PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0690
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 11.11.2003

KOM(2003) 690 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

ET EUROPÆISK VÆKSTINITIATIV

INVESTERING I NET OG VIDEN MED HENBLIK PÅ VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

ENDELIG RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENDELIG RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD

ET EUROPÆISK VÆKSTINITIATIV

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1.

2.2.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

Indledning .................................................................................................................... 3

Et europæisk vækstinitiativ.......................................................................................... 5

Initiativets omfang........................................................................................................

Mobilisering af investering og finansiering til støtte for det europæiske vækstinitiativ9

Fremme af initiativet .................................................................................................. 14

Quick-start-programmet

............................................................................................ 14

Innovativ finansiering til støtte for det europæiske vækstinitiativ

............................. 17

Den statistiske behandling af offentlig-private partnerskaber og

securisationsoperationer i ESA95..............................................................................

Tilsyn og regelmæssig rapportering

.......................................................................... 22

Konklusioner.............................................................................................................. 22

BILAG 1: Quick-start-projekter : transportnet, bredbåndsnet, forskning, innovation og

udvikling .................................................................................................................... 24

BILAG 2: En køreplan for viden og net................................................................................... 40

BILAG 3: Køreplan for Quick-start-projekter ......................................................................... 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDLEDNING

Den europæiske økonomi har været igennem to vanskelige år. Nu tyder en del imidlertid

på, at det værste er overstået. Erhvervslivets og forbrugernes tillid er begyndt at vokse.

Den økonomiske vækst forventes at stige igen i anden halvdel af 2003, og den forventes

forstærket i løbet af hele 2004. Ifølge vores seneste prognoser skulle den gennemsnitlige

vækst i BNP i euroområdet andrage 1,8 % i 2004 og 2,3 % i 2005.

Situationen er imidlertid ikke stabil. Den seneste tids beskedne økonomiske resultater

understreger berettigelsen af Lissabon-strategien for økonomisk, social og miljømæssig

fornyelse. Disse reformer bør tilstræbes aktivt, således at deres bidrag til det europæiske

vækstpotentiale kan blive mærkbart. Det er vigtigt at gennemføre reformer på nationalt

plan og på EU-plan, men reformerne er ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre

fremskridtene. De må allerede nu støttes af foranstaltninger, der atter kan sætte gang i

investeringerne. Sådanne foranstaltninger skal styrke EU's vækstpotentiale og bidrage til,

at det kommer på rette kurs.

Hvis dette gøres, vil det sende et signal om tillid og engagement, et signal om effektiv

økonomisk forvaltning. De nuværende muligheder må ikke fortabes, således som det

skete i forbindelse med det økonomiske opsving i 1999-2000.

Det Europæiske Råd i oktober i fjor

opfordrede derfor medlemsstaterne til at fastholde

sunde makroøkonomiske politikker, fremskynde strukturreformerne og fremme

investeringer i net og viden. Det understregede vigtigheden af at fremskynde etableringen

af europæiske transport- og energinet og elektroniske kommunikationsnet samt af at øge

investeringerne i menneskelige ressourcer. Disse skridt er vigtige for at sætte gang i

væksten, for at forbedre integreringen af det udvidede Europa og for at øge de

europæiske virksomheders produktivitet og deres konkurrenceevne på verdensmarkedet.

Det Europæiske vækstinitiativ er svaret på denne udfordring.

Initiativet tilstræber en mobilisering af investeringerne på områder, der vil styrke

igangværende strukturreformer, stimulere væksten og skabe arbejdspladser. Energi- og

transportforbindelser er nødvendige for at kunne knytte det udvidede indre marked

sammen og fremme større geografisk og social samhørighed. Bredbåndsforbindelser kan

udgøre den fysiske rygrad, når det gælder om at udbrede vidensøkonomien til alle

Unionens områder. En styrkelse af vores evne til at skabe og bruge viden - både på

grundlag af videnskab, færdigheder og menneskelige ressourcer - er nøglen til at sikre, at

de europæiske virksomheder fortsat kan innovere og konkurrere, og til at gøre vores

borgere til mere aktive deltagere i samfundet.

Initiativet vil kombinere foranstaltninger, der er nødvendige for at skabe

lovgivningsmæssige, finansielle og administrative vilkår, som kan befordre private

Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd, den 16-17. oktober 2003, SN 300/03.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringer og mobilisere fællesskabsstøtten, med en opfordring til medlemsstaterne i

overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for

2003

om fortsat at koncentrere den offentlige økonomiske indsats om vækstfremmende

områder, uden at de offentlige budgetter dermed øges. På denne måde anerkendes det i

initiativet, at fortsat makroøkonomisk stabilitet og overholdelse af stabilitets- og

vækstpagten er uundværlige elementer, når det gælder om at genskabe en stabil vækst i

EU. De foreslåede foranstaltninger tager også hensyn til EU's budgetdisciplin, således

som den kommer til udtryk i lofterne over de nuværende finansielle overslag og den

forventede vægtning af vækstfremme i de finansielle overslag efter 2006.

Samlet set vil de foreslåede foranstaltninger kunne sprede fornyet tillid, samtidig med at

de på mellemlang sigt vil give vækstgevinster i form af besparelser inden for produktion

og transporttid, forbedret kvalitet, et hurtigere innovationstempo (især når det gælder

støtten til nøgleteknologier), øget konkurrence og flere valgmuligheder, når det gælder

investeringer og placering af virksomheder. De forventes også at understøtte et mere

sammenhængende Europa, efterhånden som infrastrukturerne opgraderes, og borgerne får

flere nye muligheder.

Denne

endelige rapport,

der er udarbejdet på grundlag af kontakter med

medlemsstaterne og med Den Europæiske Investeringsbank (EIB):

–

identificerer

indsatsområder

inden for det europæiske vækstinitiativ og skitserer de

vigtige beslutninger, der kræves taget af Rådet og Europa-Parlamentet, såvel som

områder, hvor Kommissionens indsats vil være den drivende faktor.

præsenterer som første etape af initiativet et

Quick-start-program

bestående af

konkrete projekter, som er klar til at blive iværksat, inden for de overordnede

prioriteringer. Den påpeger de involverede omkostninger og kilderne til finansiel

støtte.

indkredser allerede kendte og nye

finansielle værktøjer til støtte for det

europæiske vækstinitiativ,

herunder redskaber til forøgelse af effekten af private

investeringer. Den gennemgår også, hvordan forskellige finansieringskilder -

strukturfonde, forskningsbudgetter, støtte fra Den Europæiske Investeringsbank - kan

kombineres og koordineres bedre.

præsenterer en række

(ikke-finansielle) foranstaltninger,

der er påkrævede med

henblik på at skabe lovgivningsmæssige og administrative rammer, der kan tilskynde

til private investeringer i vækstinitiativet, herunder især Quick-start-programmet. Når

det gælder transport, præsenteredes i Kommissionens TEN-forslag for nylig ideen om

koordinator eller et koordineringsorgan

og princippet om anerkendelse af et

projekts europæiske betydning, hvilket kan være en drivende kraft i bestræbelserne på

fremskridt inden for de tværnationale forbindelser.

–

KOM(2003) 170 endelig af 24.7.2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

gennemgår de statistiske principper for

det europæiske nationalregnskabssystem

(ESA-95),

der skal danne grundlag for behandlingen af offentlig-private

partnerskaber i nationalregnskaberne, ud fra deres overensstemmelse med stabilitets-

og vækstpagten.

beskriver, hvordan fremskridt inden for initiativet vil blive målt.

T EUROPÆISK VÆKSTINITIATIV

Initiativets omfang

–

2.1.

Det europæiske vækstinitiativ er rettet mod offentlige og private investeringer i net og

viden. Kommissionens interimsrapport

forud for Det Europæiske Råd i oktober

identificerede tre hovedområder og skitserede en konkret plan for politisk handling:

–

iværksætte arbejdet med de prioriterede transeuropæiske transportprojekter; dette vil

kræve 220 mia. EUR i investeringer pr. 2020.

fremskynde etableringen af højhastigheds- og bredbåndskommunikation i alle dele af

Unionen med henblik på at opfylde kravet om bred tilgængelighed i 2005.

styrke EU's kapacitet til at skabe og udnytte viden gennem specifikke aktioner til

fremme af investeringerne i avanceret teknologi lige fra anvendelse af brint som

brændstof til rumteknologi og anvendelsen heraf.

Denne fremgangsmåde blev støttet på Det Europæiske Råd i oktober, samtidig med at

betydningen af nye transeuropæiske energinet også blev fremhævet. Sådanne net vil

styrke det indre marked for gas og elektricitet og bidrage til undgåelsen af strømsvigt som

dem, der for nylig konstateres i flere medlemsstater. Det Europæiske Råd understregede

forbindelsen mellem viden og investering i menneskelige ressourcer i bredere forstand.

Det Europæiske Råd opfordrede også Kommissionen og Den Europæiske

Investeringsbank til som en første etape af initiativet og til støtte for initiativets

troværdighed at forberede Quick-start-programmet og lade dette omfatte både net- og

vidensdimensionen af initiativet.

Projekterne i Quick-start-programmet er tværnationale med en stærk europæisk

dimension. Det er Kommissionens opfattelse, at disse projekter er modnedeog finansielt

og økonomisk bæredygtige, og at de kan fremme investeringerne i andre nationale

infrastrukturer og initiativer, samt at de på lang sigt vil levere gevinster, både med hensyn

til vækst. beskæftigelse og miljø. Bevillingerne til disse projekter vil kunne afsættes, og

arbejdet kunne påbegyndes inden udgangen af 2006.

Overvindelse af de eksisterende hindringer for investeringerne

Interimsrapport til Det Europæiske Råd om det europæiske vækstinitiativ, KOM(2003) 579

endelig, 1.10.2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundlaget for fremgangsmåden er behovet for at overvinde de mangeartede

forhindringer, som holder de private investeringer tilbage. Nogle af forhindringerne er af

lovgivningsmæssig og administrativ natur, men i andre tilfælde vil det blive udnyttet, at

de finansielle instrumenter, der er tilgængelige via Fællesskabet, den nationale støtte eller

EIB, kan anvendes til at skabe flere incitamenter for projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BOKS 1: TIDLIGERE INVESTERINGER ER GÅET I STÅ AF FORSKELLIGE GRUNDE

Alt for ofte er det set, at investeringer i net- og vidensprojekter er blevet forsinket på grund af en

kombination af finansielle og ikke-finansielle problemer:

Når det gælder netværk, er forsinkelserne akkumuleret i forbindelse med storstilede,

grænseoverskridende transportprojekter

som følge af komplekse administrative

procedurer, lav prioritering i medlemsstaterne, uvished i forbindelse med valget af ruter og

planlægningsprocessen samt kompleksiteten ved koordinering af grænseoverskridende

projekter. Dette problem er blevet forstærket af det forhold, at det er vanskeligt at strukturere

overnationale virksomheder på en måde, så de kan varetage sådanne operationer.

Absorptionskapaciteten hos forvaltningerne i de tiltrædende lande var også en vigtig faktor,

når det gjaldt det tempo, projekterne kunne udvikle sig i. Endelig har der ikke altid været

tilstrækkelig støtte og politisk engagement - selv i tilfælde, hvor der ydedes fællesskabsstøtte -

til at tilskynde offentlige og private aktører til at foretage investeringer. I forbindelse med

etablering af bredbåndsnet,

hvor størstedelen af finansieringsbyrden oppebæres af private

investorer, er investeringerne blevet bremset af adskillige faktorer. Når det gælder

internetadgang med høj hastighed, er investeringerne blevet hæmmet af de drastiske

virkninger af de økonomiske vilkår i de pågældende sektorer, den begrænsede konkurrence i

mange medlemsstater, de manglende udsigter til økonomiske afkast i forbindelse levering af

nye tjenester i fjerne, tyndt beboede egne og det forhold, at de offentlige myndigheder endnu

ikke gør tilstrækkeligt for at tilvejebringe almene online-tjenester for at gøre

informationssamfundet til en realitet og for at skabe efterspørgsel hos offentligheden.

Når det gælder viden, oppebæres den største finansieringsbyrde i forbindelse med

forskning,

udvikling eller innovation

af den private sektor. En række faktorer har holdt investeringerne

tilbage. For innovative virksomheders - især SMV'ers - vedkommende drejer det sig om

problemer med adgangen til kapital, en bedre uddannelse af arbejdsstyrken, den fortsatte

mangel på et EF-patent og den skattemæssige behandling af investeringer i forskning og

innovation. Mens der kan noteres fremskridt på visse af disse områder, er de offentlige

investeringer i forskning på andre områder i bedste fald stabiliseret og i adskillige tilfælde

faldet, og de private investeringer i forskning er stadig langt fra de mål, der blev sat på Det

Europæiske Råd i marts 2002.

Det er nødvendigt, at Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutninger, der kan

fremskynde arbejdet i forbindelse med net og viden.

Kommissionens interimsrapport tog ovennævnte udfordringer op. Den fremlagde en

køreplan for beslutninger og undersøgte de forskellige muligheder for finansiering af det

europæiske vækstinitiativ, herunder især hvordan offentlige midler kunne bruges som

katalysator for private investeringer. Den fremhævede igangværende foranstaltninger,

hvor Rådet og Europa-Parlamentet bør handle, samt områder, hvor Kommissionen om

kort tid vil stille forslag med henblik på at forbedre de administrative,

lovgivningsmæssige og finansielle betingelser for komplekse, grænseoverskridende

projekter. Den understregede også vigtigheden af en effektiv anvendelse af de

eksisterende regler - såsom de nye bestemmelser om elektronisk kommunikation, som

trådte i kraft i juli.

Disse foranstaltninger er vigtige for at give erhvervslivet og regeringerne pålidelige

rammer, når det gælder om at planlægge investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfang og fokus for de foranstaltninger, der kræves på EU-plan, kan variere fra område

til område. EU-støtten spiller en vigtig rolle for de grænseoverskridende områder af

TEN-transportforbindelserne, men der er tendens til, at etableringen af bredbånd eller

udviklingen af tværnationale energiforbindelser drives af private investorer. Samtidig

påhviler det i afgørende grad forsknings- og innovationsmiljøerne selv at presse på, når

det gælder om at nå forskningsmålene. Forskningsstøtten fra EU har en vigtig

katalysatorfunktion, men den udgør kun en mindre del af de nationale

forskningsbudgetter, og disse budgetter er i sig selv mindre end erhvervslivets.

I denne forbindelse er Kommissionens vækstinitiativ fuldt ud i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, såvel vertikalt (det passende aktionsniveau mellem EU,

medlemsstaterne og de lokale myndigheder) og horisontalt (offentlige myndigheders

indgriben, når og hvor markedskræfterne er utilstrækkelige og spredte).

BOKS 2: KRÆVEDE AKTIONER PÅ FÆLLESSKABSPLAN MED HENBLIK PÅ AT

FORBEDRE DE ADMINISTRATIVE, LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG FINANSIELLE VILKÅR

FOR INVESTERINGER

Initiativet må støttes ved tilvejebringelse af de rette lovgivningsmæssige, administrative og

finansielle vilkår.

Dette betyder, at Rådet og Europa-Parlamentet hurtigt må nå til enighed om fem sæt

foranstaltninger.

Vedtagelse af prioriteringerne for TEN-transport og reviderede finansieringsregler

for

transport- og energinet og for

eTEN-programmet.

Nye regler for afgifter for og finansiering af transportinfrastruktur (“Eurovignet-forslaget”).

Endelig vedtagelse af

EF-patentet.

Lovpakken til modernisering af

Fællesskabets bestemmelser om offentlige indkøb.

virksomhedsfusioner på tværs af grænser

og driften af moder- og datterselskaber i EU.

Ændringer i selskabsret og virksomhedsbeskatning med henblik på at lette

Samtidig må medlemsstaterne gøre mere for at gennemføre eksisterende lovgivning, f.eks. de

nye bestemmelser om elektronisk kommunikation, og fostre investering ved at rette de offentlige

investeringer mod vækstfremmende tiltag i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer

for den økonomiske politik for 2003.

Desuden vil Kommissionen inden for de nærmeste måneder fremme bestræbelserne på fem

områder:

forenkle procedurerne for

statsstøtte til SMV'er,

herunder reglerne vedrørende støtte til

F&U, og undersøge behovene hos små, forskningsintensive virksomheder, hvad angår

statsstøtte og konkurrenceregler.

undersøge, hvordan offentlig-private partnerskaber (PPP'er) er stillet i

Fællesskabets regler

om offentlige indkøb

og udarbejde tidlige indikationer for, hvordan PPP'er bør behandles i

nationalregnskaberne.

udarbejde retlige

rammer for en harmoniseret europæisk kapitalstruktur

til at sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skattemæssig gennemsigtighed i transaktioner med

risikokapital.

etablere en række

europæiske teknologifora

til udvikling og implementering af en strategisk

forsknings- og innovationsplan for en række teknologiske nøglesektorer for dermed bedre at

mobilisere

ressourcer

på

europæisk

plan

gennem

koordinerings-

integreringsbestræbelser.

udarbejde et forslag om

oprettelse af en europæisk garantifacilitet

med henblik på støtte i

forbindelse med postkonstruktionsrisici i forbindelse med TEN-transportprojekter (se boks 6

nedenfor).

2.2.

Mobilisering af investering og finansiering til støtte for det europæiske

vækstinitiativ

Fællesskabsstøttens rolle

Det Europæiske Råd i oktober opfordrede Kommissionen og Den Europæiske

Investeringsbank til at undersøge, hvordan der bedst kunne skaffes privat finansiering til

støtte for det europæiske vækstinitiativ. Fællesskabsstøtten anerkendtes dog også som et

vigtigt element i finansieringen af visse af initiativets mål, ikke mindst med henblik på at

tiltrække private investeringer. Fællesskabsstøtten kan bl.a. bestå af midler fra EU's

forskningsbudget, fra struktur- og samhørighedsfondene og midler, der er specielt afsat til

transeuropæiske net for transport, energi og elektronisk kommunikation.

Desuden er der fremsat en række forslag, herunder vedrørende nye EIB-

finansieringsfaciliteter, et nyt garantiinstrument og en forøgelse af den risiko, EIB kan

påtage sig, uden at drage sin kreditværdighed i tvivl, ved at anvende sin facilitet for

struktureret finansiering og andre innovative værktøjer såsom securitisation. Vi vender

tilbage til disse ideer i det følgende afsnit. EIB og Kommissionen ønsker også yderligere

at undersøge mulighederne for samarbejde og samfinansiering mellem EIB og Den

Europæiske Socialfond til støtte for programmer til udvikling af viden og kunnen inden

for e-learning.

Desuden indebærer det europæiske vækstinitiativ en revision af de nuværende

budgetmæssige og finansielle instrumenter på fællesskabsplan med henblik på fuld

udnyttelse af deres potentiale til støtte for det europæiske vækstinitiativ inden for

rammerne af de nuværende finansielle overslag samt en undersøgelse af, hvordan denne

udvikling til fordel for væksten kan bibeholdes i forbindelse med de næste finansielle

overslag.

BOKS 3: OVERSIGT OVER FÆLLESSKABSSTØTTEN OG EIB-STØTTEN TIL DET

EUROPÆISKE VÆKSTINITIATIV

Fællesskabets budget kan spille en nøglerolle, når det gælder om at støtte vækstinitiativet.

–

TEN-Transport-budgetposten

bidrager med ca. 700 mio. EUR om året til finansiering af indtil

10% af de samlede projektomkostninger. Kommissionens forslag om ændring af TEN-

finansforordningen for transport og energinet åbner mulighed for finansiering af indtil 30 % af

omkostningerne i forbindelse med de grænseoverskridende elementer af prioriterede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projekter. Et lignende forslag om en 30 % støttetærskel for ibrugtagningsprojekter under TEN

telecom-programmet (eTEN) er også undervejs.

–

I indeværende periode (2000-2006) skal

strukturfondene

støtte infrastrukturinvesteringer

(energi, transport og elektronisk kommunikation), forskning, teknologisk udvikling og

innovation med indtil 60 mia. EUR: herunder især 29,2 mia. EUR til transportinfrastruktur, 9,2

mia. EUR til forskning, teknologisk udvikling og innovation (FUI), 6,1 mia. EUR til elektronisk

kommunikation og informationssamfundet og 1,8 mia. EUR til energi. Den Europæiske

Socialfond (ESF) bevilger 20 mia. EUR til IKT-kvalifikationer og 7 mia. EUR til udvikling af

iværksætterevner. Desuden vil Samhørighedsfonden årligt kunne tilføre indtil 1,5 mia. EUR til

investeringer i infrastruktur i de fire samhørighedslande.

–

Det sjette rammeprogram

for forskning omfatter 17,5 mia. EUR over fire år til støtte af F&U-

investering i Europa. Programmet støtter allerede en del af de nøgleområder, der er peget på i

denne rapport. I rammeprogrammet er der afsat støtte til mange af de områder, hvor der er

udarbejdet specifikke planer om Quck-start-projekter.

–

Desuden er der afsat en særlig bevilling på næsten 300 mio. EUR til etablering af et projekt for

den fysiske rygrad for bredbåndskommunikation

(highspeed communications backbone -

GEANT),

der skal forbinde 3 000 universiteter og forskningscentre, mere end 18 000 højere

læreanstalter og mere end 3 000 hospitaler, biblioteker og andre institutioner i de nuværende

og de fremtidige medlemsstater.

–

Kommissionen overvejer at oprette et innovativt

garantiinstrument til at lette privat

finansiering af offentlig-private partnerskaber om TEN-projekter.

Garantiinstrumentet skal

yde tidsbegrænset dækning af specifikke risici i den umiddelbare post-konstruktionsfase, som

i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt dækket på finansmarkederne. (Dette diskuteres mere

detaljeret i Boks 6 nedenfor).

Den Europæiske Investeringsbank er også fuldt engageret, når det gælder om at støtte såvel

Lissabon-reformerne som dette vækstinitiativ.

–

EIB

er rede til at disponere for 50 mia. EUR via TEN-investeringsfaciliteten til støtte af

prioriterede TEN-projekter.

–

EIB's investeringer i forskning, udvikling og innovation

beløber sig til 15,3 mia. EUR,

siden i2i-initiativet blev lanceret i 2000. Den agter at fortsætte med at udvikle disse aktiviteter

til støtte for forskning, udvikling og innovation (FUI) inden for rammerne af Innovation 2010-

initiativet, som også omfatter applikationer med relation til bredbånd og eTEN. såvel som

uddannelse. Dette vil pr. 2010 tilvejebringe indtil 50 mia. EUR og en bredere vifte af

instrumenter, der er bedre afpasset efter behovene.

–

EIB er rede til at styrke sin finansieringskapacitet via

faciliteten for struktureret finansiering

(SFF),

som er vigtig for både støtten til TEN og FUI. SSF, der blev oprettet af EIB's

styrelsesråd i 2001, udvidede bankens finansieringsområde ved at yde lån og garantier med

ekstra lang løbetid (til dækning af bl.a. løbende risici og risici i forbindelse indkøringsfasen af

projekter), efterstående lån og garantier samt mezzanin-finansiering. Efter en indledende

allokering af 250 mio. EUR til den særlige SFF-reserve i 2001, foreslår EIB nu, at der

allokeres yderligere 250 mio. EUR, hvilket ville tillade et ekstra finansieringsvolumen på indtil

2,5 mia. EUR.

–

Støtte af innovation med risikokapital.

EIF-støtten (Den Europæiske Investeringsfond) til

risikokapitalfonde, herunder Fællesskabets ETF-iværksætterfacilitet, repræsenterer 2,5 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EUR fordelt på 185 risikokapitalfonde, som støtter 1500 højteknologivirksomheder med indtil

10 mia. EUR. EIB agter at øremærke endnu 500 mio. EUR til den relevante reserve, således

at EIF kan øge sine investeringer med endnu ca. 1 mia. EUR i henhold til mandatet

vedrørende risikovillig kapital.

For at det europæiske vækstinitiativ kan få indflydelse på nuværende og fremtidige

prioriteringer i de offentlige investeringer på såvel fællesskabsplan som på nationalt plan,

må mulighederne for koordinering mellem forskellige finansieringskilder udnyttes fuldt

ud.

BOKS 4: BEDRE KOORDINERING AF FINANSIERINGSKILDER PÅ EU-PLAN

Kommissionen og EIB har fastlagt en række praktiske metoder til koordinering og øget

anvendelse af deres finansieringsredskaber:

–

Koordinering mellem EIB-operationerne og strukturfondene tilsigter at lette fælles

programinterventioner (EIB's globale forpligtelser inden for rammerne af fællesskabsstøtten,

tilpasning

interventionsraten,

EIF's

rådgivende

rolle

ved

udvikling

finansieringsmekanismer for SMV'er på regionalt plan).

–

Der er underskrevet en interinstitutionel samarbejdsaftale mellem EIB-gruppen og

Kommissionens forskningsprogram om oprettelse af rammerne for en fælles indsats. Der

forventes indgået lignende aftaler om andre vigtige politiske områder.

–

Begge institutioner udforsker fortsat mulighederne for at udvide denne fælles indsats til andre

områder, hvor EIB-interventioner på vigtige områder kan supplere støtten via

fællesskabsbudgettet.

Mobilisere private investeringer til fordel for vækst

En mobilisering af de private investeringer i infrastruktur, forskning og innovation vil

være af central betydning, når det gælder om at tilføre EU's vækstpotentiale mere

dynamik i årene fremover. I denne forbindelse er oprettelsen af et fuldt integreret

finansielt marked i 2005 af afgørende betydning. Det vil kunne hjælpe med at frigøre de

store opsparede midler i Europa til fordel for vækstrelaterede projekter i hele EU. For

2003 er der tale om ca. 10 billioner EUR i privat opsparing investeret i pensionsfonde,

livsforsikringspolicer og værdipapirer.

Rigdommen af opsparede midler på de finansielle markeder, de historisk lave langsigtede

renter og løftestangseffekten af EIB's første klasses kreditværdighed udgør tilsammen en

enestående chance, når det gælder om at tiltrække private investeringer. Denne chance er

også opstået som følge af de fremskridt, der er gjort med konsolidering af offentlige

budgetter inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. Dette har frigjort private

ressourcer, som nu er tilgængelige og kan mobiliseres til fordel for det europæiske

vækstinitiativ, hvilket vil kunne øge Europas vækstkapacitet gennem effektive

investeringer i udvalgte projekter, der har længere tidshorisont, og som er af central

betydning for Europas konkurrenceevne og evne til at stå samlet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor tilstræber mange af de aktioner, der er nævnt ovenfor, at skabe de rette

incitamenter for private investorer:

Det Europæiske Råd i oktober sidste år understregede vigtigheden af det europæiske

vækstinitiativ, der med henblik på en effektiv integrering af det udvidede Europa er

rettet mod mangler i vigtige netværks- og videninfrastrukturer. Ved at øge niveauet for

tilgængelig fællesskabsstøtte og ved at koncentrere bestræbelserne om en mere

fokuseret liste af projekter, som er klar til iværksættelse, vil det

sikre effektiviteten af

fællesskabsinterventionerne og styrke tværnationale projekter til fuldføring og

sammenkobling af nationale infrastrukturnet.

En større integrering af

infrastrukturnet vil hjælpe til med at sikre et højere trafikvolumen og en mere effektiv

udnyttelse af transportinfrastrukturer med færre omkostninger i forbindelse med

flaskehalse, således at de forventede gevinster for private investorer vil kunne øges,

samtidig med at de giver anledning til vigtige fremskridt, når det gælder økonomisk

effektivitet, besparelser på transporttid og miljømæssig bæredygtighed.

Desuden vil Eurovignet-forslaget, der er under behandling, give større mulighed for

krydsfinansiering mellem de forskellige transportmåder. Det vil give særdeles

efterspurgte lige konkurrencevilkår på EU-plan og gøre det muligt at

genvinde de

interne og eksterne udgifter til TEN-vejnettet.

Når forslaget er vedtaget, vil det

tillade medlemsstaterne at pålægge ekstra afgifter i visse flaskehalsområder med

henblik på finansiering af alternative, bæredygtige infrastrukturer (f.eks. skønnes det,

at mellem 30 og 40 % af omkostningerne i forbindelse med den foreslåede Brenner-

tunnel vil kunne dækkes af indtægter i henhold til forslaget om Eurovignet-regler).

Endelig vil en klar og koordineret strategisk vision om disse infrastrukturprojekter

kunne hjælpe private investorer med at

beregne de forventede gevinster ved deres

investeringer,

hvad enten det drejer sig om selve det grænseoverskridende segment,

om nationale segmenter inden for TEN's prioriterede korridorer eller om andre

forbundne infrastrukturer. Desuden vil en selektiv fællesskabsstøtte kunne give større

incitamenter til offentlige og private investorer med henblik på i overensstemmelse

med TEN-T-retningslinjerne at befordre alle prioriterede projekter til en grad af

modenhed og parathed, som kvalificerer til en plads på Quick-start-listen. En bedre

koordinering og kombinering af Fællesskabets finansielle instrumenter, såsom

rammeprogrammet for forskning, TEN-programmet, strukturfondene og EIB-støtten

vil også kunne øge disse midlers løftestangsvirkning over for de private investeringer.

Erfaringer fra infrastrukturprojekter i Essen, som blev udvalgt i 1994, og fra

igangværende projekter finansieret af EIB og strukturfondene viser, at ikke finansielle

faktorer ofte kan udgøre større

forhindringer for visse projekters gennemførlighed

og tiltrækningskraft,

end mangelen på egentlig finansiering. Desuden kan

usikkerheden med hensyn til, om F&U-investeringer giver høje afkast eller ikke,

afholde private investorer fra at investere i viden og innovation på grund af høje

udgifter til tværnational beskyttelse af intellektuel ejendomsret, retlige og finansielle

barrierer for grænseoverskridende netværk for start- og venturekapitalsøgning samt

dårlig koordinering med eller utilstrækkelig adgang til offentligt finansieret

grundforskning. Derfor

har koordineringen stor betydning,

og det er vigtigt at sikre,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at reglerne for offentlige indkøb og koncessioner begunstiger storstilede projekter og

tilskynder til offentlig-private partnerskaber, at beskatningen af og love og

bestemmelser

for

grænseoverskridende

kapitaloperationer

venturekapitaloperationer, der fremmer sådanne projekter, er hensigtsmæssig, og at

sikre lige konkurrencevilkår i form af forenklede regler om statsstøtte for SMV'er, der

investerer i F&U.

Desuden er det særdeles vigtigt at fortsætte integreringsindsatsen og fjerne barrierer i

det indre marked inden for nøglesektorer fra jernbane- og havnetjenester til

elektroniske kommunikation og finansielle markeder. Når det gælder de finansielle

markeder, forventes vedtagelsen af de resterende foranstaltninger i handlingsplanen

for finansielle tjenesteydelser og en fuldstændig og korrekt gennemførelse heraf at

bidrage til mobiliseringen af private midler. Jernbanesektoren er fremherskende blandt

Quick-start-projekterne, og dette indebærer hurtige fremskridt med hensyn til

interoperabilitet, markedsåbning og modernisering af jernbaneselskabernes

forvaltningsstrukturer. Sådanne bestræbelser giver potentielle investorer et nødvendigt

omfang af forudsigelighed og lige konkurrencevilkår som grundlag for planlægning af

investeringer.

Et vigtigt element i finansieringsforslagene for TEN-transport og TEN-energi er

koncentreringen af de tilgængelige ressourcer og den politiske vilje gennem

fokusering på en række udvalgte prioriterede projekter og

øgning af støtten fra

fællesskabsbudgettet

fra 10 % indtil 30 % i forbindelse med transnationale afsnit af

TEN-transport-forbindelser og visse e-TEN-projekter

Kompleksiteten ved grænseoverskridende projekter eller samarbejde

er endnu en

altafgørende faktor, som har ført til forsinkelser inden for såvel transport som

forskning. Inden for transport er der behov for en effektiv koordinator eller et

koordineringsorgan som foreslået af Kommissionen for nylig, som er knyttet til

bestemte projekter, og som kan drive dem fremad. En sådan koordinator vil kunne

hjælpe med styringen af projektevaluering, synkroniseringen af administrative

procedurer og overvågningen af arbejdet på begge sider af grænsen samt bistå med

etablering af den nødvendige finansiering og fungere som kontaktpunkt for private

investorer. Eventuelle fremskridt er imidlertid betinget af, at midlertidige løsninger på

koordineringsproblemer ikke holdes tilbage, fordi lovgivningen først skal gennem

Rådet og Parlamentet. Kommissionen vil kunne tilbyde faciliteter for medlemsstater,

der er villige til at koordinere deres bestræbelser med hensyn til specifikke

grænseoverskridende afsnit af TEN-programmerne eller "motorveje til søs".

Koordinering af planlægning, vurderinger af indvirkning på miljøet og komplekse

finansielle operationer er de mest sandsynlige interventionsområder, men ikke de

eneste. På forskningsområdet vil de europæiske teknologifora på lignende måde

fungere som drivkraft. De vil blive et vigtigt redskab til fostring og befordring af

I revisionen af

eTEN-retningslinjerne

i 2002 har Kommissionen bragt eTEN-målene på linje med

målene for eEuropa-initiativet, hvilket vil omfatte udbredt tilgængelighed og anvendelse af

bredbånd. Formålet med eTEN-programmerne er at fremskynde etableringen af IKT-applikationer

på områder af generel interesse, såsom e-forvaltning, sundhed, uddannelse og bekæmpelse af

udelukkelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgangspartnerskaber ved at føre offentlige og private interessenter sammen med

henblik på udformning af strategiske visioner og køreplaner for udvikling og

etablering af teknologier og ved at tage fat om problemer i forbindelse med tekniske

barrierer og offentlig accept. Endelig må landenes

administrative kapacitet,

når det

gælder om at forvalte og drive disse projekter fremad, vurderes uafhængigt af

koordineringsspørgsmålet.

REMME AF INITIATIVET

Denne rapport om det europæiske vækstinitiativ går videre end interimsrapporten fra

oktober og de nationale initiativer og fremlægger på basis af objektive og klare kriterier

Quick-start-programmet

som krævet af Det Europæiske Råd. Det identificerer mere

detaljeret de finansielle instrumenter på fællesskabsplan, som skal støtte både

programmet og hele initiativet. Endelig tager det fat om andre spørgsmål, Rådet også har

rejst, f.eks. hvordan der kan etableres en mere effektiv grænseflade mellem forskellige

typer og niveauer af finansiering, hvordan offentlig-private partnerskaber (PPP) bør

behandles i medlemsskabernes budgetter i forbindelse med makroøkonomisk

budgetovervågning eller hvordan de kommende års fremskridt måles.

3.1.

Quick-start-programmet

Quick-start-programmet spiller en central rolle for det europæiske vækstinitiativ. Det

tilsigter en samling af politisk engagement og ressourcer omkring centrale, prioriterede

investeringsprojekter af europæisk interesse. Det er baseret på en grundig gennemgang af

prioriteringer og behov ud fra objektive og eksplicitte kriterier, og der er taget højde for

de mulige finansieringskilder på fællesskabsplan og nationalt plan.

Quick-start-programmet er en dynamisk og åben proces. Det tilvejebringer effektiv og

selektiv fællesskabsstøtte og national støtte til projekter, som er klar til at blive iværksat,

samtidig med at det giver kraftige incitamenter til offentlige og private investorer til at gå

videre med andre prioriterede projekter af interesse for Fællesskabet. Når sidstnævnte

projekter opfylder disse kriterier og opnår det nødvendige stadie med hensyn til

engagement, modenhed og parathed, kan de også indgå i Quick-start-programmet.

Sådanne evalueringer og mulige opdateringer af Quick-start-programmet vil finde sted

inden for rammerne af den årlige rapporteringsrunde i forbindelse med Det Europæiske

Råd fra og med foråret 2005.

Kommissionen har i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank opstillet et

"Quick-start-program" af projekter. Disse projekter omfatter såvel en række beslutninger,

der skal tages, og en række foranstaltninger, der umiddelbart bør træffes med henblik på

udvikling af både netværksafsnittet og videnafsnittet i det europæiske vækstinitiativ.

Transportprojekter indgår i

prioriteringerne for TEN-transport og de reviderede

finansieringsregler

for transport- og energinet, som Kommissionen foreslog den 1.

oktober 2003, mens de videnorienterede projekter afspejler de forsknings-, innovations-

og eEurope-prioriteringer, der indgår i Lissabon-strategien.

Disse projekter er udvalgt ud fra følgende fire kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Projektets

modenhed.

Quick-start-projekter er projekter, som enten er klar til at

blive iværksat, eller snart har nået dette stadie, såvel når det gælder

projektplanlægning som projektfinansiering. Formålet er at sikre, at betragtelige

investeringer er undervejs før udgangen af 2006. I visse tilfælde vil støtte fra det

europæiske vækstinitiativ også kunne hjælpe med at fjerne hindringerne for

fremskridt og accelerere dem. Ved f.eks. at øge anvendelsen af privat kapital,

ved at reducere kravene om national offentlig støtte eller ved at sikre, at kostbare

tekniske forberedelser, såsom tilbundsgående tekniske undersøgelser,

iværksættes, vil arbejdet hurtigt kunne påbegyndes.

Projektets

grænseoverskridende

dimension,

herunder

især

transportforbindelser i de grænseoverskridende segmenter af TEN-

prioriteringerne

. Denne dimension er både politisk og økonomisk vigtig. De

grænseoverskridende segmenter er de sårbare punkter i opbygningen af et fuldt

integreret indre marked i et udvidet EU, og de er ofte forbundet med lange

forsinkelser, både fordi de giver et lavere afkast på investeringer, og fordi de

grundlæggende er sværere at koordinere. Desuden vil disse forbindelser ofte

kunne have en multiplikatoreffekt, der forbedrer den finansielle bæredygtighed

af "indenlandske" dele af TEN-korridorerne eller tilføjer værdi til andre

investeringer i infrastruktur, der f.eks. finansieres af strukturfondene.

Virkningerne af vækst og innovation i et udvidet EU.

Mens de direkte og de

indirekte virkninger af disse projekter sommetider er svære at kvantificere, er

der identificeret projekter, der forventes at støtte vækst og beskæftigelse gennem

en bedre integration og mobilisering af ressourcerne samt ved at styrke

Unionens innovative kapacitet ved at sørge for, at den er på forkant med den

teknologiske udvikling, hvad enten det drejer sig om brintteknologi,

nanoelektronik eller rumteknologi.

Miljømæssige fordele.

Projekter, der er forbundet med store miljømæssige

gevinster, bør tildeles præference. Det kan dreje sig om projekter, der tilstræber

at støtte anvendelsen brint som brændstof, eller projekter, der går ud på at

overføre trafikken fra vejtransport til jernbanetransport eller fra vejtransport til

søtransport. Desuden er problemerne i forbindelse med forurening og

trafiktæthed mest tilspidsede i de flaskehalse i de europæiske transportnet, der

findes i forbindelse med naturlige barrierer på det europæiske kontinent, såsom

Alperne og Pyrenæerne.

Disse projekter, der er udvalgt på basis af ovennævnte kriterier, har stor politisk

betydning og er økonomisk og finansielt velbegrundede.

I relation til TEN-projekter inden for transport fastsættes det i Kommissionens forslag, at for

grænseoverskridende segmenter i de transeuropæiske net kan indtil 30 % af finansieringen hidrøre

fra TEN med henblik på at koncentrere fællesskabsstøtten på de områder, hvor den kan få størst

betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BOKS 5: ET EUROPÆISK VÆKSTINITIATIV

QUICKSTART-PROGRAMMER – OVERSIGT

Dette Quick-start-program indkredser nøgleområder for investering i net og viden. Disse

projekter, hvor arbejde og investeringer vil kunne være undervejs

inden for tre år,

vil styrke

udviklingen med hensyn til opnåelsen af eksisterende EU-mål. Det samlede investeringsvolumen,

der rejses af dette initiativ, vil i

perioden fra nu til 2010 være ca. 60 mio. EUR og i nogle

tilfælde mere.

Fordelingen mellem privat og offentlig investering vil variere, afhængigt af hvilken

type projekter, der støttes. De planlagte specifikke projekter vil omfatte:

a) Investeringer i net

I begyndelsen af oktober identificerede Kommissionen 29 tværeuropæiske korridorer som

prioriterede TEN-transportforbindelser, der frem til 2020 kræver investeringer på 220 mia.

EUR. Disse korridorer består af et stort antal segmenter. Inden for disse segmenter har det

været muligt i samarbejde med EIB og medlemsstaterne at identificere et antal

Quick-start-

transportprojekter,

som frem til 2010 omfatter investeringer på 38 mia. EUR. Ved hjælp af

Quick-start-kriterierne er disse forbindelser blevet udvalgt, fordi de hovedsagelig er modnede

grænseoverskridende jernbaneforbindelser, søtransportveje og vejforbindelser med andre

net, såsom "motorvejene til søs".

Galileo-satellitnavigationssystemet

støttes også.

Mange af disse projekter vil blive finansieret ved en kombination af programmeret TEN-støtte

og EU's strukturfonde. De vil også modtage 12-13 mia. EUR i lån, der vil kunne stilles af Den

Europæiske Investeringsbank over de næste tre år, foruden anden støtte, som banken vil

kunne yde (f.eks. garantier eller dens nye securitisationsinstrument).

Sytten potentielle

Quick-start-energiforbindelser

er også udpeget blandt TEN-energi-

forslagene, der frem til 2010 omfatter investeringer på 10,1 mia. EUR, hovedsagelig fra den

private sektor.

Tre

Quick-start-projekter vedrørende bredbånd

skal befordre hurtigheden og anvendelsen

af højkapacitetskommunikationsnet som en del af overgangen til vidensøkonomien.

Projektet Den digitale kløft (Digital Divide)

vil i løbet af de næste to år være

koncentreret om levering af bredbåndsforbindelser i fjerne, tyndt befolkede egne ved

hjælp af forskellige teknologier. De samlede krævede investeringer vil blive fastlagt i lyset

af medlemsstaternes nationale bredbåndsstrategier, som vil blive offentliggjort inden

årets udgang. Det vil også kunne trække på en del af den betragtelige støtte fra Den

Europæiske Investeringsbank i form af lån på 7 mia. EUR, som er tilgængelige over de

næste tre år i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologier.

Projektet Mobilkommunikation og –teknologier (Mobile Communication and

Technologies)

er rettet mod støtte i relation til introduceringen af 3G-

mobilkommunikationssystemer, og det vil også blive orienteret mod andre teknologier

(med en vis EU-støtte i form af midler fra Fællesskabets forskningsbudget og

strukturfondene).

Det IKT-baserede

forskningsprojekt vedrørende infrastruktur for forskningsnet

koncentreret om yderligere opgradering af Géant-nettet, som på nuværende tidspunkt

forbinder 3 000 universiteter og forskningscentre og 18 000 højere læreanstalter i de

nuværende og de fremtidige medlemsstater. Der forventes afsat ca. 250 mio. EUR fra

Fællesskabets side med henblik på investeringer på ca. 2,35 mia. EUR frem til 2010.

Dette vil i 2005 opgradere forbindelserne til 10 gigabit og til terabithastigheder ved

udgangen af tiåret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Investeringer i viden

Inden for forskning, udvikling og innovation er der udpeget fem områder, der frem til 2010

samlet tegner sig for udgifter på ca. 10 mia. EUR.

Tre projekter fokuserer på teknologiske nøglesektorer for EU's langsigtede konkurrenceevne

og økonomiske styrke. Disse projekter omfatter

nanoelektronik, næste generation af

laserteknologi

brint som energikilde.

Følgende eksempel vedrørende brintøkonomi

illustrerer de praktiske anvendelser, der er tale om.

Hypogen

indebærer opførelse af et

storstilet prøvningsanlæg til produktion af brint og elektricitet.

Hycom

vil oprette et begrænset

antal "brintsamfund" forskellige steder i Unionen, hvor brint vil blive anvendt som energikilde i

forbindelse med varme- og elektricitetsproduktion og som brændstof for køretøjer. Et andet

eksempel er støtten til udvikling af et net af nationale faciliteter til arbejdet med næste

generation af laserteknologi. Disse lasere vil være af afgørende betydning på områder såsom

nye materialer, nanoteknologi, bioteknologi og genomforskning. Desuden vil en unik,

international laserfacilitet i Hamburg blive taget i brug omkring 2012.

De to andre Quick-start-projekter tilstræber at fremme Den Europæiske Unions

tilstedeværelse i

rummet

som supplement til støtten til Galileo og den mulige anvendelse af

bl.a. satellitteknologi til levering af bredbåndsforbindelser.

GMES

fortsætter støtten til det nye

satellitbaserede "Global system for Monitoring of the Environment and Security", der

forventes at være fuldt operationelt i 2008. Det andet rumprojekt vedrører opførelse af en

opsendelsesfacilitet for Soyouz-raketter

ved de europæiske anlæg i Guyana med henblik

på at udvide Det Europæiske Rumcenters opsendelseskapacitet med hensyn til

opsendelsesfartøj og laststørrelse.

I bilag 1 findes en mere fuldstændig oversigt over disse projekter med angivelse af

tidsparametre og investeringsbehov.

Ny projekter kan blive støtteberettigede i forbindelse med det andet Quick-start-program,

under forudsætning af, at de opfylder ovennævnte kriterier, herunder især at de er i

overensstemmelse med TEN-Transport-prioriteringerne. Når det gælder forskning,

udvikling og innovation vil modne projekter kunne opstå på grundlag af det arbejde, der

udføres i de forskellige europæiske teknologifora (på områder såsom luftfart,

brintteknologi, mobilkommunikation, søfart, stålteknologi, jernbanetransport, tekstiler,

indlejrede systemer og bioteknologi) og igangværende arbejde inden for

miljøteknologier.

3.2.

Innovativ finansiering til støtte for det europæiske vækstinitiativ

Innovative finansieringsteknikker vil spille en vigtig rolle, når det gælder om at lette

adgangen til privat finansiering for det europæiske vækstinitiativ. Fire typer instrumenter

er særligt relevante:

– tilførsel af

kapital fra tredjepart eller kapital, der kan ligestilles hermed,

til

projekter sammen med finansiel støtte og bidrag fra sponsorer. I TEN-

finansforordningen er det fastsat, at en del af budgettet kan anvendes til investeringer i

projekter som kapital fra tredjepart eller kapital, der kan ligestilles hermed, gennem

specialiserede investeringsfonde. Kommissionen har bidraget til en sådan fond, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes at finansiere infrastrukturprojekter af PPP-typen (offentlig-private

partnerskaber). Når det gælder viden og innovation, vil Den Europæiske

Investeringsfonds (EIF's) rolle med hensyn til at levere venturekapital til innovative

små virksomheder blive styrket ved, at EIB indvilliger i at øge de beløb, der står til

rådighed i dens venturekapitalmandat til EIF.

–

securitisation

kan hjælpe med at øge de tilgængelige ressourcer på finansielle

markeder for nye vækstfremmende investeringer og reducere de krav vedrørende

balance og likviditet, der stilles af finansieringsinstitutter, der er aktive på områder

omfattet af vækstinitiativet. Obligationer udstedt med sikkerhed i de forventede

nettoindtægter fra projekter har allerede finansieret visse TEN-projekter. Men

securitisationsmarkedet for infrastruktur er betydeligt mindre udviklet og mindre

likvidt end markederne for værdipapirer med sikkerhed i kreditkort eller realkredit.

Foranstaltninger med henblik på et mere likvidt og "commodity"-baseret marked,

herunder visse finansieringsinstitutters pakning af aktiver fra forskellige projekter,

fortjener at blive yderligere opmuntret. I denne sammenhæng vil Kommissionen og

EIB undersøge muligheden af at oprette en securitisationsfond med henblik på

sammenlægning af de deltagende finansieringsinstitutters porteføljer for udlån til

infrastruktur og securitisation af disse med henblik på anbringelse hos institutionelle

investorer. De deltagende kreditinstitutter skal påtage sig at øremærke den likviditet,

der er opnået gennem securitisation med henblik på at øge deres udlånskapacitet til

projekter med relation til det europæiske vækstinitiativ.

– mekanismer til deling og spredning af gældsrisici i forbindelse med større projekter.

EIB's facilitet for struktureret finansiering

vil bidrage til en øgning af udbuddet af

gældsfinansiering i forbindelse med projekters tidlige faser. Kommissionen forbereder

nyt garantiinstrument,

der kan dække specifikke kommercielle risici i forbindelse

med post-konstruktionsfasen af TEN-projekter. De væsentligste karaktertræk ved dette

instrument er beskrevet i kasse 6.

BOKS 6: ET EU-GARANTIINSTRUMENT TIL STØTTE FOR VÆKSTINITIATIVET

Et EU-garantiinstrument bør have følgende vigtige egenskaber:

Formål.

Instrumentets formål er at geare den private sektors finansiering af

TEN-projekter. Det skal kunne anvendes til at reducere projekters

finansieringsomkostninger og fremskynde aftaler om finansieringspakker. Det

nye garantiinstrument vil ligne de nuværende garantifonde (f.eks. garantifonden

for eksterne foranstaltninger). Den skal supplere eksisterende finansiel støtte fra

EU og EIB-faciliteterne under TIF (TENs Investment Facility), herunder

faciliteten for struktureret finansiering (SFF). Faciliteten skal tilbyde garantier,

der kan dække specifikke kommercielle risici, og som ikke i tilstrækkeligt

omfang er tilgængelige på de finansielle markeder eller gennem eksisterende

EU-støttemekanismer. Det bør undersøges, hvordan den nye garantifacilitets

muligheder for at finansiere F&U- og bredbåndsprojekter i hele EU kan udvides.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dækkede risici.

EIB's facilitet for struktureret finansiering udgør et vigtigt

supplement til de mekanismer, der allerede er tilgængelige i form af finansiel

støtte og fra markederne til finansiering af konstruktionsfaserne af større

infrastrukturprojekter. Fællesskabets garantiinstrument bør være koncentreret

om post-konstruktionsfasen, såsom risici i forbindelse med vigende

trafik/manglende indtjening i de første driftsår i forbindelse med

nyinvesteringer. Den skal fungere ligesom den udligningsstøtte, der tidligere

blev introduceret i forbindelse med visse transportprojekter. Garantien skal

delvist dække manglende indtjening i forhold til et på forhånd aftalt break even-

scenario i løbet af den første del (f.eks. 3 år) af post-konstruktionsfasen. En del

af risikoen i forbindelse med den samlede indtjening skal bæres af den private

investor.

Støtteberettigede projekter.

Alle projekter skal være økonomisk sunde og

omkostningseffektive, og det skal med rimelighed kunne forventes, at de efter

støttefasen vil være økonomisk bæredygtige. Garantien skal være tilgængelig for

projekter, hvor en del af risikoen oppebæres af den private sektor, herunder især

offentlig-private partnerskaber. Grænseoverskridende projekter vil i

overensstemmelse med de prioriteringer, der er foreslået i den ændrede TEN-

finansforordning og Quick-start-programmet, blive tildelt præference.

Støttemodtagere.

Garantien vil blive stillet til rådighed for forretningsbanker,

der således vil være garanteret en passende gældsbetjening i løbet af den

pågældende periode. Som gældsbetjeningsgaranti vil instrumentet virke på

samme måde som monoline-forsikring

. Til forskel fra andre former for garanti

(veksler osv.) vil instrumentet ikke være forbundet med en forpligtelse til

automatisk at betale gælden som følge af en begivenhed i form af manglende

trafik/indtjening. Den vil give modtageren en tidsbegrænset erstatning for tabt

indtjening (normalt) i form af regelmæssige afbetalinger på gæld.

Risikotillæg.

Garantien bør ikke være gratis. Hensigten er at modtageren skal

betale en præmie, der udregnes på basis af risikoens størrelse under hensyntagen

til balancen mellem garantiens værdi for investorerne og udgifterne på EU's

budget. Definitionen af risikokategorier vil kunne udarbejdes på basis af

metoder udarbejdet af EIB i forbindelse med SFF-finansiering og hermed

forbundet risikoforvaltning.

Risikofordeling

i forbindelse med garanti Risikoen i forbindelse med garantier

skal fordeles ligeligt mellem EU-budgettet og den eller de medlemsstater, der

støtter projektet. I tilfælde, hvor to 2 medlemsstater er involveret, oppebærer

hver part (medlemsstat 1, medlemsstat 2 og EU) hver 33 % af risikobyrden i

forbindelse med garantien.

Monoline-forsikring: En forsikring, der normalt kun vedrører en enkelt forsikringslinje. Normalt

garanterer den betalingen af alle planlagte renter og afdrag på den forsikrede gæld. Når garantien

benyttes, foretages de periodiske betalinger i overensstemmelse med de aftalte betalingsfrister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begrænset budgetmæssig risiko.

De risikobyrder, der oppebæres i forbindelse

med instrumentet, indebærer, at der er risiko for uforudsete udgifter på EU's

budget. Sådanne budgetmæssige risici er imidlertid begrænsede, og

Kommissionen agter at foreslå, at der opbygges en kontingensmekanisme, som

fungere som likviditetsbeskyttelse for budgettet. Denne mekanisme vil kunne

yde samme beskyttelse som den, der ydes i forbindelse med lån til tredjelande

fra garantifonden for eksterne foranstaltninger. Tre egenskaber ved instrumentet

vil yderligere begrænse den budgetmæssige risiko. For det første betyder den

omstændighed, at gældsbetjeningen kun er dækket for et fast antal år, at der ikke

er risiko for, at budgettet skal finansiere store beløb til dækning af udeståender

på lån, der er omfattet af garanti. Denne form for dækning adskiller sig fra

garantierne for EIB's eksterne lån, der er dækket af budgettet. For det andet

begrænser prioriteringen af grænseoverskridende TEN-projekter udvalget af

projekter, som kan opnå støtte, For det tredje vil risikodelingen med

medlemsstaterne i betragtelig grad reducere de mulige konsekvenser for EU-

budgettet. Da garantien først træder i kraft i post-konstruktionsfasen, vil risikoen

for, at der skal udredes midler hertil over EU-budgettet under alle

omstændigheder være forbundet med en tidsmæssig forskydning. De maksimale

beløb, der kan blive tale om, og de sandsynlige risikomønstre over tid vil blive

overvejet detaljeret, før der kan fremsættes forslag.

Markedstestning.

Det er yderst vigtigt, at instrumentet bliver et anvendeligt

redskab, der kan anvendes af de aktører på markedet, der skal finansiere og

forvalte de pågældende projekter. Med assistance fra EIB har Kommissionen

indledt en markedstestning med deltagelse af finansielle institutioner og andre

interesserede parter.

De næste skridt. I lyset af markedstestningen og reaktionerne fra Rådet håber

Kommissionen at have opklaret de spørgsmål, der stadig er knyttet til

instrumentet, i god tid til at der kan udarbejdes et formelt forslag tidligt i 2004.

Den statistiske behandling af

securisationsoperationer i ESA95

offentlig-private

partnerskaber

3.3.

Det europæiske nationalregnskabssystem (ESA 95), ligger til grund for anvendelsen af

Maastricht-kriterierne - fastsætter statistiske regler for klassificeringen af forskellige

udgiftstyper i nationalregnskaberne og for hvordan statslige forpligtelser skal indgå i

behandlingen af statsunderskud og gæld.

Ifølge grunderklæringen for ESA95 tilfalder det økonomiske ejerskab af et aktiv den part,

der oppebærer hermed forbundne risici og fortjenester. Dette princip er temmelig

komplekst at implementer, og yderligere vejledninger er påkrævet. Dette gør sig især

gældende i forbindelse med

et vigtigt teknisk spørgsmål:

det økonomiske ejerskab

af de aktiver, der ligger til grund for offentlig-private partnerskaber (PPP)

er det

offentliges eller partnerens ejendom. Dette spørgsmål er uafhængigt af de retlige forhold i

forbindelse med ejendomsretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det europæiske vækstinitiativ, der tilstræber at overholde rammerne for stabilitets- og

vækstpakken, gør behovet for opklaring af dette spørgsmål mere akut, idet initiativet

indebære mulighed for en mere intens anvendelse af PPP, når det gælder investeringer i

fysisk infrastruktur.

I februar 2003 oprettede Kommissionen en

taskforce

i samarbejde med eksperterne fra

de nationale statistikmyndigheder (NSI) og medlemsstaterne, de nye medlemslande, Den

Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at få

klarlagt den statistiske behandling og udvikle den nødvendige vejledning, uafhængigt af

de retlige bestemmelser, der gælder for ejerskabet i forbindelse med PPP. Taskforcen har

for nylig afsluttet sit arbejde, og der ser ud til at være enighed om adskillige centrale

principper:

der bør skelnes mellem to typer PPP: PPP'er, hvor kontrahenten har direkte indtægter

fra brugerne af aktivet (f.eks. bompenge fra en vej), og PPP'er, hvor kontrahenten

godtgøres af det offentlige. I forbindelse med førstnævnte partnerskab betragtes

aktivet fuldt ud som kontrahentens ejendom. I forbindelse med sidstnævnte tilskrives

ejerskabet den part, der er mest udsat for risici og som har de fleste gevinster ved

ejerskabet af aktivet i den pågældende periode.

PPP-aktiver bør ikke klassificeres som offentlige, når den ikke-offentlige partner

oppebærer risikoen i forbindelse med konstruktion og en af følgende to risici: (i)

tilgængelighedsrisiko (afhængigt af partnerens præstationer) og /eller (ii)

efterspørgselsrisiko (afhængigt adfærden hos slutbrugere af aktiverne). Andre

aspekter, der bør tages i betragtning, omfatter: konsekvenserne i tilfælde af, at visse

garantier skal udbetales af det offentlige, klassificeringen af den enhed, der leder

projektet, med hensyn til beslutningsautonomi i forhold til det offentlige og den

endelige allokering af aktiverne i visse specifikke tilfælde.

hvis PPP-aktiverne betragtes som det offentliges ejendom, vil udgifter (til nye aktiver

eller omfattende nyindretning) blive opført som statslige, og dette vil have en negativ

indvirkning på statens overskud/underskud. Over for dette vil staten skulle indgå ny

gældsforpligtelser i forbindelse med tidspunktet for denne udgift.

Hvis PPP-aktiverne ikke betragtes som offentlige, vil udgifter i forbindelse hermed

ikke have noget konsekvenser for statsoverskud/-underskud eller for den statslige

gæld. Offentlige partneres regelmæssig køb af tjenester hos de private partnere

betragtes som offentlige udgifter i hele kontraktens løbetid.

Taskforcen fremlægger sin endelige rapport til udtalelse på det næste møde i Udvalget for

Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik i januar 2004. Den endelig

beslutning træffes senere i god tid før offentliggørelsen af statsunderskud og -gæld den

marts 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BOKS 7: REGLER FOR SECURITISATIONSOPERATIONER FORETAGET AF DET

OFFENTLIGE

1. Securitisation over fremtidige kapitalstrømme, der ikke er knyttet til et på forhånd

eksisterende aktiv, skal altid betragtes som offentlige lån.

En regerings udstedelse af garantier til et SPV-selskab (Special Purpose Vehicle) eller et

andet foretagende indebærer en ukomplet overførsel af risiko og er udtryk for, at der ikke har

fundet en effektiv udveksling sted af ejerskabet af aktiverne. I tilfælde af en

securitisationsoperation foretaget med en SPV, er der tale om en omklassificering af SPV'en

inden for den offentlige sektor eller om registrering af et implicit lån fra SPV'en til staten.

Når securitisationskontrakten foruden den indledende betaling fra SPV til den offentlige

instans indeholder en klausul om yderligere fremtidige betalinger ("deferred purchase price")

fra SPV'en, gælder der særlige bestemmelser. Især når forskellen mellem den indledende

betaling og den observerede markedspris eller det markedsbaserede prisskøn er højere end

15 %, skal transaktionen betragtes som et offentligt lån.

Værdien af den indledende transaktion skal registreres som en kontantbetaling fra SPV'en til

staten. Eventuelle yderligere betalinger vil i tilfælde af salg af ikke-finansielle aktiver først

kunne få indflydelse på balancen nettoindlån/nettoudlån på tidspunktet, hvor de foretages.

3.4.

Tilsyn og regelmæssig rapportering

På EU-plan vil status for arbejdet i det europæiske vækstinitiativ blive bedømt

regelmæssigt i forbindelse med den årlige rapporteringsrunde, som fra 2005 er knyttet til

Det Europæiske Råd i foråret. Desuden vil der fem år efter initiativets iværksættelse blive

foretaget en mere omfattende evaluering af arbejdet.

ONKLUSIONER

Denne rapport er udarbejdet efter anmodning fra Det Europæiske Råd i oktober med

henblik på befordring af det europæiske vækstinitiativ.

Den giver en køreplan for fremme af investeringer i net og viden til støtte for mere

omfattende strukturelle reformer i EU. Den beskriver, hvordan disse investeringer kan

finansieres, og især hvordan en kombination af hensigtsmæssige lovgivnings- og

administrative tiltag samt en målrettet finansiering på europæisk plan kan hjælpe med

inddrage den private sektor. Rapporten indeholder, således som der er anmodet om, en

første serie projekter inden for Quick-start-programmet, som kan være til hjælp, når det

gælder om at befordre integreringen i et udvidet EU og styrke vores innovationskapacitet.

Denne liste er ikke udtømmende. Efterhånden som andre projekter modnes, kan de også

indgå i Quick-start-programmet, hvis de opfylder de kriterier, der er gennemgået i denne

rapport.

Rapporten skal kunne fungere som en ramme, inden for hvilken både de politiske og de

finansielle prioriteringer på nationalt såvel som europæisk plan er foretaget. Især de

foreslåede Quick-start-projekter bør støttes ved den nødvendige finansiering. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betyder, at specialiserede fonde såsom TEN-programmet og det sjette rammeprogram for

forskning samt strukturfondene og EIB's ressourcer bør udnyttes optimalt med henblik på

støtte til disse projekter.

Det Europæiske Råd opfordres til at godkende den foreslåede metode og til at bekræfte

en klart formuleret tidsplan, således at Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet, EIB

og medlemsstaterne kan disponere med henblik på iværksættelsen af dette europæiske

vækstinitiativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1: Quick-start-projekter : transportnet, bredbåndsnet, forskning, innovation og udvikling

Transportnet

Modnede grænseoverskridende af prioriterede TEN-T-

projekter

(understregede

projekter vil være afsluttet dec. 2007)

Omkost

ninger

National

finan-

siering

Synergier med

fællesskabsstøtte

indtil 2006

Synergier med EIB

indtil 2010

Land

Start

Slut

Etape

Som defineret i KOM(2003) 564. I forbindelse med Brenner- og Mont-Cenis-tunnellerne refererer begrebet "modenhed" til større borearbejder (geologiske

studier).

De samlede omkostninger i forbindelse med det pågældende segment, inkl. undersøgelser. I mio. EUR, 2003-priser.

O = løbende, P= start før dec. 2006, S= tunge tekniske undersøgelser, W= arbejder

National støttes modsvares af fællesskabsstøtten; anden national støtte skal angives særskilt.

Kommissionen har foreslået, at TEN-budgettet øges med indtil 30 % af omkostningerne for grænseoverskridende segmenter. I forbindelse med projekter,

der involverer EU15, er TEN-støtten planlagt i forbindelse med Multiannual Indicative Programme (MIP-støtte, afgørelse den 19.9.2001), eller den er

allokeret i 2003 uden for MIP-sammenhæng. CF= Samhørighedsfonden (Cohesion Fund), EFRU= Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

EIB's bidrag i denne såvel som andre af nedenstående tabeller refererer til støtte via lån i modsætning til fællesskabsstøtte som gavebistand. Desuden

vedrører EIB's skøn hele den i hvert enkelt tilfælde identificerede prioriterede TEN-korridor, hvorimod Kommissionens skøn refererer til støtten til de

specifikke segmenter, der er udpeget som Quick-start-projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Jernbaneaksen Berlin-Verona/Milano-Bologna-Napoli-

Messina-Palermo

- Brenner-tunnellen

A-I

2004

2015

4312

P/S

skal

bekræftes

28,15 mio. EUR fra

TEN 2003-2006

3 mia. EUR allerede

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Igangværende og

under forberedelse

vedrørende

italienske

komponenter.

Større involvering i

hele projektet er

mulig. Involvering i

tunneladgang og

selve

tunnelarbejdet, når

dette påbegyndes.

2. Højhastighedsjernbaneaksen Paris-Bruxelle-Köln-

Amsterdam-London

B-D

- Liege-Köln

1996

2007

1184

O/W

skal

bekræftes

5 mio. EUR fra TEN

2003-2006

4,5 mia. EUR

allerede allokeret til

hele det prioriterede

projekt.

Igangværende og

under forberedelse

vedr. UK, Belgien

og NL

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Højhastighedsjernbaneaksen i Sydvesteuropa

- Figueras-Perpignan

- Lissabon/Porto – Madrid

E-F

P-E

2004

2006

2009

2011

950

5700

P/W

skal

bekræftes

Bidrag fra CF muligt

skal

bekræftes

63,5 mio. EUR fra TEN

2003-2006

300 mio. EUR

allerede allokeret,

yderligere 2,4 mia.

EUR forventes

snarligt for hele det

prioriterede projekt.

Igangværende og

under forberedelse

vedr. Madrid,

Barcelona,

Figueres. Mulig

involvering i Madrid-

Valladolid.

600 mio. EUR

allerede allokeret til

hele det prioriterede

projekt.

TGV Øst -

igangværende.

Mulig yderligere

involvering i det

tyske segment og i

Metz-Luxembourg.

4. Højhastighedsjernbaneakse øst

- Strasbourg – Appenweier (Kehl-broen)

F-D

2004

2010

150

P/W

skal

bekræftes

5. Betuwe-aksen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Jernbaneaksen Lyon-Trieste/Koper-Ljubljana-

Budapest-den ukrainske grænse

- Mont-Cenis-tunnellen

- Budapest-Ljubljana – Opgradering af bane

F-I

HU-SI

2006

2017

2015

6100

760

O/S

P/W

skal

bekræftes

skal

bekræftes

42 mio. EUR fra TEN

2003-2006

43,5 mio. EUR fra

ISPA og 40,8 mio. fra

100 mio. EUR

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Mulig involvering i

tunnel og tilkørsel.

Igangværende og

under forberedelse

vedrørende

Ljublijana-

Budapest.

3,5 mia. EUR

allerede allokeret til

hele det prioriterede

projekt.

Igangværende og

under forberedelse

for Via Egnatia og

Via Pathe og for

Sofia-Kulata

3,7 mia. EUR

allerede allokeret til

hele det prioriterede

projekt.

Igangværende og

under forberedelse

for portugisiske og

spanske motorveje

og Coruna-

Lissabon-Sines

jernbanen.

7. Motorvejsaksen Igoumenitsa/Patra-Athen-Sofia-

Budapest

Athen-Thessaloniki-(Bulgarien) (inkluderet i Pathe)

- Sofia- Kulata - (Grækenland)

1996

2003

2008

2010

1200

O/W

P/W

skal

bekræftes

skal

bekræftes

Igangværende

og CF

EFRU

675

8. Multimodal forbindelse Portugal/Spanien-resten af

Europa

Resterende arbejder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Konventionel jernbaneforbindelse Cork-Dublin-

Belfast-Larne-Stranraer (fuldført i 2001)

10. Malpensa-lufthavnen (fuldført i 2001)

11. Fast jernbane-/vej-forbindelse mellem Danmark og

Tyskland (fuldført i 2001)

12. Nordisk jernbane-/vej-trekantakse

- Kerava-Vainikkala - (Rusland) – Opgradering af bane

- jernbanetunneller i Malmø og Stockholm

FIN

2003

2004

2006

2011

591

2000

O/W

P/W

skal

bekræftes

skal

bekræftes

31 mio. EUR fra TEN

2003-2006

1,2 mia. EUR

allerede allokeret til

hele det prioriterede

projekt.

Mulig involvering i

Kerava-Vainikkala-

jernbaneopgraderin

gen.

Igangværende og

under forberedelse

vedr. Malmø City

Tunnel.

13. UK/Irland/Benelux-vejforbindelse

- Felixtowe-Holyhead/Stranraer – Vej (ny eller opgraderet)

1996

2010

1349

O/W

skal

bekræftes

5,8 mio. EUR fra TEN

2003-2006

119 mio. EUR

allokeret og 600

EUR forventes

snarligt til hele det

prioriterede projekt.

Afsnit i gang og

under forberedelse

for vejkomponenter

i både UK og Irland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Vestkyst-hovedakse

600 mio. EUR

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Ingen yderligere

kortvarig involvering

forventet.

16. Fragtjernbaneaksen Sines-Madrid-Paris

Endnu

inddragelse

ingen

17. Jernbaneaksen Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-

Bratislava

- München-Mühldorf-Salzburg – Opgradering af bane

- Wien – Bratislava – Opgradering af bane

D-A

A-SK

2002

2004

2015

2010

898

134

O/W

P/W

skal

bekræftes

18. Indre vandvejsakse Rhinen/Meuse-Main-Donau-akse

- Wien-Bratislava

- Rhinen-Meuse, inkl. Lanaye-sluse

A-SK

NL-B

2006

2005

2015

2019

180

504

P/W

skal

bekræftes

19. Interoperabel højhastighedsakse på den iberiske

halvø

Corredor Norte - Noroeste, inkl. Vigo-Porto

E-P

2001

2010

8736

O/W

skal

bekræftes

Mulig CF og EFRU

skal

bekræftes

5,6 mio. EUR fra TEN

2003-2006

skal

bekræftes

4 mio. EUR fra TEN

2003-2006

Ikke inddraget i

igangværende

arbejder.

Mulig inddragelse

på længere sigt.

Endnu

inddragelse

ingen

Der forventes på

kort sigt betragtelig

involvering i AVE

Cordoba-Malaga og

AVE Levante.

Ikke involveret i

igangværende Vigo-

Porto (n.b. ikke

varetaget af GIF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. Femer Bælt-jernbaneakse

Endnu

involvering

ingen

21. Motorveje til søs

- Motorvej til søs i Østersøen

- Motorvej til søs i Vesteuropa

- Motorvej til søs i Sydøsteuropa

- Motorvej til søs i Sydvesteuropa

2004

2010

skal

bekræft

skal

bekræft

skal

bekræft

skal

bekræft

P/W

Afhænger

af endelig

EF-

afgørelse

1,8 mia. allokeret til

EU-havneprojekter i

de fire regioner.

Yderligere

involvering mulig.

22. Jernbaneaksen Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-

Nürnberg/Dresden

- Budapest-Sopron-Wien - Opgradering af bane

A-HU

2004

2010

1318

P/W

skal

bekræftes

90 mio. EUR

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Igangværende og

under forberedelse

for Donau-bro.

Involvering mulig i

forbindelse med de

tjekkiske, ungarske

og rumænske

afsnit.

Kommissionen vil kunne stille faciliteter til rådighed for medlemsstater, der er villige til at organisere samarbejde (f.eks. seminarer)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23. Jernbaneaksen Gdansk-Warszawa-Brno/Bratislava-

Wien

Katowice-Breclav – opgradering af bane

- Katowice-Zilina-Nove Mesto n. V. – opgradering af bane

PL-CZ

PL-SK

2004

2002

2010

731

1331

P/W

O/W

skal

bekræftes

skal

bekræftes

Mulig CF eller EFRU

Mulighed for 49 mio.

EUR fra CF 2004-2006

240 mio. EUR

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Igangværende og

under forberedelse

for mindre afsnit.

Andre muligheder

for involvering står

åbne.

24. Jernbaneaksen Lyon/Genova-Basel-Duisburg-

Rotterdam/Antwerpen

Dijon - Mulhouse-Mülheim – Nye spor

- Basel – Karlsruhe – Nye spor

"Jern-Rhinen" Rheidt-Antwerpen - Opgradering af bane

25. Motorvejsaksen Gdansk-Brno/Bratislava-Wien

- Brno-Wien

CZ-A

2005

2010

479

P/W

F-D

CH-D

B-NL

2006

1987

2004

2010

2015

2010

2080

4235

550

P/W

O/W

P/W

skal

bekræftes

7,5 mio. EUR i 2003

77 mio. EUR fra TEN

2003-2006

Endnu ingen

involvering.

Mulig fremtidig

involvering.

173 mio. EUR

allokeret til hele det

prioriterede projekt.

Igangværende og

under forberedelse

for mindre afsnit.

Andre muligheder

for involvering står

åbne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26. Jernbane-/vejaksen Irland/Det Forenede

Kongering/det europæiske kontinent

- Cork-Dublin-Belfast – Opgradering af bane

- Crewe - Holyhead - Opgradering af bane

27. "Rail Baltica": jernbaneaksen Warszawa-Kaunas-

Riga-Tallinn

28. "Eurocaprail" på jernbaneaksen Bruxelles-

Luxembourg-Strasbourg

29. Jernbaneakse på den intermodale korridor Det

Joniske Hav/Adriaterhavet

IRL-UK

2003

2005

2010

2008

469

120

P/W

skal

bekræftes

Bidrag fra EFRU muligt

Endnu

involvering.

Mulig fremtidig

involvering.

Endnu

involvering

Endnu

involvering

Endnu

involvering

ingen

15. Galileo

- Udviklings- og etableringsfase

2002

2007

3200

O/W

1 100

EUR fra

den

private

sektor

550 EUR

fra ESA

550 mio. EUR fra TEN

2001-2006

200 mio. EUR planlagt

fra TEN indtil 2006-

2006

Mulig

involvering

Dette vil afhænge af udbudsproceduren om koncession, der skal forhandles af Fællesforetagendet Galileo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet

Omko

st-

ninger

Modnede grænseoverskridende segmenter

af prioriterede TEN-E-projekter

Land

Start

Slut

Etape

Synergier med

fællesskabsstøtte

indtil 2006

Synergier med EIB

indtil 2010

Elektricitet

EL 1. Frankrig — Belgien — Nederlandene —

Tyskland: forstærkning af elektricitetsnettet med

henblik

på

fjerne

flaskehalsene

elektricitetsstrømmen gennem Benelux.

- Avelin-Avelgem-linjen

- Moulaine-Aubange-linjen

EL 2. Italiens grænser med Frankrig, Østrig,

Slovenien og Schweiz: øget kapacitet mht.

forbindelsesmuligheder

- Robbia – St.Fiorano-linjen

- Installering af faseforskydning

CH-IT

IT-SI

2003

2004

2005

P/W

FR-BE

2003

2005

2007

P/W

Generel forpligtelse:

denne kategori af

projekter kan modtage

EIB-finansiering til

TEN-energi (årlige lån

på ca. 500-1 000 mio.

EUR)

Som defineret i Beslutning 1229/2003/EC.

De samlede omkostninger i forbindelse med det pågældende segment, inkl. undersøgelser. I mio. EUR, 2003-priser.

O = løbende, P= start før dec. 2006, S= tunge tekniske undersøgelser, W= arbejder

CF= Samhørighedsfonden (Cohesion Fund), EFRU= Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EL 3. Frankrig — Spanien — Portugal: øgning af

kapaciteten i de elektriske forbindelser mellem disse

lande og for den iberiske halvø og udvikling af net

i øregioner.

- Sentmenat – Bescano – Baixas-linjen

- Aldeadávila – Douro- Valdigem-linjen

ES-FR

ES-PT

EL 4. Grækenland — Balkan-landene — UCTE-

systemet:

udvikling af elektricitetsinfrastruktur med henblik på

at forbinde Grækenland med UCTE-systemet

- Philippi – Hamidabad-linjen

EL 5. Det Forenede Kongerige — det europæiske

kontinent og Nordeuropa:

etablering/udvidelse

forbindelseskapacitet

offshore-windenergi

- Undersøiske kabler

mulig

elektrisk

integration af

NL-UK

2004

2006

480

2004

2006

2008

100

P/W

GR-TR

2004

2006

P/W

Støtte

til

bredere

UCTE-kriterier

P/W

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EL 7. Danmark — Tyskland — Den baltiske ring (inkl.

Norge — Sverige — Finland — Danmark —

Tyskland):

udvidelse af elektrisk forbindelseskapacitet og mulig

integration af offshore-windenergi

DK-NO

Det undersøiske kabel Skagerrak 4

EE-FI

- Harku – Espoo (ESTLINK)

LT-PL

- Alytus-Elk

2006

2008

434

P/W

2005

2007

110

P/W

2005

2008

400

P/W

Naturgas

NG 1. Det Forenede Kongerige — det nordlige

europæiske kontinent, inkl. Nederlandene, Danmark

Tyskland

—

(med

forbindelser til lande i den baltiske region) —

Rusland:

gasrørledninger, der forbinder nogle af de vigtigste

gaskilder i Europa med henblik på at forbedre

interoperabiliteten

for

nettene og øge forsyningssikkerheden.

North Transgas-rørledningen

RU-DE-

NL-UK

2006

2010

5000

P/W

EIB

har

modtaget

henvendelse vedr. UK-

NL-afsnittet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NG 2. Algeriet — Spanien — Italien — Frankrig — det

nordlige europæiske kontinent:

konstruktion af nye gasrørledninger fra Algeriet til

Spanien, Frankrig og Italien og udvidelse af

netkapaciteten mellem Spanien, Italien og Frankrig.

Rørledning - Algeriet – Spanien – Frankrig

- Algeriet – Libyen - Italien

NG 3. Landene omkring Det Kaspiske Hav -

Mellemøsten - Den Europæiske Union:

nye gasledningsnet til Den Europæiske Union fra

nye kilder, herunder Tyrkiet - Grækenland

Grækenland — Italien og Tyrkiet — Østrig

gasrørledninger.

Tyrkiet – Grækenland – Italien

DZ-ES-

DZ-LY-IT

2004

2008

1500

540

P/W

Til bedømmelse hos

EIB

900

TR-GR-

2004

2010

P/W

Forundersøgelse

krævet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bredbåndsnet, forskning, udvikling og innovation

Start

Projektområde

Specifikke projekter

Slut

Samlede

udgifter

Synergier med

fællesskabsstøtte

Synergier med EIB

Bredbånd / "Den digitale

Fremme dækningen af

bredbånd i fjerne, tyndt

kløft"

2004 2006 Fastlægges senere

på basis af de

befolkede egne (optiske net,

nationale

fibernet, kobbernet, trådløse

bredbåndsstrategier.

net, satellitforbindelser osv.)

ved udgangen af 2005 i

overensstemmelse med de

nationale

bredbåndsstrategier , som

vil blive offentliggjort ved

udgangen af 2003. Dette vil

også gøre det muligt at

forbinde skoler og

sundhedscentre.

Berettiget

til

støtte

fra

strukturfondene. 5 mia. EUR

programmeret

til

informationssamfundet

som

helhed over perioden 2000-2006

(revideres efter strukturfondenes

midtvejsevaluering). Kriterier og

retningslinjer er beskrevet i

vejledning vedrørende anvendelse

af strukturfondene i forbindelse

med elektronisk kommunikation.

Mobilkommunikation og

Udvikles gennem Mobile

Communication Technology

-teknologier

Platform. Der er to

fællesskabsstøttede F&U-

projekter: (1) en storstilet

testning af mobil

interoperabilitet og (2)

udvikling af nutidens

mobilsystemer ud over 3G.

Vejledende

Fællesskabsstøtte

på

2004 2006 800 mio. EUR til F&U 400 mio. EUR til F&U fra det 6.

rammeprogram. Skal modsvares

af et tilsvarende beløb fra private

deltagere i Fællesskabets F&U-

projekter.

Generelt repræsenterer

Fællesskabets støtte til F&U

vedrørende IKT ca. 5 % af de

samlede F&U-udgifter til IKT i EU.

De resterende fonde er private

(virksomheder, der investerer i

Projects will

benefit from the

ICT and

Research

envelopes within

the

Innovation

2010 Initiative,

itself

globally

amounting to

€20

billion

between

2004-2006

Medlemsstaterne forpligtede sig på Det Europæiske Råd til at have udarbejdet nationale bredbåndsstrategier ved udgangen af 2003. 20-21. marts 2003,

Konklusioner, punkt 38.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F&U) eller offentlige (støtte fra

nationale F&U-programmer).

Infrastruktur for IKT-

baseret forskningsnet

(Géant)

Opgradering af forsknings- og Løbe 2010 2,35 mia.

uddannelsesnet til 10 Gbit/s i nde

2005 og herefter overgang til

terabitnet.

Vejledende Fællesskabsstøtte på

150 mio. EUR fra det 6.

rammeprogram for F&U.

Hydrogen-økonomi

Nanoelektronik

Hypogen

- storstilet

2004 2015 1,3 mia. EUR

prøvningsanlæg til produktion

af hydrogen og elektricitet

Hycom

1,5 mia. EUR

Hycom

– Oprettelse af et

begrænset antal

Faser

"brintsamfund" forskellige

2005-2007 (500 mio.

steder i Unionen, hvor brint vil

EUR)

blive anvendt som energikilde

2007-2012 (1,5 mia.

i forbindelse med varme- og

EUR)

elektricitetsproduktion og som

2013-2015 (800 mio.

brændstof for køretøjer

EUR)

Infrastruktur: 2,5 mia.

Infrastruktur og projekter

2004 2009 EUR

fastlægges sammen med

industrien via

F&U-projekter:

Nanoelektronics Technology

2,8 mia. EUR

Platform

Udvikle netværk af nationale 2005 2012 Indtil 1,25 mia. EUR

laserfaciliteter pr. 2010 og en

international facilitet pr. 2012

2004 2013 2004-2006

900 mio. EUR

fra 2007 og frem,

stiger med fra 300

mio. EUR til 450 mio.

EUR om året.

Mulig støtte fra rammeprogrammet

for forskning og fra

strukturfondene

Mulig støtte fra rammeprogrammet

for forskning og fra

strukturfondene

Næste generation af

laserteknologi

Mulig støtte fra rammeprogrammet

for forskning og fra

strukturfondene

Mulig støtte fra rammeprogrammet

for forskning

Projects will

benefit from the

ICT and

Research

envelopes within

the

Innovation

2010 Initiative,

itself

globally

amounting to

€20

billion

between

2004-2006

GMES (global miljø- og

Opbygning af GMES-

sikkerhedsovervågning)

satellitnet, faciliteter og

relaterede applikationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Korou-

opsendelsesfaciliteten

2004 2005 320 mio. EUR

Mulig støtte fra rammeprogrammet

for forskning og fra

strukturfondene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2: En køreplan for viden og net

Pr. december 2003

– Forenkling af procedurerne vedrørende statsstøtte til SMV'er, herunder reglerne for

støtte til F&U (Kommissionen)

– Lancering af forberedelserne til sikkerhedsrelateret forskning

– TEN-forslag: prioritering af transportnet og tilpasning af finansieringsreglerne for

TEN inden for transport og energi

– Forslag til ændringer af gældende selskabslovgivning for at lette grænseoverskridende

fusioner

– Forslag til retningslinjer om behandling af offentlig-private partnerskaber i

nationalregnskaberne

– Gennemførelse af nationale bredbåndsstrategier

– Det Europæiske Råd (december) gennemgår de første fremskridt

Pr. marts 2004

– Politisk enighed om prioriterede projekter for transeuropæiske transportnet og om

finansieringsreglerne for TEN inden for transport, telekommunikation og energi

– Endelig vedtagelse af planlagte foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb og EF-

patent

– Endelig vedtagelse af den anden jernbanepakke

Pr. juni 2004

– Endelig vedtagelse af forslag om ændring af Eurovignet-systemet

– Enighed om forslag om skattemæssig behandling af moder- og datterselskaber og

fusioner

– Endelig vedtagelse fa investeringsservicedirektivet og gennemsigtighedsdirektivet

– Midtvejsrevision af strukturfondene

– Grønbog om offentlig-private partnerskaber og om lovgivningen for offentlige indkøb

– Forslag fra Kommissionen om en eventuel harmoniseret europæisk kapitalstruktur for

at sikre skattemæssig gennemsigtighed i risikokapitaltransaktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Kommissionens færdiggørelse af oprettelsen af de første europæiske teknologifora

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pr. december 2004

– Endelig vedtagelse af prioriterede projekter for transeuropæiske transportnet og af

finansieringsreglerne for TEN inden for transport, telekommunikation og energi

EIB-/EIF-INDEN FOR RAMMERNE AF KØREPLANEN FOR DET EUROPÆISKE

VÆKST INITIATIV

Pr. december 2003:

– Godkendelse af EIB's og EIF's "Corporate Operational Plan" (COP) for 2004-2006,

herunder EIB's og EIF's bidrag til vækstinitiativet. TEN-investeringsfaciliteten (TIF) tages

formelt i brug. Innovation 2010-initiativet bringes på linje med vækstinitiativet.

Pr. marts 2004:

– Statusrapport om vækstinitiativet med foranstaltningerne på plads og de første

transaktioner i gang eller indkredset (med henblik på Det Europæiske Råds møde i foråret)

– EIB iværksætter (med midler fra rammeprogrammet for forskning) forundersøgelsen for en

ny type risikokapitalinstrument for ekspertisecentre og udfyldning af lakunen mellem

forskning og den tidlige investeringsfase. Der vil da kunne gennemføres en pilotordning i

2004.

Pr. juni 2004:

– Midtvejsrevision af COB og EIB's bidrag til det europæiske vækstinitiativ, rapport til

bestyrelserne

Pr. december 2004:

– Godkendelse af EIB's og EIF's "Corporate Operational Plan" for 2005-2007, herunder

eventuelle tilpasninger af EIB's bidrag til vækstinitiativet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 3: Køreplan for Quick-start-projekter