Europaudvalget 2005-06
KOM (2004) 0002 Bilag 7
Offentligt
280569_0001.png
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. maj 2006/BB/kb
Bilag til DLI’s henvendelse til Folketingets Europaudvalg vedr. Servicedirektivet og det dan-
ske uddannelsessystem
Overordnet finder DLI, at Kommissionens reviderede direktivforslag i udstrakt grad bygger på den
tekst Europa-Parlamentet vedtog i februar, og som sådan udgør et væsentligt fremskridt i forhold til
den oprindelige tekst. Bl.a. er det omdiskuterede oprindelseslandsprincip blevet fjernet, hvorfor
udenlandske serviceudbydere, som ønsker at operere i Danmark, nu skal overholde danske regler.
Ligeledes får direktivforslaget i sin nuværende form ingen indvirkning på arbejdsmarkedsforhold,
hvorved den danske aftalemodel og danske arbejdsvilkår skulle være sikret.
Offentlige tjenesteydelser
Retstilstanden omkring forsyningspligtydelser (SGI) og tjenesteydelser af almen økonomisk inte-
resse (SGEI) er dog stadig mere eller mindre uafklaret. Problemet tager sit udspring i det faktum, at
ingen af disse begreber er defineret i hverken primær eller sekundær EU-lovgivning. SGEI er omtalt
i EF-traktaten, uden dog at blive defineret nærmere, mens SGI ikke omtales. De eneste foreliggende
retningslinier for anvendelsen af disse begreber kommer således fra Kommissionen, i form af Grøn-
bogen om Forsyningspligtydelser (KOM (2003) 270), samt fra EF-Domstolens retspraksis.
Heraf kan udledes, at det er op til medlemsstaterne at definere, hvorvidt de anser en tjenesteydelse
som værende af almen interesse. Sondringen mellem hvorvidt en tjenesteydelse af almen interesse
også er af økonomisk karakter eller ej, er dog meget vanskelig at foretage, og beslutningen herom er
i sidste ende underlagt EF-Domstolens vurdering.
Ved at karakterisere en aktivitet som SGI gives medlemsstaterne en mulighed for at anerkende, at
givne aktiviteter er så væsentlige for dets borgere, at udøvelsen af de pågældende aktiviteter kan
pålægges en række krav om fx universel adgang, fuld geografisk dækning og overkommelige priser.
Dermed har medlemsstaterne en mulighed for på nationalt niveau at sikre, at bestemte målsætninger
af almen interesse for samfundet, fx inden for uddannelsesområdet, kan fastsættes og opnås.
Idet der imidlertid ikke foreligger nogen klar afgrænsning mellem sfærerne for ydelser af økono-
misk og ikke-økonomisk interesse, er definitionerne af henholdsvis SGI og SGEI i forhold til ud-
dannelsessektoren desværre gjort afhængige af organiseringen af det enkelte medlemslands under-
visningssystem, fx i hvilket omfang den videregående uddannelse er liberaliseret. Da man i mange
lande anser videregående uddannelse og erhvervsuddannelse som tjenesteydelser af økonomisk ka-
rakter, vil en eventuel dansk beslutning om at definere disse som SGI således kunne anfægtes ved
EF-Domstolen.
Kommissionen har tillige i sit reviderede direktivforslag indført en formulering i betragtning 16,
hvor man ændrer den definition af service, som Europa-Parlamentet har foreslået. Kommissionen
fjerner her en positiv definition af begrebet service, og erstatter den med en række negative eksem-
pler på, hvad service ikke er. I stedet henvises der til EF-Domstolens praksis, som fastslår, at en
Side 1 af 3
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
+32 2 224 06 70
[email protected]
www.dlint.org
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
280569_0002.png
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
vurdering af hvorvidt en aktivitet udgør en ”service”, og dermed falder ind under Direktivets an-
vendelsesområde, skal foretages sag for sag. Dette skaber usikkerhed om anvendelsen af servicebe-
grebet, og henlægger yderligere fortolkningskompetence til EF-Domstolen.
Endelig skriver Kommissionen i betragtning 33a om SGEI:
”Ved anvendelsen af dette direktiv må
tjenesteydelser kun betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i dette direktiv og
med forbehold af traktatens artikel 16, hvis de udføres for at varetage en særlig opgave af almen
interesse, som tjenesteyderen har fået overdraget af den pågældende medlemsstat.”
1
Skal dette
tolkes sådan, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ikke kan udføres af medlemsstaten
selv? Denne betragtning lader til at være i direkte uoverensstemmelse med forslagets artikel 1, stk.
2, som siger:
”Dette direktiv vedrører hverken liberalisering af tjenesteydelser af almen økonomisk
interesse, der er forbeholdt offentlige eller private enheder, eller privatisering af offentlige
enheder, der udfører tjenesteydelser.”
2
”Tvingende almene hensyn”
I direktivforslagets artikel 4 findes definitioner på en lang række kernebegreber, heriblandt udtryk-
ket
tvingende almene hensyn.
Begrebet dækker over målsætninger, under hensyn til hvilke det kan
tillades at tilsidesætte bestemmelserne om fx det Indre Marked. Som eksempler herpå nævner Kom-
missionen i artikel 4, stk. 7a:
”…hensyn, der er anerkendt som sådan i EF-Domstolens praksis,
herunder følgende: den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed, bevarel-
sen af den finansielle balance i de sociale sikringsordninger, beskyttelsen af forbrugerne, tjeneste-
modtagerne og arbejdstagerne, retfærdige handelstransaktioner, bekæmpelse af bedrageri, beskyt-
telsen af miljøet, herunder bymiljøet, dyresundheden, intellektuelle ejendomsrettigheder, bevarelsen
af den nationale historiske og kunstneriske arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger”
3
Omend denne liste må formodes at være ikke-udtømmende, er det foruroligende, at Kommissionen
ikke nævner kvalitetssikring af uddannelser som et tvingende alment hensyn, idet EF-Domstolen i
en tidligere dom eksplicit har anerkendt dette. I sagen C-135/02, Valentina Neri vs. European
School of Economics, anfører domstolen således at:
”…the aim of ensuring high standards of
university education appears legitimate to justify restrictions on fundamental freedoms…”.
4
Uddannelse
Som den eneste henvisning til uddannelse slås det i Kommissionens direktivforslags betragtning 16
fast, at undervisning inden for rammerne af det nationale uddannelsessystem ikke er at betragte som
en service, og dermed ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde. Idet begrebet det
nationale uddannelsessystem ikke er nogen entydig størrelse, er rækkevidden af denne bestemmelse
dog afhængig af organisering og finansiering af uddannelsessektoren i medlemsstaterne.
DLI har i den forbindelse fra Videnskabsminister Helge Sander tidligere modtaget et brev, hvori
ministeren skriver, at det er op til de enkelte lande at bestemme hvad der er ”offentligt styret” og at
”…er der blot en enkelt ´offentligt finansieret krone’ i et uddannelsesudbud, så vil det – hvis vi øn-
sker det – være undtaget fra både GATS-reglerne og den fælles EU-handelspolitik.”
Omend denne
1
2
KOM (2006) 160, betragtning 33a
KOM (2006) 160, artikel 1, stk. 2
3
KOM (2006) 160, artikel 4, stk. 7a
4
Case C-152/02, par. 46
Side 2 af 3
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles
+32 2 224 06 70
[email protected]
www.dlint.org
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
280569_0003.png
Danske Lærerorganisationer International
Danish Teacher Trade Unions
Syndicats d'Enseignants Danois
DLI-NOTAT
udtalelse er betryggende, vil en sådan beslutning fra dansk side dog, jf. ovenfor, kunne anfægtes
ved EF-Domstolen.
I forbindelse hermed skal nævnes en tidligere domsafgørelse ved EF-Domstolen som, i en sag ved-
rørende offentlige udbudsregler, satte grænsen for hvornår et universitet er at betragte som et offent-
ligretligt organ ved en offentlig finansiering på minimum 50% af universitetets indtægter. Dette er
unægteligt et andet syn på, hvad der er offentligt styret end Helge Sanders ovennævnte udtalelse om
en enkelt offentligt finansieret krone.
Domstolen siger endvidere, at universiteters finansiering hidrører fra mange forskellige kilder,
hvoraf nogle, fx tilskud på baggrund af antal studerende, må anses som offentlig finansiering, mens
indtægter fra fx udførelse af bestemte forskningsarbejder, tilrettelæggelse af seminarer eller
konferencer er af forretningsmæssig karakter. Herom anfører Domstolen:
”Det er i den forbindelse
mindre vigtigt, at disse aktiviteter, der har en forretningsmæssig karakter, muligvis falder sammen
med universitetets undervisnings- og forskningsaktiviteter.”
5
Ikke nok med at grænsen for, hvornår
et universitet kan betragtes som offentligt styret, sættes ved en offentlig finansiering på minimum
50%, skal kommercielle indtægter fra fx universiteternes forlagsvirksomhed medregnes, uafhængigt
af deres sammenhæng – eller mangel på samme – med universitetets udførelse af
undervisningsydelser af uomtvistelig almen interesse.
DLI bemærker sig tillige med undren, at Kommissionen har fjernet flere andre henvisninger til ud-
dannelse, bl.a. et forslag om at undtage uddannelsesmæssige tjenester, der sigter mod at opfylde
velfærdsmæssige mål. Dette er medvirkende til at skabe usikkerhed om, hvilke dele af det nationale
uddannelsessystem, der er undtaget og hvilke der kan være åbne for en fortolkning ved EF-
Domstolen. Uddannelsesområdets stilling i direktivforslaget er således ganske usikker, hvilket blot
forstærkes af de ovennævnte uklarheder vedrørende definitionen af tjenesteydelser af almen interes-
se.
5
Case C-380/98, par. 24
Side 3 af 3
+32 2 224 06 70
[email protected]
www.dlint.org
Danske Lærerorganisationer International
Boulevard du Roi Albert II 5, 9ème étage
B-1210 Bruxelles