Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K
Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: [email protected]
Dato: 11. november 2004
Dokument nr.: 211206
Folketingets Finansudvalg
Med brev af 5. november 2004 (Finansudvalget, Aktstk. 11, § 22 spørgsmål 13 Offentlig) har udvalget
udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Ad. Aktstk. 11 Forhøjelse af Kirkeministeriets bevilling i finansåret 2004
Har ministeren efter modtagelsen af regningen fra advokaten, men før 1. april 2004 spurgt
embedsmænd om departementets økonomi? I bekræftende fald ønskes oplyst, hvem, hvornår og hvad
hun har spurgt om samt hvad der er blevet svaret. I benægtende fald ønskes oplyst, hvorfor ministeren
ikke har søgt oplysninger vedrørende ministeriets økonomi?
Svar:
I perioden januar til og med marts 2004 har fokus været på Fællesfonden bl.a. regnskabet for 2003,
aftalen med stifterne om fordeling af løn til præster og normeringer samt høringen om
Finansministeriets rapport, Udvikling af økonomistyringen på Kirkeministeriets område.
Jeg havde ikke grund til at tro, at der var problemer med departementets økonomi, da departementets
bevilling var blevet forhøjet på finansloven for 2004.
Med venlig hilsen
Tove Fergo
/Liselotte Hartman Schöbel