Europaudvalget 2003
KOM (2003) 0764
Offentligt
1444564_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 10.12.2003
KOM(2003) 764 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Euratoms sikkerhedskontrols virksomhed i 2002
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Euratoms sikkerhedskontrols virksomhed i 2002
1.
R
ESUMÉ
2002 var et afgørende år for Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrol (ESO). I løbet
af 2001 udpegede Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan (HLEG), der skulle
undersøge det tidligere ESO's mål og midler. På grundlag af denne gruppes endelige
rapport vedtog Kommissionen en ny målsætning for dette kontor og afgjorde, at det
skulle integreres fuldt i Generaldirektoratet for Energi og Transport. Derfor blev der
den 26. juni 2002 oprettet to nye direktorater: Direktorat H - Nuklear sikkerhed og
sikkerhedskontrol og Direktorat I - Nuklear inspektion.
Vedtagelsen af den nye målsætning vil i høj grad ændre de fremgangsmåder, der
anvendes under udførelsen af kontrolbesøg under Euratoms sikkerhedskontrol. Der
blev derfor etableret nye strukturer til udvikling af nye koncepter og retningslinjer
med henblik på at fremme indførelsen af de nye fremgangsmåder. Internt blev der
nedsat arbejdsgrupper bestående af erfarne medarbejdere fra H og I. Eksternt blev
der etableret en videnskabelig rådgivende gruppe bestående af førende eksperter
inden for sikkerhedskontrol, SAGES.
I marts 2002 blev den foreslåede nye forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol
inden for Euratom vedtaget af Kommissionen og fremlagt til godkendelse for Rådet.
Den nye forordning er en opdatering af den gældende forordning nr. 3227/76 i
overensstemmelse med den lovgivningsmæssige og tekniske udvikling, herunder
navnlig tillægsprotokollen til aftalerne mellem medlemsstaterne, Fællesskabet og
Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), moderne teknikker til
datatransmission og ensartede retningslinjer for sikkerhedskontrollens affaldspolitik.
Drøftelserne med Rådet er forløbet tilfredsstillende, og det forventes, at den nye
forordning vil træde i kraft ved udgangen af 2003.
11 af de 15 medlemsstater havde tiltrådt tillægsprotokollerne til kontrolaftalerne
mellem Fællesskabet, medlemsstaterne og IAEA ved udgangen af 2002. I
mellemtiden blev der i samarbejde med IAEA og visse medlemsstater planlagt tiltag
til undersøgelse af de praktiske forhold ved gennemførelsen og til udvikling af de
nødvendige gennemførelsesprocedurer. En særlig database til opfølgning af
tillægsprotokollerne, når de er trådt i kraft, er under udvikling.
For at fremme åbenheden blev der afholdt et seminar med de berørte parter med
deltagelse af 110 repræsentanter fra medlemsstater og nukleare anlæg. Formålet var
at informere deltagerne om gennemførelsen af den nye forordning med
tillægsprotokoller og om de nye målsætninger for Euratoms sikkerhedskontrol. I
overensstemmelse med ønsket om større åbenhed blev alle større nukleare anlæg i
EU opfordret til at udfylde et spørgeskema om deres opfattelse af
sikkerhedskontrollens image og kvalitet. De generelt positive svar opfattes som
opmuntrende.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0003.png
Udvidelsen forventes ikke at forårsage alvorlige praktiske problemer. Projektet med
at forberede software- og hardwareværktøjer til udvidelseslandenes indberetning om
nukleare materialer gik ved udgangen af 2002 ind i sin afsluttende fase.
Ved udgangen af 2002 blev den totale mængde plutonium under Euratoms
sikkerhedskontrol opgjort til 569 tons, hvilket var en forøgelse på 11 tons i forhold til
udgangen af 2001. Tilsvarende voksede den totale mængde uran under Euratoms
sikkerhedskontrol til 318 710 tons. På trods af stigningen i de kontrollerede
materialemængder medførte en omhyggelig rationalisering og prioritering af
kontrolbesøgene en 5% reduktion af kontroldagene i forhold til 2001.
De rapporter, der var udarbejdet af anlæggenes ledelser om strømme og nukleare
materialebeholdninger i henhold til forordning nr. 3227/76, blev gennemgået og
kontrolleret. Alt i alt blev der modtaget mere end 1 million linjer data, det meste i
elektronisk form. Alle afdækkede fejl og uoverensstemmelser blev rettet på
tilfredsstillende måde af de pågældende ledelser. Euratoms sikkerhedskontrol
fremsendte derefter til IAEA de regnskabsrapporter, som skal fremsendes af
Fællesskabet i henhold til aftalerne om sikkerhedskontrol med IAEA. Alle rapporter
blev fremsendt til tiden og i korrekt format.
Der blev i forbindelse med kontrolbesøg konstateret en række uoverensstemmelser i
løbet af 2002. De efterfølgende undersøgelser påviste imidlertid, at der ikke var sket
misbrug af nukleart materiale. Tilsvarende påviste dataanalyser gennemført på
hovedkvarteret intet bevis for misbrug af nukleart materiale. IAEA's rapport om
gennemførelsen af sikkerhedskontrol (SIR) for 2002 konkluderede, at der ikke var
bevis for anvendelse til andre formål af nukleart materiale eller misbrug af udstyr
eller anlæg underlagt IAEA's sikkerhedskontrol.
2.
R
ETSGRUNDLAG FOR
E
URATOMS SIKKERHEDSKONTROL
Sikkerhedskontrollen under Euratom har til opgave at sikre, at der inden for EU ikke
anvendes nukleart materiale til andet formål end det tiltænkte, og at de forpligtelser i
forbindelse med sikkerhedskontrol, som Fællesskabet har indgået aftale om med et
tredjeland eller en international organisation, overholdes. Kapitel VII i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, almindeligvis kaldet Euratom-
traktaten, og Euratom forordning nr. 3227/76 med ændringer udgør retsgrundlaget
for Euratoms sikkerhedskontrol
1.
3.
3.1.
S
IKKERHEDSKONTROLLENS MÅLSÆTNINGER OG DRIFT
Rapport fra ekspertgruppe på højt plan og gennemførelsesniveau
For at revidere driften af det nu tidligere Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrol
(ESO) nedsatte Kommissionen i juni 2001 en ekspertgruppe på højt plan (HLEG)
2
,
1
2
For yderligere oplysninger, se kapitel 2 og 3 i "Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet - ESO's virksomhed 1999-2000" (KOM(2001) 436 endelig).
Gruppen bestod af Christopherson, Eliat og Pellaud.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0004.png
der skulle udarbejde en rapport herom. Rapporten var færdig i begyndelsen af 2002
og blev fremsendt til kommissæren for energi og transport, næstformand Loyola de
Palacio i februar 2002. Ekspertgruppens resultater og henstillinger udgjorde de
væsentligste elementer i Kommissionens afgørelse af 26. juni 2002
3
, hvorved
tjenestegrenene for nukleare aktiviteter i Generaldirektoratet for Energi og Transport
blev omstruktureret, og en ny målsætning for Euratoms sikkerhedskontrol blev
vedtaget.
I afgørelse af 26. juni 2002 tog Kommissionen resultaterne af HLEG-rapporten til
efterretning, vedtog målsætningerne i rapporten og godkendte etableringen af en
videnskabelig rådgivende gruppe om sikkerhedskontrol inden for Euratom (Scientific
Advisory Group on Euratom Safeguards - SAGES
4
), som skal rådgive
Kommissionen om gennemførelse af den nye målsætning og i særdeleshed om
omformulering af de generelle fremgangsmåder for sikkerhedskontrol.
Det indledende arbejde vedrørende evaluering og gennemførelse af HLEG-
henstillingerne blev sat i værk ved Kommissionens afgørelse af 26. juni 2002. Det
drejer sig om reintegration af ESO i Generaldirektoratet for Energi og Transport,
vedtagelse af de nye målsætninger og etablering af SAGES. Med hensyn til de andre
anbefalinger er der tydeligvis brug for mere tid til at vurdere og eventuelt
gennemføre dem i det nødvendige omfang.
En række interne arbejdsgrupper arbejder i øjeblikket med i detaljer at analysere
kravene til og den almindelige karakteristik af de nye kontrolforanstaltninger for alle
typer af nukleare installationer. En revurdering af Kommissionens samarbejdsformer
med ledelserne på de nukleare anlæg og med IAEA kan ikke påbegyndes, inden der
internt er udarbejdet et generelt udkast til et nyt koncept.
3.2.
3.2.1.
Omorganisering og ny målsætning
Omorganisering
På baggrund af den spredte struktur i de tjenestegrene, der beskæftiger sig med
nukleare emner, tog Kommissionen i 1999 initiativ til at samle og rationalisere
aktiviteterne på det nukleare område. Med dette formål for øje førte
omorganiseringen (vedtaget den 26. juni 2002) til oprettelsen af to nye direktorater
under Generaldirektoratet for Energi og Transport. Det ene beskæftiger sig med
nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol (Direktorat H)
5
, og det andet foretager
nukleare inspektioner (Direktorat I).
3.2.2.
Ny målsætning
Den nye målsætning, der også blev vedtaget i forbindelse med Kommissionens
afgørelse af 26. juni 2002, fastlægger de grundlæggende retningslinjer for
Kommissionens aktiviteter inden for nuklear inspektion. Den understreger behovet
3
4
5
Referat fra Kommissionens 1773. møde, PV(2002) 1573 endelig.
SAGES-gruppen består af Pellaud, Loos, Schenkel.
Som et skridt videre blev en afdeling, der arbejder med strålingsbeskyttelse, integreret i Direktorat H
den 16. februar 2003.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for at ændre eksisterende praksis, der næsten udelukkende består af uafhængige
kontrolaktiviteter, til en ny praksis, hvor kvalitet og relevans af de nukleare ledelsers
måle- og overvågningssystemer vil indgå i vurderingen, når de krævede
sikkerhedsforanstaltninger i et nukleart anlæg skal bedømmes. Endvidere foreskriver
målsætningen en ny definition af samarbejdsformerne med IAEA for at forbedre
effektiviteten og undgå overlapning af indsatsen.
3.3.
3.3.1.
Udarbejdelse af den nye forordning
Status – Drøftelse i Rådet
Som det fremgår af sidste års rapport, blev udkastet til den nye forordning om
anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom vedtaget af Kommissionen den
22. marts 2002 (KOM(2002) 99). Samme dag blev forordningen fremsendt til Rådet
til godkendelse. Under en række drøftelser i Rådet blev følgende emner behandlet,
og der blev arbejdet hen imod kompromisløsninger om:
·
sikkerhed og fortrolighed for data indberettet af ledelserne til Kommissionen
·
omfang af oplysninger om nukleart materiale i ledelsernes arkiver
·
omfang og detaljeringsgrad af rapporter om nukleart affald
·
varigheden af den overgangsperiode, som ledelserne har fået til at tilpasse deres
regnskabssystemer til det nye rapporteringsformat
·
en undtagelsesordning for ikke-nukleare brugere af nukleart materiale i slutform.
Drøftelsernes gunstige forløb i Rådet giver anledning til optimisme omkring Rådets
godkendelse af den nye forordning i god tid inden ikrafttrædelsen af
tillægsprotokollerne og EU-udvidelsen.
3.3.2.
Seminar for de involverede parter
På anmodning fra det danske formandskab
informationsseminar, der drejede sig om to emner:
afholdt
Kommissionen
et
·
tekniske emner og tidsplanen for gennemførelse af den nye Euratom-forordning
(KOM(2002)99) og Kommissionens udarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser
for tillægsprotokollerne
·
de nye målsætninger for Euratoms sikkerhedskontrol i overensstemmelse med
HLEG-rapporten og udviklingen af nye kontrolforanstaltninger.
Seminaret fandt sted i Luxembourg den 12. og 13. december 2002. Der deltog 110
repræsentanter for nukleare anlæg og nationale myndigheder på tværs af
medlemsstaterne.
En vigtig del af seminaret var afsat til hands-on-sessions, hvor deltagerne kunne
arbejde med den software, der er ved at blive udviklet af Kommissionen, og afprøve
en rapportering efter den nye forordning for regnskab og tillægsprotokoldata.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forbindelse med seminarets konklusionsdel blev der givet udtryk for, at
Kommissionen vil tilbyde brugerne så meget hjælp som muligt for at lette
gennemførelsen af den nye forordning. Det blev ligeledes oplyst, at der vil blive taget
hensyn til brugernes opfattelser af Euratom-aktiviteter, når kontrolmetoder og
-procedurer i nukleare installationer tages op til fornyet overvejelse. I løbet af
konklusionsdelen blev det også anført, at der for at undgå unødvendige inspektioner
vil blive rettet mere fokus på udvikling af kvalitetssikring, herunder revision af
brugerens regnskabssystem samt en risikoanalyse.
4.
4.1.
E
URATOMS KONTROLAKTIVITETER
Regnskab over nukleart materiale
Inden for EU's område findes alle former for aktiviteter i forbindelse med det
nukleare brændselskredsløb, om end disse ikke er jævnt fordelt på medlemsstaterne.
De nukleare materialebeholdninger i anlæg, der er underlagt sikkerhedskontrol, er i
konstant vækst. F.eks. er væksten i plutoniumlagrene i løbet af det seneste årti steget
fra 203 tons i 1990 til ca. 569 tons ved udgangen af 2002. Plutonium er af særlig
interesse i sikkerhedskontrolsammenhæng på grund af dette materiales følsomme
natur. I samme periode voksede den samlede uranbeholdning i EU fra 200 400 tons
til ca. 319 000 tons ved udgangen af 2002 (se tabel 1).
Ledelserne på nukleare anlæg indberettede samtlige nukleare materialebeholdninger
og -strømme til Euratoms sikkerhedskontrol. Disse indberetninger udgjorde mere end
8 million regnskabslinjer i 2002, hvoraf langt størstedelen blev modtaget ad
elektronisk vej. Alle disse data blev kontrolleret for intern og ekstern
overensstemmelse og overholdelse af bestemmelserne i samarbejdsaftalerne med
tredjelande.
Alle fejl og uoverensstemmelser, der blev fundet i løbet af 2002, kunne korrigeres
efter høring af ledelserne på de berørte anlæg.
Der blev fremsendt regnskabsrapporter til IAEA til opfyldelse af de forpligtelser, EU
har indgået inden for rammerne af aftalerne om sikkerhedskontrol med IAEA. I den
periode, der er omhandlet af denne beretning, var kvaliteten i overensstemmelse med
IAEA's krav, og indberetningen skete i henhold til fastsatte tidsfrister.
4.2.
Inspektionsindsats og -resultater
Inspektionsaktiviteterne, som Euratoms sikkerhedskontrol udførte i 2002, udgjorde
7 288 manddage, hvilket var et fald på ca. 5% sammenlignet med 2001.
En sådan udvikling skyldes hovedsagelig en rationalisering og prioritering af
inspektionsaktiviteterne, som forklaret nedenfor. Derved blev der frigjort
inspektionsressourcer til indsats i nye anlæg, der blev sat i drift i løbet af
rapporteringsperioden.
En omtrentlig fordeling af inspektionsindsatsen efter de største anlægstyper viser, at
ca. 30% af indsatsen blev anvendt på oparbejdningsanlæggene (jf. 4.2.1 nedenfor) og
i de dertil knyttede lagre, 45% på berigningsanlæg og brændselsfabrikker (jf. 4.2.2 til
4.2.4) og 25% på kernekraft- og forskningsreaktorer (jf. 4.2.5) og andre nukleare
anlæg (jf. 4.2.6).
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0007.png
De vigtigste problemer og/eller resultater, der blev opnået i løbet af
inspektionsaktiviteterne for hver anlægstype, der er underlagt kontrol, er opsummeret
i det følgende.
4.2.1.
Oparbejdningsanlæg
6
Moderne nukleare brændselsoparbejdningsanlæg, f.eks.
THORP
i Sellafield
(Storbritannien) og
UP2/UP3
i La Hague (Frankrig), er kendetegnet ved en høj
produktion
7
samt højtautomatiserede og lukkede processer. De aktuelle
kontrolforanstaltninger bygger på højfrekvente inspektioner og automatiske
ubemandede kontrolsystemer til overvågning af de nukleare materialestrømme,
hvoraf en væsentlig del er frisk plutonium. På hver af disse to store
oparbejdningsanlæg driver eksperter fra Det Fælles Forskningscenter-ITU et lokalt
laboratorium, der udfører kontrolmålinger.
Med undtagelse af en planlagt nedlukningsperiode fra midten af marts 2002 til
starten af juni 2002 forløb produktionen på
THORP
normalt. I juni 2001 blev det
konstateret, at stikprøvematerialet fra anlæggets ledelse ikke var neutralt. Da de
vigtigste årsager og sagens omstændigheder allerede var klarlagt, fik ledelsen
tilladelse til at fortsætte produktionen indtil den planlagte kontrol af det kemiske
separationsanlæg i april 2002. Omfattende test udført af ledelsen og undersøgelser,
der delvist var støttet af Euratoms lokale laboratorium, viste, at de data, der påviste
en signifikant mangel på materiale, var behæftet med systematiske fejl og derfor
skulle korrigeres. De reviderede værdier er i overensstemmelse med internationalt
anerkendte standarder. BNFL fremlagde den årlige oversigt over den faktiske
beholdning og materialebalancen, og begge blev godkendt. Ledelsen tog de rette
forholdsregler for at undgå dette problem i fremtiden. Siden har det installerede
sikkerhedssystem ikke givet anledning til lignende problemer.
Resultaterne af inspektionsaktiviteterne i
Magnox-oparbejdningsanlægget
og de
tilhørende anlæg ved Sellafield var tilfredsstillende. Den årlige kontrol af den
faktiske beholdning viste, at afvigelserne i beholdningsopgørelsen for alle nukleare
materialer ligger inden for de internationalt accepterede grænser. I særdeleshed var
resultaterne for fjernelse af brændstofhylstre på brændselshåndteringsanlæggene
bedre end i de foregående år. Ved udgangen af året var udvidelsen af lager nr. 9 til
særligt nukleart materiale aktivt kørt ind og sat i drift. De første
plutoniumoxidhylstre blev indført i november.
På La Hague var
UP2/800-oparbejdningsanlægget
i drift fra april 2002 til udgangen
af året efter indkørsel af den nye plutonium-færdiggørelseslinje (R4).
Oparbejdningsanlægget
UP3
var i drift fra januar til december 2002, og COGEMA-
ledelsen underviste i løbet af året japanske praktikanter i oparbejdningsmetoder.
Mini-seancer med udveksling og oparbejdning med indlagte "debriefing perioder"
afvekslende med kommercielle oparbejdningsseancer.
6
7
På oparbejdningsanlæg undergår brugte brændselselementer, som modtages fra kernekraftreaktorer, en
kemisk behandling med henblik på at separere uran og plutonium fra højradioaktive fissionsprodukter.
De separerede nukleare materialer kan genanvendes i det nukleare brændselskredsløb.
Den samlede årlige produktion i disse tre anlæg kommer op på over 3 000 tons brændstof, der
indeholder mere end 20 tons plutonium.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0008.png
Rutinekontroller af alle ind- og udgående plutoniumstrømme bekræftede COGEMA's
anmeldelser. Ligesom i de foregående år var der stadig væsentlige forsinkelser i
forbindelse med anmeldelsen af visse analyseresultater.
Den faktiske beholdning i UP3's kemiske proces påviste afvigelse i
beholdningsopgørelsen for U og U235. En afvigelse i beholdningsopgørelsen af
tilsvarende størrelse, men med modsat fortegn blev observeret på anlægget UP2-800
og kunne tilskrives den systematiske overførsel af flydende uranyl nitrat fra UP2-800
til UP3. COGEMA's undersøgelser af de mulige årsager er endnu ikke afsluttet. Alle
aktiviteter blev gennemført i en positiv samarbejdsånd med ledelsen og med støtte
fra analyseinspektører fra LSS under Det Fælles Forskningscenter-ITU.
Der blev iværksat foranstaltninger til en videre rationalisering af
inspektionsaktiviteterne ved at samle strategisk vigtige materialer, nemlig ind- og
udgående plutoniumstrømme. Som i 2001 blev uran-output ikke kontrolleret
rutinemæssigt, og der blev ikke gennemført andre kontrolforanstaltninger af uran
med lavere prioritet.
Formålet med planen om nedlukning af oparbejdningsanlægget i
Dounreay
(Det
Forenede Kongerige) er på længere sigt at fjerne nukleart materiale fra en række
steder på anlæggets område. Denne plan kræver bl.a. genstart af nogle af de
eksisterende anlæg samt nyopførelse af anlæg til f.eks. affaldsbearbejdning. Så længe
der er fissile materialer på disse områder, skal der finde nuklear sikkerhedskontrol
sted. I løbet af det sidste år har Euratoms inspektører gennemført ugentlige
rutineinspektioner, og der blev gennemført to kontroller af den faktiske beholdning
(PIV). Alle disse aktiviteter var af afgørende betydning i den forstand, at de
bekræftede ledelsens anmeldelser.
4.2.2.
Anlæg til fremstilling af blandet oxidbrændsel (MOX)
8
På
MOX-brændselsfabrikken i Sellafield (SMP)
blev anvendelsen af plutonium
påbegyndt i april efter godkendelse fra Inspektoratet for Nukleare Installationer (NII)
og en lovende "præ-plutoniumkontrol" af den faktiske beholdning. I mellemtiden er
produktionen af MOX-piller fortsat, og de første MOX-stave er fremstillet.
Indførelsen af sikkerhedskontrollens instrumentering er næsten afsluttet. I
forbindelse med opstarten af MOX-produktionen blev der iværksat et kontinuerligt,
ugentligt inspektionsprogram. Disse inspektioner består af kontrol af operationelle
data, der modtages dagligt via et link til ledelsens netværk, sammenholdt med
signaler fra de installerede instrumenter til sikkerhedskontrol. For øjeblikket udføres
denne kontrol ved at gennemgå signalerne manuelt, men der er softwareværktøjer
under udvikling, som fremover kan automatisere disse aktiviteter. Der er fortsat
drøftelser om dataoverførsel mellem anlæg og Euratoms hovedkvarter i
Luxembourg, hvilket vil kunne rationalisere inspektionsarbejdet yderligere.
8
I MOX-brændselsfabrikker bliver den plutoniumoxid, der fremstilles i oparbejdningsanlæg, anvendt
sammen med uranoxid til at fremstille MOX-brændselselementer til senere anvendelse i
kernekraftværker.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ledelsen på
Sellafield MOX-demonstrationsanlægget (MDF)
fik tilladelse til at
drive anlægget som støtteanlæg og testlaboratorium til SMP-formål. Der blev
genopstartet visse processer med materialebehandling i løbet af sommeren.
Alle rutinemæssige foreløbige kontroller, den månedlige rutinemæssige foreløbige
kontrol af den faktiske beholdning og kontrollen af den faktiske beholdning (PIV) i
februar blev gennemført uden problemer.
Både metoder og tekniske instrumenter, der anvendes på anlægget i
MELOX
i
Marcoule, var stadig meget tilfredsstillende. I tæt samarbejde med anlæggets ledelse
besluttede inspektørerne at etablere yderligere overvågningsforanstaltninger til
sikring af anlæggets nye lagerfaciliteter. Den årlige kontrol af den faktiske
beholdning (PIV) på anlægget blev gennemført i juli med tilfredsstillende resultat.
I forbindelse med den årlige kontrol af den faktiske beholdning (PIV) på anlægget
COGEMA-Cadarache
i Frankrig blev der fundet en uacceptabel afvigelse i
beholdningsopgørelsen for plutoniummaterialerne.
Ledelsen har fremlagt de mulige årsager til afvigelsen i beholdningsopgørelsen og
arbejder i øjeblikket på at revidere de interne procedurer til regnskabsaflæggelse og
opfølgning af materialer på lager, nyopmåling af materialebeholdninger, der indgår i
mængden af udefineret materiale, og en revurdering af målesystemernes nøjagtighed.
De pågældende materialer bliver på anlægget, så man vil kunne genetablere de
tildelte mængder.
Kommissionen har modtaget en foreløbig rapport om emnet, og inspektørerne følger
omhyggeligt ledelsens foranstaltninger.
MOX-brændselsfabrikken Belgonucléaire
i Dessel (Belgien) er underlagt
sikkerhedskontrol af både Euratom og IAEA, jf. aftalen om nyt partnerskab (NPA).
Inspektionerne i 2002 bekræftede ledelsens anmeldelser, og året blev afsluttet med
tilfredsstillende kontrol af den faktiske beholdning (PIV). Det automatiske
målesystem til modtaget materiale er blevet moderniseret, og det automatiske udstyr
på anlægget er blevet forbundet med inspektørens kontor. Da de belgiske
myndigheder har nægtet at udstede eksporttilladelse til overførsel af plutoniumprøver
til Det Fælles Forskningscenter-ITU, har den nukleare sikkerhedskontrol ikke været i
stand til at udføre destruktive analyser siden marts 2001.
FBFC MOX-brændselsfabrikken
i Dessel (Belgien) forsyner stadigvæk fortrinsvis
tyske og schweiziske reaktorer. For at tage højde for materialelån fandt den årlige
kontrol af den faktiske beholdning (PIV) sted på samme tid som PIV ved
Belgonucléaire.
Sikkerhedskontrollens målsætninger for anlæggene i Hanau-området i Tyskland er
blevet opfyldt. Man accepterede sikkerhedskontrollens plan for nedlukningen af
Siemens MOX-brændselsfabrikken,
og planen er nu under gennemførelse. Alt
nukleart materiale er fjernet fra
BfS Hanau
og flyttet til det nye lager opført til
formålet. Sikkerhedskontrollens fremgangsmåde med først at kontrollere denne
flytning og derefter sikre kontinuiteten med hensyn til videregivelse af viden
fungerede tilfredsstillende.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0010.png
4.2.3.
Berigningsanlæg
9
Alle tre
Urenco-centrifugeberigningsanlæg
i EU (Almelo i Nederlandene, Gronau i
Tyskland og Capenhurst i Det Forenede Kongerige) sikkerhedskontrolleres af
Euratom i samarbejde med IAEA. Capenhurst figurerer på en liste over anlæg
udarbejdet af de britiske myndigheder som en del af den frivillige ordning og er
udpeget af IAEA til sikkerhedskontrol.
Den hurtige opbygning af berigningskapacitet, der er indledt i de senere år, fortsatte
usvækket i 2002. Den samlede kapacitet på alle tre anlæg anslås i øjeblikket til mere
end 6 000 tons separativt arbejde om året.
Af hensyn til den handelsmæssige følsomhed såvel som risici for spredning er der
kun særdeles begrænset adgang til centrifugekaskadeområdet. En kombination af
højperformant sporstofanalyse/indsamling af miljøprøver (High Performance Trace
Analysis/Environmental
Sampling
(HPTA/ES)),
permanent
installeret
kaskaderørsovervågning, krav om mobil ikke-destruktiv analyse, plomberings- og
overvågningsforanstaltninger (Containment and Surveillance (C/S)) og Limited
Frequency Unannounced Access (LFUA) anvendes til at kontrollere, at der ikke
fremstilles højt beriget uran. I løbet af 2002 blev HPTA/ES-prøvetagning indført som
en del af kontrolbesøgene.
Der gennemføres en kontrol af den faktiske beholdning (PIV) og 11 regelmæssige
kontrolbesøg om året samt yderligere en række rutinekontroller med henblik på at
kontrollere materialestrømmene. Ud fra disse aktiviteter kunne det konkluderes, at
ledelsens anmeldelser af de nukleare materialestrømme og -beholdninger på alle
anlæg var acceptable for 2002.
Gasdiffusionsberigningsanlægget
EURODIF
i Pierrelatte (Frankrig) var underlagt
hyppig inspektion (ugentlig) i hele 2002. Den årlige kontrol af den faktiske
beholdning blev gennemført i den første uge af marts med tilfredsstillende resultat.
Indtil midten af juni 2002 blev al eksport af anmeldt lavt beriget uran kontrolleret
under de ugentlige kontrolbesøg. Importen af naturligt uran og det forarmede
materiale (tails) blev undersøgt på stikprøvebasis. Som følge af mindsket
inspektionsindsats faldt også kontrollen af beriget uran til under 100%. Som følge
deraf blev ikke alt beriget materiale, der blev eksporteret fra EURODIF til
destinationer uden for EU, kontrolleret og plomberet.
Konklusionen af disse kontrolaktiviteter var, at der i 2002 ikke var fundet bevis for,
at nukleart materiale, der var anmeldt som værende i overensstemmelse med
sikkerhedskontrollen, ikke var blevet anvendt til det tiltænkte formål. Anlæggets
"særlige status"
10
begrænser dog stadig gennemførelsen af sikkerhedskontrollen og
skal tages op igen.
9
10
Moderne letvandsreaktorer skal tilføres brændsel indeholdende ca. 3-5% af det spaltelige uranisotop
U235. Da naturligt uran kun indeholder 0,7% af dette nuklid, er der behov for en berigningsproces for
at opnå den ønskede koncentration. I EU tilbyder to selskaber denne tjeneste til civile kunder:
URENCO og EURODIF.
Som følge af tilstedeværelsen på anlægget af materiale, der ikke er underlagt sikkerhedskontrol.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0011.png
4.2.4.
LEU- og HEU-brændselsfabrikker, konverteringsanlæg
11
På
FBFC LEU-brændselsfabrikken
i Belgien fortsatte samarbejdet med IAEA
under aftalen om nyt partnerskab (NPA). En kontrol af den faktiske beholdning
(PIV) blev gennemført med lokal målestøtte fra Det Fælles Forskningscenter-ITU i
juli. Resultatet af denne kontrol var tilfredsstillende.
På
BNFL Springfields,
et stort urankonverterings- og brændselsfabrikationsanlæg i
Det Forenede Kongerige, fortsatte den ugentlige inspektionsordning på grund af
anlæggets størrelse, de forskelligartede teknikker samt den vedvarende art og
hyppighed af import og eksport. Desuden blev al eksport fra EU plomberet.
Springfields-anlæggets område blev gennemgået af Europa-Kommissionens
tjenestegren for strålingsbeskyttelse med henblik på at vurdere de strålings- og
forureningsrisici, inspektørerne udsættes for. Dette bidrog i høj grad til at øge
inspektørernes opmærksomhed over for de relative risici, der er forbundet med de
forskelligartede teknikker og typer af materialer, der findes på området. Det
anbefales, at en sådan gennemgang gennemføres på alle større anlæg, hvor der
arbejder inspektører.
Specifikationerne for projektet vedrørende installation af en NDA-station i det
utilgængelige tromlelager i oxidbrændselskomplekset blev færdiggjort. Når ledelsen
har fremlagt de økonomiske betingelser, træffes en beslutning om eventuel
gennemførelse. Drøftelser med ledelsen om mulige alternativer til den nuværende
inspektionsordning fandt sted.
På
LEU-brændselsfabrikken FBFC
i Romans-sur-Isère (Frankrig) blev den årlige
kontrol af den faktiske beholdning gennemført i august med lokal målestøtte fra Det
Fælles Forskningscenter-ITU. Selv om der ikke var tegn på anvendelse til andre
formål end det angivne, blev der konstateret en række mangler, der skulle korrigeres
af anlæggets ledelse. Manglerne bestod af artikler, der var opført på ledelsens
beholdningsliste, men som Euratoms inspektører ikke kunne finde ved kontrollen af
beholdningen, og af andre artikler, som ledelsen ikke havde anmeldt, men som blev
fundet under kontrollen.
En automatisk målestation (UMS) blev installeret i juli, og både ledelsen og
Euratoms inspektører blev undervist i brugen heraf. Den automatiske målestation er
udviklet af Det Fælles Forskningscenter-Ispra og har til formål elektronisk at måle
udstrømningen af færdige brændselselementer.
Den årlige kontrol af den faktiske beholdning på
CERCA HEU-
brændselsfabrikken
i Romans-sur-Isère (Frankrig) blev gennemført i november og
var generelt tilfredsstillende. Den kunne for første gang gennemføres på grundlag af
en beholdningsliste i elektronisk læsbart format, hvilket gav inspektørerne mulighed
for at kontrollere de anmeldte data på tilfredsstillende måde. Det Fælles
Forskningscenter-Ispra har installeret en ny og ombygget version af en
11
På LEU-brændselsfabrikker fremstilles brændselselementer af lavt beriget uran (LEU) med henblik på
efterfølgende brug i kernekraftanlæg. På HEU-brændselsfabrikker fremstilles brændselselementer til
forskningsreaktorer, der anvender højt beriget uran (HEU).
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0012.png
gammaskanner på anlægget. Måleinstrumentet anvendes til ikke-destruktive analyser
af brændselselementer fremstillet til forskningsreaktorer.
Alle kontroller på
ENUSA
i Juzbado (Spanien),
Westinghouse Atom AB
i Västerås
(Sverige) og
ANF-Lingen
i Tyskland blev gennemført med tilfredsstillende
resultater og med målestøtte fra Det Fælles Forskningscenter-ITU. På grund af disse
anlægs effektivitet i forbindelse med regnskab over nukleart materiale anvendes de
ofte som benchmarks. I Juzbado og Västerås anvender Euratoms inspektører med
vellykket resultat avancerede værktøjer til lokal kontrol og evaluering.
4.2.5.
Kernekraft- og forskningsreaktorer
12
En tilfredsstillende kontrol af den faktiske beholdning (PIV) blev gennemført på
Dodewaard-reaktoren
(Nederlandene), som blev lukket i 1997. Afsendelsen af
brugte brændselselementer fortsætter i 2003.
Under den årlige kontrol af den faktiske beholdning (PIV) på Magnox-
kernekraftreaktoren i
Wylfa
(Det Forenede Kongerige) blev det konstateret, at et
bestrålet brændselselement manglede. I en rapport fra en teknisk
undersøgelsesgruppe blev det konkluderet, at elementet fejlagtigt måtte være blevet
overført til Sellafield. Denne rapport indeholder også en række anbefalinger til,
hvordan lignende hændelser kan undgås i fremtiden. Det blev dog påpeget over for
ledelsen, at deres konklusion først endeligt kan bekræftes, når Sellafield har
bekræftet at have modtaget det manglende element.
I april informerede ledelsen på anlægget i
Bradwell
(Det Forenede Kongerige)
Euratom-inspektørerne om en mulig afvigelse i regnskabet over elementer afsendt til
Sellafield. Endnu et tilfælde af denne type, hvor man fandt et ubestrålet element, blev
indberettet i december af samme kraftværk. Efter en grundig undersøgelse har
Euratom konstateret, at de nødvendige korrigerende foranstaltninger er truffet.
Der blev også konstateret fejl i regnskabsprocedurerne på
Sizewell
i Det Forenede
Kongerige i november. På Euratoms foranledning har ledelsen truffet
foranstaltninger med henblik på at undgå en gentagelse.
Rutineinspektioner på
nukleare kernekraftreaktorer
i Finland og Sverige blev
gennemført uden at give anledning til særlige sikkerhedsmæssige bemærkninger. Så
vidt muligt forsøger Euratoms sikkerhedskontrol at undgå at udføre
kernekontrolinspektioner på grund af den omfattende inspektionsindsats, der kræves
i den forbindelse. Sådanne kontroller kan dog ikke altid undgås, og der opstod de
sædvanlige planlægningsproblemer som følge af ændringer i tidsplanen med kort
varsel. Som følge af ændringer i IAEA-ansvaret for finske reaktorer ændrede IAEA
12
De fleste kernekraftreaktorer, der er i drift i EU, er af letvandsreaktortypen (LWR), dvs. at reaktorerne
køles og modereres med normalt vand. Desuden findes der i Det Forenede Kongerige MAGNOX-
reaktorer og avancerede gaskølede reaktorer (AGR), som modereres med grafit og køles med luftformig
CO
2
. Driften af letvandsreaktorer, der anvender lavt beriget uran, er karakteriseret ved lange perioder
(12-18 måneder) af uafbrudt drift. Disse perioder, hvor kernebrændslet er utilgængeligt, efterfølges af
driftsstandsninger af normalt 2-4 ugers varighed, i hvilken periode ca. en tredjedel af det brugte
kernebrændsel erstattes med nyt brændsel fra brændselsfabrikker. Letvandsreaktorer inspiceres i løbet
af denne driftsstandsningsperiode, hvor brændslet i sin helhed er tilgængeligt for kontrol.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremgangsmåde, hvilket skabte betydelig forvirring hos ledelsen. Euratoms
sikkerhedskontrol foreslår, at der udarbejdes anlægsspecifikke NPA-dokumenter for
sådanne tilfælde.
Selv om
Barsebäck 1-reaktoren
(Sverige) ikke indeholder nukleart materiale, ønsker
ledelsen at opretholde reaktorens driftsmæssige status med henblik på at afprøve nye
håndteringsprocedurer for
Barsebäck 2,
som er konstrueret på samme måde.
Overvågningssystemet er derfor stadig installeret og i drift.
Franske reaktorer blev kontrolleret regelmæssigt ved driftsstandsning i forbindelse
med påfyldning af en reaktorenhed. Disse kontroller gav ikke anledning til
bemærkninger.
Arbejdsmiljøet
på
nogle
reaktorer
i
Spanien
skabte
tekniske
driftssikkerhedsproblemer med permanent installerede overvågningssystemer,
hvilket bevirkede, at yderligere midlertidige overvågningssystemer måtte installeres
under påfyldningen. Intrusive foranstaltninger ("ion fork") måtte iværksættes i
Vandellos,
efter at en brist i kommunikationen mellem Euratoms sikkerhedskontrol
og anlæggets ledelse medførte, at kontinuiteten med hensyn til videregivelse af viden
om kernemateriale gik tabt.
Påfyldningen af CASTOR-beholdere til brugte brændselselementer
fortsatte på
en række tyske og belgiske kraftværker og blev indledt på Trillo-anlægget i Spanien.
Da disse beholdere skal opbevares på reaktorområdet på mellemlang og lang sigt,
blev deres indhold målt af Euratom inden påfyldningen. Efterfølgende blev
beholderne
anbragt
under
flere
forskellige
plomberings-
og
overvågningsforanstaltninger. På grund af gentagne tekniske problemer under
påfyldnings-, tørrings- og lukningsprocesserne blev CASTOR-inspektionerne en
ressourcekrævende og tidsmæssigt uberegnelig opgave. Politikken for tilladelser hos
myndighederne i visse tyske delstater vanskeliggjorde tilsyneladende i nogle tilfælde
planlægningen af inspektioner. Situationen forventes gradvist at blive bedre,
efterhånden som automatiske målestationer installeres i alle de pågældende reaktorer.
En anden inspektionstype, som kræver betydelige menneskelige ressourcer, er
inspektionen af
reaktorer, der anvender MOX-brændsel,
i ikke-kernevåbenstater.
Installationen af et særligt kamerasystem i reaktorkernen på Gundremmingen-
anlægget i Tyskland bidrog til at lette byrden på dette anlæg.
Inspektioner af
forskningsreaktorer
giver generelt ikke anledning til
sikkerhedsrelevante bemærkninger inden for rammerne af denne årlige beretning.
Aktiviteterne
er
faldende
på
grund
af
mange
medlemsstaters
denukleariseringspolitik. Det eneste nye projekt på området er FR2-reaktoren i
Tyskland.
Efter en uplanlagt og midlertidig nedlukning af
High Flux-reaktoren
på Petten-
anlægget i Nederlandene fik anlægget tilladelse til at starte op igen i marts. Efter
revisioner af sikkerhedskulturen og -styringen kunne det konkluderes, at reaktorens
sikre drift ikke var i fare. Det var ikke nødvendigt at iværksætte nødplaner for at
sikre en øget beholdning af nyt brændsel.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.6.
Andre anlæg
Oplagringsbassinerne til ubestrålet LWR-brændsel
på La Hague-anlægget i
Frankrig kontrolleres i samarbejde med IAEA. De gennemførte kontrolaktiviteter på
området afslørede ingen mangler. De problemer med kontinuiteten i videregivelsen
af viden, som opstod ved udgangen af 2001, blev løst i begyndelsen af 2002, men
ikke tilstrækkeligt hurtigt.
Med henblik på at mindske organisationens tilstedeværelse i Frankrig (en
kernevåbenstat) er IAEA begyndt at overveje en eventuel revision af proceduren for
gennemførelse af kontrol i forbindelse med disse LWR-bassiner, men der foreligger
endnu ikke konkrete resultater.
I løbet af 2002 blev to nye
midlertidige oplagringsanlæg
sat i drift i EU.
Udviklingen hen imod oplagring af ubestrålet brændsel tæt på reaktoren foretrækkes
af en række lande, herunder især Tyskland. Som følge heraf udvides kontrollen af
midlertidige oplagringsanlæg i 2003, og nye fremgangsmåder for sikkerhedskontrol
af denne type anlæg drøftes i øjeblikket.
På
Cadarache
i Frankrig planlægger ledelsen at opføre et nyt lager som erstatning
for et eksisterende. Det nye lager kommer til at omfatte rekonditionering af
betydelige mængder nukleart materiale. Euratom har udtrykt ønske om at deltage i
konstruktionsfasen for at sikre, at det mest velegnede udstyr udvikles og installeres,
og for at minimere arbejdskraftbehovet og strålingsdosen. Euratom har anmodet
ledelsen om så vidt muligt at adskille strømmene af civile og militære materialer.
I løbet af de seneste ti år har en række anlæg på Forskningscentret i
Karlsruhe
i
Tyskland indstillet alle nukleare aktiviteter. Euratom gennemførte inspektioner for at
kontrollere de grundlæggende tekniske data og den aktuelle status (anlæg lukket eller
ude af drift) for 17 materialebalanceområder i løbet af fjerde kvartal 2002. Disse
inspektioner blev foretaget i tæt samarbejde med IAEA med det formål at
kontrollere, om nukleart materiale var blevet afsendt, og om strukturer og udstyr var
blevet demonteret og/eller fjernet. Resultaterne heraf var tilfredsstillende og
bekræftede, at inspektion af hovedparten af disse installationer ikke længere er
nødvendig.
Overførslen af ubestrålede brændselselementer fra reaktorkernen i Fast Flux-
reaktoren
Superphenix
i Creys-Malville (Frankrig) til oplagringsbassinet for brugt
brændsel fortsatte i hele 2002. Det forventes, at disse aktiviteter afsluttes i juni 2003,
så reaktorkernen derefter er tom. De friske brændselselementer oplagres stadig i et
tørlager på anlæggets område og inspiceres regelmæssigt af Euratoms
sikkerhedskontrol. Kontrolforanstaltninger og passende opfølgning blev gennemført.
Under den årlige kontrol af den faktiske beholdning i december 2002 på
Det Fælles
Forskningscenter Ispra
i Italien anvendte man en ny softwarepakke (IP3) til
stratificering, udvælgelse af målepunkter og andre kontrolopgaver. Ud fra de
endelige resultater blev det konkluderet, at værktøjet fungerede tilfredsstillende
under denne kontrol. IAEA deltog i disse aktiviteter.
På det midlertidige oplagringsanlæg i
Lingen-Emsland
(Tyskland) blev den første
CASTOR-beholder med ubestrålede brændselselementer overført fra Emsland-
reaktoren til det midlertidige lager på området i december 2002. Dette er i
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0015.png
overensstemmelse med den tyske politik om lagring af ubestrålede elementer på
lokale lagre.
De
midlertidige oplagringsanlæg fra GNS
(Ahaus og Gorleben) i Tyskland
forventes ikke at modtage ubestrålede brændselselementer fra tyske reaktorer i de
kommende år.
I 2002 blev seks beholdere med brugte brændselselementer overført fra BR3-
forskningsreaktoren til
SCK-Belgoprocess' nye midlertidige lager
i Dessel i
Belgien. BR3-MBA er tømt fuldstændigt.
På det midlertidige oplagringsanlæg
Greifswald
i Tyskland fortsatte påfyldningen af
CASTOR-beholdere i hele året, dog i nedsat tempo som følge af forskellige tekniske
problemer hovedsagelig i forbindelse med plomberingen af lågene. I alt seks
CASTOR-beholdere blev påfyldt i blok 2 og afsendt til det midlertidige lager. Det
resterende materiale i blok 1 blev kontrolleret ved hjælp af Ion Fork og påfyldt en
KRB MOX-beholder som et led i forberedelserne til afsendelse til det midlertidige
lager.
Kontrolforanstaltningerne på vådlageret på Greifswald-anlægget giver stadig
anledning til bekymring, idet de nuværende foranstaltninger forårsager næsten
permanent tab af kontinuitet med hensyn til videregivelse af viden som følge af
delvis flytning af beholdere. Et forslag fra IAEA om at basere foranstaltningerne på
zoner er endnu ikke gennemført.
På den nedlukkede
Rheinsberg-reaktor
i Tyskland blev der gennemført en
inspektion i løbet af året. Formålet med denne inspektion var at indhente stikprøver
af de varme celler til referencebrug. Anlægget har en beholdning på nul.
4.2.7.
Overordnet evaluering af sikkerhedskontrolaktiviteterne
I løbet af rapporteringsperioden 2002 fokuserede den overordnede evaluering af
sikkerhedskontrolaktiviteterne navnlig på evalueringen af afvigelser i
beholdningsopgørelsen, de kumulative afvigelser i beholdningsopgørelsen, som er
den matematiske sum af afvigelser i beholdningsopgørelsen for et
materialebalanceområde over tid, og afsender/modtager-forskelle
13
. Afvigelser i
beholdningsopgørelsen kan beskrives som forskellen mellem den faktiske
beholdning og den bogførte beholdning. Evalueringen omfattede kun anlæg til
håndtering af materialer i løs vægt (oparbejdningsanlæg, brændselsfabrikker og
gascentrifugeberigningsanlæg), hvor afvigelser i beholdningsopgørelsen forventes at
være forskellig fra nul på grund af måleusikkerheder og den måde, hvorpå det
nukleare materiale behandles.
Hele evalueringen blev udført på grundlag af data fra regnskabsdatabasen for
Euratoms sikkerhedskontrol. Det betyder, at evalueringen ikke omfattede de franske
materialebalanceområder for materiale håndteret i løs vægt, da anmeldelser heraf
13
"Afsender/modtager-forskelle" (SRD) er forskellen mellem mængden af nukleart materiale i en sending
anført på materialebalancen for forsendelsen og den mængde, der måles på det modtagende
materialebalanceområde.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0016.png
ikke
var
modtaget.
Ligeledes
omfattede
evalueringen
ikke
små
materialebalanceområder for materiale håndteret i løs vægt med en faktisk
lagerbeholdning eller produktivitet på under to signifikante kvantiteter
14
og heller
ikke materialebalanceområder for materiale håndteret i løs vægt, som blev taget ud af
drift i løbet af rapporteringsperioden 2002.
På baggrund af evalueringen er der ikke fundet bevis for, at kildemateriale i
materialebalanceområder for materiale håndteret i løs vægt i EU er blevet afledt fra
deres tiltænkte brug, jf. ledelsens anmeldelser, til afvigelser i beholdningsopgørelsen
eller afsender/modtager-forskelle. Målesystemerne i materialebalanceområder for
materiale håndteret i løs vægt i EU er i overensstemmelse med de seneste
internationale standarder. Der var stadig tegn på systematiske fejl i de kumulative
afvigelser i beholdningsopgørelsen for visse materialebalanceområder for materiale
håndteret i løs vægt. Disse fejl skal derfor undersøges, og korrigerende
foranstaltninger skal iværksættes.
5.
5.1.
S
IKKERHEDSKONTROLAKTIVITETER UNDER DET NYE PARTNERSKAB
IAEA's rapport om gennemførelse af sikkerhedskontrol
IAEA's rapport om gennemførelse af sikkerhedskontrol (SIR), der dækker de fælles
aktiviteter inden for EU's geografiske område i 2001, blev gjort tilgængelig for
Euratoms sikkerhedskontrol i maj 2002.
Der blev afholdt et møde på IAEA's hovedkontor i første halvdel af juni med det
formål at gennemgå resultaterne og drøfte detaljerne i forbindelse med de nukleare
anlæg i EU.
Alt i alt blev det i SIR-rapporten 2001 konkluderet, at der ikke var bevis for
anvendelse til andre formål af nukleart materiale eller misbrug af udstyr eller anlæg
underlagt sikkerhedskontrol i EU.
SIR-rapporten 2001 anerkendte, at samarbejdet med ESO og medlemsstaternes
støtteprogrammer havde været medvirkende til opnåelsen af betydelige fremskridt i
teknologien til sikkerhedskontrol og kontrolprocedurerne. Der er gennemført forsøg
på forskellige anlæg i EU inden for overvågningssystemer, stikprøvekontroller med
kort varsel og fjernovervågning. Som en del af ordningerne under det nye
partnerskab og for at spare ressourcer fortsatte IAEA og Euratoms sikkerhedskontrol
med at dele indkøbs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for udstyr
installeret på anlæg underlagt IAEA's sikkerhedskontrol.
Som i SIR-rapporten understregede IAEA vigtigheden af et tæt samarbejde med
statslige og regionale systemer til regnskabsførelse og kontrol af nukleare materiale
med henblik på at forbedre kontrollernes resultat- og omkostningsmæssige
effektivitet. I den sammenhæng er der nedsat en IAEA/Euratom-arbejdsgruppe til
udarbejdelse af gennemførelsesbestemmelser for tillægsprotokollerne i EU. Et nyt
14
Signifikante kvantiteter anvendes til fastlæggelse af kvantitetskomponenten i målet
sikkerhedskontrollens inspektion, f.eks. 8 kg Pu, 25 kg højt beriget uran og 75 kg lavt beriget uran.
for
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
seminar om ordningerne under nyt partnerskab blev for første gang arrangeret og
afholdt i fællesskab af IAEA og Euratom i 2001. Inspektører fra Euratom deltog i en
række rutinekurser tilrettelagt af IAEA, og modsat deltog IAEA's inspektører i kurser
afholdt af Euratom. På den måde opretholdt man undervisningssamarbejdet mellem
de to organisationer.
IAEA rapporterede også om de betydelige fremskridt inden for integrerede
sikkerhedskontrolforanstaltninger, hvor udformningen af de begrebsmæssige rammer
blev afsluttet. De omfatter sikkerhedskontrolbegreber, fremgangsmåder, vejledninger
og
kriterier
for
gennemførelsen
og
evalueringen
af
integrerede
sikkerhedskontrolforanstaltninger.
Ud over de generelle konklusioner indeholdt SIR-rapporten 2001 henstillinger om
forbedringer på konkrete områder. Disse henstillinger kan sammenfattes som følger:
·
Afsendelse af delvist fyldte eller tomme transportbeholdere bør om muligt ikke
finde sted, mens kernen på letvandsreaktorer (LWR) er åben. Uden for dette
tidsrum bør Euratom kræve, at flytning af tomme eller delvist fyldte beholdere
anmeldes på forhånd, og at oplysninger sendes i god tid til IAEA af hensyn til
inspektionsaktiviteterne.
·
IAEA's mekanistiske system skaber problemer, når det nukleare materiale
forbliver i lukkede transportbeholdere i lange perioder, eller når det nukleare
materiale i reaktorerne findes i form af stave i lukkede beholdere, som ikke er let
tilgængelige. Denne situation er forekommet i EU i forbindelse med begrænsning
af forsendelser på grund af problemer med tilladelser og forbud mod transporter
som følge af mund- og klovesyge. IAEA vil efter planen også undersøge
muligheden for enten at udvide det overvågede område eller plombere disse
beholdere før transporten.
·
Det generiske problem i forbindelse med plutoniumproduktion på store
forskningsreaktorer vil blive løst, når kraftovervågningssystemer er installeret på
de berørte anlæg, hvis sårbarhedstesten af udstyret forløber tilfredsstillende.
·
Der skal træffes korrigerende foranstaltninger i løbet af eller kort tid efter, at en
fejl i forbindelse med plomberings- og overvågningsforanstaltninger er blevet
opdaget. IAEA anser det for vigtigt at installere en yderligere beskyttende
afdækning af plomberinger og yderligere systemer til overvågning af åben kerne.
IAEA bør afholde alle omkostninger til dette redundante udstyr, som Euratom
ikke har behov for.
Forbedringer af den fremtidige gennemførelse af det nye partnerskab vil bidrage
yderligere til en mere jævn omkostningsfordeling mellem de to inspektionstjenester
og til øget overensstemmelse mellem konklusionerne i SIR-rapporten og konklu-
sionerne fra de forskellige sikkerhedskontrolaktiviteter udført af Euratoms
sikkerhedskontrol.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0018.png
5.2.
Tillægsprotokoller og integrerede sikkerhedskontrolforanstaltninger
Formålet med tillægsprotokollerne er at øge IAEA's evne til at spore ikke-anmeldt
nukleart materiale og aktiviteter, der er i strid med bestemmelserne i ikke-
spredningstraktaten.
15
Euratom spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af tillægsprotokollerne i EU. Da
det nukleare brændselskredsløb skaber en række problemer specifikt for Europa på
grund af den generelle udfasning af nukleare aktiviteter, har Euratom udviklet en
generisk tilgang til de væsentligste problemstillinger:
·
Tidligere nukleare forskningscentre er i dag ansvarlige for en lang række
aktiviteter. Bygningerne i disse centre huser ikke nødvendigvis længere
aktiviteter, der vedrører det nukleare brændselskredsløb.
·
Der er flere hundrede steder i EU, som engang indeholdt nukleart materiale, som
blev anmeldt til IAEA, og som i dag er centrum for helt andre aktiviteter og under
fuldstændig demontering. Sikkerhedskontrollen indstilles, når det nukleare
materiale er fjernet. Kommissionen og IAEA skal derfor afklare den aktuelle
status for disse steder.
·
Der er desuden mange steder, hvor nukleart materiale kun anvendes til formål i
forbindelse med ikke-nukleare brændselskredsløb, som i henhold til
tillægsprotokollen ikke er omfattet af protokollens krav om anmeldelse.
Euratom indledte derfor forhandlinger med IAEA om en harmoniseret tilgang til alle
disse tilfælde, som på den ene side er i overensstemmelse med ånden i
tillægsprotokollen, og som på den anden side ikke unødigt belaster ledelser, der
aldrig eller ikke længere driver aktiviteter i forbindelse med det nukleare
brændselskredsløb.
De tilsvarende procedurer udviklet i samarbejde med IAEA er testet og gennemføres
nu systematisk i EU. En række specifikke kontrolbesøg er desuden gennemført med
henblik på at hjælpe ledelser på anlæg i ikke-kernevåbenstater med at typedefinere
komplicerede anlæg, hvor aktivitetsprogrammet har ændret sig i tidens løb.
På baggrund af disse tiltag har Euratom brugt tiden, indtil alle medlemsstater har
tiltrådt tillægsprotokollen, som er en forudsætning
16
for dens ikrafttræden, på at
forberede en glidende gennemførelse af tillægsprotokollen i EU. Med samme formål
er der foretaget to feltundersøgelser (Det Fælles Forskningscenter i Petten og VTT i
Helsingfors) med henblik på at afprøve betingelserne for den informationsstrøm, som
IAEA kræver, og fastlægge afgrænsningen af nukleare anlæg og ordningerne for
supplerende adgang.
15
16
De områder, der er omfattet af tillægsprotokollen, og Fællesskabets ansvarsområde er beskrevet i
årsrapporten "ESO's virksomhed i 2001".
I artikel 102 i Euratom-traktaten hedder det, at: "De med et tredjeland, en international organisation
eller en statsborger fra et tredjeland afsluttede aftaler eller overenskomster, i hvilke foruden
Fællesskabet også en eller flere medlemsstater er parter, kan først træde i kraft, efter at alle de
interesserede medlemsstater har tilkendegivet over for Kommissionen, at de pågældende aftaler eller
overenskomster er gjort anvendelige i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning".
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved udgangen af 2002 havde 11 af de 15 medlemsstater undertegnet
tillægsprotokollen, og de resterende fire forventes at følge trop i løbet af 2003.
Euratom har udarbejdet to dokumenter for hver medlemsstat: "Arrangementer til
gennemførelse af tillægsprotokollen i … (medlemsstat)" og den tilsvarende
"Informationsstrøm i henhold til tillægsprotokollen i … (medlemsstat)", som senere
skal drøftes på bilaterale møder med medlemsstaterne. Kommissionen har desuden
udviklet rapporteringssoftware til kommende brugere, som er blevet drøftet og testet
på særlige brugergruppemøder, og forberedt udviklingen af en særlig
tillægsprotokoldatabase.
Kommissionens og medlemsstaternes forberedelser er nu så langt, at ikrafttrædelse af
tillægsprotokollen i 2004 forekommer realistisk. Til det formål vil Kommissionen og
medlemsstaterne i henhold til tillægsprotokollens betingelser skriftligt meddele
IAEA, at de pågældendes (interne) krav i forbindelse med ikrafttrædelsen er blevet
opfyldt. Datoen for ikrafttrædelsen bliver derefter den dato, hvor meddelelsen
modtages af IAEA.
6.
6.1.
P
Å VEJ MOD
E
URATOM
ET FORBEDRET OG REVIDERET SIKKERHEDSKONTROLSYSTEM UNDER
Styringsgrupper i forbindelse med nye fremgangsmåder ved sikkerhedskontrol
Der er etableret en række styringsgrupper, som skal omformulere
inspektionsmålsætningerne og foreslå nye fremgangsmåder ved sikkerhedskontrol
med udgangspunkt i henstillingerne i rapporten fra ekspertgruppen på højt plan
(HLEG). Styringsgrupperne blev nedsat og koordineret af sektoren for metodologi i
afdelingen "Sikkerhedskontrol og ikke-spredning", men bestod af medlemmer fra
andre sektorer i denne afdeling og fra de afdelinger under Direktorat I, der er
ansvarlige for logistik og inspektioner.
Første trin var at udarbejde en "opgørelse" over de nuværende fremgangsmåder.
Grupperne udvekslede informationer og erfaringer fra deres arbejde på anlæggene og
reviderede de gældende krav i EIG (Euratom Inspections Guidelines) og NPA-
dokumenterne.
Planlægningen af de efterfølgende tiltag blev indledt. Formålet var at fremsætte
forslag til ændringer på kort sigt med henblik på at løse de umiddelbart forestående
problemer, f.eks. EU's udvidelse, uden yderligere ressourcer, og forslag til innovative
fremgangsmåder, der kan forbedre den overordnede effektivitet uden at bringe
driften af systemet i fare. I begyndelsen af december blev de første meget generelle
resultater fremlagt for SAGES, som erklærede sig enig i den foreslåede
arbejdsmetode, men som samtidig foreslog, at der på næste høring skulle fremlægges
konkrete forslag. De aktuelle tankegange blev også fremlagt på seminaret for
involverede parter i december 2002.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0020.png
6.2.
Spørgeskemaundersøgelse blandt ledelser på anlæg
Kvalitetsundersøgelsen vedrørende Euratoms sikkerhedskontrol var en af de første
foranstaltninger, Kommissionen vedtog for at omsætte to af de vigtigste henstillinger
fra ekspertgruppen på højt plan
17
til praksis, nemlig at Kommissionen skulle sikre
meget større gennemsigtighed i sikkerhedskontrolaktiviteterne og tilpasse
samarbejdet med ledelserne på de nukleare anlæg. I praksis betød det, at
Kommissionen efterfølgende skulle formulere metoder til styrkelse af samarbejdet og
udvekslingen af synspunkter med ledelserne på anlæggene, som skal betragtes som
partnere snarere end mål for inspektioner. Det overordnede formål med
undersøgelsen var at evaluere Euratoms sikkerhedskontrols image og effektiviteten
af sikkerhedskontrolaktiviteterne, som de opfattes af ledelserne på de nukleare
anlæg.
I alt 72 spørgeskemaer blev udsendt i juli 2002 til alle større nukleare anlæg og til et
repræsentativt udsnit af alle øvrige nukleare anlæg i EU. Evalueringen af resultaterne
af undersøgelsen er genstand for en fortrolig teknisk rapport ("Evaluation of results
of quality survey on Euratom Safeguards activities in nuclear installations" fra marts
2003) og vil blive opsummeret i den årlige aktivitetsrapport for 2003.
6.3.
Fremskrift i sikkerhedskontrolteknologien
I 2002 fortsatte udviklingen af en ny sikkerhedsplombe baseret på
transponderteknologien. Denne plombe vil fremme kontrolaktiviteterne på
anlæggene og i sidste ende erstatte de eksisterende kobber-messingforseglinger i de
fleste forbindelser inden for de næste 2-3 år.
Det første nye digitale videoovervågningssystem med den sidste nye teknologi, som
omfatter video-bevægelsesdetektion og løbende billeddatabehandling, blev installeret
på ni anlæg og har siden fungeret pålideligt.
Ny software er blevet udviklet og indført til on-site indsamling og evaluering af
ledelsernes data leveret i elektronisk format.
7.
7.1.
I
NSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
Europa-Parlamentet
Den 2. juli 2002 vedtog Europa-Parlamentet en betænkning om Kommissionens
beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om Euratoms Kontor for
Sikkerhedskontrols virksomhed 1999-2000
18
.
Ordfører
var Paul Rübig.
I betænkningen fremhæver Europa-Parlamentet kvaliteten og resultaterne af ESO's
aktiviteter i perioden 1999-2000 og betragter det som positivt, at der ikke er
konstateret afledning af nukleare materialer inden for EU i perioden 1999-2000.
17
18
HLEG (H
IGH
L
EVEL
E
XPERT
S G
ROUP
).
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - ESOs virksomhed 1999-2000
(KOM(2001) 436 endelig).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0021.png
Europa-Parlamentet fremsatte desuden en række henstillinger vedrørende nuklear
sikkerhed og fysisk beskyttelse, der tages op til overvejelse med henblik på
gennemførelse.
7.2.
Udvidelsen
Projektet, der blev etableret for gennem softwareværktøjer og den nødvendige
hardware at lette tiltrædelseslandenes indførelse af Euratom-regnskabet over nukleart
materiale, gik ind i den endelige fase. Repræsentanter for disse lande bidrog aktivt til
projektet gennem deltagelse i en styringskomité, der også sikrer, at værktøjet er
skræddersyet til deres behov.
Møderne i styringskomitéen blev også brugt som lejlighed til at drøfte de enkelte
tiltrædelseslandes spørgsmål vedrørende indførelsen af Euratoms sikkerhedskontrol
efter tiltrædelsen.
7.3.
Medlemsstater
Kontakten med medlemsstaterne vedrørte navnlig tillægsprotokollen og den nye
forordning for Euratoms sikkerhedskontrol (gennemførelse af Euratom-traktatens
artikel 79). Der blev afholdt flere møder med henblik på at forberede gennemførelsen
af tillægsprotokollen. Den nye forordning var genstand for langvarige drøftelser med
medlemsstaterne og deres eksperter i Rådets atomgruppe (AQG).
7.4.
Euratom-aftaler
I løbet af 2002 blev alle tre gældende fællesskabsaftaler om nukleart samarbejde med
henholdsvis USA, Canada og Australien gennemført til alle parters tilfredshed. På et
møde i den bilaterale tekniske arbejds- og høringsgruppe mellem Euratom og
Canada, som blev afholdt i Ottawa i november 2002, blev det gode forhold mellem
parterne anerkendt, og tekniske forslag til løsning af det mangeårige problem med
afsendelse af canadiske "obligated tails" til Rusland blev drøftet. En positiv løsning
forventes næste år.
Der var stilstand i forhandlingerne om aftaler med Japan og Kina. Aftalen med Japan
blev ikke indgået på grund af vanskeligheder opstået under godkendelsen af udkastet
i Japan, og Rådets forhandlingsmandat til Kommissionen lå ikke endeligt fast
19
.
8.
8.1.
E
URATOMS SIKKERHEDSKONTROLS RESSOURCER
Budgetbevillinger
Artikel 174 i Euratom-traktaten nævner udtrykkeligt nødvendigheden af at medtage
bevillinger i Kommissionens budget for driftsudgifter til aktiviteter vedrørende
nuklear sikkerhedskontrol.
Ud fra dette retsgrundlag finansieres aktiviteterne i forbindelse med sikkerhedskon-
trol gennem to former for budgetbevillinger:
19
I mellemtiden har Kommissionen fået et forhandlingsmandat.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(1)
en generel bevilling, der omfatter udgifter til Euratoms generalomkostninger,
f.eks. almindeligt IT-udstyr, telekommunikation osv. (del A i budgettet,
budgetposterne A70 og A24), såvel som en særlig bevilling til en medicinsk
statistisk undersøgelse og til strålingsbeskyttelse for inspektørerne (del A i
budgettet, budgetpost A-1420)
særlige driftsbevillinger til udgifter, der er direkte knyttet til den nukleare
sikkerhedskontrol, såsom omkostninger til tjenesterejser, leje af kontorer på
anlæggenes områder (herunder laboratorier), køb af teknisk udstyr, udtagning
af stikprøver og analyse, tjenesteydelseskontrakter (dvs. vedligeholdelse og
reparation), transport af udstyr og stikprøver, videreuddannelse, osv., som er
nødvendige for at udføre aktiviteterne vedrørende sikkerhedskontrol inden for
Euratom (del B i budgettet, afsnit B4-20).
(2)
For 2002 udgjorde de særlige driftsbevillinger til Euratoms sikkerhedskontrol i EU-
budgettet 19,1 mio. EUR. Ud af det beløb blev der anvendt 18,9 mio. EUR (99,1%).
Udgifterne fordelte sig som følger:
·
omkostninger til inspektionsrejser (rejser, ophold): 4,2 mio. EUR (22%)
·
leje af kontorer til inspektørerne i forbindelse med inspektionen (og dermed
forbundne udgifter til udstyr): 0,6 mio. EUR (3,2%)
·
køb, installation, vedligeholdelse og reparation af udstyr på de inspicerede anlæg,
herunder IT, analyse af stikprøver, dermed forbundne omkostninger, såsom
transport, hjælpematerialer, reservedele, osv.: 5,7 mio. EUR (29,9%)
·
investeringer i større håndteringsanlæg til plutonium i løs vægt og dermed
forbunden vedligeholdelse, drift og logistik: 7,9 mio. EUR (41,4%)
·
administrativ og teknisk assistance, uddannelse af inspektører og andre udgifter
(herunder særlig forsikringsdækning): 0,5 mio. EUR (2,6%).
Antallet af inspektioner på anlæg blev reduceret i 2002 efter en periode på 3-4 år
med stabilisering. Sideløbende er der sket en stigning i standby-udstyr og
fjernbetjente systemer i anlæggene.
Der er allerede foretaget betydelige investeringer i større håndteringsanlæg til
plutonium i løs vægt. Omkostningerne ved disse anlæg udgør stadigvæk en væsentlig
del af udgifterne. Ud af de 7,9 mio. EUR i årlige omkostninger udgør mere end 50%
i øjeblikket vedligeholdelse af og teknisk support til det eksisterende udstyr.
Budgetbevillingerne til gennemførelsen af kontrolaktiviteterne blev forvaltet af
Euratoms Kontor for Sikkerhedskontrol fra 1. januar til 31. juli 2002. I forlængelse af
omstruktureringen af Generaldirektoratet for Energi og Transport blev ansvaret for
den budgetmæssige ledelse af Euratoms sikkerhedskontrol fra den 1. august 2002
delt mellem Direktorat A (Generelle anliggender og ressourcer), Direktorat H
(Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol) og Direktorat I (Nuklear inspektion).
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.2.
8.2.1.
Menneskelige ressourcer og andre ressourcer
Personaleressourcer og deres anvendelse
Det tidligere ESO, der 1. august 2002 blev en integreret del af GD TREN, omfattede
i alt 265 tjenestemænd, hvoraf 195 var nukleare inspektører.
Der blev oprettet to direktorater i forbindelse med omstruktureringen af det tidligere
ESO: Direktorat H - Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol og Direktorat I -
Nuklear inspektion. Den 31. december 2002 var der i alt ansat 275 tjenestemænd i de
to direktorater.
Der er i alt 191 nukleare inspektører i de to direktorater.
8.2.2.
Udstyr til sikkerhedskontrol
Udstyret til sikkerhedskontrol, der anvendes af inspektørerne, kan inddeles i to
hovedkategorier: udstyr til ikke-destruktiv analysemåling (NDA) og udstyr til
plomberings- og overvågningsforanstaltninger (C/S).
NDA-målingerne bygger på neutron- og gammamåleteknikker og anvendes af
inspektørerne med henblik på at sikre, at de fysiske mængder af nukleart materiale i
anlæggene svarer til de værdier, der er angivet i regnskaberne. Disse målinger kan
udføres enten manuelt eller automatisk afhængig af, hvilken type anlæg og udstyr der
er tale om.
C/S-målingerne består bl.a. af overvågning med videokameraer og plomberinger og
forhindrer, at der går viden tabt om identificeret materiale.
Som et led i den igangværende rationalisering og standardisering blev opgraderingen
af NDA-udstyret afsluttet i 2002, og der blev truffet foranstaltninger til at finde frem
til den næste generation af pc'er til dataindsamling fra de bærbare instrumenter. Den
samlede pakke med programmer til dataanalyse i automatiske applikationer af både
neutron- og gammamålinger blev udvidet.
8.2.3.
Støtte af Kommissionens Fælles Forskningscenter
Kommissionens Fælles Forskningscenter yder videnskabelig og teknisk støtte til
Euratoms inspektorat med hensyn til rutineaktiviteter og dermed forbundet
udviklingsarbejde
med
henblik
på
kommende
forbedringer
af
sikkerhedskontrolaktiviteterne
gennem
Kommissionens
forsknings-
og
udviklingsprogram. I det femte rammeprogram for 2002 omfattede støtten 58
mand/år og en særlig bevilling på 1,72 mio. EUR hovedsageligt fordelt mellem ITU
(Karlsruhe) og IPSC (Ispra).
Samarbejdet mellem det tidligere ESO og Det Fælles Forskningscenter fokuserede
fortsat hovedsageligt på følgende områder:
·
Institut for Transuraner (ITU) i Karlsruhe: Laboratoriedrift på anlægget, analyser
af stikprøver, højperformant sporstofanalyse (HPTA) og nukleare analyser til
juridisk brug.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
·
IPSC-instituttet i Ispra: almindelig videnskabelig og teknisk støtte inden for
strålingsbeskyttelse, udstyr og instrumenter, teknisk uddannelse og kalibrering,
støtte til måling og optælling samt til udvikling af nye plomberingsteknikker.
·
IRMM Geel: analytiske aktiviteter
referencematerialer (radioaktive kilder).
inden
for
kvalitetskontrol
og
Med hensyn til driften af laboratorierne på anlægsområderne i La Hague og
Sellafield trådte der en administrativ ordning i kraft mellem ESO og ITU (Karlsruhe)
om at stille det nødvendige personale med relevant uddannelse (20 personer) til
rådighed for driften af laboratorierne hele året. Omkostningerne på 1,7 mio. EUR til
denne ordning svarer til i alt 340 ugers tjenesterejse om året.
9.
9.1.
Ø
VRIGE
A
KTIVITETER
,
HVOR
E
URATOMS SIKKERHEDSKONTROL ER INDDRAGET
ESARDA-konferencen
ESARDA-mødet i Luxembourg den 28.–30. maj 2002 blev afholdt som en workshop
om "FoU-reaktioner på det nye sikkerhedskontrolmiljø". Mødedeltagerne var inddelt
i fem arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med tekniske teknologier,
databehandling, aspekter vedrørende brændselskredsløb og socio-politiske aspekter.
Alle grupper afgav deres konklusioner og anbefalinger under den afsluttende
plenarsamling og skabte dermed et samlet billede af behovene for forskning og
udvikling i det nye kontrolmiljø.
9.2.
Nuklear sikkerhed, fysisk beskyttelse og ulovlig handel
På baggrund af den aktuelle udvikling har Euratoms sikkerhedskontrol vurderet
sikkerhed og fysisk beskyttelse af egne radioaktive materialer og er i gang med at få
de tekniske faciliteter og procedurer op på niveau med de nyeste internationale
standarder.
Med hensyn til ulovlig handel fortsatte Euratoms sikkerhedskontrol aktiviteterne
inden for Nuclear Smuggling International Technical Working Group (ITWG) under
G8's ekspertgruppe om ikke-spredning (Non-Proliferation Experts Group - NPEG).
Det skal især bemærkes, at Euratoms sikkerhedskontrol og det amerikanske
energiministerium indledte et samarbejde om internationale aktiviteter med
sammenligninger mellem laboratorier med det formål at opbygge viden og udveksle
erfaringer om analyser af beslaglagt nukleart materiale. I forbindelse med et seminar
i Luxembourg i juni blev resultaterne af den anden aktivitet fremlagt og drøftet.
Euratoms sikkerhedskontrol arbejder fortsat tæt sammen med agenturer som Europol
og IAEA og holder løbende kontrol med tilfælde af ulovlig handel med nukleare
materialer eller radioaktive materialer via IAEA's database. Der blev indberettet otte
tilfælde vedrørende radioaktive materialer inden for EU's område i løbet af 2002. Der
var imidlertid ikke nukleare materialer (uran, plutonium eller thorium) involveret i
nogen af tilfældene.
Euratoms sikkerhedskontrol spillede en aktiv rolle og bidrog til den vellykkede
afvikling af den internationale konference om fremskridt i destruktive og ikke-
destruktive analyser, der blev arrangeret i et samarbejde mellem Det Fælles
Forskningscenter (ITU) og IAEA i oktober i Karlsruhe.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
10.1.
G
ENERELLE KONKLUSIONER
Overordnet evaluering af Euratoms kontrolaktiviteter i 2002
Som det fremgår af resultaterne af Euratoms kontrolaktiviteter, jf. kapitel 7 i
Euratom-traktaten, er der intet belæg for at antage, at nukleare materialer blev
anvendt på anden måde end oprindeligt tiltænkt.
Der er heller ikke fundet beviser på manglende overholdelse af de
sikkerhedskontrolforpligtelser, der påhviler Fællesskabet i henhold til aftaler indgået
med tredjelande.
10.2.
Databehandling og evaluering af data fra regnskaber over nukleart materiale
Over en million linjer af indgående data fra nukleare anlæg blev kontrolleret for
intern og ekstern overensstemmelse. Alle fejl og uoverensstemmelser, der blev
opdaget ved denne kontrol, blev rettet efter høring af anlæggenes ledelser. Euratoms
sikkerhedskontrol fremsendte alle de krævede rapporter til IAEA til tiden og i
korrekt format.
Der blev ikke fundet eksempler på misbrug af nukleare materialer i forbindelse med
de systematiske evalueringer af afvigelser i beholdningsopgørelsen, som blev
indberettet fra anlæggene.
10.3.
Inspektion af specifikke anlæg
Forskellige afvigelser blev afdækket i løbet af 2002 (se afsnit 4 i rapporten). Alle
tilfældene blev fulgt korrekt op, og problemerne blev løst på tilfredsstillende måde.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0026.png
BILAG
Tabel 1 - Mængder af nukleart materiale underlagt sikkerhedskontrol inden for
Euratom (t)
Ultimo 1990
Ultimo 1995
Ultimo 2001
1
)
Ultimo 2002
1)
Plutonium
Uran
I alt
HEU
2
)
LEU
3)
NU
4)
DU
5)
203
406
548
569
200 400
13
32 000
44 000
124 400
269 100
11
46 700
51 400
171 000
314 610
10
57 000
52 700
204 900
318 710
10
58 500
47 700
212 500
Thorium
2 600
4 600
4 500
4 500
1)
2)
3)
4)
5)
Mængder baseret på de senest rapporterede oplysninger.
Højt beriget uran.
Lavt beriget uran.
Naturligt uran
.
Forarmet uran.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0027.png
Tabel 2 - Euratoms inspektionsindsats
Antal persondage
pr. inspektion i:
Ikke-
kernevåbenstater
Frankrig
Det Forenede
Kongerige
I alt
1999
2412
3492
2871
8775
2000
2113
3426
2895
8434
2001
2328
2934
2399
7661
2002
2348
2539
2404
7291
Tabel 3 – Budgettet for Euratoms sikkerhedskontrol 2002
Udgifter til særlige bevillinger
Tabel 3 A
Budgetpost B4-2000: Sikkerhedskontrolinspektioner, erhvervsuddannelse og omskoling
af inspektører
Emner
a) Undersøgelser, indkaldelse af eksperter,
offentliggørelser
b) Omkostninger til tjenesterejser
c) Transport af personale og udstyr
d) Leje af kontorer og særlige tjenesteydelser på
anlægsområdet
e) Praktikantophold og erhvervsuddannelse
f) Særlig forsikring
I ALT
Udgifter (EUR i tusinder)
9
3 591
600
600
260
40
5 100 (ud af 5 100)
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0028.png
Tabel 3 B
Budgetpost B4-2020: Stikprøver og analyser, udstyr, særligt arbejde, tjenesteydelser og
transport
Emner
a) Administrativ og teknisk assistance
b) Køb af overvågningsudstyr
c) Køb af måleudstyr
d) Køb af udstyr til plombering
e) Køb og vedligeholdelse af IT-udstyr
til brug for inspektioner
f) Omkostninger til destruktiv analyse
g) Reservedele til udstyr,
tilbehør og vedligeholdelse
reparationer,
Udgifter (EUR i tusinde)
203
981
485
712
128
-
413
188
76
2 731
5 917 (ud af 6 100)
h) Hjælpematerialer, køb af kilder, transport
af radioaktivt materiale
i) Overvågning (advarselssystem placeret
i Luxembourg)
j) Software (regnskabsprogram,
og it-firewall)
I ALT
ledelse
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0029.png
Tabel 3 C
Budgetpost B4-2021: Særlig sikkerhedskontrol for fabrikker til storproduktion af
plutonium
Emner
a) Sellafield – BNFL (THORP, MOX)
b) La Hague – COGEMA (UP3, UP2)
c) Cadarache – COGEMA
d) Marcoule – MELOX
e) Dessel – BELGONUCLEAIRE
f) Lokale laboratorier (indledende
investeringer og drift)
g) Software (på anlæggene)
h) Vedligeholdelse & reparationer (udstyr,
hardware og software)
i) Softwareudvikling
og nyt udstyr)
(nye
programmer
Udgifter (EUR i tusinder)
425
466
13
130
35
3 848
407
1 870
706
7 900 (ud af 7 900)
I ALT
Tabel 3 D
Budgetpost A0-1420: Sundhedsundersøgelser for personale, der udsættes for stråling
Emner
a) Gammaspektrometri og
analyse (ikke standard)
b) Måleudstyr (dosimeter)
c) Vedligeholdelse og kalibrering
d) Materiale, tjenesteydelser
forureningskontrol
e) Omkostninger
(for kropstæller)
f) Andre driftsudgifter
I ALT
ved
og
anden
toksikologisk
Udgifter (EUR i tusinder)
5
80
6
40
30
20
181 (ud af 230)
tjenesterejser
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444564_0030.png
Tabel 4 – Budgettet for Euratoms sikkerhedskontrol 1991-2002 (mio. EUR)
Udgiftsudvikling for de særlige budgetbevillinger
Budgetpost
Sikkerhedskontrolin-
spektioner, erhvervsud-
dannelse og omskoling
af inspektører
(B4-2000)
Stikprøver og analyser,
udstyr, særligt arbejde
tjenesteydelser og
transport
(B4-2020)
Særlig
sikkerhedskontrol for
fabrikker til
storproduktion af
plutonium
(B4-2021)
Sundhedsundersøgelser
for personale, der
udsættes for stråling
(A0-1420)
I ALT
7,5
17,7*
19,3
0,1
0,3
0,2
2,6
10
7,9
2,3
3,2
6,1
1991
2,5
1995
4,2
2002
5,1
*Dertil kommer samarbejdet med Rusland, der beløb sig til 1,8 mio. EUR.
30