Skatteudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0246 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
24. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets
supplerende grundnotat om forslag til Rådets direktiv om det fælles mervær-
diafgiftssystem (omarbejdning), KOM (2004) 246
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Supplerende grundnotat om
Forslag til Rådets direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem
(omarbejdning), KOM (2004) 246.
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag om at omarbejde det 6. momsdirektiv. For-
slaget indeholder ingen indholdsmæssige ændringer af det eksisterende 6. moms-
direktiv, som blev vedtaget den 17. maj 1977. Kommissionen foreslår, at 6.
momsdirektiv ophæves og erstattes af en ny retsakt, der er bygget op omkring det
gældende direktiv. Formålet er at gøre direktivet mere overskueligt og nemt at
forstå. Det er ikke muligt blot at lave en kodifikation af direktivet, da dette ikke er
egnet til at bidrage til større klarhed omkring forståelsen af direktivet. De nuvæ-
rende 53 artikler deles op og bliver inddelt i 402 nye artikler, hvilket vil ændre
direktivets præsentation.
En stor del af ændringerne består i rettelser af grammatiske fejl og retskrivning,
omstrukturering af teksten (opdeling og ny nummerering af artikler, stykker mv.,
herunder ændringer af interne henvisninger) og anvendelse af lovtekniske regler.
Direktivet tilpasses med henblik på at skabe klarhed, forenkling, redaktionelle
præciseringer og forbedringer i overensstemmelse med nyeste lovtekniske prin-
cipper, opdateringer mv.
I forhold til grundnotatet er dette notat revideret for så vidt angår høring,
andre landes holdninger, foreløbig dansk holdning og nærhedsprincippet.
Baggrund
Sjette momsdirektiv indeholder detaljerede regler om det fælles europæiske
momssystem. Der er siden vedtagelsen i 1977, blevet vedtaget en række
ændringer af direktivet, hvoraf de fleste skyldes indførelsen af det indre
marked og i den forbindelse afskaffelsen af de fiskale grænser mellem med-
lemsstaterne.
Der blev indført en række overgangsordninger for beskatning af samhandlen
mellem medlemsstaterne i 1991, dog uden at de gældende grundlæggende
bestemmelser blev ophævet. Man regnede med, at ordningerne hurtigt ville
blive afløst af et endeligt system, hvor beskatningen skulle ske i oprindel-
sesmedlemsstaten. Det blev derfor besluttet at sætte overgangsordningerne
ind i et separat afsnit, som let ville kunne ophæves, når det endelige system
var blevet indført.
Overgangsordningerne indeholder de regler, der gælder indtil den endelige ord-
ning træder i kraft. Det vil sige, at der i 6. direktiv er et sæt dobbelte regler.
Forslagets indhold
Kommissionen har ved fremsættelsen af dette forslag foreslået at omarbejde
teksten i 6. direktiv, for at ophæve de bestemmelser, som ikke finder anven-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
delse på nuværende tidspunkt, og ligeledes tilpasse strukturen i direktivet, så
det bliver nemmere at forstå.
Ved at ophæve de bestemmelser, som ikke anvendes, selvom de fortsat er
gældende, ændrer man ikke målet om et endeligt system med beskatning i
oprindelsesmedlemsstaten af transaktioner, der giver anledning til forbrug i
Fællesskabet. Det endelige system, med beskatning i oprindelsesmedlems-
staten, er stadig et langsigtet mål for Kommissionen, men da der nu er fokus
på at få det indre marked til at fungere bedre inden for rammerne af de nu-
værende momsordninger, er det af afgørende betydning at udvikle et effek-
tivt instrument, som kan gøre det lettere at foretage de særdeles nødvendige
forbedringer af det eksisterende system, anfører Kommissionen.
De øvrige rettelser og tilpasninger af direktivets tekst er, som nævnt oven
for, heller ikke af indholdsmæssig art, på nær en håndfuld, der er af mindre
indholdsmæssig karakter. Karakteren af omarbejdningen af 6. momsdirektiv
kan kort opridses således:
-
Medtagelse af forskellige bestemmelser; fx indsættes bestemmelser
fra 1. direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter. I 1. direktiv er
fastsat, hvad der er princippet for dette system og hvad der er karak-
teristisk for moms. Denne akt er så nært forbundet til 6. momsdirek-
tiv, at det anses for hensigtsmæssigt at indføje dette i 6. direktiv.
Udeladelse af forskellige bestemmelser; fx forældede bestemmelser
og bestemmelser, der ikke har direkte tilknytning til moms, og som
er dækket af anden lovgivning.
Ændring af strukturen; fx indarbejdes overgangsbestemmelser i
grundstrukturen, i stedet for at nogle, som det i dag er tilfældet, er
samlet i slutningen af teksten. For at opnå ensartethed indarbejdes
alle overgangsbestemmelser i direktivets grundstruktur. Ligeledes
opdeles lange og komplicerede bestemmelser i kortere artikler.
Overholdelse af Fællesskabets lovtekniske bestemmelser; herunder
bl.a. en klar affattelse af teksten for at gøre den letforståelig og utve-
tydig.
En håndfuld ændringer, der er af indholdsmæssig karakter; herunder
definitionen af punktafgiftspligtige produkter, således at kommende
ændringer på punktafgiftsområdet vil blive afspejlet i momslovgiv-
ningen. Ligeledes placeres definitionen af, hvad der forstås ved ”ad
elektronisk vej” i begyndelsen af direktivet, således at definitionen
udvides til at omfatte andre bestemmelser i direktivet fx elektroniske
fakturaer.
-
-
-
-
Hvad strukturen angår, så omfatter forslaget ydermere en indholdsfortegnelse,
der giver et overblik over den nye struktur i teksten, og en sammenligningstabel,
der skal lette overgangen til den ny retsakt.
Retsgrundlag
Forslaget er baseret på traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstem-
mighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
185733_0004.png
4
Høring
Kommissionen har haft forslaget i offentlig høring, hvor alle interesserede
parter, herunder erhvervsliv og retlige kredse, blev opfordret til at fremsætte
deres synspunkter.
Skatteministeriet har desuden sendt forslaget i høring hos Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer og Advo-
katrådet.. De modtagne høringssvar er gengivet kort nedenfor.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) anfører, at foreningen er
positivt indstillet over for en mere moderne sproglig fremstilling af sjette
momsdirektiv. Det anses for en klar gevinst ved omarbejdningen, at de
gældende bestemmelser konsolideres.
FSR anfører, at foreningen ser en risiko for, at omarbejdningen og de nye
formuleringer reelt vil kunne føre til et andet retligt indhold af nogle be-
stemmelser.
På denne baggrund foreslår FSR, at Skatteministeriet nedsætter en teknisk
arbejdsgruppe, som skal have til opgave at gennemgå og sammenligne de
foreslåede nye direktivbestemmelser med de eksisterende med henblik på at
skabe overblik over, hvilke retlige ændringer som omarbejdningen eventuelt
vil medføre.
Advokatrådet anfører, at den grundlæggende struktur i forslaget forekom-
mer hensigtsmæssig. Råder udtrykker ønske om, at det på et senere tids-
punkt gerne vil have mulighed for at komme med bemærkninger til den
sproglige udformning af forslaget til den danske version af den nye retsakt.
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) finder at forslaget vil skabe større
klarhed og gennemsigtighed i direktivet. FRR støtter moderniseringen og
opstramningen af indholdet i 6. momsdirektiv.
FRR har noteret sig, at der ikke er indholdsmæssige og faglige ændringer, men
først og fremmest redaktionelle ændringer.
Andre landes holdninger
Den franske version af direktivet er så at sige grundversionen. Som led i den
sproglige harmonisering vil der i visse sprogversioner skulle fortages æn-
dringer, der kan give nogle lande anledning til indholdsmæssige ændringer i
retsanvendelsen. De berørte lande er noget skeptiske heroverfor.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er som udgangspunkt positivt indstillet overfor en omarbejdelse
af 6. momsdirektiv. At direktivet gøres mere overskueligt og nemt at forstå
kan bifaldes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Det vurderes, at forslaget ikke betyder indholdsmæssige ændringer i retstil-
standen.
N ærhedsprincippet
Momsområdet hører under fællesskabets enekompetence, hvorfor nærheds-
princippet er overholdt. En omarbejdelse af 6. momsdirektiv kan derfor ude-
lukkende træffes på EU-plan.
Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekven-
ser
Forslaget skønnes ikke at have nogen virkning i forhold til dette punkt, idet
retstilstanden fortsætter som hidtil.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget gør direktivet nemmere at læse, men har ingen økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget kræver ikke ny lovgivning, da indholdet af retsakten
ikke ændres.
Tidligere forelæggelser for Folketinget
Grundnotat til forslaget er oversendt 2. juni 2004.