Europaudvalget 2003-04
S 3074
Offentligt
1459755_0001.png
Spm. nr. S 3074
Til trafikministeren (31/3 04) af:
Helge Mortensen
(S):
»Vurderer ministeren, at det er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om bedre havnesikring (KOM/2004/0076), herunder minimumskrav om sikringsvurdering, at placere et nyt
center med blandt andet et stort hotel- og konferencecenter på et havneareal med international godstrafik?«
Begrundelse
Spørgeren har tidligere stillet et lignende spørgsmål nr. S 2190 af 13. februar 2004, hvor ministeren i sit svar af 19.
februar 2004 ikke kendte til Kommissionens direktivforslag. Dette er nu blevet tilgængeligt og ministeren bedes derfor
nu besvare spørgsmålet.
Svar (13/4 04)
Trafikministeren
(Flemming Hansen):
I lighed med de regler, der pr. 1. juli 2004 vil gælde for sikringen af havnefaciliteter, vil en vedtagelse af Kommissionens
direktivforslag medføre, at en beslutning om sikring af en havn først vil skulle træffes efter en konkret
sårbarhedsvurdering af den enkelte havn.
Det er min umiddelbare opfattelse, at direktivforslaget ikke generelt er til hinder for, at der kan opføres et hotel- og
konferencecenter på en erhvervshavn.
Herudover kan jeg henvise til min besvarelse af 18. februar 2004 af spørgsmål S 2190.