Europaudvalget 2003-04
S 1145
Offentligt
1459561_0001.png
Spm. nr. S 1145
Til beskæftigelsesministeren (5/12 03) af:
Bent Bøgsted
(S):
»Vil ministeren give en samlet vurdering af de årlige omkostninger, der er forbundet med indførelsen af
sikkerhedsmekanismerne, samt vurdere, om det ville have været billigere at indføre en syvårig overgangsordning i stil
med den, som Tyskland og Østrig indfører?«
Begrundelse
I aftalen om Østudvidelsen er der aftalt en lang række foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke sker misbrug af de
generøse velfærdsordninger. Endvidere er det meningen, at der skal etableres en lang række kontrolforanstaltninger og
overvågningsberedskaber, der bl.a. skal indsamle statistiske oplysninger og løbende vurdere konsekvenserne ved
indvandringen fra de nye medlemslande.
Der skal bruges ressourcer til at kontrollere, at den vandrende arbejdstager kan forsørge sig selv, sin familie og har en
passende bolig. Der skal foretages en række ændringer på det social område, som formentligt fører til øget brug af
børnepasningsorloven. Det offentlige kommer formentligt til at betale for indkaldelse af EU-borgere til sygeopfølgning
her i landet.
Spørgeren finder, at den aftale, der er indgået om indførelse af sikkerhedsmekanismer for vandrende arbejdstagere fra de
nye lande, er helt utilstrækkelige. I praksis vil det formentligt vise sig at være noget nært umuligt at gennemføre alle de
kontrolforanstaltninger, som aftalen ligger op til. Spørgeren mener således, at aftalepartierne har lavet en både dyr og
virkningsløs aftale. Offentligheden har ret til at vide, hvad denne aftale vil komme til at koste, og hvad det offentlige
kunne have sparet, hvis Danmark havde ventet med at åbne vores arbejdsmarked til væksten i de nye medlemslande
havde bragt dem op på et niveau i nærheden af EU-gennemsnittet.
Svar (16/12 03)
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):
Aftalen om EU-udvidelsen af 2. december 2003, der er indgået mellem en bred kreds af Folketingets partier indebærer
en indsats på følgende områder:
Etablering af regelsæt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser til arbejdstagere fra de nye EU-lande.
Justering af visse sociale ydelser med henblik på at modvirke utilsiget brug.
Etablering af et overvågningsapparat til vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet i lyset af EU-udvidelsen.
Skærpet indsats overfor illegalt arbejde.
Skærpet indsats overfor proformavirksomheder.
I forlængelse af ovenstående vil regeringen fremsætte lovforslag på flere områder. Det drejer sig bl.a. om lovforslag til
ændring af Lov om børnepasningsorlov, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, samt
Udlændingeloven.
Lovforslagene er under udarbejdelse i Beskæftigelsesministeriet og ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration og ventes fremsat inden for kort tid. Af denne grund kan alene på nuværende tidspunkt henvises til de
økonomiske bemærkninger, der vil indgå i bemærkningerne til de enkelte lovforslag.
Det er klart, at der ved indførelse af nye initiativer, der betyder nye eller ændrede opgaver for forskellige offentlige
instanser, vil være økonomiske konsekvenser af initiativerne.
En række af de nye initiativer vil i en vis udstrækning kunne etableres i naturlig tilknytning til allerede eksisterende
administrative systemer og rutiner.
Det er derfor ikke muligt at skønne over de eksakte meropgaver og -udgifter, initiativerne vil få set i forhold til en
situation, hvor Danmark havde valgt at indføre en syvårig overgangsordning i stil med den, som Tyskland og Østrig
forventes at indføre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1459561_0002.png
På Beskæftigelsesministeriets område er det den samlede vurdering, at de nye initiativer vil få begrænsede administrative
meromkostninger, og at opgaverne vil blive tilrettelagt som en integreret del af de generelle kontrolopgaver, og opgaver
omkring overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.