartet
udformede visum, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
11
anvendelse. Det skal
sikres, at ingen andre oplysninger lagres på det ensartet udformede visum, medmindre
dette er foreskrevet i forordningen eller bilagene hertil, eller oplysningerne er
indeholdt i det relevante rejsedokument.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det med henblik på at nå det
grundlæggende mål om at indføre interoperable biometriske identifikatorer nødvendigt
og hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler for alle de medlemsstater, der
gennemfører Schengen-konventionen. Denne forordning er ikke mere vidtgående, end
hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.
Hvad angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i
Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union
har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som
falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse
1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den
pågældende aftale
12
.
Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning
til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten -
(7)
(8)
(9)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1683/95 ændres som følger:
1)
I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende litra c) og d):
"c) tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske oplysninger og sikring heraf
d) krav til fingeraftryksbilledernes kvalitet."
2)
Artikel 4, stk. 2, affattes således:
"Det ensartet udformede visum må ikke indeholde maskinlæsbare oplysninger, medmindre
dette er foreskrevet i denne forordning eller bilaget hertil, eller oplysningerne er indeholdt i
det relevante rejsedokument."
(3)
Der indsættes følgende artikel 4a:
11
12
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"Artikel 4a
Det ensartet udformede visum indeholder et ansigtsbillede, som fungerer som interoperabel
biometrisk identifikator, og fingeraftryksbilleder af to af indehaverens fingre. Der tages
fingeraftryk af flade fingre.
De biometriske oplysninger opbevares på et lagringsmedium med et højt sikkerhedsniveau og
tilstrækkelig kapacitet."
4)
Artikel 8, stk. 3, affattes således:
"Integreringen af det foto, der er omhandlet i punkt 2a i bilaget, gennemføres senest den
3. juni 2005. Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator gennemføres
senest to år og lagringen af de to fingeraftryksbilleder senest tre år efter vedtagelsen af de
respektive tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0017.png
2003/0218 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning
af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,
nr. 3, litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
13
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
14
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Amsterdam-traktaten tager sigte på gradvis at skabe et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed og tillægger Kommissionen delt initiativret med henblik på vedtagelse
af de relevante foranstaltninger, der er nødvendige for at nå frem til en harmoniseret
indvandringspolitik.
Det er vigtigt, at den ensartet udformede opholdstilladelse indeholder alle de
oplysninger, der er nødvendige, og opfylder særdeles høje tekniske krav, navnlig med
hensyn til sikring mod efterligning og forfalskning. Det vil bidrage til at forebygge og
bekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold. Den skal også kunne bruges af alle
medlemsstaterne.
Integreringen af biometriske identifikatorer er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen
af nye elementer, der etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og
opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til at sikre, at den beskyttes mod
svigagtig brug. Der bør tages hensyn til de specifikationer, som er fastsat i ICAO-
dokument nr. 9303 om maskinlæsbare pas.
(2)
(3)
13
14
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444366_0018.png
(4)
Denne forordning fastsætter kun specifikationer, der ikke er hemmelige. Disse
specifikationer må suppleres med yderligere specifikationer, der må hemmeligholdes
for at forebygge efterligning og forfalskning, og som ikke må indeholde persondata
eller henvisning til sådanne data. Beføjelse til at vedtage sådanne supplerende
specifikationer bør tillægges Kommissionen, der skal bistås af det udvalg, der er
nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet
udformning af visa
15
.
Med hensyn til de personoplysninger, der skal behandles i forbindelse med den
ensartet udformede opholdstilladelse, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
16
anvendelse. Det skal sikres, at ingen andre oplysninger lagres på den ensartet
udformede opholdstilladelse, medmindre dette er foreskrevet i forordningen eller
bilagene hertil, eller oplysningerne er indeholdt i det relevante rejsedokument.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det med henblik på at nå det
grundlæggende mål om at indføre interoperable biometriske identifikatorer nødvendigt
og hensigtsmæssigt, at der fastlægges regler for alle de medlemsstater, der
gennemfører Schengen-konventionen. Denne forordning er ikke mere vidtgående, end
hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, jf. traktatens artikel 5, stk. 3.
Danmark deltager i henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der
er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af denne forordning, og
forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Da formålet
med denne forordning er at udbygge Schengen-reglerne efter bestemmelserne i
afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer
Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning, afgørelse
om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf.
artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.
Hvad angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i
Schengen-reglerne som omhandlet i den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union
har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, som
falder inden for det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse
1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den
pågældende aftale
17
.
Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning
til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten -
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
15
16
17
EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1. Forordning som ændret ved forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1030/2002 ændres som følger:
(1)
I artikel 2, stk. 1, indsættes følgende litra d) og e):
"d) tekniske specifikationer for lagringsmediet for de biometriske oplysninger og sikring heraf
e) krav til fingeraftryksbilledernes kvalitet."
(2)
Artikel 4, stk. 2, affattes således:
"Opholdstilladelsen må ikke indeholde maskinlæsbare oplysninger, medmindre dette er
foreskrevet i denne forordning eller bilaget hertil, eller oplysningerne er indeholdt i det
relevante rejsedokument."
(3)
Der indsættes følgende artikel 4a:
"Artikel 4a
Den ensartet udformede opholdstilladelse indeholder et ansigtsbillede, som fungerer som
interoperabel biometrisk identifikator, og fingeraftryksbilleder af to af indehaverens fingre.
Der tages fingeraftryk af flade fingre.
De biometriske oplysninger opbevares på et lagringsmedium med et højt sikkerhedsniveau og
tilstrækkelig kapacitet."
(4)
Artikel 9, stk. 3, affattes således:
"Integreringen af det foto, der er omhandlet i punkt 14 i bilaget, gennemføres senest den
14. august 2005. Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator
gennemføres senest to år og lagringen af de to fingeraftryksbilleder senest tre år efter
vedtagelsen af de respektive tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1,
litra d) og e)."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
19