Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 16. november 2004 (B 42-spørgsmål   4) Spørgsmål nr. 4: Hvordan vil den multinationale styrke bekæmpe den modstand, der bakkes op af lokalbefolkningen? Svar: Forsvarskommandoen har oplyst, at det vurderes, at der i det danske ansvarsområde ikke eksisterer en massiv modstand, der bakkes op af lokalbefolkningen. I det danske ansvarsområde vurderes det, at under 2 % af befolkningen ønsker at gøre modstand mod den multinationale sikringsstyrke. De 2 %, der yder modstand, er anti-koalitionsfraktioner, udefrakommende elementer og lokale. Det er de irakiske sikkerhedsstyrkers ansvar at tilvejebringe lov og orden. De irakiske sikkerhedsstyrker støttes i fornødent omfang heri af den multinationale sikringsstyrke. Side 1/1