Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0571
Offentligt
1444379_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.9.2003
KOM(2003) 571 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om udviklingen i humlesektoren
(i medfør af bestemmelserne i artikel 18, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71
om den fælles markedsordning for humle)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
NDLEDNING
................................................................................................................................ 4
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
2.
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.2.6
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
4.
5.
5.1
5.2
6.
O
PBYGNINGEN AF REGELSÆTTET UNDER DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR HUMLE
4
Produktionsstøtte.......................................................................................................... 4
Producentsammenslutninger. ....................................................................................... 4
Særforanstaltninger. ..................................................................................................... 5
Produktcertificeringsordning........................................................................................ 6
Ordning for samhandel med tredjelande. ..................................................................... 6
Budgetmæssige aspekter... ........................................................................................... 6
O
VERSIGT OVER SEKTOREN
........................................................................................... 6
Humleproduktionen på verdensplan ............................................................................ 6
Humleproduktionen i EU. ............................................................................................ 7
Areal............................................................................................................................. 7
Produktion.................................................................................................................... 8
Udbytte......................................................................................................................... 9
Produktionens struktur ................................................................................................. 9
Produktionsomkostninger og -indtægter.................................................................... 10
Dyrkede sortsgrupper ................................................................................................. 10
M
ARKEDSSITUATIONEN
.............................................................................................. 11
Markedsføring ............................................................................................................ 11
Priser .......................................................................................................................... 11
Producentlagre............................................................................................................ 12
Udviklingen i samhandlen.......................................................................................... 12
P
ERSPEKTIVERNE I FORBINDELSE MED UDVIDELSEN
................................................... 13
V
URDERING
................................................................................................................ 14
Markedets funktion .................................................................................................... 14
Den fælles markedsordnings funktion ....................................................................... 15
K
ONKLUSION
.............................................................................................................. 16
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B
ILAG
I – Baggrundsoplysninger om den fælles markedsordning (1971 – 1997) ................... 19
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
2.
D
EN FÆLLES MARKEDSORDNINGS FØRSTE
20
ÅR
........................................................ 19
Produktionsstøtte........................................................................................................ 19
Støtte til sortsomlægning ........................................................................................... 19
Certificeringsprocedure.............................................................................................. 19
Producentsammenslutninger ...................................................................................... 19
Bestemmelser vedrørende samhandlen med tredjelande. .......................................... 19
J
USTERINGERNE I
1992................................................................................................ 20
B
ILAG
II – Humle: faktablad .. ................................................................................................. 21
B
ILAG
III – Statistiske tabeller.. ............................................................................................... 23
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0004.png
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 18 i grundforordning (EØF) nr. 1696/71
1
om den fælles markedsordning
for humle skal Kommissionen inden den 31. december 2003 forelægge Rådet en
evalueringsrapport vedrørende sektoren, eventuelt ledsaget af forslag til fremtidige tiltag.
Nærværende rapport udgør en sådan evalueringsrapport.
Baggrundsoplysninger om den fælles markedsordning er indeholdt i bilag I, og et faktablad
om humle er vedføjet som bilag II.
1.
O
PBYGNINGEN
HUMLE
AF REGELSÆTTET UNDER DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR
Den nugældende fælles markedsordning er udsprunget af reformen i 1997
2
.
Hovedformålet med denne reform var at gøre forskrifterne mere sammenhængende og
fleksible i forhold til markedsdynamikken og brugerindustriens operationelle krav og at
forenkle dem ud fra en administrativ synsvinkel.
1.1
Produktionsstøtte
Hovedhjørnestenen i den fælles markedsordning udgøres af
produktionsstøtten,
der er fastsat
for en periode på 5 år og er den samme for alle sorter. I 2001 blev produktionsstøtteordningen
forlænget for en periode på 3 år (til og med 2003-høsten).
Denne faste støtte blev fastsat til 480 EUR/ha
med virkning fra høståret 1996, og den har
været konstant siden da. Den svarer i øjeblikket til ca. 8% af producentens gennemsnitlige
bruttoindtægt.
For at kunne modtage støtte skal humleproducenterne anmelde de tilplantede arealer senest
den 31. maj i høståret (undtagelse for Det Forenede Kongerige: 30. juni) og indgive
støtteansøgningen via producentsammenslutningen senest den 31. oktober i høståret.
Der gennemføres kontrol inden for rammerne af det integrerede system for forvaltning og
kontrol.
I tilfælde af markedsforstyrrelser kan støtten gradueres eller kun tildeles en del af de dyrkede
arealer, idet beslutningen træffes af Rådet efter forslag fra Kommissionen.
1.2
Producentsammenslutninger
Med reformen i 1997 blev
producentsammenslutningernes rolle
styrket, især for at forfølge
målsætningen om at fremme den kvalitative tilpasning af produktionen til
markedsudviklingen.
1
2
EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1514/2001 (EFT L 201 af
26.7.2001, s. 8).
Rådets forordning (EØF) nr. 1554/97 (EFT L 208 af 2.8.1997, s. 1).
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0005.png
Producentsammenslutningerne har
to store opgaver:
1.
Markedsføringen af produktionen
varetages af producentsammenslutningerne. Der
er dog indført en vis fleksibilitet, hvad angår producentsammenslutningernes virke,
idet disse kan tillade medlemmerne selv at markedsføre en del af produktionen. I så
fald har producentsammenslutningen ret til indseende med salgsprisen. Opstår der
uenighed om prissætningen, har producentsammenslutningen pligt til at overtage
salget, sætte en højere pris og finde en ny køber.
Det er i denne sammenhæng værd at nævne det nationale system for kontraktstyring, der er
indført blandt tyske producentsammenslutninger, og som har til formål at fremme en
kvalitetsproduktion.
Køberen betaler producentsammenslutningen et fast beløb af den pris, han har aftalt med
producenten. På grundlag af en kvalitetsanalyse, som sammenslutningen får en uvildig
instans til at udføre, betales en del af dette beløb til producenten efter et bonus/malus-system,
hvor der lægges til og trækkes fra på grundlag af forskellige parametre (vandindhold,
procenten af blade, stængler, affald og dækblade og indholdet af alphasyre).
2.
En pakke af strukturforanstaltninger
finansieres gennem en tilbageholdelse i
produktionsstøtten
på maksimalt 20%
3
. Disse midler forvaltes af
producentsammenslutningen.
Der er blandt andet tale om aktioner til støtte for sortsomstilling, effektivisering og
mekanisering af dyrkningen og navnlig af høsten, indførelse af fælles
produktionsmetoder (dyrkningsmetoder, gødning, sorter, ...), afsætningsfremmende
tiltag og ledsageforanstaltninger på markedet, kvalitetsforbedring og forskning.
Denne del af støtten kan desuden bruges til at styrke bistanden i forbindelse med
iværksættelse af et midlertidigt dyrkningsophør og rydning.
1.3
Særforanstaltninger
Humlesektoren var i 1998 kendetegnet ved en kraftig ubalance mellem produktion og faktiske
markedsbehov, hvad angår såvel kvantitet som kvalitet. Det var blevet nødvendigt at tilpasse
produktionen gennem en selektiv reduktion af produktionsarealerne i EU.
Der blev indført
særlige midlertidige foranstaltninger
i en periode på 5 år
4
(1998-2002),
som efterfølgende blev forlænget til og med 2003-høsten. Foranstaltningerne omfatter
midlertidigt dyrkningsophør
og
rydning
af afgrøder. De tager sigte på at mindske
produktionen ved at reducere produktionsarealerne. De er valgfrie for medlemsstaten og for
producentsammenslutningen, og de enkelte producenters deltagelse sker på frivillig basis.
Foranstaltningen vedrørende midlertidigt dyrkningsophør
følger en årlig rytme; afhængig
af markedssituationen og –udsigterne tages således hvert år stilling til, om man fortsat skal
lade det midlertidige dyrkningsophør gælde, eller om man skal genoptage humleproduktionen.
Denne foranstaltning gør det ligeledes muligt at foretage en kvalitativ justering af udbuddet,
da det midlertidige dyrkningsophør kan iværksættes selektivt på basis af sorten.
I tilfælde af
rydning
forpligter den pågældende humleproducent sig til ikke at genbeplante det
ryddede areal med humle i tidsrummet indtil udgangen af 2003.
3
4
Tilbageholdelsen er fastsat til 20% i Tyskland, da producentsammenslutningerne ikke markedsfører
medlemmernes samlede produktion. I de øvrige medlemsstater med undtagelse af Frankrig udgør
tilbageholdelsen i støtten under 20% og svinger fra år til år afhængig af behovene. På sin side foretager
Frankrig ikke nogen tilbageholdelse i støtten, der således udbetales ubeskåret til producenterne.
Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 (EFT L 157 af 30.5.1998, s. 7).
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inden for rammerne af disse to foranstaltninger ydes
en godtgørelse på 480 EUR/ha
ved
midlertidigt dyrkningsophør eller rydning; dette beløb svarer til produktionsstøtten. Der bør
overholdes visse regler for god landbrugspraksis, især hvad angår bevaring af de
humlearealer, der omfattes af et midlertidigt dyrkningsophør.
1.4
Produktcertificeringsordning
Ifølge den fælles markedsordning skal
humlen
– inden den kan markedsføres –
underkastes
en certificeringsprocedure,
der leverer bevis for, at minimumskvalitetsnormerne er
overholdt.
Kvalitetscertificeringsordningen sikrer også oplysninger om produktets oprindelse og
produktionsår. Certificeringen skal ske inden enhver form for forarbejdning og senest den
31. marts i det år, der følger efter høståret. Certifikatet ledsager humlen og dens biprodukter
gennem hele produktions- og markedsføringsprocessen, indtil humlen til sidst når frem til
bryggeriet.
Certificeringsbestemmelserne finder ligeledes anvendelse på importvarer i form af
ækvivalensregler.
1.5
Ordning for samhandel med tredjelande
en
værditold
og
af
Importen af humle fra tredjelande er omfattet af
beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser.
Hvad angår eksporten, er den ikke genstand for nogen foranstaltninger.
Det skal bemærkes, at humle og humleprodukter kun kan importeres og eksporteres, hvis de
frembyder kvalitetskendetegn, der mindst svarer til dem, som er fastsat for humle og
humleprodukter, der er høstet og tilvirket i Fællesskabet, og som er omfattet af en
certificeringsprocedure. Kvalitetsgarantien for den importerede humle fremgår af en
ækvivalensattest udstedt af tredjelandenes relevante tjenestegrene.
1.6
Budgetmæssige aspekter
Der er registreret følgende udvikling i budgetudgifterne vedrørende den fælles
markedsordning for humle:
1997
1998
1999
2000
13,0 mio. EUR
12,8 mio. EUR
12,6 mio. EUR
12,5 mio. EUR
2001
2002
2003
12,5 mio. EUR
12,5 mio. EUR
13,0 mio. EUR
Humlebudgettet er således siden reformen i 1997 kendetegnet ved stabilitet på udgiftssiden,
selv om arealet gradvis er blevet mindre. Dette skyldes, at de arealer, der er omfattet af særlige
foranstaltninger vedrørende midlertidigt dyrkningsophør og/eller rydning, modtager en
betaling svarende til den, der udredes til dyrkede arealer.
2.
2.1
O
VERSIGT OVER SEKTOREN
Humleproduktionen på verdensplan
Den gennemsnitlige produktion af humlekopper på verdensplan udgjorde 97 125 tons i
perioden 2000-2002. I forhold til perioden 1995-1997 er der tale om et fald på 25 467 tons
svarende til 21% (se tabel 1B).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0007.png
På verdensplan reduceredes humlearealet med 26% i tidsrummet mellem disse to perioder
(se tabel 1A).
EU-15 er den førende producent på verdensplan
med en produktion svarende til 40% af
verdensproduktionen. Efter den kommende udvidelse vil EU's produktion udgøre mere end
halvdelen af verdensproduktionen.
USA er den næststørste producent på verdensplan med 27% af produktionen. Humlearealet i
USA reduceredes med 22% i tidsrummet mellem 1995-1997 og 2000-2002 (EU: -17%). Hvad
angår den amerikanske produktion af humlekopper, faldt den med 16% i tidsrummet mellem
disse to perioder (EU: -15%).
I USA lægges hovedvægten på dyrkningen af sorter, der er meget rige på alphasyre, idet visse
sorter producerer helt op til 15% alphasyre.
Kina er den tredjestørste producent på verdensplan med en årlig produktion svarende til 14%
af verdensproduktionen. Ifølge de foreliggende statistikker, ser det ud til, at den
gennemsnitlige mængde, der blev produceret i Kina i perioden 2000-2002, faldt med 9% i
forhold til perioden 1995-1997. Alt andet lige råder Kina, der i stadig stigende grad deltager i
verdenshandlen, over et stort potentiale, hvad angår en produktionsudvidelse.
Figur 2.1.a: Fordelingen af humleproduktionen på verdensplan i 2002
4 New EU
1%
1
USA
27%
Rest o f the
Wo rld
8%
EU1
5
40%
China
1
4%
Kilde: Udarbejdet af GD AGRI på basis af data fra IHGC
(International Hop Growers Convention)
Figur 2.1.b: Udviklingen i humleproduktionen på verdensplan
to nnes
-1
5%
-1
6%
aver. 1
995-1
997
aver. 2000-2002
40.000
30.000
20.000
1
0.000
0
-38%
-9%
-46%
EU1
5
4 New EU
USA
Rest of
the World
China
Kilde: Udarbejdet af GD AGRI på basis af data fra IHGC
(International Hop Growers Convention)
2.2
2.2.1
Humleproduktionen i EU
Areal
Humlearealet
i EU reduceredes i tidsrummet mellem perioderne 1995-1997 og 2000-2002
med 4 576 ha svarende til en reduktion på 17%.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0008.png
Humledyrkningen er i tilbagegang
i alle producentmedlemsstater med undtagelse af
Frankrig. Tilbagegangen er særlig markant i Irland, i Portugal og især i Det Forenede
Kongerige (-43%) (se tabel 1A).
Inden for rammerne af de midlertidige særforanstaltninger
har fem medlemsstater
iværksat foranstaltninger vedrørende såvel midlertidigt dyrkningsophør som rydning, nemlig
Belgien, Tyskland, Østrig, Portugal og Det Forenede Kongerige.
Med hensyn til
rydning
ser det ud til, at 2 879 ha ved slutningen af det femte
programår (slutningen af 2002) har været genstand for rydning. Ser man på
prognoserne for 2003, udgør det samlede tal 3 224 ha (et
fald på 12%)
i forhold til
1997. Man bør også indkalkulere arealer, der er ryddet uden for programmet, og som
repræsenterer + 1 454 ha.
Hvad angår det
midlertidige dyrkningsophør,
kan der registreres
store svingninger
fra år til år,
hvilket har givet produktionspotentialet et præg af stor fleksibilitet. Der
er dog tale om relativt små arealer. I 1998 – det første år, hvor ordningen var
gældende – udgjorde de arealer, der var omfattet af et midlertidigt dyrkningsophør,
1 393 ha svarende til 5% af det dyrkede areal. I de efterfølgende år udgjorde de
pågældende arealer mellem 400 og 700 ha.
Figur 2.2.1.a: Høstede og ryddede arealer, der
er omfattet af midlertidige særforanstaltninger
Figur 2.2.1.b: Arealer, der er genstand
for et midlertidigt dyrkningsophør, og
som er omfattet af særforanstaltninger
1.393
27.000
802
24.000
1.578
26.785
24.371
18.000
2.117
2.406
Cumulated Grubbing
Harvested
2.879
3.224
1.200
771
734
385
63
Rested Ha
413
21.000
22.686 22.695 23.026 22.152
21.674
600
0
15.000
Ha
1997
1998
1999
2000
2001
2002
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
(Est.)
Ha
2003
(Est.)
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
2.2.2
Produktion
Produktionen af humlekopper i EU
udgjorde i 2002 38 380 tons. Produktionen af alphasyre
udgjorde samme år 3 466 tons svarende til et alphaudbytte på 9% (se tabel 1C).
Med en humleproduktion på 32 271 tons tegner
Tyskland
sig for 84% af produktionen i EU.
Resten af produktionen fordeler sig på syv andre medlemsstater, hvoraf de vigtigste er Det
Forenede Kongerige (6%), Spanien (4%) og Frankrig (3%).
Faldet i produktionen
i EU har været konstant i de seneste år, men med en mindre markant
tendens end på verdensplan. Den gennemsnitlige produktion i de seneste tre år (2000-2002)
udgør kun ca. 86% af den gennemsnitlige produktion i perioden 1995-1997. Ikke desto mindre
var produktionstabet regnet i alphasyre betydeligt mere moderat. I løbet af de sidste seks år
har tabet kun udgjort 5%, nemlig et fald fra 3 663 tons til 3 466 tons. Stabiliseringen af
produktionen efter år 2000 er resultatet af en vis optimisme omkring markedsudsigterne, der
gjorde sig gældende i 2001 og 2002. Markedet har da også i løbet af de sidste tre år udvist
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0009.png
kortvarige tegn på begyndende økonomisk genopsving, navnlig
eksportmuligheder som følge af en gunstig vekselkurs mellem euro og dollar.
Figur 2.2.2: Udviklingen i humleproduktionen i EU
60
40
20
0
x 1000 tonnes
takket
været
46
36
36
52
37
42
Production
47
42
38 35
36 38
38
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
2.2.3
Udbytte
En sammenligning mellem perioderne 1995-1997 og 2000-2002 viser, at
landbrugsudbyttet
for humlekopper
i EU steg fra 1,61 tons/ha til 1,65 tons/ha svarende til en stigning på 2%.
Det skal bemærkes, at i samme tidsrum steg landbrugsudbyttet i USA fra 1,96 tons/ha til
2,14 tons/ha svarende til en stigning på 9%.
Desuden viser en sammenligning af
alphasyreudbyttet
mellem de samme perioder en
stigning på 22% i EU og 28% i USA. Det er imidlertid værd at bemærke, at det
gennemsnitlige alphasyreudbytte i USA er klart højere end i EU (EU: 156 kg/ha i 2002 mod
267 kg/ha i USA) (se tabel 1D).
Figur 2.2.3: Udviklingen i alphaudbyttet i EU
160
120
80
61
40
kg/ha
1993
1994
1995 1996
1997
1998
1999
2000 2001
2002
117
88
133
137
117
113
140
140
156
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
2.2.4
Produktionens struktur
Selv om
antallet af humlebedrifter
er
konstant faldende
(2 846 bedrifter i 2002 imod
4 123 bedrifter i 1997 svarende til et fald på 31%), er gennemsnitsarealet pr. bedrift stigende.
Det steg fra 6,5 ha i 1997 til 7,8 ha i 2002 svarende til en stigning på 20%.
Tallene svinger meget fra medlemsstat til medlemsstat. De største humlebedrifter er således
beliggende i Det Forenede Kongerige (et gennemsnitsareal på 11,62 ha i 2002) efterfulgt af
Tyskland (et gennemsnitsareal på 9,45 ha) og Frankrig (et gennemsnitsareal på 7,49 ha)
(se tabel 2).
Der er hovedsagelig tale om stærkt specialiserede familieforetagender, hvor to tredjedele af
arbejdet udføres af familiemedlemmerne og en tredjedel af lønarbejdere.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0010.png
Producenternes gennemsnitsalder er generelt stigende. Den steg fra 47 år i 1990 til 52 år i
2000 ifølge INLB-tallene for Bayern, der er den største humleproducerende region i EU.
2.2.5
Produktionsomkostninger og -indtægter
På basis af landbrugsregnskaber indsamlet af INLB
5
for årene 1998 og 2000 udgjorde
produktionsomkostningerne i Bayern, der er den region, som bedst repræsenterer
fællesskabsproduktionen, i gennemsnit 4 805 EUR/ha. I samme region beløb indtægterne sig
til 5 537 EUR/ha (se tabel 3).
2.2.6
Dyrkede sortsgrupper
Mere end halvdelen af det nuværende humleareal i EU (12 000 ha svarende til 55% af det
samlede humleareal) er beplantet med
aromatiske sorter.
Situationen med hensyn til arealer, som er beplantet med
bitre sorter,
kan anses for stabil, når
man ser på de seneste år (+ 10 000 ha). På det mere detaljerede plan har man samtidig med, at
visse sorter helt er forsvundet (for størstepartens vedkommende mindre sorter med undtagelse
af en vigtig sort i Spanien), kunnet konstatere en kraftig fremgang for superalphasorterne.
Figur 2.2.6.a: Produktionen i 2002 af aromatiske og bitre sorter i EU
2002
sorter
aromatiske
bitre
andre
I alt
areal
(ha)
12 260
9 835
56
22 151
i%
55%
44%
0%
100%
produktion
(tons)
20 721
17 577
82
38 380
i%
54%
46%
0%
100%
udbytte
(t/ha)
1,69
1,76
1,46
1,73
% alpha
5,84%
12,81%
5,50%
9,03%
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
I forbindelse med
sortsomstillingen
spillede de foranstaltninger, der blev iværksat inden for
rammerne af den fælles markedsordning for at fremme udbredelsen af bitre superalphasorter,
en afgørende rolle. Tiltaget gjorde det først og fremmest muligt at omstille fra de traditionelle
bitre sorter, Brewer's Gold og Northern Brewer, med hvilke det blev stadig vanskeligere at
konkurrere med de amerikanske superalphasorter på verdensmarkedet. Tyskland gennemførte
ligeledes rydning af den aromatiske sort Hersbrucker, for hvilken der ikke længere var
afsætningsmuligheder på markedet.
Omstillingsindsatsen i perioden 1986-1997 omfattede 3 241 ha svarende til 12,4% af
fællesskabsarealet i 1987. Omstillingen skete hovedsagelig til fordel for alpha- og
superalphasorter (+ 71% af den samlede mængde).
Tabel 4 i bilaget indeholder en oversigt over de sortsomstillinger, der fandt sted i perioden
1997-2002.
5
Tallene er beregnet på basis af landbrugsregnskaber indsamlet af INLB hos en række bedrifter
beliggende i Bayern, for hvilke humle tegner sig for mere end 40% af indkomsten.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0011.png
Figur 2.2.6.b: Udviklingen i aromatiske og bitre sorter i EU
20.000
16.000
12.000
8.000
4.000
0
ha
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Aromatic
Bitter
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
3.
3.1
M
ARKEDSSITUATIONEN
Markedsføring
Markedsføringen
af humle sker
enten på basis af kontrakter, der er indgået på forhånd
for en varighed på normalt 3-5 år,
eller på det frie marked.
I EU faldt den procentdel af produktionen af humle, der markedsføres på kontrakt, fra 72% i
1997 til 61% i 2002.
Det lader til, at "kontraktmarkedet" er ved at svinde ind,
idet
brugerindustrien foretrækker at rette blikket mod det frie marked, hvor den i stadig større grad
finder et righoldigt udbud til lavere priser end dem, der praktiseres ved kontraktsalg.
Kontrakten er dog stadig en markedsføringsform, som værdsættes af producenterne, navnlig
på grund af stabiliteten i kontraktpriserne over længere perioder.
Efterspørgslen afhænger af stadig større bryggerier, hvis indkøbspolitik ændrer sig i
overensstemmelse med forbrugernes smag. Bryggerierne råder desuden ofte over lagre fra
tidligere høstår, som producenterne ikke har nogen oplysninger om.
3.2
Priser
Analysen vedrører prisudviklingen for humlesorter, der er markedsført på kontrakt og på det
frie marked i perioden 1993-2002 (se figur 3.2 og tabel 5).
Kontraktpriserne
for aromatiske sorter steg indtil 1999, hvor kontraktsalget begyndte at vige
og fortsatte denne tendens indtil 2002. Men med hensyn til kontraktpriserne for bitre sorter
steg priserne en smule i 2001 og 2002 som følge af en større interesse for disse sorter og et
mindre udbud på verdensmarkedet
6
.
Priserne på produkter, som blev markedsført på det frie marked,
var genstand for endnu
større svingninger for alle sorters vedkommende og mere end fordobledes i perioden
1993-2002. Som allerede nævnt ovenfor, er det frie marked blevet mere aktivt, idet industrien,
hvis afhængighed af produktet blev mindre, har vist en stigende interesse for at købe på
"spotmarkedet".
Det er ligeledes værd at bemærke, at
priserne på det frie marked i høj grad har nærmet sig
kontraktpriserne.
Det gennemsnitlige prisforhold frie marked/kontraktpriser er således steget
fra 41% i 1993 til 79% i 2002.
6
En del af de amerikanske producentsammenslutningers lagre blev ødelagt ved en brand.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0012.png
De aromatiske sorter, der er mindre rentable og vanskeligere at dyrke, udløser normalt en
højere pris end de bitre sorter. Det skal imidlertid bemærkes, at der er en tendens til, at
prisforskellen mellem aromatiske og bitre sorter indsnævres, idet efterspørgslen efter
aromatiske sorter er faldende, og at de nye superalphasorter desuden har en højere
alphasyreprocent og dermed en højere handelsmæssig værdi.
Figur 3.2: Udviklingen i EU-priserne efter humlesort
Euro/Tonne
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Aromatic - contract
Bitter - contract
Aromatic - Spot
Bitter - Spot
Kilde: indberetning fra medlemsstaterne
3.3
Producentlagre
Oplysninger fra medlemsstaterne om lagrene viser
en kraftig stigning i 2001 og 2002,
mens
mængderne tidligere var ganske små (tabel 6).
Stigningen er endnu mere mærkbar i 2002 og udgør 36,1% af produktionen, som på sin side er
forblevet forholdsvis stabil. Producentlagrene er fordelt ligeligt på aromatiske og bitre sorter.
Det skal bemærkes, at oplysningerne vedrørende lagre svarer til situationen pr. marts hvert år.
Ifølge visse nyere oplysninger fra professionelt hold
7
ser det ud til, at disse mængder i sidste
ende er blevet afsat på markedet. Ikke desto mindre er situationen i 2001 og 2002 ny og uden
tvivl udtryk for visse problemer med markedsføringen af humle i de seneste år. Alt andet lige
ligger ifølge de pågældende professionelle kredse bryggerierne på nuværende tidspunkt inde
med betydelige lagre.
3.4
Udviklingen i samhandlen
EU's
eksport
har siden 1993 ligget på mellem 20 000 og 24 000 tons humlekopækvivalent
8
.
Over halvdelen af fællesskabseksporten udgøres af sammenpresset humle (pellets) og ekstrakt.
Derimod er
importen
faldet støt, men har siden år 2000 stabiliseret sig på ca. 11 500 tons
humlekopækvivalent (se tabel 7 og 8).
EU er således traditionelt nettoeksportør, men er især
omdrejningspunkt for
verdensmarkedet for humle.
Den positive saldo voksede i perioden 1998 og 1999 og er
siden da nået op på 10 000 tons.
7
8
Oplysninger afgivet af producenterne på mødet i den stående gruppe den 12.6.2003.
Mængden af pellets og humleekstrakt beregnes i humlekopækvivalent for at opnå sammenlignelige tal,
navnlig i forhold til de producerede mængder.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0013.png
USA er EU's vigtigste handelspartner og følgelig den næststørste aktør på verdensmarkedet.
45% (5 049 tons i 2002) af EU's eksport går således til USA og 17% (3 673 tons i 2002) af
EU's import stammer herfra. Ca. 50% af EU's eksport udgøres af små mængder, der
eksporteres til en lang række tredjelande, mens EU's import primært hidrører fra
4 leverandørtredjelande.
De to øvrige hovedaftagere af fællesskabshumle er Rusland (3 733 tons eksporteret i 2002) og
Japan (2 732 tons eksporteret i 2002).
Tjekkiet, Australien og Slovenien med henholdsvis 2 000, 1 100 og 1 000 tons
humlekopækvivalent er vigtige leverandører til EU.
Figur 3.4.a: EU-importen af humle
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Euro/tonne
1 22
8.1
1 58
9.1
21
.828
1
8.754
5.046
4.228
4.123
3.796 3.821
4.222
3.747
3.438
3.459
6.000
4.488 5.000
4.000
3.000
2.000
1
4.882
1
4.356
1
2.325
1 .539
1
1 .532
1
1 .1
1 64
1.000
0
Import Quant.
Kilde: EUROSTAT
Figur 3.4.b: EU-eksporten af humle
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
20.370
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Euro/tonne
23.478
22.536
21
.903
21
.491
23.988
23.586
22.471
20.974
21
.751
6.317
6.240
6.448
6.298
5.621
4.363
4.697
5.408
7.000
6.181
5.317 6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Export Quant.
Kilde: EUROSTAT
4.
P
ERSPEKTIVERNE I FORBINDELSE MED UDVIDELSEN
Med 10 nye medlemsstaters tiltrædelse, bl.a.
fire producentlande
(Den Tjekkiske Republik,
Polen, Slovenien og Slovakiet)
vil EU's humleareal blive øget med ca. 50%
(+ 10 000 ha)
og produktionen med ca. 29% (+ 11 000 tons).
De nye medlemsstaters produktion udgøres hovedsagelig af aromatiske sorter, selv om der er
en tendens i retning af at udvide produktionen af sorter med et højt indhold af alphasyre.
I Polen dominerer sidstnævnte på nuværende tidspunkt.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I perioden 1997-2002 reduceredes arealet i de fire pågældende lande med 18%, hvilket svarer
til den reduktion, der registreredes i EU-15. I samme periode faldt produktionen således med
32%. Alphasorternes andel steg fra 5,4% til 13% af produktionen.
5.
5.1
V
URDERING
Markedets funktion
Problemet på humlemarkedet kan sammenfattes i to iøjnefaldende fænomener, der har
kendetegnet tendensen på markedet i det seneste årti, og som er blevet forstærket i løbet af de
seneste år.
1.
2.
For det første har forbrugernes smag bevæget sig i retning af mindre humlede øl.
Efterspørgslen efter humle er således blevet svækket.
For det andet medførte omstillingen til sorter med et højt alphasyreindhold et alt for
stort udbud af dette produkt på et marked med en kraftigt vigende efterspørgsel.
Produktionssektoren svækkedes således ved indførelsen af nye sorter med et højt
alphasyreindhold, hvilket resulterede i grænseindtægter for producenten, mens
industrien nød godt af en humle med et højere indhold af alphasyre uden at skulle
betale en forholdsmæssigt højere pris.
Denne situation gjorde det nødvendigt at reducere humlearealet.
Men i årene 2001 og 2002 tøvede producenterne (og/eller producentsammenslutningerne) helt
klart med at følge denne udvikling, hvilket gjorde det vanskeligere for producenterne at
afsætte humlen på markedet, og lagrene begyndte straks at vokse.
Priserne fortsætter med at udvikle sig forskelligt på henholdsvis "kontraktmarkedet", der
tegner sig for ca. 60% og det frie marked, der er vokset til 40%. Resultatet er en ligevægt
mellem de to former for markedsføring, som gør det muligt både at sikre et prisgrundlag, der
er holdbart for producenterne, kontraktgrundlaget og et udbud til attraktive priser på det frie
marked for brugerindustrien. Sidstnævnte fortsætter med at dække en stor del af sit behov på
kontraktbasis.
Købernes stilling har ændret sig, og især er købernes (industrien) stilling blevet styrket. Den
mindre efterspørgsel og det vedvarende rigelige udbud har gjort, at industrien ikke længere
behøver være så aktiv på markedet og har svækket dennes interesse for at etablere
længerevarende forbindelser til producenterne gennem kontraktinstrumentet.
EU-markedet fortsætter ikke desto mindre med at udvise en sammenhængende dynamik, for
så vidt som udbuddet tilpasser sig den gradvise reduktion i anvendelsen af dette produkt. Det
ser ud til, at der kan opnås en ny ligevægt i takt med sortsomstillingen og udviklingen i
industriens behov.
EU-markedet vil ikke tabe sin betydning som omdrejningspunkt for verdensmarkedet, og der
kan forventes en yderligere udvikling efter udvidelsen. Men i de nye producentmedlemsstater
vil der opstå et øget krav til omstilling. Integreringen i EU-markedet vil give producenterne i
de nye medlemsstater store fordele.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2
Den fælles markedsordnings funktion
Produktionsstøtten
har afgjort været meget værdsat af producenterne.
Dens betydning er knyttet til muligheden for at holde humledyrkningens rentabilitet på et
attraktivt niveau i betragtning af de investeringer i både strukturelle tiltag og styring, som
humledyrkningen indebærer. Fastholdelsen af et rentabilitetsniveau, der er acceptabelt for
producenten har bremset tendensen i retning af rydning og sikret produktionsgrenens
bæredygtighed.
Samtidig med at der gøres status, bør det understreges, at denne støtte på afgørende vis har
bidraget til:
·
·
Opretholdelsen af en afgrøde, der udgør en karakteristisk del af landskabet i visse regioner
Opretholdelsen af en sund lokalbaseret økonomi og især af beskæftigelsen i familiebrug
med et forhold (forholdet støtte/indtægt på ca. 8%), som er acceptabelt fra en
budgetmæssig synsvinkel og favorabelt fra en økonomisk og social synsvinkel.
Producentsammenslutningerne
er omdrejningspunkt for funktionen af den fælles
markedsordning for humle.
De spiller en fremtrædende rolle med hensyn til teknisk bistand og udvikling i forbindelse
med produktion og markedsføring af humle i EU. De danner grænseflade mellem producenter
og brugere og er dermed hovedaktører på markedet.
Alt andet lige udgør den mulighed, producenterne har for selv at markedsføre en del af eller
hele produktionen, en fleksibilitet, som i høj grad værdsættes, og som har bidraget til at styrke
markedsmekanismen.
Hvad angår
tilbageholdelsen af støtten
og forvaltningen af disse midler, er der da også
konstateret en forskellig tilgang fra medlemsstat til medlemsstat, og dette gør, at man bør
spørge sig selv, om en sådan foranstaltning bør opretholdes. Producentsammenslutningernes
mulighed for at tilbageholde og forvalte en del af støtten er således blevet anvendt
regelmæssigt i en enkelt medlemsstat. Selv om vurderingen af foranstaltningen er positiv,
hersker der en vis tvivl omkring dennes fællesskabsmerværdi. Det kan da også konstateres:
·
·
at det ville være ønskeligt at udbetale hele støttebeløbet til producenten af hensyn til
gennemsigtighed og forenkling
at de samme mål og resultater kan forfølges og opnås ved en frivillig ordning.
Producentsammenslutninger kunne ud fra interne rammebestemmelser og den relevante
nationale lovgivning iværksætte en sådan tilbageholdelse i det beløb, der skal udbetales til
producenterne. Denne model ville indebære en stor administrativ forenkling af
forvaltningen af foranstaltningen, især hvad angår den kontrol, som skal gennemføres.
Bestemmelsen vedrørende udbetalingen af støtten via producentsammenslutningerne bør
fortsat udgøre en "ufravigelig betingelse" for at modtage støtten. Bestemmelsen vil være fuldt
tilstrækkelig til, at producenterne har en interesse i at være medlem af en
producentsammenslutning.
Certificering
er et instrument, der trådte i kraft med den fælles markedsordning for humle i
1971. Forbedringen af humleproduktionens kvalitet er et af målene for den fælles
markedsordning, der sigter mod at sikre overholdelsen af minimumskvalitetsnormer.
Denne certificeringsprocedure gør det muligt at sikre, at de markedsførte produkter har en høj
kvalitet, og bidrager til markedets gennemsigtighed. Instrumentet spiller en vigtig rolle for
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0016.png
producenten, idet den pris, han kan opnå på markedet, også afhænger af produktets kvalitet;
men instrumentet er desuden af stor betydning for den industrielle bruger.
Særforanstaltningerne
har spillet en vigtig rolle over for nødvendigheden:
–
–
af at tackle en situation med en usikker markedsefterspørgsel
af en løbende strukturtilpasning af humleproduktionen til markedskravene.
Desuden har det, at man har opretholdt samme støtteniveau som i tilfælde af en fuld
produktion, gjort det muligt delvis at udligne producenternes indtægtsnedgang og
omstillingsudgifter.
Rydningsforanstaltningen
var fuldt begrundet i en situation, hvor det var tvingende
nødvendigt at gennemføre en strukturtilpasning af humleproduktionen i forhold til
efterspørgslen, både hvad angår mængde og efterspurgte sorter. Denne tvingende
nødvendighed af at skabe en balance forklarer uden tvivl, hvorfor man i visse
producentmedlemsstater gennemførte supplerende rydninger uden støtte via særlige
rydningsforanstaltninger.
Det er i den sammenhæng absolut relevant at rejse spørgsmålet, om afviklingen inden for
sektoren i mangel af denne foranstaltning ville have været den samme. Det er indtrykket, at
producenternes omstilling til f.eks. hovedafgrøder har været mulig, fordi humleproducenten
med rydningsgodtgørelsen har modtaget en støtte, der er lidt større end den direkte støtte til
markafgrøder.
Det største problem for producenten i forbindelse med omstillingen er nemlig at finde et
alternativ, som beskæftigelsesmæssigt frembyder tilsvarende muligheder for ham. Således er
omstillingen til markafgrøder attraktiv, da den ikke indebærer store investeringer eller
tekniske vanskeligheder, men den medfører en betydelig nedgang i beskæftigelsesmæssig
henseende og dermed i indtægt for producenten.
Midlertidigt dyrkningsophør
er en foranstaltning, der er blevet anvendt mere punktvis og
sporadisk. Foranstaltningen var ikke desto mindre til stor nytte med hensyn til at løse
konjunkturbestemte afsætningsmæssige problemer på markedet. Det midlertidige
dyrkningsophør har været i stand til at løse markedsføringsmæssige problemer på kort sigt,
idet det også har haft en selektiv indflydelse på udbuddet. Men foranstaltningens tiltrækning
på producenten har været begrænset, fordi det midlertidige produktionsstop dels forpligtede
ham til at vedligeholde humlearealet, dels rejste problemet med et beskæftigelsesalternativ og
en betragtelig indtægtsnedgang.
Alt i alt har kombinationen af disse to særforanstaltninger
hver med sin målsætning
gjort
det muligt effektivt at tilstræbe en ligevægt
i humlesektoren.
Er foranstaltningerne stadig aktuelle i deres nuværende form? Svaret er sandsynligvis, at den
nuværende udformning af disse foranstaltninger er forældet, men de kan iværksættes på ny på
et andet grundlag, som bedre opfylder sektorens fremtidige krav.
6.
K
ONKLUSION
Humlemarkedet
er først og fremmest underlagt kravene i brugerindustrien, nemlig
bryggerierne, hvis behov lader til at mindskes. Udviklingen på sigt er stærkt afhængig af dette
forhold, som har været dominerende i det seneste årti, og som formentlig vil fortsætte med at
udgøre en uforanderlig størrelse i fremtiden.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Produktionen,
der er stærkt afhængig af markedsindtægterne, bør nødvendigvis tilpasse sig
og løbende tilstræbe nye markedsligevægte.
Den fælles markedsordning
har spillet en rolle, som falder i tråd med markedsdynamikken.
Produktionsstøtten er blevet fastsat til et niveau, der er fint afbalanceret i forhold til
hovedmålet, som er at yde støtte til producenterne uden at skabe en situation, hvor disse bliver
afhængige af denne støtte.
De særlige foranstaltninger
har bidraget til at fremme konjunkturtilpasningen via
midlertidigt dyrkningsophør og strukturtilpasningen via rydning, en tilpasning, som er
nødvendig for at skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel.
Producentsammenslutningerne
har spillet en vigtig rolle ved markedsføringen og
udviklingen af produktionen.
Certificeringen og kvalitetsnormerne
har gjort det muligt at bevare den EU-producerede
humles gode kvalitet og løbende at kontrollere de produkter, der markedsføres i EU.
Den fælles markedsordning for humle bekræfter ligeledes sit værd i relation til EU's udvidelse
og sektorens voksende betydning, både hvad angår produktionen og samhandlen på
verdensplan.
På baggrund af en faldende markedsefterspørgsel er
helhedsvurderingen
af anvendelsen af
forskrifterne vedrørende humlesektoren og markedets funktion
positiv.
Spørgsmålet er således i bund og grund, hvorledes man kan give den fælles markedsordning
for humle nyt indhold på mellemlang og lang sigt.
Den fremtidige ordning bør opfylde tre vigtige krav:
1.
Bevare produktionens bæredygtighed
Produktionens bæredygtighed bør bevares både med hensyn til kvalitet og kritisk
markedsføringsmasse. For at opfylde denne målsætning bør man
opretholde:
a)
b)
bestemmelserne vedrørende
produktcertificering,
der udgør en reference for
såvel EU-markedet som verdensmarkedet
producentsammenslutningernes centrale rolle,
navnlig i forbindelse med
markedsføring og udvikling af produktionen. Denne vurdering bør dog ikke
udelukke
en
vis
fleksibilitet
for
de
medlemmer
af
producentsammenslutningerne, der ønsker selv at markedsføre en del af
produktionen.
2.
Sikre økonomiske vilkår, der er gunstige for produktionen
De nuværende økonomiske vilkår for humleproduktionen og navnlig
humledyrkningens rentabilitet
bør opretholdes, således at produktionen stadig er
økonomisk interessant. Dette mål er desuden af stor betydning for en bæredygtig
udvikling af området, navnlig hvad angår landskabsbevarelsen og opretholdelsen af
beskæftigelsen. Det forekommer derfor nødvendigt at sikre humleproduktionens
fremtid på mellemlang og lang sigt, idet man opretholder
stabiliteten i de
nuværende indtægter
gennem en støtte, der svarer til den nuværende støtte, og en
mere effektiv og direkte overførsel af støtten.
En sådan tilgang burde anspore
producenterne til at opretholde investeringerne i humlearealer og til at iværksætte
sortsomstilling.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Sikre fleksibiliteten i forhold til markedsudviklingen
Der bør være
alternativer
til rådighed
for producenterne,
da sådanne også er
vigtige, når det gælder om at tackle markedskriser af konjunkturmæssig eller
strukturel art. Producenten bør have mulighed for både midlertidigt at standse
produktionen og at trække sig endeligt for at udnytte andre produktionsmuligheder.
Den
fremtidige ordning
bør samle disse forskellige elementer i et
system, der er enkelt,
smidigt og bæredygtigt
for producenterne.
1.
Integrering af produktionsstøtten for humle i enkeltbetalingsordningen
Integreringen af produktionsstøtteordningen i den enkeltbetalingsordning, der er
planlagt i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, skulle gøre det
muligt at nå ovennævnte mål. Den
fulde afkobling af støtten
til humledyrkning
burde sikre producenten en stabil støtte. Hvis markedssituationen udvikler sig
negativt af struktur- eller konjunkturmæssige årsager, vil producenten frit kunne
vælge at indstille produktionen midlertidigt eller rydde humlearealet og forsøge sig
med andre afgrøder.
Medlemsstaterne vil dog have
mulighed for at bibeholde en koblet støtte, der kan
udgøre op til 25% af støtten
til produktion, for eventuelt at tage højde for særlige
produktionsvilkår eller regionale særtræk. For at anspore producenterne til at
organisere sig kunne medlemsstaterne beslutte at gøre tildelingen af hele eller en del
af den koblede støtte betinget af medlemsskab af en producentsammenslutning.
2.
Ændring af den nuværende fælles markedsordning
Reglerne vedrørende certificering og forbindelserne til tredjelande kunne bibeholdes.
Der bør fastsættes enkle regler for producentsammenslutningernes rolle.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0019.png
BILAG I
Baggrundsoplysninger om den fælles markedsordning (1971 – 1997)
1.
D
EN FÆLLES MARKEDSORDNINGS FØRSTE
20
ÅR
Den fælles markedsordning for humle blev indført i 1971 med det formål at forbedre
produkternes kvalitet og sikre producenterne rimelige levevilkår.
Hovedelementerne i grundforordningen, som efterfølgende blev udspecificeret i Rådets og
Kommissionens særforordninger, udgøres af
produktionsstøtte
samt støtte til sortsomstilling,
certificeringsprocedure, producentsammenslutninger og bestemmelser vedrørende samhandel
med tredjelande.
1.1
Produktionsstøtte
Hvert år fastsatte Rådet en direkte hektarstøtte, der var differentieret på basis af aromatiske,
bitre eller andre sortsgrupper. Støttebeløbet fastsattes under hensyntagen til
markedssituationen, den forventede tendens, prisudviklingen på tredjelandsmarkederne og
omkostningsudviklingen. Støtten udbetaltes i det år, der efterfulgte høståret.
1.2.
Støtte til sortsomlægning
Med det formål at tilskynde producenterne til at dyrke de sorter, der bedst svarer til
markedsbehovene, blev der ved udgangen af 1987 indført en støtte til sortsomlægning. Den
særlige støtte
9
til sortsomlægning udgjorde 2 500 ECU/ha med et loft på 1 000 ha
pr. medlemsstat. Anvendelsesperioden udløb med udgangen af 1996.
1.3.
Certificeringsprocedure
Den fælles markedsordning har lige fra begyndelsen og inden for rammerne af en
kvalitetspolitik omfattet en certificeringsprocedure. Certificeringen er bevis for, at al humle,
som markedsføres, overholder minimumskvalitetsnormerne.
1.4.
Producentsammenslutninger
Producentsammenslutningerne har spillet en central rolle ved markedsføringen af humle. I en
periode på op til 10 år (indtil august 1981) blev der ydet en igangsætningsstøtte til nye
producentsammenslutninger, som blev samfinansieret via nationale budgetmidler. Ved
tiltrædelsen fik Spanien og Portugal adgang til støtte i fem år; det samme gjaldt de nye tyske
delstater og Østrig. Denne støtte blev således anvendt indtil den 31. december 1999.
1.5.
Bestemmelser vedrørende samhandlen med tredjelande
Ved import anvendes toldtariffens værditold. I forbindelse med samhandlen med tredjelande
kan der træffes foreløbige beskyttelsesforanstaltninger, såfremt fællesskabsmarkedet rammes
af alvorlige forstyrrelser som følge af import eller eksport. Eksporten er ikke omfattet af
nogen foranstaltning.
9
Rådets forordning (EØF) nr. 2997/87 af 22. september 1987 (EFT L 284 af 7.10.1987, s. 20).
Forordningen senest ændret ved forordning (EF) nr. 423/95 (EFT L 45 af 1.3.1995, s. 1).
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0020.png
2.
J
USTERINGERNE I
1992
Anerkendelsen af producentsammenslutningerne indebar bl.a., at disse forpligtede sig til at
foretage markedsføring af deres medlemmers samlede produktion.
Det viste sig, at mange producenter havde problemer med at overholde denne bestemmelse.
Derfor blev der i 1992 indført en mere smidig model, som er koblet til en straffeforanstaltning
i form af en gradvis reduktion af støtten, frem for at man inddrog anerkendelsen for de
producentsammenslutninger, der ikke opfyldte kravene.
Således foreskrev grundforordningen som ændret i 1992
10
, at dersom støtten ydes til en
anerkendt producentsammenslutning, og denne ikke markedsfører hele produktionen fra sine
medlemmer, nedsættes støtten gradvis (med 4% for 1992-høsten, med 8% for 1993-høsten,
med 12% for 1994-høsten, med 15% for 1995-høsten og med 15% for 1996-høsten).
Producentsammenslutningerne skulle markedsføre deres medlemmers samlede produktion
senest pr. 1. januar 1997.
I henhold til overgangsbestemmelserne skulle mindst 15% af den tildelte støtte anvendes til
markedsstabiliseringsforanstaltninger og til tiltag med henblik på tilpasning til
markedskravene og produktionsforbedringer.
10
Rådets forordning (EØF) nr. 3124/92 (EFT L 313 af 30.10.1992, s. 1).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0021.png
BILAG II
Humle: faktablad
1.
Produktbeskrivelse
I det botaniske system tilhører humle (humulus lupulus) samme familie som hamp,
nemlig cannabinaceae, under ordenen urticaceae. Den er en tveboplante, dvs. at den
enkelte plante kun får han- eller hunblomster. Det er kun hunblomsterne, som danner
frugter, de såkaldte kopper; de indeholder lupulin, der ses som et gult stof, hvis man
knuser den modne humlekop mellem fingrene.
Rodsystemet kan trives i mange år (generelt + 20 år), og den del af planten, som er
over jorden, skæres hvert år ned til jorden ved høsten. Humle er en klatreplante, som
kan blive op til 7 meter høj, og den skal derfor have noget at klatre op ad (stænger,
tov eller espalier). Inden for de seneste år har man også fremavlet dværgsorter (som
bliver omkring 2,5 meter høje).
Humle stiller bestemte krav til klima og jordbund; derfor dyrkes den for det meste
mellem 35. og 55. breddegrad på den nordlige og den sydlige halvkugle.
Frisk humle nedbrydes hurtigt ved iltning; den kan miste helt op til 30% af sin
bitterhed i løbet af det første halve år efter høsten. Derfor tørres den umiddelbart
efter høsten og pakkes (dvs. presses og emballeres) eller forarbejdes til granulat eller
ekstrakt. Det gør humlen lettere at opbevare og flytte, da den i denne form fylder
mindre og kvalitetsmæssigt er meget stabil, og derfor vælger stadig flere bryggerier
denne løsning.
2.
Humlesorter
Humle inddeles i tre sortsgrupper efter den kommercielle anvendelse:
–
–
–
aromatiske sorter (med lavt indhold af alphasyre)
bitre sorter (med middelhøjt eller højt indhold af alphasyre) og
andre sorter, som omfatter forsøgssorter; andre sorter udgør kun 0,25% af
humlearealet i EU.
Der er på nuværende tidspunkt registreret 25 aromatiske sorter og 18 bitre sorter i
EU. De nye sorter er et resultat af flere års forskning og udvælgelse. Det tager over
12 år at udvikle en ny sort; hertil skal lægges 3 år for at nå frem til fuld produktion,
således at det altså i alt tager 15 år.
Udvælgelsen foretages ud fra hektarudbytte (som bestemmer producentens
indtjening) og sygdomsresistens (stærkere planter giver et højere udbytte og
reducerer produktionsomkostningerne). I denne forbindelse bruger avlerne ved
nyplantning i større og større omfang virusresistente planter, samtidig med at de
tager højde for landbrugstekniske aspekter (f.eks. planternes modningstid, så nogle
modnes tidligt og andre sent, og høstperioden dermed forlænges),
vækstkarakteristika (hvor godt planterne fæstner sig, og hvor lette de er at lede) samt
indholdet af aromatiske og bitre stoffer.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0022.png
3.
Anvendelse af produktet
Humle bruges først og fremmest til fremstilling af øl og i mindre omfang
kosmetikprodukter, sæbe og shampoo, naturlægemidler, urtete og fyld i puder.
I forbindelse med ølfremstilling opgøres brugen af humle efter indholdet af
alphasyre
(bitterstoffet i lupulin) og humletilsætningen (hvor mange gram alphasyre
der bruges pr. hektoliter øl). Men sorternes forskellige karakteristika spiller
naturligvis en lige så stor rolle for fremstillingen af øl med en bestemt smag og
aroma.
Humle er en vigtig ingrediens for øllets bitterhed, smag og holdbarhed, men der
behøves kun meget små mængder, nemlig mellem 40 og 200 gram humle pr.
hektoliter øl; mængden afhænger naturligvis af humlens procentvise indhold af
alphasyre (som i superalphasorter kan være helt op til 14%) og humletilsætningen.
Humletilsætningen reduceres år for år som følge af tekniske fremskridt, og i år 2002
ligger den på 5,3 g alpha/hektoliter. Verdensproduktionen af øl i år 2003 anslås til
1 455 mio. hektoliter, hvilket vil sige, at der skal bruges ca. 7 566 tons alphasyre.
Forbruget af øl er steget en smule år for år, navnlig i Asien og Latinamerika. Der kan
dog registreres et mindre fald i forbruget i Vesteuropa.
Forbrugernes smag går mere og mere i retning af mindre bittert øl, som kræver
mindre humle ved fremstillingen. Humle udgør 0,3% af produktionsomkostningerne
til øl før skat (kilde: HOPS USA, juni 2003).
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0023.png
BILAG III
Statistiske tabeller
INDHOLDSOVERSIGT
side
Table 1 A – Hop areas in the European Community and in the rest of the world (1993
–
2002) ......................24
Table 1 B – Hop production in the European Community and in the rest of the world (1993
–
2002). ............25
Table 1 C – Alpha production in the European Community and in the rest of the world (1993
–
2002) ..........26
Table 1 D – Alpha yields in the European Community and in the rest of the world (1993
–
2002)..................27
Table 2 – Structure of production in different hop regions of production (1997
–
2002)..................................28
Table 3 – Changes in returns and production costs in Bavaria (1997
–
2000)...................................................29
Table 4 – Changes in varieties (1997
–
2002)....................................................................................................30
Table 5 – Hops average contract and spot market prices (1993
–
2002) ...........................................................31
Table 6 – Evolution of hops production & unsold quantities (1990
–
2002) .....................................................32
Table 7 – Development of EU hops imports (1993
–
2002) ..............................................................................33
Table 8 – Development of EU hops exports (1993
–
2002)...............................................................................34
Table 9 – Special temporary measures (STM) 1997
–
2003..............................................................................35
Table 10 – EU hops consumption (1993
–
2002)...............................................................................................36
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0024.png
TABLE 1 A
Hop Areas in the European Community and in the Rest of the World
Evolution 1993-2002
Area under hops (ha)
change
1993
EC - Total
Belgium
Germany
Spain
France
Ireland
Austria
Portugal
United Kingdom
Candidate Countries -
Total
Czech Rep.
Poland
Slovakia
Slovenia
Other countries - Total
Australia
Bulgaria
China
New Zealand
Russia
South-Africia
U.S.A.
Ukraine
Yugoslavia
Other Countries
World total
28.885
409
23.015
1.142
670
13
211
96
3.329
16.441
10.400
2.391
1.200
2450
45.795
1.178
695
8.000
320
3.600
730
17.442
6.580
556
6.905
91.121
1994
27.648
384
21.930
1.156
670
13
238
100
3.157
16.161
10.200
2.341
1.200
2420
42.977
1.178
685
8.500
345
3.500
720
17.174
5.363
576
4.936
86.786
1995
27.499
374
21.885
1.102
670
8
244
121
3.095
19.941
10.070
6.401
1.100
2370
38.693
1.073
625
7.050
355
3.500
640
17.479
5.033
600
2.338
86.133
1996
27.324
341
21.813
930
710
7
247
128
3.148
15.219
9.355
2.500
1.000
2364
34.424
1.017
505
6.600
355
2.788
656
17.871
3.545
584
503
76.967
1997
26.785
305
21.381
883
774
7
248
123
3.064
12.481
7.036
2.480
800
2.165
31.024
1.053
385
4.392
354
1.697
651
17.524
1.900
584
2.484
70.290
1998
24.371
264
19.683
814
799
7
250
104
2.450
10.160
5.697
2.080
450
1.933
25.581
646
250
4.276
349
1.330
601
14.829
1.200
584
1.516
60.112
1999
22.686
255
18.299
808
814
7
225
64
2.214
10.574
5.991
2.200
450
1.933
24.592
842
300
4.385
360
1.640
491
13.901
1.334
584
755
57.852
2000
22.709
255
18.598
822
815
2
216
42
1.959
10.421
6.095
2.200
350
1.776
25.892
813
350
4.708
381
1.587
475
14.744
1.572
461
801
59.022
2001
23.019
251
19.020
815
816
2
220
37
1.858
10.482
6.075
2.250
350
1.807
25.004
782
380
4.813
394
1.100
500
14.536
1.428
500
571
58.505
2002
22.151
232
18.352
670
816
2
217
37
1.825
10.331
5.968
2.197
350
1.816
23.518
862
239
5.642
406
862
500
11.776
1.809
493
929
56.000
% change
95-97/00-02 95-97/00-02
-4.576
-94
-3.036
-203
98
-5
-29
-85
-1.222
-5.469
-2.774
-1.578
-617
-500
-9.909
-229
-182
-960
39
-1.479
-157
-3.939
-1.890
-105
n/a
-19.954
-17%
-28%
-14%
-21%
14%
-71%
-12%
-69%
-39%
-34%
-31%
-42%
-64%
-22%
-29%
-22%
-36%
-16%
11%
-56%
-24%
-22%
-54%
-18%
n/a
-26%
Source: Elaboration by DG Agri., based on MS communications, CICH, Hop Growers of America, Barth report
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0025.png
TABLE 1 B
Hop Production in the European Community and in the Rest of the World
Evolution 1993-2002
Cone production (Tonnes)
change
1993
EC - Total
Belgium
Germany
Spain
France
Ireland
Austria
Portugal
United Kingdom
Candidate Countries -
Total
Czech Rep.
Poland
Slovakia
Slovenia
Other countries
Total
Australia
Bulgaria
China
New Zealand
Russia
South-Africia
U.S.A.
Ukraine
Yugoslavia
Other Countries
World total
-
52.036
585
42.428
2.093
1.071
19
341
39
5.460
16.925
9.603
2.872
940
3.510
68.457
3.132
595
13.500
630
3.650
1.320
34.538
4.000
841
6.592
137.417
1994
37.053
562
28.434
2.068
1.105
17
331
97
4.440
15.820
9.220
2.200
900
3.500
68.450
3.132
595
13.750
766
3.500
1.330
32.845
3.300
704
8.529
121.323
1995
42.004
603
34.054
1.692
1.104
10
336
127
4.078
18.023
9.913
3.265
1.035
3.810
68.094
2.549
506
17.000
756
2.250
1.210
35.767
3.784
762
3.509
128.121
1996
47.578
584
38.704
1.184
1.420
8
339
158
5.181
17.897
10.126
3.400
825
3.546
61.990
2.924
415
16.000
833
2.483
1.008
34.006
1.454
628
2.240
127.465
1997
41.873
550
34.052
1.158
1.149
9
379
102
4.476
15.037
7.412
3.175
800
3.650
55.282
2.545
312
11.746
769
847
985
33.961
740
595
2.781
112.192
1998
37.795
510
30.859
1.436
1.269
10
385
56
3.271
10.433
4.930
2.100
400
3.003
46.383
1.557
200
12.057
644
624
955
27.011
625
600
2.110
94.610
1999
34.620
432
27.912
1.569
1.317
8
316
59
3.007
12.664
6.454
2.650
400
3.160
48.166
2.238
305
11.300
741
1.052
821
29.747
390
600
973
95.450
2000
35.909
481
29.298
1.413
1.683
4
289
42
2.700
9.440
4.865
2.550
220
1.806
51.263
2.116
220
13.909
831
824
882
30.653
688
361
782
96.612
2001
37.562
416
31.576
1.396
1.212
2
347
53
2.559
11.071
6.621
2.200
300
1.950
50.509
2.181
306
13.511
725
460
775
30.315
739
750
748
99.143
2002
38.380
434
32.271
1.220
1.550
3
301
57
2.545
10.971
6.442
2.127
302
2.100
46.271
2.384
303
13.389
884
440
616
26.461
746
616
432
95.622
% change
95-97/00-02 95-97/00-02
-6.535
-135
-4.555
-2
258
-6
-39
-78
-1.977
-6.491
-3.174
-988
-613
-1.717
-12.441
-446
-135
-1.313
27
-1.286
-310
-5.435
-1.269
-86
-2.189
-25.467
-15%
-23%
-13%
0%
21%
-67%
-11%
-61%
-43%
-38%
-35%
-30%
-69%
-47%
-20%
-17%
-33%
-9%
3%
-69%
-29%
-16%
-64%
-13%
-77%
-21%
Source: Elaboration by DG Agri., based on MS communications, CICH, Hop Growers of America, Barth report
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0026.png
TABLE 1C
Alpha Production in the European Community and in the Rest of the World
Evolution 1993-2002
Alpha production (tonnes)
change
1993
EC - Total
Belgium
Germany
Spain
France
Ireland
Austria
Portugal
United Kingdom
Candidate Countries -
Total
Czech Rep.
Poland
Slovakia
Slovenia
Other countries
Total
Australia
Bulgaria
China
New Zealand
Russia
South-Africia
U.S.A.
Ukraine
Yugoslavia
Other Countries
World total
-
3.369
53
2.597
183
31
2
25
4
474
729
346
159
33
191
5.024
309
36
n/a
84
n/a
n/a
3.523
136
44
n/a
9.097
1994 *
1.696
41
1.082
165
28
1
17
11
351
527
240
72
23
192
5.626
309
36
825
98
123
141
3.532
255
30
n/a
7.849
1995
2.419
48
1.814
140
27
1
22
12
355
714
317
152
31
214
5.451
262
35
935
99
81
123
3.351
117
30
n/a
8.584
1996
3.631
54
2.945
88
36
1
23
16
468
854
405
207
33
209
4.910
260
30
880
105
224
102
3.355
65
26
n/a
9.395
1997
3.663
54
3.025
120
42
1
29
12
380
750
289
203
20
238
4.370
277
22
705
100
32
102
3.335
66
26
n/a
8.783
1998
2.854
50
2.299
154
40
1
28
6
276
489
189
128
14
158
3.902
152
14
784
80
27
92
2.912
57
27
n/a
7.245
1999
2.554
35
2.074
161
25
1
21
6
231
597
226
146
15
210
4.139
246
26
678
90
47
88
2.980
36
27
n/a
7.290
2000
3.181
51
2.666
150
63
1
21
4
225
505
188
171
8
138
4.334
256
23
839
106
34
93
3.290
34
22
n/a
8.020
2001
3.213
39
2.726
153
30
1
24
5
235
617
269
183
10
155
4.918
299
28
813
90
22
87
3.467
56
51
n/a
8.748
2002
3.466
50
2.967
137
44
0
20
5
243
459
217
107
10
126
4.886
317
29
862
95
21
118
3.140
27
35
n/a
8.811
% change
95-97/00-02 95-97/00-02
49
-5
192
31
11
0
-3
-9
-167
-246
-112
-34
-19
-81
-198
24
-2
-2
-4
-87
-10
-48
-44
9
n/a
-394
2%
-10%
7%
26%
30%
-23%
-13%
-64%
-42%
-32%
-33%
-18%
-67%
-37%
-4%
9%
-8%
0%
-4%
-77%
-9%
-1%
-53%
32%
n/a
-4%
* 1994: particular climate conditions (draught) in Germany and Central Europe
Source: Elaboration by DG Agri., based on MS communications, CICH, Hop Growers of America, Barth report
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0027.png
TABLE 1 D
Alpha Yields in the European Community and in the Rest of the World
Evolution 1993-2002
Alpha yields/ha (Kg)
change
1993
EC - Total
Belgium
Germany
Spain
France
Ireland
Austria
Portugal
United Kingdom
Candidate Countries -
Total
Czech Rep.
Poland
Slovakia
Slovenia
Other countries
Total
Australia
Bulgaria
China
New Zealand
Russia
South-Africia
U.S.A.
Ukraine
Yugoslavia
Other Countries
World total
-
117
130
113
160
46
154
118
42
142
44
33
66
28
78
109
262
52
n/a
263
n/a
n/a
202
21
79
n/a
100
n/a
90
1994
61
107
49
143
42
77
71
110
111
33
24
31
19
79
131
262
53
97
284
35
196
206
48
52
n/a
100
1995
88
128
83
127
40
125
90
99
115
36
31
24
28
90
141
244
56
133
279
23
192
192
23
50
n/a
122
1996
133
158
135
95
51
143
93
125
149
56
43
83
33
88
143
256
59
133
296
80
155
188
18
45
1997
137
177
141
136
54
143
117
98
124
60
41
82
25
110
141
263
57
161
282
19
157
190
35
45
n/a
125
1998
117
189
117
189
50
143
112
58
113
48
33
62
31
82
153
235
56
183
229
20
153
196
48
46
n/a
121
1999
113
137
113
199
31
143
93
94
104
56
38
66
33
109
168
292
87
155
250
29
179
214
27
46
n/a
126
2000
140
200
143
182
77
500
97
95
115
48
31
78
23
78
167
315
66
178
278
21
196
223
22
48
n/a
136
2001
140
155
143
188
37
500
109
135
126
59
44
81
29
86
197
382
74
169
228
20
174
239
39
102
n/a
150
2002
156
215
162
204
54
134
90
143
133
44
36
48
29
69
208
368
121
153
234
24
235
267
15
71
n/a
157
% change
95-97/00-02 95-97/00-02
26
35
30
72
8
241
-1
17
-4
0
-1
6
-2
-19
49
101
29
24
-39
-19
34
53
0
27
n/a
32
22%
23%
25%
61%
16%
176%
-1%
16%
-3%
0%
-4%
10%
-7%
-19%
35%
40%
51%
17%
-14%
-47%
20%
28%
-1%
59%
n/a
28%
Source: Elaboration by DG Agri., based on MS communications, CICH, Hop Growers of America, Barth report
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0028.png
TABLE 2
HOPS: Structure of production in different hop regions of production (1997-2002)
June 2003
Country
Hop production areas
Number of
producer
groups
Number of
producer
groups
Belgium
Oost-Vlaanderen, Hainaut
West-Vlaanderen, Vlaams-Br.
Germany
Tettnang, Baden
Hallertau, Spalt, Hersbruck
"Elbe-Saale"
Rheinpfalz, Bitburg
Spain
Castilla y León
La Rioja
France
Nord
Alsace
Ireland
Kilkenny
Austria
Niederösterreich
Steiermark
Oberösterreich
Portugal
Braga, Bragança
U.K.
Kent
Hereford and Worcestershire
EU
1997
4
2002
2
Average
Average
Number
Number
area per
area per
of holdings of holdings
% variation
holding (ha) holding (ha)
% variation
1997/2002
1997/2002
1997
2002
1997
2002
64
49
-23%
4,80
4,73
-1%
5
2
2.790
1.943
-30%
7,70
9,45
23%
2
2
829
502
-39%
1,10
1,33
21%
2
2
131
109
-17%
5,90
7,49
27%
2
2
2
81
1
73
-50%
-10%
3,50
3,10
2,00
2,97
-43%
-4%
1
5
1
4
32
194
12
157
-63%
-19%
3,80
15,80
3,08
11,62
-19%
-26%
21
15
4.123
2.846
-31%
6,50
7,78
20%
Source: Elaboration by DGAGRI based on Member States communications
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0029.png
TABLE 3
Hops - changes in returns and production costs
in Bavaria (1997 - 2000)
June 2003
Holdings specialising in hops
This Table relates to a limited number of Bavarian holdings with at least 40% of output from hops *
EUR
(current prices)
Number of holdings examined
Degree of specialisation in hops
Area of holding (ha)
Area under hops (ha)
Total labour force (in labour units)
of which "family" labour
Hop-growing (per hectare)
Total costs**
Returns (excl. aid)
Margin per hectare
Margin per holding - hops
Margin per labour unit
4.308
5.045
738
7.573
3.155
4.402
5.061
659
6.011
2.494
4.898
5.170
271
2.684
1.220
5.115
6.379
1.264
12.762
5.697
4.805
5.537
731
7.152
3.137
6%
9%
32%
32%
37%
1997
24
65%
22,3
10,3
2,40
1,62
1998
28
65%
21,3
9,1
2,41
1,75
1999
14
70%
20,9
9,9
2,20
1,38
2000
15
77%
19,7
10,1
2,24
1,44
Average
1998-2000
19
71%
20,6
9,7
2,28
1,52
% change
97-99/98-00
-14%
6%
-4%
-1%
-2%
-4%
* The degree of specialisation is calculated on the basis of the share of returns for each crop grown on the holding;
the costs for each crop are calculated on the same basis.
** there has in fact been very little investment in the past few years.
Sources: Elaborated by DGAGRI based on FADN farm accountancy data, no data available from 2001
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0030.png
TABLE 4
Hops: changes in varieties 1997-2002
June 2003
Aromatic hops
1997
AREA HARVESTED (HA)
2002
change
1997/02
-3.923
-56
-3.142
63
-37
-751
%
change
-24%
-62%
-24%
9%
-15%
-41%
AVERAGE PRICE per tonne (EUR)
1997
2002
change
1997/02
204
357
175
541
-416
-1.009
%
change
6%
10%
5%
11%
-8%
-14%
EU 15
TOTAL
AROMATIC
VARIETIES
B
D
Fr
A
UK
16.183
90
13.311
708
247
1.827
12.260
34
10.169
771
210
1.076
3.605
3.423
3.195
4.961
4.969
7.035
3.809
3.780
3.370
5.502
4.553
6.026
Bitter hops
1997
AREA HARVESTED (HA)
2002
change
1997/02
-149
-17
689
-213
-20
-5
6
-86
-503
%
change
-1%
-8%
9%
-24%
-31%
-67%
554%
-70%
-41%
AVERAGE PRICE per tonne (EUR)
1997
2002
change
1997/02
552
846
818
93
-237
-990
420
-1.080
-1.147
%
change
19%
67%
31%
3%
-7%
-13%
9%
-58%
-23%
TOTAL
BITTER
VARIETIES
EU 15
B
D
ES
FR
IRL
A
P
UK
9.984
214
7.454
883
66
7
1
123
1.236
9.835
197
8.143
670
46
2
7
37
733
2.850
1.261
2.644
2.860
3.241
7.680
4.780
1.860
5.071
3.402
2.107
3.462
2.953
3.004
6.690
5.200
780
3.924
Other varieties
EU 15
TOTAL
OTHER
VARIETIES
B
D
A
UK
310
0
308
0
2
AREA HARVESTED (HA)
AVERAGE PRICE per tonne (EUR)
56
0
40
0
15
-254
0
-268
0
13
-82%
0%
-87%
0%
663%
3.224
1.460
3.224
4.880
4.320
3.167
3.470
3.410
2.991
-57
2.010
186
-1.329
-2%
138%
6%
-31%
Source: Elaborat ed by DGAGRI based on Member St ates communications
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0031.png
TABLE 5
Hops average contract and
spot market prices 1993-2002
June 2003
Sales under contracts
Average prices
Aromatic varieties
Average prices
Total
EC
Production
Tonnes
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
51.695
37.038
42.004
47.303
41.873
37.795
34.620
35.907
37.562
38.380
Under
contract
Tonnes
31.982
29.742
34.293
32.897
29.986
27.510
25.825
24.921
23.639
23.268
Under
contract
%
62%
80%
82%
70%
72%
73%
75%
69%
63%
61%
Under
contract
Spot
Market
Under
contract
Spot
Market
Bitter varieties
Average prices
Under
contract
Spot
market
EUR/Tonne
3.166
3.220
3.940
3.880
4.040
3.940
3.820
3.682
3.692
3.667
1.311
2.460
2.800
1.960
1.280
1.840
3.120
5.400
3.445
2.908
EUR/Tonne
3.491
3.540
4.200
4.100
4.260
4.220
4.200
3.957
3.902
3.861
1.416
2.580
3.140
1.940
1.240
1.620
2.900
4.899
2.996
3.001
EUR/Tonne
2.682
2.780
3.580
3.540
3.660
3.480
3.260
3.295
3.427
3.429
1.206
2.260
2.500
1.960
1.320
2.060
3.400
5.971
3.745
2.731
* Not including unsold quantities
Source: Elaborated by DGAGRI based on Member States communications
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0032.png
Table 6:
Evolution of hops production & unsold quantities
June 2003
Harvest
year
EU
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Production
Tonnes
35.750
45.539
36.367
51.695
37.038
42.004
47.303
41.873
37.795
34.620
35.907
37.562
38.380
Unsold production
Tonnes
%
Unsold Aromatic
Tonnes
%
Unsold Bitter
Tonnes
%
17
89
135
170
148
221
1.345
1.036
260
135
400
6.882
13.853
0,0%
0,2%
0,4%
0,3%
0,4%
0,5%
2,8%
2,5%
0,7%
0,4%
1,1%
18,3%
36,1%
1
23
2
129
3
22
388
468
210
113
335
3.651
7.075
0,0%
0,0%
0,0%
0,3%
0,0%
0,1%
0,8%
1,1%
0,6%
0,3%
0,9%
9,7%
18,4%
7
64
128
43
145
193
942
567
48
19
61
3.191
6.703
0,0%
0,1%
0,4%
0,1%
0,4%
0,5%
2,0%
1,4%
0,1%
0,1%
0,2%
8,5%
17,5%
Source: Elaborated by DGAGRI based on Member States communications
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0033.png
Table 7. Development of EU Hops Imports
7.1. Imports : Quantity (tonnes - equivalent hop cones)
June 2003
%imp.
2002
100%
var.
2002/
1993
-38%
1993
EXTRA-EU
Main countries
U.S.A.
Czech Republic
Australia
Slovenia
China
Poland
Rest of world
5.629
3.514
1.468
1.765
2.630
1.042
2.074
18.122
1994
19.158
1995
21.828
1996
18.754
1997
14.882
1998
14.356
1999
12.325
2000
11.539
2001
11.532
2002
11.164
6.115
4.231
1.387
3.499
704
1.468
1.754
9.014
3.813
1.547
2.813
1.245
1.122
2.274
6.991
4.382
1.594
2.280
880
1.425
1.202
6.608
2.643
1.079
1.943
430
1.355
824
6.337
2.575
692
3.187
40
876
649
5.905
2.087
716
2.006
26
1.018
567
6.692
1.388
972
1.451
128
280
628
6.037
1.953
937
1.323
185
790
307
5.049
2.386
1.113
989
537
385
705
45%
21%
10%
9%
5%
3%
6%
-10%
-32%
-24%
-44%
-80%
-63%
-66%
7.2. Imports : Value (x 1000 Euro)
%imp.
2002
100%
var.
2002/
1993
-35%
1993
EXTRA-EU
Main countries
U.S.A.
Czech Republic
Australia
Slovenia
China
Poland
Rest of world
28.411
19.888
4.474
7.036
4.337
4.356
8.116
76.618
1994
78.995
1995
82.863
1996
71.664
1997
55.762
1998
49.354
1999
42.635
2000
48.718
2001
58.189
2002
50.100
28.936
20.699
5.098
11.657
1.110
4.984
6.511
35.530
19.094
5.450
9.425
1.862
4.000
7.502
29.038
18.091
5.640
7.855
1.131
4.699
5.210
27.176
9.828
4.055
6.842
643
3.746
3.472
27.593
8.727
1.777
6.447
22
2.159
2.629
22.946
8.249
1.992
4.551
14
2.448
2.435
31.816
5.652
3.008
4.672
82
746
2.742
39.182
7.412
3.916
4.023
471
2.009
1.176
25.455
10.301
5.816
3.153
1.791
1.151
2.433
51%
21%
12%
6%
4%
2%
5%
-10%
-48%
30%
-55%
-59%
-74%
-70%
7.3. Imports : Average value (Euro/tonne)
var.
2002/
1993
6%
1993
EXTRA-EU
Main countries
U.S.A.
Czech Republic
Australia
Slovenia
China
Poland
Rest of world
5.047
5.660
3.048
3.986
1.649
4.180
3.913
4.228
1994
4.123
1995
3.796
1996
3.821
1997
3.747
1998
3.438
1999
3.459
2000
4.222
2001
5.046
2002
4.488
4.732
4.892
3.676
3.332
1.577
3.395
3.712
3.942
5.008
3.523
3.351
1.496
3.565
3.299
4.154
4.128
3.538
3.445
1.285
3.298
4.334
4.113
3.719
3.758
3.521
1.495
2.765
4.214
4.354
3.389
2.568
2.023
550
2.465
4.051
3.886
3.953
2.782
2.269
538
2.405
4.295
4.754
4.072
3.095
3.220
641
2.664
4.366
6.490
3.795
4.179
3.041
2.546
2.543
3.831
5.042
4.317
5.226
3.188
3.335
2.990
3.451
0%
-24%
71%
-20%
102%
-28%
-12%
Source: Eurostat - Comext - May 2003
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0034.png
Table 8. Development of EU Hops Exports
8.1. Exports : Quantity (tonnes - equivalent hop cones)
June 2003
var.
%imp.
2002/
2002
1993
100%
7%
1993
EXTRA-EU
Main countries
Russia
U.S.A.
Japan
Czech Republic
Rest of world
437
2.495
5.824
676
10.938
20.370
1994
23.478
1995
22.536
1996
21.903
1997
21.491
1998
23.988
1999
23.586
2000
22.471
2001
20.974
2002
21.751
375
5.007
5.753
757
11.586
1.594
4.772
4.811
796
10.563
1.349
5.399
4.476
644
10.035
1.852
4.069
4.455
739
10.376
2.357
4.351
3.702
942
12.636
3.557
5.071
3.494
964
10.500
3.026
4.730
3.347
984
10.384
3.169
3.874
3.017
1.104
9.810
3.733
3.673
2.732
945
10.668
17%
17%
13%
4%
49%
754%
47%
-53%
40%
-2%
8.2. Exports : Value (x 1000 Euro)
%imp.
2002
100%
var.
2002/
1993
-10%
1993
EXTRA-EU
Main countries
Russia
U.S.A.
Japan
Czech Republic
Rest of world
2.157
13.074
38.463
3.655
71.322
128.671
1994
146.501
1995
145.317
1996
137.949
1997
120.804
1998
104.661
1999
110.781
2000
121.534
2001
129.636
2002
115.647
1.602
26.294
38.038
4.235
76.332
7.280
26.584
36.739
4.322
70.392
5.563
29.880
33.618
3.646
65.242
6.253
23.028
29.938
4.246
57.339
7.567
23.100
23.688
3.011
47.295
13.200
26.357
21.146
3.213
46.865
16.546
27.521
18.715
5.282
53.470
22.240
22.286
17.196
7.966
59.948
20.049
21.430
15.541
4.651
53.976
17%
19%
13%
4%
47%
829%
64%
-60%
27%
-24%
8.3. Exports : Average value (Euro/tonne)
var.
2002/
1993
-16%
1993
EXTRA-EU
Main countries
Russia
U.S.A.
Japan
Czech Republic
Rest of world
4.936
5.240
6.604
5.407
6.521
6.317
1994
6.240
1995
6.448
1996
6.298
1997
5.621
1998
4.363
1999
4.697
2000
5.408
2001
6.181
2002
5.317
4.272
5.251
6.612
5.594
6.588
4.567
5.571
7.636
5.430
6.664
4.124
5.534
7.511
5.661
6.501
3.376
5.659
6.720
5.746
5.526
3.210
5.309
6.399
3.196
3.743
3.711
5.198
6.052
3.333
4.463
5.468
5.818
5.592
5.368
5.149
7.018
5.753
5.700
7.216
6.111
5.371
5.834
5.689
4.922
5.060
9%
11%
-14%
-9%
-22%
8.4. Balance Import and Export
Average
93-02
var.
2002/
1993
1993
EU Balance
(tonnes)
(value)
with U.S.A.
(tonnes)
(value)
-3.134
-15.337
2.248
52.053
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
4.320
67.506
708
62.454
3.149
66.285
6.609
65.042
9.632
55.307
11.261
68.146
10.932
72.816
9.442
71.447
10.587
65.547
6.263
58.782
371%
26%
-1.108
-2.642
-4.242
-8.946
-1.592
842
-2.539
-4.148
-1.986
-4.493
-834
3.411
-1.962
-4.295
-2.163
-16.896
-1.376
-4.025
-1.903
-5.139
-56%
-74%
Source: Eurostat - May 2003
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0035.png
TABLE 9
Special Temporary Measures (STM) 1997 - 2003
country
year
harvested
areas
(in hectares)
26.785
24.371
22.686
22.695
23.026
22.152
21.674
305
264
255
246
251
233
198
21.381
19.683
18.299
18.598
19.020
18.352
17.952
248
250
225
216
220
217
210
123
104
64
42
37
37
37
3.064
2.450
2.214
1.959
1.864
1.825
1.790
883
814
808
815
816
675
670
774
799
814
817
816
811
817
7
7
7
2
2
2
0
change in
harvested
areas
grubbed
areas
(Yearly)
with STM
802
776
539
289
473
345
27
7
14
11
56
34
569
587
384
208
356
300
0
4
6
5
1
3
15
17
4
4
0
-40
191
161
131
61
60
46
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
grubbed
areas
(cumulated)
with STM
802
1.578
2.117
2.406
2.879
3.224
27
34
48
59
115
149
569
1.156
1.540
1.748
2.104
2.404
0
4
10
15
16
19
15
32
36
40
40
rested
areas
with STM
1.393
771
63
734
385
413
11
2
7
7
2
0
1.053
588
0
706
345
400
0
8
9
1
3
3
4
23
18
1
0
0
325
150
29
19
35
10
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
change in
planted areas
(Yearly)
outside STM
-219
-1.531
-160
+ 1.291
-750
-105
-3
-11
10
16
33
-3
-76
-1.262
95
1.336
-673
-45
2
-13
-2
1
0
-4
0
-4
-23
-18
-1
-40
-98
-250
-245
-44
37
-14
-69
-6
7
1
-141
-5
25
15
3
-1
-5
6
0
0
-5
0
0
0
change in
planted areas
(cumulated)
outside STM
-219
-1.750
-1.910
-619
-1.369
-1.474
-3
-14
-4
12
45
42
-76
-1.338
-1.243
93
-580
-625
2
-11
-13
-12
-12
-16
0
-4
-27
-45
-46
-86
-98
-348
-593
-637
-600
-614
-69
-75
-68
-67
-208
-213
25
40
43
42
37
43
0
0
-5
-5
-5
-5
Total EU15
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
-2.414
-1.685
+ 9
+ 331
-874
-478
-41
-9
-9
5
-18
-35
-1.698
-1.384
299
422
-668
-400
2
-25
-9
4
-3
-7
-19
-40
-22
-5
0
0
-614
-236
-255
-95
-39
-35
-69
-6
7
1
-141
-5
25
15
3
-1
-5
6
0
0
-5
0
0
-2
Belgium
Germany
Austria
Portugal
United Kingdom
Spain* *
France* *
Ireland* *
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002*
2003*
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003*
191
352
483
544
604
650
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
* estimat ions for 2003
* * Spain, France, Ireland do not apply special temporary measures
Source: Elaborated by DGAGRI based on Member States communications
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444379_0036.png
Table 10
EU Hops Consumption 1993-2002
10. Production/Imports/Exports (tonnes - equivalent hop cones):
June 2003
% Var.
1993-
1995/
2000-
2002
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Ø 1993-
1995
Ø 2000-
2002
EU 15
Production
51.695
37.038
42.004
47.303
41.873
37.795
34.620
35.907
37.562
38.380
43.579
37.283
-14%
Import
18.122
19.158
21.828
18.754
14.882
14.356
12.325
11.539
11.532
11.164
19.703
11.412
-42%
Export
Total =
"Usage"
20.370
23.478
22.536
21.903
21.491
23.988
23.586
22.471
20.974
21.751
22.128
21.732
-2%
49.447
32.718
41.296
44.154
35.264
28.163
23.359
24.975
28.120
27.793
41.154
26.963
-34%
Source: Elaborated by DGAGRI based on Member States communications and EUROSTAT
36