Europaudvalget 2003-04
S 2617
Offentligt
1459768_0001.png
Spm. nr. S 2617
Til indenrigs- og sundhedsministeren (5/3 04) af:
Poul Nødgaard
(DF):
»Er ministeren opmærksom på, og kan ministeren oplyse, hvorfor Betænkning nr. 1432 om valgret under udlandsophold
bygger sine juridiske konklusioner på det, betænkningen kalder »den naturlige, sproglige forståelse« af grundlovens §
29, men undlader at undersøge, om § 29 skal underkastes en fortolkning, der tager hensyn til Danmarks internationale
forpligtelser, og som kunne føre til en smidiggørelse og modernisering af valgretsbestemmelserne for danskere i
udlandet?«
Begrundelse
To danske EU-retseksperter, professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen og kontorchef, lic. Jur. Peter Vesterdorf, har gjort
opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at EU-domstolen vil finde de reglerne om valgret for danskere i udlandet i
strid med vore EU-forpligtelser. Det gælder såvel de regler, der gælder i dag, som den ændring, der er foreslået ved
regeringens forslag L 114.
Ministeren er givetvis bekendt med, at national lovgivning, herunder også den danske valglov, bør tilstræbe at harmonere
bedst muligt med de internationale forpligtelser, Danmark påtager sig, så langt det er muligt gennem fortolknings- og
formodningsregler, uden naturligvis at krænke eller komme i konflikt med danske nationale retsprincipper.
På baggrund af de to eksperters udtalelser kan det undre, at Betænkning nr. 1432 alene er fikseret på, hvad man kalder
den historiske »naturlige sproglige forståelse« af grundloven § 29. Derimod undersøger betænkningen intetsteds, om fast
bopælskravet ikke ved fortolkning i lyset af Danmarks internationale forpligtelser kunne og burde smidiggøres og
moderniseres for at undgå regelkonflikt, ikke mindst i forhold til EU-retten.
Svar (7/4 04)
Indenrigs- og sundhedsministeren
(Lars Løkke Rasmussen):
Valgretsudvalgets overvejelser vedrører i første række den nærmere forståelse af bopælsbegrebet i grundlovens § 29.
Udvalgets fortolkning af denne bestemmelse er sket i overensstemmelse med, hvad der i almindelighed er anerkendt som
relevante faktorer ved fortolkning af retsregler. Udvalget har således fortolket bestemmelsen i lyset af dens ordlyd,
formål, forarbejder og den foreliggende praksis. Der henvises nærmere til betænkningens side 293.
Udvalget har imidlertid samtidig foretaget en undersøgelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og EU-
rettens regulering af valgret til nationale parlamenter.
Om baggrunden herfor er bl.a. anført følgende, jf. betænkningens side 149:
»Den danske grundlov står efter den danske retsorden over de internationale konventioner og den EU-retlige regulering.
Internationale traktater, herunder EU-traktaten, er i den danske retsorden ikke inkorporeret med grundlovskraft. Der kan
imidlertid i den internationale regulering af valgretten til nationale parlamenter være synspunkter, som det ved
forståelsen af bopælskravet i den nuværende grundlov vil være nyttigt at have kendskab til.«
Det fremgår således udtrykkeligt af betænkningen, at Valgretsudvalget har været opmærksomt på, at det ved forståelsen
af grundlovens bopælskrav kan være nyttigt at have kendskab til den internationale regulering af valgret til nationale
parlamenter.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 2616.