Kirkeministeriet Frederiksholms  Kanal  21,  Postboks 2123, DK  1015  København  K Tlf.:  33 92 33 90 Fax:  33 92 39 13 e-post: [email protected] Dato: 11. november 2004 Dokument nr.: 211116 Folketingets Finansudvalg Med  brev  af  5.  november  2004  (Finansudvalget,  Aktstk.  11  -  §  22  Spørgsmål  16  Offentlig)  har udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: ”Ad Aktstk. 11 Forhøjelse af Kirkeministeriets bevilling i finansåret 2004 Ministeren  bedes  oplyse  ministeriets  samlede  omkostninger  til  fratrædelsesgodtgørelse  m.v.  i forbindelse  med  pressemedarbejder  Henrik  Gade  Jensens  fratræden,  og  med  hvilken  hjemmel godtgørelsen er udbetalt.” Svar: Nedenfor er beskrevet de samlede omkostninger til løn, pension og udbetaling af feriegodtgørelse m.v. til Henrik Gade Jensen i perioden fra den 26. november 2003 til 31. maj 2004: Løn      159.272,58 kr. Pension (incl. ATP) og feriegodtgør. m.v.        51.644,58 kr. For perioden fra Henrik Gade Jensens ansættelse og til og med 25. november 2003 er der desuden med udgangen af  maj  2004  afregnet  43.122,25 kr.,  der  vedrører  særlige  feriedage, der  ikke  er  afholdt, almindelig feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse. Med hensyn til den del af spørgsmålet, der drejer sig om, med hvilken hjemmel godtgørelsen er blevet udbetalt, har finansministeren tidligere udtalt, at statens overenskomst og de standardvilkår for særlige rådgivere, som  Finansministeriet  har  udarbejdet på  grundlag  af  betænkning nr.  1354  om  forholdet mellem ministre og embedsmænd, ikke indeholder regler om ydelse af en fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, der selv siger deres stilling op (Finansministerens besvarelse af 17. december 2003 af spm. nr. S 1273). Finansministeren har videre udtalt, at det er Finansministeriets opfattelse, at med hensyn til den tekniske udmøntning af aftalen mellem kirkeministeren og Henrik Gade Jensen burde der være
valgt  en  anden  løsning  (Finansministerens  besvarelse  af  17.  december  2003  af  spm.  nr.  S  1273). Finansministeren  har  også  udtalt,  at  det  havde  været  muligt  at  anvende  en  anden  teknisk fremgangsmåde, der ville have ført til samme resultat (Finansministerens besvarelse af 17. december 2003 af spm. nr. S 1274). 2
Spørgsmålet om hjemmelsproblematikken er genstand for Rigsrevisionens undersøgelse i forbindelse med aflæggelse af udkast til beretning til statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2003. Med venlig hilsen Tove Fergo /Marjun Egholm 3