PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
KOM (2004) 0328 Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere.

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

16. december 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om

forslag til Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den

Europæiske Union, KOM(2004) 328.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale Kontor

2004-165-0618

FST21476

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i

straffesager i Den Europæiske Union tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal an-

mode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDNOTAT

om forslag til Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige

rettigheder

i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328)

1. Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en

handlingsplan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på

gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at

der gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige

samarbejde skal iværksættes en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge

og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehan-

del, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig. Må-

let skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes

politimyndigheder og de retlige myndigheder.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-

traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at for-

enkle procedurerne for gensidig anerkendelse af kendelser og domme i

straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16.

oktober 1999 blev rammerne for det fremtidige arbejde med henblik på

gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager fastlagt, jf.

konklusionernes pkt. 33 og 37, der har følgende indhold:

”33. En øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og

domme vil sammen med den nødvendige indbyrdes tilnær-

melse af lovgivningen kunne lette samarbejdet mellem myn-

dighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes

rettigheder. Det Europæiske Råd støtter derfor princippet om

gensidig anerkendelse, der efter dets mening bør være hjørne-

stenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil-

retlige og det strafferetlige område. Princippet bør gælde for

såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndig-

heder.”

”37. Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen

om inden december 2000 at vedtage et program med foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om

gensidig anerkendelse. I forbindelse med dette program bør

der også sættes et arbejde i gang med hensyn til et europæisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af retsplejen,

som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimums-

standarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse

lettere kan gennemføres under overholdelse af medlemssta-

ternes grundlæggende retsprincipper.”

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-

onerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foran-

staltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig an-

erkendelse af afgørelser i straffesager. I indledningen til programmet fast-

lægges følgende:

”Gensidig anerkendelse skal ikke kun gøre det muligt at styr-

ke samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttel-

sen af personers rettigheder.”

Det fremgår af artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU), at

Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for

menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt

retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemslandene har til

fælles.

I december 2000 underskrev Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet i fællesskab Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder. EU's charter omfatter civile, politiske, økonomiske og

sociale rettigheder, og sammenfatter medlemsstaternes fælles forfat-

ningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser.

Under henvisning hertil fremlagde Kommissionen den 20. februar 2003

en grønbog om retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffe-

sager i EU (KOM(2003)75).

En række EU-lande, herunder Danmark, afgav i efteråret 2003 skriftlige

høringssvar til grønbogen. Kommissionen afholdt endvidere i juni 2003

en offentlig høring om retssikkerhedsgarantier.

På denne baggrund har Kommissionen den 8. april 2004 fremlagt et for-

slag til Rådets rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i

straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328).

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at rammeafgø-

relsen udgør en konkretisering af målsætningen om at øge beskyttelsen af

individuelle rettigheder. Forslaget er fremsat med henblik på at øge alle

mistænktes og anklagedes rettigheder generelt, idet et ensartet beskyttel-

sesniveau for mistænkte og anklagede i EU skal gøre det lettere at an-

vende princippet om gensidig anerkendelse. Det fremgår endvidere af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens begrundelse, at forslaget ikke har til hensigt at duplikere

de retssikkerhedsgarantier, der følger af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, men snarere at fremme overholdelse af denne kon-

vention ved at fastsætte fælles EU-standarder på området.

Kommissionen understreger, at forslaget til denne rammeafgørelse – der

omhandler fem hovedområder – skal betragtes som et første skridt, idet

Kommissionen forventer at fremsætte forslag om yderligere foranstalt-

ninger til sikring af retssikkerhedsgarantier i de kommende år.

2. Forslagets indhold

Forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i

straffesager i Den Europæiske Union er fremsat under henvisning til

artikel 31, stk. 1, litra c (om sikring af forenelighed mellem medlemssta-

ternes gældende regler med henblik på at forbedre det retlige samarbejde

i kriminalsager).

Forslaget har ifølge præamblen til formål at fastsætte nogle fælles mini-

mumsstandarder for visse proceduremæssige rettigheder med henblik på

at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og derigennem

styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser truffet i en medlemsstat.

Forslaget indeholder bestemmelser om minimumsstandarder inden for

fem hovedområder:

Adgang til juridisk bistand (artikel 2-5)

Adgang til tolkning og oversættelse (artikel 6-9)

Beskyttelse af særligt udsatte grupper (artikel 10-11)

Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand (artikel

12-13)

Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres ret-

tigheder (artikel 14)

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om rammeafgørelsens

anvendelsesområde (artikel 1), om evaluering og overvågning af ramme-

afgørelsens effektivitet og gennemførelse (artikel 15-16 og 18) samt om

rammeafgørelsens ikrafttræden (artikel 19). Endelig indeholder rammeaf-

gørelsen en klausul, der skal forhindre forringelser i forhold til det natio-

nale beskyttelsesniveau (artikel 17).

2.1. Anvendelsesområde

Artikel 1 fastlægger rammeafgørelsens anvendelsesområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af stk. 1, at de proceduremæssige rettigheder gælder i alle

straffesager, herunder ankesager, der finder sted i Den Europæiske Uni-

on.

Endvidere fremgår det af stk. 2, at rettighederne gælder for den mistænk-

te fra det tidspunkt, hvor den pågældende af de kompetente myndighe-

der underrettes om mistanken, til der falder endelig dom.

2.2. Adgang til juridisk bistand

Efter artikel 2 har den mistænkte person ret til juridisk bistand, hvis ved-

kommende ønsker det. Det fremgår af bestemmelsen, at retten til juri-

disk bistand gælder under hele straffesagen og i hvert fald indtræder, før

den mistænkte svarer på spørgsmål i forbindelse med anklagen.

Artikel 3 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der kan tilbydes juridisk

bistand til visse nærmere opregnede mistænkte, der har et særligt behov

herfor enten på grund af sagens karakter eller den mistænktes personlige

forhold.

De personer, som medlemsstaterne er særligt forpligtede til at tilbyde

juridisk bistand, er mistænkte, der varetægtsfængsles forud for retssagen,

mistænkte, der formelt anklages for at have begået en kriminel handling,

der indebærer en kompleks faktuel og retlig situation eller som sanktio-

neres med en hård straf, herunder hvis anklagen omfatter forhold med

en strafferamme på mere end 1 års fængsel, mistænkte, der begæres ud-

leveret, mistænkte, der er mindreårige og mistænkte, der på grund af al-

der, mentale, fysiske eller følelsesmæssige tilstand forekommer ikke at

være i stand til at forstå eller følge indholdet eller betydningen af retsfor-

handlingerne.

Artikel 4 fastlægger medlemsstaternes pligt til at sikre en effektiv juridisk

bistand.

Det følger af stk. 1, at alene advokater (som defineret i artikel 1, stk. 2,

litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5 af 16. februar 1998

om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden

medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået) kan udøve den juridi-

ske bistand.

Endvidere følger det af stk. 2, at medlemsstaterne skal sørge for, at der

kan stilles en anden advokat til rådighed, hvis den givne juridiske bistand

ikke findes at være effektiv.

Artikel 5 regulerer retten til gratis juridisk bistand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af stk. 1, at medlemsstaterne – i de tilfælde, hvor der er en

forpligtelse til at tilbyde juridisk bistand, jf. artikel 3 – som udgangspunkt

skal bære omkostningerne ved den juridiske bistand helt eller delvist,

hvis omkostningerne vil kunne medføre en urimelig økonomisk byrde

for den mistænkte eller dennes pårørende. Efter stk. 2 kan medlemssta-

terne dog efterfølgende få alle eller dele af omkostningerne dækket, hvis

den mistænkte persons midler sætter vedkommende i stand til at yde et

sådant økonomisk bidrag.

2.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Artikel 6 regulerer retten til gratis tolkning.

Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt person, som ikke forstår det sprog,

der benyttes under retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis tolkning. Den

mistænkte skal endvidere om nødvendigt tilbydes gratis tolkning af den

juridiske bistand under hele straffesagen, jf. stk. 2. Retten til gratis tolk-

ning gælder også for personer med hørelidelser eller taleproblemer, jf.

stk. 3.

Artikel 7, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, som ikke forstår det

sprog, der benyttes i retsforhandlingerne, skal tilbydes gratis oversættelse

af relevante dokumenter. Beslutningen om, hvilke dokumenter, der be-

høver oversættelse, træffes af de kompetente myndigheder, idet den mis-

tænktes advokat dog kan anmode om oversættelse af yderligere doku-

menter, jf. artikel 7, stk. 2.

Artikel 8 og 9 regulerer oversættelsens og tolkningens nøjagtighed og

kontrol heraf.

Det følger således af artikel 8, at medlemsstaterne skal sikre, at de over-

sættere og tolke, der anvendes, er tilstrækkeligt kvalificerede, og at der

skal findes en ordning, så der kan stilles en anden oversætter eller tolk til

rådighed, hvis oversættelsen eller tolkningen skønnes ikke at være nøjag-

tig. Med henblik på at sikre kvalitetskontrol med tolkningens nøjagtighed

skal de retsforhandlinger, der foretages under anvendelse af tolk, optages

på bånd eller video, jf. artikel 9. Hvis der opstår stridsspørgsmål, skal en

afskrift af optagelsen stilles til rådighed for en hvilken som helst af par-

terne. Afskriften må alene benyttes til at kontrollere tolkningens nøjag-

tighed.

2.4. Beskyttelse af særligt udsatte grupper

Artikel 10, stk. 1, fastslår, at en mistænkt person, der ikke kan forstå eller

følge indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne på grund af sin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alder, mentale, fysiske eller følelsesmæssige tilstand, skal have særlig op-

mærksomhed, således at der sikres en retfærdig rettergang.

De kompetente myndigheder skal overveje og skriftligt nedfælde behovet

for særlig opmærksomhed under retsforhandlingerne, så snart der er no-

get tegn på, at den mistænkte er omfattet af artikel 10, stk. 1, jf. artikel

10, stk. 2. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at ethvert skridt, der

tages som en konsekvens af retten til særlig opmærksomhed, nedfældes

skriftligt.

I artikel 11 fastlægges rettighederne for de mistænkte, der har ret til sær-

lig opmærksomhed.

Det fremgår af stk. 1, at der skal foretages en lyd- eller videooptagelse af

alle forhør af sådanne mistænkte, samt at en afskrift af optagelsen skal

tilbydes en hvilken som helst af parterne, hvis der opstår stridsspørgsmål.

Ifølge stk. 2 skal der tilbydes lægehjælp, når det er nødvendigt.

Endelig fremgår det af stk. 3, at retten til særlig opmærksomhed efter

omstændighederne kan omfatte retten til at have en tredjemand til stede

under ethvert forhør, der foretages af politiet eller retslige myndigheder.

2.5. Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand

Artikel 12 regulerer retten til at få pårørende m.v. underrettet om vare-

tægtsfængsling.

Det fremgår af stk. 1, at en mistænkt, der er varetægtsfængslet, har ret til

at få sin familie, personer, der sidestilles med familiemedlemmer, eller sin

arbejdsgiver underrettet om tilbageholdelsen så hurtig som muligt. De

pågældende personer kan kontaktes af de kompetente myndigheder un-

der anvendelse af passende mekanismer, herunder konsulære myndighe-

der, hvis den varetægtsfængslede er statsborger i en anden stat og ud-

trykker ønske herom, jf. stk. 2.

Artikel 13 regulerer den tilbageholdtes ret til kontakt med konsulære

myndigheder.

Det fremgår af stk. 1, at den tilbageholdte har ret til at få underrettet de

konsulære myndigheder i sin hjemstat om tilbageholdelse så hurtigt som

muligt samt ret til at tage kontakt til de konsulære myndigheder, hvis på-

gældende udtrykker ønske herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fremgår det af stk. 2, at en tilbageholdt, der ikke ønsker bi-

stand fra sin hjemstats konsulære myndigheder, som alternativ skal tilby-

des bistand fra en anerkendt international organisation.

Endelig fremgår det af stk. 3, at en person, der ikke er statsborger, men

har et længerevarende ophold i et EU-land, har ret til at få bistand fra

dette EU-lands konsulære myndigheder på samme grundlag som dets

egne statsborgere, hvis den pågældende person har god grund til ikke at

ønske bistand fra de konsulære myndigheder i det land, hvor han er

statsborger.

2.6. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres

rettigheder

Artikel 14 regulerer medlemsstaternes pligt til at sikre, at mistænkte per-

soner underrettes skriftligt om deres rettigheder.

Efter stk. 1 skal alle mistænkte personer underrettes skriftligt om de pro-

ceduremæssige rettigheder, der er umiddelbart relevante for dem. Under-

retningen skal som minimum omfatte de rettigheder, der er fastsat i

rammeafgørelsen.

Stk. 2 pålægger medlemsstaterne at sikre, at der udarbejdes en standard-

oversættelse af den skriftlige underretning på alle officielle EU-sprog.

For at sikre ensartethed i medlemsstaten bør oversættelsen foretages cen-

tralt i hver enkelt stat.

Standardoversættelsen på de officielle EU-sprog skal opbevares på alle

politistationer, således at arresterede personer kan få udleveret en kopi på

et sprog, som den pågældende forstår, jf. stk. 3.

Det fremgår af stk. 4, at den skriftlige underretning om en mistænkt per-

sons rettigheder i hvert enkelt tilfælde skal udarbejdes i to eksemplarer,

der begge underskrives af både de retshåndhævende myndigheder og den

mistænkte, hvis pågældende er villig dertil. Underskrifterne tjener som

bevis for, at underretningen har været tilbudt, udleveret og accepteret.

Det ene underskrevne eksemplar beholdes af de retshåndhævende myn-

digheder og det andet underskrevne eksemplar beholdes af den mistænk-

te. Der bør indføjes en note i myndighedernes protokol om, at den

skriftlige underretning om rettigheder er blevet tilbudt, og om hvorvidt

den mistænkte har været villig til at underskrive den eller ej.

2.7. Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet og

gennemførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, at rammeafgørelsens

effektivitet jævnligt skal evalueres og overvåges under tilsyn af Kommis-

sionen. Om evalueringerne afgives beretninger, der kan offentliggøres.

Med henblik på at gennemføre evaluering og overvågning pålægger arti-

kel 15, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, medlemsstaterne at indsamle og til-

gængeliggøre data, herunder bl.a. statistikker om anvendelse af juridisk

og konsulær bistand, tolkning og oversættelse.

2.8. Klausul mod forringelse af rettigheder

Artikel 17 indeholder en klausul, der skal forhindre forringelse af de na-

tionale rettighedsniveauer. Det fremgår af bestemmelsen, at rammeafgø-

relsen ikke indebærer en begrænsning af eller fravigelse fra nogen af de

rettigheder eller proceduremæssige garantier, som kan sikres i henhold til

lovgivningen i de enkelte medlemsstater, og som yder et højere beskyttel-

sesniveau.

2.9. Gennemførelse og ikrafttræden

Artikel 18 fastlægger kravene til medlemsstaternes gennemførelse af

rammeafgørelsen, mens artikel 19 indeholder en bestemmelse om ram-

meafgørelsens ikrafttræden.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Danmark har den 31. marts 1953 ratificeret Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention og er således folkeretligt forpligtet til at overholde

konventionen. Konventionen med tilhørende protokoller er endvidere

ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med senere ændringer gjort til en del af

gældende dansk ret (jf. nu lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober

1998). Denne nationale inkorporering ændrer dog ikke ved de bestående

folkeretlige forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder bl.a. be-

stemmelser om anklagedes ret til underretning om en sigtelse, om ret til

forsvarerbistand, herunder i visse tilfælde uden betaling, samt i visse til-

fælde ret til vederlagsfri tolkning.

Den centrale bestemmelse om retten til en retfærdig rettergang i konven-

tionens artikel 6 har følgende ordlyd i den danske oversættelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Stk.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang

inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk dom-

stol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse en-

ten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser

eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse.

Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og of-

fentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhand-

lingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller

den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det

kræves af hensyn til mindreårige eller til beskyttelse af parter-

nes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter

rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed

ville skade retfærdighedens interesser.

Stk. 2.

Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses

for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse

med loven.

Stk. 3.

Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal

mindst have ret til følgende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et

sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den

sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit for-

svar;

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer,

som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige

midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den

uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interes-

se;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få

vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser

som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår

eller taler det sprog, der anvendes i retten.”

Udover Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har navnlig

retsplejeloven betydning for de forhold, der er omfattet af rammeafgø-

relsen. Retsplejelovens regler er i vidt omfang suppleret af administrative

regler. I det følgende gennemgås de relevante regler i navnlig retsplejelo-

ven og administrative forskrifter.

3.2. Adgang til juridisk bistand

Retsplejeloven indeholder i kapitel 66 (§§ 729-741) bestemmelser om

sigtede og hans forsvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 1, at sigtede er berettiget til at

vælge en forsvarer. Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke

indgået ægteskab, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver,

som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.

I visse sager, hvor sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, vil der i stedet

blive beskikket en offentlig forsvarer. Retsplejelovens § 731 regulerer

således, hvornår der skal beskikkes en forsvarer for sigtede (obligatorisk

forsvar), og retsplejelovens § 732 regulerer, hvornår der i øvrigt kan be-

skikkes en forsvarer for sigtede/tiltalte (fakultativt forsvar). Bestemmel-

serne har følgende ordlyd:

”§ 731. Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv

har valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at

beskikke,

a) når sigtede fremstilles for retten med henblik på vare-

tægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelsen,

b) når der, forinden tiltale er rejst, skal afhøres vidner, eller

besigtigelse skal ske eller syn eller skøn afgives til brug

under domsforhandling, dog at retshandlingen ej bliver at

udsætte efter forsvarers tilstedekomst, når det må befryg-

tes, at beviset derved ville spildes,

c) når der er spørgsmål om beslaglæggelse af en formue eller

en del af denne, jf. § 802, stk. 3.

d) når tiltale er rejst i sager, der skal behandles under med-

virken af domsmænd,

e) når tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver spørgsmål om

højere straf end bøde,

f) når der i anledning af indankning eller begæring om genop-

tagelse af en sag eller undtagelsesvis i anledning af kære, jf.

§ 972, stk. 2, skal finde mundtlig forhandling sted for retten,

g) når vidners eller syns- eller skønsmænds beedigede forkla-

ring begæres til brug under en i udlandet indledet straffe-

sag,

h) i alle tilfælde, hvor retten i medfør af § 29, stk. 1, og stk. 3,

nr. 3, beslutter, at afhøring af sigtede skal foregå for luk-

kede døre,

i) når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf, frem-

mes i medfør af § 847, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2.

I det under litra e nævnte tilfælde og i det i § 922,

stk. 4, nævnte tilfælde bliver offentlig forsvarer kun at beskik-

ke, når den sigtede (eller hans værge) begærer det. Herom skal

der gives sigtede lejlighed til at udtale sig.

§ 732. I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før

som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsva-

rer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede

ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Stk. 2.

Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan

fremsættes såvel af sigtede som af politiet. Justitsministeren

fastsætter regler om vejledning af sigtede om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket. Det skal af politirapporten

fremgå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning. Poli-

tiet drager omsorg for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Stk. 3.

Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan

ikke påklages for højere ret. Imod beslutninger, hvorved be-

skikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til højere ret finde

sted.”

Med hjemmel i retsplejelovens § 732, stk. 2, 2. pkt., har Justitsministeriet

i bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 1978 fastlagt nærmere regler

om vejledning af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskik-

ket.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at politiet, når sigtelsen vedrører en

lovovertrædelse, som efter loven kan medføre højere straf end bøde

(med undtagelse af færdselsforseelser), vejleder sigtede om adgangen til

at begære en offentlig forsvarer beskikket. Det fremgår endvidere af be-

kendtgørelsen, at vejledningen skal gives samtidig med, at sigtede gøres

bekendt med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig, dvs. inden afhørin-

gen påbegyndes, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1, hvorefter en sigtet skal

gøres udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forplig-

tet til at udtale sig, inden politiet afhører pågældende.

Justitsministeriet har endvidere udsendt cirkulæreskrivelse nr. 12154 af

12. juni 2001 om underretning til pårørende eller andre om en anholdel-

se, om anholdtes lejlighed til at kontakte en advokat og om anholdtes

adgang til at få tilkaldt lægelig bistand.

Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen, at politiet uden ugrundet ophold

skal give anholdte lejlighed til at kontakte en advokat, der opfylder betin-

gelserne for at kunne virke som forsvarer i sagen, jf. retsplejelovens kapi-

tel 66.

Der findes ikke i dansk ret særlige regler om forsvarerbeskikkelse til unge

mellem 15 og 18 år. Derimod indeholder retsplejelovens § 821 e en be-

stemmelse om, at der under visse nærmere angivne omstændigheder ef-

ter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet kan

beskikkes en advokat for en person under 15 år.

Juridisk bistand til personer, der i udlandet er sigtet, tiltalt eller dømt for

en strafbar handling, og som begæres udleveret fra Danmark med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blik på enten straffuldbyrdelse eller strafforfølgning, er reguleret i hen-

holdsvis udleveringsloven (lovbekendtgørelse nr. 110 af 18. februar 1998

om udlevering af lovovertrædere som ændret ved lov nr. 280 af 25. april

2001, lov nr. 378 af 6. juni 2002, lov nr. 433 af 10. juni 2003 og lov nr.

1160 af 19. december 2003) og den nordiske udleveringslov (lov nr. 27 af

3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Nor-

ge og Sverige, som ændret ved lov nr. 251 af 12. juni 1975, lov nr. 433 af

31. maj 2000, lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 433 af 10. juni 2003).

Det følger af udleveringslovens § 14, stk. 1, samt § 18b, stk. 3, jf. § 14,

stk. 1, at der skal beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret,

medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer, når politiet iværk-

sætter den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre om betingelserne

for udlevering er opfyldt. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 om

beskikkelse og valg af forsvarer finder i øvrigt tilsvarende anvendelse i

sådanne sager.

Ligeledes følger det af den nordiske udleveringslovs § 12, stk. 1, at de i

retsplejelovens kapitel 66 indeholdte regler om beskikkelse og valg af for-

svarer tilsvarende finder anvendelse i sager om udlevering. Offentlig forsva-

rer skal dog altid beskikkes, når den, der begæres udleveret, fremsætter øn-

ske herom.

Spørgsmålet om, hvem der kan møde som forsvarer, er ligeledes regule-

ret i retsplejelovens kapitel 66. Af særlig betydning i denne sammenhæng

er bestemmelserne i retsplejelovens §§ 730, stk. 2, og 733, stk. 1. Retsple-

jelovens § 730, stk. 2, regulerer, hvem den sigtede selv kan vælge som

forsvarer. Hvorimod retsplejelovens § 733, stk. 1, regulerer, hvem der

kan beskikkes som forsvarer for den sigtede.

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 2, at der som udgangspunkt kun

kan vælges en forsvarer blandt de advokater, der er berettiget til at møde

for vedkommende ret eller blandt de personer, der særligt er beskikket af

justitsministeren som offentlige forsvarere ved vedkommende ret. Retten

kan dog, når det under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændig-

heder findes forsvarligt, tillade, at der som forsvarer vælges en advokat

fra et andet nordisk land. Endvidere kan retten undtagelsesvis tilstede, at

andre uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere.

For så vidt angår de beskikkede forsvarere følger det af retsplejelovens §

733, at justitsministeren efter overenskomst antager et passende antal af

de til møde for vedkommende domstol berettigede advokater eller, om

fornødent, andre dertil egnede personer til at beskikkes som offentlige

forsvarere. I påtrængende tilfælde kan også en advokat, der ikke er anta-

get af justitsministeren, men dog berettiget til at møde for vedkommende

ret, beskikkes til forsvarer. Efter sigtedes begæring kan endvidere en ad-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes til forsvarer, for

så vidt han er mødeberettiget for den pågældende ret og er villig til at

lade sig beskikke.

Bestemmelserne indebærer, at der som udgangspunkt kun kan vælges

eller beskikkes forsvarere blandt advokater, der har den fornødne møde-

ret. Undtagelsesvist kan der dog vælges og beskikkes andre (egnede) per-

soner.

Betingelserne for at opnå beskikkelse som advokat og advokaternes

møderet for domstolene er henholdsvis reguleret i retsplejelovens ka-

pitel 12 (§§ 119-130) og 13 (§§ 131-136).

Retsplejeloven indeholder endvidere bestemmelser om konkret afvisning

af henholdsvis valgt og beskikket forsvarer, herunder bestemmelser om

tilbagekaldelse af beskikkelse i forsvarets interesse.

Således fremgår det af retsplejelovens § 733, stk. 2, og § 736, stk. 2, at

retten ved kendelse kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede øn-

sker som forsvarer eller tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse, hvis

forsvarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til sagens behøri-

ge fremme, herunder særligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke kan anses

for forsvarlig, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller

modvirke sagens opklaring. Under tilsvarende betingelser kan retten på

ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise en valgt forsvarer, jf.

retsplejelovens § 730, stk. 3. Der skal i så fald på begæring beskikkes sig-

tede en offentlig forsvarer.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 736, stk. 1, at beskikkelsen kan

tilbagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse, samt, for

så vidt sagen derved ikke forhales, efter begæring af sigtede, når han har

truffet overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det offent-

lige.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder herudover en række bestemmelser

om forsvarers inhabilitet i konkrete sager, jf. retsplejelovens §§ 730, stk.

4, og 734.

For så vidt angår spørgsmålet om omkostningerne ved den juridiske bi-

stand fremgår det af retsplejelovens § 741, stk. 1, at den offentlige for-

svarer modtager vederlag fra statskassen. Vederlag til en valgt forsvarer

vedkommer derimod som udgangspunkt ikke det offentlige, jf. retspleje-

lovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., 1. led. Retten kan dog undtagelsesvis, når

det efter sagens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har

valgt den pågældende til forsvarer, hos det offentlige tilkende denne et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beløb, der ikke kan overstige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt

en beskikket forsvarer, jf. § 1007, stk. 2, 1. pkt., 2. led.

Retsplejelovens kapitel 91 (§§ 1007-1014a) regulerer i øvrigt generelt

spørgsmålet om sagsomkostninger, herunder i hvilket omfang, den sigte-

de efterfølgende skal dække disse. Således fremgår det af retsplejelovens

§ 1007, stk. 1, at det offentlige, i straffesager, som forfølges af en offent-

lig myndighed, udreder omkostningerne ved sagens behandling og straf-

fens fuldbyrdelse med forbehold af ret til at få dem erstattet efter de øv-

rige regler i retsplejelovens kapitel 91.

For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang den sigtede har pligt

til at erstatte det offentliges sagsomkostninger, herunder udgifter til for-

svaret, har navnlig bestemmelserne i retsplejelovens §§ 1008, stk. 1-4, og

1010, stk. 1, betydning.

Udgangspunktet efter disse bestemmelser er, at den sigtede skal betale

sagens omkostninger, herunder omkostningerne til forsvarerbistand, hvis

han findes skyldig. Frifindes han derimod, skal han som udgangspunkt

ikke erstatte det offentlige de omkostninger, som sagen har medført,

herunder omkostningerne til beskikket forsvarer.

Udgifter, herunder til forsvarerbistand, der er foranlediget af, at den til-

talte selv har anket, kæret eller begæret en sag genoptaget, dækkes endvi-

dere af tiltalte, hvis det pågældende skridt ikke har ført til en forandring

til hans fordel. Har anklagemyndigheden derimod anket, kæret eller be-

gæret sagen genoptaget, skal tiltalte alene dække sagens omkostninger,

hvis den nye behandling af sagen har medført et mere ugunstigt resultat

for ham.

Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser,

skal som udgangspunkt ikke dækkes af den domfældte. Herudover har

retten generelt mulighed for i dommen at begrænse omkostningsansva-

ret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart misfor-

hold til domfældtes skyld og vilkår.

Retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger suppleres af straf-

fuldbyrdelseslovens kapitel 16 og særligt bekendtgørelse nr. 394 af 17.

maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbe-

løb og sagsomkostninger samt den administrative behandling af sager

om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødebekendtgørelsen),

der bl.a. regulerer spørgsmål om opkrævning af sagsomkostninger, hen-

stand med betaling og afdragsvis betaling af sagsomkostninger samt ind-

drivelse af sagsomkostninger. Der er ikke hjemmel til at eftergive sags-

omkostninger, men derimod mulighed for at afskrive disse som uerhol-

delige, navnlig på grund af skyldnerens økonomiske forhold. Afskrivning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af sagsomkostninger som uerholdelige indebærer, at betalingspligten

fortsat består, men der indtil videre ikke foretages mere for at inddrive

sagsomkostningerne.

Til brug for behandlingen af sager om opkrævning, inddrivelse m.v. af

bl.a. sagsomkostninger har Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminal-

forsorgen) udsendt en vejledning nr. 11 af 5. februar 2003 om opkræv-

ning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostnin-

ger samt eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødevejledningen),

der bl.a. indeholder et afsnit om vurdering af skyldnerens betalingsevne,

herunder betydningen af at skyldneren har daglig fælles hushold med

andre.

Udgifter til beskikket forsvarer for personer, der begæres udleveret, af-

holdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder

bestemmer, at de skal betales af den, som søges udleveret, jf. udleve-

ringsloven § 14, stk. 2, og § 18b, stk. 3, jf. § 14, stk. 2, samt den nordiske

udleveringslovs § 12, stk. 2.

3.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Regler om tolkning i retssager findes i retsplejelovens § 149.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retssproget er dansk, og at afhø-

ring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt skal

ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten mener, at den har fornødent

kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog undlades i

straffesager uden for domsforhandling for landsret.

Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at forhandling med og

afhøring af døve og svært hørehæmmede så vidt muligt skal foregå ved

hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med og afhøring af øvrige høre-

hæmmede og døvblevne skal efter begæring fra vedkommende så vidt

muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt angår stumme

kan afhøring eller forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar

eller efter begæring så vidt muligt ved hjælp af en tolk. Den døve, høre-

hæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang til at lade sig

bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under rets-

møder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversæt-

telse til dansk af dokumenter affattet på et fremmed sprog, jf. stk. 2, sær-

lige regler for nordiske statsborgere om oversættelse af dokumenter mel-

lem dansk og de øvrige nordiske sprog, jf. stk. 3, samt regler om afhol-

delse af udgifter til tolkning, jf. stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder retsplejelovens § 149, stk. 6, regler om tolkes og

tegnsprogkyndiges inhabilitet svarende til reglerne for dommeres inhabi-

litet i retsplejelovens §§ 60-61 samt i øvrigt en generel bestemmelse om,

at de regler, der gælder for vidner tilsvarende finder anvendelse på tolke

og tegnsprogskyndige med de lempelser, der følger af forholdets natur,

og for så vidt ikke andet særlig er foreskrevet.

Retsplejeloven indeholder ikke herudover bestemmelser om tolkning og

oversættelse. Det er dog et almindeligt princip i retsplejen, at en person,

der ikke taler dansk, skal tilbydes den fornødne assistance.

Generelt er det politi og anklagemyndighed, der efter retsplejeloven har

ansvaret for, at den anklagede forud for domsforhandlingen er gjort be-

kendt med grundlaget for og omstændighederne omkring sigtelsen og

tiltalen. Politi og anklagemyndighed er overladt et vist skøn i relation til,

hvorledes underretningen skal ske, herunder om og i givet fald hvil-

ke/hvor mange dokumenter der skal oversættes til et sprog, som den

sigtede/tiltalte forstår, og om underretningen skal ske skriftligt eller

mundtligt.

Der findes ikke i dansk ret regler, der fastlægger specifikke kvalitetskrav

til den tolkning, der ydes i forbindelse med straffesager, samt kontrol af

tolkningens kvalitet. Som ovenfor nævnt følger det dog af retsplejelovens

§ 149, stk. 1, at afhøringen af personer, der ikke taler og forstår dansk, så

vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør, det vil sige en person, der

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er beskikket som translatør og tolk, jf.

lov om translatører og tolke (lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts

1988, som ændret senest ved lov nr. 227 af 21. april 1999). Tilsvarende

følger det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling med og afhøring

af døve, døvblevne og hørehæmmede så vidt muligt skal ske ved hjælp af

en uddannet tolk.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt

cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990 om forhandling med og afhøring af

døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme. Cirkulæret henviser til, at

det efter bemærkningerne til retsplejelovens § 149, stk. 5, kun meget

sjældent vil kunne forekomme, at en afhøring af en døv, døvbleven eller

hørehæmmet må gennemføres uden tolkebistand. Cirkulæret indskærper

endvidere den døves, døvblevnes, hørehæmmedes eller stummes adgang

til under forhandlinger og afhøringer af lade sig bistå af en bisidder med

henblik på at eventuelle misforståelser undgås, jf. også retsplejelovens §

149, stk. 5, 4. pkt., og forudsætter, at de berørte myndigheder vejleder

den døve, døvblevne, hørehæmmede eller stumme om denne adgang

samt – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke er obligatorisk – om adgangen

til at begære bistand af en uddannet tolk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår kvaliteten af sprogtolkning fremgår det i øvrigt af Rigs-

politichefens Kundgørelse I, nr. 11, senest af 23. juni 2004 om en samlet

rekrutterings- og administrationsordning for tolke, at politiet så vidt mu-

ligt skal anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede. Kundgørel-

sen indeholder i øvrigt bl.a. retningslinier for politiets tolkefortegnelse,

behandling af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med

tolke samt tolkes opgaver.

En arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen afgav i april 2003 en rap-

port om tolkebistand i retssager. I rapporten redegøres blandt andet for

de mulige retlige og praktiske problemstillinger, som er forbundet med

tolkebistand i retssager. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har

arbejdsgruppen endvidere udarbejdet en vejledning om tolkning i retten

samt en blanket til brug ved indgåelse af aftale om tolkning i retten. Vej-

ledningen, der både retter sig til brugerne af tolke samt til tolkene selv,

har til formål at sikre de bedste muligheder for opnåelse af en optimal

tolkning og indeholder bl.a. afsnit om forberedelse af en tolkeopgave,

tolketekniske regler og tolkeetiske regler.

For så vidt angår spørgsmålet om hvem der skal betale for tolkning,

fremgår det af retsplejelovens § 149, stk. 4, at udgifter til tolkning i sager,

hvori en statsborger i et andet nordisk land er part, afholdes af statskas-

sen. Det samme gælder udgifter til oversættelse af dokumenter mellem

dansk og de øvrige nordiske sprog. Retten kan i øvrigt bestemme, at ud-

gifterne skal godtgøres af parterne i overensstemmelse med lovens al-

mindelige regler om sagsomkostninger. Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli

1989 har Justitsministeriet imidlertid i § 2 generelt fastlagt, at udgifter til

tolkning i straffesager afholdes endeligt af statskassen. Dette gælder også

udgifter til tolkning for døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i

sager, der behandles af retten, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af

26. juni 1990.

3.4. Beskyttelse af særligt udsatte grupper

Det fremgår af straffelovens § 15, at børn under 15 år ikke straffes. For

så vidt angår sigtede i alderen 15 til 18 år følger det af retsplejelovens §

752, stk. 2, 1. pkt., at Justitsministeriet fastsætter regler om, i hvilke til-

fælde kommunalbestyrelsen skal underrettes om og have adgang til at

overvære afhøringen af disse.

Med hjemmel heri og efter bemyndigelse fra justitsministeren har Rigs-

advokaten udstedt bekendtgørelse nr. 786 af 21. september 1992, hvoraf

det bl.a. fremgår, at politiet skal underrette kommunalbestyrelsen om

sagen, når en sigtet under 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en over-

trædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre fri-

hedsstraf. Underretning om afhøringer, der foretages i direkte forlængel-

se af, at sigtede pågribes i forbindelse med det strafbare forhold, og hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, kan dog undlades.

Det fremgår endvidere, at en repræsentant for kommunalbestyrelsen så

vidt muligt skal have adgang til at overvære afhøringer som nævnt oven-

for, der foretages af politiet eller i retten.

Rigsadvokaten har endvidere i sin meddelelse nr. 2 af 1. juli 2004 fastsat

regler om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere. Meddelelsen

omhandler både sager mod børn under 15 år og sager mod unge mellem

15 og 18 år. Der er ved meddelelsen bl.a. fastsat særlige regler om tilba-

geholdelse af og magtanvendelse over for unge lovovertrædere, tilkaldel-

se af repræsentanter fra de sociale myndigheder og tilkaldelse af forældre.

For så vidt angår personer, der på grund af deres mentale tilstand ikke

kan forstå eller følge retsforhandlinger, fremgår det af straffelovens § 16,

at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige, ikke straffes, og

der er således som udgangspunkt ikke fastsat særlige proceduremæssige

regler for sådanne personer.

For så vidt angår personer, der på grund af deres fysiske tilstand ikke kan

forstå eller følge retsforhandlinger, findes der særlige regler om forhand-

ling med og afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme.

Der henvises herom til pkt. 3.3. ovenfor.

Der findes ikke i dansk ret særlige regler om personer, der på grund af

følelsesmæssig tilstand ikke er i stand til at forstå eller følge retsforhand-

linger.

Der findes endvidere ikke i dansk ret særlige regler om tilbud om læge-

hjælp til personer, der ikke er frihedsberøvede. For så vidt angår anhold-

te fremgår det derimod af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 12154

af 12. juni 2001 om underretning til pårørende eller andre om en anhol-

delse, om anholdtes lejlighed til at kontakte advokat og om anholdtes

adgang til at få tilkaldt lægelig bistand, at det må betragtes som en selv-

følge, at personer, der er anholdt, kommer under lægelig behandling i alle

tilfælde, hvor der er behov herfor. Endvidere fremgår det, at politiet i

tilfælde, hvor en anholdt ønsker læge tilkaldt, uden ugrundet ophold skal

give anholdte lejlighed til at kontakte en læge.

3.5. Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand

Det fremgår af retsplejelovens § 758, stk. 1, 4. pkt., at en anholdt – med

de i bestemmelsen nævnte undtagelser – ikke er undergivet andre ind-

skrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn

nødvendiggør. Tilsvarende fremgår det af retsplejelovens § 770, stk. 1, at

en varetægtsarrestant alene er undergivet de indskrænkninger, som er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdel-

se af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.

Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 om

underretning til pårørende eller andre om en anholdelse, om anholdtes

lejlighed til at kontakte advokat og om anholdtes adgang til at få tilkaldt

lægelig bistand præciseret, hvilken fremgangsmåde, der bør følges med

hensyn til den anholdtes adgang til at underrette pårørende m.v.

Det fremgår i den forbindelse, at den almindelige ordning er, at politiet

uden ugrundet ophold skal give den anholdte lejlighed til at underrette

sine nærmeste pårørende eller andre relevante personer, f.eks. sin ar-

bejdsgiver, om anholdelsen. Hvis der er grund til at antage, at den an-

holdtes underretning vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, skal under-

retning som udgangspunkt foretages af en polititjenestemand, såfremt

anholdte ønsker det. I visse tilfælde kan underretning helt undlades, hvis

afgørende hensyn til efterforskningen taler derfor. Underretning ved en

polititjenestemand – hvor anholdte ønsker det – kan dog ikke undlades,

efter den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i et offentligt retsmøde.

Med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 776 har Justitsministeriet udstedt

bekendtgørelse nr. 897 af 6. november 2003 om ophold i varetægt (vare-

tægtsbekendtgørelsen), der fastsætter nærmere regler om behandlingen af

varetægtsarrestanter, herunder regler om varetægtsarrestanters kontakt til

samfundet udenfor. Bekendtgørelsen indeholder som udgangspunkt ikke

regler om underretning til pårørende m.v., men derimod regler om ud-

gang, besøg, brevveksling, telefonsamtaler m.v. Med henblik på, at vare-

tægtsarrestanten kan modtage besøg, fremgår det dog af bekendtgørel-

sens § 39, stk. 2, at der snarest muligt efter indsættelsen i arresthus m.v.

skal gives varetægtsarrestanten mulighed for at underrette sine nærmeste

pårørende.

For så vidt angår udenlandske statsborgere, der anholdes i et fremmed

land, følger det af Wienerkonventionen af 24. april 1963, at disse har ret

til at kontakte deres eget lands ambassade eller konsulat. Wienerkonven-

tionen blev ratificeret af Danmark den 25. oktober 1972.

Justitsministeriet har ved cirkulæreskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001

orienteret politi og anklagemyndighed om udenlandske statsborgeres ret

til efter Wienerkonventionen at kontakte deres lands ambassade eller

konsulat i forbindelse med anholdelse i Danmark.

3.6. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres

rettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår orientering af mistænkte og anklagede om deres ret-

tigheder fremgår det af retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet forud for

politiets afhøring skal gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udta-

le sig. Sigtede skal samtidig vejledes om adgangen til at begære en offent-

lig forsvarer beskikket, jf. pkt. 3.2. ovenfor. Der findes ikke generelle

regler om, at denne vejledning til sigtede skal gives skriftligt.

Særligt for så vidt angår anholdte har Justitsministeriet ved cirkulæreskri-

velse nr. 12154 af 12. juni 2001 fastsat nærmere regler om den anholdtes

adgang til selv at underrette pårørende eller andre om en anholdelse,

kontakte en advokat samt anmode om at blive tilset af en læge. Det

fremgår af cirkulæreskrivelsen, at den anholdte skal orienteres om de

rettigheder, der følger af cirkulæreskrivelsen, og at orienteringen af den

anholdte skal gennemføres på et sprog, som den anholdte forstår.

Med henblik på orientering af den anholdte, når denne er indbragt på

politistationen, har Rigspolitichefen udarbejdet en skriftlig vejledning,

som findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tyrkisk og arabisk.

Den skriftlige vejledning skal altid udleveres til den anholdte, medmindre

det er åbenbart, at den pågældende ikke forstår én af de sproglige versio-

ner, vejledningen foreligger i. I så fald skal vejledning om den anholdtes

rettigheder uden ugrundet ophold sikres på anden måde – eventuelt ved

tilkaldelse af tolk. I tilfælde af, at det helt undtagelsesvist måtte vise sig

ikke at være muligt at vejlede den anholdte om rettighederne efter denne

cirkulæreskrivelse, inden den pågældende skal løslades – f.eks. fordi det

ikke er muligt at tilvejebringe tolkebistand – bør en skriftlig vejledning på

engelsk i almindelighed udleveres til den anholdte ved løsladelsen.

Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsen, at iagttagelsen af reglerne

om vejledning skal noteres i anholdelsesrapporten eller anholdelsespro-

tokollen. Udarbejdes der ikke anholdelsesrapport eller lignende, skal der i

stedet foretages notat i døgnrapporten. I tilfælde, hvor orienteringen af

den anholdte ikke er sket ved udlevering af den skriftlige vejledning på

dansk, skal det tillige anføres, hvordan orientering så er sket. Har det

været nødvendigt at løslade den anholdte, uden at det har været muligt at

orientere anholdte på et sprog, som pågældende forstår, skal det endvide-

re udtrykkeligt anføres, hvordan vejledning er søgt sikret, herunder hvad

politiet har gjort for at finde en tolk.

3.7. Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet og

gennemførelse

Der udarbejdes i Danmark en række kriminalstatistikker. Der ses dog

ikke i Danmark at være pligt til at indsamle data i det omfang, der lægges

op til i artikel 16 i udkastet til rammeafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet til rammeafgørelse vurderes ved en vedtagelse i uændret form

at forudsætte, at der gennemføres lovændringer samt eventuelt æn-

dring/tilføjelse af administrative regler i Danmark.

4.1.1. Anvendelsesområde

Artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse vurderes ikke i sig selv at have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.1.2. Adgang til juridisk bistand

Artikel 2 i udkastet til rammeafgørelse vurderes ikke at kræve lovændrin-

ger, idet bestemmelsen må antages at være opfyldt ved retsplejelovens §§

730-732 samt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 26. september

1978 og cirkulære nr. 12154 af 12. juni 2001.

Artikel 3 i udkastet til rammeafgørelse giver derimod anledning til lov-

givningsmæssige overvejelser. Formuleringen af artikel 3 synes således at

forudsætte, at man har en undtagelsesfri ret til at repræsentere sig selv,

hvilket ikke er tilfældet efter dansk ret. Det er endvidere vurderingen, at

en vedtagelse i uændret form vil nødvendiggøre en ændring af retspleje-

loven, i det omfang medlemsstaterne uanset sagens karakter skal tilbyde

juridisk bistand til mindreårige forstået som unge under 18 år, idet der i

dansk ret ikke gælder særlige regler for unge i aldersgruppen 15-18 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i retsplejelovens § 732,

stk. 1, hvorefter retten kan beskikke en offentlig forsvarer bl.a. under

hensyntagen til sigtedes person, i visse tilfælde vil kunne finde anvendel-

se på sigtede mellem 15 og 18 år. Bestemmelsen indebærer dog ikke en

absolut ret til beskikket forsvarer for mindreårige, og kan derfor ikke

antages at opfylde et absolut krav herom i rammeafgørelsen.

Endvidere kan rammeafgørelsens bestemmelse om juridisk bistand til

personer, der formelt anklages for at have begået en kriminel handling,

der indebærer en kompleks faktuel og retlig situation, samt til personer,

der på grund af alder, mental, fysisk eller følelsesmæssig tilstand fore-

kommer ikke at være i stand til at forstå eller følge indholdet eller betyd-

ningen af retsforhandlingerne, give anledning til lovgivningsmæssige

overvejelser. Der kan således navnlig rejses spørgsmål om, hvorvidt rets-

plejelovens § 732, stk. 1, fuldt ud dækker de nævnte persongrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et absolut krav, om at alene advokater må beskikkes som forsvarer, jf.

artikel 4 i udkastet til rammeafgørelse, giver ligeledes anledning til lov-

givningsmæssige overvejelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der

efter dansk ret som udgangspunkt beskikkes forsvarere blandt advokater,

der har den fornødne møderet, jf. retsplejelovens § 733. Imidlertid følger

det af samme bestemmelse, at der om fornødent også kan antages andre

dertil egnede personer til at beskikkes som forsvarere. Denne mulighed

ses imidlertid ikke at være anvendt i praksis.

Formuleringen af rammeafgørelsens artikel 5 om retten til gratis juridisk

bistand kan give anledning til lovgivningsmæssige overvejelser med hen-

syn til den måde, hvorpå der i Danmark pålægges og inddrives sagsom-

kostninger, herunder udgifterne til beskikket forsvarer.

4.1.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Rammeafgørelsens artikel 6 og 7 om retten til gratis tolkning og oversæt-

telse af relevante dokumenter kan ligeledes give anledning til overvejelser

i forhold til dansk ret, idet der ikke findes specifikke danske regler om

tolkning af den juridiske bistand og oversættelse af dokumenter.

Det følger imidlertid af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 6, stk. 3, litra e, således som Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har fortolket bestemmelsen, at retten til tolkning også

omfatter oversættelse af sagens dokumenter i fornødent omfang. Dom-

stolen ses derimod ikke at have taget stilling til spørgsmålet om tolkning

af den sigtedes kommunikation med sin forsvarer, men hjælp til at af-

hjælpe kommunikationsvanskeligheder mellem den sigtede og forsvare-

ren vil muligvis efter omstændighederne kunne udledes af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1 eller stk. 3, litra b.

Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention som nævnt i pkt. 3.1. ovenfor er en del af gældende

dansk ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 med senere

ændringer, og at det er et almindeligt princip i den danske retspleje, at en

person, der ikke taler og forstår dansk, skal tilbydes den fornødne assi-

stance.

Artikel 8 og 9 i udkastet til rammeafgørelse om henholdsvis oversættel-

sens og tolkningens nøjagtighed og optagelse af retsforhandlinger med

henblik på kvalitetskontrol heraf kan ligeledes give anledning til lovgiv-

ningsmæssige overvejelser.

Der findes ikke i dansk ret regler, der fastlægger specifikke kvalitetskrav

til den tolkning, der ydes i forbindelse med straffesager samt kontrol af

tolkningens kvalitet. Dansk ret indeholder dog både lovgivningsmæssige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og administrative regler om, at der så vidt muligt skal anvendes uddan-

nede translatører og tolke, jf. pkt. 3.3. ovenfor.

Der findes imidlertid ikke i dansk ret en (formaliseret) ordning, hvorefter

der stilles en anden tolk eller oversætter til rådighed, hvis oversættelsen

eller tolkningen ikke skønnes at være nøjagtig, jf. artikel 8, stk. 2, i udka-

stet til rammeafgørelse. Der findes ligeledes ikke i dansk ret en ordning,

hvorefter retsforhandlinger, der gennemføres under anvendelse af tolk,

optages på lyd-/videobånd med henblik på kvalitetskontrol, jf. artikel 9 i

udkastet til rammeafgørelse. Vedtagelse af bestemmelser herom vil der-

for formentlig have lovgivningsmæssige og/eller administrative konse-

kvenser.

4.1.4. Beskyttelse af særligt udsatte grupper

Der findes såvel lovgivningsmæssige som administrative særregler, der

tager sigte på at beskytte mistænkte unge mellem 15 og 18 år. Endvidere

findes der særlige regler om forhandling med og afhøring af døve, høre-

hæmmede, døvblevne og stumme. Herudover findes der ikke i dansk ret

specifikke regler om særlig opmærksomhed til mistænkte, der ikke kan

forstå eller følge indholdet eller betydningen af retsforhandlingerne på

grund af alder, mentale fysiske eller følelsesmæssige tilstand. Bestemmel-

serne i artikel 10 og 11 i udkastet til rammeafgørelse om retten til særlig

opmærksomhed giver derfor anledning til overvejelser vedrørende beho-

vet for lovændringer og/eller administrative bestemmelser, hvis de ved-

tages i uændret form.

4.1.5. Underretning til pårørende m.v. samt konsulær bistand

Bestemmelsen i artikel 12 i udkastet til rammeafgørelse vurderes som

udgangspunkt ikke at ville kræve lovændringer, idet en endelig vurdering

dog må bero på en nærmere afklaring af bestemmelsens rækkevidde.

Danmark vurderes at leve op til bestemmelsen i artikel 13, stk. 1, i udka-

stet til rammeafgørelse, jf. Wienerkonventionen af 24. april 1963, som

Danmark har ratificeret den 25. oktober 1972, jf. cirkulæreskrivelse nr.

12154 af 12. juni 2001. Der findes derimod ikke danske regler svarende

til stk. 2 og 3, i denne bestemmelse (om bistand fra andre end hjemsta-

tens konsulære myndigheder), hvorfor disse bestemmelser kan give an-

ledning til lovændringer og/eller administrative regler.

4.1.6. Skriftlig underretning til mistænkte og anklagede om deres

rettigheder

For så vidt angår orientering af mistænkte og anklagede om deres ret-

tigheder fremgår det af retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet forud for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiets afhøring skal gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udta-

le sig. Sigtede skal samtidig vejledes om adgangen til at begære en offent-

lig forsvarer beskikket. Der findes ikke generelle regler om, at denne vej-

ledning af sigtede skal ske skriftligt.

Særligt for så vidt angår anholdte følger det som nævnt ovenfor af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001, at den

anholdte skal orienteres om de rettigheder, der følger af cirkulæreskrivel-

sen, og at orienteringen af den anholdte skal gennemføres på et sprog,

som den anholdte forstår. Med henblik på orientering af den anholdte,

når denne er indbragt på politistationen, har Rigspolitichefen udarbejdet

en skriftlig vejledning, som findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk,

tyrkisk og arabisk. Der er ikke fastsat tilsvarende regler om underretning

til mistænkte, der ikke er anholdt.

Artikel 14 i udkastet til rammeafgørelse vurderes at give anledning til

ændringer i dansk ret.

4.1.7. Evaluering og overvågning af rammeafgørelsens effektivitet

og gennemførelse

Artikel 15 og 16 vurderes ikke i sig selv at kræve lovændringer, men vil

formentlig nødvendiggøre administrativ opfølgning.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget til rammeafgørelse i den foreliggende

udformning vil have visse statsfinansielle konsekvenser, navnlig som føl-

ge af de foreslåede bestemmelser i artikel 9 og 11 om henholdsvis bånd-

/videooptagelse af retsforhandlinger, hvor der anvendes tolk og om

bånd-/videooptagelse af forhør af mistænkte, der har ret til særlig op-

mærksomhed samt bestemmelsen i artikel 16 om indsamling af data.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at vurdere omfanget

af de statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre landsret, Præsiden-

ten for Veste Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten

for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for

Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

litichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsadvokaten for Særlige Internati-

onale Straffesager, Politidirektøren i København, Foreningen af Politi-

mestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Dan-

mark, Datatilsynet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Advokat-

rådet, Translatørforeningen, Dansk Translatørforbund, Dansk Handel &

Service, Dansk Industri, Amnesty International, Dansk Røde Kors og

Institut for Menneskerettigheder.