Til beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Europaudvalget den   10. december 2004 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. oktober 2004 og var til 1. behandling den 25. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 18 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse  , som denne har be- svaret. 15 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling. Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret  . Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti er tilhænger af et nært samarbejde mellem de europæiske lande. Hovedindholdet heraf bør være af handelspolitisk og te k- nisk art, og samarbejdet bør samtidig sigte på at styrke stabilitet og sikkerhed i Europa.    Dansk Fol- keparti er tilhænger af, at EU søger samarbejde med tredjelande, herunder også lande uden for Eu- ropa. Men Dansk Folkeparti mener ikke, at det vil være til gavn for   hverken EU, dets medlemslande eller den generelle sikkerhed i Europa, hvis der indledes forhandlinger med Tyrkiet med det formål at optage Tyrkiet i EU. Nedenfor er opregnet en række forhold,   som Dansk Folkeparti finder bør føre til alvorlige betæ n- keligheder  ved  at  lade  EU  indlede  optagelsesforhandlinger  med  Tyrkiet.  Der  er  dog  langt  fra  tale om en udtømmende liste: 1. Tyrkiet er ikke et europæisk land i geografisk henseende. Kun en lille del af Tyrkiet, nogle få procent af landets areal, er placeret på det eur opæiske kontinent. Tyrkiet hører til Mellemøsten, og dets  befolkning  er  ikke  europæere  .  Lande  som  Rusland,  Ukraine  og  Hviderusland  er  europæiske. Det virker grundlæggende forkert og ulogisk at søge Den Europæiske Union udvidet med ikkeeur o- pæiske lande.

2 2. Tyrkiet er i økonomisk henseende slet ikke udviklet i europæisk forstand. Landet er e   t tilbage- stående  klassesamfund,  der  efter  alle  væsentlige  parametre  klarer  sig  dårligere  end  EU -landene, inklusive de ti lande, der blev medlemmer den 1. maj 2004. Tyrkiets BNP er langt mindre end EU-gennemsnittet. Omregnet til den kunstige valutaenhed KKS (købekraftstandard), som gør det muligt at foretage sammenligninger mellem landene, var BNP pr. indbygger i Tyrkiet i 2001 på 5.400 KKS. Gennemsni ttet for EU-15 var på 22.400 KKS. Inflationen i Tyrkiet ligger langt over niveauet i noget EU-land.  To- og trecifrede inflationstal er således ikke noget særsyn i Tyrkiet. Tyrkerne arbejder generelt langt mindre end europæerne. Den officielle a r- bejdsløshed  er  ganske  vist  ikke  meget  højere  end  EU  -gennemsnittet,  men  det  skyldes,  at  en  langt mindre del af den tyrkiske befolkning deltager på arbejdsmarkedet , end det er tilfældet for befol  k- ningerne i EU-landene. Således er beskæftigelsesfrekvensen i Tyrkiet på ca. 45 pct. , mens gennem- snittet i EU er på næsten 65 pct.   ; i Danmark er beskæftigelsesfrekvensen på over 75 p   ct. Forskellen i  beskæftigelsesfrekvens  bliver  endnu  mere  markant,  når  det  gælder  kvindernes  tilknytning  til  a r- bejdsmarkedet.  Ifølge  Eurostat  var  beskæftigelsesfrekvensen  for  tyrkiske  kvinder  på  ca.  25  pct.  i 2002. De tilsvarende data for EU-25 er 55 pct., mens de for Danmark er over 70 pct. Kvinders beskæftigelsesfr  ekvens siger noget om et lands syn på kvinder. Stor forskel på kvinders og mænds beskæftigelsesfrekvens indikerer, at der er tale om en tilbagestående kultur, hvor kvinder ikke har de rettigheder og muligheder, som de har i et moderne land. Den ekstremt lave beskæft  i- gelsesfrekvens for kvinder i Tyrkiet indikerer,  at kvinder bevidst holdes væk fra arbejd  smarkedet. Dette  må  siges  at  være  i  direkte  modstrid  med,  hvad  EU’s  medlemslande  står  for  på  li gestillings- området.  Der  er  intet,  der  peger  i  retning  af,  at  Tyrkiet  nogen  sinde  vil  kunne  leve  op  til  EU - landenes standarder på ligestilling sområdet. Endvidere er ca. en tredjedel af Tyrkiets samlede arbejdsstyrke beskæftiget inden    for landbruget, hvilket indikerer en høj grad af ineffektivitet inden   for landbrugssektoren. I EU-15 er ca. 4 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget inden    for landbrug. Dette gør det aldeles klart, at eventuelt tyrkisk me d- lemskab af EU vil føre til enorme landbrugsreformer i Tyrk iet, der vil kaste mange millioner land- arbejdere ud i arbejdsløshed med risiko for deraf følgende social uro. 3. Tyrkiet er langt mere korrupt end noget andet EU-land. Alle undersøgelser viser, at Tyrkiet er blandt  de  mest  korrupte  lande  i  verden.  Transparency  International  er  en  uafhængig  international organisation, hvis formål er at bekæmpe økonomisk korruption på verdensplan. Transparency Inter- national  fastsætter  indekstal,  der  angiver  udbredelsen  af  korruption.  Jo  mindre  korruption,  desto højere pl acering på listen.  I de to seneste undersøgelser ligger Tyrkiet placeret som nummer 77    – langt under nogen af de andre EU-lande. Samtidig viser placeringen også, at der ikke gøres noget for at komme korruptionen til livs. I en artikel i Information den 17. november 2004 er den omfat- tende  korruption  i  Tyrkiet  beskrevet  meget  indgående.  Kampen  mod  korruption  er  stort  set  ikke eksisterende,  fordi  korruption  findes  på  alle  niveauer  i  samfundet.  Der  er  ikke  nogen  uafhængig revision  af  offentlige  institutioner.  Der  forekommer  uregelmæssigheder  eller  direkte  svindel  ved stort  set  alle  licitationstilbud.  En  tyrkisk  statsrevisor  udtaler  i  artiklen  i  dagbladet:  »Der  er  blevet lavet fusk med så godt som hvert eneste licit ationstilbud i Ministeriet for Offentlige Arbejder med ministerens fulde vished og samtykke.« »Der bliver ikke uddelt nogen kontrakter uden at ministeren er fuldt vidende om det.« Dette understøttes , ifølge samme avisartikel,  af Verdensbanken, som har konstateret,  at  udbudsvilkårene  oftest  er  så  uigennemsig  tige  og  »at  resultatet  allerede  er  givet  på forhånd, før licitationsru  nden er gået i gang «. Saglig, objektiv og hæderlig administration inden    for det offentlige er en forudsætning for, at d  e- mokrati og markedsøkonomi kan fungere. Ifølge den nævnte artikel er dette ikke tilfældet i Tyrkiet. Graden af korruption udgør en trussel mod både økonomien og demokratiet i landet.

3 4. Tyrkiet overholder ikke almindelig lov og ret. På trods af at det tyrkiske parlament har vedtaget en ny straffelov og forsikringer fra den tyrkiske regering om, at Tyrkiet vil overholde menneskeret- tighederne,  er  der  intet,  der  tyder  på,  at  antallet  af  torturofre  er  faldende.  Ifølge  Inge  Genefke  fra Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre er tortur lige  så udbredt, som det alti d har været i Tyrkiet, samtidig med at de tyrkiske myndigheder gør alt, hvad de kan , for at lukke centre for tor- turofre i Tyrkiet, som drives af læger fra det internationale samfund   (Politiken, den 5. marts 2004, side 10). 5. Tyrkiet er formelt sekulariseret, men at hævde  , at islam ikke betyder noget, svarer til at påstå, at kristendommen ikke har nogen betydning i Europa. Tyrkiet er præget af en kultur og nogle sociale normer, som ligger så fjernt fra EU’s, at dette i sig selv udelukker landet fra at bliv e medlem af EU. Dette  har  senest  afspejlet  sig  i  en  række  lovforslag,  som  den  tyrkiske  regering  har  frem  sat.  Man forsøgte bl.a. at strafbelægge utroskab. Efter stort pres fra EU har den tyrkiske regering trukket di   s- se forslag tilbage, men de viser med al tydelighed den store kulturelle afstand, der er mellem EU og Tyrkiet. 6.  Under  overfladen  er  Tyrkiet  et  islamisk  land.  Det  sekulariserede  Tyrkiet  opretholdes  kun,  så længe den udda  nnede elite og det tyrkiske militær har et fast greb om udviklingen. Disse ha  r indset, at  Tyrkiet  må  ændres  fundamentalt,  hvis  demokratiet  skal  have  en  chance,  men  det  store  flertal  i befolkningen og landet er tilbagestående, og det varer i bedste fald århundreder at ændre grundlæ g- gende kulturelle vaner. Hvis der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, kan dette udgøre en direkte trussel mod den sekulære stat og demokratiet i landet. Under behandlingen af beslutning  s- forslaget stillede udvalget følgende spørgsmål (spm. 9) til regeringen: »Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat eller truet med at afsætte en siddende tyrkisk regering. Hvis det tyrkiske militær gør noget sådant igen med den begrundelse, at man vil beskytte den sekulære stat og de r- med  demokratiet,  mener  regeringen  så,  at  optagelsesforhandlingerne  m ed  Tyrkiet  bør  indstille s?« Til dette svarede regeringen: »Der er intet, der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne retning, som naturligvis ville føre til suspension af optagelsesforhandlinger .« Det tyrkiske militær ser sig selv som garanten for den s  ekulære stat og mener derfor også   , at det har en forpligtelse til at gribe ind, hvis det finder, at et parlamentarisk flertal udgør en trussel mod det  sekulære  samfund  og  dermed  mod  demokratiet.  Militæret  har  ved  tidligere  lejligheder  netop grebet  ind  i  den  demokratiske  proces  for  at  beskytte  demokratiet  mod  religiøse  fundamentalister. Hvis EU påbegynder optagelsesforhandlinger, men samtidigt gør det klart, at disse indstilles, hvis det tyrkiske militær på nogen måde griber ind for at beskytte den sekulære stat og dermed demokra- tiet, så er der ikke længere noget   , der forhindrer, at Tyrkiet underkastes religiøs fundamentalisme. 7. Siden Tyrkiet i juli 1974 invaderede den selvstændige republik Cypern, har tyrkiske tropper b  e- sat  38  pct.  af  Cyperns  areal,  og  siden  har  FN-tropper  måttet  opretholde  en  stødpudezone  mellem den tyrkiske besættelseszone og republikken Cypern. Tyrkiet har fortsat store troppekontingenter på Cypern, og det er et overgreb, som i sig selv er nok til at forhindre Tyrkiets optagelse i EU. 8. Der kan forventes en endnu mere omfattende indvandring fra Tyrkiet, hvis landet optages i EU, end det har været tilfældet hidtil.  I dag bor der mere end 4  millioner mennesker med tyrkisk bag- grund  i  EU-15.  Dette  tal  må  forventes  at  blive  mangedoblet,  når  r  eglerne  for  arbejdskraftens  frie bevægelighed kommer til at gælde for Tyrkiet. I sin seneste fremskridtsrapport om Tyrkiet (KOM (2004)  656, side 5 ) oplyser Kommissionen, at: »Diverse undersøgelser giver forskellige skøn over, hvilken  yderligere  migration  der  kan  forventes  efter  Tyrkiets  tiltrædelse.  Der  vil  kunne  overvejes lange overgangsperioder og en permanent beskyttelsesklausul for at hindre alvorlige forstyrrelser på EU’s arbejdsmarked«. Arbejdskraftens frie bevægelighed er et af grundprincipperne i E  U’s indre marked. Kommissionen afviser således ikke, at indvandringen fra Tyrkiet kan udgøre en så stor trussel mod medlemslande-

4 nes stabilitet, at det kan blive nødvendigt sætte reglerne om arbejdskraftens frie b   evægelighed ud af kraft for tyrkiske arbejdstagere. 9. De folk, der hidtil har vandret fra Tyrkiet til Europa, har været fattige  , ressourcesvage grupper, som det i alle EU-landene har vist sig at være umuligt at integrere i de eksisterende samfund. I st  e- det har disse grupper opbygget middelalderlige parallelsamfund, hvor kriminalitet og kvindeunder- trykkelse  florerer.  Under  udvalgsarbejdet  med  beslutningsforslaget  har  der  været  stillet  spørgsmål (spm.12)  til,  om  der  foreligger  rapporter,  der  belyser  tyrkiske  indvandreres  evne  til  at  tilpasse  sig det omgivende samfund. Ministeriet henviser til en række rapporter   fra bl.a. Socialforskningsinsti- tuttet.  Resultatet  er  ifølge   Integrationsministeriet,  at  tyrkiske  indvandreres  og  efterkommeres  er- hvervsfrekvens er lavere end danskeres og at tyrkere klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end øvrige udlændinge. 10. Tyrkiet har i dag 68 mio. indbyggere. Hvis Det Europæiske Råd beslutter at indlede optage   l- sesforhandlinger med Tyrkiet på EU -topmødet den 16.   – 17. december 2004, og    såfremt  forhand- lingerne fører t il EU-medlemskab, forventes det, at Tyrkiet vil blive medlem omkring år 2015. Ifø  l- ge FN’s befolkningsdatabase vil Tyrkiet have over 82 mio. indbyggere i 2015. Befolkningsmæssigt vil Tyrkiet være EU  ’s største medlemsland, mens det økonomisk og demokratisk v  il være det sv  a- geste. 11. Europa-Kommissionen har ikke fremlagt beregninger for, hvor meget det vil være nødve   ndigt at hæve EU  -landenes bidrag til EU-budgettet, såfremt Tyrkiet skulle blive fuldgyldigt medlem med alt,  hvad  det  indebærer  af  økonomisk  støtte .  I  dag  udgør  EU’s  budget  omkring  1  pct.  af  EU  - landenes BNI. Loftet for budgettet er 1,24 pct. af BNI. Flere af de nuværende medlemslande er uti  l- fredse med de store beløb , de på nuværende tidspunkt skal betale i EU   -bidrag. Såfremt den seneste udvidelse af EU fører til, at EU’s budget nærmer sig loftet på 1,24 pct. af BNI, vil de nuværende nettobidragsydere komme til at betale endnu mere end i dag. Hvis Tyrkiet optages og får ret til EU - støtte  på  lige  fod  med  de  andre  EU  -medlemslande,  er  det  tvivlsomt,  om  EU’s  budget  kan  holdes inden for den nuværende grænse på 1,24 pct. af medlemslandenes BNI. Efter sammenbruddet i fo r- handlingerne  på  EU -topmødet  i  december  2003  sendte  regeringscheferne  fra  Sverige,  Frankrig, Tyskland,   Holland,   Storbritannien   og    Østrig   et   bre  v   til   daværende   formand   for   E  uropa- Kommissionen, Romano Prodi, hvori de krævede tilbageholdenhed i forbindelse med EU  -budgettet for 2007-2013. De seks lande opfordrede til at afskaffe muligheden for, at EU-budgettet kan forhø- jes  til  1,24  pct.  af  BNI.  De  henviste  bl.a.  til  lavkonjunkturen  i  medlemslandene:  »I  lyset  af  den smertefulde budgetkonsolidering i medlemslandene vil vores borgere ikke kunne forstå, hvis EU’s budget er friholdt fra den konsolidering.« (Berlingske Tidende, den 17. december 2003, side 13). Af samme  avisartikel  fremgår  det,  at   Europa-Kommissionens  formand  afviste  opfordringen  med  fø l- gende udtalelse: »Vi vil undersøge id eerne seriøst, men med kun en procent af BNI vil det simpelt hen ikke være muligt at gøre, hvad disse medlemslande    – og a   lle andre – fo   rventer af os.«   12. Der kan næppe herske tvivl om, at det økonomisk meget tilbagestående Tyrkiet med dets n u- værende 68 mio. indbyggere vil kunne kræve en strukturstøtte, der er langt højere , end hvad de ti nye medlemslande har krav på i år 2  013. Disse ti lande har tilsammen en befolkning på ca. 75 mio. mennesker, men disse landes økonomier er samtidig langt stærkere end den tyrkiske. Tyrkiets eve   n- tuelle  optagelse  vil  få  så  store  økonomiske  konsekvenser  for  EU   -landene,  at  et  medlemskab  først kan komme på tale efter år 2014, når EU har defineret de finansielle perspektiver for perioden efter 2014. I fremskridtsrapporten om Tyrkiet af 6. oktober 2004 erkender EU-kommissionen, at tyrkisk medlemskab vil få konsekvenser:  »De budgetmæssige virkninger   af tyrkisk medlemskab af EU vil først helt kunne vurderes, når alle parametrene for de finansielle forhandlinger med Tyrkiet er kendt i  forbindelse  med  det  finansielle  overslag  fra  og  med  2014.  Arten  af  overførslerne  til  Tyrkiet  og beløbet  heraf  kommer  ti l  at  afhænge  af  en  række  faktorer,  som  ændrer  sig  løbende,  såsom  EU’s

5 politikker og eventuelle særordninger, som aftales med Tyrkiet under forhandlingerne, samt de på tidspunktet  gældende  budgetbestemmelser,  særlig  hvad  angår  det  generelle  budgetloft.  Det er  dog klart, at budgetvirkningerne set på basis af de aktuelle politikker vil blive betydelige « (KOM (2004) 656, side 6). Til den tid vil de ti lande, der blev optaget i 2004, modtage den fulde struktur- og landbrugsstøtte. I dag modtager de en reduceret støtte, men vil gradvis nå op på fuld støtte. Dette vil i sig selv nø d- vendiggøre  en  reform  af  støtteordningerne,  da  det  ikke  vil  være  muligt  at  finansiere  disse  med  et beløb svarende til 1 pct. af BNI , jf. Romano Prodis udtalelser. 13. I dag har en lang række af    eurolandene problemer med at opfylde Stabilitetspagtens bestem- melser. Især bestemmelserne om   at underskuddet på de offentlige finanser højest må udgøre 3 pct. af  BNP,  volder  problemer.  Både  Tyskland  og  Frankrig  har  overtrådt  denne  regel  flere  år  i     træk. Hvis EU’s budget forøges markant for at betale støtte til nye medlemslande, vil de nuværende ne t- tobidragsydere skulle betale endnu højere bidrag, hvilket vil øge det i forvejen store underskud på de offentlige finanser i lande som Tyskland og Frankrig. For Danmarks vedkommende vil det bety- de lavere overskud på den offentlige saldo, hvilket gør det sværere at nå målene om gældsafvi kling, som er fastsat i 2010-planen. 14. Der er udbredt modstand mod tyrkisk EU-medlemskab i den danske befolkning. Meningsmå- lingerne viser, at der er et klart flertal i den danske befolkning mod, at Tyrkiet optages i EU. Selv blandt de mest EU-positive partier er flertallet af vælgerne i  mod tyrkisk  optagelse. På et udvalg s- spørgsmål (spm. 3) om  , hvorvidt der har været foretage  t meningsmålinger i Danmark, som viser, at der skulle være et flertal i den danske befolkning, som ønsker, at Tyrkiet bliver medlem at EU, sv   a- rede udenrigsministeren: »Regeringen er ikke bekendt med, at der foreligger meningsmålinger for e- taget i Danmark, som viser, at der skulle være et flertal i den danske befolkning, som ønsker Tyrk   iet som medlem af EU.« Rambøll Management foretog i september 2004 en  meningsmåling, for Jy  l- lands-Posten, som viste, at 31 pct. af de adspurgte var for tyrkisk medlemskab, mens modstanden var på 49 pct. Inden for oppositionspartierne S, RV, SF, KD og EL er der i den nye unde rsøgelse 48 pct. modstandere og kun 36 pct. tilhængere, mens der blandt regeringspartiernes og Dansk  Folk  e- partis vælgere er målt 61 pct. modstandere og blot    27 pct. tilhængere af tyrkisk me  dlemskab. 15.  Under  udvalgsarbejdet  med  beslutningsforslaget  er  der  af  udvalget  stillet  spørgsmål  (spm.1) om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger om Tyrkiets optagelse i EU i de andre EU   - lande. Udenrigsministeriet oplyser, at der har været foretaget meningsmålinger i syv lande foruden Danmark. Resultatet af disse meningsmålinger er følgende: – I Østrig blev en meningsmåling foretaget i oktober 2004. Spørgsmålet lød : Skal forbundskans- ler Schüssel i december i Br ussel stemme for eller imod indledning af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet? 66 pct. var imod, 18 pct. var for. 16 pct. svarede ved ikke eller ville ikke svare. – I  Finland viste en meningsmåling i september 2004, at 42 pct. af de adspurgte var  for tyrk isk medlemskab,  mens  37 pct.  var  imod.  Men  denne  måling  er  også  foretaget  før  Kommissionen fremlagde sin fremskridtsrapport om Tyrkiet. – I Tyskland viste en måling foretaget i oktober 2004, at 48 pct. af de adspurgte var imod, mens 45 pct. var for Tyrkiets optagelse i EU. – I  Frankrig  viste  en  meningsmåling  den  27.  september  2004,  at  56  pct.  var  imod  og  36  pct.  af franskmændene  var  for  tyrkisk  optagelse.  Men  en  meningsmåling  foretaget  efter  Kommissi   o- nens  fremlæggelse  af  fremskridtsrapporten  om  Tyrkiet  vi  ste,  at  75  pct.  af  franskmændene  var imod  og  25  pct.  for  tyrkisk  optagelse.  Forskellen  mellem  de  to  målinger  viser,  at  der  skete  et voldsomt skred i holdningen til Tyrkiets optagelse i EU, da spørgsmålet for alvor blev bragt til diskussion.

6 – I Spanien viste en meningsmåling foretaget for avisen El Mundo i oktober 2004, at 54,6 pct. af de spanske vælger  e er for, mens 20,6 pct. af vælgerne er imod Tyrkiets optagelse. – I Grækenland vis  te en meningsmåling foretaget i oktober 2004, at 54,3 pct. var imod, men s 42,6 pct. af vælgerne var for Tyrkiets optagelse. – I en meningsmåling i Litauen i juli 2004 blev vælgerne spurgt, om de ville acceptere at en ræ k- ke lande blev optaget som medlemmer af EU. Til spørgsmålet om  , hvornår Tyrkiet skulle opt a- ges,  blev  der  svaret  følgende  til   de  forskellige  valgmuligheder:  Snart:  31,8 pct.,  efter  10  år: 9,5 pct., i en fjern fremtid: 7,7 pct., uacceptabelt: 12,2 pct. og svært at sige: 38,8   pct. I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet oplyser Udenrigsministeriet:   »I mange EU-lande har spørgsmålet ikke været genstand for omfattende debat …    «. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det eneste land, som har debatteret emnet på højeste niveau  , er Frankrig, hvor både præsident Ja   c- ques Chirac, tidligere finansminister Nicolas Sarkozy og mange andre ledende politikere har udtalt sig om emnet til offentligheden. Her der meget stor modstand mod Tyrkiets optagelse i EU. Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  bemærker  endvidere,  at  EU  i  de  næste  mange  år  vil have store udfordringer med optagelsen af de ti lande, som opnåede medlemskab af EU den 1. maj 2004. Med få undtagelser er disse lande økon  omisk mere tilbagestående end selv de fattigste lande i EU-15. Og når det gælder kompetente offentlige administrationer, halter mange af de nye    medlem- mer også bag  efter de gamle EU-lande. EU har aldrig tidligere optaget så mange nye medlemmer, og der ligger et stort arbejde i at få EU til at fungere. Optagelse af Tyrkiet vil svække EU økon o- misk og med sikkerhed belaste EU-landenes økonomier. Mange  politikere  og  embedsfolk  i  både  ind -  og  udland  har  endvidere  advaret  mod  de  alvorlige konsekvenser, der er ved at optage Tyrkiet. Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing har ved flere lejligheder henvist til den store kulturelle og religiø se afstand, der er mellem Tyrkiet og EU. De tidligere EU-kommissærer Frits Bolkestein og Franz Fischler har advaret mod, at ty  rkisk medlemskab for det første vil sprænge EU   ’s budget og for det andet føre til EU's oplø sning. I 2000 udtalte Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen: »Jeg kan ikke forestille mig Tyrkiet som med- lem af EU. Politisk, økonomisk og kulturelt ville landet blive en fremmed fugl i sa marbejdet, og et tyrkisk medlemskab kunne gøre samarbejdet ustabilt .« (I bogen »I godtvejr og storme«, side 227). Det  fremgår  af  et  udkast  til  konklusion er  for  EU-topmødet  i  december   2004,  at  det  hollandske formandskab er opmærksomt   på den store fare, der er forbundet med at indlede optagelsesforhan d- linger med Tyrkiet. I dette udkast strammes der op på betin gelserne for, at Tyrkiet kan opnå me d- lemskab. Hvis der sker brud på menneskerettigheder osv. , kan optagelsesforhandlingerne indstilles, hvis Europa-Kommissionen eller en tredjedel af medlemslandene kræver det. Det er første gang, at EU gør det klart for et  ansøgerland, at forhandlingerne kan indstilles. Det fremgår endvidere, at en betingelse for at kunne indlede optagelsesforhandlinger er, at Tyrkiet officielt anerkender de andre EU-lande  eller  i  hvert  fald  tager  skridt  med  henblik  på  en  anerkendelse  af  de   EU-medlemslande, som Tyrkiet ikke anerkender i dag. I Frankrig er den folkelige modstand mod tyrkisk medlemskab så  stor, at ledende franske politike- re har set sig nødsaget til at love   befolkningen, at der vil blive afholdt en folkeafstemning om  Tyr- kiets endelige optagelse. Flere franske politikere, herunder præsident Jacques Chirac, har antydet,   at optagelsesforhandlingerne ikke nødvendigvis skal ende med et egentligt medlemskab af EU, men i stedet en slags partnerskab. Chirac har bl.a. udtalt:»Vi kan ikke udelukke, at vi om nogle år bliver klar over, at Tyrkiets vej er så lang,  at det ikke fuldt kan omfavne   Europas værdier  .«  (Berlingske Tidende, den 30. november 2004).  Tyrkiets udenrigsminister har udtalt, at alt andet end fuldt med- lemskab er uacceptabelt.

7 EU  kan  indgå  forbedrede  handelsaftaler  med  Tyrkiet,  men  at  give  landet  medbestemme lsesret over de vesteuropæiske landes fremtid vil dramatisk ændre samarbejdsvilkårene i E uropa og kan i værste fald betyde enden for EU, hvilket vil bringe sikkerheden og   stabiliteten i hele Europa i fare. EU’s største udfordring i løbet af de næste 10 år bliver at få samarbejdet til at fungere med de ti lande, der senest blev medlem. EU skal være åben for optagelse af andre europæiske lande, når di s- se er klar til at blive optaget, og når EU er klar til at tage i mod dem. Men Dansk Folkeparti mener ikke, at EU skal begynde at optage lande uden  for Europa. Det betyder ikke, at EU ikke kan indgå tætte samarbejdsaftaler med afrikanske og asiatiske lande som f.eks. Tyrkiet. Sammenfattende  peger  Dansk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  på,  at  der  er  så  mange  og  så væsentlige betænkeligheder ved at optage Tyrkiet i EU, at det er et overordentlig betænkeligt pr o- jekt, EU-landene på begynder ved at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Overalt i Europa –  og også her i Danmark  – er der en meget stor folkelig modstand mod Tyrkiets medle   mskab. Af de meningsmålinger,  der  er  optrykt  i  bemærkningerne     til  forslaget,  ses,  at  der  er  et  klart  flertal  af  de adspurgte danskere, der er imod tyrkisk medlemskab af EU. Når  man  samtidig  betænker,  at  den  nuværende  danske  statsminister  for  kun 4  år  siden  klart  har udtalt, at han ikke kunne forestille sig Tyrkiet som medlem af EU – Tyrkiet ville være »en fremmed fugl«, som statsministeren formulerede det  –   så ville intet være mere nærliggende end at høre den danske befolkning ved en vejledende folkeafstemning. Danmark har en god tradition for – netop i EU-anliggender – at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Hvis beslutningsforslaget kunne vedtages,  ville  regeringen  få  en  klar  mening stilkendegivelse  fra  befolkningen,  et  klart  folkeligt mandat, der kunne danne  grundlag  for  regeringens stillingtagen i de kommende år, mens optage l- sesforhandlingerne med Tyrkiet føres. Det er uforståeligt, og det er  sørgeligt, at et stort flertal af Folketingets partier bringer sig på klar kollisionskurs med befolkningen. Ved at forkaste dette forslag afviser det politiske flertal at lytte til den danske befolkning. Man kan frygte, at det politiske flertal om nogle år  vil komme til at fortryde, at man ikke i tide lyttede til de mange og stærke advarsler, der er givet fra mange sider, og at man ikke greb chancen for at spørge den danske befolkning om dens mening. Selv om forslaget forkastes af et stort politisk flertal, vil Dansk Folkeparti fortsat undersøge e n- hver mulighed for at få inddraget befolkningen i beslutningsprocessen. At optage Tyrkiet i EU er alt for alvorlig en beslutning for Danmark og Europa til, at den bør kunne træffes hen over hovedet på befolkningerne. Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin,  Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for b    e- tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i b et ænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

8 Charlotte Antonsen (V) nfmd. Svend Erik Hovmand (V)  Jens Kirk (V)  Thor Gunnar Kofoed (V) Henrik Vestergaard (V)  Jesper Langballe (DF)  Karina Sørensen  (DF)  Helle Sjelle (KF) Christian Wedell-Neergaard (KF)  Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Lene Jensen (S)  Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S)  Niels Sindal (S)  Anne Grete Holmsgaard (SF)  Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL) Kristendemokraterne,  Tjóðveldisfl   okkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  havde  ikke  medlemmer  i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflo   kkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

9 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 17 Bilagsnr.    Titel 1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende    B 17 Spm.nr. Titel 1 Spm. om meningsmålinger i andre EU -lande om holdningen til Tyr- kiets optagelse i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om arbejdskraftens frie bevægelighed  , for så vidt angår Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvorvidt der har været foretaget meningsmålinger i Da   n- mark om tyrkisk medlemskab af EU, til udenrigsministeren, og mini- sterens svar herpå 4 Spm. om finansiering af EU’s samlede udgifter, hvis Tyrkiet optages, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om antal bosatte med tyrkisk baggrund i EU's medlemslande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om indvandring fra Tyrkiet til EU-landene og Danmark ved Tyrkiets eventuelle medlemskab, ti l udenrigsministeren, og ministe- rens svar herpå 7 Spm. om optagelsesforhandlinger med et land, som har besat en tred- jedel af Cyperns territorium, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om kriterier for at indstille optagelsesforhandlingerne, særskilt med henblik på bekæmpelse af korruption og sikring af menneskere   t- tigheder for etniske minoriteter, til udenrigsministeren, og ministe- rens svar herpå 9 Spm. om eventuelle trusler fra tyrkiets militær om afsættelse af den siddende tyrkiske regering, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om danske vælgeres politiske indsigt til at kunne tage stilling til Tyrkiets medlemskab, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om regeringen vil følge Frankrig vedr øre nde afholdelse af fol- keafstemning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om forskningsrapporter om indvandrede tyrkeres vanskelighe- der ved tilpasning i det omgivende samfund, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

10 13 Spm. om, hvorvidt muslimsk forfølgelse er skyld i faldet af antallet af kristne i Tyrkiet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om antallet af politiske fanger, og hvilke politiske forbrydelser der dømmes for, til udenrigsministeren, og min isterens svar herpå 15 Spm. om dyrevelfærdslovgivning, til udenrigsministeren, og minist  e- rens svar herpå 16 Spm. om, hvorvidt Tyrkiet vil blive nettobidragsyder til EU’s budget det fø rste årti, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvor store nettobetalinger EU skal betale til Tyrkiet de fø r- ste 3 år, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om konsekvenser af Tyrkiets eventuelle optagelse for nuvære  n- de modtagere af struktur- og landbrugsstøtte i Danmark, til ude n- rigsministeren, og ministerens svar herpå

11 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå Spørgsmålene og udenrigsministerens   svar herpå er optrykt efter ø  nske fra DF. Spørgsmål 1: Regeringen bedes oplyse i hvilke EU-lande, der har været foretaget meningsmålinger, som v   iser den pågældende befolknings holdning til spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU og fremlægge de seneste af disse målinger. Svar: I mange EU-lande har spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab ikke været genstand for om- fattende debat og der har ikke været foretaget meningsmålinger. I følgende lande har der været for e- taget meningsmålinger med følgende resultater: Østrig:  Det  østrigske  meningsmålingsinstitut  OGM  gennemførte  i  oktober  2004  en  meningsm å- ling om følgende spørgsmål:     »Skal forbundskansler Schüssel i december i Bryssel stemme for eller imod indledning af EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet?« Målingen viste, at 66  pct. var imod, mens 18 pct. var for. 16 pct. svarede »ved ikke« eller ville ikke svare. Finland: Meningsmåling foretaget for avisen  »Aamulehti« i september 2004 om tyrkisk medlem- skab viste: 42 pct. ja, 37 pct. nej og 20 pct. ved ikke. Tyskland:   Ifølge  meningsmålingen     »Politbarometer«,  som  blev  foretaget  af  analyseinstituttet »Forschungsgruppe Wahlen« i oktober 2004, er 45 pct. af den tyske befolkning for, mens 48 pct. er imod Tyrkiets optagelse i EU. Frankrig: Meningsmålingsinstituttet Louis Harris fra 12. oktober 2004, viser 75   pct. imod og 25 pct. for Tyrkiets optagelse i EU. Fra  IPSOS er de nyeste tal fra 27. september og  giver tallene 56 pct. imod og 36 pct. for en optagelse. Spanien: Meningsmåling foretaget for dagbladet  »El Mundo« oktober 2004 viser 54,6 pct. for og 20,6 pct. imod Tyrkiets optagelse i EU. Grækenland: Meningsmålings   instituttet RASS udførte i oktober en måling angående Tyrkiets i   n- tegration i EU, der viste at 54,3 pct. var imod og 42,6 pct. var for. Litauen: I en meningsmåling i juli 2004 (JSC VILMORUS) stilledes spørgsmålet: Accepterer du at disse lande bliver medlem af EU. I forhold til Tyrkiet fordelte svarene sig som følger i de opsti l- lede kategorier: Snart: 31,8 pct., Efter 10 år: 9,5  pct., I en fjern fremtid: 7,7 pct., Uacceptabelt: 12,2 og Svært at sige: 38,8   pct.. Spørgsmål 2: Såfremt  Det  Europæiske  Råd  beslutte r  at  indlede  optagelsesforhandlinger  med  Tyrkiet,  vil  den danske regering så melde klart ud, at Danmark vil kræve en dispensation fra Rådets forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet for så vidt angår vandrende arbejdstagere fra Tyrkiet i tilfælde af, at   Tyrkiet opnår medlemskab af EU?

12 Svar: Som led i et eventuelt forhandlingsresultat lægger regeringen vægt på at der findes en forsvarlig løsning vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed. Meget langvarige eller permanente ordni nger er allerede nævnt i Kommissionens anbefaling. Et forhandlingsresultat ligger langt ude i fremtiden. Spørgsmål 3: Har regeringen kendskab til, om der har været foretaget meningsmålinger i Danmark vedrøre nde Tyrkisk medlemskab, som viser, at der skulle være et flertal i den danske befolkning, som ønsker Tyrkiet som medlem af EU, og vil regeringen i bekræfte  nde fald fremlægge denne/disse? Svar: På det Europæiske Råds møde den 16. -17. december 2004 skal der tages stilling til spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Spørgsmålet om eventuelt medlemskab li  g- ger langt ude i fremtiden. Regeringen er ikke bekendt med at der foreligger meningsmålinger for e- taget i Danmark, som viser at der skulle være et flertal i den danske befolkning, so  m ønsker Tyrkiet som medlem af EU. Spørgsmål 5: Regeringen bedes oplyse, hvor mange mennesker med tyrkisk baggrund, der bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande. Svar: Regeringen er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange mennesker med tyrkisk baggrund, der bor i hvert enkelt af de nuværende medlemslande, men det fremgår af Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk medlemskab at 3 millioner tyrkiske statsborgere i 2002 var registreret i EU-15. Kommissionens studie findes på: http://europa.eu.int/comm/enlargement/report 2004/ Spørgsmål 6: Regeringen bedes oplyse, om der foreligger undersøgelser, der viser, om indvandringen fra Tyrk i- et til det nuværende EU k  an forventes at stige, såfremt Tyrkiet opnår medlemskab af EU og i b  e- kræftende  fald  oplyse,  hvor  mange  tyrkere  der  kan  forventes  at  vandre  til  Danmark  såfremt,  der ikke sker begrænsninger i arb  ejdskraftens frie bevægelighed? Svar: Kommissionens studie over konsekvenserne ved eventuelt Tyrkisk medlemskab beskriver studier, der  vurderer  mulig  migration  til  EU.  Konklusionerne  i  studierne  er  meget  varierede  og  behæftet med stor usikkerhed, men de når alle frem til at migrationen til EU vil stige i det tilfælde    at der ikke er    begrænsninger    i    arbejdskraftens    frie    bevægelighed.    Kommissionens    studie    findes    på: http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/    Der    henvises    i    øvrigt    til    besvarelsen    a f spørgsmål 2. Spørgsmål 7: Hvorledes vil regeringen retfærdiggøre et samtykke til at indlede optagelsesforhandlinger med et land, som har besat mere end en tredjedel af Cyperns territorium – et andet EU   -land – med mil   itære styrker?

13 Svar: FN’s Generalsekretær havde lagt mange kræfter i en plan for genforening af Cypern, som også b e- rørte spørgsmålet om tyrkisk troppetilstedeværelse. Ved folkeafstemningen på Cypern den 24. april 2004  blev  planen  afvist.  Resultatet  af  afstemningen  var:  I  den  græsk  -cypriotiske  Republik  stemte 75,83 pct. Nej, medens 24,17 pct. stemte Ja. I den tyrkisk-cypriotiske del stemte 64,91 pct. Ja, me- dens 35,09 pct. stemte Nej. En løsning af Cypernproblematikken indgår i øvrigt ikke i det politiske Københavnskriterium, hvis opfyldelse er  forudsætningen for indledning af forhandlinger med Ty  r- kiet. Spørgsmål 8: Flere  regeringsledere  i  EU  har  sagt,  at  EU  til  enhver  tid  kan  indstille  optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Regeringen bedes oplyse, hvad den mener, der skal til for at indstille forhandlingerne med Tyrkiet. I den forbindelse bedes det oplyst, om regeringen mener, at optagelsesforhandlingerne bør indstilles, hvis Tyrkiet ikke gør fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption, sikring af menneskerettigheder for etniske minoriteter, eller mener regeringen, at det er godt nok hvis situati- onen indenfor de nævnte områder ikke forværres? Svar: Såfremt der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der lagt op til at forhandlingerne a f- brydes, hvis der sker væsentlige og vedvaren  de brud på principper om frihed, demokrati, respekt af menneskerettigheder  og  fundamentale  friheder  samt  retssikkerhed.  Regeringen  lægger  vægt  på,  at det står meget klart for Tyrkiet. Kommissionen vil overvåge dette nøje og det står helt klart, at Tyrkiet    ikke bliver medlem af EU uden yderligere fremskridt i reformprocessen. Spørgsmål 9: Det tyrkiske militær har ved tidligere lejligheder afsat eller truet med at afsætte en siddende ty r- kisk regering. Hvis det tyrkiske militær gør noget sådant igen med den b egrundelse, at man vil be- skytte den sekulære stat og dermed demokratiet, mener regeringen så, at optagelsesforhandli   ngerne med Tyrkiet bør indstilles? Svar: Der er intet der sandsynliggør en udvikling i den beskrevne retning, som naturligvis ville føre til suspension af optagelsesforhandlinger. Spørgsmål 10: Mener regeringen ikke, at de danske vælgere har tilstrækkelig indsigt i politiske forhold til at ku n- ne tage stilling til væsentlige politiske spørgsmål, som vil have stor indflydelse på deres hve rdag, som f.eks. at lade Tyrkiet blive medlem af EU? Svar: Jo. Regeringen ser ikke sagen fra den synsvinkel. Tyrkiet blev kandidatland i 1999. I forlængelse af denne og efterfølgende beslutninger, skal Det Europæiske Råd den 16. -17. december 2004 tage stil-

14 ling til om man indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Regeringen finder at det repræsent  a- tive demokrati må tage sit ansvar i denne sag. Spørgsmål 11: Vil den danske regering følge et eventuelt fransk eksempel med at lade holde en folkeafste mning om tyrkisk medlemskab, såfremt der in dledes optagelsesforhandlinger? Svar: Spørgsmålet om eventuelt tyrkisk medlemskab af EU vil først blive aktuelt langt ude i fremtiden. Det Folketing og den regering der sidder til den tid må tage stilling til om der skal holde s folkeaf- stemning om forhandlingsresultatet. Spørgsmål 12: Foreligger  der  forskningsrapporter  fra  Danmark  eller  andre  EU-lande,  der  belyser  indvandrede tyrkeres evne –  eller manglende evne – til at tilpasse sig det omgivende samfund. Hvis sådanne ra    p- porter i almindelighed peger på, at tyrkerne er vanskeligere at integrere, hvilken betydning har dette forhold da for regeringens ønske om at se Tyrkiet som medlemsland i EU med fri adgang for tyrk e- re til at bosætte sig i andre europæiske lande? Svar: Der foreligger rapporter om det rejste spørgsmål. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Int  e- gration har henledt opmærksomheden på     »Årbog om udlændinge i Danmark 2004 – Status og u   d- vikling«;  »20  år  i  Danmark   –  en  undersøgelse  af  nydanskeres  situation  og  erfaringe    r«  fra  Social- forskningsinstituttet samt »Udlændinges vej gennem uddannelsessystem  « fra Tænketanken om u  d- fordringer  for  integrationsindsatsen  i  Danmark.  Det  fremgår  blandt  andet  af  Ministeriet  for  Flyg t- ninge Indvandrere og Integrations oplysninger om indholdet i rapporterne, at tyrkiske indvandreres og efterkommeres erhvervsfrekvens er lavere end danskeres og at tyrkere klarer sig dårligere i u d- dannelsessystemet end øvrige udlændinge. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 2 og 6. Spørgsmål 13: Hvad ser regeringen som de vigtigste årsager til den kendsgerning, at antallet af kristne i Tyrk iet er  faldet  dramatisk  –  fra  ca.  2  millioner  i  1920  til  nogle  få  tusinde  i  dag,  ligesom  også  anta llet  af kristne generelt er faldet dramatisk i Mellemøsten (f .eks. Bethlehem og Nazareth fra et kristent fler- tal til et klart mindretal, i Jerusalem fra over halvdelen til under 2 pct., i Syrien fra en tredjedel til under 10 pct., i Libanon fra 50 pct. i 1932 til under 30 pct. i dag).  Deler regeringen den opfattelse, som mange har udtrykt, at hovedårsagen er muslimsk forfølgelse og ulige levevilkår for de kristne, og – i bekræftende fald –  gennem hvilke politiske eller andre værktøjer forestiller regeri   ngen sig, at der i EU kan undgås alvorlige konfliktsituationer me llem det muslimske Tyrkiet og de kristne euro- pæiske samfund? Svar: Antallet  af  kristne  i  Tyrkiet  er  faldet  dramatisk  siden  1920.  Der  vurderes  som  det  fremgår  af Kommissionens fremskridtsrapport at være over hundredetusinde kristne i Tyrkiet i dag. Hovedå   r- sagen  til  faldet  var  en  aftale  i  1923  mellem  Tyrkiet  og  Grækenland,  hvorved  muslimske  græske statsborgere blev forflyttet til Tyrkiet, mens  græsk  -orthodokse tyrkiske statsborgere blev forflyttet til Grækenland.

15 Spørgsmål 14: Er  antallet  af  politiske  fanger  i  Tyrkiet  stadig  omkring  5000,  og  hvilke  politiske  forbrydelser dømmes der hovedsagelig for? Svar: I Kommissionens fremskridtsrapport omtales ikke begrebet »politiske fanger«. Dermed ikke væ  re sagt, at der ikke sidder personer fængslet i Tyrkiet for forhol  d, som vi i Danmark ikke ville straffe f.eks. fordi vi finder at de er beskyttet af ytringsfriheden. Det er således vigtigt at overvåge genne  m- førelsen af den reviderede straffelov og anden ny lovgivning. Spørgsmål 15: Hvor langt fremme er den tyrkiske regering med forberedelse af ny lovgivning, der effektivt for- bedrer dyrevelfærden, og er der allerede i dag eksisterende tyrkisk lovgivning, der tager fuldt he  n- syn til velfærden for dyr som følende væsener, heru nder hjælp ved påkørsel af dyr? Svar: Det fremgå r af Kommissionens fremskridtsrapport at lov om beskyttelse af dyr blev vedtaget og offentliggjort den 1. juli 2004. Fremskridtsrapporten kan findes på: http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/ Spørgsmål 17: Regeringen  bedes  oplyse,  hvor  store  nettobetalinger  EU-kommissionen  regner  med,  at  EU  skal betale til Tyrkiet i de første tre år af et   evt. tyrkisk medlemskab af EU. Svar: Det er for tidligt at vurdere de budgetmæssige konsek  venser af eventuelt Tyrkisk EU medlemskab nærmere. Eventuelt Tyrkisk EU medlemskab ligger langt ude i fremtiden. Meget vil ændre sig i den mellemliggende periode og budgetpåvirkningen vil også afhænge af, hvad EU landene vil acceptere under  de  finansielle  forhandlinger.  I  Kommissionens  anbefaling  anføres,  at  forhandlingerne  ikke kan afsluttes før EU har defineret de finansielle perspektiver for perioden fra 2014 og frem. Ko m- missionen anfører i studie om konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk medlemskab i gener elle vendin- ger, at påvirkningen af budgettet vil være væsentlig.    I  Kommissionens  studie  om  konsekvenserne  af  eventuelt  Tyrkisk  medlemskab  foretages  nogle fremskrivninger med udgangspunkt i den aktuelle situation. Kommissionen peger imidlertid på de væse  ntlige   usikkerhedsmomenter,   der   relaterer   sig   hertil.   Kommissionens   studie   findes   på: http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/ De fremskrevne tal for 2025 (i 2004 priser) er iføl ge Kommissionen: Landbrugsstøtte: 8,2 millia r- der Euro, regionalstøtte: 5,6 milliarder Euro for hvert procent point af Tyrkiets BNP der anvendes til regional hjælp og tilpasning af interne udgifter: 2,6 milliarder Euro. Tyrkiets bidrag til budgettet angives til: 5,6 milliarder Euro.