Europaudvalget 2004
KOM (2004) 0274
Offentligt
1444917_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.4.2004
KOM(2004) 274 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Opfølge strukturændringer:
En industripolitik for det udvidede Europa
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0002.png
RESUMÉ
Meddelelse «Opfølge strukturændringer : En industripolitik for det udvidede Europa»
Fremstillingsindustrien spiller fortsat en afgørende rolle for Europas velfærd. Den står dog
over for visse udfordringer, og der er en vis bekymring for, om EU risikerer at blive
konfronteret med afindustrialisering.
Denne meddelelse er en opfølgning paa meddelelsen fra december 2002 « Industripolitik i et
udvidet Europa », som omhandler de principper, der skal ligge til grund for EU’s
industripolitik, og meddelelsen fra november 2003 « Vigtige spørgsmål vedrørende Europas
konkurrenceevne - mod en integreret tilgang », som indeholder en analyse af
afindustrialiseringsproblematikken. Sidstnævnte fulgte efter anmodning fra Det Europæiske
Råd, som havde taget bekymringerne til efterretning.
I henhold til Kommissionens analyse foreligger der ikke bevis for en generel
afindustrialiseringsproces. Til gengæld står den europæiske industri over for en række
strukturændringer, som dog i det store hele er gavnlige og bør tilskyndes, navnlig med
politikker, som letter skabelse og udnyttelse af viden. Men i den forbindelse er navnlig
Europas utilstrækkelige produktivitet, forskning og innovation foruroligende. Det bekræftes
af, at udflytningen af industriaktiviteter nu ikke længere synes at være begrænset til de
traditionelle arbejdskraftintensive sektorer, men også begynder at gøre sig gældende i
mellemsektorerne, som traditionelt har været den europæiske industris force, og selv i visse
højteknologiske sektorer, hvor der er tegn på udflytning af visse forskningsaktiviteter, samt i
servicesektorerne. Indien og Kina er dem, der drager størst nytte af disse udflytninger. Den
globale økonomi giver dog den europæiske industri en række muligheder, forudsat at
industripolitikken underbygger den nødvendige udvikling.
Den forestående udvidelse er ensbetydende med store muligheder for de europæiske
virksomheder. Det skyldes ikke blot, at det indre marked udvides, men også at
virksomhederne kan omorganisere deres værdikæder, således at de kommer til at omfatte hele
kontinentet, samtidig med at de nye medlemsstaters konkurrencemæssige fordele udnyttes. De
nye medlemsstater vil dog kun kunne drage fordel af deres relativt billige arbejdskraft i en
overgangsperiode. Overgangen til en videnbaseret økonomi er af allerstørste betydning, og det
vil være hensigtsmæssigt at udvise en vis forsigtighed på lovgivningsområdet for at undgå, at
reglerne kommer til at hæmme industriens konkurrenceevne i de pågældende lande i
overdrevent omfang.
Kommissionen har derfor til hensigt at bruge industripolitikken til at opfølge
strukturændringerne. Det kræver tre former for foranstaltninger.
For det første skal EU fortsat bestræbe sig på at skabe bedre lovgivningsmæssige rammer til
fordel for industrien. Derfor skal der fokuseres mere målrettet på « konkurrenceevnen » i
forbindelse med den integrerede konsekvensanalyse af Kommissionens forslag og initiativer,
som dækker de tre aspekter ved bæredygtig udvikling. Endvidere bør man bestræbe sig paa at
skaffe sig et bedre overblik over reguleringens kumulative virkning, f.eks. på sektorniveau.
Det er ikke kun op til Kommissionen at gøre en indsats men ogsaa de øvrige
fællesskabsinstitutioner og medlemsstaterne.
For det andet skal synergierne mellem de af Fællesskabets forskellige politikker, som har
betydning for industriens konkurrenceevne, udnyttes bedre. Kommissionen har i meddelelsen
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
identificeret en række initiativer inden for fem forskellige områder, som kan forbedre
synergierne og navnlig den europæiske industris evne til at klare strukturændringerne. På
videnområdet
spiller
navnlig
innovations-,
forsknings-,
uddannelses-
og
konkurrencelovgivningen en altafgørende rolle. Samtidig kan markederne komme til at
fungere endnu bedre, hvis det indre markeds mangler afhjælpes og visse skatte- og
afgiftsbestemmelser fjernes, eftersom de hindrer virksomhederne i at udnytte markedet fuldt.
Samhørighedspolitikkerne, navnlig regionalpolitikken og beskæftigelsespolitikken, kan også
bidrage aktivt til processen omkring strukturændringer, især ved at fremme udvikling og
udbredelse af viden. En bæredygtig udvikling kan også yde et positivt bidrag til industriens
konkurrenceevne, navnlig ved at skabe en bæredygtig produktionspolitik. Endelig skal
industripolitikkens internationale dimension videreudvikles, især med henblik på at give
fællesskabsvirksomhederne bedre adgang til markedet i tredjelande og eksportere gode
lovgivningsmæssige tilgange, som Unionen har udviklet på det indre marked.
For det tredje skal Unionen videreudvikle industripolitikkens sektordimension. Det drejer sig
om at analysere forhåndenværende horisontale instrumenters effektivitet i sektorerne for at
undersœge deres relevans og i givet fald at foreslå hensigtsmæssige justeringer.
Kommissionen redegør i meddelelsenfor de sektorspecifikke initiativer, der allerede er
lanceret i de seneste måneder, og nævner flere nye initiativer i sektorer som f.eks. automobil-
eller maskinindustrien.
Europas konkurrenceevne afhænger i vid udstrækning af industrien. Men Fællesskabets
institutioner og medlemsstaterne bør bidrage til at skabe gunstige forhold for virksomhederne.
Kombineret med hinanden bør de omtalte aktiviteter kunne hjælpe den europæiske industri,
navnlig i de nye medlemsstater, med at klare den udfordring, der ligger i de strukturelle
ændringer, og således bidrage til at nå det mål, som EU satte sig for fire år siden på Det
Europæiske Råds møde i Lissabon.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0004.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
3.
3.1.
3.2.
4.
4.1.
4.1.1.
4.1.2.
4.2.
4.2.1.
4.2.2.
4.2.3.
4.2.4.
4.2.5.
4.3.
5.
INDLEDNING............................................................................................................. 5
DEN EUROPÆISKE INDUSTRI VIS-A-VIS INDUSTRIALISERINGEN: EN
DIAGNOSE ................................................................................................................. 6
Omfordelingen af ressourcer i retning af serviceydelser må ikke forveksles med
afindustrialisering…..................................................................................................... 6
… Men der har dog for nylig vist sig foruroligende tegn ............................................ 8
Nedgang i produktivitetsstigningen og årsagerne hertil............................................... 8
Svækket konkurrenceevne på internationalt niveau................................................... 12
Den Europæiske Union vis-a-vis ændringer .............................................................. 15
MULIGHEDER SOM FØLGE AF UDVIDELSEN ................................................. 17
Klart attraktive nye medlemsstater............................................................................. 17
Skal disse muligheder udnyttes, kræver det sikkerhed og stabile forskriftsmæssige
rammer ....................................................................................................................... 18
REDSKABER TIL AT LEDSAGE STRUKTURÆNDRINGERNE........................ 19
Lovgivningsmæssige rammer til fordel for industrien............................................... 21
Bedre lovgivningsmæssige rammer ........................................................................... 21
De enkelte parters ansvar ........................................................................................... 24
Optimere synergierne mellem de forskellige politikker............................................. 24
Stille viden til rådighed for virksomheder ................................................................. 26
Bedre fungerende markeder ....................................................................................... 31
Samhørighedspolitikker som led i håndteringen af industrielle og strukturelle
ændringer.................................................................................................................... 33
Bedre overensstemmelse mellem bæredygtig udvikling og konkurrenceevne .......... 35
Fremme fællesskabsvirksomhedernes udvikling på internationalt plan .................... 36
Industripolitik afpasset efter de enkelte sektorer ....................................................... 38
KONKLUSION: GØRE EN INDSATS FOR AT SIKRE EN
KONKURRENCEDYGTIG EUROPÆISK INDUSTRI .......................................... 40
BILAG
….
.................................................................................................................................. 42
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0005.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Opfølge strukturændringer:
En industripolitik for det udvidede Europa
1.
INDLEDNING
Industrien spiller en afgørende rolle for Europas velfærd. Den europæiske økonomi afhænger
fortsat af fremdrift i industrien, som i øvrigt selv kædes tættere og tættere sammen med
serviceydelser ved bl.a. at bidrage til servicesektorens udvikling. Fællesskabets industrisektor
viser opmuntrende resultater, og dens fremskridt på miljøområdet og inden for visse
teknologiske sektorer er almindeligt anerkendt. Industrien står nu imidlertid over for store
udfordringer, internt (stadig hurtigere teknologisk udvikling, manglende overensstemmelse
mellem kvalifikationer og behov), eksternt (samfundets forventninger til forbruger-, miljø- og
sundhedsbeskyttelse) og internationalt (nye konkurrenter på verdensplan).
I den forbindelse giver flere og flere udtryk for bekymring, om disse udfordringer risikerer at
flytte store dele af industriproduktionen til lande med lavere omkostninger og lempeligere
forskriftsmæssige krav. Begrebet ”afindustrialisering”
1
afspejler frygten for, at Fællesskabets
industrisektor skal få sværere og sværere ved at stå mål med en konkurrence, der opfattes som
uovervindelig og til tider illoyal. I øvrigt overvejer flere regeringer, om fænomenet bl.a. kan
tilskrives for meget regulering. Den Europæiske Union skylder sig selv at være opmærksom
på disse bekymringer, undersøge, om de er velbegrundede, og i givet fald sørge for
hensigtsmæssige politiske modforanstaltninger.
Denne meddelelse har først og fremmest til formål at analysere konkurrenceevnen i
Fællesskabets industrisektor og vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang, der er fare for
afindustrialisering. Begrebet afindustrialisering dækker i sig selv over mange fænomener,
hvoraf nogle virker mere skræmmende end andre, og der er derfor behov for en nærmere
analyse. Dernæst indeholder meddelelsen forslag til konkrete løsninger, således at Europa kan
give industrisektoren i Fællesskabet et miljø, som fremmer aktivitet og udvikling. Inden for
disse optimerede rammer vil industrien både kunne varetage sin rolle som velfærdsskaber og
løfte sit ansvar over for samfundet. Den vil således kunne yde et stort bidrag til de mål, som
Den Europæiske Union satte sig på Det Europæiske Råds møde i Lissabon med hensyn til
konkurrenceevne og vækst.
Afindustrialiseringen kan afværges. Hvis alle gør en indsats, er det muligt at skabe en positiv
udvikling. Kommissionens meddelelse skal ses som et svar på denne udfordring.
1
Det er navnlig Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, der har givet udtryk for bekymring. Det
skete i fælles henvendelser fra kansler Gerhard Schröder, præsident Jacques Chirac og premierminister
Tony Blair til Kommissionens formand, Romano Prodi, i februar og september 2003, og på Det
Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2003 blev Kommissionen anmodet om at fremsætte
forslag til forebyggelse af afindustrialisering.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0006.png
2.
2.1.
DEN EUROPÆISKE INDUSTRI VIS-A-VIS INDUSTRIALISERINGEN: EN
DIAGNOSE
Omfordelingen af ressourcer i retning af serviceydelser må ikke forveksles med
afindustrialisering…
Industriens aftagende rolle inden for økonomien skal ses som led i en langsigtet
omstrukturering. Den svarer til en omfordeling af ressourcerne i retning af serviceydelser i
industrilandene - Europa, USA og Japan - som startede i slutningen af 1950'erne (tabel 1 i
bilaget). Fremstillingsindustriens relative andel af den samlede beskæftigelse og den samlede
merværdi er faldet, mens den er steget regelmæssigt for serviceydelser (figur 1).
Denne udvikling skyldes hovedsagelig, at
1979
produktiviteten er steget mere inden for
Landbrug
industrien end i servicesektoren (tabel 2 i
3,3%
Fremstillings-
bilaget). Derfor er der hele tiden blevet
sektor 27,4%
overført arbejdspladser fra industrien til
servicesektoren.
Selvom
de
fleste
Industri*;
industrisektorer har noteret et tab af
Serviceydelser
11,8%
57,5%
arbejdspladser, har de samtidig registreret en
større merværdi og øget produktivitet. Det
2001
gør sig bl.a. gældende i sektorer som den
kemiske industri, luft- og rumfartsindustrien,
Landbrug
Fremstillings-
1,7%
sektor 19,0%
sektoren for telekommunikationsudstyr, men
også i en række andre industrisektorer (jf.
Industri*;
tabel 3 i bilaget). Denne udvikling vil
8,8%
sandsynligvis
forårsage
Serviceydelser
70,4%
tilpasningsvanskeligheder, men må dog ikke
opfattes som en trussel. Det drejer sig
snarere om en normal følge af den
*Industri: Råstofudvinding, elektricitet, gas, vand, bygge/anlæg.
økonomiske fremgang og derfor om en
Kilde M. O’Mahony, B. Van Ark (2003).
udvikling, som bør tilskyndes og fremmes.
En omfordeling af produktionsfaktorerne er tvingende nœdvendig for at kunne bevare
konkurrenceevnen og en bæredygtig vækst. Men der er mange årsager til disse ændringer - det
være sig den internationale samhandel
2
, ændringer i adgangen til naturlige ressourcer eller den
teknologiske udvikling.
Ændringer i industrisektoren
3
er i det store hele gavnlige, hvis de foregribes, kortlægges og
følges op på en hensigtsmæssig måde. De må ikke forveksles med total afindustrialisering.
Sidstnævnte, som er langt mere foruroligende, forudsætter en fuldstændig tilbagegang inden
for industrisektoren - kendetegnet ved et samtidigt fald i beskæftigelsen, produktionen og
produktivitetsstigningen og yderligere forværret af et handelsunderskud. En sådan udvikling
kanpr. definition kun bestemmes med sikkerhed på lang sigt. Men med de forhåndenværende
data er det ikke muligt at konkludere, at et sådant fænomen gør sig gældende i EU. Ganske
vist har enkelte sektorer i en ret lang periode noteret en varig nedgang i bæde beskæftigelsen
Figur 1 : Merværdi fordelt på sektorer EU - 15
2
3
Ændringerne i industrisektoren hænger desuden sammen med globaliseringen, således som det burde
fremgå af en undersøgelse af, hvordan den europæiske økonomi indgår i den internationale
arbejdsfordeling. Resultaterne forventes at foreligge i sommeren 2004.
Til tider omtalt som relativ afindustrialisering.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0007.png
og i produktionen (tabel 4 i
(Industriproduktionsindeks = 100 i 1995)
bilaget). Det drejer sig om 5
ud af 23
4
. Denne udvikling
250,0
skyldes især ændringerne i
200,0
EU's komparative fordele på
internationalt
plan
og
150,0
forandringerne inden for
100,0
fremstillingssektoren. Disse
sektorers
andel
af
50,0
industrisektorens merværdi er
0,0
i øvrigt faldet fra 12,3 % i
1979 til 7,3 % i 2001. Tab af
arbejdspladser med ringe
produktivitet til fordel for
Kilde : Eurostat-NewCronos
mindre udviklede lande med
lavere arbejdsomkostninger, ændringer som følge af udviklingen på energimarkedet eller et
skred i de sammenlignelige fordele er koncentreret om visse regioner og sektorer. Det er ofte
vanskeligt at foretage omstillinger, fordi det indebærer omstillinger af de menneskelige
ressourcer. Samtidig er fordelene ved de industrielle forandringer ikke altid helt klare.
Udviklingen falder sammen med en produktionsstigning i industrisektoren, hvilket afspejler
øget velstand i EU og medlemsstaterne generelt. Det fremgår af udviklingen i de senere år
(figur 2, diagram 5 i bilaget).
Den tiltagende sammenkædning af serviceydelser og industri ændrer industrisektorens
struktur og understreger fremstillingsindustriens aftagende betydning. Fremstillingsindustrien
har været tydeligt præget af outsourcing og har således i stigende omfang fået eksterne
virksomheder til at levere en del af de serviceydelser, som tidligere blev varetaget internt
(transport, logistik, IT osv.). Med dette skift har industrien kunnet koncentrere sig om sine
egentlige aktiviteter. Det er blevet bekraeftet gennem undersøgelser i virksomhederne. Mere
end to tredjedele af de undersøgte virksomheder i Frankrig anvender i dag outsourcing
5
.
Samtidig indeholder industriprodukter flere og flere serviceydelser, såsom eftersalgs- og
vedligeholdelsesservice, hvilket øger sammenkædningen af industri - og servicesektor. Salget
af en computer eller en bærbar telefon ledsages af et væsentligt immaterielt element (intens
markedsføring, forretningsmæssig service…). Denne tendens gør sig også gældende for mere
traditionelle produkter, såsom jern- og stålprodukter. Muligheden for at inkorporere
serviceydelser i produkterne sætter de europæiske producenter i stand til at tilføjeprodukterne
et kvalitativt indhold, som kan være en meget væsentlig fordel i en skærpet konkurrence og
kan derfor fungere som en konkurrencefaktor. Dette fænomen bør tages i betragtning og være
med til at nuancere de forhold, som kan konstateres ved en rent statistisk undersøgelse.
Fremstillingsindustriens konkurrenceevne er derfor stadig af afgørende betydning for resten af
økonomien på grund af dens konsekvenser for andre aktiviteter, navnlig serviceydelser til
virksomheder.
S v ig
e
x e r ig e
m
bo
u
S p rg
an
T y ie n
sk
la
n
Be d
lg
D ien
an
m
a
F r rk
an
kr
ig
EU
-
P o 15
N
r tu
ed
er g al
la
n
G
ræ d e n
e
ke
nl
an
d
I ta
l ie
n
U
K
Lu
d
an
an
d
I rl
nl
Fi
Ø
str
Figur 2 : Udviklingen i den industrielle produktion
i EU i perioden 1995-2000
4
5
På grundlag af ISIC-nomenklaturen, rev. 3, med to cifre uden udvindingsindustrien, transport,
elektricitet og vand. Det drejer sig om følgende sektorer: tekstil; beklædning; læder - skotøj;
skibskonstruktion og -reparation; olieraffinering, kul og kernebrændsel.
Outsourcing 2002, barometerundersøgelse fra Ernst & Young, som omfattede 220 virksomhedsledere.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0008.png
2.2.
… Men der har dog for nylig vist sig foruroligende tegn
Hvis de langsigtede tendenser ikke på indeværende tidspunkt bekræfter, at der er tale om
afindustrialisering, hvor kommer så de bekymringer fra, som der ofte gives udtryk for? Der er
bestemt nogle foruroligende udviklingstendenser.
2.2.1.
Nedgang i produktivitetsstigningen og årsagerne hertil
Siden 1995 har man kunnet konstatere en tydelig nedgang i produktivitetsstigningen i
fremstillingssektoren i EU (tabel 2 i bilaget). Produktivitetsstigningen har været drivkraften i
den økonomiske vækst og i strukturændringerne. Produktivitetsstigninger er fortsat afgørende
for at kunne sikre industriens konkurrenceevne og garantere den bedst mulige fordeling af
ressourcerne og jobskabelse inden for hele œkonomien.
Der er ikke tale om en nedgang i produktivitetsstigningen i alle industrilande, hverken i EU
eller andetsteds. I USA og visse medlemsstater (Finland, Irland, Sverige) ligger
produktivitetsstigningen således over EU-gennemsnittet i fremstillingssektoren (tabel 6 i
bilaget). Fænomenet er derfor ikke uundgåeligt og må ikke betragtes som et normalt led i de
langsigtede strukturændringer, der finder sted i alle industrilande.
Figur 3 : Sektorer, som har bidraget til forskelle i
Produktivitetsstigningen
i
produktiviteten i forhold til USA i perioden fra 1994-1996 til 1999-2001
Europa har været meget
(produktivitet: EU i % af USA - forskel i procentpoint)
kraftig i de sektorer, der har
IKT-producerende
et stort teknologisk indhold,
mindsket
sektorer
forskel
sammenholdt med resten af
di i ti d l'é t
Telekommunikationsudstyr
økonomien. Men den har
generelt ligget langt under
øget
Radio- og tv-modtagere
forskel
produktivitetsstigningen i de
Videnskabelige
instrumenter
tilsvarende sektorer i USA.
Isolerede ledninger
Forskellen
mellem
produktiviteten i Europa og
Kontormaskiner
USA er derfor blevet større.
-2
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
De største forskelle mellem
EU og USA er at se i de
Kilde: M. O'Mahony, B. Van Ark (2003).
sektorer
6
, der producerer
IKT (figur 3), men også i de sektorer, der anvender IKT navnlig inden for serviceydelser
7
(tabel 7 i bilaget). Forskellene gør sig også gældende i de sektorer, der anvender højt
kvalificeret arbejdskraft (tabel 7 i bilaget). Denne klassificering falder i øvrigt til dels sammen
med den, der er baseret på anvendelse af IKT.
I Unionen er der således både tale om en nedgang i produktivitetsstigningen på
industriområdet og skuffende resultater, navnlig inden for højteknologisektoren
8
.
6
7
8
Informations- og kommunikationsteknologi.
EU's har bedre resultater i en enkelt sektor, nemlig kommunikationstjenester. ”EU Productivity and
competitiveness: an industrial perspective”. M. O'Mahony, B. Van Ark (2003) EU Economy Review
2003, COM(2003) 729.
Disse fænomener behandles nærmere i de forskellige årlige udgaver af 'European Competitiveness
Report' og i M. O'Mahony, B. Van Ark (2003).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0009.png
Det kan ikke undre, at Kommissionen
som svar på denne situation og med
kraftig opbakning fra Rådet og
medlemsstaterne har opfordret til en
stigning i udgifterne til forskning og
fremme af et mere udviklingsvenligt
klima samt til at indføre teknologier,
som kan bidrage til at afhjælpe EU's
svagheder på dette område.
Figur 4a: Udviklingen i erhvervslivets F&U-aktivitet
3,5
3
F&U-udgifternes
andel i % af
industriens
merværdi
Japan
USA
2,5
OECD
2
EU
1,5
1
For her er de forhåndenværende data
heller ikke specielt tillidsvækkende.
Det Europæiske Råd i Barcelona
Kilde: OECD, MSTI (maj 2003)
fastsatte som målsætning at øge
investeringerne i F&U inden for Union til hen ved 3% af BNP i 2010, og hvœraf to tredjedele
skal finansieres af den private sektor. De første resultater af den handlingsplan
9
, som
Kommissionen lancerede i april 2003, er positive, men ligger endnu under målsætningen på
3%
10
. Det er navnlig den private sektors investeringer på forskningsområdet, der ligger langt
under det nødvendige niveau, og derfor sakker EU et godt stykke bagud i forhold til Japan og
USA (figur 4a)
11
. Således investerede EU i 2002 samlet 38 % mindre end USA i F&U
(hvilket dog er en smule bedre end i 2000,
Figur 4b : F&U-udgifter for førende europæiske og amerikanske virksomheder
hvor EU’s investeringer lå 40 % lavere).
inden for udvalgte sektorer, 2002*.
Forklaringen er hovedsagelig at finde i
virksomhedssektoren,
for
i
2002
Hardware
investerede denne sektor 87 mia. EUR
Pharma & bioteknologi
mere i forskning i USA end i Europa
12
Software & it-tjenesteydl.
Automobiler og udstyr
(forskellen er stadig stor, men var dog i
Luftfart og forsvar
2000 på 104 mia. EUR). Endvidere er
Kemikalier
udgifterne til F&U i de højteknologiske
Elektronik/elektrisk udstyr
Ingeniørvirksomhed
sektorer lavere i Europa end i USA
13
(figur
Olie og gas
4b). Årsagerne til EU’s mangelfulde
Telekommunikationsudstyr
resultater i forhold til USA skyldes
EU USA
følgende:
0
1981
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
2000 2001
0,5
12887
39334
1853
17984
18323
27184
17744
24950
6016
6468
6477
3805
2920
11381
2787 3984
2131
1838
368
2625
5000
0
10000
15000
20000
25000
30000
35000 40000
Mio. EUR
- større vanskeligheder med at faa adgang
til private finansieringskilder til forskning,
Kilde : Udregnet på grundlag af F&U-udgifter afholdt af internationale virksomheder, som er førende inden for deres sektor.
Towards a European Reserch Area. Science, Technology and Innovation. European Commission.
Key figures 2003-2004.
9
10
11
12
13
KOM(2003) 226 endelig ”Investere i forskning: en handlingsplan for Europa” af 30. april 2003.
I henhold til en økonometrisk undersøgelse, som blev gennemført for nylig, ville man ved at realisere
denne målsætning kunne skabe 2 millioner arbejdspladser mere allerede i 2010 og derefter yderligere
400 000 arbejdspladser og en økonomisk vækst på 0,5% hvert år efter 2010. (” 3% d’effort de R&D en
Europe en 2010 : analyse des conséquences à l’aide du modèle macro économétrique européen
Némésis ”, januar 2004).
Niveauet er forskelligt fra land til land. I Finland og Sverige udgør virksomhedernes udgifter til F&U
mere i forhold til BNP og svarede i 2001 til henholdsvis 2,68 % og 2,84 % (European Business
Economy, 2003, Eurostat).
I EUR 2000. Forskellen er dog blevet mindre siden 2000. Den var på 104 mia. EUR i 2000 og på 99
mia. i 2001.
Towards a European Research Area. Science, Technology and Innovation. Europa-Kommissionen.
Endvidere har Kommissionen lanceret en europæisk resultattavle for industriens investeringer i
forskning. Den første udgave offentliggøres i oktober 2004 med en klassificering af de 500 europæiske
virksomheder og de 500 udenlandske virksomheder, der investerer mest i F&U, samt en oversigt over
udviklingen i deres investeringer.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0010.png
- større – undertiden for stor – forsigtighed over for risici (som det f.eks. ses af
vanskelighederne i bioteknologiindustrien),
- utilstrækkeligt samarbejde mellem offentlige forskningscentre, herunder universiteter, og
industrien,
- en langt lavere andel af forskere i den erhvervsaktive befolkning – 5,7 ‰ mod 8 ‰ –
medens det antal ph.d.’ere inden for de naturvidenskabelige uddannelser og
ingeniøruddannelserne, som uddannes pr. år i aldersgruppen 25-34, er højere – 0,55 %
(0,49 % i 25-årsalderen) mod 0,41 %.
EU har gjort en indsats på innovationsområdet. Indikatorer, som muliggør sammenligning på
internationalt plan, viser en forbedring med hensyn til de midler, der skal til for at øge
innovationskapaciteten (risikovillig kapital, IKT-udgifter osv). Men til trods for disse
opmuntrende tendenser er der fortsat stor forskel i forhold til USA (figur 5, tabel 8 i bilaget).
Japan er også langt foran EU med hensyn til USPTO-patenter
14
, kvalificeret arbejdskraft og
udgifter til IKT (diagram 8b i bilaget). Men innovationskapaciteten sætter fart i alle sektorer,
og de lande, som f.eks. Finland og Sverige, der skaber mange fornyelser inden for de
højteknologiske sektorer, er også dem, der skaber forholdsvis flere fornyelser inden for
sektorer med et mindre teknologisk indhold
15
. Heraf fremgår det tydeligt, at det er nødvendigt
at fremme innovation i alle industrisektorer, uanset hvor teknologisk intensive de er.
Innovation inden for en traditionel sektor som skofremstilling sætter således visse europæiske
producenter i stand til at gøre sig gældende inden for tekniske produkter til trods for skarp
udenlandsk konkurrence og et faldende forbrug
16
. Det samme gælder for tekstil- og
beklædningssektoren, hvor europæiske virksomheder har udviklet avancerede tekniske
materialer og udviser forretningsmæssig kreativitet.
Figur 5 : Forskelle mellem EU og USA på innovationsområdet, 2002
USPTO-patenter inden for højtekn.
USPTO-patenter
Venturekapital i opstartsfasen (% af BNP)
EPM-patenter inden for højtekn.
Population med postgymnasial uddannelse
Den højtek. industris merværdi
Virksomhedernes udgifter til F&U (% af BNP)
Udgifter til ikt (% af BNP)
Offentlige udgifter til F&U (% af BNP)
EPM-patenter
Eksamen inden for naturvidenskab og teknik
-100
-80
-60
-40
-20
0
20
Aktuel forskel mellem EU-USA
-15
Øget
Mindsket
5
forskel
forskel
* referenceåret varierer i forhold til indikatorerne for årene 1996-2002.
Kilde: Innovation Scoreboard, 2003. Forskelle mellem EU og USA angivet i procent.
14
15
16
Patenter fra ”United States Patent and Trademark Office”.
Innovation Scoreboard (technical paper n° 4).
”A nouveaux consommateurs, nouvelles stratégies industrielles”, 2000, analyse udført af Crédoc for
DIGITIP.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0011.png
Den undersøgelse, som European Roundtable of Industrialists (ERT) foretog blandt store
vigtige europæiske virksomheder i 2002
17
, og som viste, at mange af disse virksomheder
havde til hensigt at flytte deres nye F&U-aktiviteter uden for Europa i den nærmeste fremtid,
hvis de forskriftsmæssige rammer ikke blev bedre, understregede i høj grad dette budskab.
Men empiriske undersøgelser
18
viser tydeligt, at institutionelle og forskriftsmæssige rammer
spiller en afgørende rolle for forskning, innovation, iværksætteri og produktivitetsstigning. De
samme undersøgelser viser, at der alt i alt er langt flere forskrifter i Europa end i USA,
navnlig på produktmarkedet
19
.
USA bliver i øvrigt ved med at tiltrække forskere og højt kvalificeret arbejdskraft i
almindelighed
20
. Det anføres ofte som en kilde til bekymring. Alene inden for
lægemiddelindustrien viser 10-års prognoser, at denne ”hjerneflugt” vil tage til. I forhold til
EU investerer USA nemlig næsten dobbelt så meget i F&U, og det tiltrækker forskere
21
. Men
det samme gælder for europæere, der studerer i USA. I henhold til visse undersøgelser
regnede 11 000 af de 15 000 europæere, der havde taget en doktorgrad i USA, med at blive i
landet for at arbejde.,Det bekræfterlandetstiltrækningskraft.
Kasse 1:
Lægemiddelindustrien: hvor forskrifter og innovation mødes
Lægemiddelindustrien er en sektor med en stor del af innovation, som afhænger af
lovgivning, som er fastsat under hensyn til folkesundheden. På den måde illustrerer
lægemiddelindustrien samspillet mellem disse to forhold, og at det er nødvendigt at definere
lovgivning, som fremmer innovation. Dynamikken afhænger af evnen til at anvende og
udnytte ressourcerne. Men den europæiske industri sakker bagud inden for innovation og
F&U, og det truer konkurrenceevnen på lang sigt. Den europæiske industri skaber færre
fornyelser end sin amerikanske konkurrent. I perioden 1992-2002 steg de årlige
investeringerne i F&U med 8% i EU i modsætning til 11% i USA og nåede således op på
henholdsvis 21 og 26 mia. $. I perioden 1998-2002 blev der lanceret 44 nye lægemidler i EU i
modsætning til 85 i USA. Men disse faktorer bestemmer ikke alene produkternes
merværdiindhold; de gør det også muligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. EU er ikke
længere en særlig attraktiv mulighed , og derfor har mange producenter flyttet flere og flere af
deres forskningsaktiviteter til USA. Mange unge færdiguddannede er fulgt med i deres spor,
og der er tale om en ond cirkel for EU. De identificerede problemer tæller således bl.a. for få
udgifter til F&U, men også institutionelle og forskriftsmæssige rammer, som stiller industrien
hindringer i vejen - opsplittede markeder, manglende konkurrence de nationale markeder
imellem, lange frister for markedsføring af nye lægemidler og priskontrol.
17
18
19
20
21
’The European Challenge’, Message from the European Roundtable of Industrialists to the Spring
European Council, marts 2003.
The EU Economy: 2003 Review, Europa-Kommissionen, WP 18(1999), 28(2002), 329 (2002) fra
OECD ; WP fra IMF (2003).
Forskrifter er et vidt begreb, som dækker flere former for bestemmelser. De økonomiske bestemmelser
vedrører den måde, markederne fungerer på, og påvirker alle sektorer - statsintervention, konkurrence,
handel, investeringer. De administrative bestemmelser afgør, hvor let det er at operere på markedet, og
hvor dynamiske iværksættere kan være (forskriftsmæssige krav til oprettelse af en virksomhed…).
Endelig regulerer de sektorspecifikke bestemmelser de offentlige serviceydelser, som nu til dels er ved
at blive liberaliseret. Disse bestemmelser afhænger ikke alle af Fællesskabet, men falder også ind under
medlemsstaternes kompetenceområde.
”En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum”, KOM(2001) 331 endelig udg. af 20.6.2001.
Bain & Company, 2003.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0012.png
Problemerne er blevet analyseret i den højtstående gruppe G10, som Kommissionen har
nedsat, og derfor har det været muligt at identificere de påkrævede politiske tiltag. En del af
tiltagene er allerede iværksat og tager form af en revision af lovgivningen om lægemidler,
som blev vedtaget formelt af Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2004 og træder i kraft i
slutningen af 2005. Dette gælder f.eks. for fremskyndelse af proceduren for godkendelse af
lægemidler, harmonisering med fastlæggelse af en periode på ti år for beskyttelse af
videnskabelige data om nye lægemidler med mulighed for forlængelse med yderligere et år i
tilfælde af supplerende innovative data, udvidelse af anvendelsesområdet for den
centraliserede procedure, som muliggør hurtigere adgang til hele det indre marked, og endelig
styrkelse og systematisering af proceduren for ”videnskabelig rådgivning” af virksomheder i
de afgørende forsknings- og udviklingsfaser.
* Bain & Company **Global Competitiveness in Pharmaceuticals. A European Perspective, Enterprise Papers,
n°1-2001.
2.2.2.
Svækket konkurrenceevne på internationalt niveau
Hvis indikatorerne for konkurrenceevnen i Fællesskabets industri inden for de
højteknologiske sektorer ikke alle tegner sig lovende, hvordan står det saa til med EU's
traditionelle sværvægtere inden for f.eks. den kemiske sektor eller maskinindustrien? Data om
EU's evne til at konkurrere på pris i forhold USA viser, at EU fortsat er mest
konkurrencedygtig inden for disse områder (tabel 9 i bilaget). Men disse sektorer bliver udsat
for skarpere og skarpere konkurrence fra de nye vækstøkonomier. Denne globalisering af
økonomien er ikke noget nyt. Men nu får producenterne fra de traditionelle
produktionstigerlande i Sydøstasien, som allerede i mange år har leveret skarp konkurrence,
følgeskab af producenterne i de to demografiske mastodonter, Kina og Indien.
- Nye konkurrencepoler
Kina dukkede op som konkurrent i
1980'erne
på
grund
af
lave
produktionsomkostninger, der skyldes
overflod af billig arbejdskraft. Landet har
navnlig gjort sig gældende inden for
legetøjs-
samt
tekstil-
og
beklædningsbranchen og ligger i skarp
konkurrence med den europæiske og den
amerikanske industri (figur 6). EU har i
øvrigt et handelsunderskud inden for de
mere traditionelle sektorer (diagram 10 i
bilaget).
F igu r 6 : H a n d elsb a la n ce fo r E U , U S A og J a p a n (o v er fo r v erd en o g K in a )
M ia . E U R
2 0 0,0
1 0 0,0
EU
USA
Ja p an
-1 0 0,0
-2 0 0,0
-3 0 0,0
-4 0 0,0
-5 0 0,0
-6 0 0,0
199 0
20 02
1 990
20 02
2 002
V erd en
K in a
K ild e: E u ro stat, F N
I 1990'erne opstod der en anden form for specialisering, som var koncentreret omkring
produkter med et større teknologisk (elektronisk) indhold og baseret på markedsføring af
samlede produkter og udenlandske, navnlig japanske og sydøstasiatiske, firmaers
tilstedeværelse i Kina. På det seneste er Kina begyndt at udvikle sig inden for andre sektorer
med et stort teknologisk indhold såsom den kemiske sektor og endda "førende" sektorer (ikt,
bioteknologi). Med oprettelsen af ”teknologiparker” i økonomiske målområder (Shanghai,
Guangdong-provinsen), der skal tiltrække udenlandske virksomheder, viser de offentlige
myndigheder, at de er indstillet på at udvikle disse kompetencer på industrielt niveau.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0013.png
De kinesiske producenter viser nu interesse for kvalitetsaspektet, og det afspejler sig i en vilje
til at udvikle og globalisere egne mærker og fremme nationale vindere. Kinesiske
virksomheder giver - med de offentlige myndigheders støtte - udtryk for, at de er indstillet på
at blive ”globale aktører” på alle markeder, navnlig inden for bestemte områder - elektronik,
husholdningsudstyr - hvor landet har specialiseret sig. Visse kinesiske virksomheder - f.eks.
TCL - har udviklet deres mærker på hjemmemarkedet og gør nu deres indtog på de vestlige
markeder på den måde, at de får adgang til forbrugerne gennem europæiske producenters
mærker og distributionsnet (Thomson). Der begynder også at dukke andre navne op - Haier
og Galanz inden for husholdningsudstyr.
Kasse 2 : Kilder til bekymringer med hensyn til fremstillingsindustriens grundlag
På det seneste er flere af Europas industrisektorer – bil-, rumfarts-, maskin- og
metalindustrien - blevet udsat for en ny form for konkurrence på internationalt plan, som ikke
længere begrænser sig til markedet for fremstillingsprodukter, men som nu også har bredt sig
til selve grundlaget for produktionsprocessen, dvs. til erhvervelsen af råstoffer.
I flere måneder har der således været kraftige spændinger på markederne for visse primære
(f.eks. stål, ædel- og non-metaller, kul, gummi) og sekundære (genbrugsmetal) råstoffer,
hvilket hovedsagelig skyldes den kraftige vækst i den kinesiske fremstillingsindustri. Kina er
blevet en af de største forbrugere af genbrugsmetal. I de sidste fire år er EU’s eksport af
kobber- og aluminiumsaffald til Østen fordoblet og udgør nu 400 000 t for hvert metal.
Samtidig har EU registreret en kraftig nedgang i sine importkilder for de samme produkter
(fra henholdsvis 700 000 til 400 000 t og 700 000 til 450 000 t). Denne situation skaber
vanskeligheder for de europæiske producenter, der anvender disse råstoffer. Hen ved 30-40 %
af metalproduktionen i EU er baseret på genbrugsmetal.
På indeværende tidspunkt er nedgangen ikke tilstrækkelig til at man kan danne sig et overblik
over dette nye fænomen, som ifølge visse analytikere snart kan brede sig til energiprodukter.
Men fortsætter denne udvikling, kan den blive til en alvorlig trussel for konkurrenceevnen i
visse europæiske industrisektorer.
Samtidig vokser Indiens potentiale støt, og ser man bort fra de traditionelle sektorer, såsom
tekstilsektoren, har landet udviklet en nichestrategi inden for områder med kraftig
værditilvækst, f.eks. bioteknologi og IKT, og satser på oprettelse af klynger ("clusters"), som
omfatter lokale virksomheder og amerikanske og europæiske multinationale virksomheder.
- … øger presset for udflytning
Hele denne udvikling - som har taget fart i løbet af ganske få år - kan, i nogle tilfælde med
god grund - få én til at frygte, at visse industrier flytter til Kina, trækker andre brugere og
leverandører med og reducerer det industrielle grundlag på det europæiske kontinent. Nogle
virksomheder er allerede flyttet og har til hensigt at fortsætte ad samme vej for at udnytte de
lavere arbejdsomkostninger. I henhold til en undersøgelse, som DIHK gennemførte i
Tyskland i 2003
22
blandt virksomheder, der investerer i udlandet, var hen ved 45% motiveret
af udsigten til besparelser. Visse områder i Spanien står over for lignende problemer; det
22
Produktionsverlagerung als Element der Globalisierungsstrategie von Unternehmen. Maj 2003.
Deutscher Industrie-und Handelskammertag (DIHK).
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0014.png
drejer sig navnlig om Catalonien, som oplever, at visse europæiske og andre virksomheder,
som Philips og Samsung, flytter deres produktionsaktiviteter til andre steder i verden.
Fremdriften inden for de mest teknologiintensive sektorer i Kina kan samtidig få én til at
frygte, at udflytningerne ikke længere begrænser sig til de traditionelle sektorer. Således
begynder udflytningerne også at berøre forskningen og de højteknologiske sektorer. Det er
dog vanskeligt at opgøre fænomenet i tal og holde det adskilt fra globaliseringen af
industriaktiviteter. Med bedre infrastrukturer, ekspertise inden for forskellige højteknologiske
sektorer, et godt uddannelsesniveau, stadig mere kvalificerede menneskelige ressourcer, gode
universiteter og lavere forskningsomkostninger end i Europa har visse vækstøkonomier,
navnlig Kina og Indien, visse fordele, som man ikke bœr ignorere i europæiske og
amerikanske industrikoncerner. Sidstnævnte begynder at udvikle F&U-aktiviteter i de
pågældende lande med en tydelig afsmitning til fœlge på andre virksomheder i visse
højteknologiske industrisektorer.
Endelig begynder udflytningerne nu også at gøre sig gældende inden for visse serviceydelser,
hvor man benytter sig af kvalificeret engelsktalende arbejdskraft i Indien til en lavere pris.
Disse serviceydelser for udenlandske kunders regning - ofte amerikanere eller briter, men i
stigende grad ogsaa kunder fra andre europæiske lande - findes nu inden for ”call centres”,.
informatik, regnskabsføring og databehandling. I USA drøfter man netop disse udflytningers
konsekvenser for økonomien nærmere betegnet for arbejdspladser og produktivitet.
Alle de sektorspecifikke betragtninger giver med god grund anledning til bekymring, men de
bør dog ikke føre til generaliseringer på det makroøkonomiske plan.
Selvom der er gjort flere forsøg på at evaluere udflytningernes konsekvenser, er det stadig
vanskeligt at sætte tal på deres omfang
23
. Udflytningerne indgår som led i en omfattende
overførsel af investeringer til udlandet, hvor EU er en af hovedaktørerne og en af dem, der
drager størst fordel heraf. I 2002 modtog EU 85,9 mia. EUR (0,9% af BNP) i direkte
investeringer fra lande uden for EU og investerede 130,6 mia. EUR (1,4% af BNP) uden for
EU
24
. Hovedparten af disse investeringer var rettet mod OECD-lande, med USA som den
største aftager. De direkte investeringer i Kina er steget siden midten af 1990'erne, men
udgjorde i 2002 kun 2% af Europas direkte investeringer uden for EU og kun en tredjedel af
dem i Fjernøsten (efter Singapore og Filippinerne)
25
. Paa den anden side har Europa stadig
mange attraktive forhold, som bidrager til at sikre et ret gunstigt klima, f.eks. uddannelse og
infrastrukturer af højt kvalitet, effektive offentlige tjenesteydelser og en velfungerende social
dialog.
Endvidere er der fortsat uvished omkring deres konsekvenser for beskæftigelsen på
makroøkonomisk plan. Udenlandske investeringer kan faktisk skabe yderligere
handelsstrømme. I visse undersøgelser peges der på komplementaritet mellem handels- og
investeringsstrømme. Udenlandske investeringer erstatter med andre ord ikke den nuværende
eksport, men bidrager derimod til at intensivere samhandelen
26
.
23
24
25
26
I henhold til en rapport fra det franske senat i 2001 er udflytningerne et marginalt fænomen, som højst
får betydning for 200 000-300 000 arbejdspladser. De svarer til 5% af Frankrigs direkte investeringer på
nærmarkederne (CØE-landene, Maghreb-landene) og under 1% på fjernmarkederne.
Disse skøn bekræfter afmatningen i disse strømninger efter væksten i perioden 1997-2000.
European Union Foreign Direct Investment, Yearbook 2001, Eurostat.
Fontagné L., Pajot M., Investissement direct à l'étranger et échanges extérieurs : un impact plus fort aux
Etats-Unis qu'en France, Economie et Statistique, n° 326-327, 1999, 6/7.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0015.png
Ikke desto mindre har visse sektorer og visse områder været særligt hårdt ramt af
udflytninger. Derfor er det nødvendigt med en lokal og sektorspecifik tilgang for at forstå
fænomenet og grundene til denne udvikling - er der tale om bestræbelser for at reducere
omkostningerne og/eller et ønske om at slippe for uhensigtsmæssig regulering?
- Deltage i de nye vækstøkonomiers fremgang
Nye vækstøkonomier som Kina og muligvis Indien bidrager med deres demografiske vægt til
at ændre konkurrenceforholdene på globalt plan. De har et meget stort vækstpotentiale og
derfor kan denne udvikling ogsaa skabe nye muligheder. Det kinesiske marked er kendetegnet
ved kraftig vækst og har bestemt et stort potentiale for europæiske virksomheder. Den
europæiske industri har med et vist held gjort en aktiv indsats for at komme ind på det
kinesiske marked, der har haft den hurtigste vækst i verden. Europæiske bilproducenter tegner
sig for over 60% af salget på det hurtigt voksende kinesiske marked, og der er konstateret
lignende succeser inden for vigtige områder som produktion af mobiltelefoner.
Endvidere er der stadig stor forskel på produktiviteten i lande som Kina og EU, og derfor har
kinesiske producenter indtil videre ikke en definitiv komparativ fordel i de sektorer, hvor de
investerer
27
. Adgangen til det kinesiske marked åbner store muligheder for den europæiske
industri, forudsat at der ikke samtidigt oprettes nye ikke-toldmæssige barrierer
28
. Nu om dage
tegner Kina sig faktisk for hen ved 8 % af EU's import i modsætning til 2,6 % i 1990, men
kun for 3,4 % af eksporten i modsætning til 1, 5 % i 1990. Visse sektorer fremviser kraftige
vækstrater
29
, og denne vækst kan udmærket fortsætte. Den hurtige udvikling i den kinesiske
økonomi har allerede sat gang i den internationale samhandel. Den økonomiske udvikling er
ikke et nul-sum spil. Et Kina, som bliver rigere og udvikler sig, bliver et Kina, som importerer
mere. Det kan i øvrigt konstateres, at den europæiske industri ikke har været en del af
produktionsopsplitningen på asiatisk plan, og at samhandelen i højere grad bygger på
komplementaritet
30
. Derfor kan adgangen til det kinesiske marked give industrien mulighed
for at udnytte sine fordele.
2.3.
Den Europæiske Union vis-a-vis ændringer
Situationen kan skitseres som følger:
Man kan ikke konkludere, at der er tale om en egentlig afindustrialisering i Europa. Det man
ser, er snarere konsekvenserne af den løbende og, hvis virkningerne er koncentreret om
bestemte sektorer eller regioner, ofte smertefulde, men i store træk gavnlige tilpasningsproces,
27
28
29
30
I henhold til visse empiriske skøn, som indebærer en sammenligning af produktiviteten i Tyskland og
Kina, er der stor forskel på de to lande, og produktiviteten i Kina udgør kun 8,6% af produktiviteten i
Tyskland. Ruoen R., Manying B., China's Manufacturing Industry in an International Perspective: A
China-Germany Comparison, Economie Internationale, 92 (2002), 103-130.
Da Kina blev medlem af Verdenshandelsorganisationen lovede landet sine partnere at sørge for en
væsentlig bedre adgang til Kinas enorme marked med henved 1,3 milliarder potentielle forbrugere:
reduktion af toldafgifterne på fremstillingsprodukter fra 17 til 9 % i gennemsnit, sænkning af de højeste
toldtariffer, afskaffelse af kontingenterne inden 2006, adgang til serviceydelser inden for de fleste
sektorer, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, bedre vilkår for oprettelse af udenlandske
virksomheder etc.
Energisektoren har haft en kraftig vækst (+22 %) i perioden 1995-2002, men andre sektorer som den
elektroniske og den kemiske sektor har også haft stor fremgang (henholdsvis + 12 % og 13 %). (kilde :
BCG).
WP n°2002, CEPII (2002) ; WPS 2197, Verdensbanken (1999).
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0016.png
hvor ressourcerne hele tiden omfordeles til andre sektorer med komparative fordele.
Tendensen på mellemlang/lang sigt, som er blevet analyseret, afspejler i højere grad justering
end afindustrialisering.
I den senere tid, navnlig efter 1995, er der dog dukket foruroligende tegn op. Heriblandt
findes visse allerede identificerede indikatorer som den senere tids dårlige resultater i Europa
med hensyn til produktivitetsstigning, forskningsudgifter og innovationsevne. De har først og
fremmest vist sig inden for det højteknologiske område, men også inden for de
industrisektorer, hvor Europa ellers klarede sig godt.
Åbningen af den industrialiserede verdens økonomier er ikke et nyt fænomen, men aktørerne
og omstændighederne i den internationale arbejdsfordeling er nye: Hastig udvikling siden den
første oliekrise, enden paa den traditionelle nord-syd-arbejdsdeling, ny konkurrence fra
landene i syd, som dog ikke har rokket synderligt ved den dominerende stilling, som landene
på den nordlige halvkugle indtager i verdenshandelen, arbejdsfordeling i brancherne og ikke
længere alene mellem brancherne og segmentering af produktionsprocessen på internationalt
plan. Den hurtige udvikling i eksportudbuddet fra de fremvoksende økonomier baserer sig paa
den akkumulerede mængde menneskelige ressourcer, som har gjort det muligt for disse lande
at foretage nye investeringer og trænge ind på relativt ”teknologiintensive” sektorer.
Mellem de industrialiserede lande ses der stadig hyppigere en kvalitativ arbejdsfordeling
(eller handel med produkter af forskellig kvalitet mellem brancher). Såfremt de udvekslede
produkter adskiller sig fra hinanden som følge af deres kvalitet eller den anvendte
produktionsproces, sker udvekslingen på grundlag af en ny form for komparative fordele,
hvilket medfører en positionering i henseende til kvaliteten. Et land, som specialiserer sig i
produkter af høj kvalitet i en lang række brancher, vil i højere grad gøre brug af F&U og
innovation med positive og kumulative følger for væksten.
Men analysen kompliceres af ugunstige økonomiske konjunkturer, navnlig i visse EU-lande. I
hvilken udstrækning er de nuværende vanskeligheder resultatet af denne situation, og i hvilket
omfang afspejler de den langsigtede økonomiske udvikling? Svaret er, at det er for tidligt at
udtale sig, også selvom det er et utilfredsstillende svar. Endvidere er EU's evne til at
konkurrere på pris blevet påvirket af valutakursændringerne i de senere år; umiddelbart efter
at euroen blev lanceret, faldt den kraftigt i værdi i forhold til dollaren, hvorefter den steg
ligeså meget igen.
De ovenfor nævnte elementer er risici ikkefakta. Men i betragtning af hvilken form for risici,
der er tale om, er det nødvendigt at tage hensyn til dem.
Konkurrenceevnen er nøglen til en løsning på industriens problemer. Lukker man øjnene for
konkurrenceevnen, vil de dårlige eksempler kun blive til flere. Beslutningen om at fremme
konkurrenceevnen blev allerede truffet i Lissabon. I andre dokumenter beskrives den afstand,
der fortsat er mellem EU's hidtidige resultater og Unionens ambitioner
31
. I den nuværende
offentlige debat er der identificeret visse emner, som udgør ligeså mange store udfordringer
for EU's industripolitik.
31
Beretning fra Kommissionen til det Europæiske Råds Forårsmøde - Gennemførelse af Lissabon-
strategien - Reformer for den udvidede europæiske union - KOM(2004) 29 endelig af 21.1.2004.
Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (KOM(2003) 4 endelig).
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0017.png
3.
MULIGHEDER SOM FØLGE AF UDVIDELSEN
Den 1. maj 2004 får EU ti nye medlemsstater. Markederne har ganske vist været åbne i cirka
ti år, men udvidelsen indfører lige konkurrencevilkår, eftersom EU’s standarder og regler i
fremtiden ogsaa vil være gældende i de tiltrædende lande. Udvidelsen er ensbetydende med
store muligheder for industrien, både i de nuværende EU-lande og i de nye medlemsstater,
forudsat at de udnyttes fuldt ud.
Kasse 3: Ændringer inden for tiltrædelseslandenes industri
I henhold til tal fra 2000 vil industrien i de nye medlemsstater tegne sig for 9 % af industrien i
det udvidede EU og for 15 % af dens arbejdspladser.
Den økonomiske struktur i disse lande har ændret sig meget i det seneste tiår. Landbrugets og
dernæst industriens andel af den samlede økonomi er faldet, mens serviceydelserne er præget
af kraftig fremgang.
De nye medlemsstater er i øjeblikket mere specialiseret inden for mere arbejdskraftintensive
sektorer. De vigtigste industrisektorer er dem, der omfatter levnedsmidler og drikkevarer,
transportudstyr, grundmetaller og metalprodukter. Nogle lange har specialiseret sig i tekstiler
og træprodukter, navnlig de baltiske lande. Men den industrielle struktur i hovedparten af
disse lande har gradvist ændret sig i retning af de mellemliggende eller højteknologiske
sektorer og er således startet på en konvergensproces. Disse tendenser afspejler sig i
udviklingen inden for samhandelen med EU.
Men omstruktureringen i disse lande vil helt sikkert fortsætte i de kommende år på grund af
skærpet konkurrence.
Kilde: European competitiveness Report 2003. European Economy, Economic Paper, nr. 181, januar 2003:
”Structural features of economic integration in an enlarged Europe: patterns of catching-up and industrial
specialisation”. Impact of enlargement on industry SEC(2003) 234 af 24.2.2003.
3.1.
Klart attraktive nye medlemsstater
Udvidelsen gør de nye medlemsstater endnu mere attraktive for udenlandske investorer.
Endvidere er den geografiske nærhed, de kulturelle ligheder og overtagelsen af den gældende
fællesskabsret også til stor fordel for europæiske producenter.
I øjeblikket ligger enhedsarbejdsomkostningerne i tiltrædelseslandene langt under
producenternes i EU-15 og udgør 16-53% heraf
32
. Denne fordel er et
overgangsfænomen.Disse økonomier vil mere eller mindre hurtigt gennemleve en
konvergensproces hen imod den øvrige del af EU
33
. Endvidere skal er deres
omkostningsfordel reduceret da deresproduktivitet er meget lavere i de nye end i de
nuværende medlemsstater. Men de nye medlemsstaters komparative fordel har allerede fået
mange producenter i de nuværende medlemsstater til at flytte dele af produktionen til de nye
medlemsstater, og denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte. På den måde kan man udnytte
32
33
Rapport om konkurrenceevnen 2003.
Det lader i øvrigt til, at flere af dem allerede oplever, at visse aktiviteter, som det var lykkedes dem at
tiltrække, nu udflyttes til lande med lavere arbejdsomkostninger såsom Rumænien, Ukraine.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0018.png
befolkningens høje kvalifikationsniveau, de fleksible arbejdsmarkeder og de store
udenlandske investeringer, som det er lykkedes tiltrædelseslandene at tiltrække.
Jerntæppets fald og den deraf følgende åbning af markederne har banet vejen for en
omfordeling af produktionskapaciteten på hele det europæiske kontinent. Overførslen af
produktion til de central- og østeuropæiske lande kan fortsat skabe større problemer for de
områder i de nuværende medlemsstater, der bliver berørt af udflytningerne. Bevægelserne har
store konsekvenser på lokalt plan, navnlig i de områder, som traditionelt har specialiseret sig i
de pågældende aktiviteter. Det har f.eks. været tilfældet for Baden-Württemberg-området. I
1990'erne led området under konkurrence fra de centraleuropæiske lande, hvor visse tyske
virksomheder fra maskin- og bilindustrien havde installeret sig. Men denne krise endte med at
skabe nye muligheder. De regionale myndigheder samlede sig om at gøre en indsats for
innovation og fremme af klynger (”clusters”) inden for industrier som mikroelektronik og
IKT, og dermed blev der en succeshistorie ud af, hvad der i begyndelsen lignede en krise.
Udvidelsen af det indre marked får uden tvivl større konsekvenser for industrien i visse
geografiske områder og sektorer i de nuværende medlemsstater. Det kan bl.a. blive tilfældet
for grænseregioner navnlig med små og mellemstore virksomheder, som leverer til det lokale
marked (især i Tyskland og Østrig). Specialiseringen i arbejdskraftintensive produkter har
allerede i hen ved ti år skærpet konkurrencen for de lande i EU-15, som i højere grad har
specialiseret sig inden for sådanne sektorer (Grækenland, Portugal, Spanien).
Men indtil videre kan adgangen til de nye medlemsstater dog give mulighed for at beholde
den produktion i EU, som ellers ville være blevet overført til Fjernøsten, og man kan sikre de
pågældende sektorers konkurrenceevne, pgra. omlægning af værdikæden inden for Europas
grænser. Tekstil- og beklædningsindustrien, hvor arbejdsomkostningerne udgør en stor del af
produkternes pris, har bl.a. flyttet produktionsforløbet til de nærmeste lande i Østeuropa og
Middelhavsområdet. Her på det seneste er andre sektorer, som f.eks. bilindustrien, også
begyndt at omorganisere deres værdikæder for at udnytte tiltrædelseslandenes fordele. En
sådan strategi kan gøre det muligt at bevare aktiviteter i EU (15), som ellers ville risikere at
blive flyttet til tredjelande. F.eks. har den finske virksomhed Nokia flyttet en del af sin
produktion til lande i Østeuropa for at nedbringe sine omkostninger, men bevarer en række
højteknologiske fabrikker i Finland (Oulu og Salo). I øjeblikket er den vertikale
differentieringsproces dog mere koncentreret om visse sektorer (i tillæg til tekstil- og
bilindustrien kan man nævne elektrisk udstyr) og visse østeuropæiske lande
34
. I forbindelse
med en undersøgelse, som økonomiministeriet i Nederlandene
35
foretog i 2003, erklærede én
ud af fem virksomheder i metalsektoren og inden for elektrisk udstyr, at de allerede havde en
afdeling i de østeuropæiske lande, eller at de havde til hensigt at investere samme sted i løbet
af de næste fem år. Som de største fordele anførte de forskellen på arbejdsomkostninger og
arbejdskraftens kvalitet.
3.2.
Skal disse muligheder udnyttes,
forskriftsmæssige rammer
kræver
det
sikkerhed
og
stabile
Et velfungerende indre marked i den udvidede Union kan begrænse de delvist negative følger
af den proces, hvor ressourcerne omfordeles til sektorer med komparative fordele. Den
34
35
Verdensbankens WP nr. 2611 (2001).
Verplaatsing productie-faciliteiten naar Centraal-en Oost-Europa. FME. CWM. Ministerie van
Economische Zaken. 2003.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0019.png
europæiske industri vil blive mere konkurrencedygtig, hvis de nye medlemsstater integreres
hurtigt og effektivt. og Overholdes indre markedsreglerne, kan processen med omfordeling af
ressourcerne fremskyndes. Det kræver, at både de nye og de nuværende medlemsstater gør en
indsats for at gennemføre og leve op til fællesskabslovgivningen, således at man kan udnytte
mulighederne på det indre marked og den konkurrencedrevne innovation.
Harmoniserede, stabile og forudsigelige retlige rammer vil sikre, at markederne fungerer
hensigtsmæssigt. De vil gøre det muligt at sikre den økonomiske aktivitet i de nye
medlemsstater endnu mere. De burde også gøre det lettere for disse stater at overgå til en
videnbaseret økonomi, navnlig ved hjælp af mere effektiv beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder.
Endvidere er de retlige rammer for det indre marked ofte kendetegnet ved en præference for
fleksible løsninger, som derfor fremmer innovation. Det er ofte tilfældet i forbindelse med
retsforskrifter for produkter. Kommissionen sikrer, at reglerne for det indre marked
gennemføres i praksis i de nye medlemsstater. Her i de seneste år inden udvidelsen har
Kommissionen lagt stor vægt på gennemførelsen i praksis og har samtidig sikret, at de
fremtidige medlemsstater har tilstrækkelig forvaltningskapacitet. Det er navnlig fri handel
med industriprodukter og mange serviceydelser, fællesskabsbestemmelserne om konkurrence
og statsstøtte samt aftaler om gensidig anerkendelse af produktevalueringer, der har gjort det
muligt at forberede de nye medlemsstaters integration på det indre marked.
Men gennemførelsen af den gældende fællesskabsret kræver dog stadig en stor indsats for
industriens side i de nye medlemsstater. Industrien skal foretage omfattende investeringer får
at overholde fællesskabsbestemmelserne, f.eks. om miljø og folkesundhed, på et tidspunkt,
hvor den risikerer at blive udsat for øget konkurrence. Man må derfor passe på ikke at svække
virksomhedernes konkurrenceevne i de nye medlemsstater, som allerede er konfronteret med
de nye fællesskabsretlige bestemmelser. I forbindelse med Kommissionens integrerede
konsekvensevaluering lægges der derfor altid, om nœdvendigt stor vægt på de virkninger,
som forslag og andre initiativer har på industrien og økonomien i al almindelighed i de nye
medlemsstater. Retligerammer, der er forudsigelige og stabile, synes således at være en
forudsætning for, at virksomhederne i de nye medlemsstaterkan tage den udfordring op, der
ligger i udvidelsen.
4.
REDSKABER TIL AT LEDSAGE STRUKTURÆNDRINGERNE
Ovenstående analyse viser svaghederne ved Fællesskabets industrisektor og de risici, den står
overfor, samt at det er nødvendigt at gøre en indsats for at sætte industrien i stand til at klare
sig i konkurrencen på verdensplan. Kommissionens forslag til de nye finansielle overslag for
2007-2013 bekræfter endvidere, at man prioriterer at skærpe EU's konkurrenceevne
36
og har
til hensigt at give EU de nødvendige midler hertil.
Til at ledsage strukturændringerne kræves der tre former for aktioner:
•
Med gennemførelsen af princippet om ”bedre lovgivningsmæssige rammer” bliver
industrien ved med at drage nytte af så integreret et marked som muligt. Det bœr dog
samtidig sikres, at den lovgivningsmæssige byrde ikke bliver unødvendig stor.
36
Communication - ”Building our common Future - Policy challenges and Budgetary means of the
Enlarged Union 2007-2013”, COM(2004) 101 af 10.2.2004.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0020.png
•
De andre fællesskabspolitikker, som hver på sin måde bidrager til industriens
konkurrenceevne, skal også mobiliseres, men uden at tabe deres egentlige mål af sigte.
Meddelelsen om en proaktiv konkurrencepolitik for et konkurrencedygtigt Europa, som
vedtages samme dag som dette dokument, og som i detaljer beskæftiger sig med, hvordan
denne politik bidrager til den europæiske industris konkurrenceevne, indeholder et
eksempel på, hvilke fremskridt der er mulige ad denne vej.
•
Endelig bør der tages hensyn til alle de specifikke behov i de forskellige industrisektorer.
Naturligvis vil de foranstaltninger EU iværksætter til opfølgning af de strukturelle ændringer
med fordel kunne baseres på de erfaringer, man allerede har gjort sig med
ledsageforanstaltninger, ikke mindst i jern- og metalindustrien.
Kasse 4:
Kommissionens metode til at løse problemerne i forbindelse med konkurrenceevnen
I de senere år har Kommissionen udviklet en metode til at løse konkurrenceevne problemer ,
både på horisontalt og sektorspecifikt niveau. Den tager udgangspunkt i en kombination af
analyse, høring og tiltag.
Først skal der foretages en analyse af konkurrenceevnen for at finde frem til de givne
udfordringer. Kun ved en nærmere analyse af industriens konkurrenceevne, der gør det muligt
at afdække de positive og negative aspekter ved konkurrenceevnen og de rammebetingelser,
der skal forbedres, kan det berettiges at træffe foranstaltninger på det industripolitiske
område, både på horisontalt og sektorspecifikt niveau. Sådanne analyser kan bidrage til at
identificere og foregribe strukturelle ændringer, især på sektorielt eller geografisk plan, og
gøre det lettere at forberede passende ledsageforanstaltninger. De seneste initiativer inden for
bioteknologi, luftfart og lægemidler tog alle udgangspunkt i en forudgående analyse af
sektorens tilstand, hvor man hver gang identificerede, hvad der stod på spil.
Derefter skal de berørte parter høres. Høringen skal være tilstrækkelig omfattende og åben,
således at der kan gives udtryk for alle relevante synspunkter, og således at de påtænkte tiltag
kan gøres mere målrettede og lettere at acceptere for de berørte parter. Initiativerne baseres på
oprettelse af højtstående høringsgrupper, som har repræsentanter for både industrien og de
offentlige myndigheder, og som afgiver henstillinger med henblik på at forbedre sektorens
konkurrenceevne (G10, STAR 21, LEADERSHIP 2015), samt på andre former for høring af
de berørte parter.
Disse henstillinger får helt eller delvis opbakning af Kommissionen i en meddelelse. De
gennemføres enten af EU eller medlemsstaterne, og gennemførelsen kræver, at der
mobiliseres forskellige midler, forskriftsmæssige eller andre. Tiltagene skal svare specifikt til
de identificerede behov og være af det rigtige omfang.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0021.png
4.1.
4.1.1.
Lovgivningsmæssige rammer til fordel for industrien
Bedre lovgivningsmæssige rammer
Kasse 5:
EU’s og medlemsstaternes rolle ved udstedelse af forskrifter
Mange aspekter ved virksomhedernes aktiviteter er underlagt lovgivningsmæssige rammer. I
forbindelse med investeringer skal de overholde by- og lokalplaner. De daglige aktiviteter er
underlagt selskabs-, skatte-, socialsikrings- og arbejdsret (herunder sikkerhed og hygiejne på
arbejdspladsen), regler om forureningsbekæmpelse og konkurrenceret. Produkterne skal være
i overensstemmelse med de tekniske bestemmelser om sikkerhed, sundhed, miljø- og
forbrugerbeskyttelse. Visse erhverv er af indlysende forsigtighedshensyn underlagt strenge
regler, og det samme gælder retten til etablering og levering af visse serviceydelser, navnlig
finansielle. Endelig er levering af visse serviceydelser af almen interesse (transport, energi,
posttjenester) underlagt særlige regler, selvom om bestræbelserne på fællesskabsniveau i høj
grad har mindsket disse serviceydelsers karakter af monopoler.
Reglerne kan fremme konkurrenceevnen, som det fremgår af erfaringerne med at opbygge det
indre marked (hvor fælles bestemmelser erstatter nationale ordninger). Omvendt kan manglen
på regler undertiden være et handicap for industriens konkurrenceevne som f.eks. i tilfælde af
en forsinket indførelse af EF-patent. Fællesskabsbestemmelser kan i øvrigt føre til en
forenkling af virksomhedernes administrative byrde, når det ikke længere er nødvendigt at
henvende sig til flere administrationer men blot ved ”en enkelt skranke" (”one stop shop”).
Ved at fjerne hindringerne for handel inden for Fællesskabet, øge forbrugernes tillid til et
grænseoverskridende marked og forenkle procedurerne for adgang til markedet eller
produktbestemmelserne (produktsikkerhed, fødevaresikkerhed osv.) kan regler også medvirke
til at sikre markederne, både for forbrugerne og for virksomhederne, hvilket kan vaere
gavnligt for konkurrenceevnen.
Både virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder finder, at det er nyttigt med
rammer for virksomhedernes aktiviteter. En god del af disse lovgivningsmæssige rammer kan
ikke undgås (f.eks. i forbindelse med skat, socialsikring og fødevaresikkerhed), men man kan
spørge sig selv om, hvorvidt de altid er så gennemskuelige og effektive som muligt.
Endvidere varetager visse lande, som har færre regler, de samme offentlige interesser med
andre midler. I USA skaber retskulturen og forsikringsbehovet f.eks. på en anden måde egne
regler og begrænsninger.
Fællesskabsreglerne dækker en lille del af selskabsretten, skatteretten og reglerne om
socialsikring, navnlig dem om grænseoverskridende aktiviteter. Men hovedparten af
reglerne er nationale. Regler for arbejdsmarkedet, sikkerhed på arbejdspladsen,
forbrugerbeskyttelse og forureningsbekæmpelse er kendetegnet ved delt ansvar og har derfor
et nationalt og et europæisk indhold. Regler for serviceydelser af almen interesse er snarere
nationale inden for en fællesskabsramme.
De produkttekniske regler er absolut det område, hvor fællesskabslovgivningen spiller den
største rolle. Omkring halvdelen af alle produkter skal opfylde formelle betingelser, inden de
markedsføres. Flere lempelige krav vedrører etikettering eller emballeringtager sigte på at
oplyse om de risici, der er forbundet med det pågældende produkt. Andre krav er strengere og
kan omfatte alt fra overholdelse af sikkerhedsbestemmelser til forudgående
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0022.png
markedsføringstilladelse, som i forbindelse med lægemidler. Fællesskabsreglerne er vedtaget
for at sikre anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger på nationalt niveau. Der er langt flere
nationale end fællesskabsbestemmelser. På produktområdet vedtog Kommissionen således 14
forslag i 2003. Samtidig underrettede medlemsstaterne Kommissionen om 486
foranstaltninger. Omkring 15% af de forslag, medlemsstaterne har underrettet Kommissionen
om, er uforenelige med fællesskabsretten.
Sikring af enklere og bedre lovgivningsmæssige rammer er en langvarig proces. Processen
startede med harmoniseringen af de forskellige nationale bestemmelser, som dannede
grundlag for det indre marked. Den fortsatte med bestræbelser for at finde de mindst bindende
midler til at nå offentlige mål. Fællesskabets ”nye metode” er et af disse midler. Man bør også
fortsat fjerne unødvendige, komplicerede bestemmelser på nationalt niveau (såkaldt
goldplaiting), som kan føre til opsplitning af markedet eller en ophobning af krav til
virksomhederne. Bedre lovgivningsmæssige rammer indgår som led i denne
forbedringsproces, som langt fra er afsluttet.
Der er allerede gjort fremskridt…
Gennemførelsen af handlingsplanen om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer har
allerede muliggjort en væsentlig forbedring af den måde, Den Europæiske Union regulerer på.
Alle initiativer, som kan få større økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser,
gøres således til genstand for en nærmere konsekvensanalyse, hvor alle deres forskellige
følger, navnlig for industrien og dens konkurrenceevne, undersøges. I nogle tilfælde er det i
øvrigt nyttigt at udvide indsatsen. I forbindelse med REACH-pakken samarbejder
Kommissionen f.eks. med industrien om at supplere en konsekvensanalyse, der allerede er
fuldført, ved at fokusere på særlige problemer, som industrien har identificeret.
I visse tilfælde kan det endvidere være mere effektivt at anvende alternativer til den
traditionelle lovgivning (f.eks. selvregulering, brug af europæiske standarder som støtte til
samregulering, frivillige aftaler eller rammebestemmelser) for at skabe en passende balance
mellem de tilstræbte mål og industriens interesse i at være konkurrencedygtig. Under
forudsætning af, at visse krav overholdes, navnlig princippet om retssikkerhed, kan disse
tilgange indebære en merværdi.
Endelig er der gjort fremskridt med at høre de berørte parter forud for ethvert initiativ, som
kan få væsentlig indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne.
Kasse 6: Bedre høring: REACH-ordningen
Den 29. oktober 2003 fremsatte Kommissionen forslag til en ny rammelovgivning for det
kemiske område. Den foreslåede ordning (REACH, Registration, Evaluation, Authorisation of
Chemicals) sigter mod bedre beskyttelse af sundhed og miljø samtidig med, at Fællesskabets
kemiske industri bevarer sin konkurrence- og innovationsevne.
Da Kommissionen lancerede forberedelserne i forbindelse med REACH-forslaget, foretog
den en bred høring blandt samtlige berørte parter, bl.a. over internettet, med det formål at
optimere forslagets omkostningseffektivitet. Kommissionen modtog over 6. 000 svar i
forbindelse med denne høring. Som følge af disse bidrag blev der foretaget flere ændringer af
det oprindelige forslag. Kommissionen kunne ændre sin konsekvensanalyse og foretage
forbedringer, som skønnes at ville medføre besparelser på 80% af industriens direkte
omkostninger (svarende til over 10 mia. EUR).
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0023.png
… Men det er nødvendigt at fortsætte for at lette den lovgivningsmæssige byrde
Rådet har givet udtryk for et ønske om fremskridt i to retninger
37
. For det første ønsker Rådet,
at der fokuseres mere målrettet på konkurrenceevnen, når nye initiativer gøres til genstand for
den integrerede konsekvensanalyse, som også dækker miljø og sociale spørgsmål. For det
andet bør der udfoldes bestræbelser for at evaluere den gældende fællesskabslovgivnings
kumulative virkning på virksomhedernes konkurrenceevne, idet der tages hensyn til et
eventuelt samspil mellem lovgivnings- eller reguleringssmæssige redskaber iden for
forskellige politikker. Sådanne evalueringer kunne vise sig at være specielt relevante for visse
specifikke industrisektorer, hvis konkurrencemæssige stilling er meget følsom over for
konkurrence fra tredjelande. Bilindustrien ville være et godt eksempel.
Det Europæiske Råd tog på sit forårsmøde i 2004 (Bruxelles, den 25.-26. marts 2004) disse
ønsker ad notam og udtrykte tilfredshed med “Kommissionens tilsagn om, i samarbejde med
Rådet og Europa-Parlamentet inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning, yderligere at udbygge den integrerede konsekvensanalyseproces med særlig vægt
på forbedring af konkurrenceevnedimensionen, og om sammen med Rådet at udvikle en
metode til måling af de administrative byrder, der hviler på virksomhederne”.
Formanden for Rådet, Romano Prodi, mindede om, at EU’s strategi for vurdering af
virkningerne er tværsektoriel og vedrører de økonomiske, sociale og miljømæssige
virkninger, og bekræftede, at Kommissionen skulle undersøge, hvorvidt der som led i denne
procedure er behov for en yderligere forbedring af visse konkurrencemæssige aspekter,
navnlig i forbindelse med virksomhedernes administrative byrder.
Kasse 7: Forskrifternes kumulative virkning, f.eks. i bilindustrien
Bilindustrien er et vigtigt led i EU's økonomi. Den vedrører 6,5 mio. arbejdspladser direkte
eller indirekte og bidrager med 5 % af BNP. Den yder et større bidrag til væksten inden for
industrien og til innovation og beskæftiger kvalificeret arbejdskraft og bidrager på den måde
til at realisere Lissabon-målet. Sektoren er nyskabende og reagerer på markedsudviklingen.
F.eks. er det gennemsnitlige forbrug af brændstofferi Europa væsentligt lavere end i USA.
I løbet af de sidste tredive år er det lykkedes EU at skabe en fælles godkendelsesordning for
biler. Den harmoniserede lovgivning er et stort fremskridt i forhold til de forskellige nationale
regler, der kendetegnede sektoren tidligere. Endvidere har den europæiske tilgang til
reguleringen på dette område vundet indpas i store dele af verden på grund af De Forenede
Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE).
De lovgivningsmæssige rammer for denne industri bliver mere og mere komplicerede. Der er
blevet langt flere regler, f.eks. angående trafiksikkerhed eller miljøbeskyttelse, for både EU
og medlemsstaterne har, til tider uden samordning, truffet lovgivningsmæssige initiativer, hvis
interaktion og kumulative virkninger endnu ikke er evalueret i fuldt omfang. Der er derfor
behov for en mere integreret metode og bestræbelser for at tage hensyn til de forskellige
forhold, som påvirker bilindustriens konkurrenceevne. Det er navnlig målsætningen for den
teknologiske platform ERTRAC (European Road Transport Advisory Council).
37
Rådets (konkurrence) bidrag til Det Europæiske Råds møde i foråret 2004 (11. marts 2004).
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere er Kommissionen i færd med at træffe nye foranstaltninger til forbedring af
lovgivningsarbejdets kvalitet både på EU-plan og i medlemsstaterne:
•
udveksling af god praksis for regulering med og mellem medlemsstater,
•
arbejde med henblik på at definere indikatorer for lovgivningsmæssig kvalitet,
•
efterfølgende undersøgelser af virkningerne af lovgivningsinitiativer og andre
tiltag,
•
arbejde med henblik på at identificere årsagerne til for megen lovgivning.
Kvaliteten af de dybtgående konsekvensevalueringer må også være af afgørende betydning
for den troværdighed, Kommissionens forslag tillægges. For at sikre at disse analyser er af
kvalitet, har Kommissionen til hensigt at oprette en rådgivende instans med specialister i sin
egen midte, således at den kan vejlede Kommissionen om, hvilke metoder der skal anvendes i
forbindelse med analyserne.
I øvrigt bør man undersøge og tage højde for virkningen af gældende og nye retsforskrifter
om produkt- og servicemarkeder, navnlig dem om forskning og innovation. I den forbindelse
er det vigtigt at tilstræbe, at man tilstrækkeligt tidligt får identificeret de områder, hvor den
gældende lovgivning eller mangel på lovgivning hindrer udvikling og anvendelse af ny
teknologi, og i givet fald at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe problemerne.
Denne forebyggende tilgang, som går ud på at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer til
fremdriften i den teknologiske udvikling, vil navnlig blive anvendt sammen med de berørte
parter inden for de europæiske teknologiske platforme.
4.1.2.
De enkelte parters ansvar
Den europæiske industris konkurrenceevne vedkommer alle. Derfor skal Rådet og Europa-
Parlamentet sørge for, at de foranstaltninger, der følger af lovgivningsprocessen, ikke skader
konkurrenceevnen, men samtidig opfylder deres egne mål. Kommissionen er rede til at støtte
dette tiltag. Den kan bistå de andre institutioner med at evaluere konsekvenserne af
ændringsforslag under den interinstitutionelle aftale om bedre og enklere lovgivningsmæssige
rammer. I den forbindelse har Rådet (konkurrence) på opfordring af Det Europæiske Råd
meddelt, at det har til hensigt at holde øje med forslag, som kan få væsentlige konsekvenser
for konkurrenceevnen, selvom de ikke direkte henhører under dets ansvar.
Endelig har Fællesskabet kun begrænsede kompetencer og instrumenter på det
industripolitiske område. Medlemsstaterne bør også sørge for, at de regler, de vedtager, ikke
får negative følger for virksomhederne (f.eks. ved at gøre det vanskeligere at få adgang til
markedet eller ved at forhale udviklingen af nye aktiviteter eller nye teknologier) eller lægger
uberettigede hindringer i vejen for samhandelen i strid med princippet om gensidig
anerkendelse.
4.2.
Optimere synergierne mellem de forskellige politikker
Europas konkurrenceevne afhænger i høj grad af industrien. Men fællesskabsinstitutionerne
og medlemsstaterne bør medvirke til at skabe gunstige forhold for virksomhederne.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0025.png
Kommissionen og Rådet har for nylig været inde på behovet for en integreret tilgang til
spørgsmålet om konkurrenceevne
38
.
I den foregående meddelelse om industripolitikken fremhævede man mulighederne for
synergier mellem forskellige fællesskabspolitikker. Ved en nærmere undersøgelse viste det
sig at være muligt at identificere konkrete initiativer inden for frem områder - viden, det indre
marked, samhørighed, bæredygtig udvikling og en international dimension - med det formål
at forbedre fællesskabspolitikkernes bidrag til industriens konkurrenceevne.
Kasse 8: Tilnærmelse af det analytiske grundlag for Fællesskabets politikker
Hvis synergierne mellem Fællesskabets forskellige politikker skal optimeres for at få den
størst mulige positive indvirkning på industriens konkurrenceevne, forudsætter det, at det
analytiske grundlag for disse politikker er kohærent og tilstrækkeligt. På den måde kan der
sikres bedre samhørighed mellem politikkernes respektive virkninger. For at forbedre
grundlaget har Kommissionen foretaget to såkaldte ”analyser af analyser”.
Den første gjaldt en analyse af samspillet mellem beskæftigelse og vækst. Resultaterne af
analysen viser, at det er muligt at forfølge produktivitetsstigning og øget beskæftigelse
samtidig, navnlig på mellemlang sigt. Disse to faktorer er afgørende for en bedre
levestandard.
På mellemlang sigt bestemmes den økonomiske vækst først og fremmest af
produktivitetsstigningen. Den afhænger så igen af forskellige forhold: Investering i
kapitalgoder og IKT, teknologisk fremgang, administrativ modernisering og uddannelse. Øget
beskæftigelse afhænger på længere sigt af forholdene på arbejdsmarkedet og af faktorer, som
indvirker på udbuddet af beskæftigelse. I de seneste år er det snarere øget beskæftigelse end
øget produktivitet, der har medvirket til væksten i al almindelighed. En højere
beskæftigelsesgrad, bedre kvalifikationer og større fleksibilitet har bidraget til vækst med øget
beskæftigelse.
Hvis man skal tilskynde en kraftig produktivitetsstigning og vækst i beskæftigelsen, er der
behov for særlige reformer. Sådanne reformer tager sigte på at øge beskæftigelsesudbuddet og
arbejdstagernes tilpasningsevne, forbedre reguleringen, fremme iværksætterkultur og
innovation, åbne det indre marked for serviceydelser og forbedre moderniseringen af
menneskelig kapital og teknologi. Samtidig bør de også hvile på makroøkonomiske rammer
og stabil budgetpolitik.
Den anden analyse fokuserede på miljøpolitikkens konsekvenser for de europæiske
virksomheder.
I henhold til resultaterne af denne analyse fokuserer miljøreglerne hovedsagelig på
tilvejebringelse og tildeling (eller gentildeling) af ejendomsrettigheder i forbindelse med brug
og forurening af miljøressourcer. Ved at tvinge de berørte parter til at tage hensyn til de
svindende miljøressourcer kan de bidrage til at øge effektiviteten på det økonomiske område.
Men samtidig med at de muligvis sikrer en mere effektiv tildeling af ressourcerne, har de også
store konsekvenser for fordelingen og skaber således ”vindere” og ”tabere”.
38
”Some Key Issues in Europe's Competitiveness - Towards an Integrated Approach”, COM(2003) 704
final af 21.11.2003.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0026.png
Miljøregulering bevirker i sidste ende, at produktionen bliver dyrere for visse virksomheder
og sektorer. Selvom det er vigtigt for virksomhederne at have et korrekt indtryk af
miljøreglernes omkostninger, er de mest interesseret i omkostningernes konsekvenser for
innovationsmulighederne,
rentabiliteten,
priserne
og
efterspørgselsdynamikken.
Konsekvenserne afhænger i vid udstrækning af (i) forskrifternes art – dvs. hvordan de
påvirker råstofferne, produktionsprocessen og de endelige produkter; (ii) den måde, de berørte
virksomheder finansierer forureningsbekæmpelse på; og (iii) markedsstrukturerne (fleksibel
efterspørgsel, konkurrence fra internationalt hold osv.).
Miljøregulering har den fordel, at visse virksomheder og sektorer oplever øget efterspørgsel
og beskæftigelse, hvilket ikke ville have været tilfældet uden reglerne. De burde også medføre
færre udgifter til råstoffer både for regulerede industrier, ved at tilskynde til bedre udnyttelse
af ressourcerne, og for industrier, som i sidste ende drager fordel af mindre forurenede
råstoffer og færre udgifter, når det drejer sig om arbejdstagernes sundhed og folkesundheden.
Fælles miljøbestemmelser på EU-niveau sikrer lige konkurrencevilkår for de virksomheder,
der opererer på det indre marked. Det kan være berettiget med strengere miljøbestemmelser i
nogle lande på grund af særlige miljø- og forureningsproblemer. Forskellige tilgange på
nationalt plan, uanset om det skyldes ambitionsniveau eller redskaber, bør dog undersøges
nærmere for sikre, at de rent faktisk og i juridisk henseende er i overensstemmelse med det
indre marked og den måde, det fungerer på.
Mange trusler mod miljøet går på tværs af grænser og er af global karakter. Derfor kræver de,
at der træffes foranstaltninger, som overskrider de enkelte landes eller regioners kapacitet. Det
er f.eks. ikke tilstrækkeligt med tiltag udelukkende på EU-niveau for at genetablere ozonlaget
eller reducere udslippet af drivhusgasser. Disse problemer kræver en global indsats og
samordnede multilaterale bestræbelser. Derfor er det nødvendigt at sikre, at Europas vigtigste
handelspartnere deltager og yder et tilsvarende bidrag, når det planlægges at gennemføre
aktioner.
4.2.1.
Stille viden til rådighed for virksomheder
Industriens konkurrenceevne fordrer bedre udnyttelse af viden. Det skal ske via tiltag inden
for innovation, forskning, uddannelse af arbejdskraften, IKT og en konkurrencepolitik, der
tager hensyn til denne dimension.
-
Investere i forskning: En handlingsplan for Europa
Ud over at etablere et ”europæisk forskningsrum”, der tager sigte på at skabe et indre marked
for forskning og teknologisk udvikling og modvirke den fragmentering, der for tiden præger
europæisk forskning, har Europa også udarbejdet en handlingsplan for på den måde at øge
investeringerne i forskning og bringe de samlede F&U-investeringer i Europa op på 3 % af
BNP i 2010, samtidig med at kvaliteten højnes og forskningen i højere grad tilpasses
efterspørgslen på markedet
39
. Handlingsplanen forudsætter, at der iværksættes en lang række
foranstaltninger på andre områder end forskning og innovation, og at alle offentlige
støtteinstrumenter forbedres.
39
KOM(2003) 226 endelig ”Investere i forskning: en handlingsplan for Europa” af 30. april 2003.
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0027.png
Handlingsplanen har tre hovedmål:
1. Det offentliges finansiering af forskning skal øges, på nationalt plan og EU-plan, i
overensstemmelse med de europæiske budgetretningslinjer, og forbindelserne mellem
forskning i offentligt regi og industrien skal styrkes.
2. Det menneskelige potentiale inden for videnskab og teknologi skal øges ved at give
forskere bedre karriere- og mobilitetsmuligheder, genskabe interessen for de
naturvidenskabelige fag blandt de helt unge og lempe opholdsreglerne for de bedste forskere
fra tredjelande
40
.
3. De overordnede betingelser skal forbedres, således at de fremmer industriens investeringer
på forskningsområdet og tilskynder dem til at øge investeringerne i Europa. Der skal træffes
nye foranstaltninger på flere områder, f.eks. vedrørende intellektuel ejendomsret,
markedsregulering, konkurrenceregler, finansmarkeder og skattevilkår.
Handlingsplanen har til formål at trække forskningsinvesteringer til Europa, især private, og
at øge de offentlige midler til hen ved 1 % af BNP i 2010 inden for rammerne af den åbne
koordinationsmetode.
Kommissionen har for nylig fremsat forslag til de finansielle overslag for 2007-2013, hvor
den viser vejen ved at foreslå mere end en fordobling af forskningsbudgettet. EU bør således
koncentrere sin indsats om en række vigtige spørgsmål, der berører industriens
konkurrenceevne direkte, såsom paneuropæiske partnerskaber mellem den offentlige og
private sektor til gavn for teknologiforskning, forskningsinfrastrukturer, menneskelige
ressourcer, den europæiske forsknings dynamik og produktivitet, etablering af
ekspertisecentre og koordinering af nationale og regionale forskningsprogrammer og
-politikker.
Blandt initiativerne i handlingsplanen er det især værd at lægge mærke til de teknologiske
platforme. De bidrager til at fremme forskning og innovation og til at etablere
”pilotmarkeder” i Europa
41
. De sætter den fælles dagsorden for forskningsindsatsen og
forsøger derigennem at løfte det europæiske potentiale på avancerede teknologiområder
vedrørende f.eks. nanoteknologi og brint og samtidig række de traditionelle sektorer en
hjælpende hånd i lyset af de særlige udfordringer, de står over for. De kan medvirke til en
væsentlig forbedring af konkurrenceevnen. For eksempel vil forskning i nye materialer eller
nye produktionsmetoder være et af de indsatsområder, der skal udforskes og udvikles som led
i en teknologisk platform for tekstil- og beklædningsindustrien. De teknologiske platforme
bidrager til at skabe effektive offentlige og private forbindelser mellem forskning, industri,
finansverden og politiske beslutningstagere. Deltagelsen af repræsentanter for den private
sektor gør det navnlig muligt at sikre, at de teknologiske platforme fuldt ud tager hensyn til de
forventninger, der knytter sig til det potentielle fremtidige marked på de pågældende områder,
og til markedets behov.
40
41
Kommissionen netop fremsat forslag om at fremme sagsbehandlingen og forenkle betingelserne for
udstedelse af opholdstilladelse til forskere fra tredjelande - KOM(2004) 178 endelig af 16. marts 2004.
Meddelelse fra Kommissionen ”Innovationspolitikken - en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-
strategien”, op. cit., med henblik på en undersøgelse af pilotmarkeder.
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0028.png
- Innovationspolitik
Handlingsplanen om innovationfor Europas konkurrenceevne, som Kommissionen
fremlægger i løbet af sommeren 2004, har til formål at placere virksomheden i centrum for
Europas innovationspolitik.
Handlingsplanen har seks hovedmål:
1. Tilskynde til enhver form for innovation, uanset om den er teknologisk eller ikke
(organisatorisk), og fremme formidling af ekspertise til alle virksomheder.
2. Fremme effektiv formidling af viden og teknologi blandt virksomheder. Her bør
medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder spille en aktiv rolle, navnlig ved at
fremme initiativer omkring virksomhedsklynger (”clusters").
3. Udvikle de menneskelige ressourcer med henblik på innovation. Der skal på en mere
effektiv måde investeres flere midler i almen uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik
på at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for innovation. På grundlag af analyser af
kompetencebehovene bør Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter fremme
anerkendelse af erhverv, der specielt har med innovation at gøre
42
, og fremme mobiliteten på
dette område, især på tværs af sektorer og i retning af små og mellemstore virksomheder.
4. Øge midlerne til investering i innovation. Fællesskabets finansieringsinstrumenter bør i
højere grad orienteres i denne retning. Det er man allerede begyndt at gøre i forbindelse med
det 6. rammeprogram for F&U (17,5 mia. EUR) og de regionale midler (195 mia. EUR i
perioden 2000-2006). Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende programmer.
5. Fremme lovgivningsmæssige og administrative rammer, som er til fordel for innovation.
De intellektuelle ejendomsrettigheder bør forvaltes bedre, navnlig ved at virksomhedernes
omkostninger i den forbindelse reduceres, og der oprettes en ”hjælpeservice” til beskyttelse af
patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder.
6. Udvikle en model til innovationsstyring for Unionen. Aktørerne – medlemsstaterne, de
berørte parter - mobiliseres for at starte en dialog, der skal gøre det muligt at identificere
fælles målsætninger og skabe synergier. Kommissionen har til hensigt at foreslå
medlemsstaterne ambitiøse fælles målsætninger og opfordre dem til at vedtage disse
målsætninger inden udgangen af marts 2005.
- Overvejelser omkring forskningens fremtid inden for fremstillingsindustrien
Med en mere horisontal tilgang fremlægges der i efteråret 2004 en strategisk plan for
forskningens fremtid inden for fremstillingsindustrien med det formål at identificere
overordnede retningslinjer for forskningen og bidrage til øget konkurrenceevne inden for
fremstillingsindustrien på mellemlang og lang sigt.
Dokumentet vil indeholde forslag om tiltag inden for fremtidsteknologi, uddannelse,
internationalt samarbejde og oprettelse af et klima, som fremmer industriel innovation. Det
42
Der er tale om forskellige erhverv inden for forskellige områder: forståelse af et patent i forbindelse
med intellektuel ejendomsret, anvendelse af ny teknologi, analyse af finansieringsrisici i forbindelse
med innovation, overvågning af teknologi og forskrifter, formidling som led i teknologioverførsel.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0029.png
kommer således til at danne grundlag for udarbejdelsen af de forsknings- og innovationstiltag,
som vil blive foreslået i det 7. rammeprogram for forskning og udvikling (2007-2011).
- Investering i menneskelige ressourcer
En veluddannet arbejdsstyrke, der er i stand til at tilpasse sig nye krav, er af afgørende
betydning for konkurrenceevnen, produktiviteten og væksten i beskæftigelsen. I rapporten fra
beskæftigelsestaskforcen under Wim Koks forsæde understregedes det som på Det
Europæiske Råds forårsmøde i 2004, at Europa bør investere flere midler i sine menneskelige
ressourcer, og at det bør gøres på en mere effektiv måde. Et vellykket resultat opnås kun, hvis
man deler ansvaret og omkostningerne ved denne ekstra investering mellem de offentlige
myndigheder, virksomhederne og de berørte personer. Der er planlagt en række
foranstaltninger for at opkvalificere de menneskelige ressourcer og arbejdsstyrkens
kvalifikationer samt for at styrke erhvervsuddannelse.
I henhold til den europæiske beskæftigelsesstrategi skal de offentlige myndigheder udforme
ambitiøse politikker med henblik på at tilpasse arbejdstagernes færdigheder, forbedre
uddannelsesniveauet, og især nedbringe antallet af unge, der dropper ud af skolen, og sikre at
flere af de dårligst kvalificerede deltager i uddannelse. Der er nogle sektorer i industrien, ofte
kendetegnet ved en høj repræsentation af små og mellemstore virksomheder, som investerer
mindre i deres arbejdsstyrke. Når markedet ikke af sig selv kan præstere et tilstrækkeligt højt
investeringsniveau, er det nødvendigt at styrke ordningerne for fordeling af overskud og
omkostninger, f.eks. via sektorielle eller regionale uddannelsesfonde. I denne henseende
spiller
Den
Europæiske
Socialfond
og
de
fremtidige
programmer
på
erhvervsuddannelsesområdet en vigtig rolle for uddannelses- og efteruddannelsessystemernes
modernisering.
Investering i menneskelige ressourcer er så meget mere presserende som den erhvervsaktive
del af befolkningen hurtigt aldres og snart vil blive mindre talstærk, hvilket indebærer en
stigende risiko for, at vi vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, eller at
arbejdsstyrken vil være utilstrækkeligt kvalificeret. Set i dette perspektiv er vi også nødt til at
blive bedre til at forudse kvalifikationsbehovene og tilpasse uddannelsestilbuddene derefter,
især i betragtning af at industrien ofte mangler kvalificeret arbejdskraft. Kommissionen har
foreslået Rådets beskæftigelsesudvalg at iværksætte en storstilet indsats for udveksling af
erfaringer om dette emne som led i beskæftigelsesstrategien. I den forbindelse kan et højt
folkesundhedsniveau også bidrage til at sikre en produktiv menneskelig kapital af høj kvalitet.
Også Kommissionen har i samarbejde med de berørte parter (navnlig med medlemsstaterne
via den åbne koordinationsmetode) planer om gennem sine erhvervsuddannelsesinitiativer at
forbedre mulighederne for at foregribe og kortlægge mangelen på kvalifikationer i den hensigt
at tilbyde mere passende løsninger. Den sikrer ligeledes, at næste generation af EU-
programmer inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse bedre vil kunne opfylde såvel
horisontale (f.eks. ingeniøruddannelse) som sektorielle behov for bestemte typer
kvalifikationer. Kommissionen har desuden fremsat forslag til en samlet ramme for større
gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass), som skal forbedre
kommunikationen på arbejdsmarkedet
43
.
43
KOM(2003) 796.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0030.png
Lissabon-strategien fokuserer på nødvendigheden af at investere mere og mere effektivt i
almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang uddannelse, hvis EU skal nå sine mål for
konkurrenceevnen
44
. De private investeringer i faglig efter- og videreuddannelse,
voksenundervisning og videregående uddannelser er fortsat helt utilstrækkelige.
Den åbne koordinationsmetode anvendes på dette område. Den kompletteres af lokale
programmer, netværkssamarbejde og udveksling af erfaringer. De lande, der bedst har
formået at effektivisere deres systemer for livslang uddannelse, er også de lande, der har de
bedste resultater med hensyn til produktivitet, forskning og innovation.
Det er også de mest konkurrencedygtige lande, der har skabt forbindelser mellem industrien
og den akademiske verden med netværk for alle aktører inklusive dem, der står for
finansieringen. Tilbud om livslang uddannelse kan også bruges af landene til at mildne
konsekvenserne for arbejdstagerne, når vilkårene på arbejdsmarkedet ændrer sig.
- IKT i konkurrenceevnens tjeneste
Handlingsplanen ”eEurope 2005” omfatter initiativer vedrørende udvikling af tjenesteydelser
og netværk i den hensigt at skabe en samordnet strategi for EU’s ikt-politikker. Planen
fokuserer på områder, hvor offentlige foranstaltninger kan udgøre en merværdi. De
væsentligste områder, som har indflydelse på industripolitikken, er:
a) E-business, som tager sigte på at skabe et miljø, der tilskynder til integration af IKT overalt
i produktionsprocessen og i virksomhederne som helhed. EU’s indsats på dette område har til
formål at tilpasse de forskriftsmæssige og ikke-forskriftsmæssige rammer således, at de
fremmer anvendelsen af e-handel. Andre initiativer tager sigte på at hjælpe små og
mellemstore virksomheder med at fastlægge e-business-strategier, så anvendelsen af IKT
optimeres, og bistå dem med at vælge den bedst egnede teknologiløsning, tilpasse
arbejdsmetoderne og iværksætte de nødvendige organisatoriske reformer. Der vil i denne
sammenhæng blive taget særlig hensyn til små og mellemstore virksomheder i
fremstillingssektoren.
b) Bredbåndskommunikation. Medlemsstaterne udarbejder nationale strategier, der på en gang
retter sig mod udbuddet og mod efterspørgselsudviklingen, navnlig avancerede programmer,
der giver mulighed for at udvikle nye tjenesteydelser og nye markeder.
c) Forbedring af de forskriftsmæssige rammer i forhold til anvendelse af IT. Interoperabilitet
mellem de teknologiske platforme giver de endelige brugere, forbrugere og virksomheder,
sikker adgang til offentlige og kommercielle tjenester. De forskriftsmæssige rammer for e-
handelen konsolideres med gennemførelsen i national ret af direktiverne om elektronisk
underskrift, e-handel og ophavsrettigheder og med vedtagelsen af direktiverne om offentlige
indkøb, der åbner mulighed for, at den offentlige sektor kan foretage indkøb via internettet.
Endvidere vil vedtagelsen af top-level-domænenavnet ”eu” kunne skabe tillid til e-handelen i
EU.
44
Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport om ”Uddannelse 2010”, vedtaget den 26. februar
2004.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Konkurrencepolitikkens bidrag til udviklingen og udbredelsen af F&U og innovation
For så vidt angår forskningsstøtte, vil revisionen af rammerne for forskningsstøtte i 2005 gøre
det muligt at håndtere de omskiftelige vilkår, forskningsaktiviteterne foregår på.
Kommissionen har desuden planer om at forelægge en meddelelse om statsstøtte og
innovation i 2005. Revisionen vil forbedre mulighederne for at yde støtte til små og
mellemstore virksomheders investeringer i innovative projekter, til ansættelse af kvalificeret
personale eller til kuvøsevirksomheder eller andre formidlere, der leverer tjenester med
henblik på gennemførelse af innovative projekter. Desuden udarbejder Kommissionen en
vejledning eller praktisk manual inden udgangen af 2004. Denne håndbog vil give en samlet
oversigt over alle muligheder for støtte til innovation og tilgangen for støtte til
kuvøsevirksomheder og andre formidlere.
Behandlingen af støtte til udvikling af risikovillig kapital vil ligeledes blive gennemgået i
2005. I mellemtiden vil proceduren for godkendelse af mindre støttebeløb, som ikke har
nogen væsentlig indflydelse på konkurrencen, herunder innovationsstøtte, blive forenklet og
gjort mere fleksibel.
Desuden er der netop blevet foretaget en gennemgang af reglerne om undtagelse for
teknologioverførsler. Hensigten er så vidt muligt at lette udbredelsen af licenser på
teknologiområdet, idet indsatsen koncentreres om potentielt konkurrenceforvridende aftaler.
Den fornyede gennemgang tager således sigte på at skabe en balance mellem udnyttelsen af
intellektuel ejendomsrettighed og de berettigede bekymringer, som dette kan afstedkomme set
ud fra et konkurrencepolitisk synspunkt.
4.2.2.
Bedre fungerende markeder
Konkurrencen på det indre marked er den bedste garanti for konkurrenceevnen på
mellemlangt og langt sigt. Det er derfor fortsat en prioriteret opgave at sikre et velfungerende
indre marked for både varer og tjenesteydelser, så der opnås det bedst mulige samspil mellem
industrien og servicesektoren. Fællesskabets harmonisering af den gældende nationale
lovgivning eller effektiv gensidig anerkendelse heraf medvirker generelt til at forbedre den
måde, det indre marked fungerer på.
- Forbedring af den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser
Der kan nævnes fem vigtige initiativer på EU-niveau.
1. Industrien har brug for tjenesteydelser af høj kvalitet til den lavest mulige pris for at
forblive konkurrencedygtig. Med en hurtig vedtagelse af det nyligt fremsatte direktivforslag
vedrørende tjenesteydelser vil man kunne skabe et virkeligt velfungerende indre marked på
dette område. Direktivet vil kunne bidrage til at fremme den økonomiske aktivitet på tværs af
grænserne og skærpe konkurrencen, hvorved udvalget bliver større, kvaliteten bedre og
priserne lavere til glæde for forbrugerne og for de virksomheder, der har brug for service.
2. En mere ensartet anvendelse af de forskellige direktiver, som er et resultat af den nye
strategi, vil sætte virksomhederne i stand til bedre at udnytte de fleksibilitetsmarginer, som de
nævnte forskrifter frembyder.
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0032.png
3. En debat om standardisering på EU-plan og dette virkemiddels strategiske rolle til støtte for
de europæiske virksomheders udvikling såvel internt i EU som i de lande, som omgiver EU
umiddelbart, eller på internationalt plan, vil gøre det muligt at udnytte instrumentet bedre.
4. Virkeliggørelsen af et integreret marked for kapital og finansielle tjenesteydelser er et
uundværligt element i den europæiske strategi til fremme af konkurrenceevnen og navnlig til
fremme af konkurrenceevnen i fremstillingssektoren. Det strategiske hovedmål med
handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, som blev iværksat i 1999, var at gøre det
muligt for de paneuropæiske finansmarkeder at realisere deres fulde potentiale og derved
nedbringe de investeringsrelaterede kapitalomkostninger. Den endelige gennemførelse af
planen i 2005 er stadigvæk et hœjt prioriteret mål for den europæiske industris
konkurrenceevne.
5. Implementering af handlingsplanen om selskabsret og virksomhedsledelse muliggœr den
integrering og modernisering af selskabsret og virksomhedsledelse, som industrien, markedet
og offentligheden har efterspurgt.
- Fremme af konkurrenceevnen på grundlag af en effektiv konkurrencepolitik
Konkurrencepolitikkens centrale rolle, når det drejer sig om at støtte industriens
konkurrenceevne, styrkes, når den nyefusionsforordning træder i kraft den 1. maj. Det nye
regelsæt mod karteldannelser indebærer en regelsanering, idet anmeldelsessystemet afskaffes.
Dette fører til, at virksomhederne vinder tid, når de skal beslutte, hvilken strategi de skal
følge, da de ikke længere behøver at vente på Kommissionens godkendelse af deres aftaler og
metoder. Det gør det også muligt for Kommissionen at koncentrere sin indsats for at
håndhæve fusionsreglerne om de alvorligste og mest skadelige problemer. Der tages i den nye
forordning mere udtrykkeligt hensyn til effektivitetsgevinster som følge af en fusion, hvorved
Kommissionen bliver bedre i stand til at skelne mellem fusioner, der hæmmer konkurrencen,
og dem, der ikke gør det
45
.
Desuden er det i kraft af retningslinjerne om statsstøtte til redning og omstrukturering blevet
muligt at fremskynde omstruktureringerne og samtidig sikre, at de forvridninger, som denne
type støtte risikerer at forårsage i de berørte industrisektorer, mindskes.
- Problemerne på energiområdet over for konkurrenceevnen
Tre forhold af stor betydning i energisektoren vil få store konsekvenser for industriens
konkurrenceevne. For det første er der energiforsyningssikkerheden, som er af helt afgørende
betydning, og Kommissionen fremsætter løbende initiativer for at sikre den. Dernæst er der
åbningen af el- og gasmarkederne for alle kommercielle forbrugere pr. 1. juli 2004, som vil
være til gavn for hele industrien og også de små og mellemstore virksomheder. Endelig
risikerer prisstigningen på elektricitet at påvirke konkurrenceevnen. EU har påtaget sig at
opfylde forpligtelserne fra Kyoto med så få omkostningerne som muligt. Kommissionen
udarbejder en rapport om dette spørgsmål for at afklare, hvorledes inddragelsen af
miljøomkostninger kommer til at påvirke energipriserne. Der tages desuden hensyn til en
række andre faktorer såsom liberaliseringen af energimarkederne og udsvingene i
oliepriserne.
45
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004, EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1; meddelelse fra Kommissionen, EUT
C 31 af 5.2.2004, s. 5.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Afskaffelse af visse hindringer af skattemæssig karakter af hensyn til virkeliggørelsen
af det indre marked
Virksomhederne i Europa må operere i en fælles økonomisk zone, hvor alle de forskellige
nationale ordninger for virksomhedsbeskatning er gældende. Dette medfører effektivitetstab
på det økonomiske plan, særlige omkostninger forbundet med overensstemmelseskrav og
mangel på gennemsigtighed.
For at fjerne nogle af de skattemæssige byrder, der tynger små og mellemstore virksomheder
med grænseoverskridende aktiviteter i EU, og ud fra et ønske om besparelser og
effektivitetsgevinster planlægges det at fremsætte forslag om en første frivillig
prøveforanstaltning. Den går ud på at indføre en virksomhedsbeskatningsordning, hvor det er
hjemstedets regler der gælder og ikke de forskellige skatteregler i de medlemsstater, hvor de
små og mellemstore virksomheder opererer. Følgelig forpligter de medlemsstater, der vælger
at deltage i denne forsøgsordning, sig til gensidigt at anerkende hinandens forskellige metoder
til beregning af skattepligtige indtægter.
For så vidt angår fastlæggelsen af et konsolideret fælles beskatningsgrundlag for
virksomheder, der opererer i EU, kunne man overveje at anvende traktatens bestemmelser om
styrket samarbejde, hvis det viser sig ikke at være muligt at finde en løsning, der omfatter alle
lande i EU.
Desuden er der planer om at forenkle momsforpligtelserne i 2004. Der bør navnlig fokuseres
på indførelsen af fælles servicecentre. En sådan ordning bør trække på erfaringerne fra det
europæiske momsservicecenter for internetsælgere fra tredjelande. Det betyder, at
virksomhederne vil blive lettet for en stor del af det arbejde, de har med momsadministration,
da de kun vil skulle henvende sig til én skattemyndighed, på deres eget sprog og kun tage
hensyn til ét regelsæt.
Endelig vurderer Kommissionen, med henblik på at tilskynde til udbredelse af god praksis på
skatteområdet, om det vil være nyttigt at gøre brug af den åbne koordinationsmetode.
4.2.3.
Samhørighedspolitikker som led i håndteringen af industrielle og strukturelle
ændringer
- Opfølgning af ændringerne i industrisektoren og støtte til de innovative ordninger på
regionalt plan
Samhørighedspolitikken bør ikke alene følge op på ændringerne i industrisektoren, men også
omfatte en foregribende strategi med det formål at tilskynde regionerne til at styrke
konkurrenceevnen og udvikle deres innovative kapacitet.
Kommissionen anerkendte disse målsætninger i sin tredje rapport om økonomisk og social
samhørighed for programmeringsperioden 2007-2013, hvori den lagde særlig vægt på
innovation i virksomhederne og især tilskyndede til, at der knyttes tættere forbindelser mellem
forskningsinstitutter og industri. Bedre adgang til IKT og fremme af brugen af denne
teknologi skal være en prioriteret opgave. Bedre adgang til finansiering og viden vil gøre det
muligt at fremme iværksætterkulturen. Dette kan ske ved at oprette nye virksomheder med
udspring i universiteterne (spin-offs), forbedre samspillet mellem industrien og
forskningscentrene eller fremme udviklingen af kuvøsevirksomheder. Ved hjælp af disse
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0034.png
elementer udnytter samhørighedspolitikken det potentiale, som klynger af industrier
frembyder, som middel til at forbedre regionernes konkurrenceevne.
Støtte til de mindst udviklede regioner – i såvel de nye medlemsstater som i de aktuelle
medlemsstater – er hovedmålsætningen i samhørighedspolitikken. I disse regioner følges den
direkte støtte til industrien op med forbedring af de generelle vilkår, som virksomhederne
opererer under, og med udvidelse og modernisering af transport-, telekommunikations- og
energiinfrastrukturer. Der er ligeledes blevet fremsat forslag om oprettelse af en
”tilpasningsfond”. Ifølge forslaget skulle den modtage 1 mia. EUR pr. år, hvilket ville give
mulighed for at yde støtte i tilfælde af økonomiske omstruktureringer i bestemte regioner eller
sektorer, som er særlig udsatte som følge af den internationale konkurrence eller andre
asymmetriske chok.
- Den europæiske beskæftigelsesstrategi som konkurrenceforbedrende foranstaltning
Den europæiske beskæftigelsesstrategi, som er en integrerende del af Lissabon-strategien,
lægger vægt på foranstaltninger, der direkte tjener til at forbedre den europæiske industris
konkurrenceevne, såsom udvikling af menneskelige ressourcer og livslang uddannelse,
jobskabelse og iværksætterkultur samt fremme af arbejdstagernes og virksomhedernes evne til
at tilpasse sig økonomiske omvæltninger. Disse primære opgaver støttes af Den Europæiske
Socialfond, som via investeringer i almen og erhvervsfaglig uddannelse, aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger og foranstaltninger til fremme af social integration, bidrager
til udviklingen af en videnbaseret økonomi med fremtidssikret konkurrenceevne.
- Udvikling af de transeuropæiske net og de store europæiske projekter
Investeringerne i de europæiske net er af den allerstørste betydning for at garantere lettere
adgang og formindske overbelastningsproblemer; i henhold til visse skøn kan der blive tale
om udgifter svarende til 2% af EU’s BNP. Tilgængelighed nævnes af virksomhederne som et
af de afgørende kriterier i deres etableringsbeslutninger. Fremme af store projekter som led i
de transeuropæiske net er i øvrigt et centralt element i det vækstinitiativ, der blev truffet sidste
år, og som navnlig omfatter otte vigtige projekter inden for F&U, innovation og bredbåndsnet.
Med hensyn til gennemførelsen af disse projekter består opgaven ikke alene i at finde frem til
de bedste projekter, men også at finansiere dem
46
. Der må findes nye metoder såsom
prisberegning, offentlig/privat finansiering eller eventuelt europæiske lån, selv om det på sigt
vil være brugerne, som skal finansiere projekterne.
Der er allerede iværksat eller planlagt en række tiltag på dette område:
– Iværksættelse af det transeuropæiske net efter vedtagelse af nye retningslinjer
(igangværende revision af beslutning nr. 1692/96/EF), forslag til nye
retningslinjer for tildeling af finansieringsstøtte for perioden 2007-2013 og
eventuelt oprettelse af et nyt forvaltningsagentur.
– De store teknologiprojekter skaber i øvrigt markeder for europæisk industri og et
potentiale for teknologieksport; de højst prioriterede projekter i det
transeuropæiske net skaber f.eks. alene et marked på 30 mia. EUR for rullende
46
Alene det transeuropæiske transportnet skulle koste 600 mia. EUR i tiden frem til 2010, hvoraf 230 mia.
EUR er til projekter, som Rådet og Parlamentet har erklæret af europæisk interesse.
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
materiel og jernbanesignaler til højhastighedstog. Derfor ville liberalisering inden
for jernbanetransportssektoren også få en afsmittende virkning.
– Gennemførelse af Galileo-projektet, idet der i 2004 er blevet givet udviklings- og
driftstilladelse, og iværksættelse i 2005 af et industriprogram, som har til formål at
udvikle og indføre et integreret luftfartskontrolsystem inden udgangen af 2015.
– Reformen af prisberegning for lastvognstrafikkens anvendelse af
infrastrukturerne, der gennemføres som led i den igangværende revision af
eurovignette-direktivet, skaber desuden større klarhed om anvendelsen af
licensindtægter til fordel for transportsektoren, som er det, branchen drager fordel
af som bruger.
4.2.4.
Bedre overensstemmelse mellem bæredygtig udvikling og konkurrenceevne
- Skabe de rette betingelser for udvikling af en bæredygtig produktion
Bæredygtig produktion er en nødvendig forudsætning for at kunne bryde sammenhængen
mellem miljøforringelse, økonomisk vækst og produktion. Den svarer til forestillingen om at
”producere mere med mindre” i industrien generelt, men også i sektorerne og i de enkelte
virksomheder. Der er behov for mere ”øko-effektive” produktionsvaner og –metoder (i både
økonomisk og økologisk forstand) for at løfte denne opgave. Den bæredygtige produktion
udgør desuden et marked for leverandører af udstyr og teknologi og serviceerhvervene på et
område, hvor visse europæiske virksomheder er blandt de førende i verden.
Kommissionen vil i 2004 fremsætte forslag til en overordnet politik med henblik på at
fremme bæredygtig produktion på virksomhedsplan. Formålet vil være at skabe betingelserne
for, at et størst muligt antal virksomheder vil kunne se en økonomisk interesse i at forbedre
deres miljøresultater og inddrage denne dimension i den daglige forvaltning og i forbindelse
med tilrettelæggelsen af udviklingsstrategier. Den politiske plan foreslås især for at styrke
samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv og det med et
dobbelt sigte, nemlig at inddrage virksomhederne mere aktivt i udarbejdelsen af
miljøforanstaltninger i forhold til produktionssystemet og fremme deres engagement i
gennemførelsen af disse foranstaltninger.
- Fremme ”ren” energi og teknologi
Udviklingen af ”ren” teknologi og vedvarende energi skal fremskyndes. Imidlertid har
indsatsen på dette område traditionelt været koncentreret om tilskud til forskningsprojekter.
Denne fremgangsmåde tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til branchens reelle behov og er
alt for fokuseret på grundforskning. For at afhjælpe dette problem er det nødvendigt at
supplere med instrumenter, der styrker samarbejdet mellem det offentlige og det private og
skaber fælles organer med henblik på planlægning og gennemførelse af fælles projekter. Det
er den fremgangsmåde, man har valgt i handlingsplanen for miljøteknologier, og som bl.a. er
blevet anvendt i forbindelse med de teknologiske platforme (se ovenfor). På mange af de
områder, som skal udforskes i dag, har EU allerede stor ekspertise eller vil hurtigt være i
stand til at udvikle den (vindkraft, teknologier til effektiv energiudnyttelse, alternative
brændstoffer såsom brint, spildevandsbehandling, affaldshåndtering osv.).
På den anden side kunne det offentliges indkøb spille en meget stor rolle i forbindelse med
udvikling af ren teknologi, idet det kan være med til at støtte nye markeder.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- Fremme den sociale dialog, herunder om sektorielle spørgsmål
Den sociale dialog er et værdifuldt instrument for høring af og forhandling med
arbejdsmarkedets parter, som gør det muligt at fastlægge et stabilt økonomisk og socialt
grundlag for en bæredygtig udvikling. Arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at tage fat
på de spørgsmål, som direkte vedrører Lissabon-strategien.
I 2002 vedtog de en overordnet plan for livslang uddannelse og retningslinjer for at foregribe
og håndtere nødvendige forandringer som følge af omstruktureringer på virksomhederne.
Desuden kan den sociale dialog på tværs af faggrænserne suppleres med en social
sektordialog, som kan bidrage til at skabe beskæftigelse og til at afbøde konsekvenserne af
omvæltningerne på arbejdsmarkedet.
Endnu et bidrag til opfølgningen af forandringerne i den europæiske industri kunne komme
fra ”Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer”, som er specialiseret i udveksling
af praksis, oplysninger og idéer om foregribelse og håndtering af forandringer.
4.2.5.
Fremme fællesskabsvirksomhedernes udvikling på internationalt plan
- Lette adgangen til markederne uden for Den Europæiske Union
Konkurrencedygtige europæiske virksomheder skal kunne få adgang til markederne i
tredjelande på samme vilkår som konkurrenterne. Unionen skal derfor fortsat holde øje med,
om tredjelande rent faktisk åbner markederne i overensstemmelse med de forpligtelser, som
vore partnere har indgået, navnlig i Verdenshandelsorganisationens regi.
Fællesskabet iværksætter en markedsadgangsstrategi, som tager sigte på at reducere og fjerne
hindringerne for europæisk eksport af varer og serviceydelser til tredjelande. Der skal udvises
særlig årvågenhed over for vækstøkonomierne, hvis succes på markederne i Den Europæiske
Union skal modsvares af, at de som lovet overholder en vis disciplin.
Nok har de tidligere multilaterale forhandlingsrunder på toldområdet gjort det muligt at
mindske hindringerne for markedsadgang væsentligt, men de har også medført meget
uensartede toldordninger, f.eks. med stor forskel på de højeste toldtariffer, satsernes
progressivitet, procentvise indrømmelser og forskellen mellem bundne og anvendte satser.
Den største udfordring i forbindelse med de multilaterale drøftelser om markedsadgang for
produkter er at indskrænke de nuværende toldsatser, som medlemmerne af
Verdenshandelsorganisationen anvender, på en mere ensartet måde og at lægge loft over de
højeste toldsatser.
Betingelserne for de europæiske eksportørers markedsadgang forbedres også ved at integrere
nye medlemmer i Verdenshandelsorganisationen og eventuelt indgå bilaterale handelsaftaler
(i øjeblikket forhandles der således med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og
Mercosur).
Med den gradvise sænkning af toldbarriererne, i det mindste i industrilandene, er det
nødvendigt at være mere opmærksom på andre hindringer, som kan udhule
toldindrømmelserne, hvis de tager til i omfang. Et udbygget forskriftsmæssigt samarbejde
med visse tredjelande, som er vigtige markeder for EU (USA, Mellem- og Sydamerika, Kina,
Japan, Canada…), supplerer de foranstaltninger, der er iværksat på multilateralt plan og kan
afbøde manglen på bilaterale handelsaftaler.
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med hensyn til at sænke barriererne fører samarbejdet mellem europæiske
(CEN/CENELEC/ETSI) og internationale standardiseringsorganer (ISO/IEC/ITU) til
internationale standarder, som kan lette adgangen til de forskellige markeder, forudsat at disse
standarder også anvendes af vore handelspartnere. Fællesskabet bør tale med én stemme i de
internationale transportorganisationer (IMO, ICAO, OTIF) for at sikre retfærdige
markedsvilkår for dem, der beskæftiger sig med drift og konstruktion af køretøjer og udstyr.
Problemet med retfærdige markedsvilkår gør sig navnlig gældende i skibsbygningsindustrien.
I forbindelse med forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen slår EU også til lyd for et
mere rimeligt forhold mellem byrderne og de legitime mål, der forfølges med ikke-
toldmæssige barrierer (folkesundhed, miljøbeskyttelse, skattekontrol osv.). Foranstaltninger
med henblik på at lette toldbehandlingen (færre formaliteter og mindre kontrol for at mindske
aktørernes, navnlig de små og mellemstore virksomheders) uforholdsmæssigt store
administrative byrder) bidrager også til at åbne markederne. Moderne teknik, navnlig IT, vil
give virksomhederne og toldvæsenet samt andre instanser, som indgår i kontrollen med
international samhandel, enkle og papirløse rammer. Endvidere vil en certificering af
virksomheders og transportvirksomheders troværdighed, som samordnes med vore vigtigste
handelspartnere, bidrage til at lette sikkerhedskontrollen i forbindelse med samhandel.
Endelig er det absolut nødvendigt med tilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder. Fællesskabet er således opmærksom på, at intellektuelle
ejendomsrettigheder respekteres, det være sig på internationalt plan i forbindelse med aftalen
om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og relevante internationale
konventioner og på EU-plan i forbindelse med bekæmpelse af piratkopiering og
varemærkeforfalskning.
- Sikre overholdelse af internationale handelsbestemmelser (antidumping, antisubsidier,
beskyttelsesforanstaltninger)
I tillæg til ovennævnte foranstaltninger tager Fællesskabets handelspolitik også sigte på at
forhindre, at der skabes nye barrierer for europæiske eksportører. Det sker f.eks. ved, at der
holdes nøje øje med, hvordan vore handelspartnere gør brug af defensive handelsinstrumenter
(antidumping, antisubsidier, beskyttelsesforanstaltninger), for at forhindre ulovlige
foranstaltninger.
Omvendt anvender EU sine egne defensive handelsinstrumenter for at sikre, at import fra
tredjelande er i overensstemmelse med internationale bestemmelser. Selvom de ikke har
nogen direkte indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne, bidrager de alligevel
indirekte dertil med deres løftestangseffekt og ved at skabe stabile og forudsigelige
investeringsforhold. Denne positive virkning vil sprede sig til de nye medlemsstater efter
udvidelsen.
- Udvide det fælles markeds bestemmelser og EU's standarder til at omfatte
nabolandene
EU bør gøre en stor indsats for at udvide det indre marked og dets disciplin til at omfatte
nabolandene for at sikre, at der bliver tale om konkurrence baseret paa de samme
bestemmelser. Processen er startet for kandidatlandene (Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet) og de
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0038.png
vestlige Balkanlande, som ønsker at blive medlemmer af Unionen. Med den nye nabopolitik
47
foreslår man landene i Middelhavsområdet og Østeuropa en gensidig tilnærmelse af
lovgivningen, navnlig om industriprodukter.
Handelsministrene fra EU og Middelhavslandene har allerede vedtaget en handlingsplan
vedrørende fri bevægelighed for industriprodukter. Den indebærer, at middelhavspartnerne
anvender europæiske retsforskrifter og standarder for at lette samhandelen mellem de to
områder. Der skal bl.a. indgås aftaler om overensstemmelsesvurdering og godkendelse af
produkter, som giver produkterne fri adgang til de respektive markeder. Man vil tilbyde de
lande i Østeuropa, som har partnerstatus i forbindelse med den europæiske nabopolitik,
navnlig Ukraine og Moldova, at forhandle om lignende aftaler.
- Udvikle miljøpolitikkens internationale dimension
Unionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med miljøforhandlinger på internationalt plan. De
internationale forpligtelser kan medføre omkostninger for fællesskabsvirksomhederne,
navnlig hvis vore vigtigste konkurrenter ikke er underlagt de samme forpligtelser eller ikke
overholder dem. Der kan navnlig være problemer i forbindelse med virksomheder i
vækstøkonomier (f.eks. Kina, Indien, Brasilien og Argentina) for ikke at nævne USA’s
modvilje mod at påtage sig sådanne forpligtelser. Kommissionen har til hensigt at fastlægge
principper, som kan skabe en rimelig balance mellem de tre søjler i bæredygtig udvikling i
forbindelse med forhandlinger om multilaterale miljøaftaler. På den måde bliver det navnlig
lettere at integrere hensynet til konkurrenceevne og omkostningseffektivitet i Kommissionens
forhandlingsmandater fuldt ud og at sikre overensstemmelse mellem Unionens internationale
forpligtelser og den interne lovgivning.
*
En nærmere gennemgang af fællesskabspolitikkerne har gjort det muligt at identificere flere
eksempler på komplementaritet. I betragtning af denne indsigt vil Kommissionen nu uddybe
resultatet i særlige meddelelser og analysere forskellige fællesskabspolitikkers konsekvenser
for det europæiske industris konkurrenceevne og midlerne til at skabe forbedringer.
4.3.
Industripolitik afpasset efter de enkelte sektorer
I meddelelsen om industripolitikken i 2002 hed det udtrykkeligt, at det er nødvendigt at tage
hensyn til de enkelte sektorers kendetegn og særegenskaber ved gennemførelsen af
horisontale foranstaltninger. Rammebetingelserne er i et vist omfang forskellige i de enkelte
sektorer og skal derfor modsvares af nuancerede foranstaltninger.
I nogle sektorer spiller regulering en afgørende rolle, f.eks. for innovation i
lægemiddelsektoren eller for bæredygtig udvikling i bil- eller kemisektoren. I andre sektorer,
som tekstil- og skibsbygningssektoren, er det derimod den internationale dimension, der er
udslagsgivende, uanset om det skyldes konkurrencen - som ikke altid er loyal - fra
vækstøkonomiernes side eller problemer med at få adgang til beskyttede markeder i
tredjelande. Endelig er mangel på et egentligt hjemmemarked et stort problem, især i en
sektor som forsvarsindustrien. Disse eksempler viser, hvor forskelligartede
47
Meddelelse fra Kommissionen - Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne
med vores naboer i øst og syd – KOM(2003) 104 endelig af 11. marts 2003.
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremstillingssektorerne er, og at denne forskelligartethed skal afspejles, samtidig med at man
sikrer det bedst mulige samspil mellem politikkerne.
Når Kommissionen udvikler sektorspecifikke aktiviteter er det ikke udtryk for, at den vender
tilbage til fortidens interventionspolitik, men derimod at den tilpasser horisontale
foranstaltninger til de særlige behov, der er konstateret på sektorniveau, med udgangspunkt i
den metodologi, der er beskrevet ovenfor. Med det arbejde, der er planlagt for de kommende
år, vil den kunne videreudvikles for at identificere, i videst muligt omfang foregribe og
ledsage de industrielle ændringer i nært samarbejde med de forskellige berørte parter.
Videreføre det iværksatte arbejde
G10 gruppens arbejde har ført til flere henstillinger om lægemiddelsektorens
konkurrenceevne saasom: Fastsættelse af en række resultatindikatorer, som muliggør
sammenligning og justering, forbedring af regler og adgangen til nyskabende lægemidler,
fremme innovation og forbedring af det videnskabelige grundlag. Det drejer sig om at finde
en balance mellem sundhedshensyn og behovet for at fremme innovationer. De aktiviteter, der
allerede er iværksat i lægemiddelsektoren på grundlag af G10 gruppens arbejde, videreføres.
Leadership 2015-gruppen havde ligeledes opstillet flere prioriteter for de maritime erhverv:
Styrkelse af F&U og innovation, indførelse af de samme regler for alle på verdensplan (level
playing field),
udvikling af finansierings- og garantiordninger; sikring af beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder og give adgang til kvalificeret arbejdskraft. Der føres
navnlig tilsyn med gennemførelsen af disse prioriteter. Det drejer sig i begge tilfælde om at
iværksætte retningslinjer, som Kommissionen foreslår, og som Rådet godkender på grundlag
af henstillinger fra højtstående grupper.
Kommissionen viderefører også sit arbejde på grundlag af retningslinjer, som vedtages i
forbindelse med strategien for biovidenskab og bioteknologi.
Meddelelsen fra 2003 klart identificeret, hvad tekstil- og beklædningssektoren først og
fremmest skal satse på - innovation, F&U, uddannelse, samarbejde med Kina på det
erhvervspolitiske område. Den højtstående sektorgruppe, som Kommissionen har oprettet,
viderefører analysen og fremsætter henstillinger til de politisk ansvarlige på europæisk og
nationalt niveau om sektorens centrale spørgsmål. Kommissionen aflægger rapport i juli 2004.
Endelig er det netop oprettet et europæisk forum for den sektor, der omfatter
virksomhedstjenester. Det skal uddybe analysen af samspillet mellem fremstillingssektoren og
virksomhedstjenester for at identificere de tendenser, der i stadig højere grad gør tjenestene til
en kilde for merværdi i fremstillingssektoren.
De kommende initiativer
Kommissionen vil først og fremmest føre tilsyn med konkurrenceevnen inden for de vigtigste
industrisektorer og med udviklingen i strukturelle ændringer. På den måde burde det navnlig
være muligt at afdække enhver pludselig forringelse af situationen i en given sektor og at gøre
en indsats omgående.
Endvidere fortsætter Kommissionen med at undersøge konkurrenceevnen inden for et par
sektorer hvert år og iværksætter om nødvendigt på dette grundlag de nødvendige
foranstaltninger. Kommissionen vil i sit valg af de sektorer, der skal undersøges nærmere,
bestræbe sig på at afspejle de forskellige konkurrencemæssige udfordringer, som sektorerne
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
står overfor: Regulering, internationale forhold, betydningen af innovation af teknologisk eller
anden art eller manglende gennemførelse af det indre marked.
For 2004-2005 er der f.eks. planlagt følgende initiativer :
•
et initiativ inden for maskinindustrien. Maskinindustrien spiller en afgørende rolle for hele
økonomien, da den leverer industrivarer til samtlige erhvervsgrene
•
en analyse inden for økoindustrisektoren med henblik på eventuelt at træffe diverse
foranstaltninger. Analysen vil omfatte konkurrenceevnen på internationalt plan,
vækstpotentiale (herunder i de nye medlemsstater) og hindringer for udviklingen
•
det er allerede meddelt, at der vil blive oprettet en højtstående gruppe inden for
bilsektoren; man vil komme ind på forskellige hovedtemaer: innovation, uddannelse,
sikkerhed, miljø; der vil navnlig blive lagt vægt på de kumulerede lovgivningers
konsekvenser for sektorens konkurrenceevne
•
endelig vil Kommissionen se nærmere på sektoren for metaller, der ikke er jern eller stål,
som først og fremmest har problemer med adgang til genbrugsmateriale, og på sektoren for
it-teknologi.
5.
KONKLUSION: GØRE EN INDSATS FOR
KONKURRENCEDYGTIG EUROPÆISK INDUSTRI
AT
SIKRE
EN
Den Europæiske Union er konfronteret med strukturændringer på forskellige niveauer:
-
På makroøkonomisk niveau.
Fremstillingsindustriens ressourcer omfordeles fortsat i
retning af serviceydelser, men denne proces må ikke forveksles med afindustrialisering.
Processen indebærer på ingen måde en nedgang i fremstillingsaktiviteterne og er snarere
udtryk for strukturændringer (efterspørgsel, organisatoriske ændringer osv…). I den
forbindelse er produktivitetsstigning inden for industrien en betingelse for at kunne bevare et
solidt industrigrundlag i Den Europæiske Union.
-
I fremstillingssektoren.
Som følge af konkurrencen på internationalt plan, uanset om den
skyldes industrilande (USA, Japan) eller vækstøkonomier (Kina, Indien), er det nødvendigt at
videreføre ændringerne i retning af sektorer med et meget større teknologisk indhold. Kun på
den måde kan den europæiske industri tilpasses de givne udfordringer.
-
Inden for sektorerne.
Vækstøkonomiernes konkurrence inden for de arbejdskraftintensive
sektorer betyder, at virksomhederne i disse udsatte sektorer (tekstil, fodtøj, læder osv.) hele
tiden må innovere og koncentrere sig om aktiviteter eller produkter med et stort videnindhold.
En sådan strategi er det eneste, der kan begrænse risikoen for afindustrialisering i sektorer, der
er særligt følsomme over for denne form for konkurrence.
Ændringerne er nødvendige. Det ville være formålsløst at forsøge at modsætte sig
udviklingen. En fastlåsning af situationen vil kun gøre de uundgåelige tilpasninger sværere.
Derfor skal ændringerne identificeres og foregribes, og de skal følges op, når det er påkrævet.
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De forskellige konkrete foranstaltninger og initiativer i denne meddelelse har alle til formål at
bidrage hertil:
–
En forbedring af de reguleringsmæssige rammer
vil kunne begrænse virksomhedernes
forpligtelser til det, der er nødvendigt for at realisere reglerness målsætninger. Regler skal
navnlig skabe balance mellem målsætningerne og en fortsat konkurrencedygtig industri.
De skal erstattes eller suppleres med ikke-reguleringssmæssige tilgange, når det er
hensigtsmæssigt. Samtidig skal bestemmelserne være tilstrækkeligt klare, stabile og
forudsigelige, således at de kan garantere retssikkerheden, der er en nødvendig
forudsætning for at kunne fremme udviklingen.
–
Bedre udnyttelse af synergierne mellem de forskellige fællesskabspolitikker
gør det
muligt at forbedre deres indvirkning på industriens konkurrenceevne, navnlig med henblik
på både at udvikle en videnbaseret økonomi og styrke samhørigheden i Unionen efter
udvidelsen. Disse to mål kan i øvrigt ikke adskilles: Kun ved at styrke Unionens
samhørighed er det muligt at sikre, at den nødvendige overgang til videnbaseret økonomi
ikke er forbeholdt virksomheder i de mest avancerede områder eller sektorer.
–
Bestræbelserne for at sikre den bedst mulige kombination af politikker på
sektorniveau
gør det endelig muligt at kontrollere, om Den Europæiske Unions
industripolitik helt konkret når sine mål med hensyn til at skærpe industriens
konkurrenceevne. I så fald vil de føre til forslag om forbedringer.
Den Europæiske Union står foran den mest ambitiøse udvidelse i sin historie. Men på grund
af fortiden vil de nye medlemsstater blive konfronteret med større udfordringer end de andre,
når de skal gennemføre disse strukturændringer, og det til trods for deres store fremskridt i det
seneste tiår. De prioriteter, der er foreslået for de forskellige niveauer, som bestemmer
industriens konkurrenceevne, er særdeles relevante for de nye medlemsstater: Begrænsning af
regler forhindrer, at deres stadig sårbare konkurrenceevne forringes for tidligt; fokus på
spredning af viden og samhørighed giver dem mulighed for at skabe varige komparative
fordele ud over de midlertidige, der knyttet til lave arbejdsomkostninger; den sektorspecifikke
tilgang til konkurrenceevnen muliggør en målrettet indsats for at løse de problemer, der opstår
i forbindelse med ændringerne i industrien, navnlig i disse stater. Således vil de udfordringer,
som udvidelsen stiller Unionens industripolitik overfor, kunne klares med bravur, og
mulighederne vil kunne udnyttes fuldt ud.
Med en industripolitik, der er tilpasset på den måde, vil industrien i den udvidede Union,
herunder i de nye medlemsstater, være i stand til at yde et væsentligt bidrag til de
målsætninger, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Lissabon.
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0042.png
BILAG
Statistiske oplysninger
T a b e l 1 : A fin d u s tr ia lis e r in g : fa ld e t i in d u s tr ib e s k æ ftig e ls e n i p e r io d e n 1 9 5 5 -1 9 9 8
K u lm in a t io n s å r
% i in d u s t r ie n i
k u lm i n a t i o n s å r e t
4 7 ,9
4 7 ,0
4 2 ,8
4 1 ,1
4 9 ,3
3 7 ,8
3 9 ,7
3 9 ,5
4 2 ,8
3 2 ,6
3 6 ,1
3 8 ,4
3 0 ,2
3 7 ,5
3 6 ,0
3 7 ,2
% i
in d u s t r ie n i
1988
2 6 ,6
2 6 ,1
2 5 ,7
2 2 ,2
3 5 ,0
2 6 ,8
3 1 ,9
2 5 ,2
3 0 ,4
2 8 ,3
2 7 ,7
3 0 ,4
2 2 ,9
3 6 ,4
2 3 ,6
3 2 ,0
F a ld i % f r a
k u lm i n a t i o n s -
å r e t til 1 9 9 8
4 4 ,5
4 4 ,5
4 0 ,0
4 6 ,0
2 9 ,0
2 9 ,1
1 9 ,6
3 6 ,2
2 9 ,0
1 3 ,2
2 3 ,3
2 0 ,8
2 4 ,2
2 ,9
3 4 ,4
1 4 ,0
U K
B e lg ie n
S v e r ig e
N e d e r la n d e n e
F o rb . re p .
T y s k l.
D a n m a rk
Ita lie n
F r a n k r ig
Ø s t r ig
I r la n d
F in la n d
S p a n ie n
G r æ k e n la n d
P o r tu g a l
U SA
Japan
1955
1957
1965
1965
1970
1970
1971
1973
1973
1974
1975
1975
1980
1982
1966
1973
K ild e : F e in s te in C ., S tr u c tu r a l C h a n g e s in th e d e v e lo p e d c o u n tr ie s d u r in g th e X X c e n tu r y . O x f o r d R e v ie w o f
E c o n o m ic P o lic y , v o l 1 5 , n ° 4 . 1 9 9 9 . T a l fr a O E C D
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0043.png
T a b e l 2 : Å r lig v æ k s t i p r o d u k tiv ite te n * i E U o g U S A
%
1 9 7 9 -9 0
D e n s a m le d e ø k o n o m i
L a n d b ru g
R å s to fu d v in d in g
F r e m s t i ll i n g s v i r k s o m h e d
E l e k t r i c it e t , g a s , v a n d
B y g g e - o g a n læ g s v i r k s o m h e d
D is t r ib u t io n
T ra n s p o rt
K o m m u n ik a t io n
F i n a n s i e l l e t j e n e s t e y d e ls e r
S e r v i c e y d e ls e r ti l v ir k s o m h e d e r n e
A n d r e k o l le k t i v e , s o c ia l e o g
p e r s o n l ig e t je n e s t e y d e l s e r
O f f e n t l ig a d m in i s t r a t io n , u d d a n n e l s e
og sundhed
2 ,2
5 ,2
2 ,9
3 ,4
2 ,7
1 ,6
1 ,3
2 ,8
5 ,2
2 ,2
0 ,7
E U -1 5
1 9 9 0 -9 5
2 ,3
4 ,8
1 3 ,1
3 ,5
3 ,6
0 ,8
1 ,9
3 ,8
6 ,2
1
0 ,7
1 9 9 5 -0 1
1 ,7
3 ,3
3 ,5
2 ,3
5 ,7
0 ,7
1
2 ,3
8 ,9
2 ,8
0 ,3
1 9 7 9 -9 0
1 ,4
6 ,4
4 ,4
3 ,4
1 ,1
-0 ,8
1 ,8
3 ,9
1 ,4
-0 ,7
0 ,1
USA
1 9 9 0 -9 5
1 ,1
1 ,7
5 ,1
3 ,6
1 ,8
0 ,4
1 ,5
2 ,2
2 ,4
1 ,7
0
1 9 9 5 -0 1
2 ,3
9 ,1
-0 ,2
3 ,8
0 ,1
-0 ,3
5 ,1
2 ,6
6 ,9
5 ,2
-0 ,3
0 ,6
0 ,4
1 ,1
0 ,3
0 ,8
1 ,2
-0 ,4
0 ,9
-0 ,8
-0 ,4
-0 ,6
K ild e : M . O ’M a h o n y , B . V a n A r k (2 0 0 3 ).
* P p r o d u k tiv ite t p r . a r b e jd s tim e .
T a b e l 3 : S e k t o r in d ik a t o r e r 1 9 7 9 - 2 0 0 1
V æ k s t i m e r v æ r d i, b e s k æ ftig e ls e
o g p r o d u k tiv i te t
S a m le t å r li g tilv æ k s t i p r o c e n t
1 9 7 9 -2 0 0 1 )
M erv æ rd i (i
1 9 9 5 -p r is e r )
B e s k æ ftig -
e ls e
P ro d u k tiv i-
te t *
A ndel af
fr e m s tillin g s -
s e k to r e n
(i % af
m e r v æ r d ie n i
1 9 9 5 -p r is e r )
1979
2001
H a n d e ls b a la n c e
fo r E U -1 5
( i m ia . E U R )
1989
2001
E le k tr o n is k e k o m p o n e n te r
T e le k o m m u n ik a tio n s u d s ty r
K o n to rm a s k in e r
R a d io - o g tv -m o d ta g e r e
K e m ik a lie r
A n d re in s tr u m e n te r
M e ta l
A n d re e le k tr is k e m a s k in e r o g
a p p a r a te r i.a .n .
P a p irm a s s e , p a p ir o g p a p ir v a r e r
L u f t- o g ru m f a rt
V id e n s k a b e lig e in s tru m e n te r
I k k e - m e ta lh o ld ig e m in e r a ls k e
p r o d u k te r
M o to r k ø r e tø j e r
T r æ o g v a r e r a f tr æ o g k o r k
Is o le r e d e le d n in g e r
G u m m i o g p la s tic
N æ r in g s - o g n y d e ls e s m id le r
T r y k k e ri- o g f o r la g s v ir k s o m h e d
M a s k in in d u s tr i
J e rn - o g m e ta lv a r e in d u s tri
M ø b le r , a n d e n
f re m s tillin g s v ir k s o m h e d , g e n b r u g
* p r. a r b e jd st im e .
8 ,5
7 ,3
7 ,4
3 ,9
3 ,4
2 ,5
0 ,7
2 ,5
2 ,0
2 ,1
2 ,4
1 ,1
1 ,6
1 ,1
1 ,1
2 ,4
1 ,1
1 ,6
0 ,6
0 ,8
0 ,4
-0 ,1
-1 ,2
-0 ,6
-2 ,3
-1 ,3
-1 ,8
-3 ,1
-0 ,7
-1 ,0
-0 ,6
-0 ,2
-1 ,3
-0 ,7
-1 ,0
-1 ,0
0 ,6
-0 ,6
-0 ,1
-1 ,1
-0 ,8
-0 ,7
8 ,6
8 ,6
8 ,0
6 ,3
4 ,7
4 ,4
3 ,7
3 ,2
3 ,0
2 ,7
2 ,6
2 ,3
2 ,3
2 ,1
2 ,1
1 ,8
1 ,7
1 ,7
1 ,7
1 ,6
1 ,1
0 ,2
0 ,4
0 ,3
0 ,3
4 ,7
0 ,4
2 ,9
2 ,4
1 ,8
0 ,9
1 ,1
3 ,6
4 ,5
1 ,7
0 ,3
2 ,7
7 ,1
3 ,7
7 ,7
6 ,7
3 ,2
1 ,0
1 ,6
1 ,2
0 ,6
7 ,5
0 ,5
2 ,6
3 ,2
2 ,1
1 ,1
1 ,4
3 ,4
4 ,8
1 ,6
0 ,3
3 ,5
6 ,9
4 ,0
6 ,7
6 ,1
2 ,7
-
-
- 1 6 ,3
- 1 1 ,9
1 4 ,0
-
- 5 ,1
3 ,5
0 ,8
-
- 1 ,6
5 ,4
1 6 ,7
- 4 ,4
-
2 ,5
2 ,3
1 ,7
-
5 ,4
2 ,0
-
-
- 3 3 ,5
- 1 7 ,7
5 3 ,5
-
- 1 5 ,6
4 ,6
5 ,3
-
0 ,8
7 ,6
4 3 ,3
- 4 ,8
-
4 ,4
7 ,0
3 ,1
-
6 ,9
- 6 ,2
K ild e : M . O ’ M a h o n y , B . V a n A r k (2 0 0 3 ), E u r o s ta t. C ite r e t i K O M (2 0 0 3 ) 7 0 4 e n d e lig a f 2 1 .1 1 .2 0 0 3 .
DA
43
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0044.png
Tabel 4: Sektorindikatorer 1979-2001
Vækst i merværdi, beskæftigelse
og produktivitet
(Samlet årlig tilvækst i procent
1979-2001)
Merværdi (i Beskæftig- Produktivi-
1995-priser)
else
tet*
Beklædning
Værftsindustri
Tekstiler
Læder og fodtøj
Mineralolieindustri, koks og nukleart
brændsel
*pr. arbejdstime.
Andel af
fremstillings-
sektoren
(i % af
merværdien i
1995-priser)
1979
2,2
2,2
3,7
1,4
2,8
2001
1,6
1,6
2,3
0,9
0,9
Handelsbalance
for EU-15
(i mia. EUR)
1989
-9,1
-
-0,2
0,9
-7,5
2001
-29,1
-
-0,8
-3
-6,7
-0,2
-0,2
-0,8
-1,1
-3,6
-3,4
-3,4
-3,2
-3,3
-2
3,2
3,2
2,3
2,2
-1,7
Kilde: M. O’Mahony, B. Van Ark (2003), Eurostat. Citeret i KOM(2003) 704 af 21.11.2003.
Diagram 5: Udviklingen i beskæftigelsen og merværdien i faste priser
i EU's fremstillingsindustri
160,0
140,0
120,0
100,0
80,0
20.000
60,0
40,0
20,0
0,0
79
19
80
19
81
19
82
19
83
19
84
19
85
19
86
19
87
19
88
19
89
19
90
19
91
19
92
19
93
19
94
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
19
Merværdi i 1995-priser
100 = 1995
Tusinde job
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
15.000
10.000
5.000
0
Merværdi i faste priser
Beskæftigelse
Kilde : M. O’Mahony, B. Van Ark (2003).
DA
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0045.png
Tabel 6: Årlig vækst i produktiviteten*
fremstillingsindustrien, 1996-2000
ES
IT
PT
NL
UK
F
DK
SE
BE
EL
D
AT
FI
IE
UE
USA
Japan
-2,0
*Pr. beskæftiget
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
Kilde: Competitiveness Report 2001.
T a b el 7 : Å rlig v æ k st i p ro d u k tiv iteten * ifø lg e k la ssificerin g en
D
EN
SAM LED E Ø K O N O M I
1 9 7 9 -1 9 9 0
EU
USA
2 ,2
1 ,3
7 ,2
1 2 ,5
4 ,4
2 ,2
2 ,4
2 ,1
1 ,8
3
0 ,6
3 ,4
1 ,8
2 ,2
1 ,9
2 ,5
8 ,7
1 6 ,6
2 ,4
1 ,2
0 ,5
1 ,4
0 ,5
2 ,1
-0 ,2
2
1 ,5
-0 ,4
1 ,3
1 ,4
EU
2 ,3
5 ,9
8 ,4
4 ,8
2
2 ,4
1 ,8
2 ,1
3 ,6
1 ,2
3 ,2
1 ,7
2 ,3
2
2 ,7
1 9 9 0 -1 9 9 5
USA
1 ,1
8 ,1
1 6 ,1
2 ,4
1 ,2
-0 ,6
1 ,6
0 ,3
2 ,7
-0 ,5
1 ,2
1 ,5
-0 ,6
1 ,2
1 ,8
EU
1 ,7
7 ,5
1 1 ,9
5 ,9
1 ,9
1 ,8
1 ,8
1
1 ,6
0 ,5
2 ,1
1 ,6
2 ,7
1 ,3
1 ,1
1 9 9 5 -2 0 0 1
USA
2 ,2
10
2 3 ,7
1 ,8
4 ,7
0 ,4
5 ,3
-0 ,2
0 ,3
-0 ,3
0 ,7
2 ,5
1
3
0 ,6
Ik t-k la s s ific e rin g
Ik t-p ro d u c e re n d e s e k to re r
F re m s tillin g
T je n e s te y d e ls e r
Ik t-a n v e n d e n d e s e k to re r
F re m s tillin g
T je n e s te y d e ls e r
Ik k e -ik t-s e k to re r
F re m s tillin g
T je n e s te y d e ls e r
Ø v rig e
K la s s ific e rin g e fte r
k v a lifik a tio n
K v a lifik a tio n e r p å h ø jt n iv e a u
K v a l. p å m id d e lh ø jt n iv e a u
K v a l. p å la v t til m id d e ln iv e a u
K v a lifik a tio n e r p å la v t n iv e a u
* P r. a rb e jd stim e
K ild e : M . O 'M a h on y , B . V an A rk (2 0 0 3 ). D e an ven d te k la ssific e rin g e r e r an g iv e t i ka p ite l 2
DA
45
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0046.png
Tabel 8a: Udgifter til IKT i procent af BNP
EE
SE
SK
CZ
UK
LV
NL
BG
DK
FI
US
HU
FR
DE
JP
EU-15
PL
AT
BE/LU
LT
SI
RO
PT
IT
IE
ES
EL
TR
0
1
2
2001
3
%
2002
4
5
6
Diagram 8b: Sammenligning mellem EU og Japan gennem anvendelse af visse indikatorer
USPTO-patenter inden for højtekn.
USPTO-patenter
Virksomhedernes udgifter til F&U (% af BNP)
Internetanvendelse
Population med postgymnasial uddannelse
EPM-patenter inden for højtekn.
Den højtek. industris merværdi
Udgifter til ikt (% af BNP)
Offentlige udgifter til F&U (% af BNP)
EPM-patenter
0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,
0
Kilde: Innovation scoreboard 2003. Technical Paper n° 2. Analysis of National Performances. 2003, Trend: 1997-2001
Øget
forskel
Japan = 100
Mindsket
forskel
DA
46
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0047.png
Tabel 9: Udviklingen i den omkostningsbetingede konkurrenceevne
Enhedsomkostninger til arbejde (industrisektorer i EU, USA=100)
1979-81
1994-96
60,5
70,9
Ikke-metalholdige mineralske produkter
Videnskabelige instrumenter
81,5
90
140,7
93,4
Trykkeri- og forlagsvirksomhed
Læder og fodtøj
82,3
98,6
Maskinindustri
123,1
110,3
109,4
99,5
Papirmasse, papir og papirvarer
64,2
89,9
Jern- og metalvareindustri
55,1
79,3
Gummi og plastic
113,1
129,8
Andre elektriske maskiner og apparater i.a.n.
116,5
116,3
Træ og trævarer
116,8
124,5
Nærings- og nydelsesmidler
Tekstiler
82,7
106,2
73,2
94,7
Isolerede ledninger
80,9
101
Møbler, anden fremstillingsvirksomhed, genbrug
Metal
108
98,2
189,5
129
Radio- og tv-modtagere
Værftsindustri
117,1
119,1
162,7
144,5
Kemikalier
Kontormaskiner
82,5
138,2
165,4
137,2
Luft- og rumfart
Jernbane og anden transport
95,8
130
Beklædning
128,8
151,4
Halvledere
167,8
245,8
Andre instrumenter
135
144,1
Telekommunikationsudstyr
184,3
211,9
Motorkøretøjer
220,1
203,5
Fremstillingssektoren i alt
92,5
113,1
Kilde: M. O’Mahony, B. Van Ark (2003)
1999-01
53,4
64,6
65,2
68,2
69,3
70,2
72
72,4
74,4
77,6
78,9
79,4
81
82,2
83,2
88,6
90,1
93,5
105,4
117,2
123,2
124,6
132,1
135,7
142,1
181,1
94,4
DA
47
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1444917_0048.png
Diagram 10: Handelsbalance mellem EU og Kina, 2002. Vigtigste poster
Maskiner og elektr. udstyr
(kap. 84-85)
Tekstiler (kap. 50-63)
Lædervarer (kap. 41-43)
Fodtøj (kap. 64-67)
Optiske instrumenter
(kap. 90-92)
Metalprodukter (kap. 72-
83)
Gummi og plastic
(kap. 39-40)
Træ og trævarer (kap.
44-46)
Mio. EUR
-14000
-12000
-10000
-8000
Køretøjer, luft- og rumfart
(kap. 86-89))
-6000
-4000
-2000
0
2000
4000
Kilde: Eurostat, Comext.
DA
48
DA