Europaudvalget 2003-04
S 5598
Offentligt
1460084_0001.png
Spm. nr. S 5598
Til statsministeren (15/9 04) af:
Jacob Buksti
(S):
»Vil statsministeren oversende en udtømmende redegørelse over alle Statsministeriets dispositioner i forbindelse med
sagen om Mariann Fischer Boels habilitet i rollen som EU's næste landbrugskommissær, herunder særskilt en
redegørelse for Statsministeriets kommunikation med Mariann Fischer Boels revisor?«
Svar (23/9 04)
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):
Siden der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan være kommissær og samtidig eje en landbrugsejendom, har
adskillige medarbejdere i Statsministeriet – både som led i sekretariatsbetjeningen af Mariann Fischer Boel og i
udførelsen af deres almindelige arbejde i Statsministeriet – været beskæftiget med en lang række arbejdsopgaver i sagens
anledning. En udtømmende opregning af disse lader sig ikke meningsfuldt foretage.
Nedenfor er i overskriftsform søgt foretaget en sammenfatning af de væsentligste dispositioner, således som disse
foreligger oplyst for mig.
Besvarelse af henvendelser fra diverse medier.
Besvarelse af formelle anmodninger om aktindsigt.
Besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Folketinget.
Løbende dialog og drøftelser med EU-Kommissionen - såvel med tjenestegrene i Bruxelles som med
repræsentationskontoret i København.
Dialog med Mariann Fischer Boels revisor i forbindelse med udarbejdelsen af revisorerklæring.
Kontakt til Fødevareministeriet om udarbejdelse af notat om relevant dansk landbrugslovgivning.
Udarbejdelse af diverse pressemeddelelser, herunder udkast til brug for Mariann Fischer Boels kabinetschef i
Bruxelles.
Bistand til Mariann Fischer Boel i forbindelse med besvarelse af spørgeskemaer fra Europaparlamentet, herunder
dialog med tjenestegrene i EU-Kommissionen.
Bistand til Mariann Fischer Boel i forbindelse med udarbejdelse af erklæring til EU-Kommissionen i henhold til
Kommissionens adfærdskodeks.
Flere af ovennævnte dispositioner, herunder kommunikationen med Mariann Fischer Boels revisor, er mere udførligt
beskrevet i mine besvarelser af spørgsmål nr. S 5005-07, S 5192, S 5228, S 5229, S 5235, S 5563-69 og S 5603 (ikke
optrykt her) samt i mit svar på en henvendelse fra medlem af Folketinget Keld Albrechtsen (EL). Besvarelserne
vedlægges.
Bilag
Statsministeren
Hr. Keld Albrechtsen, MF
Enhedslisten
Christiansborg
1240 København K
Kære Keld Albrechtsen,
Tak for din henvendelse. Jeg er enig i, at det er i alles interesse, at der bliver skabt klarhed i spørgsmålet om Mariann
Fischer Boels revisorerklæring og hendes ægtefælles medejerskab af en russisk farm. Det giver mig anledning til at
oplyse følgende:
Erklæringen fra Mariann Fischer Boels revisor af 16. august 2004 blev udarbejdet på baggrund af en debat i Danmark
om, hvorvidt man kan være kommissær og samtidig eje en landbrugsejendom. Debatten blev, som du husker, rejst med
henvisning til EU-traktatens artikel 213, der fastslår, at »Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste
varer, udøve nogen anden – lønnet eller ulønnet – erhvervsmæssig virksomhed», jfr. Enhedslistens pressemeddelelse af
13. august 2004. Revisorerklæringen forholder sig på denne baggrund til spørgsmålet om ejer- og driftsforhold for de i
erklæringen omhandlede ejendomme, som i samdrift drives af Hans Fischer Boel. Erklæringen er således ikke en
København, den 22. september 2004
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1460084_0002.png
erklæring om Mariann Fischer Boels eller hendes ægtefælles økonomiske forhold. Ifølge mine oplysninger indgik
spørgsmålet om Fischer Boels ægtefælles engagement i den russiske svinefarm derfor ikke i Statsministeriets
overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af revisorerklæringen. Som bekendt konkluderede Kommissionens juridiske
tjeneste på grundlag af revisorerklæringen, at Fischer Boels status som ejer af en landbrugsejendom ikke er uforenelig
med hendes fremtidige post som Kommissær. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kommissionens kontor i
København den 18. august 2004, som jeg vedlægger (ikke optrykt her).
Af samme pressemeddelelse fra Kommissionens kontor fremgår det, at Mariann Fischer Boel – som alle andre
kommissærer – inden sin tiltrædelse skal afgive en selvstændig erklæring om sine interesser. Det sker i henhold til
Kommissionens adfærdskodeks. Denne erklæring om interesser – og altså ikke revisorerklæringen – skal bl.a. omfatte
ægtefælles eventuelle professionelle aktiviteter. Det er således formålet med adfærdskodeksen, at erhvervsengagementer
som Hans Fischer Boels investeringer i Rusland kortlægges i erklæringer, der afgives inden høringerne af de nye
kommissærer i Europa-Parlamentet. Erklæringen er p.t. under udarbejdelse.
Som det fremgår af ovennævnte, er jeg ikke enig i, at det er kritisabelt, at revisorerklæringen ikke indeholder oplysninger
om Mariann Fischer Boels ægtefælles engagement i en russisk farm. Tværtimod.
Jeg kan endelig oplyse, at jeg ikke på noget tidspunkt har været inddraget i håndteringen af disse spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Anders Fogh Rasmussen