J .   N R . 2 0 0 4 - 4 5 2 8 - 2 7 3  AGS Spørgsmål nr. 19: ”Hvilke tidsfrister skal gælde for indhentelse af børneattester for foreningerne?” Svar: De enkelte ministerier skal fastsætte regler om indhentelse af børneattest, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer i job, der indebærer en direkte kontakt med børn under 15 år.   Lovteksten lægger således op til, at indhentelse af børneattest skal have fundet sted, inden ansæt- telsen eller beskæftigelsen effektueres. En nærmere beskrivelse af ordningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget på side 5, hvor det er anført: ”Ordningen vil indebære, at myndigheder, institutioner og foreninger m.v. inden for rammerne af de fastsatte regler vil få pligt til, inden de ansætter eller beskæftiger per- sonale, at indhente en børneattest. Det afgørende i den forbindelse er selve ansættel- sesforholdets begyndelse; der er ikke noget i vejen for at træffe beslutning om ansæt- telse eller beskæftigelse med forbehold for børneattestens oplysninger.” De nærmere regler om indhentelse af børneattester vil blive fastsat i administrative forskrifter af de enkelte berørte ministerier. Baggrunden herfor er, at forholdene på de enkelte områder kan være så forskellige, at det ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte fælles regler om ind- hentelse af børneattester. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, side 10.