Kirkeministeriet Frederiksholms  Kanal  21,  Postboks 2123, DK  1015  København  K Tlf.:  33 92 33 90 Fax:  33 92 39 13 e-post: [email protected] Dato: Dokument nr.: 210064 Folketingets Finansudvalg Med brev af 1. november 2004 (Finansudvalget, Aktstk. 11 - § 22 Spørgsmål 6 Offentlig) har udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: ”Ad. Aktstk. 11  Forhøjelse af Kirkeministeriets bevilling i finansåret 2004 Der ønskes en redegørelse for de to i aktstykket nævnte sager om diskrimination, og herunder for status  vedrørende  de  to  sager.  Hvad  er  sagernes  nærmere  omstændigheder?  Er  de  afsluttet?  I bekræftende  fald  hvad  var  udfaldet  af  sagerne?  I  benægtende  fald,  hvornår  forventes  de afsluttet? Forventes der yderligere udgifter ud over de i aktstykket nævnte 0,9 mio. kr.?” Svar: Med breve af henholdsvis 16. juni 2004 og 13. august 2004 har ministeriet modtaget to stævninger. Sagerne er anlagt ved Vestre Landsret. Begge sagsøgere repræsenteres af advokat Tyge Trier og Kirkeministeriet repræsenteres af Kammeradvokaten. Sagsøgerne er to katolikker som mener, at de  er  udsat  for  urimelig  forskelsbehandling  som  følge  af  at  de  ikke  er  medlemmer  af folkekirken. Den ene sagsøger finder sig urimeligt forskelsbehandlet, fordi hans barn i lighed med  alle  andre  børn,  der  fødes  i  Danmark,  skulle  fødselsregistreres  hos  folkekirkens ministerialbogsfører. Den anden sagsøger finder sig urimeligt forskelsbehandlet, fordi hun skal betale mere for at blive begravet på en folkekirkelig kirkegård, end medlemmer af folkekirken skal betale. Begge sagsøgere kræver desuden at få godtgjort de beløb, som de gennem deres statsskat har bidraget med til folkekirken, fordi staten yder bidrag til folkekirken.        Der er afgivet svarskrift i begge sager den 13. september 2004.  Skriftvekslingen er ikke afsluttet. I øjeblikket står sagen på, at Tyge Trier skal afgive replik. Når ministeriet derefter har afgivet duplik forventes det, at sagerne derefter bliver optaget til domsforhandling. Afhængig af berammelsestiden  forventes  det,  at  domsforhandlingerne  kan afvikles  i  forsommeren  eller  i løbet af efteråret 2005. De i aktstykket nævnte merudgifter på ca. 0,9 mio. kr. vedrører blandt andet ekstraordinære udgifter til  Kammeradvokaten  til  konkrete  sager  og  de  to  ovenfor  nævnte  søgsmål  mod  staten.  I  2004 forventes udgifterne vedrørende de to søgsmål at beløbe sig til ca. 0,2 mio. kr. I 2005 forventes udgifterne til de to søgsmål at beløbe sig til ca. 0,3 mio. kr. Med venlig hilsen
Tove Fergo                                                                                                                         /Marjun Egholm