Kirkeministeriet Frederiksholms  Kanal  21,  Postboks 2123, DK  1015  København  K Tlf.:  33 92 33 90 Fax:  33 92 39 13 e-post: [email protected] Dato: 11. november 2004 Dokument nr.: 211202 Folketingets Finansudvalg Med brev af 1. november 2004 (Finansudvalget, Aktstk. 11 - § 22 Spørgsmål 9 Offentlig) har udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: ”Ad. Aktstk. 11  Forhøjelse af Kirkeministeriets bevilling i finansåret 2004 Har ministeren på noget tidspunkt efter oprettelsen af det særlige økonomi- og udviklingskontor i ministeriet pr. 1. april 2004 spurgt embedsmænd i ministeriet om virkningen af dette kontors arbejde? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvem, hvornår og om hvad hun har spurgt. I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor hun ikke har spurgt til virkningen af kontorets arbejde.” Svar: I relation til opbygningen af økonomikontoret skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 1, jf. aktstykke 11, § 22. Jeg har fulgt tæt med i økonomikontorets arbejde med hensyn til opfølgning på Fællesfondens budget for 2004, udarbejdelse af Fællesfondens budget 2005, fastlæggelse af landskirkeskatten 2005 og den kirkelige udligningsordning 2005. Undervejs har der været en løbende dialog om mulighederne for forbedring af styringen af Fællesfonden med fokus på at øge gennemsigtigheden. I relation til forslag til finanslov 2005 er jeg blevet forelagt forslaget med et tilhørende notat medio juni. I forlængelse af rammeredegørelse II for 2004 har der været en tæt dialog om udarbejdelsen af aktstykke 11, udarbejdelsen af et detaljeret budget for departementet for 2005 og de afsluttende forhandlinger om finansloven for 2005. Herudover har økonomikontoret gennem departementschefen forelagt konkrete sager for mig på samme måde som departementets øvrige kontorer. Med venlig hilsen Tove Fergo
/Liselotte Hartman Schöbel