PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2541
Offentligt

14500/03 (Presse 321)

(OR. en)

2541. samling i Rådet

- EKSTERNE FORBINDELSER* -

den 17. november 2003 i Bruxelles

Formand:

Franco FRATTINI

Den Italienske Republiks udenrigsminister

2540. samling vedrørende almindelige anliggender er omhandlet i en særskilt

pressemeddelelse

(dok. 14486/03 Presse 319)

Internet:

http://ue.eu.int/

E-mail:

[email protected]

14500/03 (Presse 321)

Yderligere oplysninger: tlf. 32 2 285 82 39 – 32 2 285 63 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

INDHOLD

DELTAGERE..................................................................................................................................... 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK.................................................... 7

–

RÅDETS KONKLUSIONER OM ESFP, HERUNDER AGENTURET FOR

UDVIKLING AF FORSVARSKAPACITETER, FORSKNING, ANSKAFFFELSE OG

FORSVARSMATERIEL ........................................................................................................... 7

–

RAPPORT OM AGENTURET FOR UDVIKLING AF FORSVARSKAPACITETER,

FORSKNING, ANSKAFFELSE OG FORSVARSMATERIEL............................................. 11

IRAK – Rådets konklusioner ............................................................................................................. 18

DET VESTLIGE BALKAN – Rådets konklusioner ......................................................................... 19

OPFØLGNING AF TOPMØDET MELLEM EU OG RUSLAND .................................................. 20

MELLEMØSTEN.............................................................................................................................. 20

IRAN.................................................................................................................................................. 20

MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN – Rådets konklusioner ............................................................ 21

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AFRIKA.......................................................................... 22

–

RÅDETS KONKLUSIONER .................................................................................................. 22

GUINEA-BISSAU ................................................................................................................... 23

DE STORE SØERS OMRÅDE ............................................................................................... 23

ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN OM EN FREDSFACILITET

FOR AFRIKA........................................................................................................................... 24

UDVIKLINGSPOLITIK OG BISTANDEN TIL TREDJELANDE - Rådets konklusioner............. 25

REGERINGSFØRELSE OG UDVIKLING - RÅDETS KONKLUSIONER .................................. 28

BOMULDSPRODUKTION I AFRIKA............................................................................................ 31

OPRETTELSE AF EN FREDSFACILITET FOR AFRIKA ............................................................ 23

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

EVENTUELT .................................................................................................................................... 32

–

AFGHANISTAN – Rådets konklusioner ................................................................................. 32

OSCE ........................................................................................................................................ 33

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien :

Louis MICHEL

André FLAHAUT

Marc VERWILGHEN

Danmark :

Per Stig MØLLER

Svend Aage JENSBY

Carsten STAUR

Tyskland :

Erich STATHER

Klaus SCHARIOTH

Peter EICKENBOOM

Grækenland :

Giorgios PAPANDREOU

Giannos PAPANTONIOU

Anastasios GIANNITSIS

Andreas LOVERDOS

Spanien :

Ana PALACIO

Federico TRILLO-FIGUEROA

Ramón DE MIGUEL Y EGEA

Rafael RODRÍGUEZ-PONGA

Frankrig :

Dominique de VILLEPIN

Michèle ALLIOT-MARIE

Pierre-André WILTZER

Noëlle LENOIR

Irland :

Brian COWEN

Michael SMITH

Tom KITT

Italien :

Franco FRATTINI

Antonio MARTINO

Roberto ANTONIONE

Luxembourg :

Charles GOERENS

Nederlandene :

Jaap de HOOP SCHEFFER

Henk KAMP

Atzo NICOLAÏ

Vicepremierminister og udenrigsminister

Forsvarsminister

Minister for udviklingssamarbejde

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Statssekretær for udvikling, Udenrigsministeriet

Statssekretær, Forbundsministeriet for økonomisk samarbejde og

udvikling

Statssekretær, Udenrigsministeriet

Statssekretær, Forbundsforsvarsministeriet

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceudenrigsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål (udviklingsbistand og

internationale økonomiske forbindelser)

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Statssekretær for Europaspørgsmål

Generalsekretær for Spaniens Internationale Agentur for

Udviklingssamarbejde

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for

udviklingssamarbejde og frankofone spørgsmål

Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for

Europaspørgsmål

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Viceminister, Udenrigsministeriet, med særligt ansvar for

udviklingsbistand og menneskerettigheder

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Minister for Europaspørgsmål

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

Østrig :

Benita FERRERO-WALDNER

Günther PLATTER

Georg LENNKH

Portugal :

Teresa GOUVEIA

Paulo PORTAS

Manuela FRANCO

Finland :

Erkki TUOMIOJA

Paula LEHTOMÄKI

Seppo KÄÄRIÄINEN

Sverige :

Laila FREIVALDS

Leni BJÖRKLUND

Carin JÄMTIN

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Geoff HOON

Hilary BENN

Forbundsudenrigsminister

Forbundsforsvarsminister

Generaldirektør, Afdelingen for Udviklingssamarbejde,

Forbundsudenrigsministeriet

Udenrigsminister

Ministro de Estado og forsvarsminister

Statssekretær for udenrigsspørgsmål og udviklingssamarbejde

Udenrigsminister

Minister for udenrigshandel og udvikling

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Minister, Udenrigsministeriet, med ansvar for bistandsspørgsmål

Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

Forsvarsminister

Minister for international udvikling

Kommissionen :

Poul NIELSON

Günther VERHEUGEN

Christopher PATTEN

Medlem

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

De tiltrædende staters regeringer

var repræsenteret således:

Den Tjekkiske Republik:

Cyril SVOBODA

Miroslav KOSTELKA

Estland :

Kriistina OJULAND

Margus HANSON

Cypern :

George IACOVOU

Kyriakos MAVRONICOLAS

Letland :

Sandra KALNIETE

Janis SARTS

Litauen :

Antanas VALIONIS

Povilas MALAKAUSKAS

Ungarn :

László KOVÁCS

József FEHÉR

Malta:

Joe BORG

Joseph R. GRIMA

Polen :

Adam Daniel ROTFELD

Jan TRUSZCZYNSKI

Andrzej TOWPIK

Slovakiet :

Eduard KUKAN

Juraj LISKA

Slovenien :

Dimitrij RUPEL

Anton GRIZOLD

Viceministerpræsident og udenrigsminister

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Statssekretær, Forsvarsministeriet

Udenrigsminister

Statssekrerær, Forsvarsministeriet

Udenrigsminister

Statssekretær, Forsvarsministeriet

Udenrigsministeriet

Statssekretær, Statsministerens kontor

Statssekretær

Vicestatssekretær, Udenrigsministeriet

Vicestatssekretær for forsvarspolitik, Forsvarsministeriet

Udenrigsminister

Forsvarsminister

Udenrigsminister

Forsvarsminister

I tilknytning til Rådets samling holdt

EU-trojkaen møde med forsvarsministrene fra de

europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU, og kandidatlandene.

Disse lande var

repræsenteret således:

Bulgarien :

Nikolay SVARINOV

Rumænien :

Ioan Mircea PASCU

Tyrkiet :

Vecdi GONUL

Island :

Kjartan JOHANNSSON

Norge :

Gunnar HELØE

Forsvarsminister

Ambassadør, Chef for Islands Mission ved Den Europæiske Union

Statssekretær, Forsvarsministeriet

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

NOTE 1:

De tiltrædende lande Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland,

Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske Republik og Slovenien tilslutter sig

konklusionerne vedrørende ESFP, Irak, det vestlige Balkan, forbindelserne mellem EU

og Afrika, masseødelæggelsesvåben og Afghanistan.

NOTE 2:

Andre punkter (konklusioner, afgørelser) vedrørende eksterne forbindelser, den

europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt udvikling blev vedtaget uden debat

under den del af Rådets samling, som vedrørte almindelige anliggender, og som der

udsendes en særskilt pressemeddelelse for (14486/03 - Presse 319)

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

–

RÅDETS KONKLUSIONER OM ESFP, HERUNDER AGENTURET FOR UDVIKLING

AF FORSVARSKAPACITETER, FORSKNING, ANSKAFFFELSE OG

FORSVARSMATERIEL

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1. Rådet hilste med tilfredshed de fremskridt, der er sket i arbejdet med udformningen af en

europæisk sikkerhedsstrategi, på basis af dokumentet "Et sikkert Europa i en bedre verden", som

generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana har forelagt, og seminarer afholdt i

Rom, Paris og Stockholm i det forløbne år. Ministrene understregede, at det er væsentligt, at

strategien vedtages af Det Europæiske Råd i december 2003.

Rådet nåede til enighed om konklusioner om oprettelse af et agentur for udvikling af

forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel.

Rådet gjorde status over arbejdet med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og

understregede, at der i 2003 er sket bemærkelsesværdige fremskridt inden for ESFP, navnlig den

vellykkede lancering og gennemførelse af tre krisestyringsmissioner: to EU-ledede militære

operationer (Concordia i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Artemis i Den

Demokratiske Republik Congo) og en politimission (EUPM i Bosnien-Hercegovina), idet lancering

af endnu en politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUPOL Proxima) er

umiddelbart forestående. Rådet er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at støtte

oprettelsen af en integreret politienhed i Kinshasa efter anmodning fra Den Demokratiske Republik

Congos myndigheder og De Forenede Nationer.

Under hensyntagen til de synspunkter, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedoniens regering har fremført, og efter en indgående vurdering vil Operation Concordia blive

afsluttet den 15. december 2003 som planlagt. Rådet bekræftede på ny betydningen af det

strategiske krisestyringspartnerskab mellem EU og NATO, der indgår i de permanente ordninger

under ESFP, bl.a. Berlin plus, og som har gjort Concordia til en succes. EU vil imidlertid fortsat

nøje følge sikkerhedssituationen i området og vil overveje sit engagement i forhold hertil.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

Samtidig med aktiv involvering i sin første militæroperation var EU desuden i stand til at

indlede og gennemføre sin anden operation: Artemis. Denne selvstændige operation satte EU i stand

til at intervenere i tide efter anmodning fra FN's generalsekretær for at støtte De Forenede Nationer.

EU's evne til at gennemføre flere ESFP-operationer samtidig understregede således ESFP's

voksende modenhed.

Rådet hilste de fremskridt velkommen, der er gjort med hensyn til etableringen af EU-

politimissionen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (Proxima), som er planlagt til at

blive den anden ESFP-politimission, der indledes i år. Rådet gav sin fulde støtte til de bestræbelser,

som generalsekretæren/den højtstående repræsentant og lederen af politimissionen har udfoldet med

henblik på en vellykket lancering af Proxima den 15. december 2003. Samtidig har EUPM fortsat

med positivt resultat bidraget til etableringen af holdbare ordninger for opretholdelse af ro og orden,

som gennemføres under Bosnien-Hercegovinas myndigheders ejerskab.

Rådet anerkendte vigtigheden af, at EU tager ved lære af alle ESFP-operationer. Operation

Concordia vil således blive fulgt op af en erfaringsbaseret øvelse, der gennemføres sammen med

NATO.

Udviklingen i praksis af forbindelserne mellem EU og FN inden for krisestyring bør fortsætte

på grundlag af den fælles EU-FN-erklæring af 24. september 2003. Det vil ligeledes blive nærmere

undersøgt, hvordan forbindelserne mellem EU og OSCE kan udvikles.

Rådet noterede sig, at der i de seneste måneder er fremsat flere forskellige forslag for at

imødekomme behovet for at forbedre EU's kapacitet til at planlægge og gennemføre militære

operationer. Disse forslag bør behandles nærmere under hensyn til overensstemmelse med NATO

og med henblik på at undgå unødvendig overlapning. Der bør tages fuldt hensyn til det

igangværende arbejde i de relevante ECAP-projektgrupper, og det bør fortsat videreudvikles. Den

Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bør derfor på et passende tidspunkt drøfte

spørgsmålet på baggrund af rådgivning fra EUMC.

10. Evnen til at reagere effektivt med civile midler på kriser uden for EU er et afgørende element

i de mange instrumenter, som EU råder over i sin sikkerheds- og forsvarspolitik. Rådet, der minder

om, at det den 19. november 2002 opfordrede generalsekretæren/den højtstående repræsentant til

snarest at fremme arbejdet med at etablere en kapacitet til planlægning og missionsstøtte, noterer

sig derfor med tilfredshed den rapport om planlægning og missionsstøtte i forbindelse med civile

krisestyringsoperationer, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremlagde med sin

skrivelse af 22. juli 2003, og de skridt, han har taget til at omsætte den til handling. Rådet noterer

sig tilsagnet fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant om at ansætte flere faste

medarbejdere og udstationerede nationale eksperter i rådssekretariatet i nær fremtid for at dække de

umiddelbare behov, der er identificeret efter drøftelse af rapporten. Medlemsstaterne opfordres til at

pege på egnede kandidater til udstationering snarest muligt. Dette vil give EU øget ekspertise inden

for planlægning og støtte til politioperationer, hvoraf to er under gennemførelse (EUPM i Bosnien-

Hercegovina) eller er planlagt (EUPOL Proxima i Makedonien), og inden for kommende

krisestyringsoperationer på andre områder. Desuden er der for nylig bevilget ekstra personale til

styrkelse af de horisontale støttefunktioner, hvilket understreger EU's engagement i en effektiv

gennemførelse af krisestyringsoperationerne.

11. For yderligere at forbedre EU's kapacitet på dette område noterer Rådet sig, at

generalsekretæren/den højtstående repræsentant vil

aflægge rapport til Rådet senest i april 2004 om de skridt, der er taget, og de fremskridt, der er

sket med hensyn til at styrke kapaciteten til planlægning og missionsstøtte i forbindelse med

krisestyring, især for så vidt angår civile operationer

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet mellem EU's Militærstab, med forbehold af

dennes mandat, og sekretariatets øvrige medarbejdere på det eksterne område for at sikre

effektiv og omkostningseffektiv planlægning og støtte i forbindelse med civile

krisestyringsoperationer, især når disse kan gennemføres i forbindelse med eller i forlængelse

af militæroperationer

fremsætte forslag efter afslutningen af regeringskonferencen om, hvordan behovene kan

dækkes på dette område på mellemlang til lang sigt med henblik på at oprette en permanent

og professionel kernestab på dette område som skitseret i rapporten.

12. Rådet udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der er sket inden for bl.a. civil krisestyring samt

det arbejde, der er blevet udført i forbindelse med centrale aspekter på dette område, dvs.

uddannelse og rekruttering af civilt personel. Rådet bekræftede, at det er et væsentligt kendetegn for

ESFP, at der er både militære og civile instrumenter til rådighed, og anmodede PSC om at

fremsætte forslag på baggrund af en udtalelse fra Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring

(CIVCOM) om yderligere forbedring af den civile kapacitet. Der bør desuden udvikles ny kapacitet

og nye instrumenter, når der bliver behov for det.

13. På baggrund af det vellykkede arbejde, der blev gjort under det danske og det græske

formandskab, er der opnået enighed om en praktisk ramme for civil/militær samordning. Den

understreger den centrale betydning af en samordningskultur, hvis der skal opnås fælles målsætning

og sammenhæng med hensyn til de instrumenter, der anvendes i EU's krisestyringsaktiviteter. De

konkrete foranstaltninger med henblik på praktisk samordning bør udformes nærmere og

forelægges for PSC i 2004.

14. Rådet ser frem til den gennemførelse, der indledes i denne uge, af øvelse CME/CMX 03, der

vil blive koncentreret om, hvordan EU planlægger på det strategiske politisk-militære plan med

henblik på krisestyring med civile og militære instrumenter, herunder samordningen af disse

instrumenter, i forbindelse med en påtænkt EU-ledet operation med anvendelse af NATO-aktiver

og -kapaciteter.

15. Rådet noterede sig den enkeltstående fremskridtsrapport om militærkapaciteter, der blev

udarbejdet i forbindelse med kapacitetsudviklingsmekanismen. Resultaterne gennem de sidste seks

måneder samt analysen af specifikke mangler viser fremskridt og bekræfter den overordnede

vurdering fra maj 2003. Rådet understregede betydningen af en sammenhængende og gensidigt

forstærkende udbygning af den militære kapacitet i EU samt i NATO, hvor kravene overlapper

hinanden, og af EU-NATO-gruppen vedrørende kapacitet, i denne sammenhæng som defineret af

kapacitetsudviklingsmekanismen.

16. Rådet udtrykte tilfredshed med det fortsatte arbejde med den europæiske

kapacitetshandlingsplan (ECAP), der viser, at medlemsstaterne er fast besluttede på at udbedre de

mangler, der endnu består. Rådet udtrykte tilfredshed med, at medlemsstaterne og de tiltrædende

stater deltager aktivt i processen. Europæiske NATO-medlemmer, som ikke er medlemmer af EU,

kan deltage i ECAP-projektgrupper på betingelser, der fastsættes fra sag til sag af hver enkelt

projektgruppe. Rådet understregede, at det er nødvendigt at supplere ECAP, som fortsat anvender

bottom-up-metoden som et af de vigtigste principper, med en metode, hvor der opstilles mål,

tidshorisonter og procedurer for rapportering til Rådet i snæver samordning med hver

projektgruppe. Med henblik herpå anmodede Rådet de relevante organer i Rådet om at udarbejde en

ECAP-køreplan, der skal sikre overvågning af ECAP's fremskridt og give medlemsstaterne

mulighed for at ændre retningslinjerne for arbejdet i projektgrupperne, hvis det skønnes nødvendigt.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

For at bistå EU og medlemsstaterne bør et sådant værktøj forelægges som en integrerende del af den

enkeltstående fremskridtsrapport under hvert formandskab sammen med et diagram over

kapacitetsforbedringer, herunder en statusrapport for projektgrupperne og en klar og overskuelig

oversigt til offentligheden og medierne. Rådet udtrykte tilfredshed med, at visse af de nuværende

bidrag var forøget. Bidragene fra de tiltrædende stater vil - set i forhold til de behov, der blev

konstateret i 2003 - yderligere øge EU's kapacitet, når de indgår i styrkekataloget for 2004 efter

afslutning af en igangværende udbudsprocedure.

17. For at fremme en hurtig militær reaktion fra EU's side besluttede Rådet, at der bør sættes ind

på at supplere det overordnede mål med en præcis definition og en efterfølgende identificering af

elementerne i EU's hurtige reaktion. Rådet udtrykte endvidere tilfredshed med, at

implementeringsfasen i forbindelse med NATO's reaktionsstyrke (NRF) nu er indledt, og

bekræftede, at der er behov for yderligere udveksling af oplysninger mellem EU og NATO om EU's

hurtige militære reaktion og om NRF på forskellige niveauer inden for rammerne af det etablerede

samarbejde.

18. Rådet understregede den betydningsfulde rolle, som de nationale forsvarsmaterieldirektører

spiller i udviklingen af forsvarsmateriel, og noterede sig deres møde den 5. september 2003.

19. Rådet understregede, at der er behov for at udbedre de tilbageværende kapacitetsmangler i

forhold til det overordnede mål fra Helsingfors og mente, at det er nødvendigt at behandle perioden

efter 2003 og fastsætte nye mål for den videre udvikling af den europæiske krisestyringskapacitet

frem til 2010 for således at fastlægge EU's ambitionsniveau med hensyn til opnåelsen af kvalitative

og kvantitative kapacitetsmål. I forbindelse med dette arbejde bør der tages hensyn til de nuværende

begrænsninger og/eller bindinger vedrørende deployeringstiden og det forhold, at der kan opstå

forhøjet risiko i den øvre ende af spektret med hensyn til omfang og intensitet, navnlig når der

gennemføres flere operationer samtidig. Da Rådet er af den opfattelse, at der er et generelt behov

for kvalitativ og kvantitativ forbedring bør det nye mål fastsættes ud fra principperne om

interoperabilitet i forbindelse med kapacitet, f.eks. udstyr, styrker og kommandostrukturer samt

deployeringsevne og udholdenhed.

20. Rådet udtrykte tilfredshed med formandskabets oplæg

A Path for Further Achievements in

European Capabilities,

som forsvarsministrene drøftede på deres uformelle møde den 3.-4. oktober

2003, og anmodede PSC om at udarbejde forslag på dette område, herunder et nyt overordnet mål,

med henblik på Det Europæiske Råd i juni 2004 med udgangspunkt i dette dokument, et

orienterende dokument fra EUMC, det franske dokument med titlen

Towards a 2010 Headline

Goal,

yderligere bidrag fra medlemsstaterne og en udtalelse fra EUMC.

21. Rådet godkendte EU's uddannelsesstrategi inden for ESFP, der er et resultat af opfordringen

fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki til at fremme udviklingen af en europæisk sikkerhedskultur i

forbindelse med ESFP gennem vedtagelse af en samordnet EU-uddannelsesstrategi inden for ESFP,

som omfatter både civile og militære aspekter af ESFP. Der vil blive udformet et koncept, som

sikrer koordinering og sammenhæng samt styrker synergien mellem de forskellige EU-

uddannelsesinitiativer vedrørende ESFP. I den forbindelse bad Rådet PSC om at fortsætte

drøftelserne om de initiativer og forslag, der er anført i dokumentet om EU's uddannelsesstrategi,

herunder det forslag om et europæisk sikkerheds- og forsvarsakademi, der blev fremlagt på PSC's

møde den 7. november 2003.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

22. Rådet noterede sig, at der fortsat arbejdes på at oprette en database over militære aktiver og

kapaciteter, der har betydning for beskyttelsen af civilbefolkningen mod følgerne af terrorangreb,

herunder kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare angreb. I den forbindelse vil de kompetente

rådsorganer arbejde videre med at opstille retningslinjer, procedurer og kriterier for brug af militære

aktiver og kapacitet til at bistå med konsekvensstyring med henblik på en afslutning af deres

arbejde snarest muligt.

23. Rådet udtrykte tilfredshed med de fremskridt, der er sket med hensyn til yderligere at styrke

dialogen og samarbejdet med Middelhavspartnerne om ESFP. Rådet udtrykte ligeledes tilfredshed

med udvekslingen af oplysninger om NATO's dialog med Middelhavslandene og om EU's

initiativer til dialog og samarbejde med Middelhavspartnerne om ESFP. Rådet så frem til en

fortsættelse af arbejdet inden for EU og sammen med partnerne på grundlag af Den Udenrigs- og

Sikkerhedspolitiske Komités konklusioner af 19. september 2003. Med henblik på

udenrigsministrenes næste Euro-

Middelhavs-konference vil Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité forelægge en rapport om

det igangværende samarbejde og konkrete forslag for fremtiden.

AGENTUR FOR UDVIKLING AF FORSVARSKAPACITETER, FORSKNING,

ANSKAFFELSE OG FORSVARSMATERIEL

24. Rådet har i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki besluttet at

oprette et agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel.

Agenturet vil blive etableret i løbet af 2004.

25. I den forbindelse godkendte Rådet den rapport om agenturet, der findes i bilaget til disse

konklusioner, og som er udgangspunktet for det videre arbejde.

26. Rådet vedtog afgørelsen om oprettelse af det hold, der skal sørge for etablering af agenturet,

herunder holdets mandat, og anmodede generalsekretæren/den højtstående repræsentant om at

iværksætte denne afgørelse hurtigst muligt, således at holdet kan indlede sit arbejde i januar 2004.

27. Det hold, der skal sørge for etablering af agenturet, skal forelægge forslag for Rådet, således

at agenturet kan påbegynde sin virksomhed i løbet af 2004."

–

RAPPORT OM AGENTURET FOR UDVIKLING AF FORSVARSKAPACITETER,

FORSKNING, ANSKAFFELSE OG FORSVARSMATERIEL

BAGGRUND

1.1. Det Europæiske Råd i Thessaloniki pålagde den 19.-20. juni 2003 i lyset af dets forårsmøde

Rådets relevante organer at træffe de nødvendige foranstaltninger til i løbet af 2004 at oprette

et mellemstatsligt agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og

forsvarsmateriel.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

Dette agentur, der underlægges Rådets myndighed, og som er åbent for deltagelse af alle

medlemsstater, skal tage sigte på at udvikle forsvarskapaciteter inden for krisestyring, fremme

og styrke det europæiske forsvarsmaterielsamarbejde, befæste grundlaget for den europæiske

forsvarsindustri og -teknologi og skabe et konkurrencedygtigt europæisk

forsvarsmaterielmarked samt, eventuelt i samarbejde med Fællesskabets forskningsaktiviteter,

fremme forskning, der sigter mod at blive førende inden for strategiske teknologier for

fremtidige forsvars- og sikkerhedskapaciteter og dermed styrke Europas industrielle potentiale

på dette område.

1.2. I det udkast til forfatning for Europa, som blev forelagt Det Europæiske Råd i Thessaloniki

den 19.-20. juni 2003, henvises der bl.a. uden herved at foregribe regeringskonferencens

arbejde til oprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, strategisk forskning og

militær kapacitet, der skal klarlægge de operationelle behov, fremme foranstaltninger til

opfyldelse heraf, bidrage til at påpege og eventuelt iværksætte alle nyttige foranstaltninger til

styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltage i udformningen af en

europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik samt bistå Rådet med at evaluere

forbedringen af den militære kapacitet.

1.3. Coreper 2 besluttede den 4 september 2003 at nedsætte en ad hoc-gruppe, som skal forberede

oprettelsen af agenturet for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og

forsvarsmateriel.

GRUNDLÆGGENDE FUNKTIONER OG OPGAVER

2.1. Rådets opretter som støtte for FUSP og ESFP et agentur for udvikling af forsvarskapaciteter,

forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel under Rådets myndighed og inden for EU's fælles

institutionelle ramme, herefter kaldet agenturet, som skal tage sigte på at udvikle de

europæiske forsvarskapaciteter inden for krisestyring og støtte ESFP i dens nuværende form,

og som ESFP udvikler sig fremover.

2.2. Agenturets oprettelse berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til

forsvarsspørgsmål.

2.3. Agenturet har den status som juridisk person, der er nødvendig for at det kan udføre sine

opgaver og nå sine mål.

2.4. Forsvarsministrene, forsamlet i Rådet, er ansvarlige for agenturet, der skal støtte FUSP, ESFP

og de europæiske forsvarskapaciteter generelt. Rådets afgørelser vedrørende agenturets

arbejde træffes, efter forberedelse i Coreper, PSC og Rådets relevante organer, af Rådet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i forsvarsministersammensætning.

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité modtager rapporter og udsteder retningslinjer

for spørgsmål, der falder ind under FUSP og ESFP. De nationale forsvarsmaterieldirektører

vil, inden for rammer, der skal fastlægges nærmere, modtage rapporter og komme med bidrag

vedrørende deres kompetenceområder som led i forberedelsen af Rådets afgørelser.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

2.5. Kommissionen tilknyttes fuldt ud agenturets arbejde.

2.6. Agenturet skal have funktioner og kapaciteter, som skal udvikles efter en nærmere fastlagt

tidsplan, inden det når sin fuldt operationelle struktur. Med dette for øje vil Rådet genoptage

drøftelserne af og om nødvendigt revidere de relevante tekster vedrørende oprettelsen, navnlig

for så vidt angår agenturet, for at bringe dem i overensstemmelse med resultaterne af RK.

2.7. Beslutningsprocedure

Agenturets beslutningsprocedure vil skulle fastlægges i en fælles holdning om oprettelse af

agenturet alt efter emnet for den afgørelse, der skal træffes, og i overensstemmelse med

relevante traktatbestemmelser.

2.8. Agenturet skal have til formål

at udvikle forsvarskapaciteter på krisestyringsområdet ved at:

identificere EU's fremtidige forsvarskapacitetsbehov ud fra et såvel kvantitativt

som kvalitativt synspunkt (som både omfatter styrker og materiel), i samarbejde

med de relevante rådsorganer og under hensyntagen til disses kompetence samt

ved hjælp af kapacitetsudviklingsmekanismen (CDM)

undersøge, vurdere og evaluere de kapacitetsforpligtelser, som medlemsstaterne

har indgået, via ECAP-processen og ved hjælp af CDM, på grundlag af fastlagte

kriterier

fremme og koordinere harmoniseringen af de militære behov

identificere og foreslå operationelle samarbejdsaktiviteter

foretage vurderinger af de finansielle prioriteter i forbindelse med

kapacitetsudvikling og anskaffelser

at fremme og styrke samarbejdet om europæisk forsvarsmateriel ved at:

foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde ESFP's kapacitetsbehov,

som de fremstår nu, og som de videreudvikles

tilstræbe koordinering af de programmer, som medlemsstaterne iværksætter, og

forvalte specifikke samarbejdsprogrammer via "Organisation Conjointe de

Coopération en matière d'Armement (OCCAR) eller specifikke

programforanstaltninger på grundlag af OCCAR's erfaringer, med henblik på at

fremme omkostningseffektive og effektive indkøb

at bidrage til at klarlægge og om nødvendigt iværksætte politikker og foranstaltninger,

der sigter mod at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, og sammen

med Kommissionen støtte oprettelsen af et internationalt konkurrencedygtigt europæisk

marked for forsvarsmateriel, der kan give en ny impuls til udviklingen og

harmoniseringen på europæisk plan af de love og bestemmelser, der indvirker på det

europæiske marked for forsvarsmateriel, navnlig ved, at man i hele Europa anvender

regler og procedurer, som bygger på dem, der er forhandlet på plads i forbindelse med

hensigtserklæringen (L.o.I) og rammeaftalen

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

at fremme forskning, eventuelt i samarbejde med Fællesskabets forskningsaktiviteter,

med henblik på at opfylde fremtidige behov for forsvars- og sikkerhedskapacitet, og

dermed styrke dels Europas industripotentiale på dette område, hvilket omfatter

undersøgelser inden for forskning og teknologi, der er relevante for kommende

operationelle behov, dels koordineringen og planlægningen af fælles

forskningsaktiviteter i lyset af de erfaringer, der er gjort inden for rammerne af Den

Vesteuropæiske Forsvarsmaterielgruppe/Den Vesteuropæiske

Forsvarsmaterielorganisation (WEAG/WEAO), navnlig med det europæiske

aftalememorandum (EUROPA MOU).

2.9. For at nå de opstillede mål skal agenturet trække på EU's Militærkomité's kompetence og

ekspertise via Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (for så vidt angår litra a), nr. 1-4,

og litra b)), og de nationale forsvarsmaterieldirektørers kompetence og ekspertise inden for

rammer, der skal fastlægges (for så vidt angår litra b), c) og d)).

ORGANISATIONSTRUKTUR

3.1. Agenturet skal være åbent for deltagelse fra alle EU-medlemsstater.

3.2. Agenturet skal have følgende struktur:

–

en styringskomité, som udgør agenturets ledelse, består af repræsentanter for de

deltagende EU-medlemsstater, der er bemyndiget til at forpligte deres regeringer, og en

repræsentant for Kommissionen. Styringskomitéen kan træde sammen på

forsvarsministerniveau eller stedfortræderniveau,

agenturets øverste leder, som vil være GS/HR, og som vil være formand for

styringskomitéens møder,

et personale, der består af en lille kerne af et fast EU-personale, som udvælges på

grundlag af deres individuelle kvalifikationer, og som kan suppleres midlertidigt med

udstationeret personale alt efter de specifikke opgaver og projekter,

en daglig leder, der anbefales af agenturets øverste leder og udnævnes af

styringskomitéen.

–

3.3. Styringskomitéen fastlægger agenturets aktiviteter på møder, der afholdes med agenturets

øverste leder som formand, inden for rammerne af de direktiver, som Rådet måtte udstede

herfor. Den godkender desuden agenturets arbejdsprogram og budget.

EKSTERNE ARBEJDSFORBINDELSER

4.1. Agenturet vil skulle etablere tætte arbejdsforbindelser med de relevante elementer af

nuværende ordninger/grupperinger/organisationer som L.o.I, OCCAR og WEAG/WEAO,

herunder forsknings- og teknologimekanismerne i det europæiske aftalememorandum, med

henblik på med tiden at indarbejde dem eller overtage deres principper og praksis, når det er

hensigtsmæssigt. Agenturet bør tilstræbe, at de nuværende WEAG-medlemmer uden for EU,

når det er hensigtsmæssigt, tilknyttes specifikke programmer eller projekter.

4.2. Inden for rammerne af disse ordninger/grupperinger/organisationer vil agenturet respektere

Den Europæiske Unions fælles institutionelle ramme og selvstændige beslutningstagning.

Agenturet respekter de retlige krav og begrænsninger i forbindelse med disse ordninger/

grupperinger/organisationer, der deltager i samarbejdet.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

4.3. Ud fra et ønske om at styrke forbindelserne mellem agenturet og de relevante NATO-organer

inden for rammerne af deres respektive kompetencer og de etablerede rammer for samarbejde

og høring skal anvendelsen af kapacitetsudviklingsmekanismens procedurer sikre gensidig

åbenhed og sammenhængende udvikling.

BUDGET

5.1. Der vil blive udarbejdet diverse ordninger i agenturets etableringsfase.

NÆSTE SKRIDT

Forberedelse af oprettelsen af agenturet

6.1. Der vil blive nedsat en oprettelsesgruppe for agenturet i januar 2004. Dens mandat fastlægges

i bilaget til Rådets afgørelse om oprettelse af gruppen.

–

Agenturet bør oprettes ved en "fælles aktion".

–

De institutionelle, juridiske og økonomiske aspekter i forbindelse med agenturets

grundlæggende funktioner og opgaver vil blive behandlet af Rådets kompetente organer

i lyset af anbefalinger fra oprettelsesgruppen.

–

Teksterne vedrørende oprettelsen af agenturet vil kunne revideres, når der er lagt sidste

hånd på udkastet til traktat om en forfatning for Europa.

Agenturets indledende fase

6.2. Den indledende fase iværksættes i løbet af 2004. Agenturet skal fungere som

koordinationspunkt for det nuværende system af organer, aftaler og kompetencer. Agenturet

skal bidrage til arbejdet i de relevante rådsorganer, herunder EUMC med henblik på

forvaltning af CDM (kapacitetsudviklingsmekanismen), og arbejdet i HTF (Taskforce

vedrørende det Overordnede Mål), og på at fremme beslutningstagningen i forbindelse med

resultaterne af ECAP-processen (den europæiske kapacitetshandlingsplan). I denne fase skal

agenturets arbejdsforbindelser, og om nødvendigt, de retlige og operationelle rammer,

etableres for:

–

styring af samarbejdsprojekter via OCCAR

gennemførelse og udvidelse af procedurerne for den til hensigtserklæringen knyttede

rammeaftale

indarbejdning og tilpasning af relevante WEAG/WEAO-elementer eller overtagelse af

principper og praksis i forbindelse hermed, hvis det er hensigtsmæssigt.

6.3. I denne fase vil agenturets struktur gøre det muligt for det at fortsætte arbejdet på de fire

aktivitetsområder, samtidig med en gradvis forøgelse af personalet for at sikre, at agenturet

kan udføre sine funktioner på effektiv vis.

Agenturets fuldt operationelle fase

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

6.4. I denne fase skal agenturet navnlig integrere de operationelle aspekter af kapaciteten

(scenarier, behov, samarbejdsprojekter, der ikke vedrører materiel) og de aspekter af

kapaciteten, der vedrører anskaffelser og udvikling (scenarier for forskning og teknologi,

samarbejdsprojekter om forsvarsmateriel, programforvaltning, love og bestemmelser, der

vedrører grundlaget for den europæiske forsvarsindustri og -teknologi).

I denne fase vil agenturet indarbejde eller overtage principper og praksis fra relevante

elementer af nuværende ordninger/grupperinger/organisationer (L.o.I, OCCAR og

WEAG/WEAO).

6.5. En beskrivelse af agenturets relevante organer er angivet i bilaget.

BESKRIVELSE AF AGENTURETS STRUKTUR

STYRINGSKOMITEEN

1.1. Styringskomitéen, hvis formand er agenturets øverste leder, er agenturets ledelsesorgan og

udøver sine kompetencer i henhold til de retningslinjer, som Rådet har fastsat, og det arbejde,

som generalsekretæren/den højtstående repræsentant og PSC har udført. Den sammensættes af

repræsentanter for de deltagende EU-medlemsstater, der er bemyndiget til at forpligte deres

regeringer, og en repræsentant for Kommissionen. Styringskomitéen kan træde sammen på

forsvarsministerniveau eller stedfortræderniveau

1.2. I styringskomitéens møder deltager:

–

Agenturets daglige leder eller en stedfortræder for denne

formanden for EUMC og formandskabets nationale forsvarsmaterieldirektør i embeds

medfør, eller stedfortrædere for disse

1.3. I styringskomitéens møder deltager følgende, når det drejer sig om emner af fælles interesse:

–

efter indbydelse fra styringskomitéen, ledere af/formænd for andre ordninger,

organisationer eller grupperinger, hvis arbejde bliver overtaget af eller med tiden

indarbejdes i agenturet

efter indbydelse fra styringskomitéen, NATO's generalsekretær eller dennes

stedfortræder.

AGENTURETS LEDER

2.1. Agenturets øverste leder er formand for styringskomitéens møder og får støtte fra agenturets

faste personale. Han eller hun har ansvaret for at nå de mål, som agenturet har opstillet, samt

for dets overordnede organisation og funktionsdygtighed.

2.2. Han eller hun rapporterer om agenturets arbejde, herunder afgørelser truffet af

styringskomitéen, til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i

forsvarsministersammensætning.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

DEN DAGLIGE LEDER

3.1. Den daglige leder, som også er chef for agenturets faste personale, rapporterer til agenturets

øverste leder om organisatoriske og administrative anliggender. Den daglige leder er ansvarlig

for overvågning og koordinering af de funktionelle enheder og sikrer den generelle

sammenhæng i deres arbejde.

AGENTURETS PERSONALE

4.1. Agenturets personale består af ansatte, som er udvalgt på grundlag af deres relevante

kompetence og ekspertise, og er underlagt den daglige leder. Personalet er inddelt i

funktionelle enheder, som fastlægges af agenturets øverste leder og godkendes af

styringskomitéen. Der er tre forskellige ansættelsesformer:

–

normalt ansættes personale direkte af agenturet på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter

og udvælges blandt statsborgere fra de medlemsstater, der deltager i agenturet

EU-tjenestemænd, der udstationeres til agenturet for en bestemt periode med henblik på

specifikke opgaver og projekter eller behov

nationale eksperter, der udstationes af de medlemsstater, der deltager i agenturet, alt

efter de specifikke opgaver og projekter.

4.2. I alle tilfælde bør det ved ansættelsen sikres, at agenturets personale er så højt kvalificeret og

effektivt som muligt, og at det ansættes på det bredest mulige geografiske grundlag blandt

statsborgere i de medlemslande, der deltager i agenturet.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

IRAK – Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1.

Rådet udtrykte sin dybtfølte solidaritet med Italien i anledning af det brutale terrorangreb på

de italienske væbnede styrker den 12. november 2003 i Nasiriyah, hvor 19 italienske soldater

og civile samt mange irakere blev dræbt. Det udtrykker sin oprigtige deltagelse over for

ofrenes efterladte. Rådet fordømmer atter på det kraftigste alle terrorangreb rettet mod

civilbefolkningen, humanitære organisationer, FN og militære styrker, og det gentager, at EU

er besluttet på at bekæmpe terrorismen i alle dens former.

Rådet hilser med tilfredshed den fremskyndede proces med at overdrage den udøvende magt

til det irakiske regeringsråd og dets ministerier. Det noterede sig med tilfredshed

regeringsrådets meddelelse af 15. november 2003 med tidsplanen for overførsel af

suverænitet til en irakisk overgangsregering og for den forfatningsprocedure, der skal føre til

oprettelse af en demokratisk valgt og internationalt anerkendt irakisk regering. Det

understregede, at det er vigtigt, at tidsplanen er tilpasset til situationen. Rådet gav sin støtte til

den procedure, som regeringsrådet har besluttet for indførelse af demokrati for Iraks

befolkning.

Rådet gentog, at Den Europæiske Union er besluttet på at bidrage til såvel den politiske som

den økonomiske genopbygning af Irak. Det understregede, at det er vigtigt, at regeringsrådet

fører så omfattende konsultationer som muligt om udarbejdelsen af grundloven med henblik

på at sikre så stor folkelig deltagelse i processen som muligt. Rådet bekræftede atter FN's

centrale rolle i denne sammenhæng.

Rådet udtrykte tilfredshed med det positive resultat af donorkonferencen i Madrid og udtrykte

sin anerkendelse over for den spanske regering for dens glimrende tilrettelæggelse af

konferencen. Rådet udtrykte tilfredshed med den positive rolle, de irakiske ministre spillede

på denne konference. Rådet erindrede om konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober i

år, og det noterede sig med tilfredshed forberedelserne til oprettelsen af Den Internationale

Genopbygningsfond, hvorigennem bidrag fra det internationale samfund kan kanaliseres.

Eftersom sikkerhed fortsat må prioriteres højt i Irak, udtrykte Rådet håbet om, at det positive

resultat af donorkonferencen i Madrid hurtigt kan omsættes til konkrete, praktiske resultater,

der får direkte og øjeblikkelige følger for det irakiske folk. Rådet opfordrer til, at irakerne i

stigende grad inddrages i sikkerhedsbestræbelserne.

Rådet har flere gange indtrængende opfordret alle lande i regionen til at bidrage til Iraks

stabilitet. I lyset af nabolandenes udenrigsministermøde i Damaskus ser Rådet frem til

yderligere møder mellem nabolandene i samråd med det irakiske regeringsråd og irakiske

institutioner til støtte for den igangværende politiske og økonomiske genopbygningsproces i

Irak."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

DET VESTLIGE BALKAN – Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"SERBIEN OG MONTENEGRO/KOSOVO

Rådet bekræftede på ny, at direkte dialog mellem Beograd og Pristina om praktiske spørgsmål af

betydning for begge parter fortsat er et centralt benchmark og et helt nødvendigt element i det

internationale samfunds "standarder før status"-politik på grundlag af FN's Sikkerhedsråds

resolution 1244. Det opfordrede alle berørte parter til at sørge for, at arbejdet hurtigt kommer i gang

og bliver konstruktivt i de udvalg, der er nedsat som opfølgning af mødet i Wien.

Rådet udtalte endvidere tilfredshed med, at FN-generalsekretærens særlige repræsentant Harri

Holkeri har til hensigt at udstikke mere konkrete retningslinjer for fremskridtene og sørge for en

praktisk gennemførelse af "standarder før status"-politikken ved i samarbejde med de midlertidige

selvstyreorganer at udarbejde en arbejdsplan for den reelle gennemførelse af benchmarks og

etablere en fast mekanisme til gennemgang af de fremskridt, der gøres, efter den model, der

anvendes i forbindelse med den særlige repræsentants periodiske rapporter til FN's Sikkerhedsråd.

Rådet noterede sig, at første mulighed for en samlet gennemgang formentlig vil opstå omkring

midten af 2005, men tidligere, hvis der opnås tilstrækkelige fremskridt.

EU bekræfter på ny, at befolkningen i et multietnisk og demokratisk Kosovo vil kunne indtage sin

plads i Europa efter en fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og

"standarder før status"-politikken. EU er rede til at bistå med denne proces og anser

sporingsmekanismen for stabiliserings- og associeringsprocessen (STM) for et betydningsfuldt

supplerende instrument i forbindelse med denne proces.

Rådet har på denne baggrund anmodet generalsekretæren/den højtstående repræsentant om i nøje

samordning med Kommissionen og sammen med FN's generalsekretærs særlige repræsentant at

undersøge, hvordan EU's bidrag til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 - under

fuldt hensyn til STM og vigtigheden af en reel gennemførelse af benchmarks - kan forbedres

yderligere, og om at aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

SERBIEN OG MONTENEGRO

Rådet udtrykte tilfredshed med det koordineringsmøde for donorer vedrørende Serbien og

Montenegro, der skal afholdes den 18. november 2003 i Bruxelles. Mødet vil være en lejlighed til at

gøre status over de resultater, landet har opnået i reformprocessen med støtte fra donorsamfundet.

Rådet understregede, at det er vigtigt, at Serbien og Montenegro forelægger en samlet

reformstrategi. Donorerne vil på denne måde kunne fortsætte støtten til reformprocessen, og den

internationale bistand vil kunne tildeles på den mest effektive måde i de kommende år.

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN

Rådet besluttede at udnævne Søren Jessen-Petersen til EU's særlige repræsentant i Skopje og

opfordrede sine kompetente organer til at forberede de nødvendige afgørelser med henblik herpå."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

OPFØLGNING AF TOPMØDET MELLEM EU OG RUSLAND

Rådet drøftede opfølgningen af det seneste topmøde mellem EU og Rusland den 6. november 2003

i Rom, hvor der blev rejst adskillige spørgsmål, herunder nogle, der ikke blev nævnt i

fælleserklæringen, såsom situationen i Tjetjenien, Kyoto-protokollen og søfartssikkerheden.

Ministrene bekræftede i dag, at forholdet til Rusland er af stor betydning for EU, og at EU's mål

fortsat er at opbygge et afbalanceret og gensidigt strategisk partnerskab med Rusland. Ministrene

besluttede, at de snart vil vende tilbage til spørgsmålet og drøfte, hvordan målet bedst kan nås.

MELLEMØSTEN

Over frokosten drøftede ministrene situationen i Mellemøsten i lyset af de seneste begivenheder,

herunder dannelsen af den nye palæstinensiske regering med Ahmed Qurie som premierminister, og

udvekslede synspunkter forud for fjerde møde i Associeringsrådet EU-Israel (den 17.-

18. november 2003). Associeringsrådet giver mulighed for at føre en politisk dialog på en række

områder, herunder om situationen i Mellemøsten, og at behandle bilaterale forbindelser inden for

rammerne af associeringsaftalen.

(EU's holdning forud for associeringsrådets møde fremgår af en

særskilt pressemeddelelse - ref. 14796/03 - Presse 328).

IRAN

Over frokosten drøftede ministrene situationen i Iran med fokus på kernevåbenspørgsmålet, dels

som en følge af Irans erklæring om, at det har besluttet at undertegne, ratificere og straks anvende

Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) tillægsprotokol og frivilligt standse berigning

og fremstilling af uran, dels forud for mødet i IAEA's Styrelsesråd senere på ugen. De fremhævede

betydningen af, at Iran fortsætter sit samarbejde ved at gennemføre ovennævnte erklæring.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

MASSEØDELÆGGELSESVÅBEN – Rådets konklusioner

Rådet vedtog et politisk oplæg om de elementer i EU's forbindelser med tredjelande, der drejer sig

om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Det politiske oplæg tager sigte på at få EU's strategi med hensyn til masseødelæggelsesvåben

integreret i EU's generelle forbindelser med tredjelande, navnlig gennem indsættelse af en ikke-

spredningsklausul i aftaler med disse lande.

Rådet vedtog desuden følgende konklusioner:

"Rådet så med tilfredshed på de positive resultater, der indtil videre er opnået med gennemførelsen

af den handlingsplan for gennemførelsen af grundprincipperne i en EU-strategi mod spredning af

masseødelæggelsesvåben, som det vedtog den 16. juni 2003, og som blev godkendt af Det

Europæiske Råd i Thessaloniki. Navnlig vedtagelsen af Rådets fælles holdning om styrkelse af

multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikke-spredning af

masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler og vedtagelsen af et politisk oplæg til integration af

et ikke-sprednings-element i EU's generelle forbindelser med tredjelande udgør to væsentlige

resultater.

Rådet noterede sig, at andre dele af handlingsplanen er ved at blive gennemført.

Bekæmpelsen af spredningen af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler har høj

prioritet. Rådet anmodede PSC om i overensstemmelse med Thessaloniki-erklæringen og på

grundlag af de allerede fastsatte grundprincipper at videreudvikle et udkast til en sammenhængende

EU-strategi, som skal vedtages på næste møde i Det Europæiske Råd. Rådet anmodede desuden

PSC og andre af Rådets organer om i samarbejde med den højtstående repræsentant og

Kommissionen at fortsætte deres bestræbelser for at gennemføre handlingsplanen i sin helhed.

Rådet agter at vende tilbage til handlingsplanen for at foretage en vurdering af dens gennemførelse

og dens videre udvikling."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AFRIKA

–

RÅDETS KONKLUSIONER

"Rådet

bifaldt det positive og konstruktive resultat af trojkamødet på ministerplan mellem EU og

Afrika den 10. november 2003 i Rom, som på ny bekræftede den strategiske karakter af

partnerskabet mellem EU og Afrika og understregede det fælles tilsagn om at fortsætte og

uddybe dialogen som angivet i slutkommunikéet

støttede aftalen om nye retningslinjer, der skal fremme en effektiv dialog mellem EU og

Afrika og gøre den mere fleksibel og målrettet; især skal

–

dialogen koncentreres omkring fire hovedpunkter, der bygger på de 8 fælles prioriterede

spørgsmål fra Kairo-processen: i) freds- og sikkerhedsspørgsmål, ii) regeringsførelse,

iii) regional integration og samhandel og iv) nøglespørgsmål vedrørende udvikling

den fortsatte dialog sikres på forskellige niveauer og i forskellige fora, navnlig af

missionscheferne i Addis Abeba og fremover eventuelt også i Bruxelles, og både AU og

Europa-Kommissionen skal spille en større rolle i dialogen

mødestrukturen strømlines ved, at man anvender trojkaformatet, uden at dette dog

fuldstændig træder i stedet for den mekanisme, der blev vedtaget i Kairo, og at der vil

blive afholdt møder i fuldt format forud for ministermøder i fuldt format. Topmøder

mellem stats- og regeringscheferne vil fortsat være højt prioriteret

dialogen styres og vurderes regelmæssigt af Rådets kompetente organer;

–

noterede sig med tilfredshed, at AU fortsat gør fremskridt med hensyn til at etablere sine egne

organer, herunder Freds- og Sikkerhedsrådet, og med at gennemføre sine politikker med

udgangspunkt i de principper og prioriteter, der blev fastlagt i akten om oprettelse af AU, og

som NEPAD har tiltrådt som AU's arbejdsprogram. Det bifaldt navnlig AU's og de

subregionale organisationers vedvarende og vellykkede indsats med at styre og gøre det

lettere at løse konflikter og kriser i de forskellige områder af kontinentet. Det bekræftede på

ny, at det er rede til at støtte sådanne bestræbelser efter behov og i samarbejde med FN

ser frem til, at parterne viderefører bestræbelserne på at nå til en konstruktiv løsning på

Zimbabwe-spørgsmålet

understreger vigtigheden af sin beslutning om at oprette en fredsfacilitet for Afrika. Det

støtter fredsfacilitetens målsætninger, der bygger på afrikansk ejerskab og solidaritet samt på

øget samarbejde mellem EU, FN, AU og de subregionale organisationer med hensyn til fred

og sikkerhed, og som vil være en støtte for Afrikas bestræbelser på at skabe fred samt for

institutions- og kapacitetsopbygningen."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

–

GUINEA-BISSAU

Den portugisiske delegation gjorde Rådet opmærksom på situationen i Guinea-Bissau og

bemærkede, at EU i overensstemmelse med sin konfliktforebyggelsespolitik bør tage affære over

for landets fortvivlede økonomiske situation og overveje at sende en observatørmission til det valg,

der skal afholdes næste år. Flere af mødedeltagerne gav udtryk for støtte.

–

DE STORE SØERS OMRÅDE

Den belgiske minister redegjorde over for sine kolleger for sin seneste rejse til det centrale Afrika

og understregede, hvor vigtigt det er for EU fortsat at spille en aktiv rolle i De Store Søers Område,

navnlig efter operation Artemis, og dermed drage fordel af de muligheder, der på nuværende

tidspunkt er knyttet til de forskellige politiske fremskridt. Det kunne især overvejes at udarbejde en

EU-plan til støtte for en "stabilitetspagt" i området. Flere af mødedeltagerne udtrykte støtte til et

fortsat engagement fra EU's side.

OPRETTELSE AF EN FREDSFACILITET FOR AFRIKA

Rådet godkendte et udkast til afgørelse, som skal vedtages af AVS-EF-Ministerrådet, vedrørende

anvendelse af midler fra Den Europæiske Udviklingsfond til oprettelse af en fredsfacilitet for

Afrika.

Initiativet er en følge af det mandat, som Rådet vedtog på samlingen den 21. juli 2003 som følge af

den anmodning, der blev fremsat på Den Afrikanske Unions topmøde i juli i Maputo. For at

initiativet kan blive vellykket, er der behov for et styrket samarbejde mellem AU, de afrikanske

subregionale organisationer, EU og FN med sigte på at støtte fredsskabende bestræbelser samt

institutions- og kapacitetsopbygning under afrikansk ledelse.

Kommissionen agter at forelægge EUF-Udvalget et forslag i begyndelsen af næste år med et budget

på 250 mio. EUR, så fredsfaciliteten kan blive operationel inden udgangen af 2004.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

–

ERKLÆRING FRA RÅDET OG KOMMISSIONEN OM EN FREDSFACILITET FOR

AFRIKA

"Sikkerhed og stabilitet er afgørende for udvikling og fattigdomsbekæmpelse i Afrika. En

fredsfacilitet for Afrika vil kraftigt øge Afrikas mulighed for at skabe fred på det afrikanske

kontinent.

Fredsfaciliteten vil støtte afrikansk-ledede operationer og opbygge afrikanske institutioners evne til

på lang sigt at gennemføre sådanne operationer.

Den første finansiering af fredsfaciliteten ydes af Den Europæiske Udviklingsfond som en foreløbig

foranstaltning. Under hensyntagen til EU's Monterrey-forpligtelser skal efterfølgende alternative

finansieringsmuligheder overvejes på baggrund af en gennemgang af facilitetens effektivitet, der

skal foretages efter det første år på grundlag af en evalueringsrapport fra Kommissionen.

Ved facilitetens gennemførelse skal det i alle rådssammensætninger sikres, at der er sammenhæng

mellem de aktioner, der gennemføres som led i EU's eksterne politik.

Rådet vil drøfte målene og gennemførelses- og forvaltningsbestemmelserne for faciliteten, herunder

definitionen af, hvilke aktiviteter der kan og ikke kan finansieres via faciliteten (bl.a. skal der

sondres mellem udgifter i og uden for ODA), og koordineringen mellem faciliteten og FN's, Den

Afrikanske Unions og subregionale organisationers aktiviteter. På grundlag af disse drøftelser vil

Kommissionen udarbejde et finansieringsforslag til forelæggelse for EUF-Udvalget i begyndelsen

af 2004.

Med hensyn til senere specifikke operationer, der skal finansieres via faciliteten, forpligter

Kommissionen sig til på et tidligt tidspunkt at søge at opnå enighed blandt medlemsstaterne i

Rådets kompetente instanser om det politisk hensigtsmæssige i hver enkelt planlagt operation.

Parallelt hermed vil den søge EUF-Udvalgets godkendelse af hver enkelt foreslået operation.

Rådet kan om nødvendigt vedtage de relevante afgørelser."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

UDVIKLINGSPOLITIK OG BISTANDEN TIL TREDJELANDE - Rådets konklusioner

Rådet havde en orienterende debat på grundlag af en beretning fra Kommissionen om EF's

udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande i 2002, og det vedtog følgende

konklusioner:

"RÅDET:

SOM ERINDRER OM sine konklusioner af 31. maj og 8. november 2001 om opfølgningen af EF's

udviklingspolitik samt om Kommissionens og Rådets erklæring fra november 2000 om Det

Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik,

SOM ERINDRER OM sine konklusioner af 19. november 2002 om årsberetningen vedrørende EF's

udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande,

UDTRYKKER TILFREDSHED med Kommissionens årsberetning om EF's udviklingspolitik

og gennemførelsen af bistanden til tredjelande i 2002;

NOTERER SIG de kvalitetsmæssige forbedringer af beretningen for 2002 og fremhæver den

indsats, der er gjort for at vurdere virkningerne af EF's politik for udviklingssamarbejde, samt

fremskridtene med hensyn til opfyldelse af millenium-målsætningerne;

understreger, at det overordnede mål for EF's udviklingssamarbejde er at nedbringe

fattigdommen globalt, og ERKENDER, at forskellige karakteristika gør sig gældende for EF's

bistand til de enkelte regioner, hvilket kan give et usammenhængende billede. Der bør

tilstræbes større sammenhæng mellem geografiske, tematiske og horisontale spørgsmål, så

EF's bistand bliver mere effektiv og fremstår mere gennemsigtig for den europæiske

offentlighed. Med henblik herpå ser Rådet frem til at modtage forslag fra Kommissionen, så

harmoniseringen og rationaliseringen af de finansielle instrumenter kan videreføres i

forbindelse med de næste finansielle overslag;

NOTERER SIG, at Kommissionens forvaltningsreformer, der blev iværksat i 2000, begynder

at give visse foreløbige resultater, idet bistandens effektivitet er øget, og OPFORDRER

Kommissionen til i næste årsberetning at fremlægge en vurdering af processen, der omfatter

flere analytiske og kvalitative resultater af reformerne, samt angive, om der er behov for

yderligere eller mere dybtgående reformer;

UNDERSTREGER, at årsberetningen har en række funktioner, idet den blandt andet har til

formål at måle virkningerne og effektiviteten af EF's udviklingssamarbejde gennem en

vurdering af fremskridtene med hensyn til at nå de strategiske mål, at opfylde de forskellige

retsgrundlags krav om administrativ indberetning og at fungere som et centralt offentligt

dokument, der skal gøre EF's bistand til partnerlandene mere synlig og gennemsigtig samt

informere den europæiske offentlighed, herunder offentligheden i de tiltrædende lande, om

resultaterne af Fællesskabets bistand. Det OPFORDRER Kommissionen til at overveje

årsberetningens form med henblik på fuldt ud at tilgodese disse forskellige krav;

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

OPFORDRER Kommissionen til i næste årsberetning at medtage en vurdering af det

samarbejde, der er foregået mellem EF, medlemsstaterne og de tiltrædende lande i Den

Særlige Taskforce for Kapacitetsopbygning med henblik på at øge de tiltrædende landes

kapacitet inden for udviklingssamarbejde, samt se på, hvilke yderligere aktiviteter der er

nødvendige i den sammenhæng;

FINDER, at fokus i årsberetningen bør være på EF's udviklingssamarbejde. Men eftersom

EF's bidrag udgør 20% af EU's samlede bidrag, der igen udgør over 50% af den statslige

udviklingsbistand (ODA) på verdensplan, bør årsberetningen også kort anskueliggøre,

hvorledes EF's programmer indgår i EU's samlede bistand. En sådan oversigt over EU-

bistanden vil give mulighed for en mere tilbundsgående vurdering af koordineringen og

komplementariteten, ikke blot mellem EF og EU, men også EU's medlemsstater indbyrdes og

mellem disse og de øvrige donorer. Med henblik herpå TILSKYNDER Rådet Kommissionen

og medlemsstaterne til at styrke den lokale koordinering og OPFORDRER Kommissionen til

at gå videre med de initiativer, der allerede er iværksat i den forbindelse. Desuden bør

årsberetningen i det statistiske bilag indeholde udvalgte samlede tal for EF's finansielle bidrag

til ODA;

FREMHÆVER, at der er behov for i højere grad at integrere årsberetningen i de forskellige

faser af EU's strategiske planlægning, såsom den generelle, orienterende debat, det årlige

handlingsprogram og drøftelsen af det årlige budget, således at beretningen både måler

resultaterne i forhold til tidligere opstillede mål og formidler væsentlige bidrag og nyttige

erfaringer til brug for disse instrumenter. På baggrund af Kommissionen indsats med hensyn

til rationalisering bør årsberetningen også afspejle en mere sammenhængende anvendelse af

EF's forskellige finansielle instrumenter for bistand til tredjelandspartnere, hvilket også indgår

i EF's udviklingspolitik. Rådet OPFORDRER Kommissionen til at forelægge sin årsberetning

hurtigere efter rapporteringsperiodens afslutning og senest i juli 2004;

LÆGGER SÆRLIG VÆGT på følgende områder, hvor der bør ske en yderligere udvikling

med henblik på at forbedre årsberetningens kvalitet fremover:

en vurdering af de fremskridt, som modtagerne af EF's bistand har gjort set i forhold til

millenium-målsætningerne,

med brug af klare og målelige resultatindikatorer, samt af

EF's bidrag til den samlede udviklingsindsats gennem EF-programmer og -aktiviteter i

alle regioner. I den forbindelse UDTRYKKER RÅDET TILFREDSHED med, at

Kommissionens beretning anvender et sæt på ti indikatorer, der relaterer til millenium-

målsætningerne. Det OPFORDRER Kommissionen til nøjere at analysere forholdet

mellem resultaterne af dens aktiviteter, dens sektorpolitikker og de fremskridt,

udviklingslandene har gjort set i forhold til millenium-målsætningerne og i forhold til

det overordnede mål om at nedbringe fattigdommen på verdensplan

;

en vurdering af de fremskridt, Kommissionen, medlemsstaterne og andre donorer har

gjort med hensyn til indbyrdes

koordinering

af politikker og harmonisering af

procedurer baseret på egentlige partnerskaber med modtagerlandene og på deres

nationale udviklingsstrategier, herunder tæt koordinering mellem EF-delegationerne og

medlemsstaternes lokale ambassader i forbindelse med den praktiske gennemførelse.

Med henblik herpå OPFORDRER det Kommissionen til i tilknytning til dens

regelmæssige rapporter om opfølgningen af Monterrey-konferencen at forbedre

rapporteringen vedrørende koordinerings- og harmoniseringstiltag, herunder vedrørende

arbejdet i OECD/DAC-regi og på landeniveau;

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

komplementariteten

mellem bilateral bistand, multilateral bistand og EF-bistand

sammenhængen

mellem målene for EF's udviklingspolitik og EF's øvrige politikker og

mål

de fremskridt, der er sket med hensyn til

forvaltningsreformen

ved hjælp af

dekoncentrationsprocessen og andre foranstaltninger fra Kommissionens side

ordninger for samfinansiering

mellem Kommissionen og medlemsstaterne, herunder

de nationale kontorer

en nyvurdering af omfanget og på et senere tidspunkt også effektiviteten af henholdsvis

budgetstøtte

projektbistand

som de to forskellige instrumenter, Kommissionen

anvender i forbindelse med bistand til partnerlande

sikring af større sammenhæng i rapporteringen om de fremskridt, der gøres med hensyn

til

mainstreaming af horisontale spørgsmål,

der vedrører gennemførelsen af

horisontale og tematiske budgetposter inden for de forskellige geografiske områder

finansielle oplysninger

om forpligtelser og udbetalinger opgjort for en

treårig

periode,

hvilket skal ses som et instrument, der bidrager til, at forvaltningsreformen af EF's

bistand til tredjelande gør fremskridt og får en effekt."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

REGERINGSFØRELSE OG UDVIKLING - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet udvekslede synspunkter på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen om EU's strategi til

støtte for bedre regeringsførelse i udviklingslande, og det vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET,

SOM HENVISER TIL

den fælles erklæring fra november 2000 om EU's udviklingspolitik, hvori det blev præciseret,

at institutionel kapacitetsopbygning i forbindelse med god regeringsførelse er et af de seks

prioriterede målområder for EU's udviklingspolitik,

FN's millenniumerklæring, hvori det blev slået fast, at opfyldelse af millennium-

udviklingsmålene bl.a. afhænger af god regeringsførelse i det enkelte land, og hvori der blev

givet et fast tilsagn om at ville tilstræbe god regeringsførelse, udvikling og

fattigdomsbekæmpelse, både nationalt og internationalt,

Rådets konklusioner om den internationale konference i Monterrey om

udviklingsfinansiering, hvori det blev understreget, at udviklingslandene har hovedansvaret

for at skabe et forsvarligt makroøkonomisk miljø og en hensigtsmæssig ramme for

investeringer og sikre, at de modtagne midler forvaltes korrekt og effektivt, og at de skal

bestræbe sig på at sikre god regeringsførelse, opnå høje standarder for åbenhed og afskaffe

korruption,

Monterrey-konsensussen, hvori det blev understreget, at der er behov for at udvide og styrke

udviklingslandenes deltagelse i den internationale økonomiske beslutningstagning og

fastsættelse af normer, og at der er behov for yderligere aktioner, der kan hjælpe

udviklingslandene til at opbygge deres kapacitet til at deltage effektivt i multilaterale fora,

Johannesburg-gennemførelsesplanen, hvoraf det bl.a. fremgår, at "god regeringsførelse i det

enkelte land og på internationalt niveau er af stor betydning for en bæredygtig udvikling",

Rådets konklusioner af 30. maj 2002, hvori Rådet hilser det velkommen, at Kommissionen

har foreslået at uddybe sit arbejde med regeringsførelse som et af de prioriterede områder af

Fællesskabets udviklingspolitik, og navnlig glæder sig over, at Kommissionen agter at

nedsætte en ekspertgruppe sammen med medlemsstaterne for at få fastlagt en konsekvent og

fælles EU-strategi med hensyn til disse spørgsmål, så man sammen med partnerlandene og i

associering med ikke-statslige aktører kan fastlægge rammerne for en politik, som bygger på

sammenhængen mellem demokrati, god regeringsførelse og udvikling,

SOM ERKENDER,

at regeringsførelse er en væsentlig bestanddel af udviklingssamarbejdet, da

fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene i stor udstrækning afhænger af de offentlige

institutioners evne til at give fattige borgere mulighed for at forbedre deres levestandard, sikre

deres adgang til offentlige tjenester og garantere deres rettigheder og sikkerhed,

at regeringsførelse er af central betydning for de politikker og reformer, der tager sigte på

fattigdomsbekæmpelse og international sikkerhed samt på at fremme demokratiet,

menneskerettighederne og retsstaten, som er væsentlige elementer i EU's forhold til

tredjelande,

at manglende regeringsførelse omvendt er en faktor, der i væsentlig grad bidrager til udbrud

af voldelige konflikter, og der sker ikke nogen udvikling i områder, hvor der hersker kronisk

usikkerhed,

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

–

at AVS-EU-partnerskabsaftalen fra Cotonou giver en nyttig indfaldsvinkel til

regeringsførelse, og at der i en politisk og institutionel sammenhæng, hvor der værnes om

menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, ved god regeringsførelse

forstås en åben og ansvarlig forvaltning af menneskelige ressourcer, naturressourcer og

økonomiske og finansielle ressourcer med sigte på en retfærdig og bæredygtig udvikling;

regeringsførelse indebærer klare beslutningsprocedurer i offentlige myndigheder, åbne og

ansvarlige institutioner, lovens forrang i forvaltningen og fordelingen af ressourcerne samt

opbygning af kapacitet til at udarbejde og gennemføre foranstaltninger, der særlig sigter mod

at forebygge og bekæmpe korruption,

at uhensigtsmæssige nationale politikker sammen med manglende global styring har bidraget

til at øge kløften mellem fattige og rige,

BIFALDER

Kommissionens meddelelse om regeringsførelse og udvikling, som på ét sted samler

de principper, der ligger til grund for EU's mandat til at støtte bedre regeringsførelse i

udviklingslandene, og foreslår en praktisk fremgangsmåde, der baseres på dialog med

partnerlandene og suppleres med en kapacitetsopbygningsindsats og fokuserer på nøgleelementerne

i forbindelse med regeringsførelse med henblik på at behandle forskellige typer situationer og

forskellige udviklingssammenhænge,

ER ENIGT OM FØLGENDE:

For så vidt angår policy-dagsordenen

kan regeringsførelse gribes an ud fra forskellige synsvinkler alt efter situationen i det enkelte

land og må derfor analyseres og fremmes på basis af de specifikke forhold i de enkelte lande,

da god regeringsførelse ikke kan udformes efter én og samme model,

er landeejede initiativer og fremgangsmåder, i tilfælde, hvor der foreligger et klart tilsagn om

et effektivt udviklingspartnerskab på grundlag af rettigheder, et godt udgangspunkt for

bestræbelserne på dialog og samarbejde,

udgør de forskellige scenarier i Kommissionens meddelelse, nemlig "effektive partnerskaber",

"vanskelige partnerskaber" og "postkonflikt-situationer", en god ramme for analyse og

yderligere fastlæggelse af politiske rammer med henblik på øget sammenhæng mellem EU's

og medlemsstaternes holdning til regeringsførelse,

er arbejdet med vanskelige partnerskaber af særlig betydning og udgør en udfordring for EU,

og der bør derfor gøres en særlig indsats for at udarbejde effektive strategier for disse

partnerskaber og for postkonflikt-situationer, så EU og medlemsstaterne kan fastholde deres

engagement ved hjælp af hele spektret af relevante og hensigtsmæssige instrumenter, selv i

situationer, hvor der er vedtaget sanktioner og det officielle samarbejde er suspenderet,

fortjener bekæmpelse af korruption på alle niveauer særlig opmærksomhed inden for de

generelle rammer for regeringsførelse; korruption underminerer udvikling og demokrati og

bør bekæmpes inden for rammerne af en bred støtte til fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af

regeringsførelses- og demokratiseringsprocesserne,

kan de relevante bestemmelser og mekanismer, der er indført ved Cotonou-

partnerskabsaftalen, og som vedrører god regeringsførelse, menneskerettigheder,

demokratiske principper og retsstatsprincipper, være en reference for andre EU-aftaler med

tredjelande,

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

For så vidt angår instrumenter

bør dialog om politikker være det væsentligste instrument til at opstille en fælles dagsorden

for EU og partnerlandene og til at fastlægge prioriterede områder i forbindelse med spørgsmål

vedrørende regeringsførelse på grundlag af hvert enkelt partnerlands prioriteter. Der bør

regelmæssigt føres dialog om politikker med partnerne, så dette instrument kan få et positivt,

proaktivt indhold; dialogen bør styrkes yderligere og tilpasses i tilfælde af vanskelige

partnerskaber, bl.a. ved inddragelse af andre udviklingsaktører, som f.eks. andre donorer, det

civile samfund og den private sektor,

bør der tages forskellige disponible instrumenter i anvendelse, som kan supplere hinanden, for

at fremme regeringsførelse, herunder beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og

demokrati, støtte til institutionel udvikling og kapacitetsopbygning, især med hensyn til

reformer af administrativ og finansiel forvaltning, og støtte til demokratisk valgte

parlamenter, styrkelse af kvinders indflydelse og status og af det civile samfund,

bør EU's politik med hensyn til regeringsførelse indarbejdes i udviklingsinstrumenter og

relaterede instrumenter, herunder projekter, sektorprogrammer, budgetstøtte og

handelsaftaler; budgetstøtte kan i visse tilfælde være et værdifuldt instrument til at fremme

regeringsførelse ved hjælp af forbedringer såvel af den offentlige finansforvaltning som af

offentlige forsyningsvirksomheders funktionsmåde,

udgør proceduren med landestrategipapirer og midtvejsrevisionerne en nyttig ramme, hvor

den politiske dagsorden, instrumenterne og budgetrammerne er nøje forbundet med hinanden

på både landsplan og regionalt plan,

bør regeringsførelsesindikatorerne, under hensyn til arbejdet i OECD's Komité for

Udviklingsbistand (DAC), skræddersys til partnerlandets særlige behov og udvikles i en åben

proces med en reel inddragelse af alle relevante aktører i landet; indikatorerne bør gøre det

muligt at fastlægge den mest hensigtsmæssige policy-strategi,

HENSTILLER

at EU som led i dialogen med partnerlandene tager spørgsmål vedrørende regeringsførelse op

i forbindelse med de enkelte lande som et praktisk begreb, der vedrører politiske,

administrative, økonomiske og sociale systemer, som bygger på respekt for

menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper,

at der lægges særlig vægt på en styrkelse af de demokratiske institutioner, som f.eks.

parlamenter, et professionelt og uafhængigt retsvæsen, central- og lokalregering, lokale råd og

en professionel offentlig forvaltning,

at EU i overensstemmelse med eksisterende EU-mandater fortsat tilskynder til og fremmer

konsultationer med det civile samfund for at fremme ejerskab og ansvar; det civile samfund er

også ofte en særdeles vigtig aktør i forbindelse med vanskelige partnerskaber,

at EU i tilfælde af vanskelige partnerskaber i samarbejde med andre donorer, især gennem

OECD/DAC, undersøger, hvilke alternative veje og midler der findes ud over humanitær

hjælp til at sikre en kontinuerlig støtte og vise solidaritet med de berørte befolkninger, undgå

de negative virkninger af at isolere et land sikkerhedsmæssigt og sørge for en effektiv

langsigtet støtte,

at EU i tilfælde af postkonflikt-situationer prioriterer identificering og analyse af de

grundlæggende årsager til konflikten og udvikler hensigtsmæssige fredsopbyggende

strategier, der kobler nødhjælp, rehabilitering og udvikling sammen og tager behørigt hensyn

til de centrale elementer i regeringsførelse,

at der lægges særlig vægt på den rolle, den private sektor kan spille med henblik på at fremme

god regeringsførelse og frivillig kontrol med korruption,

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

–

at EU og dets medlemsstater i alle deres tiltag tilstræber øget sammenhæng, komplementaritet

og koordinering mellem sig indbyrdes og med andre donorer; EU bør med henblik herpå

deltage aktivt i udviklingen af en dagsorden for regeringsførelse med alle eksisterende

stakeholders og i den sammenhæng anvende alle de instrumenter, der er til rådighed inden for

rammerne af EU's optræden udadtil,

OPFORDRER

Kommissionen til

at udvikle principperne i meddelelsen og udmønte dem i retningslinjer og en håndbog, der kan

bidrage til forvaltningen af programmer med henblik på at forbedre effektiviteten og

virkningen af tiltag vedrørende regeringsførelse; i den forbindelse OPFORDRER RÅDET

Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle erfaringer med henblik på at vedtage en

fælles holdning,

i større grad at koordinere arbejdet med andre donorer, bl.a. ved deltagelse i OECD/DAC's

fora, i de relevante FN-organer og i Verdensbankens og regionale udviklingsbankers relevante

aktiviteter, med henblik på at udvikle sammenhængende strategier om spørgsmål som f.eks.

tildeling af støtte, koordinering mellem donorer og fælles institutionelle policy-analyser,

i forbindelse med fremtidige partnerskabsaftaler med andre regioner at drøfte bedste praksis

med henblik på at indarbejde bestemmelser om og mekanismer for regeringsførelse i

overensstemmelse med disse rådskonklusioner og supplere den "bestemmelse om væsentlige

elementer", der allerede er en vedtaget praksis,

i årsrapporten at anføre, hvordan regeringsførelse er behandlet i landestrategipapirerne i

forbindelse med de kommende midtvejsrevisioner."

BOMULDSPRODUKTION I AFRIKA

Rådet havde på den franske delegations anmodning og på grundlag af samme delegations non-paper

en første udveksling af synspunkter om den problematiske situation for de fire største

bomuldsproducerende lande i Afrika.

Rådet erkender, at det er et spørgsmål af stor betydning for de pågældende lande, og opfordrer

Kommissionen til at undersøge situationen til bunds og underrette Rådet om resultatet heraf.

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

EVENTUELT

–

AFGHANISTAN – Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om Afghanistan:

"1.

På baggrund af EU-trojkaens besøg i Kabul den 19.-20. oktober 2003 bekræftede Rådet på ny

EU's tilsagn med hensyn til genopbygningen af Afghanistan og gennemførelsen af Bonn-

processen. Rådet finder det væsentligt, at det internationale samfund fortsat fuldt ud støtter de

afghanske myndigheder for at sætte dem i stand til at udøve det faktiske herredømme over

hele det afghanske territorium og til at tage den meget store udfordring op, det er at

genopbygge landet og sikre freden.

Rådet hilste med tilfredshed, at der for nylig er offentliggjort et udkast til forfatning. Med

henblik på den konstitutionelle Loya Jirga gav Rådet udtryk for sin forventning om at se en

demokratisk og retfærdig afslutning af denne vigtige og traditionelle afghanske konsultation.

Rådet håber meget, at Loya Jirga vil godkende en forfatning, der overholder internationale

standarder, og som bygger på folkerettens forrang, de demokratiske principper, overholdelse

af menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder samt social

retfærdighed.

Rådet gentog, at der er behov for at afholde frie og retfærdige valg næste år, således at den

køreplan, der blev udformet i Bonn-aftalen, bringes til afslutning. EU er parat til at støtte

Afghanistan i forbindelse med disse valg.

Rådet udtrykte tilfredshed med FN's Sikkerhedsråds for nylig vedtagne resolution 1510,

hvorefter den NATO-ledede ISAF-mission får tilladelse til at operere uden for Kabulområdet,

og det tilskyndede til, at medlemsstaterne gør en indsats for at oprette provinsbaserede

genopbygningshold. Rådet understregede også betydningen af en reform af

sikkerhedssektoren, herunder genopbygning af Afghanistans nationale hær og politi, og en

reform af retsvæsenet samt processen for afvæbning, demobilisering og reintegration. Rådet

udtrykte bekymring over sikkerhedssituationen og understregede betydningen af en øget

indsats for at forbedre denne, så den ikke hindrer yderligere fremskridt med hensyn til den

økonomiske genopbygning og opbygningen af et demokratisk og fredeligt Afghanistan og

derved underminerer Bonn-processen.

Rådet gav udtryk for sin alvorlige bekymring over valmuedyrkningen i Afghanistan.

Dyrkningen er reduceret i traditionelle områder, men er flyttet til nye områder, så den samlede

produktion er steget med 8% i 2002. Der har kun i ringe omfang været tale om effektiv

retshåndhævelse. Rådet hilste den afghanske nationale narkotikakontrolstrategi velkommen

som et første skridt til at løse problemet og erklærede på ny, at EU er rede til at støtte

gennemførelsen af denne strategi.

Rådet henviste til Kabul-erklæringen af 22. december 2002 om godt naboskab og

understregede endelig, at det er vigtigt, at alle landene i regionen fuldt ud samarbejder med

den afghanske overgangsmyndighed."

14500/03 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.-18.XI.2003

–

OSCE

Den nederlandske delegation, der varetager OSCE-formandskabet, redegjorde over for kollegerne

for udviklingen i Moldova på grundlag af løbende kontakter og for situationen i Belarus. Den kom

ind på de regionale erklæringers betydning under forhandlinger om situationer, der er relevante for

OSCE's aktiviteter.

________________________

14500/03 (Presse 321)