Den  4. november 2004 Notat om Finansudvalgets studierejse til Thailand og Bhutan den 23. september til 3. oktober 2004 En delegation fra Finansudvalget har i dagene 23. september til 3. oktober 2004 foretaget en studierejse til Thailand og Bhutan. Der henvises til det som bilag 1 vedlagte program samt deltagerliste (bilag 2). Formålet med rejsen var ved drøftelser med politikere og embedsmænd samt besøg på danske udviklingsprojekter at give Finansudvalget et dybere indblik i miljøbistanden til Thailand og anvendelsen af den bilaterale udviklingsbistand til Bhutan. Nedenfor følger et resume af de i forbindelse med rejsen modtagne håndakter og af delegationens hovedindtryk fra rejsen.

Thailand 1. Generelt om Thailand 1.1 Den generelle politiske og økonomiske situation i Thailand _______________________________________________ Premierminister Thaksin Shinawatra og hans Thai Rak Thai (”thai elsker thai”) parti kom til magten ved parlamentsvalget i 2001 og sidder med et par mindre støttepartier på et solidt flertal af parlamentets 500 medlemmer. Valgsejren i 2001 grundlagdes på Thaksins personlige popularitet, et effektivt partimaskineri og en reformdagsorden omfattende løfter om økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse, reform af forvaltningen samt tiltag til at få bugt med korruptionsproblemet. Indenrigspolitisk har premierminister Thaksin hidtil med sikker hånd kontrolleret de forskellige fraktioner i det TRT-parti, han selv grundlagde. En halv snes kabinetsrokader siden valgsejren i 2001 har holdt ministrene ved ilden og sikret Thaksins position som ubestridt leder. Hertil kommer, at oppositionen er splittet og svækket, og at det tidligere regeringsparti, Det Demokratiske Parti, er uden en egentlig leder. Det næste parlamentsvalg skal afholdes senest i februar 2005. Thaksin og TRT partiets popularitet er ikke mindst et resultat af en vellykket økonomisk politik (”Thaksinomics”), hvor efterspørgselsstimulerende og eksportorienterede tiltag har resulteret i høje vækstrater, makroøkonomisk stabilitet og en reduktion i fattigdommen i landet. Efter et succesrigt 2003 er regeringen i 2004 blevet udfordret af en række problemer. Heriblandt kan nævnes fugleinfluenza-skandalen samt voldelige uroligheder i Thailands sydlige, overvejende muslimske provinser. Samtidig med at fugleinfluenzaepidemien ved årsskiftet 2003-2004 hærgede i nabolandene, fastholdt den thailandske regering i flere måneder, at mystiske dødsfald og udbrud i landet af sygdom blandt kyllinger ikke var relateret til den frygtede fugleinfluenza. Det viste sig senere, at epidemien også havde ramt Thailand, der iværksatte omfattende modforanstaltninger. Udover at svække Thailands position som en betydelig eksportør af bl.a. kyllinger belastede sagen forholdet til internationale samhandelspartnere – ikke mindst EU, der følte sig ført bag lyset af myndighederne – ligesom det svækkede befolkningens tillid til løfterne om god regeringsførelse og gennemsigtighed i forvaltningen. På trods af nedslagtningen af mere end 35 mio. af Thailands 15 mia. kyllinger er epidemien endnu ikke fuldt under kontrol, og senest i sommeren 2004 er der konstateret nye udbud af fugleinfluenza. Siden årsskiftet 2003-2004 har alvorlige uroligheder i Thailands sydligste, muslimsk-dominerede provinser udgjort en uventet udfordring for regeringen. Efter ukendte gerningsmænd gennemførte koordinerede anslag mod militærforlægninger, politistationer og skoler i området den 4. januar 2004 har der været en vedvarende bølge af drab på regeringsrepræsentanter og civile. I alt menes op mod 400 mennesker at være omkommet siden urolighedernes begyndelse. Urolighederne tilskrives ofte en islamisk radikalisering næret af et utilstrækkeligt og i nogle tilfælde religiøst indoktrinerende lokalt uddannelsessystem samt centralregeringens manglende bevågenhed og forståelse for de særlige økonomiske og kulturelle forhold, der gør sig gældende i de sydlige provinser. Regeringstiltag i forholdet til ustabiliteten i de sydlige provinser har bl.a. omfattet indførelse af undtagelsestilstand og udskiftning af såvel indenrigsminister og forsvarsminister som den militære øverstbefalende for regionen. Den thailandske regering har bevilget ca. 1,5 mia. kroner til afhjælpning af fattigdomsproblemer i regionen, samtidig med at den militære tilstedeværelse er blevet kraftigt intensiveret. Problemerne er imidlertid fortsat ikke under kontrol, ligesom de thailandske myndigheder ikke synes at have en klar forståelse for de underliggende årsager til urolighederne, gerningsmændenes forskelligartede motiver samt en overordnet og sammenhængende strategi for udvikling af regionen og imødegåelse af den islamiske radikalisering. - 2 -

Til de aktuelle problemer for regeringen Thaksin kan føjes stigende inden- og udenlandsk kritik af udviklingen i menneskerettighedssituationen i Thailand samt tiltagende anklager om korruption, nepotisme og magtmisbrug fra oppositionens side. Freedom House-indeks Filippinerne 2,5 Thailand 3,0 Indonesien 3,5 Singapore 4,5 Malaysia 5,0 Cambodia 5,5 Brunei 5,5 Laos 6,5 Vietnam 6,5 Burma 7,0 Kilde: www.freedomhouse.org/ratings I et regionalt perspektiv må menneskerettighedssituationen i Thailand vurderes som værende relativt god, og et aktivt civilsamfund og relativt frie medier bidrager til at holde menneskerettighedsspørgsmål på dagsordenen. Men en række begivenheder de seneste par år vækker bekymring over en mulig forværring af menneske-rettighedssituationen i Thailand. Eksempelvis vurderes det i den            seneste rapport fra Freedom House, der er en uafhængig amerikansk institution, der hvert år vurderer politiske og borgerlige rettigheder i en række lande, at menneskerettighedssituationen i Thailand blev forværret fra 2002 til 2003. På en skala fra 1-7 (frit-ufrit) er Thailand i denne periode gået fra 2 til 3. Hermed får landet fortsat vurderingen ”frit”, og menneskerettighedssituationen er bedre end i de fleste nabolande (typisk rangeret fra 5-7 på Freedom House skalaen). - 3 -

Ikke mindst har den thailandske regerings langstrakte kampagne i 2003 mod det alvorlige narkoproblem i landet mødt kritik fra navnlig internationalt hold. Politi og sikkerhedsstyrker anklages for under kampagnen at have begået omfattende menneskerettighedskrænkelser omfattende bl.a. involvering i de anslåede mere end 2.000 likvideringer af personer med relation til narkomiljøet (”dark influences”). Fra regeringens side tilbagevises anklagerne med henvisning til, at drabene fortrinsvis kan tilskrives interne opgør i narkokredse og selvforsvar fra politiets side. Også myndighedernes håndtering af de voldelige uroligheder i de sydlige provinser har ledt til kritik af overdreven magtanvendelse. Dette ikke mindst i forbindelse med voldelige sammenstød mellem militante muslimer og sikkerhedsstyrker den 28. april 2004, hvorunder mere end 100 personer -  overvejende unge muslimer bevæbnet med knive og macheter - blev dræbt af velbevæbnede regeringsstyrker, der formodes at have modtaget efterretninger om de forestående angreb. Kritikken førte til, at regeringen efterfølgende nedsatte en uafhængig undersøgelseskommission vedrørende stormen på Krue Se moskeen. Undersøgelseskommissionen fremlagde i slutningen af juli 2004 første del af en rapport om begivenhedsforløbet. Rapporten konkluderer, at der var tale om overdreven magtanvendelse, men peger ligeledes på formildende omstændigheder. Premierminister Thaksin har taget rapportens konklusioner til sig og har stillet kompensation i udsigt til de efterladte. Det er p.t. uklart, om der endvidere bliver tale om et retligt efterspil. Endelig følger det internationale samfund og NGOer i Thailand opmærksomt landets behandling af flygtninge, økonomiske migranter og politiske aktivister fra Burma. Ikke mindst Thailands økonomiske og politiske tilnærmelsespolitik over for Burma giver anledning til årvågenhed over for behandlingen af det burmesiske eksilmiljø i Thailand. Hvor der før var et de facto moratorium, genoptog Thailand i 2003 henrettelser af dødsdømte fanger. I 2003 blev 4 ud af anslået ca. 1000 dødsdømte fanger således henrettet. Hovedparten af de seneste dødsdomme er givet for narkorelaterede forbrydelser. Thailand indtager i selskab med lande som Ghana, Marokko og Egypten en halvfjerdsindstyvende plads på den internationale NGO Transparency Internationals korruptionsindeks. Fraset Malaysia og navnlig Singapore ligger Thailand i et regionalt perspektiv relativt godt, hvor fattigere nabolande som Burma, Cambodia, Laos, Indonesien og Vietnam skønnes at være langt hårdere ramt. Korruption og nepotisme er desuagtet relativt udbredte fænomener i det thailandske samfund – såvel på gadeplan som på allerhøjeste niveau – og den nuværende regering kom bl.a. til magten på løfter om god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse. Regeringen har imidlertid i forhold til andre prioritetsområdet leveret begrænsede resultater på dette område og er i stedet selv kommet under kraftig kritik fra oppositionen i forbindelse med en række anklager om korruption og sammenblanding af private og offentlige interesser. Medio 2004 blev otte ministre således gjort til genstand for et mistillidsvotum i parlamentet, som det regerende flertal dog afværgede. 1.2. Thailands udenrigspolitik og regionale placering _________________________________________________________________________ - 4 -

Thailands udenrigspolitiske fokus er primært drevet af landets interesse i at fremme et stabilt og fremgangsrigt nærområde, styrke det regionale samarbejde inden for rammerne af bl.a. ASEAN samt sikkerhedspolitisk af den traktatfæstede alliance med USA. Thailand og premierminister Thaksin har ambitioner om politisk og økonomisk at spille en ledende rolle i Sydsøstasien. I nærområdet søger mellemindkomstlandet Thailand at spille en stabiliserende rolle. Mod øst og vest grænser Thailand op til ustabile naboer, der alle hører til i den tunge ende af UNDP’s Human Development Index: Burma, Cambodia og Laos. Og mod syd til det rigere, men også muslimske Malaysia, hvor de seneste uroligheder i Thailands sydligste provinser også har givet kurrer på tråden mellem regeringerne i Bangkok og Kuala Lumpur. Thailand ser således sig selv som en stabiliserende faktor i et potentielt uroligt område. Den thailandske regering tog i 2003 initiativ til den såkaldte Economic Cooperation Strategy (ECS), som sigter mod at fremme fred, stabilitet og økonomisk vækst i grænseområderne mellem Thailand, Burma, Laos og Cambodia. ECS omfatter fælles initiativer inden for handels- og investeringsfremme, landbrugs- og industrisamarbejde, infrastruktur, turisme og uddannelse. Thailand, der repræsenterer mere end 80% af de fire landes samlede BNP, er primus motor i samarbejdet og ser ECS som et eksempel på landets gradvise overgang fra at være modtager af udviklingsbistand til selv at yde donorstøtte. I nærområdet er det navnlig situationen i Burma, der påkalder sig thailandsk interesse. Modsat tidligere regeringer har premierminister Thaksin anlagt en pragmatisk samarbejdslinie over for juntaen. Den thailandske holdning, som deles i de fleste hovedstæder i regionen, er at reformerne i Burma må komme indefra, og at sanktioner og isolation af styret virker mod hensigten. Dette er også i overensstemmelse med princippet i ASEAN om ikke-indblanding i medlemslandenes interne forhold. Den thailandske strategi i forhold til Burma er gennem samarbejde og støtte til økonomisk udvikling at dæmme op for en række af de problemer, som styret i Rangoon eksporterer til Thailand. Til disse hører smitsomme sygdomme i form af navnlig HIV/AIDS, narkotika- og menneskesmugling, flygtningestrømme, illegal immigration m.v. På andet årti befinder der sig over 100.000 registrerede burmesiske flygtninge i lejre på den thailandske side af grænsen, og det anslås, at over 1 mio. illegale burmesiske immigranter befinder sig i Thailand, hvor de typisk finder lavtbetalt beskæftigelse i landbrugssektoren. Thailand har således aktivt engageret sig i bestræbelserne på at fremme politiske og økonomiske reformer i Burma – dog foreløbig uden det store held. Den thailandske regering inspirerede i 2003 juntaen til at fremlægge en såkaldt  ”road map” for indførelse af demokrati. Thaksin-regeringen har endvidere som en ”tillidsskabende foranstaltning” lanceret den såkaldte Bangkok-proces, hvor det burmesiske styre har mulighed for at mødes med repræsentanter for en begrænset kreds af overvejende asiatiske og europæiske lande med henblik på en udveksling af synspunkter på udviklingen i Burma. - 6 -

Thailand er sammen med Singapore blandt de mest ivrige fortalere for at styrke det sydøstasiatiske samarbejde inden for rammerne af ASEAN. ASEAN-samarbejdet fokuserer på skabelsen af et fællesmarked efter europæisk forbillede, sikkerhedspolitisk samarbejde om bl.a. konfliktforebyggelse, terrorbekæmpelse og grænseoverskridende kriminalitet samt samarbejde på det sociale og kulturelle område. Navnlig det økonomiske samarbejde har traditionelt været i fokus. Målsætningen er i 2020 at have skabt et EU-inspireret fællesmarked med fri bevægelighed for varer, serviceydelser, investeringer og arbejdskraft. I forbindelse med Bali-topmødet i oktober 2003 undertegnede ASEAN-landene en række aftaler med Kina, Japan, Indien og Sydkorea om styrket samhandel og nedbringelse af handelstariffer, som gradvist vil træde i kraft inden for det næste årti. Potentielt er der således tale om et frihandelsområde omfattende halvdelen af verdens befolkning. Sikkerhedspolitisk har Thailand under den nuværende regering styrket båndene til USA og er en aktiv deltager i internationale operationer. Thailand har således bidraget til operationerne i Øst Timor og i Afghanistan, ligesom man med 450 ingeniørtropper har deltaget i den internationale stabilitets- og genopbygningsindsats i Irak. Også for så vidt angår terrorbekæmpelse søger Thailand at styrke sin indsats. Tilfangetagelsen i 2003 i Thailand af Jemaah Islamiah topfiguren Hambali var en fjer i hatten på de thailandske sikkerhedsmyndigheder, ligesom det åbnede øjnene for, at også Thailand kan udgøre et udgangspunkt for personer og grupper med forbindelse til internationale terrornetværk. I forbindelse med APEC-topmødet i Bangkok i oktober 2003 gav præsident Bush Thailand status af ”major non-NATO ally”. Forholdet til Kina var navnlig i 1960’erne og 70’erne anstrengt på grund af Thailands sikkerhedspolitiske alliance med USA, Vietnam-krigen og Beijings støtte til det thailandske kommunistparti. Diplomatiske forbindelser mellem Thailand og Kina blev oprettet i 1975, og de to lande delte i slutningen af 1970’erne og i 80’erne strategiske sikkerhedspolitiske interesser i forhold til bl.a. den vietnamesiske invasion af Cambodia, ligesom USAs tilnærmelse til Kina bidrog til en tilsvarende justering af Thailands udenrigspolitik. I dag anlægges en forsigtig og pragmatisk linie over for den regionale stormagt, hvor man dels søger at drage nytte af Kinas økonomiske ekspansion, medens naboen mod nords stigende (sikkerheds-) politiske indflydelse i regionen følges nøje. Handelspolitisk anlægger Thailand som en vigtig eksportør og en stadig mere åben økonomi en ganske liberal linie. I multilateralt regi fastholder Thailand sit engagement i de delvist strandede WTO-forhandlinger. Parallelt hermed har Thailand i lighed med andre asiatiske lande indledt forhandlinger og/eller indgået aftaler om begrænsede bilaterale frihandelsarrangementer med bl.a. USA, Japan, Kina, Indien, Australien, New Zealand og en række latinamerikanske lande. Medens de bilaterale aftaler overordnet vurderes at ville styrke Thailands økonomi og eksportpotentiale yderligere, udtrykker navnlig interesseorganisationer inden for landbrugssektoren frygt for tab af arbejdspladser og markedsandele i Thailand. 1.3. Den økonomiske udvikling i Thailand - 7 -

En lang periode med højvækst i Thailand sluttede brat i sommeren 1997, hvor den thailandske økonomi, som det ligeledes var tilfældet for en række andre lande i regionen, brød sammen. Udover utilstrækkelig gennemsigtighed i - og kontrol med - dele af den thailandske bank- og finanssektor havde krisen sin baggrund i en forringelse af Thailands konkurrenceevne som følge af den førte fastkurspolitik i forhold til US-dollaren. Den Internationale Valutafond (IMF) stillede en ”stand by”-kredit på USD 17,2 mia. til rådighed med krav til regeringen om at føre en stram finanspolitik samt ikke mindst til at sanere den finansielle sektor. Thailands økonomiske reformpolitik begyndte i efteråret 1999 at vise foreløbige resultater. Væksten var i både 1999 og 2000 på over 4%, hvilket først og fremmest var drevet af en stærk eksportudvikling, som på kort sigt nød godt af den nu flydende og betydeligt devaluerede Bath. I 2001 blev imidlertid også den thailandske økonomi ramt af mindre gunstige internationale konjunkturer, der ikke mindst berørte Thailands hovedeksportmarkeder i USA og Japan. Af samme grund udgjorde BNP-tilvæksten i 2001 kun knapt 2%, men har efterfølgende under den nuværende regering rettet sig op med vækstrater i 2002-2004 på 5-7%. Thailand har siden premierminister Thaksins tiltræden i 2001 ført en succesrig økonomisk politik, der er blevet kendt som ”Thaksinomics”. På trods af at den thailandske økonomi er særdeles eksportafhængig og dermed sårbar for internationale markedsbevægelser, har ”Thaksinomics” haft overraskende stor succes med en tosidig økonomisk udviklingsmodel med fokus på skabelse af vækst gennem stimulering af den indenlandske efterspørgsel og fremme af eksport. Regeringens ekspansive finanspolitik og særlige indenlandske væksttiltag er først og fremmest rettet mod at styrke udviklingen af Thailands landbrugssektor samt iværksættelsen af omfattende infrastrukturprojekter. Den økonomiske vækst var i 2003 på 6,7%. Ved udgangen af 2003 var der således positive makroøkonomiske nøgletal over en bred front. Stærk økonomisk vækst, en arbejdsløshed på 1,5%, inflation på nulpunktet, det første overskud på de offentlige finanser siden 1995/96, et støt stigende skatteprovenu, stigende valutareserver samt fremgang i inden- og udenlandske private investeringer. Den sidste rate af IMF-lånet fra den finansielle krise i 1997 blev tilbagebetalt før tiden og IMF-kontoret lukket. Den thailandske børs steg i 2003 med 125%, medens Thaksin-familiens egne aktier i bl.a. telesektoren steg med 230%. BNI per capita (USD), 2002, i udvalgte asiatiske lande Japan 34.010 Singapore 20.690 Sydkorea 9.930 Malaysia 3.540 Thailand 2.000 Filippinerne 1.030 Kina 960 - 8 -

430 Laos 310 Cambodia 300 Kilde: World Development Indicators database, 2002 Med undtagelse af aktiemarkedet, der er faldet blandt andet som følge af usikkerhed relateret til fugleinfluenza og urolighederne i de sydlige provinser, er den positive økonomiske udvikling fortsat i 2004 og forventes at blive på samme niveau som i 2003. Belært af erfaringerne fra 1997 er myndighederne særdeles opmærksomme på tegn på overophedning af økonomien. Udviklingen i inflationen, den private gældsætning og særlige sektorer som bygge- og anlægsindustrien og ejendomsmarkedet overvåges nøje og søges kontrolleret med henblik på at undgå at boblen brister. Lykkes dette, er Thailand hermed tilbage på det spor mod status som ”tigerøkonomi”, som blev afbrudt af den finansielle krise i 1997 og det deraf følgende økonomiske sammenbrud. Indkomstfordelingen i Thailand er meget skæv – såvel geografisk som fordelt på samfundsgrupper. Til trods for et gennemsnitligt BNP pr. capita på knapt USD 2.000 vurderes det, at omkring 9,8% af befolkningen eller 6,2 mio. mennesker lever under FNs fattigdomsgrænse. Ifølge FNs ”Human Development report 2003” er det i Bangkok kun 0,3% af befolkningen (20.000 mennesker) der lever under fattigdomsgrænsen, medens det i nordøst Thailand drejer det sig om 28,1%. Minimumslønnen i Thailand ligger på ca. 30 danske kroner om dagen i Bangkok og mellem 20-30 kroner i de øvrige provinser. Der er en betragtelig og meget velhavende overklasse i Thailand og en voksende middelklasse. De seneste års økonomiske vækst og regeringens fokus på fattigdomsbekæmpelse har imidlertid bidraget til en reduktion af fattigdommen i både absolut og relativ forstand. Således har Thailand mere end halveret antallet af fattige i det seneste årti. Regeringen har hævet budgettet til fattigdomsbekæmpelse fra 10,4% til 13,4% af BNP og iværksat forskellige regionale udviklingsprogrammer. Programmerne har typisk været rettet mod landbefolkningen og koncentreret om henholdsvis gældslettelse og iværksættelse af produktive aktiviteter. - 9 -

Knap 40 % af den thailandske befolkning er beskæftiget inden for den primære landbrugsproduktion. På trods af at Thailand bl.a. er verdens største riseksportør, bidrager landbrugssektoren imidlertid kun med omkring 10% af BNP. Landbrugsproduktionen har således været stagnerende de sidste mange år, og det er industri- og servicesektoren, der driver den økonomiske udvikling og vil tegne Thailands fremtidige økonomiske struktur. Det kan forudses, at Thailand som følge af et stigende lønniveau inden for de mere arbejdskraftintensive industrier ikke på længere sigt kan konkurrere på dette område med lavtlønslande som f.eks. Vietnam og Kina. Industrien omfatter i dag stadig fremstilling af traditionelle arbejdsintensive produkter som tekstiler og beklædning, men der fokuseres i stigende grad på fremstilling af produkter med et vist teknologisk indhold (f.eks. computere, integrerede kredsløb og samleproduktion inden for automobilindustrien). Hertil kommer, at fødevareproduktionen er stigende, og at man i tiltagende grad søger at øge forædlingen af landbrugsprodukterne, inden disse eksporteres. Det thailandske investeringsråd har identificeret fem industrier med særligt stort potentiale for udenlandske investorer, som vil blive blandt fokusområderne for den fremtidige økonomiske udvikling: landbrugssektoren (forædling), automobilindustrien (Thailand er som ”Detroit of the East” Sydøstasiens største bilproducent), mode, elektroniksektoren samt ”high-value-added services” i form af bl.a. trykkerivirksomhed, ”call centre” og diverse former for turisme. 2. Møder i Thailand 2.1. Møde med projektleder Peter Mortensen, Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) Den Danske Burma Komité (DBC) blev oprettet i 1992. Komitéen består i øjeblikket af 14 organisationer. Komitéen har til formål at støtte den burmesiske demokratiske opposition, oplyse om forholdene i Burma, udføre politisk lobby-virksomhed til fordel for Burmas demokratiske organisationer samt gennemføre projekter til fremme af demokrati og menneskerettigheder i Burma. Sidstnævnte sker hovedsagelig gennem et Danida finansieret projekt, der gennemføres fra 2003 til 2006. Projektet fungerer i Burmas grænseområder i Thailand, Indien og Kina samt Norge, hvorfra Democratic Voice of Burma sender kortbølgeradio til Burma. Projektet gennemføres af Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) på vegne af DBC. Projektets titel er Støtte til national forsoning og opbygning af demokratibevægelsen i Burma. Det overordnede mål er at bidrage til en fredelig overgang til en demokratisk føderal burmesisk union ved at opbygge kapaciteten i den burmesiske demokratibevægelse. Projektet består af følgende fire komponenter, som vil blive beskrevet nedenfor: National Reconciliation Programme (NRP) Political Capacity and Education Programme (PoCEP) National Health and Education Committee (NHEC) Democratic Voice of Burma (DVB) NRP er et forsoningsprogram, hvis hovedformål er at forberede Burmas etniske nationaliteter – den såkaldte 3. part – til at kunne indgå i de trepartsforhandlinger, som FN´s resolutioner anbefaler. De to andre parter i konflikten er militærregimet og NLD, Den Nationale Liga for Demokrati, anført af nobelpristager Aung San Suu Kyi. De etniske grupper har gennem programmet opnået en bredt funderet konsensus om etableringen af en føderal forfatning samt identificeret de spørgsmål, som er nødvendige at løse i forbindelse med en politisk løsning af Burmas forfatningskrise. Der er ligeledes sket en afklaring af væsentlige forfatningsmæssige forhold for de enkelte stater i en kommende føderation. På nuværende tidspunkt foreligger der i udkast således forslag til forfatningsindhold for syv af de otte stater, som forventes at komme til at udgøre et kommende Burma. Endvidere er der under NRP-rammen etableret et samarbejdsorgan, ENSCC (Ethnic - 11 -

civilsamfund. Programmet har gennemført en række kurser for de burmesiske græsrødder, i bl.a. flygtningelejrene i Thailand, i aktiv deltagelse i demokratiske processer, principper bag en retsstat, samt i almindelige samfundsforhold. Formålet med komponenten er at bidrage til forsoning mellem de etniske nationaliteter gennem udvikling af fælles politikker og strategier på sundheds- og uddannelsesområdet samt konkret at forbedre sundheds- og uddannelsesniveauet gennem kapacitetsopbygning. NHEC har identificeret malaria, tuberkulose, diarré og AIDS som de væsentligste almindelige sygdomme, og NHEC er nu i gang med at udvikle retningslinier for at dække sundhedspersonalets træningsbehov i lokalområderne langs grænserne. Endvidere har NHEC identificeret reproduktiv sundhed, børnesygdomme og børns ernæring som indsatsområder, hvor der i løbet af 2004/05 vil blive udviklet undervisningsmaterialer og uddannet sundhedspersonale. På sundhedsområdet har NHEC etableret 10 etniske læseplanskomitéer, som er ved at udvikle et fælles læseplansgrundlag, der både skal forbedre og demokratisere undervisningen i de etniske områder samt lægge grunden til en demokratisk orienteret fælles læseplan i et fremtidig demokratisk Burma. NHEC har endvidere uddannet 15 researchere, der skal kortlægge den konkrete uddannelsessituationen i de etniske områder. Der findes således ingen troværdige data på området i dag. Rapporterne vil både give NHEC et godt grundlag for selv at målrette sine aktiviteter, ligesom andre organisationer i fremtiden tilsvarende vil kunne bruge kortlægningen. Målsætningen med denne komponent er at tilvejebringe præcise nyheder og informationer til Burmas indbyggere og det internationale samfund om Burma og at lægge grunden til Democratic Voice of Burma som et alternativt medie. Af konkrete resultater kan nævnes, at DVB har øget sit antal af daglige lyttere til 13 millioner. Radioen modtager et øget antal breve og henvendelser fra lyttere i Burma, ligesom antallet af folk i Burma, der er villige til at udtale sig til radioen, er øget væsentligt. Der har også været en øget søgning på DVB’s hjemmeside, og DVB bliver ofte citeret af andre medier såsom BBC og Voice of America, ligesom Amnesty International flittigt benytter oplysninger fra DVB. I en lytterundersøgelse foretaget af DVB var 67% af de adspurgte lyttere tilfredse med DVB’s udsendelser. DVB overvejer at supplere de daglige radioudsendelser med en ugentlig TV udsendelse. Den Danske Burma Komité (DBC) gennemfører årligt strategiske workshops for at øge samarbejdet og  styrke synergien mellem de 4 projektkomponenter. På disse workshops fastlægges desuden projektpartnernes behov for træning. Siden projektets begyndelse den 1. april 2003 har DBC undervist på ca. 7 kurser og workshops i projektstyring, monitorering og evaluering, politik, organisationsteori mv. - 12 -

DBC gennemførte i samarbejde med Udenrigsministeriet og ambassaden i Bangkok et seminar fra den 23. til den 28. maj 2004 med titlen ”Democracy, Constitution and National Reconciliation”. I seminaret deltog mere end 50 repræsentanter fra den burmesiske opposition. Seminarets hovedkonklusion var, at oppositionen nu vil udarbejde en såkaldt ”National Accord” (fælles ramme), som opridser oppositionens forslag til de demokratiske principper, som en kommende forfatning skal bygge på. Oppositionens forslag bliver et alternativ til militærjuntaens forsøg på at sikre sig magten gennem det siddende nationale konvents arbejde. I den forbindelse forventes der at blive gennemført en workshop i november 2004, hvor forslaget til National Accord færdiggøres. Projektet har opnået støtte fra Danida (Udenrigsministeriet) på i alt ca. 18,5 mio. kr. AIF’s eget bidrag til projektet udgør 241.900 kr. dækkende hele projektperioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2006. Hertil kommer, at AIF også bruger 250.000 kr. på at støtte aktiviteter uden for projektet, som også vil bidrage til at nå det overordnede  projektmål. Endvidere har AIF støttet den demokratiske opposition med i alt 132.500 kr. i 2003. Endelig yder DBC /AIF i et samarbejde med International Media Support 65.000 kr. til trykning og distribuering af et ”undergrundstidsskrift” i Burma i 2004. Under mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: sammensætningen af Den Danske Burma-Komite, dens relationer til Arbejderbevægelsens Internationale Forum, og hvilke bestræbelser der gøres for at DBC’s medlemskreds er så bred som muligt ”Bangkok-processen” EU’s og USA’s bestræbelser for at påvirke situationen Den burmesiske hær, størrelsen heraf og eksistensen af værnepligt situationen for de 150.000 burmesiske flygtninge støtte til undergrundsbevægelsen 3. Projektbesøg i Thailand 3.1. Besøg ved slumprojektet CODI _________________________________________________________________________ Lokalområdet Ruam Samakee har modtaget støtte gennem projektet ”Miljøforvaltning i slumområder (CODI)”, der er en del af bymiljøkomponenten. Thailands økonomiske boom har medført en kraftig og ukontrolleret vækst i mange byområder. Mangel på boliger og bymæssig infrastruktur for den voksende befolkning har medført en alvorlig forringelse af bymiljøet, hvilket især har ramt de fattigste grupper hårdt. Slum-områder ses ofte lokaliseret i randområder, hvor ejerforholdene er uklare. Over en tredjedel af Thailands bybefolkning lever således under ulovlige eller usikre boligforhold, og mange af dem er i overhængende fare for at blive sat ud af deres bolig. Det overordnede mål med projektet er at støtte decentraliseret beboerstyret miljøforvaltning i bymæssige lavindkomstområder. Dette indebærer styrkelse af kapaciteten blandt beboerne og beboernetværk i forhold til at planlægge, gennemføre og videreføre miljøprojekter. Endvidere er det en målsætning gennem højt profilerede demonstrationsprojekter at bidrage til, at en decentraliseret befolkningsstyret forvaltning indarbejdes i lokale og nationale politikker og lovgivning.   - 14 -

Projektet gennemføres af Instituttet til udvikling af lokalsamfundsorganisationer (CODI), som er en offentlig organisation tilknyttet Ministeriet for social og menneskelig sikkerhed, samt en NGO etableret af CODI. Den nuværende 2. fase af projektet løber fra juni 1999 til december 2004 og støttes af Danmark med ca. 10,6 mio. kr. Den thailandske regering og andre donorer yder også væsentlige beløb til CODI’s arbejde. Støtten fra Danmark har gjort det muligt for CODI at give fattige lokalområder mindre gavebeløb til gennemførelse af projekter til forbedring af lokalmiljøet. Ud over de positive miljøeffekter og forbedrede levevilkår har aktiviteterne skabt permanente grupper i lokalområderne, som på egen hånd fortsætter med at forbedre levevilkårene og føre dialog med det omgivende samfund omkring fx ejerforhold. CODI har i mange tilfælde fungeret som mægler imellem landløse slumbeboere, lokale administrationer og landejere og derigennem bidraget til finde fredelige løsninger på konflikter omkring jordejerskab. Der er endvidere blevet etableret vidt forgrenede netværk med deltagere fra NGOer, lokale administrationer, lokale ledere, universiteter og lokale beboergrupper.   Projektet har støttet mere end 1.000 bymæssige lavindkomstområder spredt rundt i hele Thailand og deres netværk. CODI har haft så stor succes med sine aktiviteter, at den thailandske regering i 2003 finansierede første fase af et landsdækkende CODI program til fremme af sikre boligforhold gennem lokale partnerskaber med over 20 mio. kr. Det dansk-thailandske samarbejde vil videreføre og bygge videre på erfaringerne med beboer-styret miljøforvaltning i den komponent for bymiljø, som i øjeblikket er under udvikling. 3.2. Besøg ved Georg Jensen sølvvarefabrik Georg Jensen sølvvarefabrikken i Thailand er etableret med støtte fra Industrialiseringsfonden for udviklingslande (IFU). Ved besøget havde udvalget lejlighed til at stifte bekendtskab med et eksempel på ”outsourcing”, hvor virksomheder i højindkomstlande flytter hele eller dele af deres produktion til regioner med lavere lønniveau og/eller andre attraktive produktionsbetingelser, såsom tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. IFU er en dansk international investeringsfond, der tilbyder kapital og rådgivning til joint venture foretagender i udviklingslande. Fonden deltager som en partner i projekter ved at tilføre viden og kapital eller yde lån. Fonden kan yde støtte til såvel store som små projekter samt pilotprojekter, der er medfinansieret af en dansk partner. IFU er en uafhængig organisation med en bestyrelse udpeget af udenrigsministeren og har p.t. et årligt budget på 2,2 milliarder kroner og erfaring fra 498 projekter i 72 lande. - 15 -

Georg Jensen sølvvarefabrikken i Thailand producerer de kendte Georg Jensen smykker i form af ringe, halskæder, brocher, vedhæng og armbånd. Alle produkterne eksporteres til modervirksomheden i Danmark, der forestår den videre distribution. IFU ydede i 1998 et lån på 3 mio. kroner til fabrikkens etablering samt uddannelse af personale. Fabrikken påbegyndte sin produktion den 1. april 1999 med en dansk leder og 8 thailandske sølvsmede. Med et nyt IFU lån på 20 mio. kroner etableredes der i 2002-2003 et nyt, moderne produktionsanlæg. Der er i dag ca. 225 ansatte, herunder 6 danskere. Ca. to tredjedele af de ansatte er i aldersgruppen 21-29 år. Efter thailandsk målestok tilbyder fabrikken ganske attraktive løn- og arbejdsvilkår. Lønningsniveauet ligger pænt over gennemsnittet for lignende virksomheder i området. De ansatte har en ugentlig arbejdstid på 45 timer (mandag-fredag 8-17) og ret til to ugers betalt ferie om året. Hertil kommer sygesikring af medarbejderne og deres nærmeste familie. 3.3. Besøg i Queen Sirikit Botanial Garden Den thailandske regering besluttede i 1992 at etablere en botanisk have på internationalt niveau, den første af sin slags i Thailand. Det var samtidig året for Dronning Sirikits 60 års fødselsdag, som haven efterfølgende blev opkaldt efter. Under etableringen blev der hentet inspiration og teknisk støtte bl.a. fra Danmark. Haven er beliggende på kanten af Doi Pui-Suthep National Park og administreres af det thailandske Statsministerium. Haven har forskellige botaniske samlinger, herunder en fin samling af vilde orkideer, hvoraf mange arter oprindeligt blev fundet og beskrevet af den tidligere danske ambassadør til Thailand, Gunnar Seidenfaden. Projektet har to formål, dels at sikre dokumentation, forvaltning og bevarelse af biodiversiteten i det nordlige Thailand, dels at styrke uddannelserne på disse områder. Projektet bygger på den thailandske regerings betragtelige investeringer i Dronning Sirikit botaniske have. Projektet bidrager til at etablere haven som et nationalt og regionalt ressourcecenter inden for biodiversitetsforvaltning. Desuden omfatter projektet etablering af en forvaltningsorienteret uddannelse ved haven, en styrkelse af den akademiske uddannelse i biodiversitet i Thailand, samt udvikling og gennemførelse af projekter i samarbejde med den lokale befolkning. Projektet løber fra 1999 til 2005 og støttes af Danmark med ca. 13,7 mio. kr. Den danske støtte går hovedsagligt til træning, uddannelse og forskning, hvorimod den thailandske regering er ansvarlig for etableringen og driften af de fysiske faciliteter. Der lægges stor vægt på tværfaglighed og involvering af lokalbefolkningen, herunder bjergstammerne i Nordthailand. Projektet bygger på et samarbejde mellem 12 danske og thailandske institutioner, hvoraf haven er den væsentligste partner. Fra dansk side deltager bl.a. Aarhus Universitet, Forskningscenter for Skov og Landskab og Københavns Universitet. - 16 -

Projektet har støttet opbygningen af de nødvendige ressourcer til at fremme en frugtbar multi-disciplinær tilgang til dokumentation, forvaltning og bevaring af biodiversitet i Nordthailand. Dette har involveret regeringsinstitutioner, universiteter og landsby-baserede institutioner af indfødte folk. Projektet har bidraget til havens status som et vigtigt centre for biodiversitets monitering og forvaltning. Andre resultater omfatter udvikling af modeller for landsby-baserede forvaltningssystemer af naturressourcer. Frem til udgangen af projektet i 2005 vil fokus være på en konsolidering af allerede iværksatte aktiviteter. 3.4. Besøg i Ob Luang Nationalpark Nationalparken indgår i „projekt til støtte af forbedring af forvaltningen af beskyttede naturområder i Thailand (JOMPA)“, JOMPA’s målsætning er at bevare de beskyttede områders biodiversitet og økosystemer, samtidig med at ansvaret og gevinsterne ved bæredygtig naturressourceforvaltning deles af myndighederne, lokale interessenter og den bredere offentlighed. Beskyttede områder udgør 18% af Thailands areal. JOMPA sigter mod at fremme en bredere folkelig deltagelse i forvaltningen af beskyttede områder for at kunne sikre biodiversitetens opretholdelse og forbedre eksistensgrundlaget for lokalsamfundene i områderne. Centrale problemstillinger, der behandles, er den stadigt faldende biodiversitet, nedbrydningen af økosystemer, herunder flodbækkener, tab af eksistensgrundlag for fattige i landområderne og manglende folkelig deltagelse i forvaltningen af naturressourcer. JOMPA løber fra 1. april 2004 til 31. marts 2008 og støttes af Danmark med ca. 50,9 mio. kr. Bidraget fra den thailandske regering vurderes til ca. 22,6 mio. kr., hvortil kommer en del ikke-værdisatte bidrag fra regering og lokale NGOer. Der gives støtte til Departementet for nationalparker under Ministeriet for naturressourcer og miljø, samt en række NGOer, der anses for værdifulde partnere i opbygningen af fælles forvaltningsaktiviteter. De egentlige modtagere er de lokalsamfund, der lever i og omkring de beskyttede områder. De første seks måneder har været afsat til en indledende fase, hvor fælles planlægning af aktiviteterne i de enkelte områder er blevet gennemført. Denne fase var afgørende i forhold til at skabe en fælles forståelse blandt de involverede regeringsrepræsentanter, lokalsamfund og NGOer omkring problemer, løsningsmuligheder og fælles projektaktiviteter. JOMPA støtter gennemførelsen af decentraliseringen og basale principper omkring folkelig deltagelse, der er vigtige elementer af Thailands forfatning. Der vil blive udviklet modeller og systemer for forvaltning af beskyttede områder, herunder introduktion af en internationalt anerkendt økosystemtilgang. Det er en målsætning, at disse modeller og systemer vil indgå som en integreret del af de thailandske myndigheders strategi, hvorved de vil blive videreført i større målestok gennem det nationale program for beskyttede områder. - 17 -

Ob Luang national park er en af 11 beskyttede områder, der er dækket af JOMPA. Ob Luang blev etableret som nationalpark i 1991 og dækker et varieret skovområde med en høj grad af biodiversitet. Lokalsamfundene er fuldstændig afhængige af udnyttelsen af landbrugsjord i selve parken og af indsamling af skovprodukter, dog ikke tømmer. Parkens betydning for afstrømningsforholdene for nedbøren i området er tillige meget stor. Salg til turister af afgrøder dyrket i parken og kunsthåndværk er en væsentlig økonomisk aktivitet. Der er mere end 50 landsbyer i målgruppen, hvoraf de fleste er beliggende lige uden for selve parken, mens enkelte landsbyer og opdyrkede områder ligger inden for parken. Situationen med hensyn til arealanvendelsen er uklar, og det har skabt konflikter mellem parkens ledelse og lokalsamfundene. Der har ligeledes været alvorlige konflikter mellem højlandsbønder, der anvender pesticider og kunstgødning, og bønder længere nede af floderne og i lavlandet, der bliver negativt påvirket af faldende vandkvalitet og vandgennemstrømning. Ekspanderende landbrugsdrift, stigende produktion af andre skovrelaterede produkter end tømmer samt skovbrande har også skabt grobund for konflikter. Overordnet afspejler konflikterne manglen på mekanismer til samarbejde mellem lokalsamfund, nationalpark og lokalregering, de uklare regler for udnyttelse af parkens jord og ressourcer, samt parkens og lokalsamfundenes ringe kapacitet til at udvikle nye tilgange til problemerne. 3.5. Besøg i landsbyen Huai Som Poy Landsbyen Huey Som Poy blev grundlagt for mere end 100 år siden. Den bebos af karener, der er Thailands største etniske minoritet, og ligger som de fleste andre karen-landsbyer i et bjergområde. I Huai Som Poy er der 108 husholdninger med et totalt indbyggertal på 544. Efter landsbyen deltog i regeringens plan mod dyrkning af opiumsvalmuer og understøttelse af alternative afgrøder, er dyrkning af kål, løg og bønner blevet fremmet væsentligt. I øjeblikket har parken afskåret landsbybeboernes adgangen til naturressourcer og agerland. I nabolandsbyerne, der bebos af hmong-minoriteten, praktiseres afgrødeskift mellem monokulturer, hvilket på længere sigt udpiner jordens næringsstoffer. Den intense dyrkning forårsager vandmangel og forurening i afvandingsområderne længere nede ad floden. Da lavlandets bønder er bekymrede over afgrødeskift og overforbrug af pesticider og kunstgødning i de højereliggende egne, har der eksisteret konflikter mellem grupperne siden 1995. - 18 -

- 19 -

Bhutan 4. Generelt om Bhutan 4.1. Den generelle politiske og økonomiske situation i Bhutan Bhutan har i de senere år været inde i en gunstig økonomisk udvikling med en vækstrate på over 7% i 2003. En ansvarlig og forsigtig økonomisk politik samt stigende indtægter fra vandkraftsektoren har spillet en afgørende rolle i denne udvikling. Inflationen er bragt under kontrol gennem de sidste fem år og nåede i 2003 et rekordlavt niveau på under 2%. Der er dog rejst nogen tvivl om beregningsgrundlaget, idet udvikling i prisen på husleje ikke indgår. Især i Thimphu har huslejeniveauet udviklet sig eksplosivt. Grundet en traditionelt meget restriktiv finanspolitik og deraf følgende lav låntagning er Bhutan af Verdensbanken klassificeret som tilhørende gruppen af lavt forgældede lande. Bhutan har traditionelt opretholdt et begrænset underskud på de offentlige finanser, men på grund af befolkningstilvæksten og voksende investeringer i de sociale sektorer er underskuddet steget og udgjorde i 2003 10% af BNP. Med henblik på at øge ressourcemobiliseringen, sikre en større social udligning og fremme social ansvarlighed indførte Bhutan i 2002 almindelig indkomstskat. Provenuet er fortsat beskedent, men initiativet er blevet bemærkelsesværdigt vel modtaget af den almindelige skatteborger. Udsigten til en fortsat stabil udvikling baseres først og fremmest på forventede fremtidige indtægter fra vandkraftsektoren. I dag udgør disse indtægter omkring 45% af statens provenu. Når det nye vandkraftanlæg ved Tala som ventet tages i brug i foråret 2006, vil det forøge Bhutans samlede produktion af elektricitet betydeligt, og indtægter herfra vil befæste denne udvikling. Udsigterne er dog usikre. Indtægterne fra vandkraftssektoren afhænger af den økonomiske udvikling, det fremtidige energiforbrug i Indien, og hvilke priser der kan opnås. Desuden vil det fortsat være en udfordring at omsætte den forventede stigning i egne indtægter til en reel økonomisk og social udvikling.   I Bhutans 9. femårsplan, der er landets udviklingsplan for perioden 2003 til 2007, er det forudsætningen, at Bhutan i vid udstrækning selv kan finansiere løbende omkostninger (45% af totalbudgettet), mens investeringssiden fortsat er afhængig af donorbistand, hvor Indien er langt den største donor. Der er fortsat en underfinansiering af budgettet, men med tilsagn fra Indien om at yde budgettilskud over de næste to år, er der forhåbninger om, at den del af investeringsbudgettet, der fortsat mangler finansiering, nu vil kunne dækkes. Fremover med de forventede stigende indtægter fra vandkraftanlæggene  ventes en større del af investeringssiden at kunne finansieres af Bhutans egne ressourcer. I takt med denne udvikling forventes Indien at nedtrappe landets budgettilskud. En betydelig del af Bhutans offentlige budget vil således være direkte bundet til vandkraftindtægter, der er helt afhængig af prisforhandlinger med samt politisk og økonomisk udvikling hos én kunde – Indien. Samtidig vil indtægterne modtages i en fortsat ikke konvertibel valuta, hvilket vil lægge begrænsninger på Bhutans handlefrihed og yderligere binde dem til Indien. Med henblik på tilrettelæggelse af den fremtidige danske bistand til Bhutan følges denne udvikling meget tæt. Udover indtægter fra vandkraft er Bhutans vigtigste indtægtskilde, bortset fra donorbistanden, turisme. Med to dårlige år i 2001 og 2002, grundet terrorangreb i USA, SARS-epidemien og fugleinfluenzaen, er optimismen nu tilbage. Bhutan forventer over 7.000 turister i 2004, et tal landets myndigheder gerne over de næste år ser øget til ca. 12.000 årligt. - 20 -

- 21 -

Trods den positive økonomiske udvikling er der fortsat udbredt fattigdom i Bhutan. En analyse gennemført af regeringen i 2000 viser, at ca. 30% af landbefolkningen, hvor 80% af befolkningen lever, og ca. 3% af bybefolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Problemet bliver yderligere accentueret af en høj, men dog faldende befolkningstilvækst. På baggrund af investeringer i sundhed og uddannelse har de sociale indikatorer imidlertid fortsat deres positive udvikling. Omkring 80% af Bhutans befolkning har nu adgang til rent drikkevand og børne- og mødredødeligheden er faldende. I uddannelsessektoren stiger både andelen af børn, der går i skole og alfabetiseringsgraden. Bhutan forventer således at kunne opfylde de fleste af 2015-målene. Regeringens fattigdomsstrategi, indeholdt i den 9. femårsplan (2002-2007), er primært baseret på udvikling af landområderne. Fysisk infrastruktur som adgang til vejnettet, til elektricitet og til kommunikation indtager en central placering i planen sammen med fortsatte investeringer i sundhed og uddannelse. Disse to sektorer lægger tilsammen beslag på mere end 25 procent af det offentlige budget over de næste fem år og er meget højt prioriteret. Generelt er femårsplanen særdeles fattigdomsorienteret, med en reel kobling mellem fattigdomsanalyse, politikformulering og fordeling af offentlige budgetter med effektiv fattigdomsreduktion for øje. Bhutans regering har derfor aftalt med Verdensbanken, at femårsplanen træder i stedet for en egentlig fattigdomsstrategi i Verdensbank/IMF format (PRSP). Der er en reel frygt i regeringen for, at de sektorer, der skaber den relativt høje vækst, ikke skaber mange nye jobs. Omkring 10.000 unge forlader uddannelsessystemet hvert år. Den offentlige sektor har hidtil været den store aftager, men Bhutan ønsker ikke yderligere vækst i den offentlige administration. Stimulering af den private sektor i Bhutan er derfor afgørende, hvis landet skal  kunne fastholde den høje vækstrate og den lave arbejdsløshed. Den private sektor er ganske beskeden. Regeringen har indført lovgivning, der kan stimulere sektoren, og som har skabt rammerne for udenlandske investeringer. En del offentlige virksomheder er blevet omdannet til selvstændige virksomheder skønt fortsat 100% statsejet. En række af disse virksomheder er imidlertid underlagt priskontrol fra det offentlige og tillige pålagt en række sociale funktioner, der gør, at det ikke er muligt at drive dem på almindelige kommercielle vilkår. Bhutans topografi og de meget høje transportomkostninger gør landet lidet attraktivt for udenlandske investorer. Turisme er dog en undtagelse, hvor to store internationale hotelkæder nu er i færd med at etablere sig i Bhutan. Det sydlige bælte er dog et potentielt vækstområde for virksomheder, der samtidig har ønske om at nå det indiske marked. Bhutan og Indien har en frihandelsaftale der gør, at produkter med oprindelse i Bhutan kan indføres skatte- og afgiftsfrit til Indien.   - 22 -

Bhutans offentlige forvaltning er udviklet gennem en relativ kort årrække, hvorfor der stadig kan konstateres begrænsninger i kapaciteten. En af Verdensbanken gennemført vurdering af den førte finanspolitik var generelt positiv, men pegede dog på, at kapacitetsopbygningen i den offentlige administration til fremme af finansiel planlægning og styring bør fortsættes, områder som bl.a. Danmark støtter. Sideløbende med demokratiseringsprocessen er der imidlertid gennemført reformer i den offentlige sektor, som har til formål at styrke god regeringsførelse, retssikkerheden og den folkelige deltagelse i beslutningsprocessen ved at forbedre effektiviteten, ansvarligheden og gennemsigtigheden i administrationen. Disse reformer omfatter en omstrukturering af ministerier, en forbedring af den økonomiske styring, antikorruptionslovgivning, og etableringen af et kompetencebaseret karrieresystem i statsadministrationen er under forberedelse. Korruption er sjældent forekommende i Bhutan og myndighederne slår hårdt ned på korruptionsforsøg. Med en relativ lille gruppe veluddannede indbyggere kan der i Bhutan være fare for en vis favorisering af familie og bekendte, når nye poster skal besættes. Faren er reel, men med det nye karrieresystem baseret på såvel formel uddannelse som arbejdskarriere, vil der kunne opnås en væsentlig forbedring i gennemsigtigheden af rekruttering, udnævnelse og rokering af embedsmænd. Der er gjort gode fremskridt i den fortsatte demokratisering af Bhutan. Nationalforsamlingens indflydelse er styrket, og regeringen må i stigende grad argumentere for sine forslag for at opnå de folkevalgtes godkendelse. Regeringens professionalisme er øget, og en udvidelse i juli 2003 af kabinettet fra 6 til 10 medlemmer (bl.a. med ny minister for beskæftigelse og separate ministre for sundhed og uddannelse) har medført en mere effektiv administration. Samtidig er arbejdet med at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed i administrationen fortsat, bl.a. med styrket rolle for Rigsrevisionen (Royal Audit Authority) og lovkontoret (Office for Legal Affairs). Et væsentligt element i demokratiseringen er decentraliseringen, hvor den 9. femårsplan sætter det ambitiøse mål, at 25% af budgettet skal administreres lokalt. At nå dette mål bliver dog en stor udfordring, bl.a. som følge af lav kapacitet på lokalt niveau. En vigtig milepæl i demokratiseringsprocessen bliver fremlæggelse og vedtagelse af udkast til landets første forfatning. Forfatningskommissionen, der blev nedsat af kongen i 2001, har fremsendt udkast til kongen og regeringen og den bebudede brede offentlige høring er under planlægning. Et centralt spørgsmål i forfatningsdiskussionen er grundfæstelse af menneskerettigheder, herunder lige muligheder for alle etniske grupper, samt spørgsmål om flerpartisystem. Regeringen har forsikret, at der vil blive tale om en forfatning, der vil lægge grunden for et moderne parlamentarisk demokrati med stærke garantier for borgerlige og politiske rettigheder. 4.2. Bhutanesiske flygtninge i lejre i Nepal. Der har boet etniske nepalesere i det sydlige Bhutan i århundreder. Med den begyndende åbning af Bhutan i slutningen af 1950’erne påbegyndtes en stor indvandring af nepalesere. I 1958 introducerede Bhutan den første statsborgerskabslov og indførte et stop for ukontrolleret indvandring til Bhutan. Indvandringen af nepalesere til det sydlige Bhutan forsatte imidlertid, hvilket resulterede i indførelsen i 1985 af nye regler for statsborgerskab, der bl.a. krævede, at begge forældre havde bhutanesisk statsborgerskab på tidspunktet for vedtagelsen af landets første statsborgerskabslov, noget som mange etniske nepalesere havde vanskeligt ved at dokumentere. Hertil kom en række tiltag, der havde til formål at forme og styrke en ny national identitet, kaldet Drukpa, baseret på religion, skikke og sprog i den ikke-nepalesiske del af befolkningen. Dette gav i slutningen af 1980’erne anledning til uroligheder, hvor militante grupper med tilknytning til Nepal agiterede mod regeringen. Det førte til sammenstød mellem den bhutanesiske hær og militante grupper med flere dræbte. Som følge heraf drog store dele af befolkningen til Nepal, hvor UNHCR oprettede flygtningelejre. Nogle rejste frivilligt, nogle blev fordrevet af sikkerhedsstyrker og embedsmænd, mens andre forlod Bhutan efter pres fra militante nepalesiske grupper. I dag befinder der sig ca. 100.000 flygtningene i syv lejre i Nepal. - 23 -

Menneskerettighedssituationen i Bhutan påkalder sig international opmærksomhed. Særlig regeringens uvilje til åbent at drøfte menneskerettighedsspørgsmål kritiseres.  Mens der ikke er tegn på systematiske menneskerettighedskrænkelser, så er der fortsat rapporter om etnisk diskrimination. Blandt andet kræver opnåelse af pas til at rejse videre end Indien eller adgang til højere uddannelse en sikkerhedsgodkendelse, der rutinemæssigt nægtes etniske nepalesere, der har familiemedlemmer i flygtningelejrene i Nepal. Bhutan har fortsat ikke undertegnet og ratificeret vigtige internationale menneskerettighedskonventioner. Det drejer sig om konventionerne om civile og politiske rettigheder; økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og mod tortur. Konventionen mod racediskrimination er underskrevet, men ikke ratificeret. Bhutan nægter at have politiske fanger. Alle indsatte i landets fængsler har overtrådt landets love og er dermed kriminelle. Det Internationale Røde Kors besøger jævnligt landets fængsler og mødes med såvel indsatte som disse pårørende. Ifølge Røde Kors har de et godt samarbejde med de bhutanesiske myndigheder og har fri og uhindret adgang til fængslerne. 4.4. Indiske separatistgrupper i det sydlige Bhutan Tilstedeværelsen af tre indiske separatistgrupper United Liberation Front of Assam (ULFA), The National Democratic Front of Bodoland (NDFB) og Kamtapur Liberation Organisation (KLO) i det sydlige Bhutan, der har benyttet Bhutan som base for væbnede aktioner ind i den indiske delstat Assam, har i en årrække været en bekymring for Bhutans regering. Under stigende pres fra indisk side for at gribe ind militært iværksatte Bhutans væbnede styrker en aktion i midten af december 2003 for at drive separatisterne ud af landet. Før aktionen havde Bhutan forsøgt ad forhandlingsvejen at få bevægelserne til at forlade landet fredeligt. Nationalforsamlingen bemyndigede under 2003 samlingen regeringen til at forsøge en sidste runde af forhandlinger og derefter at bruge magt. Under ledelse af kongen, der fortsat er øverstbefalende for de væbnede styrker, iværksattes en koordineret aktion mod samtlige separatistlejre samtidig.  Aktionen blev en succes for den bhutanesiske hær. Med et lavt antal dræbte  på begge sider blev separatistlejrene jævnet med jorden, en meget stort antal separatister taget til fange og resten fordrevet fra bhutanesisk territorium. Sikkerhedssituationen langs den indiske grænse er fortsat spændt, da mindre separatistlommer angiveligt fortsat er tilstede. _________________________________________________________________________ 5. Møder i Bhutan 5.1. Audiens hos H.M. Kongen af Bhutan - 24 -

H.M. Kong Jigme Singye Wangchuck er født i 1955 og overtog tronen ved faderens død i 1972. Han er den 4. i rækken af konger, siden Bhutan blev samlet under et kongeligt overhoved i 1907. I 1979 giftede Kongen sig med fire søstre og tilsammen har de ti børn – fem piger og fem drenge. Hans far Kong Jigme Dorji Wangchuck var kongen, der for alvor bragte Bhutan ud af den selvskabte isolation og startede udviklingen af Bhutan til et moderne samfund. Denne udvikling har den nuværende konge videreført gennem en række af de femårsplaner, som hans far første gang introducerede i 1961. Femårsplanerne har især haft fokus på uddannelse, sundhed og miljø samt fysisk infrastruktur og udvikling af Bhutans vandkraftpotentiale. Skønt bruttonationalproduktet pr. indbygger er steget kraftigt under hans regeringstid lægger Kongen mere vægt på at udvikle bruttonationallykke (Gross National Happiness) end bruttonationalproduktet. Under hans regeringstid er Bhutan blevet medlem af FN og en række af FN’s særorganisationer. I 1998 overdrog kongen alle udøvende beføjelser til et ministerråd, som er valgt af Nationalforsamlingen for en femårsperiode. I 2001 gav kongen mandat til nedsættelse af en forfatningskommission på 39 medlemmer, som skulle udarbejde et udkast til en forfatning, der på den ene side skal sikre, at Bhutan internationalt anerkendes som et demokratisk samfund baseret på retssikkerhed, og på den anden side skal tager hensyn til landets unikke historie og kultur. Når udkastet er færdigt, ventes det bl.a. at omfatte forholdet mellem staten og de ikke statslige aktører, det fremtidige politiske system, herunder spørgsmålet om politiske partier, og befolkningens borgerlige og politiske rettigheder. Kongen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at når udkastet ligger i en færdig form, vil de blive sendt i bred høring, hvor han selv vil tage det rundt til landets 20 distrikter og 201 geogs (”kommuner”) for at drøfte det. Kongen indledte audiensen med at redegøre for den igangværende proces vedrørende demokratisering og decentralisering samt Bhutans kommende forfatning. I den forbindelse ønskede han at vide, hvorfor Danmark i 1953 havde valgt at gå over til et étkammersystem ved at afskaffe Landstinget. Under audiensen drøftedes herudover bl.a. følgende spørgsmål: oppositionens rolle i et parlament korruption udviklingssamabejdet mellem Bhutan og Danmark Bhutans ratifikation af internationale konventioner og herunder FN’s torturkonvention det nepalesiske flygtningeproblem forståelsenaf begrebet ”Gross National Happiness” (”Bruttonationallykke”) de 4 hovedgrundstene i ”det ny Bhutan” a) familien b) de kulturelle traditioner c) bevarelse af miljøet d) et demokratisk politisk system Bhutan set i forhold til hastigt stigende globalisering 5.2. Møde med Nationalforsamlingens formand Ugen Dorji ___________________________________________ Formålet med mødet var at få et indtryk af den demokratiske udvikling i Bhutan, herunder indførelse af direkte valg, konstitutionelle udvalg under Nationalforsamlingen samt forfatningsprocessen. _________________________________________________________________ Nationalforsamlingen udgør et centralt element i det moderne Bhutan, og hvert år mødes nationalforsamlingens repræsentanter fra hele landet i slutningen af juni til den årlige samling. Som noget nyt vedtaget på Nationalforsamlingen i 2004 vil Nationalforsamlingen for fremtiden mødes to gange om året. Under Nationalforsamlingens møder præsenteres og diskuteres nye politiske tiltag, lovsamlinger diskuteres og vedtages, ligesom anbefalinger til regeringen forberedes. Forsamlingen kan - 25 -

ekstraordinære samlinger med kongens godkendelse, samt nedsætte undersøgelseskommissioner om Nationalforsamlingens medlemmer. Nationalforsamlingens formand vælges for en femårig periode og kan genvælges en gang. Der skal minimum være to kandidater til posten ved afholdelsen af valg. Kandidater til posten som Nationalforsamlingens formand må ikke være gift med en udlænding, skal beherske både engelsk og dzongkha og må ikke have andre erhverv eller offentlige funktioner. Nationalforsamlingen kan afsætte den til enhver tid siddende formand med en tredjedel af forsamlings underskrifter. Under mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: planerne om at gennemføre direkte valg den kommende forfatning og herunder spørgsmålet om oprettelse af egentlige politiske partier valgret og valgbarhed, herunder kravet om, at man ikke må være gift med en udlænding for at være valgbar decentraliseringsreformen 5.3. Møde med premierminister Yeshey Zimba Premierministerposten er et roterende embede, der varetages af de enkelte ministre sammen med deres normale portefølje. Embedet roterer en gang om året under Nationalforsamlingens faste møde (juni til august), og rækkefølgen baseres på det antal stemmer, som ministrene fik under Nationalforsamlingens valg af ministre i 2003. Ministrene sidder for 5 år, hvorfor kun fem af regeringens ti ministre vil kunne nå at beklæde embedet. Handelsminister Yeshey Zimba, tidligere finansminister, fik anden højeste stemmeandel og overtog embedet efter indenrigsminister Jigmi. Y. Thinley. Premierministeren er formand for Kabinettet og vil derfor i det næste år spille en vigtig rolle i alle større opgaver, Bhutan står over for, herunder den generelle politiske og økonomiske udvikling. Da embedet er roterende, vil premierministeren ofte henvise specifikke spørgsmål til fagministrene. Den nuværende Premierminister er også minister for handel og industri. Under mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: donorkoordination Bhutans eventuelle ratifikation af konventioner og herunder FN’s torturkonvention bestræbelserne på at gøre Bhutan mindre afhængigt af Indien spørgsmål vedrørende grænsedragning i forhold til Kina premierministerens rolle under den nye forfatning bekæmpelse af terrorisme størrelsen af hæren og politiet det nepalesiske flygtningeproblem, og herunder flygtningenes eventuelle tilbagevenden til Bhutan forståelse af begrebet ”Gross National Happiness” styrkelse af turismen 5.4. Møde med finansminister Wangdi Norbu - 26 -

Finansministeren og hans afdeling for gave- og lånebistand (Department for Aid and Debt Management, DADM) er Danmarks direkte samarbejdspartner på udviklingsområdet.                       Under mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Bhutans mellem- og langfristede udviklingsstrategi Bestræbelserne på at opnå en højere grad af uafhængighed af Indien Bhutans forhold til Kina og herunder muligheden af at sælge elektricitet hertil Indsatsen for at øge turismen Bhutans uddannelsespoltik og hvordan man herigennem forsøger at øge ligestillingen mellem kønnene Bhutans gældssituation Bhutans forventninger til udviklingssamarbejdet med bl.a. Danmark 5.5. Møde med fg. udenrigsminister Neten Zangmo Formålet med mødet var at få et indtryk af den generelle udenrigspolitiske situation herunder forholdet til Indien, de bhutanesiske flygtninge i lejre i Nepal og sikkerhedssituationen efter aktionen mod separatisterne i den sydlige del af Bhutan. Under mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: det nylig afholdte valg i Indien menneskerettighedssituationen i Bhutan spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår Bhutan vil underskrive torturkonventionen det nepalesiske flygtningsproblem forholdet til Kina donorkoordination og forbedring heraf 5.6. Møde med Højesteretspræsident Sonam Tobgay _________________________________________________________________________ Højesteretspræsidenten har beklædt sit embede siden 1998. Højesteretspræsidenten er tillige formand for forfatningskomiteen, der arbejder i tæt samarbejde med kongen om udarbejdelsen af en forfatning for Bhutan. Det primære formål med mødet var at få et indtryk af udviklingen i retssektoren, herunder indsatserne for god regeringsførelse samt forfatningsprocessen. Danmark støtter via programmet for God Regeringsførelse den juridiske kapacitetsopbygning i Bhutan, herunder udarbejdelse af lovsamlinger. Desuden har Danmark under den decentrale bevillingskompetence støttet den institutionelle opbygning af det bhutanesiske retsvæsen samt opføring af distriktsdomstole. Danmark er ydermere yderst interesseret i den løbende proces med udarbejdelse af en forfatning for Bhutan, som har tilbudt at yde vores støtte hertil. Bhutans retssystem virker trods sit tidlige udviklingsstadium tilfredsstillende for langt de fleste bhutanesere. Majoriteten af alle tvister bliver løst ved hjælp af en forhandlingsleder (en mediator). Der er i dag kun beskeden ventetid før en sag bliver afprøvet ved domstolen; kapaciteten i retssystemet er øget væsentligt de sidste par år. Det er praksis i retssystemet, at man er tilladt at benytte sit modersmål, inklusive nepali og engelsk, skønt dette ikke er nedfældet i "The Civil and Criminal Procedure Code of Bhutan.". De bhutanesiske love anvendes lige for alle og det juridiske system er generelt både upartisk og tilgængeligt for hele befolkningen, om end systemet stadig er under mindre politisk indflydelse. Det juridiske fundament er fortsat under udvikling, og der er således stadig utilstrækkeligheder set med - 28 -