Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 14. dec. 2004 100 -5 Trafikudvalget har i brev af 22. november 2004 stillet mig følgende spørgsmål 2 ad B2, som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 2: "Kan ministeren oplyse, hvilke former for betalingsordninger der er indført eller overvejes indført i de vesteuropæiske storbyer (hovedstæder), jf. B2 spm. 1?" Svar: Trængselsafgiftssystemet i   London blev sat i drift i februar 2003. Hovedformålene med systemet er at reducere trængslen i bycentret, reducere forsinkelserne og øge hastigheden for vejtrafikken, motivere til at skifte transportmiddel samt et fiskalt motiv. Der skal betales en afgift på 5 £ for at køre ind i det centrale London i pe rioden fra kl. 7.00 – 18.30. Betaling kan foregå via Internet, SMS, et stort antal betalingssteder og betalingsmaskiner pr. post eller telefon. Betaling kontrolleres via kameraovervågning af nummerpladerne på de biler, der kører ind i afgiftszonen i det afgiftsbelagte tidsrum. Vejafgiftssystemerne i Norge er generelt indført med det formål at skaffe finansiering til transportsektoren, normalt konkrete vejprojekter. I Trondheim, har man imidlertid også arbejdet med at begrænse biltrafikken i bymidten. Afgiften er differentieret, så det er dyrest at køre ind i byen i morgenmyldretiden. Trondheim har gennemført flere forsøg med, hvordan differentierede afgifter påvirker trafikken. Det er planlagt at idriftsætte en bompengering på forsøgsbasis omkring den centrale bydel i Stockholm i august 2005. Hovedformålet er at reducere trængslen i byen. Der er tale om en skat, og beløbsstørrelsen bliver mellem
Side 2 af 2 10 og 20 SEK afhængigt af tidspunktet på dagen. Forsøget skal køre i 11 måneder, hvorefter der skal træffes beslutn   ing om evt. videreførelse. Med venlig hilsen Flemming Hansen