Europaudvalget 2003-04
S 3555
Offentligt
1459809_0001.png
Spm. nr. S 3555
Til udenrigsministeren (27/4 04) af:
Margrete Auken
(SF):
»Hvilken sikkerhed mener udenrigsministeren, der er, for at de nye EU-lande, som har dyrket GMO-afgrøder, der ikke
har været godkendt i EU-15, kommer til at forurene deres fødevareeksport med disse GMOere, og hvilken kontrol er der
af, at dette ikke sker?«
Svar (5/5 04)
Udenrigsministeren
(Per Stig Møller):
Der er indhentet følgende svar fra fødevareministeren, som jeg skal henholde mig til:
»Reglerne for markedsføring og anvendelse af genetisk modificerede organismer i fødevareproduktionen i EU fastsættes
dels i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, dels i udsætningsdirektivet. Det er en betingelse
for at anvende genetisk modificerede organismer, at der foreligger en tilladelse til markedsføring af den konkrete GMO.
Desuden skal de genetisk modificerede produkter opfylde kravene til sporbarhed og mærkning, som fastsættes i
forordningen om sporbarhed og mærkning samt i ovennævnte forordning om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer.
De nye medlemslande vil i lighed med de eksisterende medlemslande være forpligtet til at sikre, at markedsføring og
anvendelse af genetisk modificerede organismer finder sted i overensstemmelse med ovennævnte regelsæt.
Det har ikke været muligt inden for rammerne af svarfristen at indhente oplysninger om, hvorvidt dyrkning af genetisk
modificerede afgrøder finder sted i de pågældende lande. Når disse oplysninger foreligger, vil de blive oversendt til
Folketinget.«