Spørgsmål 3 ”Af aktstykket fremgår, at der på LOKO   -projektet er konstateret et mindreforbrug, hvoraf 24 mio. kr. kan medgå til nedbringelse af budgetunderskuddet. hvor stort forventes det samlede mindreforbrug på projektet at blive.” Svar: Banedanmark vurderer, at det samlede mindreforbrug er i størrelsesordenen 24 mio. kr. Der er dog en usikkerhed knyttet til det forhold at projektet endnu ikke er afsluttet. LOKO-projektet omfatter to delprojekter; København H nordlig del og Østerport, hvor førstnævnte er afsluttet maj 2002 med enkelte restudgifter i 2003/2004. Med hensyn til delprojektet Østerport er hovedudførelsen afsluttet ved udgangen af september 2004. Enkelte arbejder, teknisk dokumentation mv. afsluttes ved årsskiftet 2004/2005. Forlængelsen af gangbroen til Folke Bernadottes Allé vil kunne ibrugtages i 2. kvartal 2005. Herefter udestår alene en delopgave med etablering af opstillingsspor ved Østerport, hvor endelig udformning afventer fortsat afklaring med DSB. Min besvarelse vedlægges i 60 eksemp  larer. Med venlig hilsen Flemming Hansen ./.