Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. december 2004 Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 25. november 2004 (EUU - B17 – Spørgsmål 1-18) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmålene 1-18.
2 EEU, B17 – spm 1-18 Ad B 17 Forslag til folketingsbeslutning om en vejledende folkeafstemning om den danske regerings stilling til Tyrkiets ønske om medlemskab af Den Europæiske Union. Af Peter Skaarup (DF) m. fl. 17. ”Regeringen bedes oplyse, hvor store nettobetalinger EU-kommissionen regner med, at EU skal betale til Tyrkiet i de første tre år af et evt. tyrkisk medlemskab af EU.” Svar: Det er for tidligt at vurdere de budgetmæssige konsekvenser af eventuelt Tyrkisk EU medlemskab nærmere. Eventuelt Tyrkisk EU medlemskab ligger langt ude i fremtiden. Meget vil ændre sig i den mellemliggende periode og budgetpåvirkningen vil også afhænge af, hvad EU landene vil acceptere under de finansielle forhandlinger. I Kommissionens anbefaling anføres, at forhandlingerne ikke kan afsluttes før EU har defineret de finansielle perspektiver for perioden fra 2014 og frem. Kommissionen anfører i studie om konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk medlemskab i generelle vendinger, at påvirkningen af budgettet vil være væsentlig.     I Kommissionens studie om konsekvenserne af eventuelt Tyrkisk medlemskab foretages nogle fremskrivninger med udgangspunkt i den aktuelle situation. Kommissionen peger imidlertid på de væsentlige usikkerhedsmomenter, der relaterer sig hertil. Kommissionens studie findes på: http://europa.eu.int/comm/enlargement/report_2004/ De fremskrevne tal for 2025 (i 2004 priser) er ifølge Kommissionen: Landbrugsstøtte: 8,2 milliarder Euro, regionalstøtte: 5,6 milliarder Euro for hvert procent point af Tyrkiets BNP der anvendes til regional hjælp og tilpasning af interne udgifter: 2,6 milliarder Euro. Tyrkiets bidrag til budgettet angives til: 5,6 milliarder Euro.