Europaudvalget 2003-04
S 38
Offentligt
1459270_0001.png
Spm. nr. S 38
Til beskæftigelsesministeren (7/10 03) af:
Jan Petersen
(S):
»Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for forskellen som beskrevet i begrundelsen, samt hvilke positive
konsekvenser det måtte have at opretholde en sådan binding af EU-borgere?«
Begrundelse
Som konsekvens af de gældende regler må efterlønsmodtagere højst opholde sig uden for EU i 3 måneder hvert
kalenderår, mens reglerne foreskriver, at man som efterlønsmodtager må opholde sig lige så længe, man ønsker i et EU-
land.
Svar (13/10 03)
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):
Jeg kan oplyse, at efterlønsordningen er en særlig dansk arbejdsmarkedspolitisk tilbagetrækningsordning. Medlemmer,
der har optjent ret til efterløn i Danmark, kan i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens fri
bevægelighed og ligebehandling modtage dansk efterløn, selv om de bosætter eller opholder sig i et andet EØS-land.
Derimod kan der højst udbetales efterløn i 3 måneder inden for et kalenderår til en efterlønsmodtager, der opholder sig
uden for EØS-området. Ved længere ophold uden for EØS-området suspenderes udbetalingen af efterløn, indtil den
pågældende igen vender tilbage til et EØS-land.
Danmark er ikke forpligtiget til at åbne mulighed for eksport af efterløn til lande uden for EØS-området. En sådan
udvidelse ville indebære, at der vil opstå en lang række kontrol- og dokumentationsproblemer. Det skyldes, at lande uden
for EØS-samarbejdet ikke har pligt til på samme måde som EØS-lande, at samarbejde med danske myndigheder om
disse forhold. En udvidelse af retten til at medtage efterløn til lande uden for EØS-området vil derfor kunne indebære en
forøgelse af udgifterne til efterløn.