Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 16. november 2004 (B 42 – spørgsmål 5) (offentligt) Spørgsmål nr. 5:    Er det regeringens opfattelse, at nedkæmpelse af modstanden i Fallujah vil svække den overordnede irakiske modstandskamp? Svar: Beslutningen om at starte en offensiv i Falluja er taget af den midlertidige irakiske regering. Hensigten med offensiven er at bringe byen under kontrol, således at valget til et overgangsparlament vil kunne gennemføres i januar, også i Falluja. Derudover skal offensiven bidrage til at knække terrorist-grupper og dermed forbedre sikkerhedssituationen i Falluja og resten af landet til gavn for den proces i retning af demokrati, som er beskrevet i sikkerhedsrådsresolution 1546. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 4.