PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0603
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 13.10.2003

KOM(2003) 603 endelig

2003/0232 (CNS)

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Midtvejsvurdering af EIB’s eksterne långivningsmandat ifølge Rådets afgørelse

2000/24/EF af 22. december 1999 som ændret

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske

Union og EU’s nye naboskabspolitik for det bredere Europa

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Midtvejsvurdering af EIB’s eksterne långivningsmandat ifølge Rådets afgørelse

2000/24/EF af 22. december 1999 som ændret

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

3.1.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.3.4.

3.3.5.

3.3.6.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.4.4.

3.4.5.

3.5.

Indledning..................................................................................................................... 5

Retlige og institutionelle rammer................................................................................. 5

Gældende lovgivning ................................................................................................... 5

Garantiordningen.......................................................................................................... 6

Generalgarantien .......................................................................................................... 6

Risikodeling ................................................................................................................. 7

Oversigt over Bankens transaktioner uden for EU i henhold til mandatet................... 8

Resumé af transaktionerne ........................................................................................... 8

Fremskridt mod målet for risikodeling......................................................................... 9

Oversigt ........................................................................................................................ 9

Regionale udsving i risikodelingen i forbindelse med mandatet for 2000-2007 ....... 10

Støtte til EU-politikker ............................................................................................... 11

Støtte til SMV............................................................................................................. 11

Bæredygtig udvikling og miljø .................................................................................. 12

Sundhed og uddannelse.............................................................................................. 12

Regionalt samarbejde ................................................................................................. 12

Overgang til udvikling ............................................................................................... 12

Katastrofehjælp .......................................................................................................... 12

Samarbejde med EU-programmer og andre finansinstitutioner................................. 13

Kandidatlandene......................................................................................................... 14

Det vestlige Balkan .................................................................................................... 15

Middelhavslandene..................................................................................................... 15

Latinamerika og Asien ............................................................................................... 15

Den Sydafrikanske Republik...................................................................................... 16

Bankens instrumenter under mandatet ....................................................................... 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

5.1.

5.1.1.

5.1.2.

5.2.

5.3.

5.4.

Det operationelle miljø og begrænsninger ................................................................. 17

Tiltrædelseslandene.................................................................................................... 17

Balkanlandene ............................................................................................................ 17

Middelhavspartnerlandene ......................................................................................... 18

Latinamerika og Asien ............................................................................................... 19

Den Sydafrikanske Republik...................................................................................... 19

Forslag for fremtiden.................................................................................................. 19

Retningslinjer ............................................................................................................. 20

En ny geografisk fordeling af det nuværende mandatvolumen inden for det

gældende loft på 20,060 mia. EUR ............................................................................ 20

En begrænset geografisk udvidelse af mandatet til Rusland og de vestlige NIS-

lande 21

Risikodeling ............................................................................................................... 23

Definition af politisk risiko ........................................................................................ 23

Generalgarantien ........................................................................................................ 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: EIB’s långivning i de central- og østeuropæiske lande .............................................. 25

Bilag 2: EIB’s långivning i Middelhavslandene ...................................................................... 37

Bilag 3: EIB’s långivning i Latinamerika og Asien ................................................................. 48

Bilag 4: EIB’s långivning i Den Sydafrikanske Republik........................................................ 62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midtvejsvurdering af EIB’s eksterne långivningsmandat ifølge Rådets afgørelse

2000/24/EF af 22. december 1999 som ændret

NDLEDNING

Denne rapport fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med

artikel 1 og 2 i Rådets afgørelse 2000/24/EF af den 22. december 1999 som ændret

(”Rådets afgørelse”). Midtvejsvurderingen af långivningsmandatet er eksplicit omtalt i

artikel 1: “Kommissionen

aflægger rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest

den 31. januar 2004 eller seks måneder før nye tiltrædelsestraktater træder i kraft, og

fremsætter om nødvendigt forslag til ændring af denne afgørelse. Rådet drøfter og

træffer afgørelse om ethvert forslag med virkning fra den 1. august 2004 eller fra

ikrafttrædelsesdatoen for alle nye tiltrædelsestraktater”.

I henhold til artikel 2 i Rådets afgørelse skal rapporten for perioden fra mandatets

ikrafttræden til den 31. december 2002 indeholde: oplysninger om lånetransaktionerne og

om de fremskridt, der er gjort med risikodelingen, en vurdering af transaktionerne under

ordningen og af samarbejdet mellem de finansielle institutioner, der opererer i de

pågældende områder samt en vurdering af, hvorvidt långivningen i henhold til denne

afgørelse har bidraget til at nå de relevante mål for Fællesskabets eksterne politikker.

De garantier, Fællesskabet yder i henhold til Rådets afgørelse, støttes af en garantifond

for aktioner i forhold til tredjelande, som blev oprettet ved Rådets forordning (EF,

Euratom)

2728/94

31.

oktober

1994.

Sideløbende

med

denne

midtvejsvurderingsrapport og i henhold til Rådets forordning 1149/1999 af 25. maj 1999

om ændring af forordning 2728/94 fremsender Kommissionen en samlet beretning til

Europa-Parlamentet og Rådet om garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande.

Denne midtvejsrapport falder i fire afsnit: første afsnit indeholder en oversigt over

retsgrundlaget og en beskrivelse af garantiordningen i henhold til afgørelsen, andet afsnit

giver et overblik over Bankens transaktioner i henhold til mandatet pr. 31. december

2002, tredje afsnit beskriver det operationelle miljø og de begrænsninger, Banken

arbejder under, og i fjerde afsnit skitseres udsigterne og forslag til ændringer for den

resterende mandatperiode. Rapporten suppleres af bilag med nærmere oplysninger og

vurdering af Bankens transaktioner i de enkelte regioner (Central- og Østeuropa,

Middelhavslandene, Latinamerika og Asien, Den Sydafrikanske Republik).

Sammen med denne rapport fremsætter Kommissionen et forslag til revision af Rådets

afgørelse (KOM 2003/...), der afspejler de foreslåede ændringer for den resterende del af

mandatperioden.

2.1.

ETLIGE OG INSTITUTIONELLE RAMMER

Gældende lovgivning

De retlige og institutionelle rammer for mandatet til EIB er fastlagt i:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999

om en fællesskabsgaranti

til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for

Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt

Den Sydafrikanske Republik).

Rådets afgørelse 1999/786/EF af 29. november 1999

om en fællesskabsgaranti

til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) mod tab i forbindelse med lån til projekter til

genopbygning af de jordskælvsramte områder i Tyrkiet.

Rådets afgørelse 2000/688/EF af 7. november 2000

om ændring af afgørelse

2000/24/EF med henblik på at udvide fællesskabsgarantien til Den Europæiske

Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Kroatien.

Rådets afgørelse 2000/788/EF af 4. december 2000

om ændring af afgørelse

2000/24/EF for at indføre et særligt handlingsprogram for Den Europæiske

Investeringsbank til støtte for konsolidering og intensivering af toldunionen mellem

Fællesskabet og Tyrkiet.

Rådets afgørelse 2001/778/EF af 6. november 2001

om ændring af afgørelse

2000/24/EF med henblik på udvidelse af fællesskabsgarantien til Den Europæiske

Investeringsbank til også at omfatte lån til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien

Styrelsesrådets beslutning af 28. marts 2000

om at give Banken tilladelse til

udlån på grundlag af Rådets afgørelse af 22. december 1999.

Kautionskontrakten (Contrat de Cautionnement), som blev indgået af

Kommissionen og EIB henholdsvis den 19. juli og 24. juli 2000

og ændret ved

udveksling af breve underskrevet af Kommissionen og EIB henholdsvis den 13.

september 2001 og 8. oktober 2001 og den 12. april 2002 og 6. maj 2002.

2.2.

Garantiordningen

På grundlag af Rådets afgørelse består den nuværende garantiordning af to elementer: en

generalgaranti og en risikodelingsordning.

2.2.1.

Generalgarantien

Garantien er begrænset til 65 % af det samlede lånebeløb plus alle dermed forbundne

beløb

. Under dette loft dækkes misligholdelser af individuelle lån de facto op til 100 %.

Garantien dækker den kommercielle risiko, der ikke er garanteret af

risikodelingsordningen (jf. nedenstående pkt. 2.2.2) samt den politiske risiko i alle

Offentliggjort i EFT L 9 af 13.1.2000.

Offentliggjort i EFT L 308 af 3.12.1999.

Offentliggjort i EFT L 285 af 10.11.2000.

Offentliggjort i EFT L 314 af 14. december 2000.

Offentliggjort i EFT L 292 af 9.11.1999.

Rådet bekræftede i sine konklusioner af den 14. april 2003, at Kosovo er støtteberettiget til EIB-

transaktioner i henhold til denne udvidelse af mandatet.

Renter, provisioner, gebyrer, udgifter osv. i henhold til kautionskontrakten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde. Generalgarantien gælder det samlede garanterede beløb uden skelnen mellem

regionerne.

Det samlede låneloft er på 20,060 mia. EUR fordelt som følger:

–

Central- og Østeuropa (CØE)

Middelhavslandene (MED)

Latinamerika og Asien (ALA)

Den Sydafrikanske Republik (RSA)

Det særlige handlingsprogram som led i EF’s

toldunion med Tyrkiet (Tyrkiet SAP (det

særlige handlingsprogram for Tyrkiet))

Genopbygnings- og rehabiliteringsaktionen

som følge af jordskælvet i Tyrkiet (TERRA)

9,280 mia. EUR

6,425 mia. EUR

2,480 mia. EUR

825 mio. EUR

450 mio. EUR

–

600 mio. EUR

Garantien dækker en periode på syv år fra den 1. februar 2000 for Central- og Østeuropa,

Middelhavslandene, Latinamerika og Asien og fra den 1. juli 2000 for Den

Sydafrikanske Republik og slutter den 31. januar 2007 for alle regioners vedkommende.

Perioden forlænges automatisk med seks måneder, hvis de af Banken bevilgede lån ikke

den 31. januar 2007 har nået de ovennævnte lofter. Under TERRA-programmet dækker

garantien låneaftaler i en periode på tre år fra den 29. november 1999 med automatisk

forlængelse seks måneder, hvis de af Banken bevilgede lån ikke har nået loftet ved

udløbet af de tre år. Forpligtelsesperioden for TERRA udløb den 29. maj 2003.

Bankens transaktioner i henhold til Rådets afgørelse støtter “de

relevante mål for

Fællesskabets eksterne politikker

i forbindelse med

investeringsprojekter i Central- og

Østeuropa, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske

Republik.”

Mens EU’s udviklingspolitik dækker en bred vifte af spørgsmål, fokuserer

EIB i sin långivning under mandatet på centrale områder til støtte for politiske mål. Dette

behandles nærmere i nedenstående afsnit 3.3.

2.2.2.

Risikodeling

Risikodelingsordningen adskiller de kommercielle og politiske risici i

fællesskabsgarantien. Som anført i Rådets afgørelse skal EIB, hvor det er muligt, dække

de kommercielle risici med passende ikke-statslige garantier fra tredjeparter, mens

budgetgarantien i så fald kun dækker politiske risici i form af manglende

valutaoverførsel, ekspropriation, krig og civile uroligheder.

Rådet opfordrer i sin afgørelse (artikel 1, stk. 3) Banken ”til

at tilstræbe at dække de

kommercielle risici i forbindelse med 30 % af sit udlån i henhold til denne afgørelse med

ikke-statslige garantier, så vidt muligt på grundlag af individuelle regionale mandater.

Denne procentsats kan udvides, når markedsbetingelserne gør det muligt.”

I et brev af

31. maj 2000 til Rådets formand erklærede EIB’s formand: ”Banken

vil naturligvis søge

Dvs.: de vestlige Balkanlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og

Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at nå det overordnede niveau på 30 %. Imidlertid kan Banken ikke forpligte sig til at nå

mål for brug af ikke-statslige garantier på grundlag af individuelle mandater, skønt den

vil gøre sit bedste herfor.”

Nedenstående afsnit 3.2 indeholder en beskrivelse af risikodelingssituationen pr.

31. december 2002.

3.1.

VERSIGT

MANDATET

OVER

ANKENS

TRANSAKTIONER UDEN FOR

I HENHOLD TIL

Resumé af transaktionerne

Dette kapitel indeholder et resumé og en generel vurdering af alle lån, som var

undertegnet pr. 31. december 2002 ifølge Rådets afgørelse sammen med en oversigt af

fordelingen på regioner og sektorer. Resultaterne præsenteres separat for CØE, MED

(inkl. Tyrkiet SAP og TERRA), ALA og RSA i bilag 1 til 4.

Nedenstående tabel 1 viser, at de låneaftaler, der var indgået pr. 31. december 2002 (dvs.

to femtedele af långivningsmandaternes varighed for CØE, MED og ALA og over en

tredjedel af varigheden af mandatet for RSA), udgør 40 % af det samlede låneloft på

20,060 mia. EUR, men der er betydelige forskelle regionerne imellem. Tallet for CØE er

lavere end gennemsnittet, fordi hovedparten af EIB-lånene til kandidatlandene er blevet

gennemført uden fællesskabsgaranti under førtiltrædelsesfaciliteten, som EIB oprettede i

2000.

Tabel 1: Indgåede låneaftaler pr. 31. december 2002

Mandat

Region

CØE

MED

ALA

RSA

Tyrkiet

SAP

TERRA

I alt

Loft

mio. EUR

Låneaftaler

I alt

mio. EUR

% af

loftet

Antal lån

133

Gns. låne-

størrelse

mio. EUR

9 280

6 425

2 480

825

450

600

20 060

2 905

3 177

1 113

252

130

450

8 027

150

Fordelingen på sektorer i nedenstående tabel 2 viser, at kommunikationssektoren (veje og

telekommunikation) tegnede sig for næsten 40 % af de samlede udlån. Over halvdelen af

lånene i denne sektor blev ydet i CØE-regionen, hvor Rumænien, Bulgarien og Serbien

og Montenegro modtog de største beløb til rehabilitering og opgradering af veje og

jernbaner samt anlæg af motorveje (jf. nærmere oplysninger i tabel 2 og 3 i bilag 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vandsektoren (og diverse, dvs. byrenovering) absorberede 19 % af de samlede udlån,

hvoraf hovedparten blev bevilget i Middelhavslandene, især Tyrkiet

(spildevandsrensning og kloaknet samt rehabilitering og genopbygning af

byinfrastruktur, der var ødelagt af jordskælv) og Algeriet (færdiggørelse af

drikkevandsforsyningsnet). Der findes nærmere oplysninger i tabel 2 og 3 i bilag 2.

Energisektoren absorberede 18 % i den vurderede periode. Hovedparten gik til følgende

Middelhavslande (jf. nærmere oplysninger i tabel 2 og 3 i bilag 2):

–

Egypten: opførelse af naturgaskraftværk.

Marokko: forøgelse af kapaciteten på samkøringslinjer på elområdet mellem

Marokko og to af dets nabolande (Spanien og Algeriet) og opførelse af

pumpemagasinanlæg.

Tunesien: elektricitetstransport.

Tabel 2: Sektormæssig fordeling af låneaftaler indgået pr. 31. december 2002

Energi

Region

mio.

EUR

–

Kommunika-

tion

mio.

EUR

Vand &

diverse

mio.

EUR

Industri &

tj.ydelser

mio.

EUR

Globallån

mio.

EUR

I alt

mio.

EUR

100

CØE

MED

ALA

RSA

Tyrkiet

SAP

TERRA

I ALT

3.2.

3.2.1.

331

705

341

1 469

1 718

941

299

100

3 058

445 15

755 24

20 2

0 0

40 31

300 67

1 560 19

185 6

386 12

355 32

0 0

75 17

1 001 12

226

390

150

939

2 905

3 177

1 113

252

130

450

100

8 027 100

Fremskridt mod målet for risikodeling

Oversigt

Som forklaret under pkt. 2.2.2 dækker fællesskabsgarantien både politiske og

kommercielle risici, med mindre der indgås aftaler om risikodeling. Under risikodeling

forventes EIB at opnå garantier fra en tredjepart om at dække den kommercielle risiko

med det mål at få 30 % af porteføljen sikret på den måde. For disse lån dækkes kun

definerede politiske risici (manglende overførsel af valuta, ekspropriation, krig og civile

uroligheder) under fællesskabsgarantien. Risikodelingsordningen har bidraget til at

mobilisere forretningsbankgarantier for lån på nye markeder, især i ALA, som ellers ikke

ville have været tilgængelige eller ville have været for dyre. Tabel 3 under pkt. 3.2.2

viser, at Banken ved udgangen af 2002 havde opnået, at 19 % af Bankens samlede

bevilgede lån i henhold til mandatet var lån med risikodeling. Resultaterne svinger meget

under mandatets forskellige regionale overskrifter. Målet på 30 % for transaktioner i

henhold til mandatet er allerede mere end nået i Asien og Latinamerika, mens det er

usandsynligt, at det bliver nået individuelt i CØE/Balkanlandene, MED eller RSA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fleste lånetransaktioner i tiltrædelseslandene blev imidlertid gennemført uden EU-

garanti under førtiltrædelsesfaciliteten, som Banken indførte, efter at Rådets afgørelse var

trådt i kraft. Når risikodelingen mellem EU-budgettet og EIB for lånetransaktioner i

tredjelande analyseres, bør denne betydelige mængde ugaranterede lån også tages i

betragtning. Nedenstående tabel 3 viser virkningerne af at klassificere udlån under

førtiltrædelsesfaciliteten sammen med udlån med risikodeling under mandatet. Den

samlede låneandel med risikodeling stiger fra 19 % (kun mandatet for 2000-2007) til 57

% (mandatet for 2000-2007 og førtiltrædelsesfaciliteten til sammen).

Banken har i mellemtiden også oprettet sin Middelhavspartnerskabsfacilitet med en

låneramme på 1 mia. EUR til långivning i Middelhavslandene også uden EU-garanti.

Selv om der ikke var indgået låneaftaler under denne facilitet indtil slutningen af 2002, er

det indlysende, at de fremtidige låneaftaler inden for disse rammer vil øge Bankens

effektive risikodelingsresultater endnu mere, ligesom det var tilfældet med

førtiltrædelsesfaciliteten.

Det bør også fremhæves, at der indtil nu ikke er blevet fremsat anmodninger om

indfrielse af EU-garantien for den politiske risikodækning.

3.2.2.

Regionale udsving i risikodelingen i forbindelse med mandatet for 2000-2007

Der er følgende årsager til udsvingene i risikodelingen under de regionale delmandater:

–

For det første er de fleste projekter under mandatet i

CØE

og Balkanlandene i

den offentlige sektor og ligger derfor uden for risikodelingsområdet. Projekterne

i den private sektor, dvs. mange lån med kommercielle garantier, indgås under

førtiltrædelsesfaciliteten uden for mandatets rammer.

For det andet har de fleste projekter i

Middelhavslandene

indtil nu også været i

den offentlige sektor – hvilket i vid udstrækning skyldtes tidligere prioriteringer

hos de regeringer, Banken har samarbejdet med under Euro-

Middelhavspartnerskabet. Derfor er de fleste låneaftaler indtil nu blevet indgået

med regeringer eller offentlige organer. Gennemførelsen af FEMIP bør

imidlertid føre til øgede transaktioner med den private sektor i MED.

For det tredje er

ALA-mandatet

i modsætning hertil specifikt knyttet til

projekter af interesse for både EU og de berørte lande, især

kommercielle/industrielle projekter, som involverer virksomheder i EU. Som

følge heraf findes de fleste finansierede projekter i den private sektor og støttes

af ikke-statslige garantier, hvilket forklarer, hvorfor en særligt høj procentdel af

transaktionerne har været omfattet af risikodelingsordningen.

Endelig har Banken endnu ikke foretaget nogen transaktioner med risikodeling i

Sydafrika.

Långivning til projekter i den offentlige sektor er indtil nu blevet

støttet af statsgarantier. For så vidt angår projekter i den private sektor, som

udgør 25 % af den samlede långivning i Sydafrika, er de fleste garanteret af

førsteklasses lokale banker, hvis internationale bedømmelse er identisk med og

oven i købet begrænses af bedømmelsen af Den Sydafrikanske Republik.

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Opnået risikodeling pr. 31. december 2002

Mandat

Region

Loft

mio.

EUR

9 280

6 425

2 480

825

450

600

20 060

8 500

I alt

mio.

EUR

2 905

3 177

1 113

252

130

450

8 027

6 269

445

1 000

9 500

29 560

6 714

14 741

Låneaftaler

Risikodeling i Risikodeling i

Risikodeling

% under

mio. EUR

mandatet og

mandatet

uden for

alene

mandatet

456

15,7

73,3

106

3,3

15,2

891

80,0

1 453

19,2

57,1

6 269

445

6 714

8 167

CØE

MED

ALA

RSA

Tyrkiet SAP

TERRA (*)

EU-mandatet i alt

Førtiltrædelsesfacilitet II -

CØE

Førtiltrædelsesfacilitet II -

MED

Middelhavspartnerskabs-

facilitet

Uden for mandatet i alt

Samlet i alt

(*) Der er ikke forudsat risikodeling i Rådets afgørelse 1999/786.

3.3.

Støtte til EU-politikker

Rådets afgørelse indeholder en orientering om, hvilke specifikke EU-politiske mål der

skal nås i de forskellige regioner i mandatets løbetid. Det gøres i den 18. betragtning

klart, at det vigtigste mål med långivningen i CØE-landene skal være at støtte EU’s

førtiltrædelsesstrategi og lette udvidelsesprocessen. Det hedder også i afgørelsen, at lån i

ALA-gruppen skal rettes mod projekter, der både tjener EU’s og modtagerlandenes

interesser. I Middelhavslandene danner Euro-Middelhavspartnerskabet og Barcelona-

processen de politiske rammer. Disse regionsspecifikke strategier behandles nærmere i

bilagene til denne rapport og i afsnit 3.4. nedenfor.

Bredere bidrag til EU’s politiske mål, som er nye eller vigtigere end tidligere,

opsummeres i det følgende.

3.3.1.

Støtte til SMV

Betydelige reformer i banksektoren har allerede gjort det muligt for EIB at iværksætte

globale lånetransaktioner for at støtte og fremme langsigtet långivning til SMV, og denne

finansieringsform ventes at vokse fortsat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.2.

Bæredygtig udvikling og miljø

Bæredygtig udvikling er blevet et vigtigt element i gennemførelsen af mandatet, især i

finansieringen af investeringer, som fremmer effektiv udvikling og forvaltning af lokale

naturressourcer. Eksempler herpå er bl.a. opførelsen af et naturgaskraftværk i Egypten i

2002 (150 mio. EUR), udviklingen af en guldmine i Marokko i 2000 (30 mio. EUR) og

af en fosfatmine i Jordan i 2000 (30 mio. EUR), skovplantning med henblik på

fremstilling af papirtræ i Brasilien i 2001 (33 mio. EUR) (Veracel-skovbrugsprojektet i

Brasilien, der bidrager til en bæredygtig skovudvikling i den fattige nordøstlige stat

Bahia) og opførelsen af et gasfyret kraftværk i Argentina i 2001 (77 mio. EUR). Bankens

politik blev tilpasset EU’s sektorprioriteter (vand, energi, sundhed, landbrug og

biodiversitet) på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, og en

strategisk samordning med Kommissionen er på vej. Mere generelt bliver

miljøhensyn

systematisk integreret i alle projekter i hele projektcyklussen på grundlag af EU’s

principper og standarder, og projektledere, også fra EU’s private sektor, opfordres til at

anvende international god praksis. Normalt bliver den første udbetaling under ethvert lån

først foretaget, når miljøbetingelserne er opfyldt i de tilfælde, hvor der er afdækket store

problemer under vurderingen.

3.3.3.

Sundhed og uddannelse

I visse lande har Banken for nylig udvidet sin långivning til transaktioner på sundheds-

og uddannelsesområdet. For eksempel blev følgende projekter underskrevet i 2002:

opførelse af regionale sygehuse i Syrien og levering af udstyr hertil (lån på 100 mio.

EUR) og levering af IT-undervisningsteknologi til grundskoler i Tyrkiet (lån på 50 mio.

EUR). Disse transaktioner kan potentielt bidrage direkte til at lempe fattigdommen. På

grund af lånefinansieringens følger for de offentlige udgifter og den makroøkonomiske

udviklingsplanlægning er samordningen med andre donorer, lokale counterpart-midler og

supplerende finansieringskilder væsentlig. Sådanne projekter gør det nødvendigt at se på

integrationen af sociale og økonomiske politikker i et land.

3.3.4.

Regionalt samarbejde

Mens regionalt samarbejde gennem store investeringsprojekter er en normal foreteelse

både i EU og i tiltrædelseslandene, er det mere vanskeligt at gennemføre sådanne

projekter uden for EU, men de er ikke desto mindre en vigtig forudsætning for en

bæredygtig udvikling i alle Bankens geografiske indsatsområder. Udviklingslandene

bruger i stigende grad regionalt samarbejde for at forbedre integrationen i

verdensøkonomien ved at gøre noget ved grænseoverskridende problemer.

3.3.5.

Overgang til udvikling

Bankens aktiviteter i Balkanlandene støtter en gnidningsløs overgang fra umiddelbar

rehabilitering efter krigen til genopbygning og bæredygtig udvikling. Tidligere erfaringer

på dette område viser tydeligt, at det er afgørende at sikre systematisk

donorkoordinering.

3.3.6.

Katastrofehjælp

Efter det ødelæggende jordskælv i Tyrkiet i august 1999 gik Banken under TERRA-

mandatet ind i rehabilitering eller genopbygning af grundlæggende infrastruktur i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionen, støttede mindre virksomheder, der havde mistet deres aktiver, og bidrog til at

forhindre regionen i at glide længere ud i økonomisk depression i denne

rehabiliteringsperiode. Der lægges særlig vægt på at forbedre regionens

katastrofeberedskab ved at indføre mere sikre standarder for nybygninger, som

finansieres med EIB-lån i dette jordskælvsområde.

3.4.

Samarbejde med EU-programmer og andre finansinstitutioner

I den projekttype, Banken støtter, er samfinansiering et almindeligt træk og normalt en

nødvendighed, eftersom EIB-finansieringen højst vil dække 50 % af projektbeløbet, som

således skal suppleres af counterpart-midler eller af andre donorer og internationale

finansielle institutioner. Herved bidrager EIB-finansieringen til at mobilisere

indenlandske ressourcer og tiltrækker i mange tilfælde også internationale

finansieringskilder.

Bankens foranstaltninger i den offentlige sektor kan kræve store politiske ændringer med

henblik på at gøre omfattende investeringsprojekter økonomisk rentable og finansielt

levedygtige. I så fald er en tæt samordning med andre bilaterale eller multilaterale

organer, der er involveret i sektorreformer i landet, afgørende for at sikre de ønskede

virkninger af en fælles indsats. Så går kapitalinvestering og teknisk bistand hånd i hånd.

Herved kan Banken også trække på ekspertisen i institutioner, som har speciale i at klare

bredere sektormæssige og politiske problemer. En fælles indsats sikrer i mange tilfælde

virkningerne af en sektorreform, øger investeringsprojekters levedygtighed og gør det

mere sandsynligt, at disse efter gennemførelsen kan fungere inden for bedre

lovgivningsmæssige rammer.

Nedenstående tabel 4 indeholder oplysninger om projekter finansieret under mandatet,

hvor flere finansielle institutioner bidrager sammen og med projektlederne til

finansieringen af projektets samlede omkostninger. Af et samlet lånebeløb på 8,027 mia.

EUR, som blev ydet af EIB, vedrører de 4,696 mia. EUR samfinansierede projekter.

Bilagene indeholder nærmere oplysninger om samarbejdet for hver af de geografiske

regioner, der beskrives i tabel 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Samfinansieringer pr. 31. december 2002

(Mio. EUR)

Region

Omk.

EIB

PHARE/ Multilaterale Bilaterale

ISPA institutioner og

regionale

institut.

457

625

928

410

158

2 121

193

744

1 704

2 641

Balance

CØE

MED

ALA

RSA

Tyrkiet SAP

TERRA

I ALT

3.4.1.

3 602

5 923

7 782

986

18 293

1 437

1 944

1 015

300

4 696

890

2 307

4 653

528

8 378

Kandidatlandene

I de lande, der ansøger om medlemskab af EU, gennemføres EIB’s aktiviteter i

forbindelse med EU’s program for bistand til kandidatlandene med henblik på at

forberede deres optagelse i EU, navnlig ved at finansiere investeringer, der sigter mod at

integrere deres infrastruktur i EU’s og ved at bistå SMV.

Koordineringen af Bankens indsats og Kommissionens strukturpolitiske

førtiltrædelsesinstrument (ISPA)

er i de to seneste år blevet særdeles vigtig for en

vellykket gennemførelse af transport- og miljøprojekter gennem strukturering af

hensigtsmæssige finansieringsplaner. På samme måde er samarbejdet med

Kommissionens PHARE-instrument

blevet bekræftet, især på områderne regional

udvikling og finansiering af SMV. Ud over hyppig PHARE-bistand i før-

investeringsfasen for at sikre, at de nødvendige undersøgelser gennemføres, og den

nødvendige tekniske bistand ydes til støtte for EIB-projekter, samarbejder Banken også

med PHARE om at samfinansiere infrastrukturprojekter.

Kommissionen og Banken samarbejder i øjeblikket om at udvikle to nye

samfinansieringsordninger (den kommunale infrastrukturfacilitet og den kommunale

finansieringsfacilitet). Begge ordninger kombinerer EIB-lån og EU-bevillinger (PHARE)

Funds of states, promoters and commercial banks.

Dette instrument hjælper de central- og østeuropæiske lande, der søger om medlemskab, med at

forbedre miljøsituationen og udvikle transportnet.

Bistandsprogram for Centraleuropa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at tilskynde finansielle institutioner, der arbejder i tiltrædelseslandene, til at øge deres

udlån til kommunale investeringsprojekter.

3.4.2.

Det vestlige Balkan

I de vestlige Balkanlande har et tæt samarbejde med de internationale finansinstitutioner

været afgørende for EIB’s engagement. Der er en god koordinering mellem EU’s

institutioner med henblik på at sikre den bedste blanding af bevillinger og EIB-lån i

forbindelse med EU’s bistandsprogram for genopbygning, udvikling og stabilisering

(CARDS) og Det Europæiske Genopbygningsagentur. Banken samarbejder også tæt med

Verdensbanken og EBRD inden for stabiliseringspagten og med afdækning, vurdering og

samfinansiering

prioriterede

projekter

sektorundersøgelser.

infrastrukturstyringsgruppen, som er et donorkoordineringsorgan, har Banken påtaget sig

en ledende rolle.

I Balkanlandene har Banken også gennem en række

regionale undersøgelser

bidraget til

at støtte den overordnede planlægningsproces. Den har gennemført den regionale

undersøgelse af lufttrafikinfrastruktur (ATIRS) og har samarbejdet tæt med Europa-

Kommissionen om den regionale transportinfrastrukturundersøgelse (TIRS).

3.4.3.

Middelhavslandene

I Middelhavslandene og især i forbindelse med lånefaciliteten for investeringer og

partnerskab mellem EU og Middelhavsområdet (FEMIP)

er Banken ved at udvikle en

strategi, der kombinerer finansiering med bidrag til institutionsopbygning og politisk

dialog for at etablere gunstige vilkår for investeringer i den private sektor gennem tæt

samordning med andre institutioner (især Kommissionen, med programmer som

MEDA

, og Verdensbanken).

3.4.4.

Latinamerika og Asien

Projekter i ALA finansieres i forbindelse med brede samarbejdsaftaler, men er ikke

knyttet til bestemte EU-bistandsprogrammer.

Banken støtter aktivt samfinansiering af projekter i ALA både som et middel til at

mobilisere supplerende privat kapital og som en måde, hvorpå den kan opnå større effekt

af anvendelsen af sine egne ressourcer. EIB’s transaktioner er, når det er muligt,

struktureret i partnerskab og på en måde, der sikrer komplementaritet med de

internationale finansinstitutioner, regionale udviklingsbanker og banksektoren med det

formål at skabe en så høj merværdi som muligt (jf. tabel 5 i bilag 3).

En facilitet, der blev lanceret i oktober 2002, og som integrerer alle EIB-transaktioner i

Middelhavsregionen (jf. bilag 2, pkt. 2.1).

MEDA-programmet er EU’s vigtigste finansielle instrument til gennemførelse af Euro-

Middelhavspartnerskabet. Programmet tilbyder tekniske og finansielle støtteforanstaltninger i

forbindelse med reformer af økonomiske og sociale strukturer i Middelhavspartnerlandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.5.

Den Sydafrikanske Republik

Institutionelle spørgsmål i Sydafrika behandles hovedsagelig gennem et tæt samarbejde

med det parallelle EU-finansierede bistandsprogram og det sydafrikanske

finansministerium.

3.5.

Bankens instrumenter under mandatet

Bankens vigtigste produkt i alle regioner er det såkaldte

standard senior loan

med

strenge garantikrav i henhold til Bankens vedtægter. De fleste af EIB’s foranstaltninger i

Middelhavspartnerlandene og Balkanlandene har været baseret på disse lån. Af særlig

værdi er de lange løbetider på op til 25 år til finansiering af infrastrukturprojekter, som

ikke kan fås på de lokale markeder. Endvidere har Banken ydet lån til lokale banker med

henblik på genudlån til SMV (”globale lån”).

I Middelhavslandene er lånetransaktioner til miljøprojekter blevet suppleret med

rentesubsidier og begrænsede bevillinger til teknisk bistand under programmet for

miljøteknisk bistand i Middelhavsområdet (METAP)

. EIB stillede 9 mio. EUR til

rådighed til miljøbeskyttelse i Middelhavslandene. Fra 1999 til den 31. marts 2003 blev

der afsluttet 21 forundersøgelser i den offentlige sektor. Disse forundersøgelser har indtil

nu ført til indkredsning af investeringer for 1,672 mia. EUR, som er eller vil blive støttet

af EIB-lån for ca. 522 mio. EUR. Næsten 60 % af undersøgelserne fokuserede på

forvaltning af vandressourcer (hovedsagelig spildevand og i mindre grad vandforsyning),

og 31 % vedrørte fast affald.

I Middelhavslandene har Banken kunnet bruge

risikovillig kapital fra EU-budgettet

til

at udvide kredit- og kapitalinvesteringslinjer til banker og også direkte til at investere i

private aktiefonde. Efter samråd med de sydafrikanske myndigheder i 2001 bad

Kommissionen Banken om at forvalte en del (50 mio. EUR) af sit støtteprogram i form af

en finansieringsfacilitet med risikovillig kapital til at støtte nye iværksættere fra

traditionelt dårligt stillede lokalsamfund, især ved at tilvejebringe aktiekapital. Denne

ordning blev primært kanaliseret gennem det sydafrikanske industriudviklingsselskab og

er kommet særdeles godt fra start, idet 25 delprojekter blev finansieret (17 % af den

samlede facilitet) i de første seks måneder efter iværksættelsen i marts 2002.

Der blev gjort en særlig indsats i

Ungarn, Polen, Tjekkiet og Sydafrika

for at udvikle

EIB-finansieringen i den lokale valuta. Banken kunne takket være sin kreditbedømmelse

(AAA) og et relativt avanceret lokalt valutamarked udstede euroobligationer i lokal

valuta og mobilisere en tilsvarende transaktion i finansministeriet, så den kunne udstede

sine lån til lokale låntagere i den lokale valuta. Dette har vist sig særdeles nyttigt for

projekter, der betjener det lokale marked – typisk forsyningsvirksomheder med indtægter

i lokal valuta – som optager lån i Banken med lange løbetider og således kan undgå

risikoen ved udenlandsk valuta.

I henhold til dette program, der i 1990 blev iværksat af EIB og Verdensbanken i fællesskab, yder

EIB midler til forberedende undersøgelser på miljøområdet, især vedrørende spildevand og

spildevandsbortskaffelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ET OPERATIONELLE MILJØ OG BEGRÆNSNINGER

I det operationelle miljø i de forskellige regioner, hvor Banken gennemfører sine

transaktioner, kan der forekomme faktorer, der virker begrænsende for udviklingen af

dens aktiviteter. De mest iøjnefaldende faktorer i hver af regionerne kan opsummeres

som følger:

4.1.

Tiltrædelseslandene

Banken mener, at fire hovedfaktorer har påvirket dens långivning:

–

Svagheder i de institutionelle rammer og administrative, institutionelle og

organisatoriske flaskehalse har begrænset de lokale markeders

absorptionskapacitet.

Ikke desto mindre ses disse institutionelle og strukturelle

begrænsninger som problemer på kort til mellemlang sigt, og EIB søger at støtte

de lokale forvaltninger med at nedbringe virkningerne heraf over tid.

Budgetmæssige restriktioner

har ført til, at myndighederne har indtaget en

selektiv holdning, når de skulle optage supplerende lån.

Denne begrænsning blev forstærket af den

globale økonomiske afmatning,

som har påvirket vækstraterne i visse tiltrædelseslande.

Endelig er der opstået yderligere vanskeligheder på grund af manglen på

garantier

til

lokale

segmenter

forbindelse

med

uprøvede

juridiske/lovgivningsmæssige strukturer og de ofte langvarige procedurer, når

lån kombineres med bevillingsmidler.

Balkanlandene

–

4.2.

EIB’s aktiviteter i de Balkanstater, der indgik i det tidligere Jugoslavien (dvs. med

undtagelse af Slovenien), er først blevet genoptaget for nylig: i 1998 i Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien, i 2000 i Bosnien-Hercegovina og først i 2001 i de to

største lande, som er Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og

Montenegro). Efter næsten 10 års fravær – EIB’s transaktioner i det tidligere Jugoslavien

blev suspenderet i 1991 – har Bankens nye transaktioner under CØE-mandatet primært

været rettet mod genopbygning og rehabilitering af den offentlige sektors infrastruktur

som skitseret i forbindelse med stabiliseringspagten mellem modtagerlandene og det

såkaldte internationale donorsamfund (hovedsagelig bestående af bilaterale donorer,

andre internationale finansinstitutioner og Europa-Kommissionen).

Investeringsklimaet på Balkan er stadig meget ustabilt med en række uløste problemer

(især en manglende retsstat), hvilket lægger betydelige hindringer i vejen for

investeringerne. De lokale offentlige institutioner er stadig svage, og det har af den grund

været vanskeligt at etablere projekter.

For så vidt angår investeringer i den private sektor, er der anført en række begrænsninger

nedenfor. Ikke desto mindre indledte Banken i 2002 en første transaktion med

risikodeling for et industrisektorprojekt i Bosnien-Hercegovina og etablerede de første

kreditfaciliteter for SMV (globale lån) i Kroatien. Bankens muligheder for at finansiere

transaktioner i den private sektor har været noget begrænset af de særlige træk ved dens

finansieringsinstrumenter (ingen risikovillig kapital, kun senior loans) og de strenge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

garantikrav ifølge Bankens vedtægter. Da regeringerne ikke vil eller kan bakke den

private sektors låntagning op med statsgarantier, kan potentielle projektledere i den

private sektor ofte ikke tilbyde en garanti, der opfylder Bankens standarder. Samtidig har

støtten til SMV gennem globale lån været begrænset på grund af den vanskelige

økonomiske situation og vanskelighederne med at finde passende mellemled i de dårligt

fungerende banksektorer i regionens lande. Yderligere fremskridt med Bankens

långivning i disse sektorer vil afhænge af, hvor hurtigt reformen af virksomheds- og

banksektoren skrider frem.

4.3.

Middelhavspartnerlandene

Formålet med lånefaciliteten for investeringer og partnerskab mellem EU og

Middelhavsområdet (FEMIP)

, som Banken i øjeblikket er ved at indrette sin

organisation og sine medarbejderressourcer på, er at hjælpe Middelhavspartnerlandene

med at klare den økonomiske og sociale modernisering og øgede regionale integration

med henblik på den planlagte oprettelse af et frihandelsområde mellem Europa og

Middelhavspartnerlandene i 2010. FEMIP skal primært fokusere på udviklingen af den

private sektor. Endvidere har Banken besluttet at fokusere på regionale

samarbejdsprojekter og investering i sundhed og uddannelse. FEMIP skal yde teknisk

bistand til udformning af projekter og reformer i forskellige økonomiske sektorer.

I de fleste Middelhavspartnerlande kontrolleres en meget betydelig del af investeringerne

i infrastruktur, naturressourcer og endog i industrien stadig af regeringerne. Der skal

overvindes en række barrierer for at udvikle långivningen til den private sektor: de lokale

finansmarkeders svagheder, det utilstrækkelige erhvervsmiljø, truslen fra sociale og

politiske uroligheder og manglende garantier, der opfylder EIB’s krav. I andre tilfælde

har Middelhavspartnerlandene foretrukket at forbeholde EIB-ressourcer til projekter i den

offentlige sektor, hvor risikodeling ikke er mulig og har overladt projekter i den private

sektor til EIB-finansiering helt uden for mandatet eller blot til andre kilder, fordi

ressourcerne under mandatet er begrænsede, og fordi det er svært at finde midler på

markedet i den størrelsesorden og på gode vilkår som EIB-lån til disse offentlige

projekter. De tyrkiske myndigheder insisterede f.eks. på, at transaktioner i den private

sektor blev bevilget under førtiltrædelsesfaciliteten og ikke med risikodeling under det

generelle mandat, fordi Tyrkiet har relativt let adgang til store virksomheder (som for

nylig Toyota) med en glimrende kreditbedømmelse, som kan varetage hele

finansieringspakken og garantien.

Der er en række områder eller omstændigheder (lokale og/eller små projektlederes

finansiering af projekter, transaktioner i lokal valuta, garantier, kreditlinjer til private

banker osv.), hvor risikovillig kapital i forbindelse med en bred vifte af instrumenter og

bevillinger til teknisk bistand og investeringsstøtte er særlig velegnet til at opfylde den

private sektors behov og således bidrage væsentligt til at udvide viften af EIB’s

transaktioner i Middelhavspartnerlandene og yderligere styrke merværdien heraf. Dette

sker ved at lade Banken forvalte finansiering med risikovillig kapital under anvendelse af

EU’s budgetressourcer.

En facilitet, der blev lanceret i oktober 2002, og som integrerer alle EIB-transaktioner i

Middelhavsregionen (jf. bilag 2, pkt. 2.1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4.

Latinamerika og Asien

På trods af eftervirkningerne af den asiatiske krise og situationen i Argentina blev der

som før nævnt i løbet af de første tre år indgået låneaftaler for næsten halvdelen af

mandatet. Dette er et klart udtryk for den store efterspørgsel efter EIB-lån, hvilket har

tvunget Banken til at være selektiv og i mange tilfælde holde lånene under det beløb, der

var ansøgt om og betydeligt under 50 %-grænsen for de samlede projektomkostninger

(gennemsnittet for mandatet indtil nu er 13%). Hvis det eksisterende loft skal

opretholdes, vil det betyde, at denne situation fortsætter.

4.5.

Den Sydafrikanske Republik

Til trods for et stort, velfungerende finansmarked begrænses tilførslen af langsigtet

kapital stadig af, at de lokale bankers indenlandske ressourcer er til kortfristede lån og af

deres begrænsede adgang til de internationale markeder som følge af risikovurderingen af

landet. Under disse omstændigheder kan EIB’s mulighed for at yde længerefristede lån

forklare den kraftige efterspørgsel efter Bankens midler.

Den store efterspørgsel efter den facilitet med risikovillig kapital, Banken forvalter på

Kommissionens vegne, tyder på, at der er et betydeligt potentiale for ressourcer af denne

type til støtte for udviklingen af små og mellemstore virksomheder, der ikke kan skaffe

de nødvendige garantier til at få adgang til Bankens egne ressourcer, men er fuldt ud i

stand til at betale renter og afdrag på sekundær gæld eller ansvarlig lånekapital.

ORSLAG FOR FREMTIDEN

Nedenstående tabel 5 viser den planlagte anvendelse af de forskellige regionale

rammebeløb for den resterende mandatperiode i henhold til den aktivitetsplan, Bankens

bestyrelse godkendte i december 2002, hvor der tages højde for den ekstra indsats, som

blev vedtaget for Middelhavslandene og virkningerne af udvidelsen. Disse

fremskrivninger viser en garanteret lånevolumen, som ligger lidt over mandatets samlede

loft. Fremskrivningerne giver også et lille overskud i ALA og RSA. Banken understreger

imidlertid, at disse fremskrivninger af aktiviteterne i ALA og RSA blev begrænset for at

overholde de eksisterende lofter, og den kan udlåne supplerende beløb i disse regioner.

Som følge heraf bør de oprindelige lofter for ALA og RSA bevares, hvilket giver et

samlet underskud på 442 mio. EUR

sammenholdt med det overordnede loft.

442 mio. EUR = 231 mio. EUR + 167 mio. EUR (ALA-margin) + 44 mio. EUR (RSA-margin)

(jf. tabel 5).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5: Fremskrivninger af långivningen for hver region

(Mio. EUR)

Region

CØE

MED

ALA

RSA

Tyrkiet SAP

TERRA

EIB-lån under mandatet

i alt

* pr. 31. januar 2007

5.1.

Retningslinjer

Låneaftaler

2 905

3 177

1 113

252

130

450

8 027

EIB-fremskrivninger

1 030

1 360

350

115

160

150

Samlet

anvend-

2004 2005 2006*

else

1 055 1 055 1 055

7 100

1 310 1 620 1 580

9 047

350 250 250

2 313

138 138 138

781

160

450

600

20 291

Lofter Margin

9 280 2 180

6 425 -2 622

2 480

167

825

450

600

20 060

-231

2000-2002 2003

3 165 3 013 3 063 3 023

Under hensyntagen til disse fremskrivninger på den ene side og udviklingen i EU’s

udenrigspolitiske prioriteter på den anden foreslår Kommissionen, at der foretages en

række ændringer i det nuværende mandat.

5.1.1.

En ny geografisk fordeling af det nuværende mandatvolumen inden for det

gældende loft på 20,060 mia. EUR

5.1.1.1. Sydøsteuropa

Kommissionen foreslår, at den nuværende CØE-finansieringsramme omlægges til også at

dække Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og de vestlige Balkanlande

(en ny ramme til de

sydøstlige nabolande) i overensstemmelse med aftalen fra København om at finansiere

førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet fra 2004 af ”førtiltrædelsesstrategiposten” i de finansielle

overslag. Loftet for denne nye finansieringsramme skal i så fald ligge på 9,185 mia. EUR

(jf. tabel 6 nedenfor). Dette beløb er i overensstemmelse med Tyrkiets andel i MED-

mandatet indtil slutningen af 2002. Ifølge den afgørelse, Rådet traf i Barcelona i marts

2002, kan Tyrkiet stadig få støtte til alle FEMIP-aktiviteter.

5.1.1.2. Middelhavspartnerne

Kommissionen foreslår, at den nye låneramme til

MED

omdefineres, så den inkluderer

den planlagte långivning under FEMIP som ønsket af Rådet i Barcelona i marts 2002 og

på linje med initiativet om det ”bredere europæiske naboskab”

. Efter overførslen af

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien.

Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd,

meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet KOM (2003) 104.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyrkiet vil det reviderede loft for MED beløbe sig til 6,520 mia. EUR (jf. nedenstående

tabel 6).

5.1.1.3. Øvrige regioner

Skønt Banken mener, at der er gode muligheder for øget långivning i ALA i

overensstemmelse med de retningslinjer, der blev bekræftet på topmødet i Madrid i maj

2002

og på ASEM 4-topmødet i København i september 2002

, er der ingen margin

inden for det overordnede loft til at gå ud over de grænser, som blev sat i 1999.

Kommissionen foreslår derfor at fastholde disse grænser. De samme argumenter gælder

for Den Sydafrikanske Republik.

5.1.2.

En begrænset geografisk udvidelse af mandatet til Rusland og de vestlige NIS-

lande

I forbindelse med afgørelsen om at oprette det nuværende mandat opfordrede Rådet

Kommissionen til at genoverveje muligheden for en fremtidig udvidelse af

garantiaftalerne til Rusland, Ukraine og Moldova. I sin meddelelse om “det bredere

europæiske naboskab” foreslår Kommissionen blandt andet gradvis og målrettet at øge

EIB’s långivning til Rusland, Ukraine, Moldova (og senere hen Belarus) i tæt samarbejde

med EBRD og andre relevante internationale finansinstitutioner. En udvidelse af EIB’s

aktiviteter skal udformes, så de nye naboers reformbestræbelser belønnes. En sådan

udvidelse skal afspejle regionens politiske betydning for EU samt behov for øgede

investeringer i infrastruktur, der kan støttes gennem EIB-projekter. Med hensyn til

Rusland skal långivningen også bygge på den erfaring, der er høstet i forbindelse med det

aktuelle långivningsmandat til støtte for miljøprojekter i området langs Ruslands

Østersøkyst

En udvidelse af EIB’s mandat til landene i regionen skal støtte EU’s bredere europæiske

naboskabspolitik og de mål, der er opstillet i den forbindelse. Den bør være tilstrækkeligt

fleksibel til at imødekomme partnerlandenes behov på disse områder inden for felter,

hvor Banken har sin ekspertise. Långivning fra EIB vil være af særlig interesse til støtte

for miljøet (især rensning af miljøbrændpunkter med grænseoverskridende konsekvenser)

og udvidelsen af de transeuropæiske net (til transport-, telekommunikations- og

energiinfrastruktur) på grundlag af Bankens erfaringer i andre regioner.

I meddelelsen om det bredere europæiske naboskab foreslås det, at bistand knyttes til

benchmarks for reformer til de nye naboer i forbindelse med landespecifikke

handlingsplaner. For at sikre en sammenhængende strategi for alle bistandsinstrumenter

Stats- og regeringscheferne fra EU og Latinamerika og Vestindien opfordrede Kommissionen,

banken og Den Interamerikanske Udviklingsbank til at fremsætte initiativer på visse områder, der

er væsentlige for den økonomiske udvikling.

Dette blev også bekræftet i EU’s strategi i forhold til Asien, som blev vedtaget i december 2002,

og på EU-topmøderne med Indien og Kina.

De vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova, Belarus).

Rådets afgørelse 2001/777/EF af 6. november 2001 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske

Investeringsbank mod tab i forbindelse med en særlig långivningsaktion til fordel for udvalgte

miljøprojekter i området langs Ruslands Østersøkyst som led i den nordlige dimension

(EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør et udvidet EIB-mandat knyttes til ret enkle benchmarks eller udløsermekanismer for

Rusland og de vestlige NIS-lande. Der skal i den sammenhæng anvendes få, enkle og

målbare benchmarks af “ja/nej-typen” (for at afgøre, om EIB skal gå ind i et land eller

ej). Det, der kan udløse EIB-lån i et bestemt land, kan være regeringens godkendelse af

en handlingsplan, som Kommissionen udvikler i tæt samarbejde med partnerlandene.

Kommissionen skal underrette Banken herom.

I betragtning af den tid, der er brug for til gennemførelsen, er det kun realistisk at

planlægge et mindre beløb til denne periode. Den indledende låneramme vil beløbe sig til

300 mio. EUR i alt til de berørte lande. Det forekommer hensigtsmæssigt at indføre

udvidelsen trinvis: (i) en rådsbeslutning om at udvide EIB’s långivning til denne gruppe

af lande, (ii) efter godkendelse af den fælles handlingsplan udløses lån til hvert enkelt

kvalificeret land ved en kommissionsbeslutning om at "aktivere" långivningsmandatet.

Med hensyn til Rusland skal udvidelsen imidlertid gælde sådanne projekter, der i

øjeblikket omfattes af Rådets afgørelse 2001/777/EF, så snart loftet på 100 mio. EUR er

nået.

Det planlagte beløb er naturligvis lavt og vil især i de vestlige NIS-lande indebære

betydelige startomkostninger for Banken, som kun vil kunne amortiseres på længere sigt

gennem større mandater. Derfor skal EIB først begynde at forberede investeringer i disse

lande og et eventuelt større program ud over det nuværende mandats tidshorisont, når

godkendelsen af handlingsplanen vil aktivere beslutningen. I denne forbindelse skal det

bemærkes, at Banken i modsætning til EBRD i øjeblikket hverken har kapacitet eller

erfaring til at operere i de vestlige NIS-lande og heller ikke har etableret en lokal

tilstedeværelse der.

De planlagte 300 mio. EUR til denne nye gruppe af lande skal underlægges de samme

regler som det generelle mandat og falder inden for generalgarantidækningen på 65 %,

der gælder for hele mandatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenstående tabel 6 viser de her foreslåede ændringer.

Tabel 6: Foreslåede reviderede lofter

(Mio. EUR)

Region

Låneaftaler

2000-2002

Sydøsteuropæiske naboer

MED

ALA

RSA

Tyrkiet SAP

TERRA

I alt

Rusland og de vestlige

NIS-lande

EIB-lån under det

reviderede mandate i alt

8 027

2 983

3 675

2 407

1 113

252

130

450

8 027

Reviderede

mandatfremskrivninger

2003

2004 2005 2006

1 170

1 038

350

115

160

150

2 983

1 330

925

350

138

160

2 903

2 953

1 505 1 505

1 050 1 100

333

334

160

3 048 3 099

100

150

Foreslåede

reviderede

lofter

9 185

6 520

2 480

825

450

600

20 060

300

20 360

3 148 3 249

Forslagene til EIB-långivning og de nuværende skøn for makrofinansiel bistand og

Euratom-lån for den resterende mandatperiode kan absorberes inden for garantifondens

disponible margin. Den detaljerede analyse findes i den separate samlede beretning om

garantifonden.

5.2.

Risikodeling

På baggrund af den risikodeling, der var opnået pr. 31. december 2002 (jf. pkt. 3.2),

virker det ikke hensigtsmæssigt at ændre det eksisterende mål for risikodeling på 30 %

for resten af mandatet. I henhold til den nuværende Rådsafgørelse vil Banken fortsat

blive opfordret til at sigte efter så vidt muligt at dække dette mål på grundlag af

individuelle regionale mandater.

5.3.

Definition af politisk risiko

Siden vedtagelsen af Rådets afgørelse i 1999 har erfaringerne fra EIB og andre

låneorganisationer vist, at den øgede långivning i forbindelse med private-offentlige

partnerskaber kan gøre det nødvendigt at udvide definitionen af politisk risiko for at

dække tilfælde, hvor værtsregeringer (eller andre offentlige myndigheder) bryder visse

kontrakter (f.eks. koncessionsaftaler eller ”off-take-aftaler”), og det herefter mislykkes at

håndhæve en voldgiftskendelse mod den relevante offentlige myndighed (kontraktbrud

kombineret med retsnægtelse). En sådan risikodækning tilbydes normalt af andre

multilaterale finansielle institutioner (bl.a. Verdensbankgruppen og andre regionale

udviklingsbanker).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EIB har forsigtigt foreslået at basere dækningen af kontraktbrud/retsnægtelse på de

betingelser, der tilbydes af MIGA (agenturet for multilaterale investeringsgarantier)

(hvor alle medlemsstater også er aktionærer) med henblik på at gøre

risikodelingsordningen mere effektiv. Hvis kontraktbrud inkluderes under den politiske

risikodækning, vil det formentlig blive lettere at øge antallet af lån med risikodeling fra

EIB, hvilket således vil støtte EIB’s bestræbelser på at øge långivningen til den private

sektor i henhold til mandatet. En sådan styrket politisk risikodækning er velegnet i

tilfælde, hvor kommercielle långivere er parate til at påtage sig de kommercielle (eller

kreditmæssige) risici ved et projekt, men kræver støtte fra en multilateral institution med

henblik på at mindske de politiske risici. En samlet dækning af politiske risici bør derfor

omfatte kontraktbrud/retsnægtelse.

I praksis vil udvidelsen af den politiske risikodæknings rækkevidde under

fællesskabsgarantien betyde, at en investor eller projektvirksomhed i tilfælde af brud på

eller afvisning af visse kontrakter normalt skal henholde sig til en

konfliktløsningsmekanisme (f.eks. voldgift) i den tilgrundliggende kontrakt og først opnå

en kendelse om den lidte skade. Hvis investor efter en bestemt frist ikke kan få

gennemført

resultatet

konfliktløsningsmekanismen,

eller

hvis

konfliktløsningsmekanismen som følge af værtsregeringens foranstaltninger ikke

fungerer, vil den politiske risiko ”kontraktbrud/retsnægtelse” blive en realitet, og EIB vil

ønske fællesskabsgarantien indfriet.

På grundlag af MIGA’s erfaringer må følgerne for budgettet siges at være ret

begrænsede. Siden 1999, da MIGA først indførte denne dækningstype, er der ikke

registreret krav i forbindelse med den risiko. Et potentielt krav blev undgået i 2002 takket

være intensive forhandlinger. Dette skyldes formentlig, at kontraktbrud kombineret med

retsnægtelse betyder, at låntager har et krav mod værtsregeringen. Hvis en multilateral

institution som MIGA eller EIB er involveret, skulle det derfor have en afdæmpende

virkning, idet værtsregeringen vil være mindre tilbøjelig til først at bryde eller afvise en

kontrakt og derefter fortsætte med at nægte at rette sig efter en voldgiftskendelse eller

dom, der går den imod.

Endvidere vil EIB fortsat indtage en ret selektiv holdning til sin finansiering af

transaktioner uden for EU, og dens långivning vil blive støttet af Bankens status som

privilegeret kreditor, når den opererer som en offentlig EU-institution.

Derfor foreslås det at udvide den politiske risiko til kontraktbrud kombineret med

retsnægtelse.

5.4.

Generalgarantien

På baggrund af denne rapport og analysen af anvendelsen af garantifonden foreslår

Kommissionen ikke i forbindelse med denne vurdering at ændre dækningsgraden for

generalgarantien. Denne vil fortsat være på 65 % af det samlede lånebeløb for den

resterende del af mandatperioden. Spørgsmålet behandles nærmere i den separate rapport

om garantifonden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1

EIB's långivning i de central- og østeuropæiske lande

1.1 Mål og prioriteter

1.1.1

Tiltrædelseslande

EIB's långivning i tiltrædelseslandene foregår under det EU-garanterede mandat og under

førtiltrædelsesfaciliteten uden EU-garanti, begge med EIB's egne ressourcer.

Fælles for disse to lånemuligheder er fokuseringen på førtiltrædelsesstøtte og europæisk

integration. Kriterierne for projekters støtteberettigelse er grundlæggende de samme

under begge ordninger.

I overensstemmelse med betragtning 18 i Rådets afgørelse støtter bankens

udlånsaktiviteter i tiltrædelseslandene Fællesskabets førtiltrædelsespolitik og letter

dermed udvidelsesprocessen. I den henseende er bankens metoder på lande- og

sektorniveau nært forbundet med EU's politiske prioriteringer og med de pågældende

landes behov hvad angår overholdelsen af Fællesskabets regelværk og sammenhængen

med EU's infrastruktur. Bankens aktiviteter er tilpasset tiltrædelsespartnerskaberne og

sammenholdes med Kommissionens rapporter om udviklingen i tiltrædelseslandene. Et

tæt samarbejde med Kommissionen sikrer konsekvens og synergi i forhold til EU's

vigtigste finansieringsinstrumenter, herunder PHARE og ISPA.

EIB's långivning til støtte for udvidelsesprocessen er fokuseret på følgende prioriteringer:

–

1.1.2

Regionaludvikling

Kommunikationsinfrastruktur

Det naturlige miljø og bymiljøet

Rationel energianvendelse

Udvikling af den private sektor

Sundhed og uddannelse.

Vestbalkan

Banken deltager i de såkaldte Quick-Start- og Near-Term-programmer, som også har

deltagelse af Kommissionen, Verdensbanken og EBRD.

Der lægges særlig vægt på grænseoverskridende regionale projekter inden for transport

og energi.

1.2 Resultater og vurdering af transaktionerne pr. 31. december 2002

Under mandatet har Banken indgået 55 låneaftaler i Central- og Østeuropa og på Balkan

til et samlet beløb på 2 905 mio. EUR pr. 31. december 2002. Lånene var i høj grad

koncentreret i nogle få lande: Rumænien og Bulgarien tegnede sig for mere end

halvdelen af EIB-långivningen under mandatet i regionen; lån til Det Tidligere

Jugoslavien, Den Slovakiske Republik og Kroatien for andre 30 %. For de øvrige landes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedkommende

bidrog

"førtiltrædelses-effekten"

Fællesskabets

nye

bistandsinstrumenter, der er indført siden 2000 (SAPARD og navnlig ISPA), til at sænke

tempoet for indgåelsen af låneaftaler, der garanteres af Fællesskabet. Denne tendens blev

tydeligere efter oprettelsen af førtiltrædelsesfaciliteten (uden for mandatet og uden

fællesskabsgaranti) og de særlige faciliteter til SMV og kommuner.

Tabel 1: Geografisk fordeling af EIB's långivning pr. 31. december 2002

INDGÅEDE LÅNEAFTALER

Land

Antal lån

Beløb

(mio.

EUR)

Tiltrædelses- og kandidatlande

Bulgarien

Ungarn

Litauen

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Subtotal

Vestbalkan

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Kroatien

Serbien og Montenegro

Subtotal

I ALT

276

336

778

2 905

12%

27%

100%

377

1 276

339

2 127

13%

44%

12%

73%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: EIB-lån til CØE fordelt på lande og sektorer

Energi

Regioner

Mio.

EUR

Kommuni- Vand og div. Industri og

kation

tj.ydelser

Mio.

EUR

Globallån

Mio.

EUR

Indgåede lån

i alt

Mio.

EUR

Mio.

EUR

Mio.

EUR

Tiltrædelses- og kandidatlande

Bulgarien

Ungarn

Litauen

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

111

16%

267

660

129

1 191

71%

100%

53%

38%

100%

56%

415

445

33%

20%

160

47%

160

13%

377

1 276

339

2 127

100%

Tiltrædelses-

171

og kandidat-

lande i alt

Vestbalkan

Albanien

Bosnien-

Hercegovina

Kroatien

Serbien

Montenegro

37%

71%

63%

29%

100%

21%

230

246

83%

73%

17%

276

336

100%

Vestbalkan i

160

alt

I ALT

331

21%

527

68%

778

100%

11%

1 718

60%

445

15%

185

226

2 905

100%

Banken har været en vigtig bidragyder til næsten alle større jernbaneprojekter i

tiltrædelseslandene. Som eksempler kan nævnes prioriterede strækninger af

jernbanenettet i Polen og moderniseringen af tre jernbanelinjer i Ungarn, som udgør en

del af de fælleseuropæiske korridorer IV og V.

Blandt de vigtigste finansieringsprojekter for veje kan nævnes moderniseringen af

hovedveje i Polen, udvikling af motorvejsnettet i Den Tjekkiske Republik samt

moderniseringen af Via Baltica, Via Hanseatica og Vilnius-Klaïpeda-motorvejen i

Litauen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de kommende år vil der ligeledes blive ydet støtte til modernisering af de største

luftfartsknudepunkter og visse regionallufthavne. Banken har allerede finansieret

omfattende projekter såsom udvidelsen af Warszawas lufthavn og moderniseringen af

flyvekontrolsystemerne over hele regionen.

Banken fortsætter desuden sin støtte til Fællesskabets mål i form af samfinansiering i

samarbejde med EU af projekter på miljøområdet, navnlig investeringer i vandforsyning

og spildevandsbortskaffelse. Det er et vanskeligt marked for Banken, især fordi de

pågældende regeringer ofte prioriterer dette område lavt som følge af begrænsede

nationale budgetmidler, og den disponible indkomst er forholdsvis lav, hvilket begrænser

mulighederne for takstforhøjelser. Trods sådanne problemer er der gennem de senere år

sket en kraftig stigning i långivningen til miljøprojekter.

Gennem Bankens långivning til transportinfrastruktur, som ofte samfinansieres med

PHARE og ISPA, har man ydet støtte til økonomisk og social udvikling og samhørighed

og dermed lettet de pågældende landes vej imod EU-medlemskabet.

Bankens

forholdsvis

begrænsede

indsats

har

været

koncentreret

energidistributionsnet og forsyningssikkerhed. Der er ligledes ydet finansiering til

modernisering og rensning af kraftværker. Eftersom långivningen til alternativ energi er

stigende i de 15 nuværende medlemsstater, er det planen at udbygge denne aktivitet i

tiltrædelseslandene.

Banken anvender Innovation 2000-initiativet (i2i)

i tiltrædelseslandene, navnlig inden

for sundhed og uddannelse, i henhold til en anmodning fremsat på Det Europæiske Råds

møde i Stockholm i 2001. Behovene er store med hensyn til omstrukturering af

uddannelsessystemer og effektivisering af sundhedsvæsenet. Hidtil er der indgået

låneaftaler for i alt 725 mio. EUR, eller 17 % af i2i-lånene, i tiltrædelseslandene, heraf

100 mio. EUR under mandatet.

Tabel 3 indeholder nærmere oplysninger om de indgåede låneaftaler med angivelse af,

hvorvidt projekterne omfatter risikodeling eller ej.

Dette initiativ blev lanceret af EIB-gruppen i kølvandet af konklusionerne fra Det Europæiske Råd

i Lissabon (marts 2000) med henblik på at fremme udviklingen af en europæisk økonomi baseret

på innovation og viden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Indgåede EIB-låneaftaler i Central- og Østeuropa pr. 31 december 2002

Tiltrædelses- og kandidatlande

Land

Bulgarien

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

100

Risiko-

deling

Nej

2000 Anlæggelse af to motorvejsstrækninger på den

fælleseuropæiske korridor VII mellem Sofia og

Sortehavet

2000 Bygning af en kombineret (vej og jernbane) bro

på den fælleseuropæiske korridor mellem Vidin

(Bulgarien) og Calafat (Rumænien)

2000 Globallån til finansiering

mellemstore projekter

små

Nej

377

Nej

2001 Modernisering af prioriterede hovedveje

2001 Modernisering af jernbanelinjen

Dimitrovgrad-Svilengrad

Plovdiv-

2001 Finansiering af små og mellemstore projekter

(to lån)

2002 Genopbygning

modernisering

havneinfrastruktur og -udstyr

2002 Modernisering af eldistributionssektoren

2002 Finansiering af små og mellemstore projekter

I alt

Ungarn

I alt

2001 Rehabilitering

jernbanenettet

modernisering

Nej

Litauen

2000 Genopbygning

modernisering

havneinfrastruktur i Klaïpeda

Nej

2001 Anlæggelse og modernisering af vejstrækninger

på fælleseuropæiske korridorer (Via Baltica,

Via

Hanseatica

Vilnius-Klaïpeda-

motorvejen)

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

Rumænien

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2000 Opgradering af eltransmissionsnettet

2000 Opgradering af faciliteter til affaldsindsamling,

-behandling

-bortskaffelse

samt

elforsyningsudstyr i Constantas havn

2000 Rehabilitering og modernisering af omkring

650 km veje

2000 Modernisering af 60 togsæt i Bukarests metro

og sikkerhedsforbedringer i en delvis

færdigbygget tunnel

2000 Modernisering af sporvognsnettet i Bukarest

2000 Modernisering

billetterings-

pladsreservationssystemet

samt

vedligeholdelsesudstyr til jernbaner

2000 Genopbygning

modernisering

byinfrastruktur i Bukarest

245

115

Nej

110

250

Nej

2000 Genopbygning af grundlæggende infrastruktur,

der er beskadiget af kraftige oversvømmelser,

gennemførelse af projekter til forvaltning af

vandløb og forebyggelse af oversvømmelser

2001 Finansiering af små og mellemstore projekter

(to lån)

2002 Rehabilitering og modernisering af omkring

745 km hovedveje

2002 Modernisering af vandforsynings- og kloaknet i

fem kommuner

2002 Forbedring af sejlforholdene i Donaus delta

2002 Finansiering af små og mellemstore projekter

og bidrag til modernisering af en bank (to lån)

I alt

240

1 276

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slovakiet

2000 Opførelse af

Bratislava

fabrik

til

motorkøretøjer

160

Nej

2000 Modernisering af telekommunikationsnettet

2000 Globallån til finansiering

mellemstore projekter

små

2001 Opførelse af vejbro over Donau og flere

strækninger af indfaldsvejene i Bratislava

2001 Tilpasning og teknisk modernisering af

strækningerne Hronsky Benadik-Nova Bana og

Nova Bana-Rudno og Hronom af I/65

2002 Anlæggelse

og/eller

modernisering

vandforsynings- og kloakeringsinfrastruktur

I alt

Land

Slovenien

I alt

År

Beskrivelse

339

Mio.

EUR

Nej

Risiko-

deling

2001 Udvidelse og modernisering af det faste

telekommunikationsnet

TILTRÆDELSES- OG KANDIDAT-LANDE I ALT

2 127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vestbalkan

Land

Albanien

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2000 Genetablering og modernisering af omkring 86

km veje i Albaniens vigtigste nord-syd-korridor

2001 Opgradering af

distributionsnettet

eltransmissions-

2001 Genetablering af grundlæggende infrastruktur i

havnen i Durrës og anlæggelse af mole

I alt

Bosnien-

Hercegovina

2000 Genetablering

forsyningsnet

eltransmissions-

Nej

2002 Modernisering af cementfabrik og opførelse af

ny produktionslinje

I alt

Kroatien

2001 Genetablering og modernisering af det

kroatiske

jernbaneafsnit

den

fælleseuropæiske korridor Vc

2001 Teknisk modernisering af prioriterede afsnit af

hovedvejsnettet

2001 Finansiering af små og mellemstore projekter

(tre lån)

2002 Anlæggelse af to motorvejsstrækninger

2002 Genetablering af motorveje

2002 Modernisering af flyvekontrol

I alt

Nej

(af 36

mio.)

Nej

276

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Serbien

Montenegro

2001 Genetablering af transportinfrastruktur i

Serbien og Montenegro; reparation af veje,

genopbygning af mole i havnen i Bar og

infrastrukturarbejder i Beograds internationale

lufthavn

2002 Genetablering af 860 km veje og motorveje

2002 Genetablering af de vigtigste jernbaneakser

2002 Genetablering

elinfrastruktur

modernisering

Nej

336

778

Nej

2002 Finansiering af små og mellemstore projekter

I alt

VESTBALKAN I ALT

TILTRÆDELSES- OG KANDIDATLANDE I VESTBALKAN I ALT

2 905

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Samfinansiering (mio. EUR)

Land

År

Projekt

Udgift EIB

PHARE

Multi-

Bilaterale Øvrige

/ISPA

laterale

institutioner

Tiltrædelses- og kandidatlande

Bulgarien

2002 Modernisering af

eldistributions-

sektoren

2001 Anlæggelse og

modernisering af

vejstrækninger i

fælleseuropæiske

korridorer

2000 Forbedring af

eltransmissions-

systemet

2000 Genetablering af

veje IV

2002 Forstærkning og

modernisering af

omkring 745 km

hovedveje

2002 Opgradering af

vandforsynings- og

kloaknet i fem

kommuner

Slovakiet

2002 Anlæggelse og/eller

genetablering af

vandforsynings- og

kloakerings-

infrastruktur

2001 Udvidelse og

modernisering af

det faste tele-

kommunikationsnet

153

Litauen

153

Rumænien

200

491 245

480 240

174

215

253

163

120

Slovenien

Tiltrædelses- og kandidat-lande i alt

1 925

811

406

135

573

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

År

Projekt

Udgift EIB

PHARE

Multi-

Bilaterale Øvrige

/ISPA

laterale

institutioner

Vestbalkan

Albanien

2000 Genetablering og

modernisering af

omkring 86 km veje

2001 Modernisering af

eltransmissions- og

-distributionsnet

2001 Genetablering af

grundlæggende

infrastruktur i

havnen i Durrës og

anlæggelse af mole

Bosnien-

Hercegovina

2000 Genopbygning af

elforsyning

2001 Genopbygning af

jernbaner

2002 Modernisering af

cementfabrik og

opførelse af ny

produktionslinje

Kroatien

2002 Anlæggelse af to

motorvejs-

strækninger

2002 Genetablering af

motorveje

2002 Modernisering af

flyvekontrol

Serbien

og 2001 Genetablering af

Montenegro

transportinfrastrukt

2002 Genetablering af

860 km veje og

motorveje

2002 Genetablering af de

vigtigste

jernbaneakser

191

223

112

177

112

132

191

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002 Genetablering og

modernisering af

elinfrastruktur

Vestbalkan i alt

TILTRÆDELSES- OG KANDIDAT-

LANDE I VESTBALKAN I ALT

140

1 675

626

490

193

317

3 602 1 437

457

625

193

890

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2

EIB's långivning i Middelhavslandene

2.1

Mål og prioriteter

Med henblik på at give væksten fornyet dynamik i partnerlandene i Middelhavsområdet

udtrykte man på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 ønske om et nyt, omfattende

initiativ for Middelhavsområdet. EIB reagerede på opfordringen ved at udvide og

omstrukturere alle sine operationer i Middelhavsområdet og integrerede dem i den nye

Euro-Middelhavsinvesteringsfacilitet og -partnerskabet (FEMIP), som finansministrene

fra de 15 EU-medlemsstater og de 12 partnerlande i Middelhavsområdet lancerede på et

møde i Barcelona den 18. oktober 2002. Formålet er at hjælpe Middelhavslandene med at

møde udfordringerne til økonomisk og social modernisering og styrket regional

integration med henblik på den planlagte indførelse af et frihandelsområde mellem

Europa og Middelhavslandene inden 2010. FEMIP vil især være fokuseret på

udviklingen af den private sektor. Banken har desuden besluttet, at FEMIP skal fokusere

på regionale samarbejdsprojekter samt investeringer i sundhed og uddannelse. Der skal

ydes teknisk bistand til udformning af projekter og reformer inden for forskellige

økonomiske sektorer.

Med henblik herpå råder EIB over midler under de nuværende Euro-Middelhavs-

mandater, ressourcer til risikokapital, som banken har fået tildelt over EU-budgettet, samt

midler til teknisk bistand og investeringsstøtte, som Unionen stiller til rådighed i henhold

til beslutningerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona (marts 2002). EIB vil

gennemføre FEMIP i tæt samarbejde med alle deltagere i regionens udvikling: Europa-

Kommissionen, Europas banker og Middelhavslandene, multi- og bilaterale

finansieringsinstitutioner.

Alle Bankens aktiviteter i regionen vil blive samlet under FEMIP-paraplyen, der består af

følgende finansieringsmuligheder:

(1)

videreførelse af EIB's transaktioner med egne ressourcer under den nuværende

garanterede långivning inden for Euromed samt mandater for risikokapital under

MEDA,

långivning med bankens egne ressourcer til finansiering af projekter af gensidig

interesse for EU og partnerlandene i henhold til mandatet (1 mia. EUR i perioden

2002-2006), som banken fik i Nice inden for rammerne af Euro-

Middelhavsinvesteringsfaciliteten og -partnerskabet. Denne långivning finder sted

i henhold til artikel 18 i EIB's vedtægter og uden brug af EU-garantier til dækning

af politiske/kommercielle risici,

yderligere 1,5 mia. EUR over fem år i henhold til beslutningen på Det

Europæiske Råds møde i Barcelona.

(2)

(3)

Bankens långivning under mandatet gennemføres hovedsagelig inden for rammerne af

Euro-Middelhavspartnerskabet til støtte for den økonomiske udvikling i de pågældende

lande. Bankens långivning omfatter støtte til enkeltstående investeringsprojekter og

gennem mekanismen for globallån til mindre projekter og SMV, samtidig med at man

styrker den finansielle sektor i de forskellige lande. Banken yder også lån under TERRA-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

programmet (genopbygnings- og genetableringsforanstaltninger efter jordskælvet i

Tyrkiet) og under det særlige handlingsprogram for Tyrkiet (SAP).

I henhold til bestemmelserne for Euro-Middelhavspartnerskabet suppleres EIB's udlån af

egne ressourcer med rentegodtgørelser (til lån på miljøområdet) og risikokapital fra EU's

budget, som forvaltes af Banken.

Ud over udlån under mandatet er EIB på Rådets anmodning i færd med at lancere et

program for udlån med egne ressourcer uden budgetgaranti under Euro-

Middelhavsinvesteringsfaciliteten og -partnerskabet.

2.2

Resultater og vurdering af transaktionerne pr. 31. december 2002

Det andet lånemandat til MED (6 425 mio. EUR i perioden 2000-2007, dvs.

gennemsnitlig 918 mio. EUR årligt) var en betydelig styrkelse (en stigning på mere end

19 %) sammenholdt med det første lånemandat (2 310 mio. EUR i perioden 1997-1999,

dvs. et gennemsnit på 770 mio. EUR om året).

De overordnede resultater under det andet mandat målt som omfanget af indgåede

låneaftaler har været tilfredsstillende. Den forholdsvis høje låneudnyttelse under det

andet mandat har været ledsaget af en betydelig ændring i låntagernes relative andel.

Tabel 1 nedenfor (geografisk fordeling af långivningen i referenceperioden) viser, at der

blev indgået låneaftaler med egne ressourcer i ni lande, dvs. alle Middelhavslandene

undtagen Malta, Cypern og Israel. Med en andel på 24 % er Tyrkiet (undtagen TERRA

og SAP) blevet den største låntager under dette mandat. De øvrige store låntagere er

Tunesien, Algeriet, Marokko og Egypten, som også var blandt de største låntagere under

det første mandat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Geografisk fordeling af EIB's långivning pr. 31. december 2002

INDGÅEDE LÅNEAFTALER

Land

Algeriet

Egypten

Gaza-

Vestbredden

Jordan

Libanon

Marokko

Syrien

Tunesien

Tyrkiet

Tyrkiet SAP

TERRA

I ALT

Antal

lån

Beløb

mio.

EUR

544

480

503

100

665

770

130

450

3 757

14%

13%

17%

20%

12%

100%

Tabel 2 viser den sektormæssige sammensætning af EIB-långivningen, og det fremgår, at

vand og diverse, kommunikation (herunder vejinfrastruktur) og energi udgør de vigtigste

målsektorer for EIB-støtten. Energisektoren tegnede sig allerede for mere end 21 % af

den samlede långivning under det første mandat, men kommunikationssektoren, der

udgjorde 6 % under det første mandat, er vokset betydeligt.

Den offentlige sektor tegner sig for størstedelen af EIB-långivningen, idet stort set alle

infrastrukturer og forsyningsvirksomheder fortsat er i offentligt eje i de fleste

partnerlande i Middelhavsområdet.

Gennem globallån ydes der på den anden side støtte til udvikling af den private sektor.

Banken har sat fokus på SMV-sektoren ved at stille kreditlinjer og aktieinvesteringslinjer

til rådighed for lokale banker og ved at investere i en række private investeringsfonde.

EIB har andele i de fleste af de fonde, der opererer i regionen, har spillet en pionerrolle

ved udviklingen af sådanne værktøjer og fungerer i kraft af sin tilstedeværelse som

katalysator for andre investorer. Banken har også haft held til at oprette

kreditlinjer

i de

fleste partnerlande i Middelhavsområdet og derigennem givet lokale banker mulighed for

eller tilskyndelse til at tilbyde mellem- og langfristede lån til en lang række SMV samt

bidraget til skabelse af et betydeligt antal arbejdspladser. EIB-støtten til SMV omfattede

levering af en bred vifte af finansielle produkter (lån med deltagelse i selskabskapital,

betingede eller underordnede lån), som skal videreudvikles inden for rammerne af

FEMIP

ved hjælp af den større mængde risikokapital, som Kommissionen vil levere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: EIB-lån til Middelhavslandene fordelt på lande og sektorer

Land

Energi

mio.

EUR

Kommuni-

kation

mio.

EUR

263

153

205

225

941

48%

10%

100%

30%

31%

29%

25%

Vand og div. Industri og

tj.ydelser

mio.

EUR

225

110

120

250

300

1 095

41%

10%

22%

18%

32%

31%

67%

29%

mio.

EUR

100

120

461

10%

100%

16%

17%

12%

Globallån

mio.

EUR

125

175

465

17%

100%

19%

23%

17%

12%

Indgåede lån

i alt

mio.

EUR

544

480

503

100

665

770

130

450

3 757

100%

Algeriet

Egypten

Gaza-

Vestbredden

Jordan

Libanon

Marokko

Syrien

Tunesien

Tyrkiet

Tyrkiet SAP

TERRA

I ALT

300

210

195

795

63%

42%

29%

69%

21%

Finansiering af

offentlige infrastrukturprojekter

er fortsat en vigtig opgave for

Banken, idet sådanne projekter ofte udgør et vigtigt grundlag for udviklingen af den

private sektor. Som led i støtten til projekter i den offentlige sektor har banken kunnet

afsætte betydelige beløb (25 % af den samlede långivning, dvs. en tredjedel af

operationerne over for den offentlige sektor) til projekter med klare miljøfordele. De

fleste af disse projekter vedrører levering af rent vand og kloakering. Andre sådanne

projekter vedrører affaldsbehandling eller genopretning af forurenede områder. I mange

tilfælde har Bankens støtte til sådanne miljøprojekter været baseret på forundersøgelser,

der finansieres under METAP's program for teknisk bistand. Inden for disse sektorer,

hvor en rimelig pris for en forbedret tjeneste ofte er af central betydning for slutbrugerne,

og hvor eksterne faktorer ofte skaber en kile mellem den ofte lave interne forrentning af

en finansinvestering og en højere økonomisk rentabilitet, har adgangen til

rentegodtgørelser finansieret via Kommissionens midler vist sig at være nyttige.

Beslutningen om at medtage

sundhed og uddannelse

på listen over støtteberettigede

sektorer blev truffet af Bankens bestyrelse sidst i 2000. I beslutningen anerkender man

den menneskelige kapitals betydning for udviklingen af den private sektor. Idet

partnerlandene i Middelhavsområdet i modsætning til andre regioner i verden

tilsyneladende ikke har nogen konkurrencefordele i kraft af deres udgifter til ufaglært

arbejdskraft, er en veluddannet arbejdsstyrke en væsentlig faktor for beslutninger om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

private investeringer, navnlig hvad angår direkte udenlandske investeringer. Banken har

bevæget sig væk fra sit tidligere fokus på fysiske infrastrukturprojekter og har været i

stand til hurtigt at iværksætte støtte til den sociale infrastruktur i flere lande. Selv om

Bankens første interventioner inden for sundhed og uddannelse er sket i den offentlige

sektor, kan man udmærket forestille sig, at man på et senere tidspunkt vil overveje

private projekter, når blot deres økonomiske fordele påvises, og der kan stilles de

nødvendige garantier. Eftersom finansiering i lokal valuta kan være hensigtsmæssig til

sådanne projekter, er der mulighed for at anvende risikokapitalen til sikkerhedsstillelse

for lokal låntagning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Indgåede EIB-låneaftaler i Middelhavslandene pr. 31 december 2002

Land

Algeriet

År

2000

Beskrivelse

Færdiggørelse af tre afsnit af øst-

vest-motorvejen, sydvest og

sydøst for Alger - Banque

Algérienne de Développement

Færdiggørelse af forsyningsnet til

drikkevand mellem Taksebt-

dæmningen og Algier

Anlæggelse af en motorvejs-

strækning

Opførelse og drift af en ny

cementfabrik

Forbedring af vejnettet omkring

Algier

Genopbygning efter oversvøm-

melsesskader

Genetablering og udvidelse af

dræningsnet til landbrugsjord i

Nildalen og Nildeltaet

Globallån til finansiering af små

og mellemstore projekter

Opførelse af naturgasfyret kraft-

varmeværk i Cairo

Finansiering

små

mellemstore projekter

Opførelse

kraftværk

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2001

225

Nej

2002

I alt

Egypten

2000

544

Nej

2000

2001

2002

I alt

Gaza-

Vestbredden

I alt

2000

150

480

Nej

naturgasfyret

Udvidelse af Cairos metro

Globallån til finansiering af små

og mellemstore projekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

Jordan

År

2000

Beskrivelse

Opførelse af produktionsanlæg

til bromin og brominderivater i

Safi på Det Døde Havs sydkyst

Udnyttelse

Eshidiya-

fosfatminen i det sydøstlige

Jordan

Udvidelse af havneinfrastruktur

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2000

Nej

I alt

Libanon

I alt

Marokko

2000

Anlæggelse og forbedring af

landeveje

nordlige

provinser

Udnyttelse af guldmine i Akka,

sydlige Marokko

Opførelse af kraftværk med

pumpelagring

sydøst

for

Casablanca

Anlæggelse af to motorveje

mellem Sidi El Yamani og

Tanger samt mellem Casablanca

og El Jadida

Forbedring af drikkevands-

forsyningen

række

marokkanske byer

Rehabilitering af vandingsanlæg

til

landbruget

tilhørende

regionale

agenturer

til

landbrugsudvikling

Forøgelse af kapaciteten af

elforbindelserne

mellem

Marokko og to nabolande

(Spanien og Algeriet)

Miljøbeskyttelse

2002

Nej

2000

2001

Nej

2001

100

Nej

2001

Nej

2001

Nej

2002

120

Nej

2002

I alt

503

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

Syrien

I alt

Tunesien

År

2002

Beskrivelse

Opførelse af regionalhospitaler

og udstyr til disse

Mio. EUR

100

Risiko-

deling

Nej

2000

Opgradering af eltransmissions-

og -distributionsnet

Udvidelse af den lette bybane i

Tunis

Dobbeltspor på jernbanelinjen

Tunis-Sousse og modernisering

af jernbanenettet i Sousse-

området

Udvikling af regionale systemer

til håndtering af fast affald

Globallån til finansiering af små

og mellemstore projekter

Modernisering og anlæggelse af

vejnet omkring Bizerte-søen

nord for Tunis

Modernisering af drikkevands-

forsyning til østkystregionerne

Sahel og Sfax

Finansiering

små

mellemstore projekter etableret

af tunesiske virksomheder

Eltransport

Anlæggelse

motorvej

betalings-

Nej

2000

2001

Nej

2001

Nej

2001

100

Nej

2002

150

120

Nej

Modernisering af cementfabrik

og udvidelse af produktions-

kapaciteten

I alt

665

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

Tyrkiet

År

2000

Beskrivelse

Udvidelse og modernisering af

kloaknettet i Bursa vest for

Ankara - Bursa su ve

Kanalizasyon Isletmesi Buski

Genetablering og genopbygning

af jordskælvsramte byinfrastruk-

turer

Genetablering og genopbygning

af jordskælvsramte industri-

anlæg

Ordninger til bekæmpelse af

industriforurening,

især

modernisering af spildevands-

behandlingsanlæg og reduktion

af luftforurening

Globallån til finansiering af små

og mellemstore projekter

Spildevandsbehandling

kloaknet i byen Mersin ved

Middelhavskysten

Byudvikling i Eskisehir

Genetablering og genopbygning

af jordskælvsramte industri-

anlæg

Finansiering

små

mellemstore projekter

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2000

300

Nej

2000

Nej

2000

Nej

2000

2001

Nej

2001

110

Nej

2001

2002

125

225

Nej

Modernisering og anlæggelse af

ekstra spor på ca. 500 km veje

langs to prioriterede korridorer

Ombygning

gaslagring

anlæg

til

2002

Nej

Levering af teknologi til IT-

undervisning i primærskoler

Forbedring

vand-

kloakeringstjenester i mellem-

store byer

I alt

I ALT

1 350

3 757

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Samfinansiering (mio. EUR)

Land

År

Projekt

Udgift

EIB

Multi-

Bilaterale

Øvrige

laterale

institutioner

Algeriet

2001

Færdiggørelse af forsyningsnet

til drikkevand mellem Taksebt-

dæmningen og Algier

Opførelse og

cementfabrik

drift

540

225

285

2002

264

183

Egypten

2000

Genetablering og udvidelse af

dræningsnet til landbrugsjord i

Nildalen og Nildeltaet

Opførelse af naturgasfyret

kraftvarmeværk i Cairo

Opførelse af

kraftvarmeværk

naturgasfyret

284

140

2001

2002

Marokko

2000

2001

426

531

133

118

230

150

146

189

130

192

Udvidelse af Cairos metro

Bygning og modernisering af

lokale veje

Udnyttelse af

vestlige Atlas

guldmine

Opførelse af kraftværk med

pumpelagring

sydøst

for

Casablanca

Anlæggelse af to motorveje

mellem Sidi El Yamani og

Tanger

samt

mellem

Casablanca og El Jadida

Forbedring af drikkevands-

forsyningen i en række

marokkanske byer

Forøgelse af kapaciteten af

elforbindelserne

mellem

Marokko og to nabolande

(Spanien og Algeriet)

Eshidiya Phosphate Mines B

Jordan Bromine Company B

2001

320

100

2001

139

2002

362

120

110

Jordan

2000

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

År

Projekt

Udgift

EIB

Multi-

Bilaterale

Øvrige

laterale

institutioner

Tunesien

2000

Dobbeltspor på jernbanelinje

modernisering

jernbanenet

Udvikling

regionale

systemer til håndtering af fast

affald

Udvidelse af den lette bybane i

Tunis

Modernisering

drikkevandsforsyning

østkystregionerne Sahel

Sfax

Anlæggelse

betalingsmotorvej

til

2000

2001

199

2002

310

120

110

Tyrkiet

2000

Genetablering

genopbygning

jordskælvsramte

byinfrastrukturer

493

150

264

2000

Genetablering

genopbygning

jordskælvsramte industrianlæg

Byudvikling i Eskisehir

Modernisering og anlæggelse

af ekstra spor på ca. 500 km

veje langs to prioriterede

korridorer

Forbedring af vand-

kloakeringstjenester

mellemstore byer

493

150

264

2001

2002

232

927

110

225

315

387

2002

Syrien

I ALT

2002

Opførelse af regionalhospitaler

og udstyr til disse

333

100

1 086

744

209

2 835

6 909 2 244

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 3

EIB's långivning i Latinamerika og Asien

3.1

Mål og prioriteter

Bankens finansiering i de støtteberettigede lande i Asien og Latinamerika (ALA) er

forvaltet med henblik på at understøtte Fællesskabets politikker i henhold til

betingelserne i mandatet.

Projekter finansieret af EIB skal tjene interesserne hos Den Europæiske Union og landet,

hvor investeringen foretages (nærmere oplysninger i tabel 4 nedenfor).

I den forbindelse har man lagt særlig vægt på at støtte EU's direkte udenlandske

investeringer i ALA og i mindre udstrækning investeringer, der bidrager til regional

integration, samt forbedring af miljøet i værtslandene. Fremover har Banken til hensigt

fortsat at udvide sin støtte til regionale integrations- og miljøprojekter samt projekter til

overførsel af europæisk teknologi og joint ventures med eller koncessioner til europæiske

virksomheder.

3.2

Resultater og vurdering af transaktionerne pr. 31. december 2002

Banken har hidtil ydet 23 lån til ALA fordelt på 14 lande med et samlet lånebeløb på

1 113 mio. EUR under det nuværende mandat (ALA III). Beløbet udgør 45 % af det

samlede beløb, der er til rådighed i den syvårige periode.

Med hensyn til den geografiske fordeling (se tabel 1 nedenfor) har Banken bestræbt sig

på så vidt muligt at opretholde en rimelig balance mellem de to regioner og mellem de

enkelte lande. I den henseende er det værd at erindre om, at mandatet ikke indeholder

lofter for de enkelte lande, så den til rådighed værende finansiering kan udnyttes fuldt ud

afhængigt af de konkrete investeringsmuligheder. Krisen i Asien sidst i 90'erne ødelagde

investeringsklimaet og er forklaringen på en stor del af ubalancen sidst i 2002. Samtidig

prioriterede man også til en vis grad områder eller lande, der er i færd med styrke deres

forbindelser med Fællesskabet (ASEAN og Mercosur). Den procentvise fordeling af

EIB-lånene afspejler det geografiske mønster for EU's direkte udenlandske investeringer

i ALA-landene.

En stor andel af lånene (85 %) gik til låntagere i den private sektor, navnlig som støtte til

europæiske investorer i området, idet man tilsigtede en afbalanceret fordeling af EU-

projektdeltagerne i henhold til oprindelsesland.

Når det er muligt og hensigtsmæssigt, samarbejder EIB med multilaterale

udviklingsinstitutioner (Den asiatiske Udviklingsbank, Den Interamerikanske

Udviklingsbank, International Finance Corporation) og de regionale udviklingsbanker.

Der har ligeledes været tale om et aktivt samarbejde med den europæiske banksektor

inden for både direkte fælles finansiering og garantier. I den undersøgte periode

medfinansierede Banken 20 projekter (se tabel 5 nedenfor).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Geografisk fordeling af EIB's långivning pr. 31. december 2002

INDGÅEDE LÅNEAFTALER

Land

Asien

Kina

Indonesien

Filippinerne

Sri Lanka

Thailand

Subtotal

Latinamerika

Argentina

Brasilien

Mexico

Panama

Regionalt

Mellemamerika*

Subtotal

I ALT

219

431

750

1 113

20%

39%

68%

100%

148

363

13%

32%

Antal

lån

Beløb

mio.

EUR

* Globallån til Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: EIB-lån til Latinamerika og Asien fordelt på lande og sektorer

Land

Energi/

Miljø

mio.

EUR

Kommuni-

kation

mio.

EUR

Vand og

div.

mio.

EUR

Industri og Globallån

tj.ydelser

mio.

EUR

mio.

EUR

Indgåede

lån i alt

mio.

EUR

Asien

Kina

Indonesien

Filippinerne

Sri Lanka

Thailand

Asien i alt

Latin-

amerika

Argentina

Brasilien

Mexico

Panama

Regionalt

Mellem-

amerika*

Latin-

amerika

alt

I ALT

135

136

61%

31%

113

26%

100%

182

29%

42%

100%

219 100%

431 100%

16 100%

54 100%

30 100%

47%

19%

132

100%

34%

100%

36%

100%

26%

19%

100%

19%

56 100%

148 100%

93 100%

40 100%

26 100%

363 100%

271

36%

167

22%

262

35%

750 100%

341

31%

299

27%

355

32%

9% 1 113 100%

Der opnås en rimelig balance og diversificering hvad angår sektorfordelingen med

Energi/Miljø, Industri og Kommunikation som de største sektorer (se tabel 2 ovenfor).

Dette kan forklares ved, at EIB's aktiviteter i den private sektor i ALA hovedsagelig er

markeds-/sektorrelaterede.

Ved projektudvælgelsen har Banken især ydet støtte til projekter, der har bidraget til en

betydelig forbedring af tjenesterne i kraft af en mere effektiv ressourceudnyttelse samt en

forbedring af miljøsituationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Banken har desuden fortsat sine bestræbelser på at yde finansiering til små og

mellemstore virksomheder (SMV) gennem globallån. Under det nuværende mandat er

der hidtil afsat 9 % af midlerne til sådanne faciliteter; denne andel ventes at vokse

fremover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Indgåede EIB-låneaftaler i Latinamerika og Asien pr. 31 december 2002.

ASIEN

Land

Kina

År

Beskrivelse

den

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2001 Anlæggelse

betalingsmotorvej

tilslutningsveje mellem Nanning og

vietnamesiske grænse

I alt

2000 Udvidelse af Sumatras gastransmissionsnet,

herunder projekter vedr. gaseksport til

Singapore

2001 Finansiering af små og mellemstore projekter

2002 Udvidelse af mobilkommunikationsnettet

Nej

Indonesien

148

I alt

Filippinerne

I alt

Sri Lanka

I alt

Thailand

I alt

ASIEN I ALT

2000 Opførelse af flyvekontrolkompleks i Bangkoks

nye internationale lufthavn

2002 Finansiering af små og mellemstore projekter

2001 Opførelse af et nyt samle- og testanlæg for

integrerede kredsløb i Calamba nær Manila

363

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LATIN-

AMERIKA

Land

Argentina

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

2000 Udvidelse og konvertering af gasfyret

kraftværk til kraftvarmeværk i Tucumán,

nordlige Argentina

2000 Udvidelse af vandforsynings- og kloaknet i

Posadas og Garupá, i Misiones-provinsen,

østlige Argentina

2000 Opførelse af produktionslinje til glasbeholdere i

Mendoza

2001 Opførelse af gasfyret kraftværk i Buenos Aires-

området

2001 Produktion af gearkasser til personbiler i

Córdoba

I alt

219

Brasilien

2000 Modernisering

udvidelse

mobiltelefonnettet i seks nordøstlige delstater

2000 Modernisering

udvidelse

mobiltelefonnettet i delstaterne Bahia og

Sergipe, nordøstlige Brasilien

2000 Modernisering af to anlæg til fremstilling af en

ny serie af kompakte personbiler, delstaten São

Paulo

2001 Udvidelse

modernisering

naturgasdistributionsnettet i delstaten São Paulo

2001 Udvidelse og modernisering af eltransmissions-

og -distributionsnettet i delstaten São Paulo

2001 Opførelse

koldvalsnings-

varmgalvaniseringsanlæg i delstaten

Catarina

Santa

2001 Plantning af eukalyptusskove i delstaten Bahia

til produktion af papirtræ

2002 Udvidelse og modernisering af elnettet

I alt

431

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mexico

I alt

2001 Opførelse af anlæg til glasfiberproduktion nær

Puebla, østlige Mexico

Land

Panama

I alt

Regionalt

Mellemamerika

I alt

År

Beskrivelse

udvidelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

2001 Modernisering

telekommunikationsanlæg

2002 Finansiering af små og mellemstore projekter

750

Nej

LATINAMERIKA, I ALT

ASIEN OG LATINAMERIKA,

I ALT

1 113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Projekter af gensidig interesse i lande i Latinamerika og Asien

Land

ASIEN

Kina

2001 Anlæggelse af betalingsmotorvej og Projektet fremmer det regionale samarbejde mellem Kina, Vietnam og andre lande i

tilslutningsveje mellem Nanning og Mekong-subregionen

samt

den

interne

kommunikation.

europæisk

den vietnamesiske grænse

konsulentvirksomhed har medvirket ved udarbejdelsen af projektet, og under

gennemførelsen vil projektovervågningsenheden blive forstærket med en international

konsulent.

2002 Udvidelse

mobilkommunikationsnettet

af Låntager er en 100 % ejet filial af en europæisk bank. Projektet vil desuden omfatte

overførsel af europæisk knowhow og teknologi inden for telekommunikationssektoren.

År

Projekt

Gensidig interesse

Indonesien

2001 Finansiering af små og mellemstore Projektet er af gensidig interesse, idet (i) låntager er en majoritetsejet filial af en

projekter

europæisk bank, og (ii) bevillingerne vil blive rettet mod investeringer, der foretages af

EU-virksomheder, eller som udgør andre former for EU-interesse.

2000 Udvidelse

Sumatras Projektet vil få positive virkninger for miljøet i både Indonesien og Singapore. Derudover

gastransmissionsnet, herunder en vil det stimulere den regionale udvikling mellem Indonesien og Singapore, to af

rørledning

til

gaseksport

til ASEAN's medlemsstater.

Singapore

Filippinerne

2001 Opførelse af et nyt samle- og Projektet repræsenterer en betydelig investering for en større EU-baseret industrikoncern

testanlæg for integrerede kredsløb i i Filippinerne. Det vil hjælpe en europæisk virksomhed, der opererer globalt, med at

Calamba nær Manila

optimere sin produktionscyklus for halvledere og dermed forbedre dens internationale

konkurrenceevne.

2002 Finansiering af små og mellemstore Projektet er af gensidig interesse, idet (i) en af aktionærerne er en EU-baseret institution

til udviklingsfinansiering, og (ii) bevillingerne vil blive rettet mod investeringer, der

Sri Lanka

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter

Thailand

foretages af EU-virksomheder, eller som udgør andre former for EU-interesse.

2000 Opførelse af flyvekontrolkompleks i Projektet er af gensidig interesse i kraft af den forbedrede kommunikation mellem

Bangkoks

nye

internationale Thailand og EU. Projektet stimulerer ligeledes den regionale udvikling og integration.

lufthavn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Land

LATIN-

AMERIKA

Argentina

År

Projekt

Gensidig interesse

2001 Opførelse af gasfyret kraftværk i Projektet rummer en høj grad af gensidig interesse, idet to europæiske aktionærer,

Buenos Aires-området

ENDESA og REPSOL, deltager. Det vil styrke konkurrenceevnen for en europæisk

tjenesteydelsesvirksomhed ud over hjemmemarkedet inden for EU.

2001 Produktion

gearkasser

personbiler i Córdoba-provinsen

til Projektet gennemføres af en filial af en førende europæisk virksomhed, Volkswagen-

koncernen, som generelt indtager en fremtrædende stilling i Latinamerika. Projektet vil

medføre teknologioverførsel fra Europa, skabe arbejdspladser og bidrage til at udvikle

landets eksport af autokomponenter.

2000 Udvidelse og konvertering af Ud over deltagelsen af en europæisk aktionær (REPSOL) vil projektet medføre overførsel

gasfyret kraftværk til kraftvarmeværk af teknologi og derved give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af lokale

i Tucumán, nordlige Argentina

energiressourcer. Handelsbanker bidrager med samfinansiering under en COFACE-

facilitet samt ved garantistillelse.

2000 Udvidelse af vandforsynings- og Der vil være tale om en europæisk aktionær (Dragados-koncernen), og projektet vil

kloaknet i Posadas og Garupá i omfatte teknologioverførsel og medføre positive miljøvirkninger. Handelsbanker deltager i

Misiones-provinsen,

østlige form af garantistillelse.

Argentina

Brasilien

2002 Udvidelse

elnettet

modernisering

af Låntager er et selskab, der ejes og drives af et EU-selskab. Under projektet vil man udvide

og forbedre infrastrukturen i et meget fattigt område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2001 Udvidelse og modernisering af Projektet gennemføres af Comgás, som ejes og drives af EU-selskaber (BG og Shell).

naturgasdistributionsnettet i delstaten Projektet vil bidrage til at styrke disse selskabers konkurrenceevne. Det vil desuden

São Paulo

bidrage til at forbedre miljøet og til den regionale integration i den sydligste del af

Latinamerika.

2001 Udvidelse og modernisering af Projektet gennemføres af et joint venture med omfattende europæisk deltagelse og

eltransmissions-

- ledelsesmæssig kontrol. Der bliver også tale om videnoverførsel fra Europa. Den

distributionsnettet i delstaten São finansielle mellemmand, Banco BBA Creditanstalt, S.A., har en europæisk aktionær, Bank

Paulo

Austria Group, der besidder 48 % af kapitalen.

2001 Opførelse af koldvalsnings- og Projektet ledes og ejes delvis og drives af Arcelor, et førende europæisk selskab inden for

varmgalvaniseringsanlæg i delstaten sin sektor. Det vil også støtte de internationale vækststrategier for Arcelors hovedkunder

Santa Catarina

og indebære en betydelig teknologioverførsel fra Europa. Den kontrahent, der er valgt til at

opføre de centrale anlæg, er europæisk, og det samme gælder udstyrsleverandører.

Land

År

Projekt

Gensidig interesse

2001 Plantning af eukalyptusskove i Projektet gennemføres af et selskab, der ejes og ledes af det finske Stora-Enso i et joint

Brasilien

(se også foregående

delstaten Bahia til produktion af venture med to brasilianske selskaber, og vil hjælpe dette EU-selskab med at konsolidere

side)

papirtræ

sin tilstedeværelse i Latinamerika og sikre det en kilde til billigere råvarer af høj kvalitet,

hvilket vil bidrage til dets internationale konkurrenceevne. Projektet vil ligeledes have en

samlet positiv indvirkning på miljøet, og det er i overensstemmelse med anbefalingerne i

Kyoto-protokollen samt med EU's politik vedrørende klimaændringer.

2000 Modernisering og udvidelse af Et selskab, der ejes, ledes og drives af en førende europæisk aktionær, Telecom Italia, vil

mobiltelefonnettet i seks nordøstlige gennemføre projektet. TI har foretaget massive strategiske og langsigtede investeringer i

delstater

Latinamerika i almindelighed og i Brasilien i særdeleshed. Projektet har desuden et

betydeligt udviklingspotentiale i en underudviklet region, som historisk er blevet overset

af kommercielle långivere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000 Modernisering og udvidelse af Projektet gennemføres af et selskab, der ejes, ledes og drives af førende europæiske

mobiltelefonnettet i delstaterne aktionærer med et strategisk, langsigtet engagement i Latinamerika og navnlig Brasilien.

Bahia og Sergipe, nordøstlige I lighed med ovennævnte projekt giver dette projekt Banken mulighed for at støtte en

underudviklet region, som historisk er blevet overset af kommercielle långivere.

Brasilien

2000 Modernisering af to anlæg til Projektet vil blive gennemført af en filial af en førende europæisk virksomhed,

fremstilling af en ny serie af Volkswagen-koncernen, som generelt indtager en fremtrædende stilling i Latinamerika i

kompakte personbiler, delstaten São almindelighed og i Brasilien i særdeleshed. Projektet vil indebære teknologioverførsel fra

Paulo

Europa. Det vil desuden bidrage til at bevare arbejdspladser og forbedre kvaliteten af den

brasilianske bilpark med hensyn til emissioner og sikkerhed samt bidrage til

modernisering af den lokale fremstillingsindustri.

Mexico

2001 Opførelse

glasfiberproduktion

østlige Mexico

anlæg

til Vetrotex America S.A. tilhører Saint-Gobain-koncernen. Projektet vil bidrage til at øge

nær Puebla, en europæisk koncerns konkurrenceevne i Nordamerika og til dens samlede vækst.

af Der er tale om et joint venture med en høj grad af europæisk deltagelse og

ledelsesmæssig kontrol gennem Cable and Wireless-koncernen. Projektet vil omfatte

overførsel af teknologi og knowhow og styrke tilstedeværelsen for et af sektorens største

europæiske selskaber på det panamanske marked.

Panama

2001 Modernisering og udvidelse

telekommunikationsanlæg

Regionalt

Mellemamerika

2002 Finansiering af små og mellemstore Projektet er af gensidig interesse, idet långivningen målrettes mod investeringer foretaget

projekter

af filialer af EU-virksomheder eller joint ventures mellem EU og Mellemamerika, eller

som omfatter andre former for EU-interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5: Samfinansiering (mio. EUR)

Land

År

Projekt

Udgift

EIB

Multilaterale Bilaterale og Øvrige

institutioner* regionale

institutioner

Argentina

2000 Udvidelse og konvertering af

gasfyret

kraftværk

til

kraftvarmeværk i Tucumán

2000 Udvidelse af vandforsynings-

og kloaknet

2000 Bygning

anlæg

til

produktion af glasbeholdere

2001 Produktion af gearkasser til

personbiler

2001 Opførelse

kraftværk

Brasilien

naturgasfyret

205

147

167

433

113

356

837

178

747

189

226

220

112

295

2000 Modernisering

bilfabrikker

2000 Mobiltelefoni

nordøstlige stater

2000 Mobiltelefoni

Sergipe

to 1 675

seks

300

174

462

189

254

223

521

Bahia

2001 Opførelse af koldvalsnings-

og varmgalvaniseringsanlæg

2001 Naturgasdistribution,

Paulo

2001 Eltransmission,

Janeiro

Rio

São

2001 Plantning af eukalyptusskov

2002 Udvidelse af elektricitetsnet

Kina

2001 Anlæggelse

betalingsmotorvej

tilkørselsveje

170

Indonesien

2000 Udvidelse

Sumatras

gastransmissionsnet

750

217

194

269

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002 Udvidelse

mobilkommunikationsnet

Mexico

Panama

2001 Glasfiberanlæg

2001 Telekommunikation

af 1 370

278

415

140

1 180

224

322

Filippinerne 2001 Opførelse af et nyt samle- og

testanlæg for integrerede

kredsløb

Thailand

I ALT

* International Finance Corporation,

Interamerikanske Udviklingsbank

Den

2000 Flyvekontrol

410

1 704

4 653

7 782 1 015

asiatiske

Udviklingsbank,

Den

** f.eks. KfW, BNDES (Brasiliens nationale udviklingsbank)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 4

EIB's långivning i Den Sydafrikanske Republik

4.1

Mål og prioriteter

Efter afskaffelsen af det tidligere apartheidstyre og genindførelsen af en demokratisk

valgt regering i Den Sydafrikanske Republik ("RSA") bad Rådet Banken indlede et

udlånsprogram i landet, og i 1995 underskrev Banken og RSA den første rammeaftale.

Kommissionen havde et bistandsprogram over for Sydafrika på omkring 130 mio. EUR

om året, og Bankens finansiering opfattes som en supplerende finansieringskilde inden

for EU's støtteprogram til landet.

Målsætningen for Bankens program

er at bidrage til den økonomiske udvikling af

RSA - navnlig ved at fremme væksten inden for økonomien under særlig hensyntagen til

de historiske forskelle mellem forskellige dele af befolkningen og behovet for at forbedre

levevilkårene og skabe bedre økonomiske muligheder for traditionelt dårligt stillede

personer.

4.2

Resultater og vurdering af transaktionerne pr. 31. december 2002

30 % af mandatet var forpligtet og 18 % udbetalt ved udgangen af 2002, hvilket er helt i

henhold til målsætningen.

Låntagerprofil og finansieringssektorer

Ved programmets start indledte Banken en

dialog - som nu løbende fortsættes - med det sydafrikanske finansministerium om

retningslinjerne for Bankens program samt den type af låntagere og projekter, som

Banken skal sigte mod at støtte.

Man enedes om, at der generelt skal stilles finansiering til rådighed for ministerier i

centralregeringen (til tjenester som vandforsyning), halvoffentlige selskaber (som den

sydafrikanske udviklingsbank og Eskom) og den private sektor (banker og

industriselskaber). Denne målsætning er nu gennemført, og bankens låntagere omfatter

organisationer inden for såvel den offentlige som den private sektor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: EIB's låneaktiviteter i Den Sydafrikanske Republik

Land

RSA

År

Beskrivelse

Mio.

EUR

Risiko-

deling

Nej

2000 Globallån til finansiering af små og

mellemstore infrastrukturprojekter

2001 Finansiering af små og mellemstore

infrastrukturprojekter

2001 Modernisering og teknisk opgradering af

N1 mellem Pretoria og Warmbaths i nord

og N4 mellem Pretoria og Botswanas

grænse i vest

2001 Finansiering af små og mellemstore

projekter

2001 Eltransmission

2002 Finansiering af små og mellemstore

infrastrukturprojekter

252

Nej

I ALT

Kendetegn ved Bankens långivning

- løbetid

og valuta

Bankens långivning i Sydafrika

er attraktiv af to årsager:

–

Lang løbetid:

Sydafrika kan finde kort- og mellemfristede kreditter på de

oversøiske kapitalmarkeder, men de egner sig ikke til finansiering af langsigtede

udviklingsprojekter, idet midlerne kan strømme ud af landet lige så let, som de

strømmer ind. Bankens faciliteter, en løbetid på op til 25 år for langsigtede

infrastrukturinvesteringer, har været meget nyttige i denne henseende.

Finansiering i lokal valuta:

Bankens AAA-kreditværdighed har sammen med

et forholdsvis veludviklet randmarked har betydet, at Banken kan udstede euro-

rand-obligationer og få udstedt statsobligationer i rand, hvilket betyder, at dens

lån til sydafrikanske låntagere kan denomineres i rand. Til projekter på det

lokale marked - typisk forsyningsvirksomheder med indtægter i lokal valuta -

har Bankens lån med lang løbetid i lokal valuta været særligt nyttige, idet man

har kunnet undgå kursrisikoen.

–

Risikokapital til nye iværksættere.

I 2001 anmodede Kommissionen - i samråd med de

sydafrikanske myndigheder - Banken om at forvalte en del (50 mio. EUR) af dens

bistandsprogram i form af en finansieringsfacilitet for risikokapital til nye iværksættere

fra grupperne af traditionelt dårligt stillede personer, navnlig tilrådighedsstillelse af

egenkapital. Denne ordning kanaliseres hovedsagelig gennem Industrial Development

Corporation of South Africa og har fået en meget lovende start, idet man har ydet

finansiering til 25 delprojekter (17 % af den samlede facilitet) i de første seks måneder

efter starten i marts 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

Dette forslag drejer sig om en revision for resten af mandatperioden af Fællesskabets

budgetgaranti til Den Europæiske Investeringsbank for lån, som den yder af egne midler i

forskellige tredjelande. Ændringerne foreslås efter den midtvejsevaluering, der blev

gennemført i overensstemmelse med artikel 1 i Rådets afgørelse 2000/24/EF

, som ændret.

Det nuværende samlede låneloft beløber sig til 19 460 mio. EUR, som fordeler sig således:

– Central- og Østeuropa (CEEC)

– Middelhavslande (MED)

– Latinamerika og Asien (ALA)

– Den Sydafrikanske Republik (RSA)

– Særligt handlingsprogram vedrørende toldunionen

EF/Tyrkiet (særligt handlingsprogram for Tyrkiet)

9 280 mio. EUR

6 425 mio. EUR

2 480 mio. EUR

825 mio. EUR

450 mio. EUR

Derudover har fællesskabsgarantien til dækning af den særlige jordskælvsfacilitet til fordel

for Tyrkiet i henhold til afgørelse 1999/786/EF

(TERRA) form af en udvidelse af

generalgarantien under afgørelse 2000/24/EF. Låneloftet for TERRA beløber sig til 600 mio.

EUR. Det samlede nuværende låneloft beløber sig derfor til 20 060 mio. EUR.

Den forventede udnyttelse af de forskellige regionale bevillinger gennem den resterende

mandatperiode, som følger af "Corporate Operational Plan" (COP), der blev godkendt af

EIB's bestyrelse i december 2002, tyder på en samlet garanteret långivning, der ligger en

smule over det samlede låneloft under mandatet. Under hensyntagen til dels disse skøn og

dels udviklingen i prioriteterne i Fællesskabets eksterne politik foreslår Kommissionen

følgende ændringer:

NY GEOGRAFISK FORDELING AF LÅNGIVNINGEN UNDER DET NUVÆRENDE

MANDAT INDEN FOR DET NUVÆRENDE LÅNELOFT PÅ

19 460

MIO

. EUR

Konkret foreslås det:

–

at omlægge den nuværende långivning til de central- og østeuropæiske lande til

at omfatte Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og det vestlige Balkan

(en ny

bevilling til de sydøstlige nabolande) i overensstemmelse med aftalen i

København om at finansiere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet for 2004 over

budgetposten "førtiltrædelsesstrategi" i de finansielle overslag. Et beløb på

2 085 mio. EUR vil blive overført til denne nye bevilling fra

Middelhavsbevillingen. Dette beløb svarer til Tyrkiets andel i MED-mandatet

EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24.

Inklusive det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro, Den

Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien).

EFT L 308 af 3.12.1999, s. 35.

Eksklusive TERRA (600 mio. EUR).

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frem til udgangen af 2002. Loftet for denne nye bevilling beløber sig til 9 185

mio. EUR

–

at omlægge den nye lånebevilling til MED med henblik på at tage højde for

den forventede långivning under FEMIP efter Det Europæiske Råd i Barcelona

i marts 2002 og i overensstemmelse med initiativet om “Det bredere

europæiske naboskab”

. Efter overførslen af bevillingen til Tyrkiet vil det

reviderede låneloft til MED beløbe sig til 6 520 mio. EUR.

N BEGRÆNSET GEOGRAFISK UDVIDELSE AF MANDATET TIL AT OMFATTE

USLAND

OG DE VESTLIGE NYE UAFHÆNGIGE STATER

(

DE VESTLIGE

NIS-

LANDE

)

Kommissionens meddelelse om "Det bredere europæiske naboskab" opererer med en

gradvis og målrettet udvidelse af EIB's generallånemandat til at omfatte Rusland,

Ukraine, Moldova (og i sidste ende Belarus) i nært samarbejde med EBGU og andre

relevante internationale finansieringsinstitutioner. En udvidelse af EIB's aktiviteter

vil have til formål at belønne den reformindsats, som de nye nabolande har iværksat.

Udvidelsen vil afspejle regionens store politiske betydning for EU samt behovet for

de øgede investeringer i infrastruktur, som EIB-projekter vil kunne give anledning

til. For Ruslands vedkommende vil långivningen desuden være baseret på de

erfaringer, der er gjort under det nuværende lånemandat via de lån, der er ydet til

støtte for miljøprojekter i området langs Ruslands Østersøkyst. EIB-långivningen vil

blive aktiveret for et land ad gangen og være betinget af, at der gøres en passende

reformindsats i de pågældende lande, som dette påvises gennem tilslutning til

handlingsplaner, der er aftalt i fællesskab. Dog vil udvidelsen for Ruslands

vedkommende gælde for projekter, hvortil der på nuværende tidspunkt kan ydes lån i

henhold til Rådets afgørelse 2001/777/EF

, så snart låneloftet på 100 mio. EUR

under afgørelsen er nået.

På grund af den tid, der er nødvendig for gennemførelsen, er det kun realistisk at

operere med et mindre beløb for perioden frem til 2006. Den første lånebevilling vil

beløbe sig til i alt 300 mio. EUR for de implicerede lande.

De 300 mio. EUR, der påtænkes bevilget til denne nye gruppe af lande, vil ligge ud

over det samlede låneloft, der er fastsat ved Rådets afgørelse 2000/24/EF for det

nuværende sæt af regioner. Men bevillingen bør være underlagt de samme regler som

det generelle mandat og falde ind under den blankogarantidækning på 65 %, der

gælder for det samlede mandat.

"Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd",

meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet KOM(2003) 104.

EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreslåede reviderede lånelofter

(mio. EUR)

Region

Undertegnede

lån

2000-2002

Reviderede

mandatfremskrivninger

2003

2004 2005

2006

1 505

1 100

334

160

Foreslåede

reviderede

lånelofter

9 185

6 520

2 480

825

450

Sydøstlige nabolande

MED

ALA

RSA

Særligt handlingsprogram

for Tyrkiet

I alt

Rusland og de vestlige

NIS-lande

Samlede EIB-lån under

det reviderede mandat

(eksklusive TERRA)

3 675

2 407

1 113

252

130

1 170 1 330 1 505

1 038

350

115

160

925 1 050

350

138

160

333

160

7 577

2 833 2 903 3 048

100

3 099

150

19 460

300

7 577

2 833 2 953 3 148

3 249

19 760

N REVIDERET DEFINITION AF DE POLITISKE RISICI

Siden vedtagelsen af Rådets afgørelse 2000/24/EF i 1999 har EIB's erfaringer vist, at

den øgede långivning som led i private/offentlige partnerskaber (eller tilsvarende

projekter) nødvendiggør en udvidelse af definitionen af de politiske risici, så den

omfatter tilfælde, der drejer sig om kontraktbrud i forbindelse med visse kontrakter

(f.eks. koncessions- eller off-take-aftaler) begået af værtsregeringen (eller de lokale

offentlige myndigheder) og efterfølgende manglende håndhævelse af en

voldgiftskendelse eller tilsvarende imod værtsregeringen. Det foreslås derfor at

udvide den politiske risikodækning til at omfatte kontraktbrud i kombination med

manglende mulighed for at gå rettens vej.

De vestlige nye uafhængige stater (Ukraine, Moldova og Belarus).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003/0232 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske

Union og EU’s nye naboskabspolitik for det bredere Europa

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

(2)

Tiltrædelsestraktaterne, der blev undertegnet den 16. april 2003, skal efter planen

træde i kraft den 1. maj 2004.

Den rapport

, Kommissionen har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1,

tredje afsnit, i Rådets afgørelse 2000/24/EF af 22. december 1999 om en

fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån

til projekter uden for Fællesskabet (Central- og Østeuropa, Middelhavslandene,

Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik)

, konkluderer, at der er

behov for visse ændringer i afgørelsen, især i lyset af udvidelsen af Den Europæiske

Union.

Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002 konkluderede, at

førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet fra og med 2004 vil blive finansieret over

budgetposten "førtiltrædelsesudgifter”.

Der bør planlægges en betinget udvidelse af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB)

generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de

vestlige NIS-lande) for at støtte den politik, der er baseret på Kommissionens

meddelelse "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med

vores naboer i øst og syd"

(3)

(4)

EFT C , , s. .

KOM(2003) [...].

EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24. Afgørelsen er senest ændret ved afgørelse 2001/778/EF (EFT L 292 af

9.11.2001, s. 43).

KOM(2003) 104.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(5)

EIB's långivning i henhold til Rådets afgørelse 2001/777/EF af 6. november 2001 om

en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med

en særlig långivningsaktion til fordel for udvalgte miljøprojekter i området langs

Ruslands Østersøkyst som led i den nordlige dimension

er ved at nærme sig

låneloftet.

Siden vedtagelsen af afgørelse 2000/24/EF har EIB's erfaringer med den skiftende

praksis i henseende til investeringsgarantier vist, at der er behov for at tage omfanget

af de politiske risici, der er dækket under fællesskabsgarantien, op til fornyet

overvejelse.

Under risikodelingsordningen bør budgetgarantien ud over politiske risici i form af

manglende overførsel af valuta, ekspropriation, krig og civile uroligheder også dække

risici affødt af manglende mulighed for at gå rettens vej ved kontraktbrud i forbindelse

med visse kontrakter begået af tredjelandets regering eller andre myndigheder.

De finansielle overslag for 2000-2006 i henhold til den interinstitutionelle aftale af

6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin

og forbedring af budgetproceduren

omfatter et loft for lånegarantireserven i

Fællesskabets budget på 200 mio. EUR pr. år.

Afgørelse 2000/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne afgørelse end

artikel 308 -

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2000/24/EF ændres således:

Artikel 1 ændres således:

(a)

stk. 1 ændres således:

(i)

første afsnit affattes således:

“Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en generalgaranti til dækning af

alle udeblevne, men forfaldne afdrag på lån, som den i overensstemmelse med sine

sædvanlige kriterier og til støtte for de relevante mål for Fællesskabets eksterne politikker har

ydet til investeringsprojekter i de sydøstlige nabolande, Middelhavslandene, Latinamerika og

Asien, Den Sydafrikanske Republik samt Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de

vestlige NIS-lande).”

EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41.

EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(ii)

andet afsnit, andet punktum, affattes således:

“Det samlede låneloft beløber sig til 19 760 mio. EUR fordelt således:

–

sydøstlige nabolande:

9 185 mio. EUR

–

Middelhavslande:

6 520 mio. EUR

–

Latinamerika og Asien:

2 480 mio. EUR

–

Den Sydafrikanske Republik:

825 mio. EUR

–

særligt handlingsprogram til støtte for konsolideringen og intensiveringen af

toldunionen EF-Tyrkiet:

450 mio. EUR

–

Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande):

300 mio. EUR

og skal være udnyttet senest den 31. januar 2007. Der tages højde for allerede undertegnede

lån i form af et fradrag i de regionale lånelofter. Den reelle mulighed for at udnytte låneloftet

for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande) er dog betinget af, at

landene opfylder særlige betingelser, der er fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med

Kommissionens meddelelse "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for

forbindelserne med vores naboer i øst og syd". Kommissionen giver bemyndigelse til

frigivelse af låneloftet for Rusland og de vestlige nye uafhængige stater for et land ad gangen.

For Ruslands vedkommende vil projekter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 3, i Rådets

afgørelse 2001/777/EF, dog være låneberettigede, så snart låneloftet på 100 mio. EUR under

afgørelsen er nået”.

(b)

stk. 2 ændres således:

(i)

“–

første led affattes således:

sydøstlige nabolande:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien,

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Rumænien, Serbien og

Montenegro og Tyrkiet”

(ii)

i andet led udgår ordene “Cypern”, “Malta” og “Tyrkiet”

(iii) følgende led indsættes:

“–

Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande):

Belarus,

Moldova, Rusland og Ukraine”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 2 indsættes følgende afsnit:

"Kommissionen aflægger rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. juli

2006."

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning fra den 1. maj 2004.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

DATO:

BEVILLINGER:

BUDGETPOST:

p.m.

Artikel B0-220: Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån, der

ydes tredjelande i Middelhavsområdet af Den Europæiske Investeringsbank

Artikel B0-221: Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån, der

ydes af Den Europæiske Investeringsbank i tredjelande i Central- og Østeuropa

og det vestlige Balkan

Artikel B0-222: Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån ydet af

Den Europæiske Investeringsbank til andre tredjelande.

BETEGNELSE:

Udvidelse af Det Europæiske Fællesskabs garanti for lån ydet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

til at omfatte Rusland og de vestlige nye uafhængige stater (de vestlige NIS-lande - Ukraine, Moldova og

Belarus) og justering af fordelingen af lånelofterne mellem følgende regioner:

- Middelhavslandene

- de sydøstlige nabolande (Central- og Østeuropa, det vestlige Balkan og Tyrkiet).

RETSGRUNDLAG:

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2000/24/EF for at tage højde for udvidelsen af Den

Europæiske Union og EU's nye naboskabspolitik for det bredere Europa.

FORMÅL:

Udvidelsen af EIB's generallånemandat til at omfatte Rusland og de vestlige NIS-lande har til formål at

støtte EU's nye naboskabspolitik og de mål, der fastsættes i denne nye ramme. Kommissionens

meddelelse "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst

og syd" (KOM(2003) 104 af 11. marts 2003) opererer med en gradvis og målrettet udvidelse af EIB’s

generallånemandat til at omfatte Rusland, Ukraine, Moldova (og i sidste ende Belarus) i nært samarbejde

med EBGU og de øvrige relevante internationale finansieringsinstitutioner. De 300 mio. EUR, der

afsættes til denne nye gruppe af lande, ligger ud over det samlede låneloft fastsat ved rådsafgørelsen for

det nuværende sæt af regioner og forhøjer EIB's mandat fra 20 060 mio. EUR til 20 360 mio. EUR.

Budgetposten har til formål at give budgetmæssig dækning for garantier ydet af Det Europæiske

Fællesskab til Den Europæiske Investeringsbank. Udvidelsen af garantien til den nye region med 300

mio. EUR vil blive opført på budgetpost B0-222: Det Europæiske Fællesskabs sikkerhedsstillelse for lån

ydet af Den Europæiske Investeringsbank til andre tredjelande.

Ændringen af fordelingen af lånelofterne mellem de øvrige regioner har ingen budgetmæssig virkning

som sådan, fordi Fællesskabets garanti til EIB er global. Det samlede låneloft vil blive fordelt på

følgende måde:

-sydøstlige nabolande: 9 185 mio. EUR (i stedet for 9 280 mio. EUR, men inklusive Tyrkiet)

-Middelhavslande: 6 520 mio. EUR (i stedet for 6 425 mio. EUR, men eksklusive Tyrkiet)

-Latinamerika og Asien: 2 480 mio. EUR (uændret)

-Den Sydafrikanske Republik: 825 mio. EUR (uændret)

-særligt handlingsprogram til støtte for konsolideringen og intensiveringen af toldunionen EF-Tyrkiet:

450 mio. EUR (uændret)

-TERRA: 600 mio. EUR (uændret)

Subtotal: 20 060 mio. EUR

-Rusland og de vestlige NIS-lande: 300 mio. EUR

I alt: 20 360 mio. EUR

FINANSIELLE VIRKNINGER

Kun i tilfælde af træk på garantien

UDGIFTER

OVER EF-BUDGETTET

Den direkte budgetmæssige virkning af

udvidelsen hidrører fra de obligatoriske

udgifter i tilknytning til mekanismen i

garantifonden for aktioner i forhold til

tredjeland.

2004

(mio. EUR)

[2,9]

2005

(mio. EUR)

[5,9]

2006

(mio. EUR)

[8,8]

5.0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2

BEREGNINGSMÅDE:

Den direkte budgetmæssige virkning af udvidelsen hidrører fra mekanismen i garantifonden og berører

udnyttelsen af reserven til garantifonden. Den er beregnet efter de nugældende regler for fonden:

størrelsen af det garanterede lån * blankogarantisatsen * tilførselssatsen = 300 mio. EUR * 65 % * 9 % =

17,55 mio. EUR. Lånene skal efter planen undertegnes i 2004 for 50 mio. EUR, i 2005 for 100 mio. EUR

og i 2006 for 150 mio. EUR.

EIB's skøn for långivningen i løbet af disse år og Kommissionens skøn for Euratom-lån og

makrofinansiel bistand giver tilstrækkelig margen til at finansiere den foreslåede udvidelse af mandatet

fra reserven til garantifonden.

På budgetposten til støtte for Fællesskabets garanti opføres et “p.m.”. Skulle EIB aktivere Fællesskabets

garanti, vil garantifonden intervenere. Der vil først blive trukket på Fællesskabets budget, når fondens

midler er udtømt. Som følge heraf kan størrelsen af og tidspunktet for et eventuelt træk på denne

budgetpost ikke beregnes på forhånd og skulle ikke finde sted, eftersom garantifondsmekanismen netop

er oprettet for at undgå direkte træk på Fællesskabets budget.

6.0

KAN PROJEKTET FINANSIERES GENNEM BEVILLINGER OPFØRT UNDER DET

RELEVANTE KAPITEL I DET LØBENDE BUDGET?

BEMÆRKNINGER: