Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004-05 (2. samling)
KOM (2004) 0320 Bilag 1
Offentligt
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
8. april 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat vedrørende
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsninger for markedsføring og
anvendelse af toluen og trichlorbenzen (28. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF),
KOM(2004) 320 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162806_0002.png
2
MILJØstyrelsen
Kemikalier
7. april 2004
D 343-0002
beb/mst/dbj/euk
AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsninger for markedsføring og
anvendelse af toluen og trichlorbenzen (28. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF)
KOM (2004), 320 endelig
1. Status
Kommissionen sendte den 28. april 2004 direktivforslaget til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Toluen og trichlorbenzen (TCB) er omfattet af Kommissionens henstillinger inden for rammerne af
forordning (EØF) nr. 793/93 vedrørende risiko reduktionsstrategier for en række stoffer. Danmark
var referent for risikovurderingen og har udarbejdet risiko reduktionsstrategierne for de to stoffer. For
begge stoffer blev det foreslået at overveje en ændring af direktiv 76/769/EØF: Med hensyn til tolu-
en et forbud mod markedsføring og brug af stoffet i kemiske produkter til brug i klæbestoffer og
sprøjtemaling bestemt til salg til private og med hensyn til TCB et forbud mod alle anvendelser af
trichlorbenzen, undtagen som mellemprodukt.
Den 21. juli 2004 oversendte den daværende miljøminister grundnotat til Folketingets Miljø- og Plan-
lægningsudvalg parallelt med udenrigsministerens oversendelse af grundnotat til Folketingets Europa
Udvalg.
Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Formandskabet forventer at indgå et kompromisforslag med Europa Parlamentet i forbindelse med
parlamentets 1. læsning.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslaget har til formål at bevare det indre marked og samtidig sikre et højt
beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.
Med forslaget udbygges bilag I til direktiv 76/769/EØF ved at tilføje stofferne toluen og 1,2,4-
trichlorbenzen (TCB). Der vil hermed blive fastlagt begrænsninger for markedsføring og brug af disse
stoffer:
Toluen må ifølge forslaget ikke markedsføres eller anvendes som stof eller som bestanddel af ke-
miske produkter i en koncentration på mere end 0,1 vægtprocent i klæbestoffer og sprøjtemaling
bestemt til salg til private.
1,2,4-TCB må ifølge forslaget ikke længere markedsføres eller anvendes som et stof eller som en
bestanddel af kemiske produkter i en koncentration på mere end 0,1 vægtprocent, undtagen som
mellemprodukt.
3. Nærhedsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162806_0003.png
3
Kommissionen anfører, at den eneste mulighed for at forbedre betingelserne for det indre marked og
at sikre beskyttelsen af menneskers sundhed og sikkerhed er at foreslå en ændring af direktiv
76/769/EØF med indførelse af harmoniserede regler for anvendelse af toluen og TCB.
Da formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringer i direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om be-
grænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, finder Regeringen, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Direktivet skal gennemføres med hjemmel i lov om kemiske stoffer og produkter ved udstedelse af en
ny bekendtgørelse.
Ifølge direktivforslaget skal de nationale regler offentliggøres senest 12 måneder efter ikrafttræden af
direktivet, og reglerne skal anvendes senest 18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse.
Det er i øjeblikket lovligt at markedsføre og bruge toluen og 1,1,4-TCB som et stof eller som en be-
standdel af kemiske produkter.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Der findes allerede i dag muligheder for at substituere toluen med andre organiske opløsningsmidler
som ikke er dyrere end toluen. Toluen vil desuden blive omfattet af kommende regler om organiske
opløsningsmidler, idet der skal udstedes en bekendtgørelse, som gennemfører det såkaldte VOC-
direktiv (direktiv 2004/42/EF om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra
anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparati-
onslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF af 21. april 2004). Med hensyn til 1,2,4-TCB vur-
deres det ud fra foreliggende oplysninger, at stoffet kun findes i meget få produkter på det danske
marked.
Tilsynet med de kommende danske regler vil varetages af Miljøstyrelsen. Det vil medføre en øget til-
synsforpligtelse, men det forventes ikke, at den isoleret set vil medføre mærkbare administrative kon-
sekvenser eller merudgifter.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kom-
muner.
Beskyttelsesniveau:
En vedtagelse af forslaget vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark, idet de
foreslåede forbud vil sikre, at der for visse anvendelser, der udgør en risiko for menneskers sundhed
eller miljøet, ikke længere findes toluen og TCB på markedet.
Forslaget vurderes ligeledes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos danske interessenter 13. maj til 24. juni 2004. Kræftens Bekæmpelse
støtter forslaget som et skridt i den rigtige retning.
Rammenotatet blev sendt i høring i EU-Miljøspecialudvalget 30. juni 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162806_0004.png
4
Specialarbejderforbundet, Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd støtter forslaget, men så gerne at
forbudet mod markedsføring og anvendelse af trichlorbenzen skulle gælde for hele gruppen af
trichlorbenzen samt at varer, så som tekstiler, indeholdende trichlorbenzen, skulle være omfattet af
forbudet.
Oliebranchens Fællesrepræsentation har ingen kommentarer til denne holdning under forudsætning
af, at det pågældende forslag ikke berører tilstedeværelsen af toluen i motorbrændstoffer, brændsler og
lignende olieprodukter, hvor toluen forekommer naturligt.
Advokatrådet har ingen bemærkninger.
6. Forhandlingssituationen
Forslaget har været til genstand for forhandling i Rådets arbejdsgruppe for tekniske harmoniseringer.
Europa Parlamentets Miljøkomite har afgivet foreløbige tilkendegivelser om forslaget og i den forbin-
delse fremsat ændringsforslag.
Miljøkomiteen har ytret ønske om undtagelser fra forbudet mod markedsføring og anvendelse af
trichlorbenzen
til fremstilling af 1,3,5-trinitro-2,4,6-triaminobenzen (TATB), da dette stof er vigtigt til anvendelse
ved ammunitionsfremstilling for at undgå detonation ved f.eks. oliebrænde.
i lukkede kemiske anvendelser for chlorinerede reaktioner
Forslagene har modtaget bred støtte af medlemsstaterne.
Et forslag fra to medlemsstater om at undtage TATB fra anvendelse til ammunition har ikke modtaget
støtte blandt medlemsstaterne.
Et dansk ønske om at forbudet mod markedsføring og anvendelse af trichlorbenzen skulle gælde for
hele gruppen af trichlorbenzen samt at varer, så som tekstiler, indeholdende trichlorbenzen, skulle
være omfattet af forbudet, har ikke fået tilstrækkelig støtte af medlemsstaterne.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark er generelt positiv overfor forslaget. Danmark har tidligere i forhandlingerne arbejdet for et
bredere forbud, der ikke har fundet tilstrækkelig støtte hos de øvrige medlemsstater, men forslaget
vurderes selv i den form, der nu forventes at kunne opnås enighed om med Parlamentet, at have en
positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet.