Til beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2004 - 05 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 23. november 2004 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Ændringsforslag Kristendemokraternes medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. november 2004 og var til 1. behandling den 11. november 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 88 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter forslaget og har følgende bemærkninger: Det skal indledningsvis bemærkes, at nedenstående betænkningsbidrag kommer i forlængelse af betænkningsbidraget til forslag til folketingsbeslutning om forsat bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak B 213 af 28. maj 2004, folketingsåret 2003-2004 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 2342 tillæg B), hvortil der i øvrigt henvises. Dansk Folkeparti støtter den internationale koalitions retfærdige befrielse af det irakiske folk. Saddam Hussein og hans modbydelige og undertrykkende regime er bragt til fald og diktatoren stilles nu for en domstol. Overgangsregeringen tiltrådte den 1. juli 2004, og koalitionen befinder sig nu i Irak efter aftale med de irakiske regeringsmyndigheder. Hovedopgaven for koalitionen er at medvirke til at stabilisere situationen i Irak frem til afholdelse af parlamentsvalget den 30. januar 2005. Dernæst skal der vedtages en ny forfatning efter hvilken, der i slutningen af 2005 skal afholdes nyt parlamentsvalg. Først derefter er demokratiet endeligt indført i Irak. Det er i hvert fald ambitionen. Når det er nævnt, skal det bemærkes, at det er svært at forestille sig et irakisk demokrati, der er velfungerende som vestlige demokratier, fordi islam synes svært forenelig med sekulære love, der vedtages af folket. Irak er formentligt det mindst fundamentalistiske af de muslimske lande, og derfor ser der ud til at være mulighed for at skabe et kompromis mellem demokrati og islam, der tillader opbygningen af et forholdsvis stabilt samfund med en rimelig grad af lov og ret. Hvis det lykkes, kan Irak blive et forbillede for demokrati i den arabiske verden. Mislykkes det, er det sandsynligvis, fordi det er en umulighed at indføre demokrati i land, der er muslimsk. Men forsøget skal gøres. Imidlertid er befolkningen i Irak delt skarpt mellem dem, der ønsker en demokratisk udvikling og mellem dem, der ønsker gamle stærkt religiøse stammekulturer genskabt. Specielt sunnimuslimerne ønsker deres tidligere privilegier og magt tilbage. Nogle føler sig berettiget truet af det spirende demokrati og reagerer med at kræve blodhævn over deres faldne stammemedlemmer. Dette indebærer terror mod irakerne selv, såvel som mod vesterlændinge og med barbariske henrettelser af uskyldige mennesker til følge. Dansk Folkeparti vil i forbindelse med den fortsatte støtte til dansk tilstedeværelse i Irak understrege, at soldaternes sikkerhed kommer i første række, og at der skal tages ethvert tænkeligt skridt for at sikre personellet. Mangel på penge og materiel må ikke stå i vejen for soldaternes sikkerhed. Et fredeligere Irak vil tillige åbne for, at de omkring 20.000 herboende irakere får bedre mulighed for at vende tilbage til deres eget land og skabe sig en fremtid der. Mange irakere har kvalifikationer, der i høj grad er brug for i det nye Irak. I takt med at situationen forbedres i Irak, mener Dansk Folkeparti, at regeringen aktivt skal få herboende irakere til at gøre brug af mulighederne for at få repatrieringsstøtte til at vende tilbage. En forudsætning for et fredeligt Irak er, at flest mulige af de irakere, der har boet i vesten og set hvordan et demokrati fungerer, vender tilbage og giver denne viden til andre irakere. Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forslaget om forlængelse af det danske troppebidrag i Irak på 6 måneder frem til den 1. juni 2005. Det gør vi, på trods af at sikkerhedssituationen i Irak er stærk forværret og på trods af, at der er skræmmende store tab af menneskeliv på begge sider. Vi gør det, fordi FN-resolution 1546 opfordrer FN’s medlemslande til at yde militære og civile bidrag til stabiliseringen af Irak og fastslår, at der skal holdes valg senest den 31. januar 2005. Valgene i januar er det bedste håb for en bedre udvikling i Irak, om end håbet måske er spinkelt. Derfor ville det efter radikal opfattelse ikke være rigtigt, hvis vi trak os ud nu, hvor vi står over for disse meget vigtige valg. En sådan beslutning
1 kunne yderligere forværre sikkerhedssituationen og vanskeliggøre forholdene for nødhjælpsorganisationerne i Irak. Kan valgene ikke gennemføres, opstår en ny situation, hvorefter berettigelsen af det danske militære bidrag må tages op til genovervejelse. Tilstedeværelsen af det danske militære bidrag i Irak må fortsat være underlagt politisk debat ud fra det synspunkt, at tilstedeværelsen skal medvirke til at hjælpe Irak til at gennemføre demokratiske valg, der kan føre til en legitim overgangsregering og en permanent forfatning. Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til langt mere aktivt end hidtil at lægge pres på den amerikanske regering for ikke fortsat at prioritere militær magtanvendelse til skade for politiske og sociale sider af genopbygningsindsatsen. Et mindretal i udvalget (SF, EL og IA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter ikke forslaget, og henviser til begrundelsen, som fremført under ordførertalen ved første behandlingen. SF vil uddybe begrundelsen for indstillingen ved 2. behandlingen. Enhedslistens medlem af udvalget støtter ikke forslaget, og vil redegøre for baggrunden for indstillingen under 2. behandlingen. Et andet mindretal i udvalget (KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Kristendemokraternes medlem af udvalget er for en forlængelse af det danske bidrag til den multilaterale sikringsstyrke i Irak men er imod den lille udvidelse af opgaveløsningen i Irak, som beslutningsforslaget lægger op til, hvor Danmark skal yde et mindre bidrag til NATO’s træningsindsats. KD er ikke imod NATO’s trænningsindsats som sådan. Men Danmark bidrager forholdsmæssigt meget til stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i Irak, og KD ønsker derfor ikke at øge antallet af danske soldater i Irak yderligere. I konsekvens heraf har partiet fremsat ændringsforslag nr. 1. Hvis ændringsforslaget bliver nedstemt, vil partiet dog stemme for beslutningsforslaget, når det kommer til endelig behandling. Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af et mindretal (KD): Til teksten 1) I teksten udgår »samt at dansk militært personel bidrager til NATO’s træningsindsats i Irak«. Bemærkninger Til nr. 1 Med ændringsforslaget sikres, at der ikke udsendes yderligere personel til Irak. Kim Andersen   (V)   Gudrun Laub (V)   Ulrik Kragh (V) nfmd.  Gitte Lillelund Bech (V)   Peter Skaarup (DF)   Søren Krarup (DF)   Helge Adam Møller (KF)  fmd.  Kaj Ikast (KF)   Jann Sjursen (KD)   Bjarne Laustsen (S)   Per Kaalund (S) Poul Andersen (S)   Poul Qvist Jørgensen (S)   Villy Søvndal (SF)   Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Kuupik Kleist (IA) Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre (V) 54    * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristendemokraterne (KD) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Siumut (SIU) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 FE’s vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidsplan for B 42 4 FE’s opdaterede vurdering af situationen og truslen i Irak Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 42 Spm.nr. Titel
2 1 Spm. om FE’s vurdering af situationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigministeren, og udenrigsministerens svar herpå 3 Spm. om regeringens forklaring vedrørende modstanden i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 2 Spm. om det ændrede trusselsbillede, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 4 Spm. om, hvordan USA vil bekæmpe modstanden fra befolkningen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 14 Spm. om legitime mål, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 5 Spm. om nedkæmpelse af modstanden i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 15 Spm. om angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 6 Spm. om FN’s generalsekretær Kofi Annans advarsel mod at angribe Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 7 Spm. om afholdelse af valg i januar, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 8 Spm. om gennemførelse af valg, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 9 Spm. om indførelse af undtagelsestilstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 16 Spm. om betydningen af undtagelsestilstanden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 10 Spm. om, hvorvidt undtagelsestilstanden vil blive brugt til at undertrykke oppositionen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 11 Spm. om civile dræbte ved angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 12 Spm. om, hvor mange dræbte regeringen vil acceptere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 17 Spm. om regeringen deler FE’s vurdering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 13 Spm. om, hvor mange norske soldater der deltager i sikringsstyrken, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 18 Spm. om regeringen vil beskrive situationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 19 Spm. om vigtigheden af dansk tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 22 Spm. om militær tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 20 Spm. om meningsmålingerne omkring den irakiske befolknings holdning til fremmed militær tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 21 Spm. om regeringens opfattelse af tallet på 100.000 dræbte siden krigen mod Irak startede, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 23 Spm. om den samlede pris for krigen mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 24 Spm. om rygte vedrørende drab på 4 danske efterretningsfolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 25 Spm. om olieledninger i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
3 26 Spm. om humanitær hjælp og civil genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 27 Spm. om antallet af flygtede og fordrevne irakere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 28 Spm. om status for de lande der overvejer at trække deres tropper ud af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 29 Spm. om amerikansk angreb på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 35 Spm. om udtalelser i Information, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 30 Spm. om militær optrapning i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 31 Spm. om nedkæmpelse af den resterende væbnede modstand i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorvidt militær optrapning vil hæmme den demokratiske proces omkring valget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 33 Spm. om omgruppering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 34 Spm. om den militære modstand imod USA og Allawi-styret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 36 Spm. om deserteringer, korruption og infiltrering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 37 Spm. om hvorvidt mindst 300 irakiske soldater var deserteret fra deres enhed, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 43 Spm. om regeringens vurdering af konsekvenserne og betydningen af deserteringer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 38 Spm. om regeringens vurdering af oplysningerne fra det irakiske regeringsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 39 Spm. om amerikansk militær opførsel i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 40 Spm. om væbnede irakere i Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 41 Spm. om dekreter og ordrer udsendt af det afviklede CPA, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 42 Spm. om ophævelse af en valgt regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 47 Spm. om antallet af irakiske dødsfald, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 44 Spm. om den irakiske regerings indførelse af undtagelsestilstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 48 Spm. om benyttelse af højtstående officerer fra de tidligere irakiske styrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 45 Spm. om, hvor stor legitimitet den midlertidige irakiske regering nyder i den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 46 Spm. om anvendelse af krigsgas under angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 49 Spm. om irakiske fanger i dansk varetægt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 50 Spm. om oversendelse af mandatet for NATO’s indsats i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
4 51 Spm. om hvilke ordre, direktiver og love, som den midlertidige irakiske regering har indført, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 52 Spm. om den humanitære situation i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 55 Spm. om underernæring og sult, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 56 Spm. om nødhjælp og genopbygning for Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 57 Spm. om det nationale budget i forhold til Tokyo-budgettet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 58 Spm. om overholdelse af det nationale budget for perioden 2005-2007, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 59 Spm. om, hvorvidt valget af den Nationale Forsamling i Irak foregik demokratisk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 60 Spm. om omfanget og karakteren af samarbejdet med det civile samfund i det danske ansvarsområde, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 61 Spm. om, hvor høj arbejdsløsheden er i dagens Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 62 Spm. om oversendelse af Coalition Provisional Authority Order nr. 17, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 63 Spm. om valget i januar kan regnes for demokratisk og fair, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 64 Spm. om 109 omkomne italienske soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 65 Spm. om, hvorvidt de 109 italienske soldater døde efter deltagelse i den seneste krig og besættelse af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 66 Spm. om de økonomiske midler USA har afsat til genopbygning i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 67 Spm. om der udøves nogen form for indflydelse på redaktionen af irakiske nyhedsmedier, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 68 Spm. om, hvordan USA har påvirket den midlertidige irakiske regerings beslutning om en offensiv mod Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 53 Spm. om konsekvensen af krigen og besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 54 Spm. om koordinering af arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 69 Spm. om brud på internationale konventioner, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 70 Spm. om, hvor mange skudepisoder danske soldater har været involveret i, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 71 Spm. om, at det ungarske parlament trækker styrker ud af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 72 Spm. om, hvor mange lande der har besluttet at optrappe deres tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 73 Spm. om regeringens opbakning om Kofi Annans advarsel mod angrebet på Fallujah, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
5 74 Spm. om den irakiske befolkning har legitim ret til at gøre modstand mod besættelsen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 75 Spm. om beslutninger inden for den irakiske overgangsregerings mandatperiode, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 76 Spm. om sikkerhedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 77 Spm. om, hvor mange overlagte drab udført af amerikanske soldater, regeringen vil acceptere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 78 Spm. om, at Dansk Røde Kors/Røde Halvmåne bliver forhindret i at arbejde frit i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 79 Spm. om »terrorister« og den væbnede modstand i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 80 Spm. om amerikanerne har anvendt krigsgasser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 81 Spm. om Forsvarskommandoen ligger inde med oplysninger om, hvilke våbentyper amerikanerne p.t. anvender, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 82 Spm. om aftale af overdragelse af irakiske fanger til briterne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 83 Spm. om, hvornår samarbejdet med SCIRI ophørte, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 84 Spm. om, hvordan den midlertidige irakiske regering kan fremlægge et budget for 2005-2007, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 85 Spm. om undtagelsestilstandens betydning for afholdelse af valg i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 86 Spm. om, hvorfor de danske midler til genopbygning ikke er blevet anvendt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 87 Spm. om ændring eller annullering af CPA’s direktiver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 88 Spm. om den manglende drøftelse med koalitionsparterne i Irak om Danmarks linje i Irak-spørgsmål i FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå Bilag 2 Udvalgets spørgsmål nr. 13 og forsvarsministerens svar herpå og udvalgets spørgsmål nr. 25 og udenrigsministeren svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti Spørgsmål nr. 13: Hvor mange norske soldater deltager i sikringsstyrken? Svar: De norske militære myndigheder har oplyst, at Norge bidrager til den multinationale styrke med 5 officerer til den britiske ledede division, som også den danske bataljon indgår i. Spørgsmål nr. 13: Hvor mange norske soldater deltager i sikringsstyrken? Svar: I min tidligere besvarelse af spørgsmål 13 oplyste jeg, at Norge bidrager til den multinationale styrke med 5 officerer til den britiske ledede division, som også den danske bataljon indgår i. Jeg kan oplyse at det korrekte tal for den norske militære tilstedeværelse i Irak er i alt 11 personer fordelt ved den britiske ledede division, den polsk ledede division samt hovedkvarteret i Bagdad. Spørgsmål nr. 25:
6 Kan ministeren bekræfte, at olieledninger i Irak løbende bliver saboteret, og at sabotagen udgør et stort problem for genopbygningen i landet? Svar: Ja