PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0624
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 24.10.2003

KOM(2003) 624 endelig

2003/0246 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

1.1.

BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET

Generelle betragtninger

Dette direktivforslag om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet tjener to

formål. For det første bidrager det til gennemførelsen af

FN/ECE-konventionen om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet

(i det følgende benævnt ”Århus-konventionen”). For det

andet skal det udbedre visse mangler i kontrollen med miljørettens anvendelse.

Århus-konventionen, der blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og dets

medlemsstater den 25. juni 1998, består af tre søjler. Den første søjle giver offentligheden ret

til at få adgang til miljøoplysninger. Den anden søjle giver offentligheden ret til at deltage i

beslutningsprocesser. Den tredje søjle giver endelig offentligheden adgang til klage og

domstolsprøvelse, dvs. retten til at indlede administrative eller retslige procedurer for at

anfægte de offentlige myndigheders handlinger og undladelser, hvis de er i strid med

miljøretlige bestemmelser. Der er vedtaget to direktiver, der skal bidrage til gennemførelsen

af Århus-konventionen: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003

om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig deltagelse i

forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring

af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF

, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang

til klage og domstolsprøvelse.

Endvidere er formålet med dette direktivforslag at udbedre manglerne i håndhævelsen af

miljørettens bestemmelser. Disse mangler har allerede kunnet påvises i en længere årrække

På EU-plan har man ved flere lejligheder fremhævet vigtigheden af, at offentligheden

inddrages i miljørettens håndhævelse

. Manglerne skyldes bl.a., at den private sektor ikke har

nogen finansiel interesse i miljørettens håndhævelse, i modsætning til andre områder af EF-

retten, hvor de økonomiske operatører stiller krav om, at lovgivningen anvendes korrekt,

f.eks. reglerne om det indre marked og konkurrencereglerne. Endvidere kan utilstrækkelig

håndhævelse af miljølovgivningen forvride det indre markeds funktion ved at skabe ulige

konkurrencevilkår for de økonomiske operatører. Alt efter hvilken medlemsstat det drejer sig

om, kan økonomiske operatører, der ikke opfylder deres miljøforpligtelser, således opnå en

økonomisk fordel i forhold til dem, der respekterer miljølovgivningen.

EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

Europa-Kommissionen, Gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning – Meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet, KOM (96) 500. Første årsoversigt over gennemførelsen og håndhævelsen af

Fællesskabets miljølovgivning, SEK (1999) 592 af 27/04/1999. Anden årsoversigt over gennemførelsen

og håndhævelsen af Fællesskabets miljølovgivning, SEK (2000) 1219 af 13/07/2000. Tredje årsoversigt

over gennemførelsen og håndhævelsen af Fællesskabets miljølovgivning, SEK (2002) 1041 af

1/10/2002.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af

Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram., EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Håndhævelse af miljølovgivningen påhviler derfor primært de offentlige myndigheder og

afhænger af mange forskellige faktorer, såsom de pågældende myndigheders ressourcer eller

den politiske betydning, håndhævelse af miljøkravene tillægges. De heraf følgende forskelle

skaber betydelige uligheder mellem medlemsstaternes systemer og resulterer i forskelle i

miljøbeskyttelsesniveauet mellem landene. Disse uligheder skaber ofte konflikter mellem

medlemsstaterne, særlig når det drejer sig om internationale vandløb, luftkvaliteten eller

grænseoverskridende emissioner af forurenende stoffer.

Derudover beror manglende håndhævelse af miljølovgivningen alt for ofte på, at kun

personer, der berøres direkte af en given overtrædelse, har klage- og søgsmålsret.

Håndhævelsen kan bl.a. forbedres ved, at respæsentative sammenslutninger, som søger at

beskytte miljøet, sikres ret til at indlede administrative eller retslige procedurer på

miljøområdet. De praktiske erfaringer, der hidtil er gjort med at tilkende ikke-statslige

miljøorganisationer klage- og søgsmålsret, viser, at det kan forbedre håndhævelsen af

miljøretten.

1.2.

Miljømålsætninger, som skal opfyldes

I henhold til EF-traktatens artikel 2 har Fællesskabet bl.a. til opgave at fremme et højt niveau

for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Efter EF-traktatens artikel 3, stk. 1, skal

Fællesskabet derfor indføre en miljøpolitik, som bidrager til at opfylde følgende mål, som

fremhævet i EF-traktatens artikel 174:

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

beskyttelse af menneskers sundhed

forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af regionale og globale

miljøproblemer.

Formålet med dette forslag er at styrke håndhævelsen af miljølovgivningen og dermed

beskyttelsen af miljøet. Effektiv håndhævelse er afgørende for, at miljølovgivning ikke blot

bliver et spørgsmål om teori, men tværtimod får praktisk betydning. Endvidere vil

miljølovgivningen kun få de ønskede virkninger, hvis den kan håndhæves i hele EU. Ved at

sikre, at EF-retten er i overensstemmelse med Århus-konventionens bestemmelser, baner

dette forslag derfor vejen for, at Fællesskabet kan ratificere konventionen.

VALG AF OG BEGRUNDELSE FOR RETSGRUNDLAGET

Som anført ovenfor fremmer forslaget målsætningerne for Fællesskabets miljøpolitik, som

defineret i EF-traktatens artikel 174. Forslaget er derfor baseret på EF-traktatens artikel 175,

stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

NÆRHEDS- OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Målene for den foreslåede aktion i forhold til Fællesskabets forpligtelser

Ved at undertegne konventionen viste Fællesskabet, at det ønskede at forbedre effektiviteten

af sin egen miljøpolitik, især gennem øget offentlig opmærksomhed omkring og deltagelse i

beslutningsprocessen. Som følge af undertegnelsen af konventionen og for at kunne ratificere

denne må Fællesskabet tilpasse sin lovgivning efter konventionens bestemmelser. I denne

sammenhæng har Århus-konventionen høj politisk prioritet for Kommissionen.

De forpligtelser for Det Europæiske Fællesskab, der følger af undertegnelsen af Århus-

konventionen, indebærer i sig selv, at der skabes et juridisk bindende instrument på området

”adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet”. Fællesskabet vil kun kunne opfylde

disse forpligtelser, hvis det er i stand til at sikre, at fællesskabslovgivningen giver borgerne og

de ikke-statslige organisationer adgang til klage og domstolsprøvelse. For at kunne sikre disse

rettigheder på en ensartet måde i hele EU må Fællesskabet skabe en fælles minimumsramme,

der omfatter alle medlemsstaterne.

I henhold til EF-traktatens artikel 2 har Fællesskabet endvidere til opgave at fremme et højt

niveau for miljøbeskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Ifølge EF-traktatens artikel 175,

stk. 1, har Det Europæiske Fællesskab kompetence til at træffe de nødvendige foranstaltninger

til at forfølge målene i EF-traktatens artikel 174. Fællesskabet har derfor udviklet et

omfattende regelværk på miljøområdet. Det er også Fællesskabets opgave at skabe

betingelserne til sikring af, at dette regelværk håndhæves, og derfor at indføre de nødvendige

procesretlige bestemmelser herfor.

Formålet med dette direktivforslag er at forbedre håndhævelsen af miljøretten for at udbedre

manglerne heri. Bedre adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet for

repræsentative grupper, der ønsker at fremme miljøbeskyttelse, vil have talrige positive

virkninger, ikke mindst en generel forbedring af den

konkrete anvendelse

miljølovgivningen. I praksis kan adgang til klage og domstolsprøvelse ventes kun at blive

anvendt som den sidste udvej, hvilket vil bidrage til håndhævelsen af miljølovgivningen. Da

miljølovgivningen kun vil få den ønskede virkning, hvis dens håndhævelse sikres i hele EU,

er det af største vigtighed, at overholdelsen af heraf kan prøves for retten.

Med EU’s udvidelse får disse aspekter endnu større betydning. Bestemmelser, der tager sigte

på at håndhæve miljølovgivningen, vil derfor uden tvivl også føre til en bedre gennemførelse

af EF-regelværket i kandidatlandene.

3.2.

Hvad er fællesskabsdimensionen af problemet?

Dette forslag ligger i forlængelse af den ændring i myndighederne holdning i retning af større

åbenhed og gennemsigtighed, der blev indledt med direktiv 90/313/EF af 7. juni 1990 om fri

adgang til miljøoplysninger

, og som siden er videreudviklet gennem andre retsakter. Den

seneste udvikling på i denne retning er direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig

deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og

om ændring af direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og

adgang til klage og domstolsprøvelse.

EFT L 158 af 23.6.1990, s. 56.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne proces følger i det væsentlige af Det Europæiske Fællesskabs forpligtelse til at tilpasse

Fællesskabets miljølovgivning efter Århus-konventionens bestemmelser. Forbedring af

betingelserne for domstolsprøvelse på miljøområdet er i overensstemmelse med

konventionens tredje søjle og vil bane vejen Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af

Århus-konventionen.

Det foreslåede direktiv sigter endvidere mod at udbedre de nuværende mangler i

miljølovgivningens anvendelse. Fællesskabets indsats i lovgivningsmæssig henseende har

først og fremmest været rettet mod at ændre miljølovgivningens materielle bestemmelser.

Dette har medført, at der for de forskellige medlemsstaters vedkommende er betydelige

forskelle mellem de procesretlige bestemmelser og mekanismer, der kan sikre en effektiv

anvendelse af Fællesskabets miljølovgivning, og dette har - sammen med andre faktorer - ført

til store indbyrdes afvigelser i miljølovgivningens anvendelse i praksis.

3.3.

Hvad er den mest effektive løsning i forhold til medlemsstaternes og

Fællesskabets muligheder?

Der er behov for en fællesskabsretsakt, der opstiller en fælles ramme for procesretlige

bestemmelser, som skal anvendes på en ensartet måde i alle medlemsstaterne, og det af

følgende grunde:

Med undertegnelsen af Århus-konventionen forpligter Den Europæiske Union sig til at sikre

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. I betragtning af de store uligheder i

efterlevelsen og håndhævelsen af miljølovgivningen i de forskellige medlemsstater er det

indlysende, at der er behov for handling på fællesskabsplan til at sikre, at Århus-

konventionens målsætninger føres ud i livet.

Handling fællesskabsplan er også nødvendig på grund af miljøproblemernes

grænseoverskridende karakter. Kun handling på fællesskabsplan kan sikre ensartet anvendelse

af miljølovgivningen. Disse aspekter vil få større betydning med EU’s udvidelse.

Direktivforslaget opstiller de generelle rammer for adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, og af hensyn til nærhedsprincippet er det op til medlemsstaterne at udfylde

disse rammer med mere detaljerede bestemmelser. Direktivet er navnlig rettet mod adgang til

klage og domstolsprøvelse i forbindelse med offentlige myndigheders handlinger eller

undladelser, eftersom det er på dette område, at en harmoniseret tilgang på fællesskabsplan

har størst merværdi. Hvad angår muligheden for søgsmål mod private, opstiller

direktivforslaget denne målsætning i tråd med Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, men

overlader det til medlemsstaterne at fastsætte passende kriterier for adgang til klage og

domstolsprøvelse for sådanne tilfælde efter national ret.

3.4.

Hvad vil omkostningerne være ved manglende handling fra Fællesskabets side?

Manglende handling med hensyn til at gennemføre søjlen for ”adgang til klage og

domstolsprøvelse” ville betyde, at Fællesskabet ikke ville være i stand til at opfylde sine

internationale forpligtelser. Fællesskabet ville ikke kunne ratificere Århus-konventionen,

hvilket ville skade dets troværdighed på internationalt plan. Dette ville også medføre, at

Fællesskabets troværdighed, hvad god forvaltningspraksis angår, ville blive draget i tvivl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget sigter mod at opstille fælles rammer, inden for hvilke medlemsstaterne kan sikre, at

miljølovgivningen efterleves. Manglende handling fra Fællesskabets side vil derfor medføre

forskellige miljøbeskyttelsesniveauer og forskellige standarder for håndhævelse af

miljølovgivningen i medlemsstaterne.

3.5.

Hvilke instrumenter står til rådighed for Fællesskabet med henblik på at

imødekomme disse målsætninger?

I det sjette miljøhandlingsprogram hedder det, at det for at nå programmets mål er nødvendigt

at udvikle ny fællesskabslovgivning og sørge for en mere effektiv gennemførelse af denne

lovgivning. I handlingsprogrammet erkendes det således, at der behøves skærpede

foranstaltninger for at forbedre efterlevelsen af Fællesskabets regler om miljøbeskyttelse og

bekæmpe overtrædelser af miljølovgivningen.

Kommissionens tjenestegrene har drøftet og vurderet forskellige løsninger med henblik på at

nå disse mål:

– Ingen handling fra Fællesskabets side: Der var ingen nærliggende argumenter, der

talte for en sådan løsning, eftersom fraværet af en fælles retsakt om klageadgang

på miljøområdet har afsløret bristerne i kontrollen med miljølovgivningens

anvendelse. Der er indlysende argumenter mod, at Fællesskabet afholder sig fra at

handle. For det første: afholder Fællesskabet sig fra at handle, vil det ikke kunne

ratificere Århus-konventionen, hvorved konventionens samlede betydning ville

svækkes. For det andet: mangelen på fælles rammer har ført til forskellige

miljøbeskyttelsesniveauer og forskellige standarder for håndhævelse af

miljølovgivningen i medlemsstaterne, hvilket kan forvride det indre marked ved at

skabe ulige vilkår for økonomisk konkurrence i medlemsstaterne. Uligheder i

miljølovgivningens anvendelse kan endelig også skabe konflikter mellem

medlemsstaterne, særlig når det drejer sig om internationale vandløb,

luftkvaliteten eller grænseoverskridende emissioner af forurenende stoffer.

– Henstilling om retslig prøvelse på miljøområdet. Vurderingen var, at et ikke-

bindende instrument ville have de samme konsekvenser som manglende handling

fra Fællesskabets side, da det ikke ville kunne garantere, at miljølovgivningen

efterleves korrekt i hele Fællesskabet.

– Direktiv om retslig prøvelse på miljøområdet. Kun med et juridisk bindende

instrument vil Det Europæiske Fællesskab kunne ratificere Århus-konventionen

og samtidig sikre, at miljølovgivningen anvendes korrekt. Ifølge EF-traktatens

artikel 249 er et direktiv bindende med hensyn til det mål, der skal opnås af hver

enkelt medlemsstat. Et direktiv vil derfor fremme et højt miljøbeskyttelsesniveau

og bedre håndhævelse og anvendelse i praksis af Fællesskabets miljølovgivning i

både EU og i kandidatlandene.

3.6.

Proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget opstiller minimumsbetingelserne for adgang til administrative eller retslige

procedurer på miljøområdet. Endvidere opstiller forslaget udtrykkeligt kriterier, der kan sikre

en bedre gennemførelse af miljølovgivningen med mindst mulige virkninger.

De foreslåede fælles rammer er både baseret på nødvendigheden af, at Århus-konventionens

bestemmelser om klageadgang implementeres, og på respekten for medlemsstaternes

administrative og retslige instanser. I dette øjemed indeholder forslaget følgende elementer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår muligheden for søgsmål i forbindelse med privatpersoners handlinger

og undladelser, der er i strid med miljølovgivningen, skal medlemsstaterne ifølge

direktivforslaget opstille passende kriterier for opfyldelse af målsætningerne i

Århus-konventionens artikel 9, stk. 3.

Hvad angår offentlige myndigheders handlinger og undladelser, sigter

direktivforslaget i overensstemmelse med Århus-konventionen mod, at

Fællesskabets miljølovgivning håndhæves gennem indrømmelse af adgang til

retslig prøvelse. Prøvelsesprocedurerne skal opfylde følgende kriterier:

En offentlig myndigheds handlinger og undladelser kan underkastes prøvelse af

den materielle og processuelle lovlighed. Sådanne handlinger eller undladelser

kan prøves, hvis de har juridisk bindende og eksterne virkning, dog ikke hvis der

er tale om retsakter.

Efterprøvelse af en myndigheds handlinger eller undladelser, der er i strid med

miljølovgivningen, følger en tostrenget procedure. Inden organer og medlemmer

af offentligheden, som har klage- og søgsmålsret, indleder procedurer på

miljøområdet, skal de først henvende sig til den efter national ret udpegede

myndighed, så den administrative handling eller undladelse kan efterprøves.

Medlemmer af offentligheden og kvalificerede organer har adgang til

administrativ eller retslig prøvelse for at få prøvet handlinger eller undladelser,

som strider mod bestemmelser i miljølovgivningen. Det foreslåede direktiv

opstiller minimumsstandarder for klage- og søgsmålsret, som giver

medlemsstaterne mulighed for at bevare nationale ordninger med mere omfattende

klage- og søgsmålsret.

OMKOSTNINGERNE

FOR

GENNEMFØRE FORSLAGET

MEDLEMSSTATERNE

VED

For det første skal det erindres, at sigtet med forslaget er at tilpasse EF-retten efter Århus-

konventionen. På nuværende tidspunkt har nogle af medlemsstaterne enten ratificeret

konventionen eller bebudet, at de vil ratificere den snarest muligt. Efter konventionens

bestemmelser har alle medlemsstaterne derfor forpligtet sig til at træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre klageadgang på miljøområdet.

Alle medlemsstaterne har ligeledes i deres forfatningssystemer domstols- og

forvaltningsstrukturer, der sikrer korrekt anvendelse af deres retssystemer. Strukturerne som

sådan findes derfor allerede i medlemsstaterne. For nogle medlemsstater kan der være visse

ekstraomkostninger forbundet med den øgede administration i forbindelse med anerkendelsen

af miljø-NGO’er som fastsat i forslaget. Der kan blive tale om visse ekstraomkostninger for

retssystemet som følge af muligheden for et større antal procedurer på miljøområdet.

Erfaringsmæssigt vil der imidlertid kun blive tale om en beskeden forøgelse i antallet af

miljøsager i forhold til det samlede sagsantal, og den øgede sagsbehandling vil kunne

håndteres inden for rammerne af de nuværende retssystemer.

At direktivforslaget ikke vil medføre yderligere byrder for retssystemet, skyldes endvidere

også bestemmelsen om, at miljøsager først skal prøves ved de kompetente offentlige

myndigheder. Dette kan betyde ekstraomkostninger for myndighederne, men de vil kunne

håndteres inden for de bestående rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nye direktiv vil derimod betyde væsentlige fordele for offentligheden. Som følge af de

øgede klagemuligheder kan det ventes, at virksomhederne og de offentlige myndigheder vil

opfylde miljøbestemmelserne for at undgå pålæg, som vil kunne indebære omkostninger for

dem.. Det må antages, at denne præventive effekt vil mindske miljømyndighedernes udgifter

betydeligt. Forebyggelse af miljøskadelige aktiviteter medfører betydelige budgetbesparelser,

samtidig med at de økonomiske omkostninger ved udbedring af og kompensation for

miljøskader fordeles på medlemsstaternes skatteborgere.

Bedre håndhævelse af miljølovgivningen vil endelig også mindske samfundets omkostninger,

da der vil være færre udgifter til udbedring af og kompensation for miljøskader. Dette vil

medføre besparelser for statsbudgettet, da udbedring og kompensation for miljøskader som

oftest betales af det offentlige.

RESULTATERNE AF HØRINGER AF DE INTERESSEREDE PARTER

Henholdsvis den 11. april og den 22. juli 2002 udsendte Generaldirektoratet for Miljø to

arbejdsdokumenter med direktivforslagets centrale principper og det fremtidige direktivs mål

og indhold. For at gøre høringsprocessen så effektiv som muligt, blev de to dokumenter

udsendt til medlemsstaterne, NGO’er, regionale og lokale myndigheder og til

kandidatlandene. I foråret og efteråret 2002 blev der afholdt møder for de interesserede parter

som led i færdiggørelsen af udkastet til direktivforslag om adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet.

5.1.

Medlemsstaterne

Der blev afholdt to møder med eksperter fra medlemsstaterne i maj og september 2002. På

disse møder og gennem senere skriftlige bidrag fremkom medlemsstaterne med et stort antal

kommentarer om, hvorvidt forslaget var i overensstemmelse med proportionalitets- og

nærhedsprincippet. Der var både positive og negative reaktioner.

De største betænkeligheder drejede sig om nærhedsprincippet. Nogle af medlemsstaterne

mente, at visse aspekter i forslaget om klageadgang direkte berørte deres kompetenceområder

og derfor burde håndteres gennem deres egen lovgivning. Blandt disse spørgsmål kan

følgende fremhæves:

– Klage- og søgsmålsret: Grupper, som ikke er juridiske personer, har ikke nogen

retslig struktur, deres målsætninger er ikke opstillet i et offentligt tilgængeligt

dokument, og de har ikke økonomiske midler til at svare for deres handlinger. Ud

fra disse argumenter mente eksperterne, at sådanne grupper ikke burde have

klageadgang ved domstole og administrative prøvelsesinstanser.

– Kvalificerede organer: Ifølge arbejdsdokumenterne skulle visse grupper, som

forud er anerkendt som sådanne gennem en særlig procedure, have adgang til

prøvelsesprocedurer uden at skulle hævde, at der er tale om krænkelse af en

rettighed eller at vedkommende gruppe har en tilstrækkelig interesse. For nogle af

eksperterne går disse bestemmelser ud over Århus-konventionens artikel 9.

– Foreløbige retsmidler: Nogle af eksperterne bemærkede, at Århus-konventionen

ikke indeholdt bestemmelser herom, hvorfor muligheden for at træffe

foranstaltninger af denne art skulle håndteres gennem medlemsstaternes

lovgivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Yderligere bestemmelser: Det 2. arbejdsdokument kommer ind på muligheden for,

at medlemsstaterne forpligtes til at sende Kommissionens tjenestegrene

regelmæssige rapporter om sager, der er indbragt for administrative og retslige

instanser. Eksperterne understregede, at denne forpligtelse ville overbebyrde deres

nationale myndigheder.

Disse bemærkninger er tilgodeset i forslaget. Størstedelen af de kontroversielle aspekter er

derfor blevet fjernet eller tilpasset. Besvarelsen på medlemsstaternes bemærkninger kan kort

gengives som følger:

Kommissionen har ikke accepteret de generelle bemærkninger vedrørende

nærhedsprincippet. Undertegnelsen af Århus-konventionen indebærer, at

Fællesskabet tilpasser sin lovgivning som betingelse for at tiltræde konventionen.

Fællesskabet vil kun kunne opfylde disse forpligtelser, hvis det kan sikre den

krævede adgang til klage og domstolsprøvelse på en ensartet måde i hele Det

Europæiske Fællesskab.

Hvad angår bestemmelserne om privilegeret klage- og søgsmålsret, er de fleste af

de kontroversielle punkter ikke medtaget. Privilegeret klage- og søgsmålsret for

grupper, der ikke er juridiske personer, og for lokale og regionale myndigheder er

derfor fjernet fra teksten.

Nogle af medlemsstaterne modsatte sig bestemmelsen om, at anerkendte NGO’er

har privilegeret klage- og søgsmålsret uden at skulle bevise, at der er tale om

krænkelse af rettighed, eller at de har en tilstrækkelig interesse. Kommissionen

mener, at denne bestemmelse, der kommer fra Århus-konventionen, har en central

plads i forslaget.

Forslagets krav om rapportering fra medlemsstaterne er blevet meget lempeligere,

idet der kun henvises til generel rapportering. Med denne ændring vil det være

lettere at omsætte direktivet i national ret.

5.2.

Ikke-statslige organisationer

Der blev afholdt to møder med NGO’er i maj og september 2002. På disse møder blev

arbejdsdokumenternes idéer vedrørende direktivforslaget drøftet, og man indkaldte skriftlige

kommentarer.

NGO’ernes holdning var helt modsat medlemsstaternes gennem hele høringsproceduren.

NGO’erne ønskede således et mere fremadrettet forslag, da det foreliggende forslag efter

deres mening indskrænker Århus-konventionens anvendelsesområde, især hvad spørgsmålet

om klage- og søgsmålsret angår. De ønskede en generel klage- og søgsmålsret uden

begrænsninger, kendt som ”actio popularis”. Kommissionen deler ikke dette synspunkt,

eftersom Århus-konventionen ikke indeholder udtrykkeligt krav om ”actio popularis” og dette

spørgsmål derfor skal overlades til medlemsstaterne.

NGO’erne kunne heller ikke acceptere, at det 2. arbejdsdokument kun behandlede handlinger

og undladelser fra offentlige myndigheders side og ikke fra privatpersoner. De beklagede

også, at handlinger og undladelser, der kan anfægtes, ikke omfatter strafferetlige forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre bemærkninger vedrørte ”kvalificerede organer”. Under det kommende forslag vil de

fleste af disse grupper skulle opfylde meget strenge betingelser for at blive anerkendt som et

’kvalificeret organ’.

5.3.

Erhvervslivet

Bemærkninger fra virksomhedernes side blev indsamlet på to møder i maj og september 2002,

og virksomhederne blev også opfordret til at fremsende skriftlige kommentarer om idéerne i

arbejdsdokumenterne.

Deres vigtigste betænkeligheder syntes at være løst, eftersom private parters adgang til at få

prøvet handlinger og undladelser var udgået i det 2. arbejdsdokument. Yderligere

kommentarer vedrørte spørgsmålet om klage- og søgsmålsret for grupper, der ikke er juridiske

personer. Efter deres mening burde klageadgang til domstole eller forvaltningsmyndigheder

forbeholdes sammenslutninger, der er juridiske personer, da kun sådanne sammenslutninger

har retsligt forankrede målsætninger og økonomiske midler, hvormed de kan stå til ansvar for

deres handlinger.

5.4.

Regionale og lokale myndigheder

Der blev holdt to møder med repræsentanter for lokale og regionale myndigheder i

henholdsvis maj og september 2002, og de blev opfordret til at fremsætte skriftlige

kommentarer. Kommentarerne fra repræsentanterne var stort set i overensstemmelse med

medlemsstaternes kommentarer under høringsproceduren.

Deres betænkeligheder vedrørte hovedsageligt nærhedsprincippet. De understregede, at

mange af reglerne i arbejdsdokumenterne berørte deres kompetenceområder, hvorfor denne

form for lovgivning burde være forbeholdt medlemsstaterne.

Med de samme argumenter, som medlemsstaternes eksperter havde fremført, var

indvendingerne fra de regionale og lokale myndigheder rettet mod de foreslåede

bestemmelser om klage- og søgsmålsret, kvalificerede organer, foreløbige retsmidler og

rapporteringsbestemmelser.

5.5.

Tiltrædelseslandene

Der blev holdt to møder med repræsentanter for kandidatlandene i henholdsvis maj og

september 2002. Kandidatlandene har givet udtryk for betænkeligheder ved

arbejdsdokumenternes indhold og anvendelsesområde.

Deres kommentarer berørte forholdet mellem det kommende forslag og Århus-konventionen.

Generelt påpegede de, at de fleste af dem allerede havde ratificeret konventionen, hvilket

endnu ikke var tilfældet for størstedelen af medlemsstaterne eller for Fællesskabet. De

ønskede at vide, om de ville blive nødsaget til at ændre de bestemmelser, de allerede havde

vedtaget for at implementere Århus-konventionen i deres nationale ret.

På den anden side mente de, at nogle af bestemmelserne i arbejdsdokumenterne, navnlig om

klage- og søgsmålsret, går videre end Århus-konventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DETALJERET FORKLARING TIL FORSLAGET

Emne og anvendelsesområde (artikel 1)

Forslagets formål er at indføre rammebestemmelser om mindstekrav om adgang til

administrativ og retslig prøvelse på miljøområdet med henblik på at forbedre gennemførelsen

og håndhævelsen af miljølovgivningen i EU og i kandidatlandene, og at gennemføre Århus-

konventionen.

Direktivforslaget tillægger visse medlemmer af offentligheden klage- og søgsmålsret, således

at de kan indlede retslige og administrative procedurer for at anfægte de offentlige

myndigheders handlinger og undladelser, hvis disse er i strid med miljølovgivningen.

Forslaget inkorporerer Århus-konventionen og er baseret på de retslige og administrative

procedurer, der allerede findes i medlemsstaterne.

Direktivet indskrænker ikke andre fællesskabsbestemmelser vedrørende klageadgang.

Sådanne bestemmelser findes på nuværende tidspunkt i direktiv 2003/4/EF om offentlig

adgang til miljøoplysninger og i direktiv 2003/35/EF om offentlig deltagelse.

Definitioner (artikel 2)

Denne artikel indeholder definitioner af central betydning for korrekt fortolkning af direktivet,

bl.a. definitioner på ”procedurer på miljøområdet” eller ”miljølovgivning”. Alle de andre

definitioner vedrører adgangen til prøvelsesprocedurer eller fastsætter, hvem der har klage- og

søgsmålsret.

Procedurer på miljøområdet:

Med ”procedurer på miljøområdet” menes administrative eller retslige procedurer, bortset fra

strafferetlige procedurer, ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk

organ, som kan efterprøve offentlige myndigheders handlinger eller undladelser.

Direktivforslaget skelner ikke mellem klageadgang ved en retsmyndighed eller ved et andet

uafhængigt og upartisk organ, da det sigter mod, at den pågældende myndigheds afgørelser er

juridisk bindende. Medlemsstaterne kan således bestemme, hvilken myndighed disse sager

kan indbringes ved.

Administrative handlinger og undladelser

En offentlig myndigheds handlinger og undtagelser kan påklages, hvis de er i strid med

miljølovgivningen. Ved administrativ handling menes en offentlig myndigheds foranstaltning,

som er truffet ifølge miljølovgivningen, og som har bindende og ekstern virkning. Ved

administrativ undladelse menes en offentlig myndigheds forsømmelse med hensyn til at

handle, forudsat at den pågældende myndighed efter miljølovgivningen var juridisk forpligtet

til at handle.

Medlemmer af offentligheden

Med “medlemmer af offentligheden” menes en eller flere fysiske eller juridiske personer og

disses foreninger, organisationer eller grupper

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalificeret organ

Med ”kvalificeret organ” menes en forening, organisation eller gruppe, hvis formål er at

beskytte miljøet, og som er anerkendt efter proceduren i artikel 9. For at blive anerkendt skal

et kvalificeret organ opfylde kriterierne i artikel 8.

Miljølovgivning

”Miljølovgivning” defineres i generelle vendinger, så det bliver muligt at medtage al relevant

lovgivning vedrørende miljøet. Da miljølovgivningen er i stadig udvikling, ville det være

vanskeligt at opstille en udtømmende liste, eftersom dette ville kræve en procedure for

løbende opdatering. Forslaget tager derfor hensyn til følgende aspekter:

– Formålet med lovgivningen skal være et af målene i EF-traktatens artikel 174.

– Definitionen skal være i overensstemmelse med Århus-konventionen og omfatte

de vigtigste aspekter ved miljøet. Det synes ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en

udtømmende liste over, hvad der skal forstås ved ”miljølovgivning”, da dette

begreb ikke er defineret i Århus-konventionen. Som følge af den vedvarende

udvikling af miljølovgivningen kræves der en vejledende liste.

Private personers handlinger og undladelser (artikel 3)

Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, indeholder bestemmelser om adgang til administrative

eller retslige procedurer med henblik på at anfægte private personers såvel som offentlige

myndigheders handlinger og undladelser, som er i strid med miljølovgivningen. Af hensyn til

nærhedsprincippet begrænser det foreslåede direktiv sig til at opstille nærmere bestemmelser

for administrative og retslige procedurer til efterprøvelse af offentlige myndigheders

handlinger og undladelser Opstilling af bestemmelser om private personer ville berøre selve

kernen i medlemsstaternes retssystemer, da en fællesskabsretsakt hermed ville berøre et

spørgsmål, der henhører under medlemsstaternes kompetence, nemlig private personers

mulighed for at indbringe private personers handlinger for retten. Forslaget afspejler derfor

Århus-konventionens forpligtelse på dette område uden at berøre de nærmere bestemmelser,

der skal fastlægges af medlemsstaterne.

Klage- og søgsmålsret for medlemmer af offentligheden (artikel 4)

Artikel 4 opstiller kriterierne for fastsættelse af, hvilke medlemmer af offentligheden der har

klage- og søgsmålsret, således at de kan indlede retslige og administrative procedurer,

herunder foreløbige retsmidler, for at anfægte de i direktivet omhandlede offentlige

myndigheders handlinger og undladelser. Medlemmer af offentligheden skal have en

tilstrækkelig interesse eller kunne gøre gældende, at en rettighed er krænket, såfremt den

pågældende medlemsstats administrative regler stiller dette som betingelse for adgang til

prøvelse. Med opstillingen af disse kriterier besluttede Kommissionen at fravælge muligheden

for en generel klage- og søgsmålsret for alle fysiske personer, fordi det generelle krav om

”actio popularis” er uforligeligt med nærhedsprincippet, og fordi Århus-konventionen giver

mulighed for opstilling af kriterier under national ret.

Ifølge direktivet har medlemmer af offentligheden, der opfylder de ovennævnte kriterier,

adgang til at få prøvet både den materielle og processuelle lovlighed af administrative

handlinger eller undladelser, der strider mod miljølovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalificerede organers klage- og søgsmålsret (artikel 5)

Ved at tillægge ”kvalificerede organer” klage- og søgsmålsret går det foreslåede direktiv ud

over artikel 4. Forslaget følger ikke princippet om ”actio popularis”, men meddeler pr.

definition klage- og søgsmålsret til visse grupper, uden krav om at de skal have en

tilstrækkelig interesse eller hævde, at en rettighed er krænket. Århus-konventionen berører

ikke dette spørgsmål, men overlader det til de kontraherende parter at bestemme klage- og

søgsmålsrettens omfang i deres nationale lovgivning.

Den privilegerede klage- og søgsmålsret for kvalificerede organer indebærer en klar definition

af, hvad der forstås ved ’kvalificeret’. Forslaget opstiller en procedure for evaluering af disse

organers aktiviteter. Klage- og søgsmålsretten er betinget af, at klagens eller søgsmålets

genstand indgår i organets vedtægstsfæstede virksomhed, og at det berører det geografiske

område, hvor organet er virksomt. Forslaget giver også mulighed for adgang til procedurer på

miljøområdet i tilfælde, der berører flere lande. Et organ, der er anerkendt i én medlemsstat,

kan således indlede procedurer på miljøområdet i en anden medlemsstat for at anfægte en

overtrædelse af miljølovgivningen, forudsat at søgsmålets genstand indgår i organets

vedtægstsfæstede virksomhed, og at det berører det geografiske område, hvor organet er

virksomt.

Anmodning om intern prøvelse (artikel 6)

”Anmodning om intern prøvelse” er en foreløbig procedure, hvorved parter, inden de

iværksætter procedurer på miljøområdet, kan forelægge sagen for den offentlige myndighed,

som er udpeget efter national ret. For ikke at gribe ind i medlemsstaternes forvaltningsret

fastsætter forslaget ikke, hvilken myndighed der er kompetent til at modtage en begæring om

intern prøvelse.

Endvidere blev denne bestemmelse om ”anmodning om intern prøvelse” bevidst udformet på

en sådan måde, at den ikke berørte klage- og søgsmålsretten. De kompetente myndigheder

skal tage enhver sådan anmodning i betragtning, medmindre den klart er grundløs. Endvidere

skal de kompetente myndigheder senest 12 uger efter indgivelsen af en anmodning meddele

det medlem af offentligheden, der har indgivet anmodningen, deres afgørelse eller afvise

anmodningen om intern prøvelse. Endelig skal de kompetente myndigheder angive årsagerne

til deres afgørelse.

Forslaget tilgodeser muligheden for, at den pågældende myndighed ikke, trods sine bedste

anstrengelser, vil være i stand til at træffe en afgørelse inden for den nævnte frist. I dette

tilfælde skal myndigheden hurtigst muligt meddele de anmodende parter om grundene til

overskridelsen af fristen og meddele dem, hvornår der kan ventes truffet en endelig afgørelse.

Den kompetente myndighed træffer denne afgørelse inden for en rimelig frist, under

hensyntagen til arten, omfanget og alvoren af overtrædelsen af miljølovgivningen.

Procedurer på miljøområdet (artikel 7)

Hvis myndigheden ikke træffer en afgørelse inden for fristen i artikel 6, eller hvis dens

afgørelse ikke anses for at være egnet til at sikre overensstemmelse med miljølovgivningen,

kan de parter, der har anmodet om intern prøvelse, indlede procedurer på miljøområdet ”a

posteriori”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterier for anerkendelse af kvalificerede organer (artikel 8)

Denne artikel definerer, hvilke kriterier disse organer skal opfylde for at have klage- og

søgsmålsret uden at skulle have en tilstrækkelig interesse eller gøre gældende, at en rettighed

er krænket. Begrundelsen for at give disse organer privilegeret adgang til klage og

domstolsprøvelse er den stadig mere betydningsfulde rolle, de spiller inden for national og

international miljøbeskyttelse. Disse organisationer skal derfor erklære, at deres

vedtægtsfæstede hovedformål er at beskytte miljøet. Endvidere skal de opfylde andre kriterier,

såsom:

– De drives på non-profit basis og til fordel for miljøet; dvs. at de ikke har

økonomiske aktiviteter ud over dem, der har tilknytning til organisationens

hovedformål.

– De er juridiske personer og har en organisationsstruktur, der kan sikre, at deres

vedtægtsfæstede formål om at beskytte miljøet kan forfølges fyldestgørende.

– De skal have virket aktivt til fordel for miljøet i overensstemmelse med deres

vedtægter i et tidsrum, der skal fastsættes af medlemsstaterne, og som højst må

sættes til tre år.

Procedure for anerkendelse af kvalificerede organer (artikel 9)

Med hensyn til anerkendelse af kvalificerede organer kombinerer forslaget muligheden for en

foreløbig procedure og (ad hoc) anerkendelse fra sag til sag. Fordelen ved, at der er mulighed

for disse to procedurer, er større effektivitet og fleksibilitet. Nogle miljøorganisationer vil

vælge forudgående anerkendelse, mens andre vil kunne foretrække sag til sag-anerkendelse.

Det er op til medlemsstaterne at afgøre, om der skal være tale om forudgående eller sag til

sag-anerkendelse. Medlemsstater, der vælger forudgående anerkendelse, skal dog sørge for, at

der også er adgang til hurtig sag til sag-anerkendelse.

Krav vedrørende procedurer på miljøområdet (artikel 10)

For at overvinde hindringer for adgang til klage og domstolsprøvelse i tråd med Århus-

konventionens artikel 9, stk. 4, skal der ifølge denne bestemmelse sikres adgang til passende

og effektive procedurer, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke

uoverkommeligt dyre. Disse hindringer kan være af økonomisk art, vanskeligheder med at få

juridisk rådgivning, manglende miljøkundskaber hos de berørte administrative og retslige

instanser, mangler i håndhævelsen af administrative og retslige afgørelser eller manglende

oplysning af offentligheden om procedurer på miljøområdet. Af hensyn til retssikkerhed og

åbenhed skal afgørelser, der træffes i overensstemmelse med forslagets bestemmelser, afgives

skriftligt og om muligt være offentligt tilgængelige.

Rapporter (artikel 11)

Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne regelmæssigt aflægge rapport for

Kommissionen om direktivets anvendelse. Kommissionen skal offentliggøre rapporter om

direktivets gennemførelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre bestemmelser (artikel 12 til 14)

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at

efterkomme direktivet senest atten måneder efter dets ikrafttræden. I de afsluttende

bestemmelser fastsættes ikrafttrædelsesdatoen til den 1. januar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2003/0246 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Øget adgang for offentligheden til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

bidrager til at opfylde Fællesskabets miljøpolitiske mål, da det vil kunne udbedre de

nuværende mangler i håndhævelsen af miljølovgivningen og dermed føre til et bedre

miljø.

Den 25. juni 1998 undertegnede Det Europæiske Fællesskab FN/ECE-konventionen

om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til

klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). Bestemmelserne i

Fællesskabets lovgivning skal være i overensstemmelse med denne konvention, for at

Fællesskabet kan indgå den.

Århus-konventionen består af tre søjler, nemlig adgang til oplysninger, deltagelse i

beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Der er

allerede vedtaget to direktiver, som bidrager til konventionens første og anden søjle:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig

adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig

deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på

miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt

(2)

(3)

EUT C […], […], s. […].

EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse

. Nu bør der

træffes foranstaltninger til at inddrage konventionens tredje søjle.

(4)

Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, indeholder bestemmelser om adgang til retslige

eller andre prøvelsesprocedurer med henblik på at anfægte private personers og

offentlige myndigheders handlinger og undladelser, som er i strid med

miljølovgivningen. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør private personers

handlinger og undladelser prøves efter de kriterier, der er fastlagt i medlemsstaternes

lovgivning.

For fuldt ud at tilgodese Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, og for at forbedre

miljøbeskyttelsen bør der være adgang til administrative eller retslige procedurer til

prøvelse af offentlige myndigheders administrative handlinger og undladelser, der er i

strid med miljølovgivningen. Procedurerne bør være retfærdige og ikke for langvarige

eller dyre. Der bør også gives adgang til foreløbige retsmidler for at sikre domstoles

og prøvelsesinstansers mellemkomst.

Der bør også træffes foranstaltninger til, at handlinger og undladelser kan prøves ved

prøvelsesinstanser. Administrative handlinger bør kunne underkastes prøvelse, hvis de

har juridisk bindende og ekstern virkning, medmindre de pågældende handlinger er

udgået fra organer eller institutioner, der handler som dømmende eller lovgivende

myndighed. Tilsvarende bør undladelser kunne underkastes prøvelse, hvis der efter

miljølovgivningen er pligt til at handle

I betragtning af at miljølovgivningen er i stadig udvikling, bør definitionen på

miljølovgivning henvise til målsætningerne for Fællesskabets miljøpolitik, navnlig

beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse af

naturressourcerne. Medlemsstaterne bør kunne udvide denne definition til også at

omfatte miljølovgivning af udelukkende national oprindelse.

Medlemmer af offentligheden, der har en tilstrækkelig interesse, eller som gør

gældende, at en rettighed er krænket, bør have adgang til procedurer på miljøområdet

for at få prøvet den processuelle og materielle lovlighed af administrative handlinger

og undladelser, der strider mod miljølovgivningen.

Organer, der er aktive på miljøbeskyttelsesområdet, og som opfylder visse betingelser,

bør have adgang til procedurer på miljøområdet for at få prøvet den materielle og

processuelle lovlighed af administrative handlinger og undladelser, der strider mod

miljølovgivningen. Prøvelsesprocedurer, der iværksættes af organer, skal vedrøre

spørgsmål, der henhører under deres vedtægtsfæstede virksomhed.

En administrativ handling eller undladelse bør kunne forelægges den efter national

lovgivning udpegede offentlige myndighed, som enten revurderer handlingen eller

sørger for, at der handles, hvis der er tale om en undladelse.

Hvis en tidligere anmodning om intern prøvelse ikke er blevet godtaget, bør den

anmodende part kunne anmode om administrativ eller retslig prøvelse af den offentlige

myndigheds handling eller undladelse.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

EUT L 156 af 25.6.2003 3, s. 17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12)

Dette direktiv bør evalueres regelmæssigt på grundlag af erfaringerne, og efter at

medlemsstaterne har forelagt de relevante rapporter. Det bør tages op til revision på

dette grundlag. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

evalueringsrapport.

Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at opretholde eller

indføre foranstaltninger, der giver bredere adgang til klage og domstolsprøvelse end

påkrævet i dette direktiv.

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,

eftersom adgang til klage og domstolsprøvelse skal gives på en måde, der sikrer

ensartet anvendelse af Fællesskabets miljølovgivning, og kan derfor på grund af

handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor

træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens

artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går

dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Dette direktiv er foreneligt med de grundlæggende rettigheder og principper, der er

anerkendt i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Dette

direktiv tager navnlig sigte på at sikre bedst mulig beskyttelse af miljøet og at fremme

anvendelsen af artikel 37 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende

rettigheder -

(13)

(14)

(15)

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

Dette direktiv indeholder bestemmelser, der skal sikre medlemmer af offentligheden og

kvalificerede organer adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Anvendelsen af dette direktiv berører ikke andre fællesskabsbestemmelser vedrørende klage

og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(a)

”offentlig myndighed”: den offentlige administration i medlemsstaterne,

herunder administration på nationalt, regionalt og lokalt plan, men ikke

offentlige anklagere og organer, administrationer eller institutioner, der handler

som dømmende eller lovgivende myndighed

”medlem af offentligheden”: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i

henhold til national lovgivning, disses foreninger, organisationer eller grupper.

”kvalificeret organ”: enhver forening, organisation eller gruppe, hvis formål er

et beskytte miljøet, og som er anerkendt efter proceduren i artikel 9

(b)

(c)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(d)

”administrativ handling”: enhver administrativ foranstaltning med bindende og

ekstern virkning, som en offentlig myndighed træffer i medfør af

miljølovgivningen

”administrativ undladelse”: manglende administrativ handling efter

miljølovgivningen fra en offentlig myndigheds side i tilfælde, hvor

vedkommende myndighed er retligt forpligtet hertil

”procedurer

på

miljøområdet”:

administrative

eller

retslige

prøvelsesprocedurer på miljøområdet ved en domstol eller et andet ved lov

oprettet uafhængigt og upartisk organ, som afsluttes med en bindende

afgørelse, dog ikke strafferetlige procedurer

”miljølovgivning”: fællesskabslovgivning og lovgivning vedtaget til

gennemførelse af fællesskabslovgivning, hvis formål er beskyttelse eller

forbedring af miljøet, herunder menneskers sundhed og beskyttelse og rationel

udnyttelse af naturressourcerne på områder som:

ii)

iii)

iv)

vi)

vandbeskyttelse

støjbeskyttelse

jordbeskyttelse

atmosfærisk forurening

fysisk planlægning og arealanvendelse

naturbevaring og biologisk diversitet

(e)

(f)

(g)

vii) affaldshåndtering

viii) kemikalier, herunder biocider og pesticider

ix)

xi)

bioteknologi

andre emissioner, udledninger og udslip til miljøet.

miljøkonsekvensvurdering

xii) adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser

Medlemsstaterne kan medtage miljølovgivning af udelukkende national oprindelse i

definitionen i stk. 1, litra g).

Artikel 3

Private personers handlinger og undladelser

Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden, der opfylder kriterierne i national

ret, har adgang til procedurer på miljøområdet for at anfægte private personers handlinger og

undladelser, der er i strid med miljølovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4

Klage- og søgsmålsret for medlemmer af offentligheden

Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden har adgang til procedurer på

miljøområdet, herunder foreløbige retsmidler, for at få prøvet den processuelle og

materielle lovlighed af administrative handlinger og administrative undladelser, der

strider mod miljølovgivningen, hvis:

(a)

(b)

de har en tilstrækkelig interesse, eller hvis

de hævder, at en rettighed er krænket, såfremt de administrative regler

stiller krav herom.

Anmodninger om anvendelse af foreløbige retsmidler er ikke underkastet

overholdelse af proceduren i artikel 6.

Medlemsstaterne fastsætter, i overensstemmelse med kravene i deres lovgivning og

med henblik på at give vid adgang til klage og domstolsprøvelse, hvad der udgør en

krænkelse af en rettighed eller en tilstrækkelig interesse som omhandlet i stk. 1.

Artikel 5

Kvalificerede organers klage- og søgsmålsret

Medlemsstaterne sikrer, at kvalificerede organer, der er anerkendt i

overensstemmelse med artikel 9, har adgang til procedurer på miljøområdet,

herunder foreløbige retsmidler, uden at skulle bevise, at de har en tilstrækkelig

interesse eller at en rettighed er krænket, såfremt sagens genstand udtrykkeligt er

omfattet af det kvalificerede organs vedtægtsfæstede aktiviteter og vedrører det

geografiske område, hvor det kvalificerede organ udøver sin virksomhed.

Et kvalificeret organ, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 9 i en

medlemsstat, er berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse i en anden

medlemsstat på de i stk. 1 nævnte betingelser.

Anmodninger om anvendelse af foreløbige retsmidler er ikke underkastet

overholdelse af proceduren i artikel 6.

Artikel 6

Anmodning om intern prøvelse

Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden og kvalificerede organer,

som har klage- og søgsmålsret i overensstemmelse med artikel 4 og 5, og som finder,

at en administrativ handling eller en administrativ undladelse strider mod

miljølovgivningen, er berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse til den

offentlige myndighed, som er udpeget efter national lovgivning.

Medlemsstaterne fastsætter fristen for indgivelse af en sådan anmodning og i hvilken

form. Fristen fastsættes til mindst på mindst fire uger efter vedtagelsen af den

administrative handling eller, i tilfælde af en påstået undladelse, efter det tidspunkt,

hvor handlingen var påkrævet i henhold til lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den offentlige myndighed som omhandlet i stk. 1 tager enhver sådan anmodning i

betragtning, medmindre den klart er grundløs. Den fremsætter hurtigst muligt og

senest 12 uger efter modtagelsen af anmodningen skriftlig afgørelse om, hvilke

foranstaltninger der skal træffes til sikring af, at miljølovgivningen overholdes, eller

om sit afslag på anmodningen. Afgørelsen stiles til det medlem af offentligheden

eller det kvalificerede organ, som har indgivet anmodningen; grundene til afgørelsen

anføres.

Er den offentlige myndighed trods sine bedste anstrengelser ikke i stand til at træffe

afgørelse om en anmodning om intern prøvelse inden for den i stk. 2 nævnte frist,

underretter den snarest muligt og senest inden for den i samme stykke nævnte frist

den anmodende part om grundene til, at den ikke kan træffe den pågældende

afgørelse, og om hvornår den påtænker at træffe afgørelse om anmodningen.

Den offentlige myndighed træffer afgørelse om anmodningen om intern prøvelse

inden for en rimelig frist, under hensyntagen til arten, omfanget og alvoren af

overtrædelsen af miljølovgivningen, dog højst 18 uger efter modtagelsen af

anmodningen. Den underretter straks den anmodende part om sin afgørelse om

anmodningen.

Artikel 7

Procedurer på miljøområdet

Har den offentlige myndighed ikke truffet afgørelse om en anmodning om intern prøvelse

inden for den i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, nævnte frist, eller finder den anmodende part, at

afgørelsen ikke er egnet til at sikre overensstemmelse med miljølovgivningen, er den

anmodende part berettiget til at iværksætte procedurer på miljøområdet.

Artikel 8

Kriterier for anerkendelse af kvalificerede organer

For at blive anerkendt som kvalificeret organ skal en international, national, regional eller

lokal forening, organisation eller gruppe opfylde følgende kriterier:

det skal være en uafhængig og nonprofit juridisk person, hvis

formål er at beskytte miljøet

det har en organisationsstruktur, der sikrer, at det kan forfølge sine

vedtægtsfæstede formål fyldestgørende

det skal have været lovligt indstiftet og aktivt have forfulgt sine

vedtægtsfæstede formål vedrørende miljøbeskyttelse i et tidsrum,

der skal fastsættes af den medlemsstat, hvor det er indstiftet; dog

må tidsrummet højst sættes til tre år

dets årsregnskaber skal være godkendt af en registreret revisor for

et tidsrum, der fastsættes af den enkelte medlemsstat i

overensstemmelse med de i medfør af stk. 1, litra c), trufne

bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9

Procedure for anerkendelse af kvalificerede organer

Medlemsstaterne indfører en procedure for hurtig anerkendelse af kvalificerede

organer, som opfylder kriterierne i artikel 8, enten på et sag til sag-grundlag eller

efter en procedure for forudgående anerkendelse.

Medlemsstater, der vælger forudgående anerkendelse, sørger for, at der også er

adgang til hurtig sag til sag-anerkendelse.

Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som skal stå for

anerkendelsen.

Medlemsstaterne sikrer, at en afgørelse om afslag på en anmodning om anerkendelse

kan prøves ved en domstol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk

organ.

Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser om anerkendelsesproceduren.

Artikel 10

Krav vedrørende procedurer på miljøområdet

Medlemsstaterne sørger for passende og effektive procedurer, der skal være objektive,

retfærdige, hurtige og ikke uoverkommeligt dyre.

Afgørelser efter dette direktiv afgives eller registreres skriftligt og skal om muligt være

offentligt tilgængelige.

Artikel 11

Rapportering

Medlemsstaterne aflægger rapport om deres erfaringer med anvendelsen af dette direktiv

senest den […]. De sender Kommissionen deres rapport senest den […].

På grundlag af de nationale rapporter offentliggør Kommissionen en fællesskabsrapport om

gennemførelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet og foreslår i givet fald

ændringer hertil.

Artikel 12

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den […]. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller

skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for

henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft den 1. januar 2005.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...]

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand